Grønlands Hjemmestyre. Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønlands Hjemmestyre. Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser 2008-2012"

Transkript

1 Grønlands Hjemmestyre Reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser Februar februar 2009

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING...4 RESUMÉ BAGGRUND FOR GRØNLANDS REDUKTIONSSTRATEGI KYOTO-PROTOKOLLEN RAMMEAFTALE MELLEM GRØNLAND OG DANMARK GENERELLE FORHOLD UDLEDNINGEN AF DRIVHUSGASSER FREMSKRIVNING AF DRIVHUSGASEMISSIONER REFERENCESCENARIET OG DETS FORUDSÆTNINGER UDLEDNING I FORPLIGTELSESPERIODEN I REFERENCESCENARIET INDENLANDSKE TILTAG TIL AT BEGRÆNSE DRIVHUSGASUDLEDNINGEN GENERELT BEREGNET POTENTIALE FOR EMISSIONSREDUKTIONER FOR PERIODEN OVERSIGT OVER ØKONOMISKE VIRKEMIDLER Afgifter Gebyrer Tilskud VIRKEMIDLER INDENFOR VARMEFORSYNING OG VARMEFORBRUG Generelt Udskiftning af ældre oliefyr i husholdninger Eftersyn af oliefyr i husholdninger Individuel varmemåling i etageboliger Varmebesparelser i boliger ved ændret adfærd Mere effektiv drift af egne anlæg i øvrige sektorer Varmebesparelser i øvrige sektorer ved ændret adfærd Øget udnyttelse af fjernvarme Besparelser i fjernvarmeanlæg og -distribution Renovering af bolig- og bygningsmassen VIRKEMIDLER INDENFOR ELFORSYNING Vandkraftudbygning Elbesparelser i husholdninger Elbesparelser i øvrige sektorer VIRKEMIDLER INDENFOR FISKERI OG TRANSPORT Generelt Besparelse af gasolie og benzin indenfor fiskerisektoren Besparelse af gasolie og benzin indenfor søtransport Besparelser inden for luftfart Besparelse af gasolie og benzin indenfor vejtransport Substitution af benzin med bioetanol og evt. andre biobrændsler GENNEMFØRELSE AF VIRKEMIDLERNE GENERELT BARRIERER FOR GENNEMFØRELSE LOVGIVNING OG OBLIGATORISKE ORDNINGER PRAKTISKE FORHOLD ANALYSER OG FORUNDERSØGELSER FØR NY TEKNIK KAN TAGES I BRUG INTRODUKTION AF NYE DRIVMIDLER ENERGIKONSULENTER ENERGIREGNSKABER SPECIEL GENNEMFØRELSE AF EN INDSATS INDENFOR FISKERI OG SØTRANSPORT ANVENDELSE AF ENERGISTATISTIK

3 7 LITTERATURLISTE OG KILDER BILAG 1 : RAMMEAFTALE MELLEM LANDSSTYREMEDLEM ALFRED JAKOBSEN OG MILJØ- OG ENERGIMINISTER SVEND AUKEN OM RATIFIKATION AF KYOTO-PROTOKOLLEN, SEPTEMBER BILAG 2: BESKRIVELSE AF DANSK ORDNING FOR EFTERSYN AF OLIEKEDELANLÆG SAMT GÆLDENDE LOVGIVNING BILAG 3: SUPPLEMENT TIL NATIONALE TILTAG FOR INDUSTRILANDE GENERELT OM JOINT IMPLEMENTATION PROJEKTER OG CLEAN DEVELOPMENT MECHANISM PROJEKTER KØB AF JI OG CDM KREDITTER

4 INDLEDNING Den overordnede energipolitiske målsætning er at fremme en energiforsyning og et energiforbrug, der er miljø- og økonomivenlige, og som mindsker afhængigheden af importerede fossile brændsler. Reduktionsstrategien for drivhusgasemissioner er en strategi for, hvorledes Grønland kan opfylde rammeaftalen med Danmark om en aktiv indsats henimod en reduktion på 8 % af emissionerne af drivhusgasser i perioden i forhold til basisåret Reduktionsstrategien er desuden et katalog over indsatser og virkemidler for at formindske drivhusgasudledningen. Beregningerne i denne strategi bruger den af ECON A/S for Hjemmestyret udarbejdede Klimastrategi fra maj Der er endvidere på baggrund af Grønlands Energiforbrug , udarbejdet af Grønlands Statistik, januar 2009, foretaget opdateringer af fremskrivninger af energiforbruget og emissioner af drivhusgasser fordelt på forskellige forbrugskategorier. Fremskrivningen af forskellige forbrugskategoriers energiforbrug kaldes et referencescenarium. Derefter er der foretaget en beregning af forskellen imellem referencescenariet og det forventede resultat af at gøre en ekstra aktiv indsats for at formindske udledningen af drivhusgasser. I den udstrækning, der har været tilgængelige og anvendelige data og oplysninger, er virkemidlerne for den ekstra indsats blevet mere detaljeret beskrevet i forhold til bl.a. overslag på økonomi, forslag til kombination med andre virkemidler og økonomiske styringsmidler, potentielle barrierer for implementering med mere. Processen med udarbejdelsen af Reduktionsstrategien er suppleret med samtaler med en række forskellige parter: Departementet for Infrastruktur og Miljø - Klima- og Infrastrukturstyrelsen - Miljø- og Naturstyrelsen - Ejendoms- og Beredskabsstyrelsen Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender - Skattestyrelsen - Grønlands Statistik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug KANUKOKA Grønlands Arbejdsgiverforening Nukissiorfiit Royal Greenland Royal Arctic Line A/S KNI A/S Polaroil INI A/S Air Greenland 4

5 Det er af afgørende betydning for overholdelse af rammeaftalen med Danmark, at disse partnere, interessenter med flere involveres i det videre arbejde med denne strategi, herunder i analyserne, udarbejdelse af handlingsplaner samt opfølgning af resultaterne. Endvidere er det af stor betydning for resultatet, at borgere, virksomheder, institutioner med videre engageres og inddrages i indsatsen med at reducere drivhusgasemissionerne. Energistyrelsen i Danmark har via DANCEA-midlerne støttet nærværende klimastrategiske arbejde. Med denne støtte er de grundlæggende beregninger, herunder referencescenarium, forventet resultat af en ekstra aktiv indsats, katalog over virkemidler og skøn, parametre og forudsætninger for beregninger og prognoser udarbejdet af et konsulentteam. 5

6 RESUMÉ Grønland underskrev i 2001 en rammeaftale med Danmark (Se bilag 1) om ratifikation af Kyoto-protokollen. Ved rammeaftalen forpligtiger Grønland sig til at gøre en aktiv indsats for at reducere landets udledning af drivhusgasser. Grønland indgår i et dansk/grønlandsk emissionsregnskab med en reduktion på 8 % i den første forpligtelsesperiode i forhold til 1990-niveauet. I rammeaftalen anføres, at Grønland fortsat vil yde en aktiv indsats med henblik på at mindske udledningen af CO 2 e 1 med 8 % i forhold til udledningen i basisåret Forpligtelsesperioden for reduktionen er ifølge Kyoto-protokollen Oplysninger om emissioner skal indberettes til FN s Klimasekretariat via Danmark. Grønland har ydet en aktiv indsats med fastlæggelse af den totale emission i basisåret 1990 og de følgende år. Der er med rammeaftalen lagt op til, at Grønland og Danmark skal forhandle om, hvorledes emissioner fra væsentlig emissionsbidragende virksomheder skal medtages i emissionsregnskaberne. Det var væsentligt, da emissionsbidraget fra større industri, for eksempel en aluminiumssmelter eller aktiviteter inden for råstofområdet, kunne komme til at udgøre en relativ stor andel af de samlede emissioner i perioden På nuværende tidspunkt forventes det ikke længere at blive tilfældet. Udledningen af CO 2 e i 1990 var på ca tons. Med en reduktion på 8 % skal den maksimale udledning højst være ca tons CO 2 e i perioden ca tons CO 2 e i perioden kaldes loftet. Energiforbruget har været stigende, og for at vise, hvor meget en reduktion på 8 % betyder i forhold til ikke at øge energibesparelserne, er det nødvendigt at foretage nogle beregninger. Det første led i denne udregning er at beregne den forventede udledning i forpligtelsesperioden, såfremt der ikke iværksættes nye reduktionstiltag. Den forventede udledning fremkommer ved at fremskrive udledningen af CO 2 e fordelt på fastlagte forbrugerkategorier ud fra den faktiske udvikling i perioden og en række antagelser om den fremtidige udvikling. Fremskrivningen vises i et såkaldt referencescenarium. Fremskrivningen viser, at Grønland forventes at have en samlet udledning i på tons CO 2 e. Forskellen på den CO 2 e mængde, der udledes, såfremt de faktiske tal til og med 2007 fremskrives, og den mængde, der må udledes i forpligtelsesperioden, er ca tons CO 2 e. I det følgende betegnes denne forskel som mankoen. Mankoen er et skøn over den forventede udvikling og dermed ikke et fast tal. Den endelige manko, som bliver beregnet for i slutopgørelsen, vil afhænge af den faktiske udvikling i perioden. Den kan derfor vise sig at være forskellig fra mankoen anvendt her. Både referencescenariet og det beregnede reduktionspotentiale fremkommer som følge af fremskrivninger. Disse bygger på en række antagelser og skøn, som på nogle punkter er usikre, blandt andet fordi datagrundlaget kan være ufuldstændigt. 1 CO 2 e er udledning af drivhusgasser inklusive industrigasser omregnet til CO 2 ækvivalenter. Ofte anvendes blot CO 2 om udledningen af samtlige 6 drivhusgasser. 2 Basisåret gange 5 minus 8 % og afrundet 6

7 Nærværende reduktionsstrategi beskriver en række virkemidler, der kan reducere emissionerne af CO 2 e, samt en række overordnede betragtninger i forhold til økonomi, implementering, lovgivning med mere. Gennemføres samtlige virkemidler i denne reduktionsstrategi, beregnes en samlet emissionsreduktion svarende til ca tons CO 2 e. Mange af virkemidlerne supplerer hinanden. For nogle af virkemidlernes vedkommende skal udgiften afholdes af en part i samfundet, som ikke selv vil høste gevinsten. Eksempelvis vil et konsulentteam kunne tage ansvaret for kampagner, energirådgivning og så videre, og det vil give en besparelse hos forbrugerne og forsyningsselskaberne, men ikke nødvendigvis hos den myndighed, som stiller konsulenterne til rådighed. Langt det største reduktionspotentiale i forpligtelsesperioden ligger i varmesektoren, både hos husholdninger, i det offentlige og i erhvervene. Besparelser og energieffektivisering i varmesektoren suppleres godt af ændringer i energiadfærd og en fornyet varmeplanlægning hos forsyningsselskaberne. Bestræbelserne på at reducere anvendelsen af fossile brændsler bør gennemføres både med direkte fokus på målgrupper og infrastruktur, og tillige i et bredspektret perspektiv. Krav om oplysninger om energi og energikilder kan indgå i projekter, i rådgivning, i lovgivning, i godkendelsesprocedurer, i perspektivplaner og planlægning, i skatte- og afgiftstrukturen, ved omlægninger og reformer og så videre. Udledning af drivhusgasser kan forventes at blive en væsentlig økonomisk parameter, og skal derfor tænkes ind overalt, hvad enten det er hos den enkelte borger eller i samfundet. Emissionsregnskabet kan yderligere forbedres ved at købe CO 2 -kreditter via Danmark mod et administrationsgebyr og prisen for kreditter. I givet fald skal der indgås en aftale med Danmark om betingelserne for sådanne køb. Reduktionspotentialerne er beregnet ud fra, hvor store reduktioner, der kan opnås i perioden Det er derfor meget vigtigt at huske på, at størstedelen af virkemidlerne medvirker til reduktioner langt ud over perioden

8 1 BAGGRUND FOR GRØNLANDS REDUKTIONSSTRATEGI 1.1 Kyoto-protokollen Kyoto-protokollen blev vedtaget den 11. december 1997 i Kyoto, Japan, hvor industrilandene forpligtede sig til bestemte reduktionsmål for udledningen af drivhusgasser. Drivhusgasserne er kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O) samt industrigasserne HFC, PFC og SF 6. Virkningen af udledte drivhusgasser sammenfattes normalt i en mængde "ækvivalent CO 2 " (CO 2 e), dvs. den mængde CO 2, der modsvarer den pågældende gasblandings påvirkning af atmosfæren. Kyoto-protokollen er en protokol til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Den væsentligste forskel mellem Klimakonventionen og Kyotoprotokollen er, at landene via konventionen opfordres til at mindske udledningen af drivhusgasser, mens de via protokollen forpligtiges til at mindske udledningerne. I maj 2002 valgte det danske folketing at ratificere Kyoto protokollen. Danmark var dermed juridisk bundet af protokollen i det øjeblik den trådte i kraft, og dermed til at reducere udslippet af drivhusgasemissioner. Kyoto-protokollen kunne træde i kraft 90 dage efter at mindst 55 af de industrialiserede lande havde ratificeret protokollen, og disse 55 lande samtidig tegnede sig for mindst 55 % af de industrialiserede landes samlede udslip af drivhusgasser. Med Ruslands ratifikation i november 2004 var vejen banet for protokollens ikrafttræden, hvilket skete den 16. februar Til dags dato har i alt 183 lande ratificeret Kyoto-protokollen. Udviklingslandene har ikke forpligtiget sig til nogen reduktion. Industrilandene skal i den første forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen, 5- årsperioden , samlet reducere deres gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser med 5 % i forhold til udledningen i basisåret For de såkaldte industrigasser, kan basisåret alternativt være Dette er tilfældet for både Danmark og Grønland. Fordelingen af reduktioner på de forskellige lande blev fastlagt i Kyoto-protokollen for EU internt dog først ved den efterfølgende byrdefordelingsaftale i EU skal som helhed reducere udledningen med 8 %. Danmark har, som følge af byrdefordelingsaftalen i EU, en forpligtelse i forhold til EU til i perioden at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser med 21 % i forhold til basisåret For at sikre at landene overholder deres forpligtelser i Kyoto-protokollen, er der oprettet en såkaldt Overholdelses Komite (Compliance Committee), som har til opgave at holde øje med, om landene overholder deres forpligtelser med hensyn til opgørelser og reduktioner i udledning af drivhusgasser. Hvis et land ikke opfylder sine forpligtelser, er der flere typer af sanktioner. Danmarks reduktionsforpligtelse skal efterleves ved anvendelse af en række virkemidler, der kan opdeles i indenlandske/nationale tiltag og køb af kvoter og kreditter. 8

9 Grønlands aktive indsats for at nedbringe udledningerne kaldes i det følgende for indenlandske tiltag. 1.2 Rammeaftale mellem Grønland og Danmark Grønland underskrev i 2001 en rammeaftale med Danmark (Se bilag 1) om ratifikation af Kyoto-protokollen. Ved rammeaftalen forpligtiger Grønland sig til at gøre en aktiv indsats for at reducere landets udledning af drivhusgasser. Grønland indgår i et dansk/grønlandsk emissionsregnskab med en reduktion på 8 % i den første forpligtelsesperiode i forhold til 1990-niveauet. Danmark har ratificeret Kyoto-protokollen også på vegne af Grønland som del af rigsfællesskabet. Grønland er således ikke en selvstændig part i forhold til Kyotoprotokollen. Grønland er heller ikke medlem af EU, og er derfor stillet anderledes i forhold til Kyoto-protokollen end Danmark. Denne reduktionsstrategi er en opfyldelse af rammeaftalens erklæring om, at Grønland vil fortsat yde en aktiv indsats med henblik på at opfylde reduktionsforpligtelsen på 8 % i perioden , herunder snarest at udarbejde en strategi der indeholder konkrete forslag til implementering af nødvendige emissionsbegrænsende foranstaltninger. Oplysninger om emissioner skal indberettes til FN s Klimasekretariat. I den sammenhæng har Grønland ydet en aktiv indsats med fastlæggelse af den totale emission i basisåret 1990 og de følgende år. Prognoserne er grundlag for at kunne fastlægge foranstaltninger for at opfylde rammeaftalen og den deri indeholdte forpligtelse. Der er i rammeaftalen indføjet følgende bestemmelse: I tilfælde af, at der inden udløbet af den første forpligtelsesperiode etableres væsentlig emissionsbidragende virksomhed, i eller omkring Grønland, herunder udvinding af olie, gas og/eller mineraler, og som dermed gør det vanskeligt for Grønland at leve op til en reduktionsforpligtelse på 8 %, skal dette følges op af en særskilt forhandling Der er dermed lagt op til, at Grønland og Danmark skal forhandle om, hvorledes emissioner fra væsentlig emissionsbidragende virksomheder skal medtages i emissionsregnskaberne. Det er væsentligt, da emissionsbidraget fra større industri, f.eks. en aluminiumssmelter eller aktiviteter inden for råstofområdet, kunne komme til at udgøre en relativ stor andel af de samlede emissioner. På nuværende tidspunkt er det imidlertid ikke forventningen, at der etableres væsentlig emissionsbidragende virksomheder inden Fremover skal Grønland fortsætte med at generere oplysninger om emissioner og energiforbrug, herunder indberette disse til FN s Klimasekretariat i henhold til krav derfra. Det har kunnet konstateres, at kravene til statistikken og oplysningerne har været stadig stigende. Det kan imødeses, at udarbejdelse af emissionsopgørelserne også fremover kræver en betydelig arbejdsindsats og forudsætter opbygning af ekspertise til indsamling af de fornødne data for alle sektorer. Indberetningerne til FN s Klimasekretariat foregår via Danmark, som har erklæret at ville bidrage med oplæring til dette og med en kvalitetssikring af opgørelserne. Den betydelige arbejdsindsats i Hjemmestyret til indberetningerne og til at imødekomme de stigende krav er naturligvis ensbetydende med en omkostning. 9

10 1.3 Øvrige forhold Grønland er en del af Arktis, og dermed et af de områder, der ser og mærker påvirkningerne af klimaændringerne. Grønland har ved en række anledninger i de seneste år fungeret som øjenåbner for udenlandske politikere, beslutningstagere med flere, der i forbindelse med konferencer og møder har kunnet se de smeltende gletschere. Siden 1990 er der etableret 3 vandkraftværker til forsyning af byer. Et fjerde vandkraftværk er på vej, og det største af vandkraftværkerne er lige blevet kapacitetsudvidet. Vandkraft er ren og vedvarende energi, som har medvirket kraftigt til at reducere drivhusgasudledningen. Øvrige anlæg til udnyttelse af vedvarende energikilder eller energibærere som brint er på et teknologisk niveau, hvor det næppe vil kunne få væsentlig betydning for perioden Geografien i Grønland betyder, at der er mange aktiviteter og steder, som er forholdsvis afhængige af fossile brændsler. Derfor er energibesparelser vigtige i bestræbelserne på at reducere drivhusgasudledningerne yderligere. Energibesparelser kan opnås med en bredspektret indsats. Aktuelt kan nævnes igangværende kampagner, nyt bygningsreglement eller ved at tilbyde rammer for klimaforskningsprojekter. Grønland ønsker at medvirke til at reducere de menneskeskabte skadelige emissioner og har med rammeaftalen erklæret fortsat at ville yde en aktiv indsats med henblik på at opfylde reduktionsforpligtelsen på 8 % i perioden Med en målrettet indsats vil Grønland have mulighed for at blive et foregangsland i forhold til andre arktiske lande/områder, og vil dermed også have mulighed for at blive et kraftcenter for eksempelvis udvikling og afprøvning af ny teknologi i arktiske egne, målinger af effekterne af klimaændringer med videre. 10

11 2 UDLEDNINGEN AF DRIVHUSGASSER Forpligtelsesperioden for reduktion af drivhusgasser er ifølge Kyoto-protokollen Udledningen af CO 2 e i 1990 var på tons CO 2 e, som afrundes til ca tons, og med en reduktion på 8 % i forpligtelsesperioden skal den maksimale udledning højst være ca tons CO 2 e i perioden Den maksimale udledning i forpligtelsesperioden kaldes loftet. I tabel 1 vises drivhusgasudledningen i basisåret 1990 og statistikken for udledningerne til og med Som følge af ibrugtagelsen af vandkraftværket i Buksefjorden i slutningen af 1993 faldt emissionerne med ca. 20 % i 1994 i forhold til 1990-niveauet. Herefter steg udledningerne igen som følge af øget anvendelse af fossile brændsler, og nåede det højeste niveau i år 2000 med lige under tons. De to efterfølgende år faldt emissionerne til godt tons CO 2 e, men har fra 2003 til 2007 ligget stabilt mellem tons CO 2 e. Svingningerne mellem årene formodes især at skyldes lagerforskydninger i beholdninger af olie. Udledningen i 2007 på tons svarer til, at der udledes ca tons CO 2 e for meget i forhold til den ønskede reduktion. Det må forventes, at denne forskel vil stige yderligere i de kommende år særligt på grund af øgede råstofaktiviteter. Derudover vil opførelse af et aluminiumsværk bidrage væsentligt til markant stigning i emission af CO 2. Det er endnu uvist, hvorvidt disse aktiviteter vil blive sat i gang inden 2012, og dermed bidrage til udledningerne i Kyoto-perioden. CO 2 e) Emission (1000 tons) % i forhold til 1990 Manko (1000 tons) ,3-4,4-12,2-20,0-13,9-4,3-1,1-7,2-4,7 6,4-1,1-7,0 2,1-0,4-2,6 3,5 2,9 37,4 23,4-27,6-78,6-38,6 24,4 45,4 5,4 21,4 94,4 45,4 6,4 66, Tabel 1: Grønlands emissioner af drivhusgasser fra angivet i CO 2 e. (Fra 1995 indgår også industrigasserne i drivhusgasserne. Udledningen af industrigasser udgør under 100 tons årligt eller mindre en 0,01 % af den samlede udledning. Udledningen af industrigasser er derfor ikke behandlet særskilt i denne strategi) 3 Dokumentationen for perioden er Danmarks Assigned Amount Report, marts 2007, og udledningerne for perioden er baseret på Energistatistikken , januar

12 3 FREMSKRIVNING AF DRIVHUSGASEMISSIONER 3.1 Referencescenariet og dets forudsætninger Det er nødvendigt at beregne, hvor stor reduktionen forventes at skulle være i forpligtelsesperioden. Der skal som følge heraf opstilles et emissionsregnskab for de kommende år. I sagens natur vil fremskrivninger og prognoser bygge på en række antagelser. Det første led er at beregne den forventede udledning i forpligtelsesperioden, såfremt der ikke iværksættes nye reduktionstiltag. Den forventede udledning er beregnet ved at fremskrive udledningen af CO 2 e i forpligtelsesperioden ud fra den faktiske udvikling i perioden Prognosen for udledningerne, uden at der gøres en ekstraordinær indsats, kaldes for referencescenariet. Referencescenariet, som ses i tabel 2, viser en samlet udledning i på tons CO 2 e. Referencescenariet forudsætter, at der ikke igangsættes nye foranstaltninger og virkemidler end de allerede eksisterende og planlagte 4 med henblik på at reducere udledningen af drivhusgasser eller med væsentlig betydning herfor. Det forudsættes også, at der ikke indtræffer væsentlige strukturelle ændringer inden for industri eller andre sektorer, der medfører et væsentligt ændret energibehov. Fremskrivningen i referencescenariet opgøres i forskellige forbrugerkategorier, som svarer til opgørelsesmetoden for indberetning til FN s Klimasekretariat. Forbrugerkategorierne er anført nedenfor, og til hver forbrugerkategori er forudsætningerne for fremskrivningen i referencescenariet beskrevet: Husholdningers direkte forbrug til opvarmning 5 Det forventes, at der opføres nye boliger frem til 2020, men kun en mindre del af disse boliger forventes at få olieforsynet kollektiv varme eller direkte olieopvarmning. Olieforbruget i 2008 er beregnet som et gennemsnit i perioden øget med 3 %, medens forbruget i 2012 er fremskrevet med 3 % i forhold til Det forventes, at en tilsvarende stigning på 3 % for hver 4 års periode fortsætter frem til Samme udvikling gælder for husholdningers forbrug af Diesel Fuel Arctic, mens reduktionen i forbruget af petroleum forventes at fortsætte. Forbruget i 2008 forventes at være 2 % mindre end forbruget i For perioden antages det, at forbruget vil falde med 10 %, og denne reduktion antages at fortsætte frem til Vandkraftværket i Sisimiut, som er under opførelse og forventes sat i drift i 2010, indgår i referencescenariet. 5 Med hensyn til forbruget til opvarmning er fremskrivningen baseret på et samlet skøn over udviklingen, hvor der ikke er foretaget eller direkte anvendt prognoser for nybyggeri endsige renovering af eksisterende byggeri, og der indgår ikke en direkte vurdering af det nye bygningsreglements virkning på bygningsmassens energibehov. 12

13 Forbrug i offentlig fjernvarmeforsyning 6 Forbruget af fjernvarme forventes uændret i perioden og vil således ligge konstant på samme niveau som gennemsnittet i perioden Gasolieforbruget til offentlig varmeforsyning forventes i fremskrivningen frem til 2012 at forblive på samme niveau som årsgennemsnittet for perioden , dog under hensyntagen til, at vandkraftværket i Sisimiut forventer at substituere den oliebaserede fjernvarme i byen. Olieforbruget i fjernvarmeforsyningen er kun et supplement til restvarme fra elværker og affaldsforbrænding. Forbrug i offentlig elforsyning Elforbruget i bygder og stationer forventes i referencescenariet at forblive på det nuværende niveau. Elforbruget i de seneste 4 år udviser dog et udsving fra år til år, og derfor er det antaget, at det årlige forbrug i bygderne i perioden udgør et gennemsnit af forbruget i perioden For elforbruget i byerne er der gjort individuelle antagelser for de enkelte byer. Det akkumulerede resultat er, at elforbruget for alle byer under ét vil stige med 25 % i perioden I 2012 forventes det, at gasolieforbruget er mindsket med ca m 3 i forhold til 2007 til m 3 som følge af vandkraftværker i Qorlortorsuaq og Sisimiut. Bygges ikke yderligere vandkraft, forventes gasolieforbruget at stige til ca m 3 i Diesel Fuel Arctic, der anvendes til offentlig el- og varmeproduktion i Kangerlussuaq, er for 2008 beregnet som et gennemsnit af forbruget i perioden øget med 5 %. Herefter er forbruget fremskrevet med 5 % for hver 4 års periode frem til Fremstillingsindustri samt handel og service For fremstillingsindustrien samt handel og service er forbruget af gasolie i 2008 beregnet som årsgennemsnittet i perioden , hvorefter det antages at stige med 5 % i hver efterfølgende 4 års periode frem til Forbruget af Diesel Fuel Arctic er for fremstillingsindustri samt handel og service i 2008 beregnet som årsgennemsnittet for perioden øget med 3 %. Herefter er forbruget fremskrevet med 5 % for hver 4 års periode frem til Landbrug, skovbrug og fiskeri Forbruget af gasolie til fiskeri, antages i 2008 at være 1 % højere end årsgennemsnittet i perioden , hvorefter det forventes at være uændret frem til Benzinforbruget indenfor fiskerisektoren, som primært går til jollefiskeriet, antages at ligge uændret på niveau med årsgennemsnittet i perioden frem til Transport Der forventes en væsentlig stigning i transportaktiviteterne frem til Der er for land- og søtransport gjort ens antagelser uanset brændstoftype. Således antages det, at forbruget af Diesel Fuel Arctic, benzin og gasolie i 2008 vil ligge 3 % over årsgennemsnittet i perioden , og at stigningen i de efterfølgende 4 års perioder frem til 2020 vil ligge på 10 %. For civil luftfart er petroleumsforbruget i 2008 fremskrevet med 3 % i forhold til forbruget i 2007 og herefter en stigning med 10 % for hver 4 års periode. 6 Se note 4 13

14 Militære anlæg Kun danske militære aktiviteter indgår i indberetningerne til FN s Klimasekretariat. Det forventes, at forbruget af fossile brændsler i 2008 vil svare til årsgennemsnittet for perioden Herefter forventes forbruget at falde med 10 % for hver 4 års periode frem til Det gælder såvel forbruget af petroleum, Diesel Fuel Arctic og gasolie som benzinforbruget. Drivhusgasser fra affaldssektoren Behandling af affald er en kilde til udledning af metan, lattergas og kuldioxid. Kilder til udledning af kuldioxid er forbrænding af fossile produkter som plast og andre kilder, samt udslip fra deponering. Forbrænding uden nyttiggørelse af varmen regnes som en udledningskilde fra affaldssektoren, og ved nyttiggørelse af varmen indregnes det i udledningen fra offentlig varmeforsyning. Emissionsfremskrivningen for affaldssektoren tager udgangspunkt i den seneste opgørelse indberettet til FN s Klimasekretariat. Denne 2004 opgørelse fremskrives med 5 % for hver efterfølgende 4 års periode frem til Drivhusgasser fra landbruget Udledning af metan og lattergas fra landbrugsaktiviteter forventes at fortsætte uændret gennem hele perioden, dvs. på samme niveau, som det er opgjort til at være i 2004 i henhold til indberetning til FN s Klimasekretariat. Udledningen kommer primært fra fårehold. Industrielle drivhusgasser For de industrielle drivhusgasser (HFC, PFC og SF 6 ) er forbruget i 2004 i henhold til indberetningen overført uændret til den efterfølgende periode frem til Udledning i forpligtelsesperioden i referencescenariet Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger for referencescenariet er udledningen i forpligtelsesperioden estimeret til ca tons CO 2 e. Fremskrivningen vises i tabel 2 med fordeling på forbrugerkategorier. Loftet for emissionsregnskabet er på ca tons CO 2 e. Forskellen på den CO 2 e mængde, der udledes, såfremt de faktiske tal til og med 2007 fremskrives, og den mængde, der må udledes i forpligtelsesperioden, er ca tons CO 2 e ( tons CO 2 e minus ca tons CO 2 e). I det følgende betegnes denne forskel som mankoen. Mankoen er et skøn over den forventede udvikling og dermed ikke et fast tal. Den endelige manko, som bliver beregnet for i slutopgørelsen, vil afhænge af den faktiske udvikling i perioden. Den kan derfor vise sig at være forskellig fra mankoen anvendt her. Både referencescenariet og det beregnede reduktionspotentiale fremkommer som følge af fremskrivninger. Disse bygger på en række antagelser og skøn, som på nogle punkter er usikre, blandt andet fordi datagrundlaget kan være ufuldstændigt. 14

15 År Afbrænding af fossile brændsler. CO 2 e Offentlig elproduktion Offentlig fjernvarmeproduktion Fremstillingsindustri Vejtransport Søtransport Civilluftfart Handel og service Husholdninger Landbrug, skovbrug og fiskeri Militære anlæg Andre emissioner Affald Landbrug Industrielle processer I alt Tabel 2. Fremskrivning af drivhusgasemissioner i forpligtelsesperioden under Kyotoprotokollen. Referencescenariet. 15

16 4 INDENLANDSKE TILTAG TIL AT BEGRÆNSE DRIVHUSGASUDLEDNINGEN 4.1 Generelt For at mindske udledningen af drivhusgasser, har Grønland i rammeaftalen med Danmark erklæret fortsat at yde en aktiv indsats med henblik på at opfylde reduktionsforpligtelsen på 8 % i perioden , herunder at udarbejde en strategi, der indeholder konkrete forslag til gennemførelse af nødvendige emissionsbegrænsende foranstaltninger. De konkrete forslag er indenlandske virkemidler for at mindske udledningen, og de er opdelt på følgende sektorer: Økonomiske virkemidler - overordnet Virkemidler indenfor varmeforsyning og varmeforbrug Virkemidler indenfor elforsyning og elforbrug Virkemidler indenfor fiskeri og transport Virkemidler indenfor andre områder (minedrift, storindustri o. lign.) For virkemidlerne indenfor de forskellige sektorer er gjort en række skøn og antagelser over, hvilken procentvis virkning det pågældende tiltag vil kunne få. Forudsætningerne for at kunne indregne reduktioner udgøres af erfaringer fra andre lande med hensyntagen til, at Grønlands bosætningsmønster er spredt, og at klimaet er koldt. Beregningerne er udført så detaljeret, som det har været muligt på grundlag af tilgængeligt datagrundlag, men det kan ikke undgås, at der for nogle reduktionspotentialers vedkommende kun kan gøres ret grovmaskede skøn. For nogle af virkemidlerne er opstillet forslag til, hvorledes virkemidlerne kan understøttes ved anvendelse af økonomiske reguleringer. Udover de virkemidler, som nævnes detaljeret i de følgende afsnit, er det relevant at integrere bestræbelserne på at reducere anvendelse af fossile brændsler i et bredspektret perspektiv. Krav om oplysninger om energi og energikilder kan indgå i projekter, i rådgivning, i lovgivning, i godkendelsesprocedurer, i perspektivplaner og planlægning, i skatte- og afgiftstrukturen, ved omlægninger og reformer osv. Udledning af drivhusgasser kan forventes at blive en væsentlig økonomisk parameter, og skal derfor tænkes ind overalt, hvad enten det er hos den enkelte eller i samfundet. 4.2 Beregnet potentiale for emissionsreduktioner for perioden Af nedenstående tabel 3 fremgår de beregnede emissionsreduktioner for hver enkelt sektor, forudsat at gennemførelse af virkemidlerne og forslagene får den ønskede virkning. 16

17 Virkemiddel Beregnet reduktion i , ton CO 2 e Udskiftning af ældre oliefyr i husholdninger Ændret adfærd med varme i husholdninger Ændret adfærd med varme indenfor handels-, service og industrisektoren Elbesparelser i samtlige sektorer ekskl. husholdninger Brændselsbesparelser indenfor fiskerisektoren, herunder forbedret drift og vedligehold af motorer Eftersyn af oliefyr i husholdninger og i kollektive varmeanlæg Eftersyn af oliefyr i handels-, service og industrisektoren Individuel varmemåling i etageboliger Elbesparelser i husholdninger Konvertering til fjernvarme Brændselsbesparelse indenfor vejtransport Brændselsbesparelser indenfor søtransport Nyt blandingsprodukt med etanol i benzin Potentiale for nye virkemidler i alt Fradrag ved kombination af virkemidler (skøn) Samlet emissionsreduktion Klimarigtig renovering af den eksisterende boligmasse n/a *) Effektivisering af produktion og distribution af n/a *) fjernvarme Ny vandkraftudbygning (Sisimiut i 2010) Tabel 3. Beregnede reduktionspotentialer af en række virkemidler i perioden *) Det har ikke været muligt at foretage et skøn over potentialet ved disse virkemidler Ved at gennemføre samtlige af de til tabel 3 opstillede virkemidler i perioden , beregnes en samlet emissionsreduktion svarende til ca tons CO 2 e. Dette svarer til ca. 56 % af den beregnede manko på ca tons CO 2 e i forpligtelsesperioden Reduktionspotentialerne er beregnet til perioden Det er derfor meget vigtigt at huske på, at mange af virkemidlerne medvirker til reduktioner langt ud over perioden , og for nogle af virkemidlernes vedkommende kan der forventes en øget reduktion af emissioner efter Oversigt over økonomiske virkemidler Der findes en række økonomiske virkemidler, der kan anvendes, hvis ønsket er at regulere udledningen af klimagasser, brugen af en given naturressource eller fremme bestemte energiformer på bekostning af andre. 7 Vandkraftværket i Sisimiut regnes ikke som et nyt virkemiddel, da opførelsen af værket er igangsat og reduktionspotentialet er medregnet i fremskrivningen af drivhusgasemissioner i perioden (jvf. kapitel 3). Reduktionspotentialet er dog med i tabellen for at kunne sammenholdes med øvrige virkemidler og disses reduktionspotentialer. 17

18 Anvendelse af reguleringer, der via direkte økonomiske incitamenter kan føre til energibesparelser, energiomlægninger, andre (grønne) energiformer og ændret adfærd, anvendes allerede. Eksisterende økonomiske virkemidler kan føre til uhensigtsmæssigheder i energiadfærd og køberadfærd, og skal derfor evalueres af og til. Der kan også anvendes kombinationer af flere af de økonomiske virkemidler. For de direkte økonomiske virkemidler er det grundlæggende vigtigt, at den forventede virkning af reguleringen analyseres i forhold til omkostningerne i form af eventuelt øget administration og de konsekvenser virkemidlet får for borgerne i form af eksempelvis højere priser eller øget skattebetaling. I det følgende nævnes de generelt vigtigste økonomiske virkemidler, uden stillingtagen til, om de alle har relevans: afgifter / skat gebyrer tilskud Afgifter Afgifter er et økonomisk virkemiddel, hvis primære formål er at få forbrugere, husstande og virksomheder til at ændre adfærd. Incitamentet til adfærdsændring sker ved at indføre afgifter på nye områder eller øge afgiftens størrelse. Afgifter er hjemlet i lov. Afgifter kan skrues sammen, således at afgiftens fordelingseffekt kan påvirke forskellige forbrugsmønstre og indtægtsgrupper. En afgift kan beskrives som en katalysator, forstået på den måde, at der kan være områder, hvor en afgift kan skubbe en udvikling i gang. Dernæst når processen først kører, er afgiften ikke længere påkrævet for at sikre målopfyldelsen. Alternativt skal afgiften have en anden struktur for at påvirke grupper, der endnu ikke har ændret adfærd. Tilsvarende for tilskud med videre Gebyrer Gebyrer er et økonomisk virkemiddel, der ligesom afgifter kræver lovhjemmel. Gebyrer anvendes til at dække faktiske omkostninger ved en forvaltning af en ydelse eller service. Et eksempel på et typisk gebyrområde er renovation Tilskud Tilskud kan anvendes til at fremme bestemte adfærdsmønstre og/eller teknologier og samtidig fungere som et økonomisk incitament til at investere i bestemte løsninger, som for eksempel energibesparelser, vedvarende energi med videre. Tilskud kan målrettes til et bestemt adfærdsmønster og samtidig kan tilskuddets størrelse medvirke til at bestemme hastigheden, hvormed løsninger gennemføres. Jo højere tilskud jo mere incitament er der til at investere og dermed gennemføre forbedringen til gavn for mindre udledning af drivhusgasser. 18

19 For tilskud til investeringer gælder, at selv små tilskud kan medføre, at tilskudsmodtagere gennemfører store investeringer. Erfaringer fra andre lande viser, at eksempelvis et tilskud til et bestemt formål på 10 % af investeringen kan medføre, at tilskudsmodtageren selv afholder 90 % af investeringen. 4.4 Virkemidler indenfor varmeforsyning og varmeforbrug Generelt Det fra Grønlands Statistik fremlagte datamateriale over fordelingen af brændselsforbruget på sektorer, suppleret med fremskrivning for perioden , viser, at det direkte brændselsforbrug til opvarmning i husholdninger og i handel og service svarer til godt 1/3 af det totale brændselsforbrug. Med direkte forbrug skal forstås brændselsforbrug i egne anlæg modsat anlæg, der indgår i den offentlige varmeforsyning. Analyser og vurderinger har resulteret i, at der indenfor opvarmning findes en række virkemidler med et stort potentiale for at reducere drivhusgasemissionerne Udskiftning af ældre oliefyr i husholdninger Der skønnes at være et stort potentiale for reduktion af udledningen af CO 2 ved udskiftning af ældre oliefyr i husholdningerne med nye og energieffektive. Besparelsen ved at udskifte et ældre oliefyr med et nyt afhænger ikke mindst af, hvilket anlæg der skiftes, og hvilket nyt anlæg, der skiftes til. Ud fra erfaringer, bl.a. fra Danmark, regnes med en levetid for oliefyr på 30 år, men det kan normalt betale sig at skifte tidligere, da ældre anlæg i reglen har en meget dårlig brændselsøkonomi. Ved skift fra et ældre til et mere effektivt oliefyr anslås besparelsen i gennemsnit at være 20 % 8 af brændselsforbruget, og skift fra en ældre til en mere effektiv oliebrænder anslås at kunne lede til en besparelse på i gennemsnit 7 % af brændselsforbruget. Virkemiddel Der er her kun taget hensyn til mindre anlæg primært i enfamiliehuse, men det er sandsynligvis også brændselsøkonomisk fornuftigt at udskifte en række kollektive varmeanlæg med nye og mere effektive. Ved hjælp af kampagner for udskiftning af ældre oliefyr til nye og mere effektive kan den naturlige udskiftning antageligt fremrykkes, således at ejere af ældre oliefyr tidligere vil investere i nye og mere brændselsøkonomiske anlæg. Såfremt dette virkemiddel kombineres med for eksempel økonomiske tilskud i en begrænset periode, vil der kunne forventes en fremskyndelse af udskiftningen. 8 Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR) skønner, at besparelsespotentialet ligger på % afhængigt af, hvilken kedel der skiftes fra og til. Beregningsforudsætningerne er et olieforbrug på 2500 l/år, men potentialet gælder for anlæg med et årsforbrug mellem liter olie, og en grønlandsk gennemsnitsbolig antages at ligge inden for dette interval. For brændere skønner OFR at besparelsespotentialet ligger på 5-10 %. I overensstemmelse med Energistyrelsens standardværdiberegninger er her anvendt 7 % som et gennemsnit. 19

20 Reduktionspotentiale Der er ikke data for aldersbestemmelse af oliefyr. Det skønnes, at 2/3 af anlæggene er 15 år eller derover, dvs. at ud af i alt skønnede oliefyr forudsættes anlæg at stå for naturlig udskiftning i løbet af de næste 15 år. Det antages tilsvarende, at 2/3 af det samlede skønnede brændselsforbrug i små anlæg bruges i anlæg, der er mindst 15 år, selvom virkningsgraden i ældre anlæg ellers netop må forventes at være lavere end gennemsnittet. Små anlæg antages altså at bruge 77 % af det samlede fremskrevne brændselsforbrug til husholdningers opvarmning, og heraf antages 2/3 anvendt i anlæg, der er 15 år eller ældre, og hvor der dermed er et potentiale for brændselsbesparelser på 27 % ved at udskifte et anlæg til et nyt og mere effektivt anlæg. Gasolieforbrug i mindre oliefyr Gasolieforbrug i referencescenarium, m Gasolieforbrug ved udskiftning, m Gasoliebesparelse, m Gasoliebesparelse i tons CO 2 e Akkumuleret besparelse i perioden i tons CO 2 e Tabel 4. Forventet effekt af udskiftning af små, ældre oliefyr med nye og effektive anlæg Økonomiske forhold I nærværende beregning er udgiften for at udskifte og installere et nyt effektivt oliefyr inklusive brændere skønnet til ca kr. Det er forudsat, at udskiftningen ikke omfatter ændringer i selve varmtvandssystemet, dvs. installering/udskiftning af varmerør, radiatorer med mere, hvilket vil forøge omkostningerne væsentligt. Det gennemsnitlige årlige brændselsforbrug i ældre anlæg er skønnet til liter gasolie. Med en oliepris på kr. 4,22 kr./liter svarer dette til en årlig udgift på kr. Ved en brændselsbesparelse på 27 % kan der årligt spares kr. Simpel tilbagebetalingstid for en investering på kr. er således 11 år. For at beregne reduktionspotentialet ved udskiftning af oliefyr mere detaljeret, er der behov for at indsamle data om oliefyrenes tilstand, om priser for udskiftning og den hastighed, hvormed virkemidlet kan gennemføres. Såfremt virkemidlet kombineres med en tilskudsordning og en kampagne, skal der desuden påregnes en merudgift til administration og anvendelse af tilskudsordningen samt til kampagnen Eftersyn af oliefyr i husholdninger Erfaringer viser, at oliefyr, der ikke gennemgår et regelmæssigt eftersyn, over tid vil oparbejde et lag af sod, der nedsætter effektiviteten og dermed fører til et øget brændselsforbrug. 20

21 Der er ingen lovkrav for eftersyn af oliefyrsanlæg. Frivilligt eftersyn er begrænset, hvad angår små anlæg i enfamiliehuse og rækkehuse. Små anlæg serviceres ofte kun i forbindelse med deciderede driftsproblemer og nedbrud. Indførelse af en obligatorisk ordning vil betyde, at eftersyn sandsynligvis vil blive foretaget hyppigere end ellers for anlæg, der i forvejen efterses frivilligt. En række af de større anlæg er omfattet af lokale aftaler om regelmæssige eftersyn, hvilket primært drejer sig om varmeanlæg i boligselskabernes boliger samt i kommunalt ejede bygninger (idrætshaller, administrationsbygninger, skoler og lignende). A/S INI har udarbejdet en række særlige arbejdsbeskrivelser, der beskriver, hvorledes serviceeftersyn skal foretages på henholdsvis varmecentraler, undervarmecentraler og en- og tofamiliehuse med eget oliefyr. Virkemiddel Fremgangsmåden er at stille krav om regelmæssige eftersyn af oliefyrsanlæg og varmecentraler og udarbejde beskrivelser af, hvorledes eftersynene skal gennemføres og dokumenteres. I forbindelse med eftersynene kan der samtidig foretages en bestemmelse af, hvor brændstofeffektivt anlægget er eller skal være. Reduktionspotentiale Regelmæssige eftersyn antages at kunne medføre brændstofbesparelser på ca. 5 %. Hvis ordningen igangsættes i 2009, hvor besparelsen antages at svare til ca. 1 % af brændselsforbruget, kan den sandsynligvis være gennemført i samtlige anlæg i 2012, hvor besparelsen kan være 5 %. Gasolieforbrug i små anlæg og i varmecentraler, m 3 pr. år Gasolieforbrug i referencescenarium, m Gasolieforbrug ved eftersynsordning, m Gasoliebesparelse, m Gasoliebesparelse i tons CO 2 e Akkumuleret besparelse i perioden i tons CO 2 e Tabel 5. Forventet effekt af eftersynsordning. Økonomiske forhold Udgangspunktet er, at et regelmæssigt eftersyn antages at koste knap 850 kr. Ved en brændselsbesparelse på 5 % som følge af en eftersynsordning vil besparelsen være på 832 kr. ved et forbrug på knap liter gasolie pr. år. Med disse forudsætninger, og såfremt eftersynet ikke foretages hvert år, vil det således kunne svare sig for forbrugerne at gennemføre eftersynet. Det må antages, at der udover de faste omkostninger til gennemførelse af eftersynet samt administrativt arbejde, vil være en række variable omkostninger, som giver forskelle i omkostningerne. Der vil blandt andet ved eftersyn i yderområder være andre omkostninger, herunder transport og ophold. Priserne for en obligatorisk eftersynsordning vil også være afhængig af, hvilke administrative opgaver, der pålægges service-firmaerne i form af kontrolordning, udarbejdelse af eftersynsrapporter og lignende. Offentlige udbud af serviceordningerne kan måske føre til lavere priser. 21

22 Anvendelse af økonomiske styringsmidler Omkostningerne til gennemførelse af regelmæssige eftersyn kan dækkes via et gebyr i stil med det, der er for eksempel for skorstensfejning. Alternativt eller supplerende kan der pålægges en afgift ud fra, hvor brændstofeffektivt anlægget er. Afgiften kan beregnes ud fra de målinger, der foretages ved eftersynene eller ved anvendelse af de eksisterende mærkningsordninger for oliefyrsanlæg. Det vurderes, at dette virkemiddel vil være administrativt meget tungt Individuel varmemåling i etageboliger Det skønnes, at der på landsplan findes ca etageboliger, der ikke har installeret målere til måling af det individuelle varme- og varmtvandsforbrug. Et demonstrationsprojekt med individuelle målere gennemført i lejligheder i boligblokke i Sisimiut indikerer, at der er store potentialer for besparelser for en investering med meget kort tilbagebetalingstid. Her blev opnået en besparelse på i gennemsnit 19 % af varmeforbruget og 20 % af varmtvandsforbruget. Forsøget viste desuden, at der er store forskelle i enhedsvarmeforbruget. Tilsvarende har vist sig i andre undersøgelser, hvilket understøtter forventningen om, at der eksisterer væsentlige potentialer for varmebesparelser knyttet til en mere energibevidst adfærd. Virkemiddel Der installeres målere til at afregne det individuelle energiforbrug til opvarmning og varmt brugsvand i lejlighederne. Samtidig gennemføres oplysning og kampagner for energirigtig adfærd. Reduktionspotentiale Det skønnes, at 2/3 af de eksisterende boliger uden individuelle målere, svarende til godt boliger, kan få installeret målere inden forpligtelsesperiodens udløb i Installation af målere skal derfor påbegyndes i 2009 og i 2012 kan samtlige boliger have fået installeret målere. Efter installation af individuelle målere skønnes den gennemsnitlige reduktion af energiforbruget til opvarmning og varmt brugsvand til 15 %. Den resterende 1/3 af boligerne antages at forblive uden individuel måling eller kan først få installeret målere efter Boligmassen uden målere skønnes at fordele sig med varmecentralopvarmede boliger med et årligt gasolieforbrug pr. lejlighed på kwh og lejligheder med et fjernvarmeforbrug på kwh. De fjernvarmeforsynede lejligheder er alle beliggende i øvrige byer end Nuuk. Den gennemsnitlige CO 2 e-faktor for fjernvarme i byer er beregnet til at være 0,170 kg CO 2 e pr. kwh og antages i denne beregning at være konstant til og med Det indebærer, at der ikke forventes konvertering af fjernvarmeforsynede boliger til elvarme (vandkraft) og ikke forventes fortrængning af gasolie i fjernvarmeforsyningen som følge af nyttiggørelse af eventuelle uudnyttede varmepotentialer fra affaldsvarme og/eller restvarme. Den 2/3 af lejlighederne, der kan forventes konverteret til individuel måling af forbrug, antages at afspejle hele populationen uden målere, dvs. 2/3 af de centralopvarmede lejligheder og 2/3 af de fjernvarmeforsynede lejligheder. Med de antagelser er gasoliebesparelsen og drivhusgaseffekten beregnet til at være som vist nedenfor. 22

23 Varmeforbrug i lejligheder, MWh Varmeforbrug i reference, MWh Forbrug ved individuelle målere, MWh Gasoliebesparelse, MWh Gasoliebesparelse i tons CO 2 e Akkumuleret besparelse i perioden i tons CO 2 e Tabel 6. Forventet effekt af individuel varmemåling i lejligheder. Økonomi Fjernvarmeforbruget er skønnet til kwh pr. lejlighed, og 15 % besparelse svarer til kwh. Med en pris på 612 kr. pr. MWh svarer besparelsen til kr. Der forudsættes en tilsvarende økonomisk besparelse fra en centralvarmeforsynet bolig. Prisen for installation af en målerenhed er skønnet til ca kr. og årlig aflæsning og drift til 500 kr. i områder med tæt bebyggelse, hvor der således skal opsættes og aflæses et flertal målere samtidig. I områder med spredt bebyggelse må priserne forventes at være højere. For en mere eksakt pris på installation af målere og drift, skal der indhentes tilbud fra relevante leverandører og VVS-virksomheder. Ved at installere et større antal målere samtidigt, forventes en lavere pris pr. enhed Varmebesparelser i boliger ved ændret adfærd Kampagner, oplysning, informationer mv. samt regulering af temperaturen i form af eks. radiatortermostater, besparelser, isolering af varmerør, lavere rumtemperaturer og natsænkning forventes at kunne realisere et ikke ubetydeligt besparelsespotentiale. Virkemiddel Bedre energivaner med systematisk ventilation og udluftning eventuelt i kombination med varmegenvinding vil give en stor effekt. Lavere rumtemperaturer og nat- og weekendsænkning i bygninger, der står tomme i mange timer, er ligeledes virkemidler til en bedre energiadfærd. Tilgang til lokale energirådgivere er en mulighed for at støtte forbrugerne med energibesparelser, både med hensyn til varme- og elforbrug. Et team af energikonsulenter 9 i et energifagligt miljø kunne rådgive forbrugerne om muligheder for energibesparelse, samt være koordinator for generelle målrettede aktiviteter og kampagner, eksempelvis TV spots, biograf reklame, informationsmateriale som husstandsomdeles, annoncer i aviser og andre steder, information i skoler og på arbejdspladser, besøg af energirådgivere ved fællesmøder i boligområder og på virksomheder, konkurrencer i boligområder, med videre. 9 Strategi og handlingsplan for Energiområdet , Efterårssamling

Redegørelse for virkemidler til reduktion af udledning af drivhusgasser 2008-2012

Redegørelse for virkemidler til reduktion af udledning af drivhusgasser 2008-2012 Grønlands Selvstyre Redegørelse for virkemidler til reduktion af udledning af drivhusgasser 2008-2012 September 2009 EM 2009/127 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING...5 RESUMÉ...7 1 BAGGRUND FOR GRØNLANDS

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klokkergårdsvej 12 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-007198 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Rubinvej 14 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013830-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bogensevej 88 Postnr./by: 5620 Glamsbjerg BBR-nr.: 420-5801 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Julsøvej, Risskov 40 - Postnr./by: 8240 Risskov BBR-nr.: 751-86916-9 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grambyvej 19A Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-020675 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Frejasvej 11 Postnr./by: 4640 Fakse BBR-nr.: 320-006490 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Murbyg ApS

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsør Landevej 555 Postnr./by: 4242 Boeslunde BBR-nr.: 330-013980 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ringstedgade 19 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4700 Næstved BBR-nr.: 370-19450 Energikonsulent: Bjarne Dickow Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klintevej 411 Postnr./by: 4791 Borre BBR-nr.: 390-005272 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere