ne artikel og fortsættelsen i Psykolog Nyt 9 og 10/2006. Katastrofen
|
|
- Jeppe Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EFTERSKÆVL AF KELD MOLIN OG ASK ELKLIT TRE MÅNEDER EFTER SEEST En stor katastrofe på hjemlig grund er usædvanligt stof i dansk forskning. To psykologer har på baggrund af hændelserne i Seest i 2004 gennemført en omfattende undersøgelse af de psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen. Fyrværkerikatastrofen i Seest kræver ikke nærmere præsentation. Katastrofer er heldigvis sjældne i Danmark, men dette var den største lokalsamfundskatastrofe i efterkrigstiden, og i tiden efter 3. november 2004 havde alle den på nethinden. Derfor igangsatte Ask Elklit sammen med Keld Molin en række undersøgelser af de psykosociale eftervirkninger. Der er her tale om både grund- og anvendt forskning, hvor overordnede spørgsmål er: Hvordan er ofrene påvirket? Hvad kan vi lære af den måde, katastrofen blev håndteret på? Kan det gøres bedre? Indtil videre er der planlagt fem undersøgelser, som beskæftiger sig med påvirkningen af beboerne, indsatsstyrkerne og børnene. De initiale undersøgelser fokuserer på tiden tre-fire måneder efter, og følges af fornyede undersøgelser efter ca. 1 år. Den første undersøgelse Beboerne 3 måneder efter er netop afsluttet og er grundlaget for den- ne artikel og fortsættelsen i Psykolog Nyt 9 og 10/2006. Katastrofen Katastrofen begynder lidt før kl. 14, hvor der udbryder brand under losning af en container på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik. Politi og brandvæsen er snart på stedet, påbegynder slukningsarbejdet og evakuerer de nærmeste beboerne, jf. fabrikkens beredskabsplan. Heri beskrives worst case -scenariet som en kraftig røgfane. En eksplosion er ikke forudset, da fyrværkeri i henhold til den måde, det klassificeres på, ikke kan eksplodere (!) Alligevel eksploderer den halvtomme container kl. 15,25, hvor en brandmand ulykkeligvis omkommer. Indsatsstyrkerne trækker sig tilbage, og endnu en container eksploderer. Herefter slås katastrofealarm og iværksættes sirenevarsling. Branden breder sig til fyrværkerifabrikkens bygninger, udrykningskøretøjer fra nær og fjern alarmeres, og evaku- 6 PSYKOLOG NYT Nr
2 Artikel og forfattere Artiklen er første del af tre, som omhandler Seest-katastrofens psykosociale følger, baseret på undersøgelsen Beboerne 3 måneder efter. Undersøgelsen er gennemført af artiklens forfattere og netop afsluttet. Keld Molin er psykolog på Psykiatrisk afdeling, Kolding Sygehus og specialist i psykotraumatologi. Han var involveret i Seest-katastrofen via Rigspolitiets Psykologtjeneste, hvor han koordinerede og udførte psykologiske støttetiltag. Han er forfatter til Terrorangrebets psykologi, Frydenlund 2005, med en efterskrift om Seest. Ask Elklit er professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og specialist i psykoterapi og psykotraumatologi. Han har lavet et halvt hundrede undersøgelser af forskellige traumetyper og grupper af traumatiserede. Nr PSYKOLOG NYT 7
3 eringen af beboere udvides efterhånden til 1000 m. Området afspærres og evakuenterne ledes først til Bakkeskolen, siden til Ålykkeskolen. Myndighederne vurderer, at der er overhængende eksplosionsfare, og gentager sirenevarslingen, som straks efterfølges af Det store brag kl. 17,45. Ved tre voldsomme eksplosioner med få sekunders mellemrum eksploderer ca. 800 bruttotons fyrværkeri, en rødglødende paddehattesky rejser sig og oplyser det mørklagte område. Eksplosionen måler 2,2 på Richter-skalaen, og braget kan høres så langt væk som på Nordsjælland. Inden aftenen er gået, er katastrofen en realitet. 176 huse er ødelagt, heraf 75 totalskadet. Ødelæggelserne løber op i 750 mio. kroner, og 2000 beboere i en forstad i Kolding står uden tag over hovedet. De første vender hjem to dage senere, og de sidste er endnu ikke kommet tilbage. Påvirket af katastrofen Gennem de senere år er der foretaget adskillige katastrofeundersøgelser ver den rundt. Belastningsniveauet er søgt målt på forskellige måder, og mange har haft det sigte at måle graden af posttraumatiske stress-syndrom (PTSD). Katastrofers forløb og konsekvenser er dog i sagens natur meget forskellige. I kombination med metodeforskelle betyder det, at målinger af PTSD-graden sjældent er umiddelbart sammenlignelig. PTSD-forekomsten varierer fra 9 % til 80 %. Undersøgelsen viser, at 13 % af beboerne opfylder kriterierne for PTSD-diagnosen, mens 27 % kun mangler ét symptom for at opfylde diagnosen (hvilket kaldes subklinisk PTSD). Vi kan derfor konkludere, at mindst 40 % af Seest-beboerne er påvirket af en alvorlig krisetilstand. Dette skal ses i lyset af, at kun godt halvdelen af beboerne valgte at deltage i undersøgelsen, og at det er kendt fra andre undersøgelser, at det er de hårdest belastede, som ikke deltager. De tilsvarende tal for Bramdrupdam (en anden Kolding-forstad, som ikke blev ramt) er henholdsvis 4 % og 1 %. Undersøgelsen viser ligeledes, at det kun er 40 % af de belastede, som har søgt hjælp. Det kan måske overraske, at beboernes traumatiseringsgrad er sammenlignelig med fund fra andre undersøgelser, hvor der typisk har været mange døde og tilskadekomne. I Seest døde en brandmand, men ingen af beboerne, og de relativt få tilskadekomne havde primært mindre skader, hvor fyrværkerikatastrofen således er kendetegnet ved materielle ødelæggelser: trykskadede/brændte huse og et ødelagt lokalsamfund. Andre undersøgelsesskalaer underbygger, at beboerne er påvirket, hvor det her fremgår, at de generelt oplever problemer med social dysfunktion, angst, følelse af inkompetence, mestringsproblemer og somatisering, mens depression ikke er særligt fremtrædende. Det er derfor nærliggende at spørge, hvilke faktorer der har betydning for påvirkningen af beboerne. I de følgende vil vi prøve at give et svar. Selv om undersøgelsen ikke kan give et udtømmende svar, er det muligt at pege på en række faktorer, som er af væsentlig betydning. Først må vi forholde os til, at det ikke kun er Det store brag, altså forhold under katastrofen, som har betydning for traumatiseringsgraden, men også personlige faktorer og påvirkninger i tiden frem til undersøgelsestidspunktet. Personlige faktorer, som er udtryk for graden af robusthed eller sårbarhed, spiller en ikke uvæsentlig rolle. Det er tydeligvis en sårbarhedsfaktor at være kvinde, idet dobbelt så mange kvinder som mænd er påvirket. Andre demografiske faktorer har ikke nogen afgørende betydning, men derimod betyder det noget, om man har udviklet en sikker tilknytning til andre gennem sin opvækst, om man har en god selvfølelse og generel følelse af at have indflydelse på sit eget liv, ligesom antallet af tidligere traumatiske oplevelser har en mindre, negativ betydning. Under og efter katastrofen Det havde kun lille betydning, hvor tæt man var på eksplosionen, ligesom det ikke betød meget, om man var sammen med familien, eller eventuelt ikke vidste, hvor de opholdt sig. Selv om evakueringen blev påbegyndt tidligt i forløbet, var der alligevel knapt en tredjedel, som opholdt sig i det (alligevel ikke helt) evakuerede område, hvor det var en voldsom oplevelse af være tæt på det Det store brag, men det afspejler sig således ikke i traumatiseringsgraden. Det gør derimod oplevelse af egen livsfare og dernæst frygten for, at andre familiemedlemmer var i livsfare. Det betyder, at det ikke så meget er de faktuel- 8 PSYKOLOG NYT Nr
4 Undersøgelsesfakta Undersøgelsen fandt sted tre måneder efter katastrofen. Der deltog 516 beboere (265 kvinder og 251 mænd) over 18 år. Besvarelsesprocent: 51 %. I kontrolgruppen fra Kolding-forstaden Bramdrupdam deltog 119 personer. Besvarelsesprocent: 55 %. I spørgeskemaet anvendes undersøgelsesredskaberne: Harvard Trauma Questionnaire (HTQ). The Crisis Support Scale (CSS). Trauma Symptom Checklist (TSC). General Health Questionnaire (GHQ-30). Revised Adult Attachment Scale (RAAS). Hertil en række spørgsmål om demografi, omstændigheder ved eksplosionen og evakueringen, tidligere traumatiske hændelser mv. le forhold, som er af betydning, men nærmere ens oplevelser og tanker og dermed vurderingen af situationen. På undersøgelsestidspunktet er 104 beboere (21 %) (og deres børn) endnu ikke vendt hjem, da huset er nedbrændt eller har større skader. Disse beboere har især flere undgåelsessymptomer, oplever angst, social dysfunktion og vagtsomhedssymptomer, men sammenlagt er de kun lidt mere traumatiserede end de hjemvendte, hvis hus kun har mindre skader. Ser man på øvrige konsekvenser, spiller tabsfaktorer en rolle. De (få), der er kommet til skade, er klart mere belastede. Lidt over halvdelen har i en periode været sygemeldt, og de, der har mere end fem sygedage, er tydeligvis mere belastede, men dog ikke i depressiv retning. Funktionsbesvær Et særlig form for tab er vanskeligheder med at udføre arbejde eller daglige gøremål, hvilket i alt 15 % af beboerne angiver. Denne form for tab har langt større betydning end økonomiske tab eller graden af ødelæggelse af hjemmet, hvor undersøgelsen påviser, at funktionsbesvær i det daglige har meget stor betydning for traumatiseringsgraden. Desuden oplever de pågældende mindre social støtte, er mere afhængige og ængstelige i deres tilknytning til andre, har lavere selvfølelse og føler, at de ikke nogen kontrol over, hvad der sker dem. Spørgsmålet om, hvorvidt det er hønen eller ægget, der kom først, gør sig også gældende her, men det er tydeligt, Nr PSYKOLOG NYT 9
5 at denne faktor er anvendelig i screeningsøjemed. Ligeledes kan vi få et fingerpeg i forhold til forebyggende og afhjælpende intervention: Hvis det er muligt at løse praktiske problemer eller ændre oplevelsen af dem, vil det have en stor betydning med hensyn til at reducere de psykiske problemer. I nogle tilfælde kan en hjemmehos er eller praktisk gris være en del af løsningen, i andre tilfælde kan en bestemt type fagmand/rådgiver være det rigtige. Måske kan problemerne løses med en professionel samtalepartner, der kan være med til at skabe personligt overblik, foretage prioriteringer eller lytte og bearbejde krisetilstanden og frigøre et større overskud hos den enkelte. Samspil med andre Vi er her allerede gået i gang med at beskæftige os med det komplekse begreb social støtte, som samlet set har lige så stor betydning for traumatiseringsgraden som tabsfaktorerne. De fleste af os forventer at blive støttet af vores nærmeste, når vi oplever problemer, men denne forventelige støtte synes ikke at have nogen speciel afhjælpende effekt på traumatiseringsgraden. Derimod har oplevelsen af svigt stor betydning, ligesom manglende sympati og forståelse. Manglende mulighed for at udtrykke tanker og følelser har ligeledes betydning. Her har vi igen at gøre med en kompleks faktor, som kan handle om personlighedsegenskaber, men også om resultatet af en social dynamik. Hensyntagen til de nærmeste og det sociale netværk, som måske i forvejen har det svært, kan Forsikringsselskaberne Kilder til sekundær traumatisering kan erfaringsmæssigt have afgørende betydning for den samlede belastning. I medierne har specielt forsikringsselskabernes rolle været fremhævet, og det er ikke uden grund. 58 % angiver, at kontakten til forsikringsselskaberne har været overvejende eller til stor hjælp for dem, men det springer i øjnene, at hele 20 % angiver, at kontakten til forsikringsselskabet har været en større belastning end fyrværkeribranden, og at 11 % oplever, at begge er lige belastende. Disse beboere giver udtryk for, at de har været udsat for ikke bare én, men to katastrofer, hvilket viser sig at have væsentlig betydning for den generelle udvikling af symptomer. Problemer med forsikringsselskabet er en stopklods, der forsinker det videre arbejde med reparationer og genopbygning af huset og dermed tilbagevenden til normaliteten. Selv om forsikrings-katastrofen ikke har direkte betydning for traumatiseringsgraden, har den alligevel indirekte betydbetyde, at man vælger at afholde sig fra at belaste andre med sine tanker og følelser. En del vil måske tænke, at kønsforskelle spiller med, og undersøgelsen viser, at 50 % af kvinderne er i stand til at tale om tanker og følelser, mens kun 36 % af mændene angiver at have denne mulighed. Alligevel er som nævnt kvinderne i langt højere grad traumatiseret, hvilket kan betyde, at andre personlige faktorer er mere afgørende, eller at tanker og følelser udtrykkes på en sådan måde, at kvinderne ikke får tilstrækkeligt udbytte af at dele dem med andre. 10 PSYKOLOG NYT Nr
6 Rapporten Ask Elklit & Keld Molin: De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest. Del 1 Beboerne 3 måneder efter. Psykologisk Skriftserie, vol. 27, No. 2, Aarhus Universitet Rapporten kan købes fra Psykologisk Institut: ingrid@psy.au.dk, tlf Pris: 50 kr. Rapportens sammenfatning og en oversigt over forskningsprojekterne kan ses på under punktet Fyrværkerikatastrofen i Seest. ning, da den meget signifikant (om end i mindre grad) bidrager til oplevelsen af funktionsbesvær i dagligdagen. Opfølgning En stor del af beboere, som deltog i undersøgelsen tre måneder efter katastrofen, var på dette tidspunkt hverken helt eller halvt vendt tilbage til dagligdagen. Flere havde endnu ikke fået afklaret de forsikringsmæssige forhold, og 21 % (samt deres børn) boede fortsat midler- tidigt et andet sted. I skrivende stund er der fortsat nogle, som ikke er flyttet tilbage. Godt en tredjedel af beboerne var væsentligt belastet af krisereaktioner. I det sidste års tid har mange af dem levet med store daglige udfordringer. Hvilken betydning det har haft for den mentale sundhedstilstand, får vi opklaret i en opfølgende undersøgelse, som netop er påbegyndt. Keld Molin og Ask Elklit Nr PSYKOLOG NYT 11
Indsatsen i. Katastrofen
UNDERSØGELSE AF KELD MOLIN OG ASK ELKLIT Indsatsen i SEEST Store styrker af indsatspersonel deltog ved fyrværkerikatastrofen i Seest. To psykologer har på baggrund af hændelserne i 2004 gennemført en omfattende
Læs mereOPLEVELSEN AF EN. Beboerundersøgelsen SEEST AF KELD MOLIN OG ASK ELKLIT
SEEST AF KELD MOLIN OG ASK ELKLIT OPLEVELSEN AF EN K A T A S T R O F E To psykologer har på baggrund af hændelserne i Seest i 2004 undersøgt de psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen. Der var overraskende
Læs mereIndsatsen i. som er af betydning for traumatiseringsgraden.
UNDERSØGELSE AF KELD MOLIN OG ASK ELKLIT Indsatsen i SEEST, II Hvilke faktorer var mest belastende for indsatspersonellet ved fyrværkerikatastrofen i Seest? Keld Molin og Ask Elklit regnede på tallene
Læs mereAf Keld Molin, Ask Elklit & Tóra Petersen SEEST: Eftervirkning
foto: bam/scanpix Eftervirkning Af Keld Molin, Ask Elklit & Tóra Petersen SEEST: Tiden læger ikke alle sår En ny Seest-undersøgelse dokumenterer, at krisereaktioner i højere grad er kroniske. Myndighederne
Læs mereBørneperspektiv. på en katastrofe
Børneperspektiv på en katastrofe Børn reagerer ganske stærkt og længe på en katastrofe, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Det bekræftes i en ny undersøgelse omfattende de børn, som oplevede
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereBrandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi
Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i
Læs mereDe psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest
De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest Del 3 Beboerne 15 måneder efter Ask Elklit, Tóra Petersen og Keld Molin Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract...
Læs mereDe psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest
De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest Del 3 Beboerne 15 måneder efter Ask Elklit, Tóra Petersen og Keld Molin Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 2008 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract...
Læs merePåvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen?
1 NINA BECK HANSEN: THRIVE, VIDENSCENTER FOR PSYKOTRAUMATOLOGI,, SYDDANSK UNIVERSITET Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen? Resultater fra et pilotprojekt
Læs mereSenfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi
Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse
Læs mereSorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi
Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Cand.Psych. Specialist i psykoterapi, Århus Universitetshospital mguld@as.aaa.dk Sorg Defineret som den fysiske og psykologiske
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereVIDNE TIL DRAB. I marts 2006 blev Cecilie fra Hasseris Gymnasium dræbt for øjnene af mange elever og lærere. De psykologiske konsekvenser
VED SELVSYN AF ASK ELKLIT OG SESSEL KURDAHL VIDNE TIL DRAB I marts 2006 blev Cecilie fra Hasseris Gymnasium dræbt for øjnene af mange elever og lærere. De psykologiske konsekvenser forbundet med at være
Læs mereKRÆFTPATIENTER. Efterladte til
SCREENING FOR PTSD AF NINA REINHOLT OG ASK ELKLIT Efterladte til KRÆFTPATIENTER Efterladte til kræftpatienter er væsentligt mere belastede, end den hidtidige forskning har afsløret. Det dokumenter en undersøgelse,
Læs mereErfaringer. Kolding Kommune EFTERDØNNINGER AF INGE VESTERDAL SKOVBJERG
EFTERDØNNINGER AF INGE VESTERDAL SKOVBJERG Erfaringer En væsentlig del af det krisepsykologiske arbejde efter Seest-katastrofen udgik fra PPR i Kolding Kommune. En fireårig psykologansættelse gav mulighed
Læs mereSammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Læs mereHULLER I STADENS TERROR BERED
HULLER I STADENS TERROR BERED Rigsrevisionen gav i 2014 danske myndigheder besked på at styrke kriseberedskabet i tilfælde af terrorangreb, men trods terrorangrebet i København sidste år er Region Hovedstadens
Læs mereDokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.
Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk
Læs mereSilkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme
Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet
Læs mereVold, trusler, arbejdsglæde og traumatiske oplevelser - er der en sammenhæng?
Vold, trusler, arbejdsglæde og traumatiske oplevelser - er der en sammenhæng? En undersøgelse udført på Psykiatrisk Center Sct. Hans Postdoc Jacob Hvidhjelm 1 Baggrund omfanget af arbejdsrelateret vold
Læs merePSYKOLOG NYT. EN MAND gik hen og døde
PSYKOLOG NYT 3. august 2007-61. årgang - Dansk Psykolog Forening 13 EN MAND gik hen og døde Manden dør pludselig fra kone og børn, og moderen har tanker om at tage sig selv af dage. Hvem skal samle hende
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for
Læs mereEn tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereMental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan
Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing
Læs mereKompleks PTSD efter seksuelt misbrug
Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith
Læs mereTrauma Informed Care
Oplæg til Workshop 29.10.2018 Trauma Informed Care Introduktion 1 ved Louise Schwartz Behandlingsleder og ledende psykolog Afdeling for Traume og torturoverlevere, ATT 27-11-2018 Definition Trauma Informed
Læs mereVETERANCENTRET. FPS VETERANCENTRET 20. april 2017 UKLASSIFICERET
VETERANCENTRET ISAF7 6,5 ÅR EFTER v/ Karen-Inge Karstoft Videncentret ved Veterancentret Dagens præsentation Baggrund for undersøgelsen Fund Symptomer på PTSD og depression Tidspunkt for symptomernes opståen
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive
Læs mereMænd og sorg. Maja O Connor
Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-
Læs mere1. maj 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening
8 1. maj 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening BRAGET lyder stadig Fyrværkerikatastrofen i Seest i 2004 giver fortsat anledning til forskning. Ulykkens alvor i sig selv er ikke den vigtigste indikator
Læs mereIngrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med
Læs mereEfterladte risikerer PTSD
KRÆFTUNDERSØGELSE AF NINA REINHOLT OG ASK ELKLIT Efterladte risikerer PTSD Der er ny viden at hente i Elklit & Reinholts ny undersøgelse af den belastning, pårørende til kræftpatienter oplever. Ikke mindst
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereAf Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011
TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereMonitorering af behandlingseffekt ved RCT-Jylland
Monitorering af behandlingseffekt ved RCT-Jylland Mikkel Auning-Hansen, Psykolog & Sabrina F. Jørgensen, Psykolog Baggrund Hvorfor er mængden af forskning baseret på traumatiserede flygtninge så sparsom,
Læs mere- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -
Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereFlugt på hjernen, Exit Zimbabwe
Psykiske Traumer Flugt på hjernen, Exit Zimbabwe Af cand.psych Torben Anbert Hvad vil det sige at være traumatiseret? Hvordan pådrages et traume? Hvilke symptomer og reaktioner er der tale om? Traumebegrebets
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereVÆRD AT VIDE OM PSYKO LOG HJÆLP. Dansk Psykolog Forening I MED- ARBEJDERNES SUNDHEDS- ORDNING
VÆRD AT VIDE OM Dansk Psykolog Forening PSYKO LOG HJÆLP I MED- ARBEJDERNES SUNDHEDS- ORDNING HAR I STYR PÅ JERES MEDARBEJDERES SUNDHEDSORDNING? Mange arbejdsgivere tilbyder i dag deres medarbejdere en
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereBørn I flygtningefamilier
Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereInvitation. CFPS sommerkonference 2016. Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger,
Invitation CFPS sommerkonference 2016 April, 2016 Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger, For første gang åbner CFPS dørene for vores årlige sommerkonference. Vi begynder med et brag fantastiske
Læs mere1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.
Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?
Læs mereFlygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereUndervisningsmateriale - Seest
Undervisningsmateriale - Seest Iscenesætter: Moqi Simon Trolin Manuskript: Martin Lyngbo og Bjørn Rasmussen Personinstruktør: Martin Lyngbo Instruktørassistent: Martin Nyborg Scenografi: Palle Steen Christensen
Læs mereRapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)
Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereTUBA effekt for 2011. januar 2012
TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereUledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs merePost traumatisk belastnings reaktion
Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Dette er den anden delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs merePHUKET OG TIDEN EFTER
INTERVENTION AF ANETTE DAM LORENTZEN, MICHAEL LINDE OG SANNE PEDERSEN PHUKET OG TIDEN EFTER Metoder, intervention og etik i arbejdet med de ramte af flodbølgekatastrofen i Phuket og efterfølgende i Danmark
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København
Læs mereTERRORANGREB. Psykiske følger af
Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så
Læs mereMental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger
Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs merePsykiske arbejdsskader i det danske arbejdsskadesystem
Psykiske arbejdsskader i det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder & Ph.d. studerende Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 25-01-2017 2 Projekt Arbejdsskadesystem
Læs mereDigital Mentor. Præsentation til konceptet
Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereKEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer:
KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-67212 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereOmsorg, sorg og krise
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for
Læs merePSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.
PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk
Læs mereEFFEKTMÅLING 2005 FOR BLÅ KORS PENSIONAT. Sammenfatning
EFFEKTMÅLING 2005 FOR BLÅ KORS PENSIONAT Sammenfatning 1 Indholdsfortegnelse: Side 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og hovedkonklusion 3 3. Datagrundlag 4 4. Beskrivelse af de undersøgte beboere 5 5. Mål
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereArbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø
Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs merePræsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge
Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereThomas Nielsen. Frydenlund
Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,
Læs mereAt være frivillig for flygtninge med traumer
At være frivillig for flygtninge med traumer Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilliggruppen I Varde, den 15.maj 2017 DFH Integration Eftermiddagens program
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereDe psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest. Del 2 Indsatspersonellet 5 måneder efter
De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest Del 2 Indsatspersonellet 5 måneder efter 1 Redaktionsgruppen består af: Thomas Klaus N. Nielsen, (ansv.redaktør) og Nielsen Sekretariat: Ingrid Graversen
Læs mere