Morten Gylling. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Morten Gylling. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) 2015. Københavns Universitet"

Transkript

1 I N S T I T U T F O R F Ø D E V A R E - O G R E S S O U R C E Ø K O N O M I S C I E N C E, K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Notat om halm og andre celluloseholdige biprodukter, med henblik på anvendelse i den kommende behandling af gule værdikæder i Det Nationale Bioøkonomipanel. Morten Gylling Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) 2015 Københavns Universitet

2 Omslag NaturErhvervstyrelsen har bestilt et kort faktuelt notat om halm og andre celluloseholdige biprodukter, med henblik på anvendelse i den kommende behandling af gule værdikæder i Det Nationale Bioøkonomipanel. Indhold Omslag Sammendrag Tilgængelig lignocellulose biomasse Den regionale fordeling af halmoverskuddet Potentiale for øget biomasse produktion Kulstof og nedmuldning af halm og anden biomasse Socioøkonomiske effekter ved anvendelse af halm og andre lignocelluloseholdige biprodukter Referencer

3 1. Sammendrag Det vurderes at der med de nugældend markeds-, produktions- og anvendelsesforhold for halm vil være i størrelsesordenen 1,5 millioner tons halm til rådighed til anden industriel anvendelse udenfor land- og skovbruget. De 1,5 millioner tons vil umiddelbart kunne tages ud og anvendes uden negative miljømæssige konsekvenser. Skulle markedsforholdene tilsige en større efterspørgsel på halm, vil der være gode muligheder for gennem sortsvalg og valg af høst/bjærgnings teknologi at øge halmmængden væsentligt. En energimæssig og/eller industriel anvendelse af halm vil skabe nye varige arbejdspladser i landdistrikterne og det er estimeret at % af værditilvæksten vil falde i landdistrikterne. 2. Tilgængelig lignocellulose biomasse Det danske landbrugs og -skovareal udgør i 2013 samlet godt 3,2 mio. hektar svarende til lige godt 75 % af det samlede areal. Landbrugsarealet er langt det største med godt 2,6 mio. hektar mens skovarealet udgør godt 0,6 mio. hektar (se tabel 2.1). Tabel 2.1: Landbrugs- og skovbrugsarealer Landbrug i ha Landbrug i % af samlet areal 61,40 60,97 Skovbrug i ha Skovbrug i % samlet areal 13,62 14,28 Kilde: Statistikbanken.dk Tabel 2.2 viser afgrødesammensætningen, som det fremgår er korn den hektarmæssigt største afgrøde med godt 1,4 mio. hektar efterfulgt af græs og grøntfoder i omdrift med knapt 0,6 mio. hektar. Fordelingen mellem de enkelte afgrøder kan betragtes som relativt stabilt i perioden , der er dog sket en stigning i arealet med frøgræs. Tabel 2.2: Dyrket areal i ha I alt Heraf: Korn Raps Frøgræs Roer Kartofler Græs og grøntfoder i omdrift Græs uden for omdrift Øvrige arealer og udyrket mark inkl. brak med græs * ** Note: *: inkl. ca ha flerårige energiafgrøder; **: inkl. ca ha flerårige energiafgrøder. Kilde: Statistikbanken.dk 2

4 Figur 2.1 viser anvendelsen af de vigtigste afgrøder i Som det kan ses af figuren er foder langt den overvejende anvendelse mens anvendelse til ren konsum er ganske lille. Af den bjærgede halm bliver ca. halvdelen anvendt til energiformål mens der af produktionen fra skoven anvendes godt 60 % til energiformål. Figur 2.1: Anvendelsen af de største fraktioner af den primære biomasseproduktion i Danmark i 2012 (Gylling et al., 2012). 3

5 Tabellerne 2.3 og 2.4 viser en opgørelse af halm- og træressourcerne i 2010 og 2013, opgørelserne er baseret på Danmarks statistik. Som det fremgår af tabel 1.3 er der knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio. tons i For skoven er der tale om en samlet hugst på 2,5 mio. tons (ts) i 2010 og 3,5 mio. tons (ts) i Den samlede halmproduktion (incl. frøgræs) ligger i 2013 på 6,5 mio. tons, heraf blev 3,3 mio. tons - svarende til halvdelen af den samlede mængde - ikke bjærget. Tabel 2.3: Halmproduktion i mio. tons (inkl. frøgræs) og anvendelse Produktion i alt 5,973 6,530 Anvendelse: Energi 1, Foder 1, Strøelse 0,666 0,726 Ikke bjerget (nedmuldet) ,313 Flerårige energiafgrøder (tts) 0,070 0,240 Kilde: Statistikbanken.dk Den ikke bjærgede mængde, der fremkommer som forskellen mellem produktionen af halm og det registrerede forbrug, denne mængde vil i princippet være til rådighed til nye anvendelser som eksempelvis bioraffinering eller til biogasproduktion. Skovbrugets hugst svarer normalt til afsætningen og der er således normalt ikke tale om en årligt tilbagevendende mængde af overskydende biomasse. Den samlede hugst fra skoven er steget med 1 mio. tons fra 2,5 mio. tons (ts) i 2010 til 3,5 mio. tons i 2013 (tabel 2.4). Næsten hele stigningen er gået til energi formål. Tabel 2.4: Skovbrug - produktion (hugst) i mio. tons tørstof (ca. værdier) Gavntræ 1,2 1,3 Energitræ, brænde mm. 1,3 2,2 Samlet hugst 2,5 3,5 Kilde: Statistikbanken.dk Den samlede hugst i skovbruget kan yderligere tillægges skønsmæssigt 0,7 mio. tons ts. fra småskove, hegn og haver (Bentsen 2012)., denne mængde antages udelukkende at gå til energiformål. Produktionen af lignocellulose biomasse i 2013 kan opgøres til 10,191 mio. tts. (tons tørstof) (tabel 2.5). 4

6 Tabel 2.5: Lignocellulose biomasse (mio. tons tørstof). Mio. tons tørstof 2013 Halm 5,551 Flerårige energiafgrøder 0,240 Sukkerroe og kartoffelpulp (anslået) 0,200 Hugst fra skove 3,500 Træ fra småskove, hegn og haver 0,700 I alt 10,191 Kilde: Egen tilvirkning Som det fremgår af det foregående er det reelt kun den ikke bjærgede halmmængde på 3,3 mio. tons (svarende til 2,8 mio. tts.) der teoretisk er til rådighed for anden anvendelse. For energipil/-poppel og hugst fra skove og træ fra hegn og haver svarer produktionen til forbruget, sukkerroe- og kartoffelpulp anvendes i stor udstrækning til blandt andet foder. Der vil være forskellige årsager til at denne halm ikke bjærges og udnyttes. En del af den ikke-bjærgede halm forefindes på små og ukurante marker/arealer hvor det vil være uforholdsmæssigt dyrt at bjærge den. Som udgangspunkt skal det kunne betale sig for den enkelte landmand at bjærge og udnytte/sælge halmen. I dette regnestykke indgår naturligvis på den ene side den mulige salgspris på halmen. På den anden side indgår faktorer som halmens næringsstofværdi ved nedmuldning, værdi af rettidighedseffekt ved nedmuldning i forhold til bjærgning samt nedmuldningens positive effekt på jordstrukturen. Det er forskelligt fra landmand til landmand, hvilken værdi der sættes på disse faktorer. Det vil typisk være sådan, at der på den enkelte bedrift kun bliver solgt en del af halmen, såfremt der vælges at sælge. Det vil kræve et større analysearbejde at vurdere, hvor stor en mængde af de ca. 3,3 mio. tons, der reelt vil være til rådighed for anvendelse udenfor landbruget, men det er vurderingen baseret på erfarings tal, at op til 80% af den samlede fysiske mængde vil kunne tages ud til anden anvendelse uden forsyningsmæssige problemer eller negative klima-, miljø- og naturmæssige påvirkninger (Jørgensen et.al. 2013). Det vil dog, som anført ovenfor, afhænge af en række økonomiske overvejelser hos de enkelte landmænd hvor stor en del af de 2,6 millioner tons der vil være til rådighed for markedet. Med de nuværende markeds- og afsætningsforhold er det vurderingen at det vil være i størrelsesordenen 1,5 mio. tons. Som det er fremgået er de foregående analyser foretaget på blandt andet statistiske data for de foregående år med hensyn til produktion og anvendelse af halm. En egentlig analyse af de fremtidige halmmængder til anvendelse uden for landbruget ligger udenfor dette notats rammer. Som nævnt ovenfor er den ikke bjærgede mængde en kombination af produktionen der vil være afhængig af en række faktorer som udbytte i de enkelte år, udviklingen i landbrugs- og skovarealet, forskellige dyrkningsmæssige reguleringer og størrelsen af arealer der overgår til bymæssig og infrastruktur anvendelse. I perioden 2006 til 2013 er landbrugsarealet faldet med hektar. Som potentiel kommende større halmforbruger er det af stor betydning at have kendskab til mængderne, men det er lige så vigtigt at have kendskab til årsvariationerne i mængderne samt den langsigtede udvikling. 5

7 For at fastlægge betydningen af årsvariationerne i halmudbytterne som følge af dyrkningsbetingelserne blev der i et studie fra 1994 halmressourcer på længere sigt - udført for ELSAM og ELKRAFT gennemført en følsomhedsanalyse hvor man over en 10-årig periode antog at der udbyttemæssigt var 4 normalår, 2 år med +15% udbytte, 2 år med -15% udbytte, 1 år med +30% udbytte og 1 år med -30% udbytte. Hvis man udfører samme øvelse med udgangspunkt i udbyttet for 2013 og det opgjorte forbrug af halm, vil der være 1 år hvor der vil være under 1,5 mio. tons halm til rådighed til industriel anvendelse. Tages der udgangspunkt i årene er der også 1 år hvor der vil være lidt under 1,5 mio. tons halm til rådighed (80% af fysisk mængde) til yderligere industriel anvendelse. Dette skyldes dog ikke et lavere udbytte i det pågældende år men en større anvendelse til fyring, foder og strøelse formentlig som følge af et dårligt halmår året før (hvor der dog var mere end 1,5 mio. tons halm til rådighed til anden industriel anvendelse). 3. Den regionale fordeling af halmoverskuddet Ved en placering af et større halmforbrugende anlæg som eksempelvis et bioraffinaderi eller biogasanlæg kan det være af væsentlig betydning at kende den geografiske placering af det tilgængelige halmoverskud. Som det fremgår af tabel 3.1 er der regionale forskelle i de overskydende halmmængder. I region Sjælland bjærges under halvdelen af halmmængden mens der i Jylland bjærges mellem 55% og 60% af halmen. Uanset at Danmark har et fintmasket vejnet og halm kan transporteres over relativt store afstande må man betragte region Hovedstaden og region Sjælland som et halmopland, det vil næppe være realistisk at transportere større mængder halm over Storebælt. Tabel 3.1 : Regional fordeling af halm produktion og ikke bjærgede mængder (eksl. frøgræs) (mio. tons) Region Produktion Ikke bjerget Pct. Produktion Ikke bjerget Pct. Hovedstaden 0,213 0,123 57,75 0,231 0,146 63,20 Sjælland 1,210 0,526 43,47 1,355 0,693 51,14 Syddanmark 1,557 0,564 36,22 1,605 0,646 40,25 Midtjylland 1,587 0,591 37,24 1,646 0,728 44,23 Nordjylland 0,900 0,357 39,67 0,967 0,427 44,16 I alt 5,469 2,161 39,51 5,806 2,641 45,49 Kilde: Statistikbanken.dk De tre regioner der dækker Fyn og Jylland vil i princippet kunne betragtes som et fælles halmopland, hvor de fysiske mængder er størst i Midtjylland og mindst i Nordjylland. 6

8 4. Potentiale for øget biomasse produktion Når der tales om halm, er der en række muligheder for at øge det tekniske biomassepotentiale, dels ved sortsvalg dels ved anvendelse af ændret høst- og bjergningsteknologi. Et ændret sortsvalg i korn og raps vil kunne øge halmudbyttet med minimum 15 % uden at reducere kerneudbyttet (Kristensen & Jørgensen, 2012). Der findes allerede nu en række sorter med et øget halmudbytte hvor kerneudbyttet er opretholdt og med en meget lille risiko for lejesæd. Indenfor høstteknologien kan der enten foretages modifikationer på mejetærskerne eller der kan ændres høstmetode til ribbehøst eller totalhøst (se nedenfor). Det vurderes at den øgede bjergede halmmængde for alle tre løsninger ligger i størrelsesordenen 15 % (Fløjgaard 2012). Der kan være tale om at en relativt enkel ændring af mejetærskeren så avner og emter lægges oven på halmstrengen i stedet for under, den øgede bjergbare mængde er dog under forudsætning af at halmstrengen ikke vendes eller sammenrives. Der kan også være tale om ribbehøst og totalhøst, som begge blev afprøvet først i -90 erne, også her er der tale om en væsentlig øget bjærget halmmængde, men der er her også tale om en væsentlig ændring af hele logistikken fra mark til tørring/lager. Dette har hidtil været en barriere for udbredelsen af disse systemer. Ved ribbehøst anvendes et specielt ribbebord hvor en rotor med fingre river kerner, blade m.m. af stænglerne og der bjerges således en såkaldt ribbemix. Den afribbede halm kan skårlægges direkte i forbindelse med høsten eller senere. Ribbesystemet er mindre vejrafhængigt, hvilket kan give længere høstdage, og der opnås et kvalitetsmæssigt bedre samt større halmudbytte i korn og frøafgrøder (Madsen, 2000). Den bjærgbare halmmængde kan øges med % i kornafgrøder (Reffstrup, 1997). Enkelte landmænd forsøger sig i dag med ribbehøst, fx til produktion af kalvefoder (Mogensen, 2013). Da der ikke er nogen færdigudviklet ribbehøstteknologi er det vanskeligt at fastslå, hvor dyrt det vil være for jordbruget at skifte høstmetode. Ældre beregninger fra Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (Nielsen & Gylling,1995) viste ikke væsentlig forskel i omkostninger, når korn og halm anvendes til traditionel fodring af kvæg og svin. Hvis den ekstra bjærgede småhalm fra ribbehøst kan anvendes til foder, og fraktionen af halmstrå kan afsættes til industrielt formål, viste beregningerne en økonomisk gevinst ved ribbehøst. Ved totalhøst teknik bjærges hele kornafgrøden med en finsnitter og transporteres til et centralt anlæg, hvor den separeres i kerner og halm på et stationært anlæg. Der vil her, i lighed med ved ribbehøstteknologien, være potentiale for at øge den bjærgbare halmmængde med % i kornafgrøder (Ravn, 1981). Metoden vil give væsentlige omkostninger til opbygning og drift af anlæg til separering af kerner og halm samt omkostninger i forbindelse med transport/logistik for biomasse til separeringsanlæg og for halm og korn tilbage til landmand eller anden slutbruger. 7

9 Forbruget af træ i Danmark er på omkring 18 millioner m3 per år, fordelt med 8,5 millioner m3 til energi, 4-5 millioner m3 til gavntræ og resten til papir. Heraf kommer ca.3,5 millioner m3 fra de danske skove, ca. 3 millioner m3 fra andre hjemlige kilder og resten på millioner m3 fra import. Rundt regnet giver det en selvforsyningsgrad på under 1/3 og med et bidrag fra skovene på knap 20 %. Høsten af træ vil frem mod 2050 kunne øges med mere end 30 % samtidig med, at lageret af kulstof i skovene øges tilsvarende. Specielt vil andelen af træ til energi fra de danske skove kunne øges fra at udgøre lidt mere end 2 % af vort energiforbrug til at stå for op imod 5 % allerede i 2020, mere end 7 % i 2050 og i nærheden af 13 % i Skal dette potentiale realiseres, vil det kræve en fortsat udvidelse af skovarealet og skovdyrkning, der i højere grad fokuserer på produktion, hvilket stadig vil være muligt uden negative miljømæssige påvirkninger. (Graudal, L. et.al ) 5. Kulstof og nedmuldning af halm og anden biomasse Reduceret halmfjernelse fra arealer med lavt kulstofindhold i jorden Opretholdelse af jordens kulstofindhold er vigtigt, ikke blot i relation til fjernelse af CO2 fra atmosfæren, men også fordi organisk kulstof i jord er det, der udgør mulden i jorden og giver gode dyrkningsegenskaber (Schjønning et al., 2009). Der findes dog ikke nogen eksakt skala for betydningen af kulstof for jordens dyrkningskvalitet, da det også afhænger af en række andre faktorer i samspil med kulstofindholdet. Det såkaldte Dexter indeks, som er forholdet mellem jordens indhold af ler og kulstof, opfattes som et af de bedste simple udtryk for kulstofs betydning for jordens dyrkningskvalitet. Der findes således god korrelation mellem Dexter indekset, jordens struktur og risikoen for tilslemning og køreskader. Der er jordtyper med et meget højt Dexter indeks (forholdet mellem ler og organisk kulstof), hvor man fraråder bortførsel af halm eller hvis halmen fjernes at erstatte det bortførte kulstof med efterafgrøder. Det anbefales således at friholde områder med kritisk lavt kulstofindhold i jorden for halmfjernelse (ved Dexterindeks over 10). Dette gælder visse områder i den østlige del af Jylland, visse områder på Vestsjælland og Østsjælland ned over Lolland-Falster 8

10 Figur5.1: Dexter indeks for Danmark. Kilde: Kristensen & Jørgensen, I forbindelse med udarbejdelsen af scenarierne til +10 mio. tons planen blev der foretaget et analysearbejde for at fastlægge hvor stor en del af kornarealet der lå i områder med højt Dexter indeks. Tabel 5.1: Andel af kornareal med højt Dexter indeks. Kilde: Kristensen & Jørgensen, Som det fremgår af ovenstående tabel drejer det sig om knapt svarende til 6 7 % af det samlede kornareal.. Det vurderes dog ikke, at helt eller delvist ophør af bjærgning af halm på jorder med højt Dexter indeks vil påvirke den tilgængelige halmmængde væsentligt, selvom der naturligvis vil være visse regionale forskelle. 9

11 Forsøg viser, at årlig nedmuldning af normale halmmængde vil kunne øge den dyrkede jords indhold af kulstof med op til 15% set i forhold til at fjerne halmen fra marken. Et øget antal år med græs/kløvergræs i sædskiftet medfører et større kulstofindhold i jorden, mens flere rækkeafgrøder og øget korndyrkning giver et forholdsmæssigt mindre bidrag til jordens kulstofpulje. Anvendelse af rajgræs som efterafgrøde ved ensidig korndyrkning kan bidrage væsentligt til jordens kulstofindhold. Tilførsel af samme mængde tørstof i fast husdyrgødning og gylle har samme virkning på jordens kulstofindhold. Såfremt jordens kulstofindhold ønskes øget markant over en kortere årrække, kræves imidlertid betydelige årlige tilførsler af tørstofrig husdyrgødning eller andre organiske gødninger. Desuden gælder det, at organisk materiales bidrag til en øget kulstoflagring i dyrket jord afhænger af jordens kulstofniveau i udgangssituationen. Er indholdet i forvejen stort, ses et fald, mens jord med et lavt udgangsniveau viser en stigning. (Bent T. Christensen, 2002) De her omtalte forsøg viser, at dyrkningsmæssige tiltag, der påvirker tilførslen af organisk materiale til jorden, har betydelige konsekvenser for lagringen af kulstof i jorden, og at tidshorisonten for dyrkningsbetingede ændringer i jordens kulstof lager er lang. På sandede jordtyper, især de grovsandede JB1 arealer, viser jordens indhold af kulstof en stigende tendens. Disse jordtyper er samtidigt domineret af kvæghold med hyppigt islæt af græsmarker i sædskiftet og betydelig anvendelse af husdyrgødning kombineret med handelsgødning. (Bent T. Christensen, 2002). 6. Socioøkonomiske effekter ved anvendelse af halm og andre lignocelluloseholdige biprodukter Halm og andre celluloseholdige biprodukter udgør en væsentlig del af råvaregrundlaget for en stor del af den cirkulære bioøkonomi. Der er mulighed for at udtage væsentlige mængder af biomasse til tekniske anvendelser uden negative påvirkninger på natur og miljø. Som det fremgår af afsnit 2 vurderes der at være i størrelsesordenen 1,5 mio. tons halm, der umiddelbart er til rådighed for nye anvendelser, hertil kommer mulighederne for at øge produktionen af halm ved valg af nye sorter samt anvendelse af nye høst/bjergningsmetoder jf. afsnit 4, såfremt efterspørgsel og prisforhold taler for det. En vigtig forudsætning for anvendelse af halmen i den biobaserede produktion er opbygningen af bioraffinaderier eller andre tekniske forarbejdnings anlæg. I et bioraffinaderi (se figur 5.1) er der mulighed for gennem ny og kendt teknologi at anvende en række biomasser til en række industrielle formål. 10

12 Figur 6.1 Strømme I et integreret bioraffinaderi. Kilde: Biorefinery Alliance) Der er i Danmark gennem mange år opbygget kompetencer gennem hele den biobaserede værdikæde i Danmark har eksempelvis: En konkurrencedygtig landbrugsproduktion og logistik håndtering, der kan producere biomassen og få den bragt den videre Stærke kompetencer inden for raffineringsfeltet, som skal omdanne biomassen til den brede palet af biobaserede produkter, eksempelvis gennem enzymer, mikro-organismer og kemisk katalyse Er internationalt langt fremme med at teste og opføre bioraffinaderier Har en innovationskompetence i forskningsinstitutioner og innovationscentre, som kan understøtte virksomhederne i at udvikle nye produkter og processer Dette potentiale er spredt på mange virksomheder og bredt fordelt over hele landet. Det vurderes at op mod 40 procent af værdierne fra det bioøkonomiske kredsløb at vil kunne ende i landdistrikterne i forbindelse med produktion og indsamling af biomasse som f.eks. halm. Hertil kommer værditilvækst og job fra anlæg og drift af bioraffinaderierne, der typisk også vil blive placeret i landdistrikterne, for at komme tæt på biomassekilderne. Men også længere oppe i forsyningskæden er der mange virksomheder, der kan levere materialer, anlæg, teknologier, serviceydelser mv. til den biobaserede økonomi. Disse vil også kunne få del af potentialet. (Copenhagen Economics 2013) +10 mio. tons planen I +10 mio. tons planen har man beregnet mulighederne for og konsekvenserne af at producere 10 mio. tons ekstra biomasse til anvendelse i bioraffinaderier. Det skal bemærkes at der i +10 mio.tons planen regnes 11

13 med alle typer biomasse, men de generelle resultater for afledt beskæftigelsesvirkning og afledt indkomstskabelse kan overføres på halm og andre lignocellulose holdige biorodukter. Beregningerne er foretaget som scenarie beregninger på 3 scenarier, et Business As Usual (BAU), et scenarie hvor der satses på maksimal biomasse (Biomasse) og et miljøoptimeret scenarie (Miljø). Beskæftigelseseffekten vurderes at ligge mellem knap og knap personer i de tre scenarier(tabel 6.1), heraf mellem ca. en tredjedel og halvdelen i landbrug, fiskeri og råstofindvinding (inklusiv skovbrug). Tabel 6.1 Afledt beskæftigelse, antal personer. Sektor BAU Biomasse Miljø Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Foreninger, kultur og renovation I alt Bioraffinaderiernes inputefterspørgsel fører endvidere til en afledt indkomstskabelse i den øvrige økonomi. Af tabel 6 fremgår det, at de tre scenarier vil føre til en afledt bruttofaktorindkomst på mellem 5,9 og 10,9 mia. kr. Som for beskæftigelsen skabes den største indkomst også her i landbrug, fiskeri og råstofudvinding. Dog er det relative bidrag noget mindre end det der er gældende for beskæftigelsen. Tabel 6.2. Bruttofaktorindkomst, mia. kr. Sektor BAU Biomasse Miljø Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 2,04 3,24 2,06 Industri 1,09 2,16 1,62 Energi- og vandforsyning 0,80 1,74 1,35 Bygge og anlæg 0,19 0,40 0,30 Handel, hotel og restauration 0,33 0,57 0,40 Transport, post og tele 0,43 0,61 0,69 Finansiering og forretningsservice 0,88 1,56 1,09 Offentlige og personlige tjenester 0,10 0,18 0,12 Foreninger, kultur og renovation 0,06 0,11 0,08 I alt 5,92 10,87 7,71 12

14 Der er nedenstående beskrevet 3 eksempler på industriel/energimæssig anvendelse af halm: Måbjerg Som et eksempel på et fuldskala bioraffinaderi der formentligt vil blive opført om relativt kort tid kan tages Måbjerg Energy Concept (MEC), hvor der skal produceres af 2G bioethanol på basis af tons halm. Der vil blive skabt i størrelsesordenen 100 nye varige jobs til drift af anlægget, hertil forventes der at blive skabt omkring yderligere arbejdspladser i landbruget som følge af en øget husdyrproduktion (L&F 2012). Bjærgning og transport af halm til MEC skønnes at skabe i størrelsesordenen 550 arbejdspladser. Halm som booster i biogasanlæg Et andet, men noget mindre eksempel kan være anvendelse af halm til at booste biogasproduktion. For at få optimalt biogasudbytte af halmen er der behov for forbehandling af halmen ved hjælp af en ekstruder. I Hermansen et al. (2014) regnes der med et biomassepotentiale på tons halm årligt til tilsætning i biogas anlæg svarende til at der investeres i extrudere på 20 biogasanlæg. Dette vil skabe i størrelsesordenen 138 nye fuldtidsstilliger. (IFRO 2014). Nye decentrale kv-værker I den udstrækning de centrale kraftværker udfaser anvendelsen af halm til fordel for importerede træpiller vil der blive frigjort halmressourcer. Disse mængder vil kunne anvendes i de decentrale KV værker hvor det frie brændselsvalg igen kan gøre halm til et attraktivt brændsel på en række værker. Et ny opført decentralt kv. værk med et forbrug på ca tons halm årligt vil omkring 60 arbejdspladser, hvor de 18 vil være beskæftiget med drift og vedligehold af værket og de 42 vil være beskæftiget med brændselsfremskaffelse. (Elsgaard, 2011). 13

15 7. Referencer Bentsen, N.S., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T. & Suadicani, K., Oversigt over nuværende skovog affaldsbiomasse, samt potentialer i Baggrundsnotat til +10 mio. tons planen, Christensen, B.T Biomasseudtag til energiformaål konskvenser for jordenskulstofbalance I land- og skobrug. DJF rapport markbrug nr. 72 Copenhagen Economics., Den biobaserede økonomi: Danske styrkepositioner og potentialer, Elsgaard L., Jørgensen, U., Gylling, M., Holst, T., Andersen, H., Nikolaisen, L., Anvendelsesmuligheder for halm til energiformål. Notat til Region Midtjylland. Fløjgaard,E Tekniske muligheder for at bjerge en større del af den producerede halm. Baggrundsnotat til +10 mio. tons planen., Gislum, R. & Boelt, B., Notat om mængden og anvendelsen af frøgræshalm. Baggrundsnotat til +10 mio. tons planen, Graudal, L. et.al Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse IGN rapport. Gylling M og Jensen J.D Økonomisk vurdering af mulige støtteordninger under det danske landdistriktsprogram til fremme af bioøkonomi og biomasse produktion. IFRO notat Gylling, M., Jørgensen, U., Bentsen, N.S., Kristensen, I.T., Dalgaard, T., Felby, C. & Johannsen, V.K., mio tons planen muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier, Fødevarøkonomisk Institut, Københavns Universitet, 30 pp. Halmressourcer i Danmark på længere sigt. Juni Rapport udarbejdet for ELSAM, ELKRAFT, Energistyrelsen og De Danske Landboforeninger Hermansen et. al Mulige støtteordninger under det danske landdistriktsprogram til fremme af bioøkonomi og biomasse produktion. DCA notat 17. feb Jørgensen, U et.al Biomasseudnyttelse i Danmark Potentielle Ressourcer og Bæredygtighed. DCA Rapport nr. 033 Kristensen, I.T. & Jørgensen, U., Forudsætninger for og beregning af biomassescenarier for landbruget. Baggrundsnotat for + 10 mio. tons planen - muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier. Landbrug og Fødevarer Økonomisk analyse Samfundsøkonomiske konsekvenser af bioenergiproduktion i Måbjerg. 14

16 15

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Bio.Dok.2.2 Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC, Roskilde Universitet 1.

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Seminar: Termisk omsætning af biomasse d. 30.01.2014 Seniorkonsulent Bodil E. Pallesen, AgroTech AgroTech AgroTech A/S er et Godkendt Teknologisk

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 i n s t i t u t f o r g e ov i d e n s k a b og naturforvaltning københavns universitet M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Introduktion og oversigt bioenergiområdet Introduktion og oversigt bioenergiområdet Kathrine Hauge Madsen khm@.dk Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergien

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Økonomisk vurdering af mulige støtteordninger under det danske landdistriktsprogram til fremme af bioøkonomi og biomasse produktion

Økonomisk vurdering af mulige støtteordninger under det danske landdistriktsprogram til fremme af bioøkonomi og biomasse produktion I N S T I T U T F O R F Ø D E VA R E - OG R E S S O U R C E Ø K O N O M I D E T N AT U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G FA K U LT E T Økonomisk vurdering af mulige støtteordninger under det danske

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Morten Gylling Seniorrådgiver Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad er Bioøkonomi Bioøkonomien går ud på at anvende restprodukter

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

SCENARIER FOR REGIONAL PRODUKTION OG ANVENDELSE AF BIOMASSE TIL ENERGIFORMÅL RAPPORT AGROTECH

SCENARIER FOR REGIONAL PRODUKTION OG ANVENDELSE AF BIOMASSE TIL ENERGIFORMÅL RAPPORT AGROTECH SCENARIER FOR REGIONAL PRODUKTION OG ANVENDELSE AF BIOMASSE TIL ENERGIFORMÅL RAPPORT AGROTECH Februar 2015 Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Thorkild Frandsen,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 03-11-2011 Dir.: 8715 7675 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk Side 1/7 Vedrørende effekter af halmnedmuldning

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource

Læs mere

Bestilling vedrørende halmanvendelse

Bestilling vedrørende halmanvendelse Fødevareministeriet Departementet Bestilling vedrørende halmanvendelse Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 31. maj 2010 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi. 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F)

Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi. 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F) Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F) Hvorfor er bioøkonomien særlig interessant i regionalt perspektiv? Den langsigtede driver for bioøkonomien er presset

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Halm til fjernvarme og kraftvarme

Halm til fjernvarme og kraftvarme Halm til fjernvarme og kraftvarme Seminar om afgrøder til Bioenergi den 7. november 2006 Jørgen Hinge, Halm til bioenergi Ressourcer og anvendelse Organisering af halmleverancer Halm til elværkerne Halmpriser,

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk vurdering af mulige støtteordninger under det danske landdistriktsprogram til fremme af bioøkonomi og biomasseproduktion Gylling, Morten; Jensen,

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Sydhavsøerne: Biomasseressourcer i Guldborgsund og Lolland kommuner Den 9. juni Revideret den 15. august 2013.

Sydhavsøerne: Biomasseressourcer i Guldborgsund og Lolland kommuner Den 9. juni Revideret den 15. august 2013. Biomasse.Dok.2.6 Sydhavsøerne: Biomasseressourcer i Guldborgsund og Lolland kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 15. august 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC,

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Anvendelsesmuligheder for halm til energiformål

Anvendelsesmuligheder for halm til energiformål Anvendelsesmuligheder for halm til energiformål Udarbejdet for Region Midtjylland Danske Halmleverandører Notat udarbejdet af: Lars Elsgaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Uffe

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere