Borgerpanelets slutdokument Konsensuskonference om trafik og kørselsafgifter I Landstingssalen på Christiansborg Den 30. marts 2.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerpanelets slutdokument Konsensuskonference om trafik og kørselsafgifter I Landstingssalen på Christiansborg Den 30. marts 2."

Transkript

1 Borgerpanelets slutdokument Konsensuskonference om trafik og kørselsafgifter I Landstingssalen på Christiansborg Den 30. marts 2. april 2001 Konferencen er afholdt af Teknologirådet i samarbejde med Transportrådet

2 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april Borgerpanel Ole Andersen, 43 år, automekaniker, Hjørring Karin Christer, 54 år, ingeniør, København V Morten Dixen, 23 år, grafikerlærling, Silkeborg Marianne Fabricius, 59 år, kontorfuldmægtig, Charlottenlund Kirsten Westergaard Fisker, 31 år, regnskabsassistent, Hadsund Kim Gundersen, 32 år, cand.scient.pol, Vanløse Helle C. Jensen, 38 år, sygeplejerske, Århus C Charlotte Kaehne, 37 år, regnskabsassistent, Vejle Peter Kaspersen, 52 år, politibetjent, Tappernøje Hans Ulrik Larsen, 59 år, konsulent, Aalborg Martin A. N. Mazanti, 30 år, blikkenslager, Odense C Per Nygaard, 61 år, efterlønsmodtager, maskiningeniør, Frederiksværk Lise Olsen, 65 år, efterlønsmodtager, Køge Lene Ottesen, 48 år, pædagog, Odense NØ Tonny W. Wollesen, 39 år, assurandør, Haderslev

3 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april Indledende betragtninger fra borgerpanelet Trafik er noget de fleste borgere i vort samfund kender til, tager del i, er afhængige af og har en mening om. Borgerpanelet er generelt af den opfattelse, at stigningen i biltrafikken specielt gennem de seneste år af flere grunde er utilfredsstillende og har derfor gjort sig mange tanker om, hvorledes en regulering heraf kan ske. Borgerpanelet ser 3 problemer forårsaget af den stigende trafik: Trængsel Forringet miljø Trafikulykker Med udgangspunkt i ovenstående problemer har Borgerpanelet diskuteret hvorvidt en satellitbaseret kørselsafgift, i det følgende benævnt road-pricing, kan løse disse. Borgerpanelet er meget optaget af, om det er den rigtige debat vi fører når vi debatterer indførelse af road pricing, frem for at debattere hvad det er vi vil med vores samfund og byer, herunder transport. I de mange diskussioner i borgerpanelet har der været gennemgående holdninger, som er vigtige for os at holde fast ved. Af disse kan bl.a. nævnes: Den personlige frihed, overvågningsaspektet, sikring imod afgifter med social slagside, enkle gennemskuelige reguleringer, bred politisk opbakning for evt. indførelse af road pricing, valgfrihed i transportmiddel, sund skepsis til ny teknologi, miljøkrav til bilfabrikanter. Borgerpanelets opfattelse er, at eksperternes besvarelser har været præget af megen usikkerhed grundet manglende viden og erfaring fra tilsvarende projekter samt ikke fuldt-udviklede realistiske modeller. Eksperternes forelæggelse af road pricing er ikke klar for så vidt angår hvilke mål der kan nås ved indførelse af systemet. For Borgerpanelet er road pricing er et muligt middel til at løse ovenstående problemer, ikke et mål i sig selv. Borgerpanelet gør derfor opmærksom på, at vanskelighederne med at give konkrete svar på mange af vore spørgsmål afspejler sig i slutdokumentet. Borgerpanelet håber, at vi med dette dokument kan bidrage til den videre diskussion omkring trafik og kørselsafgifter.

4 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april Baggrund hvorfor interessere sig for road pricing Problemstillinger En del prognoser peger i retning af, at trafikken (antal kørte kilometer) i Danmark er stigende. I Danmark var der i personbiler pr indbyggere og tallet er i 1997 steget til 340. Disse prognoser forudsiger at væksten fortsætter. Borgerpanelet vurderer, at den øgede trafik i Danmark medfører 3 hovedproblemer: Trængselsproblemet består af bl.a. kø-dannelser og uregelmæssig kørsel (stop-go). Problemet er i dag hovedsagelig i København og de større provinsbyer. Med en ifølge prognoser forventet forøget trafik i de næste 20 år, vil trængselsproblemet sandsynligvis blive mere udbredt end i dag og også omfatte flere provinsbyer. Foruden de trafikale forsinkelser består trængselsproblematikken også af en lang række andre faktorer, som påvirker os mennesker. Her kan nævnes spildtid, øget forurening, stress etc. Miljøproblemet inkluderer CO 2 -udledning, partikel-forurening, støj samt øget trafik i lokalområder og bymidter (herunder særligt tung trafik). Trafikulykker er over de seneste 10 år faldet, men 500 trafikdræbte samt mange tusind tilskadekommende om året er uacceptabelt. Sammenhængen mellem road pricing og trafikulykker er dog meget lidt belyst og vil derfor ikke kun blive inddraget hvor det findes relevant. Vores udgangspunkt for at vurdere en evt. indførelse af road pricing er, at det skal medvirke til at løse disse trafikskabte samfundsmæssige problemer. Vurderinger En fordel ved road pricing kan være, at systemet kan bruges til at regulere trafikken lige akkurat der, hvor der er behov for det. Road pricing kan ifølge eksperter medvirke til at sikre en trafikudvikling, der kan tilpasses til de trafikanlæg, der ud fra en overordnet betragtning vurderes hensigtsmæssig. Dersom road pricing kan begrænse trafikken, vil det kunne være et middel til at begrænse miljøproblemer forårsaget af trafik. Her tænker vi specielt på CO 2 -udledning, partikelforurening i by-miljø samt støjgener. Med hensyn til CO 2 -udledningen har der i den senere tid været rejst en videnskabelig diskussion om grunden til de registrerede klimaændringer. Solen har en effekt på klimaændringerne. Borgerpanelet vurderer, at også CO 2 -udslip fra trafikken har en effekt på klimaændringerne. Problemet er globalt, men der skal også handles nationalt.

5 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april Road-pricing, teknik og system Problemstillinger Det har for Borgerpanelet været vigtigt at få et overblik, over hvilke tekniske muligheder der vil være for at indrette road pricing-systemer. Følgende delproblemstillinger har været væsentlige: Hvor langt er systemet udviklet i dag? Risikoen for misbrug Overvågningsaspekt Fejl i bil og i system Hvem skal betale hvis bilen bliver stjålet Geografisk udbredelse Ekstrafunktioner Justering af takstzoner Vurderinger Hvor langt er systemet udviklet i dag? Der er i dag ikke et tilfredsstillende beslutningsgrundlag. Eksisterende analyser er præget af usikkert beregningsgrundlag/modeller. Administrations- og driftsomkostninger er foreløbig slet ikke behandlet. Der findes intet på området. Erfaringer fra kommende pilotprojekter bliver muligvis værdifulde i den forbindelse. Risikoen for misbrug Borgerpanelet vurderer, at der ikke er lavet et sikkert system på nuværende tidspunkt. Kontrolforanstaltninger vil skulle indgå i et system, fx stikprøvekontroller af teknik i bil. Der vil også skulle indgå systemer til kontrol af betaling, ligesom der vil være behov for sanktionsmuligheder ved snyd. Den primitive snyd med fx at hindre modtagelse af signal fra en satellit med et stykke sølvpapir ses som et problem. Overvågningsaspekt Et road pricing-system vil kunne etableres med to former for betaling. En simpel model (1-vejskommunikation mellem bil og satellit), hvor der betales med en form for taletidskort, uden central registrering af bilens position. Data vil dermed alene være gemt i bilen, og vil kunne slettes af den enkelte bilist efter ønske. En udvidet model (2-vejskommunikation mellem bil og satellit og database), hvor der betales efter kreditmodel med opkrævning fx en gang i kvartalet, som det kendes fra telefonregninger. Denne model vil indebære, at der sker en central registrering af bilens position og lagring af data og dermed bilens færden. Fejl i bil og i system Borgerpanelet er overbevist om, at fejl i bil og systemer kan forekomme. Hvem skal betale hvis bilen bliver stjålet Det vurderes at være et mindre problem. Ved et simpelt system vil taletidskort være tabt

6 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april som ved fuld tank (benzin). Ved et udvidet system vil det muligvis være lettere at spore bilen, og muligt at spærre for træk på bilens afgiftskonto. Geografisk udbredelse CO 2 -problemet taler for, at systemet skal gælde hele landet. Trængselsproblemet taler for, at systemet kun skal dække Kbh. og de større provinsbyer. Ekstrafunktioner Det vurderes, at road pricing-systemet giver mange muligheder for videre udbygning: - nødopkald - navigation/rutevejledning - genfinding af stjålne biler - overvågning - hastighedstilpasning Justering af takstzoner Vi vurderer det som vigtigt, at takststruktur og priser kan justeres. Et road pricing-system vurderes at kunne leve op til dette krav. Anbefalinger Borgerpanelet anbefaler, at der etableres et fuldt udbygget beslutningsgrundlag før en stillingtagen til indførelse af et road pricing-system i Danmark. Særligt drifts- og administrationsomkostninger er ikke belyst tilstrækkeligt. Det vil være afgørende for befolkningens accept, at et evt. road pricing-system er enkelt og til at forstå. Det skal kunne accepteres udfra kendte trafikale og miljømæssige mål. Road pricing-afgifter ved en given tur, skal for den enkelte bilist kunne forudsiges inden turens start, og løbende fremgå af bilens display. Snyd vurderes ikke at kunne undgås, men det skal være svært og der skal være klare sanktionsmuligheder. Ligeledes skal fejlmængden minimeres, systemet skal være næsten fejl-frit.

7 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april Økonomi Problemstillinger Der mangler konkret viden om totaløkonomien ved en evt. indførelse af road pricing udover, at der er oplysninger om en skønnet udgift på 2 mia. kr. i etableringsomkostninger for bilejerne. Vi mangler oplysninger fra eksperterne om etablerings-, administrationsudgifter og driftsomkostninger. Der er stor risiko for, at en evt. indførelse af road pricing kan få social og geografisk slagside. Med geografisk slagside sigter vi til de mennesker som bor i de egne af landet, hvor bilen er det eneste alternativ. Ved en evt. indførelse af road pricing i f.eks. 5 byer pålægges alle bilister i landet installation af road pricing-boksen, med deraf følgende udgifter. Det er et problem, hvis afgifter ved en eventuel indførelse af road pricing ses isoleret, uden sammenhæng med øvrige afgifter og ikke som en samlet afgiftsomlægning (vægtafgift/ grøn ejerafgift, registreringsafgift, ansvarsforsikringsafgift, brændstofafgifter). Ved en evt. indførelse af road pricing, er det pt et åbent spørgsmål om afgiften skal give et merprovenu til statskassen, eller om indførelsen skal være udgiftsneutral for bilisterne samlet set. Ved en evt. indførelse af road pricing vil der være behov for at friholde visse typer af biler. Der skal tages forskellige hensyn ved fastlæggelse af takstzoner. Vurderinger Bilismen påfører samfundet en række udgifter fx til vejnettet. Som udgangspunkt kan disse udgifter opgøres og efterfølgende pålægges bilisterne i form af skatter og afgifter. Der er også mulighed for at bruge bilismen som indtægtskilde ved en overbeskatning udover de udgifter bilismen påfører samfundet. Der kan i forbindelse med udformningen af skatter og afgifter ske en vis form for adfærdsregulering alene i vægtningen af de enkelte afgifter herunder en fordeling mellem faste og variable omkostninger. Road pricing som adfærdsregulering har en række konsekvenser, hvoraf nogle kan være særdeles uheldige. De uheldige effekter opstår, idet ikke alle har samme økonomi og således ikke påvirkes ens ved en økonomisk adfærdsregulering. Således kan udgangspunktet for en regulering via økonomi være nok så godt, men det kan ikke føres ud i livet uden at der opstår behov for en efterfølgende social og geografisk

8 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april tilpasning for at få de mest uheldige virkninger fjernet. Alene af den grund kan road pricing som værktøj diskuteres. Ved at benytte dette værktøj i forbindelse med en minutiøs regulering af trafik helt ned til de enkelte gader og inden for smalle tidsrammer tror vi som udgangspunkt at vi får et godt redskab, men værktøjet kan i virkeligheden vise sig at få en uhensigtsmæssig virkning. F. eks. hvis en strækning pålægges en meget høj afgift, kan det medføre at bilisterne vil søge hen på en parallelgade eks. et villakvarter. Vi vurdere at en evt. indførelse af road pricing som redskab kan medføre, at politikerne får en nem mulighed for styring af afgifterne. Anbefalinger: Hvis der indføres road pricing i Danmark, så anbefaler vi, at der tages initiativer til at modvirke social og geografisk slagside. Vi anbefaler, at hvis et road pricing-system skal indføres, skal det være enkelt og økonomisk gennemskueligt. Borgerpanelet er bekymret for at en eventuel indførelse af et road pricing-system vil ske ud fra et ønske om flere penge i skattekasse - at der blot etableres endnu en afgiftsskrue. Vi mener, at ved en evt. indførelse af road pricing skal fastsættelse og efterfølgende justeringer af priser og takststrukturer, alene ske udfra dokumenterede trafik- og miljømæssige hensyn.

9 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april Det store billede. Problemstillinger: Danmarks andel af det globale CO 2 - og partikeludslip fra bilismen er begrænset. Danmark er dog gået stærkt ind i løsningen af de globale problemer og har fra politisk side, i EU-regi, markeret os som et land der lægger stor vægt på beskyttelse af miljøet. Området er dog behæftet med nogle problemer: Flere lande er i gang med forskellige systemer eks. Østrig, Holland osv. uden at der er lagt op til at systemerne skulle samordnes på et tidligt tidspunkt. Ved tidlig dansk indførelse af road pricing kan det medføre udenlandske reaktioner og i forhold til turister kan der her påføres ekstra udgifter. Der vil være manglende EU-standardisering ved evt. indførelse i Danmark før indførelse i øvrige EU-lande. Vurderinger Vi vurderer, at Danmarks andel af det globale CO 2 - og partikeludslip er så lille, at en yderligere regulering af trafikken med målet at nedsætte udslippene, ikke vil få stor indvirkning på den samlede globale balance. Det kan være vigtigt at Danmark, som højt udviklet industrisamfund, markerer en klar holdning og ved løsningstiltag kan vise, at vi tager miljøproblemerne alvorligt. En evt. indførelse af road pricingsystem i Danmark, vil dog kunne give problemer i forhold til vores nabolande. Indføres systemet i Danmark inden en fælles EU-beslutning, vil vore nabolandenes bilister kunne pålægges ekstraudgifter ved kørsel i Danmark. En evt. indførelse af systemet i hele EU på engang, vil eliminere disse problemer. Anbefalinger: Vi anbefaler, at en evt. indførelse af road pricing sker ved samtidig indførelse af et fælles EUsystem. Herved gives der mulighed for, at der kan anvendes det selvstændige satellitsystem, GALILEOS. Ud fra de nu fremkomne oplysninger, kan dette system forventes at kunne tages i brug omkring år Der vil være store fordele forbundet med at Danmark venter på et evt. fælles EU-system, da fordelen ved at være foregangsland med henblik på road pricing kan være tvivlsom.

10 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april Pkt. 5 Trafikpolitik Problemstillinger: Trafikpolitik handler meget om økonomi. Vi mener at det er ærgerligt, at man generelt må bruge afgifter til trafikregulering. Det er et problem: at der er så lidt koordination i trafikpolitikken mellem trafikministeriet og de øvrige ministerier. Det vil sige, at der ikke ved ny lovgivning tages hensyn til andre områder herunder byplanlægning. at trafikpolitik ofte står alene valg af brug af bil har baggrund i en række forskellige faktorer f.eks. livsstil. at man laver for kortsigtede løsninger, f.eks. at man ved trængselsproblemer blot løser dem ved at udvide arealet. at det for nogle er en nødvendighed at have bil, bo på landet, langt fra arbejdssted og mødetider, hvor kollektiv trafik ikke kan benyttes. Vurderinger: Det er borgerpanelets vurdering, at trafikpolitik i Danmark mere handler om økonomi end om problemer afledt af trafikken (trængsel, miljø og ulykker). En bil er et godt redskab til at udfylde behov for transport. Den er utrolig svær at konkurrere med for andre trafikmidler, fordi den transporterer direkte fra et punkt til et andet. Hvis der ikke reguleres vil mængden af biler derfor blive et problem. Det er vores vurdering, at spørgsmål om trafikregulering er et komplekst område/problem, og at der i alt for ringe grad tænkes i en samordning af forskellige politikområder. Eks. Hvis en kommune af forskellige grunde ønsker et indkøbscenter, kulturhus etc., skal der samtidig tages stilling til en række andre spørgsmål. Hvordan vil bygningen påvirke de trafikale, trængsels og miljømæssige problemer? Hvilke udbygning af det kollektive trafiknet er påkrævet? Hvilke byplanmæssige spørgsmål bør inddrages? Osv. Anbefalinger: Vi mener, at håndteringen af problemer om trængsel, forurening og ulykker bør prioriteres højere. Det vil være for kortsigtet og snævert kun at tænke i road pricing som trafikal reguleringsfaktor, når problemerne er opstået. Via fysisk (by)planlægning kan/bør der i langt højere grad lægges vægt på forebyggelse af trafikale og miljømæssige hensyn end tilfældet er i dag.

11 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april Der bør være en tværministeriel samlet planlægning, der tager hensyn til arbejdsmarkedsforhold (arbejdstider, flextider, hjemmearbejdspladser) og byplanlægning i relation til at undgå trængsel og et deraf følgende dårligere miljø. Borgerpanelet anbefaler, at der føres en mere positiv særbehandling af de bløde trafikanter. Bl.a. cyklister og gående, udfra at det er farligere at køre 1 km på cykel end 1 km i bil. Der bør skabes flere fortove og cykelstier.

12 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april Alternative muligheder Problemstillinger: Dette dokument skal forholde sig til road pricing som metode til regulering af trafik, men der findes mange alternativer. Det er: Udbygning og positiv særbehandling af den kollektive trafik Byplanlægning (placering af boligområder, rekreative områder, detailområder, spærring af bymidter m.v.) Bompenge ved indkørsel i områder, der ønskes reguleret. Fast km-afgift på alle biler uanset, hvor de kører. Forhøjelse af brændstofafgifter. Udnyttelse af den teknologiske udvikling på bilproduktion. Delebiler. Vurderinger set i forhold til trængsel, miljø og ulykker: Udbygning og positiv særbehandling af den kollektive trafik: Vil være i stand til at afhjælpe trængslen i belastede områder Vil hjælpe på såvel den lokale som den globale forurening under forudsætning af, at man kører på miljøvenligt brændstof, at man sørger for effektive partikelfiltre, at man kører med busser, der ikke støjer for meget. Det er vigtigt med en fortsat udbygning af et system, der tilgodeser busserne frie fremdrift i gaderne. Det kan ske i form af busbaner og fortrinsstilling ved lyssignaler, hvilket giver give både hurtighed og mindre forurening. Det kan nævnes, at den nye busterminal ved Københavns Hovedbanegård giver en fortrinsstilling til busserne i forhold til den individuelle trafik. Det er vigtigt, at der er en meget høj grad af komfort, frekvens og regularitet, som det er tilfældet i Stockholm med stambusserne. Ændringer i trafikomfang er let at lave for busser. Vil være fleksibel i prissætning. Byplanlægning (placering af boligområder, rekreative områder, detailområder, spærring af bymidter m.v.): Vil være i stand til at afhjælpe trængslen i belastede områder. Vil hjælpe på den lokale forurening. Vil virke positiv på antallet af ulykker, når trængslen bliver mindre. Bompenge: Vil være i stand til at afhjælpe trængslen i belastede områder. Vil hjælpe på såvel den lokale som den globale forurening. Vil virke positivt på antallet af ulykker, når trængslen bliver mindre. Vil være fleksibelt med hensyn til prisen.

13 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april Fast km-afgift: Vil ikke have speciel effekt på trængslen i belastede områder. Kan afhjælpe den globale forurening. Vil ikke have den store effekt i antallet af ulykker. Fast afgift pålægges alle i hele landet. Fleksibel prissætning. Forhøjelse af brændstofsafgifter: Vil give en direkte nedsættelse af trafikken generelt med mindre trængsel, bedre miljø og færre ulykker. Miljøvenlige biler kører længere på literen. Brændstofafgift pålægges alle i hele landet. Fleksibel prissætning Udnyttelse af den teknologiske udvikling på bilproduktion (Hybridbiler, elbiler og biler med andre drivmidler): Vil ikke have nogen effekt på trængsel. Vil have stor effekt på miljøområdet, hvis bilproducenterne virkelig sætter gang i fremstillingen af miljøvenlige biler. Vil have stor effekt på ulykkernes omfang for dem som kører i bilerne, hvis der også her er en forståelse hos bilproducenterne Delebiler: Vil ikke have den store indflydelse på trafikken, så længe udbredelsen af konceptet ikke er større end det er for øjeblikket. Anbefalinger: Forinden en eventuel indførelse af road pricing vil det være af betydning, at man har gennemført en mere grundlæggende analyse af nogle af ovenstående emner. Det behøver ikke nødvendigvis at være alle alternative emner, men det er vigtigt, at man ser på om en eller flere af ovenstående emner kan afhjælpe problemerne om trængsel, miljø og ulykker. Udbygning af den kollektive trafik er en nødvendighed, som et alternativ til den individuelle trafik. Vi mener en massiv satsning af den kollektive trafik vil give en reel valgmulighed for de borgere, der af enten økonomiske eller holdningsmæssige årsager ønsker at lade bilen stå. Det er også vigtigt, at den fysiske planlægning i byerne tager bedre højde for trafikudviklingen, og forebygger trafikvækst. Det er nødvendigt at få en effektiv indflydelse på trængsel, miljø og ulykker. Derfor er man nødt til at kombinere flere muligheder, hvis det skal have effekt. Vi skal passe på, at road pricing ikke flytter fokus væk fra attraktive, alternative løsninger.

14 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april Konsekvenser for erhvervslivet Problemstillinger: Ekstra afgifter vil have økonomiske konsekvenser for det samlede danske erhvervsliv. Road pricing som en ekstra afgift vil derfor komme til at berøre det samlede danske erhvervsliv og selvfølgelig specielt de virksomheder der benytter sig af transport (person og varetransport). Disse økonomiske konsekvenser for erhvervslivet må forventes at blive viderefaktureret til forbrugerne i form af prisstigninger på varer og ydelser. Vurderinger: Særligt udsatte brancher: Vi vurderer følgende brancher som særligt udsatte: - Transportbranchen - Servicevirksomheder - Den offentlige transport - Den kollektive trafik - Handels- og produktionsvirksomheder der er afhængige af transport Konkurenceevnen: - Biltransport i forhold til luft-, bane-, og søtransport Road pricing på biltransporten vil betyde forringet konkurrenceevne i forhold til transportområder der friholdes for samme afgift. - En ekstra afgift på dansk erhvervstransport alene vil betyde nedsat konkurrenceevne i forhold til andre lande. - En indførsel af road pricing kan være en medvirkende faktor til, at virksomhederne vælger at flytte til udlandet. Eksempelvis vil vognmanden i Padborg kunne fristes til at flytte adressen til den anden side af grænsen. - En ekstra afgift vil også betyde en forringet konkurrenceevne i forhold til anden erhvervstransport herunder sø-, luft- og banetransport. Lokalisering - Centralisering/Decentralisering: - Afhængig af hvordan taksterne på road pricing bliver differentieret, vil den sammen med andre faktorer have betydning for hvordan lokaliseringen af arbejdspladser, detailhandlen, boligområder m.v. udvikles. Rekruttering af arbejdskraft: - Med mindre der sker en kraftig udbygning af de øvrige alternative transportformer vil virksomheder placeret i eventuelle road pricing højtakstzoner få sværere ved at fastholde og rekruttere arbejdskraft.

15 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april Det vil være mere attraktivt at bo tæt på sin arbejdsplads. Tendens til affolkning i visse områder og tilflytning til andre. Lønudvikling: - Lønningerne vil risikere at stige fordi købekraften forringes. I forbindelse med øgede transportomkostninger til og fra arbejdet må det forventes, at arbejdstagerne kræver kompensation i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Andet: - Road pricing vil helt givet betyde krav fra arbejdstagerne om stigning i de skattefrie takster for befordring og i befordringsfradraget. - En eventuel indførsel af road pricing kan være et styringsværktøj til at transportbranchen vælger tid og rute for transporterne, efter hvad der er hensigtsmæssigt for trængslen i by og på land. Anbefalinger: Hvis Danmark vælger at indføre road pricing er det vigtigt, at der med hensyn til erhvervslivet tages højde for følgende: 1. En eventuel indførsel af road pricing skal tage højde for, at de fire udsatte branchers konkurrenceevne ikke forringes. Dette vil kunne gøres i form af særregler: nedsættelse eller hel undtagelse for road pricing takster øget skattefradrag nedsættelse af andre afgifter der i forvejen er pålagt brancherne 2. For visse dele af det danske erhvervsliv er det meget vigtigt at en eventuel indførsel af road pricing sker samtidigt og gerne i et samarbejde med de øvrige EU lande. Dette for at sikre konkurrenceevnen. 3. For borgerpanelet er det ligeledes vigtigt at Danmark, inden et eventuelt road pricingsystem indføres, klarlægger, hvordan man langsigtet gerne ser udviklingen med hensyn til miljø, trængsel og ulykker. Her tænkes på placeringen af arbejdspladser, detailhandlen, boligområder m.v. - i, og - udenfor byerne.

16 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april Menneske og samfund Problemstillinger En evt. indførelse af et road pricingsystem medfører en række problemstillinger for den enkelte borgers retssikkerhed og frihedsgrader. Et udvidet road pricingssystem med central registrering af data vil gøre det muligt at overvåge borgernes færden. Demokratiets mulighed, at flertallet til enhver tid kan ændre en beslutning, medfører en usikkerhed hos borgerne for, at en evt. politisk beslutning skal kunne ændre det allerede vedtagne, dvs. at vi på et senere tidspunkt kan få overvågning indbygget i et ellers anonymt system. Et road pricingsystem kan desuden opfattes som en indgriben i det enkelte menneskes personlige frihed, idet nogen nu i højere grad vil øve indflydelse ud fra bestemte parametre, hvor og hvornår vi som borger kan færdes i trafikken. Spørgsmålet er, om vi ved indførelse af road pricing vil kunne få folk til at ændre deres trafikmønstre og dermed handle mere i overensstemmelse med miljø- og samfundsmæssige hensyn. Eller vil de efter kortere tid vænne sig til de større forbrugsafgifter, således at effekter udvandes. Vi taler ofte om at befolkningen skal ændre adfærd, måske skulle vi hellere tale om - at i stedet for at ændre vores adfærd på grund af udefra kommende restriktioner, bør vi beslutte os for at handle anderledes ud fra vores indre overbevisninger. Vurderinger I det danske samfund, som det ser ud i dag, er der et system som gør, at vi som borgere allerede kan overvåges. Vore mobiltelefonnet indeholder data, som muliggør registrering. Vi registreres og overvåges bl.a. med video ved pengeautomaten, i banken, på tanken, i institutioner, dvs. alle vegne vi færdes i hverdagen, selv i trafikken! Med en eventuel indførelse af et road pricing system vil vi som borgere opleve, at myndighederne uden debat får rådighed over endnu et system til at overvåge borgernes færden. Hvordan får vi os borgere til at tage beslutninger om at forandre vore trafikmønstre, forandre vores adfærd i trafikken? Vi ser eksempelvis i forbindelse med fotokontrol og farttavler, at det ændrer adfærd lokalt og kortvarigt - men det ændrer ikke holdning til dét at køre for stærkt. Holdningsændringer kræver involvering af det enkelte menneske. Road pricing er et økonomisk virkemiddel, som er på linie med stigende benzinpriser, og som erfaringen viser, at folk hurtigt vænner sig til. Herved dæmpes effekten, eller den forsvinder helt. Det er nødvendigt at bruge det demokratiske system, hvilket indebærer, at vi alle har mulighed for at forholde os til, og komme med indlæg i debatten. Det er ikke optimalt, at der bliver fremsat løsningsforslag, som kan opfattes som lappeløsninger. Vi mener der skal være helhedssyn på problematikkerne. Hvad er det der skal til for at vi begynder at ændre adfærd, at vi tager beslutning om at tage ansvar og derved handler anderledes? Vi anser det for uheldigt at fokusere for kraftigt på brug af stokke-

17 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april metoder, som road pricing er udtryk for, som adfærdsregulerende middel. Det er nødvendigt at erkende, at vi selv er en del af problemet. Denne erkendelse kombineret med indre motivation er nødvendig for at opnå, at vi handler anderledes. Vores vurdering er, at en egentlig holdningsdebat er en nødvendig forudsætning, hvis indre motivation skal opnås Anbefalinger Før vi begynder at overveje, hvilke midler der skal tages i anvendelse for at løse de trafikale problemer, er det vigtigt at de overordnede mål for vore byer og for landet som helhed defineres. Vi anbefaler beslutningstagende instanser, dvs. folketing, ministerium, amter og kommuner, at sikre et fælles overblik og stillingtagen. Borgerpanelet anser det for vigtigt, at de løsninger, der vælges for at løse de trafikale problemer, tilgodeser både nærmiljø og menneskers mobilitet. Løsningerne skal tage højde for forurenings- og trængselsproblemer, samt imødegå menneskers angst for overvågning. Som det fremgår af vores vurdering mener vi det er alfa omega at føre den holdningsmæssige debat inden vi beslutter at anvende road pricing som et middel til at regulere trafikken. Borgerpanelet anbefaler, at den demokratiske proces tages alvorligt, og at der i praksis kommer handling på de anbefalinger, som er anført i dette afsnit. Holdningsdebatten kan f.eks. sættes i gang på offentlige borgermøder, samt gennem artikler og temaer i medierne.

18 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april Konklusion Road pricing er ikke et mål i sig selv, men et blandt flere midler til at imødegå: Trængselsproblemer Miljøproblemer forårsaget af bilisme Ulykker Der er for os stor uklarhed i eksperters og politikeres definitioner af målet for en evt. indførelse af road pricing. På baggrund af de eksisterende usikre oplysninger (modeller, prognoser, beregninger og manglende økonomiske konsekvensberegninger) er beslutningsgrundlaget utilstrækkeligt til at Borgerpanelet kan vurdere om road pricing er et egnet middel. Vi oplever at betydningen af en opprioritering af den kollektive trafik og andre alternative muligheder undervurderes og er derfor utrygge ved om disse elementer indgår i tilstrækkeligt omfang i indsatsen over for de tre problemområder. Det er vigtigt for os i Borgerpanelet, at der inddrages en bredere debat omkring adfærd, overvågningsaspektet, livsstil og langsigtede mål for at sikre en løsning, der ikke kun baseres i de teknologiske muligheder. Politikerne skal sørge for en koordineret indsats på tværs af forskellige politikområder for at løse ovenstående tre problemområder. Ved en evt. senere beslutning om indførelse af road pricing bør der satses på et så enkelt system som muligt, såvel for samfundet som for den enkelte borger. En evt. senere dansk beslutning om at indføre road pricing bør ske med en bred politisk opbakning og bør ske som led i et fælles EU-initiativ.

19 Trafik og Kørselsafgifter Borgerpanelets slutdokument april Ekspertpanel Anette Kayser, civilingeniør, Rambøll Nyvig Bjarne Eir, projektleder, Københavns Kommune Bo Christian Koch, kommunikationschef, FDM Dorthe Nøhr Pedersen, kontorchef, Trafikministeriet. Eigil Kaas, forskningsleder, Danmarks Meteorologiske Institut. Gorm Harste, lektor, Århus Universitet Hans Ege, trafikplanchef, Hovedstadens Udviklingsråd Harry Lahrmann, lektor, Aalborg Universitet Henrik Svensmark, Dansk Rumforskningsinstitut Jan Kildebogaard, forskningslektor, Danmarks Tekniske Universitet Jane Ildensborg-Hansen, økonom, Danmarks Tekniske Universitet Kaj Jørgensen, seniorforsker, Det Økologiske Råd Lars Jørgensen, forskningsassistent, Danmarks Tekniske Universitet Mette Jensen, seniorforsker, Danmarks Miljøundersøgelser Michael Svane, direktør, Dansk Transport og Logistik Per Helge Sørensen, konsulent, Digital Rights Peter Hartoft Nielsen, civilingeniør, Forskningscenter for Skov og Landskab Susanne Krawack, sekretariatschef, Transportrådet Thomas Krag, trafik-og projektkonsulent

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN?

DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN? DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN? EN ANALYSE AF OG ET OPLÆG TIL DEBAT OM HVORDAN DANSK TRANSPORT BLIVER UAFHÆNGIG AF FOSSILE BRÆNDSLER INDEN 2050 Per Homann Jespersen ENSPAC, Roskilde Universitet

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Roadpricing danskernes holdning

Roadpricing danskernes holdning maj 2009 Roadpricing danskernes holdning Resume Regeringen foreslår i Bæredygtig transport Bedre infrastruktur fra december 2008 at indføre en grøn kørselsafgift, der skal omfatte personbiler, fra 2015,

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Letbaner i København - 2005

Letbaner i København - 2005 Letbaner i København - 2005 Helge Bay Morten Engelbrecht Moderne sporveje i København Århus d. 12.09.2005 Copyright Hvem er? består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Indhold 1. Private leverandører af geodata sikrer roadpricing på tværs af grænser i EU 2. Hvor langt kom vi egentligt

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten. Kørselsafgifter for lastbiler bliver en dyr affære Resumé Regeringen vil indføre kørselsafgifter for lastbiler, så lastbiler fremover skal betale pr. km på det overordnede vejnet. Dansk Industri har gennemgået

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter v/ Adm. direktør Erik Østergaard, DTL TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 10. november 2011 Hvorfor kørselsafgifter? TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 2 10/11-2011

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks

Læs mere

Kommentarer til forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0)

Kommentarer til forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0) Internt DI-notat Til: Fra: Tine Roed/Skat MISV/DI Transport Kopi: Dato: 24. marts 2009 DI-Sagsnr.: Vedr.: Kommentarer til forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0)

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Trafikken, ven og fjende

Trafikken, ven og fjende Trafikken, ven og fjende Mulighederne for mere motion og sundhed gennem den daglige transport - kommunernes rolle Medvind på sundheden Et godt udgangspunkt Eksempler Hvor batter det? Anette Enemark Tetraplan

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Variable kørselsafgifter. hvad mener brugerne?

Variable kørselsafgifter. hvad mener brugerne? Variable kørselsafgifter hvad mener brugerne? Mai-Britt Herslund Center for Trafik og Transport Danmarks Tekniske Universitet Bygning 115 2800 Lyngby. Telefon: 4525 1548 Telefax: 4593 6412 E-mail: mh@ctt.dtu.dk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer 2007/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Morten Homann (SF), Kamal

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

SØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015

SØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015 Billede fra www.skm.dk BÆREDYGTIG OMSTILLING AF BILBESKATNINGEN - HVORDAN KOMMER VI I GANG? SØREN HAVE, Kunne nogen ikke bare lave en el-cykelbil til 4 personer? Katrine, 8 år AGENDA 1 Hvorfor egentlig

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje?

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? Aalborg Universitet 24. august 2015 Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? SO 2 NO x CO Antal støjbelastede boliger i Danmark 2012 sammenlignet med 2007 (=100)

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Mindre CO2 og mindre trafik

Mindre CO2 og mindre trafik Mindre CO2 og mindre trafik Samkørsel vil spare 480.000 tons CO2 om året! Søren Have Juni 2010 soren.have@paconsulting.com Samkørsel kan sænke CO2 emissionen Samkørsel kan betale sig for miljøet og for

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Skatteudvalget 2008-09 L 199 Bilag 5 Offentligt 5 Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Hermed følger TEKNIQ Installatørernes

Læs mere

Opfølgning på bilafvænningskursus

Opfølgning på bilafvænningskursus Opfølgning på bilafvænningskursus Et møde til indsamling af erfaringer fra og kommentarer til bilafvænningskurset blev holdt godt et år efter kurset, nemlig den 11.11.2004. Forinden havde deltagerne udfyldt

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere