ungdomsuddannelsesinstitutioner Modeller for vejledning på 1. Hvad er vejledning og hvordan forskes der i det?
|
|
- Jeppe Hansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modeller for vejledning på ungdomsuddannelsesinstitutioner 1. Hvad er vejledning og hvordan forskes der i det? 2. Resultaterne fra undersøgelse af efterskolevejledningen 3. Fire eksempler på organisering af vejledning på uddannelsesinstitutioner Af Ulla Højmark Jensen, Lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik/ DPU, Aarhus Universitet
2 Hvad mener vi når vi siger vejledning? Lystbæk, C. T. (2009): Pædagogikens termonologiske trængsel. Undervisning, vejledning og coaching hvad er forskellen? I KvaN tema nummer om vejled-ning marts 2009 (12 s) Den terminologiske trængsel i det pædagogiske felt: Spørgsmål: Hvad er forskellen på undervisning, vejledning og coaching? Svar: Deres svingende markedsværdi! Begreber formes som landskaber af dem der bruger begreberne: Undervisningslandskabet: fra fokus på læreren (fylde på/overfører) til fokus på læring (plante/ lade gro) Vejledningslandskabet: fra fokus på vejlederen (instruktion/lede mod mål) til fokus på den vejledte (refleksion/være på vej) Coachingens landskab: fra fokus på træneren (styre med pisk og gulerod) til fokus på kommunikation med udøveren (lede til klarhed og udvikling/ stille spørgsmål)
3 Paradokset i bevægelsen fra mål orienteret til procesorienteret Lov tekst / eksterne forventninger til undervisning, vejledning og coaching er mål orienterede (det gamle landskab) Undervisere, vejledere og coaches mål, viden og redskaber trækker i retning af proces orienteringen (det nye landskab) (se fx: Watts and Dent (2006): The P word: productivity in the delivery of career guidance services, in British Journal of Guidance & Counselling, vol. 34, No. 2 may )
4 Watts og Dent: Produktivitet og udbytte af vejledning Samfundsmæssig effekt (makro) økonomisk og socialt Adfærdseffekt (meso) hurtigere ind, mindre frafald Læringseffekt (mikro) modenhed og attituder Tilfredshedseffekt (mikro) Kilde: Watts and Dent (2006): The P word: productivity in the delivery of career guidance services, in British Journal of Guidance & Counselling, vol. 34, No. 2 may 2006.
5 Eksempler på spørgsmål til måling af læring og tilfredshed (mikro) At måle læringseffekt fx Hvad har du lært af den vejledning du har modtaget? Hvad gør du som konsekvens af den vejledning du har modtaget? At måle tilfredshed fx Fik du det du gerne ville have eller havde forventet? Synes du vejledningen gik godt er du tilfreds med kommunikationen?
6 Dokumentation og evaluering af efterskolernes vejledning indhold og struktur Indhente viden om hvordan uddannelses og erhvervsvejledning, tilrettelægges og gennemføres på efterskolerne Indhente viden om hvordan de unge oplever vejledningen på efterskolerne med fokus på processen (ikke kun på out-come) Viden/information, refleksion og handlen Kvalificere og bidrage til mulig udvikling af vejledningen på efterskolerne Se bl.a. John McLeod (2001): Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy Viggo Munk (2006): Vejledningens kvalitet kan man måle effekten af vejledning? Masteropgave fra DPU.
7 Undersøgelsens tilrettelæggelse Et vejledningsperspektiv Telefoninterview med vejlederne på 10 pct af efterskolerne (dokumentationsorienteret) Et skole perspektiv 3 case studier på udvalgte efterskoler (brugerorienteret) Et elev perspektiv Telefoninterview med tidligere efterskoleelever (brugerorienteret)
8 Et (af flere) arbejdsspørgsmål: Er der en sammenhæng mellem den måde efterskolerne tilrettelægger vejledning på og det som eleverne oplever at få ud af den? Korte svar: Ja Fotograf: Sofie Hentrich, Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole
9 Hovedresultater fra kvalitative og kvantitative undersøgelser af efterskolernes vejledning: Elevernes oplevelser/tilfredshed Information: eleverne oplever at de får (eller kan få) de informationer om ungdomsuddannelserne som de ønsker Refleksion: eleverne oplever at vejledningen skaber rum til selvrefleksion Handlen: eleverne oplever at de bliver i stand til at fortage et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse
10 Tilfredshed og læring - Vejledningens organisering De mest centrale faktorer: At vejledningen er tilgængelig Problem: Er det nok blot er være tilgængelig? Vejlederne prioritere at vejlede nogle grupper mere end andre Problem: Prioritering/differentiering Samarbejdet mellem vejleder og faglærer og kontaktlærer betyder at eleverne kan få faglige tilbagemelder som styrker elevernes selvrefleksion og handlepotentiale Problem: kasketproblem /stereotyper /forældre samarbejde Ulla Højmark Jensen, lektor på DPU
11 Fire typologier over efterskole vejledning Stabil og fremadrettet planlægning Den stabile Den integrerede vejledning vejledning Vejledning Vejledning som Vejledning som parallelle aktiviteter Den parallelle vejledning Den fleksible vejledning Vejledning som integrerede aktiviteter Ad hoc planlægning Fotograf: Sofie Hentrich, Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole
12 Den parallelle vejledning (ad hoc planlægning og vejledning som parallelle aktiviteter) Vejledningen falder i klumper Eleverne tages ud af undervisningen Lav grad af samarbejde mellem vejledere og faglærer om elevernes uddannelsesvalg Lav grad af forældresamarbejde Udvikling af vejledning handler om vejlederens metoder Ingen eller meget begrænset evaluering af vejledningen
13 Den fleksible vejledning (Ad hoc planlægning og vejledning som integrerede aktiviteter) Vejledningsforløb er ikke sat i faste rammer Eleverne tages nogle gange ud af undervisningen Graden af samarbejde mellem faglærer og vejleder er varierende og personafhængig Udvikling sker ad hoc fra år til år stor interesse for at afprøve nye metoder Evaluering af vejledningen indgår som spørgsmål i skolernes samlede evaluering
14 Den integrerede vejledning (stabil og fremadrettet planlægning og vejledning som integreret aktivitet) Vejledningen er en del af en samlet årsplan Høj grad af samarbejde mellem faglærer, kontaktlærer og vejleder Vejledningen er fordelt over hele skoleåret og på forskellige aktiviteter UEA undervisning er en del af skolens tilbud Høj grad af forældre inddragelse Udvikling af vejledning på baggrund af systematisk årlig evaluering af skolens samlede vejledningstilbud
15 Den stabile vejledning (stabil og fremadrettet planlægning og vejledning som parallel aktivitet) Vejledningen har egen årsplan med forskellige aktiviteter Klarhed omkring ansvarsfordeling mellem vejleder og faglærer/kontaktlærer vedrørende vejledningsaktiviteter og forskellige former for samtaler Klarhed om ansvarsfordelingen mellem vejleder, elever og forældre Fokus på OSO Systematisk evaluering og udvikling af skolens vejledningstilbud
16 Udfordringer for organiseringen af vejledning på uddannelsesinstitutioner Tydelighed Samarbejde internt og eksternt Fordeling af ansvar vejleder og elev/studerende, når vejledningen er tilgængelig men ikke tilrettelagt Vejledningsprofessionalisering Forældresamarbejde/netværks samarbejdet Frafald - OSO/ Brobygning/praktik
17 Fire typologier over efterskole vejledning Stabil og fremadrettet planlægning Den stabile Den integrerede vejledning vejledning Vejledning Vejledning som Vejledning som parallelle aktiviteter Den parallelle vejledning Den fleksible vejledning Vejledning som integrerede aktiviteter Ad hoc planlægning Fotograf: Sofie Hentrich, Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole
18 Vejledningsforskning Nordisk vejledningsforskning af Peter Plant mfl. Vejledningsforskningen har 5 teoretiske hoved rødder: Sociologisk psykologisk antropologisk filosofisk pædagogisk. Forskningen kan deles op i to hovedretninger: Strukturel (vejledningens organisering og roller / ofte sociologisk forskning ) Indhold og værdier (vejledningsmetode og kommunikation /ofte psykologisk, pædagogisk og filosofisk forskning ) Danske forskningsprojekter er ofte rekvirerede undersøgelser evalueringer og erfaringsopsamlinger (kvalitative og kvantitative) handler om unge Kilde: Plant, P. (2007). Nordic Research in Educational and Vocational Guidance. In: Plant, P. (red) Ways On Career Guidance: KBH: DPUs Forlag, pp (Kort dansksproget udg: Plant P. (2007). Nordisk vejledningsforskning, Via Vejledning 11/ peter_plant.aspx)
19 Vejlederens rolle på ungdoms- og vidregåendeuddannelser: Mellem individ og organisation Individtilpasning: Hvordan gør vi de unge i stand til at gennemfører en uddannelse Organisationsforandring: Hvordan gør vi uddannelserne parate til at kunne rumme de unge?
20 Vejledning som individtilpasning Uddannelsesinstitutionerne er som de er De unge skal tilpasse sig Nogle unge er utilpassede og fagligt svage og de skal findes og gives den rette ekstra hjælp og støttes så de kan få en uddannelse Vejlederens opgave: Identificere mangler og tilbyde ekstra hjælp/støtte. Fx at visitere videre til Ekstraundervisning uden for almindelig skoletid/specialundervisningstilbud Lektiecafeer efter skoletid Sociale arrangementer udenfor skoletiden fx fester Mentorordninger Kontaktlærer ordninger
21 Vejledning som organisationsforandring De unge er som de er Uddannelsesinstitutionen skal forandres, så de unge kan være der på egne præmisser. Der skal være rummelighed og undervisningen skal bygge på den enkelte unges ressourcer og kompetencer Vejlederens opgave: Identificere de unges kompetencer (medudvikler) og være de unges advokat overfor lærer og skole/arbejdsmarked, så de fx modtager differentieret faglig støtte i den almindelige undervisningstid Er i et socialmiljø hvor der bevidst arbejdes med opbygning af tryghed/netværk Har fagligt dygtige og pædagogiske lærer, vejledere, kontaktlærer og mentorer/mestre der samarbejder
Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces
Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension
Læs mereDropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?
Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre
Læs mereEvaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole
Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Udarbejdet på baggrund af data fra Efterskole Foreningens undersøgelse af vejledning på efterskoler. Midtjysk Ungdomsskole, Selvevaluering, maj/juni
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereForståelser af begrebet vejledning
Forståelser af begrebet vejledning Konferencen: Vejledning af kortuddannede på kanten af arbejdsmarkedet 16.1.2013 Carla Tønder Jessing Forståelser og definitioner 1. De mest anvendte definitioner i Danmark
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereMÅLSÆTNING UU Tårnby
MÅLSÆTNING UU Tårnby 2016-2017 1 Forord til målsætning for UU Tårnby 2016-2017 UU ser frem mod et år, hvor vi stadig vil udvikle os, have ambitioner og sætte mål for UU Tårnbys vejledning, men hvor vi
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereTILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB
TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs merei skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring
Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1 WINGS and ROOTS As the common folk saying
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereKortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi
Arbejdspapir August 2014 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus og
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereKortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi
Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereUddannelses- og erhvervsvejledning. 8. klasse
Uddannelses- og erhvervsvejledning 8. klasse Punkter Ny lovgivning 95% målsætningen/ungepakken Ny vægtning i vejledningen Uddannelsespligt til 18 år Uddannelsesparathed UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereOvergangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?
Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereUddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på www.uu-aarhus.dk
Uddannelsesparathed - hvad er det? Definition Bekendtgørelsen om uddannelsesparathed siger 4. Elever, der forlader 9. eller 10. klasse, anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereUNDERVISNINGSMINISTERIET
UNDERVISNINGSMINISTERIET, 26.2.14 SIKKER VIDEN OM FORSØG PÅ GYMNASIEOMRÅDET - HVORFOR OG HVAD BETYDER DET FOR SKOLERNE? AFDELINGSLEDER THOMAS JORDAN, RAMBØLL 01 05 04 03 INDHOLD 01 Mere sikker viden i
Læs mereFastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser
Fastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser EUC Nord har stort fokus på skolens fastholdelsesstrategi med det formål at forebygge og mindske fravær og frafald på erhvervsgymnasiet. Det har stor
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 8. april Didaktik og digitale læremidler i undervisningen Udfordringsdifferentiering med it-understøttelse
Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Didaktik og digitale læremidler i undervisningen Udfordringsdifferentiering med it-understøttelse Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard
Læs mereVejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010
Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereNordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark
Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereUddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job
Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mereOpfølgningsplan. Skoleåret 2015-16. Handelsgymnasiet Skive
Opfølgningsplan Skoleåret 2015-16 Handelsgymnasiet Skive Indhold Baggrund... 2 Skolens tiltag... 2 Problemstilling... 2 Mål... 3 Indsatser... 3 Matematik... 3 Spansk... 3 Engelsk... 3 Tidsplan for indsatser...
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse
Læs mereKommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune
Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune Konference om tidlig sprogindsats 01-03-2017, DOKK1, Aarhus. Ellen Margrethe Bang, konsulent Læring og Udvikling, Pædagogisk Afdeling, Børn
Læs mereUNIK COACHUDDANNELSE
FORSKNING - INNOVATION - VIDEREUDDANNELSE UNIK COACHUDDANNELSE 2019-2020 Tag en anderledes coachuddannelse, der kombinerer teori og praksis, og få et teoretisk grundlag svarende til diplomniveau. ucsyd.dk
Læs mereDe globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik
De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik Niels Egelund, professor og institutleder, DPU Medlem af Globaliseringsrådet, Grundskolerådet og Børnerådet Globaliseringsrådet
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereBilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder
Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder Processuelt arbejde med uddannelsesparathed (herunder klassekonference i 7. kl. med fokus på mulige ikke uddannelsesparate elever) Forberedelse og
Læs mereDen uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser
Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem
Læs mereFra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereVejledningsstrategier for. Ungdomsuddannelserne. Projekt 3.3. Ulla Nistrup, VIA UC. Lisbeth Højdal, UCC Rita Buhl, VIA UC
Projekt 3.3 Vejledningsstrategier for Ungdomsuddannelserne Projektdeltagere: Lis Boysen, UCC Lisbeth Højdal, UCC Rita Buhl, VIA UC Ulla Nistrup, VIA UC Formål med projektet At udvikle vejledningsstrategier
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereFrafald (slutting) i erhvervsuddannelserne
Dialogkonference dansk-norsk Tirsdag d. 4. juni 2013 Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne Årsager til det stigende frafald i erhvervsuddannelserne Nogle indsatser mod frafald Andel afbrudte forløb
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mereBourdieu inspireret forskning der. Unge, valg og vejledning
Bourdieu inspireret forskning der omhandler: Unge, valg og vejledning Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU/Aarhus Universitet Tre aktuelle teoretiske perspektiver
Læs mereSocial bæredyg5ghed i Paamiut Asasara
09/06/13 Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara FRIHED: At borgerne frit kan deltage og bidrage med deres egne ønsker og ressourcer 5l projektets ak5viteter, når de har lyst og mulighed for det 1 VISIONER
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereINKLUSION ELLER EKSKLUSION?
INKLUSION ELLER EKSKLUSION? FORSKNINGSCIRKLEN: I N K L U D E R E N D E U N D E RV I S N I N G S M E T O D E R I N S P I R AT I O N T I L -, R E F L E K S I O N E R O V E R - O G E R FA R I N G E R M E
Læs mereYdelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Ydelseskatalog 2016-17 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2016-17 Forudsætninger for at være
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereMÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY
MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereSelvevaluering Skolens værdigrundlag:
Selvevaluering 2016 Selvevaluering 2016 Vi har på et bestyrelsesmøde besluttet at arbejde med skolens værdigrundlag i denne selvevaluering. Vi ønsker at klarlægge, om vi efterlever vores værdigrundlag,
Læs mereWorkshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference
Læs mereUnik coachuddannelse. ucsyd.dk
Unik coachuddannelse Unik coachuddannelse Tag en anderledes coachuddannelse, der kombinerer teori og praksis, og få et teoretisk grundlag svarende til diplomniveau. ucsyd.dk 1 2 Unik coachuddannelse Uddannelsen
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereForskellighed skaber udvikling
Skole, uddannelse og fritid 2018 INSPIRATIONSKATALOG Forskellighed skaber udvikling Sådan skaber du god dialog med etniske minoriteter Kurser og workshops Oplæg og foredrag Rådgivning og coaching 1 2 INSPIRATIONSKATALOG
Læs mereEfterskolen på Synscenter Refsnæs
Efterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af de første tre skoleår Evalueringen er udarbejdet af DEFACTUM Region Midtjylland i samarbejde med Region Sjælland Introduktion til efterskolen
Læs mereEfterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af Efterskolens første tre år
Efterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af Efterskolens første tre år Evalueringen er udarbejdet af Region Sjælland i samarbejde med DEFACTUM Region Midtjylland Introduktion til
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs mereForældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning
Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereFORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING
- SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereResultatlønsaftale 2010-11
Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra
Læs mereRammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereGråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning
Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,
Læs mereOm børn og unges karrierelæring
Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres
Læs mereEn skole i særklasse
En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereHVORDAN FASTHOLDER VI FLERE UNGE PÅ EUD?
HVORDAN FASTHOLDER VI FLERE UNGE PÅ EUD? HVAD SKAL VI TALE OM I DAG?» Forskningskortlægning kort fortalt» Hvad siger forskningen om fastholdelse? TAKE AWAYS» Brug forskning til serviceeftersyn» Tilpas
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mereEVALUERING SOM KATALYSATOR FOR METODEUDVIKLING OG EVIDENSBASERING AF EGEN PRAKSIS DANSK EVALUERINGSSELSKABS ÅRSKONFERENCE
EVALUERING SOM KATALYSATOR FOR METODEUDVIKLING OG EVIDENSBASERING AF EGEN PRAKSIS DANSK EVALUERINGSSELSKABS ÅRSKONFERENCE PREBEN ENGELBREKT, DIREKTØR MARIE STIGAARD TØLBØLL, SPECIALKONSULENT 15.09.2017
Læs mereUDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013
UDVIKLINGSPROGRAMMET DAGSORDEN Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud baggrund, formål, indhold og ambitionsniveau Hverdagen for deltagerne i Fremtidens Dagtilbud Hvad kan I forvente at få ud af at
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs merePædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.
Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk
Læs mereAskov Efterskole, 9. kl. projekt.
Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Vi var blandt de 8 efterskoler, som var med i undersøgelsen 9 klasse på efterskole foretaget af CeFu og Damvad. Undersøgelsen pegede på 5 pejlemærker eller udfordringer
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mere