Den lille blå Tværfagligt samarbejde om børn i Mariagerfjord Kommune

Transkript

1 Den lille blå Tværfagligt samarbejde om børn i Mariagerfjord Kommune 1

2 Denne vejledning skal skabe et samlet overblik over de forskellige indsatsmuligheder, der er omkring det tværfaglige samarbejde, hvis du er bekymret for et barn eller en ung. Det er ligeledes hensigten, at vejledningen skal fungere som et opslagsværk til afklaring af mere konkrete spørgsmål i det tværfaglige samarbejde. Pjecen kaldes den lille blå tværfagligt samarbejde om børn i Mariagerfjord Kommune. For at understøtte de tværfaglige indsatsmuligheder indeholder den lille blå også oversigter som informerer om, hvordan du skal forholde dig i vanskelige situationer, eksempelvis ved krænkelser af børn. Den lille blå indeholder ligeledes en vejledning omkring, hvilke oplysninger du må videregive uden samtykke, samt en beskrivelse af en børnefaglig undersøgelse - også kaldet servicelovens 50 undersøgelse. Derudover kan du også finde børnelinialen i den lille blå. 2 3

3 Indhold Konsultativ bistand Tværfagligt teammøde Underretninger Faglig Sparring Øvrige vejledninger Hvad er en børnefaglig undersøgelse? Hvad må jeg sige til hvem? Ved krænkelser af børn - seksuelle overgreb, vold eller andet Børnelinealen Børnepolitik

4 Konsultativ bistand 6 Konsultativ bistand 7

5 Konsultativ bistand I hvert distrikt er der mulighed for, at fagpersoner i skole, daginstitutioner og dagplejepædagogerne kan få konsultativ bistand fra de fagspecialister, der har særlig viden om børn og unges udvikling indenfor sundhed, psykologi, sprog eller sociale forhold. Distriktets sundhedsplejerske, psykolog, talehørepædagog og familierådgiver kommer regelmæssigt på besøg på skolerne og i daginstitutionerne. Dagplejepædagogerne kan efter nærmere aftale få konsultativ bistand. Hvad kan jeg bruge den konsultative bistand til? Konsultativ bistand er som udgangspunkt monofaglig. Det betyder, at den bekymring du har for barnet/den unge drejer sig om en konkret problematik, som en af fagspecialisterne kan vejlede dig om f.eks. trivselsproblemer eller lign. Det vil ikke være en problematik, der omhandler flere aspekter af barnets/den unges eller familiens liv. Hvis du mener, at barnets/ den unges eller familiens problematikker er mere komplekse, skal du i stedet bruge de tværfaglige teammøder. Nedenfor har vi givet eksempler på, hvad du kan bruge de forskellige fagspecialisters konsultative bistand til, hvis du som fagperson og/eller en familie ønsker råd og vejledning om, hvordan barnet/den unge bedst kan støttes. Psykologisk-Pædagogisk Rådgivning - PPR I PPR betyder monofaglig konsultativ bistand, at du både kan få vejledning af én fagspecialist fra PPR og/eller en fælles vejledning af de fagspecialister PPR består af - psykolog, tale-hørepædagog og fysio/ergoterapeut. Psykologen Kan give konsultativ bistand omkring forskellige psykologfaglige problematikker. Hvis barnet/den unge eksempelvis ikke trives i skolen, daginstitutionen eller dagplejen kan psykologen tage en samtale med barnet/den unge og forældrene med henblik på at klarlægge årsagen, give råd og vejledning mm. Talehørepædagogen Kan give konsultativ bistand omkring et barns sproglige udvikling. Hvis der eksempelvis er bekymring omkring barnets udtale, eller hvis barnets sprogforståelse er usikker kan talehørepædagogen konsulteres. Fysio/ergoterapeuten Kan eksempelvis give konsultativ bistand omkring et barns motoriske udvikling. Hvis det opleves, at barnet har motoriske eller sansemotoriske vanskeligheder kan fysio-/ergoterapeuten konsulteres. Sundhedsplejersken Kan give konsultativ bistand omkring forskellige sundhedsfaglige problematikker, som eksempelvis sygdomsforebyggelse, hygiejne og/eller indeklima. Hvis et barn/en ung eksempelvis virker træt og uoplagt eller ofte er sygt, kan sundhedsplejersken tage en samtale om/med barnet/ den unge og forældrene med henblik på at klarlægge årsagen, give råd og vejledning og evt. henvise til egen læge m.m. Familierådgiveren Kan give konsultativ bistand, omkring forskellige familieproblematikker, det kan være et barn/en ung og en familie, der ikke trives, forældres problemer med opdragelsen, omsorgsproblemer fra forældres side eller misbrugsproblemer. Hvis et barn/en ung ikke trives kan familierådgiveren tage en samtale med barnet/den unge og forældrene med henblik på at afklare årsagen og give vejledning i forhold til sociale udfordringer. Familierådgiveren kan i forbindelse med samtalen også tage stilling til om, der er behov for at igangsætte en 8 Konsultativ bistand Konsultativ bistand 9

6 børnefaglig undersøgelse for at vurdere behovet for støtte i hjemmet eller til barnet/den unge. Eksemplerne her er ikke udtømmende, men blot for at give en ide om, hvordan konsultativ bistand kan bruges. Hvor afholdes den konsultative bistand? Konsultationer afholdes på skolen, i daginstitutionen eller i dagplejen. Hvem deltager i en konsultation? En konsultation er som udgangspunkt monofaglig. Det vil sige, at du kan rejse problematikken på et møde, hvor enten PPRs medarbejdere, sundhedsplejersken eller familierådgiveren deltager - sammen med relevante fagpersoner fra skolen, daginstitutionen eller dagplejen. Forældrene deltager som hovedregel også altid i en konsultation. Hvornår er der konsultativ bistand? Spørg din leder, hvornår fagspecialisten kommer på din skole eller daginstitution eller kontakt fagspecialisten i dit distrikt. Du kan se, hvem det er på Dagplejepædagogerne kan efter nærmere aftale få konsultativ bistand. Hvordan afholdes en konsultation? En konsultation er et sparringsmøde mellem fagpersoner, fagspecialister og forældre og giver mulighed for at drøfte konkrete tiltag målrettet en bekymring omkring et barn/en ung. Der bliver lavet et kort notat om, hvad der er opnået enighed om. Notatet forbliver i skolen/daginstitutionen/dagplejen. Forældrene kan få udleveret en kopi, hvis de ønsker det. Hvis en af fagspecialisterne i forvejen er tilknyttet barnet/den unge eller familien skriver psykologen, talehørepædagogen, sundhedsplejersken eller familierådgiveren et kort notat til journalen. Forældrene kan få udleveret en kopi, hvis de ønsker det. Hvad sker der efter en konsultation? Hvis problemstillingen synes at være løst efter den første konsultation, sker der ikke mere. Hvis der er enighed om at afprøve tiltag til afhjælpning af problemstillingen, iværksættes disse tiltag. Der kan herefter aftales et opfølgningsmøde, hvor det drøftes om tiltagene er lykkedes, eller om noget skal gøres anderledes. 10 Konsultativ bistand Konsultativ bistand 11

7 Hvad sker der efter en konsultation? Hvis problemstillingen synes at være løst efter den første konsultation, sker der ikke mere. Hvis der er enighed om at afprøve nogle tiltag til afhjælpning af problemstillingen, iværksættes disse tiltag. Der kan herefter aftales et opfølgningsmøde, hvor det drøftes om tiltagene er lykkedes, eller om noget skal gøres anderledes. Tværfagligt teammøde 12 Konsultativ bistand Tværfagligt teammøde 13

8 Tværfagligt teammøde I hvert distrikt er der mulighed for at afholde tværfaglige teammøder. De tværfaglige teammøder giver dig mulighed for at drøfte en bekymring omkring et barn/en ung med flere forskellige fagspecialister, som har særlig viden om børn og unges udvikling indenfor sundhed, psykologi, sprog eller sociale forhold. Et tværfagligt teammøde giver derved mulighed for, at der opnås en tidlig, fælles og sammenhængende indsats omkring barnet/den unge. Inden du indkalder til et tværfagligt teammøde Inden du indkalder til et tværfagligt teammøde forventes det, at du har drøftet barnets/den unges situation i eget fagligt regi, i forhold til om der er grund til bekymringen. Hvis der er grund til bekymringen - kontaktes forældrene med henblik på at få et tæt samarbejde så tidligt som muligt, er det en ung, inddrages denne tillige i samarbejdet. Fagpersonalet tilrettelægger i samarbejde med forældrene det videre forløb. I de tilfælde, hvor der fortsat er bekymring omkring barnet/den unges situation, har fagpersonalet pligt til at forelægge bekymringen for distriktets tværfaglige team. Hvad kan jeg bruge de tværfaglige teammøder til? Tværfaglige teammøder er flerfaglige. Det betyder, at den bekymring du har for barnet/den unge omhandler flere eller mere komplekse dele af barnets/den unges eller familiens liv. Hvis du mener, at barnets/den unges eller familiens udfordringer er mere enkle f.eks. læsevanskeligheder, sproglig udtale, økonomiske vanskeligheder eller lignende, skal du i stedet bruge konsultativ bistand fra den fagspecialist, der har specialviden inden for det aktuelle fagområde. Hvor afholdes de tværfaglige teammøder? De tværfaglige teammøder afholdes på rådhusene i henholdsvis Arden, Hadsund, Hobro og Mariager. Hvem deltager i et tværfagligt teammøde? På et tværfagligt teammøde deltager distriktets faste medlemmer: teamkoordinatoren, familierådgiveren, sundhedsplejersken og PPR psykologen. Derudover deltager repræsentanter fra barnets/ den unges skole eller daginstitution/dagpleje, samt andre ad. hoc. fagpersoner efter behov. Forældrene der anses som de vigtigste deltagere i et tværfagligt teammøde deltager naturligvis også. Forældrene har også mulighed for at foreslå deltagelse af relevante personer til et tværfagligt teammøde. Det kan være pædagogen fra børnehaven, læreren i skolen, egen læge, eller andre. Sammen med teamkoordinatoren aftales det, hvem der skal med. Ydermere har forældrene mulighed for at invitere andre med til et tværfagligt teammøde. Det kan for eksempel være en ven eller et familiemedlem. Af hensyn til forældrene opfordres der til, at antallet af fagpersoner begrænses, eksempelvis ved at skole og daginstitution højst har to deltagere med til mødet. Det vil dog altid være lederen på den enkelte skole/institution, der foretager vurderingen af, hvem og hvor mange der skal med fra den enkelte skole/institution på de tværfaglige teammøder. Samtidig opfordres der ligeledes til, at antallet af ad. hoc. personer begrænses og kun inviteres, såfremt det er yderst nødvendigt. Hvornår afholdes der tværfagligt teammøde? De tværfaglige teammøder afholdes på faste ugedage hver 4. uge. Du kan se på hvornår der afholdes tværfagligt teammøde i dit distrikt. 14 Tværfagligt teammøde Tværfagligt teammøde 15

9 Hvad skal jeg som indkalder - gøre inden mødet? Som indkalder til et tværfagligt teammøde er der nogle praktiske ting, som du skal sørge for. Disse ting er beskrevet i nedenstående afsnit. Information til forældrene Du skal informere forældrene om, hvad det indebærer at deltage i et tværfagligt teammøde eksempelvis hvem der deltager og hvorfor, hvor det afholdes, hvordan et tværfagligt teammøde foregår mm. Prøv om du kan afdramatisere forældrenes forestilling om, at mange mennesker samles med dem for at drøfte deres familie. Du skal informere forældrene om, at et tværfagligt teammøde er et sparringsmøde mellem fagpersoner og forældre med fokus på, hvordan vi sammen bedst kan samarbejde om udfordringerne omkring barnet/den unge og/eller familien. Det er dog vigtigt, at du gør forældrene opmærksomme på, at der ikke er tale om et bevillingsmøde, men at det blot er en drøftelse af indsatsområder. Du skal informere forældrene om, at de vil få tilsendt en indkaldelse til teammødet med nøjagtig dato, tid og sted, samt hvad der skal drøftes på mødet. Du må gerne på forhånd fortælle, hvilken dag du forventer mødet afholdes se eventuelt distriktsoversigten på Hvis den unge er over 15 år skal denne tillige høres i sagen i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Du bør også udlevere pjecen til forældrene omkring de tværfaglige teammøder den findes på Samtykke fra forældrene For at kunne holde et tværfagligt teammøde skal du få underskrevet en samtykkeerklæring af forældrene samt informere forældrene om, hvad der gives samtykke til at sagen må drøftes i distriktets tværfaglige gruppe på det tværfaglige teammøde, og at det kun er det, som står i den senere indkaldelse til tværfagligt teammøde, der drøftes. Det er vigtigt at inddrage forældrene, så de føler sig trygge ved at skulle deltage i det kommende tværfaglige teammøde. Det er den fagperson, der ønsker sagen drøftet på det tværfaglige teammøde, som har ansvaret for at indhente samtykke. Du kan finde samtykkeerklæringen på Manglende samtykke fra forældrene Lykkes det ikke at få forældrenes samtykke, kan sagen forelægges det tværfaglige team én gang. Lovgivningen bag barnets reform giver tilladelse til dette men både lovgivningen og Mariagerfjord Kommunes Børnepolitik forudsætter, at du har forsøgt at få forældrene inddraget. Forældrene skal underrettes om, at mødet afholdes. Er sagen så alvorlig, at barnets/den unges tarv er truet, sendes en skriftlig underretning til Fagenheden Familie. Kopi af underretningen sendes samtidig til forældrene. Hvis forældrene indkalder Hvis det er forældrene, som ønsker et tværfagligt teammøde - aftaler de med teamkoordinatoren, hvad der skal drøftes på mødet. 16 Tværfagligt teammøde Tværfagligt teammøde 17

10 Udfyldning af sparringsskema Inden mødet udfyldes også et sparringsskema. Den fagperson eller gruppe der ønsker det tværfaglige teammøde afholdt, udfylder sparringsskemaet, det findes på Sparringsskemaet sendes elektronisk til teamkoordinatoren. Teamkoordinatoren sender derefter den endelige dagordenen til de relevante mødedeltagere. Hvordan afholdes et tværfagligt teammøde? De tværfaglige teammøder giver fagpersoner og fagspecialister mulighed for at sparre med hinanden, og drage fordel af hinandens faglige kompetencer sammen med forældrene, for herigennem at udvikle en fælles helhedsorienteret og rettidig indsats for barnet/den unge. Der vil på disse møder ikke kunne bevilliges en bestemt indsats, men der er mulighed for at drøfte forskellige løsningsmuligheder i samarbejde med forældrene for herigennem at nå frem til den bedst mulige indsats. Hvordan forløber selve mødet? Dette afsnit beskriver den overordnede procedure for, hvordan et tværfagligt teammøde forløber. Teamkoordinatoren eller en anden fagperson modtager forældrene ved indgangen, og følges med dem til mødelokalet. Teamkoordinatoren, som er mødeleder, byder velkommen til mødet. Teamkoordinatoren er referent på mødet. Teamkoordinatoren præsenterer kort formålet med mødet samt deltagernes roller Husk at der ikke bevilliges på mødet, da det er et sparringsmøde ud fra de faglige kvalifikationer. Den/de der har indkaldt til mødet fremlægger bekymringen. Teamdeltagerne drøfter sagen med hinanden og forældrene. Det konkretiseres, hvad hver især kan arbejde videre med inden for egne rammer. - Det er vigtigt at involvere forældrene i dialogen og på et niveau, hvor forældrene kan være med. Der bør være et særligt fokus på afslutningen af mødet herunder de aftaler, som skal danne grundlag for en fælles handlingsplan. Der sættes samtidig fokus på, at definere en klar arbejdsfordeling - herunder aftaler om hvem gør hvad samt en klar tidshorisont. Teamkoordinatoren kan vurdere, at hvis et møde ikke kan afsluttes med en klar aftale, kan der indkaldes til et opfølgningsmøde hurtigst muligt, hvor kun de mest relevante deltagere er med. Alle kan dog ønske, at sagen genoptages. Ved afslutningen af mødet udpeges en kontaktperson blandt fagpersonerne (bør være indkalder) som 1-2 dage efter mødet skal tilbyde at drøfte forløbet og indholdet af mødet med forældrene. Forældrene bedes underskrive en samtykkeerklæring ved afslutningen af mødet. Dette giver fagpersonerne og fagspecialisterne mulighed for informere hinanden omkring forløbet og derved styrke indsatsen og samarbejdet omkring barnet/den unge. Afslutningsvis læses referatet op og kopieres og udleveres til forældrene og teamdeltagerne. Teamdeltagerne vender tilbage til eget faglige regi og arbejder videre med de indgåede aftaler. Eventuelle ansøgninger om støtte mm. behandles efter de sædvanlige procedurer. Hvad sker efter et tværfagligt teammøde? Den udpegede kontaktperson kontakter forældrene 1-2 dage efter mødet. De tiltag der er truffet beslutning om iværksættes. Hvis der viser sig behov for yderligere opfølgning, eller den forventede effekt ikke opnås, kan der indkaldes til et nyt tværfagligt teammøde. 18 Tværfagligt teammøde Tværfagligt teammøde 19

11 Fra bekymring til handling Et overblik Der opstår bekymring for et barn/en ung hos forældre eller fagpersonale. Barnets/den unges situation diskuteres i eget fagligt regi: Er der grund til bekymringen? Hvis ja, kontaktes forældrene med henblik på at få et tæt samarbejde så tidligt som muligt. Drejer det sig om en ung, inddrages denne tillige i samarbejdet. Fagpersonalet tilrettelægger i samarbejde med forældrene det videre forløb. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at foretage sig yderligere. I de tilfælde, hvor der fortsat er bekymring for barnets/den unges situation, har fagpersonalet pligt til at forelægge bekymringen for det tværfaglige teammøde i det distrikt, fagpersonalet tilhører. Fagpersonalet informerer forældrene om det tværfaglige teammøde og får deres skriftlige samtykke, til at drøfte sagen i tværfagligt regi. Det er vigtigt at medinddrage forældrene, så de føler sig trygge ved at skulle deltage i det kommende tværfaglige teammøde. Lykkes det ikke at få forældrenes samtykke, kan sagen forelægges teamet én gang selv om forældrene ikke vil give tilladelse hertil. Lovgivningen bag dette er Barnets Reform. Forældrene skal underrettes om at mødet afholdes. Er sagen så alvorlig, at barnets/den unges tarv er truet, sendes en skriftlig underretning til Fagenheden Familie. Kopi af underretningen sendes samtidig til forældrene. Den fagperson eller gruppe, der ønsker det tværfaglige teammøde afholdt, udfylder sparringsskemaet, hvorefter dette sendes som mail til teamkoordinatoren. Derpå udsender teamkoordinatoren invitation til relevante mødedeltagere. Indkalder skal informere forældrene omkring hvad mødet indebærer og hvad de kan forvente. 20 Tværfagligt teammøde Fra bekymring til handling Et overblik 21

12 Underretninger 22 Tværfagligt teammøde Underretninger 23

13 Underretninger Hvad er en underretning? En underretning er en orientering til kommunen om, at der er forhold omkring et barn/en ung, som du mener, kræver ekstra opmærksomhed og at barnet/den unge derfor kan have behov for særlig støtte. Skærpet underretningspligt for offentligt ansatte Alle offentligt ansatte har en skærpet pligt til at underrette Fagenheden Familie, hvis man i sit arbejde eller i sin fritid får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn/en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Underretningspligten er ikke betinget af, at der er tale om omsorgssvigt, overgreb eller lignende situationer. Det er tilstrækkeligt, at barnet/den unge er i vanskeligheder, som de ikke selv kan løse. Underretningspligt for alle borgere Alle borgere har pligt til at underrette kommunen, hvis man får kendskab til forhold, som giver en formodning om, at et barn/en ung under 18 år er udsat for omsorgssvigt, overgreb eller lignende situationer. Hvornår foretages en underretning? Når der foretages en underretning, skelnes der mellem underretninger som kræver øjeblikkelig indsats og underretninger som ikke kræver øjeblikkeligt indsats. Hvornår kræver en situation øjeblikkelig indsats? Det kræver øjeblikkelig indsats, hvis du har mistanke om fysisk eller psykisk mishandling, seksuelt misbrug eller andre strafbare forhold. Det vil sige, hvis et barn/en ung viser tegn på, at det har været udsat for seksuelt overgreb eller viser tegn på, at der er øvet vold mod barnet/den unge, så kræver det øjeblikkelig indsats. Hvis du er bekymret for barnets/den unges tarv og sikkerhed, skal der omgående tages kontakt til Familierådgivningen det vil sige samme dag. (Se også vejledningen om krænkelser af børn seksuelle overgreb, vold og andet). Hvordan skrives en underretning? På findes et skema, som du kan udfylde og indsende til Familieafdelingen, men du kan også blot lave en skrivelse. Det er en stor hjælp for familierådgiveren, at indholdet fra skemaet indgår i skrivelsen. Det letter familierådgiverens arbejde, og har en positiv betydning for sagsbehandlingstiden. Ved indsendelse af en underretning bliver du ikke part i familiens sag, men din viden er nødvendig for familierådgiverens arbejde. Når du skriver underretningen, er det vigtigt, at du er så objektiv beskrivende som muligt. Fortæl, hvad det er du oplever i dit samspil med barnet/den unge og familien. Prøv at give eksempler på rent faktuelle forhold og observationer i dagligdagen, men undgå at gætte på årsagerne til problematikken omkring barnet/ den unge, da dette kan forvirre det billede, som familierådgiveren skal danne sig af barnets/den unges og familiens situation. Det er også vigtigt, at du ikke forsøger at pege på bestemte foranstaltninger i forhold barnet/den unge. Det forventes, at underretningen er gennemgået med forældrene inden denne indsendes. Er du i tvivl om, hvordan du får det sagt til forældrene, er du velkommen til at kontakte familierådgiveren i dit distrikt. 24 Underretninger Underretninger 25

14 Vær opmærksom på, at hvis der sendes en underretning lige inden sommerferien, helligdage som jul og påske er det en god ide, at man først har talt med familierådgiveren for at sikre at familien ikke skal vente ekstra lang tid på respons på grund af familierådgiverens ferie. Hvad sker der når jeg har sendt en underretning? Hvis det er en underretning, som ikke kræver øjeblikkelig indsats. Du vil få en skriftlig bekræftelse på, at Familierådgivningen har modtaget din underretning senest 6 hverdage efter modtagelsen. I kvitteringsskrivelsen fremgår det hvilken familierådgiver, der fremover er ansvarlig for sagen. Familierådgiveren tager kontakt til forældremyndighedsindehaveren for at træffe aftale om drøftelse af underretningen. Drøftelsen af underretningen med forældremyndighedsindehaveren sker senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen. I forbindelse med familierådgiverens drøftelse med forældremyndighedsindehaveren, sikrer familierådgiveren sig samtykke til afholdelse af tværfagligt teammøde, såfremt dette skønnes hensigtmæssigt, med deltagelse af forældremyndighedsindehaveren. Der skal altid afholdes børnesamtale, dette sker hurtigst muligt. Familierådgiveren vurderer hvor, hvornår og hvorledes denne skal foregå. Der afholdes tværfagligt teammøde, såfremt det hensigtsmæssigt. Familierådgiveren træffer i samråd med lederen af Familierådgivningen beslutning om underretningen giver anledning til iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse servicelovens 50 undersøgelse. Familierådgiveren sikrer forældremyndighedsindehaverens samtykke til indledning af 50 undersøgelse til afklaring af barnets og familiens eventuelle støttebehov. Familierådgiveren sikrer forældremyndighedsindehaverens samtykke til, indhentelse af udtalelse om barnet hos de fagpersoner, der i dagligdagen er tæt på barnet i skole, dagtilbud eller lignende. Familierådgiveren udsender en skrivelse der detaljeret belyser, hvilke områder i barnets dagligdag og funktionsniveau, der ønskes beskrevet. Der vedlægges vejledning om udtalelse. Fagpersonen fra skole, skolefritidsordning, daginstitution, klub og øvrige dagtilbud udarbejder udtalelse om barnet/den unge. Det er fagpersonens ansvar at sikre eventuel ledelsesmæssig godkendelse heraf. Familierådgiveren skal altid give skolen eller daginstitutionen en tilbagemelding, så fagpersonerne kan arbejde videre med barnet/den unge, og så der er klarhed over, hvornår familierådgiveren eventuelt skal kontaktes igen. Dette forudsætter dog, at forældrene har givet samtykke hertil. Hvis du i din egenskab af fagperson har lavet en underretning, kan du bede om at få oplyst, om underretningen har givet anledning til børnefaglig undersøgelse eller foranstaltninger for barnet/den unge. Det er godt at vide, hvis du fx ikke synes, at det ser ud til, at der sker ændringer for barnet. Disse oplysninger kan du ikke få, hvis du har underrettet som privatperson. Hvor sendes underretningen hen? Underretninger kan sendes både med almindelig post og digitalt. Du kan sende underretningen med almindelig post til: Mariagerfjord Kommune Ndr. Kajgade Hobro Du kan også sende underretningen digitalt via kommunens mail til distriktets familierådgiver eller til Børn og Familiesekretariatet 26 Underretninger Underretninger 27

15 Faglig Sparring 28 Underretninger Faglig Sparring 29

16 Faglig sparring I hvert distrikt er der mulighed for at få faglig sparring med fagspecialisterne fra PPR, Sundhedsplejen og Familierådgivningen. Når der er tale om faglig sparring, skal du være opmærksom på, at der ikke må drøftes konkrete sager, og den faglige sparring vil derfor altid tage udgangspunkt i dig som fagperson og hvordan du kan håndtere en given situation. Hvad kan jeg bruge den faglige sparring til? Den faglige sparring giver dig mulighed for at drøfte, hvordan du som fagperson ser en situation, et barn/en ung eller en familie er i, og hvordan du kan støtte dem. Sparringen kan eksempelvis være i forhold til, relationer mellem børn, forældresamarbejde eller du kan få vejledning i om, du bør skrive en underretning mm. Der er altså tale om en faglig dialog. Hvis der er tale om en konkret sag skal du i stedet benytte den konsultative bistand eller de tværfaglige teammøder, hvor forældrene altid forsøges inddraget. Hvordan afholdes en faglig sparring? I en faglig sparring har du mulighed for at drøfte med en af fagspecialisterne, hvordan du kan håndtere en situation. Dette foregår ved faglig dialog mellem jer. Den faglige dialog vil altid tage udgangspunkt i dig som fagperson. Hvad sker der efter en faglig sparring? Som udgangspunkt sker der ikke mere efter en faglig sparring. Men hvis du efter den faglige sparring mener, at der er behov for yderligere tiltag, kan du vælge at indkalde til konsultativ bistand eller et tværfagligt teammøde, hvor forældrene deltager eller foretage en underretning - eventuelt i samråd med din leder. Hvor afholdes der faglig sparring? Faglig sparring afholdes på skolen, i daginstitutionen eller i dagplejen. Hvem deltager i faglig sparring? En faglig sparring er som udgangspunkt monofaglig. Det vil sige, at du kan rejse problematikken på et møde, hvor enten PPR medarbejdere, sundhedsplejersken eller familierådgiveren deltager. Hvornår er der faglig sparring? Spørg din leder, hvornår fagspecialisten kommer på din skole eller daginstitution eller kontakt fagspecialisten i dit distrikt. Du kan se hvem det er på Dagplejepædagogerne kan efter nærmere aftale få faglig sparring. 30 Faglig Sparring Faglig Sparring 31

17 Øvrige vejledninger 32 Faglig Sparring Øvrige vejledninger 33

18 En børnefaglig undersøgelse er en beskrivelse af et barn/en ung og familiens situation. Beskrivelsen laves i samarbejde med familien. Ud fra beskrivelsen vurderes det, om familien har brug for støtte, samt i givet fald hvilken støtte. Hvad er formålet med undersøgelsen? Formålet med undersøgelsen er at få en kvalificeret beskrivelse, der kan danne grundlag for en vurdering af, om et barn/ en ung eller familien har behov for støtte, der kan afhjælpe udfordringerne og medvirke til at skabe bedre forhold i barnets/ den unges eller familiens liv. Hvad er en børnefaglig undersøgelse? Hvornår laves undersøgelsen? Undersøgelsen bliver lavet, når kommunen er i tvivl om, et barn/en ung har brug for støtte. Oftest laves undersøgelsen når: Familien henvender sig og gerne vil have støtte. Barnets/den unges lærer eller pædagog er bekymret for barnet/den unge. Når der kommer en henvendelse fra f.eks. sygehuset, lægen, sundhedsplejersken eller fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - PPR. Hvad skal undersøges? Den børnefaglige undersøgelse beskriver barnets/den unges samlede situation og består som udgangspunkt af seks områder: Udvikling og adfærd: en beskrivelse af barnet/den unge siden spædbarnsalderen. Familieforhold: en beskrivelse af forældrenes baggrund og opvækstvilkår, samt forældrenes forhold til barnet/den unge (eller børnene/de unge). En beskrivelse af ressourcer og problemer i forhold til netværkets sammensætning, f.eks. relationer til søskende, bedsteforældre eller andre i netværket. Skoleforhold: en beskrivelse af, hvordan barnet/den unge fungerer fagligt og socialt, samt ressourcer hos barnet/den unge. 34 Øvrige vejledninger Øvrige vejledninger 35

19 Sundhedsforhold: en beskrivelse af barnets/den unges vækst og udvikling. Fritidsforhold og venskaber: en beskrivelse af ressourcer eller problemer i forhold til fritid og sociale relationer til jævnaldrende. Andre relevante forhold: kan f.eks. være særlige kulturforhold. Beskrivelsen skal både vise hvad familien har svært ved, samt hvilke styrker familien og netværket har. Hvordan udarbejdes undersøgelsen? Familien får tildelt en rådgiver, som udarbejder undersøgelsen i samarbejde med familien. Det er vigtigt, at familiens egen opfattelse af problemerne samt deres forslag om, hvordan problemerne kan løses, indgår i undersøgelsen. Ud over forældrenes egne oplysninger er der brug for at få oplysninger fra skolen, daginstitutionen, lægen eller andre der har med barnet/den unge at gøre i hverdagen. Den, der har forældremyndigheden, bliver bedt om at give samtykke til, at familierådgiveren kan indhente de nødvendige oplysninger. Hvis den unge er fyldt 15 år, skal den unge også give samtykke. Børne/unge samtale Det er vigtigt, at barnets/den unges oplevelse af sin egen situation beskrives. Derfor vil rådgiveren også skulle tale med barnet/den unge. Hvor lang tid tager undersøgelsen? Ifølge loven skal en undersøgelse være afsluttet senest fire måneder efter, at kommunen er blevet opmærksom på, at et barn/ en ung eller familien kan have brug for støtte. Resultatet af undersøgelsen? Undersøgelsen afsluttes med, at rådgiveren gennemgår den færdige beskrivelse sammen med familien. Hvis familien tilbydes støtte, skal rådgiveren sammen med familien udarbejde en handleplan, der beskriver tilbuddet Hvilken og hvor meget støtte, der gives. Hvad der skal opnås med støtten. Hvor længe støtten forventes at skulle vare. Samt hvad familien selv kan gøre for at klare udfordringerne. Hvad kan støtten være? Undersøgelsen er nødvendig for, at der kan træffes en afgørelse om den konkrete støtte. Det kan f.eks. være: Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. Familiebehandling eller behandling af barnets/den unges problemer. Aflastning til barnet/den unge i en plejefamilie eller på en institution. Døgnplacering af barnet/den unge i en plejefamilie eller på en institution. Udpegning af fast kontaktperson for barnet/den unge eller hele familien. Økonomisk støtte til ophold på kostskole eller efterskole. Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge. Senest efter tre måneder skal det vurderes om støtten har virket som tænkt, og der skal tages stilling til om handleplanen skal revideres. Det skal derefter hver sjette måned vurderes, om handleplanen skal revideres. 36 Øvrige vejledninger Øvrige vejledninger 37

20 Åbenhed og samarbejde Det er vigtigt, at støtten sker i et samarbejde med familien. Familien er derfor altid velkommen til at komme med forslag, oplysninger, ideer og spørgsmål. Familien er også velkommen til at tage en bisidder med til møderne. Du kan finde en pjece omkring børnefaglig undersøgelse til forældre på som du er velkommen til at udlevere. 38 Øvrige vejledninger Øvrige vejledninger 39

21 Såfremt du har et samtykke fra forældrene, så er hovedreglen, at du må sige alt, hvad der er relevant for at støtte barnet/den unge. Alle forældre vil gerne have, at deres barn trives, så derfor giver stort set alle forældre (99,99%) samtykke til udveksling af oplysninger fagpersonerne imellem. Men hvis du er i en situation, hvor du endnu ikke har fået samtykke, og du er i tvivl om, hvilke oplysninger vedrørende barnet/den unge, du må dele og med hvem uden samtykke, så finder du på de følgende sider en oversigt over, hvilke oplysninger der må gives videre uden samtykke. Du kan få flere oplysninger på Socialministeriets hjemmeside Hvad må jeg sige til hvem? 40 Øvrige vejledninger Øvrige vejledninger 41

22 Hvad må jeg sige til hvem? Oversigt over, hvilke oplysninger der kan gives videre uden samtykke Personlige Oplysninger Private Oplysninger FRA TIL Ansatte i kommunens forvaltning og i kommunale institutioner Ansatte i kommunens forvaltning og i kommunale institutioner * Ansatte i selvejende eller private institutioner, der udfører opgaver for kommunen FRA TIL Ansatte i kommunens forvaltning og i kommunale institutioner Privat praktiserende sundhedspersoner Ansatte på skoleområdet Ansatte i selvejende eller private institutioner, der udfører opgaver for kommunen Privatpraktiserende og kommunalt ansatte sundhedspersoner ** Ansatte i selvejende eller private institutioner, der udfører opgaver for kommunen Privatpraktiserende og kommunalt ansatte sundhedspersoner Ansatte på skoleområdet Ansatte på skoleområdet *** * Gælder også kommunalt ansatte sundhedspersoner. ** Gælder kun, hvis du vil tale med ansatte i andre institutioner/på andre skoler. Du kan godt drøfte private forhold om et barn eller en ung uden samtykke med en kollega i den institution/på den skole, hvor du er ansat. *** Videregivelse af helbredsoplysninger kan ske uden samtykke i forbindelse med aktuelt behandlingsforløb ** Kilde: 42 Øvrige vejledninger Øvrige vejledninger 43

23 Fortrolige Oplysninger Personlige Oplysninger Er oplysninger, der ikke er umiddelbart tilgængelige for andre, som kommer i kontakt med barnet eller den unge og familien. Disse oplysninger kan i nogle tilfælde gives videre til andre. Personlige oplysninger er fx: Familiemæssige forhold. Fx hvem af forældrene der har forældremyndigheden, eller at barnet er adopteret. Økonomiske forhold. Fx at familien får særligt børnetilskud. Barnets eller den unges uddannelsesforhold Forældrenes arbejds- og ansættelsesforhold. Fx at en af forældrene er arbejdsløs Forældrenes boligforhold. Fx at der er risiko for, at boligen går på tvangsauktion CPR-nummer Sociale problemer, der ikke kan betragtes som store fx at barnet er meget overladt til sig selv i hjemmet Private Oplysninger Er oplysninger om en persons rent private forhold, som bør beskyttes i størst muligt omfang. Derfor bør oplysningerne som udgangspunkt ikke videregives til andre. Private oplysninger er fx: Race, religion og hudfarve. Fx at forældrene er Jehovas Vidner Politiske og foreningsmæssige forhold. Fx at forældrene er aktive i et bestemt politisk parti eller en bestemt fagforening. Seksuelle forhold. Fx at moren er homoseksuel Strafbare forhold. Fx at faren er dømt for hæleri Listen er ikke udtømmende Er du i tvivl om en oplysning er personlig, privat eller slet ikke fortrolig, så spørg dine kollegaer til råds, sæt dig i forældrenes sted og brug din sunde fornuft. 44 Øvrige vejledninger Øvrige vejledninger 45

24 Har du mistanke eller viden om, at et barn/en ung er udsat for seksuelle overgreb eller vold, kræver det, at du handler med det samme! Ofte bliver man meget berørt og samtidigt er der meget at huske. Derfor har vi lavet en huskeliste, som du kan bruge. Er du pædagog, lærer, medhjælper eller på anden måde ansat uden lederansvar, så er din primære opgave at videregive din viden til din leder. Ved krænkelser af børn - seksuelle overgreb, vold eller andet Du har, som enhver kommunalt ansat, skærpet underretningspligt. Pligten er personlig, og du kan opfylde din pligt ved at videregive din viden til din leder. Dog har du fortsat ansvar for at følge op på, at underretningen gives videre til de sociale myndigheder, når det er påkrævet. Det er Familierådgivningen, der i samråd med politiet vurderer om, der skal laves politianmeldelse. Uanset hvad der er sket så er det vigtigt, at fastholde fokus på barnet/den unge. Ansat Du skal videregive din viden til din leder. Du har underretningspligt til Familierådgivningen. Vigtigt - hold fokus på barnet/den unge og støt det. Leder Du har underretningspligt til Familierådgivningen. Du har mulighed for at drøfte din bekymring med lederen af Familierådgivningen. Lav en plan for håndtering af sagen internt i institutionen/ skolen/klubben. 46 Øvrige vejledninger Øvrige vejledninger 47

25 Tavshedspligt det er væsentligt, at du husker at overholde denne. Har du brug for sparring, så overvej hvem du bruger til dette. Kontakt din fagchef, hvis du er i tvivl. Hvis mistanken retter sig mod en eller begge forældre Kontakt Familierådgivningen med det samme. Lav en skriftlig underretning til Familierådgivningen. Husk, at du i dette tilfælde ikke må orientere forældrene om mistanken. Hvis mistanken retter sig mod en kommunal ansat (medarbejder eller leder) Kontakt din fagchef der senere vil kontakte kommunens personalechef om håndtering af sagen. Lav en skriftlig underretning til Familierådgivningen. Pressehåndtering - overvej og aftal med din fagchef, hvem der udtaler sig til pressen, pressestrategi mm. Overvej sammen med fagchefen orientering til berørte/alle forældre og børn. Hvis mistanken retter sig mod en anden person - end en ansat eller forældrene til barnet/den unge Lav en skriftlig underretning til Familierådgivningen. Orientere forældrene til det krænkede barn/ung. Overvej, om der skal ske orientering til øvrige forældre og børn/ unge, hvis andre børn kunne være i risiko for også at blive krænket. Pressehåndtering - overvej og aftal med din fagchef, hvem der udtaler sig til pressen, pressestrategi mm. Hvis mistanken retter sig mod et andet barn i institutionen Planlæg den pædagogiske indsats i forhold til børnene. Det er væsentligt at tale med de involverede børn og deres forældre. Lav en underretning til Familierådgivningen, så der sikres hjælp til alle involverede børn. Orientering til relevant tilsynsmyndighed. Det kan være svært at bedømme, om en sag er alvorlig måske akut, hvis signalerne eksempelvis ikke er klare. Hvis du er i tvivl, så kontakt Familierådgivningen og få råd og vejledning. Giv familierådgiveren en orientering og aftal, hvem der gør hvad herunder hvornår og hvordan forældrene orienteres. Hvis det er udenfor åbningstiden, skal du kontakte politiet. Politiet kontakter så den sociale vagt, der ringer dig op. Den sociale vagt er til rådighed døgnet rundt. Se også SISO (Videnscenteret for sociale indsatser ved seksuelle overgreb på børn) Her kan du finde flere oplysninger om, hvordan du kan håndtere en sag. 48 Øvrige vejledninger Øvrige vejledninger 49

26 Børnelinealen * For at sikre en tidlig indsats og et godt tværfagligt samarbejde er det vigtigt, at vi har en fælles forståelse af de udfordringer et barn/en ung og/eller en familie kan møde, så en rettidig støtte kan iværksættes. Det betyder, at for at sikre det gode tværfaglige samarbejde, så er det en forudsætning, at vi har en fælles forståelse af, hvornår og hvor længe der på skolen, i daginstitutionen eller dagplejen kan arbejdes med barnet/den unge med at løse udfordringerne, og hvornår der er brug for at inddrage andre fagspecialister. Børnelinealen Børnelinealen er et arbejdsredskab, som kan skabe et fælles sprogbrug for de udfordringer, der kan være omkring et barn/ en ung eller en familie, så vi sikrer, at vi taler om og forstår nogenlunde det samme indenfor mange faggrupper. Samtidig kan børnelinealen bruges som et arbejdsredskab til at sikre en systematik omkring, hvornår et barn/ung har brug for støtte, da børnelinealen viser, hvad der skal lægges vægt på i vurderingen. * Børnelinealen er oprindeligt udviklet af Lis Hillgaard 50 Øvrige vejledninger Øvrige vejledninger 51

27 Børnelinealen Kompetente Børn Tidstypiske Problemer Kompetente børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer Børn med specifikke behov for særlig støtte Børn med væsentlige behov for særlig støtte Truede børn i Servicelovens forstand Børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade Pligt til indsats og mulighed for myndighedsudøvelse Foranstaltninger jf. Servicelovens 50-undersøgelse, 52 og 58. Almen indsats i normalsystemet Almen forebyggende indsats Særlig forebyggende indsats Forebyggelse Anbringelse 80% af alle børn 20% af alle børn Heraf de 15% 20% af alle børn Heraf de 5% 52 Øvrige vejledninger Øvrige vejledninger 53

28 Kompetente børn Tidstypiske problemer Barnet udvikler sig almindeligt både socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Kompetente børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer Barnet er udsat for lette (men konstante) beslatninger og viser tegn på, at noget er galt eller Barnet er udsat for en større (men forbigående) belastning og viser tegn på, at noget er galt. (Barnet kan fx være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse). Børn med specifikke behov for særlig støtte Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt, fx ved handicaps, spiseforstyrrelser og lignende. Barnet udviser signaler i form af psykiske reaktioner, adfærdsreaktioner. og/eller Børn med væsentlige behov for særlig støtte Barnet er udsat for langvarig tung belastning og viser meget tydelige tegn på, atnoget er galt. Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig permanent i en dårlig retning. Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne. Personlighedsmæssigt begyndende fejludvikling. og/eller Børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade Barnet sender dagligt signaler om forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt har psykiske lidelser har kontaktsvaghed har evt. et misbrug og/eller laver kriminalitet. Barnet har varige skader i personligheden. og Forældreomsorgen er god. Forældrene søger rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske, i daginstitutionen, PPR mv. Forældreomsorgen er som udgangspunkt god. Forældrene gør på opfordring brug af råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske, PPR, og lignende. Forældreomsorgen er god (fx i relation til handicappede børn) eller forældrenes omsorg er konstant eller midlertidigt reduceret (fordi de er psykisk syge, misbrugere, udviklingshæmmede eller udsat for aktuelle kriser som fx sygdom, dødsfald, arbejdsløshed). Forældreomsorgen er reduceret i så høj grad, at belastninger i familien ikke magtes. Barnets tegn på, at noget er galt, tager derfor til i styrke og omfang. Forældreomsorgen mangler helt eller delvist. Forældrene er stærkt belastede i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæssige faktorer. Alle lokale tilbud er afprøvet, uden det har haft den ønskede virkning. 54 Øvrige vejledninger Øvrige vejledninger 55

29 Børnelinealen Kompetente Børn Tidstypiske Problemer Kompetente børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer Børn med specifikke behov for særlig støtte Børn med væsentlige behov for særlig støtte Børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade Daginstitutioner og dagplejere Skoler Klub og SFO Sundhedspleje Tandpleje PPR Teammøder SSP - gademedarbejdere Specialrådgivningen Familierådgivning Anbringelsesrådgivning 56 Øvrige vejledninger Øvrige vejledninger 57

30 Børnepolitik Forældrene har ansvaret for børnenes/de unges liv og opvækst men vi har et medansvar. Det er alt afgørende, at forældrene inddrages fra starten hvis du er bekymret. Forældrene er nøglepersoner i deres barns liv og er derfor også nøglen til at løse udfordringerne omkring barnet/den unge og familien. Som medarbejder skal du vide at du er forpligtet til at støtte op om de værdier, der er beskrevet i Mariagerfjord Kommunes Børnepolitik. Du kan se hele børnepolitikken på 58 Øvrige vejledninger Øvrige vejledninger 59

31 Ndr. Kajgade Hobro 60 Øvrige vejledninger