Finanstilsynet Att.: Konsulent Flemming Petersen Århusgade København Ø. Sendt pr. mail: 3. juni 2013

Transkript

1 Finanstilsynet Att.: Konsulent Flemming Petersen Århusgade København Ø Sendt pr. mail: 3. juni 2013 Præhøring vedrørende af udkast til vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser 1 Indledning Som medlemmer af Finanstilsynets rådgivende regnskabsudvalg for kreditinstitutter m.fl. takker vi for muligheden for at kommentere på ovennævnte udkast til vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser; i det følgende refereret til som "Vejledningen". FSR danske revisorer Kronprinsessegade 8 DK København K Telefon fsr@fsr.dk CVR Danske Bank Reg Konto nr Vi har følgende generelle såvel som specifikke kommentarer: 2 Generelle kommentarer Med ændringen af lov om finansiel virksomhed (FiL) og bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen) i foråret 2012 blev det dels obligatorisk for moderselskaber at aflægge periode- og årsregnskaber efter FiL ligesom nedskrivningsreglerne mere detaljeret blev reguleret med et nyt Bilag 10 til regnskabsbekendtgørelsen (Bilag 10). FSR - danske revisorer kommenterede i høringsfasen på de foreslåede ændringer, herunder på indholdet af Bilag 10. Høringssvaret af 5. marts 2012, hvis indhold i det store og hele fortsat er gældende, er vedlagt som Bilag 1. Vi er således fortsat af den opfattelse, at regelsættet på flere punkter ikke fuldt ud er i overensstemmelse med IFRS, eksempelvis ved maksimering af åremål for betalingsrækker og begrænsninger heri samt krav om hensættelser på påtænkte udlånsforøgelser. Videre er det vores opfattelse, at reglerne i en række tilfælde tilsidesætter neutralitetsprincippet, der er et grundlæggende krav til regnskabsaflæggelsen, jf. FiL 188, samt det grundlæggende princip for nedskrivninger om, at disse skal baseres på ledelsens forventning til de fremtidige betalingsstrømme. Ovennævnte forhold kan vanskeliggøre sammenligning af regnskaber på tværs af landegrænser, da udenlandske institutter ikke er underlagt tilsvarende supplerende krav og fortolkningsbidrag til IFRS. Forholdet er endvidere problematisk,

2 fordi det alt andet lige indebærer et større kapitalkrav til at drive et dansk pengeinstitut i forhold til udenlandske institutter og dermed kan være konkurrence forvridende. Side 2 Bilag 10 indebærer en mere detaljeret regulering og anvisning for nedskrivningsberegninger end den hidtidige regulering og med Vejledningen fortsættes denne udvikling, som generelt må anses for bekymrende. Vi er generelt tilhængere af klare regler, men disse bør dels være principbaserede og dels konsistente med international praksis. Vejledningen stiller på visse punkter krav, som umiddelbart må vurderes at være uden for de muligheder der ses for en vejledning. Indholdet kan alene være et bidrag ved fortolkning, men kan efter vores opfattelse ikke være bindende, såfremt det enkelte institut måtte vurdere, at et givent forhold betinger en anden vurdering. Regnskabsregulering er, og bør generelt være baseret på rammelovgivning (principbaseret) og ikke detailregulering. Såfremt der ønskes øget forsigtighed i institutterne i forhold til de rammer, som IFRS generelt giver, skal det endnu en gang foreslås, at præcisere eller ændre kapitaldækningsbestemmelserne i stedet for at skabe forøget ubalance og skævvridning i regnskabsreglerne i forhold til de internationale regler. Generelt må vi opfordre Finanstilsynet til at genoverveje behovet for Bilag 10 og dermed Vejleningen. 3 Specifikke kommentarer Ad Punkt 2: Vejledningen anses som en skærpelse af Bilag 10. Bilag 10 indeholder, ud fra et forsigtighedsprincip, krav om, at manglende relevante oplysninger ikke må føre til, at der ikke konstateres OIV. Med Vejledningen er dokumentationskravet nu vendt om, således at der herefter skal fastsættes OIV såfremt der for svage kunder ikke foreligger ajourførte oplysninger. Institutterne følger generelt mindre erhvervsdrivende og private kunder på porteføljeniveau og for de svage kunder er der i sagens natur de højeste PD-værdier (sandsynlighed for default) og LGD-værdier (tab i tilfælde af default) ved beregning af de gruppevise nedskrivninger. De vil således på porteføljeplan, indgå i

3 beregningen af gruppevise nedskrivninger med en vægt der afspejler ratingen, herunder indgå i de back-tests, der foretages for at dokumentere nedskrivningsniveauerne. Vejledningens krav anses derfor overflødigt og kan medvirke til, at forsigtighed i endnu større udstrækning fremmes på bekostning af neutralitet. Side 3 Ad Punkt 11: Det er i strid med neutralitetsprincippet og dermed IFRS, at der ved fastsættelse af rådighedsbeløb for privatkunder skal tages hensyn til forventede fald i kundens indtægter, f.eks. som følge af forventet arbejdsløshed eller forventet pensionering mens der er krav om, at der alene kan indregnes stigninger i kundens indtægter såfremt de er sandsynliggjorte, eksempelvis i forbindelse med kundens afsluttede uddannelse. I henhold til de grundlæggende forudsætninger for aflæggelse af finansielle rapporter efter IFRS skal opgørelse af nedskrivningsbehov foretages under hensyntagen til ændringer i de forventede fremtidige betalingsstrømme, som vurderes mest sandsynlige og dette uanset om der er tale om stigninger eller fald. Videre skal der efter IFRS tages udgangspunkt i de faktiske forhold og ikke - som krævet efter Bilag 10 og i Vejledningen - foretages beregningsmæssig omlægning heraf, herunder "konvertering" af gæld og rentesatser i forhold til de faktiske vilkår kunden har og må forventes at få. Ad Punkt 13: Finanstilsynets krav om, at der ved vurderingen af om der er OIV for landbrugskunder ikke må anvendes hektarpriser der er højere end de af Finanstilsynet udmeldte med mindre der foreligger et konkret tilbud er en skærpelse. Kravet, som teknisk set ikke synes at kunne indeholdes i en vejledning, bør i øvrigt ikke kunne anvendes som forudsætning for et instituts regnskabsaflæggelse uden yderligere dokumentation. Helt samme synspunkt gør sig gældende for Finanstilsynets krav om, at kompensering af aktuel lav variabel rente kan ske ved tillæg til renten på 2 procentpoint for variabelt forrentet gæld. Størrelsen er således ikke er dokumenteret ud fra kundens eller instituttets forhold. Som også anført ovenfor under "Ad Punkt 11" er det vores generelle opfattelse, at det er de faktiske og ikke hypotetiske forhold, der skal lægges til grund for vurdering af OIV og for beregning af eventuelt nedskrivningsbehov.

4 Ad Punkt 26: Det anføres, at i tilfælde med stor usikkerhed og hvor størrelsen af nedskrivningen er vanskelig at vurdere vil nedskrivningsberegningen ofte vise større nedskrivningsbehov end hvis usikkerheden ikke havde været så stor. Side 4 Ved anvendelse af IFRS skal der tages udgangspunkt i en grundlæggende forudsætning om neutralitet. Derved vil beregningen af nedskrivningsbehovet ikke påvirkes af usikkerhed idet den vil tage afsæt i de forudsætninger for beregningen, der må antages at være mest sandsynlige. Det foreslås derfor, at punktet udgår. Ad Punkt 31: Finanstilsynet beskriver et eksempel, hvor instituttet er modpart i en swapforretning med en kunde og hvor forretningen på regnskabsafslutningstidspunktet er positiv for instituttet. I tilknytning hertil anføres, at instituttet under hensyntagen til kreditrisikoen på kunden skal opgøre et kurstab, der er lige så stort som nedskrivningen ville have været hvis kunden i stedet havde haft et lån svarende til forretningens positive værdi for instituttet. Swapforretninger måles til dagsværdi mens udlån efter første indregning generelt måles til amortiseret kostpris. Vi er enige med Tilsynet i, at der skal tages hensyn til modpartens kreditrisiko ved opgørelse af dagsværdien af swapforretningen. Vi er dog ikke enige i, at dagsværdireguleringen altid vil have samme størrelse som en eventuel nedskrivning på et udlån af samme størrelse. På den baggrund anbefales, at punktet nuanceres eller udgår. Ad Punkt 33: Det anføres blandt andet, at: "Dagsværdien for ejendomme fra de pågældende udenlandske markeder vil dermed ofte være betydeligt lavere end den værdi, der fremkommer ved anvendelsen af den udenlandske praksis." Foranstående viser, at Finanstilsynet er opmærksom på, at dagsværdier på eksempelvis ejendomme opgøres ud fra forskellige rammer, der for så vidt angår regnskabsaflæggelse i Danmark er krævet af Finanstilsynet mens de for udenlandske institutter er givet ved de internationale standarder. Finanstilsynet tilkendegiver, at forskellene kan være betydelige. Derved er regnskabsaflæggelsen for danske institutter baseret på et grundlag der er forskelligt fra de udenlandske, hvilket svækker sammenligningsmuligheden for investorer, ratingbureauer og andre regnskabsbrugere ligesom det kan skabe vanskeligheder ved regnskabsaflæggelse og konsolidering for de institutter, der opererer i udlandet eller som er en del af en udenlandsk koncern. Ad Punkt 43: Ejendomme skal i henhold til Bilag 10 ved nedskrivningsberegningen sættes til dagsværdien som i henhold til teksten i bilaget er den pris hvortil

5 ejendommen skønnes at kunne sælges ved en aftale mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig villig køber inden for 6 måneder. Side 5 Efter vores opfattelse udtrykkes dagsværdien for en ejendom mest retvisende under forudsætning af, at salget gennemføres over en periode, som det aktuelt gennemsnitligt må forventes at realisere den givne ejendomstype gennem et normalt aktivt salgsforløb. Et salg af enhver ejendomstype inden for 6 måneder vil i dagens marked ikke kunne udelukkes at udtrykke en værdi tæt på tvangsrealisationsværdi for en række ejendomstyper. Med henvisning til foranstående og under hensyntagen til det, vi har anført ovenfor under "Ad Punkt 33", skal vi foreslå, at Finanstilsynet i det hele genovervejer indholdet af Bilag 10, punkt 43. Ad Punkt 44: Der henvises til "Ad Punkt 43" ovenfor mht. afviklingsperiode. For så vidt angår Finanstilsynets krav om, at der ikke må anvendes hektarpriser der er højere end de af Finanstilsynet udmeldte med mindre der foreligger et konkret tilbud er som tidligere anført en skærpelse. Dermed anses det for et krav, som teknisk set ikke synes at kunne indeholdes i en vejledning, og det bør i øvrigt ikke kunne anvendes som forudsætning for et instituts regnskabsaflæggelse uden yderligere dokumentation fra det enkelte institut. Ad Punkt 49: Finanstilsynet har i Vejledningen beskrevet en situation, hvor et institut har beregnet, at en udvidelse af et OIV-engagement med 2 mio. kr. vil forøge de forventede indbetalinger med 3 mio. kr. På den baggrund anfører Finanstilsynet afslutningsvist, at: "Pengeinstituttets beregnede tab skal fordeles mellem en nedskrivning på udlånet og en hensættelse på den forventede engagementsudvidelse." I den beskrevne situation må det forventes, at værdireguleringen (hensættelse og nedskrivning) på kundeforholdet samlet set kan reduceres idet de forventede indbetalinger, netto, forøges med 1 mio. kr. Hensættelse er alene relevant såfremt engagementsudvidelsen forventes at være tabsgivende og alene indtil låneforøgelsen er udbetalt. Efter udbetalingen vil værdireguleringen alene knytte sig til udlånet i form af en nedskrivning. På den baggrund foreslås, at 3. og 4. afsnit udgår eller ændres så de afspejler foranstående. Ad Punkt 50: Af punkt 50 fremgår, at ved nedskrivningsberegningen for erhvervskunder, der er baseret på kundens indtjeningsevne, kan det kun i særlige

6 tilfælde forudsættes, at driftsresultaterne forbedres i mere end de første 3 år. Herudover skal alle aktiver, bortset fra i særlige tilfælde, forudsættes realiseret inden for højst 5 år. Side 6 I Bilag 10, punkterne 48-49, defineres, hvornår disse regler (beregninger baseret på indtjeningsevne) skal anvendes. Det fremgår, at reglerne vil være relevante, hvis kundens virksomhed ikke skal ophøre samt, at nedskrivningsberegningen skal baseres på strategien med kunden. På den baggrund virker det i strid med den indre forudsætning om, at virksomheden fortsætter, når det kræves, at nedskrivningsberegningen skal bygge på realisation indenfor maksimalt 5 år. Efter vores opfattelse er indholdet af punkt 50 ikke forenelig med IFRS, hvor en pengestrøm skal medtages, hvis den opfylder kriterierne om pålidelighed og relevans, og uanset om den må forventes i år der ligger længere ude end år 3. Endvidere vurderes det i strid med IFRS når det skal forudsættes, at alle aktiver er realiseret inden for højst fem år, idet strategien for de omhandlede kundetyper, indtjeningsfinansiering, ikke vil være et afviklingsscenarie. Med henvisning til det foranstående skal vi foreslå, at Finanstilsynet i det hele genovervejer indholdet af Bilag 10, punkt 50. Ad Punkt 51: Det under "Ad Punkt 50" anførte vedrørende indtjeningsbaserede udlån til erhvervskunder gælder tilsvarende for udlån til privatkunder, der omfattes af punkt 51. Tidshorisonten på 3 år forekommer i øvrigt for kort. Eksempelvis for unge under uddannelse vil indtægten ofte blive væsentligt ændret efter 3 år. Af Vejledningen til punkt 51 fremgår afslutningsvist, at de enkelte institutter skal være opmærksomme på, at der konkret skal være aftalt afvikling eller etableret opsparingskonti pantsat til instituttet for at kunne indregne ydelsen i nedskrivningsberegningen. Den indregnede ydelse kan ikke overstige det beløb der er aftalt afviklet / opsparet. Det er vores opfattelse, at indholdet af punkt 51 ikke er i overensstemmelse med IFRS, hvor en pengestrøm skal medtages, hvis den opfylder kriterierne om pålidelighed og relevans, og uanset om den må forventes at komme i år der ligger længere ude end år 3. Endvidere vurderes det i strid med IFRS når det kræves, at der skal være indgået konkrete aftaler om afvikling / opsparing for at de sandsynliggjorte beløb skal kunne indregnes i en nedskrivningsberegning.

7 Med henvisning til det foranstående skal vi foreslå, at Finanstilsynet i det hele genovervejer indholdet af Bilag 10, punkt 51. Vi har afstået fra at kommentere det i Vejledningen medtagne eksempel i detaljer, men umiddelbart er det vores opfattelse, at det efterlader en række spørgsmål der kan medføre vildledning snarere end vejledning og vi anbefaler derfor, at det præciseres yderligere eller udgår. Side 7 Ad Punkt 56-58: Indholdet giver på dette punkt ikke supplerende vejledning i forhold til bekendtgørelsen og foreslås derfor at udgå. 4 Afslutning Vi står gerne til rådighed for en uddybning af foranstående bemærkninger og vi deltager om ønsket også meget gerne i et møde i regnskabsudvalget herom. Med venlig hilsen Henrik Barner Christiansen H. C. Krogh Jens Ringbæk