VISION MØDER VIRKELIGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VISION MØDER VIRKELIGHED"

Transkript

1 VISION MØDER VIRKELIGHED

2

3 VISION MØDER VIRKELIGHED ROSKILDE UNIVERSITET 2014 Plan, By og Proces Bachelormodul - 6. semester UDARBEJDET AF Amanda Uetea Hald Lin Klinke Wæver Sofie Feldthaus VEJLEDER Jesper Visti Hansen AFLEVERINGSDATO 19. maj 2014 Antal anslag (inklusive mellemrum) Antal normalsider 70,7 Antal sider i alt 115

4 FORORD Tak til Jesper Visti Hansen for vejledning gennem hele semesteret. Tak til Ole Bay-Schmidt for lån af lokale i ejendommen Gl. Ladegaard. Tak til Ellen Højgaard Jensen for at udvise interesse for vores projekt og endvidere at tage sig tid til at deltage i et interview. Tak til Hella og Per Feldthaus for lån af bil. Tak til Dorte Wæver og Troels Hansen for lån af bil og sommerhus hvor størstedelen af projektet er skrevet. Tak til Per Feldthaus for hjælp til at finde fokus når det til tider blev svært. Tak til Troels Hansen, Sara Wæver, Per Feldthaus og Sidsel Sakse for hjælp til gennemlæsning af projektet. Tak til Mette Prag fra Områdefornyelsen Indre Nørrebro for at udvise interesse for projektet. Sidst, men ikke mindst, takker vi beboerne på Herman Triers Plads, som har hjulpet os igennem projektet og i mange tilfælde også har åbnet deres hjem for et interview. 4

5 ABSTRACT This project is a study of what happens when a vision meets reality. Since the 1970s, public involvement has been a key issue in urban planning and it still is today. In this project we analyse and discuss how to interpret and concretise the vision, Byen, der skabes af borgerne (The City created by the citizens), formulated by the think tank Byen Using Herman Trier s square as a case study, we subsequently test this in practice. Applying the theory of Place and Placelessness by Edward Relph, we identify the residents perception of Herman Trier s Square. We include Karina Sehested s use of the concepts of new planning roles in the city s network management with the purpose to explore how planning roles affect the public involvement. Furthermore, in order to gain an understanding of how the community is present around the common Herman Trier s Square, we draw on Hermansen and Nørretranders notion of fælledsskab, which is a combination of the concepts of common and community. This is to examine whether a community can occur at the site. Through the analysis which is based on theory and empirical data we examine the outcome of vision meeting reality. Based on our analysis we conclude that the vision, Byen, der skabes af borgerne, is not fulfilled in the encounter with reality. One of the main reasons for this is that Herman Trier s Square is a so called non-place, and the residents around the square therefore lack a sense of belonging and ownership of the site, which is important for their commitment to developing it. RESUMÉ Dette projekt er en undersøgelse af, hvad der sker, når en vision møder virkeligheden. Siden 1970 erne har borgerinddragelse været et centralt emne i byplanlægningen og er det stadig i dag. Gennem projektet arbejdes der med hvordan det er muligt at fortolke og konkretisere visionen, Byen, der skabes af borgerne, formuleret af tænketanken Byen Efterfølgende afprøves denne i praksis, hvilket gøres med udgangspunkt i Herman Triers Plads som case. Gennem teorien om Place and Placelessness af Edward Relph afdækkes beboernes forhold til og syn på Herman Triers Plads. Vi inddrager Karina Sehested med Nye planlæggerroller i byens netværksstyring med det formål, at undersøge hvordan planlæggerrollerne forholder sig til borgerinddragelse. Endvidere inddrages Hermansen og Nørretranders med Fælledskab = fælles + fællesskab med henblik på at opnå en forståelse af, hvordan fællesskabet er til stede omkring fælleden Herman Triers Plads, for således at undersøge hvorvidt et fælledskab kan opstå på pladsen. Gennem projektets analyser, på baggrund af teori og empiri, undersøges således hvad der sker, når visionen møder virkeligheden. Ud fra analyserne konkluderer vi, at visionen, Byen, der skabes af borgerne, ikke indfries i mødet med virkeligheden. En af de væsentligste grunde til dette er, at Herman Triers Plads er et ikke-sted, og beboerne omkring pladsen derfor ikke føler et tilhørsforhold og ejerskab til pladsen, hvilket har betydning for deres engagement i udviklingen af denne. 5

6 FORKORTELSER OG HENVISNINGER Gennem projektet benyttes forkortelser: - Herman Triers Plads omtales som HTP. - Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter omtales som MBBL. - Områdefornyelsen Indre Nørrebro omtales som OIN. I projektet benyttes de gamle kommaregler. Første gang begreber introduceres bliver de sat i kursiv. Eksempelvis placelessness. Herefter normalt. Alle forkortelser bliver skrevet ud, med undtagelse af med mere, med videre og med flere, der skrives mm. mv. og m.fl. Citater bliver sat i kursiv med citationstegn omkring. Er citaterne kortere end tre linjer, layoutes de som en del af brødteksten. Er citaterne derimod længere end tre linjer, layoutes de selvstændigt med luft omkring. Litteraturhenvisninger i projektet er angelsaksiske. Eksempelvis: (Relph 1976:49). Henvisninger til aktører ser således ud: (Beboer 5, bilag 9) Henvisninger til bilag ser således ud: (Bilag 3). 6

7 BEGREBSDEFINITION I projektet inddrages begreber som her vil blive introduceret og kort redegjort for. Virkelighed I projektet bliver virkeligheden defineret som den kontekst, hvori projektet udspiller sig. Borgerinddragelse Den måde hvorpå borgere bliver inddraget i byplanlægning. Medskabelse Bliver defineret som folk der bidrager aktivt til skabelsen af noget. Ekspert En person med en dyb indsigt i et specielt område. Byplanlægning Den fysiske planlægning af byen. Ressourcestærk I projektet forstås ressourcestærk som folk der er i besiddelse af mange åndelige, fysiske eller økonomiske ressourcer, som således er i stand til at gøre sig gældende, tage ansvar mv. Planlæggerrolle Den rolle man kan påtage sig i planlægningen af byen. 7

8 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INTRODUKTION Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål HISTORISK KONTEKST Byplanlægningens udvikling gennem tiden Borgerinddragelse OMGIVELSER Tænketanken Byen Områdefornyelsen Indre Nørrebro METODE Abduktiv metode Casestudie Præsentation af Herman Triers Plads Målgruppe Udvælgelse af aktører Interview Aktionsforskning Fremtidsværksted Analysestrategi Teorivalg Delkonklusion EMPIRI Indledende kontakt Indledende individuelle interviews Efterfølgende kontakt Efterfølgende individuelle interviews Efterfølgende gruppeinterview Ekspertinterview med Ellen Højgaard Jensen Delkonklusion 60 8

9 6.0 TEORI Edward Relph Karina Sehested Søren Hermansen & Tor Nørretranders Delkonklusion ANALYSE Visionen Virkeligheden Vision møder Virkelighed Delkonklusion DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG 115 9

10

11 1.0 INTRODUKTION Dette kapitel er en introduktion til projektets fokus og omdrejningspunkt. Kapitlet indeholder en indledning efterfulgt af problemfelt, problemformulering og arbejdsspørgsmål. 1.1 INDLEDNING Dette projekt har til formål at undersøge, hvad der sker, når visionen, Byen, der skabes af borgerne, udformet af tænketanken Byen 2025, møder virkeligheden. Vi undersøger, hvordan denne vision kan fortolkes og konkretiseres, for efterfølgende at afprøve denne på Herman Triers Plads (herefter HTP) i København, der i dette projekt indgår som case. Gennem afprøvningen undersøges det, hvorledes beboerne på HTP kan være medskabende i udviklingen af deres lokalområde. Vi vil med projektet således have borgerinddragelse som et centralt omdrejningspunkt. 1.2 PROBLEMFELT Borgerinddragelse har siden 1970 erne været et centralt emne, og er stadig meget aktuel i dag. Borgerinddragelse har således i flere årtier været omdiskuteret, og kommer i 1997 endnu mere på den politiske dagsorden, da det bliver lovfæstet i den nye byfornyelseslovgivning (Sehested 2003:17 ). En undersøgelse 1, foretaget af Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum i 2013, viser, at fire ud af ti borgere gerne vil inddrages mere i beslutninger om deres lokalområde (Kommunernes Landsforening 2013). I undersøgelsen giver 42 procent af de adspurgte danskere udtryk for, at de ønsker mere direkte indflydelse i deres kommune, hvor kun tre procent ønsker at blive inddraget mindre (Ibid.). Undersøgelsen viser endvidere, at 35 procent af borgerne samtidig er villige til at investere kræfter på at blive inddraget (Ibid.). En lignende undersøgelse 2, foretaget af Nordea-fonden i 2013, viser, at kun 27 procent af de adspurgte danske borgere oplever, at de har tilstrækkelig med indflydelse på grønne rum i deres lokalområde (Nordea-fonden 2014:4). 32 procent svarer samtidig, at muligheden for selv at 1 YouGov har gennemført en internetbaseret undersøgelse om borgerinddragelse i samarbejde med Momentum borgere har besvaret undersøgelsen i perioden 29. november 2013 til 2. december De udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år i forhold til køn, alder og geografi. (Københavns Kommune 1) 2 Operate A/S har på vegne af Nordea-fonden gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med danskere. Undersøgelsen er gennemført via Userneeds Danmarkspanel, som er repræsentativt i forhold til køn, alder og geografi. Undersøgelsen er gennemført for Nordea-fonden i perioden 20. december 2013 til 13. januar (Nordea-fonden 2014) 11

12 kunne involvere sig i den konkrete udvikling af lokalområdet, vil få borgerne til at bruge de grønne områder oftere (Ibid.). De omtalte undersøgelser viser således, at de adspurgte borgere ønsker at blive spurgt mere til råds og engagere sig mere aktivt i lokale beslutninger (Kommunernes Landsforening 2013). Samtidig bliver der argumenteret for, hvordan borgerinddragelse kan være en medvirkende faktor til et øget tilhørsforhold og et ønske om at bruge deres lokalområde oftere. At borgerne gerne vil inddrages og have mere indflydelse på de beslutninger, der vedrører dem, er ikke alene et ønske, de har. Nogle af de aktører, som udformer og planlægger byerne, synes også at have et ønske om at inddrage borgerne i beslutningsprocesser omhandlende lokalområder og byens udvikling generelt. Et eksempel på en sådan aktør er Københavns Kommune. Senest har eksempelvis Områdefornyelsen Indre Nørrebro (herefter OIN) igangsat arbejdet med udviklingen af kvarterplanen, hvor de netop har fokus på at involvere de berørte borgere: Områdefornyelse Indre Nørrebro skal i samarbejde med lokale kræfter gøre det mere attraktivt at leve, arbejde og opholde sig i kvarteret. Vi ( ) arbejder på at skabe dialog med lokale borgere, foreninger og organisationer. På baggrund af opsøgende dialog, fokuseret dialog og et stormøde, vil kvarterplanen blive samlet (Københavns Kommune 1). Under arbejdet med kvarterplanen er der nedsat en styregruppe, som består af repræsentanter fra kvarteret (lokale kræfter) samt Københavns Kommune. Det er blandt andet styregruppens opgave at (...) sørge for en bred inddragelse af de lokale kræfter i kvarteret (Ibid.). Dette viser, hvordan Københavns Kommune ligeledes ønsker at inddrage borgerne i beslutninger vedrørende deres lokalområde. I debatten om fremtidens by har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (herefter MBBL) nedsat en bypolitisk tænketank under navnet Byen 2025, hvor 19 eksperter fra forskellige fagområder skal sætte fokus på at skabe debat om, hvordan fremtidens by skal udvikles, samt (...) hvordan man bibeholder, udvikler og styrker den danske tradition for fokus på fællesskab i udviklingen af byer (MBBL 1a 2014). 12

13 Tænketanken har opstillet fire visioner, som omhandler fokusområder for udviklingen af fremtidens by. En af visionerne, Byen, der skabes af borgerne, har det klare formål at have borgerne i centrum for byudviklingen - også her er borgerinddragelse altså et centralt element. Denne vision udspringer af, at eksperterne fra tænketanken ikke mener, at den nuværende borgerinddragelse er tilstrækkelig, da borgerne i flere tilfælde blot bliver inddraget i en høringsrunde, hvor de kan ytre deres mening om, hvorvidt et forslag skal vedtages eller ej (Ibid.). Eksperterne fra tænketanken udtaler, at (...) nutidens høringsform bør moderniseres, hvis vi ønsker, at flere borgere deltager aktivt i medskabelsen af byen (MBBL 2a 2013). De påpeger således et ønske om, at borgerne i højere grad skal inddrages aktivt i planlægningen af byen. Der er altså opstået en tendens til, at eksperterne ser borgerne som en aktiv del af byudviklingsprocessen. Borgerne siger, at de gerne vil inddrages mere i beslutninger omkring byudviklingen. Flere kommuner og planlæggere har også en ambition om at inddrage borgerne i beslutningsprocesser, der omhandler byens udvikling. Da begge parter har et ønske om øget borgerinddragelse, kan man undre sig over, hvorfor omtalte undersøgelser viser, at potentialet i borgerinddragelse ikke bliver udnyttet fuldt ud. Hvorfor bliver flere borgere ved med at føle, at de ikke har nok indflydelse og bliver inddraget nok i udviklingen af deres lokalområder og i byens udvikling generelt? Ifølge eksperterne fra tænketanken skyldes det, at inddragelsen i dag er utilstrækkelig. Borgerne skal inddrages tidligere i processen, være medskabende og på en mere kontinuerlig og løbende måde få mulighed for at sætte deres præg på deres kvarter, boligområder eller byrum. I dette projekt vil vi afprøve tænketankens vision, Byen, der skabes af borgerne, som handler om at gå fra utilstrækkelig borgerinddragelse til fællesskab om byens udvikling. Kan visionens hensigter indfries i praksis blandt almindelige borgere? I projektet benytter vi HTP på Vesterbro som metodisk casestudie, hvor vi afprøver visionen, Byen der skabes af borgerne, gennem et eksperiment med beboerne omkring pladsen. HTP er 13

14 netop blevet inddraget i udkastet til kvarterplanen for OIN som muligt indsatsområde (Se afsnit 3.2 Områdefornyelsen Indre Nørrebro). Dette gør pladsen relevant for vores undersøgelse, da tænketanken arbejder med byudviklingsprocesser, og man kan konkludere, at visionen blandt andet er tiltænkt områder som HTP. I projektet har vi således overordnet fokus på borgerinddragelse, og undersøger, hvordan visionen, Byen, der skabes af borgerne, kan konkretiseres og afprøves i praksis. Dette fokus fører os frem til vores problemformulering. 1.3 PROBLEMFORMULERING! Hvad sker der, når visionen, Byen, der skabes af borgerne, møder virkeligheden? ARBEJDSSPØRGSMÅL I projektet vil vi arbejde med følgende overordnede, rammesættende spørgsmål og temaer for at nå til en besvarelse af problemformuleringen: Hvordan tolker og forstår vi visionen, Byen, der skabes af borgerne? Hvordan kan vores forståelse af visionen, Byen, der skabes af borgerne, omsættes til noget konkret, som vi afprøver på HTP? Hvilken kontekst afprøves visionen i? Hvilke faktorer har betydning for udfaldet af afprøvningen? Hvordan stemmer beboerne på HTPs forståelse af borgerinddragelse overens med tænketankens? 14

15

16

17 2.0 HISTORISK KONTEKST I dette kapitel præsenteres først en kort gennemgang af byplanlægningens udvikling de seneste år i Danmark med det formål at indvie læseren i den historiske kontekst, som projektet udspiller sig i. Dernæst redegøres for den definition af begrebet borgerinddragelse, der benyttes i dette projekt. 2.1 BYPLANLÆGNINGENS UDVIKLING GENNEM TIDEN Globaliseringen, den økonomiske restrukturering og udbredelsen af informationsteknologi er alle nogle samfundsmæssige forandringsprocesser, der forbindes med det postmoderne samfund. Disse markante forandringer medfører en større kompleksitet i samfundet, i måden, hvorpå der tages beslutninger (Agger 2005:12), og har også en betydning for hele planlægningsfeltet, der de sidste år har gennemgået et markant skifte i måden at anskue byplanlægning på (Sehested 2003:9+10). Dette skifte belyses yderligere i Danmark i 1990 erne, hvor den danske regering begynder at opprioritere bypolitikken. Dette betyder, at styreformen går fra at være hierarkisk og bureaukratisk til at være mere netværksorienteret (Ibid.). De nye former for planlægning foregår i mange forskellige typer af netværksdannelser, hvor offentlige og private aktører samarbejder om byens udviklingspotentialer og problemstillinger (Ibid.:10). I 1998 kommer et øget fokus på bypolitikken, da den danske regering opretter et By- og Boligministerium. Ministeriet udgiver en bypolitisk perspektiv- og handlingsplan for fremtidens by, hvor ønsket er at kombinere erhvervs- og bypolitikken. Ifølge Karina Sehested, forsker med særligt fokus på bypolitik og planlægning, forholder det sig dog anderledes i praksis, hvor erhvervspolitikken forbliver adskilt fra bypolitikken, og ses som to forskellige strategier for udviklingen af byerne. Sehested udtaler, at erhvervspolitikken (...) typisk [er] (...) meget topstyret, lukket og elitær og med deltagelse af byernes politiske, administrative og erhvervsmæssige elite (Ibid.:18). Bypolitikken er derimod mere demokratisk og med relativt åbne processer, hvor mange aktører er involveret (Ibid.:19). Ovenstående perspektiver sætter den bypolitiske scene, som har gennemgået en stor udvikling inden for en relativ kort periode. Planlægningens indhold, og måden den er organiseret på, bliver i kraft af et øget fokus på bypolitikken mere kompleks, og planlægningen handler således ikke længere om (...) at lave store planer og reformer for byen og samfundet og regulere og styre ud fra disse planer (Ibid.:169), som det tidligere er tilfældet. Her er det kommunen, som sætter rammerne og udformer regler for udviklingen. I dag er planlægningen skiftet til netværksstyring, og handler mere om at realisere projekter i byen, hvor de nye aktører og netværk indgår som en del af udviklingen: 17

18 Byens udvikling skabes og styres således ikke fra det offentlige hierarki, men gror op nedefra og uden for det offentlige, fra fx borgere, interesseorganisationer og privatøkonomiske interesser i byen, og man finder i fællesskab de bedste løsninger (Ibid.:173). Planlægningen har altså fokus på at udvikle projekter ud fra, hvad der kan lade sig gøre i praksis, og udviklingen i byen er således blevet mere projektorienteret (Ibid.:169). 2.2 BORGERINDDRAGELSE Som det fremgår af ovenstående afsnit, kommer der mere fokus på borgeren i byudviklingsprocesser, og begreber vedrørende borgerorienterede tilgange bliver således centrale i arbejdet med byplanlægning. Følgende afsnit er en afklaring af, hvordan vi i dette projekt definerer, forstår og benytter borgerinddragelse som begreb. Der er i planlægningsfeltet ikke skabt en klar konsensus om borgerinddragelse, og det er derfor vigtigt at gøre betydningen af begrebet klart i den sammenhæng, det anvendes i. Ligeledes findes mange betegnelser for begrebet, herunder borgerinvolvering, brugerdreven intervention, borgerdeltagelse og borgerorientering. Begreberne anvendes ofte mere eller mindre synonymt og dækker alle over en generel brugerorienteret tilgang. I projektet benytter vi os konsekvent af begrebet borgerinddragelse. Definition af borgerinddragelse Borgerinddragelse som begreb har mange forskellige forståelser, alt efter i hvilken grad, i hvilken sammenhæng og på hvilken måde det anvendes. Der eksisterer ikke én ideel form for borgerinddragelse. Måden, hvorpå borgerinddragelse forstås og inddrages i dette projekt, tager afsæt i både Annika Aggers, forsker indenfor fysisk planlægning med særligt fokus på borgerdeltagelse, og MBBLs definition af begrebet. Ifølge Agger handler borgerinddragelse om, (...) at et større eller mindre antal aktører får mere eller mindre indflydelse på planlægningen (Agger 2005:26). 18

19 Agger mener, at borgerinddragelse kan fungere som et fællesbegreb for forskellige måder at gøre offentlige beslutninger mere demokratiske (Agger et al. 2000:5). Borgerinddragelse er altså når borgerne medvirker til at planlægge byen sammen med forvaltninger og politikere, således at styringen af byudviklingen bliver mere demokratisk (Ibid.:15). Ifølge MBBL er borgerinddragelse: (...) det samarbejde, der foregår mellem kommuner og private borgere og virksomheder. Borgerinddragelse bringer et demokratisk element ind i styringen af byudviklingen ved, at borgerne, sammen med forvaltninger og politikere, medvirker til at planlægge og beslutte, hvilke projekter der skal prioriteres. Et godt samarbejdsforløb kan i sig selv få stor betydning for nærområdets udvikling (MBBL 2012). Både Agger og MBBL forstår borgerinddragelse som en demokratisk proces, hvori borgerne får mulighed for at medvirke i byens udvikling. Vi vælger i projektet at tage udgangspunkt i begge definitioner af borgerinddragelse for at få en mere nuanceret forståelse af begrebet. Formålet med borgerinddragelse Hvorfor inddrage borgerne i byudviklingen? Der kan være forskellige formål med at bruge borgerinddragelse. Formålet kan afhænge af, hvilke aspekter byudviklingsindsatsen har og hvilken del af byen, den berører. Før en kommune således igangsætter en indsats med inddragelse af private borgere, virksomheder mv. er det vigtigt at gøre sig klart, hvad det er, man vil opnå hermed (Agger et al. 2000:14). Ifølge Agger kan de potentielle formål med borgerinddragelse betegnes som: Demokratisere beslutninger/planer om byudvikling - give de berørte borgere mere indflydelse. Forene/afveje interessemodsætninger og forebygge konflikter og modstand mod beslutninger/planer. Forbedre kvaliteten af beslutninger/planer. Generere og inddrage private ressourcer i byudviklingen aktivere lokale processer. Skabe netværk, identitet, tilhørsforhold og ansvarlighed hos borgere/aktører i de berørte byområder. Modernisere forvaltningen. (Ibid.). 19

20 Ifølge MBBL er det netop vigtigt at inddrage borgerne, da: (...) den lokale involvering i processen omkring udviklingen af et lokalområde kan skabe den nødvendige forankring af projektet. Kommunerne kan ved at inddrage en bred vifte af aktører bl.a. udnytte den viden og de ønsker, de har for deres lokalområde (MBBL 2012). Borgerinddragelse medfører endvidere, ifølge MBBL, en mulighed for at give de berørte beboere indflydelse, hvilket kan medføre, at området får en stærkere identitet, og at borgerne får et større tilhørsforhold og ansvarsfølelse for området. Dertil kan borgerinddragelse forebygge mulige konflikter, da det kan bruges til at afdække interessemodsætninger undervejs i processen, og derudover skabe bedre kommunikation mellem kommune og borgerne (Ibid.). Borgerinddragelse ses desuden som en mulighed for at styrke det politiske niveau i kommunerne. Ifølge Kommunernes Landsforening giver en dialog mellem borgere og politikere bedre beslutninger. Samtidig får borgere, der bliver lyttet til, større tillid til de lokale politikere. Dette bidrager, alt i alt, til et styrket lokaldemokrati (Kommunernes Landsforening 2009). 20

21

22

23 3.0 OMGIVELSER I følgende kapitel præsenteres de omgivelser, som berøres i dette projekt. Først redegøres for tænketanken Byen 2025, som spiller en central rolle i projektet, da der tages udgangspunkt i deres vision, Byen, der skabes af borgerne. Dernæst introduceres OIN, der netop har formuleret et udkast til kvarterplanen, hvori HTP indgår. Begge omgivelser har betydning for udfaldet og forståelsen af projektet, da det er i denne kontekst projektet udspiller sig. 3.1 TÆNKETANKEN BYEN 2025 Byen 2025 er en bypolitisk tænketank nedsat af minister Carsten Hansen under MBBL (MBBL 1a 2014). Tænketanken består af 19 eksperter, som deltager med forskellige baggrunde og vidensfelter. Eksperterne mødes første gang i marts 2013 og afleverer den 19. marts 2014 deres rapport til ministeren med deres visioner og anbefalinger til, hvordan byerne kan bibeholde, udvikle og styrke fællesskabet (Ibid.). Eksperterne skal således give (...) et udfordrende, men realistisk bud på, hvordan byerne i fremtiden kan være både sociale og bæredygtige (MBBL 2b 2013). Formål og sigte Det er tænketankens mål at: (...) sætte fokus på og skabe debat om, hvordan man bibeholder, udvikler og styrker den danske tradition for fokus på fællesskabet i udviklingen af byer. Det skal de for at sikre en udvikling, der understøtter fremtidens bypolitiske udfordringer og løsninger - og som sætter byens borgere og fællesskabet i centrum (Ibid.). Tænketanken beskæftiger sig således med fremtidens by med fællesskabet i centrum: Fremtidens byer skal være rammen om fællesskab, nærhed og mangfoldighed. De skal sikre borgerne et godt liv og give plads til forskellighed, tryghed og kreativ udvikling af mennesker og ideer (Ibid.). Endvidere er tænketankens primære opgave (...) at give et visionært bud på, hvordan vi sikrer, at byen fortsat er et åbent og levende sted at være. Og det er netop tænketankens opgave at kaste nyt lys på den udfordring (Ibid.). Med tænketankens identificering og beskrivelse af de største fremtidige bypolitiske udfordringer og muligheder er det således hensigten, at tænketanken skal give nytænkende indspark, som kan give politikerne et endnu bedre grundlag for at træffe beslutninger og påtage sig de politiske valg og prioriteringer (Ibid.). Byernes fysiske rammer og omgivelser har betydning for, hvordan byernes brugere mødes, og 23

24 hvordan de udfolder deres hverdagsliv. Tænketanken belyser, hvordan (...) byudviklingen har enorm betydning for fællesskabet både det store samfundsmæssige fællesskab og det enkelte menneskes mulighed for at få dækket et basalt behov for at indgå i sociale fællesskaber (Ibid.). Ydermere bliver det beskrevet, hvordan tænketanken ser de demokratiske processer omkring byudviklingen som (...) en vigtig vej til at skabe en fælles opfattelse af byen og en fælles forståelse af dens identitet (Ibid.). Fællesskaber i forandring Tænketankens afrapportering har navnet Fællesskaber i forandring og består hovedsageligt af tre elementer. Det første og mest bærende er fire overordnede visioner for byens udvikling. Dernæst påpeges fem fællesskaber i forandring og sidst gives 13 forslag til tiltag, der vil styrke fællesskabet i byen (MBBL 1b 2014). De fire visioner: Byen, der giver plads til alle: Tænketankens vision er den inkluderende, åbne og tilgængelige by, hvor der er plads til alle på tværs af boligkvarterer og bydele. Byen, hvor modsætninger mødes: Tænketanken ønsker byer, der giver rum til det særegne, og hvor der er plads til friktion, når modsætninger mødes i gensidig respekt. Byen, der skabes af borgerne: Tænketanken ønsker byer, der mobiliserer borgernes aktive deltagelse i byens udvikling, og hvor udviklingen foregår i øjenhøjde med alle. Byer, der bygger på byregionale fællesskaber: Tænketanken ønsker byer, der indgår i fællesskaber og sikrer forbindelser på tværs af bygrænser og på tværs af regioner. (Ibid.:16-23). De fem fællesskaber i forandring: 24 Fra lukkede boligområder - til åbne fællesskaber omkring boligen Det er en udfordring, når for mange borgere lever i isolerede og ensartede boligområder og ikke indgår i naturlige hverdagsfællesskaber med borgere med anden økonomisk, social og kulturel baggrund end dem selv.

25 Fra byrum for de få - til fællesskab i byens rum Det er en udfordring, når offentlige byrum bliver designet for ensartet og kun for udvalgte målgrupper, fx kun til de velstillede. Fra utilstrækkelig borgerinddragelse - til fællesskab om byens udvikling Det er en udfordring, når mange borgere oplever inddragelse i byens udvikling som abstrakt, bureaukratisk og ekskluderende, og når de derfor finder det svært for alvor at være med til at udvikle og skabe deres by. Fra den opdelte by - til fællesskab på tværs af byen Det er en udfordring for byens sammenhængskraft, når byen splittes op, og centrale bydele eksempelvis bliver for velhavende og dagsordensættende borgere, mens andre grupper presses ud i periferien. Fra afgrænsede byer - til fællesskab på tværs af byer i byregioner Det er en udfordring, når der mangler byregionale fortællinger, samarbejde og arbejdsdeling på tværs af kommuner, der kan binde byer og deres borgere sammen i byregionale fællesskaber. (Ibid.:27). 13 tiltag, der vil styrkes byens fællesskab: Skabe nye boligejerformer Tiden er moden til nye typer fællesskabsboliger Dansk model for radikal forandring i udsatte bykvarterer Mulighed for erstatningsboliger Skab mere liv på tværs af boligområder Udnyt potentialerne i byens rum Mere interaktion på tværs Dyrk det midlertidige eksperiment Fra høring til tidlig dialog Smart city-guide til inddragelse af borgere 25

26 Skab billige boliger i alle kommuner Stil krav til variation og skala Dyrk alliancerne i byregionerne (Ibid.:49). Vi tager i dette projekt, jævnfør problemfeltet afsnit 1.2, afsæt i visionen, Byen, der skabes af borgerne. Vi har valgt denne vision, da projektets centrale omdrejningspunkt er borgerinddragelse, hvilket denne vision netop omhandler. Udover visionen inddrages ét af de fem fællesskaber i forandring, Fra utilstrækkelig borgerinddragelse - til fællesskab om byens udvikling, samt ét af de 13 tiltag, Fra høring til tidlig dialog, der ifølge tænketanken vil styrke byens fællesskab. Dette bliver yderligere behandlet i projektets analyseafsnit 7.1 gennem en fortolkning af visionen og en analyse af, hvad der sker, når visionen møder virkeligheden. Dette behandles for at kunne besvare projektets problemformulering. 3.2 OMRÅDEFORNYELSEN INDRE NØRREBRO I København findes syv igangværende områdefornyelser. Hensigten og formålet med områdefornyelserne er at sætte en positiv udvikling i gang gennem støtte til fornyelse af nedslidte byområder med sociale problemer (Københavns Kommune 2): Områdefornyelse er en lokal indsats i et udsat byområde. København skal være en mangfoldig by med plads til og lige muligheder for alle (Ibid.). Indsatsen skal altså i samarbejde med lokale kræfter (borgere og aktører) skubbe udviklingen i en positiv retning i kvarteret og gøre det til (...) et attraktivt sted at leve, arbejde og opholde sig i (Ibid.). I områdefornyelserne bliver der arbejdet hen imod synlige fysiske forbedringer, som skal understøtte det sociale og kulturelle liv i kvarteret. Der bliver arbejdet mod et stærkere fælles bånd, satset på nye samarbejder samt tiltrækning af nye investorer til området (Ibid.). 26

27 Områdefornyelsen Indre Nørrebro En af de eksisterende områdefornyelser i København er OIN, som (...) er en helhedsorienteret indsats, hvis mål er at forbedre både det fysiske, kulturelle og sociale miljø i området (Københavns Kommune 1). OIN er en nystartet områdefornyelse, som med støtte fra MBBL løber fra år 2014 og frem til år 2019 (Ibid.). Københavns Kommune og MBBL har afsat 45 millioner kroner til at styrke kvarteret, hvilket blandt andet skal ske gennem en både fysisk og social forbedring af byens rum og sammenhængende kvarterer (Ibid.): Den indledende fase i en områdefornyelse handler om at lokalisere kvarterets behov. Afgørende i denne fase er research og involvering af lokale borgere. Borgernes viden og engagement er centralt i Områdefornyelsens arbejde (Ibid.). På dette grundlag inviterer OIN den 11. marts 2014 til et stormøde, hvor 500 interesserede borgere møder op. Cirka 200 af disse fordeler sig i fem forskellige workshops, der afspejler de fem indsatsområder, som Områdefornyelsen i fremtiden kommer til at arbejde med. De fem indsatsområder består af: Handels- og Byliv, Skolen som Dynamo, Grøn Bynatur, Rum til Alle samt Byens Rum (Ibid.). Arbejdsgrupper og styregruppe For hvert af ovenstående indsatsområder er det muligt for borgerne at tilmelde sig en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppernes formål er at tage ansvar for håndteringen af konkrete projekter samt at sikre den lokale forankring fremover. Ud fra arbejdsgrupperne nedsættes en lokal styregruppe, hvis formål er at træffe de overordnede beslutninger på tværs af alle indsatsområderne. Det vil derudover være styregruppens ansvar at sikre, at fornyelsen af Indre Nørrebro afspejler kvarterets interesser og ønsker. Styregruppen bliver nedsat under udviklingen af kvarterplanen, og bliver sammensat af borgere fra kvarteret, foreningslivet, lokale samarbejdspartnere, Lokaludvalget og Områdefornyelsens sekretariat (Ibid.). Styregruppens opgaver vil inkludere: 27

28 At sørge for en bred inddragelse af de lokale kræfter i kvarteret. At bidrage med viden og engagement, der sikrer en helhedsorienteret løsning. At udvikle projekter og bidrage til, at de forankres efter Områdefornyelsen afslutning. At der sker fremdrift i Områdefornyelsens projekter. At udbrede kendskabet til Områdefornyelsens lokalt. (Ibid.) Kvarterplanen Kvarterplanen er en strategi- og handlingsplan for OIN, hvor der arbejdes med at skabe dialog mellem lokale borgere, foreninger og organisationer. På nuværende tidspunkt eksisterer en foreløbig udgave af kvarterplanen, som fungerer som 1. udkast, udgivet den 28. marts 2014 (Se bilag 1): På baggrund af opsøgende dialog, fokuseret dialog og et stormøde, vil kvarterplanen blive samlet, og således fungere som et katalog over de projekter som Områdefornyelsens sekretariat vil igangsætte i perioden frem mod 2019 (Københavns Kommune 1). Under indsatsområdet byens rum er visionen: (...) at skabe sammenhæng i kvarteret og et kvarter der hænger sammen (...) i sin bystruktur og i form af samlende og identitetsskabende forløb og byrum i kvarteret. Visionen er at omforme nogle af kvarterets ikke-steder til attraktive, velfungerende og samlende byrum der skaber øget byliv og identitet. Kvarterets mangfoldige grupper skal kunne sameksistere og drage nytte af hinanden (Bilag 1). I denne vision er HTP, som i dette projekt fungerer som case (Se afsnit Præsentation af Herman Triers Plads), nævnt som muligt projekt under kvarterplanens indsatsområder. Visionen for HTP er at forandre pladsen (...) fra hundetoilet til grøn perle. HTP skal omformes til et grønt byrum, hvor nærkvarterets beboere kan møde hinanden på tværs med den fælles gårdhave som forbillede (Bilag 1). I udkastet bliver det endvidere nævnt, at ønsket for HTP er, at den omformes til et af hverdagens 28

29 nære mødesteder og rekreative områder for beboerne i området. Det er målet, at den bakkede struktur på området skal være udgangspunkt for det fremtidige anlæg, hvor der skal skabes et rum for ophold, leg og møde (Bilag 1). OIN har altså det klare projektmål for HTP, at pladsen omlægges og gøres mere attraktiv, samt at den i højere grad anvendes af beboerne. Kvarterplanen skal sendes til endelig godkendelse i MBBL i maj 2014 og vil være i behandling indtil november 2014, hvorefter den vil blive offentliggjort. 29

30

31 4.0 METODE I dette kapitel præsenteres de metodiske tilgange, der skaber grundlag for dette projekt. Der vil løbende i kapitlet blive argumenteret for, samt reflekteret over, valg af metode og endvidere, hvordan metoden kommer til udtryk gennem projektet. 4.1 ABDUKTIV METODE Gennem projektet benyttes den abduktive metodetilgang overordnet til at undersøge genstandsfeltet, hvori projektet udspiller sig. Metoden tager udgangspunkt i elementer fra både den deduktive og den induktive metode, og ligger dermed i spændingsfeltet mellem disse to tilgange. Den abduktive tilgang gør op med den klassiske årsag og virknings- argumentation, hvor a bruges til at undersøge b, der fører til konklusionen c. Går man abduktivt til værks, ønsker man at gå bag om selve fænomenet, for at undersøge de underliggende mekanismer, for derved at nå til en konklusion (Olsen et al. 2009:152). Når den abduktive metode benyttes, bliver feltet undersøgt ud fra en hypotese, men uden på forhånd at vide, hvad der helt specifikt ledes efter. Gennem de empiriske og teoretiske erfaringer kan man således i processen erhverve sig et dybere kendskab til genstandsfeltet, hvorved en ny forståelsesramme af det undersøgte kan opstå. Dette giver dermed en fornyet indsigt. Den abduktive metode er en fortolkningspraksis, der altid udføres i et miljø, og er afhængig af miljøets påvirkninger. Et projekt kan således tage flere uventede drejninger, hvor den reelle problemstilling eksempelvis kan opstå undervejs i processen. Dette betyder således også, at forskeren bør være mere åben overfor ny viden og nye ideer (Samson 2010:31). I dette projekt undersøges, hvad der sker, når visionen møder virkeligheden. Undervejs i processen tydeliggøres kompleksiteten i det felt, projektet udspilles i, og det er først i løbet af arbejdet, den endelige problemstilling udvikles. Helt konkret er det gennem vores eksperiment på HTP, at vi bliver opmærksomme på nogle perspektiver, der kan være interessante at undersøge i forhold til borgerinddragelse. Den abduktive metodetilgang kommer yderligere til udtryk i projektets analyser, hvor der vil forekomme en vekselvirkning mellem teori og empiri som to ligestillede begreber og tilgange. Vi er bevidste om, at vores overordnede metodiske tilgang, den abduktive metode, har betydning for måden vi anskuer genstandsfeltet på, og derfor også udfaldet af projektet. Vi er således klar over, at en anden metodisk tilgang måske ville resultere i et andet udfald af 31

32 projektet. Den abduktive metodetilgang er valgt, da vi ønsker at undersøge de bagvedliggende årsager, ikke blot ved at undersøge hvad der sker, når visionen møder virkeligheden, men i en vekselvirkning mellem teori og empiri også at undersøge, hvorfor det sker. 4.2 CASESTUDIE I dette projekt arbejdes der som nævnt med, hvad der sker, når visionen, Byen, der skabes af borgerne, møder virkeligheden. I første instans er det således nødvendigt at klarlægge, hvad der her menes med virkeligheden. Til dette er det nødvendigt at udvælge ét eksempel som den kontekst, visionen afprøves i. Dette gøres ved hjælp af casestudiemetoden. Vi vil således først kort definere casestudie som metode, for derefter at præsentere HTP som den valgte case. I følgende afsnit tages der udgangspunkt i samfundsforsker Bent Flyvbjergs definition af casestudiet. Han betegner casestudiet som det konkretes videnskab (Flyvbjerg 1991). Det vil sige, at der foretages videnskabelige undersøgelser af konkrete fænomener med det formål at opnå detaljeret viden om disse. Et af casestudiets styrker er, at det giver mulighed for at gennemføre grundige analyser af, hvad der sker i specifikke tilfælde (Ibid.). Flyvbjerg skelner i værket Rationalitet og Magt (2006) imidlertid mellem fire forskellige former for cases, der alle har deres bestemte formål. Flyvbjerg påpeger, at en enkelt case kan indeholde elementer fra flere forskellige casetyper på en gang (Flyvbjerg 2006:151). I projektet tager vi udgangspunkt i det casesudie, som af Flyvbjerg kaldes paradigmatiske cases. Paradigmatiske cases har til formål at (...) fungere som en metafor for eller danne skole for det område casen vedrører (Ibid.:150). Derudover har de til hensigt at fremhæve almene karakteristiska ved de studerede samfunds praksisser (Ibid.). Vi vælger denne form for casestudie, da vi med HTP arbejder med et område, som en metafor for, hvordan visionen kan afprøves i praksis. I projektet vil HTP, som nævnt, indgå som casestudie, hvilket vil blive præsenteret i følgende afsnit. 32

33 4.2.1 PRÆSENTATION AF HERMAN TRIERS PLADS Eftersom HTP netop er indskrevet i udkastet til kvarterplanen for OIN, finder vi pladsen relevant at inddrage som casestudie for at undersøge, hvad der sker, når visionen, Byen, der skabes af borgerne, møder virkeligheden på HTP. HTP er en offentlig plads i København, opkaldt efter politikeren Herman Martin Trier ( ). Pladsen har postnummer København V ( ), men omkredses af Frederiksberg Kommune samt København N. På pladsen ligger ejendommene Gl. Ladegaard, Hermanhus og Trekanten, der har facader mod Julius Thomsens Gade, Kleinsgade, Åboulevard samt Rosenørns Allé. Pladsen er beliggende nær Forum og Radiohuset. Der er gode transportmuligheder i området, ligesom pladsen også ligger tæt på indkøbsmuligheder, cafeer og butikker (Findbolig 1). Kilde: egen konstruktion Gl. Ladegaard har navn efter den ladegård, som Christian IV fik opført på stedet i år 1623 (Gl. Ladegaard 2004) og består af 96 ejerlejligheder. Hermanhus er en funktionalistisk ejendom fra år 1930, tegnet af Kay Fisker og C.F. Møller, og tilhører Arkitekternes Pensionskasse. Ejendommen består ligeledes af 96 lejligheder, som hovedsageligt udlejes som lejelejligheder, hvoraf 82 af disse er etværelses (Findbolig 1). 33

34 Trekanten er tegnet af Kay Fisker i år Ejendommen har erhvervslejemål i stueplan og beboelse på de øvrige etager. I alt er der 132 boliger i bygningen, som varierer i størrelsen fra etværelses til seksværelses lejligheder (Findbolig 2). Til både Gl. Ladegaard og Hermanhus hører private gårdarealer. GL. LADEGAARD TREKANTEN HERMANHUS Kilde: egen konstruktion I ejendommene bor både ældre, børnefamilier og studerende, og består både af ejere, andelshavere og lejere. Det betyder, at der er en stor diversitet i beboersammensætningen omkring HTP. Selve HTP består af et grønt areal med græs, buske, træer, bakker og underjordiske beskyttelsesbunkere fra 2. Verdenskrig. For enden af pladsen, ud mod Julius Thomsens Gade, er placeret en statue af Herman Trier, og ud mod både Julius Thomsens Gade og Kleinsgade 34

35 er placeret to bænke. Det grønne areal på HTP er omgivet af 73 parkeringspladser, hvoraf fire af disse er til elbiler (Parkeringsinfo 2012). Ydermere er der parkeringsmuligheder til cykler i den ene ende af pladsen mod Kleinsgade. På trods af postnummer København V, hører HTP under OIN. 35

36 En af grundende til, at vi vælger HTP som case, er, at pladsen af OIN er udpeget som muligt indsatsområde. Det er altså ikke os som studerende, der har identificeret, at der er et potentiale i, og behov for, at pladsen forandres, men OIN. Visionen, Byen, der skabes af borgerne, tager udgangspunkt i en overordnet udvikling af byerne, hvori både store som små byrum indgår. HTP er er et byrum i København og er derfor omfattet af visionen, hvilket må betyde, at visionen omfatter lignende områder og ligeledes mange forskellige borgere. Det må derfor antages, at visionen også er tiltænkt en plads som HTP, som i henhold til ovenstående repræsenterer et mangfoldigt udsnit af borgere i København. 4.3 MÅLGRUPPE I forlængelse af valget af HTP som case har vi udvalgt målgruppen på baggrund af casens beliggenhed. Beboerne omkring pladsen betragtes således som bærende målgruppe i projektet og inddrages i et eksempel på en borgerinddragelsesproces. HTP er en offentlig plads i København, og der kan således argumenteres for, at pladsens reelle målgruppe er alle borgere i København, da alle er potentielle brugere af pladsen. Dog er målgruppen blevet afgrænset til værende beboerne omkring pladsen, da der blandt andet arbejdes med, hvordan borgere kan være medskabende i udviklingen af deres lokalområde. Derudover kender beboerne til pladsen og må betragtes som interessenter i den forstand, at de konfronteres med pladsen dagligt. Der arbejdes derfor ud fra den formodning, at borgere i deres lokale område har en større indsigt og engagement end udefrakommende borgere. Det kan diskuteres, om det ville have givet et andet resultat, hvis der var arbejdet med en anden målgruppe. Dog mener vi, at valget af målgruppen viser et bredt udsnit af Københavns borgere UDVÆLGELSE AF AKTØRER I dette projekt inddrages en række aktører, som i det følgende vil blive præsenteret. 36 Beboere på og omkring Herman Triers Plads Beboerne er den bærende målgruppe i projektet, hvilket gør det væsentligt at indsamle empiri omkring deres forhold til og brug af HTP. Beboerne omkring HTP bliver i første omgang inviteret til at deltage i et indledende interview. Dette vil blive uddybet i afsnit 5.1.

37 Beboerne i de indledende interviews består af følgende: Beboer 1, kvinde, 31 år. Arbejder som advokat, har boet ved HTP i fire år. Beboer 2, kvinde, 32 år. Uddannet arkitekt og arbejder som konsulent og projektleder, har boet ved HTP i lidt over et år. Beboer 3, kvinde, 41 år. Arbejder som redaktør på et børneblad, har boet ved HTP i otte år. Beboer 4, kvinde, 70 år. Pensioneret arkitekt, har boet ved HTP i 36 år. Beboer 5, kvinde, 87 år. Pensioneret, har boet ved HTP i 50 år. Beboer 6, kvinde, 36 år. Arbejder som gymnasielærer, har boet ved HTP i ti år. Beboer 7, mand, 74 år. Pensioneret fra reklamebranchen, har boet ved HTP i 21 år. Beboer 8, mand, 43 år. Uddannet jurist, har boet ved HTP i ti år. Beboer 9, mand, 30 år. Uddannet pædagog, har boet ved HTP i et år. Efterfølgende bliver samtlige beboere inviteret til at deltage i et fremtidsværksted omhandlende udviklingen af HTP. Her deltager fire beboere fra de indledende interviews og to nye kommer til. Dette vil blive uddybet i afsnit 5.2. Beboerne i efterfølgende individuelle interviews og gruppeinterview består af følgende: Beboer 2, kvinde, 32 år. Uddannet arkitekt og arbejder som konsulent og projektleder, har boet ved HTP i lidt over et år. Beboer 3, kvinde, 41 år. Arbejder som redaktør på et børneblad, har boet ved HTP i otte år. Beboer 6, kvinde, 36 år. Arbejder som gymnasielærer, har boet ved HTP i ti år. Beboer 9, mand, 30 år. Uddannet pædagog, har boet ved HTP i et år. Beboer 10, mand, 37 år. Arbejder som IT-konsulent, har boet ved HTP i tre år. Beboer 11, kvinde, 78 år. Pensionist, har boet ved HTP i 54 år. Det kan diskuteres, om de beboere, som vi har kontakt med, repræsenterer den brede skare af beboere omkring HTP. Det er muligvis de mere ressourcestærke, pensionister med meget fritid mv., der vælger at melde tilbage, da de enten er meget engageret anlagt eller har meget fritid, som de gerne vil bruge på et projekt. Dette kan resultere i, at det er de mere ressourcestærke beboere, der får mulighed for at influere, hvordan HTP skal udvikles, hvormed der kan opstå et skel mellem de såkaldte ressourcestærke og de beboere, som ikke vælger at møde op eller 37

38 melde sig til et interview. De beboere, der vælger ikke at møde op, er således ikke med til at påvirke pladsens udvikling. Vi har dog af gode grunde ikke mulighed for at spørge de beboere, der ikke vælger at melde tilbage, hvad deres grund til dette er, selvom det ville have været en spændende vinkel og diskussion at inddrage. Imidlertid betragter vi konstellationen af de, som melder tilbage, som en del af den abduktive undersøgelse og et markant bidrag til projekts samlede analyse af, hvad der sker, når visionen møder virkeligheden. Ekspert fra tænketanken Byen 2025 Gennem et interview, i dette projekt, inddrages Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium, som ekspert, da hun som medlem repræsenterer tænketanken Byen Højgaard Jensen har, igennem sin stilling som direktør i Dansk Byplanlaboratorium og som medlem af tænketanken, en stor ekspertise indenfor byplanlægning generelt. Desuden har hun et ekstraordinært og indgående kendskab til tænketankens proces og arbejde med visionerne. Højgaard Jensen er derfor relevant i forhold til at give et indblik i tænketankens overvejelser og arbejde med visionerne. Vi har således valgt at inddrage én enkelt ekspert fra tænketanken Byen Her kan der argumenteres for, at vi muligvis burde have inddraget flere fra tænketanken, for at få et endnu større og mere nuanceret indblik, da Højgaard Jensen blot kan udtale sig personligt og ud fra hendes egen subjektive vinkel. Dog har vi ikke kunne inddrage flere eksperter, da vi oplever, at de er travlt optaget og således ikke har mulighed for at deltage. 4.4 INTERVIEW I projektet udføres en række interviews med de aktører, der bliver præsenteret i ovenstående afsnit. Samtlige interviews er gennemført som semistrukturerede interviews, hvilket er en kvalitativ metode, der har til formål at (...) indhente beskrivelse af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale 1997:19). 38

39 Ved semistrukturerede interviews udarbejdes på forhånd en spørgeguide med vejledende spørgsmål, hvilket sikrer en ensartet struktur, som desuden gør det lettere at sammenligne svarene fra de forskellige interviews. Alligevel giver denne interviewform intervieweren mulighed for at stille yderligere, mere spontane og nuancerede spørgsmål gennem interviewet (Ibid.:129). Semistrukturerede interviews er væsentlige i kvalitativ dataindsamling, da der i samtalen er mulighed for at belyse forståelser, intentioner og situationer (Olsen et al. 2009:250). Det er vigtigt at være opmærksom på, at interviews altid vil være subjektive, da det er interviewpersonens egne opfattelser og oplevelser, der tages afsæt i (Kvale 1997:276). Det er derfor ikke muligt at behandle svarene som endegyldige eller standardisere dem, men de må derimod betragtes som bidrag til en multiperspektivistisk videnskonstruktion (Ibid.:277). Dette er valgt, da det passer godt til vores abduktive metodetilgang. I dette projekt udføres interviews med de præsenterede aktørgrupper. Dette gøres for at få en nuanceret indsigt i beboernes forhold til og syn på HTP samt deres vurdering og oplevelse af borgerinddragelse. Dertil et ekspertinterview, for at få en uddybende indsigt i tænketanken Byen AKTIONSFORSKNING I projektet arbejdes der overordnet med, hvad der sker, når visionen, Byen, der skabes af borgerne, møder virkeligheden. For at kunne besvare problemformuleringen er det, med udgangspunkt i HTP som case, nødvendigt at undersøge denne virkelighed, projektet udspilles i. Her er aktionsforskning relevant, da der med denne metode kan skabes en nærhed til virkeligheden, idet aktionsforskningen er en praksisorienteret forskning, hvor forskeren deltager aktivt i genstandsfeltet, for at opnå en reel viden og erfaring indenfor den specifikke kontekst (Flyvbjerg 1991:144). Aktionsforskningen som metode bliver således benyttet for at opnå en dybere forståelse af, hvad der sker, når visionen møder virkeligheden. Hvordan aktionsforskning aktivt benyttes i dette projekt uddybes gennem analyseafsnit 7.1. Aktionsforskningen etableres i USA under og umiddelbart efter 2. Verdenskrig og forbindes med socialpsykologen Kurt Lewins arbejde (Nielsen et al. 2009:69). Aktionsforskningen 39

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Projektbeskrivelse Borgermillionen

Projektbeskrivelse Borgermillionen Til: Teknik- og Miljøudvalget UDVIKLING OG KOMMUNIKATION Dato: 14. marts 2013 Tlf. dir.: 4477 3208 E-mail: eim@balk.dk Kontakt: Erik Sassersen Møller Sagsnr: 2013-6258 Dok.nr: 2013-44536 Projektbeskrivelse

Læs mere

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser WORKSHOP 3 Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser INDHOLD Fokus på positiv erfaringsudveksling Fokus på fremadrettet aktiviteter Fokus på hvad vi kan gøre (ikke på begrænsninger)

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Professor Ole B. Jensen Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro

Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro PLADS TIL ALLE? Gennem årtier har Vesterbro udviklet sig, og bydelen er i dag hjemsted for vidt forskellige klasser og kulturer. Vesterbro rummer både

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder Projektspire - et koncept til udvikling af lokalområder Resume Imagine Horsens - det boligsociale sekretariat arbejder med udvikling af lokalområder

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

GRØN KUNST. ved Kildevældsskolen

GRØN KUNST. ved Kildevældsskolen GRØN KUNST ved Kildevældsskolen INDEX Kunst på Tværs Folkeskole + kulturhus = kulturcenter Kunst på Tværs i kulturcentret og Grøn Kunst Forløb s. 3 s. 4 s. 5 s. 6 OM KUNST PÅ TVÆRS Kunst på Tværs er, som

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM PROGRAM DemokaCity TM Tredje generations byudvikling Demokratiets udfordringer Projekt DemokraCity Aarhus Relationer, Netværk og Social Kapital Netværk og relationer i DemokraCity Aarhus Opsamling PARTNERSKABER

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere