Afdækning af uddannelsesbehov inden for energi- og miljøteknologi

Transkript

1 Afdækning af uddannelsesbehov inden for energi- og miljøteknologi Hovedrapport 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Metode Udvikling af model for analyse af teknologiudvikling Træk ved moderne teknologi og teknologiudvikling Moderne teknologi som sociale konstruktioner Forudsigelse af moderne teknologiudvikling Analysemodel til vurdering af teknologiudvikling Miljøteknologi og miljøteknologiske virksomheder Defn. af miljøteknologi og miljøteknologisk virksomhed Den miljøteknologiske værdikæde Kategorier for miljøteknologier og klyngedannelse Klimaforandringer med underkategorier Luftforurening med underkategorier Vand med underkategorier Råvare- og materialeforbrug med underkategorier Affald med underkategorier Kemikalier og industriel bioteknologi med underkategorier IUs uddannelser i relation til miljøkategorierne Sammensætning af virksomhedspopulationen Virksomhedsklyngen klimaforandringer Virksomhedsklyngen luftforurening Virksomhedsklyngen vand Virksomhedsklyngen råvare- og materialeforbrug.. 30 Virksomhedsanalysen rapportens 2. del Virksomhedsklyngen klimaforandringer Energisystemernes samspil Brændselsceller Stirlingmotorer Biogasanlæg Solvarme Solenergi Bølgeenergi Virksomhedsklyngen luftforurening Røgrensning Erstatning af skadelige stoffer for atmosfæren Virksomhedsklyngen vand Virksomhedsklyngen råvare- og materialeforbrug Opsamling anbefalinger og konklusioner Teknologi og miljøteknologi Karakteristiske træk ved virksomhederne Uddannelsesmæssige konklusioner. 61 Anvendt litteratur.. 63

3 Denne rapport er skrevet af: Svend Jensen ERA- Erhvervspædagogisk Rådgivning & Analyse, juni Indledning Denne rapport dokumenterer en analyse vedrørende afdækning af uddannelsesbehov inden for energi- og miljøteknologi med følgende formålsbeskrivelse: Formålet med projektet er at sikre, at der eksisterer de AMU og EUD uddannelser, som de energi- og miljøteknologiske virksomheder har brug for nu og i fremtiden - og dermed være med til at skabe de bedst mulige vækstbetingelser for disse virksomheder i Danmark. Industriens Uddannelser har allerede en lang række uddannelser, der er relevante for virksomhederne inden for det energi- og miljøteknologiske område. Derudover har energi- og miljømæssige problemstillinger indgået i uddannelsesudviklingen i en længere årrække. Disse forhold er der taget højde for i nedenstående uddybende målsætninger for projektet. 1. Det ønskes afdækket, hvordan, og i vor høj grad, de energi- og miljøteknologiske virksomheder benytter Industriens Uddannelser inden for specifikke energi- og miljøteknologiske områder, og om der her er udækkede uddannelsesbehov, samt hvordan disse behov bedst dækkes inden for henholdsvis AMU- og EUD-systemet. 2. Analysen skal således give anbefalinger til udvikling af nye uddannelser. Det kan være selvstændige EUD-uddannelser eller særlige fag, specialer eller overbygninger inden for EUD. Ligesom det kan være udvikling af nye AMU-kurser eller beskrivelse af særlige AMU-strukturmodeller fx en cleantech operatør. 3. Analysen skal også kortlægge, om der er særlige aspekter ved de energi- og miljøteknologiske virksomheder, som det er vigtigt at være opmærksom på i markedsføringen og tilrettelæggelsen af eksisterende og nye uddannelser rettet mod denne branche fx et højt teknologiniveau. Analysen skal afdække hvilke energi- og miljøteknologiske virksomheder, som har eller i de næste 3-4 år forventes at få konkret produktion eller service- og montagearbejde i Danmark. Afdækningen skal i særlig grad fokusere på små og mellemstore virksomheder, da store virksomheder i de fleste tilfælde vil være kendt af IU i forvejen. 3

4 Analysen skal endvidere afdække om man blandt de energi- og miljøteknologiske virksomheder kan definere forskellige grupper eller klynger af virksomheder, som har produktion eller service- og montageopgaver af samme karakter, og som man dermed kan forvente har forholdsvis ensartede jobprofiler og kompetencebehov. I løbet af analysen har ERA gennemført kvalitative interviews og observationer i følgende virksomheder: Topsoe Fuel Cell, Lyngby brændselsceller. Serenergy, Hobro brændselsceller. Arcon Solar, Skørping termiske solvarmeanlæg Stirling.dk, Lyngby stirling motorer. Wave Star, Hansholm bølgeenergianlæg. Bigadan, Skanderborg biogasanlæg. Dinex, Middelfart partikelfiltre til tunge køretøjer. Advansor, Århus køleanlæg baseret på CO2. Envotherm, Nordborg anlæg til rensning af processpildevand i industrien. Green Oil Standard filteranlæg til rensning af olier i køretøjer og skibe. Ud over virksomhedsinterviewene er der gennemført telefoninterviews og mailkorrespondance med følgende virksomheder i forbindelse med teknologi og uddannelsesbehov: Aage Vestergaard Larsen ApS, Mariager forædling af plastaffald. Refiber, Stoholm genindvinding af møllevinger og anden glasfiberskrot. Dansk Solenergi ApS, København solcelleanlæg. Metode Analysen er en kvalitativ analyse med fokus på energi- og miljøteknologi. Dette rejser en række metodiske og analysestrategiske problemstillinger, som især er behandlet i løbet af foranalysen. Normalt vil foranalysen udgøre en mindre del af det samlede analysearbejde, end det her er tilfældet. Foranalysen er afrapporteret i et notat, der er drøftet med styregruppen, inden den resterende del af analysen blev igangsat. Årsagen til den valgte fremgangsmåde er en række omfangsrige problemstillinger, der bl.a. knytter sig til afgrænsningen af det energi- og miljøteknologiske område og udpegningen af den virksomhedspopulationen, som ERA har besøgt i projektets fase 2. Det drejer sig væsentligst om følgende problemstillinger: 1) Hvordan kan man definere miljøteknologi og miljøteknologiske virksomheder, og hvilke kriterier skal være grundlaget for denne definition. 4

5 2) Hvordan kan miljøteknologiske virksomheder kategoriseres i klynger, delbrancher o.l. Miljøteknologiske virksomheder dækker mange officielle branchekategorier, men det afgørende er her en kategorisering, der kan fungere i relation til opfyldelsen af virksomhedernes uddannelsesbehov inden for Industriens Uddannelser. 3) Den udvalgte virksomhedspopulation, der skal undersøges nærmere i fase 2, afgrænses også ud fra forskellige pragmatiske kriterier. Store virksomheder som IU kender i forvejen udelades. Uddannelsesbehov, der må forventes løbende afdækket under faglige udvalgs og udviklingsgruppers arbejde med uddannelserne, udelades også. Det er altså et vigtigt karakteristikum, at virksomhedspopulationen består af virksomheder, som IU har en manglende viden om. 4) Virksomhedspopulationen skal i et væsentligt omfang bestå af miljøteknologiske spydspidsvirksomheder, der anvender nye miljøteknologier eller anvender eksisterende teknologier på nye måder. Her kan der også være tale om virksomheder, der får nye roller i miljøteknologiske værdikæder. Der er tale om vækstvirksomheder, der anses som kommercielt bæredygtige og derfor må forventes at få uddannelsesbehov inden for IUs område i de kommende år. 5) Det er vigtigt at analysearbejdet kan omsættes så konkret som muligt i Industriens Uddannelser samtidig med, at analysen også er fremadrettet. Disse 5 problemstillinger udgør tilsammen rammen for en kompleks analysestrategi. Det er oplagt at analysearbejdets genstandsområde ikke giver sig selv, men må udvikles igennem en grundig foranalyse og skærpes igennem en række valg undervejs i analysearbejdet i virksomhederne. Metodisk set er foranalysen gennemført som en dokumentarundersøgelse, der er baseret på kvalitative tekstundersøgelsesteknikker. Kilderne fremgår af litteraturoversigten sidst i rapporten. Den øvrige del af analysen (se rapportens 2. del) består af kvalitative interviews og observationer i 10 virksomheder samt supplerende fagligt betonede undersøgelser af de teknologier, som de besøgte virksomheder arbejder med. Disse undersøgelser har involveret fælles kompetencebeskrivelser og uddannelsesordningen inden for Industriens Uddannelsers område. 5

6 1 Udvikling af model for analyse af teknologiudvikling Den virksomhedspopulation, der skal undersøges i den sidste del af projektet (fase 2) skal i et væsentligt omfang bestå af et særligt udsnit af miljøteknologiske spydspidsvirksomheder, der anvender nye miljøteknologier eller anvender eksisterende teknologier på nye måder. Det er derfor vigtigt at kunne estimere eller forudsige betydningsfulde udviklingstendenser inden for energi- og miljøteknologi, som grundlag for udvælgelsen af virksomhederne. Samtidig er det meget afgørende at disse udviklingstendenser, har betydning for Industriens Uddannelser. Det er vigtigt for holdbarheden af disse forudsigelser, at man undersøger nærmere hvilke præmisser og mindsets analyse af teknologiske udviklingstendenser kan bygge på. Der er ofte langt fra dagligdagsforestillinger om teknologi og teknologiudvikling til ræsonnementer, der kan understøttes og anvendes analysemæssigt. Dette kapitel handler derfor om udvikling af en analysemodel, der kan anvendes til analyse af teknologiudvikling i relation til erhvervsrettede uddannelsesanalyser. Modellen skal anvendes til at afdække betydningen af de mange miljøteknologiske udviklingstiltag og gøre det muligt i højere grad at sortere mere vidtløftige forudsigelser og spådomme fra mere holdbare og underbyggede scenarier, som det uddannelsesmæssigt kan være vigtigt at reagere på. Følgende case viser problemet: Forud for COP15 lovede DONG sammen med Better Place en halv million el-biler om 10 år. Flere forskerudsagn understøttede det realistiske i denne forudsigelse. Energistyrelsens har på det seneste gennemført en analyse af markedet for el-biler i forbindelse med den løbende fremskrivning af det danske energiforbrug. Man er nået frem til, at elbiler om 10 år er en realistisk vurdering omend i den optimistiske ende. Flere forskere bl.a. fra Risø understøtter denne vurdering. Det er oplagt, at Energistyrelsens analyse sætter en anden dagsorden for, hvordan mekanikeruddannelsen skal udvikles end den, der kan udledes af DONGs og Better Places. Det omfattende materiale som ERA har gennemgået i løbet af foranalysen viser, at især inden for miljøteknologi er det vigtigt ikke blot at reproducere forskeres, politikeres og meningsdanneres opfattelser af teknologiudviklingen og dens betydning for erhvervslivet, samfundet og uddannelserne. Der må anvendes et særskilt analyse- og beslutningsgrundlag som udviklingen af 6

7 Industriens Uddannelser kan bygge på som et korrektiv eller supplement til, hvad der ellers bringes til torvs inden for feltet. 1.1 Træk ved moderne teknologi og teknologiudvikling Teknologiudviklingen inden for de sidste 100 år har påvirket opfattelsen af, hvad teknologi er. Tidligere tiders snævre syn på teknik og teknologi er ikke brugbare i dag. I dette analysearbejde anvendes derfor nedenstående bredt anerkendte definition af teknologi: Teknologi er kombinationer af materielle genstande, proceduremæssige forskrifter og visioner, som tæt sammenvævet med menneskers arbejde og sociale aktiviteter udtrykker og ordner menneskers liv i det moderne samfund. (1) Der er tale om en bred definition, som dog forudsætter tilstedeværelsen af materielle genstande, for at man kan tale om teknologi. Den brede definition er nødvendig for at kunne beskrive moderne teknologi. Det er tydeligt, at den brede teknologiforståelse har sat nye rammer for ingeniøruddannelserne i de senere år. Det er imidlertid også nødvendigt at overveje, hvor Industriens Uddannelser står i denne udvikling. Dagligdagsforestillinger om teknologi bygger som regel på en teknologiudvikling, der har fundet sted. Herunder vises en case om transistorens udvikling, sådan som den ofte opfattes i erhvervsuddannelserne. I 1948 annoncerede Bell Labs, at de havde opfundet transistoren og var begyndt at udvikle et salgbart produkt. Mere end 20 år senere omkring 1970 blev transistoren en del af det obligatoriske stof i erhvervsuddannelserne inden for svagstrømsområdet (radiomekaniker, elektronikmekaniker). I løbet af 1970erne blev elektronrør fortrængt af transistorer i tv og almindeligt underholdningselektronik dog med en enkelt undtagelse nemlig billedrøret. Først efter år 2000, altså mere end 50 år efter transistorens opfindelse, forsvinder elektronrøret i form af billedrøret fuldstændigt i underholdningselektronikken og bliver erstattet af fladskærme baseret på optiske halvledere. Elektronrøret i form af trioden blev opfundet i 1906 og blev anvendt i ca. 100 år. Ovenstående case skitserer en teknologiudvikling med udgangspunkt i forskning i halvledere, som førte til opfindelsen af transistoren. Over længere perioder har udviklingen været relativt forudsigelig. Kriterierne for at forudsige teknologiudviklingen var temmelig oplagte. Fokus har i høj grad ligget på at opnå en så naturtro gengivelse som muligt af både billede og lyd. De forskellige elektroniske underholdningsapparater radio, tv, mikrofoner, videooptagere/afspillere, grammofoner, båndoptagere m.m. har funktionelt og systemmæssigt været temmelig stabile over lange perioder. Det har derfor været overskueligt at udvikle de erhvervsuddannelser og efteruddannelseskurser, der skulle sikre den nødvendige tekniske service inden for 7

8 området. Det samme var tilfældet for de AMU-kurser, der sikrede, at operatørerne i elektronikindustrien havde de nødvendig kompetencer til at medvirke ved fremstilling af elektronikapparaterne. Den skitserede udvikling lægger op til en sejlivet opfattelse, som vi i dag kalder teknologisk determinisme (2). Et element i denne opfattelse er, at opdagelser og forskning med omtrent naturnødvendighed vil sætte sig igennem i samfundet i form af en fremadskridende teknologisk udvikling. Antagelsen er, at forskningen i halvledere og opfindelsen af transistoren med logisk nødvendighed førte til den udvikling, vi har set inden for underholdningselektronikken. Hvis vi overfører dette til nutiden, så handler det om, at banebrydende forskningsresultater og opfindelser/opdagelser inden for enkeltstående teknologier med betydelig sikkerhed omsættes i en forudsigelig teknologisk udvikling, som vi kan indrette samfundet og uddannelsessystemet efter. Forskning i moderne teknologiudvikling dementerer imidlertid dette Moderne teknologi som sociale konstruktioner Moderne teknologiudvikling er under stærk indflydelse af sociale kræfter. En af innovationsforskningens fædre økonomen Joseph Schumpeter betonede bl.a. dette, da han for 98 år siden for første gang fremlagde sin teori om sammenhængen mellem innovation og økonomisk udvikling (3). Schumpeter understregede, at opfindelser ikke er innovation. Innovation handler om at skabe nye produkter eller serviceydelser, gøre organisationer mere effektive, opdyrke nye markeder og nye måder at markedsføre på osv. Innovation skabes altså ikke i laboratorier, men i virksomheder. At moderne teknologi i ganske høj grad er sociale konstruktioner er endnu en gang dokumenteret via Apples introduktion af ipad. Den er blevet mødt med begejstring af de mange Apple-entusiaster, og det må antages, at endnu flere virksomheder begynder at skrive og sælge programmer til ipad, sådan som det er tilfældet med iphone. Der er helt sikker foregået en mængde udvikling og forskning i laboratorier, der er betingelsen for ipad og Apples øvrige produkter, men det er der ingen, der reelt interesserer sig for. Produktet er jo sammensat af teknologi fra hele verden. Selvom Apples produkter ikke kunne udvikles uden bagvedliggende forskning, så er der ikke et årsags-virkningsforhold mellem denne forskning og Apples produkter. Eksemplet med Apple kan suppleres med mange andre. Generelt viser teknologiforskningen og teknologihistorien, at den teknologiske determinisme heller ikke i teknologiens barndom var holdbar (1), (2). Dette betyder, at det principielt er umuligt at forudsige en teknologiudvikling alene på basis af forskning i enkeltstående teknologier og opfindelser, netop fordi teknologi i så høj grad er socialt konstrueret. 8

9 Schrumpeter lancerede også begrebet kreativ destruktion som et udtryk for, at innovationer ofte ødelægger de fremtidige økonomiske muligheder for et bestående produkt samtidig med, at der lanceres et nyt og bedre produkt. Et eksempel kan f.eks. være PCens indtog i kontorerne, som udover at ændre forståelsen af, hvad kontorarbejde er, også erstattede skrivemaskinerne fuldt ud. De uddannelsesmæssige konsekvenser for erhvervsuddannelserne var mangfoldige herunder, at kontormaskinemekanikeruddannelsen forsvandt. I dag er den kreative destruktion den mest afgørende trussel for en virksomheds overlevelse på længere sigt. Derfor er innovation så afgørende. Det nytter ikke noget, at man kan fremstille et produkt meget effektivt til en lav pris, hvis en konkurrent har udviklet et produkt, der i højere grad opfylder brugernes behov og præferencer. Inddragelser af brugerne i form af brugerdreven innovation er et logisk svar på denne udvikling. 1.2 Forudsigelse af moderne teknologiudvikling Som beskrevet i foregående underkapitel er det principielt umuligt at forudsige en teknologisk udvikling alene på basis af forskning og opfindelser inden for enkeltstående teknologier eller produkter. Dette betyder imidlertid ikke, at man så må opgive at forudsige eller estimere en teknologiudvikling overhovedet. Opgaven er imidlertid blevet meget mere kompliceret. Det forhold at teknologi er sociale konstruktioner betyder, at forudsigelser må bygge på analyse af udvalgte sociale systemer og de tilhørende dynamikker, der på en sammensat måde indvirker på teknologiudviklingen. Disse systemer er markedet, etablerede teknologiske systemer og samfundet. Der er tale om overordnede systemer, som kan opdeles i subsystemer f.eks. virksomheder, ministerier, digitale netværk osv. En opfindelse eller en forskning bliver anvendt eller ikke anvendt afhængig af de overlevelsesbetingelser, der er til rådighed eller kan skabes inden for disse tre overordnede systemer (se modellen på side 11). En opfindelse eller en forskning bliver udsat for en markedsdynamik der bl.a. bestemmes af en virksomheds muligheder for at omsætte ideen, opfindelsen eller forskningen til kommerciel anvendelse. Dette handler om teknologisk innovation med alt, hvad dette fører med sig herunder udvikling og afsætning på et marked. Der er mange eksempler på, at lovende opfindelser og forskning er strandet i den teknologiske innovation af mange forskellige årsager. Manglende lønsomhed er ofte tilfældet, men også kreativ destruktion er almindelig i denne tidlige fase, fordi en konkurrent trækker på andre opfindelser eller anden forskning, der giver en bedre kommerciel anvendelse. I 2005 flød verdens medier over med den fantastiske nyhed om en danskudviklet brintpille, der skulle redde verden fra svindende olieressourcer og skabe et samfund baseret på brint. I 2007 erkendte en af forskerne bag 9

10 brintpillen og stifteren af firmaet Amminex, at der nok går lang tid, før pillen bliver en brugbar realitet i samfundet. I stedet gik man i gang med at anvende pillen til rensning af udstødning af dieselbiler fordi der her var en kommerciel anvendelsesmulighed. Teknologiske systemdynamikker er normalt uden for den enkelt virksomheds kontrol. Hvis man f.eks. udvikler og fremstiller fjernsyn eller computere, så er der bestemte teknologiske systemer, som man nødvendigvis må indordne sig under. Hvis man udvikler og fremstiller produkter, der skal tilsluttes elforsyningen, så er der tilsvarende systemdynamikker, man må tilpasse sig. I den forstand er disse teknologiske systemer autonome. Når begrebet systemdynamikker bruges her, så er det for at betone, at disse systemer ikke er statiske. Der er altså også en udvikling, som man må kunne forholde sig til løbende. F.eks. udvikler PCernes styresystemer sig hele tiden. I forbindelse med bæredygtige energiteknologier opstår der teknologiske systemer omkring energibærerne f.eks. methanol og brint. Valget af energibærer er meget afgørende for de energiteknologier, der kan udvikles. Meget store kapitalstærke virksomheder kan vælge at tilsidesætte etablerede teknologiske systemer og selv udvikle nye. Det ser vi f.eks. i forbindelse med Googles nye styresystem Android. Disse systemkampe skaber udvikling og uro, der udfordrer produktudvikling og innovation. Forkerte beslutninger kan true virksomhedens overlevelse. Forskning og opfindelser bliver ind imellem tilsidesat i disse systemdynamikker. På den anden side bidrager de etablerede teknologiske systemer til at skabe forudsigelighed og stabilitet og give den teknologiske udvikling en retning, når de er tilstrækkelig etableret. En af vanskelighederne for elbilmarkedet er, at der ikke findes et etableret system for batteriskift og ladning, hvorimod bioethanol og methanol uden videre kan tankes fra et etableret verdensomspændende system. Politisk dynamik spiller en væsentlig rolle i forbindelse med miljøteknologiernes udviklingsbetingelser. Vindenergien har i mange år være understøttet af særligt favorable vilkår fra politisk hold. Andre alternative energikilder har ikke på samme måde været understøttet, hvilket har påvirket og påvirker udviklingsbetingelserne. På den anden side kan reguleringer og regler for f.eks. kulkraft også påvirke markedsbetingelserne for alternativ energi i positiv retning. De føromtalte el-biler er i dag begunstiget med fritagelse for 180% registreringsafgift, hvilket betyder at Danmark er det sted i verden, at elbiler er mest attraktive i sammenligning med traditionelle biler. Regional planlægning og udviklingsinitiativer, som f.eks. vækstcentre, udgør også et element i den politiske dynamik. Selvom markedssystemer, teknologiske systemer og samfundssystemer er autonome, så påvirker de hinanden igennem det, man inden for systemteorien kalder strukturelle koblinger. Dette betyder, at systemerne kan påvirke hinanden, men det sker på nogle særlige præmisser, der hænger sammen med de enkelte systemers funktionsmåder. Samfundssystemer kan påvirke 10

11 markedssystemer, men præmissen er at markedssystemerne skal kunne blive ved med at fungere som markeder. Ellers kan samfundet ikke høste de gavnlige effekter, som markedet kan tilbyde. På samme måde kan markedsdynamikken påvirke et teknologisk system og evt. udradere det. Hvis der så ikke er et andet teknologisk system, som kan overtage rollen, så påvirker det markedet i negativ retning. Den teknologiske innovation mister den retning og forudsigelighed, som det etablerede teknologiske system kunne tilbyde og teknologiudviklingen er for en tid blevet temmelig kaotisk. Undertiden sker der også påvirkninger af denne proces fra samfundssystemer (politik), fordi teknologiske systemer via store kapitalstærke virksomheder kan medvirke til at skabe monopoliserede markeder. 1.3 Analysemodel til vurdering af teknologiudvikling Analysemodellen på næste side skal anvendes til at systematisere vurderinger af forskellige miljøteknologiers udviklingsstade og på denne måde bidrage til at vurdere betydningen af den igangværende innovation i forbindelse med udpegning af virksomhedspopulationen, som ERA skal besøge i fase 2. Analysemodellen vil desuden indgå i arbejdet med spørgerammen forud for virksomhedsbesøgene med henblik på at styrke det fremadrettede perspektiv i analysearbejdet. Spydspidsvirksomhederne er bl.a. karakteriseret ved, at de er i gang med at virkeliggøre et teknologiske potentiale inden for det miljøteknologiske område. Derfor er det nødvendigt at have analysemodellens teknologiudviklingsperspektiv i rygsækken, når virksomhedsinterviewene skal bevæge sig ind på vurderinger af behovet for nye uddannelser eller ændringer i de nuværende. Det centrale i modellen er at betone de tre dynamikkers relative autonomi med henblik på at vurdere betydningen af dem i forhold til forskellige miljøteknologiers udvikling og potentiale. Markedsdynamikken, den teknologiske systemdynamik og den politiske systemdynamik kan påvirke hinanden, men den afgørende pointe i modellen er netop dynamikkernes relative autonomi, som kan manifestere sig med en betydelig styrke. Som det for tiden kan ses inden for el-bilområdet, så kan selv drastiske afgiftslettelser og store planer om nye tekniske infrastrukturer for opladning ikke tilsidesætte krav om innovation til et marked på kommercielle betingelser. Tilsvarende vil udviklingen inden for biogas blive beskeden i Danmark, fordi man politisk ikke ønsker at fritage biogas for energiafgifter som i Sverige. Den tekniske infrastruktur i Danmark er nærmest ideel, men det er markedet ikke uden subsidier, så derfor sælges biogasanlæggene i ganske høj grad til udlandet. 11

12 Analysemodel for vurdering af teknologiudvikling Forskning og opfindelser Markedsdynamik Markedssystemer Virksomheders kommercielle anvendelse af opfindelsen/ forskningen på et marked via Innovation - Nye produkter. - Forskningssamarbejde med vidensinstitutioner. - Nye fremstillingsprocesser. - Udvikling af nye markeder. - Adgang til nye ressourcer (viden, uddannelse, medarbejdere) - Strukturel udvikling af brancher, delbrancher, klynger og værdikæder. Teknologisk systemdynamik Teknologiske systemer F.eks. - forsyningsnet - distributionssystemer for brændstof. - systemer for energibærere og energikonvertering. I nogle tilfælde udvikles og etableres nye teknologiske systemer, som ny forskning og opfindelser kan omsættes i. Dette forudsætter normalt, at meget store virksomheder er involveret. Politisk dynamik Samfundssystemer Offentlig regulering - regler, afgifter m.m. Offentlig subsidiering - regler, tilskud m.m. - regional udvikling gennem vækstcentre, EU-projekter o.l. 12

13 At det viser sig nødvendig at udvikle en egentlig analysemodel afspejler vanskelighederne i at levere pålidelige vurderinger inden for miljøteknologiens område set i forhold til udviklingen af Industriens Uddannelser. Det forhold at forskere tiltrækker nye midler til deres forskning via publikationer og pressedækning gør, at forudsigelser om forskningsresultaters implementering i ny teknologi og forudsigelser om erhvervsudvikling og arbejdspladser ind imellem får en ekstra tand. Der er flere eksempler på at kommunikationsafdelinger i forskningsinstitutioner anvender kommunikationsstrategier, der svarer til spindoktorernes i det politiske system. Som Joseph Schumpeter og senere innovationsforskere har vist, så er innovation ikke er det samme som forskning, kreativitet og gode ideer. Inden for denne tradition er innovation et overbegreb for en lang proces, der starter med en opfindelse og som munder ud i, at opfindelsen er udbredt i et socialt felt. Ind imellem disse to endepunkter er der mange foreteelser herunder udvikling, testning, teknologiudvikling, betaversioner, produktion, markedsføring, salg m.m. Kreativitet er ikke begrænset til en opstartsfase, men en egenskab, der er behov for igennem hele forløbet. Innovation kan inden for denne forståelse angå både produkter og produktionsprocesser, teknik og organisationsforandringer, og det kan handle om både banebrydende nyskabelser og små fremskridt inden for kendte teknologier. Analyser, der fremadrettet skal kunne omsættes konkret i erhvervsrettede uddannelser, må have rod i en opfattelse af innovation, som bygger på Schumpeter og hans efterfølgere. Innovation er noget der foregår overalt i virksomheden. De uddannelsesmæssige konsekvenser af innovation og ny teknologi må derfor anskues meget virksomhedsnært dvs. i forhold til de aktiviteter og funktionshandlinger, som udfoldes i virksomheden. Dette betyder samtidig at tekniske og faglige synsvinkler i forhold til industriens uddannelser skal indgå i analysearbejdet. Forskning på universiteter og andre vidensinstitutioner kan være grundlaget for innovation. I nogle virksomheder udfører man selv forskning og det skaber større muligheder for at inddrage vidensinstitutioners forskning i innovationsprocesserne. Her vil man med større sikkerhed kunne forudsige den teknologiudvikling, som forskningen bidrager til, netop fordi den er koblet tæt til en eller flere virksomheders innovation. Et eksempel er Topsoe Fuel Cells forskningssamarbejde med Forskningscenter Risø inden for brændselscelleteknologi. Samarbejdet virker meget produktivt og lovende. I andre tilfælde bliver forskning rettet konkret mod en kommerciel anvendelse af en teknologi. Et eksempel på dette er DTU s udvikling af stirlingmotorer, hvilket er grundlaget for etablering af virksomheden Stirling.dk. Analysemodellens kategorier kan uddybes endnu mere, men modellens formål er imidlertid forenkling og reduktion af kompleksitet. 13

14 2 Miljøteknologi og miljøteknologiske virksomheder I dette hovedkapitel angribes problemerne med at afgrænse hvad miljøteknologi er og hvordan miljøteknologi kan kategoriseres. Kategoriseringen skal anvendes til at sikre en tilstrækkelig repræsentativ udvælgelse af virksomheder inden for de rammer, der tidligere er specificeret. 2.1 Definition af miljøteknologi og miljøteknologisk virksomhed Projektbeskrivelsen lægger som udgangspunkt op til, at miljøteknologi defineres som cleantech. Derfor blev Cleantech Groups definition anvendt i starten af foranalysen, fordi det netop er denne investeringsrådgivningsvirksomhed, som oprindeligt definerede det nu verdensomspændende begreb. Cleantech er altså et internationalt begreb, som anvendes til at skelne mellem traditionel miljøteknologi og moderne bæredygtig ren teknologi. Denne skelnen er især vigtig for investorer, og derfor er det oprindeligt her, at definitionen har sit udspring. I løbet af foranalysen viste det sig, at den omtalte skelnen mellem traditionel miljøteknologi og moderne bæredygtig ren teknologi, som Cleantech Groups definition indfører, ikke er hensigtsmæssig set i forhold til Industriens Uddannelser. Det er væsentligt, at definitionen af miljøteknologi ikke nedtoner betydningen af udviklingstendenser inden for miljøteknologiske værdikæder. Uddannelsesmæssigt er det vigtigt, at kunne afdække underleverandørers betydning for andre virksomheders muligheder, for at kunne fremstille bæredygtige produkter. Dette ligger der helt afgørende miljøteknologiske perspektiver i, hvilket også blev bekræftet under virksomhedsbesøgene. Mange miljøteknologiske virksomheder indgår i tætte samarbejdskonstellationer med andre virksomheder, der fungerer som deres underleverandører og partnere. I en uddannelsesmæssig sammenhæng er det vigtigt at have blik for de aktiviteter, der forgår i hele værdikæden. En miljøteknologisk virksomhed kan have behov for bredere uddannede faglærte, netop fordi de faglærte specialister arbejder hos de helt uundværlige underleverandører. De arbejdsdelingsmæssige snit, der er imellem virksomhederne i værdikæden, er vigtig for de uddannelsesmæssige konklusioner, der kan drages. Cleantech Groups definition udgrænser desuden de såkaldte end of pipe teknologier. Som bl.a. FORA s analyser viser, så repræsenterer disse miljøteknologier allerede i dag vigtige danske styrkepositioner, der også i fremtiden har et meget stort vækstpotentiale. Hvis man skal kunne udvikle Industriens uddannelser ud fra et miljøteknologisk perspektiv, så er det nødvendigt at tilstræbe et samlet overblik over det miljøteknologiske område, og ikke på forhånd udgrænse vigtige miljøteknologiske virksomhedsklynger. 14

15 Metodisk er det en udfordring at arbejde med en definition af miljøteknologi, der har den fornødne spændevidde, uden at man dermed ender i, at miljøteknologi kan omfatte omtrent alt. Afvejningen er mundet ud i nedenstående definition: Miljøeffektiv teknologi Miljøeffektive teknologier er teknologier, der direkte eller indirekte forbedrer miljøet. Det kan både være rensningsteknologier - mere miljøvenlige produkter, processer og teknologiske systemer samt mere effektiv håndtering af ressourcer. Kilde: Miljøministeriet ( Tilsvarende skal det nærmere defineres, hvad man forstår ved en miljøteknologisk virksomhed. Her anvendes FORA s definition i en tillempet form. I definitionen er fremstilling tilføjet. FORA må have glemt det eller anser fremstillingen for underforstået. I øvrigt er FORA s analyser for miljøministeriet i særklasse, hvad konsistens og grundighed angår. Miljøteknologisk virksomhed For at blive betragtet som en miljøteknologisk virksomhed skal en virksomhed opfylde mindst et af følgende tre kriterier: 1) Virksomheden udvikler, fremstiller og sælger løsninger, produkter eller teknologier, som direkte forbedrer miljøet. 2) Virksomheden udvikler, fremstiller og sælger løsninger, produkter eller teknologier, som gennem bedre ressourceudnyttelse forbedrer miljøet. 3) Virksomheden udvikler, fremstiller og sælger løsninger eller rådgivning, som gennem optimering og effektivisering af processer forbedrer miljøet. Kilde: FORA 2006 For at tydeliggøre definitionen og afgrænsningen af hvad man kan forstå ved en miljøteknologisk virksomhed er det nødvendigt at se nærmere på betydningen af miljøteknologiske værdikæder Den miljøteknologiske værdikæde I udpegningen og analysen af miljøteknologiske virksomheder er det nødvendigt at medtænke den miljøteknologiske værdikæde og senere de erhvervsuddannelser og FKBer, der er i spil i denne forbindelse. 15

16 I dette analysearbejde indgår alene de virksomheder, som i værdikæden kan betegnes som miljøteknologiske virksomheder. Man kan i denne forbindelse se de miljøteknologiske virksomheder som en særlig klynge i værdikæden, til forskel fra andre underleverandører. Et færdigt miljøteknologisk produkt eksempelvis en vindmølle - involverer typisk en række underleverandører, der specialiserer sig i at producere komponenter til det færdige produkt. I forbindelse med afgrænsningen af det miljøteknologiske brancheområde (klynger) giver det anledning til at overveje, om hele værdikæden i fremstillingen af et miljøteknologisk produkt skal inkluderes. Generelt må det komme an på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde. Det er umiddelbart relevant at medtage virksomheder, der som underleverandører til en miljøeffektiv teknologi leverer komponenter eller ydelser, der i sig selv kan karakteriseres som miljøteknologiske. Sådanne komponenter eller ydelser vil øge den miljømæssige gevinst ved det færdige produkt. Et eksempel herpå er en leverandør af vindmøllevinger, der medvirker til udviklingen af vingernes coating eller form, for at opnå en større udnyttelse af vindkraften. Andre underleverandører vil imidlertid levere komponenter eller ydelser, der også anvendes i mange andre brancher f.eks. stålplader og stiger til vindmølletårne. Hvorvidt disse underleverandører skal inkluderes i den miljøteknologiske klynge er mere tvivlsomt. Kun når der er tale om en klar tilpasning af komponenten eller ydelsen til den miljøeffektive teknologi, og virksomheden samtidig har fokus på at forbedre miljøet, vurderes denne type virksomhed at være en del af den miljøteknologiske klynge. Det er nødvendigt med så detaljerede udredninger, hvis man skal kunne identificere konkrete miljøteknologiske virksomheder i den store mængde af underleverandørvirksomheder, der findes i Danmark. Underleverandørernes miljøteknologiske uddannelsesbehov vil antageligt også manifestere sig anderledes over for Industriens Uddannelser end de virksomheder, der fremstiller de færdige produkter. 2.2 Kategorier for miljøteknologier og klyngedannelse Den afgørende kilde her er FORA (5). Cleantech Groups kategorier for miljøteknologi kan dog indeholdes i den valgte kategorisering fuldt ud. Udgangspunktet for kategoriseringen er miljøudfordringer inden for 8 miljøområder som miljøteknologierne sigter på at løse. Der er altså en tæt forbindelse mellem miljøudfordringernes karakter, miljøteknologierne og kategoriseringen af virksomhedsklynger. På næste side ses en oversigt over FORA s kategorier og på de efterfølgende sider anvendes kategorierne i en ny analysemodel, der skal medvirke til 16

17 at udvælge virksomhedspopulationen ud fra miljøområder og sikre en tydelig forbindelse til industriens uddannelser. Kategoriseringen er ikke helt uproblematisk. Nogle miljøeffektive teknologier reducerer miljøbelastningen inden for flere områder samtidig. En teknologi til reduktion af energiforbrug vil også ofte reducere luftforureningen. En klyngebestemmelse i forhold til miljøteknologiske virksomheder må derfor i nogle tilfælde bygge på specifikke afvejninger og vurderinger. På trods af disse problemer, så er det ERA s opfattelse efter en gennemgang og vurdering af flere kategoriseringsmuligheder, at FORA s løsning er den bedste og mest konsistente samlet set. Ifølge FORA s analyse fra 2009 (5) er der på dette tidspunkt 720 miljøteknologiske virksomheder. Det passer nogenlunde med Brøndum og Fliess (19), der opgør antallet af cleantech-virksomheder til ca FORA s kortlægning i 2005 viste 420 miljøteknologiske virksomheder, og dermed er der tale om et område i stor vækst, men der tages dog flere forbehold overfor tallene. Det må imidlertid anses som sikkert, at det miljøteknologiske område er i stærk vækst. At lægge et miljøteknologiske perspektiv ned over alle IU s uddannelser har meget store konsekvenser for den måde uddannelserne opleves på. Det er med denne manøvre ikke længere indgange, fagområder og etablerede brancher, der sætter rammerne for uddannelserne, men i stedet miljøområder og de miljøteknologier, der knytter sig til de pågældende miljøområder. I løbet af dette projekt er det vigtigt at overveje, i hvor høj grad miljøteknologierne skal slå igennem strukturelt i uddannelserne og i FKBerne. Et eksempel til illustration: Kan man i smedeuddannelsen have reduktion af luftforurening som et eksplicit uddannelsesområde? Man kan hævde, at dette må være en konsekvens af at operere med virksomhedsklynger inden for luftforurening. Så er det ikke længere fagdiscipliner som pladebearbejdning og svejsning i rustfrit stål, der helt så afgørende sætter struktur på dele af uddannelsen. 17

18 Kategorier for miljøeffektive teknologier og virksomhedsklynger Klimaforandringer Løsninger, teknologier eller produkter, der giver en reduceret udledning af drivhusgasser, f.eks. via et reduceret energiforbrug i forbindelse med forbrug eller produktion. Her indgår også vedvarende former for energi. Dette miljøområde er det største målt på både antal virksomheder og fuldtidsansatte. Affald Løsninger, teknologier eller produkter, der giver anledning til mindre affaldsmængder eller mindre farligt affald. Herunder affaldshåndteringsteknologier, behandlingsteknologier, renere teknologier, der giver mindre affaldsproduktion og udnyttelse af affaldsprodukter. Luftforurening Løsninger, teknologier eller produkter, der giver anledning til mindre luftforurening. Både luftrensningsteknologier og teknologier eller produkter, der medfører mindre udledninger af skadelige stoffer til luften, f.eks. udledning af NOx, SO2, tungmetaller, partikler og HFC. Dette miljøområde er det næststørste målt på antal virksomheder Jordforurening Løsninger, teknologier eller produkter, der giver anledning til mindre jordforurening. Både jordrensningsteknologier og teknologier eller produkter, der medfører mindre jordforurening, herunder forskellige former for udsivning. Vand Løsninger, teknologier eller produkter, der har givet eller giver et reduceret vandforbrug f.eks. i forbindelse med vanding, industriel produktion, husholdning og opvarmning, giver anledning til mindre forurening af overfladevand og grundvand eller renser spildevand. Dette miljøområde er det tredjestørste målt på antal virksomheder Kemikalier og industriel bioteknologi Løsninger, teknologier eller produkter, hvor man undgår eller reducerer indholdet af miljø- eller sundhedsmæssigt problematiske kemikalier. Miljøvenlige processer vha. bioteknologi og bæredygtig produktion samt anvendelse af kemikalier og gasser i forbindelse med miljøteknologier. Råvare- og materialeforbrug Løsninger, teknologier eller produkter, der medfører et mindre forbrug af materialer og råvarer - både fornybare ressourcer som fx træ og ikke-fornybare ressourcer som metaller og olie. Dette miljøområde er det fjerdestørste målt på antal virksomheder Arealanvendelse og biodiversitet Løsninger, teknologier eller produkter, der medfører et mindre arealbehov, samt teknologier eller produktionsformer, der medvirker til at sikre opretholdelsen af biodiversitet, fx i forbindelse med landbrug, skovbrug og fiskeri. 18

19 Relevante kategorier for Industriens Uddannelser Ikke alle kategorier for miljøeffektive teknologier og klyngedannelse er relevante for Industriens Uddannelser. Kategorierne jordforurening og arealanvendelse og biodiversitet udgår. Af de tilbageværende 6 kategorier er det klimaforandringer, der involverer flest uddannelser inden for industriens område. Klimaforandringer Løsninger, teknologier eller produkter, der giver en reduceret udledning af drivhusgasser, f.eks. via et reduceret energiforbrug i forbindelse med forbrug eller produktion. Her indgår også vedvarende former for energi. Dette miljøområde er det største målt på både antal virksomheder og fuldtidsansatte. Råvare- og materialeforbrug Løsninger, teknologier eller produkter, der medfører et mindre forbrug af materialer og råvarer - både fornybare ressourcer som fx træ og ikke-fornybare ressourcer som metaller og olie. Dette miljøområde er det fjerdestørste målt på antal virksomheder Luftforurening Løsninger, teknologier eller produkter, der giver anledning til mindre luftforurening. Både luftrensningsteknologier og teknologier eller produkter, der medfører mindre udledninger af skadelige stoffer til luften, f.eks. udledning af NOx, SO2, tungmetaller, partikler og HFC. Dette miljøområde er det næststørste målt på antal virksomheder Affald Løsninger, teknologier eller produkter, der giver anledning til mindre affaldsmængder eller mindre farligt affald. Herunder affaldshåndteringsteknologier, behandlingsteknologier, renere teknologier, der giver mindre affaldsproduktion og udnyttelse af affaldsprodukter. Vand Løsninger, teknologier eller produkter, der har givet eller giver et reduceret vandforbrug f.eks. i forbindelse med vanding, industriel produktion, husholdning og opvarmning, giver anledning til mindre forurening af overfladevand og grundvand eller renser spildevand. Dette miljøområde er det tredjestørste målt på antal virksomheder Kemikalier og industriel bioteknologi Løsninger, teknologier eller produkter, hvor man undgår eller reducerer indholdet af miljø- eller sundhedsmæssigt problematiske kemikalier. Miljøvenlige processer vha. bioteknologi og bæredygtig produktion samt anvendelse af kemikalier og gasser i forbindelse med miljøteknologier. 19

20 2.3 Klimaforandringer med underkategorier De viste underkategorier er et udsnit, der er sammensat ud fra overvejelser om virksomhedsklynger i relation til IU s uddannelser. Nogle områder er derfor udeladt. Der er altså ikke tale om en alment anvendelig kategorisering af miljøeffektive teknologier. Teknologier til energibesparelse og integration af vedvarende energi i bygninger med henblik på at skabe CO2-neutrale bygninger. F.eks. el-besparelser, varmestyringer, varmepumper, m.m. Anlæg for solenergi og vindenergi integreret i bygninger i særlig grad. Uddannelser: VVS energiteknik, elektronikfagtekniker Transport og mobilitet Forbedret energieffektivitet i person- vare- og lastvogne, busser, tog, fly og skibe m.m. herunder hybridbiler el-biler, elcykler, el-scootere o.l. Biobrændsler som brændstof i motorer. Uddannelser: Mekaniker, karosserismed, cykel- knallert- motorcykelmekaniker, flymekaniker, skibsmekaniker, skibstekniker, overfladebehandler. Energibesparelse og effektivisering i produktionsanlæg og produktionsprocesser. Herunder konvertering af fossilt brændsel til biobrændsel i produktionsprocesser. Uddannelser: Afhængig af produktionsanlæg Industritekniker, smed, elektronikfagtekniker, procesoperatør, automatiktekniker, støberitekniker, skibstekniker, værktøjstekniker, plastmager, finmekaniker. Løsninger, teknologier eller produkter, der giver en reduceret udledning af drivhusgasser, f.eks. via et reduceret energiforbrug i forbindelse med forbrug eller produktion. Her indgår også vedvarende former for energi. Energisystemernes samspil. Varmepumper Brændselsceller Varmevekslere Energihøstere Intelligent energiforbrug og energistyring Indpasning af el-produktion fra vedvarende energi i energisystemet. Uddannelser: VVS energiteknik, elektronikfagtekniker, automatiktekniker, køletekniker, Vedvarende energiproduktion via sol, vind, bølger, biomasse og biobrændsler. Termiske solvarmeanlæg Solcelleanlæg Store vindmøller Husstandsmøller Andre vindenergiløsninger Bølgeenergianlæg Biogasanlæg Anlæg til afbrænding og forgasning af biobrændsler. Uddannelser: Smed, VVS energiteknik, elektronikfagtekniker, automatiktekniker, vindmølleoperatør. Kategorier, der uddannelsesmæssigt alene vedrører bygge- og anlægsområdet, er udeladt. 20

21 2.4 Luftforurening med underkategorier Indeklima er her inddraget som et miljøteknologisk område. CO2-neutrale boliger, kontorer og produktionslokaler stiller stigende krav til styring og regulering af indeklimaet f.eks. i forbindelse med luftbehandling. Krav vedrørende forbedringer af det ydre miljø smitter af på kravene til det indre miljø i både boliger, kontorer og produktionslokaler. Røgrensning og rensning af fossile brændsler med henblik på reduceret luftforurening. Røgrensningsanlæg på kraftværker og fabriksanlæg. Røgrensning på skibe. Røgrensning v. katalysatorer på personbiler, lastvogne, busser og tog. Afsvovlning m.m. af fossile brændsler. Uddannelser: Smed, VVS energiteknik, mekaniker, skibsmekaniker, procesoperatør, forsyningsoperatør. Luftrensning/behandling i forhold til indeklima i boliger, kontorer og produktionslokaler. Aircondition, temperaturregulering, luftbehandlingsanlæg, luftrenseanlæg Uddannelser: VVS energiteknik, køletekniker. Løsninger, teknologier eller produkter, der giver anledning til mindre luftforurening. Både luftrensningsteknologier og teknologier eller produkter, der medfører mindre udledninger af skadelige stoffer til luften. Erstatning af skadelige stoffer for luften med neutrale stoffer. CO2 fryse-køleanlæg. CO2 varmepumpeteknologi Miljøvenlig proceskøling i industrien Uddannelser: Køletekniker 21

22 2.5 Vand med underkategorier Vandbehandling af grundvand i vandværker, med henblik på at sikre nogle bestemte egenskaber som drikkevand, indgår ikke. Det samme gælder fremstilling af teknisk vand, der ikke produceres som et led i en rensningsproces. Teknisk vand er en fælles betegnelse for vand, som ikke kan klassificeres som drikkevand, og som anvendes i forbindelse med tekniske anlæg og processer inden for fremstillingsvirksomheder, varme- og kraftvarmeværker samt institutioner. Vandet har gennemgået en videregående vandbehandling, f.eks. blødgøring og demineralisering. Den videregående vandbehandling kaldes også for industriel vandbehandling, da det især er industrien, der er storforbrugere af teknisk vand til en lang række anvendelsesområder. Vandbesparende teknologier i maskiner og anlæg i boliger og produktion. Vandbesparende husholdningsmaskiner. Vandbesparende udstyr til industrien. Vandbesparende processer i industrien. Uddannelser: Smed, automatikfagtekniker, procesoperatør. Løsninger, teknologier eller produkter, der har givet eller giver et reduceret vandforbrug f.eks. i forbindelse med vanding, industriel produktion, husholdning og opvarmning, giver anledning til mindre forurening af overfladevand og grundvand eller renser spildevand. Spildevandsrensning og rensning af drikkevand Store anlæg til rensning af spildevand fra husholdninger. Husstandsanlæg til rensning af spildevand fra husholdninger. Anlæg til rensning af processpildevand i industrien f.eks. med henblik på genanvendelse i produktionen. Anlæg til rensning af forurenet vand til drikkevand. Uddannelser: Procesoperatør, smed, automatikfagtekniker. Området rensning af overfladespildevand er udeladt som underkategori, da det ikke skønnes relevant for Industriens Uddannelser 22

23 2.6 Råvare- og materialeforbrug med underkategorier Kategorien handler om miljøeffektive teknologier til reduktion af forbruget af materialer og råvarer i det hele taget. Der skelnes her mellem teknologier til minimering af spild og genindvinding. Derudover skelnes der imellem genanvendelse af materialer i egne produktioner og genindvinding eller opbearbejdning af materialer i særskilte virksomheder. Minimering af spild og genanvendelse af materialer i fremstillingsprocesser. Materialebesparende teknologier i fremstillingsprocesser dvs. minimering af spild. Genanvendelse af materialer i egne fremstillingsprocesser. Uddannelser: Industritekniker, smed, elektronikfagtekniker, procesoperatør, automatiktekniker, støberitekniker, skibstekniker, værktøjstekniker, plastmager, finmekaniker og derudover alle operatørgrupper i industrien. Løsninger, teknologier eller produkter, der medfører et mindre forbrug af materialer og råvarer Genindvinding af materialer i særskilte virksomheder. Genindvinding af råvarer fra udtjente produkter f.eks. gummi fra dæk, plast, metaller, m.m. Uddannelser: Plastmager, operatører Genindvindingsområdet er særdeles vigtigt i forbindelse med danske virksomheders mulighed for i fremtiden at blive Cradle to Cradle certificeret. Små og mellemstore virksomheder kan ikke selv skabe sit eget teknologiske kredsløb, der sikrer deres produkter en nærmest 100% genanvendelse. Det ligger heller ikke i Cradle to Cradle tænkningen, at produkterne skal vende tilbage til de fabrikker, der har fremstillet dem, hvilket ind imellem er et misforstået argument for at kritisere konceptet. Aktuelt er det typisk store virksomheder, der arbejder med Cradle to Cradle. De har størrelsen til at stille bastante krav til deres netværk af underleverandører og kan sikre stordriftsfordele på forhånd ved genindvinding. Det bliver næppe i Danmark afgørelserne træffes vedrørende konceptets videre succes. Til gengæld har vi en lang tradition for genindvinding, som har et stort vækstpotentiale i fremtiden. 23