KØBENHAVNS MILJØREGNSKAB 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVNS MILJØREGNSKAB 2013"

Transkript

1 1 KØBENHAVNS MILJØREGNSKAB 2013

2 VI DELES OM KØBENHAVN Hver måned beslutter 1000 mennesker sig for at blive nye københavnere; det er den største tilflytning i nyere tid. Hvorfor vil mennesker gerne bo i vores by? Fordi vi både kan finde sammen i fællesskaber og finde en rolig grøn plet til fordybelse? Fordi vi kan hoppe i det rene havnevand, drikke postevand af høj kvalitet og komme trygt og nemt rundt i byen? For at kunne lade bilen stå og cykle til arbejde i byen? Vi tror på, at det er kombinationen af et mangfoldigt byliv, et godt miljø og jobmuligheder, der skaber den livskvalitet, der tiltrækker mennesker til København. Vi byder vores nye medborgere hjertelig velkommen og ønsker at skabe plads til alle sammen. Det kræver omfattende planlægning af nye byområder og infrastruktur. Og udviklingen skal ske samtidig med at vi fastholder vores ambitiøse mål om at mindske byens samlede miljøbelastning, styre imod CO 2 -neutralitet i 2025 og holde trængslen på vejene nede på et acceptabelt niveau. Det kan kun lykkes i samarbejde med alle dem, som bruger byen. Det er især byens evne til at samarbejde med virksomheder, organisationer og borgere om at skabe grønne løsninger, der har skaffet København titlen som Europas grønne hovedstad i Under titlen Sharing Copenhagen 2014 har København tilrettelagt et ambitiøst program, hvor næsten 100 partnere samarbejder om at udvikle og dele løsninger for fremtidens grønne by. Gennem disse partnerskaber vil vi afvikle over 200 arrangementer i form af foredrag, rundvisninger, konferencer og master classes. Målet er at skabe permanente forandringer i både København og alle de andre byer, der har lyst til at dele de grønne løsninger med os. til grønne og blå områder og affald i offentlige gader er allerede nået, og på andre mål har vi målt fremgang. I 2013 har flere taget cyklen til arbejde og uddannelse, og kommunens køkkener og institutioner er blevet mere økologiske. Der er dog stadig udfordringer med at få reduceret trafikstøjen og luftens indhold af kvælstofdioxid, og vi skal hjælpe københavnerne med at blive bedre til at bruge byens rekreative tilbud og lægge økologiske varer i indkøbskurven. Når byen vokser, lægger det også pres på vandforbruget og mængderne af affald, som ikke direkte er omfattet af visionerne i miljømetropolen. Derfor har kommunen særlig fokus på disse områder. Vandforbruget til husholdninger er i dag det laveste nogensinde målt, og vi er blandt verdens bedste til at udnytte energien i brændbart affald til el og fjernvarme. Men vi halter bagefter andre europæiske byer, når det handler om at genbruge de værdifulde dele af affaldet. Det vil vi råde bod på gennem den affalds- og ressourceplan, der er sat i gang i Vi glæder os til at fejre Europas Grønne Hovedstad i 2014 og vil med en ny stærk borgerrepræsentation sørge for at København fortsat vil kombinere miljø, livskvalitet og vækst frem mod ambitionen om at blive en grøn, intelligent og CO 2 -neutral by i I 2013 har vi fortsat kursen mod de miljømål, vi har sat i Miljømetropol Målene for CO 2 -udledning, adgang Overborgmester Frank Jensen Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell

3 INDHOLD KAN VI NÅ MÅLENE? 4 SHARING COPENHAGEN 6 METROPOL FOR GRØN VÆKST 8 VERDENS BEDSTE CYKELBY 9 CENTRUM FOR VERDENS KLIMAPOLITIK 10 GRØN OG BLÅ HOVEDSTAD 12 REN OG SUND STORBY 14

4 KAN VI NÅ MÅLENE? Målet vil kunne nås til tiden med en uændret kommunal indsats. Målet vil kunne nås med en styrket kommunal indsats. Opfyldelse af målet vil kræve en styrket kommunal indsats af ganske betydelig omfang. Vurderingen kan ud over den kommunale indsats omfatte forhold, som er vigtige for målopfyldelsen, men som ligger uden for kommunens eget ressort. MÅL FOR 2015 VERDENS BEDSTE CYKELBY Mindst 50 % skal cykle til arbejde eller uddannelse i København KAN VI NÅ MÅLET? HVAD SKER DER? Cykelandelen er steget fra 36 % i 2012 til 41 % i Stigningen indbefatter en vis statistisk usikkerhed, men kan formentlig herudover forklares dels med den stadige udbygning af cykelnettet, dels med tørt og solrigt vejr i Endelig kan det omfattende metroarbejde muligvis have medført en overflytning fra bil til cykel. Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister skal mere end halveres i forhold til 2005 (hvor det lå på 118). Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister er for 2013 opgjort til 111 (heraf 4 dræbte) og forbliver dermed på niveau med 2009, med en stigning i forhold til 2010, 2011 og Set over en længere periode er der dog tale om et fald. Der er afsat ca. 10 mio. kr. til sikkerhedstiltag i 2014, men hvis målet skal nås, vil det kræve, at der i de kommende år investeres markant i trafiksikkerhedstiltag så som ombygninger af kryds og strækninger med relativt mange uheld. Mindst 80 % af de københavnske cyklister skal føle sig trygge i trafikken. I 2012 svarede 76 % af cyklisterne, at de føler sig trygge i trafikken. En fremgang på 25 procentpoint i forhold til Den store fremgang vurderes at afspejle de seneste års indsats f.eks. med ombygninger af kryds, bredere cykelstier og kampagner for mere hensynsfuld adfærd. CENTRUM FOR VERDENS KLIMAPOLITIK Københavns CO 2 -udslip skal i 2015 være reduceret med mindst 20 % i forhold til København nåede allerede i 2011 målet om at reducere CO 2 -udledningen med 20 % i forhold til I 2013 er CO 2 -udledningen dog øget ift og 2012, men er stadig under målsætningen, nemlig 21 % lavere end i Dette er sket samtidig med, at befolkningen er vokset med 12 %.

5 5 GRØN OG BLÅ HOVEDSTAD 90 % af københavnerne skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter. 96 % af københavnerne kan i dag gå til et større grønt eller blåt område på under 15 minutter, og dermed er målet nået. Alligevel vil kommunen fortsat arbejde på at forbedre tilgængeligheden til byens blå og grønne områder. I 2013 åbnede 2 nye lommeparker. Københavnerne besøger byens parker, naturområder, havnebade og strande dobbelt så ofte som i dag (2007) (i gennemsnit 1 time hver anden dag) Målingen fra 2013 viser at københavnerne besøger de grønne og blå områder 4 timer og 20 minutter hver uge mod 3 en halv time i Det vurderes, at målet bliver yderst svært at nå. REN OG SUND STORBY Københavnerne skal kunne sove i fred for sundhedsskadelig støj fra gadetrafikken. Kommunen giver tilskud til støjisolerende vinduer i byfornyelsesprojekter og lægger støjreducerende asfalt ud på de mest belastede strækninger. Hvis målet skal nås er der imidlertid et stort antal boliger, som skal støjisoleres, og det vil kræve en styrket kommunal indsats af ganske betydeligt omfang. Alle skoler og daginstitutioner må i dagtimerne kun være udsat for et lavt støjniveau fra trafikken. I planen for helhedsrenovering af kommunale skoler indgår støjbekæmpelse. Af de 46 skoler, der er placeret i områder med for høj støjbelastning, har 2 skoler fået gennemført støjreducerende tiltag, 4 er i gang og 8 har planlagt helhedsrenoveringer. Det vil dog kræve en øget indsats af betydeligt omfang at nå målet på alle skoler og daginstitutioner. Luften skal være så ren, at københavnernes sundhed ikke belastes. Luftens indhold af kvælstofdioxid ligger fortsat langt over EU s grænseværdi, mens grænseværdierne for partikler er overholdt i Målet vil kunne opfyldes, hvis forventet ny lovgivning giver kommunen adgang til at etablere en Ren luftzone i København. Andelen af økologiske fødevarer i byens madforbrug skal være mindst 20 %. Omsætningen af økologi i detailhandlen er ikke steget i Derfor vurderer kommunen, at det vil kræve en øget indsats at ændre københavnernes indkøbsvaner i mere økologisk retning. Andelen af økologi i restauranter, cafeer og private kantiner kendes ikke. Kommunen skal være gået foran med mindst 90 % økologi i kommunens institutioner. Andelen af økologiske fødevarer i kommunens institutioner er i starten af 2014 opgjort til 79 %. Centralkøkkenet Københavns Madservice har i 2013 fordoblet økologiandelen til 37 %, hvilket har bidraget væsentligt til fremgangen. Københavns Madhus, der står for omlægningen, vurderer dog, at det vil kræve en styrket indsats at nå det sidste stykke op til de 90 %. København skal være Europas reneste hovedstad og en af de reneste hovedstæder i verden. I en international benchmarkundersøgelse fra 2013 af renholdelsen i seks europæiske hovedstæder ligger København på en delt tredieplads. I løbet af 2014 etablerer Teknikog Miljøforvaltningen en ny organisering, som bl.a. styrker det tværgående samarbejde vedr. både gade- og parkrenholdelse. Den nye organisering skal hjælpe med at styrke indsatsen for, at København bliver Europas reneste hovedstad i Europa i Affald i offentlige gader vil være fjernet inden 8 timer. Kommunen har efterlevet målet siden 2011 ved systematisk at fjerne gadeaffald inden for 8 timer i Indre By og andre særligt belastede områder. Herudover fjernes affald inden for 8 timer overalt på offentlig vej ved borgerhenvendelser om grovere tilfælde af henkastet affald.

6 SHARING COPENHAGEN JURYEN FORETRAK KØBENHAVN København har vundet kapløbet om at blive Europas Grønne Hovedstad i Miljøprisen er blevet tildelt København for den generelt høje miljøstandard, arbejdet med de grønne målsætninger og ambitionen om at bruge prisen til at dele viden og erfaringer med andre byer. København og de 17 andre ansøgerbyer har været igennem en omfattende udvælgelsesproces, hvor et panel af miljøeksperter gennemgår ansøgningerne og vurderer byerne på tolv indikatorer: Klimaforandringer: begrænsning og tilpasning Lokal transport Grønne byområder og bæredygtig arealanvendelse Natur og biodiversitet Lokal luftkvalitet Støjbekæmpelse Affaldsproduktion og -håndtering Styring af vandforbrug Spildevandsbehandling Miljøinnovation og bæredygtig beskæftigelse Energieffektivitet Integreret miljøstyring Juryen har fremhævet Københavns systematiske arbejde med miljøinnovation og bæredygtig udvikling med udgangspunkt i offentlig-private partnerskaber, hvor byen i samarbejde med virksomheder, universiteter og andre organisationer skaber fora, der målrettet arbejder med grøn vækst. Et godt eksempel herpå er Nordhavnsprojektet Nordeuropas største byudviklingsprojekt som eksempel på fremtidens bæredygtige by miljøer. Det nye kvarter kommer til at huse beboere og lige så mange arbejdspladser, og målet er, at bydelen skal producere mere energi end den bruger. Projektet tager gennem partnerskaber højde for både miljø, økonomi og sociale anliggender, og juryen fastslår, at det kan overføres til andre byer. Juryen har også fremhævet, at seks af Københavns syv forvaltninger arbejder systematisk med miljøledelse og har opnået miljøcertificering, og at byen har gjort en stor indsats for at involvere københavnerne i at løse miljøudfordringerne. Dette har øget miljøbevidstheden og ejerskabet i administrationen og hos borgerne. På ni af de tolv indikatorer har juryen placeret København på første eller andenpladsen, og byen ligger i top fem på samtlige indikatorer.

7 7 LØSNINGER DELES GENNEM PARTNERSKABER Som Europas kommende grønne hovedstad indgik København i 2013 knap 100 partnerskaber med virksomheder, universiteter og organisationer, der alle ønsker at være med til at sætte fokus på miljø, klimaudfordringer, bæredygtige løsninger og livskvalitet under overskriften Sharing Copenhagen. Partnerne bidrager med over 200 arrangementer såsom konferencer, besøg, rundvisninger og masterclasses indenfor årets fem temaer, som er illustreret i diagrammet nedenfor. Partnerskaberne er et levende bevis på, at man på trods af et meget lille budget kan mobilisere en stor mængde ressourcer mod fælles mål. Fra udgangen af 2013 blev københavnerne inviteret til at dele byen via Instagram-kampagnen #delditkbh, hvor københavnere og besøgende kunne lægge fotos af deres yndlings- København og deltage i en konkurrence. Ved konkurrencens frist var københavnerbilleder uploadet, og københavnerne fortsatte med at dele deres fotos, så det i marts 2014 foreløbig har resulteret i knap København har endvidere etableret et sekretariat, der skal udbygge netværkssamarbejdet mellem tidligere og kommende grønne hovedstæder og kandidatbyer.

8 METROPOL FOR GRØN VÆKST VIDENSBASERET GRØN ØKONOMI Københavns Kommune har ambitiøse målsætninger for byens udvikling. København skal være CO 2 -neutral i 2025 gennem en markant omstilling af både energiforsyning, byggeri, affaldsbehandling, transport og infrastruktur. Samtidig skal byen tilpasses til de forventede klimaforandringer i form af kraftigere og hyppigere regnskyl, stormflod og hedebølger. Visionen for arbejdet er, at de ambitiøse målsætninger skal realiseres på en måde, der sikrer og forbedrer livskvaliteten for byens borgere og skaber grundlag for innovation og vækst. Omstillingen til en grøn økonomi i København kan ikke nås på et enkelt år eller af nogen enkelt aktør alene. København samarbejder derfor med en lang række virksomheder og vidensinstitutioner om at finde nye løsninger på konkrete udfordringer. Københavns Kommune arbejder i stigende grad på at dokumentere effekten af indsatsen og målrette nye initiativer herefter. Desuden indgår København i nationale og internationale netværk mellem byer med henblik på at udveksle viden og erfaringer, få ny inspiration og markedsføre byens innovative og grønne løsninger. KØBENHAVN SAMARBEJDER MED LONDON SCHOOL OF ECONOMICS (LSE) Som led i arbejdet med den grønne økonomi har København indledt et samarbejde med London School of Economics (LSE), som i perioden analyserer kilder til vækst i København ud fra en grøn synsvinkel. Arbejdet forventes at føre til konklusioner om baggrunden for Københavns ledende rolle i omstillingen mod en CO 2 -neutral og klimarobust hovedstad. Formålet med arbejdet er at: Undersøge dynamikken i Københavns omstilling til en moderne grøn by, Vurdere økonomiske effekter af tidlig indsats på miljøområdet over de sidste årtier, Vurdere strategier for grøn vækst, identificere udfordringer og komme med anbefalinger til forbedringer. DRIVKRÆFTER FOR GRØN VÆKST I KØBENHAVN Tidligere undersøgelser gennemført af LSE fra over 100 byer i hele verden har bekræftet, at: Beslutningstagere på byniveau har markant indflydelse på omstillingen til en grøn økonomi, Stadig flere byer ser muligheder for at realisere økonomiske gevinster gennem tværgående byplanlægning på klimaog miljøområdet, Byer er i stand til at generere frontløber-fordele ved en grøn omstilling, Byer spiller en særlig rolle i den fysiske planlægning, som kan medvirke til at skabe positive effekter for både økonomisk udvikling og miljøkvalitet, Omstillingen kræver bl.a. en kombination af lederskab på byniveau, stærke nationale rammer, partnerskaber og finansiering. Rammen for LSE s samarbejde med Københavns Kommune tager udgangspunkt i otte væsentlige drivkræfter for byens grønne økonomi, illustreret i nedenstående figur. LEDERSKAB ORGANISE- RING PARTNERSKABER INSTRUMENTER PRISER OG INCITAMENTER PLANLÆGNING OG REGULERING OFFENTLIGE FINANSER OFFENTLIGE INDKØB INFORMATION OTTE DRIVKRÆFTER BYENS FORM INNOVATION INVESTERINGER VIDEN OG BESKÆFTIGELSE ENTREPRENØRSKAB ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVITET CO 2 -REDUKTIONER OG KLIMATILPASNING MILJØKVALITET GRØN VÆKST I BYEN Rammen er udviklet med fokus på tre overordnede mål for byen: Konkurrencedygtighed på kort sigt Højt serviceniveau og miljøkvalitet Langsigtet og bæredygtig økonomisk udvikling

9 VERDENS BEDSTE CYKELBY 9 ENDNU FLERE CYKLER TIL ARBEJDE OG UDDANNELSE Cykelandelen af ture til arbejde og uddannelse har ligget stabilt de sidste 10 år, men fra 2012 til 2013 steg andelen fra 36 % til 41 %. En lang række indikatorer underbygger en generel stigning i cykeltrafikken. Blandt andet er antallet af kilometer kørt på cykel i København steget støt de seneste år og er formentligt på sit højeste indenfor de sidste 50 år. Andre tal tyder desuden på, at københavnerne cykler mere og længere end før. Vejret i 2013 var relativt tørt og solrigt, hvilket sandsynligvis har spillet ind på stigningen i cykelandelen. Det kan heller ikke udelukkes, at det omfattende anlægsarbejde grundet metroen har medført en overflytning af ture fra bil til cykel, om end både cyklister og bilister oplever gener ved byggeriet. Sidst men ikke mindst investeres der historisk meget i Københavns cykelinfrastruktur i disse år, og nettet af attraktive cykelforbindelser bliver stadig større og tættere. Dermed oplever flere, at det er hurtigt, trygt og bekvemt at komme rundt på cykel i byen. Blandt andet er københavnernes tryghed på cykel steget markant de seneste år, fra 51 % trygge i 2008 til 76 % trygge i Tryghed i trafikken er en af gørende forudsætning for, at folk, der ikke er vant til at cykle, tager cyklen til sig i det daglige, det være sig tilflyttere, bilister, børn og unge. Desværre er antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister steget i ikke realistisk at nå, bl.a. fordi en forudsætning herfor var etablering af en betalingsring omkring København. FREMKOMMELIGHED FOR ALLE I takt med at København vokser og indbyggertallet stiger med om måneden, stiger presset på byens transportsystem. Cykeltrafikken aflaster allerede kapaciteten markant, idet cykler fylder mindre i trafikken end personbiler. Samtidig betyder den øgede cykeltrafik også, at kapaciteten er presset på de steder i byen, hvor der færdes flest på cykel med forsinkelser og utryghed til følge. Det vil med andre ord kræve en fortsat forbedring af forholdene for dem, der cykler, hvis cykelnettet fremover skal opsuge meget af den fremtidige stigning i trafikken, til gavn for den samlede fremkommelighed i byen. Stigningen i de cyklede km. forventes at fortsætte, men en stigning i cyklens markedsandel i det omfang, der er set fra 2012 til 2013 anses ikke for sandsynlig at se gentaget de kommende år. Målet om en cykelandel på 50 % i 2015 vurderes ANDELEN DER CYKLER TIL ARBEJDE OG UDDANNELSE I KØBENHAVN ANDELEN AF CYKLISTER, DER FØLER SIG TRYGGE I TRAFIKKEN ANTAL ALVORLIGT TILSKADEKOMNE CYKLISTER I TRAFIKKEN INKL. DRÆBTE 60% 50% 40% 30% 20% 10% MÅL I % 37% 35% 36% 41% 50% 100% 80% 60% 40% 20% MÅL I % 53% 51% 67% 76% 80% MÅL I % %

10 CENTRUM FOR VERDENS KLIMAPOLITIK KØBENHAVN NÅR STADIG MÅLET København nåede målet om at reducere CO 2 -udledningen med 20 % ift allerede i Efter den gode udvikling fortsatte i 2012, er det gået den forkerte vej i Således er CO 2 - udledningen ift øget med 5 %. Denne stigning kan næsten entydigt tilskrives mindre vindkraft var et mindre blæsende år end 2012 og derfor er andelen af kul som brændsel til elproduktion steget, og andelen af vind faldet Den samlede reduktion i perioden fra 2005 til 2013 er dog opgjort til 21 %. Dette er realiseret selvom kommunen i perioden har haft en befolkningstilvækst på 12 %. Med energiaftalen fra 2012 og KBH 2025 Klimaplanen er der skabt gode rammer for, at den opnåede CO 2 -reduktion både kan fastholdes og yderligere udbygges i de kommende år. Den CO 2 -udledning, som undgås, fordi der produceres elektricitet på vedvarende energikilder i kommunen, er godskrevet, dvs. fratrukket, CO 2 -udledningen fra elforbruget i København. Godskrivningen betyder, at CO 2 -udledningen fra elforbruget i 2013 reduceres fra 0,980 mio. tons til 0,824 mio. tons. Uden godskrivningen er den samlede CO 2 -udledning i 2013 faldet godt 20 % ift. basisåret GRØNNERE EL- OG FJERNVARMEPRODUKTION I Danmark som helhed udledte én kilowatt-time el i gennemsnit godt 19 % mere CO 2 i 2013 end i 2012 og knap 21 % mindre end i Stigningen fra 2012 til 2013 kan primært tilskrives, at danske elværker har produceret og importeret mere kulbaseret el end året før. Den samlede reduktion i perioden kan væsentligst ud over øget vindproduktion - henføres til øget brug af biomasse i kraftvarmeproduktionen. MÅL FOR CO2 Københavns CO 2 -udledning skal i 2015 være reduceret med mindst 20 % i forhold til 2005 København skal være CO 2 -neutral i 2025 I København er der sket et fald i elforbruget på godt 6 % ift faldet er jævnt fordelt på kommunale og andre offentlige institutioner, handels- og servicevirksomheder, private husholdninger og industrien. Reduktionen i el-forbruget i de private husholdninger er sket samtidig med, at kommunens indbyggertal i samme periode er vokset med 1,5 %. Afkoblingen af byens elforbrug og CO 2 -udledning fra byens vækst fortsætter således. Selv om 2013 var en smule varmere end 2012, steg fjernvarmeforbruget 0,5 %. At CO 2 -udledningen fra fjernvarme er faldet 2 % skyldes øget brug af biomasse i kraftvarmeproduktionen. I forhold til 2012 udledte én kilowatt-time fjernvarme i 2013 således knap 3 % mindre CO 2 og i forhold til 2005 er faldet hele 27 %. CO 2 -UDLEDNINGEN FORDELT PÅ AKTIVITETER MED GODSKRIVNING FOR VE-ELPRODUKTION ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ SEKTORER EKSKLUSIV TRANSPORT El Fjernvarme Trafik Øvrige Mål 2015 El Fjernvarme Bygas og olie tons GWH

11 11 IMPLEMENTERINGEN AF KØBENHAVNS KLIMAPLAN ER I FULD GANG Siden Københavns Borgerrepræsentation vedtog KBH Klimaplanen i august 2012, er der bevilliget godt 700 mio. kr. til implementeringen af planen, og der er igangsat 50 af klimaplanens initiativer. I 2013 modtog Klimaplanen den internationale bysammenslutning C40 og Siemens Climate City Leadership Award, og København var igen i 2013 nummer et som smart city i Europa i Cohens årlige indeks. Der er stadig større international opmærksom på den omstilling København er i gang med frem mod at blive CO 2 -neutral i 2025, som den første hovedstad i verden. Denne omstilling sker kun, fordi København har en række initiativer i verdensklasse. ENERGIFORBRUGET SKAL REDUCERES Med de fremtidige Energiklasse 2015 og Lavenergiklasse 2020 skærpes kravene til det tilladte energiforbrug i nye bygninger, således at energiforbruget per m 2 i Danmark bliver blandt de absolut laveste i verden med 20 kwh per m 2. I Københavns Kommune er det allerede besluttet i lokalplanerne at anvende Lavenergiklasse 2020 i nybyggeriet. Der er behov for udvikling i byggesektoren, fordi energikravene stiller nye krav til materialer og processer i byggeriet, men der er mange positive erfaringer fra de første byggerier. Nu skal der fokus på det eksisterende byggeri for at få reduceret energiforbruget her, ligesom der vil blive set på miljø og klimatilpasning. Indsatsen vil blive udviklet de kommende år. ENERGIPRODUKTIONEN OMLÆGGES HOFOR overtog 1. januar 2014 Amagerværket, og sidst på året 2014 forventes det, at der kan tages stilling til, hvordan blok 3 på værket fremover skal forsynes med biomasse. Når dette er sket om nogle år, vil kraftværkerne i Københavnsområdet alle anvende biomasse og dermed være 100 % forsynet med vedvarende energi. Samtidig kommer allerede i dag 98 % af varmeforbruget i København fra fjernvarme. Ingen andre større byer i verden kan matche dette. Udbygningen med vindenergi er i fuld gang. De første tre møller i København blev åbnet på Prøvestenen i januar 2014, og der er opstillet fem møller på Lolland og tre i Billund, så der nu er installeret 28 MW af de planlagte 360 MW i HOFOR forbereder desuden en række bud eller partnerskaber om de kystnære vindmøllerparker og de statslige udbud af havvind mølleparker. Dette initiativ er enestående i global sammenhæng, at en by går ind med en så markant indsats på vindmølleområdet. GRØN OG EFFEKTIV MOBILITET Cyklismen i København er i top set i global sammenhæng, men også en forudsætning for de kommende årtiers udvikling i København. Der investeres i nye cykelstier, supercykelstier der forbinder forstæderne med København, nye cykelforbindelser i centrum og nye broer over havnen. Det skal fastholde København som en af verdens bedste cykelbyer og være med til at få flere til at cykle. Infrastrukturen til nye drivmidler udbygges de kommende år. København har allerede i dag 228 ladestationer til elbiler, og dette antal forventes at blive forøget med ca. 260 de næste par år. Den første gastankstation i København åbnede i 2013 og flere forventes at komme til de kommende år. København har i dag en brinttankstation, og yderligere to vil blive åbnet i løbet af KOMMUNES EGEN INDSATS Københavns Kommunes omstilling til elbiler er et initiativ, der er i verdensklasse. At udskifte kommunens flåde af over 300 biler til 85 % el- og brintbiler allerede i 2015 er unik i global sammenhæng. Med udgangen af 2013 var 43 % eller 135 af kommunes personbiler og varevogne på el. Med udgangen af 2015 forventes Københavns Kommune at have 260 elbiler. I 2013 vandt det franske konsortium med CityLum i spidsen udbuddet om udskiftning af gadebelysningen i København. Dermed starter udskiftningen af armaturer og master, som i 2016 vil betyde en elbesparelse på 50 %. Klimaplanens initiativer gennemføres i et tæt samarbejde med erhvervsliv og forskningsinstitutioner for at sikre innovation, grøn omstilling og en smartere og CO 2 -neutral by i En aktiv deltagelse af københavnerne er en forudsætning for at komme i mål i 2025.

12 GRØN OG BLÅ HOVEDSTAD Ture og ophold udendørs er gavnlige for både fysisk og mental sundhed, og nem adgang til grønne og blå områder i byen er en vigtig motivationsfaktor for at komme ud ad døren. Samtidig kan grønne områder opsuge og aflede store vandmængder under skybrud og være gavnlige for den biologiske mangfoldighed og beskyttelse af truede arter. Miljømetropolens mål for adgang til blå og grønne områder blev nået i 2011, og københavnernes besøgsaktivitet i disse områder er steget i 2013, så de nu i gennemsnit opholder sig i disse områder i 4 timer og 20 minutter hver uge, men det ligger stadig et godt stykke fra målet. For at fremme tilgængeligheden til de grønne områder er der i 2013 indviet 2 nye lommeparker i tæt bebyggede områder i Valby og Husum. EN HAVN AF MULIGHEDER Københavns havn har i de seneste år ændret sig fra en aktiv industrihavn til en havn, som i højere grad bruges til boliger og rekreative formål. Fra at være et areal, der delte byen i to, er havneområdet blevet et trækplaster for københavnerne, der benytter det til badning, lystsejlads, roning, fiskeri, ophold og aktiviteter i havneparkerne. For at understøtte denne udvikling har Københavns Kommune i 2013 udarbejdet en vision for mere liv ved og i Københavns havn. Målet er at skabe flere aktiviteter, bedre adgang og flere opholdssteder i havnen. Samtidig skal havbunden have en sund bestand af dyr og planter, og endelig skal der tages hensyn til de brugere af havnen, der har brug for fred og ro. MÅL FOR DET GRØNNE OG DET BLÅ 90 % af københavnerne skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter. Københavnerne besøger byens parker, naturområder, havnebade og strande dobbelt så ofte som i dag (2007) (i gennemsnit 1 time hver anden dag i 2007). FRIVILLIGE HJÆLPER MED Københavns Kommune vil gerne give borgerne mulighed for at deltage i arbejdet med at bevare og fremme byens biologiske mangfoldighed. I 2013 har frivillige københavnere bl.a. hjulpet med at genskabe det kalk- og næringsrige overdrev Langholmen i Utterslev Mose og pleje paddehuller og overvåge udviklingen i paddebestanden i Valbyparken. KØBENHAVNERNES BESØG I REKREATIVE OMRÅDER * DATA ER ESTIMERET FOR 2009, HVOR DER IKKE ER FORETAGET MÅLINGER KØBENHAVNERNES GANGAFSTAND TIL REKREATIVE OMRÅDER Timer/uge 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 3,30 3,20 3,40 4,00 4,05 3,50 MÅL I ,00 4,20 11% 34% 4% 51% 0-5 min min min. over 15 min. 1,00 0,

13 13 KLIMATILPASNING TILPASNING TIL FREMTIDENS VEJR. Københavns Kommune vedtog i 2011 Københavns Klimatilpasningsplan. Planen bygger på FN s klimapanels (IPCC) prognoser, der forudsiger, at der i løbet af de næste 100 år kan forventes en stigning i den årlige regnmængde (nedbør) på 30 % og op mod 1 meter højere vandstand i havet som følge af klimaforandringer. I perioder vil der falde meget regn på kort tid - de såkaldte skybrud - med store konsekvenser for byen og hverdagslivet. Klimatilpasningsplanen beskriver, hvordan byen sikres mod fremtidens ændrede klima bl.a. den stigende mængde hverdagsregn, skybrud og stigende havvandsstand. HVERDAGSREGN Den begrænsede kapacitet i kloaksystemet og på renseanlæggene betyder, at den forventede stigning i regnmængden skal afkobles fra kloakken i tide for at afhjælpe overløb af forurenet kloakvand til bl.a. havnen. Dette gøres ved at indarbejde og udbygge den grønne og blå struktur i København med flere beplantede korridorer og områder, hvor vandet kan ledes hen og enten anvendes til vanding eller indgå som rekreativt element, inden det nedsiver eller fordamper. På den måde bliver vandet forsinket inden det igen indgår i det naturlige vandkredsløb. SKYBRUD Skybrudsplanen for København, der blev vedtaget i 2012, beskriver målene for sikring af byen mod skybrud, således at byen sikres til at kunne håndtere en regn af en intensitet, der statistisk set kun forekommer en gang pr. hundrede år. Kommunen har i 2013 udarbejdet konkrete planer til håndtering af skybrud, hvori der beskrives, hvordan skybrudsløsningerne kan kombineres med bl.a. udvikling af byens grønne og rekreative områder. Håndtering af hverdagsregn og skybrud skal samtænkes for at give en samlet løsning for regnvand. Planerne herunder implementering mv. færdigbehandles i løbet af HAVVAND Hvis der til den vandstand, der var under stormen Bodil i 2013, lægges en meter, vil det i København medføre betydelige skader. Der er derfor iværksat yderligere arbejde mhp. fremtidig stormflodssikring af København MÅL FOR TILPASNING TIL DEN STIGEN- DE OG MERE INTENSE NEDBØR: I København skal 30 % af hverdagsregnen afkobles fra kloakken frem mod år 2110 ved at anvende grønne (beplantning) og blå (vand) løsninger på overfladen. I København skal skybrudsløsninger medvirke til, at der ikke sker skader i byen ved et 100 års skybrud, og at der ikke står mere end 10 cm vand på terræn. GRØN KLIMATILPASNING FOREBYGGELSE AF ET VARMERE VEJR Klimatilpasningen kan koordineres med udviklingen af et grønnere København, således at der i løsningerne indgår grønne områder, der kan tilbageholde vand og modvirke opvarmning af byen under hedebølger. De offentlige tilgængelige grønne og blå strukturer i København er kortlagt og der er udpeget potentialer for udvikling af den grønne struktur, biologisk mangfoldighed, rekreative funktioner mm. Grøn Klimatilpasning udvikles, så det kan bruges til at kvalificere de grønne regnvandsløsninger og sikre, at den grønne og blå struktur prioriteres i den overordnede planlægning. Grøn Klimatilpasning udmøntes i en overordnet visionsplan, der beskriver byens grønne struktur i sin helhed, når byen er klimatilpasset. Visionen skal indarbejdes i de konkrete planer for håndtering af regnvand i byen og skal indeholde en række anbefalinger til indhold, funktion og kvalitet i de grønne og blå regnvandsløsninger.

14 REN OG SUND STORBY GRØN MOBILITET ER VEJEN FREM Københavns Kommune har i Handlingsplan for Grøn Mobilitet, som blev vedtaget i 2012, samlet målsætninger og indsatser, der skal sikre en grønnere og mere effektiv mobilitet i byen. København er udfordret på mobiliteten, fordi der både bliver flere indbyggere og flere arbejdspladser. Det er positivt for byens fortsatte udvikling, men øger presset på transportsystemerne. Kun gennem store samlede indsatser kan der skabes en effektiv mobilitet, der også er grøn og bidrager til byens liv. Handlingsplanen samler de store indsatser i tre hovedgreb, nemlig fortsat udbygning af cykelstinet, udbygning af metro, A-busnet og letbaner samt udbygning af tunnel til Nordhavn, og kombinerer dem med en grøn mobilitetspakke med 25 konkrete initiativer til at understøtte udbygning og brug af grøn transport. UDBYGNINGER OG INVESTERINGER ER I FULD GANG Der er fuld gang i forsat udbygning og udvikling af cyklernes by, bl.a. med det nye regionale system Supercykelstier. Metroen bliver udbygget med cityringen samt en linje til Nordhavn og A-bussernes fremkommelighed øges, bl.a. ved et nyt Plusway koncept, hvor busserne kommer til at køre i eget spor midt på vejen. Der er ligeledes afsat en større økonomisk pulje til nye signalsystemer og brug af ITS til at prioritere busser og cykler samt skabe mere glidende trafik. Desuden sikres samspillet mellem cykler og kollektiv trafik gennem en ny generation af bycykler ligesom udbygningen af cykelparkering ved stationer fortsætter. Også på initiativer som delebiler, samkørsel og citylogistik er der projekter i gang. I forhold til lokale samarbejder, er der etableret et virksomhedsnetværk på Amager, som arbejder for grønnere transport for medarbejderne. ANTAL KØRTE KM I BIL 5,0 VISIONER FOR GRØN MOBILITET Mobiliteten i København skal være mere effektiv og grøn for at stimulere væksten, bidrage til en CO 2 -neutral by og det gode københavnerliv. Antallet af personture i byen med kørende trafik skal være fordelt med mindst 1/3 på cykel, mindst 1/3 med kollektiv trafik og højst 1/3 med bil. UDVIKLINGEN Fra 2003 til 2013 er der kommet 12 % flere københavnere og antallet af arbejdspladser i København er steget med 9 % fra 2001 til Samtidig er antallet af kørte km på cykel fra 2002 til 2013 steget med 34 % og antal passagerer i den kollektive trafik er steget med 24 % i perioden 2002 til Det tyder således på, at udviklingen går i den ønskede retning, nemlig at den stigende transport i byen i høj grad sker med cykel og kollektiv trafik. Der har også været en stigning i, hvor mange der har gang som hovedtransportmiddel. Beregningen af antallet af kørte km i bil er baseret på de årlige trafik tællinger og dækker alle vejtyper i København. ANTAL KØRTE KM PÅ CYKEL 1,3 Mio. km/døgn 4,9 4,8 4,7 4,6 4,5 4,4 Mio. km/døgn 1,2 1,1 1,0 4, ,

15 15 NY STØJHANDLINGSPLAN SKAL DÆMPE TRAFIKSTØJEN Støj fra vejtrafikken er et af de væsentligste støjproblemer i København. Støj påvirker menneskers helbred særligt hvis det påvirker nattesøvnen. Risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk og åreforkalkning, blodpropper i hjertet, hjerneblødninger og diabetes øges, jo højere støjen er. I 2012 udførte kommunen den lovpligtige kortlægning af vejstøj, som skal udføres hvert 5. år. Imellem de 2 kortlægninger er der sket et fald i antallet af støjbelastede boliger. En bolig er støjbelastet, hvis den er belastet med mere end 58 db på facaden. Hvis en bolig er belastet med mere end 68 db på facaden, benævnes den stærkt støjbelastet. Om natten er grænserne 3 db lavere. På grundlag af bl.a. støjkortlægning udarbejdede kommunen i 2013 en støjhandlingsplan, hvoraf det fremgår, hvilke virkemidler der skal til for at reducere vejstøjen. Herunder er eksempler på nogle af virkemidlerne. Støj på skoler reduceres via helhedsrenovering. Støj er således et fokusområde, når der renoveres skoler i området, hvor der er meget trafik og dermed meget støjbelastet. Kommunen har fastsat regler for støj ved nybyggeri, som sikrer, at der er opholdsarealer, der er under Miljøstyrelsens vej ledende grænseværdi. Endvidere stiller reglerne krav til boligens indendørs støjniveau både med åbne og lukkede vinduer. MÅL FOR STØJ Københavnerne skal kunne sove i fred for sundhedsskadelig støj fra gadetrafikken. Alle skoler og daginstitutioner må i dagtimerne kun være udsat for et lavt støjniveau fra trafikken. I støttede byfornyelsesprojekter gives tilskud til udskiftning til støjisolerende vinduer de steder, hvor boligerne er meget støjbelastede og hvor der er behov for udskiftning af vinduer. Siden 2009 er der givet kommunalt tilskud til 180 boliger. Støjreducerende asfalt lægges ud på veje, som trænger til vedligeholdelse, og som har en trafikbelastning på mere end køretøjer i døgnet, og hvor hastigheden er højere end 40 km/t. Hastighedsnedsættelser betyder mindre støj. I 2013 blev hastighedsgrænsen nedsat fra 60 km/t til 50 km/t på 1,7 km vej og fra 50 km/t til 40 km/t på 0,8 km vej. ECO-DRIVING IGENNEM FOLEHAVEN Københavns Kommune gør det nu nemmere for lastbilerne at fange den grønne bølge gennem lyskrydsene på Folehaven. Ved et pilotprojekt med intelligente lyssignaler og en sender i lastbilerne kan chaufførerne undgå at bremse og gasse op mange gange på strækningen Folehaven, Ellebjergvej og P. Knudsensgade. På strækningen er der en trafikmængde på mere end køretøjer i døgnet. Dette resulterer i stor belastning på miljøet. Forsøget forventes at reducere støj og luftforurening samt brændstofforbrug og CO 2. STØJ OM NATTEN FRA GADETRAFIKKEN VED FACADEN Boliger udsat for støj under WHO s anbefalede grænse (under 55 db om natten) Støjbelastede boliger (55-65 db om natten) Stærkt støjbelastede boliger (over 65dB om natten) 24% 75% 1%

16 16 LUFTFORURENING Luftforureningen har skadelige virkninger på vores helbred og medfører store samfundsøkonomiske omkostninger. Kommunens kortlægning viser, at luftforureningen i København årligt koster samfundet 4 mia. kr. og 540 for tidlige dødsfald. Den påvirker særligt ældre svagelige, og personer, som i forvejen lider af hjertekarsygdomme og luftvejslidelser. Den luftforurening, som københavnerne udsættes for, stammer fra en række forskellige kilder i og udenfor byen. Kortlægningen viser, at hovedparten (ca. 90 %) af de sundhedsskadelige partikler i København stammer fra kilder udenfor København. Kommunen har kun direkte mulighed for at påvirke de resterende 10 % af partikelforureningen, der kommer fra lokale kilder i byen primært vejtrafikken og brændeovne. Den sundhedsskadelig NO 2 kommer især fra lokale kilder; primært vejtrafikken. LUFTKVALITET I KØBENHAVN De seneste målinger af luftkvaliteten i København viser, at hovedparten af de luftforureningsstoffer, der er udpeget i EU s luftkvalitetsdirektiv, overholder grænseværdierne. Derimod fortsætter København med at overskride grænseværdien for indholdet af kvælstofdioxid (NO 2 ), som skulle have været overholdt fra Grænseværdien for NO 2 er fastsat til 40 µg/m3 og den foreløbige årsmiddelværdien ligger på 55. HVORDAN FORBEDRES LUFTKVALITET I KØBENHAVN? Implementering af miljøzone i København har vist sig at være et effektivt middel til at begrænse luftforureningen, og Københavns Kommune vurderer, at en udvidelse og skærpelse af MÅL FOR LUFT I 2015 Luften skal være så ren, at københavnernes sundhed ikke belastes miljøkrav i miljøzonen vil nedbringe forureningen med partikler og NO x yderligere. Kommunen er i dialog med Miljøministeriet om muligheden for at etablere en ren luft-zone i København med flere miljøkrav til køretøjer, end vi har i dag. Borgerrepræsentationen vedtog i september 2013 en Ren Luft -plan for København, der består af konkrete indsatsområder. Det drejer sig bl.a. om ren luft-zone, renere arbejdsmaskiner, skibstrafik, brændeovne og kollektiv trafik. KBH 2025 klimaplanen og plan for Grøn Mobilitets initiativer vedr. forbedrede cykelforhold, trafiksanering og modernisering af bilparken vil på sigt medvirke til at nedbringe luftforureningen. LUFTENS INDHOLD AF PARTIKLER (PM10) ÅRSMIDDELVÆRDI H.C.ANDERSENS BOULEVARD VED OMGIVENDE TEMPERATUR OG TRYK LUFTENS INDHOLD AF FINE PARTIKLER (PM2.5) ÅRSMIDDELVÆRDI H.C.ANDERSENS BOULEVARD VED OMGIVENDE TEMPERATUR OG TRYK LUFTENS INDHOLD AF KVÆLSTOFDIOXID (NO 2 ) ÅRSMIDDELVÆRDI H.C.ANDERSENS BOULEVARD EU s grænseværdi gældende fra 2005 EU s grænseværdi gældende fra 2015 EU s grænseværdi gældende fra μg/m μg/m μg/m

17 17 DE SIDSTE ØKOLOGIPROCENTER BLIVER DE SVÆRESTE Hver dag serverer Københavns Kommunes køkkener måltider, og det løb i 2013 op i tons mad med et indhold af 79 % økologiske råvarer. Det er en fremgang i økologiprocenten på 3 i forhold til året før. Københavns Madhus, som varetager kommunens mål om at nå op på 90 % økologi i 2015 vurderer, at det vil kræve en ekstraordinær og intensiveret indsats af køkkener, forvaltninger og af Københavns Madhus, hvis målet skal nås. Dels fordi de resterende fødevarer har større prisforskel i forhold til de konventionelle, og dels fordi 90 % er tæt på smertegrænsen for køkkener, der skal have hverdagen til at fungere med det nuværende udbud, hvilket betyder, at samtlige køkkener skal løftes op på dette niveau. For at øge økologiandelen er det ikke økonomisk rentabelt blot at erstatte konventionelt fremstillede råvarer med ø-mærkede. Det kræver derimod en væsentlig omlægning af hele madproduktionen for at kunne skabe forandringerne indenfor kostbudgettet f.eks. ved at bruge mindre kød og mere af årstidens grønt, mindske madspild og fremstille flere produkter fra bunden. I 2013 har Københavns Madhus blandt andet undervist køkkenpersonale i kommunens plejehjem i, hvordan de kan få langt mere økologisk kød for pengene ved at købe halve grise og selv stå for opskæringen. ÆLDREMADEN ER MERE ØKOLOGISK I begyndelsen var omlægningsindsatsen fokuseret omkring daginstitutionerne, som har været med til at trække kommunens gennemsnit op på grund af deres store antal og hurtige omlægning til stort set alle at bruge 90 % økologiske råvarer. De andre institutionsområder er støt fulgt med, og igennem MÅL FOR ØKOLOGI I 2015 Andelen af økologiske fødevarer i byens madforbrug skal være mindst 20 %. Kommunen skal være gået foran med mindst 90 % økologi i kommunens institutioner. årene har Københavns Madhus haft øget fokus på kommunens samlede resultat. I 2013 er det især køkkenerne i kommunens plejehjem og i centralkøkkenet Københavns Madservice, der har været igennem omlægning og derved har løftet økologien fra 58 til 64 %. KØBENHAVNERNE HOLDER SIG PÅ 17 % ØKOLOGI Andelen af økologi i de private københavnske husholdninger ligger uændret på 17 % i 2013, hvilket er over dobbelt så højt som landsgennemsnittet. Forbruget har ligget stabilt de sidste 5 år, og det vurderes ikke at udvikle sig væsentligt inden KØBENHAVNERNES ØKOLOGIPROCENT ØKOLOGIPROCENT I ALLE KOMMUNENS INSTITUTIONER OG KØKKENER Københavnerne Danmark Mål for byens økologiske madforbrug i % 100% MÅL I % 80% 15% 17% 16% 16% 17% 17% 60% 10% 40% 5% 0% 6% % 8% % 7% % 0% 39% % % % % % % 76% 79% 90%

18 18 BYENS AFFALD BYENS RESSOURCER Affaldet skal udnyttes bedre, så flest mulige ressourcer genanvendes og mindst muligt affald forbrændes. Materialerne skal ikke smides ud og gå til spilde, men forblive i kredsløbet længst muligt. Ressource- og Affaldsplan 2018 er kommunens plan for, hvordan vi i perioden 2013 til 2018 får mest muligt ud af affaldet, så værdifulde ressourcer ikke går tabt. FIRE TEMAER SÆTTER KURSEN MOD MINDRE AFFALD OG MERE GENANVENDELSE Ressource- og Affaldsplanens initiativer fordeler sig på fire temaer: Mindre affald, bedre sortering af affaldet fra borgere og erhverv, mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling og bedre affaldsbehandling. Flere af initiativerne er allerede sat i gang i 2013, mens andre først rulles ud i de kommende år frem mod BEDRE MULIGHEDER FOR SORTERING AF AFFALDET Et af de initiativer i Ressource- og Affaldsplanen, der allerede er sat i værk, er leveringen af affaldsbeholdere til plast, metal og småt elektronik til etageboliger i det meste af byen. På den måde er det blevet langt nemmere for borgere i etageboliger at sikre, at bl.a. tomme isbøtter, konservesdåser, legetøj m.m. bliver genanvendt. Fra de første beholdere blev leveret hos etageboligerne i september 2012 og frem til marts 2014, hvor den sidste beholder var på plads, er der indsamlet 305 ton hård plast, 334 ton metal og 249 ton elektronik, hvilket er langt mere end forventet. BEDRE AFFALDSBEHANDLING Et andet initiativ, der er igangsat i 2013, er et forsøg med indsamling af pizzabakker og mælkekartoner i affaldsbeholderen til pap. Normalt brændes pizzabakker og mælkekartoner, men gennem en anden behandling er det muligt også at genanvende disse typer emballager. Projektet, der foregår hos etageboliger på Østerbro, er blevet meget positivt modtaget, og mængden af affald i papcontaineren hos disse boliger er steget med 20 %. RESSOURCE- OG AFFALDSPLANENS HOVEDMÅL: I 2018 bliver mindst 45 % af husholdningsaffaldet genanvendt I 2018 er mængden af affald til forbrænding faldet med 20 % KOMMENDE INITIATIVER I 2014 igangsættes bl.a. en intensiveret tilsynsindsats hos erhvervsdrivende i kommunen for at sikre, at mere affald fra virksomhederne sorteres og genanvendes. I dag er det ca. 30 % af det erhvervsaffald, der havner i forbrændingsanlæggene, der kunne være genanvendt. I 2015 sættes bl.a. gang i initiativet Fraktionsopdelt storskrald, der går ud på at få frasorteret træ, der egner sig til genanvendelse, fra storskraldet og dermed hindre, at træet brændes. AFFALDSMÆNGDER TIL FORBRÆNDING OG GENANVENDELSE HUSHOLDNINGSAFFALD Genanvendelse Forbrænding Deponering Specialbehandling 1000 ton 144, , , , , , , ,700 55,400 55,200 63,100 70,800 78,500 86,200 93, ,600

19 19 PÅ VEJ MOD EUROPAS RENESTE HOVEDSTAD Rene gader, pladser og parker er med til at skabe trivsel og tryghed for både borgere og besøgende i København. København er i en positiv udvikling med flere borgere, mere udendørsliv og store byggerier som f.eks. metroudvidelsen. Selv om de mange aktiviteter giver mere henkastet affald, har kommunen kunnet holde et stabilt renholdelsesniveau. Det afspejles i borgernes tilfredshed med renholdelsen. KØBENHAVN I TOP TRE I INTERNATIONAL BENCHMARK I september 2013 placerer København sig på en delt 3. plads blandt seks europæiske hovedstæder, som alle blev målt på renholdelse af bycentrum, bro- og villakvarterer samt parker. København får 4,1 point på en skala fra 1 til 5, mens Wien scorer højest med 4,4 point, og Berlin scorer lavest med 3,5 point. I september 2010 blev de samme hovedstæder kun målt på renholdelse i bykernerne. Her lå København med 4,1 på en sidsteplads. Ses udelukkende på bykernerne, er København i 2013 rykket frem til en femteplads men stadig med 4,1 point. Her ligger Berlin på sidstepladsen med 3,7 point, mens Wien ligger på førstepladsen med 4,7 point. MÅL FOR RENHOLD I 2015 København skal være Europas reneste hovedstad og en af de reneste hovedstæder i verden Affald i offentlige gader vil være fjernet inden 8 timer REN KÆRLIGHED FORTSÆTTER Ren Kærlighed til København -kampagnen er et fortsat initiativ for et renere København. Kampagnen har foruden nudging fokus på partnerskaber og frivillighed. I 2014 kommer der blandt andet et øget fokus på cigaretskodder. MAX OTTE TIMER Målet om, at affald i offentlige gader er fjernet inden 8 timer, blev allerede nået i I Indre By og andre særligt belastede områder fjernes affald således inden for 8 timer alle ugens dage. Grovere tilfælde af henkastet affald i hele byen fjernes også inden for 8 timer, blandt andet ved hjælp af borgeres henvendelser til Giv et praj, som findes som app til smartphone og på internettet (givetpraj.kk.dk). Generelt sikres otte-timers reglen ved, at renholdelsen af byen foregår 19 timer i døgnet alle ugens dage. København er altså kommet i top tre i forhold til renholdelse af gader, stræder og parker, og der arbejdes stadig målrettet på at nå målet om Europas reneste hovedstad i ØGET FOKUS PÅ AFFALD I NATTELIVET Igennem et pilotforsøg i Gothersgade i Indre By er der blevet opsat nyudviklet byinventar målrettet nattelivets affaldsvaner. Målinger på baggrund af pilotforsøget viser en reduktion af henkastet affald på over 50 procent. Udrulles resultaterne fra forsøget, kan det bidrage til, at København kommer i mål som Europas reneste hovedstad.

20 UDGIVER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen REDAKTION Serviceområde Byens Udvikling Njalsgade 13 Postbox København V Tlf DESIGN TMF Grafisk Design FOTO Ursula Bach TRYK GSB GRAFISK OPLAG: Trykt på 100 % genbrugspapir Redaktion afsluttet: April 2014 Udgivet: Juni 2014 Københavns Kommune Formålet med denne pjece er at give et overblik over fremdriften i 2013 på de 13 mål, der understøtter visionen om, at København bliver verdens Miljømetropol i Endvidere beskrives kommunens arbejde med andre aktuelle temaer og væsentlige mål på miljøområdet. Rapporten henvender sig til alle, der er interesserede i byens miljøtiltag, herunder borgere, virksomheder og lokalpolitikere og andre beslutningstagere i København og andre byer. Et samlet og mere omfattende miljøregnskab findes på Københavns Kommunes hjemmeside Her er også beskrevet baggrunde for det datamateriale, der ligger til grund for miljøregnskaberne. Ud over miljøregnskabet udgiver Københavns Kommune et bylivs regnskab hvert år og et cykelregnskab hvert andet år Spørgsmål om rapporten rettes til Bydata, Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune mail:

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Kommunen Miljøcertificering Økologi Renhold Kommunens egne køretøjer Bæredygtigt byggeri i kommunen (udestår) Kommunens eget energiforbrug (udestår) November 2014. Teknik-

Læs mere

KØBENHAVNS MILJØREGNSKAB 2014

KØBENHAVNS MILJØREGNSKAB 2014 KØBENHAVNS MILJØREGNSKAB 2014 PARTNERSKABER ER DET NYE GRØNT Alle ved, at når vi løfter i flok, kan vi løfte en større byrde. Derfor vinder strategiske partnerskaber stadig større udbredelse i samfundet,

Læs mere

08-05-2015. Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0093623. Orientering om Københavns Miljøregnskab 2014. Dokumentnr.

08-05-2015. Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0093623. Orientering om Københavns Miljøregnskab 2014. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om Københavns Miljøregnskab 2014 Baggrund Borgerrepræsentationen godkendte den 21. februar

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Kommunen Miljøcertificering Økologi Renhold Kommunens egne køretøjer Energiforbrug i KEjd December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Tema: Kommunen

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimaplanen (udestår) Klimatilpasning November 2014. Teknik- og

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr.

01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik og Miljøudvalget KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen CO 2 -neutral i 2025 København har som mål at blive verdens

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Jens Purup Affald og Genbrug Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 1 Vejen til gasbiler Fortællingen om hvordan vi skifter fra diesel til gas

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

MILJØMETROPOLEN VORES VISION CPH 2015. et udspil

MILJØMETROPOLEN VORES VISION CPH 2015. et udspil MILJØMETROPOLEN VORES VISION CPH 2015 et udspil VORES VISION I 2015 ER KØBENHAVN MED RETTE KENDT SOM DEN AF VERDENS HOVEDSTÆDER, DER HAR DET BEDSTE STORBYMILJØ. KØBENHAVN ER BLEVET VERDENS MILJØMETROPOL

Læs mere

Støjforureningen på Nørrebro

Støjforureningen på Nørrebro Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

centrum for verdens klimapolitik Københavns Miljøregnskab 2008

centrum for verdens klimapolitik Københavns Miljøregnskab 2008 centrum for verdens klimapolitik Københavns Miljøregnskab 2008 KAN VI NÅ MÅLENE? Vurdering af omfanget og karakteren af den indsats, der skal til for at nå målene til tiden. Vurderingen omfatter først

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Københavns Miljøregnskab 2014

Københavns Miljøregnskab 2014 Københavns Miljøregnskab 2014 Samlet udgave Tema om Klima og energi Tema om Grøn vækst Tema om Drikkevand Tema om Ressourcer og Affald Tema om Luft Tema om Trafik Tema om Støj Tema om Bynatur Tema om Kommunen

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

fællesskab København

fællesskab København fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling November 2014. Teknik-

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Projektleder: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Special Session, 27. august 2013 // Trafikdage 10. september 2013 Baggrund CO2-udledning, transportsektoren Stigende CO 2 -udledning Store sundhedsproblemer

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere