Turismens økonomiske betydning på LollandFalster 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Turismens økonomiske betydning på LollandFalster 2012"

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning på LollandFalster 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning på Lolland-Falster 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Business Lolland-Falster September 2014 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Forfatter: Martin Fonnesbech-Sandberg Analysekonsulent i VisitDenmark VisitDenmark 2014 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... TURISMEN I KRONER OG ØRER... ET TURISMESATELLITREGNSKAB... RAPPORTENS DEFINITION AF TURISTER I DANMARK... INGEN STØRRE METODEMÆSSIGE ÆNDRINGER IFT. TSA SAMMENFATNING... 1 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR LOLLAND-FALSTER... 1 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR LOLLAND-FALSTER UDDYBENDE RESUMÉ... 2 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET PÅ LOLLAND-FALSTER LOLLAND-FALSTER TYPISK TURISMEDESTINATION FOR REGION SJÆLLAND DANSKERNE ER VIGTIGE FOR TURISMEN PÅ LOLLAND-FALSTER FERIETURISME FYLDER MERE END FORRETNINGSTURISME PÅ LOLLAND-FALSTER KOMMERCIEL OVERNATNING BAG STØRSTEDELEN AF TURISMEFORBRUGET PÅ LOLLAND-FALSTER TURISMEFORBRUGET ER BREDT SAMMENSAT PÅ LOLLAND-FALSTER... 9 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER TURISMEN BIDRAGER BETRAGTELIGT TIL LOLLAND-FALSTERS VÆRDITILVÆKST TURISMEN BIDRAGER TIL VÆRDITILVÆKSTEN I MANGE BRANCHER TURISMEN SKABER OMKRING ARBEJDSPLADSER PÅ LOLLAND-FALSTER TURISMEN SKABER ARBEJDSPLADSER I MANGE FORSKELLIGE BRANCHER SKATTEINDTÆGTER PÅ 755 MIO. KR DE TURISMEAFLEDTE SKATTER ER VIGTIGE FOR LOLLAND-FALSTER KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET STABILITET I OVERNATNINGSKAPACITETEN OMRÅDETS SOMMERHUSE FLEST KOMMERCIELLE OVERNATNINGER I FERIECENTER OG LEJET FERIEHUS OVERNATNINGSTALLET UNDER 2009-NIVEAUET I BEGGE KOMMUNER FLERE UDENLANDSKE, MEN FÆRRE DANSKE OVERNATNINGER I FORHOLD TIL SOMMEREN ER TURISMESÆSON KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER ÆNDRINGER I METODEN SIDEN BILAG BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER, BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, BILAG 2A. AFLEDTE VÆRDITILVÆKST-EFFEKTER PR. KOMMUNE BILAG 2B. AFLEDTE BESKÆFTIGELSESEFFEKTER PR. KOMMUNE BILAG 2C. AFLEDTE SKATTEEFFEKTER PR. KOMMUNE... 37

4 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen på Lolland-Falster i Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i mange brancher. Herudover perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Endeligt inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2013 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i de to kommuner med udgangspunkt i de pr. august 2014 mest aktuelle nøgletal. Et turismesatellitregnskab Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab (TSA) for 2012 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark. Regnskabet er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang. Rapportens definition af turister i Danmark Rapporten følger den officielle, internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Ingen større metodemæssige ændringer ift. TSA 2011 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste destinationsrapport af turismens økonomiske betydning 2011, udgivet i Der har fra 2011 til 2012 ikke været nogen væsentlige metodeeller datamæssige ændringer, men LINE-modellen bliver løbende udviklet, og derfor bør man være varsom med at sammenligne 2011 til 2012 på basis af disse to rapporter. For eksempel fremskrives de tidsrækker i nationalregnskabet, der ikke er nået 'langt nok' i den bagvedliggende LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer præcist, vil det smitte af på de beregnede afledte turisme-effekter. Hensigten med disse rapporter er primært, at de skal fungere, som strukturrapporter, der giver indblik i turismen. Se desuden kapitel 4 om metode og datakilder.

5 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Lolland-Falster Turisterne på Lolland-Falster, som dækker kommunerne Lolland og Guldborgsund, brugte i 2012 i alt godt 1,6 mia. kr. og foretog ca. 1,5 mio. 1 registrerede overnatninger. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 891 mio. kr. i værditilvækst 2, 755 mio. kr. i skatteindtægter og næsten job (årsværk) i de to kommuner i Herved står turismen bag 4,6 pct. af al værditilvækst i kommunerne, 6,5 pct. af det samlede skatteprovenu og 4,5 pct. af alle job i de to kommuner. Effekten af turismeforbruget er stor, viser rapporten. For hver én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,1 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. Rapporten viser også, turismen har større betydning i begge kommuner end i Region Sjælland og hele landet i gennemsnit. Guldborgsund og Lolland er på mange målepunkter mellem de 2 og 6 største turismekommuner i regionen. Oversigtstabel 1. Lolland-Falster, 2012 I alt Lolland Guldborgsund Turismeforbrug, mio. kr Andel af samlet udbud 2,7 0,7 2,9 Største markeder Danmark Tyskland Norge Største kommercielle overnatningsformer Lejet feriehus Hotel forretning Camping Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport tal 2 Værditilvæksten er givet ved produktion minus forbrug i produktion og er dermed den del af omsætningen der er tilbage til aflønning af medarbejdere og profit. Svarer stort set til BNP. 1

6 Den turismeøkonomiske betydning for Lolland-Falster uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug og overnatningsadfærd under deres ophold på Lolland-Falster og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at: Størstedelen af turismeforbruget (59 pct.) stammer fra danske turister. Ser man på udenlandske turister, tiltrækker Lolland-Falster flest tyskere og svenskere. De tyske turister står således for 21 pct. af kommunernes samlede turismeforbrug, mens svenskerne leverer 10 pct. af turismeforbruget. Forretningsturisternes 200 mio. kr. står for 12 pct. af turismeforbruget, men at langt størstedelen af forbruget stammer fra ferieturister, der med et forbrug på godt 1,4 mia. kr. står for 88 pct. af den samlede turismeomsætning. Den kommercielle udlejningsprocent på 3,9 pct. for feriehuse ligger noget under landsniveauet på 6,1 pct. De to kommuner med knap 1,5 mio. kommercielle overnatninger i 2013 var i 0-vækst i forhold til Området er især er afhængigt af danske (60 pct.) overnatninger. Ellers kommer hhv. 23 og 11 pct. af Lolland-Falsters kommercielle overnatninger fra Tyskland og Sverige. I forhold til 2009 er dette et fald i tyske overnatninger, men en stigning i svenske. Der foretages klart flest overnatninger i feriecentre (38 pct.), i lejede feriehuse (36 pct.) og på camping (16 pct.). Selvom mange af overnatningsformerne gik frem fra 2012 til 2013, er antallet af overnatninger stadig ikke på niveau med Idet en stor del af de kommercielle overnatninger foretages i feriecentre, feriehuse og på campingpladser er det ikke overraskende, at størstedelen af ferieturisternes overnatninger foretages i sommermånederne. Forretningsrejsende spreder i højere grad overnatningerne over hele året. Turismeforbruget på Lolland-Falster lægges hovedsagligt på produktkategorierne detailhandel (38 pct.) og turismeprodukter (36 pct.). Andre produkter fylder 25 pct. Dette vidner om, at turisterne bruger penge på en bred vifte af produkter. Fordelingen mellem produktgrupperne på Lolland-Falster adskiller sig fra resten af Danmark, hvor turismeprodukterne alene står for godt 53 pct. Dette hænger sammen med, at turismeforbruget på Lolland-Falster er domineret af feriecenter- og feriehusrelateret forbrug særligt lejet feriehus og brug af eget feriehus som har en anden og bredere forbrugsprofil end f.eks. hotelgæsterne. At turismen er et vigtigt erhverv på Lolland-Falster. Med en andel på 2,7 pct. af de to kommuner samlede udbud af varer og tjenester ligger Lolland-Falster betydeligt over regions- og landsniveauet. 2

7 Nedenstående tabel viser, at turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse på Lolland-Falster, samt giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Inklusiv afledte effekter står turismen i kommunerne bag knap job, svarende til 4,5 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse. Værditilvæksten skabt af turisme beløber sig til 891 mio. kr. svarende til 4,6 pct. af de to kommuners totale værditilvækst. Det turismeafledte skatteprovenu på i alt 755 mio. kr. svarer til 6,5 pct. af det samlede offentlige provenu genereret i de to kommuner. Oversigtstabel 2, Samfundsøkonomiske, afledte effekter, 2012 I alt Lolland Guldborgsund Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Lolland-Falsters samlede værditilvækst, pct. 4,6 4,3 4,9 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Lolland-Falsters beskæftigede, pct. 4,5 4,4 4,5 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu på Lolland-Falster, pct. 6,5 6,5 6,5 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 3

8 Kapitel 1. Turismeforbruget på Lolland-Falster Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i de to kommuner på Lolland-Falster. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken form for turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Lolland-Falster typisk turismedestination for Region Sjælland Turisterne på Lolland-Falster lagde i ,6 mia. kr. Dette svarer til 19 pct. af det samlede turismeforbrug i Region Sjælland. Tilsammen overgår de hermed Odsherred og Roskilde, som er kommunerne, hvor det største turismeforbrug lægges. Enkeltvis er de to kommuner hermed tredje og femte største turismedestinationer i Region Sjælland målt på turismeforbrug. Figur 1.1 illustrerer turismeforbrugets relative størrelse kommunalt. Figur 1.2. Turismeforbruget i Region Sjællands kommuner 4

9 Tabel 1.1 indeholder turismeforbruget opdelt i kommerciel og ikke-kommerciel turisme for samtlige af Region Sjællands kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune. Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Sjælland, 2012 Kommerciel overnatning Turismeforbruget Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,8 Region Sjælland ,7 Lolland-Falster ,7 Odsherred ,3 Roskilde ,0 Guldborgsund ,9 Slagelse ,8 Lolland ,5 Næstved ,6 Kalundborg ,8 Vordingborg ,0 Holbæk ,1 Køge ,9 Ringsted ,3 Faxe ,6 Sorø ,7 Greve ,8 Stevns ,7 Lejre ,2 Solrød ,8 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. Ser man på de to kommuner individuelt, udgør turismen relativt mere i Guldborgsund Kommune med 2,9 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester mod 2,5 pct. i Lolland Kommune (næsthøjest og tredjehøjest blandt regionens kommuner). Begge kommuner ligger således markant over regionens og landets gennemsnit på hhv. 1,7 og 1,8 pct. Dette er udtryk for, at turismen er relativt vigtigere som erhverv på Lolland-Falster end andetsteds (se figur 1.2). Odsherred er den kommune i regionen, hvor turismen er vigtigst, hvilket hænger sammen med kommunens relativt høje turismeforbrug og lave samlede udbud af varer og tjenester. 5

10 Som det fremgår af tabel 1.1 lægger turisterne på Lolland-Falster flere penge i forbindelse med overnatninger på kommercielle overnatningsformer, som f.eks. lejet feriehus, feriecenter og hotel, sammenlignet med ikke-kommercielle overnatningsformer (privat overnatning og endagsbesøg). Således lægges der 985 mio. kr. på kommercielle overnatningsformer og 651 mio. kr. på ikke-kommercielle i de to kommuner tilsammen. Denne fordeling adskiller sig fra Region Sjælland i øvrigt, hvor en større andel bliver brugt ikke-kommercielt. Figur 1.2. Turismens andel af det samlede udbud i Region Sjællands kommuner 1.2 Danskerne er vigtige for turismen på Lolland-Falster Turismeomsætningen på Lolland-Falster er kendetegnet ved, at danskerne er relativt vigtige. Således lægger danskerne 961 mio. kr. eller 59 pct. af de samlede turismekroner i de to kommuner. Denne andel er tilsvarende på landsplan og 66 pct. for Region Sjælland samlet. Sammensætningen af det udenlandske turismeforbrug for Lolland-Falster varierer dog i forhold til hele landets, idet tyske turister lægger en noget større andel. De tyske gæster lægger 349 mio. kr. eller 21 pct. af destinationens samlede turismeforbrug, hvilket er 9 pct. point højere end i landet som helhed og 11 pct. point højere end, hvad tyske gæster i gennemsnit lægger i regionen. Dermed står tyskerne for 62 pct. af det udenlandske turismeforbrug, der udgør 675 mio. kr. på Lolland-Falster. 6

11 Det næststørste udenlandske marked i de to kommuner er Sverige med 10 pct. af det samlede turismeforbrug. Lolland og Guldborgsund Kommune er dermed også relativt mere afhængige af det svenske turismeforbrug, idet svenskerne kun udgør 7-8 pct. på regions- og landsplan. Ellers fylder turismeforbruget fra Norge og andre lande mio. kr. eller 4 pct. af Lolland- Falsters samlede turismeomsætning, hvilket er mindre andele end for resten af regionen og landet. Turismeforbruget fra hollændere, italienere og briter står for 3-19 mio. kr., hvilket kun er 0-1 pct. af det samlede turismeforbrug i destinationen. Briter bruger dermed en lidt lavere andel af turismeforbruget end de gør i regionen og hele landet, mens turismeforbruget for hollændere og italienere nogenlunde er på niveau. Bilag 1A viser områdets turismeforbrug på alle nationaliteter i de to kommuner hver for sig. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2012 Turismeforbrug Fordeling af Lolland-Falsters turismeforbrug Fordeling af regionens turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug Mio. kr. Pct. I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Sverige Norge Holland Italien Storbritannien Øvrige lande

12 1.3 Ferieturisme fylder mere end forretningsturisme på Lolland-Falster Langt størstedelen af turismeforbruget på Lolland-Falster (1,4 mia. kr.) kan tilskrives ferieturister, imens forretningsrejsende bidrager med knap 200 mio. kr. til det samlede turismeforbrug i de to kommuner. Således bidrager feriefolket med 88 pct. af turismeforbruget i destinationen, imens forretningsrejsende kan tilskrives de resterende 12 pct. Når man ser på forretningsturismen står danskerne med 89 pct. næsten udelukkende for al turisme indenfor denne kategori i de to kommuner. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske forretningsomsætning en smule. Danske feriegæster står ligeledes for størstedelen af ferieturismeforbruget med 783 mio. kr. eller 55 pct. af den samlede omsætning fra ferieturister på Lolland-Falster. Bilag 1B specificerer yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udland I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udland Kommerciel overnatning bag størstedelen af turismeforbruget på Lolland-Falster Tabel 1.4 viser, hvordan turismeforbruget i Lolland og Guldborgsund Kommune fordeler sig på overnatningsformer. Det ses, at turismen i destinationen i forhold til resten af landet særligt er kendetegnet ved at være afhængig af turisme inden for de kommercielle overnatningsformer. 60 pct. af turismeforbruget er knyttet til kommercielle overnatningsformer, mens 40 pct. bruges ikke-kommercielt. Dette mønster afspejler, at omsætningen især er genereret fra overnatninger i lejede feriehuse og feriecentre. Med andele af det samlede turismeforbrug på hhv. 26 pct. og 15 pct. svarende til 428 og 249 mio. kr. dominerer overnatningsformerne lejet feriehus og feriecenter i området. Da disse andele er væsentligt højere end, hvad turisterne bruger på disse former andre steder i landet, må turismen inden for disse to kategorier betegnes som særligt vigtige for området. 13 pct. af turismeforbruget lægges i forbindelse med privat overnatning i eget feriehus. Denne andel er 5 pct. point højere end, hvad der i gennemsnit lægges i hele landet samlet set, men til gengæld 3 pct. point lavere end niveauet for Region Sjælland. Også de ikke-kommercielle kategorier, endagsturister på ferie og familie/venner, fylder med pct. af den samlede omsætning en del på Lolland-Falster. Kategorierne fylder dog ikke lige så meget som på regions- og landsplan. Det bemærkes også, at omsætning fra hotelovernatninger både med ferie og forretning som formål relativt set, ikke fylder lige så meget på Lolland-Falster som i resten af regionen og landet. F.eks. bruges 20 pct. af det samlede turismeforbrug på landsplan af overnattende 8

13 erhvervsturister, mens de står for 7 pct. af Lolland-Falsters samlede turismeforbrug. Ligeledes er turismeforbruget af endagsturister på forretningsrejse ikke lige så højt på Lolland-Falster som på regions- og landsniveau. I de to kommuner står camping for 6 pct. af det samlede turismeforbrug, hvilket er på samme niveau som i Region Sjælland og landet generelt. Bilag 1C specificerer turismeforbruget fordelt på overnatningsformer for de to kommuner. Det ses, hvordan turismeforbruget på Lolland i høj grad lægges i feriecentre, mens Guldborgsund er særlig afhængig af forbruget i lejet feriehus. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012, Lolland-Falster Turismeforbrug Fordeling for Lolland-Falster Fordeling for regionen Fordeling for hele landet mio. kr. pct. I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Turismeforbruget er bredt sammensat på Lolland-Falster En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. Tabel 1.5 viser hvordan turismeforbruget fordeler sig på produkter på Lolland-Falster. Det fremgår, at detailhandel, 38 pct., fylder en smule mere end turismeprodukter, 36 pct. og andre produkter, 25 pct. Andelen af forbruget på turismeprodukter i de to kommuner er således en del lavere end for hele landet, hvor 53 pct. bruges på turismeprodukter. Til gengæld er 9

14 forbruget på detailhandel og andre produkter hhv. 9 og 7 pct. point højere end landsgennemsnittet. At turisterne på Lolland-Falster bruger relativt flere penge på detailhandel og andre produkter hænger bl.a. sammen med feriehus- og feriecenterturismens store betydning i de to kommuner. Forbruget har en anden sammensætning, hvis man bor i sommerhus med eget køkken, end hvis man bor på de relativt dyrere overnatningsformer som eksempelvis hotel. Sammenligner man danske og udenlandske turister i området er der også forskel på forbrugets sammensætning. De udenlandske turister bruger relativt færre penge på overnatning, lokaltransport og detailhandel sammenlignet med danskere og relativt flere penge end danske turister på restaurantbesøg og andre produkter. Sidstnævnte kategori dækker f.eks. over forbruget på kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler samt energi og vandforsyning. Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter og danskere/udlændinge. På Lolland går en lidt større andel til turismeprodukter og detailhandel, mens kategorien andre produkter er størst i Guldborgsund. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Lolland-Falster, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

15 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er på Lolland-Falster. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Turismen bidrager betragteligt til Lolland-Falsters værditilvækst En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). I Lolland og Guldborgsund udgør den turismeskabte værditilvækst i alt 891 mio. kr. inklusiv afledte effekter. Dette svarer til 4,6 pct. af de to kommuners samlede værditilvækst. Dette er betragteligt over regionsandelen på 3 pct. og landsgennemsnittet på 2,9 pct. Turismen er altså et vigtigt erhverv, hvad angår værditilvækst på Lolland-Falster. Ser man på kommunerne enkeltvist skabte turismen i Guldborgsund Kommune en værditilvækst på 535 mio. kr., hvilket gør kommunen til den næststørste i regionen. De 535 mio. kr. svarer til 4,9 pct. af den samlede værditilvækst i kommunen, hvilket kun overgås af Odsherred blandt regionens kommuner. Også Lolland Kommune er godt med i denne sammenhæng. Kommunens turismeskabte værditilvækst på godt 356 mio. kr. svarer til 4,3 pct. af kommunens samlede værditilvækst. Dette er den tredjestørste andel i regionen. 11

16 Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Sjælland, 2012 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,9 Region Sjælland ,0 Lolland-Falster ,6 pct. Odsherred ,0 Guldborgsund ,9 Roskilde ,1 Slagelse ,0 Lolland ,3 Næstved ,4 Kalundborg ,3 Vordingborg ,6 Holbæk ,8 Faxe ,9 Køge ,6 Ringsted ,1 Sorø ,6 Greve ,4 Stevns ,4 Lejre ,8 Solrød ,5 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. 2.2 Turismen bidrager til værditilvæksten i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Tabel 2.2 viser, hvordan værditilvæksten fordeler sig på tre forskellige typer brancher på Lolland-Falster. Af den samlede turismeafledte værditilvækst på 891 mio. kr. stammer 203 mio. kr. (23 pct.) fra turisterhvervene. Dette er noget lavere end den tilsvarende andel på regions- og landsplan. 7 pct. stammer fra restauranter og værtshuse, mens 5 pct. stammer fra både overnatningssteder, transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og sport. Værditilvæksten i detailhandelen er med en andel på 22 pct. lidt over niveauet for regionen generelt og Danmark som helhed. Andelen af den turismeskabte værditilvækst, der kommer andre brancher til gode er hele 55 pct., hvilket understreger bredden af turismeforbruget på Lolland-Falster. Dette er 3 pct. point over regions- og landsniveauet. Andre brancher indeholder bl.a. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 3 (21 pct.) og erhvervsservice 4 (6 pct.). Den 3 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå turismeerhvervet. 4 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 12

17 resterende del af andre brancher indeholder bl.a. finans og forsikring, energi- og vandforsyning, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Lolland-Falster, 2012 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Lolland- Falster Fordeling for Region Sjælland Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Bilag 2A viser værditilvæksten for hver af de to kommuner på brancher. Det fremgår, at turismen på Lolland skaber lidt mere værdi inden for turismeerhverv og detailhandel relativt til Guldborgsund, hvor andre brancher fylder mere. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Her viser analysen, at effekten af 1 million kr. i turismeforbrug er anledning til ca kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i området er således 0,54, hvilket er en smule over landsgennemsnittet på 0, Turismen skaber omkring arbejdspladser på Lolland-Falster Turisternes forbrug skaber gennem direkte og afledte effekter en mængde arbejdspladser på tværs af alle brancher her kaldet turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Samlet set blev der i 2012 skabt årsværk på Lolland-Falster på baggrund af turismeforbruget. Dette svarer til 4,5 pct. af den samlede beskæftigelse på Lolland-Falster, hvilket er over gennemsnittet for regionen på 3,6 pct. og landsgennemsnittet på 4,4 pct. pct. 13

18 Igen er Guldborgsund Kommune mest afhængig af turismens effekter af de to kommuner. 4,5 pct. eller af kommunens beskæftigede har deres job takket være turisternes forbrug. Lolland Kommune ligger på dette punkt også over regionsgennemsnittet og på niveau med landsgennemsnittet med godt 796 turismeskabte årsværk, hvilket svarer til 4,4 pct. af kommunens samlede årsværk. Sammenlignet med mere produktionstunge erhverv kan man sige, at turismen betyder relativt mere for beskæftigelsen end for værditilvæksten, da turismebranchen er et serviceerhverv. Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Sjælland, 2012 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,4 Region Sjælland ,6 Lolland-Falster ,5 pct. Roskilde ,9 Odsherred ,1 Slagelse ,3 Guldborgsund ,5 Næstved ,9 Lolland ,4 Kalundborg ,4 Vordingborg ,4 Holbæk ,0 Ringsted ,7 Køge ,2 Faxe ,3 Sorø ,4 Lejre ,9 Greve ,6 Stevns ,7 Solrød ,2 2.4 Turismen skaber arbejdspladser i mange forskellige brancher Tabel 2.4 viser beskæftigelsen afledt af turismen på Lolland-Falster inddelt i følgende tre brancher: Turismeerhverv, detailhandel og andre brancher. Turismen skaber 728 årsværk i klassiske turismebrancher i de to kommuner, hvilket svarer til 39 pct. af alle de turismeskabte årsværk. Men også detailhandlen nyder godt af turismen, der her skaber 534 årsværk. Dette svarer til 28 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse i de to kommuner. Andre brancher ligger med 33 pct. af den turismeskabte beskæftigelse, under niveauet af de klassiske turismeerhverv. Dette skyldes netop, at turismen er et serviceerhverv, der naturligt har en højere beskæftigelse end produktionserhverv. 14

19 Sammenlignes disse andele med de tilsvarende andele for Region Sjælland og hele landet, når man til konklusionen, at turismen på Lolland-Falster skaber relativt flere job i detailhandlen og relativt færre i turismeerhvervene. Inden for turismeerhvervene skabes især relativt mindre beskæftigelse i overnatningsbranchen (11 pct.) på Lolland-Falster, hvilket ligger 3-5 pct. point under regions- og landsniveauet. Til at sammenligne på tværs af kommuner og med Danmark på landsplan kan man udregne en beskæftigelsesmultiplikator. Dette gennemsnitsmål ser på, hvor stor en beskæftigelse (antal årsværk) en mio. kr. i turismeforbrug skaber. På Lolland-Falster er denne multiplikator på 1,1, hvilket betyder, at der skabes 1,1 fuldtidsstillinger pr. mio. kr. i turismeomsætning, når man regner de afledte effekter af forbruget med. Den turismeskabte beskæftigelse er således en smule mindre intensiv end i Danmark generelt, hvor der skabes 1,4 job pr. mio. kr. i turismeforbrug i gennemsnit. I bilag 2B foreligger den turismeafledte beskæftigelse fordelt på branchegrupper for de to kommuner. Turismen afleder, relativt flere job i Lolland Kommune sammenlignet Guldborgsund, som er mere afhængig af detailhandel i jobskabelsen. Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen på Lolland-Falster, 2012 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Lolland- Falster Fordeling for Region Sjælland Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 15

20 2.5 Skatteindtægter på 755 mio. kr. Turismeforbruget skaber offentlige indtægter i form af skatter og afgifter på 755 mio. kr. på Lolland-Falster. Heraf stammer 498 mio. kr. eller 66 pct. fra vareskatter, herunder især moms med 320 mio. kr. (42 pct.). Personskatterne beløber sig til 257 mio. kr. (34 pct.)., hvoraf cirka halvdelen går til kommuneskatter. Mens personskatter afledt af turismeforbruget fylder lidt mindre sammenholdt med Region Sjælland og hele Danmark, betyder moms, vare- og selskabsskatter lidt mere. Dette kan ses i sammenhæng med turismeerhvervenes relativt lille størrelse, og dermed en mindre andel personer ansat i servicejob, men tallene afspejler også detailhandlens vigtighed for Lolland-Falsters turisme. Også hvad angår skatteprovenu, kan en multiplikator beregnes, for at give indblik i, hvad effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug er på skatter og afgifter. På Lolland-Falster er multiplikatoreffekten af 1 mio. kr. turismeforbrug 0,46. For hver mio. kr. i turismeforbrug skaber turismen på Lolland-Falster, inklusiv afledte effekter, altså indtægter til stat og kommune på kr. Sammenligner man med det tilsvarende tal på regions- og landsplan, hvor multiplikatoren er 0,40, skaber turismen på Lolland-Falster altså kr. mere i skatter og afgifter pr. mio. kr. i turismeforbrug. Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen på Lolland-Falster, 2012 Turismeafledte skatter og afgifter Lolland- Falster Fordeling for Region Sjælland Danmark mio. kr. pct. I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift Vareafgifter/punktafgifter Selskabsskatter De turismeafledte skatter er vigtige for Lolland-Falster Tabel 2.6 specificerer størrelsen af de turismeafledte skatter og afgifter i forhold til de samlede skatter og afgifter på Lolland-Falster. Indtægten i skatter og afgifter fra turisme står for 6,5 pct. af det samlede skatteprovenu i de to kommuner. Således er turismens andel af det samlede skatteprovenu 2,5 pct. point højere end i Region Sjælland og 1,8 pct. point højere end den tilsvarende andel for hele Danmark. Dette skyldes især de turismeskabte moms, vare- og selskabsskatter, som skaber hele 11,2 pct. af områdets skatter og afgifter indenfor denne skattekategori, hvilket kan sammenlignes med regions- og landsgennemsnit på 7,1-7,3 pct. Igen skal dette ses i sammenhæng med turisternes relativt høje forbrug inden for detailhandelen og andre brancher. Bilag 2C udspecificerer skatteindtægternes relative størrelse i forhold til det samlede skatteprovenu for hver af de to kommuner. 16

21 Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter på Lolland-Falster, 2012 Turismeafledte skatter og afgifter Lolland-Falster Fordeling for Region Sjælland Danmark mio. kr. I alt 755 6,5 4,0 4,7 Personskatter 257 3,6 2,2 2,9 Kommuneskatter 129 3,6 2,4 3,1 Kirkeskatter 4 3,0 2,2 3,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 41 3,7 2,4 3,1 Statsskatter 84 3,5 2,0 2,5 Moms, vare- og selskabsskatter ,2 7,1 7,3 Moms/merværdiafgift ,2 7,6 8,4 Vareafgifter/punktafgifter ,5 7,1 7,3 Selskabsskatter 31 10,1 4,1 3,3 *Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra pct. 17

22 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 behandler udviklingen i kommunernes kapacitet, dvs. overnatningsproduktet, og antallet af overnatninger i de to kommuner på Lolland-Falster jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og detaljeringsgraden er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Dette kan have betydning for detaljeringsgraden af kategorierne. Kapitlet vedrører år 2013 samt, hvor det har været muligt, udviklingen fra 2009 op til år Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. 3.1 Stabilitet i overnatningskapaciteten Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder på Lolland-Falster registeret af Danmarks Statistik i perioden Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder. 5 På trods af små udsving fra år til år, har den samlede overnatningskapacitet i de to kommuner været relativ stabil i perioden, og er i pct. over kapacitetsniveauet i Kapacitetsstigningen afspejler en lille forskydning mod mere kapacitet på camping og mindre kapacitet i lystbådehavne, feriecentre og på hoteller. Denne konklusion er dog meget følsom, da lystbådehavnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig. Derfor tælles de ikke med i statistikken, hvis der ikke bliver indberettet. Campingpladser er klart den overnatningsform, der har størst kapacitet i området, når man ser på overnatningssteder med en sengepladskapacitet på mere end 75 sengepladser. I 2013 var der ifølge Danmarks Statistik således næsten campingsengepladser i de to kommuner fordelt på 16 indberettende virksomheder. I området har feriecentre næststørste kapacitet med godt senge. Dette antal er dog lavere end i 2009 på trods af, der har været 5 indberettende feriecentre over hele perioden. På hoteller er sengepladser faldet fra 785 i 2009 til 710 i 2013 i takt med, at antallet af indberettende virksomheder med over 40 sengepladser er gået fra 9 til 8 i samme periode. Antallet af pladser i lystbådehavne har været nogenlunde stabil i perioden og udgjorde i Antallet af indberettende havne har i perioden været mellem 21 til Danmarks Statistik opgør ikke antallet af sengepladser på vandrerhjem, blot antallet af virksomheder. 18

23 Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Lolland-Falster Antal senge I alt Hotel Feriecenter Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavn : Opgjort pr. juni måned 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Områdets sommerhuse En anden vigtig del af overnatningskapaciteten er områdets sommerhuse. I tabel 3.2 ses det, at der er godt sommerhuse på Lolland-Falster. Heraf ligger der i Guldborgsund næsten dobbelt så mange som i Lolland Kommune. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket giver den samlede kapacitet, der er til rådighed i området. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Potentielt set, kan sommerhusene i de to kommuner udlejes 39 uger om året, hvilket giver en kapacitet på knap potentielle udlejningsuger. I alt udlejedes af disse uger kommercielt i Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i området med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse i sommerhusene på Lolland-Falster. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger, og normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunerne. Beregningen viser, at den kommercielle udlejningsprocent på Lolland-Falster i 2013 var på 3,9 pct. Kapaciteten udnyttes bedst i Guldborgsund med en udlejningsprocent på 4,8 pct. Dette er dog stadig under landsgennemsnittet på 6,1 pct., og der er muligvis derfor et uudnyttet potentiale her. 19

24 Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, Lolland-Falster, 2013 Sommerhuse, antal Udlejede husuger Udlejningsuger til rådighed Kommerciel udlejningspct. Lolland-Falster ,9% Guldborgsund ,8% Lolland ,3% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3.3 Flest kommercielle overnatninger i feriecenter og lejet feriehus I 2013 blev der næsten foretaget 1,5 mio. kommercielle overnatninger på Lolland Falster. Dette er stort set samme antal som der var i 2012, hvilket fremgår af tabel 3.3. Overnatninger i lejede feriehuse og feriecentre dominerer klart området med knap 1,1 mio. eller tre fjerdedele af det samlede antal kommercielle overnatninger. Når man ser på fordelingen af antal overnatninger, fylder feriecenterovernatninger 38 pct., hvilket er lidt mere end de 36 pct. feriehusovernatninger fylder. Begge overnatningsformer oplevede en tilbagegang i overnatningstallet fra 2012 til 2013 på 2-3 pct. Også i forhold til 2009 var antallet af overnatninger på disse to former lavere i Camping er tredjestørste overnatningsform på Lolland-Falster med (16 pct. af alle kommercielle overnatninger). Antallet af campingovernatninger er steget med 4,2 pct., men er dog fortsat ca fra 2009-niveauet. De resterende 10 pct. af overnatningerne foretages af turister på hoteller, vandrerhjem og i lystbådehavne. Hotelovernatninger fyldte i , hvilket både er højere end i 2012 og i Dette skyldes især positiv vækst fra feriedelen af overnatningerne. Ellers er både overnatninger i lystbådehavne og på vandrerhjem under 2009-niveauet på trods af stigninger på hhv. 19 og 13 pct. fra 2012 til Gæsterne i de nævnte overnatningsformer har et meget forskelligt forbrug, idet forretningsgæster f.eks. typisk bruger flere penge pr. døgn end andre gæster. Derfor forskydes betydningen mellem overnatningsformerne, når der måles på forbrug. Denne tabel kan derfor med fordel holdes op imod tabel 1.4, der viser, at de tre største overnatningsformer målt på forbrug er lejet feriehus, feriecentre og hotel-forretning. Det skal bemærkes, at eget feriehus kategorien ikke dækkes af de kommercielle overnatningsformer. 20

25 Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer, Lolland- Falster Fordeling i 2013 (pct.) Udvikling (pct.) I alt ,1 Hoteller ,2 - ferie ,1 - forretning ,9 Feriecentre ,1 Camping ,2 Vandrerhjem ,7 Lystbådehavne ,1 Feriehuse ,0 3.4 Overnatningstallet under 2009-niveauet i begge kommuner Kigges på udviklingen siden 2009 er antallet af overnatninger faldet med ca frem til 2012 og 2013, hvilket svarer til en tilbagegang på 10,7 pct. Faldet i antallet af kommercielle overnatninger er fælles for begge kommuner. Den seneste udvikling fra 2012 til 2013 viser dog, at Lolland har vendt den negative tendens med en positiv vækstrate på 2,5 pct., mens Guldborgsund oplevede tilbagegang på 2,7 pct. Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på kommuner, Lolland-Falster Udvikling (pct.) Udvikling (pct.) Lolland-Falster ,7 0,1 Lolland ,2 2,5 Guldborgsund ,3-2,7 3.5 Flere udenlandske, men færre danske overnatninger i forhold til 2012 Opdelt på nationalitet udgør de danske gæster en lidt større turistgruppe end de udenlandske i de to kommuner. Således stod danskerne bag 60 pct. af de registrerede overnatninger i de to kommuner. Af de udenlandske overnatninger er tyske gæster stærkest repræsenteret på Lolland-Falster, da de udgjorde 57 pct. af de udenlandske overnatninger i Herefter følger nordmændene (27 pct.) og svenskerne (9 pct.). Nulvæksten i antallet af overnatninger fra 2012 til 2013 afspejler en tilbagegang af danske overnatninger på 2,7 pct. og en tilgang af udenlandske overnatninger på 4,6 pct. Det er især stigningen i svenske og tyske overnatninger, der trækker det udenlandske gennemsnit op. I forhold 2009 var både niveauet af udenlandske og især danske overnatninger lavere i For de udenlandske markeder er især tyske og hollandske overnatninger i perioden gået tilbage, mens svenske overnatninger har vist en stigende tendens. 21

26 Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på nationalitet, Lolland Falster Fordeling 2013 (pct.) Udvikling (pct.) I alt ,1 Danmark ,7 Udlandet ,6 Tyskland ,6 Sverige ,8 Norge ,6 Holland ,5 UK ,5 Andre lande ,1 3.6 Sommeren er turismesæson Når man ser på overnatningstallene samlet set, er det tydeligt, at flest turister besøger Lolland- Falster i sommermånederne. Således lå næsten 50 pct. af alle overnatningerne i 2013 i perioden juni-august. Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året dog lidt forskellig. Mens camping og lystbådehavne er stærkt koncentreret omkring sommerferiemånederne, er skuldersæsonen længere for feriegæster på hotel, feriecentre og vandrerhjem. Forretningsgæster på hotel er spredt mere jævnt ud over året, men topper i efteråret. Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Lolland-Falster 2013 Alle Hotel ferie forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 22

27 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Lolland og Guldborgsund Kommune. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i regionen, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen så som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2012 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i de to kommuner supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turisme. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 (VisitDenmark, 2014). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke 23

28 overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i forretningsrejser og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre 24

29 kommuner i kraft af f.eks. attraktioner men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2013 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2013 Lille min. 40 senge Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretning srejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Danmarks Statistik* 2013 Lille Danmarks Statistik 2013 Lille Danmarks Statistik 2013 Lille Danmarks Statistik* 2013 Lille VisitDenmark CNN/WOCO og 2011/ 2012 Medium Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for 2003 Stor grænseregionsforsk ning Amter Stikprøve Ferie- og Danmarks Statistik 2004 Stor Forretningsrejsende National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende * VisitDenmark opregner for små enheder. Danmarks Statistik 2006 Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium 25

30 Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark WOCO/CNN 2011 Medium Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Dansk Landboferie 2003 Medium Eget feriehus Amter Ferie- og Danmarks forretningsrejsende Statistik 2006 Medium Lånt feriehus Amter Ferie- og Danmarks forretningsrejsende Statistik 2006 Medium Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske Institut for endagsferierejsende National Undersøgelse grænseforskning 2003 Stor Danske endagsferierejsende forretningsrejsende Statistik Ferie- og Danmarks Amter 2004 Stor Dansk endagsforretningsrejsende udbudssiden Statistik Beregnet fra Danmarks National 2006 Stor Udlændinges ophold Ferie- og Danmarks hos familie og Amter forretningsrejsende Statistik venner i Danmark 2005 Medium Danskeres ophold Ferie- og Danmarks familie Amter forretningsrejsende Statistik og venner 2005 Medium * Opregnet til 2012-priser Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 26

31 Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Direkte indirekte induceret import Multiplikator Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 27

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012 Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Region Sjælland August 2014 Adresse:

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Østdansk Turisme August 2013 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Østdansk Turisme August 2013 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning på Fyn 2012

Turismens økonomiske betydning på Fyn 2012 Turismens økonomiske betydning på Fyn 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning på Fyn 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Destination Fyn Oktober 2014 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012

Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012 Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Viborg September 2014 Adresse: VisitDenmark Islands

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark Oktober

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Østdansk Turisme Juli 2012 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Denmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning for Region Syddanmark Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark August 2013 Adresse:

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013

Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013 Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune 2013 Udgivet af: VisitDenmark for Aarhus Kommune Juli 2015 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Turismens Økonomiske betydning i Region Midtjylland 2013

Turismens Økonomiske betydning i Region Midtjylland 2013 Turismens Økonomiske betydning i Region Midtjylland 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland 2013 Udgivet af: VisitDenmark for Region Midtjylland September

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012 Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012 Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde Kommuner VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012 Udgivet af: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland

Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Tønder, Haderselv, Aabenraa og Sønderborg kommuner VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Udgivet af: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Randers

Turismens økonomiske betydning i Randers Turismens økonomiske betydning i Randers VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Randers Kommune Udgivet af: VisitDenmark for VisitRanders Maj 2013 Adresse: VisitDenmark Islands

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark juni 2015

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Skive Kommune.

Turismens økonomiske betydning i Skive Kommune. Turismens økonomiske betydning i Skive Kommune. VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Skive Kommune Udgivet af: VisitDenmark for Skive Kommune Maj 2013 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Kyst- og naturturisme -Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark Udgivet af VisitDenmark Februar

Læs mere

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2012

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2012 Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Kyst- og naturturisme -Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2012 Udgivet af VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Hals... 2 Turismeforbrug... 2 Samfundsøkonomiske

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013

Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013 Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune

Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune Udgivet af: VisitDenmark for Aarhus Kommune Juni 2013 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Udgivet af: VisitDenmark for Esbjerg,

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Skive Kommune Udgivet af: VisitDenmark Oktober 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Billedet er udlånt af Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Forfattere:

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Vejle Kommune Udgivet af: VisitDenmark Oktober 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Bro over Vejle Fjord DenmarkMediaCenter Fotograf: Cees van Roeden

Læs mere

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3 Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3 Deltagere: Henrik Nielsen, Bjarne Hansen, Christian Kaastrup, Grete Schødts, Morten Petersen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr.

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark Marts 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forfattere: Christian Ørsted Brandt, cand.oecon.agro Chefkonsulent i VisitDenmark

Læs mere

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2014 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-93227-00-2

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Udgivet af: VisitDenmark April 2013 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-87393-92-8

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Hovedstadsområdet (Region Hovedstaden ekskl. Bornholm) Udgivet af: VisitDenmark Juni 2011 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forfattere: Sanne Dissing Analysemedarbejder

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2015 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-93227-11-8

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i region Syddanmark Teglgaardsparken

Læs mere

Turismesatellitregnskab For Bornholm, 2011

Turismesatellitregnskab For Bornholm, 2011 Turismesatellitregnskab For Bornholm, 2011 Turisterne på Bornholm havde i 2011 et samlet forbrug på 1,83 milliarder kroner. Dette forbrug gav anledning til en samlet direkte værditilvækst på 572 millioner

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Udgivet af: VisitDenmark April 2013 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-87393-92-8

Læs mere

8. juli 2011 Overnatningstal for maj 2011

8. juli 2011 Overnatningstal for maj 2011 8. juli 2011 Overnatningstal for maj 2011 Overnatningskommentarer for maj 2011 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2011 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

VisitDenmark, 2012 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark, 2012 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismens økonomiske betydning i Danmark 2010 Udgivet af: VisitDenmark Marts 2012 ISBN: 978-87-87393-80-5 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Faaborg-Midtfyn kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Faaborg-Midtfyn kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Faaborg-Midtfyn kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Turismens

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Nyborg kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Nyborg kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Nyborg kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken

Læs mere

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 7. juli 2015 Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der kan

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

Turismerelaterede arbejdspladser

Turismerelaterede arbejdspladser TURISMEN I RANDERS Hovedkonklusioner 1 Der er forholdsvist få turismerelaterede arbejdspladser i Randers Kommune Dog er etableringsraten for iværksætteri højest i denne branche Overnatningsraten er faldet

Læs mere

Destinationsmonitor Januar maj 2014

Destinationsmonitor Januar maj 2014 Destinationsmonitor Januar maj 2014 VisitDenmark, juli 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juli 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : maj 2014.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juli 2014

Destinationsmonitor Januar juli 2014 Destinationsmonitor Januar juli 2014 VisitDenmark, september 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Turismens økonomiske betydning for Syddanmark 2008

Turismens økonomiske betydning for Syddanmark 2008 Turismens økonomiske betydning for Syddanmark Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken, DK-

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2014 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-93227-00-2

Læs mere

VisitDenmark 2009 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2009 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune Udgivet af: VisitDenmark December 2009 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forfatter: Thomas Kynde Møller cand.mag i turisme Analysekonsulent

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Turismens økonomiske betydning for Fyn, Langeland og Ærø 2008

Turismens økonomiske betydning for Fyn, Langeland og Ærø 2008 Turismens økonomiske betydning for Fyn, Langeland og Ærø Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken,

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar september 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Totalt Jan-Aug 2010-2015 200.000

Totalt Jan-Aug 2010-2015 200.000 Overnatninger Jan - August 215 Total Camping Hotel Sejlere Total 21 176.537 116.964 25.763 319.264 211 171.31 12.31 21.362 312.973 212 153.615 124.333 21.832 299.78 213 156.975 122.313 18.677 297.965 214

Læs mere

Sæsonvariation i Dansk turisme

Sæsonvariation i Dansk turisme Sæsonvariation i Dansk turisme Sæsonvariation i Dansk turisme Måling af sæsonvariation Sæsonmønstre i Dansk turisme Sæsonvariationen regionalt Konklusioner/observationer Helårsdestinationerne Måling af

Læs mere

Camping analysen. Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby. T: +45 39 27 88 44 F: +45 39 27 80 44 E: info@campingraadet.dk

Camping analysen. Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby. T: +45 39 27 88 44 F: +45 39 27 80 44 E: info@campingraadet.dk Camping analysen 2012 Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby T: +45 39 27 88 44 F: +45 39 27 80 44 E: info@campingraadet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE 1. HOVEDLINJER FOR 2012... 1 2. OVERNATNINGSTALLENE...

Læs mere

Statistik og analyse af dansk turisme. Statistik och analys af turism

Statistik og analyse af dansk turisme. Statistik och analys af turism Statistik og analyse af dansk turisme Statistik och analys af turism Mittuniversitetet, Östersund, 10 11, november 2014 Indhold 1. Omfang af turismen (mest overnatningsstatistik) 2. Økonomiske effekter

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

CAMPINGANALYSEN 2014

CAMPINGANALYSEN 2014 CAMPINGANALYSEN 2014 Publiceret af CAMPINGRÅDET August 2015 www.campingraadet.dk/analyserogstatistik/campingraadetsanalyser/ Adresse Mosedalvej 15 DK-2500 Valby Kontaktoplysninger T: +45 39 27 88 44 F:

Læs mere

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord Erhvervsturisme Aarhus som møde og konference by! VisitDenmark, februar 204 For VisitAarhus Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 www.visitdenmark.dk/analyse VisitDenmark,

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til april 2016. VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til april 2016. VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til april 2016 VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE Foto: Danmark i vandkanten Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE Destination Kerteminde Haven ved Havet Turistsæsonen så i begyndelsen af 2015 ikke ud til at blive et turist-år pga. ustabilt

Læs mere

CAMPING ANALYSEN 2013

CAMPING ANALYSEN 2013 CAMPING ANALYSEN 2013 Publiceret af CAMPINGRÅDET Oktober 2014 www.campingraadet.dk/analyserogstatistik/campingraadetsanalyser/ Adresse Mosedalvej 15 DK-2500 Valby Kontaktoplysninger T: +45 39 27 88 44

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008 Udgivet af: VisitDenmark Januar 2011 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com ISBN

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2006. www.visitdenmark.com. - Del 1 (direkte effekter)

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2006. www.visitdenmark.com. - Del 1 (direkte effekter) Turismens økonomiske betydning i Danmark 2006 www.visitdenmark.com - Del 1 (direkte effekter) Turismens økonomiske betydning i Danmark 2006 Del 1 (direkte effekter) Udgivet af: VisitDenmark Maj 2009 Adresse:

Læs mere

Den syddanske turisme i tal. Turismens betydning for Syddanmark

Den syddanske turisme i tal. Turismens betydning for Syddanmark Den syddanske turisme i tal Turismens betydning for Syddanmark FORORD Globalt vil turismen skabe 65 mio. nye arbejdspladser over de næste 10 år og omsætningen vil andrage 9.200 mia. dollars i 2021. Lige

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Størst vækst i udenlandske turister Fyn er den landsdel i Danmark, der år

Læs mere

Turismen i Danmark 2000-2004 - turismens økonomiske betydning nationalt og regionalt

Turismen i Danmark 2000-2004 - turismens økonomiske betydning nationalt og regionalt Turismen i Danmark 2000-2004 - turismens økonomiske betydning nationalt og regionalt ISBN: 87-87393-42-5 VisitDenmark 2006 www.visitdenmark.com Indhold Indhold...1 Indledning...2 1. Satellitregnskab for

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til maj 2016. VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til maj 2016. VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til maj 2016 VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : maj

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar september 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar september 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar september 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder fortsat frem på udenlandske overnatninger Størst vækst i udenlandske turister Fyn er den landsdel i Danmark,

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Målgrupper i dansk turisme - økonomiske nøgletal, 2010 Udgivet af: VisitDenmark December 2011 ISBN: 87-87393-77-8 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt NOTAT FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER 4. juni 2012 Synspunkter Til brug for udvalgsbehandlingen af B88 i folketingssamlingen 2010-2011 vil HORESTA

Læs mere

Turismen i Region Nordjylland i tal. Udarbejdet af VisitDenmark for VisitNordjylland. August 2010

Turismen i Region Nordjylland i tal. Udarbejdet af VisitDenmark for VisitNordjylland. August 2010 Turismen i Region Nordjylland i tal Udarbejdet af VisitDenmark for VisitNordjylland. August 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 ISBN 87-87393-68-9 Forfattere: Christian

Læs mere

Status for turisterhvervet

Status for turisterhvervet Status for turisterhvervet Indhold Indledning 3 Oversigt over udvalgte nøgletal 4 1. Turisterhvervets samlede betydning for økonomien 5 1.1 Turisternes forbrug 5 1.2 Turismeforbruget fordelt på overnatningstype

Læs mere

Analyse af de økonomiske og beskæftigelsesmæssige virkninger af udvidelse af Statens Naturhistoriske Museum

Analyse af de økonomiske og beskæftigelsesmæssige virkninger af udvidelse af Statens Naturhistoriske Museum Analyse af de økonomiske og beskæftigelsesmæssige virkninger af udvidelse af Statens Naturhistoriske Museum Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Statens Naturhistoriske Museum April

Læs mere

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne Økonomisk analyse fra HORESTA Juni 2013 Hotelåret 2012 Aldrig har så mange overnattet på de danske hoteller, kroer og konferencecentre som i 2012 og de danske hoteller er langsomt ved at finde vej ud af

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juli 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Camping 2005 En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Campingrådet juni 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning side 3 2. Overnatninger side 3

Læs mere

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme INDHOLD 1. INDLEDNING.1 2. TURISMENS ROLLE I DANSK ØKONOMI..2 3. DANSK TURISMES UDVIKLING 4 4. DANSK TURISMES KENDETEGN..6 5. DANSK TURISMES

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger Beslutningsforslag nr. B 88 Folketinget 2011-12 Fremsat den 15. maj 2012 af Hans Kristian Skibby (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

www.visitdenmark.com 60+ turisterne i Danmark

www.visitdenmark.com 60+ turisterne i Danmark www.visitdenmark.com turisterne i Danmark turisterne i Danmark ISBN: 87-87393-44-1 VisitDenmark Turismefaglig Viden April 2008 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. sal 2300 København S Tlf.: +45 32 88 99

Læs mere

Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2012 Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2012 Faxe Kommune Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2 Faxe Kommune Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Sammenfatning Indeværende notat giver en gennemgang af området vederlagsfri fysioterapi, som varetages

Læs mere