LANDBO NORD MIT. Nye rutiner skaber resultater... Side 5. Mælkeproduktion - fortid eller fremtid Godt samarbejde bag fornem pris

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDBO NORD MIT. Nye rutiner skaber resultater... Side 5. Mælkeproduktion - fortid eller fremtid Godt samarbejde bag fornem pris"

Transkript

1 MIT LANDBO NORD Til samtlige jordbrugere Foreningsblad for Landboforeningen Nordjylland Nr. 04 / NOVEMBER 2012 Læs i dette nummer: Landbrug & Fødevarer fik nyt formandskab Mælkeproduktion - fortid eller fremtid Godt samarbejde bag fornem pris Nye rutiner skaber resultater... Side 5

2 MIT LANDBO NORD Mit LANDBONORD udgives af: LandboNord Erhvervsparken Brønderslev Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse. Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Karin Møller Larsen (Kvæg) Merete L. Andersen (Svin) Søren L. Simonsen (Planter) Søren Peider Hansen (Økonomi) Anna Birgitte Thing (Miljø) Inge G. Jensen (Administration) Sanne Holm Nielsen, Kommunikationskonsulent Indhold Den nye forening 9 Danske Vandløb Nye rutiner 5 skaber resultater Landbrug & Fødevarer 12 fik nyt formandskab Fotos: LandboNord, Colourbox m.fl. Grafisk produktion: Novagraf A/S Mælkeproduktion 16 fortid eller fremtid Annoncespørgsmål rettes til: Novagraf a/s, Gitte Hjørringgaard Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Torsdag den 14. marts Stævninger af Staten Godt samarbejde 18 bag fornem pris

3 LEDER Håb og udfordringer forude af formand Niels Vestergaard Salling, Udfordringerne er mange i dansk landbrug, såvel som de er i mange andre erhverv og i mange andre lande. Finanskrisen er ikke ovre og er heller ikke på vej dertil ifølge mange økonomiske eksperter. Massefyringer i bankerne, SAS, Vestas og mange andre virksomheder hører til dagens orden. Bidragssatserne stiger og udgifterne til el, varme og foder drøner derudaf, mens indtægterne halter bagefter. Men der dog tændt lidt håb. Det lader til, at politikerne langsomt begynder at forstå, at man ikke bare kan pålægge erhvervslivet den ene byrde efter den anden, uden at det har konsekvenser for konkurrenceevnen og antallet af arbejdspladser. Efter tre års hårdt arbejde er det nu lykkedes Landbrug & Fødevarer at få Folketinget til at trække fedtog sukkerafgifterne tilbage. Hurra for det! Det er da en start, for der er langt endnu, og meget der skal gøres. Fusioner skal have tid til at komme på plads Politik tager meget længere tid, end vi som erhvervsfolk og landmænd har tålmodighed til, men det er tilsyneladende kun ved tålmodighed og stædigt pres, at vi får ændret politikken i vores erhverv. Derfor er det også vigtigt, at man fortsat støtter LandboNords politiske indsats ved at betale sit kontingent til LandboNord, ellers mindskes den politiske indsats i det nordjyske. Det kan godt være, at man som landmand synes, at Landbrug & Fødevarers resultater har været for ringe, men det hjælper jo ikke at straffe LandboNord for det ved ikke at betale kontingent. Jeg hører ind imellem, at Landbrug & Fødevarer er skyld i de sidste 25 års dårlige politik, men Landbrug & Fødevarer har kun eksisteret i tre år. Landbrug & Fødevarer blev netop dannet, fordi de folkevalgte dengang kunne se, at vi ikke fik resultater nok igennem, når vi var delt op i de mange forskellige brancher. Fusioner skal have tid til at komme på plads, det ved alle dem, der har været med til de gennemførte fusioner imellem foderstoffer, slagterier, mejerier og landboforeninger. Historisk chance for at vende den politiske indstilling Jeg tror på, at vi politisk er på vej mod bedre tider med den ny formand Martin Merrild og den nye næstformand Lars Hvidtfeldt. Søren Gade er også forholdsvis ny på posten, og under ham er indsat et nyt ledelseslag - altså stort set et helt nyt hold, og dette må give resultater. Men husk nu, at politik tager tid, også selvom vi hverken har råd eller tålmodighed til at vente. Det der taler for, at vi nu kan opnå resultater er jo, at der er økonomisk krise, samt at Danmark mangler indtjening og arbejdspladser samtidigt med, at vi som samlet erhverv virkelig leverer resultater. Det, der før talte imod politiske resultater, var god økonomi i Danmark og mangel på arbejdskraft. Før betød det derfor ikke så meget, om der blev tabt arbejdspladser i landbruget, for der var arbejde nok i de andre typer virksomheder. Det er som sagt modsat nu, og vi har en historisk chance til at få vendt den politiske indstilling til vores erhverv. Fremtiden er ikke så sort Kampagnen fremtiden er ikke så sort som den har været, har haft succes, og 73,5 % af danskerne mener, at vi som erhverv er en del af fremtidens Danmark. Vi har slet ikke så mange imod os, som vi sommetider går og fortæller hinanden. Åbent Landbrug er et eksempel derpå. Flere og flere danskere ser på landbrug den 3. søndag i september, på kødkvægsdagen, økologisk dag og åbent hus hos minkavlerne etc., så derfor skal vi forsætte med at åbne vores stalde for resten af befolkningen. Vi har nemlig intet at skamme os over, men det er derimod tiden til at rette ryggen og tro på fremtiden. Indflydelsen bevaret Efter delegeretmødet står det klart, at LandboNord har bevaret sin indflydelse på landsplan. Vi sigtede efter at få mere indflydelse via min opstilling til viceformandsposten. Det lykkes desværre ikke, og derfor fik vi i denne omgang, ikke styrket vores indflydelse.. og dog. Vi havde satset på Martin Merrild som formand, og han blev valgt. Da vi sidste gang støttede Niels Jørgen Pedersen, står det dermed status Q. Undertegnede tabte viceformandsvalget, men til gengæld er vinderen af valget Lars Hvidtfelt. Han er et af de bestyrelsesmedlemmer, som Niels Pedersen Qvist og undertegnede arbejder bedst sammen med, så måske er det en styrkelse af vores indflydelse der. Niels Pedersen Qvist blev genvalgt som landsformand for deltidslandmændene på deres landsformandsmøde i oktober, og undertegnede blev på delegeretmødet genvalgt til regionsformand. Dermed har vi bevaret vores bestyrelsespladser, og da vi også fik Henrik Dalgaard fra Agri Nord valgt ind på den fritvalgte post igen, har de nordjyske landboforeninger bevaret deres muligheder for politisk indflydelse. Derudover er Jens Myhren blevet formand for Danske Vandløb på landsplan, og han gjort et kæmpe stykke arbejde for, at foreningen skal få succes. Vi skylder vores naboforening LandboThy en stor tak for støtten til både vores fælles formands kandidatur og til undertegnedes opstilling til viceformandsposten og regionsposten. Tak til Agri Nord for opbakningen til formandskandidaten Martin Merrild og til undertegnedes regionspost. Delegeretmødet var et af de bedste, jeg har deltaget i. Der var masser af debat og spænding ved både valgene og ved ministrenes indlæg. Begge ministre var imødekommende, og det er godt, at de nu ser, at målrettet miljø- og naturindsats er den rigtige vej at gå. Landbrugs- 3

4 kommissionens formand Jørgen Jespersen bakkede dette synspunkt op og understregede, at det er vigtigt at holde fokus på målet, som er en målrettet indsats overfor miljø og natur, således at der bevares mest mulig landbrugsjord til produktion. Dermed bevarer man flest mulige arbejdspladser og øger konkurrenceevnen for landmændene og dermed også Danmarks konkurrence evne. Arbejdet med LandboNords strategiplan ruller videre. Nu har bestyrelsen udstukket rammerne for forretningen, og det er nu op til ledelsen - sammen med medarbejderne - at få sat nogle mål og delmål, som løbende skal indfries i de kommende tre år for at kunne leve op til bestyrelsens forventninger til strategien. På foreningens vegne skal bestyrelsen nu snart godkende konklusionerne, således at foreningens politiske arbejde bliver endnu bedre, end det er i dag. Vi skal ikke læne os tilbage i tilfredshedssædet, men derimod læne os frem og arbejde for fuldt tryk for vores kollegaers og egen skyld, så vi medlemmer kan få de bedst mulige vilkår at drive landbrug under. Der er hårdt brug for en bedre indtjening ude på bedrifterne, ligesom kontrollen og bureaukratiet skal reduceres væsentligt, så vi får vores konkurrenceevne tilbage. Med bedre rammevilkår kan vi levere 30 milliarder i eksportindtjening, men det kræver bedre vilkår for både fødevarevirksomhederne og især til primærlandmanden. Vi skal have indtjeningen op, ellers kan vi ikke levere varen. LandboNords folkevalgte skal være klædt bedst muligt på, når de varetager deres egne og kollegaernes interesser, og derfor har vi indført tvungen uddannelse af bestyrelsesmedlemmerne og regner med at brede det ud til resten af de folkevalgte. Dette gennemføres ud fra devisen, at enten gør du dit bedste for at fremme vilkårene for de danske landmænd, eller også er du ikke en del af holdet af respekt for medlemmernes tillid. Flere store udfordringer venter Den næste store udfordring efterafgrøderne - ligger lige foran os. Ministeren har bedt om forslag, og det har hun fået, blandt andet tidligt sået hvede samt flere andre forslag som stenrev og minivådområder. Det har vi kun fået en måned til, og nu vil det så vise sig, om hun vil godkende vores fælles forslag. Derudover er der udfordringer med hensyn til den økonomiske situation for især svine- og kvægfolk, resten af vandplanerne, finansieringsproblemerne for de unge landmænd og dem, der vil modernisere eller udvide deres bedrift, miljøgodkendelsesloven og hele debatten om målrettet natur- og miljøindsats, konkurrenceevne, kontrollen osv. Jo, der er bestemt nok at arbejde med! Til sidst vil jeg ønske jer alle en glædelig jul samt et godt nytår sammen med håbet om en forbedring af vort erhvervs økonomi og rammevilkår i Indstil din kandidat til prisen for Godt Landmandskab Har du et forslag til en landmand, en landmandsfamilie eller en medarbejder, som du synes har gjort det godt og vist et godt landmandskab, kan du indstille ham/hende/dem til at modtage LandboNords pris for godt landmandskab. For at indstille en kandidat skal du udfylde et skema, som du kan få ved at henvende dig til Doris Nielsen i LandboNords medlemsservice på eller på Send os skemaet senest torsdag den 10. januar Kredsbestyrelserne udvælger prismodtagerne ud fra de indkomne forslag. Selve prisoverrækkelsen finder sted på hvert af de fem kredsårsmøder den 13. februar Indstil din kandidat Landbonord 4

5 Nye rutiner skaber resultater For høj dødelighed i farestalden kan mange svineproducenter nikke genkendende til, og hos Poul Grøntved fra Karup ved Sæby er det ingen undtagelse. I hans besætning lå dødeligheden på næsten 17 procent, så da han hørte om muligheden for at gennemføre et farestaldkursus i samarbejde med LandboNord og dyrlægen, slog han til. Et lille års tid efter initiativerne blev søsat, taler resultaterne nu sit tydelige sprog. Læs hele historien på de følgende sider. 5

6 Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, Resultater af rådgivningsforløb Poul Grøntved har drevet svineproduktion på gården Tveden siden 1996, hvor han overtog gården fra sine forældre. Han har i dag 840 årssøer og producerer ca grise om året, hvoraf ca. to tredjedele bliver solgt som 7 kg grise og de resterende ved 30 kg. I forbindelse med en fordobling af soholdet i 2007 sanerede han besætningen, og rene SPF-søer blev sat ind i begyndelsen af Til ejendommen hører også 120 ha, og Poul har 3-4 fuldtidsmedarbejdere, der arbejder på bedriften. Ikke tilfreds med farestald Efter saneringen af besætningen var Poul Grøntved dog ikke helt tilfreds med tingenes tilstand i farestalden. Jeg syntes ikke rigtigt, at søernes evne til at passe grisene og til at producere mælk var god nok, og det viste sig jo også i den høje dødelighed blandt pattegrisene på 16,6 procent, fortæller Poul Grøntved. Jeg havde dog hele tiden en mistanke om, at vores vådfoder bar en del af skylden for den høje dødelighed. Derfor brugte jeg sammen med mine medarbejdere også meget tid og mange penge på at rengøre anlægget. Der blev også tilsat syre for at få den rigtige ph-værdi i anlægget, men lige lidt hjalp det, tilføjer han. Så da Poul en dag via en ERFA-gruppe hørte om LandboNords farestaldkurser, som bliver lavet i samarbejde med dyrlægen, var han parat til tage kampen op, og forløbet blev sat i gang i begyndelsen af Fokus på vådfoderanlægget På opstartsmødet blev det aftalt, at vådfoderanlægget skulle have et tjek - og til at gøre det, blev der aftalt at tage kontakt til Jens Korneliussen fra Svinerådgivning Vest, som har stor erfaring på området. Der er nu blevet indført en ny daglig rutine, der består i, at Poul Grøntved eller en af hans medarbejdere sørger for, at alt det foder, der står tilbage i rørstrengen i farestalden, bliver skubbet tilbage i blandetanken med foderet til de drægtige søer. At vi nu har indført denne rutine sikrer, at der er frisk foder i farestalden hver morgen, og det Antal levendefødte grise pr. kuld er steget fra 15 til 15,6. Antal dødfødte grise pr. kuld er faldet fra 2,2 til 1,6. Antal fravænnede grise pr. so er steget fra 12,8 til 13,4. Den samlede dødelighed i farestalden er faldet fra 16,5 til 13 procent. betyder faktisk, at søernes ædelyst er steget fra 7 til 9 FEso, hvilket øger deres mælkeproduktion til gavn for pattegrisen, fortæller svineproducenten. Derudover har vi installeret UV-lys i blandetanken, som er med til at forbedre hygiejnen, supplerer Poul Grøntved. Poul sørger for at skubbe foderet fra farestalden tilbage i blandetanken til foder til de drægtige søer. Antallet af fravænnede grise pr. so er steget fra 12,8 til 13,4. 6

7 Motivationen stiger hos alle medarbejdere, når resultaterne viser sig. Her ses Poul (th.) sammen med medarbejderen Claus. Flere forbedringer Udover indsatsen på vådfoderområdet er en række andre nye arbejdsrutiner også blevet indført i samarbejde med svinerådgiver Lars Winther. Fx split malkning, ingen bytning af grise efter tre levedøgn, tælle patter på søerne inden udligning, fokus på søer der tidligere har fået flere end tre dødfødte og gødningsimmunisering af gyltene, som har reduceret forekomsten af diarré i gyltekuldene. Derudover formaler Poul nu kornet til polte og søer grovere og har dermed reduceret Foder/fodring Vådfodring Pasning Dødfødte Målsætning Reduktion af smågrisedødelighed fra 16,5 % til 12 %. Aftale om en reduktion på min. 14,5 %. forekomsten af mavesår. I det hele taget er det bare en større fornøjelse at gå igennem stalden, når man kan se, at man får noget igen for indsatsen, uddyber Poul Grøntved. Resultater lod vente på sig I de første måneder efter de nye tiltag lod resultaterne dog vente på sig. Men allerede i andet kvartal var dødeligheden faldet til 12,3 procent. Det betød selvfølgelig rigtig meget for både mig og mine medarbejdere, at vi kunne se en effekt af de nye rutiner, for det Døde Farestier Behandlinger Polteflow Et overblik over den strategi, der ligger til grund for rådgivningsforløbet hos Poul Grøntved. motiverer jo til at fortsætte ad samme vej, siger Poul Grøntved, der også har en fornemmelse af, hvorfor resultaterne ikke slog igennem promte. Vi har netop fået taget blodprøver i besætningen, der viser, at den er PRRS-positiv, så når vi kigger tilbage, kan det passe med, at sygdommen var i udbrud i meget mild grad i første kvartal, og at resultaterne derfor har ladet vente på sig. Rådgivning er en god investering Selvom Poul Grøntved fortsætter med at finjustere de daglige rutiner for at skabe endnu bedre resultater, så har det allerede nu vist sig at være en rigtig god investering at få gennemgået de daglige arbejdsopgaver. Vi fravænner i dag 0,7 gris mere pr. kuld end før rådgivningsforløbet. Og med 2,2 kuld pr. so om året og med 840 søer, så bliver det til en væsentlig forbedring af bundlinjen, fortæller Poul Grøntved, der er meget tilfreds med hele rådgivningsforløbet. Hertil kommer besparelser på forbruget af syren, der bliver tilsat vådfoderet. Det betyder samlet set, at udgiften til rådgivningsforløbet er tjent hjem i tifold og det er efter bare et lille år, slutter svineproducenten fra Karup. 7

8 Læs mere på: Vi hjælper dig til en overskuelig handel Hos LandboGruppen giver vi dig det samlede overblik i alle faser - fra de første overvejelser om at købe eller sælge, til alle dokumenter er underskrevet, og handlen er afsluttet. Vores tværfaglige baggrund giver os de bedste forudsætninger for at rådgive dig, ikke kun om ejendommens værdi, men også om de muligheder, begrænsninger og potentialer fremtiden byder på. I Brønderslev er vi 2 lokale og veluddannede medarbejdere, der er medlem af Danske Ejendomsmæglerforening og en del af Dansk Landbrug - din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik og ikke mindst økonomisk tryghed. Vi holder os løbende ajour med landbrugets love og regler og i kraft af vores beliggenhed i LandboNord er vi samlet i ét hus med ca. 185 medarbejdere, hvis ekspertise vi har mulighed for at trække på. Via vores placering i LandboNord har vi en daglig kontakt til mange af de nordjyske landmænd. LandboGruppen er landmandens eget mæglerfirma. Siden starten i 2008 har LandboGruppen udviklet sig og er nu en førende aktør på markedet for handel med landbrugsejendomme. LandboGruppen er en sammenslutning af professionelle ejendomsmæglere med rødder i de danske landboforeninger. Derfor er LandboGruppen det naturlige valg, når du vil købe eller sælge landbrugsejendomme. Vores baggrund og tilhørsforholdet til Dansk Landbrugsrådgivning gør os til en del af et stærk netværk af eksperter inden for de landbrugsfaglige område. Kontakt LandboGruppen NORD ApS på telefon og aftal et møde, hvor vi gennemgår dine muligheder. Hans W. Henriksen Statsaut. ejendomsmægler MDE & Agrarøkonom Lynge Nielsen Statsaut. ejendomsmægler MDE & Valuar Erhvervsparken Brønderslev dk tlf

9 Som en reaktion på et større antal oversvømmelser de seneste år og i erkendelse af, at kommunernes vedligeholdelse af landets vandløb er blevet ændret og nedsat, har en række lodsejere nu etableret foreningen Danske Vandløb. Foreningen varetager interesser for lodsejere og grundejere, der er berørt af vandløb. Mål for Danske Vandløb At sikre lodsejernes økonomiske og anvendelsesmæssige værdier i forbindelse med vandløb. At sikre, at der altid tages natur- og miljøhensyn. Danske Vandløb Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, Danske Vandløb er kommet rigtig flot fra start, og siden oprettelsen i september 2012 har 15 lokale vandløbslaug foreløbigt meldt sig ind i foreningen. Det betyder, at Danske Vandløb nu samlet set repræsenterer mere end 4200 grundejere og lodsejere i hele landet. Den store tilslutning til foreningen er jo et udtryk for et behov, som eksisterer derude hos de grund- og lodsejere, der i gennem de seneste mange år har været hårdt plagede af oversvømmelser. Men også dem, der endnu ikke har været direkte berørt, men som frygter at blive det, hvis der ikke bliver gjort noget nu, siger formand for Danske Vandløb, Jens Myhren. Troværdig samarbejdspartner Vores fornemste opgave er at præge kommunerne og de centrale myndigheder i en retning, der er til gavn for vores medlemmer. Men samtidig er det uhyre vigtigt for os, at vi bliver betragtet som en troværdig samarbejdspartner, for ellers bliver der ikke lyttet til vores stemme, fortæller den nyudnævnte formand, der er meget glad for den store tilslutning, der allerede er til foreningen. Jens Myhren understreger derudover, at foreningens arbejde også omfatter at sikre, at der bliver taget natur- og miljøhensyn i forbindelse med vandløb, for som han siger: Man kan godt lede vand væk og have natur på samme tid. Lydhørhed hos myndighederne Vi tror på, at der er meget større sandsynlighed for at blive hørt, hvis vi går ind til opgaven med en dialogsøgende adfærd. Allerede nu er vi faktisk blevet taget meget positivt imod hos både kommunerne og hos Naturstyrelsen, fortsætter Jens Myhren. LandboNords næstformand Jens Myhren er blevet valgt som bestyrelsesformand for Danske Vandløb. Danske vandløb er desuden blevet høringsberettigede det vil sige, at foreningen bliver inddraget i myndighedernes beslutningsprocesser, når det gælder vandløb og deres vedligeholdelse. Sådan bliver du medlem Ønsker du at blive medlem af Danske Vandløb kan du melde dig ind i et af de lokale vandløbslaug, der er repræsenteret i Danske Vandløb. Du kan også læse mere om Danske Vandløb på En lokalt vandløbslaug Et af de steder, hvor der netop har været stiftende generalforsamling for et vandløbslaug, er i Jammerbugt Kommune. Og at dømme ud fra antallet af deltagere på generalforsamlingen, så interesserer vandløbslaugenes arbejde rigtig mange. I hvert fald var knap 100 grundejere og lodsejere mødt op, hvoraf ni blev valgt ind i vandløbslaugets bestyrelse. Frank Andersen, der er en af de ni bestyrelsesmedlemmer, har en forventning om at nå et medlemstal på ca. 150 i vandløbslauget. Desuden har Jammerbugt Vandløbslaug meldt sig ind i foreningen Danske Vandløb. 9

10 Motivation af medarbej af HR-konsulent Merete L. Andersen, Motivation er blevet en vigtig medspiller i jagten på succes i landbruget både for landmænd og deres rådgivere. Torsdag d. 20. september var 50 landbrugsrådgivere fra hele Danmark derfor samlet på Videncentret for Landbrug for at samle inspiration til, hvordan de kan motivere landmændene i deres daglige arbejde. For rådgiverne kan det være en udfordring, at få landmanden overbevist om, at han skal følge deres råd. Det går som oftest fint med at argumentere for nye tiltag på bedriften, men næste skridt, der handler om, at landmanden så også arbejder med rådet i dagligdagen, er straks sværere. Her er opgaven for rådgiveren, at få motiveret landmanden så meget, at han har lyst til at indarbejde de nye rutiner på bedriften, og det er den proces, som de 50 rådgivere har arbejdet med i dag, fortæller Eva Gleerup, Udviklingskonsulent hos VFL, som har arrangeret temadagen om motivation, som et led i projekt Løft bundlinjen. En af hovedpointerne på temadagen var, at man ikke kan motivere andre, man kan kun motivere sig selv. Og så kan man skabe et motiverende miljø omkring sig og være det eksempel, som andre får lyst til at følge. Mennesker, som andre får lyst til at følge, er blandt andet kendetegnet ved, at de har noget på hjerte, de ved, hvad de kan, og de udstråler det med hele deres person og væremåde. Derudover er de gode til at lytte, udviser respekt og åbenhed og værdsætter samarbejde. Kort sagt er de autentiske mennesker. En anden væsentlig pointe fra dagen var, at vi mennesker altid har et valg. Vi vælger selv vores indstilling både til os selv og vores omgivelser. Rådgivere skal motivere landmænd Motivation har aldrig før været et emne i landbrugskredse. Her har landmænd jo altid været drevet af en kæmpe passion for arbejdet med dyrene og dyrkningen af markerne, det frie liv på gården og det at arbejdsliv og privatliv er en integreret del af livet på en gård. Men i en tid hvor de fleste landmænd føler sig pressede på øko- Jeg har altid tænkt på HR, som noget langhåret snik snak, men nu kan jeg jo se, hvor godt det har hjulpet mig i min virksomhed. nomien, kan det være svært at holde energien intakt. De massive strukturændringer vi har oplevet de seneste år har betydet, at landmanden bruger tid og energi på meget andet end selve landbruget. De fleste har medarbejdere, som skal ledes, og her kommer motivation af de ansatte ind som et væsentligt element. Landmanden selv har også brug for at blive motiveret til at samarbejde om de råd, som rådgiverne præsenterer for ham, så der opnås effekt af rådgivningen, påpeger Eva Gleerup. Det synspunkt kan landmand Niels Kristian Oien fra Sæby nikke genkendende til på Temadagen, og han kunne fortælle de 50 rådgivere om sine erfaringer på området. Efter en større udvidelse kunne han mærke, at der var brug for at gå nye veje i virksomheden, da arbejdsopgaverne var blevet langt flere. Jeg oplevede, at jeg ikke havde tid til at tænke. Det kan lyde mærkeligt, men der 50 landbrugsrådgivere var samlet for at høre mere om motivation af landmænd. 10

11 dere var så travlt, at jeg ikke havde tid til at fordybe mig i min virksomhed, og tænke fremad på udvikling og strategi. Det havde jeg det ikke godt med, derfor gik jeg med i projekt Soliv, hvor vi satte fokus på HR, og jeg fik defineret min rolle i virksomheden, fortæller Niels Kristian Oien. HR er noget langhåret snik snak Resultatet blev blandt andet, at han ansatte flere medarbejdere, og dermed blev han frigivet til andre opgaver på et mere strategisk plan. Jeg har altid tænkt på HR, som noget langhåret snik snak, men nu kan jeg jo se, hvor godt det har hjulpet mig i min virksomhed. Jeg har fået nogle konkrete redskaber, der har gjort mig klogere på, hvordan jeg får det bedste ud af mine medarbejdere. Blandt andet udarbejdelse af DiSC-profiler for medarbejderne. Det har betydet, at vi alle ved, hvordan vi hver især er skruet sammen som mennesker, og hvordan vi skal kommunikere med hinanden, så alle yder det optimale, forklarer Niels Kristian Oien. Han har en svineejendom med 900 søer med 30 kgs produktion og driver 300 ha. Niels Kristian Oiens opskrift på hvordan han motiverer medarbejderne, er, at de skal tildeles ansvar og føle tillid fra chefen. Jeg veksler mellem at motivere den enkelte og motivere gruppen. De skal vide, hvad de er gode til, men jeg fortæller dem også, hvis de laver noget lort. Forskellen fra før og nu er bare, at nu ved jeg, hvordan jeg skal fortælle den enkelte medarbejder det, så de ikke taber ansigt og mister lysten til at lære. En anden pointe er, at jeg er tilstede. En lille ting, som at drikke kaffe med medarbejderne hver morgen, betyder, at jeg hele tiden er tilgængelig for dem. Samtidig fungerer jeg som bagstopper i praktiske opgaver, hvis det brænder på, understreger han. Få hjælp til løn-bøvlet! Få en lønserviceordning gennem LandboNord. Vi hjælper både landmænd, håndværkere, butikker og andre virksomheder med lønadministration. Med en lønserviceordning slipper du for besværet med: - Beregning af løn - Beregning af A-skat og AM-bidrag - Beregning af feriepenge og -dage - Udarbejdelse af løn- og oplysningssedler - Indberetning af alle løndata til skat Ring til LønService på tlf LandboNord 11

12 Martin Merrild takkede de delegerede for opbakningen, efter han var blevet valgt som ny formand for L&F. Foto: Peter Larsen Mette Gjerskov talte også til de delegerede på mødet i Messecenter Herning. Landbrug & Fødevarer Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, På årets Delegeretmøde i Herning den 7. og 8. november 2012 blev især førstedagen præget af stor spænding om, hvem der skal stå i spidsen for fremtidens Landbrug & Fødevarer. Både formandsog næstformandspost skulle besættes på ny, og intet var afgjort før de 464 delegerede satte deres kryds på stemmesedlerne. Inden selve valget aflagde den afgående formand Niels Jørgen Pedersen sin sidste beretning. I beretningen lagde han vægt på, at konstruktiv dialog med politikerne fortsat er vejen frem, når det gælder at opnå indflydelse på den politiske agenda. Derudover understregede han, at det er uhyre vigtigt, at det samlede erhverv taler med en stemme, for kun på den måde vil der blive lyttet til budskaberne alternativet er, at landbruget bliver irrelevant for sine omgivelser. Endelig beklagede han, som han har gjort ved andre lejligheder, at det er en skulderskade, der forhindrer ham i at fortsætte, fordi der netop nu er så meget på spil, og politikerne er ved at åbne døren på klem. Vi vil være et erhverv, som Danmark ikke kan undvære, afsluttede formanden sin tid som formand for Landbrug & Fødevarer. Mette Gjerskov talte til de delegerede Også Fødevareminister Mette Gjerskov havde i dagens anledning lagt vejen forbi Herning for at møde landbrugets delegerede. Hun opfordrede forsamlingen til at forsætte ad den dialogsøgende vej, og til stor glæde for deltagerne erkendte hun også, at landbruget er et af Danmarks vigtigste erhverv: I leverer cool cash og jobs, og I lægger mad på vores bord hver dag. Den position skal vi fastholde og styrke, sagde hun blandt andet. Martin Merrild ny formand Efter frokosttid skulle Landbrug & Fødevarers nye formand vælges ved et kampvalg mellem de to kandidater Martin Merrild og daværende viceformand Henrik Frandsen. Valget faldt på Martin Merrild, der vandt formandsvalget med 257 stemmer mod Henrik Frandsens 207. Den nyvalgte formand lagde vægt på, at han som formand vil prioritere, at L&F fortsat er i tæt kontakt med både politikere og den almindelige dansker. Vi skal hele tiden tale med omverdenen om vores bidrag til fremtidens samfund. Det er forudsætningen for, at vi kan flytte holdninger til gavn for både landbrugs- og fødevaresektoren og det danske samfund, sagde Martin Merrild. LandboNords formand stadig med i primærbestyrelsen LandboNords formand Niels Vestergaard Salling kandiderede egentlig til viceformandsposten i Landbrug & Fødevarer, men ud af de tre kandidater, der var stillet op til den post, var det Lars Hvidtfeldt, der løb med sejren. Jeg gik selvfølgelig efter posten og er derfor også lidt skuffet over, at det ikke lykkedes mig at blive valgt som viceformand. 12

13 LandboNords formand Niels Vestergaard Salling på talerstolen inden valget til viceformandsposten blev afgjort. Jens Myhren slog et slag for foreningen Danske Vandløb, som han er formand for. Kathrine M. Jensen understregede, hvor vigtigt det er at kommunikere i øjenhøjde med sin modtager og opfordrede i øvrigt til, at bakke op om det nye formandskab i Landbrug & Fødevarer. fik nyt formandskab Men når det er sagt, så anerkender jeg selvfølgelig valget, og jeg bakker 110 procent op om Lars, og jeg er helt sikker på, at han kommer til at gøre det rigtig godt som viceformand, udtalte Niels Vestergaard Salling umiddelbart efter, at resultatet af valget blev offentliggjort. Jeg glæder mig til gengæld over, at jeg bevarer min plads i primærbestyrelsen via den regionsformandspost, som jeg blev genvalgt til. Det betyder, at jeg kan være med til at sikre, at L&F s politiske linje kommer vores medlemmer til gode i fremtiden, tilføjede LandboNord-formanden, der nu sætter fuld fokus på formandsposten i LandboNord og på sin plads i VSP s bestyrelse og altså også i L&F s primærbestyrelse. Livlig debat På førstedagen af delegeretmødet var der desuden en livlig debat, hvor op mod 50 af de delegerede benyttede muligheden for at ytre sig om deres holdning til både regeringens politik, men også til L&Fs politiske arbejde. Og LandboNord var også rigt repræsenteret på talerstolen under debatten. Vi skal hele tiden tale med omverdenen om vores bidrag til fremtidens samfund. De næsten 500 delegerede fyldte godt i kongressalen i Messecenter Herning. 13

14 Der er penge i at forbedre holdbarheden af malkekøerne af driftsøkonom Louise B. Hermansen, Køerne i de danske besætninger holder i gennemsnit kun 2,4 kælvninger. Årsagen til forringet holdbarhed skyldes enten, at køerne dør i besætningen, eller at de bliver udsat og slagtet. Riskofaktorer Nogle faktorer har større risiko for at påvirke holdbarheden i en negativ retning end andre. Det kan fx være yverbetændelse og reproduktion. Andre har større økonomisk betydning. Det kan være klov- og benproblemer og igen yverbetændelse. Risikofaktorer for lav holdbarhed skal dog ikke kun findes hos de malkende køer, men skal ses over hele koens liv. I de tre faktakasser ses de mest betydende risikofaktorer i de tre inddelinger af holdbarhed. Hvor skal pengene hentes hos køerne? Der er penge at tjene, hvis forekomsten af de forskellige risikofaktorer mindskes. Der er dog forskel på, hvor stor økonomisk gevinst, der er. Forbedrer man sig fra at ligge blandt de 10 % dårligste til at ligge blandt de 10 % bedste inden for yverbetændelse eller inden for klov- og benproblemer, vil der være ca kr./årsko i gevinst. Rykker man sig derimod fra at være gennemsnitlig til at være blandt de 10 % bedste inden for yverbetændelse vil der være ca kr./årsko i gevinst. For klov- og benproblemer vil det være ca kr./årsko. Ændrer man forekomsten af fodringsbetingede sygdomme således, at man rykker sig fra de 10 % dårligste til de 10 % bedste, er der til sammenligning kun ca. 400kr./årsko i gevinst. Der er kun ca. 150 kr./årsko når det gælder kælvningsbesvær. Ændres samtlige risikofaktorer vedr. kodødelighed fra at ligge blandt de 10 % dårligste til at ligge blandt de 10 % bedste, er der hele 5000 kr. at hente pr. årsko (hvilket svarer til kr. mere i dækningsbidrag ved 200 årskøer). Er der penge at hente hos kalvene? Ved at mindske forekomsten af diarré og lungebetændelse i kalveperioden er der ingen penge at hente nu og her - Vi ønsker vore kunder en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Tak for godt samarbejde. Vi tager allerede nu imod bestillinger til næste år. Har du endnu ikke bestilt vikar til jule/vinterferien, så kontakt os snarest. Vikarservice Vendsyssel Primulavej Østervrå Tlf (døgnvagt). grundet kalvenes lave værdi. Diarré og lungebetændelse vil dog have betydning på bl.a. lavere ydelse og dårligere reproduktion senere i livet. Derfor er der alligevel økonomisk incitament til at mindske forekomsten. Dårlig reproduktion vil senere i livet resultere i et tab på ca kr./årsko. Lav ydelse vil resultere i et tab på ca kr./årsko, hvis de bedste 10 % sammenlignes med de dårligste 10 %. Det kan selvfølgelig også vendes om og ses som en gevinst, hvis man forbedrer sig fra at ligge blandt de 10 % dårligste til at ligge blandt de 10 % bedste. Det vigtigste Der er mange penge i at forbedre sig inden for holdbarhed. Især bør der være fokus på at sænke forekomsten af yverbetændelse og klov-, ben- og reproduktionsproblemer, samt diarré og lungebetændelse i kalveperioden. Der er penge at hente - både hvis man ligger blandt de dårligste 10 % og hvis man er gennemsnitlig. I det ovenstående er ikke medregnet udgifterne til at sænke forekomsten, men kun de økonomiske gevinster, når forekomsten er faldet. Det skyldes, at eventuelle investeringer, der skal være medvirkende til at sænke forekomsten, vil være meget individuel fra besætning til besætning. Der er lavet flere beregninger end her angivet, hvor der bl.a. skelnes mellem besætningstyper og yderligere information kan fås ved henvendelse til Louise B. Hermansen på telefon Vi er en vikarvirksomhed som står til rådighed med kvalificeret arbejdskraft 24 timer i døgnet - både for landbrug og andre erhverv. 14

15 Risikofaktorer for øget kalve- og kviedødelighed 1. Lungebetændelse 2. Diarré 3. Besætningsstørrelse Risikofaktorer for øget kodødelighed 1. Yverbetændelse 2. Fodringsbetingede sygdomme 3. Skader 4. Kælvningsproblemer Risikofaktorer for øget koudsætning 1. Reproduktion 2. Yverbetændelse 3. Ydelse 4. Klov- og benproblemer 5. Yvereksteriør Risikofaktor Kodødelighed Økonomisk gevinst ved at gå fra 10 % dårligste til 10 % bedste, kr./årsko Yverbetændelse 2000 Klov- og benproblemer 2000 Fodringsbetingede sygdomme 400 Kælvningsproblemer 150 Kodødelighed i alt 5000 Koudsætning Ydelse 5000 Reproduktion 1500 Kalvedødelighed Lungebetændelse 0 Diarré 0 Har betydning på bl.a. lavere ydelse og dårligere reproduktion senere i livet. Vi står altid klar med faglig og kvalificeret rådgivning - Generationsskifte - Skødeskrivning - Aftaleret - Kontrakter - Dødsbobehandling - Landboret - Selskabsret - Familiejura m.v. Ejendom & Jura Ring LandboNord 15

16 af driftsøkonom Mogens Larsen, Mælkeproduktion - fortid eller fremtid? For tiden er udsigterne for landets ca mælkeproducenter ikke særlig lyse. De kæmper alle med lave mælkepriser og stigende foderpriser. Det betyder, at rigtig mange mælkeproducenter må lægge penge i døren, når de går på arbejde i stalden. Mit Landbo- Nord har kigget nærmere på udsigterne for 2013, og vi har også spurgt en nordjysk mælkeproducent, hvordan han ser på fremtiden. Lige nu er det højsæson for at lægge budget for det kommende år. Og ud fra de ca. 10 budgetter, LandboNord foreløbigt har udarbejdet for mælkeproducenter, kan man nu ane en tendens for, hvordan de samlede forventninger til 2013 bliver. Den gennemsnitlige besætning i de fore- løbige beregninger har 220 køer og 160 ha. Der tegner sig et billede af, at dækningsbidraget pr. ko bliver på omkring kr., men til gengæld betyder de stigende foderpriser, at dækningsbidraget pr. ha kommer til at stige ca. 500 kr i forhold til Derfor forventer vi, at det samlede dækningsbidrag for en gennemsnitsbedrift kommer til at ligge på et niveau på knap kr. i forhold til Det et altså i disse år, at der virkelig betaler sig at have en høj grad af selvforsyning af foder. Det forventes desuden også, at kapacitetsomkostninger som fx energi, maskiner, vedligehold og løn vil stige i 2013, og dermed vil det forventede resultat efter finansiering ligge på ca kr. i forhold til indeværende år. Lysglimt at spore At det ser sort ud lige nu, er næppe nogen tvivl om, men hvis man skal 16

17 Med tro på fremtiden finde et lysglimt i disse svære tider, så er det, at AgroMarkets vurderer, at mælkeprisen vil stige markant inden for de næste par år. Den seneste tid er der sket et niveauskifte i foderpriserne, og det samme skifte forventes altså at ske med mælkeprisen inden for en årrække. Så skal man tro Agro- Markets, betyder det, at der vil gå et par år, hvor prisniveauet for foder og mælk er så langt fra hinanden, at det kommer til at koste mælkeproducenterne dyrt. Men prisniveauet for mælk skulle altså gerne følge trop, så der igen bliver skabt sammenhæng mellem foderpris og mælkepris, så det igen bliver rentabelt at være mælkeproducent. Da Dorthe og René Høst for lidt mere end syv år siden overtog bedriften på Skrævadgård uden for Hjørring i fri handel, var der 75 årskøer og 200 søer på bedriften. Men da Renés hustru Dorthe kom til skade med ryggen, og en af de sædvanlige aftagere af grise desuden gik på pension, besluttede de sig for at omlægge hele produktionen til mælkeproduktion. I dag har han 150 årskøer, som han malker tre gange dagligt, og det giver ham en produktion på ca tons mælk om året. Til ejendommen hører 70 ha og René lejer derudover yderligere 36 ha, som betyder, at han er selvforsynende med grovfoder. Renés interesse for at blive selvstændig landmand blev allerede vakt til live, da han som 11-årig hjalp til på en gård. Hans mål har altid været at blive selvstædig, og han lægger da heller ikke skjul på, at han er havnet på den rette hylde. Jeg sætter stor pris på at være herre i eget hus og selv at høste frugterne af de initiativer, jeg sætter i gang, fortæller René Høst. Derudover kan jeg godt lide kombinationen af at have fysisk arbejde i stalden og i marken og at arbejde her ved skrivebordet ind imellem, tilføjer han. Blandt den bedste tredjedel René Høst mærker selvfølgelig også den alvorlige situation hos mælkeproducenterne, og det sker også, at han har dage, hvor han ikke rigtig har motivationen for at knokle i stalden, fordi det økonomiske udbytte er for begrænset. Men når det er sagt, er René ikke pessimist. Jeg har en grundlæggende tro på, at det nok skal blive godt igen, så hvis vi arbejder hårdt for at gøre en forskel i stalden og i marken, så skal vi nok komme ud på den anden siden med skindet på næsen, siger Rene Høst. I det hele taget så forsøger jeg at gøre noget ved de faktorer, der står til at ændre, mens jeg forsøger at lade være med at bruge min energi på udefrakommende faktorer som fx den lave mælkepris. Og mit mål er altid at være blandt den bedste tredjedel, supplerer han. Håb for fremtiden Som det ser ud lige nu, er der ikke de store muligheder for at låne penge til at udvide bedriften, men jeg er sikker på, at der nok skal komme bedre tider, hvor det igen bliver muligt at udvikle sig. Og til den tid kunne jeg da godt tænke mig at udvide min bedrift og dermed også medarbejderstaben fra de to, jeg har i dag, til måske at have fire-fem ansatte. Det kunne måske betyde, at jeg på sigt kunne drosle lidt ned, og få lidt større fleksibilitet i det daglige, slutter René Høst. 17

18 Knud passer grisene helt, som var det hans egne. Godt samarbejde bag fornem pris Lars Sneverholt og Knud Risager foran Gl. Mølholm, hvor Knud har boet det meste af sit liv. 18

19 Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, Udover at leje sig ind i Knuds stalde, så har Lars sidenhen også lejet Knud Risagers jord. Lars Sneverholt Frederiksen fra Jerslev, der er medlem af LandboNords svineudvalg, blev i slutningen af oktober udnævnt som Årets Slagtesvineproducent Videncenter for Svineproduktion (VSP) stod for udnævnelsen, og titlen tilfaldt blandt andet Lars, fordi hele 98 procent af grisene bliver leveret i bedste vægtinterval. Men faktisk giver Lars Sneverholt sin kollega Knud Risager en stor del af æren for det flotte resultat. Lars Sneverholt Frederiksen, der er 34 år, bor på gården Sneverholt ved Jerslev med sin familie, hvor han er fjerde generation. Han overtog gården fra sin far i 2004, der også drev svineproduktion før den tid havde Lars farfar køer på gården. Siden Lars begyndte som selvstændig landmand, har han desuden erhvervet sig ejendommen Håndsbæk, og siden 2008 har han lejet sig ind i staldene på Gl. Mølhom, som Knud Risager ejer. Og det er netop slagtesvineproduktionen på Gl. Mølholm, der har givet Lars prisen som årets slagtesvineproducent. Fra Sneverholt leverer Lars selv 30 kg grise til Gl. Mølholm, men herefter tager Knud Risager over og står for at fede grisene op, til de skal slagtes. Når man spørger de to herrer, hvorfor netop de har fået den flotte pris, er der en vis portion nordjysk beskedenhed at spore. Ordet held bliver blandt andet brugt. Men graver man lidt dybere, så erkender Lars Sneverholt Frederiksen, at der selvfølgelig er en række parametre, der spiller ind. For et par år siden fik mine fem fastansatte medarbejdere en PDA hver, og via E-kontrol begyndte de at registrere alt muligt om de forskellige søer og deres pattegrise. Lige så langsomt byggede vi en viden op om, hvilke søer der gjorde det godt og skidt. Herefter begyndte vi at satse på dem, der havde gode statistikker, og derudover begyndte vi at købe sæd af rigtig god kvalitet, fortæller Lars. Ifølge Lars hersker der dog ingen tvivl om, at Knud Risager har en meget stor del af æren for den flotte udnævnelse. Det er nemlig Knud, der passer grisene, og det er også ham, der sørger for at veje grisene ud, inden de bliver leveret til slagteriet. I det hele taget så er jeg meget glad for mine medarbejdere, der alle har skruet hovedet ordentligt på det betyder selvfølgelig meget, at jeg har tillid til, at de gør tingene godt og hos Knud er der tjek på det hele, fortsætter Lars Sneverholt Frederiksen. Dejligt at holde sig i gang Det er ikke kun Lars Sneverholt Frederiksen, der sætter pris på samarbejdsformen mellem Knud Risager og ham selv. Også Knud er meget tilpas med den måde, som tingene fungerer på. Han har boet på Gl. Mølholm størstedelen af sit 69 år lange liv kun afbrudt af årene under uddannelse og sammen med hustruen Bodil overtog han gården fra sine forældre i Men da ingen af Knud og Bodils tre børn var interesserede i at overtage gården, var det nærliggende for ham at leje staldene ud, så de selv kunne blive boende på gården. For ca. fire år siden stod jeg med et ønske om at trappe lidt ned og gik med tankerne om at leje staldene ud. Jeg kendte Lars rigtig godt, fordi han leverede grise til Gl. Mølholm i forvejen, og derfor var det nærliggende at indgå en aftale med ham om at leje staldene, siger Knud Risager. Jeg har haft en fantastisk tid som selvstændig landmand i over 45 år - først med malkekvæg og siden 1986 med svineproduktion. Men jeg er også kommet til et punkt, hvor det er fint, at yngre kræfter kommer til, så jeg ikke længere skal bøvle med hverken økonomien eller med de mange nye regler, der kommer til hele tiden, tilføjer Knud og fortsætter med et smil: Så den del overlader jeg nu til Lars. Vil blive på gården Jeg sætter stor pris på at have noget at stå op til hver morgen, og jeg kan slet ikke forestille mig, at flytte i et parcelhus tættere på byen. Derfor passer samarbejdet med Lars mig glimrende, for det giver Bodil og mig mulighed for at blive her på gården, som vi holder så meget af. Derudover bevarer jeg min tilknytning til landbruget samtidig med, at vi har en meget større fleksibilitet, end vi havde som selvstændige, slutter Knud Risager. Hvad fremtiden bringer er ikke nemt at forudse, men for Knud Risager er planen, at han fortsætter så længe helbredet tillader det, og så længe Lars vil have ham til at passe grisene. For Lars byder fremtiden på flere projekter om optimering af produktionen, og så er han hele tiden på udkig efter mere jord for at øge sin grad af selvforsyning af foder, som ifølge ham selv er lige lille nok på nuværende tidspunkt. Men samarbejdet mellem de to landmænd fortsætter efter planen i årene fremover. Produktionsresultater for Gl. Mølholm Indgangsvægt, kg 32,1 Slagtevægt, kg 80,9 Daglig tilvækst, g 931 Fes pr. kg tilvækst 2,5 Kødprocent 61,6 Døde og kasserede, pct. 2,3 DB pr, stiplads, kr

20 Business check på stivelseskartofler af planteavlskonsulent Jannie Rendbæk Sørensen, og driftsøkonom Kai Ahlmann, I Nordjylland anvendes ca ha til produktion af stivelseskartofler. Det passer næsten med den mængde kartofler, kartoffelmelsfabrikken AKV skal bruge i produktionen af kartoffelmel. De ha er fordelt på ca. 150 ejendomme spredt i fabrikkens opland. Skal dette fortsat være tilfældet, er det vigtigt at se på økonomien i den enkeltes produktion. Afkoblingen af EU-støtten Afkoblingen af støtten bliver den helt store udfordring for kartoffelstivelsesproduktionen i fremtiden. EU tilskuddet udgjorde i 2011 ca kr. pr. ha. Resultatet i 2011 er positivt påvirket af både høje priser på det samlede stivelsesmarked og mangel på kartoffelmel. Det løftede prisniveauet for kartoffelmel op på et niveau, der ikke tidligere er set. Fra i år er stivelsesstøtten lagt ud på arealerne sammen med de øvrige EU hektarstøtter, og er ikke længere direkte forbundet med produktionen af stivelse. Derfor står både kartoffelavlere og stivelsesfabrikkerne over for nye udfordringer. LandboNord har derfor i samarbejde med kartoffelmelsfabrikken AKV lavet et Business Check på økonomien i stivelseskartoffelproduktionen. Det giver et overblik over, hvilke forudsætninger der skal til, for at produktionen kan fortsætte på en fornuftig måde, og stadig konkurrere med de øvrige afgrøder. Business Check stivelseskartofler 2011 Business Check stiller skarpt fokus på den samlede økonomi i stivelsesproduktionen. Der har deltaget 21 kartoffelavlere, det giver et godt grundlag til en analyse af, hvor pengene er tjent, og hvor der kan spares. Resultatet for 2011 viser et resultat med et gennemsnitligt overskud på kr. pr. ha efter aflønning af ejer og bunden kapital. Der er dog en forskel på ca kr. mellem bedste og laveste resultat. Det illustrerer samtidig den store forskel, der har været på udbytter og de forskellige omkostningsposter. Der er stor forskel på de strategier, den enkelte avler anvender. Der er lige fra stordrift med meget kapital bundet i produktionen, til dem med få ha kartofler og med beskeden kapitalbinding. Nogle samarbejder på tværs, andre anvender maskinstation. Hvordan opnås det bedste resultat Der er to måder til at opnå det bedste resultat som er på godt kr. pr. ha. Man kan gøre det hele rigtigt, med de bedste læggekartofler, jord, sædskifte, høje udbytter og meget høje omkostninger pr. ha. Den anden mulighed er et sparebudget, hvor der effektiviseres og samarbejdes, så omkostningerne er lave - til gengæld bliver det sværere at passe alle kartoflerne og være rettidig på samtlige arealer. Ved denne strategi, er der en tendens til lidt lavere udbytter, evt. arealer der ikke kommer op rettidigt. Det medfører tab på det samlede udbytte, men til gengæld lavere omkostninger pr. ha og derfor alligevel et tilfredsstillende resultat. I de kommende år er det urealistisk, at prisen på kartoflerne kan holdes på niveau med Derfor har vi sat fokus på produktionen. I projektet var den gennemsnitlige fremstillingspris for en Hkg stivelseskartofler 46,77 kr. Denne pris varierede dog fra 38,92 kr. pr Hkg til 55,40 kr./ Hkg. Samtidig varierede udbytterne fra 358 Hkg pr. ha til 539 Hkg pr. ha, hvilket er en difference på 181 Hkg pr. ha. Der er ikke nogen tendens til, at lave produktionsomkostninger har en sammenhæng med lave udbytter. Der er mere en tendens til, at høje produktionsomkostninger har en sammenhæng med de laveste bundlinjeresultater. Tænk, hvis det kan lade sig gøre at producere 539 hkg pr ha til en udgift på 38,93 kr., svarende til ca kr. merværdi pr. ha i forhold til gennemsnittet. Det vil absolut løfte kartoffelavlen i den rigtige retning. 20

21 Stævninger af Staten - Et kort overblik af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, På stormødet i Brønderslev Hallen den 3. oktober fortalte Håkun Djurhuus de mange interesserede landmænd om L&F s retssager mod Staten. LANDINSPEKTØRFIRMAET BIRK & BOE I /S GRUNDLAGT 1818 landbrugssager jordfordelinger markplaner GPS målinger Den 3. oktober 2012 besøgte både Landbrug & Fødevarers daværende formand Niels Jørgen Pedersen og adm. direktør Søren Gade Brønderslev Hallen. Med sig havde de L&F s advokat Håkun Djurhuus fra Bech-Bruun, som i øjeblikket fører to retssager mod Staten på vegne af L&F. Håkun Djurhuus fortalte deltagerne på stormødet om grundlaget for de to retssager, som L&F kører mod Staten. Her følger et kort oprids af, hvad retssagerne går ud på. Begge sager føres som principielle sager på vegne af et antal udvalgte landmænd. Retssag om vandplanernes implementering Den ene retssag gælder processen omkring implementeringen af vandplanerne. Den bunder i, at man vurderer, at implementeringen af vandplanerne er sket uden hensyntagen til Århus-konventionen. Århus-konventionen lægger vægt på offentlighedens inddragelse i lokale, nationale og internationale miljøsager. Alligevel valgte myndighederne i dette tilfælde Miljøministeriet - at gennemføre en lynhøring på blot syv dage, inden vandplanerne blev vedtaget. Derfor mener L&F, at vandplanerne skal erklæres ugyldige. Derudover vil retssagen blive baseret på en påstand om gentagne fejlklassificeringer af vandløb som naturlige. Retssag om randzoner og efterafgrøder Den anden retssag, der er anlagt mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og mod NaturErhvervstyrelsen. Denne sag går på, at indgrebet mod landbruget i forbindelse med randzoner og efterafgrøder er så voldsomt, at det er et udtryk for ekspropriation. Men kriterierne for at gennemføre ekspropriation (jf. Grundlovens 73) er ifølge L&F ikke opfyldt det gælder blandt andet hensynet til almenvellet. Hvis kravene om randzoner og efterafgrøder ikke bliver tilsidesat, fordi betingelserne for ekspropriation ikke er opfyldt, så vil L&F i stedet kræve fuld erstatning for de tab, som landmændene har udsigt til i stedet for blot at lade sig nøje med den kompensation, der kan ydes i dag. Vil du vide mere? Du kan læse meget mere om stævningerne af Staten på Landbrug & Fødevarers hjemmeside: Tlf Nørrebro Hjørring Fax. : Himmerlands Vikarservice Klovpleje Spalterilning Staldvask/ lift Vikararbejde Tlf

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

LANDBONORD Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev

LANDBONORD Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev Til erfagruppen LANDBONORD Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev SvineRådgivning Tlf. 9624 1881 Fax. 9624 2426 www.landbonord.dk Brønderslev, den 29. september 2015 erfa-indbydelse driftsledere, 25 law/anj

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2012 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 3 Årets prismodtager Søren Madsen har drevet Salsbjerggård siden 2005.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Ledelse alle snakker om det, men få gør nok ved det! Ledelse

Læs mere

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Michael Pram Rasmussen overdrager roret til Søren Thorup Sørensen

Michael Pram Rasmussen overdrager roret til Søren Thorup Sørensen Formandsskifte Michael Pram Rasmussen overdrager roret til Søren Thorup Sørensen Bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen genopstiller ikke til bestyrelsen ved Topdanmarks generalforsamling i april. Fra

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt

University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt REFERAT Ekstraordinær Generalforsamling, Foreningen Hus Forbi Torsdag den 14. Januar 2016 University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt Folk rejste sig og holdt et minuts

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP Turbo på Slagtesvin Afslutningsmøde Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7102 Dagens program Velkomst og gennemgang af resultater Resultater generelt Brugerundersøgelser Ændre vaner hvordan? Målgrupper

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes? Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent - Hvad skal der til, for at det lykkes? Hvem er vi? Preben Bækgård Madsen 29 år Driftslederuddannet 2006 Anja Bækgård Madsen 28 år Sygeplejerske

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro

Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro Velkomst v. Peter Petersen: Peter C. Petersen startede med at byde alle avlere velkommen til en spændende dag. Desuden orienterede han om at der bliver

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 Noteringen Noteringen for slagtesvin er faldet 40 øre. Søer og orner er faldet 80 øre/kg. Smågrise falder 16 kr. i beregnet notering i kommende

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d? Fritid d job j Nog et for dig? h o s e n landma nd? Martin Thomsen, 14 år, i gang med at fodre kalve. HAR DU LYST TIL ET FRITIDSJOB... med udfordringer? der giver mening? som er varieret? hvor du kan bruge

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

LELY NEWS KÆRE KUNDE. www.lely.com. innovators in agriculture

LELY NEWS KÆRE KUNDE. www.lely.com. innovators in agriculture LELY NEWS Nr. 1 - februar 2015 www.lely.com innovators in agriculture KÆRE KUNDE Vinteren og de dystre økonomiske udsigter for dansk landbrug er ikke noget som ligefrem giver et godt humør. Lely Center

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland. MØDEREFERAT Mødedato og tid 28. August 2013 Sted Rødekro-kro Mødedeltagere Fra Emne Ole O. Madsen Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4 Bestyrelsen afholdte et lille

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

Spar tusindvis af kroner på banklånet

Spar tusindvis af kroner på banklånet Spar tusindvis af kroner på banklånet ankerne har meldt ud, at de ikke behandler alle kunder ens. ankkunderne opfordres derfor til at se sig godt for, hvis de ikke vil betale for meget for deres lån. Der

Læs mere

Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 15.01.2013 i Borgerhuset.

Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 15.01.2013 i Borgerhuset. Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 15.01.2013 i Borgerhuset. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 4.

Læs mere

Anne-Lise og. Landbrugets. Arbejdsmiljøpris 2009

Anne-Lise og. Landbrugets. Arbejdsmiljøpris 2009 Anne-Lise og Hans Juul Jessen Landbrugets Landbrugets Idé og formål Dansk Landbrugsrådgivning uddeler hvert år Landbrugets Arbejdsmiljøpris til en landmandsfamilie, der gør en særlig indsats for at skabe

Læs mere

Økologisk slagtesvineproduktion

Økologisk slagtesvineproduktion Økologisk slagtesvineproduktion Ved Niels Schelde Jensen 1 2 Kvik up harve 3 4 5 Forhold sig til fremtiden 6 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 3. marts 2016 ægt Nøgletal Vægt ved indsættelse 31,4kg

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

MENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD

MENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD Kvægkongres 2015 Eva Gleerup Akademiet, Økonomi og Virksomhedsledelse MENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD OVERSKRIFTER Om pilotprojektet Krav til mentor og landmand Resultater fra pilotprojektet Konklusioner

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013

Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Location: Axeltorv 3, Copenhagen. Interview is scheduled for 10AM. Interviewer: Hvad er din jobtitel? Niels Peter: Direktør for Miljø og Energi. Interviewer:

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Generalforsamling i VBK

Generalforsamling i VBK Generalforsamling i VBK Referat af ordinær generalforsamling d. 24.11.2015 1. Valg af dirigent samt referent og 2 stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning formand Per Nørgaard Klaus Rasmussen blev valgt

Læs mere

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Det forpligter at rådgive om penge, pension og investeringer Hvad er forskellen på Bankpension og andre pensionsselskaber? Der er flere, men en af

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

Sådan får du den. toptunede bestyrelse. hvordan får vi kampvalg. til bestyrelsen?

Sådan får du den. toptunede bestyrelse. hvordan får vi kampvalg. til bestyrelsen? Sådan får du den toptunede bestyrelse og hvordan får vi kampvalg til bestyrelsen? Hvem er dagens ekspert Klaus Gertsen 50 år/gift/3 børn/viborg Ansat i DBU Jylland fra 01. januar 2008 25 år i hæren/forsvaret

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere