Afdækning af uddannelsesbehov inden for energi- og miljøteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afdækning af uddannelsesbehov inden for energi- og miljøteknologi"

Transkript

1 Afdækning af uddannelsesbehov inden for energi- og miljøteknologi Hovedrapport 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Metode Udvikling af model for analyse af teknologiudvikling Træk ved moderne teknologi og teknologiudvikling Moderne teknologi som sociale konstruktioner Forudsigelse af moderne teknologiudvikling Analysemodel til vurdering af teknologiudvikling Miljøteknologi og miljøteknologiske virksomheder Defn. af miljøteknologi og miljøteknologisk virksomhed Den miljøteknologiske værdikæde Kategorier for miljøteknologier og klyngedannelse Klimaforandringer med underkategorier Luftforurening med underkategorier Vand med underkategorier Råvare- og materialeforbrug med underkategorier Affald med underkategorier Kemikalier og industriel bioteknologi med underkategorier IUs uddannelser i relation til miljøkategorierne Sammensætning af virksomhedspopulationen Virksomhedsklyngen klimaforandringer Virksomhedsklyngen luftforurening Virksomhedsklyngen vand Virksomhedsklyngen råvare- og materialeforbrug.. 30 Virksomhedsanalysen rapportens 2. del Virksomhedsklyngen klimaforandringer Energisystemernes samspil Brændselsceller Stirlingmotorer Biogasanlæg Solvarme Solenergi Bølgeenergi Virksomhedsklyngen luftforurening Røgrensning Erstatning af skadelige stoffer for atmosfæren Virksomhedsklyngen vand Virksomhedsklyngen råvare- og materialeforbrug Opsamling anbefalinger og konklusioner Teknologi og miljøteknologi Karakteristiske træk ved virksomhederne Uddannelsesmæssige konklusioner. 61 Anvendt litteratur.. 63

3 Denne rapport er skrevet af: Svend Jensen ERA- Erhvervspædagogisk Rådgivning & Analyse, juni Indledning Denne rapport dokumenterer en analyse vedrørende afdækning af uddannelsesbehov inden for energi- og miljøteknologi med følgende formålsbeskrivelse: Formålet med projektet er at sikre, at der eksisterer de AMU og EUD uddannelser, som de energi- og miljøteknologiske virksomheder har brug for nu og i fremtiden - og dermed være med til at skabe de bedst mulige vækstbetingelser for disse virksomheder i Danmark. Industriens Uddannelser har allerede en lang række uddannelser, der er relevante for virksomhederne inden for det energi- og miljøteknologiske område. Derudover har energi- og miljømæssige problemstillinger indgået i uddannelsesudviklingen i en længere årrække. Disse forhold er der taget højde for i nedenstående uddybende målsætninger for projektet. 1. Det ønskes afdækket, hvordan, og i vor høj grad, de energi- og miljøteknologiske virksomheder benytter Industriens Uddannelser inden for specifikke energi- og miljøteknologiske områder, og om der her er udækkede uddannelsesbehov, samt hvordan disse behov bedst dækkes inden for henholdsvis AMU- og EUD-systemet. 2. Analysen skal således give anbefalinger til udvikling af nye uddannelser. Det kan være selvstændige EUD-uddannelser eller særlige fag, specialer eller overbygninger inden for EUD. Ligesom det kan være udvikling af nye AMU-kurser eller beskrivelse af særlige AMU-strukturmodeller fx en cleantech operatør. 3. Analysen skal også kortlægge, om der er særlige aspekter ved de energi- og miljøteknologiske virksomheder, som det er vigtigt at være opmærksom på i markedsføringen og tilrettelæggelsen af eksisterende og nye uddannelser rettet mod denne branche fx et højt teknologiniveau. Analysen skal afdække hvilke energi- og miljøteknologiske virksomheder, som har eller i de næste 3-4 år forventes at få konkret produktion eller service- og montagearbejde i Danmark. Afdækningen skal i særlig grad fokusere på små og mellemstore virksomheder, da store virksomheder i de fleste tilfælde vil være kendt af IU i forvejen. 3

4 Analysen skal endvidere afdække om man blandt de energi- og miljøteknologiske virksomheder kan definere forskellige grupper eller klynger af virksomheder, som har produktion eller service- og montageopgaver af samme karakter, og som man dermed kan forvente har forholdsvis ensartede jobprofiler og kompetencebehov. I løbet af analysen har ERA gennemført kvalitative interviews og observationer i følgende virksomheder: Topsoe Fuel Cell, Lyngby brændselsceller. Serenergy, Hobro brændselsceller. Arcon Solar, Skørping termiske solvarmeanlæg Stirling.dk, Lyngby stirling motorer. Wave Star, Hansholm bølgeenergianlæg. Bigadan, Skanderborg biogasanlæg. Dinex, Middelfart partikelfiltre til tunge køretøjer. Advansor, Århus køleanlæg baseret på CO2. Envotherm, Nordborg anlæg til rensning af processpildevand i industrien. Green Oil Standard filteranlæg til rensning af olier i køretøjer og skibe. Ud over virksomhedsinterviewene er der gennemført telefoninterviews og mailkorrespondance med følgende virksomheder i forbindelse med teknologi og uddannelsesbehov: Aage Vestergaard Larsen ApS, Mariager forædling af plastaffald. Refiber, Stoholm genindvinding af møllevinger og anden glasfiberskrot. Dansk Solenergi ApS, København solcelleanlæg. Metode Analysen er en kvalitativ analyse med fokus på energi- og miljøteknologi. Dette rejser en række metodiske og analysestrategiske problemstillinger, som især er behandlet i løbet af foranalysen. Normalt vil foranalysen udgøre en mindre del af det samlede analysearbejde, end det her er tilfældet. Foranalysen er afrapporteret i et notat, der er drøftet med styregruppen, inden den resterende del af analysen blev igangsat. Årsagen til den valgte fremgangsmåde er en række omfangsrige problemstillinger, der bl.a. knytter sig til afgrænsningen af det energi- og miljøteknologiske område og udpegningen af den virksomhedspopulationen, som ERA har besøgt i projektets fase 2. Det drejer sig væsentligst om følgende problemstillinger: 1) Hvordan kan man definere miljøteknologi og miljøteknologiske virksomheder, og hvilke kriterier skal være grundlaget for denne definition. 4

5 2) Hvordan kan miljøteknologiske virksomheder kategoriseres i klynger, delbrancher o.l. Miljøteknologiske virksomheder dækker mange officielle branchekategorier, men det afgørende er her en kategorisering, der kan fungere i relation til opfyldelsen af virksomhedernes uddannelsesbehov inden for Industriens Uddannelser. 3) Den udvalgte virksomhedspopulation, der skal undersøges nærmere i fase 2, afgrænses også ud fra forskellige pragmatiske kriterier. Store virksomheder som IU kender i forvejen udelades. Uddannelsesbehov, der må forventes løbende afdækket under faglige udvalgs og udviklingsgruppers arbejde med uddannelserne, udelades også. Det er altså et vigtigt karakteristikum, at virksomhedspopulationen består af virksomheder, som IU har en manglende viden om. 4) Virksomhedspopulationen skal i et væsentligt omfang bestå af miljøteknologiske spydspidsvirksomheder, der anvender nye miljøteknologier eller anvender eksisterende teknologier på nye måder. Her kan der også være tale om virksomheder, der får nye roller i miljøteknologiske værdikæder. Der er tale om vækstvirksomheder, der anses som kommercielt bæredygtige og derfor må forventes at få uddannelsesbehov inden for IUs område i de kommende år. 5) Det er vigtigt at analysearbejdet kan omsættes så konkret som muligt i Industriens Uddannelser samtidig med, at analysen også er fremadrettet. Disse 5 problemstillinger udgør tilsammen rammen for en kompleks analysestrategi. Det er oplagt at analysearbejdets genstandsområde ikke giver sig selv, men må udvikles igennem en grundig foranalyse og skærpes igennem en række valg undervejs i analysearbejdet i virksomhederne. Metodisk set er foranalysen gennemført som en dokumentarundersøgelse, der er baseret på kvalitative tekstundersøgelsesteknikker. Kilderne fremgår af litteraturoversigten sidst i rapporten. Den øvrige del af analysen (se rapportens 2. del) består af kvalitative interviews og observationer i 10 virksomheder samt supplerende fagligt betonede undersøgelser af de teknologier, som de besøgte virksomheder arbejder med. Disse undersøgelser har involveret fælles kompetencebeskrivelser og uddannelsesordningen inden for Industriens Uddannelsers område. 5

6 1 Udvikling af model for analyse af teknologiudvikling Den virksomhedspopulation, der skal undersøges i den sidste del af projektet (fase 2) skal i et væsentligt omfang bestå af et særligt udsnit af miljøteknologiske spydspidsvirksomheder, der anvender nye miljøteknologier eller anvender eksisterende teknologier på nye måder. Det er derfor vigtigt at kunne estimere eller forudsige betydningsfulde udviklingstendenser inden for energi- og miljøteknologi, som grundlag for udvælgelsen af virksomhederne. Samtidig er det meget afgørende at disse udviklingstendenser, har betydning for Industriens Uddannelser. Det er vigtigt for holdbarheden af disse forudsigelser, at man undersøger nærmere hvilke præmisser og mindsets analyse af teknologiske udviklingstendenser kan bygge på. Der er ofte langt fra dagligdagsforestillinger om teknologi og teknologiudvikling til ræsonnementer, der kan understøttes og anvendes analysemæssigt. Dette kapitel handler derfor om udvikling af en analysemodel, der kan anvendes til analyse af teknologiudvikling i relation til erhvervsrettede uddannelsesanalyser. Modellen skal anvendes til at afdække betydningen af de mange miljøteknologiske udviklingstiltag og gøre det muligt i højere grad at sortere mere vidtløftige forudsigelser og spådomme fra mere holdbare og underbyggede scenarier, som det uddannelsesmæssigt kan være vigtigt at reagere på. Følgende case viser problemet: Forud for COP15 lovede DONG sammen med Better Place en halv million el-biler om 10 år. Flere forskerudsagn understøttede det realistiske i denne forudsigelse. Energistyrelsens har på det seneste gennemført en analyse af markedet for el-biler i forbindelse med den løbende fremskrivning af det danske energiforbrug. Man er nået frem til, at elbiler om 10 år er en realistisk vurdering omend i den optimistiske ende. Flere forskere bl.a. fra Risø understøtter denne vurdering. Det er oplagt, at Energistyrelsens analyse sætter en anden dagsorden for, hvordan mekanikeruddannelsen skal udvikles end den, der kan udledes af DONGs og Better Places. Det omfattende materiale som ERA har gennemgået i løbet af foranalysen viser, at især inden for miljøteknologi er det vigtigt ikke blot at reproducere forskeres, politikeres og meningsdanneres opfattelser af teknologiudviklingen og dens betydning for erhvervslivet, samfundet og uddannelserne. Der må anvendes et særskilt analyse- og beslutningsgrundlag som udviklingen af 6

7 Industriens Uddannelser kan bygge på som et korrektiv eller supplement til, hvad der ellers bringes til torvs inden for feltet. 1.1 Træk ved moderne teknologi og teknologiudvikling Teknologiudviklingen inden for de sidste 100 år har påvirket opfattelsen af, hvad teknologi er. Tidligere tiders snævre syn på teknik og teknologi er ikke brugbare i dag. I dette analysearbejde anvendes derfor nedenstående bredt anerkendte definition af teknologi: Teknologi er kombinationer af materielle genstande, proceduremæssige forskrifter og visioner, som tæt sammenvævet med menneskers arbejde og sociale aktiviteter udtrykker og ordner menneskers liv i det moderne samfund. (1) Der er tale om en bred definition, som dog forudsætter tilstedeværelsen af materielle genstande, for at man kan tale om teknologi. Den brede definition er nødvendig for at kunne beskrive moderne teknologi. Det er tydeligt, at den brede teknologiforståelse har sat nye rammer for ingeniøruddannelserne i de senere år. Det er imidlertid også nødvendigt at overveje, hvor Industriens Uddannelser står i denne udvikling. Dagligdagsforestillinger om teknologi bygger som regel på en teknologiudvikling, der har fundet sted. Herunder vises en case om transistorens udvikling, sådan som den ofte opfattes i erhvervsuddannelserne. I 1948 annoncerede Bell Labs, at de havde opfundet transistoren og var begyndt at udvikle et salgbart produkt. Mere end 20 år senere omkring 1970 blev transistoren en del af det obligatoriske stof i erhvervsuddannelserne inden for svagstrømsområdet (radiomekaniker, elektronikmekaniker). I løbet af 1970erne blev elektronrør fortrængt af transistorer i tv og almindeligt underholdningselektronik dog med en enkelt undtagelse nemlig billedrøret. Først efter år 2000, altså mere end 50 år efter transistorens opfindelse, forsvinder elektronrøret i form af billedrøret fuldstændigt i underholdningselektronikken og bliver erstattet af fladskærme baseret på optiske halvledere. Elektronrøret i form af trioden blev opfundet i 1906 og blev anvendt i ca. 100 år. Ovenstående case skitserer en teknologiudvikling med udgangspunkt i forskning i halvledere, som førte til opfindelsen af transistoren. Over længere perioder har udviklingen været relativt forudsigelig. Kriterierne for at forudsige teknologiudviklingen var temmelig oplagte. Fokus har i høj grad ligget på at opnå en så naturtro gengivelse som muligt af både billede og lyd. De forskellige elektroniske underholdningsapparater radio, tv, mikrofoner, videooptagere/afspillere, grammofoner, båndoptagere m.m. har funktionelt og systemmæssigt været temmelig stabile over lange perioder. Det har derfor været overskueligt at udvikle de erhvervsuddannelser og efteruddannelseskurser, der skulle sikre den nødvendige tekniske service inden for 7

8 området. Det samme var tilfældet for de AMU-kurser, der sikrede, at operatørerne i elektronikindustrien havde de nødvendig kompetencer til at medvirke ved fremstilling af elektronikapparaterne. Den skitserede udvikling lægger op til en sejlivet opfattelse, som vi i dag kalder teknologisk determinisme (2). Et element i denne opfattelse er, at opdagelser og forskning med omtrent naturnødvendighed vil sætte sig igennem i samfundet i form af en fremadskridende teknologisk udvikling. Antagelsen er, at forskningen i halvledere og opfindelsen af transistoren med logisk nødvendighed førte til den udvikling, vi har set inden for underholdningselektronikken. Hvis vi overfører dette til nutiden, så handler det om, at banebrydende forskningsresultater og opfindelser/opdagelser inden for enkeltstående teknologier med betydelig sikkerhed omsættes i en forudsigelig teknologisk udvikling, som vi kan indrette samfundet og uddannelsessystemet efter. Forskning i moderne teknologiudvikling dementerer imidlertid dette Moderne teknologi som sociale konstruktioner Moderne teknologiudvikling er under stærk indflydelse af sociale kræfter. En af innovationsforskningens fædre økonomen Joseph Schumpeter betonede bl.a. dette, da han for 98 år siden for første gang fremlagde sin teori om sammenhængen mellem innovation og økonomisk udvikling (3). Schumpeter understregede, at opfindelser ikke er innovation. Innovation handler om at skabe nye produkter eller serviceydelser, gøre organisationer mere effektive, opdyrke nye markeder og nye måder at markedsføre på osv. Innovation skabes altså ikke i laboratorier, men i virksomheder. At moderne teknologi i ganske høj grad er sociale konstruktioner er endnu en gang dokumenteret via Apples introduktion af ipad. Den er blevet mødt med begejstring af de mange Apple-entusiaster, og det må antages, at endnu flere virksomheder begynder at skrive og sælge programmer til ipad, sådan som det er tilfældet med iphone. Der er helt sikker foregået en mængde udvikling og forskning i laboratorier, der er betingelsen for ipad og Apples øvrige produkter, men det er der ingen, der reelt interesserer sig for. Produktet er jo sammensat af teknologi fra hele verden. Selvom Apples produkter ikke kunne udvikles uden bagvedliggende forskning, så er der ikke et årsags-virkningsforhold mellem denne forskning og Apples produkter. Eksemplet med Apple kan suppleres med mange andre. Generelt viser teknologiforskningen og teknologihistorien, at den teknologiske determinisme heller ikke i teknologiens barndom var holdbar (1), (2). Dette betyder, at det principielt er umuligt at forudsige en teknologiudvikling alene på basis af forskning i enkeltstående teknologier og opfindelser, netop fordi teknologi i så høj grad er socialt konstrueret. 8

9 Schrumpeter lancerede også begrebet kreativ destruktion som et udtryk for, at innovationer ofte ødelægger de fremtidige økonomiske muligheder for et bestående produkt samtidig med, at der lanceres et nyt og bedre produkt. Et eksempel kan f.eks. være PCens indtog i kontorerne, som udover at ændre forståelsen af, hvad kontorarbejde er, også erstattede skrivemaskinerne fuldt ud. De uddannelsesmæssige konsekvenser for erhvervsuddannelserne var mangfoldige herunder, at kontormaskinemekanikeruddannelsen forsvandt. I dag er den kreative destruktion den mest afgørende trussel for en virksomheds overlevelse på længere sigt. Derfor er innovation så afgørende. Det nytter ikke noget, at man kan fremstille et produkt meget effektivt til en lav pris, hvis en konkurrent har udviklet et produkt, der i højere grad opfylder brugernes behov og præferencer. Inddragelser af brugerne i form af brugerdreven innovation er et logisk svar på denne udvikling. 1.2 Forudsigelse af moderne teknologiudvikling Som beskrevet i foregående underkapitel er det principielt umuligt at forudsige en teknologisk udvikling alene på basis af forskning og opfindelser inden for enkeltstående teknologier eller produkter. Dette betyder imidlertid ikke, at man så må opgive at forudsige eller estimere en teknologiudvikling overhovedet. Opgaven er imidlertid blevet meget mere kompliceret. Det forhold at teknologi er sociale konstruktioner betyder, at forudsigelser må bygge på analyse af udvalgte sociale systemer og de tilhørende dynamikker, der på en sammensat måde indvirker på teknologiudviklingen. Disse systemer er markedet, etablerede teknologiske systemer og samfundet. Der er tale om overordnede systemer, som kan opdeles i subsystemer f.eks. virksomheder, ministerier, digitale netværk osv. En opfindelse eller en forskning bliver anvendt eller ikke anvendt afhængig af de overlevelsesbetingelser, der er til rådighed eller kan skabes inden for disse tre overordnede systemer (se modellen på side 11). En opfindelse eller en forskning bliver udsat for en markedsdynamik der bl.a. bestemmes af en virksomheds muligheder for at omsætte ideen, opfindelsen eller forskningen til kommerciel anvendelse. Dette handler om teknologisk innovation med alt, hvad dette fører med sig herunder udvikling og afsætning på et marked. Der er mange eksempler på, at lovende opfindelser og forskning er strandet i den teknologiske innovation af mange forskellige årsager. Manglende lønsomhed er ofte tilfældet, men også kreativ destruktion er almindelig i denne tidlige fase, fordi en konkurrent trækker på andre opfindelser eller anden forskning, der giver en bedre kommerciel anvendelse. I 2005 flød verdens medier over med den fantastiske nyhed om en danskudviklet brintpille, der skulle redde verden fra svindende olieressourcer og skabe et samfund baseret på brint. I 2007 erkendte en af forskerne bag 9

10 brintpillen og stifteren af firmaet Amminex, at der nok går lang tid, før pillen bliver en brugbar realitet i samfundet. I stedet gik man i gang med at anvende pillen til rensning af udstødning af dieselbiler fordi der her var en kommerciel anvendelsesmulighed. Teknologiske systemdynamikker er normalt uden for den enkelt virksomheds kontrol. Hvis man f.eks. udvikler og fremstiller fjernsyn eller computere, så er der bestemte teknologiske systemer, som man nødvendigvis må indordne sig under. Hvis man udvikler og fremstiller produkter, der skal tilsluttes elforsyningen, så er der tilsvarende systemdynamikker, man må tilpasse sig. I den forstand er disse teknologiske systemer autonome. Når begrebet systemdynamikker bruges her, så er det for at betone, at disse systemer ikke er statiske. Der er altså også en udvikling, som man må kunne forholde sig til løbende. F.eks. udvikler PCernes styresystemer sig hele tiden. I forbindelse med bæredygtige energiteknologier opstår der teknologiske systemer omkring energibærerne f.eks. methanol og brint. Valget af energibærer er meget afgørende for de energiteknologier, der kan udvikles. Meget store kapitalstærke virksomheder kan vælge at tilsidesætte etablerede teknologiske systemer og selv udvikle nye. Det ser vi f.eks. i forbindelse med Googles nye styresystem Android. Disse systemkampe skaber udvikling og uro, der udfordrer produktudvikling og innovation. Forkerte beslutninger kan true virksomhedens overlevelse. Forskning og opfindelser bliver ind imellem tilsidesat i disse systemdynamikker. På den anden side bidrager de etablerede teknologiske systemer til at skabe forudsigelighed og stabilitet og give den teknologiske udvikling en retning, når de er tilstrækkelig etableret. En af vanskelighederne for elbilmarkedet er, at der ikke findes et etableret system for batteriskift og ladning, hvorimod bioethanol og methanol uden videre kan tankes fra et etableret verdensomspændende system. Politisk dynamik spiller en væsentlig rolle i forbindelse med miljøteknologiernes udviklingsbetingelser. Vindenergien har i mange år være understøttet af særligt favorable vilkår fra politisk hold. Andre alternative energikilder har ikke på samme måde været understøttet, hvilket har påvirket og påvirker udviklingsbetingelserne. På den anden side kan reguleringer og regler for f.eks. kulkraft også påvirke markedsbetingelserne for alternativ energi i positiv retning. De føromtalte el-biler er i dag begunstiget med fritagelse for 180% registreringsafgift, hvilket betyder at Danmark er det sted i verden, at elbiler er mest attraktive i sammenligning med traditionelle biler. Regional planlægning og udviklingsinitiativer, som f.eks. vækstcentre, udgør også et element i den politiske dynamik. Selvom markedssystemer, teknologiske systemer og samfundssystemer er autonome, så påvirker de hinanden igennem det, man inden for systemteorien kalder strukturelle koblinger. Dette betyder, at systemerne kan påvirke hinanden, men det sker på nogle særlige præmisser, der hænger sammen med de enkelte systemers funktionsmåder. Samfundssystemer kan påvirke 10

11 markedssystemer, men præmissen er at markedssystemerne skal kunne blive ved med at fungere som markeder. Ellers kan samfundet ikke høste de gavnlige effekter, som markedet kan tilbyde. På samme måde kan markedsdynamikken påvirke et teknologisk system og evt. udradere det. Hvis der så ikke er et andet teknologisk system, som kan overtage rollen, så påvirker det markedet i negativ retning. Den teknologiske innovation mister den retning og forudsigelighed, som det etablerede teknologiske system kunne tilbyde og teknologiudviklingen er for en tid blevet temmelig kaotisk. Undertiden sker der også påvirkninger af denne proces fra samfundssystemer (politik), fordi teknologiske systemer via store kapitalstærke virksomheder kan medvirke til at skabe monopoliserede markeder. 1.3 Analysemodel til vurdering af teknologiudvikling Analysemodellen på næste side skal anvendes til at systematisere vurderinger af forskellige miljøteknologiers udviklingsstade og på denne måde bidrage til at vurdere betydningen af den igangværende innovation i forbindelse med udpegning af virksomhedspopulationen, som ERA skal besøge i fase 2. Analysemodellen vil desuden indgå i arbejdet med spørgerammen forud for virksomhedsbesøgene med henblik på at styrke det fremadrettede perspektiv i analysearbejdet. Spydspidsvirksomhederne er bl.a. karakteriseret ved, at de er i gang med at virkeliggøre et teknologiske potentiale inden for det miljøteknologiske område. Derfor er det nødvendigt at have analysemodellens teknologiudviklingsperspektiv i rygsækken, når virksomhedsinterviewene skal bevæge sig ind på vurderinger af behovet for nye uddannelser eller ændringer i de nuværende. Det centrale i modellen er at betone de tre dynamikkers relative autonomi med henblik på at vurdere betydningen af dem i forhold til forskellige miljøteknologiers udvikling og potentiale. Markedsdynamikken, den teknologiske systemdynamik og den politiske systemdynamik kan påvirke hinanden, men den afgørende pointe i modellen er netop dynamikkernes relative autonomi, som kan manifestere sig med en betydelig styrke. Som det for tiden kan ses inden for el-bilområdet, så kan selv drastiske afgiftslettelser og store planer om nye tekniske infrastrukturer for opladning ikke tilsidesætte krav om innovation til et marked på kommercielle betingelser. Tilsvarende vil udviklingen inden for biogas blive beskeden i Danmark, fordi man politisk ikke ønsker at fritage biogas for energiafgifter som i Sverige. Den tekniske infrastruktur i Danmark er nærmest ideel, men det er markedet ikke uden subsidier, så derfor sælges biogasanlæggene i ganske høj grad til udlandet. 11

12 Analysemodel for vurdering af teknologiudvikling Forskning og opfindelser Markedsdynamik Markedssystemer Virksomheders kommercielle anvendelse af opfindelsen/ forskningen på et marked via Innovation - Nye produkter. - Forskningssamarbejde med vidensinstitutioner. - Nye fremstillingsprocesser. - Udvikling af nye markeder. - Adgang til nye ressourcer (viden, uddannelse, medarbejdere) - Strukturel udvikling af brancher, delbrancher, klynger og værdikæder. Teknologisk systemdynamik Teknologiske systemer F.eks. - forsyningsnet - distributionssystemer for brændstof. - systemer for energibærere og energikonvertering. I nogle tilfælde udvikles og etableres nye teknologiske systemer, som ny forskning og opfindelser kan omsættes i. Dette forudsætter normalt, at meget store virksomheder er involveret. Politisk dynamik Samfundssystemer Offentlig regulering - regler, afgifter m.m. Offentlig subsidiering - regler, tilskud m.m. - regional udvikling gennem vækstcentre, EU-projekter o.l. 12

13 At det viser sig nødvendig at udvikle en egentlig analysemodel afspejler vanskelighederne i at levere pålidelige vurderinger inden for miljøteknologiens område set i forhold til udviklingen af Industriens Uddannelser. Det forhold at forskere tiltrækker nye midler til deres forskning via publikationer og pressedækning gør, at forudsigelser om forskningsresultaters implementering i ny teknologi og forudsigelser om erhvervsudvikling og arbejdspladser ind imellem får en ekstra tand. Der er flere eksempler på at kommunikationsafdelinger i forskningsinstitutioner anvender kommunikationsstrategier, der svarer til spindoktorernes i det politiske system. Som Joseph Schumpeter og senere innovationsforskere har vist, så er innovation ikke er det samme som forskning, kreativitet og gode ideer. Inden for denne tradition er innovation et overbegreb for en lang proces, der starter med en opfindelse og som munder ud i, at opfindelsen er udbredt i et socialt felt. Ind imellem disse to endepunkter er der mange foreteelser herunder udvikling, testning, teknologiudvikling, betaversioner, produktion, markedsføring, salg m.m. Kreativitet er ikke begrænset til en opstartsfase, men en egenskab, der er behov for igennem hele forløbet. Innovation kan inden for denne forståelse angå både produkter og produktionsprocesser, teknik og organisationsforandringer, og det kan handle om både banebrydende nyskabelser og små fremskridt inden for kendte teknologier. Analyser, der fremadrettet skal kunne omsættes konkret i erhvervsrettede uddannelser, må have rod i en opfattelse af innovation, som bygger på Schumpeter og hans efterfølgere. Innovation er noget der foregår overalt i virksomheden. De uddannelsesmæssige konsekvenser af innovation og ny teknologi må derfor anskues meget virksomhedsnært dvs. i forhold til de aktiviteter og funktionshandlinger, som udfoldes i virksomheden. Dette betyder samtidig at tekniske og faglige synsvinkler i forhold til industriens uddannelser skal indgå i analysearbejdet. Forskning på universiteter og andre vidensinstitutioner kan være grundlaget for innovation. I nogle virksomheder udfører man selv forskning og det skaber større muligheder for at inddrage vidensinstitutioners forskning i innovationsprocesserne. Her vil man med større sikkerhed kunne forudsige den teknologiudvikling, som forskningen bidrager til, netop fordi den er koblet tæt til en eller flere virksomheders innovation. Et eksempel er Topsoe Fuel Cells forskningssamarbejde med Forskningscenter Risø inden for brændselscelleteknologi. Samarbejdet virker meget produktivt og lovende. I andre tilfælde bliver forskning rettet konkret mod en kommerciel anvendelse af en teknologi. Et eksempel på dette er DTU s udvikling af stirlingmotorer, hvilket er grundlaget for etablering af virksomheden Stirling.dk. Analysemodellens kategorier kan uddybes endnu mere, men modellens formål er imidlertid forenkling og reduktion af kompleksitet. 13

14 2 Miljøteknologi og miljøteknologiske virksomheder I dette hovedkapitel angribes problemerne med at afgrænse hvad miljøteknologi er og hvordan miljøteknologi kan kategoriseres. Kategoriseringen skal anvendes til at sikre en tilstrækkelig repræsentativ udvælgelse af virksomheder inden for de rammer, der tidligere er specificeret. 2.1 Definition af miljøteknologi og miljøteknologisk virksomhed Projektbeskrivelsen lægger som udgangspunkt op til, at miljøteknologi defineres som cleantech. Derfor blev Cleantech Groups definition anvendt i starten af foranalysen, fordi det netop er denne investeringsrådgivningsvirksomhed, som oprindeligt definerede det nu verdensomspændende begreb. Cleantech er altså et internationalt begreb, som anvendes til at skelne mellem traditionel miljøteknologi og moderne bæredygtig ren teknologi. Denne skelnen er især vigtig for investorer, og derfor er det oprindeligt her, at definitionen har sit udspring. I løbet af foranalysen viste det sig, at den omtalte skelnen mellem traditionel miljøteknologi og moderne bæredygtig ren teknologi, som Cleantech Groups definition indfører, ikke er hensigtsmæssig set i forhold til Industriens Uddannelser. Det er væsentligt, at definitionen af miljøteknologi ikke nedtoner betydningen af udviklingstendenser inden for miljøteknologiske værdikæder. Uddannelsesmæssigt er det vigtigt, at kunne afdække underleverandørers betydning for andre virksomheders muligheder, for at kunne fremstille bæredygtige produkter. Dette ligger der helt afgørende miljøteknologiske perspektiver i, hvilket også blev bekræftet under virksomhedsbesøgene. Mange miljøteknologiske virksomheder indgår i tætte samarbejdskonstellationer med andre virksomheder, der fungerer som deres underleverandører og partnere. I en uddannelsesmæssig sammenhæng er det vigtigt at have blik for de aktiviteter, der forgår i hele værdikæden. En miljøteknologisk virksomhed kan have behov for bredere uddannede faglærte, netop fordi de faglærte specialister arbejder hos de helt uundværlige underleverandører. De arbejdsdelingsmæssige snit, der er imellem virksomhederne i værdikæden, er vigtig for de uddannelsesmæssige konklusioner, der kan drages. Cleantech Groups definition udgrænser desuden de såkaldte end of pipe teknologier. Som bl.a. FORA s analyser viser, så repræsenterer disse miljøteknologier allerede i dag vigtige danske styrkepositioner, der også i fremtiden har et meget stort vækstpotentiale. Hvis man skal kunne udvikle Industriens uddannelser ud fra et miljøteknologisk perspektiv, så er det nødvendigt at tilstræbe et samlet overblik over det miljøteknologiske område, og ikke på forhånd udgrænse vigtige miljøteknologiske virksomhedsklynger. 14

15 Metodisk er det en udfordring at arbejde med en definition af miljøteknologi, der har den fornødne spændevidde, uden at man dermed ender i, at miljøteknologi kan omfatte omtrent alt. Afvejningen er mundet ud i nedenstående definition: Miljøeffektiv teknologi Miljøeffektive teknologier er teknologier, der direkte eller indirekte forbedrer miljøet. Det kan både være rensningsteknologier - mere miljøvenlige produkter, processer og teknologiske systemer samt mere effektiv håndtering af ressourcer. Kilde: Miljøministeriet (www.ecoinnovation.dk) Tilsvarende skal det nærmere defineres, hvad man forstår ved en miljøteknologisk virksomhed. Her anvendes FORA s definition i en tillempet form. I definitionen er fremstilling tilføjet. FORA må have glemt det eller anser fremstillingen for underforstået. I øvrigt er FORA s analyser for miljøministeriet i særklasse, hvad konsistens og grundighed angår. Miljøteknologisk virksomhed For at blive betragtet som en miljøteknologisk virksomhed skal en virksomhed opfylde mindst et af følgende tre kriterier: 1) Virksomheden udvikler, fremstiller og sælger løsninger, produkter eller teknologier, som direkte forbedrer miljøet. 2) Virksomheden udvikler, fremstiller og sælger løsninger, produkter eller teknologier, som gennem bedre ressourceudnyttelse forbedrer miljøet. 3) Virksomheden udvikler, fremstiller og sælger løsninger eller rådgivning, som gennem optimering og effektivisering af processer forbedrer miljøet. Kilde: FORA 2006 For at tydeliggøre definitionen og afgrænsningen af hvad man kan forstå ved en miljøteknologisk virksomhed er det nødvendigt at se nærmere på betydningen af miljøteknologiske værdikæder Den miljøteknologiske værdikæde I udpegningen og analysen af miljøteknologiske virksomheder er det nødvendigt at medtænke den miljøteknologiske værdikæde og senere de erhvervsuddannelser og FKBer, der er i spil i denne forbindelse. 15

16 I dette analysearbejde indgår alene de virksomheder, som i værdikæden kan betegnes som miljøteknologiske virksomheder. Man kan i denne forbindelse se de miljøteknologiske virksomheder som en særlig klynge i værdikæden, til forskel fra andre underleverandører. Et færdigt miljøteknologisk produkt eksempelvis en vindmølle - involverer typisk en række underleverandører, der specialiserer sig i at producere komponenter til det færdige produkt. I forbindelse med afgrænsningen af det miljøteknologiske brancheområde (klynger) giver det anledning til at overveje, om hele værdikæden i fremstillingen af et miljøteknologisk produkt skal inkluderes. Generelt må det komme an på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde. Det er umiddelbart relevant at medtage virksomheder, der som underleverandører til en miljøeffektiv teknologi leverer komponenter eller ydelser, der i sig selv kan karakteriseres som miljøteknologiske. Sådanne komponenter eller ydelser vil øge den miljømæssige gevinst ved det færdige produkt. Et eksempel herpå er en leverandør af vindmøllevinger, der medvirker til udviklingen af vingernes coating eller form, for at opnå en større udnyttelse af vindkraften. Andre underleverandører vil imidlertid levere komponenter eller ydelser, der også anvendes i mange andre brancher f.eks. stålplader og stiger til vindmølletårne. Hvorvidt disse underleverandører skal inkluderes i den miljøteknologiske klynge er mere tvivlsomt. Kun når der er tale om en klar tilpasning af komponenten eller ydelsen til den miljøeffektive teknologi, og virksomheden samtidig har fokus på at forbedre miljøet, vurderes denne type virksomhed at være en del af den miljøteknologiske klynge. Det er nødvendigt med så detaljerede udredninger, hvis man skal kunne identificere konkrete miljøteknologiske virksomheder i den store mængde af underleverandørvirksomheder, der findes i Danmark. Underleverandørernes miljøteknologiske uddannelsesbehov vil antageligt også manifestere sig anderledes over for Industriens Uddannelser end de virksomheder, der fremstiller de færdige produkter. 2.2 Kategorier for miljøteknologier og klyngedannelse Den afgørende kilde her er FORA (5). Cleantech Groups kategorier for miljøteknologi kan dog indeholdes i den valgte kategorisering fuldt ud. Udgangspunktet for kategoriseringen er miljøudfordringer inden for 8 miljøområder som miljøteknologierne sigter på at løse. Der er altså en tæt forbindelse mellem miljøudfordringernes karakter, miljøteknologierne og kategoriseringen af virksomhedsklynger. På næste side ses en oversigt over FORA s kategorier og på de efterfølgende sider anvendes kategorierne i en ny analysemodel, der skal medvirke til 16

17 at udvælge virksomhedspopulationen ud fra miljøområder og sikre en tydelig forbindelse til industriens uddannelser. Kategoriseringen er ikke helt uproblematisk. Nogle miljøeffektive teknologier reducerer miljøbelastningen inden for flere områder samtidig. En teknologi til reduktion af energiforbrug vil også ofte reducere luftforureningen. En klyngebestemmelse i forhold til miljøteknologiske virksomheder må derfor i nogle tilfælde bygge på specifikke afvejninger og vurderinger. På trods af disse problemer, så er det ERA s opfattelse efter en gennemgang og vurdering af flere kategoriseringsmuligheder, at FORA s løsning er den bedste og mest konsistente samlet set. Ifølge FORA s analyse fra 2009 (5) er der på dette tidspunkt 720 miljøteknologiske virksomheder. Det passer nogenlunde med Brøndum og Fliess (19), der opgør antallet af cleantech-virksomheder til ca FORA s kortlægning i 2005 viste 420 miljøteknologiske virksomheder, og dermed er der tale om et område i stor vækst, men der tages dog flere forbehold overfor tallene. Det må imidlertid anses som sikkert, at det miljøteknologiske område er i stærk vækst. At lægge et miljøteknologiske perspektiv ned over alle IU s uddannelser har meget store konsekvenser for den måde uddannelserne opleves på. Det er med denne manøvre ikke længere indgange, fagområder og etablerede brancher, der sætter rammerne for uddannelserne, men i stedet miljøområder og de miljøteknologier, der knytter sig til de pågældende miljøområder. I løbet af dette projekt er det vigtigt at overveje, i hvor høj grad miljøteknologierne skal slå igennem strukturelt i uddannelserne og i FKBerne. Et eksempel til illustration: Kan man i smedeuddannelsen have reduktion af luftforurening som et eksplicit uddannelsesområde? Man kan hævde, at dette må være en konsekvens af at operere med virksomhedsklynger inden for luftforurening. Så er det ikke længere fagdiscipliner som pladebearbejdning og svejsning i rustfrit stål, der helt så afgørende sætter struktur på dele af uddannelsen. 17

18 Kategorier for miljøeffektive teknologier og virksomhedsklynger Klimaforandringer Løsninger, teknologier eller produkter, der giver en reduceret udledning af drivhusgasser, f.eks. via et reduceret energiforbrug i forbindelse med forbrug eller produktion. Her indgår også vedvarende former for energi. Dette miljøområde er det største målt på både antal virksomheder og fuldtidsansatte. Affald Løsninger, teknologier eller produkter, der giver anledning til mindre affaldsmængder eller mindre farligt affald. Herunder affaldshåndteringsteknologier, behandlingsteknologier, renere teknologier, der giver mindre affaldsproduktion og udnyttelse af affaldsprodukter. Luftforurening Løsninger, teknologier eller produkter, der giver anledning til mindre luftforurening. Både luftrensningsteknologier og teknologier eller produkter, der medfører mindre udledninger af skadelige stoffer til luften, f.eks. udledning af NOx, SO2, tungmetaller, partikler og HFC. Dette miljøområde er det næststørste målt på antal virksomheder Jordforurening Løsninger, teknologier eller produkter, der giver anledning til mindre jordforurening. Både jordrensningsteknologier og teknologier eller produkter, der medfører mindre jordforurening, herunder forskellige former for udsivning. Vand Løsninger, teknologier eller produkter, der har givet eller giver et reduceret vandforbrug f.eks. i forbindelse med vanding, industriel produktion, husholdning og opvarmning, giver anledning til mindre forurening af overfladevand og grundvand eller renser spildevand. Dette miljøområde er det tredjestørste målt på antal virksomheder Kemikalier og industriel bioteknologi Løsninger, teknologier eller produkter, hvor man undgår eller reducerer indholdet af miljø- eller sundhedsmæssigt problematiske kemikalier. Miljøvenlige processer vha. bioteknologi og bæredygtig produktion samt anvendelse af kemikalier og gasser i forbindelse med miljøteknologier. Råvare- og materialeforbrug Løsninger, teknologier eller produkter, der medfører et mindre forbrug af materialer og råvarer - både fornybare ressourcer som fx træ og ikke-fornybare ressourcer som metaller og olie. Dette miljøområde er det fjerdestørste målt på antal virksomheder Arealanvendelse og biodiversitet Løsninger, teknologier eller produkter, der medfører et mindre arealbehov, samt teknologier eller produktionsformer, der medvirker til at sikre opretholdelsen af biodiversitet, fx i forbindelse med landbrug, skovbrug og fiskeri. 18

19 Relevante kategorier for Industriens Uddannelser Ikke alle kategorier for miljøeffektive teknologier og klyngedannelse er relevante for Industriens Uddannelser. Kategorierne jordforurening og arealanvendelse og biodiversitet udgår. Af de tilbageværende 6 kategorier er det klimaforandringer, der involverer flest uddannelser inden for industriens område. Klimaforandringer Løsninger, teknologier eller produkter, der giver en reduceret udledning af drivhusgasser, f.eks. via et reduceret energiforbrug i forbindelse med forbrug eller produktion. Her indgår også vedvarende former for energi. Dette miljøområde er det største målt på både antal virksomheder og fuldtidsansatte. Råvare- og materialeforbrug Løsninger, teknologier eller produkter, der medfører et mindre forbrug af materialer og råvarer - både fornybare ressourcer som fx træ og ikke-fornybare ressourcer som metaller og olie. Dette miljøområde er det fjerdestørste målt på antal virksomheder Luftforurening Løsninger, teknologier eller produkter, der giver anledning til mindre luftforurening. Både luftrensningsteknologier og teknologier eller produkter, der medfører mindre udledninger af skadelige stoffer til luften, f.eks. udledning af NOx, SO2, tungmetaller, partikler og HFC. Dette miljøområde er det næststørste målt på antal virksomheder Affald Løsninger, teknologier eller produkter, der giver anledning til mindre affaldsmængder eller mindre farligt affald. Herunder affaldshåndteringsteknologier, behandlingsteknologier, renere teknologier, der giver mindre affaldsproduktion og udnyttelse af affaldsprodukter. Vand Løsninger, teknologier eller produkter, der har givet eller giver et reduceret vandforbrug f.eks. i forbindelse med vanding, industriel produktion, husholdning og opvarmning, giver anledning til mindre forurening af overfladevand og grundvand eller renser spildevand. Dette miljøområde er det tredjestørste målt på antal virksomheder Kemikalier og industriel bioteknologi Løsninger, teknologier eller produkter, hvor man undgår eller reducerer indholdet af miljø- eller sundhedsmæssigt problematiske kemikalier. Miljøvenlige processer vha. bioteknologi og bæredygtig produktion samt anvendelse af kemikalier og gasser i forbindelse med miljøteknologier. 19

20 2.3 Klimaforandringer med underkategorier De viste underkategorier er et udsnit, der er sammensat ud fra overvejelser om virksomhedsklynger i relation til IU s uddannelser. Nogle områder er derfor udeladt. Der er altså ikke tale om en alment anvendelig kategorisering af miljøeffektive teknologier. Teknologier til energibesparelse og integration af vedvarende energi i bygninger med henblik på at skabe CO2-neutrale bygninger. F.eks. el-besparelser, varmestyringer, varmepumper, m.m. Anlæg for solenergi og vindenergi integreret i bygninger i særlig grad. Uddannelser: VVS energiteknik, elektronikfagtekniker Transport og mobilitet Forbedret energieffektivitet i person- vare- og lastvogne, busser, tog, fly og skibe m.m. herunder hybridbiler el-biler, elcykler, el-scootere o.l. Biobrændsler som brændstof i motorer. Uddannelser: Mekaniker, karosserismed, cykel- knallert- motorcykelmekaniker, flymekaniker, skibsmekaniker, skibstekniker, overfladebehandler. Energibesparelse og effektivisering i produktionsanlæg og produktionsprocesser. Herunder konvertering af fossilt brændsel til biobrændsel i produktionsprocesser. Uddannelser: Afhængig af produktionsanlæg Industritekniker, smed, elektronikfagtekniker, procesoperatør, automatiktekniker, støberitekniker, skibstekniker, værktøjstekniker, plastmager, finmekaniker. Løsninger, teknologier eller produkter, der giver en reduceret udledning af drivhusgasser, f.eks. via et reduceret energiforbrug i forbindelse med forbrug eller produktion. Her indgår også vedvarende former for energi. Energisystemernes samspil. Varmepumper Brændselsceller Varmevekslere Energihøstere Intelligent energiforbrug og energistyring Indpasning af el-produktion fra vedvarende energi i energisystemet. Uddannelser: VVS energiteknik, elektronikfagtekniker, automatiktekniker, køletekniker, Vedvarende energiproduktion via sol, vind, bølger, biomasse og biobrændsler. Termiske solvarmeanlæg Solcelleanlæg Store vindmøller Husstandsmøller Andre vindenergiløsninger Bølgeenergianlæg Biogasanlæg Anlæg til afbrænding og forgasning af biobrændsler. Uddannelser: Smed, VVS energiteknik, elektronikfagtekniker, automatiktekniker, vindmølleoperatør. Kategorier, der uddannelsesmæssigt alene vedrører bygge- og anlægsområdet, er udeladt. 20

21 2.4 Luftforurening med underkategorier Indeklima er her inddraget som et miljøteknologisk område. CO2-neutrale boliger, kontorer og produktionslokaler stiller stigende krav til styring og regulering af indeklimaet f.eks. i forbindelse med luftbehandling. Krav vedrørende forbedringer af det ydre miljø smitter af på kravene til det indre miljø i både boliger, kontorer og produktionslokaler. Røgrensning og rensning af fossile brændsler med henblik på reduceret luftforurening. Røgrensningsanlæg på kraftværker og fabriksanlæg. Røgrensning på skibe. Røgrensning v. katalysatorer på personbiler, lastvogne, busser og tog. Afsvovlning m.m. af fossile brændsler. Uddannelser: Smed, VVS energiteknik, mekaniker, skibsmekaniker, procesoperatør, forsyningsoperatør. Luftrensning/behandling i forhold til indeklima i boliger, kontorer og produktionslokaler. Aircondition, temperaturregulering, luftbehandlingsanlæg, luftrenseanlæg Uddannelser: VVS energiteknik, køletekniker. Løsninger, teknologier eller produkter, der giver anledning til mindre luftforurening. Både luftrensningsteknologier og teknologier eller produkter, der medfører mindre udledninger af skadelige stoffer til luften. Erstatning af skadelige stoffer for luften med neutrale stoffer. CO2 fryse-køleanlæg. CO2 varmepumpeteknologi Miljøvenlig proceskøling i industrien Uddannelser: Køletekniker 21

22 2.5 Vand med underkategorier Vandbehandling af grundvand i vandværker, med henblik på at sikre nogle bestemte egenskaber som drikkevand, indgår ikke. Det samme gælder fremstilling af teknisk vand, der ikke produceres som et led i en rensningsproces. Teknisk vand er en fælles betegnelse for vand, som ikke kan klassificeres som drikkevand, og som anvendes i forbindelse med tekniske anlæg og processer inden for fremstillingsvirksomheder, varme- og kraftvarmeværker samt institutioner. Vandet har gennemgået en videregående vandbehandling, f.eks. blødgøring og demineralisering. Den videregående vandbehandling kaldes også for industriel vandbehandling, da det især er industrien, der er storforbrugere af teknisk vand til en lang række anvendelsesområder. Vandbesparende teknologier i maskiner og anlæg i boliger og produktion. Vandbesparende husholdningsmaskiner. Vandbesparende udstyr til industrien. Vandbesparende processer i industrien. Uddannelser: Smed, automatikfagtekniker, procesoperatør. Løsninger, teknologier eller produkter, der har givet eller giver et reduceret vandforbrug f.eks. i forbindelse med vanding, industriel produktion, husholdning og opvarmning, giver anledning til mindre forurening af overfladevand og grundvand eller renser spildevand. Spildevandsrensning og rensning af drikkevand Store anlæg til rensning af spildevand fra husholdninger. Husstandsanlæg til rensning af spildevand fra husholdninger. Anlæg til rensning af processpildevand i industrien f.eks. med henblik på genanvendelse i produktionen. Anlæg til rensning af forurenet vand til drikkevand. Uddannelser: Procesoperatør, smed, automatikfagtekniker. Området rensning af overfladespildevand er udeladt som underkategori, da det ikke skønnes relevant for Industriens Uddannelser 22

23 2.6 Råvare- og materialeforbrug med underkategorier Kategorien handler om miljøeffektive teknologier til reduktion af forbruget af materialer og råvarer i det hele taget. Der skelnes her mellem teknologier til minimering af spild og genindvinding. Derudover skelnes der imellem genanvendelse af materialer i egne produktioner og genindvinding eller opbearbejdning af materialer i særskilte virksomheder. Minimering af spild og genanvendelse af materialer i fremstillingsprocesser. Materialebesparende teknologier i fremstillingsprocesser dvs. minimering af spild. Genanvendelse af materialer i egne fremstillingsprocesser. Uddannelser: Industritekniker, smed, elektronikfagtekniker, procesoperatør, automatiktekniker, støberitekniker, skibstekniker, værktøjstekniker, plastmager, finmekaniker og derudover alle operatørgrupper i industrien. Løsninger, teknologier eller produkter, der medfører et mindre forbrug af materialer og råvarer Genindvinding af materialer i særskilte virksomheder. Genindvinding af råvarer fra udtjente produkter f.eks. gummi fra dæk, plast, metaller, m.m. Uddannelser: Plastmager, operatører Genindvindingsområdet er særdeles vigtigt i forbindelse med danske virksomheders mulighed for i fremtiden at blive Cradle to Cradle certificeret. Små og mellemstore virksomheder kan ikke selv skabe sit eget teknologiske kredsløb, der sikrer deres produkter en nærmest 100% genanvendelse. Det ligger heller ikke i Cradle to Cradle tænkningen, at produkterne skal vende tilbage til de fabrikker, der har fremstillet dem, hvilket ind imellem er et misforstået argument for at kritisere konceptet. Aktuelt er det typisk store virksomheder, der arbejder med Cradle to Cradle. De har størrelsen til at stille bastante krav til deres netværk af underleverandører og kan sikre stordriftsfordele på forhånd ved genindvinding. Det bliver næppe i Danmark afgørelserne træffes vedrørende konceptets videre succes. Til gengæld har vi en lang tradition for genindvinding, som har et stort vækstpotentiale i fremtiden. 23

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

1. Indledning. Indledning Godkendelse af dagsorden Program for workshoppen

1. Indledning. Indledning Godkendelse af dagsorden Program for workshoppen REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR FORSYNINGSOPERATØRUDDANNELSEN Onsdag den 12. januar 2011 fra kl. 10:00 til ca. 14:00 i Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 5. sal, 1780 København V Afbud:

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Analyse af regionale og specifikke efteruddannelsesbehov inden for miljø- og energiområdet - Rapport

Analyse af regionale og specifikke efteruddannelsesbehov inden for miljø- og energiområdet - Rapport Analyse af regionale og specifikke efteruddannelsesbehov inden for miljø- og energiområdet - Rapport Svend Jensen ERA- Erhvervspædagogisk Rådgivning & Analyse januar 2011 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

ZA5470. Flash Eurobarometer 315 (Attitudes of European Entrepreneurs Towards Eco-innovation) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5470. Flash Eurobarometer 315 (Attitudes of European Entrepreneurs Towards Eco-innovation) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5470 Flash Eurobarometer 315 (Attitudes of European Entrepreneurs Towards Eco-innovation) Country Specific Questionnaire Denmark FL315 Attitudes of European entrepreneurs towards eco innovation Flash

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2751 Titel: Produktion af køle- og klimaanlæg Kort titel: Køleteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Vejledning og stikordsliste til indberetning af Grønne varer og tjenester 2015

Vejledning og stikordsliste til indberetning af Grønne varer og tjenester 2015 Vejledning og stikordsliste til indberetning af Grønne varer og tjenester 2015 Undersøgelsens formål Der er stor fokus på grønne varer og tjenester - forstået som både fremstilling, konstruktion, installation,

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere