KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLAN"

Transkript

1 KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLAN

2 FORORD Her har du Byrådets forslag til den allerførste Klima- og bæredygtighedsplan for Esbjerg Kommune. FORORD Planen bygger på visionen om en udvikling på et bæredygtigt grundlag. En udvikling, der tager højde for hensynet til miljø og klima. Det er nemlig forudsætningen for en fremtid med vækst, velstand og livskvalitet for Esbjerg Kommunes indbyggere. Vi ved jo i dag, at det er nødvendigt at reducere udledningen af klimagasser betydeligt for at undgå, at temperaturudviklingen løber løbsk. Samtidig er det også nødvendigt at vi tilpasser os til de ændringer i klimaet, der ikke kan undgås. I planen er der derfor både en forebyggelses- og en tilpasningsdel. Johnny Søtrup Esbjerg Havn Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet m.fl. Layout: Huset G Trykkeri: Arco Grafisk A/S Papir: 140 g Cyclus Offset Forord... 3 Vision og mål... 4 Indsats CO 2 udledning... 5 Sådan vender vi udviklingen lokalt... 6 Energiforsyning... 7 Innovation viden og uddannelse Industri, handel og service Kommunale og andre offentlige institutioner Landbrug, skovbrug og natur Indsats klimatilpasning Mål for udviklingen frem til Lokal klimaforandring, fysisk planlægning Anlæg, veje og kloakker, kyster, beredskab Landbrug, skovbrug og natur Byggeri, sundhed, generelt om initiativer inden for klimatilpasning Vores mål er, at vi i løbet af de næste 10 år reducerer Esbjerg Kommunes samlede CO 2 udledning med mindst 30% målt i forhold til den nuværende udledning på 1,16 mio. tons pr. år. Samtidig skal vi sigte mod at blive CO 2 neutrale så hurtigt, som det er realistisk muligt. Vores vision er, at Esbjerg Kommune kun udleder ubetydelige mængder af CO 2, når vi er kommet frem til årene omkring Det er vigtigt for mig at få sagt, at det vil kræve en meget stor indsats i de kommende år for at nå hertil. Det vil kræve, at vi løbende udbygger vores viden om, hvor det er mest hensigtsmæssigt at sætte ind og at vi samtidig er klar til at justere vores indsats. Især hvis det viser sig, at der er noget andet eller mere, der skal til for at komme i mål. Denne 1. generationsplan er vores bud på, hvordan vi frem til 2012 får sat gang i arbejdet. Til planen hører et hæfte med beskrivelse af 35 konkrete initiativ muligheder, der kan hjælpe os til at opfylde målet. Johnny Søtrup Esbjerg Havn T RY K S A G N R Oversigt over mulige initiativer Skema med initiativer

3 VISION OG MÅL Frem til 2050 er visionen for Esbjerg Kommune, at vi indretter samfund og produktion efter bæredygtige principper. Det vil sige, at vi opnår, at vores CO 2 udledning til atmosfæren kun er af ganske lille betydning. ikke længere kan stoppes. Målet er, at vi skærer mindst 30% af den udledning, vi har i dag. Det svarer til tons CO 2 og det et ambitiøst mål og en stor opgave at skulle sikre dette i praksis. De 35 mulige initiativer i denne plan vil efter beregningerne kunne medføre en reduktion på cirka tons, svarende til en reduktion på 27%. INDSATS CO 2 VISION OG STRATEGI Det skal ske ved, at vi går over til rene og vedvarende energisystemer og at vi omlægger til en langt mindre CO 2 udledende fødevareproduktion. Med tiden kan der også være kommet brugbare metoder til rensning eller genbrug af CO 2 i et vist omfang, dog er det ikke noget, vi kan tage for givet. Udledning i dag I 2008 blev der udledt drivhusgasser svarende til i alt 1,16 millioner tons CO 2 i Esbjerg Kommune. Det svarer i gennemsnit til 10,14 tons pr. indbygger. Den gennemsnitlige udledning pr. borger er forholdsvis høj sammenlignet med andre større byer. F.eks. har Århus angivet en gennemsnitsudledning pr. borger på 6,6 tons og København har angivet en gennemsnitsudledning på 4,8 tons pr. borger. Det er især transport og landbrug, der bidrager mærkbart mere til CO 2 udledningen i Esbjerg Kommune. Hvor stor en andel de enkelte områder udgør af den samlede udledning, kan du se herunder: CO ² udledning i ton Udledning 2008 Udledning 2020 efter 1. generationsplan Målsat udledning i 2020 på tons. CO 2 neutral Vores ambition er at blive CO 2 neutrale så hurtigt, som det realistisk er muligt. Vi vil igangsætte initiativer, der modsvarer den resterende udledning. Initiativerne kan være i form af reelle reduktioner eller i form af partnerskaber, køb af kvoter eller lignende. CO ² udledning 2008 fordelt på områder 22% 26% 5% 18% 29% Kommunale/offentlige inst. Landbrug, skovbrug og natur Industri, handel og service I perioden frem til næste planforslag i 2011 vil der blive udarbejdet en basisfremskrivning, som vil vise den forventede udviklingen i CO 2 reduktionen frem til Fremskrivningen tager udgangspunkt i den nuværende udledning i Esbjerg Kommune og tager højde for konsekvenser af både de landspolitiske initiativer og de initiativer, der følger af Esbjerg Kommunes beslutninger. 30% reduktion i 2020 Byrådets mål er, at vi inden for de næste 10 år frem til 2020 skærer en væsentlig bid af CO 2 udledningen. Det er nødvendigt for at undgå at klimaændringerne kommer ud af kontrol og Denne fremskrivning vil give os bedre muligheder for at vurdere, hvilken indsats, Esbjerg Kommune skal sætte ind med i perioden fra 2012 til Resultatet bliver en del af den næste generation af Klima- og bæredygtighedsplanen, som skal præsenteres inden udgangen af

4 SÅDAN VIL VI VENDE UDVIKLINGEN LOKALT Strategien for at nå vision og mål vil bygge på 4 fokusområder 1. Vore løsninger skal være helhedsorienterede Vejen mod et bæredygtigt samfund baseret på rene og vedvarende energisystemer kræver, at der tænkes i helheder. Når løsninger og initiativer sættes i gang, skal helheden tænkes ind fra start til slut. Jo flere løsninger vi kan få til at spille positivt sammen, jo mere dybtgående effekt vil de få. 2. Vind og biogas skal drive værket Vindenergi er en uudtømmelig energikilde, der kun udleder meget begrænsede mængder af CO 2. Biogas som energikilde kan erstatte kul og olie, som udleder langt mere CO 2. Esbjerg Kommune har via vores geografiske placering i vest og via vores landbrugsarealer unikke muligheder for at udnytte begge dele i et helhedsorienteret vedvarende energisystem CO ² udledning i ton før og efter initiativer 2008/2020 Industri, handel og service 2008/ / Partnerskaber skal få det til at lykkes Alle aktører skal i spil, hvis vi skal lykkes. Både erhvervsliv, energiselskaber, borgere, forskere og uddannelsesinstitutioner. Derfor løber partnerskaber mellem Esbjerg Kommune og disse aktører som en rød tråd i planens initiativer. 4. Esbjerg går foran og tager initiativet Helhedsorienterede løsninger, udbygning af vind og biogas og etablering af partnerskaber kræver, at nogen tager initiativ. Her går Esbjerg Kommune forrest med Klima- og bæredygtighedsplanen og det gør vi fremover, når initiativerne bliver gennemført. Udviklingen inden for de enkelte områder Målet om 30% reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 skal dels nås ved at reducere energiforbruget, og dels ved at øge andelen af vedvarende energikilder i energiproduktionen inden for de forskellige områder, der bidrager til CO 2 udledningen. Diagrammet herunder viser, hvordan udviklingen vil kunne komme til at se ud, hvis de beskrevne initiativer i denne plan gennemføres. Kommunale/off. inst. 2008/2020 Landbrug, skovbrug og natur 2008/2020 CO ² binding natur Udledning fra processer Landbrugsdrift og maskiner El og varme Energiforsyning Situationen i dag Energiforsyningen i Esbjerg Kommune består af el, fjernvarme og individuel varme. Individuel varmeforsyning omfatter oliefyr og naturgas (fossile brændsler) samt jordvarme og lignende. CO 2 udledning fra energiforsyningen udgør 48% af den samlede udledning i kommunen. Produktionen af el sker på basis af kul og udleder derfor meget CO 2. Derimod har fjernvarmen en lille andel i forhold til den mængde energi, den leverer. Det skyldes dels, at fjernvarmen produceres på overskudsvarme fra elproduktionen og herudover, at affaldsvarme og biobrændsel også bidrager til fjernvarmen. Energi sammensætning i % 4% 1% 4% 5% Efterhånden som sammensætningen af energikilder ved elproduktionen ændres i retning af mere vedvarende energikilder, vil udledningen af CO 2 fra el falde. I takt med denne udvikling vil brugen af el som energikilde blive mere og mere fordelagtig, set ud fra en klimamæssig sammenhæng. Fordeling på brændselstyper 67% Fossilt brændsel Affald fossil del 17,6% Affald organisk del Biomasse Biogas Vindkraft For at fremme denne udvikling skal der gøres en stor indsats med hensyn til omlægning af energiproduktionen. Dette kan illustreres ved nedenstående figur, der viser den nuværende fordeling på brændselstyper for de forskellige forsyningstyper i kommunen. Fossile brændsler i form af især kul bliver anvendt i meget stort omfang både inden for elforsyningen og varmeforsyningen. Fordeling på brændselstyper MWh pr. år Fjernvarme Indiv.varme El Biogasanlæg og opsætning af vindmøller Vindkraft Affald Biomasse Biogas Fossilt brændsel Note: Energiforsyning fra affald er opdelt i en fossil del og en ikke-fossil del. Der er anvendt en forudsætning om, at ca. 17,6% af affaldet kommer fra produkter, der er fremstillet på basis af fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Kul og olie kan bl.a. erstattes ved at forgasse gyllen fra landbruget og derved producere gas, der enten kan bruges til opvarmning eller til fremstilling af el. Samtidig reduceres CO 2 udslippet fra landbruget, fordi gyllen ikke spredes ud på markerne i uforgasset form. Esbjerg Kommune kan fremme udviklingen ved at skabe plads til biogasanlæg, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Som kommune kan vi også optimere vindmølleområderne, således at der kan produceres mere energi ved hjælp af vindkraft. Områder, hvor der ikke længere kan opstilles tidssvarende møller, udtages af kommuneplanen og samtidig gøres der en indsats for at finde områder, hvor der er plads til store og moderne vindmøller. Princippet er færre vindmøller, der giver en større produktion af el og samtidig tager hensyn til de landskabelige værdier. 6 7

5 INDSATS CO 2 I øjeblikket er Esbjerg Forsyning i samarbejde med de private varmeværker i gang med at udarbejde udviklingsplaner for varmeforsyningen i Esbjerg Kommune. Udviklingsplanerne vil f.eks. kunne indeholde omlægning af naturgas til fjernvarme. Resultaterne af dette arbejde vil have indflydelse på mulighederne for at reducere CO 2 udledningen fra energiforsyningen. Målet er at optimere udbygningen af vindenergi, således at produktionen af vindenergi i 2020 udgør 70% af elforbruget i Esbjerg Kommune. at optimere udbygningen af biogas i den kollektive energiforsyning i Esbjerg Kommune. Det vurderes, at det vil være muligt at udbygge vindområdet svarende til, at produktionen af vindenergi udgør 70% af elforbruget i Esbjerg Kommune. Udbygningen kan være i form af både landbaserede og vandbaserede vindmøller. I kommunens vækststrategi er energiteknologi en central vækstfaktor. Skal energi være omdrejningspunkt for kommunens vækst, er det naturligt at kommunen går forrest i forhold Energi sammensætning i 2020 med gennemførelse af inititiver + 70% af el på vindkraft til at udbygge, men også udnytte vindenergien. Udnyttelsen af vindenergi kan være i form af partnerskaber med energiselskaber om brug af grøn strøm eller elbiler. Det kan også være i form af investeringer i vindmøller. En udbygning skitseret som ovenfor vil kunne medføre en CO 2 venlig omfordeling af energikilderne til energiforsyning i Esbjerg Kommune. Som landbrugskommune kan vi finde optimale placeringer for anlæggene, og dermed bidrage til at fremme denne del af energiproduktionen. Mulige initiativer Planlægning og etablering af et biogasanlæg med en kapacitet på dyreenheder, svarende til m 3 gylle. Biogassen forventes at erstatte naturgas som energikilde i fjernvarmeforsyningen. Udlægning af egnede områder til opsætning af allerede planlagte 4 stk. 2,3 MW vindmøller og 4 stk. 6 MW forsøgsvindmøller. I forbindelse med forsøgsmøllerne skrottes 16 eksisterende forsøgsmøller. Udlægning af egnede områder i Esbjerg Kommune til opsætning af yderligere vindmøller og/eller indgåelse af partnerskaber til fremme af udbygning af havmøllekapaciteten, i et omfang svarende til, at 70% af kommunens elforbrug vil kunne dækkes heraf. Innovation, viden og uddannelse Situationen i dag Esbjerg Kommune har løbende taget initiativ til information og kommunikation med borgere, uddannelsesinstitutioner og virksomheder omkring miljø, energi og bæredygtighed. Der har været afholdt flere kampagner for at få borgerne til at ændre adfærd i forhold til at forbruge mindre energi. Esbjerg kommune har deltaget i de landsdækkende kampagner som 1 ton mindre og Sluk lyset men også deltaget i et lokalt partnerskab med Guldager borgerforening. I Guldager betød det at borgerne nedsatte deres CO 2 udledning til mere end 1 ton mindre end gennemsnitsdanskerens udledning. På børneinstitutionsområdet er konceptet Grøn Institution Esbjerg udviklet, som blandt andet tager sigte på at der arbejdes pædagogisk i forhold til børnenes viden om natur og miljø. På folkeskoleområdet er der i skolepolitikken formuleret både visioner og målsætning for miljøbevidsthed. Dette arbejde har mange ansigter, men Udeskole og projekt Grønt Flag - Grøn Skole kan nævnes som eksempler. På universitetsniveau er der i 2004 etableret en ny tværfaglig miljøplanlæggeruddannelse som et samarbejde mellem Syddansk Universitet Esbjerg og Aalborg Universitet Esbjerg på såvel bachelor, som kandidatniveau. Målet er at understøtte visionen om Esbjerg Kommune som et bæredygtigt samfund gennem innovation, viden og uddannelse. at Esbjerg Kommune bruger sin gode placering i forhold til vindenergi og landbrug til at udnytte mulighederne for innovative initiativer inden for klima- og bæredygtighedsområdet. 4% 5% 21% 19% 4% 47% Fossilt brændsel Affald fossil del 17,6% Affald organisk del Biomasse Biogas Vindkraft Note: Energiforsyning fra affald er opdelt i en fossil del og en ikkefossil del. Der er anvendt en forudsætning om, at ca. 17,6 % af affaldet kommer fra produkter, der er fremstillet på basis af fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Beregnet reduktionspotentiale Den årlige besparelse ved etablering af et biogasanlæg som ovennævnte er beregnet til ton CO 2 ækvivalenter. Den årlige energiproduktion ved etablering af de vindmøller, der allerede er planlagt, forventes at blive på MWh, svarende til en CO 2 besparelse på ton. 70% målet vil medføre en reduktion på ekstra tons. Herefter vil energiforsyningens sammensætning være fordelt som vist i diagrammet til venstre. 8 9

6 INDSATS CO 2 MuIige initiativer Overveje nye samarbejdsformer mellem de centrale aktører i Esbjerg Kommune for at medvirke til innovative løsninger. Etablere af internetbaseret klimaportal til kommunikation med borgere, erhvervsliv, og uddannelsesinstitutioner. Klimaportalen skal være omdrejningspunktet for synliggørelse af Esbjerg Kommunes klima- og bæredygtighedsarbejde. Vidensstrategi med fokus på naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Indgå partnerskab med energiselskaber omkring om klimaløsninger. Deltage i internationale og nationale klimakampagner for at motivere borgere, erhvervsliv og andre aktører til adfærdsændringer på klima- og bæredygtighedsområdet. Arbejde for at vugge til vugge konceptet indbygges i relevante videregående uddannelser. Formålet er, at konceptet på længere sigt skal implementeres i kommunens fremtidige planlægning og projektering. Vugge til Vugge konceptet danner med ligningen Waste = Food, grundlaget for en ny forretningsstrategi for det 21. århundrede, der tilbyder virksomheder og beslutningstagere en ny platform for innovation af produkter og servicer af høj kvalitet. Det er et opgør med den gamle designstrategi. der kom ud af den første industrielle revolution, hvor produkter og systemer er baseret på tag, brug og smid væk modellen (vugge til grav). Situationen i dag udleder ca tons CO 2 svarende til 18% af den samlede udledning i Esbjerg Kommune. Hver borger i Esbjerg Kommune udleder i gennemsnit ca. 3,2 tons CO 2/år fra forbrug af el, varme og persontransport. Hertil skal lægges udledningen fra føde- og forbrugsvarer, både de der er produceret her i kommunen og som dermed er medregnet i den samlede opgørelse, og herudover varer, der er produceret andre steder end i Esbjerg Kommune. 18% Kommunale/offentlige inst. Landbrug, skovbrug og natur Industri, handel og service Lavenergi i nyt byggeri Den danske energipolitik sigter på at reducere nye bygningers energiforbrug med 75% senest i Dette vil i praksis betyde, at kravene til byggeriet løbende vil blive strammet med cirka 5 års interval. Allerede fra 2015 vil vi skulle bygge efter lavenergi klasse 1. Der er i 2009 udlagt et område med ca. 50 lavenergiboliger i Ravnsbjerg ved Guldager. Det forventes, at mange i fremtiden vil vælge alternative opvarmningsformer som eksempelvis jordvarme i de situationer, hvor der opføres lavenergiboliger. Jordvarme koblet sammen med udbygning af vindenergi og mulighed for lagring af energien vil kunne medvirke til en væsentlig reduktion i den samlede CO 2 udledning. Bygningers levetid i Danmark er høj, og derfor kan der være god klimamæssig fornuft i at medvirke til, at lavenergibyggeri i udbredes. Gevinsterne fra Guldager Tjæreborg Vindmøllepark Den enkelte borger har store muligheder for at reducere sin CO 2 udledning. Skal vi nå målet på 30% reduktion i 2020, er det helt nødvendigt for Esbjerg Kommune, at borgerne medvirker meget aktivt. Torvegade set fra Torvet Projektet om CO 2 reduktioner i Guldager viste, at CO 2 udledningen fra varmeforbruget varierer med over 100% fra den lavest udledende gade i et nyt kvarter til den højest udledende gade i den del af byen, som har de ældste boliger. Det samme gjorde sig gældende for udledningen fra Guldager borgernes transportforbrug med en variation på 100%. På elforbruget varierer udledningen med næsten 60%. Der er derfor meget at hente for de, som udleder mest

7 INDSATS CO 2 Målet er at der opnås væsentlige reduktioner i CO 2 udledningen fra de private husstande. Det sker gennem partnerskaber mellem Esbjerg Kommune og borgerforeninger, grundejerforeninger, boligselskaber og gader samt kampagner og kommunikation i forhold til borgerne. at lavenergi byggeri indgår i den fremtidige boligmasse i Esbjerg Kommune. Mulige initiativer Guldagerprojektet udvides til at omfatte tilbud til 5 nye boligområder hvert år. Hvis borgerne i disse områder i gennemsnit nedsætter deres CO 2 udslip med ½ tons/år vil reduktionspotentialet være tons CO 2 i Udlæg af et eller flere lavenergibyggerier gennem lokalplanlægningen. Beregnet reduktionsmulighed ved partnerskaber med boligområder: Husholdningernes CO ² udledning i ton CO ² udledning 2008 CO ² udledning 2020 Beregnet reduktionspotentiale ved udlæg af områder til lavenergiklasse 1: Det samlede årlige besparelsespotentiale vil være på cirka 460 tons, hvis alt fremtidigt byggeri blev udlagt efter lavenergibestemmelser. Besparelsen pr. bolig vil udgøre mellem 0,5 tons/år og 1,37 tons/år alt efter energiforsyningstype. Situationen i dag Der udledes ca tons CO 2 fra transport i Esbjerg Kommune svarende til ca. 22% af den samlede udledning i kommunen. Hertil kommer ca tons CO 2 fra såkaldte non-road maskiner (traktorer, trucks mv.). 22% Det er personbilerne, som udleder den største andel med 46% af de i alt ca tons CO 2. Men også tunge køretøjer og de såkaldte non road maskiner som trucks, traktorer mv. udgør en stor del af udledningen. Udledningen fra busser og tog udgør mindre end i alt 7%. Udledning pr. transportform (ton CO ² /år) Kommunale/offentlige inst. Landbrug, skovbrug og natur Industri, handel og service Foreløbige undersøgelser tyder på, at det største besparelsespotentiale ikke ligger i udbygning af den kollektive transport. Den ligger derimod i, at der skiftes brændselsmidler fra benzin/diesel til el/hybrid samt at selve kørslen sker mere energivenligt gennem lavere fart og mindre bykørsel. Derfor går opgaven indtil 2020 først og fremmest ud på at medvirke aktivt til, at vi kobler eldrevet transport sammen med intelligent udnyttelse af grøn vindbaseret el, og at borgerne vælger andre transportformer end bilen i bytrafikken. Målet er at forbedre mulighederne for at vælge de mindst CO 2 udledende transportformer at medvirke aktivt til at vindenergi udnyttes som brændselsmiddel i transportområdet at medvirke til at forbedre energieffektiviteten i transporten Mulige initiativer Forbedre forholdene for cyklister med flere cykelstier og mulighed for at få cyklen med i tog og busser. Luftfoto Esbjerg Midtby Luftfoto Torvet Esbjerg 1% 6% 1% 2% 6% 16% 13% 46% Personbiler Varebiler Lastbiler Busser Tog Skibe - indenrigs Indenrigsfly Fiskeri Non road maskiner Indføre elbiler i den kommunale bilpark. Indføre hybrid- og elbusser i den kollektive trafik. Forbedre den kollektive trafik gennem hyppigere og mere tværgående forbindelser. Gøre det mere attraktivt at etablere delebilsordninger gennem muligheder for centrale og gratis P pladser. 9% Målsætningen på landsplan er, at udledningen fra de områder, der i dag ikke er omfattet af CO 2 kvoter, herunder trafikområdet, skal reduceres med 20% i Det kan vise sig meget vanskeligt at reducere CO 2 udledningen fra transportområdet uden brug af statslig regulering, fordi der er øget efterspørgsel efter fleksibel transport og flere motorveje for at afhjælpe trængsel. Gøre det nemmere at praktisere samkørsel gennem samkørselsdatabaser og samkørselspladser. Arbejde for placering af nye transportterminaler og logistikcentre, der kan gøre transporten på landevejene mere energieffektiv med modulvogntog

8 INDSATS CO 2 Industri, handel og service Situationen i dag Industri, handel og service området udleder ca tons CO 2 svarende til 26% af den samlede udledning i Esbjerg Kommune. Industri, handel og service 26% Kommunale/offentlige inst. Landbrug, skovbrug og natur Industri, handel og service Visse virksomheder er omfattet af kvotereguleringer. Disse udmøntes i Danmark på baggrund af internationale aftaler, men det er et meget begrænset antal kvoteregulerede virksomheder, der ligger i Esbjerg Kommune. Sammensætningen af CO 2 udledningen fra industri, handel og service fordeler sig på nedenstående typer af energiforbrug: CO ² emission fra industri, handel og service 9% 10% 6% 7% 68% Elforbrug Fjernvarmeforbrug Indiv. varme Procesemission Non road trafik Via Esbjerg Kommunes medlemskab af Miljønetværk Syd arbejdes der målrettet på at give virksomhederne værktøjer til at igangsætte kontinuerlige og målbare miljø- og energiforbedringer. Miljønetværk Syd er et lokalt partnerskab mellem private virksomheder og offentlige myndigheder i det sydvestjyske område. Senest er der i et samarbejde mellem de regionale miljønetværk udarbejdet et klimatjekværktøj, som skal gøre det nemmere for virksomhederne at gå i gang med initiativer indenfor energi og klima. For nylig er butiksområdet også tænkt som en del af målgruppen for Miljønetværk Syds initiativer. Esbjerg Kommune kan herudover sætte initiativer i gang, som fremmer muligheder for klimarelaterede innovationer. Målet er at udledningen af CO 2 fra industri, handel og service reduceres i et omfang, så det overordnede mål om 30% reduktion inden 2020 kan nås. Mulige initiativer Via lokalplanen planlægges et specifikt erhvervsområde, hvor virksomhederne skal leve op til en række særlige krav i forhold til deres energiforbrug, materialevalg og udendørsomgivelser. Det kan f.eks. være virksomheder, der ønsker at anvende vugge til vugge principper i deres produktion. Grøn Butik ordningen i Miljønetværk Syd understøttes af Esbjerg Kommune ved at butikkerne tilbydes faglig vejledning om forbedringer inden for klima og miljø. På baggrund af det estimerede antal af butikker er der beregnet et potentiale for CO 2 reduktion på ca. 200 tons som følge af dette initiativ. CO 2 reduktioner inden for industri, handel og service vil hovedsageligt skulle ske ved hjælp af økonomiske virkemidler, igangsat af staten, eller fordi virksomhederne selv kan se en gunstig mulighed i at reducere deres udledning. at Esbjerg Kommune formår at tiltrække virksomheder med en bæredygtig profil. Esbjerg Torv Esbjerg Sønderhavn 14 15

9 INDSATS CO 2 Kommunale og andre offentlige institutioner Esbjerg set fra havneområdet Situationen i dag Udledningen fra alle offentlige institutioner i kommunen udgør i alt i cirka tons CO 2 svarende til 4% af den samlede udledning i Esbjerg Kommune. Heraf er Esbjerg Kommunes eget forbrug beregnet til ca tons. Kommunale og offentlige institutioner 5% Kommunale/offentlige inst. Landbrug, skovbrug og natur Industri, handel og service Du kan i diagrammet her se, hvordan CO 2 udledningen er fordelt på fjernvarme, individuel varmeforsyning gadebelysning og øvrigt elforbrug. Esbjerg Kommune har arbejdet med energibesparelser samt Grønt Regnskab og miljøledelse gennem en årrække. Dette arbejde skal nu fortsættes og implementeres i alle institutioner. Samtidig skal der sættes fokus på en mere overordnet strategi i forhold til indsatserne på klima- og bæredygtighedsområdet. Et af de første skridt vil være at få et mere detaljeret overblik over energiforbruget i bygningerne og herefter udarbejde et samlet Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune som virksomhed. Målet er at energiforbruget i de offentlige bygninger reduceres. at energiforbruget i Esbjerg Kommune som virksomhed årligt reduceres med mindst 2% frem til 2020, målt i CO 2 udledning. at Esbjerg Kommune som virksomhed går foran i forhold til at forankre energi- og klimaarbejdet i sin organisation gennem initiativer inden for byggeri, indkøb og serviceydelser samt inden for adfærd og ledelse. Den målsatte årlige 2% besparelse i energiforbruget udgør et reduktionspotentiale i den årlige CO 2 udledning på tons i Dette fremgår af diagrammet nedenfor Kommunens CO ² udledning i ton med 2% besparelse Udledning 2008 Udledning 2020 Mulige initiativer inden for nybyggeri og renovering Alle nye bygninger, der opføres af Esbjerg Kommune eller med Esbjerg Kommune som hovedinvestor, opføres som lavenergibyggeri efter bygningsreglementets klasse 1. Energibesparende foranstaltninger udføres, hvis tilbagebetalingstiden på en lånefinansiering er kortere end de pågældende bygningsdeles levetid. CO ² udledning fra offentlige institutioner 10% 12% 3% 75% El (uden gadelys) Gadelys Fjernvarme Indiv. varme Elforbruget udgør langt den største andel af CO 2 udledningen

10 INDSATS CO 2 Mulige initiativer inden for indkøb og serviceydelser Vilkår for energibesparelser indarbejdes i kontrakter, når Esbjerg Kommune lejer bygninger til administration og drift. Elbiler indføres i den kommunale drift i takt med, at der bliver mulighed for det gennem deltagelse i forsøgsordninger og/ eller gennem den gældende leasing aftale. Ved indkøb af elforbrugende apparater vælges der produkter med energi/miljømærke. Mulighederne for investering i vindmøller med kapacitet svarende til forbruget af el i Esbjerg Kommune som virksomhed afklares nærmere. Miljø- og klimahensyn prioriteres i Esbjerg Kommunes indkøbspolitik. Ved løbende udskiftning af printere indkøbes printere, der kan printe dobbeltsidet. Mulige initiativer inden for adfærd og ledelse Implementere energi- og miljøledelsessystem i Esbjerg Kommune som virksomhed, herunder indførelse af automatisk forbrugsregistrering og udarbejdelse af Grønt Regnskab og miljøredegørelse til Miljønetværk Syd. Gennemføre løbende medarbejderkampagner for energi- og ressourcebesparelser i den daglige adfærd. Indføre/videreudbygge mulighederne for brug af videokonferencer som erstatning for transportkrævende mødeaktiviteter. Landbrug, skovbrug og natur Situationen i dag Landbrugets udledning af drivhusgasser er opgjort til ca tons CO 2 ækvivalenter pr./år hvilket svarer til 29% af den samlede udledning i Esbjerg Kommune. Landbrug, skovbrug og natur 29% Kommunale/offentlige inst. Landbrug, skovbrug og natur Industri, handel og service CO 2 ækvivalenter: Andre klimagasser som metan og lattergas omregnes til CO 2 ækvivalenter for at kunne sammenligne indvirkningen på klimaet. Det er hovedsageligt husdyrproduktionen, der bidrager til udledningen af klimagasser i form af udledning af metan fra dyrenes fordøjelse og metan og lattergas fra gødningsoplag. I beregningen er der fratrukket udledning fra husdyrgødning, der går til biogasanlæg. Herudover er der udledning af drivhusgasser fra landbrugsarealer i form af frigivelse af CO 2 fra visse typer jorde og fra kalkning, handelsgødning, udledt slam mv. På positivsiden tæller, at biomasse i form af beplantning som skove, parker og hegn binder CO 2, og det samme er tilfældet for vådområder. I det omfang arealer udgår af intensiv landbrugsdrift, vil der således ske en reduktion i udledningen af drivhusgasser. Der er et meget stort potentiale for reduktion af udledningen af drivhusgasser gennem omlægning af intensivt dyrkede landbrugsarealer. Samtidig kan områderne fungere som bufferzone ved opstuvning af vand i ekstreme nedbørssituationer. De 4 hvide mænd, Sædding strand 18 19

11 Målet er at der sker en omlægning af intensivt dyrkede landbrugsarealer i ådalene til enten egentlige naturområder eller ekstensivt dyrkede områder i form af græs. at der skabes muligheder for øget plantning af skov i Esbjerg Kommune. Mulige initiativer Reducere udledningen af drivhusgasser fra lavbundede landbrugsområder gennem omlægning til mindre intensiv landbrugsdrift eller til naturområder CO ² udledning i ton fra landbrug, skovbrug og natur Arealanvendelse - viser binding af CO ² Driftsemissioner Landbrug Traktorer og maskiner Opvarmning driftsbygninger Elforbrug INDSATS KLIMATILPASNING Vadehavsdiget Esbjerg Kommune etablerer i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen 600 ha skov ved Ribe og Gørding. Reduktionspotentiale fra landbrugsområder vil være tons CO 2 i Udledning 2008 Udledning 2020 Reduktionspotentialet fra etablering af skov vil være tons CO 2 i

12 INDSATS KLIMATILPASNING INDSATS KLIMATILPASNING Mål for udviklingen frem til 2020 De klimamæssige forandringer, der opstår som konsekvens af udledningen af drivhusgasser, sker med års forsinkelser. Vi vil derfor skulle tage højde for klimaændringer, der er opstået som følge af tidligere års udledninger, uanset at vi nedsætter den fremtidige udledning af drivhusgasser betydeligt. Denne tilpasning til klimaændringer skal dels ske løbende i forbindelse med, at vi planlægger nye boligområder, anlægger veje, havneanlæg, kloakker og dels efterhånden, som vi kan konstatere problemer, som kræver løsning. Klimatilpasning er dermed i høj grad et spørgsmål om at udvise rettidig omhu, hvilket først og fremmest kræver overblik over hvilke områder, der vil blive påvirket og på hvilken måde. De initiativer, der er indeholdt i indsatsen for klimaændringer, drejer sig først og fremmest om at få tilvejebragt værktøjer, der kan give det overblik, der kræves for at kunne planlægge. Målet er at vi med rettidig omhu tilpasser os de klimaforandringer, som er en konsekvens af hidtidige udledninger. at vi opnår overblik over omfanget af de konkrete konsekvenser, således at det bliver muligt at indpasse afhjælpning i planlægningen. Hvilke klimaforandringer skal vi forvente: DMI (Dansk Metrologisk Institut) har kortlagt de forventede klimaændringer i Danmark på basis af udmeldingerne fra FN s Klimapanel: Mildere vintre - men med mere og kraftigere regn Varmere somre - og med mere tørke Flere og stærkere storme Højere vandstand Klimaændringerne vil have meget forskellige konsekvenser, alt efter hvor man befinder sig på kloden. Generelt kan man sige, at vi på de nordlige breddegrader vil mærke de mindst vidtrækkende konsekvenser. I øjeblikket ser det dog ud til, at klimaændringerne accelererer mere end først antaget af FN panelet. Det skyldes hovedsageligt, at der i udmeldingerne herfra ikke hidtil er taget højde for afsmeltning af indlandsisen på Grønland. I Danmark har Regeringen udarbejdet en klimastrategi, og lokalt i Esbjerg Kommune er det så hensigten, at vi skal udarbejde tilsvarende lokale strategier, som gør det muligt at sætte de rette initiativer i værk. Lokal klimaforandring I Esbjerg skal vi først og fremmest tilpasse os forøget vandstand i såvel grundvandsspejlet som i havvandstanden. Den øgede mængde nedbør vil medføre større belastning af kloaksystemerne, hvilket også vil kræve tilpasning. I Esbjerg kommune reguleres alle vandløbsudløb til havet gennem sluser i diger eller vejdiger. Fordi det forventes, at havbunden i Vadehavet vil hæve sig i takt med den forventede havvandsstigning, vil åernes bund komme til at ligge lavere end havbunden. Det betyder, at når vi som forventet vil få flere og stærkere storme, der forårsager regn og lukkede sluser, vil vandet stuves op bag digerne og langt op i vandløbssystemerne. Når sluserne igen kan åbnes, betyder havbundshævningen at det opstuvede vand vil være længe om at løbe ud i havet. Fysisk planlægning For at kunne lave en fremtidig fysisk planlægning i kommunen, vil det være vigtigt at få kortlagt områder med risiko for oversvømmelse samt potentielle dræningsmuligheder. Esbjerg Kommune vil arbejde for at det på længere sigt vurderes, om digerne langs Vadehavet samt havneanlæg i Esbjerg er dimensioneret til den forventede vandstigning og hyppigere forekomst af kraftigere storme. Det skal også vurderes, hvilken betydning vandstandsstigningen vil have for allerede eksisterende kystnær bebyggelse. Mulige initiativer: Der skal i perioden anskaffes et screeningsværktøj til forudsigelse af oversvømmelser. Der skal i perioden foretages en analyse vedrørende mulig anskaffelse af en tværkommunal hydrologisk model til forudsigelse af fremtidige oversvømmelses risici. Luftfoto Ribe By Oversvømmelse af Vilslev Enge Vadehavsdiget Ribe Domkirke Når Klima- og bæredygtighedsplanen revideres i de kommende planperioder er det derfor forventningen, at initiativerne vil få en mere og mere konkret karakter i forhold til den del af Danmark, vi befinder os i

13 INDSATS KLIMATILPASNING INDSATS KLIMATILPASNING Anlæg, veje og kloakker Den øgede nedbørsidentitet og mængde, samt stigningen i grundvandsstanden medfører, at regn der falder i byområder vil overbelaste kloaksystemet. Hidtidige rådgiverundersøgelser indikerer, at der kan være lange vejstrækninger i Esbjerg Kommune, som vil blive oversvømmet på grund af grundvandsstigninger. Mulige initiativer: I perioden indarbejdes nye principper for håndtering af overfladevand. I perioden udarbejdes en kortlægning af egnede områder til nedsivning af overfladevand. Kyster Når den globale vandstand stiger, vil det betyde et generelt større pres på lavtliggende og inddæmmede områder. Flere storme og dermed risiko for stormflod vil betyde, at vandet går over havnekajerne på Esbjerg Havn med oversvømmelse af bygningerne og havnearealer til følge. Kystdirektoratet har beregnet, at stormfloder, som i dag er en 100 års hændelse i Vadehavet, vil forekomme med 5 til 15 års mellemrum ved en 0,5 meters vandstandsstigning. Det betyder, Hjerting Strand at digernes beskyttende virkning forringes hurtigere, hvis de ikke gøres højere og bredere. Derfor bør der ske en vurdering af digernes sikkerhed. Hyppige oversvømmelser kan gøre landområder ubrugelige som enten landbrugsjord eller til anden udnyttelse. Beredskab På længere sigt skal der opbygges et øget beredskab i forhold til, at der vil forekomme flere hedebølger, storme, stormfloder og oversvømmelser. Der skal udarbejdes lokale risikovurderinger, der skal danne baggrund for dimensioneringen af den fremtidige beredskabsplan. Luftfoto Kammerslusen Landbrug Selvom flere landbrugsarealer i kommunen vil stå under vand i længere perioder, kan temperaturstigninger medføre, at der kan dyrkes andre og flere afgrøder end tidligere og eventuelt på andre jorde end i dag. Dette vil kunne medføre et øget gødskningsbehov og eventuelt højere pesticidforbrug. For nogle afgrøder som korn og raps bliver vækstsæsonen kortere, idet de modner tidligere. Men det er forventningen, at det øgede CO 2 indhold i atmosfæren alligevel muliggør et øget produktionsudbytte fra disse afgrøder. Tørkeperioder om sommeren vil kræve øget behov for markvanding, mens mere nedbør om vinteren derimod vil øge udvaskningen af kvælstof, fosfor og pesticider til vandmiljøet. Skovbrug En stor del af skovarealerne i Esbjerg Kommune består af indførte nåletræarter, som f.eks. rødgran. Med fremtidige temperaturstigninger vil der ske ændringer i sammensætningen af træarter, fordi de træer, der er tæt på deres naturlige sydgrænse (som rødgran), ikke vil kunne overleve i et varmere klima, mens andre træarter, der er kendt fra det sydlige Europa, vil vinde frem. Der skal løbende udarbejdes planer for overvågning af stærkt invasive træarter. Det øgede CO 2 indhold i atmosfæren vil føre til øget vækstpotentiale i træproduktionen. Til gengæld vil flere storme og øget nedbør kunne medføre kraftigere stormfald. Ved planlagte skovrejsningsprojekter skal der tages højde for kommende temperaturstigninger og anvendes de mest klimarobuste træarter. Natur Øget nedbør kan betyde øget tilførsel af næringsstoffer i åer og vandløb med øget algevækst til følge. Der vil forekomme langt flere vådområder, og der skal til stadighed videreføres en aktiv indsats mod iltsvind i de nære havområder. Klimaforandringerne vil endvidere medføre at nogle plante- og dyrearter risikerer at uddø, mens andre arter vil komme til. Vadehavets dyre og planteliv er afhængige af tidevandsvariationen. En vandstandsstigning vil få stor betydning for vadeområderne, idet disse begrænses ind mod land af digerne. Esbjerg kommune skal endvidere i samarbejde med statslige og regionale myndigheder være med til at træffe beslutninger om bekæmpelse af de invasive dyr og planter i det omfang, at disse udgør en trussel mod enten den vilde naturs særkende i kommunen, eller såfremt udbredelsen giver andre uønskede effekter som for eksempel øget allergi risiko. Nye fiskearter kan fortrænge aborre og ørred, hvis vandtemperaturerne stiger og vandstanden i vandløbene er for lav i længere perioder. Elvig Hansen/Biofoto 24 25

14 INDSATS KLIMA Byggeri Det skal sikres at alle eksisterende og fremtidige bygninger i kommunen kan modstå de klimaforandringer der vil komme. Der skal tages højde for øget nedbør og grundvandsstigning med risiko for oversvømmelse af kældre, samt reduktion af bæreevnen for fundamenter og støttemure. Længere perioder med tørke kan give sætningsskader på murværk og fundamenter og medføre kortere levetid for konstruktioner og materialer. Mildere vintre i kombination med storme kan medføre temperaturudsving omkring frysepunktet og danne snedriver af tung våd sne. Der skal foretages en vurdering af, om eksisterende tagkonstruktioner er dimensioneret til denne ekstra belastning. Øget vinternedbør med efterfølgende varme somre kan give problemer med indeklimaet i form af fugtskader og skimmelsvampe i bygningsdele og øget forekomst af husstøvmider. Kommunens bygningsmasse skal generelt omstilles til klimaforandringerne. Der kan blandet andet være øget behov for køling og her skal det sikres, at der vælges løsninger med det mindst mulige energiforbrug. Der skal endvidere følges op på den statslige regulering af klimaforandringerne i Bygningsreglementet. Kongeåens udløb i Vadehavet Sundhed Temperaturstigningerne vil medføre flere årlige hedebølger, som kan føre til flere tilfælde af hedeslag og dehydrering, specielt for udsatte befolkningsgrupper. Det kan medføre behov for ekstra informationskampagner med opfordring til at indtage mere væske end tidligere. Da træbeplantning i bymæssig bebyggelse har en kølende effekt, bør der planlægges i forhold til at få plantet flere træer i byerne. Nye plantearter kan medføre øget allergi symptomer. Varmen og det øgede kuldioxidindhold i atmosfæren kan endvidere forlænge pollen sæsonen med adskillige uger og for visse græsarter til hele sommeren. Nye afgrøder i landbruget kan give nye typer af høfeber, som man i dag kender fra Spanien. Planten Bynke Ambrosia, der har et meget fint pollen, der kan transporteres over store afstande og trænge langt ind i menneskers luftveje udgør i dag en plage i Central- og Sydeuropa. Planten, der er en meget invasiv art, har allerede fodfæste i det østlige Danmark. Højere temperaturer vil endvidere øge mulighederne for sygdomme fordi bakterier og insekter får bedre levemuligheder. Samtidig vil der være øget risiko for skadelig UV-stråling. Flere solskinstimer vil dog også medføre en generel bedring i den generelle sundhedstilstand på grund af øget lyst til motion, færre depressioner og øget dannelse af D-vitamin. PLAN FOR INITIATIVER Sædding Strand ved ebbe PLANDEL OVERSIGT Generelt om initiativer inden for klimatilpasning Når Klima- og bæredygtighedsplanen revideres i de kommende planperioder, vil der blive udarbejdet konkrete forslag til initiativer, der løbende tager højde for de ændringer, der som beskrevet ovenfor vil kunne forventes inden for de forskellige områder. Hotel Hjerting 26 27

15 OVERSIGT OVER MULIGE INITIATIVER OVERSIGT OVER MULIGE INITIATIVER Du kan læse om de enkelte initiativer i Klima- og bæredygtighedsplan konkrete initiativer. Måde Enge PLANDEL OVERSIGT Nr. Initiativ ENERGIFORSYNING 1. Udlægning af områder til vindmøller 2. Etablering af Biogasanlæg INNOVATION VIDEN OG UDDANNELSE 3. Nye samarbejdsformer mellem de centrale aktører i Esbjerg Kommune for at medvirke til innovative løsninger 4. Etablering af klimaportal 5. Vidensstrategi med fokus på naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder 6. Partnerskaber med energiselskaber m.fl. omkring klimaløsninger 7. Deltagelse i klimakampagner 8. Ny uddannelsesmodul i klima- og bæredygtig produktion i Esbjerg PRIVATE HUSHOLDNINGER 9. Dialog og partnerskaber med boligområder i Kommunen 10. Udlæggelse af nye boligområder til lavenergihuse eller passivhuse TRANSPORT 11. Flere cykelstier og bedre mulighed for at få cyklen med i bus og tog 12. Mere attraktiv kollektiv trafik 13. Hybrid- og elbusser i den kollektive trafik 14. Attraktive delebilsordninger 15. Placeringer af nye transportterminaler og logistikcentre 16. Samkøringsdatabaser og samkøringspladser 28 29

16 OVERSIGT OVER MULIGE INITIATIVER Luftfoto Mandø Ebbevej Nr. Initiativ INDUSTRI, HANDEL OG SERVICE 17. Grønt erhvervsområde til klima- og bæredygtige virksomheder PLANDEL OVERSIGT 18. Dialog og partnerskaber med handels- og servicevirksomheder i Kommunen gennem Grøn Butik ordning ESBJERG KOMMUNEN OG ANDRE OFFENTLIGE INSTITUTIONER 19. Nybyggeri i energiklasse Ombygning/renovering af bygninger 21. Energibesparende foranstaltninger 22. Energi- og miljøledelse 23. Automatisk Forbrugsregistrering 24. Investering i grøn el 25. Medarbejderkampagne om strømbesparelser 26. Udskiftning af printere 27. Indførelse/videreudbygning af videokonferenceløsning 28. Elbiler i kommunen 29. Miljø- og klimahensyn prioriteres i Esbjerg Kommunes indkøbspolitik LANDBRUG SKOVBRUG OG NATUR 30. Skovrejsning 31. Reduktion af udledning af klimagasser fra lavbundsområder KLIMATILPASNING 32. Anskaffelse af screeningsværktøj til forudsigelse af oversvømmelser 33. Analyse vedrørende anskaffelse af hydrologisk model 34. Kortlægning af egnede områder til nedsivning af overfladevand 35. Principper for fremtidig håndtering af overfladevand fra befæstede byområder 30 31

17 Luftfoto Kammerslusen Torvegade Esbjerg Tlf:

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Forslag KLIMAPOLITIK 2015

Forslag KLIMAPOLITIK 2015 Forslag KLIMAPOLITIK 2015 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 Offentlighedsperiode Forslaget til klimapolitik er offentliggjort den 11. marts 2015. Eventuelle bemærkninger og indsigelser

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål... 5 - Klimaplanens overordnede mål:... 5 - Mål for kommunen som virksomhed:...

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Partnerskab mellem borgere og kommune om klimaansvarlighed. Guldager i mål med 1 ton mindre end gennemsnitsdanskeren

Partnerskab mellem borgere og kommune om klimaansvarlighed. Guldager i mål med 1 ton mindre end gennemsnitsdanskeren Partnerskab mellem borgere og kommune om klimaansvarlighed Guldager i mål med 1 ton mindre end gennemsnitsdanskeren Januar 2007: Vi satte et mål I januar 2007 besluttede Esbjerg Kommune og borgerne i Guldager

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces.

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Workshop om strategisk energiplanlægning i FBBB den 1. marts 2012. Klimachef Bodil Ankjær Nielsen Baggrund 1: Klimaplan 2010 20 for EK som geografisk

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Plan for klimaforbedring

Plan for klimaforbedring Plan for klimaforbedring Indhold Forord 3 Vision og mål 4 Klimaplanens fokus 5 Klimaindsatsen fremover 5 Den samlede drivhusgasudledning i Herning Kommune 2007 6 Udviklingen af drivhusgasudslip i Herning

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Møde med Klimaforum Assens Kommune Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere