OPTION INTERNATIONALE DU BACCALAURÉAT SESSION 2015

Transkript

1 OPTION INTERNATIONALE DU BACCALAURÉAT SESSION 2015 SECTION : DANOISE ÉPREUVE : LANGUE-LITTÉRATURE DURÉE TOTALE : 4 HEURES Le dictionnaire unilingue dans la langue de la section est autorisé. Les dictionnaires sous forme électronique ne sont pas autorisés. 15OIBLLDA2 Page : 1/7

2 Le candidat devra traiter UN des deux sujets proposés Vælg én af de to nedenstående opgaver: Opgave 1: Pandekager Der ønskes en analyse og fortolkning af novellen Pandekager af Katrine Marie Guldager (f. 1966) taget fra samlingen København (2004). I din besvarelse skal du bl.a. karakterisere novellens hovedperson og udlede novellens centrale tema(er). Find selv en overskrift til din besvarelse. Tekst 1: Pandekager fra samlingen København (2004) skrevet af Katrine Marie Guldager Opgave 2: Unge under pres i det senmoderne samfund Der ønskes en redegørelse for de væsentligste synspunkter, der kommer til udtryk i artiklen Unge piger kæmper for at opfylde tidens krav (tekst 2). I forlængelse af din redegørelse skal du diskutere synspunkterne. Brug opgavetitlen Unge under pres i det senmoderne samfund som overskrift til din besvarelse. Tekst 2: Unge piger kæmper for at opfylde tidens krav fra motions- og sundhedsbrevkassen i Politiken (2. juni 2013) skrevet af Bente Klarlund Pedersen 15OIBLLDA2 Page : 2/7

3 Tekst 1: Pandekager fra samlingen København (2004) skrevet af Katrine Marie Guldager På vej op med liften i Tyin 1 opdagede Karl, at den ene skispids havde fået en revne, så da han sprang af liften, trak han ind til siden for at undersøge den nærmere. Birgitte og børnene var på en øvebakke i nærheden. Han fiskede sit skumunderlag op af rygsækken og satte sig i solen. Det var nogle dage siden, at der var faldet sne, så sneen var kørt hård. Karl fandt en appelsin og en lille kniv. Mens han skrællede appelsinen, kom han til at tænke på Heinz, hans lillebror, der boede lige ved Café Intime på Frederiksberg. Appelsinsaften løb ned ad hans hænder. Da han kom ned til hytten, spændte han skiene af og fandt nøglen i en krukke ved siden af dørtrinnet. Dørtrinnet var glat, og som han stod der og balancerede i slalomstøvlerne, var han lige ved at falde. Så stak han nøglen i låsen og hørte en lyd bag sig. Han vendte sig, men kunne ingenting se. Det var Birgitte og børnene, der nærmede sig fra den anden side af huset. Det ærgrede ham, at de kom allerede. Han drejede nøglen helt rundt og skubbede døren op. Han syntes faktisk, det var anstrengende at være sammen med sin familie 24 timer i døgnet. Også selv om Birgitte var flink til at tage børnene med over på øvebakken. Han havde været sin kone utro så længe, at han regnede det for normalt. Han havde elskerinder, sådan var det. Han tog skitøjet af og hjalp pigerne. Den yngste klæbede til ham som en sugemalle 2. Hun ville gerne lære at tænde op i pejsen, og selv om hun var otte og egentlig for lille, lærte han hende det. Hun fik lov til at krølle avissiderne og tænde tændstikken. Flammerne gav genskin i hendes øjne, og lugten af røg bredte sig. Det begyndte med hans første sekretær, og det var hende, der lagde op til, at de skulle have en affære. Det foregik på hans kontor, hans første kontor som ejendomsmægler, hun med spredte ben på skrivebordet, han med bukserne hængende nede om anklerne. Sådan, pludseligt. Det var rent held, at der ikke kom nogen. Luften havde været fuld af flirt længe, men han havde sagt til sig selv, at det var udelukket. Han skammede sig over, at han overhovedet havde lyst. På vej hjem fra arbejde var han først lettet, men efterhånden meldte samvittigheden sig, han holdt for rødt. Billederne af hans sekretær, der sad med spredte ben foran ham, af hendes åbne, forvrængede mund, var lige ved at gøre ham ophidset igen. Han kunne stadig mærke følelsen af at holde om hendes hofter. Han ville fortælle Birgitte det samme aften, men det blev aldrig til noget. Utroskaben blev en dårlig vane. Han og hans sekretær blev som to narkomaner, der var ved at blive sindssyge af mangel på stof, de planlagde møder rundt omkring i firmaet, i kosteskabet, i kopirummet, i kælderen. Til sidst så Karl ingen anden udvej end at sige op, og selv om Birgitte undrede sig over, hvorfor han sagde et godt, vellønnet job op, fik han ingen problemer med hende. Allerede på den næste arbejdsplads gik det galt igen, og denne gang var det ikke en sekretær, men en kunde. Han havde netop vist hende en gammel murermestervilla i Køge, da hun midt i havegangen pludselig spurgte ham, om han var gift, hvortil han svarede ja. Han var lykkelig gift. Da hun ringede og bad om at se huset én gang til, vidste de begge to, hvad der skulle ske. De ankom til villaen nøjagtig samtidig. Hun parkerede sin Alfa Romeo, og han mødte hende cirka midt på asfalten. Så gik de begge uden at sige et ord op ad havegangen. De gennemgik hele huset fra kælder til kvist og strejfede kun hinanden ganske let. Hun spurgte nysgerrigt, han svarede. De bevægede sig op ad trappen, der knirkede en smule. De studerede omhyggeligt deres omgivelser og vidste, at det var noget helt andet, det drejede sig om. Omsider nåede de frem til soveværelset. De rullede persiennerne ned og tændte en enlig pære, der hang i loftet. Hun stod lige under den, mens han klædte hende af, trak bh-stropperne ned over skuldrene. Han kyssede hende forsigtigt på halsen, lod 1 Tyin = skisportsområde i Norge 2 Sugemalle = 5-75 cm lang fisk med korte skægtråde, benplader på kroppen og på undersiden af hovedet en mund, der kan suge og derved hæfte fisken fast til noget. Mindre arter bruges som akvariefisk. 15OIBLLDA2 Page : 3/7

4 tungen glide ind i hendes øre. Hun bremsede ham, og de stod sådan lidt og mærkede hinandens åndedræt, en blanding af lyst og smerte. Pludselig havde de stået sådan for længe til, at de kunne holde det ud længere. Hendes brystvorter strejfede hans brystkasse, hans pik strejfede hendes kønsbehåring. Det langsomme skiftede med lynets hast til noget hurtigt og voldsomt. Sengen stod parat, men i stedet kneppede Karl hende op ad væggen. Birgitte havde hele tiden vidst, at Karl var hende utro, hun vidste det, før tanken overhovedet opstod i hans hjerne. Det rørte hende ikke, ikke mere, hun havde lært at bevæge sig gennem deres ægteskab lige så upåvirket som en glaskugle. Og så forærede hun sig selv dyre ting, hun havde f.eks. lige fået en ny bil, og hvorfor ikke? Hun vidste godt, at det lagde et pres på deres økonomi, men det var ikke hendes problem. Det var en uskreven aftale imellem dem: Hun tjente lidt håndører, men det var ham, der havde ansvaret for økonomien. Indflyvningen over København var smuk. Det var klart vejr, og Karl og Birgitte sad ved hver deres vindue. Karl nød at kigge på København, som han havde boet i hele sit liv. For sin datter udpegede han Utterslev Mose, Rigshospitalet og søerne. Han kiggede ned over byen og mærkede en glæde ved at genkende forskellige steder, men han mærkede også en vis forstemthed: Man kunne leve et helt liv i København uden at opdage, hvad der skete i resten af verden. Stewardessen bad ham om at rette sit stolesæde op til lodret position. De landede i Kastrup og fandt deres bil på langtidsparkeringen. På vej hjem besøgte de Heinz på Frederiksberg. Heinz kunne høre dem mase og rumstere helt nede fra bunden af opgangen, og han var lige ved at råbe til dem, at de skulle lade bagagen stå i opgangen. Men så sagde han ikke noget alligevel, og de bar al bagagen op, bortset fra skiene, der var spændt fast på taget. Da de havde drukket te, var det Heinz, der kørte dem hjem. Gennem bakspejlet holdt han øje med Birgitte, der sad pa bagsædet. Lyset var stærkt og en smule flimrende. Heinz var faktisk ikke klar over, hvorfor det var ham, der kørte, men han gjorde det alligevel. Karl sad på passagersædet. Heinz parkerede foran rækkehuset i Måløv og blev siddende et øjeblik, mens de andre tog bagagen ud af bagagerummet. Så lod han sig overtale til at gå med indenfor. Han havde en fantasi om, at han var med til at holde sammen på Karls familie. Det var derfor, han lod sig overtale til at gå med ind, derfor slog han sig ned ved bordet i køkkenet og drak en øl. Derfor sad han der som en slags centrum, mens børnene hentede deres kæledyr, og forældrene åbnede post. I sin frokostpause slentrede Karl ned ad Istedgade med hænderne i lommen. Han havde glædet sig til at komme tilbage til ejendomsfirmaet, men mandag morgen havde været én lang konflikt mellem ham og hans partner. De var ikke uenige om, hvordan firmaet skulle køres, hvilken standard der skulle sættes. Det, der var blevet uudholdeligt for Karl, var den familiære tone. Inden for de sidste fem år havde hans partner nemlig ansat ikke bare sin fætter og sin svigerdatter, nu havde han også ansat sin kone. Karl slentrede ned ad Istedgade 3, men efter en halv time besluttede han sig for, at han ville tilbage til kontoret. Han troede, at han ville opsøge en luder, men han havde ombestemt sig. Klokken lidt over to ringede den yngste af hans døtre og sagde, at hun kedede sig. Hun havde leget med sit marsvin, badet det, givet det tøj på, og nu kedede hun sig. Hun spurgte sin far, hvad hun skulle lave, og Karl var venlig og imødekommende: - Hvad har du lyst til? - Far, sagde hans datter desperat, som om forbindelsen var ved at blive afbrudt. - Far, er du der? Karl skubbede stolen tilbage og følte sig som blind passager på et skib, hvis destination han ikke kendte. 3 Istedgade er Københavns berømte prostitutionsgade. 15OIBLLDA2 Page : 4/7

5 Jeg er lige her, sagde han roligt.- Hvad har du lyst til at lave? Er der ingen, du har lyst til at lege med? - Det ved jeg ikke, sagde pigen. - Du må gerne lave pandekager, sagde Karl. Det plejede at trøste hende. Pigen svarede ikke. I stedet spurgte hun, hvornår han kom hjem, men Karl skulle ikke alene arbejde over første dag efter ferien, han skulle også besøge en vis dame. - Mor kommer snart, sagde han. Pigen svarede ikke. Pludselig lagde hun bare røret på. Karl skulle lige til at ringe op igen, men et øjeblik efter havde han en kunde i røret. Han var ved at lave en salgsopstilling, da hans computer brød sammen. Harddisken var begyndt at larme for en måned siden, men Karl havde ignoreret det. Han havde tænkt: Det går nok over. Det var som en stor rød advarselslampe, han ikke havde set. Han gik frem og tilbage mellem bordene og rasede, de andre kiggede deltagende på ham, på computeren, men Karl mærkede ingen deltagelse, han mærkede kun sin egen irritation. Det forekom ham, at hele lokalet lugtede af citron. Sammenbruddet af computeren var så omfattende, at han ikke kunne tænke det igennem, han prøvede at klare situationen skridt for skridt. Før han vidste af det, var klokken fire, og han kunne lige så godt gå. Hjemme gik hans datter i gang med at lave pandekager. Hun havde en opskrift, hendes far havde tegnet på papir. En kop mel, en kop mælk, salt, sukker og et æg. Karl gik op ad trappen til en taglejlighed i Saxogade 4, hans datter slog et æg i stykker på kanten af en skål. Karl ringede på og blev lukket ind. Kvinden, der tog imod ham, kiggede på ham uden synderlig interesse, de havde kendt hinanden i nogle år nu. Det hele foregik efter en fast rutine. Hun sad allerede på briksen, for de foretrak briksen frem for den rigtige seng. Han klædte hende af, trak tøjet op over hendes ansigt, lod øjnene glide ned over hendes krop. Hun lagde sig ned, strakte sig. Hun sagde ingenting, tog imod ham lige så føjeligt som et stykke papir. 4 Saxogade er en sidegade til Istedgade. 15OIBLLDA2 Page : 5/7

6 Tekst 2: Unge piger kæmper for at opfylde tidens krav fra motions- og sundhedsbrevkassen i Politiken (2. juni 2013) skrevet af Bente Klarlund Pedersen De unge får ingen hjælp til at finde ud af, hvem de er, og hvad de vil, skriver Bente Klarlund Pedersen 5. Pia Vogel skriver til motions- og sundhedsbrevkassen: Jeg er biologi- og samfundsfaglærer i gymnasiet og har brugt meget af min karriere på at få de unge til at vælge den 'sunde levevis', hvor jeg i høj grad har lænet mig op ad dine og andres videnskabelige resultater på området. Jeg ser især dit men også mit arbejde som en succes, når folk tager ansvar for deres eget liv, forlader uheldige spisevaner, begynder at bevæge sig og på den måde både får det bedre med sig selv og tilmed et sundere liv. Problemet er bare, at mens du og andre, der er store forbilleder og fylder meget i medierne, hjælper de tunge og dem, der har svært ved at komme op af stolene, hjælper du næppe dem, der 'gør alt, hvad der bliver sagt, at man skal'. De lytter til dig og hele det enorme fokus, der konstant er fra myndigheder og meningsdannere om, at de unge skal være sunde. De skal passe på, hvad de spiser, må ikke drikke for meget og skal ud at 'træne', hvilket ord har den værdiladning i sig, at man skal arbejde mod at blive bedre. Netop den type ung, du er forbillede for, har fået den opfattelse, at det er svagt ikke have disciplin til at bevæge sig og svagt ikke at kunne undertrykke sin hang til 'usunde fødevarer'. Flere og flere unge har fået problemer med rastløshed og manglende hvile samt en madlede, der er meget svær at få til at forsvinde. Vi taler om rigtig mange unge og vi taler i høj grad om de veluddannede dygtige piger, der altid har gjort det, som medier og myndigheder siger, de skal. Og det går meget hurtigt det her det er derfor, jeg skriver til dig! Vi sender rigtig mange ellers velfungerende unge til centrene for spiseforstyrrelser. Denne gruppe af unge går efter konkurrencen og den personlige præstation, det er, at få kontrol med sin krop og f.eks. kunne løbe fra alle andre. Det giver nemlig enorm respekt. Disse typer yder, hvad de kan og bliver de bedste i skolen, men hvis vi knækker dem allerede som unge pga. det enorme pres, vi udsætter dem for, er vores succes med at skabe sunde, unge mennesker, der bidrager positivt til velfærdssamfundet, vist til at overse. Jeg tror, at vi bliver nødt til at få mere fokus på den gruppe af ellers veltilpassede unge, der kommer i klemme pga. det enorme pres, myndighederne og eliten sætter på dem mht. hele tiden at arbejde med sig selv og yde mere. Jeg kunne godt snart tænke mig, at den dagsordensættende elite viste de unge, at livet altså også indeholder andet end præstation, kontrol og hårdt arbejde. De får ikke andet at vide, end at de skal kunne klare sig selv og ikke ligge sundhedssystemet til last, skynde sig igennem studierne og bidrage til samfundets produktion. Er det virkelig den eneste fortælling om livet, vi kan give videre til de unge? Så er der da ikke meget at glæde sig til. Bente Klarlund Pedersens svar til Pia Vogel: Tak for dit brev, der har givet anledning til mange tanker. Du har ret i, at det især er de ressourcestærke borgere (i alle aldre), som vi når med sundhedskampagner, populærvidenskabelige bøger og forskningsformidling om sundhed. Der er en tendens til, at den gruppe, der lever mest usundt, ikke interesserer sig for sundhedsråd, mens den gruppe, der i forvejen er sund, bliver endnu mere optaget af livsstil. 5 Politikens sundhedsekspert, Bente Klarlund Pedersen, er klummeskribent og bestyrer af Politikens motions- og sundhedsbrevkasse. 15OIBLLDA2 Page : 6/7

7 Jeg er ikke selv ekspert på området, men har med udgangspunkt i dit brev talt med Thomas Brinck, der er psykiater og overlæge med stor erfaring i at behandle personer med anoreksi og andre spiseforstyrrelser. Han fortæller, at når det gælder den indlæggelseskrævende anoreksi, har man ikke dokumentation for, at der er en stigende forekomst. Anoreksi findes i øvrigt i alle de kulturer, man har undersøgt, og det er derfor ikke oplagt, at de alvorlige former for spiseforstyrrelse er forårsaget af vor tids store fokus på sundhed. Spiseforstyrrelserne bulimi, måske anoreksi i mildere form og i øvrigt også selvskade i form af at skære sig selv er øjensynlig i stigning og afspejler derfor formentlig noget i vores kultur. Men spørgsmålet er, om det er sundhedsfokuseringen, der har skylden? Når det gælder årsager til spiseforstyrrelser, er der i biomedicinsk forstand ikke egentlig evidens på området, men det står klart, at spiseforstyrrelser altid er udtryk for identitetsproblemer. Anoreksi handler blandt andet om ikke at turde tage plads op og ikke at fylde både i konkret og overført betydning. Den stigning, der formentlig forekommer i de ikke-indlæggelseskrævende spiseforstyrrelser og selvskade, kan hænge sammen med den identitetskrise, der kan opstå, når man selv skal tage ansvar for sin egen succes. Det er i den forbindelse den usagte fordømmelse og de uudtalte krav, der er farlige. Vi ønsker det bedste for vores børn, herunder at de udvikler sig til selvstændige og harmoniske voksne. Men hvad er forældrenes rolle? Der har i de senere år været talt meget om 'curlingbørn', hvis forældre i et misforstået forsøg på at selvstændiggøre ikke tør sætte grænser, men lader den unge træffe sine egne valg. Forældre, der aldrig vil rådgive direkte, for det skal jo netop være den unges egne valg. På den måde kommer den unge til at bære hele ansvaret både for sit eget liv, men også for forældrenes lykke. De unge får ingen hjælp til at finde ud af, hvem de er, og hvad de vil. Og når de unge ikke kan spejle sig i forældrene, søger de andre idealbilleder. I tidligere tider med mere autoritære systemer, faste normer og rammer, både i familiestrukturen, i skolen og i samfundet, blev de unges dannelsesproces i høj grad dikteret: De skulle lave lektier, gå til spil, sport eller spejder og få sig et 'godt' arbejde. Valgmulighederne var begrænsede, og når tilværelsen ikke artede sig, som de unge ønskede, kunne de harcelere 6 mod den sorte skole, de autoritære forældre og det uretfærdige samfund. I dag er vi uendeligt forstående. Du skriver selv:»jeg ser især dit men også mit arbejde som en succes, når folk tager ansvar for deres eget liv... «. Jeg er jo ikke uenig, men det kan være hårdt for hårdt for nogle unge, at deres succes i livet udelukkende afhænger af, at de selv»tager ansvar«, og at de er alene om at vælge det rigtige blandt de uendeligt mange valgmuligheder, de har i dag. Det betyder, at man som forældre og skole måske i højere grad skal turde udstikke faste rammer og måske igen tage argumentationen fordi jeg siger det! i brug. Det kan være uoverskueligt og kaotisk, hvis man alene har ansvar for egen succes i tilværelsen. Når vi fokuserer meget på sundhed i vores kultur, kan udviklingsprocessen, der sker, når et ungt menneske skal skabe orden i indre kaos, komme til at handle om at have disciplin i forhold til motion og mad. Identitetskrisen tager farve af tidsånden. Ved at fastholde en streng diæt og træningsplan søger man kontrol over den indre usikkerhed. For hundrede år siden var der også mennesker med indre kaos, men de disciplinerede sig selv på anden vis, f.eks. med meget streng religionsdyrkelse. Jeg har mange gange sagt og skrevet, at sundhed ikke er et mål i sig selv. Og jeg mener det. Sundhed er ikke trumf, men en sund krop er et godt afsæt for at tage fat på livet med grådighed. Det vil jeg gerne gentage. Og jeg vil gerne fortælle om glæden ved at være i venners lag og glæden ved at bidrage til noget, der ikke handler om egen succes. 6 Harcelere = at kritisere eller bebrejde. 15OIBLLDA2 Page : 7/7