FORSLAG TIL AFFALDSPLAN

Transkript

1 FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Målsætningsdel (Del 1) Esbjerg Kommune

2 Forord Rammer for affaldsplanen i Esbjerg Kommune Ressourcestrategi for affald Regeringens Affaldsstrategi EU s affaldsrammedirektiv Anden relevant lovgivning Kommuneplan Klima- og bæredygtighedsplan Inddragelse af borgerne Vurdering af miljøpåvirkninger Målopfyldelse den forrige affaldsplan Esbjerg Kommunes politikker og overordnede mål Esbjerg Kommunes mål Evaluering , Er målene nået? Initiativer og beskrivelse af projekter i perioden Vision og overordnede mål Vision Målsætning for Overordnede mål Organisk affald Elektronisk og elektrisk-affald Bygge- og anlægsaffald Affaldsproducenter med potentiale

3 Forord Med denne affaldsplan vil Esbjerg Kommune øge genanvendelsen og mindske deponeringen af affald i kommunen. I princippet ønskes alt genanvendeligt affald sorteret og videresendt til genanvendelse. Det affald, som i dag ikke kan genbruges, skal anvendes til energifremstilling eller deponeres. Affaldspolitikken i Danmark bygger grundlæggende på affaldshierarkiet, der prioriterer genanvendelse over forbrænding, som går forud for deponering af affaldet. Hertil kommer også et andet og væsentligt element i affaldspolitikken, nemlig affaldsforebyggelse. Esbjerg Kommune har i dag meget velfungerende affaldsordninger. Esbjerg Kommunens egen kortlægning viser, at den samlede affaldshåndtering opfylder Regeringens målsætninger, idet Esbjerg Kommune deponerer meget lidt af affaldet, mens der til gengæld er en høj genanvendelse. Grundlaget for den kommende 6-årige planperiode er derfor i orden. Der vil i planperioden blive fokuseret på nedenstående temaer Organisk affald Elektronisk og elektrisk affald Bygge- og anlægsaffald Affaldsproducenter med potentiale 3

4 1. Rammer for affaldsplanen i Esbjerg Kommune Det er nationale krav og rammer, som fastlægger, hvad der skal være beskrevet i en affaldsplan men disse fastlægger også regeringens ønsker for udvikling af affaldssektoren. Disse rammer er først og fremmest følgende: Gældende affaldsbekendtgørelse Den kommende Ressourcestrategi for affald fra Miljøstyrelsen Regeringens Affaldsstrategi Derudover sætter EU visse rammer for affaldsplanen, især gennem: EU s affaldsrammedirektiv 2008/98/EF EU's temastrategier - temastrategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse I de nedenstående afsnit beskrives de overordnede rammer og ligeledes beskrives sammenhæng mellem gældende lovgivning og Esbjerg Kommunes politikker og strategier. 1.1 Ressourcestrategi for affald Ressourcestrategi for affald er den nationale affaldshåndteringsplan efter miljøbeskyttelseslovens 46 c og den nationale affaldsforebyggelsesplan efter miljøbeskyttelseslovens 50 e. Affaldshåndteringsplanen og affaldsforebyggelsesplanen ventes vedtaget i Derefter revideres planerne hvert 6. år. Den kommende nationale ressourcestrategi, som forventes sendt i høring foråret 2013, vil udstikke visionen og målene for den kommende planperiode. Miljøstyrelsen har oplyst på forskellige konferencer og temamøder vedrørende Ressourcestrategi for affald, at de primære formål og hovedindsatsområder formentlig bliver som nedenstående: Ressourcestrategiens primære formål, er at: Styrke genanvendelse ved at sætte fokus på de mest kritiske ressourcer og de omkostningstunge ressourcer (forsyningssikkerhed) Sikre kvaliteten i genanvendelsen ved en øget indsats overfor de farlige stoffer i affaldet (undgå down cycling og ukontrolleret spredning af stofferne i miljøet) Styrke genanvendelsen ved at realisere de forsømte potentialer i visse fraktioner Bidrage til Grøn Omstilling Hovedindsatsområder a. Organisk affald udnyttelse af næringsstoffer (Særskilt indsamling af organisk dagrenovation, udnyttelse af fosfor fra bioaske og spildevandsslam) b. Elektronisk og elektrisk affald - udnyttelse af sjældne eller kritiske metaller og jordarter (Skærpede krav til indsamling, udvikling af behandlingsmetoder) c. Bygge- og anlægsaffald 4

5 (Mere egentligt genanvendelse, sikre udsortering af materialer med farlige stoffer som PCB) d. Affaldsproducenter med potentiale (Øget genanvendelse af fraktioner som papir, pap, plast- og metalemballager samt organisk affald fra husholdninger og servicesektor) 1.2 Regeringens Affaldsstrategi Den gældende Affaldsstrategi beskriver regeringernes affaldspolitik og de nationale myndigheders arbejde på affaldsområdet. Desuden udstikker strategierne rammerne for kommunernes lokale affaldsplaner. De tre hovedelementer i affaldsstrategi går på: En særlig indsats for at forebygge affald Initiativer til udvikling af ny miljøteknologi på affaldsområdet samt En kapacitetsplan for deponeringsanlæg Strategien indeholder følgende 4 emner: Den overordnede politik og prioritering på affaldsområdet En strategi for henkastet affald En kapacitetsplan for affaldsforbrænding En gennemgang af regelgrundlaget på affaldsområdet Regeringens mål er, at der skal sikres en høj genanvendelse. Det er Regeringens mål at fastholde det tidligere mål om mindst 65 % genanvendelse og at skærpe målet til højst 6 % deponering i I den kommende planperiode er der en række særlige udfordringer i form af et nyt affaldsrammedirektiv fra EU og en igangværende proces med organisering af affaldssektoren. Den nye affaldssektor De vigtigste elementer i loven om organisering af affaldssektoren er: Centralt affaldsdatasystem. Der er etableret et nyt system for indberetning af affaldsdata, som erstatter kommunernes egen indsamling af data. Kommunerne kan indhente affaldsdata for deres kommune i systemet. Centralt register. Der er oprettet et centralt register for transportører, indsamlere og anlæg, som behandler genanvendeligt affald. Registeret erstatter den kommunale registrering af transportører. Forenkling af de kommunale affaldsregulativer. Der må fremover kun være to affaldsregulativer, ét for husholdninger og ét for erhverv. Der er indført standardregulativer, som sikrer ens formuleringer, ens opbygning og ens brug af definitioner. Desuden skal der fortsat ske adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver. Krav til forbrændings- og deponeringsanlæg. Fremover skal anlæggene udarbejde funktionsopdelte regnskaber efter årsregnskabslovens principper. Anlæggene skal benchmarkes årligt. 5

6 Styrket konkurrence omkring genanvendeligt erhvervsaffald. Kommunerne skal ikke længere fastsætte affaldsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald. I stedet skal virksomhederne selv kunne vælge, hvilket registreret genanvendelsesanlæg affaldet skal behandles på. Ændring i gebyropkrævning. Affaldsgebyrer skal opkræves direkte hos virksomhedsejeren. Virksomheder skal betale gebyr for at have adgang til en kommunal genbrugsplads, og kommunerne gennemfører brugerundersøgelser på genbrugspladserne, der dokumenterer fordelingen af omkostninger for henholdsvis husholdninger og virksomheder. Gebyret for adgangen til genbrugspladser skal beregnes ud fra, hvordan omkostningerne fordeler sig på henholdsvis husholdninger og erhverv. 1.3 EU s affaldsrammedirektiv EU s affaldsrammedirektiv blev i juni 2008 vedtaget i Parlamentet og i oktober 2008 vedtaget i Rådet. Direktivet er trådt i kraft den 22. november Efter ikrafttrædelse har medlemsstaterne 2 år til at implementere direktivet. Direktivet fastsætter skærpede genanvendelseskrav. Herudover fastlægger direktivet specifikt, at medlemsstaterne senest i 2015 som minimum skal indføre særskilt indsamling af papir, metal, plast og glas i forbindelse med genbrug og genanvendelse. Endvidere skal medlemsstaterne senest i 2020 sikre, at der sker genbrug eller genanvendelse af affaldsmaterialer omfattende for eksempel papir, metal, plast og glas fra husholdninger (og om muligt fra andre kilder, såfremt disse affaldsstrømme svarer til affald fra husholdninger) på samlet mindst 50 vægtprocent. Affaldshierarkiet Affaldsrammedirektivet fastsætter desuden et mere detaljeret affaldshierarki: Forebyggelse Forberedelse med henblik på genbrug Genanvendelse Anden nyttiggørelse, for eksempel energiudnyttelse ved forbrænding Bortskaffelse (deponering) I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at lade særlige affaldsstrømme afvige fra hierarkiet, skal det være begrundet i livscyklus-tankegangen vedrørende de samlede konsekvenser af produktion og håndtering af den type affald. Et nyt begreb er introduceret med affaldsrammedirektivet Forberedelse med henblik på genbrug. Det er enhver nyttiggørelsesoperation i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, så at de kan genbruges uden anden forbehandling. Et eksempel kan være flaskeskylning.

7 1.4 Anden relevant lovgivning Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer Med dette regelsæt forpligtes producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer til at lade sig registrere hos Told og Skat, som samtidig får hjemmel til at sikre, at indbetaling, angivelse og opkrævning af betaling vil kunne ske. Herudover fremgår det, at producenter og importører skal angive mængder af bærbare batterier og akkumulatorer, og at der skal ske betaling én gang årligt til Told og Skat Endelig er der i udkastet fastsat regler om klageadgang til Told- og Skatteforvaltningen med henvisning til de eksisterende regler i skattelovgivningen. De vigtigste elementer i bekendtgørelsen er: Batteriproducenterne pålægges det økonomiske ansvar for indsamling af bærbare batterier samt gennemførelse af informationskampagner. Kommunerne står for indsamlingen. Kommunerne er forpligtet til at etablere lettilgængelige og borgernære ordninger for bærbare batterier. Udtjente batterier må efter 1. januar 2009 ikke bortskaffes til forbrænding eller deponering. 1.5 Kommuneplan Esbjerg Kommuneplan er udarbejdet i henhold til lov nr af 20/ Lov om planlægning (Planloven). Kommuneplanen er den bærende og helt afgørende oversigtsplan, hvor borgere og virksomheder kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. Kommuneplanen i Esbjerg Kommune er i øjeblikket under revision. 1.6 Klima- og bæredygtighedsplan Der er udarbejdet en Klima- & Bæredygtighedsplan med tilhørende strategi, til afløsning af den hidtidige Agenda 21 plan. Klima & Bæredygtighedsplanens tilhørende strategi tager afsæt i følgende: Mindskelse af miljøbelastningen Fremme bæredygtighed og byomdannelse Fremme biologisk mangfoldighed Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold 1.7 Inddragelse af borgerne En affaldsplan er til for kommunens borgere. Den skal blandt andet være med til at sikre, at kommunens håndtering af affald foregår på en miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde, og at der sker en fortsat udvikling i affaldssystemet. Esbjerg Kommunes borgere har en del af ansvaret for, at affaldsordninger og nye initiativer bliver en succes, blandt andet ved at ændre adfærd på forskellige områder i hverdagen. 7

8 Esbjerg Kommune gennemfører flere gange årligt informationskampagner om affald i Esbjerg Kommune, og orienterer løbende borgere og erhverv om de affaldsordninger, der er i Esbjerg Kommune, og hvordan de anvendes. Der udarbejdes eksempelvis årligt informationsmateriale til borgerne om, hvordan forskelligt affald skal sorteres, og hvordan det kan afleveres. Det er vigtigt, at udviklingen i borgernes og erhvervs informationssøgning følges, så Esbjerg Kommunes aktiviteter på området tilpasses og ressourcer til information udnyttes bedst muligt. Esbjerg Kommune har flere gange inddraget kommunens borgere ved en spørgeskemaundersøgelse ved ændrede aktiviteter eller udsendelse af information. 1.8 Vurdering af miljøpåvirkninger Ifølge Miljøministeriets lov nr om miljøvurdering af planer og programmer skal planer, som kan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet miljøvurderes. Da denne plan ikke indeholder anlægsprojektering, og da der er tale om anvendelse af mindre områder på lokalt plan, er den ifølge loven fritaget fra pligten om miljøvurdering, da den ikke skønnes at få væsentlig indvirkning på miljøet. 8

9 2. Målopfyldelse den forrige affaldsplan 2.1 Esbjerg Kommunes politikker og overordnede mål Esbjerg Kommune besluttede i den foregående plan at arbejde med håndteringen af borgernes og erhvervslivets affald ud fra nedenstående målsætninger: Dannelse af affald skal forebygges Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Miljøbelastningen fra affald skal nedsættes Alle grupper skal have et højt vidensniveau om affaldsordningerne Esbjerg Kommunes egne virksomheder skal vise vejen Byen skal være æstetisk og ren Kommunens indsats på affaldsområdet skal afvejes med hensyn til økonomi, service og miljø En række forskellige initiativer blev planlagt i forhold til ovenstående målsætninger. I dette afsnit holdes de faktisk opnåede resultater op imod de fastlagte mål og initiativer fra affaldsplan Samtidig beskrives enkelte større projekter, som er sat i gang på baggrund af initiativerne. 2.2 Esbjerg Kommunes mål I Affaldsplan var målsætningen, at Esbjerg Kommune skulle deponere og forbrænde mindre end Regeringens sigtelinjer angav, samtidig med at der blev sendt mere affald til genbrug. Deponering 2% Særlig behandling 1% Målsætning 2012 (private husstande) Samlet mængde ca ton Forbrænding 33% Genanvendelse 64% 2.3 Evaluering , Er målene nået? Regeringens mål i Affaldsstrategi var, at der skulle sikres en høj genanvendelse. Det var Regeringens mål at fastholde det tidligere mål om mindst 65 % genanvendelse og at skærpe målet til højst 6 % deponering i 2012.

10 I 2008 blev 61 % af den samlede affaldsmængde fra husholdningerne genbrugt. 35 % af affaldsmængden blev sendt til forbrænding. Forbrænding 35% Deponi 3% Særlig behandling 1% Status 2008 Genbrug 61% Data for husholdningsaffald for 2012 er ikke tilgængelige endnu. Derfor anvendes data for 2011 i vurderingen af, om Esbjerg Kommunes overordnede mål for 2012 kan nås. Forbrænding 34% Deponi 2% Særlig behandling 1% Status 2011 Genbrug 63% I 2011 blev 63 % af den indsamlede affaldsmængde fra husholdninger i Esbjerg Kommune genanvendt, hvilket ikke lever op til målsætningen for Esbjerg Kommune forventer, at målsætningen overholdes med udgangen af Til gengæld blev 2 % af de samlede affaldsmængder deponeret, hvilket lever op til Regeringens målsætning om højst 6 % deponering. Esbjerg Kommunes egen målsætning med maksimalt 2 % deponi af de samlede affaldsmængder blev også overholdt.

11 Esbjerg Kommune havde i den foregående planperiode planlagt mange initiativer, som var inddelt i forhold til disse overordnede områder: Administration af affaldsområdet Information og samarbejde Kommunale virksomheder Husholdninger Måde Deponi Erhverv Der har generelt været en meget stor målopfyldelse, idet langt de fleste initiativer er gennemført. Der er en oversigt over initiativerne i følgende skema, samt en kort beskrivelse af, hvordan initiativerne er gennemført. 2.4 Initiativer og beskrivelse af projekter i perioden Plan for affaldsområdet Administration af affaldsområdet Ajourføring af regulativer efter nationalt paradigme Har vi nået det? Regulativ for husholdningsaffald og regulativ for erhvervsaffald blev i 2010 udarbejdet efter nationalt paradigme (NSTAR). Der er på nuværende tidspunkt gennemført en revision af de to regulativer. Renovationsopkrævning - gennemsigtighed Gebyrsystemet tilpasses, så borgere, boligselskaber med videre kan få redskaber og motivation til en bedre sortering. Systemet gennemgås løbende for fejl og det har bevirket, at systemet er væsentligt forbedret og retvisende. Udvikling af service - elektronisk kommunikation i centrum Affaldskontoret har i 2012 indkøbt renovationsstyringssystemet RenoWeb, som skal anvendes som administrationssystem i det daglige arbejde. Samtidigt bliver systemet kommunikationsvej mellem Affaldskontoret, borgerne og renovatørerne. Der åbnes på sigt op for borgernes reklamationer, bestillinger på beholdere og lignende henvendelser. Samtidigt har Affaldskontoret gjort det muligt at få tilsendt en gratis SMS på mobiltelefon, dagen før der hentes genbrugeligt affald på de enkelte adresser. Det er udarbejdet en selvbetjeningsløsning i forbindelse med virksomhedernes tilmelding til den kommunale ordning for

12 indsamling af dagrenovation. Information og samarbejde Informationspolitik Esbjerg Kommune har arbejdet aktivt med kommunikation i den forløbne periode. Der er i perioden udarbejdet en strategi for informationspolitikken "Sådan informerer vi borgerne i fremtiden". Affaldsforum for både borgere og erhverv Affaldskontoret har ikke indbudt borgere eller virksomheder til sparring eller som høringsorgan i forbindelse med ændrede aktiviteter. Brugerundersøgelse I efteråret 2010 gennemførtes en brugerundersøgelse på baggrund af et ønske om at undersøge borgernes tilfredshed med de forskellige kommunale ordninger. Brugerundersøgelsen i 2010 handlede om de eksisterende genbrugsordninger. I foråret 2012 blev gennemført en brugerundersøgelse som handlede om Affaldskontorets informationsmateriale, som udleveres til borgerne hvert år. Vejledning af mindre virksomheder, institutioner og lignende Kampagne mod affald i naturen Arbejdet med vejledning af mindre virksomheder, institutioner og lignende er ikke igangsat i den foregående planperiode. Der er i samarbejde med Hold Danmark Rent og Vej & Park lavet en kampagne mod henkastet affald i naturen både i 2011 og Med affaldskampagnen ønsker Esbjerg Kommune at skærpe bevidstheden om de skadelige virkninger i naturen forbundet med henkastet affald. Udbudsform I foråret 2012 er der blevet udarbejdet et notat vedrørende udbudsformer, hvor de forskellige udbudsformer beskrives. Efterfølgende blev der besluttet, hvilken udbudsform der anvendes ved næste udbudsrunde. Kommunale virksomheder Ren Uge kampagne i folkeskolerne Gennem den sidste planperiode har Affaldskontoret gennemført flere tiltag for at få affald på skemaet i skolen, blandt andet ved at tilbyde En guidet tur på genbrugspladserne

13 Besøg af en gæstelærer i klasserne Batterikonkurrence Mappen "Lær om AFFALD" Der er gennemført en batterikampagne i skolerne for at øge indsamling af batterier og sætte fokus på farligt affald. Erhverv på genbrugspladserne - tilpasning til nye krav Alle virksomheder i Esbjerg Kommune har med adgangskort i forruden adgang til de kommunale genbrugspladser, der ligger i Bramming, Måde, Ribe og Tarp. Lovgivningen på området gældende for 2012 er ændret i forhold til Fra 2012 skal virksomheder, som ønsker at aflevere affald på genbrugspladserne, selv tilmelde sig ordningen. Optimering af affaldsordningen for kommunale institutioner Der har i den foregående planperiode ikke været sat fokus på affald i kommunale institutioner for at sikre bedre kildesortering samt udfasning af brugen af miljøfremmede stoffer mv. Kommunalt projekt om sortering af bygningsaffald Husholdninger Dagrenovation Affaldsminimering incitamenter til bedre sortering I foråret 2012 blev der arbejdet med retningslinjer for, hvordan affald der fremkommer i en nedrivnings- og byggefase sorteres, håndteres og bortskaffes. Det sker i samarbejde med Ejendomme i forbindelse med opdatering af "Byggeteknisk standarder for nybyggeri og om- & tilbygning". Esbjerg Kommunes borgere og erhverv har i dag incitamenter til god sortering i form af forskellige størrelser på renovationsbeholderen, beholdere til papir og haveaffald, genbrugsindsamling ved husstanden og mulighed for bestilling af kompostbeholder. I den foregående planperiode er der blandt andet arbejdet med Forsøgsordning med indsamling af emballageaffald i en beholder Flere fraktioner på genbrugspladserne Kampagner rettet mod genbrug fra containergårdene Adgangsforhold - både by og land I den foregående planperiode er gennemført en indsats i forhold til cirka 5000 adgangsforhold til ejendomme i forbindelse med tømning af dagrenovation, både i by og på land. Esbjerg Kommune har i samarbejde med renovatøren registreret adresser med ikke tilfredsstillende adgangsforhold. Deref-

14 ter er grundejeren blevet kontaktet med henblik på forbedring af adgangsforholdene på de enkelte ejendomme. Muligheder for bioforgasning af dagrenovation I foråret 2012 blev der arbejdet med udbudsform i form af et notat, hvor der de forskellige muligheder for indsamling af den organiske del af dagrenovation beskrives. Affaldskontoret holder sig løbende orienteret vedrørende emnet via konferencer, virksomhedsbesøg og lignende. Husholdninger Genbrugsordning Affaldsminimering - direkte genbrug Der er ikke i den foregående planperiode gennemført en indsats for direkte genbrug. Optimering af genbrugsordningen for borgere I den foregående planperiode er gennemført en indsats vedrørende fejlsortering af haveaffald. Samtidigt arbejdes der konstant med forbedringer i forhold til korrekt sortering af de genanvendelige fraktioner. Udvikling af affaldsordningen for boligselskaber Der er i den foregående planperiode gennemført en ekstra indsats for boligselskaberne. Udsorteringen af genanvendelige materialer stiger i boligselskaberne på baggrund af bedre information og øget økonomisk incitament til bedre affaldssortering. Der er sket en udvikling af informationsmaterialet til boligselskaberne særligt målrettet mod viceværter. Miljøvurdering af genbrugsindsamlingen Der er i foråret 2012 gennemført et forsøg med indsamling af emballageaffald i fast opsamlingsmateriel (plastbeholder) ved den enkelte husstand. Indsamlingen omfattede fraktionerne glas/flasker, dåser/metal og plastemballage. Efterfølgende blev der udarbejdet en miljøvurdering af genbrugsindsamlingen, hvor der blev vurderet på den eksisterende ordning og forsøget. Miljøvurdering af ordningen med indsamling af stort brændbart Der er i den foregående planperiode gennemført en ekstra indsats for boligselskaberne, hvilket betyder, at fraktionen småt-brændbart ikke indsamles fra boligselskaberne. I stedet for afhentes rent træ til genanvendelse sammen med stort

15 indbo til forbrænding. Udbud af genbrugsindsamlingen Genbrugsindsamlingen i Esbjerg Kommune blev udliciteret i foråret 2006 med kontraktstart 1. januar Kontrakten gælder for perioden 1/ til 31/ Kontrakten er forlænget til 31/ I efteråret 2012 er der udarbejdet udbudsmateriale for udbud af genbrugsindsamlingen. Udbud af drift af genbrugspladserne Drift af genbrugspladserne i Tarp og Måde blev udliciteret i foråret 2008 med kontraktstart 1. januar 2008 for en periode på tre år. Kontrakten er forlænget til 30/ Genbrugspladserne i Ribe og Bramming drives fortsat af Esbjerg Kommune. I efteråret 2012 er der udarbejdet udbudsmateriale for drift af genbrugspladserne i Tarp og Måde. Esbjerg Affaldshåndtering Grønt regnskab og årsrapport Esbjerg Kommune udarbejder årligt årsrapport og grønt regnskab for anlæggets genbrugsområde og nedlukkede deponeringsenheder. Arbejdsmiljø Der er i den foregående planperiode udarbejdet en sikkerhedsinstruks for Esbjerg Affaldshåndtering. Genbrugsplads for erhverv - aktivitet på MD Genbrugspladen for erhverv på Esbjerg Affaldshåndtering er afsluttet i den foregående planperiode grundet erhvervs adgang til de kommunale genbrugspladser. PVC og trykimprægneret træ Der er i den foregående planperiode etableret plads for både PVC-affald og trykimprægneret træaffald. Erhverv Virksomheder Informationsmateriale Undersøgelse vedrørende informationsmaterialet er afsluttet i den tidligere planperiode ( ). Folderen er ikke blevet anvendt i denne planperiode ( ).

16 Bygge- og anlægsaffald Der er udarbejdet et anmeldeskema for anvendelse af uforurenet bygge- og anlægsarbejde, som ligger på Esbjerg Kommunes hjemmeside. Der pågår fortsat et tværfagligt arbejde angående hvordan vejledningen bedst foregår. Klinisk risikoaffald Området har ikke været et fokusområde i den foregående planperiode. Genanvendelse af madaffald Området har ikke været et fokusområde i den foregående planperiode. Farligt affald - miljøvurdering af slatordningen Slatordningen eksisterer ikke længere og har ikke været et fokusområde. Virksomhederne kan i dag aflevere deres farlige affald på genbrugspladserne, så længe de er tilmeldt ordningen.

17 3. Vision og overordnede mål 3.1 Vision Affaldsplanen er kommunens vision og mål for affaldshåndteringen i perioden , og Esbjerg Kommunes vision for perioden for affaldshåndteringen beskrives herunder. Esbjerg Kommune vil påvirke til øget ressourceudnyttelse med mindst mulig miljøbelastning under hensyntagen til service, miljø og økonomi og med respekt for helheden. Esbjerg Kommune ønsker, at borgerne og erhvervslivet kender ordningerne, som tilbydes i Esbjerg Kommune. Informationen om affaldshåndteringen i Esbjerg Kommune er allerede på et meget højt niveau, og det ønsker vi at gøre endnu bedre og mere let tilgængeligt. Kommunikation er grundlaget for vores ydelser. Vi skal være med til at sikre, at kommunikation lige fra den daglige samtale til den årlige information inspirerer brugerne til at medvirke til, at vi sammen kan opnå visionen. Esbjerg Kommune ønsker, at erhverv har mulighed for at sortere affaldet på en nem og enkel måde. Affald er en ressource, som til enhver tid skal udnyttes effektivt. Esbjerg Kommune vil være med til at sikre, at ressourcerne i affaldet bliver udnyttet bedst muligt, og at mængderne til forbrænding og deponering minimeres. Affaldet skal sorteres, så det kan behandles på den mest miljørigtige måde. Det kan enten genanvendes som råvarer til nye produkter, eller ressourcerne i affaldet kan blive til fjernvarme og elektricitet ved forbrænding. Kun hvis affaldet hverken kan genanvendes eller brændes med energiudnyttelse, skal det deponeres på deponi. Indsamling af affald skal belaste miljøet mindst muligt, og målet er at udnytte ressourcerne i affaldet effektivt. Affaldet skal sorteres, så det kan afsættes fordelagtigt. Sortering skal ske der, hvor det giver mest samfundsmæssig nytte, enten ved kilden eller centralt. En af de største globale udfordringer er, at visse ressourcer er begrænsede. Vi skal frasortere de dele af affaldet, som kan bruges, for at begrænse denne ressourceknaphed men i høj grad også for at medvirke til et sundt miljø, da genanvendelse er godt for både miljø og CO2-regnskabet. Kommunens indsats på affaldsområdet skal afvejes med hensyn til økonomi, service og miljø. Esbjerg Kommune har som målsætning, at affaldet skal behandles på den bedste måde set ud fra både et miljømæssigt og et økonomisk synspunkt. 17

18 Esbjerg Kommune arbejder for, at der ved valg af affaldsløsninger foretages en helhedsvurdering. En vurdering, som omfatter CO2-belastningen, forbruget af ressourcer og energi samt konsekvenser for arbejdsmiljøet og serviceniveau i forhold til fleksibilitet og frivillighed. Information om og vejledning i miljømæssig fornuftig affaldshåndtering med minimering af affaldsdeponering, og øget genanvendelse, medvirker til at reducere den CO2-udledning, der er forbundet med udvinding af nye råstoffer til produktion af varer og produkter, samt den udledning af metangasser, der kan være forbundet med affaldsdeponering. 3.2 Målsætning for 2018 Deponi 1% Særlig behandling 1% Målsætning 2018 Forbrænding 28% Genbrug 70% I 2018 forventes husholdningerne i Esbjerg Kommune at producere tilsammen ton affald, hvor 70 % af denne mængde genanvendes. Hovedindsatserne, som skal sikre denne genanvendelse i den kommende planperiode, er beskrevet i de enkelte temaer under afsnit Overordnede mål Hovedindsatser i denne affaldsplanperiode i Esbjerg Kommune er som nedenstående Organisk affald Elektronisk og elektrisk-affald Bygge- og anlægsaffald Affaldsproducenter med potentiale

19 3.3.1 Organisk affald Historisk anvendelse af organisk affald Danmark har lang erfaring med affaldsforbrænding. Landets første forbrændingsanlæg blev etableret i Siden er affaldsforbrænding blevet den mest udbredte måde at behandle dagrenovationsaffald i hele landet. I begyndelsen var hovedformålet at reducere affaldsmængderne, men senere blev forbrændingsanlæggene anvendt til at producere varme og el. Lovgivning Håndteringen af affaldet, herunder det organiske affald er reguleret både i EU og national lovgivning. Affaldsdirektivet fra EU opfordrer alle medlemslande til at påbegynde udsortering af den organiske fraktion i dagrenovationen til genanvendelse f.eks. gennem kompostering eller bioforgasning. Faktaboks om organisk affald Der dannes ca ton organisk dagrenovation årligt i Danmark, hvoraf ca ton pr. år i dag kildesorteres eller hjemmekomposteres. Resten brændes. Potentialet for organisk affald i Esbjerg Kommune er cirka ton pr. år. Affaldshierarkiet har på samme måde fundet vej ind i affaldsdirektivet. Affaldshierarkiet skal følges i forhold til, hvilke behandlingsmetoder, der bør prioriteres frem for andre med mindre en livscyklusanalyse kan dokumentere andet. Det betyder, at genanvendelse skal prioriteres frem for eksempel nyttiggørelse ved forbrænding. Endvidere er begrebet End-of-Waste kriterier (se ordliste) blevet introduceret i direktivet, og der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet End-of-Waste kriterier for kompost. Den danske affaldslovgivning ligner i vidt omfang de europæiske målsætninger. Folketinget fastsætter, i overensstemmelse med EU lovgivningen, de overordnede rammer for affaldsområdet. Affaldsdirektivet er således implementeret i den danske miljøbeskyttelseslov og affaldsbekendtgørelse. Esbjerg Kommune skal ifølge affaldsbekendtgørelsen løse opgaverne med indsamling, bortskaffelse og håndtering af alt affald. Esbjerg Kommune har ansvaret for, at affaldet bliver håndteret i overensstemmelse med lovgivningen. Definitioner på organisk affald Organisk affald er ikke bare organisk affald. Det afhænger af den sammenhæng det indgår. I EU s VE (Vedvarede Energi) direktiv defineres biomasse, som den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede industrier, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalt affald. 19

20 Deponeringsdirektivet opererer med begrebet bionedbrydeligt affald, som er en delmængde af biomasse-begrebet. Bionedbrydeligt affald omfatter enhver type affald, der kan undergå en anaerob eller aerob nedbrydning, såsom levnedsmidler, haveaffald samt papir og pap. I Affaldsdirektivet betegnes en delmængde af det bionedbrydelige affald, som bioaffald. Bioaffaldet defineres som bionedbrydeligt have/parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailhandel samt lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder. Denne definition er implementeret ordret i den danske affaldsbekendtgørelse. Organisk husholdningsaffald betragtes generelt som værende en del af bioaffaldet, da det kun omfatter mad/køkkenaffald fra husholdningerne samt haveaffald. Den organiske dagrenovation består af madaffald fra husholdningerne. Affaldet kan ved udsortering behandles i biogasanlæg eller på komposteringsanlæg. Madaffald er en anden afgrænsning og omfatter organisk affald fra produktion og tilberedning af fødevarer, kasserede fødevarer og madrester. Madspild er den del af madaffaldet, som for eksempel Ikke forarbejdet, vegetabilsk madspild Forarbejdet. vegetabilsk madspild Ikke forarbejdet, animalsk madspild Behandling af organisk husholdningsaffald Kompostering Milekompostering er en behandlingsproces, hvorved organisk materiale, såsom udsorteret husholdningsaffald og spildevandsslam omdannes til kompost (humus) gennem en biologisk nedbrydning, som finder sted under tilstedeværelsen af ilt (aerob proces). Selve komposteringen tager mellem 4-16 uger og derudover skal materialet eftermodne i 2-15 måneder, alt efter anvendelse. Bioforgasning af bioaffald Biogasanlæg er hvor animalske biprodukter/afledte produkter helt eller delvist udgør det materiale, der underkastes biologisk nedbrydning. De animalske biprodukter/afledte produkter omdannes til biogas og slam. Biogas anvendes typisk til energiproduktion, mens slam bringes ud på landbrugsjord. Organisk affald fra dagrenovationen vil også - på linje med andet organisk affald - med fordel kunne anvendes i gyllebiogasanlæg. Enzymatisk behandling Enzymatisk behandling er en kontinuerlig fungerende affaldsbehandlingsmetode, der omdanner usorteret husholdningsaffald ved hjælp af enzymer. I processen omsættes den organiske del til en biovæske, der blandt andet kan bruges til fremstilling af biogas, bioethanol og en række andre brændstoffer. 20

21 Biovæsken er lagerstabil, hvilket vil sige, at den kan flyttes og opbevares på eller uden for anlægget. Her kan den bl.a. omdannes til en lang række produkter og indgå i forskelligartede processer i forbindelse med energiproduktion. Det kan eksempelvis være produktion af biogas, bioethanol, el og varme samt biobenzin. 21

22 3.3.2 Elektronisk og elektrisk-affald I de fleste elektriske og elektroniske produkter indgår en lang række af metaller, som findes i meget sparsomme mængder i naturen, og som kræver mange ressourcer at udvinde. Efterhånden bliver det vanskeligere at få fat i disse metaller i form af nye råstoffer, og samtidig er minedrift og udvinding af metaller nogle af de aktiviteter, der forurener og belaster miljøet allermest. Derfor bliver behovet for at udvinde de sjældne metaller i affaldet stadigt større. Faktaboks om elektronisk og elektrisk-affald WEEE er en forkortelse af Waste of Electronic and Electrical Equipment (udtjente elektriske og elektroniske produkter). Det er kommunernes opgave at etablere indsamlingsordninger og indsamlingssteder for elektrisk og elektronisk affald fra husholdninger. Kommunernes rolle er defineret i nogle såkaldte retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og producenter/importører, som findes i Elektronikaffaldsbekendtgørelsen. I Elektronikaffaldsbekendtgørelsen defineres, at der er producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr, herunder defineres en række kriterier for, hvornår udstyr kan fritages for producentansvar. Elektrisk og elektronisk udstyr defineres som: Udstyr, der er afhængigt af elektrisk strøm eller elektromagnetiske felter. Udstyr, der anvendes til produktion, transmission og måling af elektriske strømme og elektromagnetiske felter. Hvad er kritiske råstoffer? Begrebet kritiske råstoffer er opstået sideløbende i såvel EU som FN og omfatter råstoffer, hvortil der knytter sig særlige strategiske overvejelser omkring forsyningssikkerhed. Kommissionen har således lokaliseret 14 kritiske råstoffer baseret på følgende tre kriterier: Deres store økonomiske betydning for nøglesektorer En høj grad af forsyningsrisiko (forefindes i få lande og kan derved blive genstand for strategisk og økonomisk spekulation) Fraværet af muligheder for substitution. 14 kritiske råstoffer 1. Antimon flammehæmmer, halvledere, legeringer 2. Beryllium elektronik, fly-industri, røntgenudstyr 3. Kobolt lithium batterier, syntetisk brændsel, magneter 4. Flusspat chips, printkort 5. Gallium tyndfilmssolceller, laserdioder 6. Germanium - lyslederfibre, infrarødt måleudstyr 7. Grafit hybrid og elbiler, stålindustrien Producentansvaret for elektriske og elektroniske produkter blev på baggrund af EU s WEEE direktiv indført i Danmark med virkning fra 1. april Baggrunden for indførelsen af producentansvaret i EU er dels princippet om, at forurener betaler, dels et ønske om at fremme produktionen af miljøvenlige produkter og sikre, at der i videst mulige omfang sker genanvendelse af de udtjente produkter. 22

23 8. Indium tyndfilmssolceller, displays 9. Magnesium - fly-industri, aluminiumsemballage 10. Niobium stållegeringer, mikrokondensatorer 11. Platinmetaller brændselsceller, afsaltning af havvand, elektronik 12. Sjældne jordarter vindmøllegeneratorer, laserteknologi 13. Tantal mikrokondensatorer, gas- og dampturbiner 14. Tungsten styrker legeringer af hårde metaller, ledninger, elektronik Hvad bruges kritiske råstoffer til i industrien? De typiske anvendelsesformer for de enkelte kritiske råstoffer fremgår af punkterne ovenfor, men i flæng kan nævnes anvendelse inden for elektronik, fly-industri, CT-scannere, røntgenudstyr, LED s, lyslederfibre, infrarødt måleudstyr, hybrid- og el-biler (brændselsceller og batterier), displays, lavenergidioder, og turbineblade i gas- og dampturbiner. Hvad er EU s politik på området? Kommissionen etablerede i 2008 Råstofinitiativet med udstedelsen af en meddelelse med samme navn, fulgt op i 2010 med en rapport om kritiske råstoffer, hvis hovedkonklusioner er indarbejdet i Kommissionens meddelelse om råstoffer fra Hvor finder vi de kritiske råstoffer i affaldsstrømmen? De kritiske råstoffer vil i princippet dukke op alle vegne i affaldsstrømmen for eksempel. i såkaldt intelligent byggeri og andre steder, hvor vi i dag ikke lige forventer at finde sjældne og værdifulde råstoffer. Men den overvejende andel vil være at finde i elektriske og elektroniske produkter og i tyndfilmssolceller. 23

24 3.2.3 Bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald skal sorteres og genanvendes i størst muligt omgang. Dette nedbringer mængden af affald, der skal deponeres eller forbrændes, og mindsker vores forbrug af nye ressourcer. Bygge- og anlægsaffald udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og udgør dermed en stor potentiel ressource, som kommunerne skal blive bedre til at udnytte. Målet er at øge ressourceeffektiviteten. Det kræver, at der ses på hele værdikæden fra hvordan vi forebygger at ting bliver til affald, til hvordan vi sikrer den rigtige brug af affaldet. Den hidtidige indsats overfor bygge- og anlægsaffaldet har primært været fokuseret på de store ensartede affaldsstrømme og på det farlige affald, der er blevet effektivt indsamlet, destrueret eller deponeret. Faktaboks om bygge- og anlægsaffald Der genereres årlig 6 mio. ton bygge- og anlægsaffald i DK. Cirka 95 % af ovenstående mængde genanvendes i dag. Affaldsdirektivet sætter et mål på 70 % genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet i Der udvindes årligt 66 mio. ton grus, sten, ler og kridt, fortrinsvis til brug i bygge- og anlægssektoren. Kun en mindre del af bygge- og anlægsaffaldet bliver genbrugt direkte. Med genbrug menes, at produktet er ophørt med at være affald, og at der er tale om samme anvendelse. Ved genanvendelse kan der også være tale om andet formål end det oprindelige. Ved materialenyttiggørelse kan materialerne bruges som erstatning for primære stoffer for eksempel ved vejindbygning. De væsentligste udfordringer kommunerne står overfor er: reduktion af mængder, udsortering til genanvendelse, sortering af fraktioner til materialenyttiggørelse behov for en indsats overfor de miljøbelastende stoffer i affaldet Der skal sættes fokus på: Brancher med farligt og miljøbelastende affald Håndtering og behandling af særligt miljøbelastende affaldsfraktioner Øget genanvendelse af det affald, der i dag tilføres forbrændingsanlæggene De affaldsproducerende virksomheder har pligt til at kildesortere deres affald, det vil sige sortere affaldet på arbejdsstedet i fraktioner til genanvendelse, materialenyttiggørelse, forbrænding og deponi. 24

25 3.2.4 Affaldsproducenter med potentiale Affald er en af EU s nøgleressourcer, og derfor er der et stort fokus på fraktionerne som papir, pap, plast- og metalemballager. Emballageaffald i forskellige afskygninger udgør en stadig større del af husholdningernes affald. Vi skal øge indsamlingen af emballageaffald, fordi mere genanvendelse giver mindre belastning af miljøet og mindre spild af ressourcer. Danmark er et af de lande i EU, der indsamler mindst brugt plastemballage pr. indbygger til genanvendelse. Der har været stor fokus på affaldssorteringen i Esbjerg Kommune for at opnå et bedre og mere bæredygtigt miljø. I Esbjerg Kommune er borgerne gode til at sortere, men der er fortsat et stort potentiale for miljømæssige forbedringer. Kommunens arbejde inden for affaldssortering har hidtil koncentreret sig om at etablere ordninger, der muliggør nem affaldssortering for borgerne. Nu, hvor ordningerne eksisterer, gælder det om at udvikle ordningerne, så vi kan opnå en øget genanvendelse af fraktioner som papir, pap, plast- og metalemballager. Affaldssortering er en forudsætning for at kunne genanvende affaldet. Er affaldet smidt i dagrenovationsbeholderen, ender affaldet til forbrænding, og dermed sker der et tab af ressourcer. Når reklamerne og syltetøjsglasset adskilles, er det i princippet blevet til en vare, der kan indgå i en ny produktion og hermed formindske ressourceforbruget. Faktaboks for private husstande i Esbjerg Kommune Status for indsamlede mængder flasker/glas i ton i alt, svarende til et gennemsnit på ca. 23 kg pr. husstand pr. år 45 % af den potentielle mængde. Status for indsamlede mængder jern/metal i ton i alt, svarende til et gennemsnit på ca. 45 kg pr. husstand pr. år Status for indsamlede mængder papir/pap: ton i alt, svarende til et gennemsnit på ca. 142 kg pr. husstand pr. år. 95 % af den potentielle mængde. Borgere og virksomheder kan være med til at nedbringe CO2 udslippet, og dermed være med til at skåne miljøet, og det kan ske ved at sortere mere affald fra til genanvendelse, da mindre ressourceforbrug betyder mindre CO2-udledning. Ved at sortere affald fra til genanvendelse, og samtidigt mindske mængden af dagrenovation, kan der også spares på renovationsafgiften. Mere affald og flere materialer skal genbruges, og nye virkemidler skal inden 2020 sikre, at livscyklusbetragtninger indarbejdes i design, og der skal arbejdes med nye krav om minimumindhold af returmaterialer, holdbarhed, og genbrugelighed samt øget producentansvar. 25