Energi2020-Strategi for Ringkøbing-Skjern Kommune ( )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi2020-Strategi for Ringkøbing-Skjern Kommune (2011-2014)"

Transkript

1 Energi2020 Strategi og Handlingsplan samt ni del-strategier/politikker: Vedtaget af Byrådet 17. maj 2011 Energi2020-Strategi for Ringkøbing-Skjern Kommune ( )

2 Borgmester Iver Enevoldsen Ringkøbing-Skjern Kommune Historisk har Ringkøbing-Skjern området fundet sin energi i naturgivne ressourcer. Det gælder tørv, brunkul, træ, vandmøller og vindmøller. Den moderne vindmølle har sin vugge her. (Vestas A/S). Vindmølleproducenterne og de mange underleverandører har stor betydning for beskæftigelse og erhvervsudvikling lokalt, men også betydning globalt. I vind, hav, sol og jord ligger enorme energipotentialer. Disse naturressourcer, befolkningens håndværksmæssige kompetencer inden for fiskeri, landbrug og metalproduktion - tilsammen med opfindsomhed, handlekraft og vilje er forudsætninger for projektet. Ildsjæle, borgere, virksomheder og lokal energiforening har gennem mere end 25 år sat vedvarende energi på dagsordnen. Projekt Energi2020 har sit udspring lokalt og er stærkt lokalt forankret. Dialog og tværfagligt samarbejde er nøgleord. Et enigt Byråd står bag projektet Energi2020, som skal gøre området 100 % selvforsynende med vedvarende energi inden år Via EU s Covenant of Mayors eller på dansk Borgmesteraftalen ønsker vi i Ringkøbing-Skjern Kommune at vise både nationalt og internationalt, at vi lægger handling bag målene i Energi2020.

3 Visionen Energi2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive selvforsynende med vedvarende energi i år Det betyder, at vi selv producerer lige så meget vedvarende energi, som borgere og virksomheder i kommunen bruger. Det gælder både boliger, arbejdspladser og transport. Vejen mod målet går gennem dialog og samarbejde. Virksomheder, borgere, foreninger og institutioner skal gennemføre store og små projekter med vedvarende energi og energibesparelser.

4 Målene: Målet er 100 % selvforsyning Vejen til 100 % selvforsyning med vedvarende energi skal ske via energibesparelser og omlægning af energiforbruget fra fossile brændsler til vedvarende energikilder. Målet realiseres i følgende takt: Status for 2007: 20 % Delmål % Delmål % Delmål % Delmål % Delmål % Delmål % Delmål % Selvforsyningsgrad frem mod år Procent Mål for tilvækst i procentpoint Delmål for selvforsyningsgrad i procent

5 Delmål Energiregnskabet viser, at 20 % af energiforbruget blev dækket af vedvarende energi i De resterende 80 % skal findes i summen af følgende delmål: Bygninger: % Nye bygninger vil kunne producere mere energi, end de selv har behov for. Energiforbrugt i bygninger tegner sig for ca. 40 % af det samlede energiforbrug. I eksisterende bygninger skal energiforbruget halveres for at bidrage 20 procent til det samlede mål. Vindmøller: % Kommunen har vedtaget en stor vindmølleplan, som anviser placering af nye møller. Fra vindmøller er målet, at producere mindst dobbelt så meget som det årlige elforbrug i kommunen. Bioenergi: % Som landets arealmæssigt største kommune har vi store grønne ressourcer. Vi vil producere bioenergi af materialer fra dyr og planter. Andre energikilder: % Private, virksomheder og kommunen arbejder med luft- og jordvarme, fjordvarme, solvarme, solceller, bølgeenergi og andre vedvarende energikilder, samt kombinationer af energikilder og energilagre. Transport: 5-15 % Kommunen har brintbiler og brintstationer. Den kollektive og individuelle trafik skal omlægges til at køre på f.eks. el, brint og biobrændsel. Godstransport på landeveje kan delvis omlægges til søtransport.

6 Organisation og processer Energirådet Arbejdet med at omstille Ringkøbing-Skjern Kommune til 100 % vedvarende energi er forankret i Energirådet. Det består af erhvervs- og organisationsfolk samt politikere og embedsmænd fra kommunen. Rådet rådgiver Økonomi- og Erhvervs- Udvalget og er med til at inspirere omgivelserne og sprede viden om vedvarende energi. Henning Donslund Energisekretariatet Knud Christensen Byråd ØEU Bertel Jensen Byråd Formand: Knud Christensen Næstformand Bertel Jensen Koordinator: Henning Donslund Referent: Lars Byberg Ove Hjortholm Larsen Hjortholm International Peter Donslund Plan, Udvikling og Kultur Søren Lydig Kristensen Vestas Jacob Møller RAH Energirådet Jesper Skovhus Andersen Ringkøbing Fjernvarmeværk Thomas Yde Tordrup Erhvervscentret Ole Kjær Vestjysk Landboforening Karl Højhus Jeppesen Dansk Byggeri Johs. Dideriksen Organisationen for vedvarende energi Per Hessellund Lauritsen Vækstforums Råd for Energi- og Miljøteknologi Michael Thomsen Regionsrådet Energisekretariatet Kommunen har etableret et Energisekretariat, som koordinerer arbejdet. Det består af medarbejdere, som kan trække på arbejdskraft fra andre dele af den kommunale organisation. Energisekretariatet står for information og markedsføring. De udarbejder Strategi og Handlingsplan for Energi2020, samt vedligeholder og driver den dynamiske Handlingsplan fremadrettet. Desuden servicerer Energisekretariatet Energirådet og hjælper alle interesserede med råd, kontakt og inspiration. Energisekretariatet er organisatorisk placeret i Udviklingsafdelingen. Indadtil skal Energisekretariatet arbejde for at Energi2020 forankres i hele den kommunale organisation. Processer og helheder Vejen til målet går gennem et kludetæppe af løsninger. Der er ikke kun brug for én proces, eller brug for kun én vej. Der er brug for mange processer og et utal af veje skal gås. Vi skal derfor være åbne og lydhøre for alle små og store muligheder som opstår nu og i de kommende år. Vi vil finde bæredygtige og helhedsorienterede løsninger. I og med at energipolitikken er dynamisk og løbende skal ajourføres, skal Kommunen regelmæssigt foretage en bevidst stillingtagen og prioritering på alle niveauer. Energi2020 Strategi behandles hvert 4. år. Det vil sige i begyndelsen af hver ny valgperiode. Energisekretariatet reviderer Energi2020 Handlingsplanen årligt. Der skal for hvert 1-2 år følges op på energiregnskabet og dermed gøres status på fremdriften hen mod 100 % netto selvforsyning med vedvarende energi.

7 Strategien for at realisere vision, mål og delmål: Energi2020 består af i alt 9 strategiemner. De 4 første strategier er de såkaldt tværgående strategier: 1. Grønt Vækstlaboratorium 2. Planlægning og aktivt samarbejde 3. Energiforsyningsstruktur 4. Kommunikation og formidling De 5 næste strategier er de såkaldt lodrette strategier 1. Bygninger 2. Vind 3. Bioenergi 4. Andre VE 5. Transport I nedenstående skema er vist de 9 strategiemner for Energi2020. De 4 tværgående strategier er markeret med grønt, mens de 5 lodrette strategier er markeret med blåt. Energi 2020 Strategi Bygninger Vind Bioenergi Andre VE Transport Grønt Vækstlaboratorium Planlægning og aktivt samarbejde Energiforsyningsstruktur Kommunikation og formidling

8 De 4 grønne tværgående strategier, som skal medvirke til at fremme såvel vision, mål og alle delmål: Tværstrategi 1) Grønt Vækstlaboratorium Energi2020 skal styrke de lokale virksomheder, som kan udvikle og afprøve nye teknologier og på den måde skabe grøn vækst i Ringkøbing-Skjern kommune. Et Grønt Vækst-laboratorium. Begrebet er ikke kun bundet til allerede eksisterende vindmøller, brintbiler og biogas, men tænkes i bred forstand og i udvidet form efterhånden som nye samarbejdsformer og teknologier planlægges, afprøves og iværksættes. Vores Grønne Vækstlaboratorium er et lyst, glasklart rum, hvor lokale borgere og virksomheder har udsyn til den globale verden, og hvor alle andre kan se ind og selv deltage. Vi vil i gensidig afhængighed med omverden skabe bæredygtig og økonomisk grøn vækst til gavn for klima, borgere og virksomheder. Energisekretariatet synliggør Grønt Vækstlaboratorium via Målsætninger Grønt Vækstlaboratorium: I samspil mellem lokale styrkepositioner og grønne teknologier vil vi skabe grøn vækst. Vi vil give området et kompetenceløft på viden, teknologi og samarbejde. Vi vil skabe bæredygtig erhvervsudvikling til gavn for borgere og virksomheder. Mål for - Grønne teknologier: Skabe 2-4 samarbejdsprojekter mellem forskningsmiljøer og virksomheder. Sikre at eksisterende og nye grønne teknologier afprøves og anvendes af lokale virksomheder. Mål for - Lokale styrkepositioner: Fremvise lokale styrkepositioner. Synliggøre lokale kompetencer til fremme af tværfagligt samarbejde virksomhederne i mellem. Mål for - Lokal omsætning og teknologi: Sikre interaktion mellem lokale kunder og lokale producenter. Sikre et hjemmemarked der danner basis for virksomheders eksport.

9 Grønt Vækstlaboratorium Selvforsyning Erhvervsudvikling Vidensudvikling Grønt Værkstlaboratorium: Nøgleordene er Selvforsyning, Vidensudvikling og Erhvervsudvikling Tværstrategi 2) Planlægning og aktivt samarbejde Kommunen skal via dialog, planlægning og myndighedsudøvelse understøtte en aktiv udvikling med VE (Vedvarende Energi) overalt i kommunen. Kommunen skal gennem planlægning og regulering understøtte en energirigtig udvikling. Satsningen på vedvarende energi skal fremme kvalitet og positiv udvikling, og dermed skabe merværdi til gavn for borgere og virksomheder. Der skal i planlægningen anvendes et helhedssyn, hvor fordele og ulemper samt sideeffekter vurderes. Energibesparelser eller energieffektive løsninger et sted må ikke forhindre hensigtsmæssige løsninger et andet sted. Planlægning og sund fornuft skal gå hånd i hånd. Der skal udvikles og indarbejdes økonomiske mekanismer som kan fremme Energi2020 indadtil i Kommunen og udadtil. Energi-økonomiske modeller skal have fokus på langsigtet afkast og helheder. Målsætninger Planlægning og aktivt samarbejde: Vi vil via dialog og aktivt samarbejde fremme målene i Energi2020. Vi vil se muligheder og via helhedstænkning fremme planlægning som er langsigtet. Bløde og hårde værdier skal indgå i helhedstænkningen.

10 Mål for - Økonomi og tilbagebetalingstid: Synliggøre økonomi og tilbagebetalingstid på strategiområderne Vind, Bygninger, Bioenergi, Andre VE og Transport, så kortsigtede løsninger undgås. Synliggøre gode cases Mål for - Netværk: Der skal skabes og vedligeholdes netværk som understøtter selvforsyning, vidensudvikling og erhvervsudvikling Mål for - Organisering: At Energi2020 koordineres, fremmes og formidles (Billede: Puslespil figur med lagkageskiver) Tværstrategi 3) Energiforsyningsstruktur Til koordinering af de mange nuværende og kommende energikilder skal der udarbejdes en samlet plan for energiforsyningsstrukturen i hele Ringkøbing- Skjern kommune. Planen skal muliggøre, at de forskellige energikilder anvendes i samspil og på en måde, der giver den største mulige effekt af de lokale energiressourcer. Der skal desuden udarbejdes en samlet varmeplan som udgør en vigtig del af en total plan for Energiforsyningsstrukturen. Udfasning af naturgas og andre fossile brændsler, samt koordinering af de mange nye vedvarende energikilder, skal ske i samspil med de omkringliggende kommuner og i forhold til national energiplanlægning. Energiforsyningsstrukturer synliggøres på Der søges desuden nedsat en tænketank som skal arbejde med energilagre. Målsætninger - Energiforsyningsstruktur: Vi vil sikre en effektiv energiforsyningsstruktur i hele kommunen i tæt samspil med omkringliggende kommuner og i forhold til national energiplanlægning. Vi vil sikre sammenhæng mellem energiproduktion og slutforbrug. Mål for - Varme: Sikre hensigtsmæssig og balanceret udbygning med VE-baseret varme, både fjernvarme, blokvarme, landsbyvarme og individuel opvarmning under hensyntagen til stabil varmeforsyning og fornuftige varmeudgifter Mål for - El: Sikre størst muligt udbytte af lokal VE-baseret el-produktion under hensyntagen til stabil elforsyning og fornuftige elpriser

11 Mål for - Energiforsyningsstruktur og Smart Grid : Sikre effektivt samspil mellem de forskellige energiproduktioner og i forhold til energiaftaget ved boliger, arbejdspladser og transport med mere. (Billede: Kortet med Energiforsyningsstruktur) 4) Kommunikation og formidling Alle forbruger energi. Energi2020 skal involvere alle indbyggere i Ringkøbing-Skjern kommune. Drivkraften i Energi 2020 er de store og små projekter, borgere, virksomheder og foreninger sætter i søen. Når hver enkelt borger sparer på energien, isolerer huset, indfører ny teknologi eller kører mere økonomisk, bidrager man til at opfylde målet. Energisekretariatet formidler Energi2020. Via inspiration, dialog og samarbejde med borgere og virksomheder skabes grundlaget for de energimæssige forandringer, der kræves for at komme fra fossile brændsler til vedvarende energikilder. Via hjemmesiden vil vi fremvise alle relevante store og små resultater som borgere, institutioner og virksomheder opnår. På samme hjemmeside kan borgere og virksomheder i fora inspirere og kommunikere med hinanden. Grønt Vækstlaboratorium og Energiforsyningsstruktur vises på Målsætninger Kommunikation og formidling: Vi vil via Energi2020 sætte Ringkøbing-Skjern kommune på landkortet. Vi vil fremvise områdets mange kompetencer og virksomheder inden for vedvarende enrgi. Vi vil inspirere borgere og virksomheder til at anvende og udnytte vedvarende energi. Mål for - Globalt: Sikre at Energi2020 og lokale kompetencer er synlige såvel nationalt som globalt. Mål for - Nationalt: Sikre at Energi2020 og virksomheder synliggøres, så viden kan udveksles med forskningsinstitutioner og andre virksomheder. Mål for - Borgere og virksomheder i nærområdet: Sikre forankring og fremdrift af Energi2020 hos lokale borgere og virksomheder til fælles gavn. (Billede: Hjemmesiden version 2.0)

12 De 5 lodrette strategier, som skal realisere hvert af de 5 delmål: 1) Bygninger Delmål: Nye bygninger vil kunne producere mere energi, end de selv har behov for. Bygninger tegner sig for ca. 40 % af det samlede energiforbrug. I eksisterende bygninger skal energiforbruget halveres for at bidrage 20 % til det samlede mål. Strategi: Der skal være fokus på at opnå et lavt energiforbrug i alle bygninger. Det gælder boliger, feriehuse og virksomheder såvel offentlige som private bygninger. Det gælder el og varme til boliger og virksomheder inklusiv procesenergi til fremstilling. Energikilder som forsyner bygninger omlægges fra fossile brændsler til vedvarende energikilder. Anlæg til fremstilling af vedvarende energi kan ske i store eller mellemstore fællesanlæg, for eksempel via fjernvarme eller anden form for fællesanlæg til forsyning af byer eller landsbysamfund med el og varme. Individuelle anlæg på eller ved bygninger har også afgørende betydning. De tværgående strategier spiller her en vigtig rolle, idet vidensudvikling, planlægning, energiforsyning og kommunikation er afgørende faktorer for at opnå energibesparelser og for at omlægge til vedvarende energikilder. Skærpede energikrav til nybyggeri gør, at vi sikre lavt energiforbrug i den tilkomne bygningsmasse, og derved ikke fortsætter, men undgår fortidens energispild. I Kommuneplanen er indført krav om Lavenergibyggeri, det vil i henhold til gældende bygningsreglement sige Lavenergiklasse Skærpede krav skal blandt andet udmøntes via lokalplaner. Kommunen, forsyningsvirksomhederne med flere, planlægger og koordinerer ændringer og udbygning af byområder. Hertil skal hentes viden fra Varmeplan Danmark og øvrige relevante rapporter. Desuden kan anvendes planlægnings og simulerings værktøjer til koordinering og belysning af effekter på kort og på langt sigt. I forhold til kommunale bygninger skal der målrettet gøres en aktiv indsats for at reducere energiforbruget og omlægge til vedvarende energi. Dette kan have en inspirerende og afsmittende virkning i forhold til ejere af den private bygningsmasse Processen med energibesparelser og omlægning til vedvarende energi skal ske i tæt dialog mellem alle parter. Det gælder blandt andre, private borgere, foreninger, håndværkere, virksomheder, forsyningsvirksomheder, Energisekretariatet, Energirådet og Kommunen. Ved energirenovering vil vi have fokus på energibesparelser, komfort og værdiskabelse, det vil sige øget værdi af bygningen. Vi vil fremme modeller der sætter bygningsejeren i centrum og derved gør energirenovering til en mere simpel proces. Energisekretariatet igangsætter kampagner for eksempel via webværktøjer, der udføres energitjek i bygninger, håndværkere uddannes løbende, finansiering og kreditvurdering simplificeres, og der arbejdes tværfagligt. Det vil skabe

13 merbeskæftigelse, erhvervsudvikling og ikke mindst vil det skabe værdi for den enkelte boligejer og højne kvaliteten af den samlede bygningsmasse i kommunen. Samarbejdsmodel boligejeren i centrum Energiselskab Bank Rådgiver Realkredit Boligejer Håndværker Det offentlige Installatør Værdikæde ved energirenovering 9. Aktør Kommunen 10. Aktør Staten 1.Aktør: Kommune Informationskampagne 2. Aktør: Husejer gennemfører energiberegner på HusetsWeb 8. Aktør Energiselskabet modtager den tekniske energibesparelse 3. Aktør Husejer modtager og læser handlingsplan fra HusetsWeb 7. Aktør Rådgiver slutbesigtiger huset 6. Aktør Produktsalg Boligejer 5. Aktør Håndværkerne kommer i spil 4. Aktør Energikonsulent gennemgår huset Eksemplet viser relevante aktører i værdikæden.

14 Målsætninger - Bygninger: Vi vil nybygge og energirenovere energieffektiv og med Vedvarende Energi, VE. Det gælder både private og offentlige bygninger I Eksisterende bygninger skal energiforbruget halveres for at bidrage 20% til det samlede mål i Energi2020. Forventet bidrag 1-2 PetaJoule eller % Mål for - Energirenovering af bygninger: 1000 boligejere, fortrinsvis uden for fjernvarmeområder, gennemfører energirenovering i perioden Virksomheder der har en energihandlingsplan øges med 10 procentpoint i perioden I 2014 skal det i 20 % af de udlejede feriehuse være muligt for lejer at se tidligere ugers energiforbrug, og dermed eget forventet forbrug I Kommunens egne bygninger spares der 20 % på energien Mål for - Energibesparelser i bygninger: Der spares hvert år hvad der svarer til 2 procentpoint af det samlede mål i Energi2020 eller cirka 0,2 PetaJoule per år. I Kommunens egne bygninger spares der 20 % på energien. Mål for - Nybyggeri: Ved revision af lokalplaner og ved alle nye lokalplaner stilles krav om at nybyggeri sker i Lavenergiklasse 2015 Elforsyning og varmeforsyning sker med VE eller med fjernvarme. Al fjernvarme omlægges til VE. Naturgas udfases gradvist frem mod ) Vind Delmål: Kommunen har vedtaget en stor temaplan for vindmøller, som anviser placering af nye møller. Fra vindmøller er målet, at producere mindst dobbelt så meget som det årlige elforbrug i kommunen. Det vil kunne bidrage med cirka % til det samlede mål i Energi2020. Strategi: På baggrund af den vedtagne temaplan for vindmøller udarbejdes lokalplaner, der udmønter opsætning af vindmøller i de udpegede områder. På grundlag heraf vil der frem til 2020 kunne opstilles op imod 200 vindmøller med en samlet kapacitet på op til 464 MW, hvilket vil indfri delmålet. Da der samtidig nedtages gamle møller, vil antallet af møller falde med 140 møller, samtidig med, at kapaciteten bliver 3 til 4 gange større. Vindmøller er af absolut største vigtighed i bestræbelserne på at nå målet i Energi2020. I samspillet med de øvrige VE-kilder dannes det komplette kludetæppe af løsninger. Testcentre:

15 Efter behov udpeges arealer for testcentre til husstandsmøller og minimøller. Da erfaringerne med minimøller i øjeblikket er begrænsede, og da mange nye innovative minimøller er på vej, vil et minimølle-testcenter kunne bidrage til øget kendskab samt afdække muligheder og begrænsning for disse. Et testcenter vil kunne placeres på åben mark eller kunne placeres i et industrikvarter, hvor skiftende vindforhold giver realistiske testresultater. Testcenter for store møller og for kæmpe møller udpeges og etableres i samarbejde med staten samt øvrige interessenter. Disse testcentre vil kunne bidrage til fastholdelse af beskæftigelse i området inden for emnerne afprøvning, forskning og udvikling. Store mængder vindmøllestrøm giver nye udfordringer og dermed også muligheder for at udvikle nye spændende teknologier, som på sigt kan gavne beskæftigelse og erhvervsudvikling. Eventuel overløbsstrøm giver muligheder for at tiltrække og etablere helt nye energikrævende industrier som kan agere i de fluktuerende energistrømme. Der søges oprettet en tænketank som skal arbejde med energilagere med mere. Vestas, elforsyningsvirksomheder, Kommunen og andre relevante interessenter skal deltage. Målsætninger - Vind: Vi vil udnytte områdets store vindpotentiale til at producere el fra vindmøller. Vi vil udpege og etablere områder til testcentre for store og små vindmøller. Eksisterende og fremtidige vindmøller skal bidrage med 3-4PetaJoule for at bidrage % til det samlede mål i Energi2020. Mål for - Temaplan for vindmøller: Kendte vindmøllerområder i Temaplanen med tillæg skal alle være lokalplanbehandlet og vedtaget med udgangen af Arealer til testcentre for kæmpemøller, store møller, husstandsmøller og minimøller udpeges og etableres i perioden Mål for Effekt fra vindmøller: Årligt gøres der status for hvert enkelt vindmølleområde At vindmøller bidrager med 3 PetaJoule i 2014 og med mindst 4 PetaJoule i 2016, og dermed bidrager 40 % til det samlede mål i Energi2020 Mål for Grøn Ordning: At Grøn Ordning kommer borgerne til gavn inden for Natur, Kultur og Energi. (Billede: Vindmøller) 3) Bioenergi Delmål:

16 Som landets arealmæssigt største kommune har vi store grønne ressourcer. Vi vil producere bioenergi af husdyrgødning og planter. Målet er at anvende 80 % af husdyrgødningen samt energiafgrøder fra 5 % af landbrugsarealerne til fremstilling af biogas. Foruden gas skal store bioressourcer udnyttes til fremstilling af bioenergi i flydende og fast form. I alt skal bioenergi bidrage % til det samlede mål i Energi2020. Strategi: Der er udarbejdet en skitserapport for en decentral/central biogasmodel for Ringkøbing-Skjern kommune. Idéen er at afgasse gylle og plantemateriale nær kilden. Cirka 60 biogasanlæg tænkes derfor placeres decentralt på gårde og desuden forsynes med gylle fra nabogårde. Den fremstillede biogas transmitteres via cirka 200km rørledninger ind til byernes kraft-varmeværke, hvor der effektiv kan fremstilles el og varme. I modellen indgår også et til to store centrale fællesbiogasanlæg til behandling af komplicerede biomasser. Den decentrale biogasmodel har et lavt transportbehov, idet ikke den vandholdige gylle, men kun den værdifulde biogas flyttes over større afstande. Syd for Skjern Å planlægges placeret de første fem gårdbiogasanlæg med tilhørende biogasnet, som skal forsyne kraft-varmeværk i Skjern. Dette system skal fungere som demonstrationsprojekt, før en eventuel udrulning af den decentrale model i den øvrige del af kommunen. Det nyetablerede offentlig-privat-ejede aktieselskab Bioenergi Vest A/S vil forestå planlægning, etablering og drift af biogasanlæg og biogasnet. Biogasudbygningen skal være med til at fastholde grundlaget for en fortsat stor landbrugsproduktion i kommunen ved at minimere landbrugets miljøpåvirkninger af følsom natur med næringsstoffer. Samtidig vil afgasningen af gylle reducere lugtgenerne fra udbringningen af gylle. Endelig skal projektet skabe lokalt knowhow om miljøteknologi, som vil kunne skabe grobund for industriel erhvervsudvikling. En stor privat virksomhed er i færd med at undersøge mulighederne for etablering af et stort centralt fælles biogasanlæg i den østlige del af kommunen. Et stort centralt anlæg vil ofte have flere stordrifts fordele, men udfordres modsat på lange afstande for råmaterialet. Dette store centrale fællesanlæg vil kunne bidrage med produktion af store mængder vedvarende energi, men kræver et stort opland. Det skal derfor planlægningsmæssigt koordineres med udrulningen af det decentrale biogasprojekt, så den nordlige og den sydlige del af kommunen ikke afskæres forbindelse til et decentralt biogasnet. Biogas fra centrale og decentrale leverandører skal sammentænkes. Foruden biogas skal bioenergi fremstilles i flydende og fast form. Flydende form baseret på raps, majs, kartofler, korn, flis, halm med mere. Fast form baseret på træ, pil, poppel, halm, flis og affald. Et storstillet Energipil-projekt er idriftsat og kører på tredje år. Flis herfra skal undersøges anvendt lokalt. Målsætninger - Bioenergi: Vi vil producere bioenergi på materiale fra planter og dyr. Vi vil fortrænge naturgas og andet fossilt brændsel med lokalt produceret biogas. Bioenergi skal bidrage med 2,5-3,5PetaJoule for at bidrage % til det samlede mål i Energi2020.

17 Mål for - Gas: At 80 % af områdets gylle anvendes til produktion af biogas i At energiafgrøder fra 5 % af landbrugsarealerne anvendes til produktion af biogas i At biogas bidrager med 1 PetaJoule i 2014 og med 2 PetaJoule i Mål for - Flydende: At der lokalt produceres biethanol, biodiesel og andet på basis af raps, majs, kartofler, korn, flis, halm med mere. At den flydende bioenergi i 2014 kan anvendes i landbrugs- og transport-sektoren og fortrænge fossilt brændsel. Mål for - Fast: At biobrændsel som træ, pil, poppel, flis, halm og affald i 2014 kan bidrage med 1,2 PetaJoule. At lokal biobrændsel anvendes til lokal energifremstilling i fællesanlæg i kommunens mange landsbyer. (Billede af biogasanlæg, eller husdyrkort, eller pilemarker) 4) Overordnet mål for Andre Vedvarende Energikilder Delmål: Private, virksomheder og kommunen arbejder med jordvarme, fjordvarme, solvarme, solceller, bølgeenergi og andre vedvarende energikilder, samt kombinationer af energikilder. Andre VE skal bidrage med % til det samlede mål i Energi2020 Strategi: Delmålet kan kun realiseres gennem en omhyggelig dialog med alle relevante aktører. På flere fjernvarmeværker arbejdes der på etablering af varmepumper og "elkedler", som kan være med til at nedregulere elnettet, når der er overproduktion af el, blandt andet fra vindmøller. I Ringkøbing er endvidere etableret et kvadratmeter stort solvarmeanlæg. Der gøres en indsats for at formidle værdien af jordvarme, solvarme, solceller mv., ligesom der gøres en indsats for, at leverandører møder mulige kunder i Ringkøbing-Skjern Kommune. Målsætninger Andre VE: Vi vil anvende alle effektive teknologier til udnyttelse af forskelle som naturen giver os. Vi vil via Energiforsyningsstrukturplan skabe synergi og fremvise Grønt vækstlaboratorium. Andre VE skal bidrage med 1,0-2,5 PetaJoule for at bidrage % til det samlede mål i Energi2020. Mål for solvarme og solceller:

18 Solvarme bidrager med 0,3 PetaJoule i 2014 og med 1 PetaJoule i Solceller bidrager med 0,2 PetaJoule i 2014 og 1 PetaJoule i 2020 Mål for - Varmepumper: Borgere og virksomheder etablerer varmepumper hvert år. 80 % af alle varmepumper reguleres i synergi med intelligent elnet. Brug af varmepumper bidrager med 0,2 PetaJoule i 2014 og med 0,5 PetaJoule i Mål for Bølgekraft, vandkraft, geotermi, gravitationskraft, alger osv.: At undersøge og anvende områder og teknologier, hvor naturen tilbyder os forskelle: Varme/kulde, højtryk/lavtryk, saltvand/ferskvand osv. (Billede af det store m2 store solvarmeanlæg hos Ringkøbing Fjernvarmeværk) 5) Transport Delmål: Kommunen har brintbiler og brintstationer. Den kollektive og individuelle trafik skal omlægges til at køre på f.eks. el og biobrændsel. Godstransport på landeveje kan delvis omlægges til søtransport. Transport skal bidrage med 5-15 % til det samlede mål i Energi2020. Strategi: Det må forudses, at transportbehovet vil være fortsat jævnt stigende i de kommende 10 år. Det må også forudses, at der i den samme periode vil påbegynde en gradvis omlægning af transporten til mere energirigtige løsninger. Ringkøbing-Skjern Kommune skal være på forkant i forhold til at muliggøre kørsel på f.eks. el eller biobrændsel. Det kan ske i forbindelse med udbud og indkøb. Der skal indkøbes elbiler og hybridbiler, idet elbiler køre langt på literen. Ved implementeringen skal der være stort fokus på brugernes funktionsbehov. I dialog med transportvirksomheder skal Kommune og Midttrafik udarbejde plan for omlægning af den kollektive trafik til 100 % grøn, eksempelvis med el og biobrændsel. Ringkøbing-Skjern Kommune skal endvidere arbejde for, at den kollektive trafikforsyning inden for kommunens grænser fastholdes, og at den kollektive trafikforsyning til større byer i Danmark udbygges. Her skal også togdrift tænkes ind, idet almindelige tog og letbaner er yderst energieffektive sammenlignet med busser og biler. Ringkøbing-Skjern Kommune skal arbejde for, at Søvejen mod Vest realiseres, så en større del af transporten af store godsemner kan overflyttes fra transport på landevej til transport ad søvej. Projektet forudsætter en etablering af adgangsforhold i Ringkøbing Fjord og en udbygning af havnen i Hvide Sande. Målsætninger - Transport: Vi vil omlægge til ren grøn transport og fortrænge fossilt brændstof.

19 Vi vil fremme at kollektiv trafik, virksomheders og privates transport sker på lokalt produceret vedvarende energi, samt at forbrug og produktion sker i synergi. Transport skal bidrage med 0,5-1,5 PetaJoule for at bidrage 5-15 % til det samlede mål i Energi2020. Mål for Kollektiv trafik: Slutmålet er at trafik som Kommunen udbyder er 100 % grøn i år 2025, om muligt i At offentlig og privat transport tilsammen bidrager med 0,1 PetaJoule i 2014 og med 1,5 PetaJoule i 2020 Mål for Privat og virksomheds transport: At borgere og virksomheder vælger transportmidler som kører langt på literen. At borgere og virksomheder anvender lokalt produceret el, bioethanol, biodiesel og eventuelt brint. Mål for Transport i synergi med lokalt produceret vedvarende energi: At skabe interaktion mellem transport og lokalt produceret el og biobrændsel, så vi opnår synergi og høj effektivitet At den flydende bioenergi i 2014 kan anvendes i landbrugs- og transports-sektoren og fortrænge fossilt brændsel. ENERGIREGNSKAB: Af bilag (xx) ses Energiregnskabet for 2007 og Energiregnskaberne er udarbejdet af PlanEnergi for Region Midtjylland. Udledt af Energiregnskaberne viser nedenstående figur energiforbrug og vedvarende energiandele for år 2007 og 2009 for den samlede geografiske kommune. Man skal være opmærksom på at vedvarende energiandele i disse energiregnskaber fremkommer på baggrund af anvendt vedvarende energi inden for kommunens grænser og altså ikke på baggrund af produceret vedvarende energi inden for kommunens grænser. Det betyder for eksempel at flis fra energipil kun medregnes i Energiregnskabet i den kommune som anvender og afbrænder energipilen, og således ikke regnes positivt her i Ringkøbing-Skjern kommune, hvor der dyrkes og produceres megen energipil. (figur indsættes) Det samlede energiforbrug i hele den geografisk Ringkøbing-Skjern kommune var i 2007 cirka 10,6 PetaJoule. I Energi2020 er målsætningen at producere lige så megen vedvarende energi som borger og virksomheder bruger tilsammen. Fremadrettet skal der udarbejdes et tillæg til Energiregnskab som har fokus på andelen af produceret vedvarende energi i forhold til totalforbruget af energi. Det nye Energiregnskabs-tillæg vil vise graden af selvforsyning med vedvarende energi, altså selvforsyningsgraden frem mod de 100 % som er målet i Energi2020.

20 Det førstnævnte Energiregnskab udarbejdet for Regionen måler på hvor meget vedvarende energi der anvendes. Det tilskynder naturligt til at anvende VE. Et nyt Energiregnskab med tillæg som måler på hvor meget vedvarende energi der produceres lokalt vil naturligt skabe fokus på energiproduktion. Ensidigt at følge Energiregnskabet som har fokus på anvendt VE frem for produceret vil give en uønsket skævvridning og kan forårsage valg af økonomisk uhensigtsmæssige løsninger. Dette understreger vigtigheden af at tænke vedvarende energi i helheder, i synergi og i balance i forhold til klima, CO2, økonomi, energi-uafhængighed, erhvervsudvikling og beskæftigelse samt ikke mindst energieffektivitet. Det skønnes at være ikke-realistisk at opnå en anvendelsesgrad på 100 % i år Til den tid vil der stadig være enkelte oliefyr samt biler og fly der forbruger fossilt brændsel. Det skønnes derimod realistisk at opnå en netto produktionsgrad med vedvarende energi på 100 % i Det stemmer overens med målene i Energi2020 På længere sigt, det vil siger efter år 2020, vil Ringkøbing-Skjern kommune således kunne blive for eksempel 130 % selvforsynende med vedvarende energi, men måske kun have en anvendelsesgrad på for eksempel 98 %. Ringkøbing- Skjern kommunes eksport af produceret vedvarende energi vil kommer andre områder til gavn. Disse kommuner kan derved hæve egen anvendelsesgrad. Vedvarende energi skal fremstilles hvor det kan gøres bedst og billigst, altså der hvor potentialer og ressourcer er til stede. For eksempel her i Vestjylland. Den vedvarende energi skal anvendes der hvor den udnyttes bedst og hvor den bæredygtigt og økonomisk giver bedst mening. Eksport af vedvarende energi kan for eksempel anvendes i Østjylland. Dette understreger vigtigheden af at sammentænke lokal energiplanlægning, regional-, national-, skandinavisk- og nordeuropæisk- energiplanlægning. Fremadrettet vil Energiregnskabet blive vist på AFSLUTNING: Vejen til målet går gennem et kludetæppe af løsninger. Der er derfor ikke kun brug for én proces, eller brug for kun én vej. Der er brug for mange processer og et utal af veje skal gås. Vi skal være åbne og lydhøre for alle små og store muligheder som opstår nu og i de kommende år. Vi vil sammen finde bæredygtige og helhedsorienterede løsninger. Strategiernes virkningsgrad afhænger af samspillet med nationale og europæiske rammebetingelser. Disse udefra kommende rammebetingelser vil i høj grad kunne påvirke i både positiv og negativ retning. Da strategierne er baseret på lokale ressourcer, mange lokale virkemidler samt projekter fra kommunens egne borgere og virksomheder, vurderes der at være et realistisk grundlag for at nå målene i Energi2020, nemlig at producere netto lige så megen vedvarende energi som der bruges energi i hele den geografiske kommune.

21 Energi 2020 Strategi Bygninger Vind Bioenergi Andre VE Transport Grønt Vækstlaboratorium Planlægning og aktivt samarbejde Energiforsyningsstruktur Kommunikation og formidling

22 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

23 Drivkraft Bygninger Den politiske vision Energi2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Politiske målsætninger Strategiområde 1: Bygninger Vi vil nybygge og energirenovere energieffektivt og med Vedvarende Energi (VE) Det gælder både private og offentlige bygninger. I eksisterende bygninger skal energiforbruget halveres for at bidrage 20 % til det samlede mål i Energi2020. Forventet bidrag 1-2 PJ eller % Energirenovering af bygninger Energibesparelser i bygninger Nybyggeri 1000 boligejere, fortrinsvis uden for fjernvarmeområder, gennemfører energirenovering. Virksomheder, der har en energihandlingsplan øges med 10 procentpoint. I 2014 skal det i 20% af de udlejede feriehuse være muligt for lejer at se energiforbruget. I Kommunens egne bygninger spares der 20% på energien. Der spares hvert år hvad der svarer til 2 procentpoint af det samlede mål i Energi2020 eller cirka 0,2 PetaJoule per år. I Kommunens egne bygninger spares der 20% på energien. 1. Kampagner Ved revision af lokalplaner og ved alle nye lokalplaner stilles krav om at nybyggeri sker i Lavenergiklasse 2015 Elforsyning og varmeforsyning sker med VE eller med fjernvarme. Al fjernvarme omlægges til VE. Naturgas udfases gradvist frem mod Nybyggeri skal opføres i Lavenergiklasse 2015 Dynamik 1. Kommunens indsats på egne bygninger. 2. Kampagner rettet mod boliger, virksomheder, institutioner og feriehuse 2. Belysning og elapparater 3. Procesenergi til fremstilling 4. Opvarmning 2. Overordnet varmeplan udarbejdes. Der vælges vedvarende energi frem for fossilt brændsel 3. Vindmølleplan gør elforsyningen grøn Sammenhæng til relevante politikker Vi er ordentlige betyder, at vi på alle niveauer altid sørger for at være fagligt ajour og understøtter en positiv udvikling på et etisk grundlag. Dialog Vi er nysgerrige betyder at vi gør vores bedste for at involvere samarbejdspartnere og lytter til dem. Og således gennem fælles virke lærer af hinanden og videreudvikler de gode erfaringer. Vi handler betyder, at vi tilstræber at vi gør en forskel. Viden skal bruges, Derfor bringer vi ny viden i spil med praksis. For således at skabe bedre kvalitet for borgerne og højere effektivitet i processerne.

24 Drivkraft Vind Den politiske vision Energi2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Politiske målsætninger Strategiområde 2: Vind Vi vil udnytte områdets store vindpotentiale til at producere el fra vindmøller Vi vil udpege og etablere områder til testcentre for store og små vindmøller Eksisterende og fremtidige vindmøller skal bidrage med 3-4 PetaJoule for at bidrage % til det samlede mål i Energi2020 Temaplan for vindmøller Effekt fra vindmøller Grøn ordning Kendte vindmølleområder i Temaplanen med tillæg skal alle være lokalplanbehandlet med udgangen af 2014 Arealer til testcentre for kæmpemøller, store møller, husstandsmøller og minimøller udpeges og etableres i perioden Der afsættes nødvendige ressourcer til vindmøllesagsbehandling 2. I dialog med virksomheder, organisationer og borgere udpeges testområderne til store og små vindmøller Årligt gøres der status for hvert enkelt vindmølleområde At vindmøller bidrager med 3PJ i 2014 og med mindst 4PJ i 2016 og dermed bidrager 40% til det samlede mål i Energi Hvert år udarbejdes der samlet statusplan for alle vindmølleområder 2. Energiproduktion vises online på hjemmesiden 3. Der oprettes en tænketank som skal arbejde med energilagre m.m. At Grøn ordning kommer borgerne til gavn inden for Natur, Kultur eller Energi. 1. Energisekretariatet informerer om Grøn ordning, VE og energirenovering osv. 2. Tildelte penge fra Grøn ordning registreres og hvad der bruges på energitiltag opgøres Dynamik Sammenhæng til relevante politikker Vi er ordentlige betyder, at vi på alle niveauer altid sørger for at være fagligt ajour og understøtter en positiv udvikling på et etisk grundlag. Dialog Vi er nysgerrige betyder at vi gør vores bedste for at involvere samarbejdspartnere og lytter til dem. Og således gennem fælles virke lærer af hinanden og videreudvikler de gode erfaringer. Vi handler betyder, at vi tilstræber at vi gør en forskel. Viden skal bruges, Derfor bringer vi ny viden i spil med praksis. For således at skabe bedre kvalitet for borgerne og højere effektivitet i processerne.

25 Drivkraft Bioenergi Den politiske vision Energi2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Politiske målsætninger Strategiområde 3: Bioenergi Vi vil producere bioenergi på materiale fra planter og dyr. Vi vil fortrænge naturgas og andet fossilt brændsel med lokalt produceret biogas Bioenergi skal bidrage med 2,5-3,5PetaJoule for at bidrage 25-35% til det samlede mål i Energi2020 Gas Flydende Fast At 80 % af områdets gylle anvendes til produktion af biogas i 2020 At energiafgrøder fra 5 % af landbrugsarealerne anvendes til produktion af biogas i 2020 At biogas bidrager med 1PJ i 2014 og 2PJ i Der afsættes nødvendige ressourcer til Temaplan for biogasanlæg og til biogas-sagsbehandling 2. Etablering af Bioenergi Vest A/S til opstart og drift af decentral/central RKSK-Biogas At der lokalt produceres bioethanol, biodiesel og andet på basis af raps, majs, kartofler, korn, flis, halm med mere. At den flydende bioenergi i 2014 kan anvendes i landbrugsog transport-sektoren og fortrænge fossilt brændsel. 1. For nuværende har indsatser på den Flydende bioenergi lavere prioritet end for Fast og Gas, men tid og ny teknologi kan ændre prioriteringen. At biobrændsel som træ, pil, poppel, flis, halm og affald i 2014 kan bidrage med 1,2PJ At lokal biobrændsel anvendes til lokal energifremstilling i fællesanlæg i kommunens mange landsbyer. 1. Energisekretariatet undersøger muligheder for at etablere fælles forbrændingsanlæg for mindre bysamfund 2. Organisering og forretningsmodeller for indsamling og brug af biobrændsel undersøges Dynamik Sammenhæng til relevante politikker Vi er ordentlige betyder, at vi på alle niveauer altid sørger for at være fagligt ajour og understøtter en positiv udvikling på et etisk grundlag. Dialog Vi er nysgerrige betyder at vi gør vores bedste for at involvere samarbejdspartnere og lytter til dem. Og således gennem fælles virke lærer af hinanden og videreudvikler de gode erfaringer. Vi handler betyder, at vi tilstræber at vi gør en forskel. Viden skal bruges, Derfor bringer vi ny viden i spil med praksis. For således at skabe bedre kvalitet for borgerne og højere effektivitet i processerne.

26 Drivkraft Andre Vedvarende Energikilder Den politiske vision Energi2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Politiske målsætninger Strategiområde 4: Andre VE Vi vil anvende alle effektive teknologier til udnyttelse af forskelle som naturen giver os. Vi vil via Energiforsyningsstrukturplan skabe synergi og fremvise Grønt vækstlaboratorium Andre VE skal bidrage med 1,0-2,5PetaJoule for at bidrage 10-25% til det samlede mål i Energi2020 Solvarme og solceller Varmepumper Bølgekraft, vandkraft, geotermi, gravitationkraft, alger osv. Solvarme bidrager med 0,3PJ i 2014 og med 1PJ i 2020 Solceller bidrager med 0,2PJ i 2014 og 1PJ i Kampagner for solvarme og solceller. 2. Energisekretariatet, Kommunen og forsyningsvirksomhederne udarbejder fælles plan for Energiforsynings-struktur 3. Fjernvarmeværker, Kommunen og Energisekretariatet udarbejder fælles plan for hvordan fjernvarmeværkerne kan levere 100 % VE i Borgere og virksomheder etablerer varmepumper per år. 80% af alle varmepumper reguleres i synergi med intelligent elnet. Brug af varmepumper bidrager med 0,2PJ i 2014 og med 0,5PJ i Kampagner for varmepumper 2. God sagsbehandling ved ansøgning om brug af varmepumpe 3. Fjordvarme og anden teknologi undersøges af Fjernvarmeværker og Energisekretariat At undersøge og anvende områder og teknologier hvor naturen tilbyder os forskelle: Varme/kulde, højtryk/lavtryk, saltvand/ferskvand osv. 1. Vi søger information om gammel og ny teknologi og tager det i anvendelse når mulighed og behov byder sige. 2. Vi deltager i netværk. Dynamik Sammenhæng til relevante politikker Vi er ordentlige betyder, at vi på alle niveauer altid sørger for at være fagligt ajour og understøtter en positiv udvikling på et etisk grundlag. Dialog Vi er nysgerrige betyder at vi gør vores bedste for at involvere samarbejdspartnere og lytter til dem. Og således gennem fælles virke lærer af hinanden og videreudvikler de gode erfaringer. Vi handler betyder, at vi tilstræber at vi gør en forskel. Viden skal bruges, Derfor bringer vi ny viden i spil med praksis. For således at skabe bedre kvalitet for borgerne og højere effektivitet i processerne.

27 Drivkraft Transport Den politiske vision Energi2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Politiske målsætninger Strategiområde 5: Transport Vi vil omlægge til ren grøn transport og fortrænge fossilt brændstof. Vi vil fremme at kollektiv trafik, virksomheders og privates transport sker på lokalt produceret vedvarende energi, samt at forbrug og produktion sker i synergi. Transport skal bidrage med 0,5-1,5 PetaJoule for at bidrage 5-15% til det samlede mål i Energi2020 Kollektiv trafik Privat og virksomheds transport Transport i synergi med lokalt produceret vedvarende energi Slutmålet er at trafik som Kommunen udbyder er 100 % grøn i år 2025, om muligt i 2020 At offentlig og privat transport tilsammen bidrager med 0,1PJ i 2014 og 1,5PJ i I dialog med transportvirksomheder udarbejder Kommunen og Midttrafik plan for omlægning af den kollektiv trafik til 100% grøn, eksempelvis med el og biobrændsel. 2. Kommunen tilrettelægger og planlægger kollektiv trafik så den er effektiv og attraktiv. Togdrift skal også indtænkes. At borgere og virksomheder vælger transportmidler som kører langt på literen At borgere og virksomheder anvender lokalt produceret el, bioethanol, biodielsel og eventuelt brint. 1. Kommunen indkøber 5-20 elbiler og hybridbiler, idet elbiler kører langt på literen 2. Energisekretariatet informerer og inspirerer borgere og virksomheder At skabe interaktion mellem transport og lokalt produceret el og biobrændsel, så vi opnår synergi og høj effektivitet. At den flydende bioenergi i 2014 kan anvendes i landbrugs og transportsektoren og fortrænge fossilt brændsel. 1. Skabe sammenhæng mellem vindmøller og elbiler 2. Energiforsyningsstruktur 3. Undersøge brint som energibære til transport. Dynamik Sammenhæng til relevante politikker Vi er ordentlige betyder, at vi på alle niveauer altid sørger for at være fagligt ajour og understøtter en positiv udvikling på et etisk grundlag. Dialog Vi er nysgerrige betyder at vi gør vores bedste for at involvere samarbejdspartnere og lytter til dem. Og således gennem fælles virke lærer af hinanden og videreudvikler de gode erfaringer. Vi handler betyder, at vi tilstræber at vi gør en forskel. Viden skal bruges, Derfor bringer vi ny viden i spil med praksis. For således at skabe bedre kvalitet for borgerne og højere effektivitet i processerne.

28 Drivkraft Grønt vækstlaboratorium Den politiske vision Energi2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Politiske målsætninger Tværstrategi 1: Grønt vækstlaboratorium I samspil mellem lokale styrkepositioner og grønne teknologier vil vi skabe grøn vækst Vi vil give området et kompetenceløft på viden, teknologi og samarbejde Vi vil skabe bæredygtig erhvervsudvikling til gavn for borgere og virksomheder Grønne teknologier Lokale styrkepositioner Lokal omsætning af teknologi Skabe 2-4 samarbejdsprojekter mellem forskningsmiljøer og virksomheder Sikre at eksisterende og nye grønne teknologier afprøves og anvendes af lokale virksomheder 1. Energisekretariatet inspirerer og binder samarbejds-tråde mellem virksomheder og vidensinstitutioner Fremvise lokale styrkepositioner Synliggøre lokale kompetencer til fremme af tværfagligt samarbejde virksomheder i mellem 1. Energisekretariatet formidler lokale virksomheders grønne kompetencer på hjemmesiden hvorved det Grønne Vækstlaboratorium skabes. Sikre interaktion mellem lokale kunder og lokale producenter. Sikre et hjemmemarked der danner basis for virksomheders eksport 1. Skabe et lokalt hjemmemarked via kommunikation og netværk Dynamik Sammenhæng til relevante politikker Vi er ordentlige betyder, at vi på alle niveauer altid sørger for at være fagligt ajour og understøtter en positiv udvikling på et etisk grundlag. Dialog Vi er nysgerrige betyder at vi gør vores bedste for at involvere samarbejdspartnere og lytter til dem. Og således gennem fælles virke lærer af hinanden og videreudvikler de gode erfaringer. Vi handler betyder, at vi tilstræber at vi gør en forskel. Viden skal bruges, Derfor bringer vi ny viden i spil med praksis. For således at skabe bedre kvalitet for borgerne og højere effektivitet i processerne.

29 Drivkraft Planlægning og aktivt samarbejde Den politiske vision Energi2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Politiske målsætninger Tværstrategi 2: Planlægning og aktivt samarbejde Vi vil via dialog og aktivt samarbejde fremme målene i Energi2020 Vi vil se muligheder og via helhedstænkning fremme planlægning som er langsigtet Bløde og hårde værdier skal indgå i helhedstænkningen Økonomi og tilbagebetalingstid Netværk Organisering Synliggøre økonomi og tilbagebetalingstid på strategiområderne Vind, Bygninger, Bioenergi, Andre VE og Transport, så kortsigtede løsninger undgås. At synliggøre gode cases 1. Stille modeller og regneark til rådighed 2. Formidle gode cases Der skabes og vedligeholdes netværk som understøtter selvforsyning, vidensudvikling og erhvervsudvikling 1. Energisekretariatet inspirerer til at arbejde med energibesparelser og vedvarende energi, eksempelvis via Energidage 2. Energisekretariat formidler aktivt samarbejde mellem forsyningsvirksomheder, planlægningsmyndigheder og andre At Energi2020 koordineres, fremmes og formidles 1. Energirådet rådgiver økonomi- og Erhvervsudvalget, og bidrager med sine samlede kompetencer til at gennemføre Energi Energisekretariatet udarbejder og gennemfører strategien og handlingsplanerne for Energi Dynamik Sammenhæng til relevante politikker Vi er ordentlige betyder, at vi på alle niveauer altid sørger for at være fagligt ajour og understøtter en positiv udvikling på et etisk grundlag. Dialog Vi er nysgerrige betyder at vi gør vores bedste for at involvere samarbejdspartnere og lytter til dem. Og således gennem fælles virke lærer af hinanden og videreudvikler de gode erfaringer. Vi handler betyder, at vi tilstræber at vi gør en forskel. Viden skal bruges, Derfor bringer vi ny viden i spil med praksis. For således at skabe bedre kvalitet for borgerne og højere effektivitet i processerne.

30 Drivkraft Energiforsyningsstruktur Den politiske vision Energi2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Politiske målsætninger Tværstrategi 3: Energiforsyningsstruktur Vi vil sikre en effektiv energiforsyningsstruktur i hele kommunen i tæt samspil med omkringliggende kommuner og i forhold til national energiplanlægning. Vi vil sikre sammenhæng mellem energiproduktion og slutforbrug Varme El Energiforsyningsstruktur og Smart Grid Sikre hensigtsmæssig og balanceret udbygning med VE-baseret varme, både fjernvarme, blokvarme, landsbyvarme og individuel opvarmning under hensyntagen til stabil varmeforsyning og fornuftige varmeudgifter 1. Total varmeplanlægning igangsættes. Samlet Varmplanen skal sikre effektive og koordinerede handlinger Sikre størst muligt udbytte af lokal VEbaseret el-produktion under hensyntagen til stabil elforsyning og fornuftige elpriser 1. Planlægning af anlæg til elproduktion i tæt samarbejde med elforsyningsvirksomheder 2. Sikre effektiv udnyttelse af overløbsstrøm 3. Der oprettes en tænketank som skal arbejde med energilagre m.m. Sikre effektivt samspil mellem de forskellige energiproduktioner og i forhold til energiaftaget ved boliger, arbejdspladser og transport med mere. 1. Plan for samlet Energiforsyningsstruktur udarbejdes. 2. Ingeniør eller phdstuderende ansættes i Energisekretariatet til at udarbejde en samlet plan for Energiforsyningsstruktur. Det skal ske med hjælp fra universiteter og i dialog med interessenter. Dynamik Sammenhæng til relevante politikker Vi er ordentlige betyder, at vi på alle niveauer altid sørger for at være fagligt ajour og understøtter en positiv udvikling på et etisk grundlag. Dialog Vi er nysgerrige betyder at vi gør vores bedste for at involvere samarbejdspartnere og lytter til dem. Og således gennem fælles virke lærer af hinanden og videreudvikler de gode erfaringer. Vi handler betyder, at vi tilstræber at vi gør en forskel. Viden skal bruges, Derfor bringer vi ny viden i spil med praksis. For således at skabe bedre kvalitet for borgerne og højere effektivitet i processerne.

Energi2020-Strategi for Ringkøbing-Skjern Kommune (2011-2014)

Energi2020-Strategi for Ringkøbing-Skjern Kommune (2011-2014) Energi2020 Strategi og Handlingsplan samt ni del-strategier/politikker: Vedtaget af Byrådet 17. maj 2011 Energi2020-Strategi for Ringkøbing-Skjern Kommune (2011-2014) Borgmester Iver Enevoldsen Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

21. maj 2013. Henning Donslund, Leder af Energisekretariatet, Ekstern Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune

21. maj 2013. Henning Donslund, Leder af Energisekretariatet, Ekstern Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune 21. maj 2013 Henning Donslund, Leder af Energisekretariatet, Ekstern Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Energi2020,

Læs mere

Hos Dansk Fjernvarme, Temamøde om Landsbynærvarme, 25. marts 2014 Barrierer og hvordan kommer man i gang Henning Donslund, Leder af

Hos Dansk Fjernvarme, Temamøde om Landsbynærvarme, 25. marts 2014 Barrierer og hvordan kommer man i gang Henning Donslund, Leder af Hos Dansk Fjernvarme, Temamøde om Landsbynærvarme, 25. marts 2014 Barrierer og hvordan kommer man i gang Henning Donslund, Leder af Energisekretariatet, Ekstern Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune Barrierer

Læs mere

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune 25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune Henning Donslund, projekt- og sekretariatsleder, Energisekretariatet Strategisk Energiplanlægning

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Strategisk energiplanlægning på tværs hvilke særlige ledelsesudfordringer giver det? Henrik Kærgaard Udviklingschef På Tværs, civilingeniør NIRAS

Strategisk energiplanlægning på tværs hvilke særlige ledelsesudfordringer giver det? Henrik Kærgaard Udviklingschef På Tværs, civilingeniør NIRAS Strategisk energiplanlægning på tværs hvilke særlige ledelsesudfordringer giver det? Henrik Kærgaard Udviklingschef På Tværs, civilingeniør NIRAS Det samlede energisystem bliver mere og mere komplekst

Læs mere

Energiforsyning i landdistrikter

Energiforsyning i landdistrikter Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow

Læs mere

Ildsjæleuniversitetet - Landsbyenergi

Ildsjæleuniversitetet - Landsbyenergi Ildsjæleuniversitetet - Landsbyenergi 17.00 Velkommen til Ildsjæleuniversitetet, Per Gorm Nielsen, Landdistriktskonsulent 17.05 Energirådet, Knud Christensen, Formand for Energirådet Energi2020, Henning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen 1 Resultat: 1. Aktiv vindmølleplanlægning Vi når vores mål med 750 møller og tre gange så meget el vindkraft som i dag. Hvad gør vi: Kommuner angiver lokale

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017

VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017 VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017 17 STK. 4-UDVALG Byrådet besluttede ved årsskiftet 2013 at nedsætte et midlertidigt politisk udvalg til at varetage en særlig opgave omkring

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere