Nordisk Råds Natur og miljøpris 2014 Reykjavík

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordisk Råds Natur og miljøpris 2014 Reykjavík"

Transkript

1 Nordisk Råds Natur og miljøpris 2014 Reykjavík Reykjavik er Islands hovedstad og ligger ved havet af Islands i alt indbyggere bor i Reykjavik. Reykjavik har i mange år lagt stor vægt på miljøet. Hovedstadens indbyggere trives i en by med ren luft, rent vand, let adgang til grønne områder og med kort afstand ud til den vilde natur. Reykjavik har tilsluttet sig internationale aftaler om natur- og miljøbeskyttelse og deltager i internationale projekter heriblandt Local Governments for Sustainability (ICLEI) (organisation for bæredygtige storbyer), Covenant of Mayor (region/kommunale aftaler om klima), Nordic Built (bæredygtigt byggeri), Procura+ (grønne indkøb) og Lokal Agenda 21. I denne sammenfatning kan man finde yderligere dokumentation til understøttelse for Reykjaviks nominering til Nordisk råds Natur og miljøpris. Første del af sammenfatningen indeholder de sidste års resultater vedrørende miljø, og i anden del opstiller vi, hvordan vi ser fremtiden for os. Billede: Borghildur 1

2 Nutidens Reykjavík Klimaforandringer År 2009 satte Reykjavik sig det mål at reducere udslippet af drivhusgasser med 35 % år 2020 og 73 % år 2050 set i forhold til udledningen i Man vedtog en handlingsplan og har siden målbevidst arbejdet på en reducering i udslippet. Handlingsplanen indeholder en langtidsplanlægning, der er en del af Reykjaviks Kommuneplan. Da al elektricitet fremstilles ved vandkraftenergi og huse opvarmes med jordvarme, har boligers energiforbrug ingen indflydelse på udslippet af drivhusgasser. Udslippet pr. person i Reykjavik på 2,8 CO 2 e ton i 2013 er lille sammenlignet med internationale tal. Det største udslip af drivhusgasser kommer fra trafikken drivhusgasemissioner, ton CO 2 e Alt energiforbrug i Reykjavik kommer fra vedvarande energikilder Fly, fiskeri og skibindustri Industri og produktion Biltrafik Transportation År 20 vedtog man en ambitiøs cykelplanstrategi. I denne plan indgår en udvidelse af cykelstisystemet, og dette er siden 20 fordoblet fra km til 21 km i slutningen af Planen er et cykelstisystem på 0 km i Der lægges vægt på at rydde sne fra gang og cykelstier samtidig med, at der ryddes for sne på bilveje. Midtbyens vigtigste gågader har sne smelteanlæg, og er derfor fri for sne hele vinteren, hvilket er en lettelse for den gående trafik. Der er blevet opsat flere cykelstativer rundt omkring i byen, og man værdsætter cyklen højt i byen. Cykelplanstrategien indgår som et mål i den almene trafikplanlægning km cykelstier i Reykjavík ,18 0,16 0,14 0,12 0, 0,08 0,06 0,04 0, m cykelstier/indbygger På tre år har vi fordoblet længden af cykelstier i Reykjavik 2

3 Natur og biodiversitet Biodiversitet Alle byboerne har let adgang til naturen, da der er kort afstand fra bymidten ud til den vilde natur, til at vandre i bjerge, samle svampe, bær og endog fange laks med stang. Byboerne deler deres hovedstad med et utal af andre levende væsner alt fra ravne til honningbier, fra sæler til birketræer. I Reykjavik kan man finde mange af deres naturlige levesteder både på det tørre land, i floder, søer og i havet. Vi deler bl.a. vores boliger og haver med nogle af dem. Dette specifikke dyre og planteliv sætter sit præg på byen. Beskyttede områder i Reykjavik: Kvarterbeskyttelse Fredede områder Områder på liste over fredede eller bevaringsværdige områder Det Grønne Tørklæde En ring af plantet skovbevoksning - og grønne fritidsarealer omslutter hovedstaden som et Grønt Tørklæde. Det Grønne Tørklæde består af en blanding af områder med skovbeplantning og uberørt natur, især tuet slette og hedelandskab tillige med vådområder med et rigt dyreliv. Laks Floden Elliðaá løber gennem hovedstaden. Her gyder vilde laks. For at beskytte den vilde laks mod overfiskeri styres fiskeriet i floden af Reykjavik Lystfiskerforening. Man følger nøje med i bestandens trivsel, og fiskeriet er begrænset til to laks pr. halvdagsstang. Floden giver et godt afkast til sammenligning med andre floder i Island og i sommeren 2013 blev der fanget laks. Kysten Reykjavik ligger ved havet og har derfor mange og store strandområder både nord og syd for byen. Byen har en kyststrækning på i alt 29 km. Strandområderne har en stor rigdom af habitater, stenede forstrande, ler og sandende forstrande, der er levesteder for en mangfoldighed af arter, og de har en høj beskyttelsesværdi. Mange områder indenfor byens grænser har kvarterbeskyttelse, er fredede og på det islandske miljøagenturs liste over fredede eller bevaringsværdige områder I Reykjavik kan man fange bæredygtig vildlaks 5 km fra midtbyen Kortet til højre viser grønne områder i Reykjavik. Der er rigeligt biodiversitet i byen. Kortet viser hvor forskellige væsner trives tæt på bebyggede områder. 11 Store åbne grønne områder Grønne områder for særligt brug Kommunegrænser

4 Natur og biodiversitet Bylandbrug For at øge bæredygtigheden i hovedstaden har man lagt vægt på at styrke bylandbruget. Byboerne kan hver sommer ansøge om en nyttehave mod en lille betaling, og kommunen pløjer haverne før de tages i brug. For at støtte op omkring bylandbruget er der i en nylig vedtagen bekendtgørelse fra sundhedsministeriet givet tilladelse til hønsehold i Reykjavik. Oplysninger og undervisning Hovedstaden står for et omfattende oplysningsarbejde i forbindelse med natur og miljø. Reykjaviks Naturskole blev stiftet i 2005, og dens målsætning er bl.a. at styrke udeundervisning. Reykjaviks Arbejdsskole blev stiftet i 1937 og står for et omfattende miljøundervisningsprogram. Begge skoler er tildelt Grønt Flag. Botanisk Have i Reykjavik tager imod børnehavebørn og folkeskoleklasser og arrangerer kurser/undervisning åbne for alle om sommeren. Hovedformålet med undervisningssprogrammet er, med udgangspunkt i Botanisk Haves rigt varierede plantesamling, at oplyse borgerne om miljø, havebrug, botanik, dyreliv, havekultur og græsarters anvendelsesmuligheder samt at styrke friluftslivet og folkesundheden. Reykjaviks zoologiske have står for megen miljøundervisning for skolebørn og på øen Viðey er miljøundervisningen åben for alle og en del af et sommerundervisningsprogram. Reykjavik - myldrer med liv er et nyt undervisningstiltag om det farverige dyre og planteliv i Reykjavik, og med dette tiltag ønsker man at styrke undervisningen om den biologiske diversitet indenfor bygrænsen. 75% af alle Reykjaviks skoler deltager i et grønt projekt af én eller anden art, f.eks. Grøn Fane Grøn Skole projektet og/eller deltager i Reykjavik kommunes Grønne Skridt. Økosystemtjenester Her i sommer blev et innovativ projekt om at kortlægge og foretage en økonomisk vurdering af økosystemtjenester i et af byens grønne områder, Elliðaárdal, sat i gang. Naturens økosystem yder en meget alsidig tjeneste, sørger for livets grundelementer bl.a. ren luft, vand, føde og råvarer til produktion. Økosystemtjenester foregår for det meste uden omkostninger skønt udbyttet er af stor økonomisk værdi. I et forsøg på at stoppe udnyttelsen af naturen er lande og storbyer mere og mere begyndt at måle det økonomiske udbytte af økosystemtjenester. Lykkes ovenfor nævnte projekt, vil man se på om samme metode kan bruges til en vurdering af økosystemtjenester i andre af byens grønne områder. Projektet får støtte fra fond omkring studenters innovative projekter. Nu må holde høns i byen Reykjaviks Arbejdsskole er for børn i 8.-. klasse og er aktiv om sommeren. Naturskole, deltagelse: Folkeskoler Børnehaver Deltagere i Botanisk Haves undervisningsprogram i 2013: 90% 70%

5 Åbne områder 92% af Reykjaviks indbyggere bor i 300 m gåafstand fra et grønt område Rekreative områder Indenfor bygrænsen ligger, og er der let adgang til, en række rekreative grønne områder, hvor man kan finde en blanding af den oprindelige natur og et menneskeskabt miljø. 92 % af byens indbyggere bor i 300 m gåafstand fra et grønt område. I en undersøgelse fra 2013 fremgår det at 94 % af indbyggerne havde besøgt et grønt område i løbet af Nauthólsvík strand Den menneskeskabte strand, Ylströnd i Nauthólsvík, ligger tillige indenfor bygrænsen og er meget populær. Her ledes varmt vand ud i en gryde ved stranden og i en strandsø i strandkanten. Om sommeren udfolder der sig her et traditionelt strandliv, hvis vejret tillader, og her havbades hele året rundt. Ylströnd har fået tildelt det Blå Flag, og der er naturundervisning på stranden med udgangspunkt i det Blå Flag. Vi er glade for at kunne fortælle, at det Blå flags internationale dommerkomite har valgt Ylströnds undervisningsprogram som et forbillede for andre badestrande, og at undervisningsprogrammet tillige vil blive fremlagt på det Blå Flags internationale møde til efteråret. Afventende pladser og Sommergader Afventende pladser og Sommergader er nogle af de projekter Reykjavik har sat i gang i løbet af de sidste tre år. Gader, parkeringspladser og dårligt udnyttede eller forsømte områder i byen bliver for en vis tidsperiode omdannet til åbne områder med adgang for alle. Herved skabes bedre forhold for den gående og cyklende trafik, og det sker med tillid til byens mål om en By for mennesker, der spiller en stor rolle i Reykjaviks kommuneplan. Projekterne vil fortsætte hele sommeren og også næste år med det formål for øje, at der sker en yderligere udvikling af områderne, så de fremstår som attraktive friluftsområder for byboerne og tilskynder til et større udendørs og byliv. Nauthólsvík: Blå Flag strand Øverst: Nauthólsvík. Billede: Borghildur Nederst til venstre: Óðinstorg, afventet plads. Parkeringspladsen er blevet ændret til torv i forskellige udformninger fire år i træk. Nederst til højre: Reykjaviks Botaniske Have. 5

6 Vand Hovedstadens vandkvalitet er fremragende. Byboerne og borgerne i de omkringliggende kommuner har adgang til drikkevand fra beskyttede drikkevandsområder i nærheden af byen. Drikkevandet derfra er af særlig god kvalitet og det er derfor muligt at lede vandet direkte fra borehullet og gennem ledningsnettet uden yderligere behandling. Reykjavik er den eneste hovedstad i Norden, der har det privilegium at kunne lede ubehandlet drikkevand direkte ind i byboernes hjem. Der føres streng kontrol med drikkevandsområdet og denne foretages af direktionen, der består af direktørerne for hovedstadskommunernes sundhedstilsyn med drikkevandsområdet. Kvaliten af vand i Reykjavik er fremragende Kvalitet af drikkevand i Reykjavik procent brugbare vandprøver Billede: Raf ehf. Luftkvalitet Luftkvaliteten i Reykjavik er almen god, og nitrogen dioxid (NO 2 ) og svævestøv (PM) er de to stoffer, der er størst sandsynlighed for når over de tilladte grænseværdier. Reykjavik har et beredskabssteam, der arbejder på vegne af beredskabsplanen for luftkvaliteten. Teamet skal bl.a. sende meddelelser ud om evt. overskridelser af grænseværdierne for luftkvaliteten og tage beslutning om en evt. indgriben. Af andre luftforurenende stoffer der måles i Reykjavik, er der: ozon (O 3 ), kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og benzen (C 6 H 6 ). De ligger dog oftest alle under grænseværdierne. År 2006 begyndte man tillige at måle sulfid (H 2 S). Reykjavik Kommune har i mange år anbefalet, at man ikke bruger pigdæk i byens gader. De er dog tilladte ifølge Færdselsloven. Resultatet er indiskutabelt, da brug af pigdæk på ti år er gået ned fra 67 % af bilerne og til 32 %. Det har stor betydning for luftkvaliteten i byen, da der på samme tid er sket en drastisk nedgang i svævestøvet fra asfalten fra 55 % til 17 %. Parkeringsklokke for en miljøvenlig bil uden pigdæk. 6

7 Affald og genbrug År 2012 blev det i alle hovedstadens kvarterer gjort obligatorisk at sortere papir fra andet affald og lade det gå til genbrug. Dette medførte en kraftig forøgelse i sorteringen af pap og papir, alene fra 2012 og til 2013 indsamledes dobbelt så meget papir i de blå tønder til papirgenbrug, fra 80 ton til 160 ton. Papiret bliver nu genbrugt til andre varer i stedet for at ende som affald. Generelt er der sket en reduktion i det almene affald i de sidste år. Reykjavik by satte gang i en undervisnings og oplysningskampagne om genbrug, og den blev i 2013 nomineret til prisen for årets bedste reklamekampagne af ÍMARK, da genbrugstønderne ved boligerne steg med 176 %. Reklamekampagnen tilbød en dialog mellem beboerne og kommunen. Der blev fokuseret på hvert enkelt kvarter for sig og man kunne finde information og oplysninger på hjemmesiden pappirerekkirusl.is Mængde husholdsaffald fra Reykjavíks indbyggere kg affald/indbygger Et billede fra reklamekampagnen Papir er ikke skrald Miljøledelse 87% af Reykjaviks egne køretøjer dreves af vedvarande energi Der er lagt stor vægt på miljøet i den kommunale drift. 87 % af kommunens biler anvender miljøvenligt brændstof, metan eller el. Der lægges vægt på miljøvenligt indkøb, og alt kontorpapir er miljømærket, og i nogle tilfælde er det 0 % genbrug. Projektet Grønne Skridt i kommunens arbejdsmetode blev igangsat 2011 og det er et internt miljøstyrelsessystem, der bl.a. har til opgave at formindske den negative miljøpåvirkning fra driften af Reykjavik Kommune. Det er frivilligt at deltage, men i dag deltager 1 arbejdspladser i projektet eller ca. 30 % af kommunens arbejdsstyrke. Miljø og planlægningsafdelingens miljøledelse er akkrediteret i henhold til ISO reykjavik.is/ graenskref En af kommunens elbiler. 7

8 Fremtidens Reykjavík Fremtidsvisionen for Reykjavik står i Reykjavik Kommuneplan Her kan man bl.a. finde en miljø og naturresursestrategi hvor der er sat målbare mål for at kunne følge op på strategien. Her er de vigtigste fremtidsvisioner i store træk: Bæredygtige kvarterer Bæredygtig transportation I kommuneplanen er der lagt vægt på en miljøvenlig planlægning for de enkelte kvartere. Man har fra 2013 arbejdet på en kvarterplan for hver kvarter på grundlag af Kommuneplanens Rammeplan. Dette er nyt for Island. Hensigten og formålet med kvarterplanerne er bl.a. det ret så ambitiøse at lægge et fundament for udviklingen af byens kvarterer på miljøvenlige betingelser. Miljøvenlig bebyggelse i byens kvarterer er én af metoderne til at opfylde målet om en bæredygtig udvikling som beskrevet i Reykjavik Kommunes Kommuneplan. Det er planen at styrke den kollektive -, gående - og cyklende trafik betragteligt, og at fordelingen i byboernes transportform til og fra arbejde i år 2030 bliver således: 8 % cyklende, 22 % gående, 12 % tager den kollektive trafik og 58 % bilen. (I dag er tallene således at 75 % tager bilen, 4 % bussen og 21 % går eller cykler.) Bl.a. regner man med at opsætte opladestationer i alle byens kvarterer, så det bliver muligt for transportmidler at anvende el som energikilde. 58% 12% Transportation % 22% By for mennesker Den kreative by økonomi samfunds bæredygtig velstand pragmatisme samfunds samfund og miljø miljø kvalitet Byen ved Sundene Til venstre er bæredygtighedsskema i sammenhæng med kommuneplanens temaer: By for mennesker, Den kreative by, Byen ved Sundene, Den grønne by. Billedet til højre er lavet af Organisationen for bilfri livstil, inspireret af det klassiske billede fra Münster i 1991, og viser den plads forskellige transportformer tager på gaden. Kortet nedenunder viser 15 minutters radius fra Reykjaviks geografiske midtpunkt, på cykel og til fods samt gå - og cykelstier. Den grønne by 8

9 Åbne områder Biodiversitet Affald og genbrug Kommuneplanen indeholder målsætninger vedrørende byens åbne områder. De styrker byens natur, landskab og friluftslivet, og ses som en del af en øget livskvalitet og folkesundhed i byen. Byboerne er sikret adgang til grønne områder, man vil styrke et sammenhængende net af åbne områder, øge træbeplantningen og bylandbruget med vægt på grøntsagsavl og åbne op for hjemmeproduktion af f.eks. æg og honning. Der arbejdes på en specifik strategiplan for vedligeholdelsen af den biologiske diversitet i bylandskabet. Planen er, at mere affald går til genbrug og at genanvendelsen øges. Man regner med at 80 % af al papir og pap, 60 % plast og alt biologisk nedbrydeligt affald genanvendes i år Urban farming i Árbær. Billede: Borghildur Året 2020 vil vi genanvende: 80% af pap og papir 60% af plast 0% af organisk affald Drivhusgasemissioner Fortætning Drift Nettoudslippet af drivhusgasser skal reduceres med omkring 35 % i år 2020 og 73 % i år 2050 set i forhold til udledningen i Det er planen, at der bygges tættere end hidtil, og at 90 % af alle nybygninger frem til år 2030 sker indenfor grænserne af den bymæssige bebyggelse. Det er ligeledes planen yderligere at reducere miljøpåvirkningen i den kommunale drift, såsom at reducere brugen af kemikalier og lægge vægt på miljøvenligt byggeri. Året 2050 vil vi udlede: 73% færre drivhusgasser 90% 90% nybyggeri indtil 2030 skal være indenfor Reykjavíks urban grænse. % Det Grønne Flag. Billede: Landvernd Ikke mere sprawl: nybyggeri indenfor urban grænsen 9

10 Umhverfis- og skipulagssvið Reykjavíkurborgar Umhverfis- og skipulagssvið Reykjavíkurborgar 1 Reykjavik kommune går meget op i at præsentere de nyeste miljø og planlægningsprojekter på en tilgængelig og sjov måde for borgerne. Vi lægger også vægt på beboerindragelse, for eksempel i den nye kvarterplan Borgarsýn 04 Pappírinn FER EKKI LENGUR Í RUSLIÐ Hann fer í bláa tunnu eða næsta grenndargám. Sé pappír ekki flokkaður til endurvinnslu heldur settur í gráu sorptunnuna er hætt við að hún verði ekki losuð. Sem er vesen fyrir alla. Blá tunna fyrir húsið sameiginlegt verkefni og ákvörðun Á heimasíðunni pappírerekkirusl.is er PowerPoint kynning fyrir húsfundinn og fleiri gagnlegar upplýsingar fyrir íbúa í fjölbýlishúsum. Í BLÁU TUNNUNA Á AÐ FARA: PAPPÍR ER EKKI RUSL Í GRÁU TUNNUNA Á AÐ FARA: Aðalskipulag Reykjavíkur júlí 2013 tillaga Gerðu hverfinu þínu gott! Íbúafundir Hverfisskipulags eru með vinnufundarsniði. Á fundunum vinna íbúarnir í smáum hópum með fulltrúum skipulagssviðs og geta þannig haft raunveruleg áhrif á framtíðarskipulag hverfisins. Vesturbær Hagaskóli 16. sept Hlíðar Kjarvalsstaðir 17. sept Laugardalur Laugardalshöll 18. sept Háaleiti - Bústaðir Réttarholtsskóli 19. sept Breiðholt Gerðuberg 23. sept Árbær Fylkishöll 24. sept Grafarholt - Ingunnarskóli 25. sept Úlfarsárdalur Grafarvogur Gufunesbær 26. sept Vinna við hverfisskipulag í Miðborg og á Kjalarnesi er ekki hafin. Gamla höfnin nýtt skipulag Markmiðið er að gera gömlu höfnina að óaðskiljanlegum og lifandi hluta af miðborg Reykjavíkur Hljómalindarreitur Ljómandi jólaborg Brynjureitur Blönduð byggð nýjar skipulagstillögur Viðburðir og dagskrá fyrir jólaborgina fyrir tvo miðborgareiti Hverfisskipulag er nýtt verkefni Reykjavíkurborgar og stærsta skipulagsverkefnið sem unnið hefur verið á Íslandi. hverfisskipulag.is Takk fyrir að flokka thank you forrecycling Borgarsýn, tidsskrift om planlægning. Nyt genanvendelsessystem: Papir er ikke skrald Kort version af den nye kommuneplan. Beboerindragelse for den nye kvarterplan. CMYK Borgartún Reykjavík tlf Kontaktperson: Hrönn Hrafnsdóttir reykjavik.is

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København 29.08.08 Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Odense Bæredygtighedspris

Odense Bæredygtighedspris Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Screening vedvarende energi

Screening vedvarende energi Dato: 5. januar 2017 qweqwe Screening vedvarende energi Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Kommuneplan 2013 vedvarende energikilder ved boliger

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 65 Dato: 14. marts 2011 Deltagere ved screeningsmøde Mette Vestergaard

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen Miljøhandlingsplan et skridt ad gangen Miljøchef Claus Nickelsen Århus Kommune Indhold 1. Miljøhandlingsplan 2000 2003 2. Århus Kommunes Lokale Agenda 21 strategi 3. Små skridt til miljøledelse 4. Nyt

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Miljøvurdering - screening

Miljøvurdering - screening Miljøvurdering - screening Plan nr.: Tekst: Lokalplan for grønt område ved Sønderparken Skema status Dato Udfyldt/rev. Beskrivelse af rev. af Bygherre A 26/10-2012 LIFA v/jch Team Plan B Miljøvurderingsgruppen

Læs mere

TILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev

TILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev TILLÆG nr. 1 om mulighed for solcelleanlæg til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1-29 Område til boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Indledning

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

IDAmiljø Bæredygtigt byggeri

IDAmiljø Bæredygtigt byggeri IDAmiljø Bæredygtigt byggeri Solrød Kommune Lene Stevnhoved Leder af Ejendomscenter 1 Hovedemner Lidt om Solrød Kommune Med hvilket udgangspunktet taler vi om bæredygtigt byggeri i Solrød Kommune Klimamål

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens Masterplan Ringe Screeningen omfatter 7 principper for byens udvikling: En tilgængelig by En koncentreret, varierende og levende bymidte Et rigt handelsmiljø Et godt ungemiljø Plads til natur og bevægelse

Læs mere

Anmeldelse af anlægsprojekt efter 2 i VVM bekendtgørelsen

Anmeldelse af anlægsprojekt efter 2 i VVM bekendtgørelsen Anmeldelse af anlægsprojekt efter 2 i VVM bekendtgørelsen Basis oplysninger Kommunes bemærkninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr.

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere

Naturformidling i Fredericia. Agenda 21 bæredygtige indsatser

Naturformidling i Fredericia. Agenda 21 bæredygtige indsatser Fremadrettet formidler vi de grønne projekter, tiltag og events i dette nyhedsbrev. Her fortæller vi den gode historie om, hvordan vi arbejder med bæredygtighedstanken i vores by og kommune. Nyhedsbrevet

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Screeningsskema til miljøvurdering af planer

Screeningsskema til miljøvurdering af planer Næstved Kommune - Kvalitetsstyring i Miljø og Plan - Fysik Planlægning Side:1 af 6 BYMILJØ, NATUR OG LANDSKAB Grønne områder Parker, græsarealer, støjvolde, stier, skov, hegn, mark, herunder adgang til

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG ORGANISATION GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKELIG ORGANISATION: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-,

Læs mere

Lærervejledning Besøg genbrugspladsen 0.-4. klasse

Lærervejledning Besøg genbrugspladsen 0.-4. klasse Lærervejledning Besøg genbrugspladsen 0.-4. klasse I sommerhalvåret inviteres folkeskolens mindste elever til at besøge ARCs genbrugspladser. Ved besøget lærer eleverne at sortere affald i otte fraktioner,

Læs mere

Klima- natur-og miljøpolitik i Randers kommune Høringssvar fra Langå Miljøgruppe

Klima- natur-og miljøpolitik i Randers kommune Høringssvar fra Langå Miljøgruppe Klima- natur-og miljøpolitik 2013-17 i Randers kommune Høringssvar fra Langå Miljøgruppe Vision 1 Klimaplan Det er godt at målene i klimaplan 2030 fastholdes. Vision 2 Etablere skove og natur - Lave planer

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13. Screening af Forslag til Lokalplan 137 Rækkehuse på Fortvej. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Miljøscreening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (inkl. Agenda 21 faktorer)

Miljøscreening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (inkl. Agenda 21 faktorer) screening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (inkl. Agenda 21 ) Herlev Kommune Dato Marts 2016 Projektbeskrivelse Udarbejdelse af tillæg nr. 5 til spildevandsplan 2010 2019.

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Grønne tage i København

Grønne tage i København 1 Ideen og opstartsfasen Udfordringer Stigende miljøkrav kræver store investeringer til reduktion af overløb Klimaændringer vil give størrer regnskyl der overstiger kloaksystemets kapacitet - det kræver

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Miljøudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget og Europaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere