Kontrolinstruks for 2010 Gødningsregnskaber og Harmoniregler

Transkript

1 Kontrolinstruks for 2010 Gødningsregnskaber og Harmoniregler Planperioden 1. august 2008 til 31. juli 2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí=

2 Kolofon Kontrolinstruks for 2010 Gødningsregnskaber og Harmoniregler Planperioden 1. august 2008 til 31. juli 2009 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010 Bidragyder(e): Plantedirektoratet, Miljø Foto: istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Skovbrynet Kgs. Lyngby Tlf.: Fax: pdir@pdir.dk Websted: ISBN (Tryk) ISBN (Web)

3 Kontrolinstruks KGR og KHR Indholdsfortegnelse Del I: Almindelige bestemmelser Formål Retsgrundlag Gødningsregnskaber Harmoniregler Almindelige bestemmelser Generelt Foranstaltninger omfattet af ordningen Udvælgelse af kontrolstederne Kontrollens gennemførsel Kontrollens omfang og gennemførsel Procedurer og behandling af kontrolrapporter Overordnet sagsgang og kontrollørernes opgaver Dine opgaver Distriktskontorets registrering og ekspedition af kontrolrapporter Instruksens ikrafttrædelse DEL II: Kontrol af gødningsregnskab for 2008/ Indledning Ændringer i kontrollen i forhold til sidste år Beskrivelse af kontrolrapporten fra PBK Udfyldelse af kontrolrapporten i PBK Punkt 4 Formkrav til gødningsregnskab Punkt 5 - Formkrav til gødningsplan Punkt 6 til 11 - Kvælstofkvote og forbrug Punkt 13 Brødhvede Punkt 14 Er kvoten korrigeret Punkt 15 Konsulenterklæring Punkt 16 - Husdyrgødningsaftaler Punkt 17 - Græs eller græsefterafgrøder Punkt 18 Slutlager af husdyrgødning Punkt 19 Vandingstilladelse Punkt 20 - Ruge- og/eller konsumæg Punkt 21 - MVJ-aftaler Punkt 22 - Materiale og andre forhold set på virksomheden Punkt 23 til 26 Krydsoverensstemmelse Punkt 27 - Yderligere oplysninger Punkt 28, 29 og 41 - Afsluttende oplysninger Udfyldelse af kontrolrapportens skemaer Skema 1a Virksomhedens samlede N-kvote = 1

4 Skema 1a Forfrugtsværdi af efterafgrøder-knappen Skema 1b Højere forventede udbytter Skema 1c Beregning af græsningstryk Skema 1d Græssende dyr, DE Skema 2a Forbrug af husdyrgødning Skema 2b Overførsel af husdyrgødning Skema 2c Udbragt Husdyrgødning Skema 3a Forbrug af handelsgødning Skema 4a Forbrug af anden organisk gødning Skema 4b Andel af kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet Afslutning af kontrolbesøg DEL III: Kontrol af harmoniregler for 2008/ Indledning Ændringer i forhold til sidste år Beskrivelse af kontrolrapporten Udfyldelse af kontrolrapporten Punkt 4 Bedriften Punkt 5 - Besætningsstørrelse i perioden Punkt 6 - Harmoniareal Punkt 7 Harmoniforhold Punkt 8 Anvendelse af særreglen på 2,3 DE/ha Punkt 9 Jordprøver Punkt 10, 23 til 24 - Andre oplysninger Punkt 11 Krydsoverensstemmelse Punkt 14 til 17 samt 41 - Afsluttende oplysninger Udfyldelse af kontrolrapportens skemaer Skema 1a - Harmoniareal Skema 1b Tilforpagtningsaftaler Skema 2a Dyreenheder Skema 2b - Overførsel af husdyrgødning Kontrol af forholdet N/DE sådan beregner du forholdet: Skema 2c Græsning på særlige arealer Skema 3 - Beregning af harmoniforhold Afslutning af kontrolbesøg Del IV: Tillæg Tillæg A: Kontrolforberedende skema Tillæg B: Beregning af græsnorm, når græsningstryk ikke er opfyldt - KGR skema 1c, 1d Tillæg C: Jordtypeskala Tillæg D: Bilag til korrektion af mælkeydelse for kvæg Tillæg G: Gødning fra dyr på græs indtastning i PBK Tillæg H: Omregningsfaktorer for sjældne husdyrarter

5 Kontrolinstruks KGR og KHR Produktion af N beregnes til 100 kgn pr. DETillæg I - del 1: Opslag i Leverandørregister (LR) Tillæg I - del 1: Opslag i Leverandørregister (LR) Tillæg I del 2: Opslag om marker (GLR) Tillæg I del 3: Gødningsregnskab (GHI) Tillæg J: Vægt/alder relation for slagtekvæg og ungtyre Tillæg K: Beregning af harmoniforholdet Tillæg M: Krav til brødhvededokumentation Tillæg N: Type 2 korrektioner for svin og PBK Tillæg O: Bødeberegningsmodel Tillæg Q: Alder/vægt relation på polte Tillæg R: Uddybning af forholdet mellem N og DE i forarbejdet husdyrgødning Tillæg T: Beregning af antal dyr for kvægbesætninger Tillæg T: Beregning af antal dyr for kvægbesætninger Tillæg U. Opgørelse fra Dansk Kvæg udsendt til jordbruger Tillæg V: Data der kan/skal fremskaffes inden kontrolbesøget Tillæg X: Højere forventede udbytter Tillæg Y: Udregninger af antal dyr og DE detaljeret for alle dyretyper Tillæg Z: Betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha afklarende spørgsmål = 3

6 Del I: Almindelige bestemmelser 1. Formål Kontrolinstruksen skal anvendes ved kontrol af gødningsregnskaber og harmoniregler for planperioden 2008/09. Kontrollen skal udføres fra senest 1. april 2010 og afsluttes senest 31. marts Formålet med kontrol af gødningsregnskabet er at sikre overholdelsen af reglerne, herunder at virksomhedens forbrug af kvælstof ikke overstiger virksomhedens kvote for kvælstof. Harmonikontrollen udføres for at kontrollere, om harmonikravet er overholdt. Den del af husdyrgødningen, som en virksomhed udbringer af husdyrgødningsproduktionen eller som er tilført fra andre virksomheder, må ikke overskride den mængde, som ifølge reglerne må udbringes på det areal, der er til rådighed. Gødsknings- og harmonibestemmelserne har til hensigt at begrænse udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet og indgår som et element i gennemførelsen af EU s nitratdirektiv. Instruksen omfatter derudover kontrol med overholdelse af de krav, der indgår i krydsoverensstemmelse i forbindelse med direkte støtte til landbrugere. Det gælder kravene nr (gødningsregnskab) og krav nr (harmoniregler). Kontrolinstruksen er skrevet til de kontrollører, der udfører kontrollen. Der kan derfor være internt sprogbrug og henvisninger til interne dataprogrammer, som personer udenfor Plantedirektoratet ikke har adgang til. Hvis der er bilag knyttet til instruksen, vil de normalt også være tilgængelige, men der kan være tilfælde, hvor vi har vurderet, at den kontrollerede har mulighed for omgå kontrollen, hvis de pågældende informationer er offentligt tilgængelige. Af denne grund kan enkelte bilag være klassificeret som interne arbejdsdokumenter, der kun er tilgængelige for medarbejdere i Plantedirektoratet. Der vil ske en årlig revision af kontrolinstruksen. Der kan dog i løbet af året forekomme rettelser/ændringer af instruksen. Disse vil blive offentliggjort i form af en revideret kontrolinstruks på hjemmesiden samtidigt med, at kontrollørerne modtager ændringerne. Til kontrolinstruksen knytter sig en tasteinstruks, der gennemgår hvordan opslag i DCK og Captia foretages. Der tilknyttes også en oversigt over kontaktpersoner i SMJ. 2. Retsgrundlag 2.1. Gødningsregnskaber Gødningsregnskabskontrollen finder sted på grundlag af nedennævnte bestemmelser: Lovbekendtgørelse nr. 18 af 8. januar 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. 4

7 Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 786 af 22. juli 2008 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2008/2009 med seneste ændring i bekendtgørelser nr.754 af 15. juli Bekendtgørelse nr. 173 om kvælstofprognosen for 2009 af 11. marts I loven og i bekendtgørelserne fastlægges de krav, der stilles til en virksomhed om planlægning, gødningsanvendelse og plantedække mv Harmoniregler Harmonikontrollen finder sted på grundlag af: Miljøministeriets Lovbekendtgørelse nr.1757 af 22. december 2006 af lov om miljøbeskyttelse Miljøministeriets bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., nr af 19. december 2006 (Husdyrgødningsbekendtgørelsen). Senest ændret ved bekendtgørelse nr. 717 af 2. juli Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) Det fremgår af 34 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, at Plantedirektoratet udfører tilsynet med, at reglerne i i husdyrgødningsbekendtgørelsen overholdes. Såfremt jordbruger ikke ønsker at medvirke til kontrollen, skal der tages kontakt til Miljø. 2.3 Krydsoverensstemmelse: Krydsoverensstemmelseskontrollen finder sted på grundlag af: Bekendtgørelse nr af 16. december 2009 om krydsoverensstemmelse. 2.4 Andre love: Enkeltbetalingsloven: Bekendtgørelse nr. 253 af 31. marts 2009 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen, som ændret ved bekendtgørelse 297 af 17. april Plantedirektoratets beføjelser: Bekendtgørelse nr. 124 af 26. februar 2008 om Plantedirektoratets opgaver og beføjelser. 2.5 Generelt om lovene: Ved behandling af en sag, er der forskel på, for hvilken gyldighedsperiode loven skal bruges. Regler om Gødning og plantedække Harmoni Gyldighed for overtrædelsesplanperioden for overtrædelsesplanperioden 5

8 KO Støtte/enkeltbetaling Plantedirektoratets beføjelser på kontroltidspunktet på kontroltidspunktet på sagsbehandlertidspunktet Du kan finde relevante love og bekendtgørelser under Tryk på Pegasus ikonet og herefter på søgning. 3. Almindelige bestemmelser Kontrollen skal udføres efter bestemmelser i Plantedirektoratets generelle kontrolinstruks af april 2009 med efterfølgende revision, herunder særligt kapitel 3 om retssikkerhed/varslingsbreve og kapitel 4 om sikkerhedsregler samt veterinære og plantesundhedsmæssige forholdsregler. Derudover gælder følgende for kontrol af gødningsregnskab og af harmoniregler: 3.1. Generelt Der findes yderligere informationer i Plantedirektoratets Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2009/10 om bestemmelserne, der gælder for gødningsregnskab og harmoni. Denne kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside under: Til kontrollen kan du få brug for Gødninger m.m. Fortegnelse over deklarationer, producenter og importører, Plantedirektoratet ( / virksomheder / gødning og slam/ gødningsfortegnelse) og diverse håndbøger fra Landscentret eksempelvis Håndbog i svinehold, Håndbog i kvæghold, Håndbog i hønsehold mv. Disse publikationer findes på alle distriktskontorer. Folderen Retssikkerhed ved kontrol skal altid medbringes, så den kan udleveres ved kontrolbesøg om nødvendigt. På intranettet kan du under gødningskontrol finde en oversigt over relevante kontaktpersoner i Miljø (SMJ) 3.2. Foranstaltninger omfattet af ordningen Gødningsregnskab Reglerne om gødningsplaner, gødningsregnskaber mm. gælder for jordbrugsvirksomheder, som er registreret i Plantedirektoratets Register for Gødningsregnskab, se Vejledningen 2008/09, Resumé, side 1. Der skelnes mellem virksomheder, der skal tilmeldes registeret, og virksomheder, som kan tilmeldes registeret. 6

9 Virksomheden skal inden 21 dage efter registreringspligtens indtrædelse anmeldes til Plantedirektoratets register, hvis én af følgende betingelser er opfyldt udover kravet om en årlig momspligtig omsætning inden for jordbrug på mere end kr.: Virksomheden har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, Virksomheden har en husdyrtæthed på mere end 1,0 dyreenhed pr. hektar, Virksomheden modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning om året. Virksomheden kan tilmeldes, hvis den har en årlig momspligtig omsætning på mere end kr. indenfor planteavl, husdyravl, skovbrug eller en kombination heraf. Anmeldelse kan ske fra 1. august i en igangværende planperiode. Til de registrerede virksomheder udstedes et tilmeldingsbevis, der kan benyttes som dokumentation for retten til at købe afgiftsfri gødning. Harmoniregler Reglerne gælder for husdyrbrug og dyrehold med mere end 3 dyreenheder (DE), herunder produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning. I forhold til harmonireglerne har det ingen betydning, om en jordbruger er omfattet af Fødevareministeriets regler om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Det eneste, der er afgørende, er, om den pågældende jordbruger kan anses for omfattet efter ovenstående bestemmelser. Krydsoverensstemmelse Manglende overholdelse af kravene om krydsoverensstemmelse (i denne kontrol kravene 1.17, 1.18, 1.19 og 1.22), som direkte kan tilskrives en handling eller undladelse af en handling fra den pågældende landbruger, kan medføre en nedsættelse af den direkte jordbrugsstøtte. FødevareErhverv træffer beslutning om en eventuel nedsættelsesprocent i forhold til udbetaling af støtten på baggrund af indberetningen fra Plantedirektoratet, og i forhold til om der er tale om en gentagelse af manglende overholdelse inden for de sidste tre år. Kontrollen af gødnings- og harmoniforhold er ikke en del af den fælles KO-kontrol i Udvælgelse af kontrolstederne Antallet af kontrolbesøg samt udvælgelseskriterierne fastsættes af Miljø. Adresser udtaget til tilfældig kontrol er trukket fra Register for Gødningsregnskab i DCK. Adresser udtrækkes derudover på baggrund af oplysninger indsendt i gødningsregnskabet 2008/09. Endelig udtrækker Miljø manuelt adresser, baseret på noteringer i DCK. 200 af kontroladresserne udtrækkes 1. marts 2010, 200 adresser udtrækkes 15. maj. De sidste 250 adresser udtrækkes 15. august. 400 sager skal være kontrolleret inden 31. december 2010, de sidste 250 inden 31. marts Alle udtrukne adresser oprettes i Captia og PBK. Sagen navngives i Captia med CVR-nr. i titlen indskrevet som et 8-cifret tal. Materialer til brug for kontrollen Gødningsregnskaber ligger i DCK. 7

10 De fleste Gødningsregnskaber indberettes over nettet og kan findes i GHI. For årene 2008/09 og 2007/08 vil gødningsregnskaber indsendt på papir ikke blive overført til GHI; de bliver kun indtastet i DCK, og originalen kan findes på sagen i Captia. Hvis gødningsregnskabet printes fra GHI, er det derfor altid nødvendigt at kontrollere, at det er det sidst indsendte, v.hj.a. et opslag i DCK. Man regner med, at kun omkring et par tusind gødningsregnskaber vil blive indsendt på papir. De bliver indtastet i DCK i løbet af 1. og 2. kvartal Kontrolforberedende skema: Der er udarbejdet et kontrolforberedende skema med informationer relevant for kontrollen. Dette skema fremsøges i Infoview Crystal Report, se tillæg A. Ved opslag i gødningsregnskabet i DCK (DCK /Virksomhed/ Vedligehold skemaer / Vis skema ) kan man i bunden af skemaet i feltet Kilde se, om gødningsregnskabet er indsendt over nettet (WB) eller på papir (PD) og dermed hvor man kan finde en version, der kan printes: WB via GHI, PD via DCK. I DCK er det muligt at se, hvornår gødningsregnskabet er modtaget i Plantedirektoratet samt virksomhedens udtræksårsag (DCK/ Virksomhed/ Vedligehold skemaer ). Virksomhedens start og evt. slutdato for tilmelding i Register for Gødningsregnskab kan også ses i DCK (DCK/ PD menu/ SMJ/ Virksomhedsbillede - herfra kan springes direkte til Vedligehold skema ). I GHI kan man se de aktuelle gødningsleverancer (eks. husdyrgødning), som er registreret på virksomheden. Der er også adgang til kvægoplysningerne, når man går ind i GHI under Indberetninger (historik) I LR (Leverandørregister for gødning) kan man fremsøge handelsgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning og biomasse. Kode og password fås hos Naja Steen Andersen eller Jeanette Petersen. I NGL2 kan man se Gødningsregnskaber fra 2004/05 og tidligere samt eventuel sagsbehandling, samt handelsgødningsleverancer for 2006/07 og tidligere. På Fødevareministeriets hjemmeside er der desuden mulighed for udtræk af CHR-lister, der kan være en hjælp på kvægbesætninger ud over kvæginformationerne i GHI : Inden kontrolbesøget er det en god ide at se på følgende: Udtræksårsag: Hvorfor er virksomheden udtrukket til kontrol? - kan ses i adressemanager i PBK samt, som nævnt ovenfor, ved opslag af kontroladresse i DCK. o HAR_1 overtrædelse af harmoni for svin o HAR_2 overtrædelse af harmoni for kvæg o HAR_3 overtrædelse af harmoni for kvæg, 2,3 DE/ha o MAN_1,2,3 manuelt udtrukket til kontrol o TLF_1 tilfældigt o OVG_1 - overgødskning Gødningsregnskaber for de forudgående planperioder: GR2006, GR2007 og GR2008 findes i DCK (GHI eller Captia). GR2005 og tidligere findes i NGL2. 8

11 Handelsgødningsleverancer kan ses i LR for årene 2009 og Gødningsleverancer for tidligere år ses i NGL2. Husdyrgødning for planperioden 2008/09 ses i DCK. Evt. opslag af besætningsstørrelse ifølge GHI, og evt. GHI/CHR. Ved mistanke om eksport/flytninger af svin er det muligt at lave udskrift fra svineflytningsdatabasen: Opslag på Fødevareministeriets hjemmeside. Af tillæg V fremgår det, hvad der skal og kan indhentes af oplysninger vedr. det udtrukne CVR nr. forud for kontrolbesøget. Du skal se på udtræksårsagen for kontrollen, så du ved, hvad du skal være specielt opmærksom på under kontrollen. Hvis der inden kontrolbesøget er brug for flere oplysninger om virksomheden, kan SMJ kontaktes. Flere eller forskellige ejere Hvis jordbrugeren driver flere virksomheder under forskellige CVR-numre, men kun den ene virksomhed er udtrukket til kontrol, skal kontrollen af gødningsregnskab kun omfatte den virksomhed med det CVR-nr., der er udtrukket. Det følger af loven, at der for hver virksomhed (CVR-nr.) skal udarbejdes et gødningsregnskab. Distriktet kan kontakte SMJ for i fællesskab at vurdere, om de øvrige CVR-numre også skal udtrækkes til kontrol. Der gøres opmærksom på, at virksomheden ikke i alle tilfælde vil være beliggende på ejers adresse. Harmonikravet skal ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen være opfyldt inden for én jordbrugsbedrift, dvs. en driftsenhed, der anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed. Driftsenheden kan omfatte både ejede og forpagtede arealer. Når samdrevne ejendomme indgår i driftsfællesskab, vil en sådan samdrift kunne sidestilles med en forpagtning. Hvis der er tale om et foderforsyningsselskab eller selskaber opbygget efter samme principper, kan selskabet betragtes som en produktionsmæssig enhed på betingelse af, at der udfærdiges husdyrgødningskvitteringer. De skal være skriftlige og indeholde de samme oplysninger som husdyrgødningskvitteringer i øvrigt. Det er som hovedprincip den jordbruger, der ejer husdyrene, der er ansvarlig for overholdelse af harmonikravet. Det forhold, at han f.eks. lejer en stald til dyrene hos en anden jordbruger, indebærer ikke, at forpligtelsen til at overholde harmonikravet overgår til den anden jordbruger. Alle de dyr, som jordbrugeren ejer, herunder dyr der står i en anden stald, skal således medregnes til jordbrugerens besætningsstørrelse. Undtagelser herfra er f.eks. hestepensioner. Hvis ejerne af de enkelte dyr ikke har erhvervsmæssigt dyrehold, er de ikke underlagt harmonireglerne. Derimod skal ejerne af f.eks. pensionen medregne de opstaldede dyr og overholde harmonireglerne. 9

12 3.4. Kontrollens gennemførsel Kontrol af gødningsregnskab og harmoniregler for planperioden 2008/09 gennemføres i perioden 1. april 2010 til 31. marts Der henvises til Plantedirektoratets generelle kontrolinstruks. Ved flytning: Hvis jordbrugeren er flyttet til en adresse inden for distriktet gennemføres kontrollen. Hvis den nye adresse er uden for distriktet, anføres i feltet til "Yderligere oplysninger" i kontrolrapporten, at han er flyttet, samt oplysning om den nye adresse hvis muligt, og rapporten oversendes til SMJ, som vurderer, om kontrollen skal gennemføres. Ved ophør af jordbrugsvirksomhed: Hvis jordbruger før kontrolbesøget oplyser, at der ikke længere drives jordbrug, hverken markbrug eller husdyrhold, og ønsker at udmelde sig fra registret for afgiftsfri gødning, skal du anmode jordbruger om at indsende en skriftlig udmeldelse til Miljø. Det skal samtidig oplyses over for jordbrugeren, at beslutningen om at gennemføre kontrolbesøget stilles i bero, mens udmeldelsen finder sted. Efter en måned skal du kontakte Miljø for at høre, om jordbruger er blevet udmeldt. Hvis Miljø ikke har modtaget en skriftlig anmodning om udmelding eller en sådan ikke har kunnet imødekommes, skal kontrollen gennemføres som planlagt. Hvis jordbruger er blevet udmeldt af registret, meddeler afdelingen hvorvidt kontrollen annulleres. Hvis jordbruger under kontrolbesøg oplyser, at der ikke længere drives jordbrug, hverken markbrug eller husdyrhold, og ønsker at udmelde sig fra registret for afgiftsfri gødning, skal du beskrive jordbrugers ønske om udmeldelse i feltet til "Yderligere oplysninger". Den resterende kontrol gennemføres så vidt muligt i henhold til denne instruks. Jordbruger gøres opmærksom på, at en udmeldelse skal ske skriftligt og indeholde ophørsdato, samt at udmeldelsen skal være Plantedirektoratet i hænde indenfor høringsfristen. For at kunne vurdere om de faktiske forhold på virksomheden stemmer overens med de givne oplysninger, kan det være nødvendigt med en fysisk besigtigelse af stalde, lagre m.v. Besigtigelse kan bl.a. være påkrævet, hvis kvægracen i gødningsregnskabet er anført som Jersey. Husk at overholde sikkerhedsreglerne. Reglerne finder du på intranettet: Sikkerhed>Sikkerhedsforskrifter for distrikterne. Det er vigtigt, at alle udtagne virksomheder kontrolleres. Hvis der er risiko for, at antallet af budgetterede kontrolbesøg ikke nås inden udgangen af det kvartal hvor de skal kontrolleres, skal distriktslederen i god tid inden tidsfristerne give besked til såvel Miljø som til den kontrolkoordinerende enhed. 4. Kontrollens omfang og gennemførsel Ved kontrolbesøget anvendes Plantedirektoratets edb-baserede program Plantedirektoratets BedriftsKontrol (PBK), herunder modulerne gødningsregnskab 2008/09 og harmoni 2008/09. 10

13 De i kontrolrapporten anførte oplysninger vedrørende gødningsregnskab skal opgøres på baggrund af Plantedirektoratets regler. Oplysninger vedrørende harmoniregler skal opgøres ud fra Miljøministeriets regler. Omkring udfyldelse af kontrolrapporterne henvises til del II, gødningsregnskaber og del III, harmoniregler. 5. Procedurer og behandling af kontrolrapporter 5.1. Overordnet sagsgang og kontrollørernes opgaver Der blev i forbindelse med VAKS udrulningen i 2008 ændret på proceduren omkring håndtering af kontrolsagerne. Vi forklarer kontrollørens rolle nedenfor. Den lille figur illustrerer kort sagsgangen. For hver opgave for kontrolløren er der: 1. en handling, der bearbejdes i PBK 2. en ændring, der registreres i Captia, og 3. et dokument, der udskrives fra Captia eller skannes og registreres i Captia 4. evt. indskanning af yderligere materiale 5. opdatering af DCK hvis jordbruger får en påtale Diagram til illustrering af distriktets opgaver og sagsgang mellem SMJ og distrikt: Sorgenfri Distriktet / kontrolløren Sorgenfri 1. PBK Sager overføres til PBK og fordeles til Distrikter Sagen hentes i PBK til Fysisk Kontrol Fysisk kon trol udføres Sagen afsluttes evt. med uformel påtale Sagen sendes i høring Sagen oversendes til SMJ til sagsbehandling PBK offline indlæses løbende i PBK DCK Adresseudtræk fra DCK 2. CAP- TIA Status OPR (oprettet) i Captia Ansvarlig enhed og sagsbehandler registreres i Captia Varslingsbrev udskrives og registreres i Captia Ved påtale opdateres DCK Afslutningsdato sættes til dags dato (+) Afslutningsbrev registreres i eller udskrives fra Captia Abonnement oprettes i Captia med høringsfrist (gøres kun én gang) Høringsbrev registreres i Captia Ansvarlig enhed ændres til SMJ og sagsbehandler slettes Høringssvar registreres i Captia efter skanning eller direkte fra . Kommentar oprettes. Der overføres automatisk data fra PBK til DCK 3. SKAN- NING OK/høring sbrev printes til virks. Evt. høringssvar i papirform skannes 11

14 NB! Ved kontrol af både GR og Harmoni, skal alle dokumenter, der omhandler begge sager, knyttes til begge sager i Captia (oprettes dog kun én gang) Gødningsregnskab har altid sagsnummer 4133 og titel CVR nr GR_09, Harmoni har samme sagsnummer 4133 og opgavenavn CVR nr HR_09. Sagsgangen skridt for skridt: 1. Adresser udtrækkes i DCK og overføres til PBK, hvor de fordeles til distrikterne 2. I distriktet henter kontrolløren sine sager i Captia a. I Captia søges sagen frem med CVR nummer. Søges via adressater findes sagen under sagstilknytninger. Søges via sager søges i Titelfeltet med ^*xxxxxxxx* og den rette sag for fysisk kontrol vælges xxx GR_09 xxx eller xxx HR_09 xxx. b. Ansvarlig enhed og sagsbehandler skrives på sagen i Captia c. Varslingsbrev udskrives, og registreres på sagerne i Captia (husk at fjerne fluebenet ved akter og gem på Åben postliste) 3. Den fysiske kontrol udføres, og der udskrives et OK brev/høringsbrev på virksomheden. Hvis kontrollen ikke afsluttes på stedet kan OK brev/høringsbrev udskrives fra Captia hjemmefra. Brevet kan sendes på mail direkte fra Captia, hvis jordbruger har tilladt kontakt. a. Kontrolrapporten overføres fra PBK til DCK. b. Er brevet udskrevet på stedet importeres det til sagen i Captia. Er det et høringsbrev sættes en dato i feltet Svarfrist. 4. Sagen afsluttes i distriktet a. Sagen afsluttes ved at indsætte afslutningsdato, som den dag afslutningsbrevet er dateret og sendt. 5. Sagen sendes i høring a. Abonnement oprettes i Captia med høringsfristen (gøres kun 1 gang) b. Høringssvar skannes og registreres på sagen i Captia. Er høringssvaret kommet på , kan du knytte det direkte til sagen uden scanning. Et scanningsforklæde kan laves som et dokument i Captia og udprintes husk at slette det, da det ikke skal gemmes! c. Eventuelle ændringer som følge af høring skrives i PBK. Kontrolrapporten overføres igen fra PBK til DCK. Efter denne nye overførsel opdateres ændringerne automatisk i DCK, idet der oprettes en ny version af kontrolrapporten. d. Har du kommentarer til høringssvaret kan du enten skrive dem på et papir og scanne det og registrere det i Captia, eller du kan direkte i Captia oprette et dokument med oplysninger (se tasteinstruksen) e. Afsluttes sagen efter høring skrives et afslutningsbrev og sagen afsluttes, se punkt 4. f. Afsluttes sagen med en uformel påtale, skal du kontrollere, at der ikke er givet uformel påtale de seneste 2 år. Er der andre påtaler oversender du sagen til SMJ, se næste punkt. Afslutter du med en påtale skal du både afslutte sagen, se punkt 4, og opdatere DCK statusfelt på kontrollen (se boks Afslutning ved påtale ). g. Kan sagen ikke afsluttes, eller er der flere overtrædelser, der kræver påtale, oversender du den til SMJ ved at ændre ansvarlig enhed i Captia til SMJ og du sletter dig selv som sagsbehandler. 12

15 Hvis breve udsendes fra Captia, registrerer du dem på sagen med det samme og behøver derfor ikke at scanne dem. Husk at sagerne i Captia skal indeholde alle breve og dokumenter, der er udleveret/ sendt til jordbruger, samt alle relevante bilag Dine opgaver Generelt om registrering i Captia og DCK Al korrespondance mellem jordbruger og dig, skal du gemme og registrere i Captia. Når kontrolrapporten er færdigbehandlet skal den overføres fra PBK til DCK. Derefter lukker du sagen ved at sætte afslutningsdato på sagen. Vigtigt: Datoen skal være den samme som på afslutningsbrevet. Først herefter er sagen afsluttet. Vigtigt: Du må ikke lukke sagen før kontrolrapporten er overført og ankommet til DCK. Registrering af breve: brevene skrevet fra Captia: registreres under sagen ved oprettelsen. breve fra PBK kan du importere. Brug opret dok (Det uden W!), tryk på browse og importér filen fra mappen C:\PBK_97\Breve\GR eller -\HR. CVR nummer står i filnavnet. (Bemærk at brevet ikke slettes fra mappen). breve skrevet eller modtaget et andet sted fra, skal scannes og så registreres på sagen. Et scanningsforklæde kan laves som et dokument i Captia og udprintes husk at slette det, da det ikke bør gemmes! Når kontrolbesøget er udført og data er overført fra PBK-offline til PBK, overføres data til DCK.. Hermed ændres skemastatus automatisk i DCK fra OPRET til enten FSO (afsluttet) eller FJL (i høring). Hvis rapporten ikke er ankommet til DCK indenfor et par minutter, er den ikke blevet overført korrekt og Miljø kontaktes. Ved frister for sagsbehandling/høring skal du bruge erindring eller svarfrist sammen med et abonnement i Captia for at styre, hvornår sagen kan lukkes eller oversendes til Miljø. Sager uden overtrædelser og med mindre bemærkninger Kontroller uden bemærkninger og mindre overtrædelser afsluttes på stedet, idet du fra PBK udskriver et afslutningsbrev (OK brev), som underskrives og udleveres. Hvis der er en mindre overtrædelse, skal du orientere jordbruger om, at der foreligger en overtrædelse, men at denne har et omfang og en karakter, der medfører, at Plantedirektoratet ikke vil sanktionere med bøde eller uformel påtale. Sagen betragtes derfor som afsluttet. Brevet skannes og registreres i Captia, hvor du også afslutter sagen ved at indsætte en afslutningsdato. Datoen skal være den samme som på afslutningsbrevet. Høring Du iværksætter en høring, hvis der konstateres en overtrædelse felt 2c i kontrolrapporten er afkrydset. Et standardhøringsbrev udskrives fra PBK og videregives til jordbrugeren. Du skal i forbindelse med udlevering af høringsbrev mundtligt gennemgå de konstaterede overtrædelser, der er nævnt i høringsbrevet. Det gælder både overtrædelser af gødsknings- og harmonireglerne og reglerne om krydsoverensstemmelse. Jordbruger skal have en kopi af kontrolrapporten, enten printet på stedet eller tilsendt. 13

16 Afslutning af høringssager i distrikterne Kontrollørerne skal afslutte høringssager, der pga. formelle overtrædelser af reglerne medfører en uformel påtale til jordbrugeren. Formelle fejl er fejl, som ikke ved første overtrædelse medfører bødestraf. Hvis der derfor er tale om en gentagelse af en formel fejl indenfor 2 planperioder, kan sagen ikke afsluttes af dig, idet en gentagelse af den samme fejl vil medføre bødestraf. Disse sager overføres til SMJ. Det fremgår af afsnittene Afslutning af høringssager i distrikterne for henholdsvis gødningsregnskabs- og harmonikontrollen, hvilke breve, der skal anvendes. Se den generelle kontrolinstruks om distrikternes færdiggørelse af kontrolrapporten, inkl. evt. høring. Hvis jordbruger ikke fremsender høringssvar inden fristens udløb, og der ikke på anden vis er fremkommet oplysninger, der ændrer status i kontrolrapporten, færdigbehandler du sagen. Afslutning ved påtale: Du afslutter sagen i PBK og overfører rapporten fra PBK til DCK. Du undersøger om der er givet påtale de forrige 2 år (DCK). Hvis dette er tilfældet overføres sagen til viderebehandling i SMJ. Fra Captia sender du et brev med en uformel påtale. Når rapporten er ankommet i DCK afslutter du derefter sagen i Captia ved at indsætte afslutningsdato ved at skrive brevdatoen fra afslutningsbrevet i Afsluttet feltet. I DCK skal du, efter overførsel til PBK af kontrolrapporten, opdatere feltet Status for sagen i Captia. (DCK/Virksomhed/Oversigt kontrolopgaver/(hvis grå:f11/)indtast CVR nummer/ctrl+f11. Musseklik på 4061GR_09 linien: derefter på Vedligehold skemaer. Musseklik på Opret ny Version, derefter på Vis Skema. Feltet Status på sagen i Captia sættes til IND). Gem: Ctrl+s. Hvis jordbruger fremsender høringssvar inden fristens udløb, færdigbehandler du sagen. Kan du afslutte sagen, afslutter du den i PBK, overfører rapporten som ovenfor og afslutter den i Captia. Alle breve eller dokumenter, der er udleveret under kontrolbesøget, eller som på anden måde ikke er skrevet gennem Captia, skal du enten importere fra PBK (afslutnings- eller høringsbrev) eller skanne til Captia og derefter registrere på sagen. Oprettelse af abonnement For at holde styr på hvor langt en sag er i høringsprocessen, kan det være en god idé, at oprette et abonnement i Captia der fremsøger sager, hvor datoen for høringssvaret er overskredet. Du kan f.eks. lave et abonnement der kører dagligt og fremsøger de sager, der skulle have modtaget høringssvar og få dem sendt til din (se tasteinstruksen). Sager der ikke kan afsluttes i distrikterne Alle høringssager, som du ikke kan afslutte, skal sendes til videre sagsbehandling i Miljø (se i øvrigt Plantedirektoratets generelle kontrolinstruks). I DCK bekræfter sagens skemastatus FJL, at sagen ikke er afsluttet. Denne status overføres automatisk med data fra PBK. 14

17 I Captia skal du slette dig som sagsbehandler og ændre ansvarlig enhed til SMJ. Dette er MEGET vigtigt, for gøres dette ikke har SMJ ingen mulighed for at finde sagen og vide, at den er uafsluttet. Tasteinstruksen gennemgår grundigt hvordan alle skridt udføres. Notatpligt Hvis du mundtligt modtager oplysninger vedrørende den kontrollerede virksomhed, som kan have betydning for sagens afgørelse, skal du ifølge offentlighedsloven 6 skrive et notat. Se tasteinstruksen under punkt 6 Kommentar til høringssvar. 5.3 Distriktskontorets registrering og ekspedition af kontrolrapporter Arbejdstimeforbruget konteres ved kontrolopgaverne i forbindelse med gødningsregnskabet i DAKAR under , som dækker de kombinerede gødningsregnskabs- og harmonikontroller. Kontrolrapporten Senest 14 dage efter afsluttet kontrolbesøg eller efter en eventuel høring, skal kontrolrapporten overdrages til Miljø og sagen afsluttes eller overføres. Ekstra materiale Såfremt der er ekstra bilag til en kontrolrapport, skal de skannes til Captiasagen. Skanningsforside kan printes fra Captia ved at bruge scanningsforklæde. Opret Word-dokument og bruge skabelonen D. Skanningsforklæde og flet som et brev. Du skal ikke gemme forklædet på sagen! Herefter skannes materialet ind og registreres på sagen i Captia med titlen Ekstra bilag: xxx. Det kan for eksempel være optællinger af svin, græsningsaftale eller bilag for specielle forhold ved den pågældende kontrol. Går kontrollen i høring vil det være en stor hjælp i den efterfølgende sagsbehandling, hvis der er oprettet et notat med kommentarer fra kontrollen. Det kan dreje sig om oplysninger der er fremkommet under diskussion om hvorfor sagen går i høring fx lagerstørrelse, specielle forhold ved husdyrproduktionen, græskvoter, forhøjede udbytter etc. Standartskabelonen B. Standard notatskabelon kan bruges. Alt materiale, der vedrører kontrolrapporterne, f.eks. kopier af markplaner mm., skal skannes ind i distriktet og registreres på sagen i Captia, selv om oplysningerne fremgår af kontrolrapporten. Der må således ikke ligge yderligere materiale vedrørende en sag på distriktskontorerne, som ikke er registreret. 15

18 6. Instruksens ikrafttrædelse Nærværende instruks træder i kraft den 13. april Samtidig ophæves evt. tidligere instrukser vedrørende gødningsregnskabs- og harmonikontrol for Ansvarlig for instruksens ajourføring er for så vidt angår kontrol af: Gødningsregnskab KIDA Harmoniregler KIDA 16

19 DEL II: Kontrol af gødningsregnskab for 2008/09 1. Indledning Ved gødningsregnskabskontrollen kontrolleres om virksomhedens udarbejdede gødningsregnskab for planperioden 2008/09 stemmer overens med den faktiske drift i samme periode. Der tages udgangspunkt i posteringslister, kassebog, afregninger, husdyrgødningsaftaler, optegnelser og lignende samt i den foreliggende gødningsplan og gødningsregnskab. Til støtte for kontrollen anvendes en opdateret version af PBK. Afslutning: Hvis den udførte kontrol ikke giver anledning til bemærkninger, skal du afslutte kontrollen. Dette gør du ved at udskrive et afslutningsbrev. Hvis brevet udskrives fra PBK hos jordbruger skal brevet senere importeres til Captia, registreres på sagen, og tilføjes en afsluttet dato (se tasteinstruks). Brevet kan også udskrives direkte fra Captia, hvis afslutningen sker på kontoret. Kontrolrapporten overføres til Sorgenfri, hvorved skemastatus i DCK automatisk ændres til FSO (afsluttet), når rapporten læses ind i DCK. Indlæsning sker med det samme efter overførslen, dvs. indenfor 2 minutter. Når kontrolrapporten er ankommet til DCK kan sagen afsluttes. Høring: Kan rapporten ikke afsluttes, skal årsagen kommenteres i bemærkningsfeltet. Du iværksætter på baggrund af kontrollen en høring, der giver jordbrugeren 14 dage til at sende høringssvar til distriktskontoret, hvor du kommenterer svaret. Sager med formelle overtrædelser afslutter du efter høring på distriktskontoret. Hvis sagen ikke kan afsluttes overdrager du den til sagsbehandling i Miljø via Captia, idet du ændrer ansvarlig enhed til SMJ og sletter dig selv som sagsbehandler. Alt materiale scannes ind i Captia og registreres på sagen. Kan der ikke svares entydigt ved udfyldelse af rapporten, gives supplerende oplysninger i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger". Angiv foran oplysningen, hvilket punkt i kontrolrapporten den er knyttet til. Det skal fremgå klart af oplysningerne, hvorfra de stammer. Det kan f.eks. være oplysninger, som jordbrugeren er fremkommet med ved kontrolbesøget, opringning til konsulent, ændring af N-norm for græs, mv. Hvis der er yderligere oplysninger, der ikke kan medtages i PBK-programmet, skrives disse i et notat på sagen. De kan også skrives på et papir, der skannes ind og registreres på sagen Hvis jordbruger er død må kontrollen annulleres. Du melder til en sagsbehandler i SMJ, at sagen skal annulleres. 2. Ændringer i kontrollen i forhold til sidste år PBK Generelt: Indlæsning af adresser: Udtrukne adresser indlæses nu online i PBK, når PBK startes op online eller ved valg af online opdatering af data. Det betyder, at der ikke mere udsendes en ny version af PBK på grundlag af adresseudtræk. Ved opstart af PBK udføres dataudvekslingen kun en gang dagligt, eller hvis der er oprettet nye KSK er. 17

20 Adresser i besøgsmanageren kan nu slettes for kontrolopgave og planår. Bemærkning i besøgsmanageren kommer med over fra bemærkningen til KSK en i DCK Kontrolrapport: Gødningsplan på godkendt skema: Der skal ikke længere kontrolleres, om gødningsplanen findes på godkendt skema, så felt 5c er fjernet. Nyt felt 14c: Er N-kvoten korrigeret for Randzoneordning? Feltet udfyldes automatisk, hvis der er søgt om randzoner i Enkeltbetalingen. Felt 21c: Udfyldes automatisk med J, hvis der er OM, MB eller MVJ-tilsagn på Enkeltbetalingen. Skema 1a: Randzoner: Der er i overskriftsdelen tilføjet fire nye felter med angivelse af randzonernes samlede areal. Feltet overføres fra Enkeltbetalingen. Der er også indføjet en ny kolonne på markniveau med navnet Korrektion randzone, hvor de marker, der i Enkeltbetalingen angives at indeholde randzoner, bliver korrigeret for N. Korrektionen beregnes efter en procentsats afhængig af randzonernes samlede areal og efter alle andre korrektiner til marken er beregnet. MVJ-tilsagn: Der er tilføjet tre felter for om jordbruger har MVJ, OM eller MB tilsagn til markerne.. Skema 2a: Lager af fast hønsegødning: Hvis der i de indtaste dyrs gødning findes fast hønsegødning vises der et felt i den generelle del af skemaet, og der fremkommer et felt, hvor normproduktionen for forrige år kan indskrives. Derved kan PBK nu beregne om totallageret af husdyrgødnings størrelse er lovligt. Skema 2b: Ny afsætningstype: Afsat forarbejdet husdyrgødning til ikke-tilmeldt virksomhed. Modtaget husdyrgødning via B1 skema fra andre jordbrugere medtages. N/DE forhold beregnes (evaluering af forholdet skal stadig ske i harmonimodulet). Skema 3a/3b: Skema 3b om ureagødning er nedlagt. Urea behandles nu som almindelig handelsgødning. Skema 4a: Forbrug af anden org. gødning: Der er i gødningsregnskabet i år indført et nyt felt 818, hvori mængden af organisk gødning som tilføres et biogasanlæg, og dermed konverteres til husdyrgødning, skal skrives. Det betyder, at der i skema 4a kan indtastes en anvendelsestype der hedder Intern overførsel til husdyrgødning. Denne indtastning skal sammenholdes med en indtastning i skema 2b, se senere under skema 2b. 18

21 3. Beskrivelse af kontrolrapporten fra PBK Kontrolrapporten består af 3 sider med 10 tilhørende skemaer. I mange tilfælde skal kun nogle af skemaerne udfyldes. Som minimum skal kontrolrapportens side 1, 2 og 3 udfyldes. Nedenfor ses en oversigt over, hvornår de enkelte skemaer skal udfyldes. Oversigt over dokumenter, der indgår i kontrolrapporten: Dokument Udfyldes Kontrolrapportens side 1, 2 og 3 altid. Mange punkter udfyldes automatisk, når skemaerne er udfyldt. Skema 1a Virksomhedens samlede kvælstofkvote når der er et jordtilliggende til virksomheden; forfrugtsværdi, hvis der har været efterafgrøder året før. Skema 1b Højere forventede udbytter når der er anvendt højere forventede udbytter på virksomheden. Skema 1c Græsningstryk, beregning af når der indgår græs eller græsudlæg i gødningsplanen. krav til afgræsning Skema 1d Græssende dyr når der indgår græs eller græsudlæg i gødningsplanen. Skema 2a Forbrug af husdyrgødning når der er husdyr, lagre af husdyrgødning eller udbragt husdyrgødning i den forlængede planperiode fra 1. august til 30. september. Skema 2b Overførsel af husdyrgødning når der er modtaget eller afsat husdyrgødning. Skema 2c Udbragt husdyrgødning når der er udbragt husdyrgødning i planperioden 2008/09. Skema 3a Forbrug af handelsgødning når der er købt, solgt eller lager af handelsgødning. Skema 4a Skema 4b Forbrug af anden organisk gødning Udbragt anden organisk gødning når der er modtaget anden organisk gødning. når der er udbragt anden organisk gødning. Automatisk forudfyldelse af felter i rapporten Ved opstart af PBK vil der blive hentet data ind i PBK fra HEMA, DCK og LR Når en ny rapport skal laves, forudfyldes følgende skemaer: Skema Skema 1a Skema 2b Skema 3a Skema 4a Udfyldes Markerne forudfyldes fra enkeltbetalingen. Forfrugtsværdien af efterafgrøder tages fra gødningsregnskabet. Har der været kontrol af efterafgrøder, tages værdien fra kontrolrapporten. Forudfyldes med husdyrgødningsaftalerne. Forudfyldes med handelsgødningsleverancer Forudfyldes med anden organisk gødning. 4. Udfyldelse af kontrolrapporten i PBK 19

22 Herunder gennemgås de enkelte punkter i kontrolrapporten. Beskrivelsen følger punkterne i kontrolrapporten, selv om den praktiske fremgangsmåde under kontrolbesøget i mange tilfælde vil være at udfylde skemaerne først. Generelt for brugen af PBK Felterne er som udgangspunkt udfyldt med et spørgsmålstegn (?). Der skal svares ja eller nej, før kontrollen kan afsluttes fejlfrit Datoer, der indtastes, skal være af typen ddmmåååå eller EO for Ej Oplyst (ikke eo) Genvejstaster kan bruges for de bogstaver, der er understreget. Der hvor der fremkommer vindue med ja eller nej, kan systemet ikke vise genvejstaster før du trykker på Alt. Tryk på Alt+genvejstasten, så behøver du ikke bruge musen Genvejstaster der vises på forsiderne i PBK bruges sammen med Alt Genvejstaster der vises i skemaerne i PBK bruges sammen med Ctrl Kontrollen startes med at indtaste varslingsdato når kontrolrapporten startes i besøgsmanageren. Punkt 4 Formkrav til gødningsregnskab Der er formkrav for gødningsregnskabet. Der skal enten: foreligge et gødningsregnskab eller en kopi af dette fremgå af DCK eller GHI at der er indsendt et gødningsregnskab eller forefindes en anden opgørelse på godkendte skemaer, hvoraf følgende fremgår: Samlet dyrket og udtaget areal, kvælstofkvote, produktion af husdyrgødning i planperioden, forbrug af handels-, husdyr- og anden organisk gødning samt lageropgørelse over husdyrgødning og handelsgødning. Manglende kopi af gødningsregnskab: Hvis jordbruger ikke kan fremvise en kopi af gødningsregnskabet, skal du oplyse om, at kopi af gødningsregnskab skal opbevares i mindst 5 år på virksomheden, jf. 23, stk. 3 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning. Manglende udarbejdelse af gødningsregnskab vil endvidere være en overtrædelse af krav 1.17 om krydsoverensstemmelse. Andet gødningsregnskabsmateriale: Har jordbrugeren på virksomheden andet gødningsregnskabsmateriale, som gør det muligt at gennemføre en kontrol af gødningsanvendelsen, skal en kontrol gennemføres. Hertil kan oplysninger fra ansøgning om enkeltbetaling, forpagtningsaftaler, samt opgørelser over husdyrproduktionen anvendes. Det anføres i pkt. 22 hvilket materiale, der er set. Ufuldstændigt materiale: Hvis gødningsregnskabsmaterialet er så ufuldstændigt, at det ikke er muligt at gennemføre en kontrol af reglerne om gødningsanvendelse, krydses der af i pkt. 41, sagen oversendes til SMJ med oplysninger om sagens omstændigheder. SMJ vil herefter foretage den videre sagsbehandling, hvor sagen sidestilles med øvrige sager om manglende/ufuldstændigt gødningsregnskab. Datoen for udarbejdelse hentes fra virksomhedens gødningsregnskab. Såfremt gødningsregnskabet ikke har en underskriftsdato, men det af DCK fremgår, hvornår gødningsregnskabet er 20

23 modtaget i Plantedirektoratet, indsættes denne modtagelsesdato som dato for udarbejdelse i punkt 4a. Hvis gødningsregnskabet er udarbejdet senere end 31. marts en uges tolerance eller hvis det ikke er muligt at fastslå en udarbejdelsesdato (tast EO i datofeltet), vil dette medføre en bemærkning på for sent udarbejdet gødningsregnskab. Jordbruger skal oplyses om, at gødningsregnskabet skal udarbejdes inden den 31. marts 2011 for planperioden 2009/10 jf. 22, stk. 1 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning. Der er skemakrav til gødningsregnskabet. Der accepteres: Skemaer i Vejledningen 2008/09, Kopi af det indsendte, fortrykte gødningsregnskabsskema, (udskrift fra nettet) Skemaer fra Næsgaard Mark, Bedriftsløsning samt DLG-PC Planteavl. Skemaerne A, A1, A2, B og B1 kan anvendes. Andre skemaer accepteres ikke, men beskriv det fremviste skema i punkt 27 Yderligere oplysninger. Foreligger gødningsregnskabet ikke på godkendt skema er det en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav Hvis gødningsregnskabet er udarbejdet, men der mangler udfyldelse af vigtige, relevante felter, er det ikke udarbejdet forskriftsmæssigt. Dette er også en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav Punkt 5 - Formkrav til gødningsplan Der noteres, at der findes en gødningsplan, hvis: der forefindes en gødningsplan, eller der forefindes andre dokumenter, hvoraf følgende fremgår: Kvælstofkvote, mængden af planlagt udbragt husdyrgødning, anden organisk gødning og handelsgødning. Skema A1 skal være udfyldt, hvis der er beregnet kvælstofkvote på baggrund af højere forventede udbytter end normudbytterne på virksomheden. Skema A2 skal være udfyldt for alle virksomheder, der producerer og/eller modtager husdyrgødning. Skema A3 skal være udfyldt, hvis der anvendes forarbejdet husdyrgødning. Det noteres i feltet "Yderligere oplysninger", hvis ikke alle obligatoriske skemaer er udfyldt. Hvis gødningsplanen afviger fra enkeltbetalingsansøgningen, skal der foreligge forpagtningsaftaler på det ekstra areal. Hvis der ikke er materiale på virksomheden, som muliggør kontrollen af, om reglerne om gødningsplanlægning er overholdt, beskrives dette yderligere i punkt 27 Yderligere oplysninger. Gødningsplanen, herunder skema A1, A2 og A3 skulle udarbejdes senest den 23. april 2009 for planperioden 2008/09 ifølge 28 i bekendtgørelse 906 af 16. juli 2007 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden. Dato for udarbejdelse hentes fra virksomhedens gødningsplan. Hvis gødningsplanen er udarbejdet senere end 24. april 2009, eller hvis der ikke fremgår en dato af planen (tast EO), vil 21

24 dette medføre en høring på for sent udarbejdet gødningsplan. Der tages ikke dato fra senere opdaterede versioner. Fra 2009 kontrolleres ikke mere om godkendte skemaer er brugt. Punkt 6 til 11 - Kvælstofkvote og forbrug Når du udfylder skemaerne i kontrolrapporten, overføres beregningerne automatisk til punkt 6 9. Disse punkter bruges til at beregne punkt 11a, Forskel mellem kvælstofkvote og forbrug, kg N. Hvis resultatet er negativt er der tale om en overgødskning. Bemærk, at for en mindre overgødskning afsluttes kontrollen med en bemærkning i felt 2b i kontrolrapporten og status BEM. Punkt 10b, 10c, 10d, 10e og 10f skal udfyldes af dig. Hvis virksomheden har modtaget eller afsat areal, hvorpå der er udbragt gødning, skal der svares J (ja), ellers N (nej). Ved tilforpagtninger i løbet af planperioden skal summen af kg N i handelsgødning, effektivt kg N i husdyrgødning og anden organisk gødning, der er udbragt på det modtagne areal af den tidligere bruger, lægges til virksomhedens samlede forbrug. Ved bortforpagtninger i løbet af planperioden skal den samlede mængde N, der er udbragt på arealet før overdragelsestidspunktet, fratrækkes virksomhedens samlede forbrug. Oplysningerne om overdragelse hentes fra jordbrugers gødningsregnskab 2008/09. Handelsgødning står i felterne 906, 914, 904 og 915. Felterne skal kun bruges ved overdragelse af jord, der er blevet tildelt gødning. Ved overdragelse af en hel bedrift skal en overdragelseserklæring bruges. Er felterne brugt til overdragelse af handelsgødning, skal jordbruger oplyses om, at det skal foregå via et videresalg registreret i Leverandør Registeret (LR). For oprettesle som leverandør kontaktes Miljø, som også tildeler kode til LR. Husdyrgødning skal være medtaget i felterne 304 og 305 i form af B1 aftaler med antal DE. Punkt 13 Brødhvede Udfyld punkt 13a med et J, hvis det fremgår af den senest ajourførte gødningsplan, at det var planlagt at dyrke brødhvede. Herefter undersøges det, om der foreligger den rigtige dokumentation, hvilket er: Tilsagn fra Landskontoret for Planteavl Kontrakt med en aftager af brødhveden Sort er på listen over godkendte sorter Dokumentation for tidligere dyrkning af brødhvede af en given kvalitet. Se tillæg N eller Vejledningen 2008/09 side 11 for nærmere beskrivelse af dokumentationskravene. 22

25 Du skal bede om at se bilag for indkøb af såsæd for brødhvede. Oplysningerne noteres i punkt 27 Yderligere oplysninger. Hvis der ikke er den rigtige dokumentation for anvendelse af normen for brødhvede, tilrettes afgrødekoden i skema 1a fra brødhvede (afgrødekode 13) til almindelig hvede(afgrødekode 11) og kontrolrapporten sendes i høring. Det uddybes i punkt 27 Yderligere oplysninger, hvilken dokumentation der mangler. Punkt 14 Er kvoten korrigeret Hvis kvoten er korrigeret for højre forventede udbytter eller for randzoner overføres oplysningerne automatisk fra skema 1a og 1b. Punkt 15 Konsulenterklæring Hvis der findes en godkendt konsulenterklæring (et brev fra Plantedirektoratet) udfyldes dette punkt med et J. Godkendelsesbrevet kan findes i Captia ved at søge på Sagsgruppe 4130 og landmandens CVR nummer i Titel (fx. ^* *). Det vil fremgå af Plantedirektoratets brev, hvor konsulenterklæringen helt eller delvist godkendes, hvor mange kg N i alt, der må tilføres ud over kvoten. Husk at indtaste konsulenterklæringen i skema 1a på markniveau, hvorved denne indgår i den samlede beregning af virksomhedens kvælstofkvote (se under skema 1a). Punkt 16 - Husdyrgødningsaftaler Oplysningerne overføres automatisk fra skema 2b. Punkt 17 - Græs eller græsefterafgrøder Punktet udfyldes med et J, hvis der af den senest ajourførte gødningsplan fremgår, at der er en eller flere marker med græs eller græsefterafgrøder, herunder kløvergræs. Græsningstrykket har betydning for, hvilken norm jordbruger kan anvende for græsmarken, jf. oversigtstabel på side 50 i Vejledningen 2008/09. Se endvidere beskrivelse under skema 1c. Hvis græsningstrykkravet ikke er opfyldt ifølge skema 1c vil punkt 17b være udfyldt med et N. Punkt 18 Slutlager af husdyrgødning 23

26 Når du har udfyldt skema 2a overføres der oplysning om, hvorvidt slutlager af husdyrgødning er større end tilladt. Slutlageret er startlager plus normproduktion plus evt. modtaget husdyrgødning og minus forbrug. Se sanktionspolitikken for håndtering af mindre overtrædelser. Punkt 19 Vandingstilladelse Normerne for vandet sandjord kan kun bruges, hvis der foreligger en vandingstilladelse fra kommunen (tidligere amter). Hvis dette er tilfældet, udfyldes feltet med J. Hvis der ikke foreligger en skriftlig vandingstilladelse, kan en telefonisk oplysning herom fra relevante kommuner accepteres. Oplysningerne, samt navn på vedkommende fra kommunen, noteres i punkt 27 Yderligere oplysninger. Det samlede antal m³ pr. år skal noteres. Hvis vandingstilladelsen er givet i et antal mm i henhold til et antal ha, omregnes dette til m³ ved at gange antal mm med antal ha og derefter gange med 10. Hvis det oplyses, at der følger en vandmængde med et tilforpagtet areal, noteres dette, samt navn, adresse, CVR-nr. m.m. på bortforpagter i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger". Vær desuden opmærksom på, at reglerne for vanding i det tidligere Viborg Amt (og evt. andre amter) er, at vandingsmængden over en treårig periode skal overholdes. F.eks. hvis der må vandes med m 3 om året, og der i hver af de første to år kun er brugt m 3, så må der i det tredje år anvendes m 3 vand. Kvælstofnormerne for vandet sandjord er fastsat efter, at der kan vandes med 75 mm vand. Det maksimale areal, hvorpå der må anvendes normer for vandet sandjord, beregnes automatisk i punkt 20c ved at antal m 3 fra punkt 20b divideres med 750. I punkt 19d beregnes automatisk det aktuelle vandede areal. Hvis det fremgår, at der vandes på et større areal end det, der bliver beregnet i punkt 19c, spørges jordbrugeren om, på hvilken eller hvilke marker, der ikke skal anvendes normer for vandet sandjord. Kvælstofnormerne ændres til uvandet sandjord for disse marker i skema 1a. Punkt 20 - Ruge- og/eller konsumæg Punktet skal udfyldes med et J, hvis virksomheden har en produktion af ruge- og/eller konsumæg med gødningstypen fast gødning. Hvis ultimolageret af fast gødning overstiger den samlede produktion af fast gødning i planperioderne 2007/08 og 2008/09, noteres der J i punkt 20b. Punkt 21 - MVJ-aftaler Det noteres i punktet om der er indgået MVJ-aftaler, og om disse er indgået i 2003, 2004 eller Hvis aftalen er indgået i 2003, 2004 eller 2005, skal arealer med MVJ-tilsagn fremgå af gødningsplanen med en N-kvote svarende til den mængde effektiv N dyrene har efterladt på 24

27 arealet ved afgræsningen og arealet indgår i harmoniarealet. Hvis der er afgræsset med mindre end 0,2 DE/ha er arealet ikke harmoniareal og gødningen fratrækkes normproduktionen. For aftaler indgået i Ringkøbing-, Viborg- og Ribe Amt kan der desuden tilføres yderligere gødning ud over det dyrene lægger på arealet. MVJ-normen er da angivet som en andel af Plantedirektoratets norm baseret på udnyttelsen jf. skema 1c vedr. beregning af græsningstryk, se afsnit Skema 1c. For aftaler indgået i 2002 eller før eller i 2006 eller senere, skal den produktion af husdyrgødning, de afgræssende dyr afsætter på arealet, fratrækkes normproduktionen, arealet er ikke harmoniareal og indtastes uden kvote. Se tillæg G for hvilke PBK-skemaer, der skal udfyldes. Punkt 22 - Materiale og andre forhold set på virksomheden Der er i kontrolrapporten nævnt forskelligt materiale, det kan være relevant at se ved kontrollen. Ved at udfylde felterne med et J, markerer du hvilke papirer mv. der er gennemgået for at verificere gødningsregnskabets rigtighed vedrørende arealer, handelsgødning, husdyrgødning og anden organisk gødning. I feltet "andet" kan der anføres en kort tekst. Fortsæt evt. i punkt 27 Yderligere oplysninger. Skriv i punkt 27 Yderligere oplysninger hvis de nødvendige papirer ikke har foreligget på virksomheden på kontroltidspunktet. I nogle tilfælde vil jordbruger efterfølgende indsende den manglende dokumentation til distriktet, hvorefter kontrollen kan afsluttes, ellers sendes kontrolrapporten til afgørelse i Miljø uden forudgående høring. Der skrives J i punkt 41, hvorved der kommer koden FJL ved overførsel til DCK. HUSK at kontakte en sagsbehandler i SMJ inden. Modtaget handelsgødning kontrolleres ved hjælp af en af de tre mulige opgørelser, punkterne h, i eller j. Lagre af handelsgødning skal kontrolleres i drifts- eller skatteregnskabet. Punkt 23 til 26 Krydsoverensstemmelse Der er i kontrolrapporten tre krydsoverensstemmelseskrav vedrørende gødningsregnskab. De bedømmes hver især ud fra kriterierne Alvor, Omfang og Varighed. PBK fastsætter automatisk pointene for disse krav. Der skal i hvert punkt tages stilling til, om der er tale om en forsætlig handling. Er du i tvivl kan du kontakte SMJ. Følgende krydsoverensstemmelseskrav kontrolleres i forbindelse med gødningsregnskabskontrollen: 1.17 Udarbejdelse af gødningsregnskab 1.18 Afsætning af husdyrgødning 1.19 Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og -behov Fra 2008/09 udgår ko-kravet

28 Punkt 27 - Yderligere oplysninger Her kan der skrives yderligere oplysninger til forhold nævnt i denne instruks (husk pkt. nr.). Der skal skrives bemærkninger, hvis kontrollen ikke kan afsluttes. Det skal anføres, hvorfra oplysningen stammer. Punkt 27 kan anvendes, hvis: besvarelsen af et punkt ønskes uddybet, der er tvivl om besvarelsen af et punkt. Dette kan f.eks. omfatte oplysninger om, at det ikke var muligt at få fremlagt tilstrækkelig information, der er andre forhold, der skal inddrages i sagsbehandlingen, jordbruger under kontrolbesøget fremsætter bemærkninger til de konstaterede forhold, du vurderer, at en afgørelse kræver en uddybende forklaring. Hvis der ikke er plads til alle oplysninger i PBK, skrives et notat med øvrige oplysninger. Af notatet skal fremgå jordbrugers CVR-nr., kontroldato, kontrolordning og kontrollørnavn. Kopi af notat udleveres med kontrolrapporten til jordbruger. Bemærk, at PBK har tekniske problemer med mere end 2 linier. Punkt 28, 29 og 41 - Afsluttende oplysninger Det noteres til sidst, hvem der har medvirket under kontrolbesøget. Dit navn fremkommer automatisk. Dit navn skal bruges til at orientere jordbrugeren om, hvem der har gennemført kontrolbesøget. Hvis sagen kan afsluttes, udskriver du et afslutningsbrev. Hvis sagen sendes i høring udskriver du kontrolrapporten og høringsbrev, som du underskriver, inden kontrolrapporten udleveres til jordbruger. Hvis kontrolrapporten er vedlagt bilag skal det markeres. Det kan være kopier af materiale set på virksomheden eller andet skriftligt materiale. Du skriver kort i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger" om, hvilke papirer det drejer sig om. Der markeres også J hvis der sendes et noteret høringssvar, som jordbruger har afgivet i forbindelse med kontrolbesøget eller telefonisk til dig. Alle papirer skannes ind i Captia og registreres på sagen. Sagen overdrages til SMJ ved at: ændre ansvarlig enhed til SMJ og slette dig selv som sagsbehandler Hvis der er forhold der bevirker, at du ikke kan afslutte rapporten før en medarbejder i SMJ har kigget på den, markerer du et J i punkt 41. Derved får rapporten status???. Du overfører kontrolrapporten som normalt fra PBK til DCK HUSK at aftale med en sagsbehandler om at modtage den. Bemærk at pkt. 41 ikke fremkommer på selve kontrolrapporten. Bemærk: Du skal ikke indsende papirversioner til SMJ. Den modtages via overførslen fra PBK DCK. Alt ekstra sagsmateriale skannes til sagen i Captia. 26

29 5. Udfyldelse af kontrolrapportens skemaer Skema 1a Virksomhedens samlede N-kvote Skema 1a skal altid udfyldes, hvis der er et jordtilliggende til virksomheden. I skemaet foretages en beregning af kvælstofkvoten ud fra Plantedirektoratets normer jf. Vejledningen 2008/09 tabel 1 og 2. Der tages udgangspunkt i den senest foreliggende, korrekt ajourførte gødningsplan for 2008/09. Fra enkeltbetalingen udfyldes skema 1a automatisk med marknummer og areal. Hvis gødningsplanlægningen skema 4 var udfyldt er følgende felter udfyldt: afgrødekode, jb-nummer, vandet, forfrugtskode, efterafgrødekode, efterafgrødeareal. De resterende felter skal udfyldes (jb-nummer, vandet, forfrugt). Hvis side 4 var udfyldt, er disse felter udfyldt på forhånd. Konsulenterklæring og korrektion af forventet udbytte skal altid udfyldes manuelt. Hvis der er randzoner på bedriften, medtages størrelsen fra enkeltbetalingen, og markerne korrigeres automatisk for den tilladte kvote. Hvis der er MVJ-arealer indikeres det med J i MVJ-kolonnen. Der sammenlignes med markplanen og afvigelser i areal skal dokumenteres ved forpagtningsaftaler. Virksomhedens samlede maksimale kvælstofkvote opgøres med evt. korrektioner for dokumenterede højere udbytter (skema 1b i PBK), korrektion som følge af konsulenterklæring og forfrugtsværdi af efterafgrøder, se senere i dette afsnit. Den samlede kvote pr. mark (N-behov korrektion) korrigeres automatisk for forfrugtsværdi, forventet udbytte og kvælstofprognosen. Hvis der er dyrket græsafgrøder, kontrollerer du om krav til græsningstryk er overholdt. Klimaområde Dette overføres automatisk ud fra oplysninger om virksomhedens adresse (kommune før kommunalreformen). Hele landet er ét klimaområde, som er opdelt i lokaliteterne Område A, Område B og Område C ud fra kvælstofprognosen for Mark-nr. De enkelte marker skal være nummererede, og de anførte marknumre skal indtastes i overensstemmelse med marknumrene i enkeltbetalingen, eller den senest korrekt ajourførte gødningsplan. Alle marker, der er omfattet af ordningen om mark- og gødningsplaner, skal medtages, også selv om de eventuelt ikke gødskes, f.eks. brak og MVJ-arealer. Gødningsplanen kan udarbejdes som side 4 i enkeltbetalingen. Areal Markens areal indtastes i ha med mindst én decimal. Arealstørrelse fra ansøgning om enkeltbetaling anvendes. Hvis markplanen afviger herfra skrives dette i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger". JB nr. JB-nr. fra virksomhedens skema A indtastes i feltet. Der kan evt. spørges til, om der er foretaget en teksturanalyse. Oplysninger herom anføres under pkt. 27 Yderligere oplysninger. Hvis der f.eks. er anført "svær lerjord" i skema A, oversættes dette til JB-nr. 8 efter skalaen i kontrolinstruksens tillæg C, og dette JB-nr. indtastes. 27

30 Ved kontrollen skal det vurderes, om den jordtype, som er angivet i virksomhedens gødningsplan, er sandsynlig for området. De fleste marker varierer en del i indhold af sand, silt, ler og humus. Jordtypen skal angives på basis af jordtypen i pløjelaget. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets (DJF) hjemmeside: kan være et hjælperedskab, idet jordtypen her kan findes på markblok-niveau. Bemærk at jordtype nr. ikke er det samme som JB-nr. På hjemmesiden samt i tillæg C kan jordtype nr. oversættes til JBnr. Hvis det ved kontrollen skønnes, at den anførte jordtype ikke er sandsynlig for området, jf. blandt andet DJF`s hjemmeside, udfyldes punkt 41 med J, og sagen får status FJL i DCK. Sagen overføres til SMJ efter forudgående aftale med en sagsbehandler. Vanding Hvis der anvendes normer for vandet sandjord på marken, markerer du feltet for vanding. Vandings-markeringen forbliver slået til, indtil den manuelt slås fra. Kvælstofnormen for vandet sandjord må kun anvendes, hvis der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 pr. ha. Under punkt 19c i kontrolrapporten fremgår det antal ha, hvorpå normer for vanding kan anvendes. Hvis det fremgår af punkt 19d, at der er vandet på flere ha end der er tilladelse til, spørger du jordbruger om, hvilke marker der skal have normen for vanding. Kvælstofnormerne ændres til uvandet sandjord for de resterende marker. Afgrøde Ved en del afgrøder er forfrugten af betydning for kvælstofnormen. Mellem- og efterafgrøder regnes ikke som forfrugt undtagen for lovpligtige efterafgrøder se Vejledning om gødskningog harmoniregler 2008/09 afsnit 2.3. Forfrugt er den først høstede afgrøde året før. Marker med græs overføres automatisk til skema 1c, hvor du skal vurdere, om græsmarkernes N-norm er indplaceret korrekt i forhold til kravene om græsningstryk. Hvis du vurderer, at der er anvendt for høje kvælstofnormer til græsmarkerne, så skal kvælstofkvoten reduceres således, at kravet om græsningstryk er opfyldt, se nærmere under skema 1c. Der kan forlanges dokumentation for køb af udsæd, hvoraf kløverindholdet i udsæden fremgår. Permanent græs er græs, der har henligget eller planlægges at henligge i 5 år eller mere. For MVJ-græsaftaler fra 2003, 2004 og 2005 skal du selv tildele normen efter den afsatte gødning, beregnet som effektivt N afsat af græssende dyr. Hvis arealerne afgræsses med mindre end 0,2 DE/ha, bruges afgrødekode MVJ(0N) og den afsatte gødning fratrækkes normproduktionen. Markerne er markeret i MVJ-kolonnen, hvis der er MVJ-tilsagn på dem. Hvis en afgrøde er omsået, indtastes den senest såede afgrøde. Hvis der ikke foreligger en konsulenterklæring, kan der ikke tildeles nogen kvælstofnorm til den afgrøde, der er mislykket, selv om den er blevet gødsket om efteråret eller tidligt forår. Der skal noteres i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger". Ved brug af Undtagelsen skal kontrolløren være opmærksom på, om der er over eller under 50% kløver i græsmarken. Det gælder for følgende afgrødekoder, hvor PBK har to muligheder for hver kode: 170, 264, 265, 272, 276, 963, 964, 965,

31 Brakarealer skal være udtaget indtil 31. august, og det er derfor ikke muligt at opnå en 3 mdr. vækstsæson. Der findes en særskilt afgrødekode for efterslæt efter brak, hvor normen er 0 kg N. N-norm Hvis virksomheden har forpligtet sig til at tilføre mindre kvælstof end den norm, der er angivet i tabel 1 eller 2, skal den mindre mængde kvælstof indgå i gødningsplanen. For græs, kan der vælges en miljøgræs (MVJ-ordning). For andre afgrøder skal der rettes i N-norm for hver enkelt afgrøde. Der gøres i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger" tydeligt opmærksom på, at der gælder en særlig ordning for den eller de berørte marker eller virksomheden som helhed. Eventuel dokumentation vedlægges i Captia, hvis sagen går i høring. MVJ-aftale: Nogle MVJ-ordninger angiver, at der må gødes enten med et vist gennemsnit på hele bedriften (fx 140 kgn) eller med 75% af normen. Hvis der gødes mere end gennemsnittet, skal normen for de aktuelle MVJ-arealer reduceres til 75%. Markerne er markeret i MVJkolonnen, hvis der er MVJ-tilsagn på dem. Du indtaster først alle markerne med normal N- norm. Derefter beregner du om gennemsnittet pr ha er større end tilladt. Hvis det er tilfældet tilretter du hver mark; beregner 75% af N-normen for marken og indtaster det i feltet N-norm. Udbytte Hvis virksomheden anvender højere forventet udbytte for en eller flere afgrøder, kan man overskrive standartudbyttet, der automatisk skrives i feltet. Dette gøres, når der er dokumentation for de højere forventede udbytter. Det beregnede højere udbytte findes ved at udfylde skema 1b. Dette beregnede udbytte indsættes derefter for afgrøden i skema 1a, hvorved PBK derefter automatisk beregner N-tillægget. Efterafgrøder Når markplanen tages fra HEMA er efterafgrøder ofte ikke med. De skal indsættes manuelt. Først redigerer du hovedafgrøden som normalt for at tilføje jordtype og forfrugt. Derefter kan efterafgrøden indsættes. Der gøres følgende: Markér rækken, der skal have efterafgrøde, ved at klikke yderst til venstre på Nr., hold på Shift mens du med piletasten markerer hele rækken. Tryk på Ny og du bliver spurgt om ny række skal indsættes. Her trykker du på Ja og vælger afgrødetype 2. Efterafgrøde. Hvis mark-nr., areal eller JB-nr. ændres for hovedafgrøden, vil PBK automatisk ændre disse for efterafgrøden. Lovpligtige efterafgrøder har ingen norm. Mellemafgrøder eller efterafgrøder har en kvælstofnorm, hvis de er etableret med henblik på høst eller afgræsning inden 31. december Bemærk at græsudlæg i majs kan benyttes som pligtig efterafgrøde, men KUN under forudsætning af, at det ikke nedpløjes inden 1. marts. For yderligere oplysninger om efterafgrøder, se Vejledningen 2008/09 kapitel 3.7 side 23. Konsulenterklæring Hvis der foreligger en godkendt konsulenterklæring gøres følgende i PBK på de marker og afgrøder, som konsulenterklæringen er rettet mod: Klik i rubrikken Konsulenterklæring. Her- 29

32 efter fremkommer en dialogboks, hvor ekstra kg N pr. ha anføres. Denne ekstra mængde tillægges automatisk afgrødenormen i skema 1a. Hermed indgår konsulenterklæringen i beregningen af virksomhedens samlede kvælstofkvote. Forfrugtsværdi-fradrag for efterafgrøder i efteråret 2008 Der skal beregnes en forfrugtsværdi for de efterafgrøder, der er dyrket året før. Se afsnittet nedenfor: Skema 1a Forfrugtsværdi-knappen. Forfrugtsværdi ved ændringer i virksomhedens areal Hvis en virksomhed har afgivet jord siden sidste planperiode, skal den samlede mængde forfrugtsværdi stadig kunne findes i afgivers samt modtagers gødningsplaner/-regnskaber. Såfremt der er afgivet areal, hvorpå forfrugtsværdien er tilknyttet, skal denne forfrugtsværdi fratrækkes i jordbrugers gødningsregnskab. I de tilfælde, hvor en virksomhed med eftervirkning afgiver et areal inkl. forfrugtsværdi noteres navn, adresse og CVR-nr. (evt. CPR-nr.) fra bilag på modtageren af jorden, samt arealets størrelse i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger". Desuden anføres forfrugtsværdiens størrelse på det overdragne areal ud fra den kontrollerede virksomheds oplysninger. Hvis der er indgået et nyt areal i virksomheden, spørger du, om der medfølger forfrugtsværdi af pligtige efterafgrøder dyrket på disse arealer i efteråret Kvælstofprognosen 2009 Markernes norm korrigeres for kvælstofprognosen. Korrektionen er afhængig af jordtype og geografisk placering og PBK indsætter automatisk værdien på hver enkelt mark. Lokalitet Grovsand JB1 og JB3 (kg N/ha) Finsand JB2 og JB4 (kg N/ha) Lerjord JB over 4 (kg N/ha) Område A Område B Område C Skema 1a Forfrugtsværdi af efterafgrøder-knappen Forfrugtsværdien af efterafgrøder i 2008 er forudfyldt fra gødningsregnskabet for 2007/08. Hvis kvoten ikke er rigtig kan du ændre den ved at trykke på knappen Forfrugtsværdi af pl. Efterafgrøder Her indtaster du forfrugtsværdien i kg N af pligtige efterafgrøder i Antallet af ha med efterafgrøde x 17 kg N hvis der er udbragt mindre end 0,8 DE/ha, eller antallet af ha med efterafgrøde x 25 kg N hvis der er udbragt mere end 0,8 DE/ha. Skema 1b Højere forventede udbytter 30

33 Dette skema 1b skal kun udfyldes, hvis der i virksomhedens gødningsplan er anvendt højere forventede udbytter for en eller flere af afgrøderne. Dvs. hvis der er afkrydset for anvendelse af højere forventede udbytter i skema A eller skema A1. Højere forventet udbytte betingelser Dokumentation på salg af hele afgrøden (fakturaer) der må ikke medtages salg til anden jordbrugsvirksomhed eller forbrug til opfodring af egen besætning Udbyttet opgøres i renvarevægt. For non-food raps er det opgørelsen før korrektion for olieindhold. Markplaner med angivet areal for afgrøden Forventet udbytte pr. ha = gns. af høstudbytte de sidste 5 planperioder Hvis der er dokumentation for dyrkning alle 5 planperioder, kan højeste og laveste udbytter udelades Hvis der kun er dokumentation for 4 planperioder skal man fjerne det højeste udbytte og beregne på dette grundlag. Der skal være dokumentation for mindst 3 år. For købte/forpagtede arealer kan dokumentation fra tidl. ejer/bruger benyttes, dvs markplan og salgsbilag Vha. korrektionsfaktoren i Tabel 1, kolonne 15 findes den N-norm, der må tilføres ud over normalt. Dette beregner PBK automatisk, når afgrødens udbytte ændres fra standartnormen. En uddybning af punkterne findes i Tillæg X. 31

34 I skema 1b beregnes det gennemsnitlige udbytte af de foregående års høst. Det gennemsnitlige udbytte skal du derefter indtaste under den relevante afgrøde i skema 1a. Hvis afgrøden er anvendt til opfodring af egen besætning eller solgt til andre jordbrugsvirksomheder tilmeldt Register for Gødning, kan der ikke korrigeres for et forventet højere udbytte. Vigtigt: Kontrollen af, om dokumentationen kan accepteres, foretages ved kontrolbesøget. Der skal derfor tages grundigt stilling til den foreviste dokumentation. Hvis jordbrugeren har anvendt højere forventet udbytter i sin gødningsplan, men ikke har tilstrækkelig dokumentation, skal det skrives i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger". Såfremt der foreligger en potentiel overgødskning, og det af den fremviste dokumentation under kontrolbesøget fremgår, at jordbruger til hans fordel kunne anvende højere forventede udbytter, skal du korrigere N-kvoten ud fra den betragtning, at sagen dermed er fuldt oplyst i forhold til en evt. overgødskningssag ved domstolene. Indtastning af udbytter Udbytte: For hver planperiode, fra 2003/04 frem til og med 2007/08, indtastes det samlede udbytte i hkg, som det fremgår af fakturaen, husk at markere enheden, når du taster ind. Udbytter skal være opgjort i renvarevægt, dvs. korrigeret for svind og vandindhold. For non-food raps må udbyttet ikke være korrigeret for olieindhold. Areal: Endvidere indtastes det samlede areal, som var dyrket med afgrøden. Arealet tages fra mark- eller gødningsplan. Dokumentation: Endelig markeres der for, om dokumentationen er OK udfor hhv. markog gødningsplan og salgsfaktura for hver planperiode. Hvis afgrøden ikke har været dyrket i alle 5 år, indtastes 0 for både udbytte og areal i de år, afgrøden ikke har været dyrket. Mærk dokumentation af som OK. Et indtastet 0 bliver ikke regnet med i gennemsnittet. Afgrøden skal minimum have været dyrket i 3 år. Bemærk: Er dokumentationen ikke i orden for alle årene, kan der ikke korrigeres og PBK beregner ikke gennemsnittet. Der tages ikke højde for forfrugt, jordtype, vanding. Der skal skelnes mellem foder- og brødhvede samt byg og maltbyg. Vinterraps består af afgrøderne vinterraps og nonfood vinterraps. Da disse har samme kvælstofnorm, skal det samlede vinterrapsareal indgå i beregningen. Dette gælder også vårraps. Korrektion af udbytter: Hvis afgrøden har været dyrket i alle 5 planperioder, kan der korrigeres. Dette gøres kun hvis jordbrugeren selv har korrigeret. Først indtastes samtlige tal, så det er muligt at se højeste og laveste udbytte pr. ha. Derefter redigeres ved at sætte 0 for udbytte og areal i linien med højest udbytte pr. ha og linien med lavest udbytte. Skriv udbytte og areal for de udeladte år i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger", så det er tydeligt, at gennemsnittet er beregnet på 3 ud af 4 eller 5 år (se tillæg X). 32

35 Hvis afgrøden har været dyrket i 4 planperioder skal der korrigeres ved at udelade det år med højest udbytte. Dette gøres ved at sætte udbyttet og areal til 0. Har afgrøden været dyrket i 3 planperioder eller mindre end 3 år, er det ikke tilladt at korrigere. Når alle tallene er tastet ind, beregner PBK udbyttet pr. ha for hvert af årene. Kun hvis dokumentationen var i orden for alle årene, beregnes det samlede gennemsnit af udbyttet for afgrøden pr. ha. Gennemsnittet fremgår i kolonnen til højre. Overførsel af gennemsnittet til skema 1a Når et udbyttegennemsnit er beregnet, skal det indsættes i skema 1a ud for de marker, hvor den pågældende afgrøde dyrkes. Hvis det beregnede gennemsnit er lavere end standart for marken, skal der ikke korrigeres (kan forekomme hvis afgrøden dyrkes på marker med forskellige jordtyper). Korrektionen skal gøres manuelt, ved at hver enkelt mark med afgrøden redigeres og det højere udbytte tastes ind i udbyttefeltet. Den forhøjede N-norm beregnes automatisk af PBK. Det tal, der overføres fra skema 1a til kontrolrapportens punkt 7a (kvælstofkvote iflg. Plantedirektoratet), er kvoten efter korrektion for højere forventede udbytter. Du må derfor kun indtaste højere udbytter end standardudbytterne, hvis dokumentationen er helt i orden. Skema 1c Beregning af græsningstryk Såfremt der i skema 1a fremgår arealer med græs eller græsefterafgrøder, herunder kløvergræs, skal der foretages en beregning af, om kravene til græsningstryk er opfyldt, jf. Oversigtstabellen på side 56 i Vejledningen 2008/09. Normer for græs, græsudlæg og græsefterafgrøder kan kun anvendes, når græsset udnyttes til afgræsning eller slæt i det omfang, der er defineret i Vejledningen. Beregningen i skema 1c har således til formål at kontrollere, om der på bedriftsniveau er det nødvendige antal græssende dyr i forhold til afgrødevalget fastsat i gødningsplanen. Der er ikke mulighed for kontrol af græssende dyr på markniveau, så jordbruger har handlefrihed mht. fastlæggelse af, på hvilke marker de græssende dyr har gået. Græsningstrykket har betydning for, hvilken norm jordbruger kan anvende for græsmarken. For at lave en beregning af græsningstrykket skal der foretages en opgørelse af antal dyr, der græsser, og en opgørelse af græsarealer. Ved beregning af græsningstryk på virksomheden skal alle græsarealer indgå. Hvis der på et græsareal både tages slæt og afgræsses, skal græsningstrykket desuden korrigeres for slæt. 33

36 Korrektion af areal der skal afgræsses når der tages slæt Når der tages slæt skal du se dokumentation for anvendelsen af afgrøden hvis græsset ikke opfodres på virksomheden, skal salg eller afsætning dokumenteres. opfodres græsset, skal du vurdere om mængden af grovfoder er rimelig, f.eks. i form af foderplan, mm. Areal der afgræsses Beregning af afgræsningsarealet sker ved at foretage en opgørelse over alle græsningsarealer på virksomheden. Dette gøres for at sikre, at arealer med græs i omdrift og græsefterafgrøder beslaglægger det antal dyr der kræves, for at arealerne kan opnå en kvælstofnorm. Arealerne overføres automatisk fra skema 1a til skema 1c. Ved permanent græsareal forstås et areal, der er udlagt med det formål, at arealet skal henligge med græs i mere end 5 på hinanden efterfølgende år. På særligt produktive arealer med permanent græs kan normen for kløvergræs eller græs uden kløver i omdrift undtagelsesvis anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift og at udbyttet overstiger 4000 FE/ha. Se Vejledningen s 56, note 4 for hvilken dokumentation der kræves. Frøgræsmarker, der efter høst anvendes til afgræsning, indgår også i det samlede græsareal. Kravet til afgræsning afhænger af hvornår frøgræsset blev høstet. Slæt Når der tages slæt skal du se vurdere om høsten svarer til dyrenes behov. Du kan evt. se dokumentation for anvendelsen af afgrøden, f. eks. i form af foderplan, mm. Hvis græsset ikke opfodres på virksomheden, skal salg eller afsætning dokumenteres ved faktura. Fakturaen skal indeholde navn, adresse, cvr-nr. på både sælger og køber, samt udbytte i f.e./ha. Fakturaen skal indeholde udbytte, da hele normsystemet er opbyttet omkring et udbytteniveau. Er der ikke noget udbytte på, skal udbyttet sættes til 0. Er der tvivl om udbyttet, kan købers GR og husdyrbestand kontrolleres. I PBK korrigeres kravet til græsning, når der er taget slæt, ved at indtaste oplysninger om slætareal og antal slæt for den enkelte type græs i dialogboksen, der fremkommer under Rediger. Krav til afgræsning i alt DE I PBK beregnes, hvor mange græssende dyr der kræves, for at opretholde de anførte græsarealer med dertilhørende kvælstofnorm. Sumtallet vises i feltet Krav til afgræsning i alt; DE øverst i skema 1c. 34

37 Hvis kravet til antal dyr, der skal afgræsse, er større end det antal dyr, der afgræsser virksomhedens græsarealer, er der brugt uberettiget norm på græsarealerne. Kvoten til græsarealerne skal korrigeres således, at minimumskravet til antal græssende dyr overholdes. I samråd med jordbruger findes den bedste fordeling af afgrødekategorier i forhold til antal græssende dyr til rådighed. Se Tillæg B for hvordan det kan gøres. Såfremt græsningsarealer er rettet til, noteres dette i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger", så jordbruger eller konsulent kan se det. Den underkendte afgrødetype skal noteres. Skema 1d Græssende dyr, DE Græssende dyr i alt DE Der beregnes automatisk, hvor mange dyr, der afgræsser i dyreenheder (DE), når antal husdyr er indtastet. Sumtallet overføres automatisk til skema 1c. De indtastede antal græssende dyr skal være på bedriften, jf. oplysninger indtastet i skema 2a. Ud over egne græssende dyr, kan der være græssende dyr fra anden virksomhed. Antal husdyr der græsser Antallet af dyreenheder beregnes ved at indtaste antal styk dyr, der faktisk har afgræsset i perioden, under Ny i skema 1d, hvormed antal dyreenheder automatisk beregnes. Vigtigt - Dyr der græsser: Dyr skal være på græs for at kunne medregnes som græssende dyreenheder. Dyr der står på stald hele året (f.eks. fedekalve) kan ikke bidrage til benyttelsen af græsmarker ved afgræsning. Der skal korrigeres ved afvigende afgangsvægt for tyre Svin, fjerkræ og pelsdyr kan ikke indgå som græssende dyr og fremgår derfor heller ikke af husdyrlisten under skema 1d. Tyrekalve der græsser kan opgøres udfra en speciel opgørelse fra Dansk Kvæg. Kontakt SMJ. Græssende dyr fra en anden virksomhed Såfremt afgræsning foretages af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med kvittering for overførsel af husdyrgødning (skema B1), som angiver antallet af græssende dyreenheder. På baggrund af antallet af dyreenheder skal det specifikke antal styk dyr beregnes og indtastes i skema 1d. Det er vigtigt at sikre sig, at der rent faktisk er tale om gødning overført ved græssende dyr. Eksempel: Fremgår det f.eks. af skema B1, at der er overført 2 DE i form af får, indtastes 28 styk får i skema 1d svarende til 4 DE (1 DE = 7 moderfår med lam) (Antal DE på B1-skemaet skal ganges med 2, da græsningstrykskemaet er lavet med en standardforudsætning om en græsningsperiode på 6 mdr., hvorimod DE er beregnet over et helt år. 2 DE anført i skema B1, svarer altså til 4 DE i græsningsperioden). 35

38 Tilhører dyrene en virksomhed, der ikke er tilmeldt Register for Gødning, skal der foreligge en græsningsaftale, som skal indeholde oplysninger om besætningens ejer, antal dyr, dyrenes størrelse samt græsningsperiode. Anvendes type B1-skema, skal der altid skrives en bemærkning om, hvilke antagelser der ligger til grund for opgørelsen i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger". Skema 2a Forbrug af husdyrgødning Kontrolrapportens skema 2a skal altid udfyldes, hvis der produceres husdyrgødning eller er lager af husdyrgødning på virksomheden. Skema 2b skal udfyldes, hvis virksomheden afgiver eller modtager husdyrgødning. Skema 2c skal udfyldes, hvis der er udbragt husdyrgødning på virksomheden i planperioden. Se forklarende tekst under de enkelte skemaer. Selv om der er lavet en opgørelse på virksomheden, skal kontrolløren altid selv efterregne normproduktionen. Dette gøres ved at udfylde skema 2a hvor normtallene fra Vejledningen 2008/09 tabel 4 side 72 anvendes. Der er ikke mulighed for at anvende andre normer. Ved normfastsættelsen er der taget udgangspunkt i en række standardforudsætninger f.eks. om ind- og afgangsvægt, mælkeproduktion mm., jf. Vejledningen 2008/09 tabel 5a side 83. Normerne fastsættes årligt af DJF ud fra en forudsætning om, at produktionen forløber på et gennemsnitligt, forventeligt og nutidigt niveau. Fra 2006/07 er det obligatorisk at indregne korrektioner, hvis der er afvigelser fra standartforudsætningerne undtaget er mælkeydelse. Der kan enten korrigeres med type 1 eller type 2 jf. Vejledningen 2008/09 tabel 5 side 78. Indtastning af oplysninger om dyr Der er tre former for oplysninger, som skal indhentes og indtastes under kontrolbesøget for at kunne beregne normproduktionen af husdyrgødning: antal enheder af dyrearten i planperioden 2008/09 staldsystem korrektioner af normproduktionen af husdyrgødning. Antal enheder af dyrearten i planperioden 2008/09 Den dokumentation, der skal lægges til grund for indtastningen af antal enheder af dyrearten i planperioden 2008/09, skal i videst muligt omfang tages fra slagteriafregninger, optegnelser over besætningens størrelse igennem året, køb og salg af dyr, produktionsrapporter, driftsregnskab, statusopgørelser osv. Virksomhedens gødningsregnskab/ gødningsplan kan ikke ukritisk bruges. Kvæg: Alle kvægbrugere modtager fra Dansk Kvæg en detaljeret beregning af antal dyr. Oversigten kan ses i GHI, når du er logget på som bruger (vælg CVR nummer og indberetninger (historik). Se Tillæg U. Opgørelsen fra Dansk Kvæg er normalt baseret på en beregnet levendevægt. Danish Crown vejer hovedparten af alle dyr ved slagtning, og denne vægt kan bruges ved type1-korrektion af afgangsvægt (se afsnit om korrektion). Det er en oversigt, som kvægproducenten selv skal trække hos Danish Crown. 36

39 Jordbrug, der har kvæg fra andre CVR-numre i deres bedrift, fx Kviehoteller, skal medtage gødningen fra dyrene via en B1 erklæring fra ejeren af dyrene, som også skal have oprettet et undernummer i CHR-registret, hvor det registreres, at dyrene er indkvarteret på hotellet, og i hvilken periode. Svin: Ved levering af slagtesvin kommer der fra slagteriet en opgørelse over antal dyr leveret i planperioden. Normtallene er baseret på producerede svin, altså leverede og døde svin. Ligger der derfor alene en opgørelse på leverede svin skal der korrigeres således: Slagtesvin levende vægt = slagtevægt * 1,31 Antal producerede slagtesvin = leverede slagtesvin * 1,01 I forbindelse med slagteriafregninger er det også vigtigt at sammenholde tallene med husdyrindberetningen, idet f.eks. levende svin leveret til udlandet ikke fremgår af en dansk slagteriafregning. Flytninger kan ses på Se Tillæg Y. Husk at tillægge produktion af egne polte, se Tillæg Y. Antal polte = antal årssøer * 0,5 Opgørelse af en besætning kan kontrolleres i statusopgørelsen i virksomhedens drifts- eller skatteregnskab. Du skal så vidt muligt indhente dokumentation for besætnings/ produktionsstørrelse for hele planperioden 1. august 2008 til 31. juli Ved brug af alt-ind-alt-ud produktion skal der tages udgangspunkt i leverede svin, ikke i et gennemsnit. Variationer i gødningsproduktionen styres via lageret. Hvis besætningen er blevet afviklet i årets løb, kan normproduktionen korrigeres ved at reducere antallet af slagtesvin. Se beregningsmetode i tillæg Y. Hvis kontrolløren bliver opmærksom på, at jordbrugeren har valgt en forkert husdyrart eller staldtype, skal der vælges den rigtige art og type ved kontrollen. Ændringer i forhold til jordbrugers opgørelse skrives i feltet pkt. 27 Yderligere oplysninger. Vigtigt: For nogle dyrearter er ét dyr det samme som én enhed af dyrearten (og dette er ikke det samme som en dyreenhed), for andre kan der gå 10, 100 eller 1000 på en enhed af dyrearten. F.eks. skal 653 slagtesvin indtastes som 65,3 enheder af dyrearten. Dette fremgår af Vejledningen 2008/09 tabel 4 side 72. I Tillæg Y er der gennemgået udregning af DE for specielle omstændigheder. Andre dyrearter Hvis der ikke i tabellen findes en norm for husdyrart og staldtype, skal Andre dyrearter eller staldsystemer" nederst på listen anvendes. Antal dyreenheder kan beregnes ved tabel 8 side 87 fra Vejledningen 2008/09. Anvendes andre omregningsfaktorer til dyreenheder, f.eks. Tillæg H, skrives det i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger". 37

40 Staldtypen Staldtypen kontrolleres, hvis det skønnes, at jordbrugerens oplysning om denne ikke er rimelig. Dette gælder især dybstrøelse (kontroller f.eks., om der er en gylletank). Hvis staldsystemet er fastgødning + ajle, men lageret er gylletank, så anvendes normerne for staldsystemet. KORREKTIONER af normproduktionen af husdyrgødning: 1) Korrektion af N-indhold i husdyrgødning type 1 og type 2 DJF fastsætter årligt normerne ud fra en forudsætning om, at husdyrproduktionen forløber på et gennemsnitligt, forventeligt og nutidigt niveau. Hvis produktionen afviger i forhold til standardforudsætningerne skal der korrigeres i den beregnede normproduktion i kg N. Afvigelser fra normalniveauet skal dokumenteres af jordbruger. Hvis der korrigeres, skal de korrektionsformler, der er gengivet i Vejledningen 2008/09 tabel 5 side 78, anvendes. Siden 2006/07 skal jordbruger korrigere med type 1, hvis hans produktion afviger fra standardforudsætningerne Der er to typer korrektionsformler: Formlerne af type 1 er forholdsvis simple, idet der her er tale om enten afvigende mælkemængde eller afvigende indgangsvægt og/eller afvigende afgangsvægt. Korrektionsformler af type 2 kræver 4 sammenhørende værdier, hvoraf eksempelvis foderforbruget (i FE eller kg), råproteinindholdet pr. FE, kg tilvækst, kg mælk eller kg æg kan indgå. Hvis jordbruger har korrigeret i såvel ydelses- og produktionsniveau (type 1 korrektion) eller for afvigelser i fodermængde og -sammensætning (type 2 korrektion), skal du kontrollere jordbrugers dokumentation og korrigere ud fra denne. Har jordbruger ikke korrigeret, skal du vurdere om han burde have foretaget type 1 korrektion, og korrigere hvis nødvendigt. Du foretager kun type 2 korrektion, hvis jordbruger oplyser, at han har brugt den. Såfremt der foreligger en potentiel overgødskning, og det af den fremviste dokumentation (produktionsrapporter, m.v.) under kontrolbesøget fremgår, at jordbruger til hans fordel kunne korrigere med en anden korrektionstype, skal du korrigere for dette, ud fra den betragtning, at sagen dermed er fuldt oplyst i forhold til en evt. overgødskningssag ved domstolene. Hvis virksomheden ønsker at korrigere kvælstofmængden med type 2 korrektion på grund af afvigende ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og sammensætning, skal de afvigende produktionsforhold kunne dokumenteres ved driftsbilag, f.eks. produktionsraport/ effektivitetskontrol, ydelseskontrol, slagteri- eller mejeriafregninger. Den dokumentation til korrektionsformlerne der fremlægges, skal mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september 2007 og 15. februar 2009, dvs året før. Dokumentationen for fastsættelse af korrektionsfaktoren er bagudvendt for at jordbruger kan bruge det i sin gødningsplanlægning, dvs før planperioden er færdig. Fremgår foderets indhold af råprotein ikke, men er indholdet af kvælstof (N) angivet, så kan foderets indhold af råprotein udregnes ved at gange indholdet af N med 6,25 (gælder for svinefoder). 38

41 Råprotein = N-indhold * 6,25 Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklarationen, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed anvendes. Standardværdierne fremgår af Vejledningen 2008/09 for kvæg tabel 6 og for svin tabel 7. Ved hjemmeblanding skal standardværdier anvendes for den del af blandingen, der er egen avl. Indtastning af afvigende værdier Type 1-korrektioner: Når husdyrarten vælges, kan Alm. korrektioner markeres i højre side af boksen. Herefter fremkommer der en mindre boks, hvori der kan indtastes følgende: Kg mælk for malkekøer, slagtevægt for fedekvæg, indgangs- og afgangsvægt for smågrise og for slagtesvin. PBK beregner korrektionsfaktoren, som normproduktionen skal ganges med. De indtastede oplysninger kommer til at stå på linjen neden under husdyrarten i skema 2a. I tillæg D vises en mælkeproduktionsopgørelse, hvor kg mælk, der skal benyttes ved korrektion af mælkeydelsen, er markeret. Type 2-korrektioner: Når husdyrarten vælges, kan Foderkorrektion markeres i højre side af boksen. Herefter fremkommer der en mindre boks, hvori de relevante oplysninger kan indtastes. Der er type 2-korrektioner til malkekøer, fedekvæg, søer, smågrise, slagtesvin, slagtefjerkræ, høns, hønniker og mink. Det fremgår af de forskellige bokse hvilke oplysninger, der skal indtastes. De indtastede oplysninger kommer til at stå på linjen neden under husdyrarten i skema 2a. 2) Naturområder med MVJ-aftale MVJ = Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Hvem Hvad Landmænd med arealer indenfor Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder), som har lyst til at gøre noget for at beskytte naturen og miljøet. De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger er en række tilskud til naturog miljøvenlig jordbrugsdrift. Tilskud til At nedsætte gødningsforbruget at etablere efterafgrøder eller helt at tage jorden ud af drift til naturformål at etablere græsarealer Tidshorisont Økonomi Aftaler indgås for en 5- eller 10-årig periode med start den 1. september Tilskuddet ligger fra 280 til 5080 kr. /ha og kan være meget attraktivt for landmanden Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end det der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning. MVJ-aftalen angiver det maksimale antal DE, der må gå på arealet. 39

42 Der kan kun fratrækkes husdyrgødning svarende til den producerede mængde i den periode, hvor dyrene går på arealerne. Han dyrene gået på anden jordbrugers MVJ-areal, skal der være en B1-aftale om overførsel af gødning. Der skal være kryds i Overført via græssende dyr. Der er forskellige regler for gødningen afhængig af, hvornår MVJ-tilsagn er givet. Er tilsagnet givet: i år 2002 og før, samt i 2006 eller senere efter ordningerne Miljøvenlig drift af græsarealer eller Pleje af græs og naturarealer : så skal gødningen fratrækkes virksomhedens produktion af husdyrgødning, dvs. i skema 2a. i år 2003, 2004 og 2005 efter ordningen Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer, skal gødningen indgå i virksomhedens samlede produktion af gødning (og arealet indgår i harmoniarealet, med N-kvote lig den mængde N dyrene afsætter). Dog skal gødningen fratrækkes (som ovenfor), når arealernes N-kvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha (dvs. så er det ikke et harmoniareal). 3) Naturområder uden MVJ-aftale Der findes særlige naturarealer uden MVJ-aftale hvor græsning er muligt, og hvor det er tilladt at fratrække gødningen fra normproduktionen. Dette gælder også selvom modtager af gødningen ikke er med i Register for Gødning, se Vejledningen 2008/09 afsnit 2.4 side 11. Indtastning af data Bemærk: I tillæg G er det illustreret, hvilke skemaer i kontrolrapporten, der skal udfyldes, når der er dyr på græs under forskellige miljøtilsagn. I Vejledningen 2008/09, tabel 1 er der to normer for miljøgræs med henholdsvis 0 og 80 kg N/ha. Dette er normen ud over det, dyrene afsætter på marken. For MVJ-aftaler og naturområder, hvor gødningen fratrækkes normproduktionen, gælder det, at den tid, dyrene har gået på arealerne, beregnes i procent. Eksempel: Dyrene har gået ude 12 timer i døgnet i 5 måneder. Korrektionen bliver = 12/24 * 5/12 måneder = 0,208 eller 21% Korrektionen tastes ind i feltet Korrektion MVJ. Der skrives en forklaring til udregningen i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger". Hvis forskellige grupper dyr går ude på forskellige tidspunkter, skal der skal laves en indtastning for hver enkelte dyregruppe. Eksempel: Hvis der går 6 ud af 30 kvier på et område med MVJ-aftale, Indtastes: en linje med 24 kvier uden korrektion, og en linje med 6 kvier med korrektion, som tillæg G. Indtastning af lageroplysninger Der skal indtastes følgende lageroplysninger: Startlager pr. 1/8-2008, lagerstatus pr. 31/7-2009, forbrug i den forlængede planperiode (1/ /9-2009) samt slutlager pr. 31/

43 For Startlager pr. 1. august 2008 indtastes slutlageret 31. juli 2008 ud fra gødningsregnskabet for 2007/08. Hvis der ikke er udarbejdet gødningsregnskab for 2007/08, indtastes i stedet startlager pr. 1. august 2008 fra gødningsregnskabet for 2008/09. Fra gødningsregnskabet for 2008/09 indtastes Lagerstatus pr. 31. juli 2009, forbrug i den forlængede planperiode samt slutlager pr. 31/ Slutlageret kan være negativt. For at undgå, at der opbygges et fiktivt lager på virksomheden, er der regler om, hvor stort lageret må være i forhold til den gødning, der er produceret og modtaget på virksomheden. Hvis virksomheden er på over 30 dyreenheder og har et slutlager, der udgør over 50 % af normproduktionen tillagt modtaget gødning, så er der sket en overtrædelse af lagerbestemmelserne. Hvis virksomheden er på 30 dyreenheder eller derunder og har et slutlager, der udgør over 100 % af normproduktionen tillagt modtaget gødning, så er der også sket en overtrædelse af lagerbestemmelserne. Mindre overtrædelser af lagerbestemmelserne afsluttes med en bemærkning i felt 2b i kontrolrapporten. Disse regler er dog ikke gældende, hvis over 75 pct. af normproduktionen udgøres af dybstrøelse eller for virksomheder med produktion af ruge- og/eller konsumæg fra burhøns i staldsystemer med gødningsbånd eller kælder under burene. Slutlageret for sådanne staldsystemer må maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og den forudgående planperiode. Du skal indtaste normproduktionen af fast hønsegødning for året før i PBK, hvorved PBK kan beregne det maksimalt tilladte lager. Der kan være andre tilfælde, hvor produktionsformen forhindrer jordbruger i at overholde lagerbestemmelserne. Forholdet beskrives i feltet pkt. 27 Yderligere oplysninger. Der skrives J i punkt 41, og sagen overføres, efter aftale med en sagsbehandler, til SMJ. Skema 2b Overførsel af husdyrgødning Skema 2b skal gennemgås, hvis virksomheden modtager eller afsætter husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Ifølge EU reglerne (KO 1.18) må husdyrgødning kun afsættes til virksomheder, der er med i Register for Gødningsregnskab. Denne gødning kan trækkes fra i virksomhedens gødningsregnskab. Det vil sige, at husdyrgødning ikke må afsættes til f.eks. haveejere. Fra 2008/09 kontrollen indlæses også modtaget husdyrgødning, som i DCK er indberettet som B1-skema. Hvis der af det indsendte gødningsregnskab for planperioden 2008/09 fremgår, at virksomheden har modtaget eller afsat husdyrgødning, vil disse oplysninger være forudfyldt i dette skema. Feltet Underskrift er forudfyldt med N. Feltet RG-Register er udfyldt med J eller N : Du skal kontrollere følgende: Hvis Kilde er udfyldt med WB, er gødningsregnskabet indberettet via nettet. For disse aftaler er det på indberetningstidspunktet kontrolleret, at CVR-nummer på modtager af gødningen var med i Register for Gødning. 41

44 Hvis Kilde er udfyldt med PD er gødningsregnskabet indsendt på papir. Du skal kontrollere, at der findes en B1 erklæring, der er rigtigt udfyldt og underskrevet. Kontroller, at modtaget/afsat husdyrgødning stemmer overens med mængden angivet i B1 erklæringen. Er der forskel kontrolleres, om det påvirker den virksomhed, der har afsat/modtaget en anden mængde gødning. Hvis den anden jordbruger ikke har plads til gødningen, kontaktes Miljø, der udtager jordbruger til administrativ kontrol. Hvis B1 erklæringen ikke er forudfyldt, men indtastes af kontrolløren, skal det kontrolleres om CVR-nummer er med i RG. På kontoret kontrolleres også, om modtager har plads til gødningen. Hvis ikke kontaktes Miljø, der udtager modtager til administrativ kontrol. MVJ 0N areal (felt 319) Er der afsat gødning til eget MVJ 0N areal udfyldes feltet Afsætningstype med MVJ 0N areal. Forarbejdet husdyrgødning afsat til ikke-tilmeldt virksomhed (felt 177) Er der afsat forarbejdet husdyrgødning til en virksomhed, der ikke er tilmeld Register for Gødning, udfyldes feltet Afsætningstype med Ikke tilmeldt. Eksport (felt 320) Ved eksport ud af Danmark skal landmanden dokumentere mængde, kvælstofindhold samt DE, samt den udenlandske modtagers identitet i form af virksomhedens/anlæggets navn, adresse, virksomheds-ident i det udenlandske virksomhedsregister, transportør. Ved eksport ud af Danmark af forarbejdet husdyrgødning fastsættes indholdet af DE i leverancen af producenten, dog efter de sædvanlige retningslinier for dette. Du skal: se vejebilag samt analyse af N-indhold. Se Vejledningen 2008/09 side 25. oprette en ny linie for den eksporterede gødning og hvis du kan godkende eksporten udfyldes feltet Afsætningstype med Eksport (RG-register med j,underskrift med j hvis papirerne er i orden). Derved medtages gødningen som afsat, selvom modtager ikke er med i gødningsregisteret. kontakte SMJ inden sagen afsluttes eller bed SMJ om at deltage i kontrollen. Biogasanlæg Er der afsat gødning til biogasanlæg udfyldes feltet Afsætningstype med biogasanlæg. Kontakt SMJ inden sagen afsluttes, så bilagene kan kontrolleres. Se Vejledningen 2008/09 side 25. Forbrænding (felt 321) Er der afsat gødning til forbrænding udfyldes feltet Afsætningstype med forbrænding hvis kravene til dokumentation er opfyldt. Kontakt SMJ inden sagen afsluttes, så bilagene kan kontrolleres. Det er lovligt at afbrænde husdyrgødning, når der er tale om tørstofdelen af forarbejdet husdyrgødning eller fjerkrægødning, som har en stor andel tørstof, hvorved det kan omdannes umiddelbart i et forbrændingsanlæg. Afbrænding må kun ske på et miljøgodkendt anlæg. I bemærkningsfeltet anfører du, at du har set miljøgodkendelsen. 42

45 Ved afsætning af gødningen til forbrænding skal der foreligge (se Vejledningen 2008/09 side 25): Vejebilag for mængden af gødning der er kørt til forbrænding Repræsentativ analyse af N-indhold Afbrændes gødningen på eget gårdanlæg, er kravene (se Vejledningen 2008/09 afsnit 5.5 side 50): Forbrændingsanlæggets varmevekslerdel skal være forsynet med en energimåler, der kan måle den producerede varmeenergi i kwh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil. Der foreligger en ajourført driftsrapport/oversigt, hvor der i de perioder der afbrændes, er noteret dato for afbrændingen, samt mængde og type af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, som afbrændes, samt energimålerens visning for hver dag. Oversigten skal være påført navn og planperiode. Der forligger en repræsentativ prøve på mindst 100 g af lageret af forbrændingsaske, for de gange virksomheden har skilt sig af med asken, med dato for udtagning, samt en vejning af den samlede askemængde. Prøverne og dokumentation for vejning af den samlede askemængde skal gemmes i mindst 5 år. Er aftalerne ikke indrapporteret skal du indtaste dem. Oplysningerne tages først og fremmest fra skema B1 i virksomhedens gødningsregnskab. Anden organisk gødning overført som husdyrgødning til felt 304 (felt 818) Har jordbruger modtaget anden organisk gødning som indblandes husdyrgødning, så der er minimum 75% husdyrgødning i blandingen, kaldes blandingen stadig husdyrgødning og mængden af anden org. gødning skal overføres via felt 818 til felt 304. I PBK indtastes mængden fra felt 818 i: skema 2b som modtaget husdyrgødning: Aftale type sættes til andet Navn sættes til Intern overførsel I skema 4a indtastes gødningen med anvendelsen afsat og med gødningstype Intern overførsel. Mængden skal udbringes i skema 2c. Er der mindre en 75% husdyrgødning i blandingen, skal blandingen behandles som slam, efter reglerne i slambekendtgørelsen. Kontakt Miljø. Indtastning og kontrol af overførsler af husdyrgødning Aftaler indlæst i PBK For at kvalitetssikre B1-aftalerne, tælles kun gyldige aftaler med i Afsat i skema 2a. CVR-nr. skal være med i Register for Gødning og aftalen skal være underskrevet. Hvis der står N i kolonnen RG eller N i kolonnen Underskrift på skema 2b overføres 0 kg N og 0 DE til skema 2a. Aftaler, som er indlæst i kontrolrapporten, skal derfor godkendes af dig for at blive talt med. Dette gøres ved at markere en aftale og vælge Rediger, indtaste Underskrift og dernæst at trykke på ok. 43

46 Gødningen bliver ikke medtaget som afsat, hvis der er N i RG, dvs. at modtager af husdyrgødning ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, eller der er N i Underskrift, dvs. at der ikke findes en underskreven B1-aftale Såfremt det fremgår af skema 2b, at modtager af husdyrgødning ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og det ikke umiddelbart kan konstateres, at årsagen skyldes f.eks. fejlagtigt anført CVR-nr, sendes kontrolrapporten i høring, hvis det medfører en overgødskning. SMJ vil herefter, bl.a. på baggrund af evt. høringssvar, foretage en konkret vurdering i sagen. Det er muligt ved opslag i DCK at søge på navn og adresse eller CVR-nr., for at undersøge om en virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. (DCK/PD Menu/SMJ/ Virksomhedsbillede, F11, tast CVR-nummer, Ctrl F11.) Nye aftaler Når eventuelle nye aftaler indtastes, skal du være opmærksom på at angive typen af aftale: Skema B1, husdyrgødningsaftale eller faktura. Vær opmærksom på, at ved valg af husdyrgødningsaftale eller faktura, kan der ikke indtastes antal kg N, da mængden af afsat husdyrgødning kun kan fratrækkes, hvis en sådan aftale er bekræftet i skema B1 eller lignende aftale. Således kan der kun indtastes gødningstype, antal DE samt afgivers/modtagers navn, adresse og CVR-nr. Ved opringning til SMJ kan det oplyses, om virksomheden er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, så kolonnen RG kan udfyldes. Hvis aftager er død eller af anden grund ikke er med i Register for Gødningsregnskab, men var på afsætningstidspunktet, kan der alligevel afsættes gødning til vedkommende. I dette tilfælde skal du ændre N i RG feltet og skrive J i stedet. Krav til B1 Hvis virksomheden har afsat husdyrgødning, skal følgende fremgå af skema B1, før at aftalen kan godkendes: 1. Navn, adresse og CVR-nr., 2. gødningstype og antal kg kvælstof i alt, 3. antal dyreenheder, 4. dateret underskrift af modtageren. Hvis nogle eller alle af de ovenstående oplysninger i punkt 1-4 ikke fremgår af kopi af skema B1 eller lignende skriftlige aftaler, følges følgende procedure: 1. Du anmoder jordbrugeren om at udfylde og fremsende en blanket til modtageren, hvorpå denne bekræfter modtagelsen af mængden og typen af kvælstof ved en dateret underskrift, påfører navn, adresse, CVR-nr. samt antal DE. Jordbrugeren skal have en frist på 7 dage til at returnere blanketten. Husk at aflevere distriktskontorets adresse til jordbrugeren. Blanketten findes i tillæg E. 2. Jordbrugeren skal udfylde blanketten med nødvendig hjælp fra dig. 3. Modtageren af gødningen skal derpå returnere blanketten til jordbrugeren, som sender den videre til distriktskontoret. Her skal det kontrolleres, at der ved den indsendte blanket er sammenhæng mellem modtagers og afgivers gødningsregnskab. Dette kan ses i DCK. 4. Hvis en sådan bekræftet overførsel modtages, kan den tastes ind i skema 2b, ellers ikke. 44

47 Hvis jordbrugeren ikke indsender de manglende oplysninger, kan overførslen ikke godkendes. Oplysninger om ikke-godkendte overførsler af husdyrgødning skrives i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger". For modtaget husdyrgødning kræves der ingen kvittering. Hvis der ændres i indlæste B1-oplysninger, skal der være sammenhæng mellem de involverede gødningsregnskaber. Er der modtaget gødning og hvis mængden reduceres, skal afsætters gødningsregnskab kontrolleres for at se, om der er plads til den mindre afsatte mængde gødning. Er der afsat gødning og mængden øges, skal modtagers gødningsregnskab kontrolleres for at se, om der er plads til mere gødning. Er der problemer, kontraktes Miljø, for at udtage den anden jordbruger til Administrativ kontrol. En græsningsaftale skal følges af en husdyrgødningsaftale (B1), idet det i princippet er ligegyldigt, om gødningen transporteres af en gyllevogn eller af dyrene. Hvis der foreligger en græsningsaftale uden husdyrgødningsaftale, skrives dette i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger" med angivelse af den anden parts navn og adresse og CVR-nr, og gødningsmængden beregnes og indtastes som modtaget. Skema 2c Udbragt Husdyrgødning Hvis skema 2a er udfyldt, skal skema 2c også udfyldes. I skema 2c fastsættes den gennemsnitlig andel af kvælstof, som skal indgå i gødningsregnskabet. Det er vigtigt at kontrollere, at de oplyste udbragte mængder og gødningstyper afspejler de faktisk udbragte mængder og gødningstyper, således at der ikke fastsættes fiktive lave udnyttelsesprocenter (f.eks. ved store mængder udbragt dybstrøelse). Som udgangspunkt bruges de oplysninger, der står i virksomhedens gødningsregnskab om forbrug af de enkelte typer af husdyrgødning (kvæggylle, dybstrøelse osv.) i planperioden 2008/09. Såfremt der er væsentlig forskel på udregningen af normproduktion i forhold til jordbrugerens beregning betragtes gødningen som udbragt og den udbragte mængde tilrettes i kontrolrapporten. Lagrene af husdyrgødning som opgivet i Gødningsregnskabet kan som udgangspunkt ikke ændres. Det kontrolleres, at mængderne ikke overstiger produktionen. Hvis jordbruger ikke kan eller vil besvare spørgsmål om udbragte gødningstyper og mængder, så fremhæves disse forskelle i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger", og kontrolrapporten sendes til SMJ uden høring efter, at en sagsbehandler er kontaktet. Indtastning af husdyrgødningsforbruget Oplysningerne, der skal indtastes, tages som udgangspunkt fra virksomhedens gødningsregnskab. Hvis der i gødningsregnskabet står, at der er brugt f.eks kg N i kvæggylle, trykkes på Kvæggylle. Husdyrgødningstypen og den tilhørende andel, der skal indgå i gødningsregnskabet, vises derefter i felterne nedenunder. Det er ikke nødvendigt selv at indtaste en andel, undtagen for typerne Blandet gylle, Afgasset biomasse og Andet (hvor udnyttelsesprocenten afhænger af komponenterne). Bruges en af disse tre, skrives eventuelle supplerende oplysninger i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger". Der er mulighed for at indtaste en dato for hver oplysning, men det er ikke obligatorisk. 45

48 Gennemsnitlig udnyttelse (%) Ud fra de indtastede gødningstyper og mængden af N beregnes en gennemsnitlig udnyttelsesprocent for det kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet. Tallet overføres automatisk til kontrolrapportens punkt 7b. Hvis mængden af husdyrgødning, der er anført som udbragt i skema 2c, afviger med mere end 300 kg N fra mængden, som er forbrugt ifølge beregningerne i skema 2a, så fremkommer fejl 7b i kontrollen. Skema 2c skal tilrettes ved at reducere/øge andelen af de forskellige typer af husdyrgødning, som er udbragt, således at udbragt mængde svarer til forbrugt mængde (+/- 300 kg N). Skema 3a Forbrug af handelsgødning Kontrolrapportens skema 3a skal altid udfyldes, hvis der er købt eller solgt handelsgødning, og/eller hvis virksomheden har et lager af handelsgødning. Urea behandles som handelsgødning fra i år. Virksomhedens forbrug af handelsgødning skal kontrolleres ved at gennemgå dokumentation for handelsgødningsindkøb til brug i planperioden 2008/09. Oplysningerne skal anvendes til at kontrollere rigtigheden af gødningsregnskabet. Tallene for forbrug af handelsgødning kan derfor ikke overføres fra gødningsregnskabet. Oplysninger om handelsgødning skaffes på baggrund af forskellige bilag. Årsopgørelse for gødningsåret fra leverandørerne er at foretrække, men også posteringslister, fakturaer for køb og evt. salg, følgesedler mv., der viser forbruget af handelsgødning i 2008/09 kan anvendes. Der kan være fejl i nogle af gødningsleverandørernes indberetninger, og desuden kan nogle leverandører have glemt at indberette salg til Plantedirektoratet. Derfor skal mængderne altid kontrolleres. Fakturaer og posteringsliste fra regnskabet anvendes til at kontrollere de mængder af handelsgødning, der er købt og solgt fra virksomheden. Vær opmærksom på eventuelle returbilag samt, at der kan være indkøbt gødning flere steder evt. også i udlandet. Det er ikke forbudt at indføre og anvende udenlandsk gødning i henhold til lov om jordbrugets anvendelse af gødning, men jordbruger er dog i henhold til lovens 14 forpligtet til at medtage den fra udlandet indkøbte eller leverede handelsgødning i sit gødningsregnskab. Konstateres der ved en besigtigelse af lager, at der er opbevaret udenlandsk handelsgødning for indeværende vækstsæson, anføres dette i feltet yderligere oplysninger i punkt 27 og SMJ kontaktes. Såfremt der ved et kontrolbesøg er mistanke om, at ikke al anvendt handelsgødning fremgår af gødningsregnskabet, videresendes kontrolrapporten via pkt. 41 til SMJ og en sagsbehandler i SMJ kontaktes. Mistanken begrundes i pkt. 27, Yderligere oplysninger. Jordbruger skal som led i kontrollen orienteres om kravet om, at gødningen skal medtages i gødningsregnskabet. 46

49 Hvis jordbrugeren er gødningsleverandør, skal denne have indberettet videresalg i LR. Er videresalg ikke indberettet, kan det ikke fratrækkes. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret skriftligt driftsbilag på den leverede mængde kvælstof samt CVR-nr./CPR-nr. på modtageren. Du kan i særlige tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt hele den indkøbte gødningsmængde fremgår af de fremviste fakturaer, bede om at se yderligere materiale. Det kunne f.eks. være posteringsbalancer og bilagsmapper fra 2008 og 2009, eller en opgørelsesliste, statussedler og årsregnskab fra 2009, suppleret med bilagsmapperne. Virksomhedens kassebog (momshæfte) kan i visse tilfælde også anvendes. Hvis materialet ikke foreligger på virksomheden, anmodes jordbruger om at fremsende komplet materiale til distriktet. OBS! Gartnerier og frugtplantager anvender i stigende omfang bladgødninger, der udbringes ved sprøjtning. Disse gødninger kan indkøbes hos Gartnercentrene, og kvælstofmængden fremgår derfor ikke af fakturaerne fra de almindelige gødningsleverandører. Du skal derfor bede om at se fakturaer fra Gartnercentrene, når der kontrolleres hos gartnerier eller frugtplantager. Indtastning af handelsgødning Alle typer handelsgødning, der er købt eller solgt på virksomheden skal fremgå af skemaet. Urea indtastes fra i år som almindelig handelsgødning; dette gælder også for lager. Lager indtastes i lagerbilledet. Alle typer af handelsgødning, der er købt eller solgt skal indtastes. Hver type gødning tastes for sig. Hvis der er brugt ammoniak til foderformål, medtages det ikke i indtastningen, men mængde skrives en kommentar feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger". Kvælstofprocenten indtastes. Det er vigtigt at anvende decimaltal for N-indholdet i de forskellige handelsgødningstyper. I "Gødningsfortegnelsen ( /virksomheder/gødning og slam/gødningsfortegnelse) er handelsgødningerne opført med det nøjagtige indhold af kvælstof for forskellige producenter. Hvis det ikke er muligt at finde handelsgødningen i gødningsfortegnelsen, skal den værdi, der indgår i navnet på gødningen, anvendes. Er der uoverensstemmelser mellem LR-oplysningerne (de forudfyldte felter i skemaet) og posteringslister, så har leverandøren ikke indberettet korrekt. Jordbruger skal kontakte sin leverandør og få forholdene bragt i orden. Hvis der er uoverensstemmelser mellem oplysninger om gødningstyper og -mængder i posteringslister osv. og gødningsregnskabet, skrives en forklaring i feltet pkt. 27 "Yderligere oplysninger". Denne type sager afsluttes ikke, der markeres for J i punkt 41 og kontrolrapporten sendes til SMJ uden høring efter at en sagsbehandler er kontaktet. Relevante bilag lægges på sagen i Captia. Navnet (samt evt. adressen) på leverandøren indtastes. Hvis der er videresolgt handelsgødning til en registreret jordbrugsvirksomhed, men dette ikke fremgår af PBK, er videresalget ikke registret i LR og RG. Jordbruger skal kontakte SMJ og 47

50 oprettes som gødningsleverandør og derefter indberette videresalg. Før dette er gjort, kan gødningen ikke fradrages. SMJ kontaktes for at kontrollere, om modtager af gødningen har plads i sit gødningsregnskab og evt. skal udtages til administrativ kontrol. Lageroplysninger Lageroplysninger indtastes ved at trykke på knappen Lager. Der indtastes følgende lageroplysninger: Startlager pr. 1/8-2008, lagerstatus pr. 31/7-2009, forbrug i den forlængede planperiode (1/ /9-2009) samt slutlager pr. 31/ Slutlageret pr. 31. juli 2009 er lagerstatus pr. 31. juli 2009 fratrukket forbruget i den forlængede planperioden i efteråret Startlager pr. 1. august 2008 indtastes fra slutlageret 31. juli 2008 i gødningsregnskabet for 2007/08 for både handelsgødning (felt 707) og urea (felt 812). Hvis der ikke er udarbejdet gødningsregnskab for 2007/08, indtastes i stedet startlager pr. 1. august 2008 fra gødningsregnskabet for 2008/09. Fra gødningsregnskabet for 2008/09 indtastes Lagerstatus pr. 31. juli 2009, forbrug i den forlængede planperiode samt slutlager pr. 31/ Start- og slutlagrene kan være negative. Hvis der af gødningsregnskabet fremgår en lagerbeholdning ved udgangen af planperioden 2008/09 efter forbrug i den forlængede planperiode er medregnet, skal følgende procedure følges: 1. Spørg om jordbruger stadig har et lager af handelsgødning, som stammer fra planperioden 2008/09 (på kontroltidspunktet). 2. Hvis jordbruger har et lager på kontroltidspunktet, søges dokumentation for lagerets størrelse f.eks. kvittering for oplagring eller i form af beholdninger i driftsregnskab eller ved fremvisning af lageret. Dette noteres i feltet pkt. 27 Yderligere oplysninger. 3. Hvis jordbruger ikke har et lager på kontroltidspunktet efterspørges dokumentation for, at der var et lager på bedriften den 31. juli Dokumentation kan være driftsregnskab eller lagerseddel fra gødningsleverandør. Såfremt lageret ikke kan dokumenteres, spørges jordbruger om lageret er brugt i indeværende planperiode (planperiode 2009/10). Hvis jordbruger svarer, at lageret ikke er brugt i planperioden 2009/10, må det være brugt i planperioden 2008/09. Jordbruger spørges, om forbruget i 2008/09 kan bekræftes. Du kan eventuelt tjekke gødningsplanen. Disse oplysninger kan være meget vigtige for en mulig yderligere sagsbehandling, da lager ofte bruges til at justere forbruget af gødning i planperioden. Alle svar noteres i feltet pkt. 27 Yderligere oplysninger eller som et notat på sagen. Hvis der er usikkerhed om lagerets omfang og anvendelse, sendes kontrolrapporten til Miljø. Hvis der har været foretaget en fysisk kontrol af handelsgødningslager, skal det opmålte lager anvendes. Der skal spørges ind til og sandsynliggøres, om der er anvendt handelsgødning i perioden fra 1/8 og indtil opgørelsesdatoen. Er der forbrugt handelsgødning i denne periode, skal det tillægges startlaget. Den fysiske opgørelse af lageret vil typisk være foretaget 1-2 år før kontroldatoen. 48

51 Skema 4a Forbrug af anden organisk gødning Kontrolrapportens skema 4a og 4b skal udfyldes, hvis der modtages anden organisk gødning på virksomheden. Indtastning af modtaget anden organisk gødning Den totale mængde anden organisk gødning, der er modtaget i perioden 1. august 2008 til 31. juli 2009, indtastes i tons på baggrund af faktura, følgeseddel el.lign. Kvælstofmængden pr. ton anden organisk gødning indtastes. Denne skulle gerne fremgå af faktura, analysebevis el.lign. Navnet (samt evt. adressen) på leverandøren samt CVR-nr. indtastes. Hvis adressen fremgår af den liste over gødningsleverancer, der blev fremsendt med gødningsregnskabsskemaet, er det ikke nødvendigt at skrive adressen. Det er ikke obligatorisk at skrive bilagsnummer og dato. Hvis den anden organiske gødning er overført som husdyrgødning (felt 818 i GR) skal den fratrækkes i skema 4a og tillægges skema 2b Modtaget husdyrgødning med typen Intern overførsel. Indtastning af anden organisk gødning overført som husdyrgødning Er den anden organiske gødning blandet med husdyrgødning, så der er mere end 75% husdyrgødning blandingen, skal den anden org. gødning høndteres som husdyrgødning. Mængden i felt 818 indtastes som afsat gødning og i gødningstypen tastes Intern overførsel. Mængden skal medtages i skema 2b, og udbringes i skema 2c, se disse. Lager Lageroplysninger indtastes ved at trykke på knappen Lager. Der indtastes følgende lageroplysninger: Startlager pr. 1/8-2008, lagerstatus pr. 31/7-2009, forbrug i den forlængede planperiode (1/ /9-2009) samt slutlager pr. 31/ Slutlageret pr. 31. juli 2009 er lagerstatus pr. 31. juli 2009 fratrukket forbruget i den forlængede planperioden i efteråret Startlager pr. 1. august 2008 indtastes fra slutlageret 31. juli 2008 i gødningsregnskabet for 2007/08. Hvis der ikke er udarbejdet gødningsregnskab for 2007/08, indtastes i stedet startlager pr. 1. august 2008 fra gødningsregnskabet for 2008/09, men det vurderes om startlageret er realistisk eller burde være 0. Fra gødningsregnskabet for 2008/09 indtastes Lagerstatus pr. 31. juli 2009, forbrug i den forlængede planperiode samt slutlager pr. 31/ Start- og slutlagerene kan være negative. Skema 4b Andel af kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet Hvis skema 4a er udfyldt, skal skema 4b også udfyldes. I skema 4b beregnes en gennemsnitlig kvælstofandel, der skal indgå i gødningsregnskabet. 49

52 For at udfylde kontrolrapporten er det derfor nødvendigt at foretage en beregning af andelen. Dette gøres på baggrund af de oplysninger, der står i virksomhedens gødningsregnskab om forbrug af de enkelte typer af anden organisk gødning. Det er vigtigt at kontrollere, at de oplyste udbragte mængder og gødningstyper afspejler de faktisk udbragte mængder og gødningstyper, således at der ikke fastsættes fiktive lave udnyttelsesprocenter (f.eks. ved store mængder udbragt slam). Som udgangspunkt bruges de oplysninger, der står i virksomhedens gødningsregnskab om forbrug af de enkelte typer af gødning (slam, husholdningsaffald osv.) i planperioden 2008/09. Udnyttelsesprocentsatserne fremgår af nedenstående skema:. Anden organisk gødning Andel Spildevandsslam 45% Komposteret husholdningsaffald 20% Kartoffelfrugtsaft 50% Pressesaft fra grøntpillefabrikation 40% Have- og parkaffald 0% Andre typer organisk gødning 40% Indtastning af forbruget af anden organisk gødning Oplysningerne, der skal indtastes, tages fra virksomhedens gødningsregnskab. Mængderne sammenholdes med de anførte i skema 4a. Ved indtastningen vælges typen af gødning, N- mængden skrives ind. Udnyttelsesprocenten vises og kg udnyttet N beregnes. Der er mulighed for at indtaste en dato for hver oplysning, men det er ikke obligatorisk. 6. Afslutning af kontrolbesøg Kontrollørerne skal enten afslutte sagen, hvis der ikke har fundet en overtrædelse sted, eller iværksætte høring som følge af en overtrædelse af reglerne for gødningsanvendelse. Se endvidere afsnit om afslutning af høringssager i distrikterne i instruksens del I. Hvis kontrolrapporten skal sendes i høring, skal denne afleveres på virksomheden sammen med et høringsbrev, hvorved evt. høringspunkter kan gennemgås med jordbruger. Husk altid at gemme kontrolrapporten, enten når denne udskrives eller når du forlader PBK! Punkt 2a - c samt 2e Der genereres ud fra kontrolrapporten automatisk et kryds X i et af felterne 2a-c, samt en af koderne AFS, HØS eller??? i punkt 2e. I den elektroniske overførsel fra PBK til DCK oversættes AFS og BEM til FSO og HØS og??? oversættes til FJL.. Hvis kontrolrapporten har statuskode AFS skal du udskrive et afslutningsbrev, underskrive og udlevere det. Hvis kontrolrapporten har statuskode HØS, er der, efter de foreliggende oplysninger, sket en overtrædelse af reglerne som sanktioneres af Plantedirektoratet. Overtrædelsen fremgår af punkt 2d, hvor der henvises til et punkt i kontrolrapporten. Du udleverer et høringsbrev, der inkluder et bilag med forklaring til fejlkoderne, og en underskrevet kontrolrapport. Du skal 50

53 gennemgå kontrolrapporten mundtligt med jordbrugeren for at sikre, at årsagen til kontrolresultatet er forstået. I høringsbrevet gives 14 dages frist for indsendelse af bemærkninger til distriktskontoret. PBK udskriver høringsbrevet med eller uden et afsnit om KO, afhængig af overtrædelsen. Hvis kontrolrapporten har statuskode???, betyder det, at et eller flere felter mangler udfyldelse, at du har udfyldt felt 41 med et J, eller en beregning er gået i fejl. Kontrollen kan ikke afsluttes. Der vil i dette tilfælde ikke være kryds i felterne 2a-c. For oplysninger om hvilke felter der mangler udfyldelse, trykkes på status i forsidebilledet i PBK. Hvis der mangler oplysninger, kan der skrives en forklaring i feltet pkt. 27 Yderligere oplysninger, og kontrolrapporten kan overføres til SMJ, hvorfra videre sagsbehandling udføres. Dette må kun ske efter forudgående telefonisk aftale med SMJ. Punkt 31 Her skal kontrolrapporter underskrives af dig inden udlevering til jordbruger. Status På forsiden til kontrol af gødningsregnskab i PBK findes knappen status. I status kan resultatet af den udførte kontrol kontrolleres. Der vises status for kontrollen, om sagen kan afsluttes eller der skal foretages høring. Der vises hvilke fejl, der er sket i udførsel af kontrollen, f.eks. hvilke felter, der ikke er indtastet. Endvidere vises hvilke overtrædelser der medfører høring, herunder også overtrædelser af krav om krydsoverensstemmelse. Afslutning af høringssager i distrikterne Nedenfor ses en oversigt over de breve, du kan anvende i din sagsbehandling af kontrolrapporterne. Skabelon Tilknyttede overtrædelser SMJ_KGR09/KHR09_ekstra_bilag Skabelon med skanningsforklæde til ekstra bilag der lægges på sagen SMJ_KGR09_afs Afslutningsbrev i sager, der afsluttes på kontoret SMJ_KGR09_afs_efter_høring Afslutningsbrev i sager, der efter høring viser sig at være OK. SMJ_KGR09_afs_med bemærkning_uden_høring viser sig at være OK men med bemærk- Afslutningsbrev i sager, der efter høring ning. SMJ_KGR09/KHR09_afs Fælles afslutningsbrev for både KGR og KHR i sager, der afsluttes på kontoret. SMJ_KGR09/KHR09_afs_efter_høring Fælles afslutningsbrev for både KGR og KHR i sager, der afsluttes på kontoret. SMJ_KGR09_ Påtale_lager_husdyrgødning Påtale for overtrædelse af lagerbestemmelser vedr. husdyrgødning SMJ_KGR09_Påtale_manglende_planlægning Påtale for manglende gødningsplan SMJ_KGR09_ Påtale_overgødskning Påtale for overgødskning 51

54 Skabelon SMJ_KGR09_Påtale for ikke rettidig gødningsplan (ring til Miljø /kida) SMJ_KGR09_ Påtale for manglede dokumentation til brødhvedetillæg (ring til Miljø /kida) SMJ_KGR09_ Påtale for overtrædelse af formkrav (ring til Miljø /kida) Tilknyttede overtrædelser Påtale for ikke rettidig gødningsplan Påtale for manglede dokumentation til brødhvedetillæg (ingen overgødsk.) Påtale for overtrædelse af formkrav (ikke godkendte skemaer GR/GP) Nedenfor er der anført instruks om hvorledes overtrædelser som distrikterne skal afslutte sagsbehandles: Vær opmærksom på, at såfremt der er givet en uformel påtale tidligere, indenfor de sidste to planår, skal kontrolrapporten videresendes til SMJ, som færdigbehandler sagen. Giver du en påtale skal du huske også at opdatere statusfelter i DCK, når du afslutter sagen i Captia. Uformel påtale for manglende gødningsplan Hvis høringssvaret dokumenterer, at der er udarbejdet gødningsplan, sendes afslutningsbrev. Hvis høringssvar ikke ændrer forholdene, sendes uformel påtale for manglende gødningsplan. Uformel påtale for ikke rettidig gødningsplan Gødningsplan udarbejdet til og med den 8. maj 2009 accepteres som rettidig (Planen skal udarbejdes senest til og med 23. april 2009 og sagsbehandlingsgrænsen er 10 dage). Hvis høringssvar dokumenterer, at der er udarbejdet en rettidig gødningsplan, sendes afslutningsbrev. Er gødningsplanen ikke udarbejdet rettidigt, sendes en uformel påtale. Vær opmærksom på, at såfremt der er givet en uformel påtale tidligere, indenfor de sidste to plan-år, skal kontrolrapporten videresendes til SMJ, som færdigbehandler sagen. Uformel påtale for overtrædelse af formkrav (ikke godkendte skemaer GR) Hvis høringssvar dokumenterer, at gødningsregnskab er udarbejdet på godkendt skema, sendes afslutningsbrev. Er gødningsregnskabet ikke udarbejdet på godkendt skema, sendes uformel påtale. Vær opmærksom på, at såfremt der er givet en uformel påtale tidligere, indenfor de sidste to planår, skal kontrolrapporten videresendes til SMJ, som færdigbehandler sagen. Uformel påtale for manglede dokumentation til brødhvedetillæg (ingen overgødskning) Hvis jordbruger har tilsagn til dyrkning af brødhvede, men mangler den restende dokumentation og denne ikke fremkommer efter høringssvaret skal jordbruger have en uformel påtale for manglende dokumentation til brødhvedetillæg. Fremkommer der ikke en overgødskningssag meddeles jordbruger således alene en uformel påtale for manglende dokumentation. I henhold til bekendtgørelsens 6, stk. 4, skal dokumentation for opfyldelse af brødhvedebetingelserne opbevares på virksomheden i 5 år og forevises på forlangende. Baggrunden for uformel påtale er, at jordbruger uberettiget (jordbruger kan ikke fremvise dokumentation) har ansøgt om brødhvedetillæg, og derved principielt spærret for andre ansøgere. Vær opmærksom på, at såfremt der er givet en uformel påtale tidligere, indenfor de sidste to planår, skal kontrolrapporten videresendes til SMJ, som færdigbehandler sagen. 52

55 Uformel påtale for at modtager af husdyrgødning ikke er med i Register for Gødningsregnskab Er der afsat husdyrgødning til en virksomhed, som ikke er med i Register for Gødningsregnskab, kan gødningen ikke betragtes som afsat. Vær opmærksom på, at såfremt der er givet en uformel påtale tidligere, indenfor de sidste to planår, skal kontrolrapporten videresendes til SMJ, som færdigbehandler sagen. 53

56 DEL III: Kontrol af harmoniregler for 2008/09 1. Indledning Harmonikravene er for planperioden 2008/09 følgende: Harmonikrav: DE/ha Type af landbrugsbedrift 1,4 Økologiske bedrifter og alle andre bedrifter, der ikke er omfattet af nedenstående undtagelser. 1,7 På en landbrugsbedrift med kvæg, får, geder eller hjorte må husdyrgødningsmængden fra disse dyr på egen bedrift udbringes i en mængde svarende til 1,7 dyreenheder pr. ha pr. planperiode. *) 2,3 Undtagelsen: På en landbrugsbedrift, hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, må der udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode. Betingelserne nævnt i Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2008/08 tabel 9 skal overholdes. *) *) Bedrifter, der deltager i en produktionsmæssig sammenhæng med denne bedriftstype, er ligeledes omfattet af det anførte harmonikrav. Ved gennemførsel af harmonikontrollen er det jordbrugers oplysninger i forhold til de faktiske forhold, der skal kontrolleres og genspejles i kontrolrapporten. Det gælder f. eks. areal til rådighed for udbringning af husdyrgødning og for kvægbrug, der bruger undtagelsen, arealer med roer, græs og græsefterafgrøder, afgræsningsforhold og husdyrgødnings- og forpagtningsaftaler i kontrolperioden. Ved kontrollen/beregningen af besætningsstørrelse tages udgangspunkt i de oplyste besætningsopgørelser. Oplysningerne, der skal lægges til grund for indtastningen af antal enheder af dyrearten, må ikke ukritisk tages fra virksomhedens gødningsregnskab/gødningsplan. I stedet skal der i videst muligt omfang benyttes oplysninger fra slagteriafregninger, optegnelser over besætningens størrelse igennem året, køb og salg af dyr, driftsregnskab, statusopgørelser, opgørelser fra Dansk Kvæg osv. Ved levering af slagtesvin kommer der fra slagteriet en opgørelse over antal dyr leveret i planperioden og gennemsnitsvægt der kan anvendes. Opgørelse af en besætning kan kontrolleres i statusopgørelsen i virksomhedens drifts- eller skatteregnskab. Er der uoverensstemmelse mellem oplysninger anført i gødningsregnskabet og oplysninger, der fremgår af den fremviste dokumentation eller af besigtigelsen, skal der tages udgangspunkt i den dokumentation, som beskriver de faktiske driftsforhold. 2. Ændringer i forhold til sidste år Til kontrol af N/DE forholdet er der lavet en advarsel, hvis forholdet ikke er kontrolleret. Den fremkommer, når man forlader skema 2b, hvis feltet N/DE accep. ikke er blevet udfyldt eller står med N. 54

57 I skema 3 kan man indskrive et harmonikrav for lager, når der er forbrugt gødning fra lager og samtidig ikke er en produktion af gødning. (Kravet skal beregnes ud fra tidligere års produktion). 3. Beskrivelse af kontrolrapporten Kontrolrapporten består af 4 sider med 6 tilhørende skemaer samt evt. høringsbrev med bilag. Oversigt over dokumenter, der indgår i kontrolrapporten: Dokument Udfyldes Kontrolrapportens side 1 4 Altid. Nogle data overføres direkte fra gødningsregnskabsmodulet eller fra skemaerne 1a -3. Skema 1a: Harmoniareal og grovfoderareal/pct. Altid. Data overføres automatisk fra gødningsregnskabsmodulet. Skema 1b: Tilforpagtningsaftaler Kun hvis jordbrugsvirksomheden har haft tilforpagtet jord i planperioden, og den tilforpagtede jord er et nødvendigt harmoniareal Skema 2a: Beregning af dyreenheder Altid. Data overføres fra gødningsregnskabsmodulet. Evt. korrektioner foretages i harmonimodulet. (De bringes ikke med fra gødningsmodulet) Skema 2b: Overførsel af husdyrgødning i planperioden Kun hvis der er sket overførsel af husdyrgødning. Data overføres automatisk fra gødningsregnskabsmodulet. Skema 2c: Græsning på særlige arealer* Kun hvis jordbrugsvirksomheden har haft dyr på græs på særlige arealer i planperioden. Skema 3 Oversigtsskema Altid. Data overføres fra øvrige skemaer og oplysninger fra kontrolrapporten. * Arealer der ikke kan eller må gødskes, men hvor der godt må og kan græsses. 4. Udfyldelse af kontrolrapporten Kontrollen startes med at indtaste varslingsdato når kontrolrapporten startes i besøgsmanageren. Alle harmonikontroller starter med en gødningsregnskabskontrol. Markplan og lageroplysninger kan kun indtastes i gødningsregnskabsmodulet. Harmonikontrollen startes derfor med at indlæse gødningsregnskabsmodulet. Derved overføres de fleste data til harmonikontrollens skemaer. Markplan med harmoniareal, areal med roer, græs og græsefterafgrøder, opgørelse af husdyrholdet, husdyrgødningsoverførsler samt lageroplysninger for husdyrgødning overføres fra gødningsregnskabsmodulet. I skemaerne skal der i harmonimodulet genindtastes evt. korrektioner for husdyrproduktionen, forpagtningsaftaler, græsningsaftaler om afgræsning på særlige arealer (incl. MVJ-arealer). I kontrolrapportdelen skal der indtastes informationer om bedriften. 55

58 Indtastningen startes i skemaerne - skema 1a og 1b efterfulgt af indtastning i skema 2a, 2b og 2c. Beregningen foretages automatisk i skema 3. Efter indtastningen i skemaerne udfyldes kontrolrapporten med de krævede oplysninger. Punkt 4 Bedriften Bedriftstypen beregnes automatisk. 4b Økologiske jordbrug Ved et økologisk brug forstås en jordbrugsvirksomhed, der er autoriseret af Plantedirektoratet til økologisk produktion. Hvis en økologisk drevet virksomhed i en planperiode omlægges til konventionel drift, er harmonikravet for hele planperioden som for en tilsvarende konventionelt drevet virksomhed. Kvægbrug Hvis en besætning er solgt i planperioden, vil jordbruger som hovedregel kunne beholde harmonikravet på 1,7 DE/ha eller 2,3 DE/ha i hele vækstsæsonen (planperioden), idet harmonikravet bl.a. er relateret til valget af afgrøder på de forskellige husdyrbrugstyper. Hvis besætningen er solgt mindre end halvvejs inde i planperioden og afgrøderne f.eks. ikke sået endnu, bør relevansen af at beholde et højere harmonikrav end 1,4 DE/ha vurderes. Ligeledes bør det f.eks. indgå i den konkrete vurdering, hvorvidt kvægbesætningen udskiftes med et andet dyrehold (svin, fjerkræ m.m.). I tvivlstilfælde kan Miljø kontaktes. 4c Undtagelsen For at oppebære et harmonikrav på 2,3 DE/ha i hele planperioden skal der være tale om et kvægbrug (hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg), og det skal være angivet i gødningsregnskabet at undtagelsen benyttes. Hvis der i gødningsplanen og/eller regnskab er afkrydset, at undtagelsen vil blive anvendt svares J. Hvis der ikke er afkrydset og du har fornemmelse af, at jb alligevel har ønsket at bruge undtagelsen, kan du se, om der er krydset af for ønsker du at anvende..2,3de/ha.. (felt 405) i gødningsregnskabet for 2007/08, og du skal spørge om der foreligger en underskrevet erklæring på, at der ikke er bragt husdyrgødning ud i perioden 31. august til 1. marts på et græsareal, som pløjes i samme planperiode. Hvis der ikke er kryds nogen af stederne og der ikke foreligger en erklæring kan undtagelsen ikke benyttes og svaret er N. Betingelserne for at særreglen kan benyttes fremgår af Vejledningen 2008/09 tabel 9. Betingelserne skal overholdes for hele planperioden. Yderligere kontrol af betingelserne findes i punkt 8 og 9. 4d Produktionsmæssig sammenhæng Hvis virksomheden indgår i en produktionsmæssig sammenhæng, sættes x ved dette i kontrolrapporten. Ved en produktionsmæssig sammenhæng forstås, at hovedparten af afgrøderne afsættes til kvægbedrifter. Det betyder, at aftalen skal omfatte mindst 50 pct. af bedriftens udbringningsareal. Kravene til at være en kvægbedrift skal være opfyldt. Bemærk, at det ikke er et krav, at det er grovfoder, der afsættes, men det skal være hovedafgrøden, dvs halm fra korn er ikke nok. 56

59 Ved at indgå i produktionsmæssig sammenhæng med et kvægbrug er det muligt at udbringe 1,7 eller 2,3 DE/ha mod normalt 1,4 DE/ha. Muligheden gælder også, hvis ikkekvægbrugeren selv har husdyr eller modtager husdyrgødning fra andre. Bedrifter, der deltager i en produktionsmæssig sammenhæng med sådanne bedrifter, har ligeledes mulighed for at anvende 2,3 DE/ha, hvis bedriften har mindst 2/3 af DE fra kvæg og overholder betingelserne for brug af DE/ha. Ved deltagelse i en produktionsmæssig sammenhæng forstås, at en landbrugsbedrift har indgået en skriftlig aftale med én eller flere bedrifter med kvæg, får eller geder, der ikke er økologisk autoriseret, om at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens arealer afsættes til disse bedrifter med kvæg, får eller geder. Ved kontrolbesøget skal denne skriftlige aftale forevises kontrolløren. Kontrolløren skal notere i PBK under bemærkninger, at standardaftalen er underskrevet. En standardaftale kan findes under gødningsregnskabskontrollen på intranettet. Punkt 5 - Besætningsstørrelse i perioden Punkterne 5a 5f overføres automatisk fra skemaerne 2a, 2b og 2c. Græsning på særlige arealer (dvs. arealer, der ikke kan eller må gødskes, men hvor der godt må og kan græsses) Der skal fratrækkes en DE-mængde svarende til det, der er afsat på særlige arealer incl. MVJarealer, se skema 2c Lagerforskydning af husdyrgødning Der fratrækkes eller tillægges en DE-mængde svarende til forskellen mellem start- og slutlager af husdyrgødning for planperioden. 100 kg N svarer til 1 DE. Felterne 5g til h4 Er der afsat husdyrgødning: 5g, 5g1 Hvis det er nødvendigt for jordbrugeren at afsætte dyreenheder for at overholde harmonikravet, skal der foreligge kvitteringer for afsætningen (se 5b og 5c). I så fald udfyldes 5g med et J (ja) og feltet 5h kommer frem og skal udfyldes. Hvis der ikke er afsat husdyrgødning udfyldes 5g med et N. Findes husdyrgødningskvitteringer: 5h, 5h1 5h4 5h udfyldes med et N, hvis der ikke foreligger aftaler. Hvis svaret i 5g i dette tilfælde var J, foreligger en overtrædelse, og der udskrives et høringsbrev. Hvis jordbruger ikke indsender husdyrgødningskvitteringer kan dyreenhederne ikke trækkes fra i gødningsregnskabet, og kontrolrapporten tilrettes. 5h udfyldes med et J, hvis der foreligger aftaler. I det tilfælde skal 5h1-4 udfyldes. Hvis svaret er N i blot et af felterne 5h1-4, foreligger en overtrædelse, og der udskrives et høringsbrev. Fejlmelding for 5h1 og 5h2 er formelle fejl, hvor sagen kan afsluttes i distriktet efter endt høring med enten afslutnings- eller uformelt påtalebrev. Se instruksens sidste kapitel om sagsbehandling i distriktet. 57

60 Punkt 6 - Harmoniareal Punkterne 6a, b, c og d overføres automatisk fra skema 1a og 1b. Felterne 6f til 6f3 Findes der andre skriftlige forpagtningsaftaler end ansøgning om enkeltbetaling? 6f samt 6f1 til 6f3 Ansøgning om enkeltbetaling accepteres i lighed med skriftlige forpagtningsaftaler. Dette betyder, at et manglende CVR-nr. ikke udløser krydsoverensstemmelse. Hvis der er andre skriftlige forpagtningsaftaler er svaret J, og punkterne 6f1-6f3 udfyldes..hvis der svares N i et af felterne 6f1-3 foreligger en fejl, og der udskrives et høringsbrev. Dog således at et N i 6f1 og samtidig N i 6f1a ikke giver anledning til fejl. Det er nemlig ikke nødvendigt, at bortforpagter har et CVR-nr.; men hvis han har, skal det være påført aftalen. Fejlmelding for 6f1-3 er formelle fejl, hvor sagen kan afsluttes i distriktet efter endt høring med enten afslutterbrev eller uformel påtalebrev. Se instruksens sidste kapitel om sagsbehandling i distriktet. I forbindelse med krydsoverensstemmelse vil en formel fejl i 6f jævnfør FødevareErhverv s efterfølgende afgørelse, betyde en reduktion i støtten, da dokumentationen skal være i orden. Kun forpagtningsaftaler, hvor arealet indgår i harmoniarealet skal indtastes i skema 1b. Fremgår forpagtningsaftalerne af enkeltbetalingsansøgningen er det alene nødvendigt at indtaste CVR-/CPRnr i skema 1b. Punkt 7 Harmoniforhold Punkterne 7a og b overføres automatisk fra skema 3. BEMÆRK en mindre overskridelse (er indlagt i beregningen) udløser ikke et høringsbrev, men sagen afsluttes som en AFS (X i 2b). Jordbrugeren gøres dog opmærksom på, at reglerne skal overholdes. Punkt 8 Anvendelse af særreglen på 2,3 DE/ha Overholdelse af reglerne for brug af undtagelsen er strammet op efter krav fra EU. For at kunne bruge undtagelsen, skal der på kontroltidspunktet foreligge dokumentation for at den bruges. For at bruge undtagelsen skal mindst et af følgende krav være opfyldt: 58

61 Kryds i feltet Har du anvendt det særlige harmonikrav på 2,3 DE/HA (felt 403) Kryds i feltet Ønsker du at anvende det særlige harmonikrave i 2007/08 (felt 405 på GR08!) Foreligger den erklæring om,at der ikke er udbragt husdyrgødning i perioden 31. august 2008 til 1. marts Er det angivet i gødningsplanen og/eller -regnskab, at særreglen benyttes Hvis der i gødningsplanen og/eller regnskab er afkrydset, at undtagelsen vil blive anvendt svares J. Hvis der ikke er afkrydset og du har fornemmelse af, at jb alligevel har ønsket at bruge undtagelsen, kan du se, om der er krydset af for ønsker du at anvende..2,3de/ha.. (felt 405) i gødningsregnskabet for 2007/08. Hvis der ikke er kryds nogen af stederne kan undtagelsen ikke benyttes og svaret er N. Findes erklæring om udbringning af husdyrgødning Hvis der foreligger en dateret og underskrevet erklæring om, at der ikke udbringes husdyrgødning i perioden 31. august til 1. marts på et græsareal, som pløjes i samme periode, svares J. Erklæringen skal være et dateret og underskrevet dokument (der er ingen formelle krav til udformning af erklæringen, dog skal den være dateret og underskrevet) Er svaret N (der foreligger ingen erklæring på kontroltidspunktet) foreligger en overtrædelse, og 2,3 DE/ha kan ikke benyttes. Der udskrives et høringsbrev og en kontrolrapport, hvor harmonikravet er 1,7 DE/ha. Der skrives i bemærkningsfeltet, at erklæring ikke findes på kontroldagen. Hvornår kan undtagelsen bruges Hvis der hverken i GR eller GP er svaret J til at særreglen benyttes, eller foreligger en erklæring på kontroltidspunktet, kan undtagelsen ikke benyttes. Indsendelse af erklæring efter kontrolbesøget, eller indsendelse af ændret gødningsregnskab med udfyldt afkrydsning for brug af undtagelsen accepteres ikke. Er der herefter tale om overtrædelse af harmonikravet afgøres sagen i SMJ. Se instruksens sidste kapitel om sagsbehandling i distriktet, hvis sagen kan afgøres i distriktet. Er der tilstrækkeligt harmoniareal med roer, græs og græsefterafgrøder (min. 70 %) Frøgræs kan henregnes til "græs i omdrift" i forbindelse med opgørelsen af 70 % -regelen. Hvis arealet er under 70% udskrives et høringsbrev og en kontrolrapport, hvor harmonikravet er 1,7 DE/ha. Er der herefter tale om overtrædelse af harmonikravet afgøres sagen i SMJ. Hvis ikke afgøres sagen som normalt med et afslutningsbrev. Se instruksens sidste kapitel om sagsbehandling i distriktet, hvis sagen kan afsluttes i distriktet. Er der dyrket bælgplanter Hvis svaret er J, udskrives høringsbrev og en kontrolrapport, hvor harmonikravet er 1,7 DE/ha. Er der herefter tale om overtrædelse af harmonikravet afgøres sagen i SMJ. Hvis ikke afgøres sagen som normalt. Det er tilladt at dyrke græs med under 50% kløver. Afgrødekoderne 170, 264, 265, 272, 276, 963, 964, 965, 966 er afgrødekoder, der dækker over marker, der både kan have mere end 50% kløver eller mindre. De er derfor i PBK blevet delt 59

62 op i 2 afgrøder hver. Teksterne er ændret en lille smule, så man kan finde den afgrøde, der godt må bruges i forhold til undtagelsen. Spørg landmanden, om forholdet mellem græs og kløver på marken. Dyrkes byg/ært helsæd (gælder udelukkende byg/ært helsæd) Hvis svaret er J, skal 8e1 udfyldes. (Bælgsæd + korn, helsæd m/ rent græsudlæg) Hvis J i 8e, er der udlæg af rent græs Hvis svaret er N, udskrives høringsbrev og en kontrolrapport, hvor harmonikravet er 1,7 DE/ha. Hvis høringssvar medfører ændring af N til J, kan sagen afgøres i distriktet med et afslutningsbrev. Er der tale om overtrædelse af harmonikravet afgøres sagn i SMJ. Se instruksens sidste kapitel om sagsbehandling i distriktet, hvis sagen kan afsluttes i distriktet. Punkt 9 Jordprøver For at 2,3 DE/ha kan benyttes, skal der for hvert 3. sammenhængende år, hvor særreglen har været anvendt, udtages jordprøver. Dette er et krav fra EU, for at Danmark kan benytte undtagelsen. Der skal udtages én jordprøve for hver 5 ha i omdrift, dvs. der skal tages jordprøver på hele det areal, der indgår i harmoniarealet, undtaget er dog arealer med permanente græsarealer, dvs. græsmarker, der har henligget eller planlægges henlagt i 5 år eller mere (pkt. 9b). Arealet i omdrift er det der fandtes i det planår, hvor prøverne er udtaget. Prøveudtagningen foregår typisk i perioden fra høst til vækstsæsonens begyndelse det efterfølgende forår. Prøverne skal være analyseret for indhold af fosfor (Pt) og kvælstof (kg Total N/ha, kg N-min./ha eller procent N). Der skal være en jordprøve for hver hele 5 ha, dvs. antal jordprøver for f.eks. 17 ha er 3 og ikke 4. Hvis arealet i omdrift på prøveudtagningstidspunktet var forskelligt fra arealet i kontrollen, indtastes dette i punkt 9b. Har særreglen været anvendt i mindst 3 på hinanden følgende planperioder? Du undersøger de foregående 2 gødningsregnskaber for at kontrollere, om undtagelsen er blevet brugt i 3 på hinanden følgende planperioder. Hvis svaret er J, skal der foreligge analyseresultater på jordprøver for indhold af fosfor og kvælstof. Du skal i punkterne 9b til 9m indtaste størrelsen på harmoniarealet i omdrift for det år prøverne er udtaget samt resultaterne af prøverne. Er svaret J, men analyseresultaterne foreligger ikke kan undtagelsen ikke bruges og PBK regner med 1,7 DE/ha. Hvis svaret er N besvares spørgsmålene 9b-9m ikke. Fosfor (P) og kvælstof Der skal udtages én prøve for hver 5 ha i omdrift. Hvis antallet af prøver ikke er tilstrækkelig, kan 2,3 DE/ha ikke anvendes og harmonikravet er 1,7 DE/ha. Beregningen foretages automatisk i PBK (høringsbrev). Manglende angivelse af prøvetagningstidspunktet bedømmes til formel fejl, og 2,3 DE/ha kan anvendes (høringsbrev). 60

63 Hvis prøvetagningstidspunktet er for sent i forhold til bagatelgrænsen (5 måneder), kan undtagelsen ikke bruges og PBK regner med 1,7 DE/ha. Kvælstof kan enten være analyseret som procent N, Total N eller N-min. alle analysemetoder accepteres. Hvis N-min-analysen er anvendt, skal det anføres, hvor mange af prøverne, der er taget i græsmarker + græsefterafgrøder. Værdier for N-min på 0,13% svarer til intet forventet N fra mineralisering. 0,22% svarer til 40 kgn/ha. Jordprøver ved 2,3 DE/ha Hvorfor Hvad Fosfor Kvælstof For høje tal Bestemmelse fra EU. Et krav Danmark skal overholde for at få lov at bruge denne undtagelse. Der skal foretages N- og P-analyser af jord i omdrift mindst hvert 3.år pr. 5 ha. Der skal foreligge dateret dokumentation herfor f.eks. i form af N-min beregning og jordanalysekort. Et fosfortal > 6 er meget højt. Total-N eller Procent N viser jordens potentielle mulighed for frigivelse af N til afgrøderne, men ikke noget om den aktuelle frigivelse et givet år. En N-min måling viser hvor meget plantetilgængeligt kvælstof der er i jorden på udtagningstidspunktet. Metoden bør ikke anvendes i græsmarker, da disse afgrøder har en kraftig og varierende N-optagelse i efterårs- og vintermånederne. Et sikkert resultat for ændring af jordens indhold af næringsstoffer opnås kun ved målinger over en længere årrække. Der er ikke fastsat grænser for tallene i analyserne, men analyserne bør bruges i planlægningen af gødningsbehovet, dvs. bør være en del af gødningsplanlægningen. Punkt 10, 23 til 24 - Andre oplysninger Disse oplysninger skal indtastes manuelt. Materiale set på bedriften Markér det materiale, som er anvendt ved kontrollen og forelå på kontroltidspunktet. Notér under punkt 13, hvis de nødvendige papirer ikke forelå på bedriften på kontroltidspunktet, eller hvis der er anvendt andet materiale. Yderligere oplysninger Dette felt anvendes fortrinsvis, hvis kontrollen ikke kan afsluttes af dig. Det skal anføres hvilket punkt, kommentaren omhandler, samt hvorfra oplysningen stammer. Det kan f.eks. anvendes, hvis: Besvarelsen af et punkt ønskes uddybet, Tvivl om besvarelsen af et punkt, f. eks. manglende mulighed at få fremlagt tilstrækkeligt materiale, Andre forhold, der skal inddrages i sagsbehandlingen, Jordbruger under kontrolbesøget fremsætter bemærkninger til de konstaterede forhold. Du vurderer, at en afgørelse kræver en uddybende forklaring. 61

64 Punkt 11 Krydsoverensstemmelse Punkterne i 11a-d bliver automatisk udfyldt, hvis der er tale om en overtrædelsessag, hvor der bliver sendt et høringsbrev til jordbruger dvs. sager der får status HØS i PBK. Er der overtrædelse af reglerne kan det give reduktion i landbrugsstøtten. Du skal vurdere om overtrædelsen er sket forsætligt og udfylde punkt 11e og punkt 12e med J eller N. Kontakt SMJ, hvis du er i tvivl. Hvis der er en overtrædelse skal jordbruger oplyses om, at der vil ske en indberetning til FødevareErhverv vedr. krydsoverensstemmelse. Der kan ikke oplyses om hvilken konsekvens det får for udbetaling af støtten på enkeltbetalingsordningen, men blot at den videre behandling af sagen vedr. krydsoverensstemmelse sker i FødevareErhverv. Punkt 14 til 17 samt 41 - Afsluttende oplysninger Yderligere oplysninger Der skrives kort i feltet pkt. 13 "Yderligere oplysninger", hvilke papirer der indsendes. Tilstede ved kontrolbesøget Du skriver navnet på den eller de personer, der har medvirket under kontrolbesøget. Kontrolrapporten er vedlagt bilag Du markerer J i feltet, hvis der udover selve kontrolrapporten og dens skemaer er kopier af materiale set på virksomheden eller andet skriftligt materiale. Du markerer J, hvis der sendes et noteret høringssvar, som jordbruger har afgivet i forbindelse med kontrolbesøget eller telefonisk til dig. Dit navn Udfyldes automatisk Din underskrift Du underskriver rapporten Rapport sendt til SMJ Efter forudgående aftale med SMJ kan en kontrolrapport, der af en eller anden grund ikke kan færdiggøres af dig, overdrages til SMJ til videre behandling. Der svares da J i feltet 41 og rapporten får status???. Punktet fremkommer ikke i udskrift af kontrolrapporten. Såfremt der er ekstra bilag til en kontrolrapport, skal disse skannes ind i Captia og registres på sagen. Status Ved status AFS er rapporten OK, og sagen afsluttes på stedet. 62

65 Ved status HØS angives på hvilke punkter, der foreligger overtrædelser, og der udskrives et høringsbrev sammen med rapporten. PBK vælger selv, om der skal skrives høringsbrev med eller uden KO-karakterer. Ved statuskode??? er rapporten ikke fuldstændig udfyldt eller du har overdraget den til SMJ ved et J i felt 41. Hvis dette skyldes, at rapporten ikke kan afsluttes af dig, skal årsagen dertil anføres i punkt 13. Endvidere vises hvilke overtrædelser, der medfører bemærkninger eller høring, herunder også overtrædelser af krav om krydsoverensstemmelse. Brevdato Her anføres den dato, hvor rapporten med høringsbrev er afleveret/fremsendt til jordbruger. Dato for svarfrist er altid 14 dage efter høringsdatoen. Af hensyn til overholdelse af svarfrister er det vigtigt, at denne dato påføres. Datoen fremkommer på høringsbrevet og ikke i rapporten. 5. Udfyldelse af kontrolrapportens skemaer Skema 1a - Harmoniareal Skema 1a skal altid udfyldes. Markerne overføres automatisk fra gødningsregnskabskontrollen. Harmoniareal samt areal med roer, græs og græsefterafgrøder beregnes automatisk. Ved brug af Undtagelsen skal kontrolløren være opmærksom på, om der er over eller under 50% kløver i græsmarken. Det gælder for følgende afgrødekoder, hvor PBK har to muligheder for hver kode: 170, 264, 265, 272, 276, 963, 964, 965, 966. Hvis der er tale om et kvægbrug, der benytter særreglen på 2,3 DE/ha, checkes det automatisk, om der dyrkes bælgsæd, kløvergræs med over 50 % kløver, eller efterafgrøder med over 50% kløver, hvilket ikke er tilladt ifølge betingelserne (Vejledningen 2007/08 tabel 9). Vårbyg i blanding med ærter til helsæd er tilladt, hvis der er udlæg af rent græs i marken. Bemærk, at byg/ært helsæd også kan forstås som byg/ært, der høstes som grønkorn. Efter 1. august 2005 er det kun byg/ært helsæd der accepteres, dvs. havre/ært helsæd accepteres ikke. Harmoniareal Jordbrugsvirksomhedens ejede og tilforpagtede arealer, som ikke kan eller ikke må tilføres gødning i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen eller anden lovgivning, kan ikke regnes med i harmoniarealet. Ud fra valg af afgrøde fastsætter PBK om arealet tæller med i harmoniarealet. Arealet med roer, græs og græsefterafgrøder beregnes også automatisk Arealer, der er udtaget efter ordningen med flerårig garantibetaling medregnes ikke til harmoniarealet med mindre der dyrkes foderbælgplanter eller nonfood afgrøder på arealerne 1-årig brak medregnes ikke med mindre der dyrkes nonfood afgrøder, der har en gødningsnorm Brakmarker kan ikke indgå i harmoniarealet, selvom der efter brakperiodens ophør tages efterslæt på arealet 63

66 6 % -efterafgrøder kan afgræsses, blot græsset ikke ødelægges/nedtrampes. Arealet indgår i harmoniarealet med hovedafgrøden Enhver form for aftale om, at der ikke må udbringes husdyrgødning, medfører at arealet ikke kan medregnes i harmoniarealet MVJ 80N er harmoniareal MVJ 0N fra 2002 eller før og fra 2006 eller senere er ikke harmoniareal (Vælg afgrøde: Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0N) ) MVJ 0N fra 2003, 2004 eller 2005 er harmoniareal (Vælg afgrøde: Miljøgræs MVJordning i 2003, 2004, 2005 ) med mindre de afgræsses med under 0,2 DE/ha (Vælg da afgrøde: Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0N) ) Vær opmærksom på, at græsarealer, der i gødningskontrollen har fået N-kvoten reduceret til 0 kgn for at opfylde græsningskrav ikke tæller med i harmoniareal. Areal med roer, græs og græsefterafgrøder Marker, hvorpå der er foderroer, græs, eller græsefterafgrøder, indgår i det areal, der er nødvendigt, for at en kvægbruger kan benytte undtagelsen på 2,3 DE/ha. Bemærk, At fabriksroer og majs ikke indgår i grovfoderarealet ift. harmoni (husdyrbekendtgørelsens bilag 2), men At græsudlæg i silomajs kan indgå som en græsefterafgrøde. At græsarealer er alle arealer med græs dvs. arealer, som er udlagt med permanent græs, græs i omdrift og arealer med græsudlæg samt frøgræs. Til rådighed Harmoniarealet er udelukkende det udbringningsareal, der har været til rådighed i kontrolperioden. For overdragelse af arealer i en planperiode gælder, at de arealer der overdrages, medtages for hele planperioden hos den, der overtager arealerne. Husdyrgødning, der er udbragt på arealet i samme planperiode, samt overtagne lagre, medtages også hos modtager af arealerne. Skema 1b Tilforpagtningsaftaler Kun tilforpagtningsaftaler, hvor arealet indgår i harmoniarealet skal indtastes. Hvis kun noget af marken er harmoniareal, indtastes kun den del af marken, der er harmoniareal. Under punkt 13 Yderligere oplysninger skrives en bemærkning om denne opdeling af marken. Oplysninger om tilforpagtningsaftaler skal indsamles for at kontrollere, om forpagtningsaftaler, der er nødvendige for at opfylde harmonikravet, opfylder husdyrgødningsbekendtgørelsens krav. Der er ikke længere KO krav på tilforpagtningsaftaler. For følgende krav gælder for en tilforpagtningsaftale: Aftalen skal være skriftlig, Aftalen skal indeholde oplysning om navn, adresser, aftaleparternes CVR-numre (momsnumre). Hvis bortforpagter ikke har noget CVR-nr. tastes 0. CPR-nummer noteres i bemærkningsfeltet. 64

67 Dato for aftalens indgåelse, Oplysninger om antal hektar, som aftalen omfatter samt bloknummer skal fremgå. Aftalen skal indeholde oplysninger om gyldighedsperiodens start- og evt. slutdato eller opsigelsesvarsel, Du indtaster de nødvendig oplysninger i skemaet. Periode fra og til angives. Hvis aftaleperioden ikke er kendt på grund af løbende aftaler tastes aftaleperioden til planperioden. Alle kolonner i skemaet skal udfyldes ved kontrolbesøget, hvis de nødvendige oplysninger er til stede. Husk angivelse af marknummer. Antal måneder indtastes som 12. BEMÆRK: En ansøgning om enkeltbetaling kan erstatte en forpagtningsaftale, hvis det af oplysninger i ansøgning om enkeltbetaling fremgår, at det tilforpagtede areal har været til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Hvis ansøgning om enkeltbetaling kan accepteres som forpagtningsaftale, noterer du dette i bemærkningsfeltet. Hvis nogle eller alle af de ovenstående oplysninger ikke fremgår af forpagtningsaftalerne, kan du anmode jordbrugeren om at udfylde og fremsende en blanket, hvorpå både til- og bortforpagter bekræfter forpagtningen ved en dateret underskrift på en udfyldt blanket. Jordbrugeren skal have en frist på 7 dage til at returnere blanketten. Husk at aflevere distriktskontorets adresse til jordbrugeren. Hvis jordbruger indsender kontrakten, kan du afslutte sagen. Kopi af kontrakten skannes ind på sagen i Captia, hvis sagen ikke kan afsluttes. (Udfyldelse af en tilforpagtningsaftale medfører, at du i kontroldelen af PBK bliver spurgt til hvordan kravene til aftalerne var opfyldt.) Skema 2a Dyreenheder Skema 2a skal altid udfyldes. Oplysninger overføres fra gødningsregnskabskontrollen. Skemaets oplysninger om eget husdyrhold angivet i antal dyreenheder, overførsel af husdyrgødning, evt. lagerforskydninger af husdyrgødning overføres automatisk til kontrolrapporten. Korrektioner: Alle korrektioner foretages i harmonimodulets skema 2a, rediger. Korrektioner foretaget i gødningsregnskabsdelen overføres IKKE til harmonidelen, dvs. alle korrektioner skal indtastes igen. Det gælder både MVJ, Type 1 og Type 2 korrektioner. Husk at vægtgrænserne for slagtesvin er forskellige i gødningskontrollen (107kg)og harmonikontrollen (102kg). Dyrehold i dyreenheder beregnes ud fra fastsatte omregningsfaktorer angivet i Vejledningen 2008/09 tabel 8. Ved harmonikontrollen af hestepensioner og kenneler er det ikke de enkelte ejere af dyrene, der skal gøre rede for harmoni med mindre ejeren af dyrene har erhvervsmæssigt dyrehold. Alle dyr i pensionen skal indgå i pensionsejerens harmoniforhold. Der skal for husdyrarterne opdræt, tyre, svin og slagtekyllinger korrigeres ved andre slagtevægtsgrænser og slagtealdersgrænser end de for kategorien anførte, hvis produktionen afviger fra standarden. For at foretage type2 korrektioner, skal den nødvendige dokumentation være 65

68 til stede. Se Vejledningen 2008/09 tabel 5. For fjerkræ vælges den husdyrart, der er nærmest den aktuelle alder. Korrektioner for ændret slagtevægtsgrænser og slagtealdersgrænser er indarbejdet i PBK. Vægtgrænserne for kvæg tages fra opgørelsen fra Dansk Kvæg. (se tillæg U). Vægtgrænserne for svin tages fra slagteriafregninger og lign. Bemærk, at da standartslagtevægten for smågrise og slagtesvin er forskellig for gødningsregnskab (smågrise 7,3 til 32kg, slagtesvin 32 til 107kg) og harmoniregnskab (smågrise 7,2 til 30kg, slagtesvin 30 til 102kg) skal der altid korrigeres i mindst et af regnskaberne. I tillæg T findes en liste med generelle spørgsmål til udskriften fra Dansk Kvæg. Her kan findes forklaringer på opgørelsen af kreaturer fra Dansk Kvæg. Omregningsfaktorerne for særlige dyrearter, som f.eks. emu, vagtler mv. er vejledende, og findes i tillæg H. BEMÆRK Svin Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i søer fra 1. løbning. Indtil 102 kg beregnes polte som slagtesvin og dyrearterne Smågrise til polte og Slagtesvin til polte vælges. Hvis polte følger soen - også selv om poltene vejer op til 150 kg - er de fortsat indeholdt i søer. Hvis poltene derimod flyttes til en anden ejendom regnes poltene som andre dyretyper. Det er blevet opdaget, at GHI har lavet en beregningsfejl, når afgangsvægten for slagtesvin er mindre end 40 kg. Denne betingelse har ikke været oprettet og i stedet har systemet valgt at regne med standardforudsætningerne for beregning af dyreenheder for slagtesvin, som er kg. Derfor har GHI beregnet et for højt antal dyreenheder, hvis man har haft svin med en afgangsvægt mindre end 40 kg. Fejlen har eksisteret alle de år regnemaskinen, FHI og GHI har eksisteret. Når man uploader til GHI vil GHI anvende beregningerne fra 3. parts programmet, samtidig med at systemets beregning vises. Derfor vil det være få, der har anvendt den forkerte beregning i deres indberetning. Vi antager desuden at antallet af producenter, der har slagtesvin/polte med afgangsvægt på under 40 kg er yderst begrænset. Fejlen er rettet 28. november Under vores kontrol af harmonireglerne skal vi være opmærksomme på, at beregningen i GHI før 28. november 2008 kan være behæftet med fejl, hvis afgangsvægten er under 40 kg. Kvæg Avlstyre beregnes som tyre op til 350 kg for jerseytyre og op til 450 kg for tyre af tung race. Ammekøer beregnes som ammekøer uanset race, men deles op i vægtgruppe. En ko defineres kun som jersey, hvis den er mindst 87,5 % jerseyblod. I beregningen af DE for malkekvæg er indregnet et vist antal goldkvæg. Hvis goldkvæg flytter til anden ejendom, beregnes DE som malkekvæg, idet der beregnes et gennemsnitligt antal årsdyr, afhængig af den periode, hvor dyrene har været på ejendommen. 66

69 En årsko defineres som en ko, der er fodret i 365 dage med en tilhørende produktion, som registreret i bl.a. ydelseskontrollen. Storkreatur er et begreb, som ikke anvendes i harmonireglerne, men som anvendes i forbindelse med diverse støtteordninger til kødproduktion. Hvis du under udarbejdelse af kontrolrapporten for en kvægbruger bliver opmærksom på, at der er en potentiel overskridelse af harmonireglerne, skal du spørge jordbrugeren, om der eksisterer et CHR-undernummer for kvægbesætningen, hvor udsatte køer er registreret. Hvis det er tilfældet, skal antallet opgøres under hensynstagen til antal måneder i planperioden. Det kan være nødvendigt med besigtigelse af kvægbesætning, hvis besætningen er anført som Jersey i gødningsregnskabet (en ko defineres som jersey, hvis den er mindst 87,5 % jerseyblod). Hunde Hunde kan beregnes som ræve. Geder og får Ved beregning af DE for geder, er gimmere inkluderet i husdyrarten Geder med kid. Væddere Begrebet "Moderfår med lam" dækker over 1 moderfår, 1.5 lam, 1/20 vædder og tilvækst hos gimmere (20% udskiftning). N-udskillelsen for 1 årsvædder svarer til 64% af udskillelsen for "1 Moderfår med lam". Ældre (over 1 år) ikke drægtige gimmere beregnes som andre dyrearter. I de tilfælde, hvor der på en bedrift findes en husdyrtype, f.eks. heste eller hunde, og antallet er under det antal, der er angivet som grænser for erhvervsmæssigt dyrehold, skal disse dyr kun medregnes, hvis de indgår i bedriftens driftsregnskab (f.eks. indgår i foderregnskab, dyrlægeregninger, i bedriftens græsnormsberegninger mm.). Hvis antallet er lig med eller overstiger det for erhvervsmæssigt dyrehold angivne, medregnes de altid. Skema 2b - Overførsel af husdyrgødning Skemaets oplysninger om overførsler af husdyrgødning i perioden 1. august til 31. juli overføres automatisk fra gødningsregnskabskontrollen. Husdyrgødning må kun afsættes til registrerede virksomheder, biogasanlæg, fællesanlæg, et forarbejdningsanlæg eller afsættes som forarbejdet husdyrgødning, hvis det deklareres og indberettes til Plantedirektoratet. For eksport og afbrænding se afsnittet i gødningsregnskabsdelen, afsnit: Skema 2b Overførsel af husdyrgødning. Følgende krav gælder for en husdyrgødningskvittering om afsætning af husdyrgødning: Kvitteringen skal være skriftlig, dateret og underskrevet af modtager Afgiver af husdyrgødning skal opbevare et eksemplar af kvitteringen, Modtager skal være tilmeldt Register for Gødningsregnskab Kvitteringen skal indeholde oplysning om aftaleparternes CVR-nr. (momsnummer), Modtagers navn og adresse, Typen af husdyrgødning og mængden af kg N og DE skal angives. 67

70 Der skal være en rimelig sammenhæng mellem afsat kg N og afsat antal DE afhængig af den aktuelle produktion. Antallet er rimeligt, hvis afvigelsen er mindre end 5 % af normen for den pågældende staldtype efter evt. korrektion. Hvis forholdet ikke ser sandsynligt ud, skal der udbedes en forklaring. Kan forklaringen ikke accepteres beregnes N/DE forholdet ud fra skema 2a i Gødningskontrollen, se eksempel nedenfor. Det er ikke muligt at ændre forholdet mellem N og DE på baggrund af analyseværdier. Standarttal for forholdet kan ses i tillæg L. I skema 2b beregnes forholdet mellem kg N/DE i den afsatte mængde gødning. Afviger dette fra det acceptable svares N i rubrikken kg N/DE accep. Kontrol af forholdet N/DE sådan beregner du forholdet: Vælg Rediger for hver afsætning af husdyrgødning. Klik i feltet N/DE for beregning af forholdet, og noter J eller N i feltet N/DE acceptabelt. Bedriftens forhold af N/DE kan beregnes fra værdierne i gødningsregnskabsmodulet, skema 2a, hvor værdierne for produceret kgn og vejledende antal DE for bedriften beregnes. 5% afvigelse skal inkluderes. På dyretypeniveau kan forholdet beregnes som følger: Eksempel 1: I skema 2a i gødningsregnskabsmodulet er beregnet at 3500 slagtesvin på fastspaltegulv producerer kg N i gylle (inkl. foderkorrektion). I skema 2a i harmonimodulet er beregnet, at de samme 3500 slagtesvin svarer til 100 DE. Forholdet beregnes til (9.228 kg N/100 DE) 92,28 kg N/DE. Når 5 % afvigelse inkluderes, bliver 87,7 kg N/DE acceptabel som nedre grænse og 96,9 kg N/DE som øvre. Eksempel 2: I skema 2a i gødningsregnskabsmodulet er beregnet, at 500 minktæver i bure med gødningsrende, producerer kg N i gylle. I skema 2a i harmonimodulet er beregnet, at de samme 500 minktæver svarer til 12,5 DE. Forholdet beregnes til (1.300 kg N/12,5 DE) 104 kg N/DE. Når 5 % afvigelse inkluderes, bliver 98,8 kg N/DE acceptabel som nedre grænse og 103,7 som øvre. Ved modtagelse accepteres det anførte forhold mellem N og DE. Kontakt Miljø hvis forholdet ser usandsynligt ud. I dette tilfælde kan afsætter evt. høres om forholdet via en administrativ kontrol. 68

71 Afgasset biomasse skal medregnes ved harmonikontrollen (100 kg N = 1 DE). Oplysninger om modtaget afgasset biomasse er ikke i alle tilfælde fortrykt i gødningsregnskabet. Søg evt. oplysninger om gødningsleverancer i LeverandørRegisteret (LR). Blandinger af slam og husdyrgødning indregnes i virksomhedens harmoniforhold med 100 kg N/DE for alt kvælstof i blandingen, hvis der er mere end 75 % husdyrgødning i blandingen (det procentvise indhold beregnes på tørstofbasis). Blandinger af slam og husdyrgødning, der indeholder mindre end 75 % husdyrgødning, indregnes i virksomhedens harmoniforhold med det antal DE i husdyrgødning, der er i blandingen. Slamdelen, som dermed udgør mere end 25 % af blandingen, skal ikke omregnes til DE og medregnes derfor ikke i harmoniregnskabet. I stedet skal anvendelsen af en sådan blanding også følge reglerne i slambekendtgørelsen. Bemærkninger om produktet kan anføres i feltet pkt. 13 "Yderligere oplysninger" i kontrolrapporten. For husdyrgødning, der må udbringes med 1,4 DE/ha, kan antal kg N per DE øges op til 120 kg N per DE i visse fraktioner efter en forarbejdning. Ved at øge antal kg N per DE mindskes fraktionens indhold af DE, og de øvrige fraktioner skal derefter pålægges tilsvarende flere DE. Ved import til Danmark af forarbejdet husdyrgødning fastsættes antallet af DE på basis af kvælstofindholdet, og der beregnes 40 kg N/DE. Bemærk: Husdyrgødning via forarbejdnings- eller biogasanlæg Hvis jordbruger afsætter sin gødning til et anlæg og modtager det retur, skal sagen overføres til SMJ. Når en virksomhed, der anvender et harmonikrav på 1,7 DE/ha eller 2,3 DE/ha afsætter husdyrgødning til et forarbejdningsanlæg og/ eller biogasanlæg, kan gødningen, når den returneres til virksomheden, beregnes med samme harmonikrav, som det afsatte, for den tilsvarende mængde kvælstof og antal dyreenheder. I rubrikken anlægstype skriver du b for biogasanlæg eller f for forarbejdningsanlæg. PBK kan ikke tage højde for dette ved beregning af harmonikravet i skema 3. Det er derfor nødvendigt at overdrage kontrolrapporten til Miljø. Husk at aftale dette med afdelingen først. Skema 2c Græsning på særlige arealer Skema 2c udfyldes kun, hvis jordbrugeren har dyr på græs på særlige arealer. Bemærk:MVJ-Korrektioner lavet i gødningsrapportens skema 2a overføres ikke til harmonikontrollen og skal tastes ind i dette skema. Ved særlige arealer forstås arealer, der ikke kan eller må gødskes, men hvor der godt må og kan græsses, f.eks. et vådt engareal, hedeareal, fredede arealer, bakkede arealer, arealer under visse MVJ-ordninger, ændret vanding eller pleje af græs- og naturarealer (med henholdsvis afgræsning og rydning). Den mængde gødning, udtrykt i antal dyreenheder, som dyrene rent faktisk afsætter i afgræsningsperioden, kan fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens besætningsstørrelse. I skema 2c be- 69

72 regnes dette antal dyreenheder. I tillæg G er det illustreret, hvilke skemaer i kontrolrapporten der skal udfyldes, når der er dyr på græs under forskellige miljøtilsagn. Udfra de angivne oplysninger omregnes antal af dyr til antal dyreenheder i overensstemmelse med Vejledningen 2008/09 tabel 8. Programmet indeholder omregningsfaktorerne, og anfører dem automatisk, når husdyrtypen er angivet Dyr, der har været på græs i 7 dage eller derunder, medregnes ikke. Hvis dyrene har været på græs i 8-21 dage, rundes der hhv. op og ned til en halv måned. Hvis dyrene har været på græs i 22 dage eller mere, rundes der op til 1 måned. Husk at oprette marker med MVJ-tilsagn i markplanen, medmindre det drejer sig om en græsningsaftale. Såfremt arealet afgræsses med under 0,2DE/ha kan arealet ikke anvendes som harmoniareal. Bemærk at græsningstrykket i forbindelse med harmoniberegningen opgøres pr år, og altså ikke som et gennemsnit over udbindingsperioden. Hvis afgræsningen foregår på en anden virksomheds marker, skal der foreligge en græsningsaftale. Arealer med MVJ-tilsagn fra 2003 til og med 2005, skal medregnes som harmoniareal. Vær endvidere opmærksom på at arealet tillige skal fremgå af markplanen med en N-kvote svarende til den effektive mængde N dyrene har efterladt på arealet ved afgræsningen. Såfremt arealet afgræsses med under 0,2 DE/ha kan arealet ikke anvendes som harmoniareal, og den afsatte mængde husdyrgødning skal fratrækkes produktionen. Bemærk at græsningstrykket i forbindelse med harmoniberegningen opgøres pr. år, og altså ikke som et gennemsnit over udbindingsperioden. For aftaler indgået før 2003 og i 2006 eller senere er det kun aftaler med 80N, der kan indgå som harmoniareal. Skema 3 - Beregning af harmoniforhold Skema 3 er en oversigt over dyreenhed. Informationerne hentes fra rapportens andre skemaer, og der skal normalt ikke indtastes yderligere oplysninger. Skemaet til beregning af harmoniforhold fra Vejledningen 2008/09 er vist i tillæg K. Reglerne for hvornår man bruger gødning af 1,4 DE/ha og 1,7 DE/ha ved forbrug, afsætning og lagerændring er lidt komplicerede og er som følger: Modtaget husdyrgødning modtages til 1,4 DE/ha. Afsat gødning afsættes først med tilgængelig gødning til 1,4 DE/ha, derefter til gennemsnittet (hvis der tages af lageret) og til sidst med 1,7 DE/ha. Ved lagerforbrug forbruges altid med det gennemsnitlige harmonikrav. Ved lageropbygning opbygges først med tilgængelig gødning til 1,4 DE/ha derefter resten med 1,7 DE/ha. Undtagelser hertil er, når bedriften har en produktionsmæssig sammenhæng og/eller bruger undtagelsen, så bruges ved modtaget og afsat gødning altid 1,7 DE/ha eller altid 2,3 DE/ha (også for ikke-kvæg-gødning). Er bedriften økologisk udbringes al gødning til 1,4 DE/ha. 70

73 På grund af de ovenstående regler bruges de 3 kolonner til overførsel af gødning og 2 til lagerændring ikke altid alle sammen. De ubrugte kolonner er i så fald tomme. Ved brug af undtagelsen eller ved brug af produktionsmæssig sammenhæng beregnes alle overførsler og lagerændringer med samme antal DE/ha, dvs. 1,7 DE/ha ved brug af produktionsmæssig sammenhæng, 2,3 DE/ha ved brug af undtagelsen. Se under harmonikontrollens skema 2b. Ved forbrug af gødning fra lager, når der ikke er produktion af gødning, skal harmonikravet beregnes manuelt og indtastes via Rediger-funktionen. Kravet beregnes ud fra tidligere års produktion/modtaget gødning. Kontakt evt. Miljø for hjælp til beregningen. Samlet normproduktion i antal dyreenheder (DE) Her anføres DE fra produktionsdyrene (fra skema 2a). Bidrag fra dyr, der græsser arealer uden gødskningsbehov (DE) Her anføres DE fra dyr, der græsser arealer som ikke har noget gødskningsbehov, uanset om dyrene græsser egne eller andres arealer (fra skema 2c). Modtaget og Afsat husdyrgødning (DE) Her summeres de modtagne og afsatte mængder DE fra husdyrgødning, afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning (fra skema 2b). Lagre: start, slut og lagerændring (DE) Start og slutlagre kommer fra Gødningskontrollen og lagerændringen tages fra (skema 2a) Udbragt antal dyreenheder (DE) Her anføres DE fra alle kategorier af dyr, overførsler og lagre. Minimumskrav til harmoniareal For hver dyreart beregnes det areal, der er nødvendigt for at opfylde harmonireglerne for den pågældende dyreart. For overførte mængder DE beregnes det nødvendige areal afhængig af gødningstypen (harmonikrav 1,4 DE/ha, harmonikrav for lagerforskydningen, harmonikrav 1,7 DE/ha eller karmonikrav 2,3 DE/ha). Se beregningseksempler i Vejledningen side 37 eksempel 16. Harmoniareal til rådighed Overføres fra skema 1a. 6. Afslutning af kontrolbesøg Kontrollørerne skal afslutte kontrollen, hvis der ikke har fundet en overtrædelse sted, eller iværksætte høring som følge af en overtrædelse af reglerne for harmoniforhold. Se instruksens DEL 1, afsnit 5.1 om høring, opfølgning og afslutning. Kontrolrapporten skal så vidt muligt afleveres på virksomheden, hvorved evt. høringspunkter kan gennemgås med jordbruger. Punkt 2a c samt 2e Der genereres ud fra kontrolrapporten automatisk et kryds X i felterne 2a, 2b eller 2c, samt en af koderne AFS, HØS eller??? i punkt 2e. 71

74 Kryds i 2a med status AFS i punkt 2e betyder, at der ikke er bemærkninger til kontrollen. Når kontrolrapporten er udskrevet, skal den underskrives af dig, og kontrollen er herefter afsluttet. Kryds i 2b og status AFS i 2e betyder, at der er en mindre overtrædelse af harmonikravet, som dog ikke giver anledning til sanktion (bagatelgrænse). Kryds i 2c med koden HØS i punkt 2e betyder, at der efter de foreliggende oplysninger er sket en overtrædelse af reglerne som sanktioneres af Plantedirektoratet. Overtrædelsen fremgår af punkt 2d, hvor der henvises til et punkt i kontrolrapporten. Der udleveres et høringsbrev med bilag og en underskrevet kontrolrapport. Kontrolrapporten gennemgås mundtligt med jordbrugeren for at sikre, at årsagen til kontrolresultatet er forstået. I høringsbrevet gives 14 dages frist for indsendelse af bemærkninger til distriktskontoret. PBK udskriver høringsbrevet med eller uden et afsnit om KO, afhængig af overtrædelsen. Hvis status i punkt 2e er??? betyder det, at et eller flere felter mangler udfyldelse eller der er J i punkt 41. Kontrollen kan ikke afsluttes. Der vil i dette tilfælde ikke være kryds i felterne 2a, 2b og 2c. For at få oplysninger om, hvilke felter, der mangler udfyldelse trykkes på status i forsidebilledet i PBK. Hvis der mangler oplysninger, kan der skrives en forklaring i feltet pkt. 10 Yderligere oplysninger, og kontrolrapporten kan overføres til Sorgenfri, hvorfra videre sagsbehandling udføres. Dette bør kun ske efter forudgående telefonisk aftale med Miljø, da jordbruger ikke har fået afslutnings- eller høringsbrev. Punkt 25 Her skal kontrolrapporten underskrives af dig inden udlevering til jordbruger. Status Knappen Status findes på forsiden af PBK-harmoni. I status kan resultatet af den udførte kontrol kontrolleres. Der vises status for kontrollen, om sagen kan afsluttes, eller om der skal foretages høring. Der vises hvilke fejl, der er sket i udførsel af kontrollen, f.eks. hvilke felter, der ikke er udfyldt. Endvidere vises hvilke overtrædelser, der medfører bemærkninger eller høring. Afslutning af høringssager i distriktet Kontrolrapporter, hvori der er rapporteret formelle fejl under punkterne 5, 6, 8 og 9, kan efter endt høring afgøres i distriktet. Kontrolrapporter, hvori der er rapporteret fejl under punkt 8 kan efter endt høring afgøres i distriktet, hvis der ikke foreligger en overtrædelse af harmonireglerne. Efter høringsfristens udløb færdigbehandler du rapporter enten på baggrund af de foreliggende oplysninger (hvis høringssvar ikke modtages) eller på baggrund af høringssvar, som i så fald indgår i sagsbehandlingen. Hvis sagen herefter er OK afsendes afslutningsbrev: SMJ_KHR09_afs eller SMJ_KGR09/KHR09_afs. Punkt 5 Hvis formkravene under punkterne 5h1 efter høring fortsat ikke er opfyldte gives en påtale ved at fremsende brevet: SMJ_KHR_ CVR_nr. mangler på forpagtningsaftaler. 72

75 Punkt 6 Hvis formkravene under punkterne 6e og 6f1-3 efter høring fortsat ikke er opfyldte gives en uformel påtale ved at fremsende brevet: SMJ_KHR_ Skriftlig forpagtningsaftale mangler SMJ_KHR_ CVR_nr. mangler på forpagtningsaftaler SMJ_KHR_ Gyldighedsperiode mangler på forpagtningsaftaler SMJ_KHR_ Dato mangler for indgåelse af forpagtningsaftaler Kontakt SMJ for information om brevene hvis skabelonen ikke findes i Captia. Punkt 8 Særreglen om 2,3 DE/ha For at bruge undtagelsen skal der på kontroltidspunktet foreligge mindst en af følgende dokumentation: Kryds i feltet Har du anvendt det særlige harmonikrav på 2,3 DE/ha (felt 403) eller kryds i feltet Ønsker du at anvende det særlige harmonikrav. i 2008/09 (felt 405 på GR09!) eller foreligger en erklæring om, at der ikke er udbragt husdyrgødning i perioden 31. august 2008 til 1. marts Ved overtrædelser af kravene 8a til 8e1a overføres sagen til SMJ. Punkt 9 Jordprøver Hvis høringssvar ikke ændrer på, at der mangler jordprøver eller at prøverne er taget senere end den 31. juli i det 3. år, men før den 1. januar i den efterfølgende planperiode overføres sagen til SMJ Skabeloner Vær opmærksom på, at såfremt der er givet en påtale tidligere, indenfor de sidste to planår, skal kontrolrapporten videresendes til SMJ, som færdigbehandler sagen. I nedenstående oversigt er standardbreve i Captia, henvisning til kontrolrapport samt fordeling af afgørelser i distrikterne og SMJ i 2006 beskrevet: Skabelon SMJ_KGR08/KHR09_ ekstra_bilag SMJ_KHR09_ Afs SMJ_KGR09/KHR09 afs SMJ_KHR09_afs_efter_høring SMJ_KGR09/KHR09 afs_efter høring SMJ_KGR/KHR_ Genhøring Tilknyttede overtrædelser Skabelon med skanningsforklæde til ekstra bilag, der lægges på sagen Afslutningsbrev i sager, der afsluttes på kontoret Afslutningsbrev for både gødning og harmonisager, der afsluttes på kontoret Afslutningsbrev i sager, der efter høring viser sig at være OK Afslutningsbrev for både gødning og harmonisager, der efter høring viser sig at være OK Ny høring Disse skabeloner findes ikke endnu. Kontakt SMJ når du har brug for en af dem. Skabelon Tilknyttede overtrædelser SMJ_KGR09/KHR_ ekstra_bilag S 73

76 Skabelon SMJ_KHR_ Gødningskvitteringer mangler Kontakt Miljø SMJ_KHR_ CVR-nr. mangler på gødningskvittering Kontakt Miljø SMJ_KHR_ Modtagers underskrift mangler på gødningskvittering Kontakt Miljø SMJ_KHR_ Forhold mellem N og DE ikke rimeligt Kontakt Miljø SMJ_KHR_ Påtale for manglende ajourføring Kontakt Miljø SMJ_KHR_Påtale for manglende erklæring Kontakt Miljø SMJ_KHR_Påtale for sent udtagne jordprøver Kontakt Miljø SMJ_KHR_ Gødning afsat til ikke registreret virksomhed Kontakt Miljø SMJ_KHR_ Skriftlig forpagtningsaftale mangler Kontakt Miljø SMJ_KHR_ CVR_nr. mangler på forpagtningsaftaler Kontakt Miljø SMJ_KHR_ Gyldighedsperiode mangler på forpagtningsaftaler Kontakt Miljø SMJ_KHR_ Dato mangler for indgåelse af forpagtningsaftaler Kontakt Miljø SMJ_KHR_ Indskærpelse for overtrædelse af harmonikrav Kontakt Miljø Tilknyttede overtrædelser Gødningskvitteringer mangler. CVR-nr. mangler på gødningskvittering. Modtagers underskrift mangler på gødningskvittering. Forhold mellem N og DE ikke rimeligt. Mangler X for anvendelse af undtagelsen i GR og/eller GP Erklæring foreligger ikke og der er ingen harmoniovertrædelse. Prøvetagningsdato senere end 31.juli i det 3. år. Gødning afsat til ikke registreret virksomhed. Skriftlig forpagtningsaftale mangler. CVR_nr. mangler på forpagtningsaftaler. Gyldighedsperiode mangler på forpagtningsaftaler Dato mangler for indgåelse af forpagtningsaftaler Indskærpelse for overtrædelse af harmonikrav (1,5 3,0 ha) 74

77 Del IV: Tillæg Tillæg A: Tillæg B: Tillæg C: Tillæg D: Tillæg G: Tillæg H: Tillæg I: Tillæg J: Tillæg K: Tillæg L: Tillæg N: Tillæg O: Tillæg Q: Tillæg R: Tillæg T: Tillæg U: Tillæg V: Tillæg X: Tillæg Y: Tillæg Z: Kontrolforberedende skema. Beregning af græsnorm når græsningstryk ikke er opfyldt Jordtypeskala Bilag til korrektion af mælkeydelse for kvæg Gødning fra dyr på græs indtastning i PBK Omregningsfaktorer for sjældne husdyrarter Opslag i IT-systemer: Leverandørregister (LR), Marker (GLR), Gødningsregnskab (GHI) Vægt/alder relation for slagtekvæg og ungtyre Beregning af harmoniforholdet (eksempel fra Vejledningen) N/DE forhold for dyretyper, uden korrektioner Krav til brødhvededokumentation Bødeberegningsmodel Alder/vægt relation på polte Uddybning af forholdet mellem N og DE i forarbejdet husdyrgødning Beregning af antal dyr for kvægbesætninger Opgørelse fra Dansk Kvæg udsendt til jordbruger Data der kan fremskaffes inden kontrolbesøget Højere forventede udbytter Udregninger af antal dyr og DE detaljeret for alle dyretyper Betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha afklarende spørgsmål 75

78 Tillæg A: Kontrolforberedende skema Vælg: Public Folders/Afdelinger//VAKS/ kontrolforb_rapport_miljoe. Tryk på Schedule og derefter på Parameters. Tryk på Værdien under Value hvorved du kommer til et skema, hvor du kan indtaste CVR-nummeret. Tryk først på Remove All. Derefter taster du cvr-nummeret i den lille rubrik og trykker på pilen for at overføre det til den store rubrik. Der kan skrives flere CVR-numre som overføres et ad gangen. Tryk på OK. Tryk på Schedule 76

79 Tillæg B: Beregning af græsnorm, når græsningstryk ikke er opfyldt - KGR skema 1c, 1d Hvis jordbruger har græsmarker, der efter slæt ikke afgræsses tilstrækkeligt eller hvor forbrug ikke kan dokumenteres, har jordbruger brugt uberettiget meget N og N-normen skal reduceres. Beregningerne dertil udføres i skema 1c (indtastning af slætarealer) og i skema 1d (græssende dyr) Slæt: Forbrug og/eller salg af slætgræs skal kontrolleres. (Wrapballe: normalvægt ca. 400 kg/stk. á ca. 3-3,5 kg/fe = ca. 130 Fe/balle) PBK har et problem med afrunding af antal slæt, når der kræves 3 slæt. Det kan give en lille forskel i Krav til afgræsning. Når du indtaster antal slæt, skal du derfor i stedet for 1, 2 og 3 indtaste 1,01 eller 2,02 eller 3,03. Græssende dyr skal være de dyr, der vitterligt græsser på markerne. Skriv IKKE ukritisk alle husdyrene ind. Dette er VIGTIG for en RIGTIG beregning af normen. Sammenligning: Nå du har udfyldt skema 1d med græssende dyr og på skema 1c har indført arealerne med slæt samt antal slæt der er taget, beregner PBK i skema 1c to tal: Græssende dyr i alt, DE og Krav til afgræsning i alt, DE Er tallet krav til afgræsning i alt større end græssende dyr i alt, så har jordbruger ikke det nødvendig antal græssende dyr og har brugt uberettiget stor N-mængde. N-kvoten til græsmarkerne skal sættes ned. Dette gøres ved at dele marken i en del med den kvote som jordbruger har brugt, og en del som gives en lavere kvote. Det kan gøres på 2 måder: en del af marken eller hele marken gives et niveau lavere end den jordbruger har valgt, en del af marken gives 0-kvote. Denne metode kan give større N-norm, men bruges kun, hvis der ikke er harmoniproblemer. Hvis der er taget slæt på noget af marken kan antal ha med maksimalt antal slæt beregnes, og marken deles i en mark med maksimalt antal slæt, og en mark med afgræsning inden du udfører ovennævnte beregning. Se nedenfor om hvordan du kan dele marken. Til beregning af antal ha græs, der ikke kan få kvote kan du bruge følgende formel: Formel til beregning af ha der skal have lavere kvote (Krav til afgræsning i alt Græssende dyr i alt)¹ = ha der skal have lavere kvote Forskel i minimum græssende DE/ha for de græstyper der bliver brugt² ¹ Krav til afgræsning i alt Græssende dyr i alt = Antal DE der mangler for at opfylde norm ² Se Vejl. 2008/09 s. 67 oversigtstabel. F.eks.: Hvis afgrødekvoten er 252 og skal sættes ned til 251: 0,9 DE/ha - 0,5 DE/ha dvs. 0,4 DE/ha Hvis der gives 0-kvote: 0,9 DE/ha 0, dvs 0,9 DE/ha 77

80 Hvis der er flere forskellige typer marker der bør normreduceres, virker formlen ikke. Kontakt SMJ hvis du er i tvivl. Procedure til regulering af græsmarker, så N-kvoten opfylder udnyttelseskravet. Når du ved hjælp af ovenstående formel har beregnet det antal ha, der skal have lavere kvote, skal du opdatere markerne i skema 1a. 1. Beregn med formlen ovenfor det antal ha, der skal have lavere kvote 2. Gå derefter tilbage til skema 1a. 3. Find en mark du kan dele i én del med original kvote og én del med lavere kvote: Fra marken der skal deles fjerner du det beregnede antal ha. Derefter sætter du en ny mark på og kalder den det samme marknummer med en kommentar. F.eks: deler du mark 5, kan du kalde den nye mark for 5-delt. (Ny linie indsættes således: markér linien under marken helt fra venstre mod højre og tryk på Ny) Du giver marken størrelse som det beregnede antal ha og den lave kvote, som du brugte i formlen. 4. Gå igen til skema 1c. Kontrollér antal ha med slæt og kontroller derefter at Græssende dyr i alt og Krav til afgræsning i alt er ens. (Hvis Krav til afgræsning i alt er mindre end Græssende dyr i alt, har landmanden fået for lidt kvote, dvs. arealet med en lavere N-norm er for stort.) Forslag til lavere græskategori 263 græs uden kløver 260 kløvergr. <50% 268 kløvergr <50% 267 kløvergr meget 266 Kløvergræs ekstremt 257 perm.græs uden kløver 256 perm.græs>50%kl. 261 kløvergræs >50% kl. 255 perm græs <50% kløver Marken deles Marken deles lavt udb 252 Perm græs normalt udb lavt udb 251 Perm græs lavt udb lavt udb 250 Perm. græs meget lavt udb Eksempel: Beregning af antal ha med lavere kvote: Med N-kvote til hele marken: Mark 6 har oprindelig en størrelse på 10 ha og dyrkes med græs uden kløver i omdrift (263). Der er 14,6 DE der græsser marken. Ingen slæt. o Lavere N-kvote opnås ved fx Kløvergræs under 50% (260). Formel: (21,0 DE 14,6 DE) / (2,1 DE/ha 1,9 DE/ha) = 6,4/0,2 = 32 ha Da 32 ha er større end selve marken, er kvoten stadig for høj. o Bruges kvote Perm. Græs med norm. udb. (252) ser formlen således ud: Formel: (21,0 DE 14,6 DE) / (2,1 DE/ha 0,9 DE/ha) = 6,4/1,2 = 5,3 ha Den 10 ha store mark skal deles i en mark med kvote (263) på 4,7 ha, og en på 5,3 ha med den lavere kvote (252). Med 0-kvote: Mark 1 på 1 ha med kløvergræsudlæg efter grønkorn, har et græsningstrykkrav på 1,4 DE/ha. o Jordbruger har 1 dyreenhed til rådighed. 78

81 o Marken opdeles i PBK i mark 1 på 0,7 ha (1,0 DE / 1,4 DE/ha = 0,7 ha) med afgrøden kløvergræsudlæg og o mark 1-delt på 0,3 ha, som indtastes under Ny, Anden afgrøde, som kløvergræsudlæg med normen 0 kg N. o Herved er græsningstrykkrav på min.1,4 DE/ha) opfyldt, og jordbruger er blevet tildelt sin berettigede norm. Kontakt Miljø hvis du er i tvivl. 79

82 Tillæg C: Jordtypeskala Jordklassificering i Danmark Teksturdefinition for jordtype Symbol Farve på kort djfgeodata JBnr. Vægtprocent % af dyrket Angivet med teksttype Ler Under 2 µm Silt 2-20 µm Finsand µm Sand, i alt µm Humus 58,7 % C Grovsandet jord GR.S. Grovsandet Under jord Finsandet jord F.S. Finsandet jord Grov lerblandet GR.L.S. Lerblandet sandjord sandjord Fin lerblandet F.L.S. Lerblandet sandjord sandjord Grov sandblandet GR.S.L. Sandblandet lerjord lerjord Fin sandblandet F.S.L. Sandblandet lerjord lerjord Lerjord L. Lerjord Svær lerjord SV.L. Svær Lerjord Meget svær M.SV.L. Svær Lerjord Lerjord Siltjord SI. Finsandet jord el. Lerblandet sandjord 100 Humus HU. Humusjord 11 Over 10 7 Speciel jordtype SPEC. Ikke klassificeret 12 areal i Danmark På Internettet findes jordtype via bloknummer på: Øverste knap til venstre viser opdelingen af jordtyper, og det nederste forstørrelsesglas bruges som søgefunktion på bloknummer. 80

83 Tillæg D: Bilag til korrektion af mælkeydelse for kvæg Når der anvendes type 1 korrektion for mælkekvæg, skal det markerede tal på nedenstående bilag anvendes som et udtryk for mælkeproduktion (kg mælk). 81

84 Tillæg G: Gødning fra dyr på græs indtastning i PBK Harmoniareal: MVJ fra , >0,2 DE: Ikke harmoniareal: MVJ fra , <0,2 DE: MVJ fra og samt andre aftaler, hvor arealet ikke er harmoniareal, udføres som <0,2 Jordbrugers dyr Anden mands dyr Harmoni: > 0,2 DE Ikke harmoni: < 0,2 DE Harmoni: > 0,2 DE Ikke harmoni: < 0,2 DE Arealer Jordbrugers arealer KGR/1a: mark med kvote³* KGR/2a: dyr¹* med dybstrøelse KGR/2a: dyr²* med rigtigt staldsystem KGR/2c: afsat kgn udbragt som dybstrøelse og som gødning fra staldsystemet KHR/2c: ingen indtastning KGR/1a: mark uden kvote KGR/2a: dyr korrigeres for MVJ KHR/2c: Græsende dyr indtastes KGR/1a: mark med kvote³* KGR/2b: modtaget (B1/græsningsaftale) KGR/2c: modtaget kgn udbragt som dybstrøelse KHR/2c: ingen indtastning KGR/1a: mark uden kvote KGR/2b: modtaget (B1/græsningsaftale) KGR/2b: pseudoafsat, type MVJ KHR/2c: ingen indtastning Anden mands arealer KGR/2a: alle dyr med rigtigt staldsystem KGR/2b: B1 erklæring på afsat kgn og DE KHR/2c: ingen indtastning ¹*Antal dyr på græs med dybstrøelses staldsystem: (antal mrd på græs/12) x antal dyr ²*Antal dyr med rigtigt staldsystem: Antal dyr - ¹*Antal dyr ³*Kvoten er lig mængden af afsat kgn ganget med udnyttelsesgraden fra ¹*Antal dyr eller B1. Bemærk: For brakarealer, der afgræsses lovligt efter 31. august, kan gødningen ikke fratrækkes. For arealer, der tilhører en ejer uden cvr-nr, skal der alligevel skrives J i RG og underskrift, for at afsætningen medtages, og der ikke gives ko på afsætning, ko-krav Skriv evt. en kommentar derom i pkt

85 Tillæg H: Omregningsfaktorer for sjældne husdyrarter Husdyrart Enhed Antal til 1 dyreenhed Dyreenheder pr. dyr Struds (0-3 mdr.) kyllinger Prod.dyr 265 0,0038 Struds (3-12 mdr.) kyllinger Prod.dyr 13 0,077 Struds (3-14 mdr.) slagtekyllinger Prod.dyr 11 0,091 Struds 12 mdr. æglægning Opdræt 9 0,111 Struds voksen 1 hun 1 årsdyr 8 0,125 Struds voksen han 1 årsdyr 7 0,143 Emu 2 (0-3 mdr.) kyllinger Prod.dyr 795 0,0013 Emu (3-12 mdr.) kyllinger Prod.dyr 38 0,026 Emu voksne 1 årsdyr 22 0,045 Kanin 3, angora 75 0,0133 Kanin, hobby 150 0,0067 Hare 80 0,0125 Fasan 4, høner Avlsdyr 150 0,0067 Fasan 5 Opdræt , Agerhøns 6 Avlsdyr 225 0,0044 Agerhøns Opdræt , Vagtel 7 Avlsdyr 450 0,0022 Vagtel Opdræt , Chinchilla 8 Avlsdyr 80 0,0125 Mårhunde (Finnracoon) 9 Avlsdyr 15 0,067 Geder 10 Avlsdyr 8 0,125 Hjorte > 15 mdr. 4,5 0,22 Hinder > 15 mdr. 5,4 0,185 Unge hjorte 3-15 mdr. 7,1 0,14 Unge hinder 3-15 mdr. 8,3 0,12 Årshind 5,3 0,189 Dådyr 9,1 0,11 Produktion af N beregnes til 100 kgn pr. DE 1 Ved de voksne dyr forudsættes det, at der gives vedligeholdelsesfoder i 4 mdr. og æglægningsfoder i 8 mdr. om året. 2 Emuer æder en tredjedel af den mængde foder, strudse æder. 3 Enhed udregnet efter årlig gød. produktion på 120 kg fast gød., og 180 liter urin. 4 Udregnet på baggrund af foderenheder, da fasaner går udenfor hele året. Avlsdyr sammenlignes med høns. 5 Sammenlignes med hønniker. Opdrættet sættes ud i naturen. 6 Det skønnes, at der går ca. 2/3 fasan til en agerhøne. 7 Man regner med, at der går 3 til 1 fasan. 8 Tal fra Dansk Pelsdyravl, udregnet på baggrund af kendskabet til mink og chinchilla i almindelighed. 9 Man sammenligner 1 mårhund med 1 ræv. 10 Man sammenligner 1 ged med 1 får. Kilde: Landbrugets Rådgivningscenter, Leif Knudsen. 83

86 Tillæg I - del 1: Opslag i Leverandørregister (LR) Det er i Leverandørregisteret muligt at fremsøge leverancer til jordbruger. Du skal logge på med din kode og pasword. Se instruks på intranettet under: Forside Kontroller Kontrolinstrukser Instrukser fra SMJ Hjælpemidler og kvikguides. 84

87 Tillæg I del 2: Opslag om marker (GLR) Vejledning til GLR udskrift (markoplysninger) 85

88 86

89 Tryk på GLR 87

90 88

91 Tillæg I del 3: Gødningsregnskab (GHI) Skriv landbrugsindberetning.dk i browservindue. Log på med din rpdxxxx bruger-id og følgende vindue vises: 89

92 Der indtastes CVR-nr. og følgende vindue vises: Vælges indberetninger (historik) vises dette vindue, hvor GR og eventuel kvægindberetning kan ses og printes. 90