Kreative ingeniører skal designe fremtidens bæredygtige byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreative ingeniører skal designe fremtidens bæredygtige byggeri"

Transkript

1 NYHEDSMAGASIN FRA COWI OM INGENIØRTEKNIK, MILJØ OG SAMFUNDSØKONOMI. SEPTEMBER 2008 NR. 21 Legebørn bygger bedre huse Kreative ingeniører skal designe fremtidens bæredygtige byggeri

2 Kreative ingeniører skal NYHEDSMAGASIN FRA COWI OM INGENIØRTEKNIK, MILJØ OG SAMFUNDSØKONOMI. SEPTEMBER 2008 NR. 21 Legebørn bygger bedre huse Kreative eingen iører r skal designe fremtidens bæredygtige byggeri Hvirvelstrømmen Det nye Danmarks Akvarium i Tårnby bliver en arkitektonisk perle 30 Han vil droppe olien Direktøren for Energibyen Frederikshavn vil skabe vækst ved at omlægge til 100 procent vedvarende energi i Byggeribranchen har brug for ingeniører, der kan kommunikere og tænke kreativt, mener civilingeniør i COWI Niels Varming. Legehus venligt udlånt af Ebbe Thilo. Foto: Ulrik Jantzen Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi fra COWI. Feature udkommer på dansk og engelsk. Magasinet bliver distribueret til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Redaktion John Jørgensen ansv.h., jhjcowi.dk Christina Tækker, chtcowi.dk Henrik Larsen, hklncowi.dk Kathrine Schmeichel, katscowi.dk Janne Toft Jensen, jajecowi.dk Design og layout Josina W. Bergsøe, jwbcowi.dk Hanne Bjørn Nielsen, hbncowi.dk Marianne Rom, mromcowi.dk Mette Schou, msuxcowi.dk Redaktionen sluttet den 5. september Eftertryk tilladt med kildeangivelse Oplag , tryk Schultz Grafisk ISSN Udgiver: COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby Tlf Fax COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores medarbejdere hver især er det på deres.. Rundt og grønt I et tæt parløb har ingeniører og arkitekter skabt et CO2-neutralt hus: Det runde Green Lighthouse 14 4 BRO UNDER VANDET En del af Stockholms nye metro vil køre i en sænketunnel på bropiller. Pris: 3,5 million svenske kroner pr. meter. 9 VIND PÅ KINESISK Kina vil opføre nogle af verdens største vindmølleparker. 10 VANENS MAGT Arkitekter og ingeniører bør samarbejde tættere i byggeriets tidlige faser. Men det kræver bedre kommunikation og mere kreativitet. 25 STORE VANDPYTTER Den globale opvarmning giver mere ekstremregn, og det vil få kloakkerne til at flyde over. Det stiller store krav til kommunerne. 26 ELLERTEN FÅR BAGHJUL elbiler i 2020 skal sikre, at den danske vindmøllestrøm udnyttes bedre og at CO 2-udslippet nedsættes. 36 ELEFANT-WELLNESS Det nye elefantanlæg i Zoologisk Have i København er et wellness-center for de store dyr.

3 Støbningen trin for trin Elementet flyder under støbning Hele støbningen vil foregå, mens elementet flyder. De første to trin bliver henlagt til den svenske sø Mälaren langt fra Stockholm. Betonen gør konstruktionen så tung, at den vil få en dybgang på femseks meter, hvilket er maksimum i det relativt lavvandede område. Derfor bliver støbningen fuldført på tunnelens blivende sted i Söderströmmen. Metroen Portaler afstiver mod vandtryk Først bliver bunden støbt og derefter de fire rammer eller portaler som skal bruges til at afstive konstruktionen mod vandtrykket. Under den kraftige stålkonstruktion kan man se, at portalerne skal indeholde to tunneler, den største til tog og den mindste til serviceformål. Præcise beregninger af vægt De diagonale stålstivere har midlertidigt afstivet konstruktionen. Når væggene er blevet støbt, kan stiverne fjernes. Væggene støbes, mens elementet ligger i Söderströmmen, og nu ligner det et kæmpe badekar. Det flyder stadig af sig selv, men ligger dybt i vandet. Der skal præcise beregninger af dimensionerne af stål og beton til, for at holde elementet flydende. Ballasttanke vil sænke elementet Taget bliver støbt til sidst, for at man så længe som muligt kan komme ned i tunnelelementet ovenfra med blandt andet kraner. Tunnelen stikker nu omkring ni meter frem. Til sidst sænkes elementet ned på bunden ved hjælp af ballasttanke med vand. Illustration: Mediafarm skal sejles på plads Norge Sverige Danmark København Oslo Göteborg Mälaren Stockholm Østersøen På tværs af Østersøen til Sverige, højt til vejrs og bagefter helt til bunds. Byggeriet af en sænketunnel i centrum af Stockholm kalder på utraditionelle løsninger Af Eva Isager København gør det, og Stockholm gør det. Udbygger den underjordiske togtrafik i hjertet af storbyerne, så indbyggerne kan komme på arbejde og hjem igen uden forsinkelser. Et vigtigt og nok så kostbart led i den nye seks kilometer lange svenske undergrundsbane, Citybanan, er en sænketunnel under Söderströmmen, som løber gennem hovedstaden. Den 300 meter lange tunnel står i 1,3 milliarder svenske kroner eller mere end 3,5 millioner svenske kroner pr. meter. Det er med til at bringe prisen op over gennemsnittet, at de tre cirka 100 meter lange tunnelelementer skal ud på en længere sejltur, før de kan sænkes på plads. Tunnelen kommer mest af alt til at ligne en bro. Den placeres på fire pælegrupper, en slags bropiller, fordi søbunden er for blød til at give et ordentligt fundament. Pælene rammes ned gennem det bløde lag af ler og sand og står fast på grundfjeldet af granit. Spænding i sluse Fra 2017 skal hen ved 500 tog dagligt passere tunnelen, og tog er følsomme over for selv mindre bevægelser af skinnerne. Derfor laver vi en solid konstruktion af betonforstærket stål, siger projektleder Stephen Slot Odgaard fra cowi, som projekterer tunnelen. Der er ikke plads ved Söderströmmen til at bygge stålkassen, så det foregår på et skibsværft i Østersø-området, hvilket også skåner stockholmerne for støj og tung trafik. Tunnelen får en kompliceret ydre stålkonstruktion, som kendes fra skibsbygning, for at man kan støbe betonen, mens elementerne flyder i vandet. Men først fragtes de tre stålkasser hver for sig, med måneders mellemrum, tværs over Østersøen på en pram. Turen ventes at tage et par døgn. Et spændende tidspunkt indtræffer, når pram og element skal passere slusen ved Södertälje. Slusen er nemlig 20 centimeter for smal i hver side. Et badekar på ton Teknisk support Knud Winther Hansen fra det tysk-danske joint venture Züblin-E. Pihl & Søn, som skal bygge tunnelen, forklarer: Løsningen er at sejle hvert element hele vejen på et stillads, der løfter det fire meter over havniveau. Det sejler altså også igennem slusen højt til vejrs. Når vi når igennem slusen og ind i søen Mälaren, sænkes prammen, og stålkassen gøres fri. Om jeg vil holde vejret ved slusen? Ja, men kun fordi jeg er spændt på, hvor lang tid operationen tager. Vi kender teknikken fra andre sammenhænge, men selvfølgelig er det lidt spændende, siger Knud Winther Hansen. Ved en kaj i Mälaren langt fra Stockholms centrum støbes første del af betonen i stålkassen, der ligner et overdimensioneret badekar og flyder af sig selv. Sidste del af støbningen sker i Söderströmmen, fordi der ikke er dybt nok hele vejen til at sejle med et færdigt element, som vejer ton. Når alle elementer er samlet, åbnes enderne i hvert element, så toget kan køre igennem. Til sin tid vil ingen ane, at de kører i en tunnel, der ligner en bro, eller at tunnelen blev fragtet gennem en sluse på den måde. Men vi andre kan jo godt synes, det er sjovt. Stephen Slot Odgaard, projektleder, ssocowi.dk 4 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 5

4 ton stål og beton Den 300 meter lange tunnel vil blive sat sammen af tre elementer, som er cirka 20 meter brede og ni meter høje. Længden på elementerne varierer fra 85 til 107,5 meter. Hvert element vejer ton. Tunnel bliver godt beskyttet På taget skal ligge en blød membran lavet af asfaltproduktet bitumen og oven på den igen et 200 millimeter tykt lag beskyttende beton. Allerøverst placeres et stenlag, der for eksempel kan beskytte tunnelen mod ankre, som tabes af skibe. Broen ligger under vandet Når Stockholm i 2017 åbner en ny metrolinje, Citybanan, vil togene på en del af strækningen køre i en sænketunnel, der står på pæle under vandet. Den 300 meter lange tunnel vil koste 3,5 millioner svenske kroner pr. meter Vandtæt membran Konstruktionen får yderst en skal af stålplader, der fungerer som en vandtæt membran i hele tunnelens levetid. Stålskallen fungerer desuden som ydre støbeform for den indre, bærende betonkonstruktion, der er 1,1 meter tyk. Konstruktion på skrå Undergrundsbanen gennem Stockholms centrum vil passere Söderströmmen i denne dobbeltsporede sænketunnel af beton og stål. Parallelt med togtunnelen løber en separat service- og redningstunnel. Konstruktionen udføres med en konstant hældning, og oversiden af tunnelen vil i den ene ende ligge 15 meter under vandoverfladen og i den anden fem meter. I begge ender sluttes den til bjergtunneler. Pæle hviler på granitklippe Tunnelen kommer til at stå på fire pælegrupper med 72 pæle i hver. Pælene bores meter ned gennem de bløde aflejringer og vil stå fast oven på grundfjeldet, der består af granit. Pælene får en kerne af millimeter stål og en skal af 40 centimeter beton. Illustration: Mediafarm

5 Illustration: Arkitektfirmaet C.F. Møller På shoppetur i 3D Selvom der endnu er et år til, at Friis Aalborg Citycenter kan slå dørene op, er det allerede nu muligt at tage en virtuel spadseretur gennem indkøbscenteret. cowi har nemlig tegnet centeret i 3D helt fra bunden, og derfor kan det opleves på computerskærmen. Opførelsen af en p-kælder er påbegyndt, og centeret forventes færdigt i Indtil nu har man som regel kun benyttet sig af 3D til dele af et byggeri, f.eks. på installationssiden. Ifølge projektleder Kristen Nørgaard er specielt p-kælderen kompliceret, idet alle parkeringsdæk er skrå. Ud fra en 3D-model kan der automatisk genereres snit, hvor højdeplacering af alle skrå dæk er målsat, hvilket har været en stor hjælp under projekteringen. Kristen Nørgaard, projektleder, jkncowi.dk Kina satser på vindenergi Kæmpe vindmølleparker i Kina skal medvirke til at nedbringe udledningen af CO2. cowi er med til at sætte standarden for, hvordan de fremtidige vindmølleparker skal forberedes Af Christina Tækker Vindenergi skal være med til at dække Kinas hastigt voksende energiforbrug og nedbringe udledningen af CO 2. I løbet af de kommende år vil Kina opføre nogle af verdens største vindmølleparker i den nordlige og nordvestlige del af landet, hvor der er ørken, stepper og meget vind. Hver vindmøllepark vil have en størrelse på op til 400 megawatt og vil hver især kunne forsyne omkring husholdninger med strøm. cowi, som rådgiver kineserne, er med opkøbet af vindspecialistvirksomheden Tripod Wind Energy en af de førende rådgivere inden for vindenergi på globalt plan. Renere energi Forberedelsen af vindmølleparker i Kina kræver erfaring og knowhow, og de kinesiske design- institutter, som udarbejder feasibility-studier, mangler erfaring, specielt hvad angår vindmålinger og vurdering af vindressourcer. Derfor bidrager vi specielt med knowhow i forbindelse med vurdering af vindressourcer og målinger af vind, siger projektleder i cowi Søren Gjerding. Opgaven, der finansieres af Danida, udføres for China Hydropower Engineering Consulting Group Corporation (CHECC) og involverer tre feasibility studier til store vindmølleparker i provinserne Jilin, Heilongjiang og Liaoning. Opførelsen af vindmølleparkerne er en del af Kinas miljøstrategi, der blandt andet går ud på at producere renere energi og erstatte forurenende, kulfyrede kedler med fjernvarme, der er baseret på overskudsvarme fra kraftværker. Søren Gjerding, projektleder, sgjecowi.dk 8 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

6 Vanens magt hindrer bæredygtigt byggeri Hvis ingeniørerne arbejdede tæt sammen med arkitekterne i byggeriets tidlige faser, kunne man opnå en væsentlig energiforbedring i nye og gamle bygninger, mener ingeniør Niels Varming. Men så er der brug for kommunikation og kreativitet Af Christina Tækker Det kræver måske ikke mere at arbejde med integreret design, men det kræver noget andet end de typiske ingeniøregenskaber Det ligger i tiden, at man ikke ødsler med energien. CO 2-udslippet skal ned, og der skal passes på klimaet. Derfor er bæredygtigt byggeri et varmt emne i byggebranchen. Men der bliver afsat for få ressourcer til, at ingeniører og arkitekter kan nå at indarbejde bæredygtige løsninger i byggeriets tidlige faser, hvor de træffer vigtige beslutninger om naturlig ventilation, jordvarme, solceller, varmepumper og grundvandskøling. Det mener den 31-årige civilingeniør i cowi Niels Varming. Han vurderer, at omkring en tredjedel af cowis byggeopgaver i dag bliver løst i et tæt samspil mellem arkitekter og ingeniører i de tidlige faser en disciplin, man også kalder integreret design. Problemet er imidlertid, at integreret design kræver mere tid og medfører en større investering end den traditionelle samarbejdsform. Også selv om samarbejdet ofte er en beskeden udgiftspost i det samlede budget. Her bærer ingeniørerne deres del af skylden, mener Niels Varming: Hvis alle ingeniører havde øje for de muligheder, der ligger i at nedbringe energiforbruget, ville det betyde en væsentlig energiforbedring i både nye og gamle bygninger. Men ingeniører er ikke vilde med at udføre tingene flere gange og går derfor ikke ind i de meget tidlige designfaser, hvor ingenting er fastlagt, og designet af bygningerne kan ændre sig mange gange endnu. Men det er netop dér, man kan få reel medbestemmelse. For nylig modtog Niels Varming BoligfondenKubens rejselegat Den Gule Mursten og kr. for sin pionerindsats inden for udviklingen af fremtidens bæredygtige byggeri i Danmark. Han har især beskæftiget sig med indeklima-analyser, -simuleringer og -rådgivning samt energioptimering og solenergi og har blandt andet været med til at udarbejde et projektforslag til Fremtidens Parcelhus syd for Køge, hvor der er strenge krav til energiforbrug og miljøhensyn. CO2-neutralt hus I øjeblikket arbejder han med energi og bæredygtighed på projekter for Carlsberg samt på Viborg Rådhus og Københavns Universitets nye runde bygning Green Lighthouse. Her har der ifølge Niels Varming været en vilje hos bygherren til at prioritere energikonceptet højt. Faktisk har det været næsten sidestillet med det arkitektoniske koncept. Det betyder, at der virkelig er blevet sat fokus på bæredygtige løsninger. Resultatet bliver et CO 2-neutralt hus, der producerer energi fra jorden og solen. Det kræver måske ikke mere at arbejde med integreret design, men det kræver noget andet end de typiske ingeniøregenskaber. Det kræver kommunikation, kreativitet, dialog, kompromissøgning og ikke kun hardcore ingeniørydelser som at dimensionere varmeanlæg, udføre energiberegninger og alle de andre ting, vi kan på rygraden, fastslår Niels Varming. Behovet for samarbejde stiger Niels Varming pointerer, at det tætte samarbejde mellem ingeniører og arkitekter er vigtigt, fordi bygningsingeniøren blandt andet kan analysere, hvordan energi- Bæredygtighed er et varmt emne i byggebranchen. I dag handler det nemlig om at vise, at man værner om miljøet, mener civilingeniør Niels Varming. Fotos: Ulrik Jantzen

7 Ingeniører er ikke vilde med at udføre tingene flere gange Foto: Carlsberg Ejendomme kravene kan opfyldes, og hjælpe arkitekten ved at opstille en oversigt over mulige løsninger. På den måde får arkitekten et meget bedre grundlag for at designe bygninger, som vil kunne opfylde energikravene. Og der bliver stadig mere brug for det tætte samspil. Behovet for at arbejde med integreret design vil nemlig kun gå én vej: Op. Det skyldes, at kravene om at begrænse energiforbruget i byggeriet bliver stadig skrappere. Branchen forventer således at skulle spare yderligere 25 procent på energiforbruget i nye bygninger i Men ofte hindrer vanetænkning ingeniørerne i at arbejde mere bæredygtigt, mener Niels Varming. Jeg tror, at man tit bliver låst fast, fordi man har 100 procent styr på den måde, man plejer at arbejde på. Især hvis man er presset. Så har man ikke lyst til at bruge tre timer på at tænke kreativt eller udvikle et nyt koncept i stedet lader man sig nøje med, at projektet kører ordentligt. Energi, vind og sol I dag udgør energiforbruget i bygninger cirka 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Energibesparende initiativer i byggeriet har derfor stor betydning for det samlede energiforbrug og for muligheden for at leve op til internationale forpligtigelser i forbindelse med reduktion af energiforbrug og miljøbelastning. Det største potentiale for energibesparelser ligger i at realisere de allerede kendte løsninger som anvendelse af vedvarende energi i form af vind, solceller, grundvandskøling eller vandpumper i eksisterende bygninger. Men Niels Varming vurderer, at man også kommer langt med de såkaldte passive metoder, Jeg tror, at man tit bliver låst fast, fordi man har 100 procent styr på den måde, man plejer at arbejde på hvor man f.eks. placerer vinduer optimalt i forhold til verdenshjørnerne, klimastyrer bygningen og skærmer af mod solen. I nye bygninger er der mindre at vinde, for de har i kraft af de eksisterende regler kun et energiforbrug på omkring en femtedel af ældre, uisolerede bygningers forbrug. Der er mange barrierer, som hindrer offentlige og private bygherrer i at investere i bæredygtige løsninger. Det kan for eksempel være svært at finde ud af, hvordan finansieringen af energiforbedringer i udlejningsejendomme skrues sammen. Udlejerne betaler for forbedringerne, men det er lejernes varmeregning, der scorer gevinsten. Udlejere kan have svært ved at godskrive dem som forbedringer af ejendommen og dermed forhøje lejen. Andre barrierer er uvidenhed eller et ønske om at bevare den eksisterende arkitektur, når vi taler om energirenoveringer, siger Niels Varming. En holistisk tankegang Selv er Niels Varming præget af en holistisk tankegang med et ønske om at udsætte naturen for mindst mulig belastning. Han cykler på arbejde, har planer om at energirenovere sit nyindkøbte hus i Måløv uden for København og glæder sig i øvrigt over at være blevet far for første gang. Rejselegatet bruger han på en studietur til USA i efteråret, hvor han blandt andet vil studere Leadership in Energy and Environmental Design, LEED. Her bliver studerende undervist i, hvordan man arbejder med at certificere bygninger, der kan få point for bæredygtige initiativer lige fra energiforbedringer til affaldssortering og vandbesparelse. En ordning, der er meget populær. Undersøgelser foretaget i USA viser, at LEED-certificerede bygninger bliver udlejet til en højere pris, og at de i langt mindre grad end andre bygninger står ubenyttede hen. Det er den vej, vi skal gå herhjemme, en mere helhedsorienteret tilgang. Noget af det, der har sat gang i mange energiforbedringer, er, at der er introduceret lavenergiklasser, så bygherrer har noget at stræbe efter. I dag handler det nemlig om at skabe synlighed og vise, at man værner om miljøet. Ved at indføre klasser for de miljømæssige faktorer, ud over energiforbruget, kan man skabe et mere holistisk bæredygtigt byggeri. Niels Varming, civilingeniør, nvgcowi.dk Foto: Henning Larsen Architects Foto: CHRISTENSEN & CO arkitekter a/s Integreret design på markante projekter Carlsberg På Carlsberg arbejder man med en integreret designproces for at opnå lavenergiklasse 1. Viborg Rådhus Viborg Kommunes kommende rådhus er udstyret med løsninger, der belaster energiressourcerne mindst muligt. Green Lighthouse Et tæt parløb mellem arkitekter og ingeniører er resulteret i en CO 2-neutral lavenergibygning. Tre typer bæredygtighed Begrebet bæredygtighed kan opdeles i tre forskellige typer: Miljømæssig bæredygtighed fokuserer på at begrænse den miljømæssige belastning, naturen udsættes for i bygningens levetid. Social bæredygtighed fokuserer på at skabe de rammer, der sikrer et godt liv, men også på at undgå, at folk bruger den energikrævende bil til og fra arbejde. Økonomisk bæredygtighed skal binde det hele sammen og sikre, at man ikke laver tiltag, der er for dyre i forhold til det, man opnår. Det kræver kommunikation, kreativitet, dialog og kompromissøgning at arbejde med integreret design, mener civilingeniør Niels Varming. 12 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

8 Parløb om klima venligt hus Et tæt samarbejde mellem arkitekter, ingeniører og entreprenører har skabt en CO 2 -neutral rund bygning, Green Lighthouse, der skal forsyne sig selv med energi Af Christina Tækker Det kan godt være, at det kræver mere tid for ingeniører og arkitekter at arbejde tæt sammen i byggeriets tidlige faser. Men indsatsen kommer tifold tilbage. Sådan lyder det fra de involverede parter efter et intensivt parløb mellem cowi, CHRISTENSEN & CO arkitekter a/s (CCO) og entreprenører fra Hellerup Byg om projekteringen af en cirkelrund bygning, Green Lighthouse. Bygningen skal stå færdig i 2009 ved Københavns Universitet og danne ramme for undervisning, møder og administration. Idéen er at opføre en CO 2- neutral lavenergibygning, der bruger mindst mulig energi til at opvarme og ventilere huset og selv producerer strøm til for eksempel belysning. Det skal blandt andet ske gennem solceller, solfangere, naturlig ventilation, afskærmning fra solen så man undgår kølebehov og optimal udnyttelse af dagslyset gennem høje vinduer i facaden. Rund bygning sparer energi Resultatet taler sit tydelige sprog. Når alle er med fra start, opnår man ejerskab og derfor troen på, at ens fagfelt bliver repræsenteret i projektet. Alles energi bliver rettet i samme retning og kostbart tab af viden, tid og energi undgås, siger arkitekt i CCO Thomas Nørgaard. De unikke løsninger ville næppe have fundet vej til tegnebrættet uden et tæt holdarbejde mellem ingeniører, arkitekter og entreprenører. I løbet af de første tre uger af de i alt fire, som totalentreprisekonkurrencen varede, blev der ikke fremvist en eneste streg eller beregning. Alle deltog i stedet med at fremlægge og forklare deres respektive analyser, referencer og nyeste forskningsresultater. Ifølge arkitekt Thomas Nørgaard var det en utrolig tidskrævende proces. Men efter tre ugers intens integreret designproces gik alle parter hjem med et klart billede af bygningens overordnede koncept og muligheder. Herefter blev Green Lighthouse mirakuløst til på under én uges intenst arbejde. Samarbejdet førte blandt andet til, at teamet udførte detaljerede studier af, hvordan man kunne formindske bygningens facadeareal, uden at huset fik færre kvadratmeter. Det resulterede i en cirkulær bygning, der minimerer behovet for at opvarme rummene og dermed sparer energi. Respekt for hinandens fag Til forskel fra andre konkurrencer er energikonceptet vægtet lige så højt som arkitekturen i dette byggeri. For at kombinere det klimamæssige hensyn med et brugbart byggeri er det nødvendigt, at ingeniørerne er med, lige fra arkitekten slår de første streger. Det er faktisk lykkedes. Vi har fået indspil og rettet bygningen til med ret stor respekt for hinandens fag. Arkitekterne har fulgt teknikken, der skulle ind i huset, og vi har haft forståelse for arkitekturen, siger udviklingschef i cowi Michael Nielsen. Michael Nielsen, udviklingschef, msncowi.dk Green Lighthouse set fra Tagensvej i København. Bygningen åbner sig ind til lyset og aktiviteterne. Model: CHRISTENSEN & CO arkitekter a/s Resultatet taler sit tydelige sprog. Når alle er med fra start, opnår man ejerskab og derfor troen på, at ens fagfelt bliver repræsenteret i projektet Thomas Nørgaard, arkitekt i CCO Green Lighthouse er konstrueret som en cirkel, da det giver et mindre facadeareal og dermed lavere varmeforbrug. Model: CHRISTENSEN & CO arkitekter a/s 14 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 15

9 Solceller på taget Taget er vippet mod syd for at udnytte solen som den Huset forsyner sig selv med energi Ventilation Der er naturlig ventilation gennem tagvinduer. bærende energikilde. Tagfladen er dækket af solcelle- og solvarmepaneler. Solcellerne producerer den nødvendige strøm, der blandt andet skal bruges til drift af pumper, grundbelysning og varmepumper. Solvarmepanelerne skaber varmt brugsvand og varme i bygningen. Rundt hus Det cirkulære hus giver et mindre facadeareal end en rektangulær Green Lighthouse i København viser vejen for fremtidens klimavenlige lavenergibyggeri. Huset er CO 2 - neutralt og producerer selv strøm til blandt andet belysning og varme Light Emission Diode - LED LED er en lysdiode, der er fremstillet af halvledermateriale. Belysningen har en lang levetid og et lavt elforbrug. Lysarmaturerne slukker automatisk, når man forlader rummet. Solvarmeanlæg Mekanisk ventilation Når vejret ikke tillader naturlig ventilation, bliver ventilationen suppleret med mekanisk ventilation. bygning. Dermed formindsker man varmetabet. Højisolerede vægge Højisolerede vægge formindsker behovet for at opvarme bygningen. FACULTY LOUNGE Frisk luft Huset benytter naturlig ventilation TAGTERRASSE via den øverste del af vinduerne, der åbner automatisk for at sende frisk luft ind i bygningen uden brug af ventilationssystemer. Afskærmning mod solen Hvide metalpersienner uden på bygningen Paraffinkugler skifter egenskaber Nogle af bygningsdelene i Green Lighthouse er KONTORAFSNIT ATRIUM styres efter solens bevægelser. Persiennerne er udformet, så de afskærmer for solens varme og samtidig reflekterer solens lys dybt ind i bygningen. beklædt med Phase Change Material (PCM), der består af paraffinkugler, som kan skifte egenskaber. Materialerne absorberer varmen, når de smelter i varmt vejr, og frigør varmen, når de størkner. Skygge Det store, vestvendte indgangsparti ligger i skygge for at undgå at bruge SAMTALERUM Varmepumpe drevet af fjernvarme Vandtank RECEPTION energi på køling af denne del af bygningen. Sæsonlager Et varmelager i undergrunden lagrer overskudsvarme fra solpanelerne, primært i sommerperioden, så varmen gemmes til om vinteren. Termoaktivt betondæk Energi fra solvarmepaneler gemmes i stueetagen i et termoaktivt betondæk, der består af et kombineret køle-varmesystem med vandfyldte vandslanger, som er støbt ind i betonen mellem etagerne. Illustration: CHRISTENSEN & CO arkitekter a/s 16 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 17

10 Frederikshavn solen venter på Frederikshavn vil skabe regional vækst ved at omlægge sin energiforsyning til 100 procent vedvarende energi i 2015 Energibyen Energidirektør Mikal Kau spejder efter solen, for selvom solfangeranlægget på Strandby Varmeværk uden for Frederikshavn fylder kvadratmeter, er der ingen solgaranti. Foto: Niels Åge Skovbo

11 Af Kathrine Schmeichel Med palmer på stranden og en vision om et energiforbrug, der dækkes udelukkende af vedvarende energi, fejler hverken selvtillid eller ambitioner noget hos Frederikshavn Kommune. Mens palmetræerne der flyttes indenfor om vinteren har vajet i vinden siden 2004, er planerne om at omlægge Frederikshavns energiforbrug til vedvarende energi i 2015 stadig frit svævende. Ideerne er dog ikke mere luftige, end at professor på Aalborg Universitet Henrik Lund har udarbejdet et scenario for, hvordan forskellige former for vedvarende energi kan spille sammen, ligesom kommunen har ansat en direktør for projektet Energibyen Frederikshavn, som cowi har lavet en forretningsplan for. Visionen om at omlægge strøm, varme og transport til vedvarende energi handler lige så meget om vækst og regional udvikling som om bedre klimaadfærd. Direktør for Energibyen Frederikshavn Mikael Kau forklarer: Energibyen er først og fremmest et udviklingsprojekt forstået på den måde, at vedvarende energi har et stort potentiale for regional vækst. Ud over at mindske afhængigheden af de fossile brændstoffer er vedvarende energi lokalt produceret og derfor erhvervsfremmende. Vores fokus er ikke at reducere CO 2-forbruget mest muligt, men at basere hele energiforbruget på vedvarende energi, uanset hvor stort dette måtte være. Al omlægning til vedvarende Hvis politikerne ønsker, at markedet for vedvarende energi skal udvikle sig og regulere sig selv, er man nødt til at hjælpe det lidt på vej, for eksempel ved at justere visse afgifter energi skal kunne svare sig økonomisk med de teknologier, der eksisterer i dag. Med Energibyprojektet regner Frederikshavn Kommune dog med at nedbringe CO 2- udslippet med tre ton årligt per person i Frederikshavn by frem til 2015, hvilket svarer til en halvering af den gennemsnitlige, private CO 2-udledning per dansker. Mikael Kau, direktør for Energibyen Frederikshavn Et nyt Silicon Valley for energi og miljø Som en slags Silicon Valley er visionen at tiltrække både virksomheder og uddannelser inden for energi og miljø. Dertil kommer, at projektet der er undfanget som ide på Energistyrelsens ideforum Energy Camp i 2006 skal udvikles, sådan at det kan fungere som en realistisk model for omlægning til vedvarende energi for hele Danmark. At arbejdsgruppen fra Energy Camp pegede på Frederikshavn som forsøgsby skyldes blandt andet, at byen og dens borgere udgør et afgrænset område, og at ni ud af ti indbyggere er tilsluttet fjernvarmenettet, hvilket gør det nemt at omstille mange til en bæredygtig varmeforsyning. Bag Energibyen der har fuld opbakning fra bystyret i Frederikshavn står en fond med repræsentanter fra blandt andet Dansk Industri, Aalborg Universitet, Energi- og Transportministeriet, Dansk Landbrug og kommunen selv. Endnu mangler der opbakning fra investorer og borgere, men projektet befinder sig også kun i fase nul, som forretningsplanen kalder det. Allerede i fase 1, der forløber fra efteråret 2008 til 2009, vil Frederikshavn by omlægge sit forbrug af energi, således at andelen af vedvarende energi fordobles og derefter udgør 40 procent. Den vedvarende energi vil bestå af et samspil mellem blandt andet vindmøller, et affaldsfyret kraftvarmeværk, solfangere, solceller, varmepumper, elbiler og hybridbiler, der kører på biobenzin. Biomethanol som niche for landbruget Som i resten af verden er transporten den store udfordring, som Mikael Kau formulerer det. I Danmark står transporten for en tredjedel af det samlede energiforbrug, men for hele 80 procent af olieforbruget. I det foreløbige scenario for Frederikshavn vil en stor del af drivmidlet for den lokale transport være biomethanol, som skal produceres lokalt. Jeg er overbevist om, at biomethanol er fremtidens drivmiddel, fordi det er klimavenligt, kan fremstilles af halm eller gylle og kan opnå en dobbelt så høj virk- På Frederikshavns Palmestrand sættes hvert år omkring 100 palmer ud, der overvintrer indendørs i potter. Stranden, der er et tilløbsstykke i solskin, kan også byde på beachvolleybaner og strandbar. Foto: Niels Åge Skovbo Borgerne skal involveres Borgerinvolvering og synlighed står centralt i konceptet for Energibyen. Man skal passe på, at det hele ikke forsvinder i rør og ledninger under jorden. Borgerne skal kunne se på byen, at den ser anderledes ud for eksempel ved at tagene får solfangere, siger Poul Sørensen, cowi, der har været med til at udarbejde forretningsplanen. I november 2008 afholdes en Energiuge, hvor borgere og eksperter blandt andet kan se det foreløbige energikoncept, deltage i seminarer og prøvekøre el- og hybridbiler. 20 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

12 Erfaringen viser, at folk er mere tilfredse med at være naboer til vindmøller, hvis de selv drager økonomisk fordel af dem Henrik Lund, professor på Aalborg Universitet ningsgrad som benzin og diesel, hvis det kombineres med brændselsceller. Derfor arbejder vi i øjeblikket på at få potentielle aktører gjort interesserede i at investere i Danmarks første biomethanolanlæg her i Frederikshavn. I den forbindelse har Energiby-direktøren en tæt dialog med landbruget. Landbruget har en naturlig interesse i biomasseproduktion. Ligesom elselskaberne har udvidet deres forretningsområder til også at omfatte telebranchen, ser jeg en helt ny rolle for landbruget. I stedet for blot at være fødevareproducent og eventuelt levere bulkvarer til biomasseindustrien kan landbruget med stor fordel være med i hele kæden fra halm til biobenzinanlæg. Vedvarende energi har et stort potentiale for regional vækst Mikael Kau, direktør for Energibyen Frederikshavn Lovgivning som barriere Både Mikal Kau og professor Henrik Lund mener, at en af de største barrierer for realisering af Energibyen er den danske lovgivning. For eksempel vil biobenzin blive belagt med afgifter, ligesom et forsøg med en kæmpe varmepumpe fordyres med fem millioner kroner, fordi investoren bliver nødt til at etablere et ekstra elkabel for at undgå at betale elafgift ved tilslutning til forsyningsnettet. Ifølge Henrik Lund er lovgivningen også med til at hindre borgernes opbakning: Staten har ændret de afregningsregler, der før regeringsskiftet i 2001 gjorde det fordelagtigt at være medejer af en vindmølle. Det er uheldigt, fordi erfaringen viser, at folk er mere tilfredse med at være naboer til vindmøller, hvis de selv drager økonomisk fordel af dem. Ud over at opsøge potentielle investorer og involvere borgerne vil Mikael Kau også i dialog med Christiansborg-politikerne. Hvis politikerne ønsker, at markedet for vedvarende energi skal udvikle sig og regulere sig selv, er man nødt til at hjælpe det lidt på vej, for eksempel ved at justere visse afgifter, siger han. I mellemtiden kan frederikshavnere og turister nyde strandlivet på den populære Palmestrand, der også kan byde på en strandbar, beachvolleybaner og tangparasoller. Og skulle de et øjeblik glemme, at Frederikshavn ikke kun er til sommer og lir, behøver de blot at kaste et dovent blik til den ene side. Her står de fire store havvindmøller, der snart bliver til ti, og som vil være et af de mest synlige vartegn for Energibyen Frederikshavn. Poul Mikael Henrik Sørensen, projektleder, poscowi.dk Kau, direktør, mkkafrederikshavn.dk Lund, professor, lundplan.aau.dk 100 procent vedvarende energi i 2015 Det foreløbige scenario for energikonceptet med 100 procent vedvarende energi i 2015 er udarbejdet af blandt andre professor på Aalborg Universitet Henrik Lund. Energikilderne er biogas og biobenzin fremstillet på halm og gylle, solvarme, vind og affald, mens teknologierne er fuldt udbygget fjernvarme, affaldsfyrede kraftvarmeværker, vindmøller, varmepumper, el- og hybridbiler. Undtaget fra projektet er gennemgående trafik, togdrift, flytrafik, færge- og skibsfart. Fordeling af vedvarende energi i 2015 kapacitet) solfangeranlæg) Frederikshavns fire havvindmøller skal suppleres MW. Bag initiativet står energiselskabet DONG Energy. De ti møller vil tilsammen dække en fjer- indbyggere. Foto: Niels Åge Skovbo Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 23

13 Skorstensrøg giver mere Foto: FotoCD energi Efter at Bjerringbro Kraftvarmeværk har koblet en absorptionsvarmepumpe på et af sine gasmotoranlæg, har værket forøget sin varmeproduktion med 24 procent og formindsket sin CO 2-udledning med ton årligt hvilket svarer til 135 danskeres gennemsnitlige årlige forbrug af CO 2. Hermed kan værket nu producere knap 1 MW ekstra varme, uden at det koster mere naturgas eller elektricitet. cowi har stået for bygherrerådgivning, projektering, udbud, tilsyn og idriftsættelse. Niels Otto Clausen, projektleder, nclcowi.dk Mere varme fra halm Prisen på den miljøvenlige fjernvarme i Ringsted kan falde de kommende år trods generelt stigende energipriser. Et af Danmarks ældste og største halmvarmeværker, Ringsted Halmvarmeværk, bliver renoveret og udbygget fra 8 til 17 MW. I takt med at byen har fået flere indbyggere, er der opstået et større varmebehov. Det giver ifølge loven Fjernvarmefor syningen mulighed for at udbygge halmvarmeværket. Halm, der er CO 2-neutralt, giver billig varme, lokal beskæftigelse og penge til lokale halmproducenter. cowi er totalrådgiver. Theodor Møller Moos, projekt - leder, tmmcowi.dk Foto: Scanpix Foto: Anders Hede Kloakkerne vil kløjs i ekstremregn Foto: Scanpix Fjernvarme til Holger Danske Ud over at Holger Danske sikkert har fået det mindre fodkoldt, ved at Kronborg har skiftet sit naturgasfyr ud med fjernvarme, har slottet også sparet en fjerdedel af sin varmeudgift og atmosfæren for halvt så meget CO 2. Indtil videre er bygninger knap halvdelen af Helsingørs samlede bygningsmasse tilsluttet fjernvarmenettet. Helsingør Fjernvarmeforsyning arbejder dog på at få andelen af fjernvarmebrugere op, hvilket blandt andet vil ske med hjælp fra cowi, som er hyret til projektering, udbud og tilsyn i forbindelse med tilslutning af de nye brugere. Jesper Wolsgård, projektleder, jwocowi.dk Danmark får flere kraftige regnbyger. Derfor skal kommunerne bygge flere underjordiske bassiner for at undgå oversvømmelser Af Christina Tækker Mange danske kommuner troede, at de havde dimensioneret deres kloakker til at kunne håndtere fremtidens voldsomme regnskyl. Men en ny rapport, som cowi har udarbejdet for Dansk Vand- og Spildevandsforening og en række større kommuner, viser, at hidtidige beregninger har undervurderet udviklingen. Af rapporten fremgår det, at ekstremt regnvejr, der statistisk set kun forekommer én gang hvert 100. år, i fremtiden kan forekomme hvert 10. eller 15. år. Det betyder, at kommunerne hver især skal bygge mellem fem og ti underjordiske forsinkelsesbassiner for at løse problemet med den ekstreme regn, vurderer akademiingeniør i cowi Arne Bernt Hasling. Den kraftigere nedbør skyldes, at temperaturen stiger, og at den varme luft indeholder mere vanddamp. Resultatet er, at både regn og byger bliver kraftigere, og at de store regnskyl bliver væsentligt større. Rapportens kon klusioner bekræftes af 20 års satellitobservationer foretaget af NASA, hvor forskere fra University of Miami og University of Reading har sammenholdt observationer af ekstremregn over de tropiske oceaner med modelresultater. Underjordiske bassiner Ekstremregnen stiller store krav til kommunerne, hvis de vil undgå oversvømmelser. Løsningen kan være at udbygge det eksisterende afløbssystem, separere kloakker eller bygge flere underjordiske bassiner til at tilbageholde spildevand, der er blandet med regnvand. Det er helt urealistisk at dimensionere kloakrør og renseanlæg til at kunne klare den ekstremregn, vi forventer. Både rør og anlæg vil blive enorme og koste store summer bare for at kunne klare en situation, som opstræder én gang hvert 10. år, siger Arne Bernt Hasling. Arne Bernt Hasling, akademiingeniør, abhcowi.dk Læs rapporten Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer på Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 25

14 DONG Energy vil udnytte sin vindmøllestrøm bedre ved at etablere skifte- og ladestationer til elbiler over skalkøre hele Danmark. Målet er, at hver femte bil i 2020 køre på el Din bil vindkraft på Det norske elbilfirma Think Global er især kendt for sin model TH!NK City, som her ses i en åben udgave, TH!NK Open. Foto: Think Global Karma, der er designet af den danske bildesigner Henrik Fisker, er en plugin-hybridbil, som både kan køre på batteri og benzin. Fra slutningen af 2009 kan den købes for kr. uden afgift. Foto: Fisker Af Kathrine Schmeichel I 2020 vil hver femte bil i Danmark være en elbil. Det er i alt fald visionen for DONG Energy, der i foråret 2008 underskrev en hensigtserklæring med det californiske selskab Project Better Place om at etablere lade- og batteriskiftestationer overalt i Danmark, så der om 12 år kan køre elbiler rundt. Elbilerne vil i første omgang blive produceret af en alliance mellem japanske Nissan og franske Renault. De første prototyper kan ses på de danske veje allerede i Med aftalen går Danmark sammen med Israel og Portugal i front for at få indført elbiler som erstatning for de forurenende og CO 2- producerende benzin- og dieselbiler. Baggrunden for, at DONG Energy er gået ind i projektet, er, at selskabet ønsker at udnytte sin vindmøllestrøm bedre. Project Better Place Project Better Place er grundlagt af den 39-årige israeler Shai Agassi, der bor i Californien, og som indtil april 2007 var en af toplederne i den tyske softwaregigant SAP, som han forlod for at starte Project Better Place. En række private investorer har skudt 200 millioner dollar ind i projektet. Elbiler kan med fordel udnytte vindmøllestrøm til genopladning, mens vi sover Torben V. Holm, konsulent for DONG Energy Torben V. Holm, konsulent for DONG Energy, forklarer: Vindmøller producerer jo strøm, når vinden blæser uafhængigt af forbrugets størrelse. Da elforbruget om natten er lavt, kan elbiler med fordel udnytte vindmøllestrøm til genopladning, mens vi sover, og DONG Energy kan undgå at sælge strøm til lav pris til det internationale forsyningsnet. Med sit elbilprojekt vil DONG Energy ifølge økonom i cowi Mikkel T. Kromann kunne bidrage med at sænke CO 2-udledningen fra trafikken med ca. otte procent. Mikkel T. Kromann har for DONG Energy opstillet en beregningsmodel, som skal gøre det muligt for både DONG og diverse myndigheder at udregne de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at indføre elbiler i stor målestok. Parametrene er for eksempel omkostninger, støjproblemer og CO 2-forbrug. Hans beregninger viser blandt andet, at elbilen CO 2-mæssigt er samfundsøkonomisk fordelagtig. Hvis man ser på, hvor meget det koster at reducere udslippet af CO 2, tyder det på, at elbilen er et af de bedste CO 2-projekter at give sig i kast med i forhold til andre tiltag såsom alternative drivmidler som rapsolie eller projekter i landbruget som blandt andet ændret fodring af køer og skovrejsning. Batteri på abonnement En barriere for, om folk vælger at udskifte deres konventionelle bil med en elbil, er, at en elbil kun kan køre op til 150 kilometer, før batteriet bilens tank skal genoplades. 26 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 27

15 Hvis man ser på, hvor meget det koster at reducere udslippet af CO 2, tyder det på, at elbilen er et af de bedste CO 2 -projekter at give sig i kast med Mikkel T. Kromann, økonom i COWI Renault-Nissan arbejder på at udvikle en elbil, der er egnet som familiebil. På billedet ses en ombygget Renault Laguna fra 2005, brugt som demonstrationsmodel. Foto: Project Better Place Opladningspladser og skiftestationer Project Better Place Denmark vil etablere ladestik både i private carporte og diverse p-anlæg ved blandt andet arbejdspladser, sådan at der vil være ca. to ladestik pr. bil. Antallet af skiftestationer vil være placeret i forbindelse med større byer og langs store veje. Den dansk udviklede elbil, Ellerten, blev lanceret i 1987, men slog aldrig rigtigt igennem blandt andet fordi hastigheden var for lav og rækkevidde og pladsforhold for lille. Foto: Scanpix Denne forhindring vil Project Better Place afhjælpe ved at etablere ladestik på parkeringspladser ved virksomheder, i boligkomplekser og byer. Hvis batteriet løber tør, skal den 200 kilo tunge enhed kunne ombyttes på mindre end fem minutter på en skiftestation. Tanken bag projektet er, at bilisterne skal eje elbilen, mens Project Better Place skal eje dens batteri samt lade- og skiftestationer, som brugerne kan benytte sig af gennem en abonnementsordning. For at gøre det så fleksibelt som muligt for alle bilister skal infrastrukturen også kunne servicere hybrid- og plugin-biler. Det ville jo være tåbeligt ikke at udnytte elbilsnetværket til fordel for så mange som muligt. Derfor arbejder Project Better Place på at etablere internationale standarder for både ladestik og batterier, siger Torben V. Holm. Registreringsafgift måske en barriere En anden barriere for elbilen kan vise sig at være den danske registreringsafgift, som både elbiler og biler med alternative drivmidler indtil 2012 imidlertid er fritaget for. Men ifølge Torben V. Holm gør andre faktorer sig også gældende omkring den endelige pris for en elbil. Prisen afhænger lige så meget af prisen fra bilfabrikken som af prisen for batteriet. Elbiler burde være billigere at fremstille end en konventionel bil, fordi de ikke har en motor og derfor er meget simplere konstrueret. Batterierne vil i udgangssituationen komme til at koste kr., men når en massefabrikation kommer i gang, kan de forventes at falde i pris. Selv uden fritagelse for registreringsafgift mener han, at der alligevel vil være en privatøkonomisk fordel ved elbilen. Allerede efter den gældende lov får man som bilist grøn rabat, når Med en tophastighed på 210 km og en rækkevidde på 300 km pr. opladning, kan den amerikanske el-sportsvogn, Tesla Roadster, ifølge producenten accelerere fra 0 til 100 km på 4,3 sekunder. Tesla vil lancere en familievenlig bil til ca kr. i nærmeste fremtid. Foto: Tesla Motors ens bil kører mere end 16 kilometer per liter. Ved omregning af energiforbruget til benzin-ækvivalenter når man til, at en elbil forbruger strøm, der svarer til, at en benzinbil vil køre kilometer per liter. En elbilist vil derfor efter 2012 kunne trække det meste af registreringsafgiften fra, bortset fra et bundfradrag på kr. De samfundsøkonomiske fordele ligger lige for: Hvis elbilerne kun kørte på strøm, der var produceret på kulfyrede kraftværker, ville de stadig spare miljøet for 50 procent CO 2, da elbilerne udnytter energien med en virkningsgrad på procent, mens konventionelle motorer kun udnytter 20 procent af brændslet resten bliver udledt som varme og forurening, siger Torben V. Holm, der er overbevist om, at elbiler har fremtiden for sig. De teknologiske komponenter er til stede, men skal selvfølgelig forbindes på en ny måde. Vi venter ikke på, at et stort forskningsmæssigt gennembrud skal finde sted, men på at markedet ændrer sig, så bilfabrikanterne begynder at masseproducere elbilerne, og stykprisen kommer ned. Det er sket i mange andre industrier. Tænk bare på computere, mobiltelefoner og fladskærme. Mikkel Torben T. Kromann, økonom, mikrcowi.dk V. Holm, konsulent, tovhodongenergy.dk En opladning af en el-bil tager 8-10 timer. Foto: Project Better Place Norske TH!NK City koster ca kr., kan køre 100 km/t og har en rækkevidde på op til 180 km på en opladning. Foto: Think Global 28 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 29

16 Publikum kommer helt tæt på dyrene i det nye Danmarks Akvarium i Tårnby, der åbner i Der bliver akvarier med tilsammen fem millioner liter vand, hvilket er 12 gange så meget vand som i det nuværende Danmarks Akvarium Modelfoto: 3XN I ØJENHØJDE MED DE STORE HAJER 30 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 31

17 NÆRKONTAKT MED DYRENE Af Eva Isager Publikum kommer helt tæt på dyrene, når det nye Danmarks Akvarium i Tårnby åbner i Hajerne vil svømme rundt om de besøgende, og publikum vil kunne opleve færøske fuglefjelde med flyvende havfugle, koralrev med fisk i alle palettens farver og en regnskov i regntiden med dyr i træerne. Akvariet bliver et af Nordeuropas mest moderne og får koldt- og varmvandszoner til både ferskvand og saltvand samt til regnskoven og oceanerne. Hovedparten af pladsen fokuserer på eksotiske havdyr og -planter, fordi akvariet vil vise havenes globale mangfoldighed. Der er lagt op til underholdning med et seriøst sigte for de forventede årlige gæster, som skal være klar til at bruge alle sanser. De kan blandt andet høre lyden af vandfald og lugte den fugtige regnskov, hvor man også kan prøve at gå tørskoet rundt. Hovedbidragyderne bag bygningsværket Den Blå Planet, som skal rumme akvariet, er Realdania, Knud Højgaards Fond og Tårnby Kommune. cowi er sammen med PLH Arkitekter bygherrerådgiver for Bygningsfonden Den Blå Planet, der er bygherre, og som Realdania har etableret. Det er ikke hver dag, man får lov til at være med til at opføre noget så specielt som et akvarium. Tilmed skal vi i nogle situationer bruge løsninger, som ikke er prøvet ret mange andre steder før, siger projektleder Henrik Schmidt fra cowi. Det gælder for eksempel for det tekniske anlæg til vandbehandling, som er vitalt for akvariet. Vandet skal have den helt rette iltmængde og temperatur og være utrolig rent, for at havdyrene trives. Henrik Schmidt, projektleder, hsccowi.dk NATURENS FORMER TIL NATURENS HUS Af Eva Isager Arkitekterne fra 3XN har tegnet en spektakulær bygning til det nye Danmarks Akvarium. Bygningsværket, kaldet Den Blå Planet, står klar i foråret 2013, men allerede nu har Politikens arkitekturanmelder sammenlignet det med nogle af verdens mest berømte bygningsværker, blandt andet Utzons operabygning i Sydney. Under indflyvning til Kastrup vil mange sætte panden mod flyruden for at betragte huset, som skal rumme tusindvis af havdyr i hundredvis af arter. I flyperspektiv leder bygningen tankerne hen på en hvirvelstrøm, en propel eller måske et overskåret sneglehus. Selv kalder arkitekterne deres projekt for Hvirvelstrøm. Fra oven vil Den Blå Planet ligne en hvirvelstrøm, som suger publikum ind i mørket til en verden under havet. Vi har villet gøre det til et eventyr at opleve fisk under vandet, og naturens former er vores inspiration, siger Kim Herforth Nielsen, chefarkitekt og partner i 3XN, som vandt opgaven i en international arkitektkonkurrence. De bløde, organiske former går igen overalt, udvendigt og indvendigt. Meget moderne byggeri er firkantet. Vi, der skal bruge bygningen, synes, det er befriende, at det har fået organiske former i alle tre dimensioner, og at hvirvelstrømmenes arme kan bruges til en eventuel senere udvidelse. Man siger, bygningen får ikonstatus i regionen, og det ville da være vidunderligt, hvis vi fik ekstra mange gæster på grund af arkitekturen, siger direktør Jesper Horsted, Danmarks Akvarium. Den længste af hvirvelstrømmens arme i det kommende Danmarks Akvarium er en promenade, som følger formen på landskabet og bygningen. Besøgende kommer ind i akvariet ad promenaden, der dykker lidt ned, så vandet opleves i øjenhøjde. Hvirvlens øje er det centrale Runde Rum. Modelfotos: 3XN 32 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 33

18 En hvirvelstrøm til fisk og fugle Arkitektfirmaet 3XN, som vandt konkurrencen om byggeriet af Den Blå Planet, kalder sit forslag for Hvirvelstrøm. Set fra luften ligner Den Blå Planet tydeligt en hvirvel, og 3XN vil gerne give associationer til hvirvelstrømme af fisk, fugle og havstrømme. Akvariets centrum er foyeren, og herfra slynges publikum ud i let buede forløb, der roterer omkring centrum. De besøgende vil opleve skiftende, organiske former på vej gennem bygningen, blandt andet bølgeformede lofter. Hovedstadens nye vartegn Den Blå Planet kommer til at ligge helt ud til Øresund ved indflyvningen til lufthavnen og landfæstet for Øresundsbroen. Den ventes at blive et vartegn for hele hovedstadsregionen. Uanset om man kommer fra luften, til søs eller over broen, vil bygningen stå markant i landskabet og forene elementerne vand, luft og jord. Bygningen og anlægget udenom kan se ud til at flyde i et rundt bassin. Huset kan udvides ved at forlænge armene, samtidig med at hvirvelstrømsperspektivet bevares. Opland på fire millioner Fra denne vinkel ser indgangen til Den Blå Planet ud som en bølgetunnel. Hele bygningen kan ligne en hval, som slår med halen i vandet. Bygningens bruttoareal er cirka kvadratmeter og de udendørs arealer cirka kvadratmeter, inklusive et område til en sø. Hertil kommer parkeringsarealer. Den Blå Planet får besøgende fra hele Sjælland og Øresundsregionen. Oplandet er på mere end fire millioner mennesker, og turistpotentialet er cirka to millioner om året. Mange ventes at komme for at studere arkitekturen. 34 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 35

19 Foto: COWI Verdens første elefanteksperimentarium Et wellness-center for elefanter og et elefanteksperimentarium for mennesker. Det er ideen bag det nye elefantanlæg i Zoologisk Have i København, der er tegnet af den verdensberømte, engelske arkitekt Norman Foster og den danske landskabsarkitekt Stig L. Andersson. cowi har installeret av-anlæg og lavet lysdesign til anlæggets udstillingsareal, der er designet af Kvorning design & kommunikation og fortæller alt om elefanter fra A til Z ved hjælp af montrer, plancher og interaktiv computerteknologi Jørgen Kjer, seniorfagleder og lysdesigner, kjercowi.dk

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Christensen & Co Arkitekter AS

Christensen & Co Arkitekter AS Christensen & Co Arkitekter AS Michael Christensen, arkitekt maa, direktør michael@cco.as Campus Albano 95.000 m², Stockholm Bygherre: Akademiska Hus og Svenske Bostäder Campus Albano 95.000 m², Stockholm

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

om bæredygtigt byggeri Marts 2010 SÆRNummer Legebørn bygger bedre huse Kreative ingeniører skal designe fremtidens bæredygtige byggeri

om bæredygtigt byggeri Marts 2010 SÆRNummer Legebørn bygger bedre huse Kreative ingeniører skal designe fremtidens bæredygtige byggeri Nyhedsmagasin fra COWI om bæredygtigt byggeri Marts 2010 SÆRNummer Legebørn bygger bedre huse Kreative ingeniører skal designe fremtidens bæredygtige byggeri Nyhedsmagasin fra COWI om bæredygtigt byggeri

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech ål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervsl 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Møde med Klimaforum Assens Kommune Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Krystallen - præsentation

Krystallen - præsentation Krystallen - præsentation DFM-net 27. November 2012 Bygningschef Lars Damkjær Olesen FM Byg 27-11-2012 1 Krystallen FM Byg 27-11-2012 2 2005 FM Byg 27-12-2012 3 Krystallen 27-12-2012 4 Krystallen FM Byg

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010

Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010 Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme Varmepumpedagen 12. oktober 2010 DSF repræsenterer de væsentlige interessenter i solvarme-teknologien i Danmark ARCON Solar Ellehauge & Kildemoes NIRAS

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS 1 Hvem er Dansk Varmepumpe og vores partnere DANSKVARMEPUMPE.DK er en del af den efterhånden store familie hvor også DANSKSOLVARME.DK og

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Højgårdsvej 38 4683 Rønnede Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. marts 2014 Til den 5. marts 2021. Energimærkningsnummer

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere