Derfor kan det være meget svært at oparbejde en høj faglighed omkring tosprogsområdet. Det kan derfor være omkostningsfuldt at løse opgaven.

Transkript

1 Til Skoleudvalget Aalborg Kommune. Høringssvar vedr. ny model på tosprogsområdet. Att. Ruth Magnussen. Overordnet Nørholm skole er en skole der ligger i et område med meget få lejeboliger. Det vil derfor være meget få elever som skolen kan forvente at få. Måske får vi ingen, men hvis vi får nogle få kan det vise sig at være en uforholdsmæssig stor udfordring. Derfor kan det være meget svært at oparbejde en høj faglighed omkring tosprogsområdet. Det kan derfor være omkostningsfuldt at løse opgaven. Der vil være brug for støtte fra forvaltningen og evt. de 15 DSA-kompetenceskoler, for at vi kan løse opgaven. Modtagelsestilbud Forslagets princip 3 indebærer at distriktsskolen har ansvaret for at sørge for modtagelsestilbud til nyankomne tosprogede elever. Hvis man ikke er i stand til at følge undervisningen i klassen gives basisundervisning i et timetal svarende til alderen. Dvs. enten 30 eller 33 timer i de første 3 måneder. Ressourcen som følger med til få elever vil kun dække en brøkdel af dette. Det vil kræve mange elever at få nok ressourcer til at dække den opgave. En løsning kunne være at give særskilt bevilling til de børn som har brug for basisundervisning. Konsekvenser for almenundervisningen Skoler med få tosprogede elever må dermed for at kunne leve op til bekendtgørelsen såvel som de kommunale mål nødvendigvis tage ressourcer til basisundervisning af evt. nyankomne tosprogede elever fra skolens ressourcer til normalundervisningen. Dårligere muligheder for dsa-undervisning Med en decentralisering af modtagelsesklasserne vil en større del af den samlede ressource end hidtil desuden gå til at etablere basisundervisning. Da den samlede ressource ikke foreslås øget, vil der dermed være væsentligt færre ressourcer til at give den supplerende dsa-undervisning for de øvrige tosprogede elever, som er afgørende for at sikre disse elevers mulighed for at udnytte deres evner og få en ungdomsuddannelse mv. alt det, som har betydning for at forebygge integrationsmæssige og sociale problemer. DSA-ressourceperson Ifølge forslaget skal alle skoler med tosprogede elever have en dsa-ressourceperson, som skal deltage i tværkommunale samarbejde. Det vil være vanskeligt at afse ressourcer til at uddanne, vedligeholde kompetencerne samt deltage i møder i forvaltningen.

2 Konklusion Det skal sikres at ingen børn og skoler lades i stikken i den nye model. Derfor ønsker vi en sikring af at enkelte børn på skoler som ikke modtager mange elever. Primært af hensyn til barnet, men naturligvis også af hensyn til skolens drift. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen Nørholm Skole

3 Svenstrup Skole Egemarksvej 1, 9230 Svenstrup tlf fax Svenstrup Skole Høringssvar vedr. model for tosprogede elever Det lokale MED-udvalg og skolebestyrelsen har drøftet det nye forslag til en model for tosprogsområdet. Tanken om at distriktets børn går på distriktets skole kan give god mening, men i takt med et bortfald af modtageklasse tilbuddet mener vi ikke nuværende model varetager denne gruppe børns tarv og undervisningsmæssige behov på flere områder. Vi vil i nedenstående søge at redegøre herfor. I modellen er der lagt op til en økonomisk tildeling for det enkelte barn svarende til de første tre års skolegang på distriktets skole. Samtidig med denne struktur er der lagt op til en struktur, hvor de enkelte skolers ressourcer til at løfte børn som i forvejen har det svært bliver forringet. Vi forudser derfor en situation, hvor denne gruppe elever vil komme i klemme og ikke vil kunne få den tilstrækkelige støtte for at opnå fordringen om at alle elever skal blive så dygtige som de kan.. Hvorfor er tre år ikke tilstrækkeligt? Hvis vi kigger på vores skandinaviske nabo i Sverige betragter man tosprogethed og modersmålsundervisningen væsentlig anderledes. Monica Axelsson ved Stockholm Universitet udtrykker det på følgende måde: "Fire store internationale undersøgelser siger, at flytter man til et nyt land, så kan man lære hverdagssproget på et til to år, men skole- og kundskabssproget tager i bedste fald mellem fire og syv år at lære sig" Hvordan ser det ud i en dansk skolekontekst? Hvis et barn fx starter i august i 1. klasse vil det kunne modtage dansk som andet sprog til og med 3. klasse. Herefter vil skolen skulle finde ressourcer i en økonomi som kun bliver mindre. Særligt den naturvidenskabelige fagrække og matematik har høj frekvens af svære ord, hvilket vil gøre situationen for førnævnte barn ganske vanskelig. Fx i faget matematik er indskolingen kendetegnet ved at være sprogfattig. Stort set alle matematiksystemer er enige om at det skrevne ord ikke hører til før i starten af 4. klasse. Der sker altså et markant skifte fra en tilgang hvor tal, symboler og tegninger dominerer til et format med mest tekst. Her får tosprogede børn særlige udfordringer! Det er nærmest et nyt fag som møder dem efter sommerferien i 4. klasse. Vi skal kunne tale om faget for at kunne lære det. For at kunne tale om matematikken skal barnet kunne matematikkens sprog og det kræver en særlig støtte. Vi mener ikke den nuværende model tager højde for disse åbenlyse udfordringer. I 7. klasse møder selvsamme elev faget fysik/kemi, hvilket er det fag i skolen som har den højeste frekvens af svære ord for tosprogede elever. Ovenstående betragtninger skal være med til at brede forståelsen ud af disse elevers behov. En 3-årg periode er langt fra tilstrækkelig og vil i vores optik være medvirkende til at vi potentielt kan tabe en stor gruppe elever. Manglende sproglige og skolemæssige kundskaber vil i sidste ende indebære ringere mulighed for integration samt mulighed for succes i uddannelses- og arbejdsmæssig sammenhæng.

4 Svenstrup Skole Egemarksvej 1, 9230 Svenstrup tlf fax Den fornødne viden og efteruddannelse af det pædagogiske personale Selvom modellen indebærer, at skoler med en andel på mere end 10 procent tosprogede kobles sammen med skoler med mindre andele, for i den henseende at kunne dele viden og opkvalificere arbejdet med tosprogede elever, mener vi heller ikke det er tilstrækkeligt for at kunne lykkes med opgaven. For os åbner det helt basale spørgsmål som: Hvordan kan vi sikre at personalet får viden om de forskellige nationaliteter? Personalet har den overordnede kulturelle forståelse for at kunne arbejde med børnene i skolen? Hvordan håndterer personalet børn med krigstraumer? På vegne af skolebestyrelsen og lokal MED ved Svenstrup Skole. Med venlig hilsen Jan Madsen Formand skolebestyrelsen René Henriksen Skoleleder

5 Høringssvar vedr. forslag til ny model på tosprogsområdet 2016 Skolebestyrelsen ved Landsbyordningen Grindsted Skole har på sit møde den 23. november 2016 behandlet ovenstående høringssvar. Bestyrelsen ser positiv på modellen. Bestyrelsen mener dog at det er vigtig at have fokus på at bevare de mange undervisningskompetencer som der findes i den nuværende model. På bestyrelsens vegne Jane Gamborg Skolebestyrelsesformand

6

7 #BREVFLE Skoleforvaltningen Aalborg Kommune Vester Mariendal Skole 15. december 2016 Høringssvar vedr. Ny model på tosprogsområdet Skoleforvaltningen Stjernevej Aalborg SV Skolebestyrelsen på Vester Mariendal Skole har følgende kommentar til den nye model: 1. Skolebestyrelsen er grundlæggende enige i strategi og målsætninger for den fælles kommunale indsats på integration af flygtninge familier og børn. 2. Vester Mariendal Skole kan blive udfordret på medarbejdernes kompetencer. Skolebestyrelserne kan være bekymret for at kompetenceudviklingen kommer til at belaste ressourcerne som er givet til andre indsatser på Vester Mariendal Skole. Skolebestyrelsen Vester Mariendal Skole Jesper Hougaard Stoumann Skoleleder jhst-skole@aalborg.dk

8 Kære Ruth Magnussen Hermed sendes Integrationsrådets høringssvar til forslag om ny model for det tosprogede område: Integrationsrådets etniske medlemmer har følgende høringssvar til forslaget til ny model. Integrationsrådet takker for muligheden for at afgive høringssvar til den nye model for det tosprogede område. Integrationsrådet bakker op om det øgede fokus på inklusion som del af integrationen. Rådet har dog nogle bekymringer ifht. den foreslåede model. Modellen baserer sig på 10 principper. Nedenfor er Integrationsrådets kommentarer til nogle af principperne Princip 2. lyder: Alle unge på 14 år og derover indskrives enten på distriktsskolen eller UngAUC. UngAUC er målrettet unge op til 25 år og brugergruppen er meget forskellig, og har forskellige sårbarheder og sociale udfordringer. Unge teenagere er meget påvirkelige, og der er derfor behov for gode rollemodeller. Integrationsrådet anbefaler derfor, at det tilstræbes som hovedregel, at de to-sprogede unge indskrives på distriktsskolen og hvis ikke det er muligt, at UngAUC tilrettelægger særlige tilbud for denne gruppe, der sikrer et positivt studiemiljø. Princip 4 lyder: Det tilstræbes, at tosprogede elever indskrevet på distriktsskolen maksimalt går i modtagelsestilbud i 12 måneder. Integrationsrådet bakker op om princippet om, at de tosprogede skal inkluderes i almentilbuddet, men finder at 12 måneder er en kort periode. Når eleverne skal inkluderes i almentilbuddet, er det derfor vigtigt, at eleverne får en god overgang til den anden klasse og at der tid og ressourcer afsat til dette i overgangsperioden. Med den forestående besparelse på området er Integrationsrådet bekymret for, at dette kan imødegås. Princip 10 lyder: Der arbejdes med makkerforløb for tosprogede elever. Integrationsrådet bakker op om dette princip, og foreslår, at det udvides til også at dække DUS en f.eks. i form af legeaftaler mv. Det er i dag kun børn fra EØS lande, der tilbydes modersmålsundervisning. Som nævnt flere steder i notatet om den nye model, er et godt kendskab til modermålet vigtigt: Det har stor identitets- og følelsesmæssig betydning og er det sproglige fundament. Herfra overføres sproglige erfaringer til andre sprog, som læres senere i livet.. Derfor vil Integrationsrådet opfordre til, at modermålsundervisningen udvides til andre sprog end blot EØS-landenes. Med venlig hilsen Maria Frederiksen Konsulent Aalborg Kommune Sundheds- og Kulturforvaltningen Direktørens Sekretariat Danmarksgade 17, 1. sal 9000 Aalborg Tlf / EAN:

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21