VISION MØDER VIRKELIGHED

Transkript

1 VISION MØDER VIRKELIGHED

2

3 VISION MØDER VIRKELIGHED ROSKILDE UNIVERSITET 2014 Plan, By og Proces Bachelormodul - 6. semester UDARBEJDET AF Amanda Uetea Hald Lin Klinke Wæver Sofie Feldthaus VEJLEDER Jesper Visti Hansen AFLEVERINGSDATO 19. maj 2014 Antal anslag (inklusive mellemrum) Antal normalsider 70,7 Antal sider i alt 115

4 FORORD Tak til Jesper Visti Hansen for vejledning gennem hele semesteret. Tak til Ole Bay-Schmidt for lån af lokale i ejendommen Gl. Ladegaard. Tak til Ellen Højgaard Jensen for at udvise interesse for vores projekt og endvidere at tage sig tid til at deltage i et interview. Tak til Hella og Per Feldthaus for lån af bil. Tak til Dorte Wæver og Troels Hansen for lån af bil og sommerhus hvor størstedelen af projektet er skrevet. Tak til Per Feldthaus for hjælp til at finde fokus når det til tider blev svært. Tak til Troels Hansen, Sara Wæver, Per Feldthaus og Sidsel Sakse for hjælp til gennemlæsning af projektet. Tak til Mette Prag fra Områdefornyelsen Indre Nørrebro for at udvise interesse for projektet. Sidst, men ikke mindst, takker vi beboerne på Herman Triers Plads, som har hjulpet os igennem projektet og i mange tilfælde også har åbnet deres hjem for et interview. 4

5 ABSTRACT This project is a study of what happens when a vision meets reality. Since the 1970s, public involvement has been a key issue in urban planning and it still is today. In this project we analyse and discuss how to interpret and concretise the vision, Byen, der skabes af borgerne (The City created by the citizens), formulated by the think tank Byen Using Herman Trier s square as a case study, we subsequently test this in practice. Applying the theory of Place and Placelessness by Edward Relph, we identify the residents perception of Herman Trier s Square. We include Karina Sehested s use of the concepts of new planning roles in the city s network management with the purpose to explore how planning roles affect the public involvement. Furthermore, in order to gain an understanding of how the community is present around the common Herman Trier s Square, we draw on Hermansen and Nørretranders notion of fælledsskab, which is a combination of the concepts of common and community. This is to examine whether a community can occur at the site. Through the analysis which is based on theory and empirical data we examine the outcome of vision meeting reality. Based on our analysis we conclude that the vision, Byen, der skabes af borgerne, is not fulfilled in the encounter with reality. One of the main reasons for this is that Herman Trier s Square is a so called non-place, and the residents around the square therefore lack a sense of belonging and ownership of the site, which is important for their commitment to developing it. RESUMÉ Dette projekt er en undersøgelse af, hvad der sker, når en vision møder virkeligheden. Siden 1970 erne har borgerinddragelse været et centralt emne i byplanlægningen og er det stadig i dag. Gennem projektet arbejdes der med hvordan det er muligt at fortolke og konkretisere visionen, Byen, der skabes af borgerne, formuleret af tænketanken Byen Efterfølgende afprøves denne i praksis, hvilket gøres med udgangspunkt i Herman Triers Plads som case. Gennem teorien om Place and Placelessness af Edward Relph afdækkes beboernes forhold til og syn på Herman Triers Plads. Vi inddrager Karina Sehested med Nye planlæggerroller i byens netværksstyring med det formål, at undersøge hvordan planlæggerrollerne forholder sig til borgerinddragelse. Endvidere inddrages Hermansen og Nørretranders med Fælledskab = fælles + fællesskab med henblik på at opnå en forståelse af, hvordan fællesskabet er til stede omkring fælleden Herman Triers Plads, for således at undersøge hvorvidt et fælledskab kan opstå på pladsen. Gennem projektets analyser, på baggrund af teori og empiri, undersøges således hvad der sker, når visionen møder virkeligheden. Ud fra analyserne konkluderer vi, at visionen, Byen, der skabes af borgerne, ikke indfries i mødet med virkeligheden. En af de væsentligste grunde til dette er, at Herman Triers Plads er et ikke-sted, og beboerne omkring pladsen derfor ikke føler et tilhørsforhold og ejerskab til pladsen, hvilket har betydning for deres engagement i udviklingen af denne. 5

6 FORKORTELSER OG HENVISNINGER Gennem projektet benyttes forkortelser: - Herman Triers Plads omtales som HTP. - Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter omtales som MBBL. - Områdefornyelsen Indre Nørrebro omtales som OIN. I projektet benyttes de gamle kommaregler. Første gang begreber introduceres bliver de sat i kursiv. Eksempelvis placelessness. Herefter normalt. Alle forkortelser bliver skrevet ud, med undtagelse af med mere, med videre og med flere, der skrives mm. mv. og m.fl. Citater bliver sat i kursiv med citationstegn omkring. Er citaterne kortere end tre linjer, layoutes de som en del af brødteksten. Er citaterne derimod længere end tre linjer, layoutes de selvstændigt med luft omkring. Litteraturhenvisninger i projektet er angelsaksiske. Eksempelvis: (Relph 1976:49). Henvisninger til aktører ser således ud: (Beboer 5, bilag 9) Henvisninger til bilag ser således ud: (Bilag 3). 6

7 BEGREBSDEFINITION I projektet inddrages begreber som her vil blive introduceret og kort redegjort for. Virkelighed I projektet bliver virkeligheden defineret som den kontekst, hvori projektet udspiller sig. Borgerinddragelse Den måde hvorpå borgere bliver inddraget i byplanlægning. Medskabelse Bliver defineret som folk der bidrager aktivt til skabelsen af noget. Ekspert En person med en dyb indsigt i et specielt område. Byplanlægning Den fysiske planlægning af byen. Ressourcestærk I projektet forstås ressourcestærk som folk der er i besiddelse af mange åndelige, fysiske eller økonomiske ressourcer, som således er i stand til at gøre sig gældende, tage ansvar mv. Planlæggerrolle Den rolle man kan påtage sig i planlægningen af byen. 7

8 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INTRODUKTION Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål HISTORISK KONTEKST Byplanlægningens udvikling gennem tiden Borgerinddragelse OMGIVELSER Tænketanken Byen Områdefornyelsen Indre Nørrebro METODE Abduktiv metode Casestudie Præsentation af Herman Triers Plads Målgruppe Udvælgelse af aktører Interview Aktionsforskning Fremtidsværksted Analysestrategi Teorivalg Delkonklusion EMPIRI Indledende kontakt Indledende individuelle interviews Efterfølgende kontakt Efterfølgende individuelle interviews Efterfølgende gruppeinterview Ekspertinterview med Ellen Højgaard Jensen Delkonklusion 60 8

9 6.0 TEORI Edward Relph Karina Sehested Søren Hermansen & Tor Nørretranders Delkonklusion ANALYSE Visionen Virkeligheden Vision møder Virkelighed Delkonklusion DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG 115 9

10

11 1.0 INTRODUKTION Dette kapitel er en introduktion til projektets fokus og omdrejningspunkt. Kapitlet indeholder en indledning efterfulgt af problemfelt, problemformulering og arbejdsspørgsmål. 1.1 INDLEDNING Dette projekt har til formål at undersøge, hvad der sker, når visionen, Byen, der skabes af borgerne, udformet af tænketanken Byen 2025, møder virkeligheden. Vi undersøger, hvordan denne vision kan fortolkes og konkretiseres, for efterfølgende at afprøve denne på Herman Triers Plads (herefter HTP) i København, der i dette projekt indgår som case. Gennem afprøvningen undersøges det, hvorledes beboerne på HTP kan være medskabende i udviklingen af deres lokalområde. Vi vil med projektet således have borgerinddragelse som et centralt omdrejningspunkt. 1.2 PROBLEMFELT Borgerinddragelse har siden 1970 erne været et centralt emne, og er stadig meget aktuel i dag. Borgerinddragelse har således i flere årtier været omdiskuteret, og kommer i 1997 endnu mere på den politiske dagsorden, da det bliver lovfæstet i den nye byfornyelseslovgivning (Sehested 2003:17 ). En undersøgelse 1, foretaget af Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum i 2013, viser, at fire ud af ti borgere gerne vil inddrages mere i beslutninger om deres lokalområde (Kommunernes Landsforening 2013). I undersøgelsen giver 42 procent af de adspurgte danskere udtryk for, at de ønsker mere direkte indflydelse i deres kommune, hvor kun tre procent ønsker at blive inddraget mindre (Ibid.). Undersøgelsen viser endvidere, at 35 procent af borgerne samtidig er villige til at investere kræfter på at blive inddraget (Ibid.). En lignende undersøgelse 2, foretaget af Nordea-fonden i 2013, viser, at kun 27 procent af de adspurgte danske borgere oplever, at de har tilstrækkelig med indflydelse på grønne rum i deres lokalområde (Nordea-fonden 2014:4). 32 procent svarer samtidig, at muligheden for selv at 1 YouGov har gennemført en internetbaseret undersøgelse om borgerinddragelse i samarbejde med Momentum borgere har besvaret undersøgelsen i perioden 29. november 2013 til 2. december De udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år i forhold til køn, alder og geografi. (Københavns Kommune 1) 2 Operate A/S har på vegne af Nordea-fonden gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med danskere. Undersøgelsen er gennemført via Userneeds Danmarkspanel, som er repræsentativt i forhold til køn, alder og geografi. Undersøgelsen er gennemført for Nordea-fonden i perioden 20. december 2013 til 13. januar (Nordea-fonden 2014) 11

12 kunne involvere sig i den konkrete udvikling af lokalområdet, vil få borgerne til at bruge de grønne områder oftere (Ibid.). De omtalte undersøgelser viser således, at de adspurgte borgere ønsker at blive spurgt mere til råds og engagere sig mere aktivt i lokale beslutninger (Kommunernes Landsforening 2013). Samtidig bliver der argumenteret for, hvordan borgerinddragelse kan være en medvirkende faktor til et øget tilhørsforhold og et ønske om at bruge deres lokalområde oftere. At borgerne gerne vil inddrages og have mere indflydelse på de beslutninger, der vedrører dem, er ikke alene et ønske, de har. Nogle af de aktører, som udformer og planlægger byerne, synes også at have et ønske om at inddrage borgerne i beslutningsprocesser omhandlende lokalområder og byens udvikling generelt. Et eksempel på en sådan aktør er Københavns Kommune. Senest har eksempelvis Områdefornyelsen Indre Nørrebro (herefter OIN) igangsat arbejdet med udviklingen af kvarterplanen, hvor de netop har fokus på at involvere de berørte borgere: Områdefornyelse Indre Nørrebro skal i samarbejde med lokale kræfter gøre det mere attraktivt at leve, arbejde og opholde sig i kvarteret. Vi ( ) arbejder på at skabe dialog med lokale borgere, foreninger og organisationer. På baggrund af opsøgende dialog, fokuseret dialog og et stormøde, vil kvarterplanen blive samlet (Københavns Kommune 1). Under arbejdet med kvarterplanen er der nedsat en styregruppe, som består af repræsentanter fra kvarteret (lokale kræfter) samt Københavns Kommune. Det er blandt andet styregruppens opgave at (...) sørge for en bred inddragelse af de lokale kræfter i kvarteret (Ibid.). Dette viser, hvordan Københavns Kommune ligeledes ønsker at inddrage borgerne i beslutninger vedrørende deres lokalområde. I debatten om fremtidens by har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (herefter MBBL) nedsat en bypolitisk tænketank under navnet Byen 2025, hvor 19 eksperter fra forskellige fagområder skal sætte fokus på at skabe debat om, hvordan fremtidens by skal udvikles, samt (...) hvordan man bibeholder, udvikler og styrker den danske tradition for fokus på fællesskab i udviklingen af byer (MBBL 1a 2014). 12

13 Tænketanken har opstillet fire visioner, som omhandler fokusområder for udviklingen af fremtidens by. En af visionerne, Byen, der skabes af borgerne, har det klare formål at have borgerne i centrum for byudviklingen - også her er borgerinddragelse altså et centralt element. Denne vision udspringer af, at eksperterne fra tænketanken ikke mener, at den nuværende borgerinddragelse er tilstrækkelig, da borgerne i flere tilfælde blot bliver inddraget i en høringsrunde, hvor de kan ytre deres mening om, hvorvidt et forslag skal vedtages eller ej (Ibid.). Eksperterne fra tænketanken udtaler, at (...) nutidens høringsform bør moderniseres, hvis vi ønsker, at flere borgere deltager aktivt i medskabelsen af byen (MBBL 2a 2013). De påpeger således et ønske om, at borgerne i højere grad skal inddrages aktivt i planlægningen af byen. Der er altså opstået en tendens til, at eksperterne ser borgerne som en aktiv del af byudviklingsprocessen. Borgerne siger, at de gerne vil inddrages mere i beslutninger omkring byudviklingen. Flere kommuner og planlæggere har også en ambition om at inddrage borgerne i beslutningsprocesser, der omhandler byens udvikling. Da begge parter har et ønske om øget borgerinddragelse, kan man undre sig over, hvorfor omtalte undersøgelser viser, at potentialet i borgerinddragelse ikke bliver udnyttet fuldt ud. Hvorfor bliver flere borgere ved med at føle, at de ikke har nok indflydelse og bliver inddraget nok i udviklingen af deres lokalområder og i byens udvikling generelt? Ifølge eksperterne fra tænketanken skyldes det, at inddragelsen i dag er utilstrækkelig. Borgerne skal inddrages tidligere i processen, være medskabende og på en mere kontinuerlig og løbende måde få mulighed for at sætte deres præg på deres kvarter, boligområder eller byrum. I dette projekt vil vi afprøve tænketankens vision, Byen, der skabes af borgerne, som handler om at gå fra utilstrækkelig borgerinddragelse til fællesskab om byens udvikling. Kan visionens hensigter indfries i praksis blandt almindelige borgere? I projektet benytter vi HTP på Vesterbro som metodisk casestudie, hvor vi afprøver visionen, Byen der skabes af borgerne, gennem et eksperiment med beboerne omkring pladsen. HTP er 13

14 netop blevet inddraget i udkastet til kvarterplanen for OIN som muligt indsatsområde (Se afsnit 3.2 Områdefornyelsen Indre Nørrebro). Dette gør pladsen relevant for vores undersøgelse, da tænketanken arbejder med byudviklingsprocesser, og man kan konkludere, at visionen blandt andet er tiltænkt områder som HTP. I projektet har vi således overordnet fokus på borgerinddragelse, og undersøger, hvordan visionen, Byen, der skabes af borgerne, kan konkretiseres og afprøves i praksis. Dette fokus fører os frem til vores problemformulering. 1.3 PROBLEMFORMULERING! Hvad sker der, når visionen, Byen, der skabes af borgerne, møder virkeligheden? ARBEJDSSPØRGSMÅL I projektet vil vi arbejde med følgende overordnede, rammesættende spørgsmål og temaer for at nå til en besvarelse af problemformuleringen: Hvordan tolker og forstår vi visionen, Byen, der skabes af borgerne? Hvordan kan vores forståelse af visionen, Byen, der skabes af borgerne, omsættes til noget konkret, som vi afprøver på HTP? Hvilken kontekst afprøves visionen i? Hvilke faktorer har betydning for udfaldet af afprøvningen? Hvordan stemmer beboerne på HTPs forståelse af borgerinddragelse overens med tænketankens? 14

15

16

17 2.0 HISTORISK KONTEKST I dette kapitel præsenteres først en kort gennemgang af byplanlægningens udvikling de seneste år i Danmark med det formål at indvie læseren i den historiske kontekst, som projektet udspiller sig i. Dernæst redegøres for den definition af begrebet borgerinddragelse, der benyttes i dette projekt. 2.1 BYPLANLÆGNINGENS UDVIKLING GENNEM TIDEN Globaliseringen, den økonomiske restrukturering og udbredelsen af informationsteknologi er alle nogle samfundsmæssige forandringsprocesser, der forbindes med det postmoderne samfund. Disse markante forandringer medfører en større kompleksitet i samfundet, i måden, hvorpå der tages beslutninger (Agger 2005:12), og har også en betydning for hele planlægningsfeltet, der de sidste år har gennemgået et markant skifte i måden at anskue byplanlægning på (Sehested 2003:9+10). Dette skifte belyses yderligere i Danmark i 1990 erne, hvor den danske regering begynder at opprioritere bypolitikken. Dette betyder, at styreformen går fra at være hierarkisk og bureaukratisk til at være mere netværksorienteret (Ibid.). De nye former for planlægning foregår i mange forskellige typer af netværksdannelser, hvor offentlige og private aktører samarbejder om byens udviklingspotentialer og problemstillinger (Ibid.:10). I 1998 kommer et øget fokus på bypolitikken, da den danske regering opretter et By- og Boligministerium. Ministeriet udgiver en bypolitisk perspektiv- og handlingsplan for fremtidens by, hvor ønsket er at kombinere erhvervs- og bypolitikken. Ifølge Karina Sehested, forsker med særligt fokus på bypolitik og planlægning, forholder det sig dog anderledes i praksis, hvor erhvervspolitikken forbliver adskilt fra bypolitikken, og ses som to forskellige strategier for udviklingen af byerne. Sehested udtaler, at erhvervspolitikken (...) typisk [er] (...) meget topstyret, lukket og elitær og med deltagelse af byernes politiske, administrative og erhvervsmæssige elite (Ibid.:18). Bypolitikken er derimod mere demokratisk og med relativt åbne processer, hvor mange aktører er involveret (Ibid.:19). Ovenstående perspektiver sætter den bypolitiske scene, som har gennemgået en stor udvikling inden for en relativ kort periode. Planlægningens indhold, og måden den er organiseret på, bliver i kraft af et øget fokus på bypolitikken mere kompleks, og planlægningen handler således ikke længere om (...) at lave store planer og reformer for byen og samfundet og regulere og styre ud fra disse planer (Ibid.:169), som det tidligere er tilfældet. Her er det kommunen, som sætter rammerne og udformer regler for udviklingen. I dag er planlægningen skiftet til netværksstyring, og handler mere om at realisere projekter i byen, hvor de nye aktører og netværk indgår som en del af udviklingen: 17

18 Byens udvikling skabes og styres således ikke fra det offentlige hierarki, men gror op nedefra og uden for det offentlige, fra fx borgere, interesseorganisationer og privatøkonomiske interesser i byen, og man finder i fællesskab de bedste løsninger (Ibid.:173). Planlægningen har altså fokus på at udvikle projekter ud fra, hvad der kan lade sig gøre i praksis, og udviklingen i byen er således blevet mere projektorienteret (Ibid.:169). 2.2 BORGERINDDRAGELSE Som det fremgår af ovenstående afsnit, kommer der mere fokus på borgeren i byudviklingsprocesser, og begreber vedrørende borgerorienterede tilgange bliver således centrale i arbejdet med byplanlægning. Følgende afsnit er en afklaring af, hvordan vi i dette projekt definerer, forstår og benytter borgerinddragelse som begreb. Der er i planlægningsfeltet ikke skabt en klar konsensus om borgerinddragelse, og det er derfor vigtigt at gøre betydningen af begrebet klart i den sammenhæng, det anvendes i. Ligeledes findes mange betegnelser for begrebet, herunder borgerinvolvering, brugerdreven intervention, borgerdeltagelse og borgerorientering. Begreberne anvendes ofte mere eller mindre synonymt og dækker alle over en generel brugerorienteret tilgang. I projektet benytter vi os konsekvent af begrebet borgerinddragelse. Definition af borgerinddragelse Borgerinddragelse som begreb har mange forskellige forståelser, alt efter i hvilken grad, i hvilken sammenhæng og på hvilken måde det anvendes. Der eksisterer ikke én ideel form for borgerinddragelse. Måden, hvorpå borgerinddragelse forstås og inddrages i dette projekt, tager afsæt i både Annika Aggers, forsker indenfor fysisk planlægning med særligt fokus på borgerdeltagelse, og MBBLs definition af begrebet. Ifølge Agger handler borgerinddragelse om, (...) at et større eller mindre antal aktører får mere eller mindre indflydelse på planlægningen (Agger 2005:26). 18

19 Agger mener, at borgerinddragelse kan fungere som et fællesbegreb for forskellige måder at gøre offentlige beslutninger mere demokratiske (Agger et al. 2000:5). Borgerinddragelse er altså når borgerne medvirker til at planlægge byen sammen med forvaltninger og politikere, således at styringen af byudviklingen bliver mere demokratisk (Ibid.:15). Ifølge MBBL er borgerinddragelse: (...) det samarbejde, der foregår mellem kommuner og private borgere og virksomheder. Borgerinddragelse bringer et demokratisk element ind i styringen af byudviklingen ved, at borgerne, sammen med forvaltninger og politikere, medvirker til at planlægge og beslutte, hvilke projekter der skal prioriteres. Et godt samarbejdsforløb kan i sig selv få stor betydning for nærområdets udvikling (MBBL 2012). Både Agger og MBBL forstår borgerinddragelse som en demokratisk proces, hvori borgerne får mulighed for at medvirke i byens udvikling. Vi vælger i projektet at tage udgangspunkt i begge definitioner af borgerinddragelse for at få en mere nuanceret forståelse af begrebet. Formålet med borgerinddragelse Hvorfor inddrage borgerne i byudviklingen? Der kan være forskellige formål med at bruge borgerinddragelse. Formålet kan afhænge af, hvilke aspekter byudviklingsindsatsen har og hvilken del af byen, den berører. Før en kommune således igangsætter en indsats med inddragelse af private borgere, virksomheder mv. er det vigtigt at gøre sig klart, hvad det er, man vil opnå hermed (Agger et al. 2000:14). Ifølge Agger kan de potentielle formål med borgerinddragelse betegnes som: Demokratisere beslutninger/planer om byudvikling - give de berørte borgere mere indflydelse. Forene/afveje interessemodsætninger og forebygge konflikter og modstand mod beslutninger/planer. Forbedre kvaliteten af beslutninger/planer. Generere og inddrage private ressourcer i byudviklingen aktivere lokale processer. Skabe netværk, identitet, tilhørsforhold og ansvarlighed hos borgere/aktører i de berørte byområder. Modernisere forvaltningen. (Ibid.). 19

20 Ifølge MBBL er det netop vigtigt at inddrage borgerne, da: (...) den lokale involvering i processen omkring udviklingen af et lokalområde kan skabe den nødvendige forankring af projektet. Kommunerne kan ved at inddrage en bred vifte af aktører bl.a. udnytte den viden og de ønsker, de har for deres lokalområde (MBBL 2012). Borgerinddragelse medfører endvidere, ifølge MBBL, en mulighed for at give de berørte beboere indflydelse, hvilket kan medføre, at området får en stærkere identitet, og at borgerne får et større tilhørsforhold og ansvarsfølelse for området. Dertil kan borgerinddragelse forebygge mulige konflikter, da det kan bruges til at afdække interessemodsætninger undervejs i processen, og derudover skabe bedre kommunikation mellem kommune og borgerne (Ibid.). Borgerinddragelse ses desuden som en mulighed for at styrke det politiske niveau i kommunerne. Ifølge Kommunernes Landsforening giver en dialog mellem borgere og politikere bedre beslutninger. Samtidig får borgere, der bliver lyttet til, større tillid til de lokale politikere. Dette bidrager, alt i alt, til et styrket lokaldemokrati (Kommunernes Landsforening 2009). 20

21

22

23 3.0 OMGIVELSER I følgende kapitel præsenteres de omgivelser, som berøres i dette projekt. Først redegøres for tænketanken Byen 2025, som spiller en central rolle i projektet, da der tages udgangspunkt i deres vision, Byen, der skabes af borgerne. Dernæst introduceres OIN, der netop har formuleret et udkast til kvarterplanen, hvori HTP indgår. Begge omgivelser har betydning for udfaldet og forståelsen af projektet, da det er i denne kontekst projektet udspiller sig. 3.1 TÆNKETANKEN BYEN 2025 Byen 2025 er en bypolitisk tænketank nedsat af minister Carsten Hansen under MBBL (MBBL 1a 2014). Tænketanken består af 19 eksperter, som deltager med forskellige baggrunde og vidensfelter. Eksperterne mødes første gang i marts 2013 og afleverer den 19. marts 2014 deres rapport til ministeren med deres visioner og anbefalinger til, hvordan byerne kan bibeholde, udvikle og styrke fællesskabet (Ibid.). Eksperterne skal således give (...) et udfordrende, men realistisk bud på, hvordan byerne i fremtiden kan være både sociale og bæredygtige (MBBL 2b 2013). Formål og sigte Det er tænketankens mål at: (...) sætte fokus på og skabe debat om, hvordan man bibeholder, udvikler og styrker den danske tradition for fokus på fællesskabet i udviklingen af byer. Det skal de for at sikre en udvikling, der understøtter fremtidens bypolitiske udfordringer og løsninger - og som sætter byens borgere og fællesskabet i centrum (Ibid.). Tænketanken beskæftiger sig således med fremtidens by med fællesskabet i centrum: Fremtidens byer skal være rammen om fællesskab, nærhed og mangfoldighed. De skal sikre borgerne et godt liv og give plads til forskellighed, tryghed og kreativ udvikling af mennesker og ideer (Ibid.). Endvidere er tænketankens primære opgave (...) at give et visionært bud på, hvordan vi sikrer, at byen fortsat er et åbent og levende sted at være. Og det er netop tænketankens opgave at kaste nyt lys på den udfordring (Ibid.). Med tænketankens identificering og beskrivelse af de største fremtidige bypolitiske udfordringer og muligheder er det således hensigten, at tænketanken skal give nytænkende indspark, som kan give politikerne et endnu bedre grundlag for at træffe beslutninger og påtage sig de politiske valg og prioriteringer (Ibid.). Byernes fysiske rammer og omgivelser har betydning for, hvordan byernes brugere mødes, og 23

24 hvordan de udfolder deres hverdagsliv. Tænketanken belyser, hvordan (...) byudviklingen har enorm betydning for fællesskabet både det store samfundsmæssige fællesskab og det enkelte menneskes mulighed for at få dækket et basalt behov for at indgå i sociale fællesskaber (Ibid.). Ydermere bliver det beskrevet, hvordan tænketanken ser de demokratiske processer omkring byudviklingen som (...) en vigtig vej til at skabe en fælles opfattelse af byen og en fælles forståelse af dens identitet (Ibid.). Fællesskaber i forandring Tænketankens afrapportering har navnet Fællesskaber i forandring og består hovedsageligt af tre elementer. Det første og mest bærende er fire overordnede visioner for byens udvikling. Dernæst påpeges fem fællesskaber i forandring og sidst gives 13 forslag til tiltag, der vil styrke fællesskabet i byen (MBBL 1b 2014). De fire visioner: Byen, der giver plads til alle: Tænketankens vision er den inkluderende, åbne og tilgængelige by, hvor der er plads til alle på tværs af boligkvarterer og bydele. Byen, hvor modsætninger mødes: Tænketanken ønsker byer, der giver rum til det særegne, og hvor der er plads til friktion, når modsætninger mødes i gensidig respekt. Byen, der skabes af borgerne: Tænketanken ønsker byer, der mobiliserer borgernes aktive deltagelse i byens udvikling, og hvor udviklingen foregår i øjenhøjde med alle. Byer, der bygger på byregionale fællesskaber: Tænketanken ønsker byer, der indgår i fællesskaber og sikrer forbindelser på tværs af bygrænser og på tværs af regioner. (Ibid.:16-23). De fem fællesskaber i forandring: 24 Fra lukkede boligområder - til åbne fællesskaber omkring boligen Det er en udfordring, når for mange borgere lever i isolerede og ensartede boligområder og ikke indgår i naturlige hverdagsfællesskaber med borgere med anden økonomisk, social og kulturel baggrund end dem selv.

25 Fra byrum for de få - til fællesskab i byens rum Det er en udfordring, når offentlige byrum bliver designet for ensartet og kun for udvalgte målgrupper, fx kun til de velstillede. Fra utilstrækkelig borgerinddragelse - til fællesskab om byens udvikling Det er en udfordring, når mange borgere oplever inddragelse i byens udvikling som abstrakt, bureaukratisk og ekskluderende, og når de derfor finder det svært for alvor at være med til at udvikle og skabe deres by. Fra den opdelte by - til fællesskab på tværs af byen Det er en udfordring for byens sammenhængskraft, når byen splittes op, og centrale bydele eksempelvis bliver for velhavende og dagsordensættende borgere, mens andre grupper presses ud i periferien. Fra afgrænsede byer - til fællesskab på tværs af byer i byregioner Det er en udfordring, når der mangler byregionale fortællinger, samarbejde og arbejdsdeling på tværs af kommuner, der kan binde byer og deres borgere sammen i byregionale fællesskaber. (Ibid.:27). 13 tiltag, der vil styrkes byens fællesskab: Skabe nye boligejerformer Tiden er moden til nye typer fællesskabsboliger Dansk model for radikal forandring i udsatte bykvarterer Mulighed for erstatningsboliger Skab mere liv på tværs af boligområder Udnyt potentialerne i byens rum Mere interaktion på tværs Dyrk det midlertidige eksperiment Fra høring til tidlig dialog Smart city-guide til inddragelse af borgere 25

26 Skab billige boliger i alle kommuner Stil krav til variation og skala Dyrk alliancerne i byregionerne (Ibid.:49). Vi tager i dette projekt, jævnfør problemfeltet afsnit 1.2, afsæt i visionen, Byen, der skabes af borgerne. Vi har valgt denne vision, da projektets centrale omdrejningspunkt er borgerinddragelse, hvilket denne vision netop omhandler. Udover visionen inddrages ét af de fem fællesskaber i forandring, Fra utilstrækkelig borgerinddragelse - til fællesskab om byens udvikling, samt ét af de 13 tiltag, Fra høring til tidlig dialog, der ifølge tænketanken vil styrke byens fællesskab. Dette bliver yderligere behandlet i projektets analyseafsnit 7.1 gennem en fortolkning af visionen og en analyse af, hvad der sker, når visionen møder virkeligheden. Dette behandles for at kunne besvare projektets problemformulering. 3.2 OMRÅDEFORNYELSEN INDRE NØRREBRO I København findes syv igangværende områdefornyelser. Hensigten og formålet med områdefornyelserne er at sætte en positiv udvikling i gang gennem støtte til fornyelse af nedslidte byområder med sociale problemer (Københavns Kommune 2): Områdefornyelse er en lokal indsats i et udsat byområde. København skal være en mangfoldig by med plads til og lige muligheder for alle (Ibid.). Indsatsen skal altså i samarbejde med lokale kræfter (borgere og aktører) skubbe udviklingen i en positiv retning i kvarteret og gøre det til (...) et attraktivt sted at leve, arbejde og opholde sig i (Ibid.). I områdefornyelserne bliver der arbejdet hen imod synlige fysiske forbedringer, som skal understøtte det sociale og kulturelle liv i kvarteret. Der bliver arbejdet mod et stærkere fælles bånd, satset på nye samarbejder samt tiltrækning af nye investorer til området (Ibid.). 26

27 Områdefornyelsen Indre Nørrebro En af de eksisterende områdefornyelser i København er OIN, som (...) er en helhedsorienteret indsats, hvis mål er at forbedre både det fysiske, kulturelle og sociale miljø i området (Københavns Kommune 1). OIN er en nystartet områdefornyelse, som med støtte fra MBBL løber fra år 2014 og frem til år 2019 (Ibid.). Københavns Kommune og MBBL har afsat 45 millioner kroner til at styrke kvarteret, hvilket blandt andet skal ske gennem en både fysisk og social forbedring af byens rum og sammenhængende kvarterer (Ibid.): Den indledende fase i en områdefornyelse handler om at lokalisere kvarterets behov. Afgørende i denne fase er research og involvering af lokale borgere. Borgernes viden og engagement er centralt i Områdefornyelsens arbejde (Ibid.). På dette grundlag inviterer OIN den 11. marts 2014 til et stormøde, hvor 500 interesserede borgere møder op. Cirka 200 af disse fordeler sig i fem forskellige workshops, der afspejler de fem indsatsområder, som Områdefornyelsen i fremtiden kommer til at arbejde med. De fem indsatsområder består af: Handels- og Byliv, Skolen som Dynamo, Grøn Bynatur, Rum til Alle samt Byens Rum (Ibid.). Arbejdsgrupper og styregruppe For hvert af ovenstående indsatsområder er det muligt for borgerne at tilmelde sig en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppernes formål er at tage ansvar for håndteringen af konkrete projekter samt at sikre den lokale forankring fremover. Ud fra arbejdsgrupperne nedsættes en lokal styregruppe, hvis formål er at træffe de overordnede beslutninger på tværs af alle indsatsområderne. Det vil derudover være styregruppens ansvar at sikre, at fornyelsen af Indre Nørrebro afspejler kvarterets interesser og ønsker. Styregruppen bliver nedsat under udviklingen af kvarterplanen, og bliver sammensat af borgere fra kvarteret, foreningslivet, lokale samarbejdspartnere, Lokaludvalget og Områdefornyelsens sekretariat (Ibid.). Styregruppens opgaver vil inkludere: 27

28 At sørge for en bred inddragelse af de lokale kræfter i kvarteret. At bidrage med viden og engagement, der sikrer en helhedsorienteret løsning. At udvikle projekter og bidrage til, at de forankres efter Områdefornyelsen afslutning. At der sker fremdrift i Områdefornyelsens projekter. At udbrede kendskabet til Områdefornyelsens lokalt. (Ibid.) Kvarterplanen Kvarterplanen er en strategi- og handlingsplan for OIN, hvor der arbejdes med at skabe dialog mellem lokale borgere, foreninger og organisationer. På nuværende tidspunkt eksisterer en foreløbig udgave af kvarterplanen, som fungerer som 1. udkast, udgivet den 28. marts 2014 (Se bilag 1): På baggrund af opsøgende dialog, fokuseret dialog og et stormøde, vil kvarterplanen blive samlet, og således fungere som et katalog over de projekter som Områdefornyelsens sekretariat vil igangsætte i perioden frem mod 2019 (Københavns Kommune 1). Under indsatsområdet byens rum er visionen: (...) at skabe sammenhæng i kvarteret og et kvarter der hænger sammen (...) i sin bystruktur og i form af samlende og identitetsskabende forløb og byrum i kvarteret. Visionen er at omforme nogle af kvarterets ikke-steder til attraktive, velfungerende og samlende byrum der skaber øget byliv og identitet. Kvarterets mangfoldige grupper skal kunne sameksistere og drage nytte af hinanden (Bilag 1). I denne vision er HTP, som i dette projekt fungerer som case (Se afsnit Præsentation af Herman Triers Plads), nævnt som muligt projekt under kvarterplanens indsatsområder. Visionen for HTP er at forandre pladsen (...) fra hundetoilet til grøn perle. HTP skal omformes til et grønt byrum, hvor nærkvarterets beboere kan møde hinanden på tværs med den fælles gårdhave som forbillede (Bilag 1). I udkastet bliver det endvidere nævnt, at ønsket for HTP er, at den omformes til et af hverdagens 28

29 nære mødesteder og rekreative områder for beboerne i området. Det er målet, at den bakkede struktur på området skal være udgangspunkt for det fremtidige anlæg, hvor der skal skabes et rum for ophold, leg og møde (Bilag 1). OIN har altså det klare projektmål for HTP, at pladsen omlægges og gøres mere attraktiv, samt at den i højere grad anvendes af beboerne. Kvarterplanen skal sendes til endelig godkendelse i MBBL i maj 2014 og vil være i behandling indtil november 2014, hvorefter den vil blive offentliggjort. 29

30

31 4.0 METODE I dette kapitel præsenteres de metodiske tilgange, der skaber grundlag for dette projekt. Der vil løbende i kapitlet blive argumenteret for, samt reflekteret over, valg af metode og endvidere, hvordan metoden kommer til udtryk gennem projektet. 4.1 ABDUKTIV METODE Gennem projektet benyttes den abduktive metodetilgang overordnet til at undersøge genstandsfeltet, hvori projektet udspiller sig. Metoden tager udgangspunkt i elementer fra både den deduktive og den induktive metode, og ligger dermed i spændingsfeltet mellem disse to tilgange. Den abduktive tilgang gør op med den klassiske årsag og virknings- argumentation, hvor a bruges til at undersøge b, der fører til konklusionen c. Går man abduktivt til værks, ønsker man at gå bag om selve fænomenet, for at undersøge de underliggende mekanismer, for derved at nå til en konklusion (Olsen et al. 2009:152). Når den abduktive metode benyttes, bliver feltet undersøgt ud fra en hypotese, men uden på forhånd at vide, hvad der helt specifikt ledes efter. Gennem de empiriske og teoretiske erfaringer kan man således i processen erhverve sig et dybere kendskab til genstandsfeltet, hvorved en ny forståelsesramme af det undersøgte kan opstå. Dette giver dermed en fornyet indsigt. Den abduktive metode er en fortolkningspraksis, der altid udføres i et miljø, og er afhængig af miljøets påvirkninger. Et projekt kan således tage flere uventede drejninger, hvor den reelle problemstilling eksempelvis kan opstå undervejs i processen. Dette betyder således også, at forskeren bør være mere åben overfor ny viden og nye ideer (Samson 2010:31). I dette projekt undersøges, hvad der sker, når visionen møder virkeligheden. Undervejs i processen tydeliggøres kompleksiteten i det felt, projektet udspilles i, og det er først i løbet af arbejdet, den endelige problemstilling udvikles. Helt konkret er det gennem vores eksperiment på HTP, at vi bliver opmærksomme på nogle perspektiver, der kan være interessante at undersøge i forhold til borgerinddragelse. Den abduktive metodetilgang kommer yderligere til udtryk i projektets analyser, hvor der vil forekomme en vekselvirkning mellem teori og empiri som to ligestillede begreber og tilgange. Vi er bevidste om, at vores overordnede metodiske tilgang, den abduktive metode, har betydning for måden vi anskuer genstandsfeltet på, og derfor også udfaldet af projektet. Vi er således klar over, at en anden metodisk tilgang måske ville resultere i et andet udfald af 31

32 projektet. Den abduktive metodetilgang er valgt, da vi ønsker at undersøge de bagvedliggende årsager, ikke blot ved at undersøge hvad der sker, når visionen møder virkeligheden, men i en vekselvirkning mellem teori og empiri også at undersøge, hvorfor det sker. 4.2 CASESTUDIE I dette projekt arbejdes der som nævnt med, hvad der sker, når visionen, Byen, der skabes af borgerne, møder virkeligheden. I første instans er det således nødvendigt at klarlægge, hvad der her menes med virkeligheden. Til dette er det nødvendigt at udvælge ét eksempel som den kontekst, visionen afprøves i. Dette gøres ved hjælp af casestudiemetoden. Vi vil således først kort definere casestudie som metode, for derefter at præsentere HTP som den valgte case. I følgende afsnit tages der udgangspunkt i samfundsforsker Bent Flyvbjergs definition af casestudiet. Han betegner casestudiet som det konkretes videnskab (Flyvbjerg 1991). Det vil sige, at der foretages videnskabelige undersøgelser af konkrete fænomener med det formål at opnå detaljeret viden om disse. Et af casestudiets styrker er, at det giver mulighed for at gennemføre grundige analyser af, hvad der sker i specifikke tilfælde (Ibid.). Flyvbjerg skelner i værket Rationalitet og Magt (2006) imidlertid mellem fire forskellige former for cases, der alle har deres bestemte formål. Flyvbjerg påpeger, at en enkelt case kan indeholde elementer fra flere forskellige casetyper på en gang (Flyvbjerg 2006:151). I projektet tager vi udgangspunkt i det casesudie, som af Flyvbjerg kaldes paradigmatiske cases. Paradigmatiske cases har til formål at (...) fungere som en metafor for eller danne skole for det område casen vedrører (Ibid.:150). Derudover har de til hensigt at fremhæve almene karakteristiska ved de studerede samfunds praksisser (Ibid.). Vi vælger denne form for casestudie, da vi med HTP arbejder med et område, som en metafor for, hvordan visionen kan afprøves i praksis. I projektet vil HTP, som nævnt, indgå som casestudie, hvilket vil blive præsenteret i følgende afsnit. 32

33 4.2.1 PRÆSENTATION AF HERMAN TRIERS PLADS Eftersom HTP netop er indskrevet i udkastet til kvarterplanen for OIN, finder vi pladsen relevant at inddrage som casestudie for at undersøge, hvad der sker, når visionen, Byen, der skabes af borgerne, møder virkeligheden på HTP. HTP er en offentlig plads i København, opkaldt efter politikeren Herman Martin Trier ( ). Pladsen har postnummer København V ( ), men omkredses af Frederiksberg Kommune samt København N. På pladsen ligger ejendommene Gl. Ladegaard, Hermanhus og Trekanten, der har facader mod Julius Thomsens Gade, Kleinsgade, Åboulevard samt Rosenørns Allé. Pladsen er beliggende nær Forum og Radiohuset. Der er gode transportmuligheder i området, ligesom pladsen også ligger tæt på indkøbsmuligheder, cafeer og butikker (Findbolig 1). Kilde: egen konstruktion Gl. Ladegaard har navn efter den ladegård, som Christian IV fik opført på stedet i år 1623 (Gl. Ladegaard 2004) og består af 96 ejerlejligheder. Hermanhus er en funktionalistisk ejendom fra år 1930, tegnet af Kay Fisker og C.F. Møller, og tilhører Arkitekternes Pensionskasse. Ejendommen består ligeledes af 96 lejligheder, som hovedsageligt udlejes som lejelejligheder, hvoraf 82 af disse er etværelses (Findbolig 1). 33

34 Trekanten er tegnet af Kay Fisker i år Ejendommen har erhvervslejemål i stueplan og beboelse på de øvrige etager. I alt er der 132 boliger i bygningen, som varierer i størrelsen fra etværelses til seksværelses lejligheder (Findbolig 2). Til både Gl. Ladegaard og Hermanhus hører private gårdarealer. GL. LADEGAARD TREKANTEN HERMANHUS Kilde: egen konstruktion I ejendommene bor både ældre, børnefamilier og studerende, og består både af ejere, andelshavere og lejere. Det betyder, at der er en stor diversitet i beboersammensætningen omkring HTP. Selve HTP består af et grønt areal med græs, buske, træer, bakker og underjordiske beskyttelsesbunkere fra 2. Verdenskrig. For enden af pladsen, ud mod Julius Thomsens Gade, er placeret en statue af Herman Trier, og ud mod både Julius Thomsens Gade og Kleinsgade 34

35 er placeret to bænke. Det grønne areal på HTP er omgivet af 73 parkeringspladser, hvoraf fire af disse er til elbiler (Parkeringsinfo 2012). Ydermere er der parkeringsmuligheder til cykler i den ene ende af pladsen mod Kleinsgade. På trods af postnummer København V, hører HTP under OIN. 35

36 En af grundende til, at vi vælger HTP som case, er, at pladsen af OIN er udpeget som muligt indsatsområde. Det er altså ikke os som studerende, der har identificeret, at der er et potentiale i, og behov for, at pladsen forandres, men OIN. Visionen, Byen, der skabes af borgerne, tager udgangspunkt i en overordnet udvikling af byerne, hvori både store som små byrum indgår. HTP er er et byrum i København og er derfor omfattet af visionen, hvilket må betyde, at visionen omfatter lignende områder og ligeledes mange forskellige borgere. Det må derfor antages, at visionen også er tiltænkt en plads som HTP, som i henhold til ovenstående repræsenterer et mangfoldigt udsnit af borgere i København. 4.3 MÅLGRUPPE I forlængelse af valget af HTP som case har vi udvalgt målgruppen på baggrund af casens beliggenhed. Beboerne omkring pladsen betragtes således som bærende målgruppe i projektet og inddrages i et eksempel på en borgerinddragelsesproces. HTP er en offentlig plads i København, og der kan således argumenteres for, at pladsens reelle målgruppe er alle borgere i København, da alle er potentielle brugere af pladsen. Dog er målgruppen blevet afgrænset til værende beboerne omkring pladsen, da der blandt andet arbejdes med, hvordan borgere kan være medskabende i udviklingen af deres lokalområde. Derudover kender beboerne til pladsen og må betragtes som interessenter i den forstand, at de konfronteres med pladsen dagligt. Der arbejdes derfor ud fra den formodning, at borgere i deres lokale område har en større indsigt og engagement end udefrakommende borgere. Det kan diskuteres, om det ville have givet et andet resultat, hvis der var arbejdet med en anden målgruppe. Dog mener vi, at valget af målgruppen viser et bredt udsnit af Københavns borgere UDVÆLGELSE AF AKTØRER I dette projekt inddrages en række aktører, som i det følgende vil blive præsenteret. 36 Beboere på og omkring Herman Triers Plads Beboerne er den bærende målgruppe i projektet, hvilket gør det væsentligt at indsamle empiri omkring deres forhold til og brug af HTP. Beboerne omkring HTP bliver i første omgang inviteret til at deltage i et indledende interview. Dette vil blive uddybet i afsnit 5.1.

37 Beboerne i de indledende interviews består af følgende: Beboer 1, kvinde, 31 år. Arbejder som advokat, har boet ved HTP i fire år. Beboer 2, kvinde, 32 år. Uddannet arkitekt og arbejder som konsulent og projektleder, har boet ved HTP i lidt over et år. Beboer 3, kvinde, 41 år. Arbejder som redaktør på et børneblad, har boet ved HTP i otte år. Beboer 4, kvinde, 70 år. Pensioneret arkitekt, har boet ved HTP i 36 år. Beboer 5, kvinde, 87 år. Pensioneret, har boet ved HTP i 50 år. Beboer 6, kvinde, 36 år. Arbejder som gymnasielærer, har boet ved HTP i ti år. Beboer 7, mand, 74 år. Pensioneret fra reklamebranchen, har boet ved HTP i 21 år. Beboer 8, mand, 43 år. Uddannet jurist, har boet ved HTP i ti år. Beboer 9, mand, 30 år. Uddannet pædagog, har boet ved HTP i et år. Efterfølgende bliver samtlige beboere inviteret til at deltage i et fremtidsværksted omhandlende udviklingen af HTP. Her deltager fire beboere fra de indledende interviews og to nye kommer til. Dette vil blive uddybet i afsnit 5.2. Beboerne i efterfølgende individuelle interviews og gruppeinterview består af følgende: Beboer 2, kvinde, 32 år. Uddannet arkitekt og arbejder som konsulent og projektleder, har boet ved HTP i lidt over et år. Beboer 3, kvinde, 41 år. Arbejder som redaktør på et børneblad, har boet ved HTP i otte år. Beboer 6, kvinde, 36 år. Arbejder som gymnasielærer, har boet ved HTP i ti år. Beboer 9, mand, 30 år. Uddannet pædagog, har boet ved HTP i et år. Beboer 10, mand, 37 år. Arbejder som IT-konsulent, har boet ved HTP i tre år. Beboer 11, kvinde, 78 år. Pensionist, har boet ved HTP i 54 år. Det kan diskuteres, om de beboere, som vi har kontakt med, repræsenterer den brede skare af beboere omkring HTP. Det er muligvis de mere ressourcestærke, pensionister med meget fritid mv., der vælger at melde tilbage, da de enten er meget engageret anlagt eller har meget fritid, som de gerne vil bruge på et projekt. Dette kan resultere i, at det er de mere ressourcestærke beboere, der får mulighed for at influere, hvordan HTP skal udvikles, hvormed der kan opstå et skel mellem de såkaldte ressourcestærke og de beboere, som ikke vælger at møde op eller 37

38 melde sig til et interview. De beboere, der vælger ikke at møde op, er således ikke med til at påvirke pladsens udvikling. Vi har dog af gode grunde ikke mulighed for at spørge de beboere, der ikke vælger at melde tilbage, hvad deres grund til dette er, selvom det ville have været en spændende vinkel og diskussion at inddrage. Imidlertid betragter vi konstellationen af de, som melder tilbage, som en del af den abduktive undersøgelse og et markant bidrag til projekts samlede analyse af, hvad der sker, når visionen møder virkeligheden. Ekspert fra tænketanken Byen 2025 Gennem et interview, i dette projekt, inddrages Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium, som ekspert, da hun som medlem repræsenterer tænketanken Byen Højgaard Jensen har, igennem sin stilling som direktør i Dansk Byplanlaboratorium og som medlem af tænketanken, en stor ekspertise indenfor byplanlægning generelt. Desuden har hun et ekstraordinært og indgående kendskab til tænketankens proces og arbejde med visionerne. Højgaard Jensen er derfor relevant i forhold til at give et indblik i tænketankens overvejelser og arbejde med visionerne. Vi har således valgt at inddrage én enkelt ekspert fra tænketanken Byen Her kan der argumenteres for, at vi muligvis burde have inddraget flere fra tænketanken, for at få et endnu større og mere nuanceret indblik, da Højgaard Jensen blot kan udtale sig personligt og ud fra hendes egen subjektive vinkel. Dog har vi ikke kunne inddrage flere eksperter, da vi oplever, at de er travlt optaget og således ikke har mulighed for at deltage. 4.4 INTERVIEW I projektet udføres en række interviews med de aktører, der bliver præsenteret i ovenstående afsnit. Samtlige interviews er gennemført som semistrukturerede interviews, hvilket er en kvalitativ metode, der har til formål at (...) indhente beskrivelse af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale 1997:19). 38

39 Ved semistrukturerede interviews udarbejdes på forhånd en spørgeguide med vejledende spørgsmål, hvilket sikrer en ensartet struktur, som desuden gør det lettere at sammenligne svarene fra de forskellige interviews. Alligevel giver denne interviewform intervieweren mulighed for at stille yderligere, mere spontane og nuancerede spørgsmål gennem interviewet (Ibid.:129). Semistrukturerede interviews er væsentlige i kvalitativ dataindsamling, da der i samtalen er mulighed for at belyse forståelser, intentioner og situationer (Olsen et al. 2009:250). Det er vigtigt at være opmærksom på, at interviews altid vil være subjektive, da det er interviewpersonens egne opfattelser og oplevelser, der tages afsæt i (Kvale 1997:276). Det er derfor ikke muligt at behandle svarene som endegyldige eller standardisere dem, men de må derimod betragtes som bidrag til en multiperspektivistisk videnskonstruktion (Ibid.:277). Dette er valgt, da det passer godt til vores abduktive metodetilgang. I dette projekt udføres interviews med de præsenterede aktørgrupper. Dette gøres for at få en nuanceret indsigt i beboernes forhold til og syn på HTP samt deres vurdering og oplevelse af borgerinddragelse. Dertil et ekspertinterview, for at få en uddybende indsigt i tænketanken Byen AKTIONSFORSKNING I projektet arbejdes der overordnet med, hvad der sker, når visionen, Byen, der skabes af borgerne, møder virkeligheden. For at kunne besvare problemformuleringen er det, med udgangspunkt i HTP som case, nødvendigt at undersøge denne virkelighed, projektet udspilles i. Her er aktionsforskning relevant, da der med denne metode kan skabes en nærhed til virkeligheden, idet aktionsforskningen er en praksisorienteret forskning, hvor forskeren deltager aktivt i genstandsfeltet, for at opnå en reel viden og erfaring indenfor den specifikke kontekst (Flyvbjerg 1991:144). Aktionsforskningen som metode bliver således benyttet for at opnå en dybere forståelse af, hvad der sker, når visionen møder virkeligheden. Hvordan aktionsforskning aktivt benyttes i dette projekt uddybes gennem analyseafsnit 7.1. Aktionsforskningen etableres i USA under og umiddelbart efter 2. Verdenskrig og forbindes med socialpsykologen Kurt Lewins arbejde (Nielsen et al. 2009:69). Aktionsforskningen 39