NOVEMBARIP 28-IANI 2014-IMI INATSISARTUNUT QINERSINEQ ATAATSIMOORNEQ TOQQISSISIMANEQ INERIARTORNEQ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOVEMBARIP 28-IANI 2014-IMI INATSISARTUNUT QINERSINEQ ATAATSIMOORNEQ TOQQISSISIMANEQ INERIARTORNEQ"

Transkript

1 SIUMUT NOVEMBARIP 28-IANI 2014-IMI INATSISARTUNUT QINERSINEQ ATAATSIMOORNEQ TOQQISSISIMANEQ INERIARTORNEQ VALG TIL INATSISARTUT DEN 28. NOVEMBER 2014 SAMMENHOLD TRYGHED UDVIKLING 1

2 AALLARNIUT Qularutigineqassanngilaq Kalaallit Nunaat naalagaaffinngornissaminut piginnaanngorsarmat. Namminersorneq nunatta naalagaaffinngornissaanut alloriarnerit siullersaraat. Oqartoqartarpoq nunatta erfalasua anorimut assoralasimaaleraangami kusanarnerpaasartoq. Tamanna aamma atuuppoq Siumumi. Pissutsit ulluni makkunani assoralasimaarfiugaluartut, taamaattoq sulinitsinni sumunnarnerluta suniarnerlutalu nalunngilluinnarparput. Nunarput inuilu pillugit sulivugut, innuttaasullu qitiutillugit Inatsisartuni sulissaagut mi 2013-imilu nunatta aningaasaqarnera kinguariarpoq. Inuiaqatigiit aningaasarsiornikkut annertuumik ajornartorsiorput suliffissaaleqinermillu aamma eqqugaallutik, naak uuliaqarneranik annertuumik misissuisoqaraluartoq aammalu Nuummi sanaartortoqaraluartoq. Suliffissaaleqineq maannakkut annikilleriarpoq, aammalu nuna tamakkerlugu sanaartorneq illuliornerlu siammarterneqarluni. Inuiaqatigiinni aningaasarsiorneq pitsaanerpaajunngilaq tamaanneralu suli atuukkallartussaalluni. Aalisarnerup, aatsitassarsiornerup, sanaartornerup aammalu takornariartitsinerup iluani aningaasarsiorfissat annertusarneqarnissaat pillugu qineqqusaarpugut. Inuussutissarsiutini amerlanerusuni isertitaqarnerulernissarput aalajangiusimaneqassaaq, aammalu inuit amerlanerusut sulilernissaat qulakkeerneqassalluni, sanaartornerup annertusarneqarneratigut aammalu inuusuttut amerlanerusut ilinniagaqalersinneqarnerisigut. Kisitsisit kingulliit takutippaat suliffissaaleqisut sut. Suliffissaaleqisut appariarsimagaluartut suli amerlavallaarujussuarput. Inuiaqatigiittut aaqqissugaanitsinni annertuumik ajornartorsiuteqarpugut, taakkulu aatsaat isumaginninnikkut ikiorsiissuteqartarnermi, soraarnerussutisiaqartarnermi, siusinaartumik soraarnersussutisiaqartarnermi, akileraartarnermi, ineqarnermi inuussutissarsiornermilu iluarsartuussinikkut aaqqiivigineqarsinnaapput. Politikkikkut partiit assigiinngitsut suleqatigiittariaqarpugut kinguaariit tulliisa atugartuussutsimik tunngaveqassappata, akiligassarlu meeqqatsinnut kinguaassatsinnullu ingerlatiinnassanngikkutsigu. Kommunit kattussuunneqarnerat nalilersorneqassaaq, tassanilu kommunit angissusaat nutaamik nalilersorneqarluni. Innuttaasut kiffartuunneqarnerat, aalajangeeqataasinnaanerat akuutinneqarnerallu nalilersuinermi pingaaruteqarluinnartutut inissisimassapput. Inuussutissarsiutini siuariartortitsissaagut, aalisarnermi, sanaartornermi, takornariartitsiner-mi aatsitassarsiornermilu isertitat annertunerulersillugit. Naatsumik oqaatigalugu inuit amerlanerusut sulilersinneqassapput aammalu inuusuttut amerlanerusut ilinniagaqalersinneqarlutik. Tamakkuli anguneqassappata aningaasalersuisoqartariaqarpoq, aammalu inuussutissarsiortut pitsaanerusumik atugassaqartinneqartariaqarlutik. Qinigaaffimmi 2014-miit 2018-imut iliuuseqarsinnaaneq, takorluugaqarsinnaaneq su-leqatigiissinnaanerlu pisariaqarluinnassapput Inatsisartuniinnaanngitsoq, aammali inuiaqatigiinni tamani. Siumut piareersimavoq politikkikkut anguniakkat timitalerniarneranni inuiaqatigiit toqqissimasumik, innuttaasut atugarisaat pitsaasut qulakkeernissaat aammalu minnerunngitsumik aningaasarsiorneq eqqarsaatigalugu siuariartortitsisoqarnissaa, taamaaliornikkut inuit amerlanerusut sulilersinneqassammata. Kalaallit Nunaat sutigut tamatigut imminut napatittoq pilersinneqarnissaanut suleqatiseraatsigit. Qinersilluarisi! Kim Kielsen Siumup Siulittaasua 2

3 FORORD Der skal ikke herske tvivl om, at Grønland er en nation under opbygning. Indførelsen af selvstyre var første skridt mod øget selvstændighed. Man siger at det grønlandske flag er smukkest i modvind. Det gælder også for Siumut. Skønt partiet har været i strid modvind den seneste tid, er målene og retningen for vort arbejde uændrede! Vi arbejder for det grønlandske samfund og folk. Det er omdrejningspunktet for vort arbejde i Inatsisartut og 2013 viste at den grønlandske økonomi var i tilbagegang. Samfundet havde store økonomiske problemer og stor arbejdsløshed til trods for stor aktivitet i olieefterforskningen og byggeaktivitet i Nuuk. Nu har vi mindsket arbejdsløsheden og der er kommet spredning i bygge- og anlægsprojekter til hele landet. Økonomien er stadigvæk præget af den verdensomspændende krise. Det vil fortsætte lidt endnu. Arbejdsløsheden er nede på ledige, men det tal er stadigvæk alt for højt. Vi går til valg på at øge indtjeningsmulighederne i fiskeriet, på råstofområdet, i byggeriet og gennem turismen. Vi skal fastholde indtjeningen over flere erhverv og stadigvæk få flere folk i arbejde, få sat gang i byggeriet, og få unge mennesker til at tage en uddannelse. Det grønlandske velfærdssamfund er truet. Mange unge søgte uddannelse og arbejde i udlandet, og en del vendte aldrig hjem. Dem mangler vi nu. Derfor er vi nødt til at stå sammen som et folk om en løsning. Der er ingen vej udenom at sætte reformer i gang på offentlige ydelser, pensioner, førtidspensioner, skat, bolig og erhverv. Derfor må de politiske partier samarbejde på tværs for at sikre velfærd til den næste generation, så vi ikke sender regningen videre til vores børn og børnebørn. Kommunesammenlægningen skal evalueres, og kommunernes størrelse på ny skal vurderes. Borgerservice og borgernes medbestemmelse og inddragelse skal sikres. Vi skal skabe vækst i erhvervene, så der kan komme større indtjening i fiskeriet, byggeriet, turismen og råstofområdet. Kort sagt gælder det om at få flere folk i arbejde og få flere unge til at tage uddannelse. Men det kræver investeringer, og det kræver bedre rammebetingelser for erhvervslivet bliver en valgperiode, som kræver handlekraft, visioner og samarbejde ikke kun i Inatsisartut, men generelt i hele samfundet. Her står Siumut til rådighed med de politiske mål, som skal sikre tryghed, gode rammer for borgerne og ikke mindst vækst i økonomi, så flere mennesker kan komme på arbejde. Grønland skal være selvbærende på alle måder. Godt valg! Kim Kielsen Formand for Siumut 3

4 ANINGAASAQARNEQ ØKONOMI Nunarput aningaasaqarnikkut imminut napatittoq pilersissavarput. Aningaasat pisissutaasinnaanerisa qaffasinnerpaamiitinnissaat aammalu aningaasat naleerukkiartortarnerisa appasinnerpaamiitinnissaa Siumup anguniarpaa. Isertitat ingerlatallu annertusinerisigut nunatta aningaasaqarnerani naalagaaffiup nunatsinnut tapiissutigisartagaannik isumalluuteqarneq annikillisikkiartortinneqassaaq. Nunatta Karsianut missingersuutit eqqarsaatigalugit 2014-miit 2018-imut ataatsimut isigalugu isertitat aningaasartuutillu oqimaaqatigiissapput. Namminersorlutik Oqartussat aamma kommunit akornanni aningaasatigut aqutsinermi aammalu missingersuutinik malitseqartitsisarnermi periutsit/systemit assigiiaarnerusut atorneqalissapput. Namminersorneq pillugu isumaqatigiissut naapertorlugu Danmarkip naalagaaffianniit akisussaaffiit tiguartuaarnissaat pillugu piffissaliussisoqassaaq. Kalaallit Nunaata aamma Danmarkip akornanni aningaasat ingerlaartut pillugit misissuisoqassaaq. Grønlands økonomi skal være selvbærende. Vi skal sikre os styrkelse af pengenes købekraft og at inflationen er på sit laveste. Gennem øget indtjening og aktivitet skal Grønlands afhængighed af statens bloktilskud mindskes løbende. Der skal være balance i landskassens budgetter i perioden Der skal indføres ensartede økonomistyrings- og budgetopfølgningsredskaber i Grønlands Selvstyre og kommunerne. Der skal fremsættes tidsplan for overtagelse af ansvarsområder fra den danske stat i henhold til selvstyreaftalen. Der skal gennemføres analyse af pengestrømmen mellem Grønland og Danmark. Sammensætningen af Økonomisk Råd skal udvides af økonomer fra Norge, Island og Nunavut/Canada, så rådgivningen bliver mere bred og fremsynet. Inddrivelse af gæld til det offentlige skal strammes op, så det til enhver tid bliver under 5 % af Grønlands BNP. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit inuttalersorneqartarnerat eqqarsaatigalugu aningaasarsiorneq pillugu ilisimasalinnit Norgemeersumit, Islandimeersumit aamma Nunavummeersumit ilaneqassapput, siammasinnerusumik siunnersuineq aallaavigalugu sulisoqarniassammat, aamma siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu. 4

5 ILANNGAASERINEQ AKILERAARTARNERLU TOLD OG SKAT Ilanngaaserinerup, allamiunik nakkutilliinerup, killeqarfimmik nakkutilliinerup aammalu akileraartarnerup, kiisalu aalisarnermut aatsitassanullu nakkutilliinerup tungaatigut suliassat ataatsimut katersuunneqassapput: Akileraarutinik, ilanngaaserinermik, aalisarnermik aatsitassarsiornermillu nakkutilliinermik akiliisitsiniartarnermillu suliaqartussamik, ilanngaaserisunik akileraaruse-risunillu sulisoqartussamik, aalajangiisinnaassuseqartumik pilersitsisoqassaaq. Ikiaroornartumik eqqussuinerup nakkutigineqarnera akiorneqarneralu anner-tusarneqassaaq, ilaatigut timmisartukkut tikinnermi timimik qinnguartaalluni misissuutinik pilersitsisoqarneratigut. Nunanit allaniit nuuttoqartarnera eqqarsaatigalugu nunami allamiut pillugit inatsisiliortarneq tiguneqarnissaa Siumup suliarissavaa. Nunatta killeqarfianik nakkutilliineq naalagaaffik suleqatigalugu annertusarneqassaaq. Opgaverne inden for told, immigration, grænsekontrol og skat samt fiskeri- og råstofkontrollen skal samles: Etablering af handlekraftig told- og skattemyndighed med udvidet kompetence med tilsyn, kontrol og opkrævning i skatteområdet, toldvæsenet, fiskeri og råstofområdet udstyret med den nødvendige kompetence og autoritet. Kontrollen med indførelse og bekæmpelse af euforiserende stoffer skal intensiveres, bl.a. med kontrol ved kropsscanning ved flyankomster. Lovgivningskompetencen for immigration og udlændinge skal overtages. Samarbejde med staten omkring grænsekontrol skal intensiveres. Der skal gennemføres skattereform i Akileraartarneq pillugu iluarsartuussineq 2015-mi ingerlanneqassaaq. 5

6 INUUSSUTISSARSIORNEQ Nunatta aningaasaqarnera eqqarsaatigalugu naalagaaffimmiit tapiissutinik isumalluuteqarnerup annikillisinneqarnissaanut anguniagaq piviusunngussappat Nunatta Karsianut isertitat amerlisarnissaat qulakkeerneqassaaq: Inuussutissarsiutinut akileraarut naleqqussarneqassaaq, aamma avataaniit nunatsinnut aningaasalersuisinnaaneq pilerinarnerulersinniarlugu. Inuussutissarsiutitigut ingerlatsisunut akileraarutip appasinnerulersinneratigut aningaasaleerusussuseq annertusarneqassaaq. Aalisakkat nunatsinni annertunerusumik nalituunngortinneqartarnissaat, tunisassia-rineqartarnissaat aammalu atorluarneqarnerunissaat qulakkeerneqassaaq. Aalisakkat nunatsinni nalituunngortinneqaratik piumasaqaatitaqanngitsumik avammut niuerutigineqartartut akitsuuserneqartalissapput. Nunami suliffissuit innaallagissamik, imermik kiassarnermillu atuinermut akikillisaaf-figineqassapput. Nilammik, imermik, aalisakkanik aammalu aatsitassanik avammut nioqquteqalernissamut taarsigassarsinissamut qularnaveeqqusiinissamullu periarfissat pitsanngorsarneqassapput. Pisortat pigisaasa ingerlatseqatigiiffiit namminersortunngorsarneqarnerat aqqutigalugu pisortaniit inuussutissarsiutini akulerusimaneq annikillisarneqassaaq, tassanilu periusissanik iliuusissanillu pilersaarusiortoqassaaq, piumasaqaataasussat piffissarlu najoqqutarineqartussaq aalajangersarlugu. Tamatumani innuttaasunik sullissinerup ajorseriannginnissaa qulakkeerneqassaaq. Ineriartortitsinermut pilersaarut aqqutigalugu suliffeqarfiit aningaasaliisartullu pitsaanerusumik attanneqarsinnaasumillu sinaakkuserneqassapput, ilinniagaqarsimassuseq qaffassarneqarluni, pisortani sullissineq siunnerfilersorneqarluni aammalu inuit ataasiakkaat imminnut pilersorsinnaanerat annertusarneqarluni. Suliffeqarfiit isumaginninnikkut annertunerusumik akisussaaqataalernissaat tapersersorparput, taamatullu avatangiisit pillugit annertunerusumik anguniagaqarnissaat tapersersorlugu. Maniitsup eqqaani aluminiumik aatsitsiviliortoqarnissaa tapersersorparput, tassanilu suliniut 2015-ip ingerlanerani piviusunngortinneqassanersoq qulaajarneqartariaqarpoq. 6

7 ERHVERV Såfremt målet om mindre afhængighed af statens bloktilskud skal realiseres, må Grønlands økonomi indrettes til at der kommer flere indtjeningsmuligheder til Landskassen: Erhvervsskatten skal tilpasses og Grønland skal være et attraktivt land at investere i udefra. Bedre rammer for erhvervslivet samt lavere selskabsskat skal styrke de lokale erhvervsinvesteringer. Sikre større forædlingsgrad, produktion og bedre udnyttelse af landets fiskeressourcer. Holdbarheds- og vækstplan for, at etablere bedre rammevilkår for virksomheder og investorer, øge uddannelsesniveauet, målrette den offentlige sektor og øge selvforsørgelsen hos det enkelte individ. Vi støtter større ansvar til virksomhederne omkring CSR og efterlevelse af grønne regnskaber. Etablering af et aluminiumssmelteri nær Maniitsoq, må afklares i løbet af Ressourcerenteafgift på ikke-forædlet fisk, som ellers eksporteres uden krav. Fastsættelse af en landsdækkende ens lav industritakst på el, vand og varme. Eksportfremme af is, vand, fisk og mineralske råstoffer via bedre låne- og garantiordninger. Vi skal mindske det offentliges involvering i erhverv ved at der udarbejdes en strategi- og handlingsplan for at sikre at privatiseringen af offentligt ejede virksomheder sker på et gennemarbejdet grundlag, hvor kriterier og tidsplan udstikkes nærmere. Service- og prisniveauet for borgerne skal søges sikret i den forbindelse. 7

8 AALISARNEQ Aalisarneq nunatta inuussutissarsiutaasa pingaarnersaraat aningaasanillu isaatitsissutit annersaralugu: Aalisarnermi politikki piujuaannartitsinermik aallaaveqartuassaaq. Aalisarnermut inatsit allanngortinneqassaaq pisassat tuniniarneqarsinnaasut aalisarnermut akuersissuteqartunit kisimik pisiarineqarsinnaalerlutillu tuniniarneqarsinnaalerlutik kiisalu avannaani ukiuunerani qimussimik aalisartoqartarnera immikkut mianerineqassalluni. Aalisakkat sapinngisamik annertunerpaamik nunatsinni nalituunngortinneqarlutillu annerpaamik tunisassiarineqartassapput, tassungalu naapertuuttumik akitsuusiisoqartassalluni. Suliffissaqartitsiniarneq aammalu aningaasatigut iluanaarutaasussat annerpaat pissarsiarineqarnissaat siunertaralugu aalisagartassat agguaanneqartassapput. Imartap nunatta oqartussaaffia 200 sømilip iluaniittup aalisarnikkut tamakkiisumik atorluarneqassaaq. Aalisakkat nutaat atorluarneqassapput, aammalu aalisarfinni nutaani misileraalluni aalisartoqassalluni, taakkunanilu pisat nunatsinni suliarineqartussanngorlugit tulaanneqartassapput. Aalisakkat pisuussutit isumalluutigineqarneranni suliffissaqartitsineq, aningaasarsiorneq aammalu atorluaaneruneq qulakkeerneqassaaq. Aalisagartassat naapertuunnerusumik agguaanneqartarnissaat aqqutissiuutissavarput. Aalisakkat nunamut tulaanneqartartut annertusinerisigut tunisassiat annertuneruler-sinneqassapput. Aalisakkeriviit avammut niuernermi annertunerusumik naammassisaqarsinnaalersillugit inerisarneqassapput. Tamanna aallaavigalugu nunatta Danmarkip avammut nioqquteqarnermi taarsigassarsititsisarfissuanut EKF-imut taarsigassarsisinnaanera qularnaveeqquserneqarsinnaaneralu periarfissarsiuunneqassaaq. Nunami tunitsiviit nunaqarfinniittut illoqarfinnilu mikinerusuniittut kiffartuussinissamut isumaqatigiissuteqarfigineqarnissaannut aningaasanik immikkoortitsisoqassaaq. 8

9 Avaleraasartooqarnera, ammassassuaqarnera, ammassaqarnera aammalu saarulleqarnera pillugu misissuisoqassaaq. Umiarsuit tunitsiviit puttasut atorneqarnissaannut periarfissaq ammaanneqassaaq, taakkulu sumiiffinni tunitsiveqarfiunngitsuniittuni aalisakkanik assigiinngitsunik tunisassiorsinnaassapput. Aalisakkat tulaanneqarneranni akit pisortatigoortumik minnerpaaffilerneqarsinnaanersut annerpaaffilerneqarsinnaanersulluunniit misissorneqassaaq. Avataasiorluni aalisarnerup sinerissallu qanittuani aalisarnerup unammilleqatigiittussaajunnaarlugit aaqqissuunneqassapput. Sinerissap qanittuani aalisariutit avammut nioqquteqarsinnaanermut akuersissummik tunineqarsinnaanersut misissorneqassaaq. Sunngiffimmi aalisartut qaleralinnik piffissap ilaani, ingammik avannaani, tulaassuisinnaanerat misissorneqassaaq, tunisassiorneq kipisaqattaanngitsoq qulakkeerniarlugu. Uumasoqassutsimik ilisimasallit ilisimasaat aammalu atuisut ilisimasaat naligiimmik toqqammavigineqartassapput, pisassiissutissanik siunnersuutit aalajangersarneqarnerini. Sinerissap qanittuani aalisarnermi aalisariutit nutarterneqarnissaannut aningaasaliisoqassaaq. Nunatta avannaani sikusartumi, ukiup qaammataani siullerni pingasuni, pisassiis-sutaareersut avataatigut, immikkut qaleralinnik aalisartoqartalernissaa Siumup anguniarpaa. Piniarsinnaanermut allagartat aalisarsinnaanermullu akuersissutit Kommuninit ingerlanneqalernissaat Siumup sulissutigissavaa. Tasiilap eqqaani aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq immikkut pilersaarusiugaasumik siuarsarneqassaaq, aalisariuteqarnikkut tunitsiveqarnikkullu ineriartortitsiviusumik. 9

10 FISKERIET Fiskeriet er Grønlands vigtigste erhverv og største indtjeningskilde: Fiskeripolitikken skal tage udgangspunkt i bæredygtighedsprincippet. Fiskeriloven skal ændres ved at indføre krav om besiddelse af fiskerilicens for at kunne købe og afsætte omsættelige kvoter samt særlige hensyn til fiskeri fra hundeslæde i vinterperioden i Nordgrønland. Værdimaksimering og højere forædling af fisk skal foregå i Grønland i størst mulig omfang, og der skal udarbejdes en passende afgiftspolitik herom. Der skal tages højere hensyn til beskæftigelsesfaktoren og højere økonomisk afkast af fisken i fordelingen af fiskekvoterne. Vi skal udnytte hele af Grønlands eksklusive økonomiske zone på 200 sømil i fiskeriet. Vi skal udnytte nye fiskearter, og der skal gennemføres forsøgsfiskeri i nye fiskebanker, som skal indhandles til forarbejdning i Grønland. Vi skal udnytte fiskeressourcerne bedre for at skabe mere beskæftigelse, indtjening og sikre et mere bæredygtigt fiskerierhverv. Vi skal bane vej for en mere ligelig kvotefordeling. Mængder til produktion skal øges ved at øge landingspligten af fisk. Fiskeproduktionsanlæggene skal udvikles til at eksportere fisk i langt større grad end i dag. Derfor skal Grønlands muligheder for lån og garantistillelse gennem Eksport Kreditfonden tilvejebringes. Der skal gennemføres undersøgelser af makrel-, sild-, lodder- og torskeforekomsten. Der skal åbnes for muligheden for brug af flydende indhandlingsskibe, der kan producere forskellige fiskearter i områder uden indhandlingsanlæg. Muligheden for indførelse af officielle minimum og maksimum indhandlingspriser af fisk skal undersøges. Strukturen i udenskærs- og indenskærsfiskeri skal ikke skabe konkurrence mellem fiskerierne. Muligheden for eksporttilladelse til kystnær fiskeflåde skal undersøges. Muligheden for fritidsfiskernes indhandling af hellefisk i visse perioder skal undersøges for at sikre en kontinuerlig produktion, særligt i Nordgrønland. Den biologiske rådgivning og brugernes viden skal ligeligt danne grundlag i fastsættelse af kvoteforslag. Der skal afsættes midler til modernisering af fiskeriflåden i det kystnære fiskeri. I islægsområderne i Nordgrønland skal der i årets første kvartal, udover den vedtagne kvote, indføres mulighed for isfiskeri efter hellefisk. Udstedelser af fangstbeviser og fiskerilicenser skal overgå til kommunerne. Fiskeristrategi specielt for Tasiilaq, Østgrønland skal igangsættes med speciel fokus på erhvervelse af fiskefartøjer og landbaseret produktionsanlæg. Der skal afsættes midler til indgåelse af servicekontrakter med indhandlingsanlæggene for fisk i bygderne og mindre byer. 10

11 PINIARNEQ FANGST Silaannaap allanngoriartornerata aammalu teknikkikkut ineriartornerup malitsigisaanik piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq tatineqariartorpoq, ingammik qangatuut piniariaaseq ukiuni makkunani annertuumik eqqorneqarami. Nunatta immikkoortuini najugaqartut pisariaqartitaat aallaavigalugit piniakkatigut pisassiisoqartassaaq. Qangaaniit ileqqut malillugit piniarneq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutitut illersorneqartariaqarpoq. Piniariaasitoqqat attanneqartuarnissaat tapersersorneqarnis-saallu pisariaqarluinnarpoq. Piujaannartitsinissamik periuseqarneq nunatsinneersuuvoq, tassami piniarnermi piujuaannartitsinissamik inatsisitigut aalajangersaaneq siullersaat Qaanaami pivoq, tamannalu periuseq nersorneqartariaqarpoq siaruarterneqartariaqarlunilu. Qilalukkanik qernertanik, qaqortanik, nannunik aavernillu piniariaasitoqqat malillugit piniarneq eqqarsaatigalugu Qaanaami, Upernavimmi, Tasiilami Ittoqqortoormiinilu pisariaqartitsineq naapertorlugu, aalajangersimasunik pisassiisoqartalernissaa Siumup anguniarpaa. Qilaluarniartarnermi inatsisitigut maleruagassat naleqqussarneqassapput, piniartut aningaasarsiornermikkut iluaquserneqarsinnaanerat pingaartillugu. Fangst bliver marginaliseret i takt med klimaændringerne og den teknologiske udvikling, hvor specielt den traditionelle fangst bliver udsat for massivt pres i disse år. Der skal tildeles kvoter af fangstdyr efter behov i de forskellige egne af Grønland. Traditionel fangst skal beskyttes som erhverv i hele Grønland, hvor særligt brug af traditionelle fangstmetoder skal hævdes og tilgodeses. Bæredygtighedsprincippet er en grønlandsk opfindelse, hvor de første bestemmelser om bæredygtig udnyttelse af fangstdyr blev formuleret i Thulelovene, og disse principper skal hævdes og hyldes. Fangst af narhvaler, hvidhvaler, isbjørne og hvalrosser efter traditionelle metoder i Qaanaaq, Upernavik, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit skal erkendes i faste kvoter, som tilsiger behovet i nævnte områder. Reglementerne for narhvalfangst skal justeres med specielt fokus på at sikre bedre økonomiske muligheder for fangerne. Biologisk rådgivning og brugernes viden skal ligestilles ved fastsættelse af kvoter på fangstdyr. 11

12 ILINNIARTITAANEQ Siumup anguniarpaa nunarput ilinniarsimassutsikkut imminut napatittoq: Avataaniit tikisitat ikilisikkiartuaarneqassapput nunaqavissut ilinniakkaminnik naammassinnittarnerat ilutigalugu. Nunaqavissut ilinniarsimasut pisortat sulisussarsiortarnerini salliutinneqartassapput. Inuusuttut amerlanerusut meeqqat atuarfiiniit soraarummeereernermi kingorna ilinniagaqaqqittarnissaat Siumup qulakkeerniarpaa. Meeqqat inuusuttuaqqallu inersimasunngornissaminnut pituttugaanngitsumik pilersaarusiuunneqartassapput, taamaaliornikkut meeqqat inuusuttuaqqallu siusissukkut ilisimasassavaat inuiqatigiinni atorfissaqartinneqarlutik. Atuarfitsialammi meeqqat ilinniagaqaqqinnissamut pisariaqartinneqarsinnaasunik piginnaasaqalersinneqartassapput. Atuarfitsialammi 11. klasse periarfissiissutitut atuleqqissaaq. Inuussutissarsiutini suliassaqarfinnilu tamani pisortat namminersortullu suliffeqarfiutaanni suugaluartuni praktikkerfinnik ilinniartullu sungiusarfiinik amerlanerusunik pilersitsisoqassaaq. Ilinniartut inissaannik amerlanerusunik sanaartortoqassaaq. Ilinniartitaanerit ilaat amerlavallaartunik ilinniartoqalinnginnissaat siunertaralugu qummut killiliisoqartalernissaa anguniarneqassaaq, tamatumalu malitsigisaanik sulisoqarnikkut pisariaqartitsineq eqqarsaatigalugu nalimmassaasoqartuartariaqassalluni. Peroriartornermi Meeqqerivitsialammiit, Atuarfitsialammiit, ilinniarnertuunngorniarfimmiit, inuussutissarsiutitigut ilinniakkanut kiisalu ilisimatusarnermut ilinniartitaanerup ingerlarnga imminnut ataqatigiissaaq. Alimasissumik atuartitsineq annertusarneqassaaq, ingammik nunaqarfinni. Innarluutillit atuartinneqarnissaminnut, ilinniagaqarnissaminnut aammalu ilinniakkanut ingerlaqqiffiusunut ilinniagaqalernissaminnut pisinnaatitaaffeqarput. Ilinniartitaanikkut innarluutilinnut neqeroorutit amerlanerulernissaat aqqutissiuunneqassaaq. Avannaata Ilinniarnertuunngorniarfia aammalu Qeqqata Ilinniarnertuunngorniarfia kiisalu Isumaginnittunngorniat Ilinniarfiat allineqassapput. Ilinniarfinni ilinniartunik pisariaqartitsisunik katsorsaasarnerit ingerlanneqartalernis-saat anguniarneqassaaq. Oqaasileriffik allineqassaaq. Nunatta EU-mut suleqatigiinnissamut isumaqatigiissutaani ilinniartitaanikkut pisussaaffii eqquutsinneqartariaqarput, angusallu ingerlaavartumik pitsanngorsartariaqarlutik, taakkulu ilinniartitaanikkut iliuuserineqartussanut siunnerfilersuinermi toqqammavigineqartassapput. Ilinniartitaaneq pillugu periusissaq ilinniartitaanerup iluani 2015-imiit 2018-ip tungaanut toqqammavigineqassaaq. 12

13 UDDANNELSE Siumut ønsker at Grønland skal være selvforsynende med uddannet arbejdskraft: Antallet af tilkaldt arbejdskraft skal minimeres i takt med færdiguddannede grønlændere, som skal have første ret til ansættelser i samtlige offentlige stillinger [på deres niveau]. Flere unge skal ind på videregående uddannelser efter endt folkeskoleuddannelse. Karriereplanlægning for større børn og unge skal give idé om hvilke forventninger samfundet har til børn og unge. I Atuarfitsialak skal børnene tilegne sig kompetencer, som er nødvendige til at få videre uddannelsesforløb. Det skal være muligt at tage 11. klasse i Atuarfitsialak. Brugen af fjernundervisning skal udbygges, særligt i bygderne. De handicappedes ret til få undervisning, uddannelse og optagelse i videregående uddannelser skal sikres. Ligesom flere uddannelsestilbud til handicappede skal søges. GU Avannaa og GU Qeqqa samt Socialpædagogisk Seminarium skal udbygges. Sprogcentret skal udbygges. Grønlands forpligtelser i uddannelsesområdet i partnerskabsaftalen med EU skal opfyldes og løbende forbedres, og skal danne grundlag for målene i sektoren. Uddannelsesstrategien skal danne grundlag for arbejdet inden for uddannelse i Der skal etableres flere praktik- og lærlingepladser i samtlige erhverv og sektorer hos offentlige og private virksomheder. Der skal bygges flere kollegieværelser og uddannelsespladser samt større rammer i uddannelsesinstitutionerne. Kvotering af uddannelser skal hindre for mange uddannede i specifikke retninger, hvorfor arbejdsmarkedsbehovet løbende skal justeres. Der skal udarbejdes en sammenhængende uddannelsesindsats fra Meeqqerivitsialak, Atuarfitsialak, gymnasiet, erhvervsuddannelserne til universitet. 13

14 AATSITASSARSIORNEQ Aningaasarsiornikkut imminut napatissaagut, tassanilu aatsitassarsiorneq inuussutissarsiutit sukarsuisa ilaattut siuariartornermut suliffinnillu pilersitsinermut toqqammavigissavarput: Aatsitassarsiornermi najukkani sulisinnaasut amerlanerpaat sulilersinneqarnissaat qulakkiissavarput. Aatsitassarsiornermi sulisut sapinngisamik pitsaanerpaamik akissarsiatigut sulinik-kullu atugassaqartinneqarnissaat qulakkiissavarput. Aatsitassat qinngornernik ulorianartunik qinngornillit attorneqanngilluinnarnissaasa atorunnaarsinneqarnerat aalajangiusimavarput. Aatsitassat URAN-imik akoqarpata akoqanngippataluunniit atorluarneqassapput. Aatsitassat uran-imik akullit piiarneqartarnissaat eqqarsaatigalugu qummut killiliisinnaaneq nalilersorneqassaaq. Najukkani suliffeqarfiit aatsitassanik piiaanermi akooqataanissaat qulakkeerneqassaaq IBA pillugu isumaqatigiissutit aqqutigalugit. Taamatullu najukkami sulisut suliffissaqartinneqarnissaat kiisalu inuusuttut ilinniarfissaannik sungiusarfigisinnaasaannillu qulakkeerinniffiusumik aatsitassarsiornerit ingerlanneqartassapput. Aatsitassarsiornermi atugassarititaasut pitsaanerpaajusariaqarput, nunatta aatsitassarsiornikkut aningaasaliiffigineqartarnera orniginartooqqullugu. Aatsitassarsiorneq eqqarsaatigalugu tusarniaanerni inatsisiliornermilu innuttaasut akuutinneqartarnissaat tamatigut qulakkeerneqassaaq. Aatsitassarsiornerup iluani ilinniartitaanerit nukittorsarneqassapput. GeoSurvey Greenland pilersissavarput. Aatsitassarsiornermut Aqutsisoqarfimmi ujaqqat pinnersaatissat pillugit immik-koortortamik pilersitsissaagut. Nunani tamalaaneersunit inuttaqartumik aatsitassarsiorneq pillugu siunnersuisoqatigiinnik pilersitsissaagut Naalakkersuisunut siunnersuisartussanik. 14

15 RÅSTOFOMRÅDET Den grønlandske økonomi skal være selvbærende, hvor råstofområdet skal være e af de bærende søjler til at skabe vækst og jobs: Vi skal sikre maksimal lokal beskæftigelse i råstofudvindingen. Vi skal sikre optimale løn- og ansættelsesvilkår for arbejderne i råstofudvindingen. Vi skal fastholde afskaffelse af nul-tolerance på radioaktive materialer. Vi skal indføre øvre grænse for udvinding af radioaktive materialer, som er miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig at omgå materialerne. Vi skal sikre borgernes inddragelse i høringer og lovgivningsarbejde omkring råstofområdet. Vi skal styrke uddannelser inden for råstofområdet. Vi skal etablere GeoSurvey Greenland. Vi skal etablere en smykkestensafdeling i Råstofstyrelsen. Der skal etableres et internationalt rådgivende organ til at rådgive Naalakkersuisut om råstofområdet. Råstoffer med eller uden uran indhold skal komme landet til gavn. Vi skal adskille forvaltningen af miljø og råstoffer. Vi skal sikre lokale virksomheders deltagelse i mineprojekter via IBA-aftaler, som også tager hensyn til lokalbeskæftigelse samt praktik- og lærlingepladser til unge. Vi skal sikre optimale rammer i råstofområdet for at tiltrække fremmed investorer. 15

16 SULIFFEQARNEQ Sulisoqarnikkut aaqqissuussaanerput ima periataarsinnaasuseqassaaq, unammillersinnaassuseqassaaq sulisussanillu pilersuisinnaassuseqassaaq inuussutissarsiutit tamarmik sulisunik pilersorneqarsinnaanissaat siunertaralugu: Suliffissaaleqineq annikinnerulersinniarlugu sulineq pingaarnerpaatinneqassaaq, matumanilu suliffeqarneq pillugu iliuusissatut pilersaarusiaq tunngaviliissaaq. Sulisoqarnikkut pissutsit ineriartornerat nakkutigineqassaaq Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaarfiup, suliffissarsiuussisarfiit aammalu suliffeqarfiit akornanni suleqatigiinnerup annertusarneratigut. Nuna tamakkerlugu sulisussarsiortut allattorsimaffiat pilersissavarput. Suliffissarsiortut piginnaasaannut naapertuuttumik suliffinnik innersuussisarneq pitsaanerusoq anguneqassaaq. Sulisut nuttartarsinnaanerat annertusassaaq. Suliffissarsiorneq sivikillisarneqassaaq inuit ataasiakkaat kommuniniit iliuuseqarnissamut pilersaarusiorfigineqartarnerisigut. Kommunit suliffissarsiuussisarfiisa aammalu najukkami Piareersarfiit akornanni pitsaanerusumik ataqatigiissaarisoqassaaq nukinnik pioreersunik atorluaanikkut. Piareersarfinni inuusuttunut inissat amerlineqassapput, matumani assassorluni suliassat eqqarsaatigalugit immikkut iliuuseqartoqassalluni. 16

17 ARBEJDSMARKED Det grønlandske arbejdsmarked skal være omstillingsparat, konkurrencedygtigt og leveringsdygtigt til alle erhverv i Grønland: Ledighedsbekæmpelsen skal forblive det vigtigste indsatsområde, hvor beskæftigelsesstrategien skal danne grundlag for arbejdet. Vi skal sikre strukturovervågning på arbejdsmarkedet ved tættere samarbejde mellem Grønlands Statistik, arbejdsmarkedskontorerne og virksomhederne. Vi skal etablere en landsdækkende jobportal. Bedre visitering af lediges kvalifikationer og dermed anvisning til egnede jobs. Større mobilitet af arbejdskraften. Kortere ledighedsperiode med krav om individuel handleplan fra kommunerne. Piareersarfiit nukittorsarneqassapput. Avataaniit suliartortut nakkutigineqarnerulissapput. Suliffissarsiortut piginnaanngorsarlutik pikkorissartinneqartarnerinut neqeroorutit amerlineqassapput. Suliffissarsiortut sulileriaannaat sukkanerusumik sulilersinneqarnissaannut aningaasat amerlanerusut immikkoortinneqassapput. Isumaginnittoqarfiup peqqinnissaqarfiullu iluani inuit ilaannakortumik sulisinnaassuseqartut eqqarsaatigalugit piffissap ilaani suliffissanik pilersitsisoqartassaaq. Sulinermut atatillugu ilanngaat eqqunneqassaaq. Bedre koordination og ressourceudnyttelse af kommunernes arbejdsmarkedskontorer og lokale Piareersarfiit. Forhøjelse af pladser i Piareersarfiit til unge, med særlig fokus på ikke-boglig forløb. Piareersarfiit skal generelt styrkes. Stramning af kontrol med udefra kommende arbejdskraft. Flere kompetencegivende kurser til ledige. Flere midler til aktivering af arbejdsparate ledige. Etablering af skånejobs til folk med delvis arbejdsevne i social- og sundhedssektoren. Vi skal indføre arbejdsmarkedsfradrag. 17

18 INEQARNEQ Innuttaasoq kinaluunniit peqqinnartumik akissaqartiffigisaminillu ineqarnissaminut pisinnaatitaaffeqarpoq: Pisortat sanaartornermut aningaasaliissutaat nunap immikkoortuinut oqimaaqatigiissumik siammarterneqassapput. Innuttaasut nammineq inigisaminnik pilersorsinnaanerannut periarfissat qulakkiissavagut pisortanit taarsigassarsititsisarneq qularnaveeqqusiisarnerlu aqqutigalugit, taakkulu pisariaqartitsivissunut kisimi atorneqassapput. Ernianut tamakkiisumik ilanngaateqartarneq attakkusupparput atorlugu taarsigassarsititsisarneq ingerlatiinnarusupparput. BSU atorlugu aaqqissuussinikkut tapiissuteqartarneq ingerlatiinnarusupparput. Sanaartornerup nakkutigineqarnera sukaterneqassaaq. Pisortat sanaartugassanik suliariumannittussarsiuussarnerini sapinngisamik suliassat immikkoortiterlugit neqerooruteqartarsinnaaneq anguniarneqassaaq. Pisortat inissiaataat iluarsartariaqartut imminullu akilersinnaasut nutarterneqassapput, inissianik nutaanik sanaartornerup saniatigut. Nunaqarfinni isorliunerusunilu nammineq illussanik sanaartornissamut aningaasaliisoqassaaq. Nunaqarfinni pisortani atorfilittat sulinermut atatillugu inissaat peqqinnartut ullutsinnullu naleqquttut qulakkeerneqassapput. Ineqarnermut tapiissutinik periarfissat tamanut atuuttut qulakkeerneqassapput. Sanaartornermi atortussat avataaniit pisiarineqartartut akikinnerusut ujartorniarlugit sanaartornerup iluani akinik sanillersuussisoqartariaqarpoq, taamatullu niuerfiit nalilersorneqartariaqarlutik. Sanaartornermut Iluarsartuussinermullu Aningaasaateqarfimmi aningaasaliissutit Inatsisartut sanaartornermut illuliornermullu aalajangigaat naapertorlugit sulisinneqassapput, aammalu aningaasaateqarfimmi suliassat ataavartumik ingerlanissaat qulakkeerniarlugu missingersuusiortarnermut inatsit allanngortinneqassaaq, taamaalilluni sanaartorneq ataavartoq anguneqassammat. Inatsimmik allanngortitsinikkut aamma immikkut pisoqartillugu pingaarnersiuinikkut allanngortitsisoqarsinnaanissaa aqqutissiuunneqassaaq. Ineqarneq pillugu iluarsartuussineq 2015-mi ingerlanneqassaaq. 18

19 BOLIGER Alle borgere har ret til at have en sund bolig, som de har råd til at bo i: Offentlige anlægsbevillinger skal spredes ligeligt til regionerne. Vi skal sikre folks mulighed for at boligselvforsyne sig gennem offentlige låne- og garantiordninger, som skal begrænses til folk med faktisk boligbehov. Vi vil bevare det fulde rentefradrag. Vi vil bevare finansieringsordningen. Vi skal fortsat sikre støttemuligheder via BSU-ordningen. Vi skal indføre strengere tilsyn med byggeri. Offentlige bygge- og anlægsprojekter skal udbydes i videst mulig omfang som fagentreprise. Vi skal afsætte midler til selvbyggerhuse i bygder og yderdistrikter. Vi skal sikre sunde og tidsvarende tjenesteboliger til offentligt ansatte i bygderne. Vi skal sikre lige muligheder for at opnå boligsikringsordning. Der skal gennemføres benchmarkinganalyse af billigere byggematerialer, ligesom det skal søges billigere købsmuligheder af bygge- og anlægsmaterialer fra udlandet. Midlerne i Anlægs- og Renoveringsfonden skal arbejde i henhold til de beslutninger Inatsisartut træffer i byggeog anlægsprojekter, og afløb i fonden skal sikres ved ændring af budgetloven, så man sikrer kontinuerlig byggeri og omprioritering i særlige tilfælde. Der skal gennemføres reform af boligområdet i Vi skal renovere offentlige bygninger, hvis de giver økonomisk mening, ellers må der gennemføres nybyggeri. 19

20 TIMERSORNEQ IDRÆT Timersorneq inuunermut peqqinnerusumut aqqutaavoq. Inuit tamarmik peqataaffiigisinnaasaat timersuutit tamanut ammasuunerat pissusis-samisoorpoq, taakkulu illoqarfinni nunaqarfinnilu 200-it sinnerlugit inoqartuni timersortarfinni imaluunniit timersortarfeeqqani sammisarinissaannut sinaakkutissat pisariaqartinneqartut pilersinneqassapput. Timersornikkut aqutsisut sungiusaasullu ataavartumik pikkorissartinneqarnissamut ilinniartitaanissamullu neqeroorfigineqartassapput. Timersorneq pinaveersaartitsinermi pingaarutilimmik inissisimavoq. Timersortartut nunarput sinnerlugu unammisartut erfalasorput atorlugu unammisinnaassapput, aammalu timersornermut kattuffiit nunat tamalaat akornanni kattuffissuarni ilaasortanngorsinnaasariaqarput. Ivigaasanik qallikkanik arsaattarfinnik pilersinitsinissamut aningaasanik immikkoortitsisoqassaaq, taakkulu kommunit suleqatigalugit pilersinneqassapput. Timersortarfiit imminut pigisut aserfallassimasut Sanaartornermut Iluarsartuussinermullu Aningaasaateqarfimmut iluarsartuussinissamut atugassanik aningaasanik qinnuteqarsinnaalissapput. Sport og idræt giver sundere liv og krop. Breddeidræt skal være tilgængeligt for alle. De nødvendige rammer for udfoldelse i en idrætshal eller minihal skal sikres i byer og bygder med over 200 indbyggere. Idrætsledere og trænere skal tilbydes løbende kurser og uddannelser. Idræt og sport skal være integreret i folkeskoleundervisningen. Sport er en vigtig bestanddel i forebyggelse. Grønlandske landshold skal konkurrere under eget flag, og de sportslige forbund skal søge optagelse i internationale forbund som selvstændige forbund. Der skal afsættes midler til etablering af kunstgræsbaner, som skal etableres i samarbejde med kommunerne. De forfaldne selvejende idrætshaller skal kunne søge om midler til renovering via Anlægs- og Renoveringsfonden. Traditionel qajaqsejlads, inuitlege og hundeslædekørsel skal være beskyttet som kulturarv. Qajartorneq, inuit pinnguaataat aammalu qimusserneq kulturikkut eriagisassatut il-lersugaassapput. 20

21 NUNALERINEQ LANDBRUG Kalaallit Nunaat neqissaqarnikkut, naatitaqarnikkut allanillu inuussutissanik imminut pilersortoq Siumup anguniarpaa. Nunalerineq pillugu Ataatsimiititaliarsuup innersuussutaasa piviusunngortinneqarnissaannut aningaasaliisoqassaaq. Nunalerinermut siunnersuisarfik nukittorsarneqassaaq. Kalaallit Nunaata neqinik, timmianik, naatitanik immunnillu tunisassianik imminut pilersulernissaa pillugu periusissiamik pilersaarusiortoqassaaq. INUILI savaateqarfinnik nersutaatilinnillu qanimut suleqateqarluni tunisassiornermik aammalu nioqqutissanik inerisaanermik ingerlatseqataassaaq. Nunalerinerup ineriartortinneqarneranut uiggiullugu nunaateqarfinnut misigisassarsiorlutik takornariartitsisarneq ineriartortinneqassaaq. Grønland skal være selvforsynende med kød, fjerkræ, grønt og mælkeprodukter. Vi skal afsætte midler til implementering af Landbrugskommissionens anbefalinger. Vi skal forstærke landbrugstjenesten. Der skal udarbejdes strategiplan for et selvforsynende Grønland med kød, fjerkræ, grønt og mælkeprodukter. INUILI skal samarbejde tæt med fåreholderstederne og farmerne om nicheproduktion og produktudvikling. ØKO-turisme skal udvikles sideløbende med udvikling af landbruget. Mulighederne for industrielt fjerkræ, minkavl og rævefarme skal undersøges. Timmiaateqarluni, minkiuteqarluni terianniaateqarluniluunniit inuussutissarsiutitigut ingerlatsisoqarsinnaanersoq misissorneqassaaq. 21

22 TAKORNARIAQARNEQ TURISME Takorniaqarneq inuussutissarsiutit sukarsuit ilaattut ineriartortinneqartoq nunatta aningaasaqarneranut annertunerusumik isaatitsiviulernissaa Siumup anguniarpaa: Umiarsuit nuannaariutit ilaasuinut akitsuut nunanut sanilerisatsinnut naapertuuttunngorlugu apparneqassaaq. Takornariartitsinerup iluani ilinniartitaanerit assigiinngitsut katersuunneqassaapput. Takornarissat nuna tamakkerlugu tikittartut unnuisartut amerlisarneqassapput. Inuussutissalerisut, tunisassiortut inuussutissarsiortullu suliffeqarfiit takornariartitsinikkut iliuuserisaat ersarissarneqassapput. Turismen skal være en af de bærende søjler som erhverv, der skal bidrage større til landets indtjening: Krydstogtpassagerafgiften skal sænkes til niveau med vores nabolande. Vi skal samle uddannelser i turismefaget under et tag. Vi skal øge antallet af overnattende turister i hele landet. Levnedsmiddel-, produktions- og erhvervsvirksomhederne skal have målrettet indsats for turismeerhvervet. Sprogundervisningen i Folkeskolen skal styrkes, så hotel-, restaurations- og servicefagene får mere kvalificeret arbejdskraft. Meeqqat atuarfiini allamiut oqaasiinik ilinniartitsineq nukittorsarneqassaaq, taamaalillutik unnuisarfiit, neriniartarfiit kiffartuussiviillu assigiinngitsut oqaatsitigut piginnaasaqarnerusunik sulisussaqalerniassammata. 22

23 NIUERNEQ HANDEL Nunatta aalisakkanik aammalu aatsitassanik niuerluarnermigut, tunisassiarineqartartut qaffannerisigut aammalu pitsaasumik unammillersinnaassutsimigut avammut nioqqutigisartakkani annertusissavai. Uuliap akinga appartinneqassaaq KNI A/S-imi sinneqartoorutissatut siunertarineqartut appasinnerulersinnerisigut. Kalaallit tunisassiaasa immikkuullaarissusiat allarluinnaanerallu pillugit ineriartortinneqassapput avammullu nittarsaanneqarlutik. Nioqqutissat qanganisaanerusut nutarsarlugit avammut nioqquteqarneq annertusarneqassaaq, taamaattumik namminersortutut suliffeqarfimmik aallartitsiniarnermi sinaakkutissat pisariitsuussapput paasiuminartuullutillu. Kalaallit Nunaat aningaasaliiffigiuminartuussaaq. Nunatsinni assartuinikkut akigitinneqartut unammillersinnaassuseqartut aqqutigalugit nunatta unammillersinnaassusaa qaffassarneqassaaq. Nunat sanilerisavut annertunerusumik niueqatigissavagut. Grønland skal øge sin eksport af fisk og mineralske råstoffer gennem godt købmandsskab, øget produktivitet og god konkurrenceevne. Oliepriserne skal sænkes ved at lempe overskudsmålene hos KNI-koncernen. Grønland skal handle med grønlandske produkter i udlandet. Grønlandske produkter skal udvikles og brandes via deres karakteristika og unikke oprindelse. Innovation af traditionelle produkter skal bane vej for øget eksport, og derfor skal rammerne for opstart af egen virksomhed være nem og overskueligt. Grønland skal være et attraktivt land at investere i. Grønland skal have konkurrencedygtige fragtrater for at fastholde en god konkurrenceevne. Vi skal have en øget samhandel med vore nabolande. 23

24 ATTAVEQAATIT KOMMUNIKATION Attaveqaatit nunarput ataatsimoortippaat. Nunarput qaqugumulluunniit teknikkikkut atortorissaarutit nutaaliaanerpaat atorlugit ingerlanneqassaaq, aammalu ineriartornermut akuujuassalluni, taamaattumik innuttaasut attaveqaatinik pitsaanerpaanik atuisinnaanerat qulakkeertariaqarpoq. Telemi attaveqaatit, internet aamma angallattakkanik attaveqaatit appasinnerpaamik akeqartinneqassapput. Imaatigut kabeli Ilulissanut ingerlateqqinneqassaaq, tassanngaanniillu illoqarfiit nu-naqarfiillu sinneri aamma attavilerneqarnissaat Siumup anguniarpaa. IT-mi suliaqarneq attaveqaatitigullu suliat unammilleqatigiiffiusumik ingerlatsiviussapput. Kommunikation binder Grønland sammen. Grønland skal til enhver tid besidde bedst tilgængelig teknologi og være på forkant med udviklingen, så befolkningen kan anvende bedst tænkelige kommunikationsværktøjer. Vi skal have billige takster i telekommunikation, internet og mobiltelefoni. Søkablet skal videreføres til Ilulissat, og på sigt omfatte øvrige større byer og bygder. IT-branchen og kommunikationsområdet skal generelt være konkurrencepræget. 24

25 ANGALLANNEQ ATORTULERSUUTEQARNERLU TRAFIK OG INFRASTRUKTUR Nunatta ataatsimoortinneqarneranut angallanneq ataqatigiittariaqarpoq ingerlalluartariaqarlunilu ukioq kaajallallugu: Angallanneq inuiaqatigiinnut iluaqutaasussanngorlugu aaqqissuunneqassaaq, aammalu inuiaat takornariaqartitsinermilu inuussutissarsiortut pisariaqartitaannut naapertuuttumik aaqqissuunneqassalluni. Silaannakkut imaatigullu angallannermi pitsaasumik unammilleqatigiinneq pilersinneqartariaqarpoq. Nunap immikkoortuisa assigiinngitsut angallannikkut kiffartuunneqarneranni sullissinissamik isumaqatigiissuteqartoqassaaq, aammalu angallannermi sullissisut pingaarnerit amigartooruteqarsinnaanerannut qularnaveeqqusiisoqartariaqarluni. Qaqortup mittarfissaa sananeqassaaq avataaniit aningaasaliisoqarneratigut. Ilulissat mittarfiat avataaniit aningaasaliisoqarneratigut allineqassaaq. Nuummi mittarfissualiortoqarnissaanut pilersaarutit ingerlatseqqinneqassapput. Kangerlussuup Narsarsuullu siunissaat Kommunit peqatigalugit paaseqatigiissutigineqassapput. Qeqertarsuarmi, Qasigiannguani, Kangaatsiami, Narsami, Nanortalimmi Tasiilamilu timmisartunut suluusalinnut ujaraaqqanik qallikkanik mittarfiliortoqarnissaanut periarfissat mississoqqissaarneqassapput inuussutissarsiornikkut siuarsaanermut aammalu suliffissaqartitsiniarnermut aningaasaliissutit kiisalu suliffissaaleqisut sulilersinneqarnerisigut pilersinneqarsinnaasunngorlugit. Sammenhængende og velfungerende trafikstruktur binder Grønland sammen, og den skal fungere året rundt: Trafikstrukturen skal indrettes til gavn for befolkningen, og opfylde borgernes, erhvervslivets og ikke mindst turismeerhvervets behov. Der skal være sund konkurrence i luft- og søtrafikken. Trafikservice i forskellige dele af landet skal sikres gennem servicekontrakter og tilvejebringe underskudsgaranti for de væsentligste aktører i trafikken. Qaqortoq lufthavn skal bygges med fremmed finansiering. Ilulissat lufthavn skal udvides med fremmed investering. Planerne for anlæggelse af Nuuk internationale lufthavn skal fortsættes. Kangerlussuaqs og Narsarsuaqs fremtid skal afklares i samarbejde med de berørte kommuner. Muligheden for etablering af grusbaner i Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Narsaq, Nanortalik og Tasiilaq ved brug af erhvervsfremme- og beskæftigelsesmidler samt aktivering af ledige. Udbedring af lufthavns- og havnefaciliteterne skal gennemføres i henhold til sektorplanen. Lovgivningskompetencen for luftfart skal overtages. Indtægterne fra ICAO skal tilgå Grønland og bruges til udvikling af lufthavnsstrukturen i Grønland. Mittarfeqarfiit talittarfiillu nutarterneqassapput immikkoortortakkaartumik pilersaarutit naapertorlugit. Silaannakkut angallanneq pillugu inatsisiliorsinnaaneq tamakkiisoq tiguneqassaaq. ICAO aqqutigalugu isertitat nunatsinnut tutsinneqartassapput aammalu Kalaallit Nunaanni silaannakkut angal lannerup piorsarneqarneranut atorneqassallutik. 25

26 IMARSIORNEQ SØFART Silaannaap kissakkiartornera aammalu sarfap kissartup takkusimaarnerani umiarsuit amerliartortut imartatsinnut tikittalerput: Imarsiornermut Qullersaqarfiup susassaqarfii eqqarsaatigalugit imarsiornermut oqartussaanerup tigunissaa pillugu sulineq aallartissaaq, taamaasilluni nunatta imarsiorneq pillugu oqartussaaffik ukiuni qaninnerni tigullugu. Silasiorneq aammalu sikusiorneq pillugu nalunaarasuartaaseriviit nunatsinniit tiguneqassapput ingerlanneqarlutillu. I takt med varmere klima og havstrøm ankommer der flere og flere skibe i de grønlandske farvande: Arbejdet for overtagelse af Søfartsstyrelsens opgaver i Grønland og kompetencen på området skal igangsættes, således at Grønland får overtaget kompetence over søfartsområdet i de nærmeste år. Opmåling af hele det grønlandske søterritorium skal gennemføres. Vejrmeldingstjenesten og is-rekognoscering skal overtages og drives af Grønland. Nunatta imartaata naqqata uuttortarneqarnera tamakkiisoq ingerlanneqassaaq. 26

27 NUKISSIORNEQ ENERGI Nunarput nukimmik mingutsitsinngitsumik imminut pilersussaaq. Innaallagissamut, imermut kiassarnermullu assigiimmik akeqartitsineq eqquteqqinneqassaaq. Nukissiorfiit Namminersorlutik Oqartussanit tamakkiisumik pigineqarluni aktiaatileqatigiiffinngortinneqassaaq, tassanilu Naalakkersuinikkut innaallagissamut, imermut kiassarnermullu akitigut tamakkiisumik aalajangersaasarneq ingerlaannassaaq. Suliffissuarnut innaallagissamut, imermut kiassarnermullu akigitinneqartut nuna tamakkerlugu assigiissapput. Aasianni Qasigiannguanilu kiisalu Paamiuni erngup nukinganik nukissiorfinnik pilersitsinissaq siunertaralugu misissuineq aallartisarneqassaaq. Siunissami aatsitassarsiorfiulersinnaasut erngup nukinganik nukissiorfinnik innaallagissamik pilersorneqarsinnaanerannut periarfissat misissorneqassapput. Nunatta kujataatani kangianilu erngup nukinganik nukissiorfissuarmik imaluunniit nukissiorfissuarnik Amerikap avannaanut pilersuisinnaasunik pilersitsisoqarsinnaanersoq misissorneqassaaq. Grønland skal være selvforsynende med grøn energi. Ensprissystemet for el, vand og varme skal genindføres. Nukissiorfiit skal omdannes til et fuldt offentligt ejet aktieselskab, hvor ejerne fortsat skal have fuld kompetence til at fastsætte takster til el, vand og varme. Industritaksten til produktionsanlæg skal være ens over hele landet. Analysearbejdet for at realisere vandkraftværker til Aasiaat og Qasigiannguit samt Paamiut skal igangsættes. Vi skal undersøge mulighederne for anlæggelse vandkraftværker til fremtidige miner. Mulighederne for etablering af et stort eller flere store vandkraftværker i Sydøstgrønland til forsyning af Nordamerika skal undersøges. Mulighederne for brug af alternativ energi, som vindmøller, solcelleenergi og tidevandsenergi skal løbende undersøges, og der skal gennemføres forsøgsprojekter i brugen af alternativ energi. Anorisaatit, seqernup qinngornerinik nukissiutit aammalu tinittarnerani ulittarneranilu nukiit atorluarneqarsinnaanersut pillugit misissuisoqartariaqarpoq, aammalu nukissiuutit taakku misilerarlugit ingerlatsisoqartariaqarluni. 27

28 SILAANNAAP ALLANNGORIARTORNERA KLIMAÆNDRINGER Silaannaap allanngoriartornera aammalu uteqqiattumik imartatta kissarnerulertarnera periarfissanik nutaanik aammalu qaangerniagassanik malitseqarpoq: Silaannaap allanngoriartornerata maligisai pitsaasut pitsaanngittullu ilisimasariaqarpavut. Nunap qeriuaannartup killinga avannarpariartorpoq, tamannalu sanaartukkanut illuutinullu annertuumik sunniuteqarpoq. Tamassuma sunniutai misissortuassapput aammalu allannguutit iliuuseqarfigineqarnissaat sillimaffigineqartariaqarluni. Silaannaap, pinngortitap avatangiisillu ilisimatusarfigineqarnerini suliat katersortariaqarput, taamaalilluni silaannaap allanngoriartorneranik ilisimatusarnermi nunarput suli pingaaruteqarnerusumik inissisimalerniassammat. Tamassumalu malitsigisaanik aamma uumassusilinnik atuinermi periarfissat nutaat eqqummaariffigineqarnerulerniassammata. Avannaani piniartut qangatuut inuuniarnerat suli ajornakusuuleriartorpoq, taamaattumik sikuniartarnerata sivisunerulersimasup nalorninarnerulersimasullu nalaani immikkut ikiorsiissuteqartarnissamut periarfissat misissorneqartariaqarput. Klimaændringer med periodisk varmere havstrøm i de grønlandske farvande bringer nye muligheder og udfordringer med sig: Vi skal kende de negative og positive konsekvenser af klimaændringerne. Grænsen for permafrosten flytter længere nordpå, og det medfører store konsekvenser for bygninger og anlæg. Derfor skal konsekvenserne løbende undersøges, og der skal være beredskab til at håndtere ændringerne. Forskningen inden for klima, natur og miljø skal samles, så Grønland bliver en endnu vigtigere spiller i forskningen af klimaændringer med de tilhørende nye biologiske muligheder, som dette medfører. Fangerne i Nordgrønland får til stadighed vanskelligere ved at opretholde den traditionelle livsstil, hvorfor der bør kigges nærmere efter hjælpeforanstaltninger særligt i islægsperioden, som er blevet længere og mere uforudsigelig. 28

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2015-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Inuusuttut suliffissaaleqinerat: Inuusuttut

Læs mere

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 26. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 30. Siull. / 1. beh. 13/4 Aappass. / 2. beh. 30/4 Pingajuss.

Læs mere

Oqaluuserisassat / Dagsorden:

Oqaluuserisassat / Dagsorden: Oqaluuserisassat / Dagsorden: Ataatsimiinnerup ammarneqarnera (IMM. / DOP 1) Mødets åbning Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat (IMM. / DOP 2) Redegørelse for dagsordenen Eqimattak / Gruppe 1: (IMM. /

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 21. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 9. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

2014-imut missingersuut

2014-imut missingersuut 2014-imut missingersuut Kommuneqarfik Sermersuumit ineriartorneq qulakkeerneqarniarpoq inissialiortitsisoqarlunilu, innuttaasunut sullissineq ajornerulersinngikkaluarlugu. Naalakkersuisut Kommuneqarfik

Læs mere

2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 *********

2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 ********* Inatsisartut Allattoqarfiat 13. oktober 2010 Bureauet for Inatsisartut 2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 ********* Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse for

Læs mere

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11 Inatsisartut Allattoqarfiat 25. november 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27. maj 2014 Sanaartukkat Anlæg Sanaartornerluttoqaraangat kukkussutinut amigaatinullu

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************

2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 9. oktober 2012 Bureau for Inatsisartut 2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 155. Siull. / 1. beh. 6/11 Nunatsinni avatangiisinut aningaasaateqarfimmik

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 14. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./pkt. 37-5: Sul. / Beh. 16/5 Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 26. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./pkt. 37-5: Sul. / Beh. 16/5 Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq

Læs mere

Ullut ataatsimiiffiusut 30-iat, sisamanngorneq 28. maj 2015, nal. 13:00 30. mødedag, torsdag den 28. maj 2015, kl. 13:00

Ullut ataatsimiiffiusut 30-iat, sisamanngorneq 28. maj 2015, nal. 13:00 30. mødedag, torsdag den 28. maj 2015, kl. 13:00 Inatsisartut Allattoqarfiat 28. maj 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse for

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Kangia/kitaa vest/øst Adolf Holm 491160 ado@ia.gl ado.ia.gl Nunarput nutaaq ataatsimoorneq nutaaq Kitaani Kangianilu Inuit Ataqatigiit Nuummi februarip 23-niit

Læs mere

Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Frihed forpligter. DEMOKRAATIT www.demokraatit.gl - facebook.com/demokraatit

Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Frihed forpligter. DEMOKRAATIT www.demokraatit.gl - facebook.com/demokraatit Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Frihed forpligter DEMOKRAATIT www.demokraatit.gl - facebook.com/demokraatit Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Innuttaasut politikerinik tatiginninnerisa appasittuaraanera

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd kujataa syd Aqqaluaq Egede Narsaq 226976 aqqaluaq@ia.gl aqqaluaq.ia.gl Bena Olsen Nanortalik 490218 613978 bena@ia.gl bena.ia.gl Kujataani Inuit Ataqatigiit

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Kom fremtiden i møde med Siumut

Kom fremtiden i møde med Siumut Kom fremtiden i møde med Siumut Vi skal fortsætte vore bestræbelser for at realisere Siumuts mål og visioner, og vi inviterer dig til at deltage for at nå disse mål: Vi arbejder for, at der indføres royalty

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut Inatsisartut Akileraartarnermut Akileraarusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat Maani Nuummi ulloq 15. marts 2007 UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut akissuteqaatit

Læs mere

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Ullut ataatsimiiffiusut 28-iat, pingasunngorneq decemberip aappaat 2015, nal. 11:00 28. mødedag, onsdag den 2. december 2015, kl.

Ullut ataatsimiiffiusut 28-iat, pingasunngorneq decemberip aappaat 2015, nal. 11:00 28. mødedag, onsdag den 2. december 2015, kl. Inatsisartut Allattoqarfiat 1. september 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 10. november 2011 Bureau for Inatsisartut 2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

Budget 2014 - Anlæg. Umiarsualivimmi sanaartorfigissaanermi imikoorfiup nuutsinneqarnera

Budget 2014 - Anlæg. Umiarsualivimmi sanaartorfigissaanermi imikoorfiup nuutsinneqarnera 2014-17-mut Sanaartugassanut missingersuutinut siunnersuutit Konto Suliassaq B 2013 (1) 2014 2015 2016 20172014-2017 Inissiaqarneq Nuummi inissianik sanaartorneq 70-00-60 Nuummi inissianik sanaartorneq

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu

Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu Danmark-ip 2015-mi Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisooqatigiivini siulitaasuutitaqarnissaanni suliniutissanut najoqqutassiaq 2 ineriartorneq, atugarissaarneq

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger. Sanaatornermi suliassaqarfiup. periusissatut pilersaarut

Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger. Sanaatornermi suliassaqarfiup. periusissatut pilersaarut Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Tusagassiortunik katersortitsineq 29. april 2014 Pressemøde 29. april 2014 Sanaatornermi suliassaqarfiup killiffia

Læs mere

Ilinniartitsinermut Pilersaarut II. Uddannelsesplan II. Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Naalakkersuisut Ilinniartitsinermut Pilersaarutaat II

Ilinniartitsinermut Pilersaarut II. Uddannelsesplan II. Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Naalakkersuisut Ilinniartitsinermut Pilersaarutaat II Naalakkersuisut Ilinniartitsinermut Pilersaarutaat II Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Ilinniartitsinermut Pilersaarut II Uddannelsesplan II Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut, Kultureqarnermut Naligiissitaanermullu

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT

Læs mere

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014 Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Naqqiinissamut ilitsersuutinut atuuttoq. Rettevejledning samfundsfag 2014 Apeqqutit/immikkoortut tamarmik karakterimik annerpaamik nalilerneqarsinnaanngillat.

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere

Kommune Kujalleq, Nalunaaqutserlugu Kommunimut pilersaarut, Postboks 514, 3920 Qaqortoq imaluunniit debat@kujalleq.gl - 4. december 2009 nallertinnagu

Kommune Kujalleq, Nalunaaqutserlugu Kommunimut pilersaarut, Postboks 514, 3920 Qaqortoq imaluunniit debat@kujalleq.gl - 4. december 2009 nallertinnagu Oqalliseqataagit! Kommune Kujalleq ukiumi aggersumi kommunimut tamarmut ataatsimoortumik kommunimut pilersaarummik suliaqassaaq. Oqallisissiaq una anguniakkat apeqqutillu suut kommunimut pilersaarummi

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

Ullut ataatsimiiffiusut 28-iat, pingasunngorneq decemberip aappaat 2015, nal. 11:00 28. mødedag, onsdag den 2. december 2015, kl.

Ullut ataatsimiiffiusut 28-iat, pingasunngorneq decemberip aappaat 2015, nal. 11:00 28. mødedag, onsdag den 2. december 2015, kl. Inatsisartut Allattoqarfiat 20. november 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Koalitionsaftale 2014 2018 FÆLLESSKAB TRYGHED UDVIKLING

Koalitionsaftale 2014 2018 FÆLLESSKAB TRYGHED UDVIKLING Koalitionsaftale 2014 2018 FÆLLESSKAB TRYGHED UDVIKLING Fællesskab - Tryghed Udvikling Siumut, Demokraatit og Atassut indgår herved nærværende koalitionsaftale for perioden 2014-2018. Det centrale i Koalitionens

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling

Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling Folketingimut qinersineq 2015 Folketingsvalget 2015 Siumup Qullersaqarfia, Imaneq 1, Posboks 357, 1 tlf: +299 32 20 77, e-mail: siumut@siumut.gl Aallaqqaasiut

Læs mere

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Sags nr. 2012-063627 Dok.nr. 1039192 Udarbejdet af: Departementet for Boliger,

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Tunisassiorfik - KNT ApS

Kalaallit Nunaanni Tunisassiorfik - KNT ApS Kalaallit Nunaanni Tunisassiorfik - KNT ApS Tunisassiorfimmik aallartisaaneq KNT ApS V/ Mikael Petersen 1. 2008-mi Niaqornarmiut ataatsimeereerlutik saaffiginnipput tunisassiorfik matoqqaannarmat tiguniarnerani

Læs mere

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century TUSAGASSIUTINUT NALUNAARUT PRESSEMEDDELELSE 14. januar 2014 Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century Som en reaktion på det intetsigende svar, som Udenrigsministeren i sidste uge fremsendte

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI FORSLAG TIL NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT

Læs mere

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Saqqummersitamik sammisaqarneq meeqqat atuarfianni meeqqanut angilaartunut angajullernullu atuartitsissutini inuiaqatigiilerinermi

Læs mere

Atuarfimmi inuiaqatigiilerinermi allattariarsorluni misilitsinneq 2013, aalajangersumik sammisaqarluni

Atuarfimmi inuiaqatigiilerinermi allattariarsorluni misilitsinneq 2013, aalajangersumik sammisaqarluni Atuarfimmi inuiaqatigiilerinermi allattariarsorluni misilitsinneq 2013, aalajangersumik sammisaqarluni Folkeskolens skriftlige afgangsprøve i samfundsfag 2013, emnedel Uunga akissutaasinnaasut / Svarmuligheder

Læs mere

Godthåb. Miljøforbedringer i Grønland. Nuuk. KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent

Godthåb. Miljøforbedringer i Grønland. Nuuk. KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent BUR-mit tapiiffigineqarlutik ukiuni kingullerni najoruminarsaangrit marluk nunatsinni ingerlanneqarsimapput. Tunuliaqutaasut assigiissimapput. Tassa, 60-kkut

Læs mere

Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009

Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009 Najoqqutassaagallartoq Tentativt program Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009 Kalaallit Nunaanni Inuttut pisinnaatitaaffiit Nunallu inoqqaavisa pisinnaatitaaffii Seminar

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Aalisartunut piniartunullu nutaarsiassat nr. 1 2011

Aalisartunut piniartunullu nutaarsiassat nr. 1 2011 Aalisartunut piniartunullu nutaarsiassat nr. 1 2011 Ulluinnarni aqutsisut Leif Fontaine, Sisimiut Siulittaasoq Isak Vahl, Narsaq Siu. tullia Ejnar Jakobsen, Arsuk Otto Storch, Aasiaat Siulersuisuunnernut

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014 1 Imarisai Paasissutissat kommunimut tunngasut 3 Siulequt 4 Kisitsisit pingaarnerit 6 2014-imi pisimasut pingaarutillit 8 Aqutsisut atsiornerat 10 Aqutsisut nalunaarutaat

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Koalitionsaftale 2014 2018

Koalitionsaftale 2014 2018 Koalitionsaftale 2014 2018 FÆLLESSKAB TRYGHED UDVIKLING Fællesskab - Tryghed Udvikling Siumut, Demokraatit og Atassut indgår herved nærværende koalitionsaftale for valgperioden 2014-2018. Det centrale

Læs mere

UPA 2010-imi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til FM 2010

UPA 2010-imi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til FM 2010 Inatsisartut UPA 2010-imi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til FM 2010 Immikkoortup normua: Punktnummer: Suliarineqarnissaata ullua: Behandlingsdato: Imm./pkt. 1: Sul. /

Læs mere

Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Pressemøde den 23.

Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Pressemøde den 23. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Tusagassiortunik katersortitsineq 23. september 2014 Pressemøde den 23. september 2014 Tusagassiortunik

Læs mere

Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport

Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit 2009-mi Naalak - kersuisunit pilersinneqarput, unalu nalunaarutit aapparaat. Aningaasarsiornermut

Læs mere

UPA 2014-mi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til FM 2014

UPA 2014-mi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til FM 2014 Inatsisartut Allattoqarfiat Bureau for Inatsisartut UPA 2014-mi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til FM 2014 Immikkoortup normua: Punktnummer: Suliarineqarnissaata ullua:

Læs mere

Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014

Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014 EM 2014 PRESSEMØDE Den 15.september klokken 9.00 Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014 v/ Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

2. Naalakkersuisunut ilaasortat Naalakkersuisunut ilaasortat tamanna kissaatigunikku akeqanngitsumik oqarasuaateqartinneqassapput.

2. Naalakkersuisunut ilaasortat Naalakkersuisunut ilaasortat tamanna kissaatigunikku akeqanngitsumik oqarasuaateqartinneqassapput. Namminersornerullutik Oqartussat Naalakkersuisut Allattoqarfiat Aqutsinermut Allattoqarfik J.nr. 21.16+1999 Ulloq 18. januar 1999 Qitiusumik allattoqarfimmi oqarasuaatit angallattakkat angerlarsimaffimmilu

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl N O V E M b a r i / N O V E M B E R 2 0 1 0 SR Naqinninnguit pingasut pingaarutilerujussuit Tre små bogstaver med stor betydning

Læs mere

Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport

Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport Kalaallit Nunaanni aningaasarsiornerup ingerlanerata inissisimanera Konjunktursituationen i Grønland Ukioq 2040-p tungaanut

Læs mere

UPA 2014-mi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til FM 2014

UPA 2014-mi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til FM 2014 Inatsisartut Allattoqarfiat Bureau for Inatsisartut UPA 2014-mi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til FM 2014 Immikkoortup normua: Punktnummer: Suliarineqarnissaata ullua:

Læs mere

ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2016

ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2016 NAALAKKERSUISUT ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUTAAT II NAALAKKERSUISUTS UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2016 ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILISIMATUSARNERMUT

Læs mere

Siunnersuutit qulequtaat: Forslagstitler

Siunnersuutit qulequtaat: Forslagstitler Inatsisartut UKA 2011-imi oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til EM 2011 Immikkoortup normua: Punktnummer: Suliarineqarnissaata ullua: Behandlingsdato: Imm./pkt. 37-5: Sul. / beh.

Læs mere

FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015

FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN FRA KRITISK TILSTAND TIL STABIL VELSTAND inden 2018 Finanslov 2015 bygger på følgende principper: Investering i fremtidig vækst, uddannelse

Læs mere

Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 7 Offentligt. Koalitionsaftale 2014 2018 FÆLLESSKAB TRYGHED UDVIKLING

Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 7 Offentligt. Koalitionsaftale 2014 2018 FÆLLESSKAB TRYGHED UDVIKLING Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 7 Offentligt Koalitionsaftale 2014 2018 FÆLLESSKAB TRYGHED UDVIKLING Fællesskab - Tryghed Udvikling Siumut, Demokraatit og Atassut indgår herved nærværende koalitionsaftale

Læs mere

Siunnersuutit qulequtaat: Forslagstitler

Siunnersuutit qulequtaat: Forslagstitler Inatsisartut UKA 2011-imi oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til EM 2011 Immikkoortup normua: Punktnummer: Suliarineqarnissaata ullua: Behandlingsdato: Imm./pkt. 37-5: Sul. / beh.

Læs mere

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt

Læs mere

kujataamlu Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset Qaqortumi Inuit Ataqatigiit tusagassiutinut nalunaarutaat

kujataamlu Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset Qaqortumi Inuit Ataqatigiit tusagassiutinut nalunaarutaat Qaqortumi Inuit Ataqatigiit tusagassiutinut nalunaarutaat Kuupik V. Kleistip Inuit Ataqatigiinni siulittaasutut tunuarneranut atatillugu. Inuit Ataqatigiit siulittaasuata Kuupik V. Kleistip siulittaasutut

Læs mere

Tusagassiorfinnut nalunaarut Kommune Kujalliup siunissaa? Kommune Kujallermi Kommunalbestyrelsip kommunip ineriartornissamut periarfissai pillugit ataatsimiinissamut innuttaasunik ataatsimiigiaqqusivoq.

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

UKA 2012-mi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til EM 2012

UKA 2012-mi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til EM 2012 Inatsisartut Allattoqarfiat Bureau for Inatsisartut UKA 2012-mi ullormut oqaluuserisassat qulequtaat Titler på dagsordenspunkter til EM 2012 Immikkoortup normua: Punktnummer: Suliarineqarnissaata ullua:

Læs mere

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen 1 Atuarfitsialak, 1. august 2003 Peqqussummi allassimavoq IT InformationsTeknologi

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere