Nordisk Råds Natur og miljøpris 2014 Reykjavík

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordisk Råds Natur og miljøpris 2014 Reykjavík"

Transkript

1 Nordisk Råds Natur og miljøpris 2014 Reykjavík Reykjavik er Islands hovedstad og ligger ved havet af Islands i alt indbyggere bor i Reykjavik. Reykjavik har i mange år lagt stor vægt på miljøet. Hovedstadens indbyggere trives i en by med ren luft, rent vand, let adgang til grønne områder og med kort afstand ud til den vilde natur. Reykjavik har tilsluttet sig internationale aftaler om natur- og miljøbeskyttelse og deltager i internationale projekter heriblandt Local Governments for Sustainability (ICLEI) (organisation for bæredygtige storbyer), Covenant of Mayor (region/kommunale aftaler om klima), Nordic Built (bæredygtigt byggeri), Procura+ (grønne indkøb) og Lokal Agenda 21. I denne sammenfatning kan man finde yderligere dokumentation til understøttelse for Reykjaviks nominering til Nordisk råds Natur og miljøpris. Første del af sammenfatningen indeholder de sidste års resultater vedrørende miljø, og i anden del opstiller vi, hvordan vi ser fremtiden for os. Billede: Borghildur 1

2 Nutidens Reykjavík Klimaforandringer År 2009 satte Reykjavik sig det mål at reducere udslippet af drivhusgasser med 35 % år 2020 og 73 % år 2050 set i forhold til udledningen i Man vedtog en handlingsplan og har siden målbevidst arbejdet på en reducering i udslippet. Handlingsplanen indeholder en langtidsplanlægning, der er en del af Reykjaviks Kommuneplan. Da al elektricitet fremstilles ved vandkraftenergi og huse opvarmes med jordvarme, har boligers energiforbrug ingen indflydelse på udslippet af drivhusgasser. Udslippet pr. person i Reykjavik på 2,8 CO 2 e ton i 2013 er lille sammenlignet med internationale tal. Det største udslip af drivhusgasser kommer fra trafikken drivhusgasemissioner, ton CO 2 e Alt energiforbrug i Reykjavik kommer fra vedvarande energikilder Fly, fiskeri og skibindustri Industri og produktion Biltrafik Transportation År 20 vedtog man en ambitiøs cykelplanstrategi. I denne plan indgår en udvidelse af cykelstisystemet, og dette er siden 20 fordoblet fra km til 21 km i slutningen af Planen er et cykelstisystem på 0 km i Der lægges vægt på at rydde sne fra gang og cykelstier samtidig med, at der ryddes for sne på bilveje. Midtbyens vigtigste gågader har sne smelteanlæg, og er derfor fri for sne hele vinteren, hvilket er en lettelse for den gående trafik. Der er blevet opsat flere cykelstativer rundt omkring i byen, og man værdsætter cyklen højt i byen. Cykelplanstrategien indgår som et mål i den almene trafikplanlægning km cykelstier i Reykjavík ,18 0,16 0,14 0,12 0, 0,08 0,06 0,04 0, m cykelstier/indbygger På tre år har vi fordoblet længden af cykelstier i Reykjavik 2

3 Natur og biodiversitet Biodiversitet Alle byboerne har let adgang til naturen, da der er kort afstand fra bymidten ud til den vilde natur, til at vandre i bjerge, samle svampe, bær og endog fange laks med stang. Byboerne deler deres hovedstad med et utal af andre levende væsner alt fra ravne til honningbier, fra sæler til birketræer. I Reykjavik kan man finde mange af deres naturlige levesteder både på det tørre land, i floder, søer og i havet. Vi deler bl.a. vores boliger og haver med nogle af dem. Dette specifikke dyre og planteliv sætter sit præg på byen. Beskyttede områder i Reykjavik: Kvarterbeskyttelse Fredede områder Områder på liste over fredede eller bevaringsværdige områder Det Grønne Tørklæde En ring af plantet skovbevoksning - og grønne fritidsarealer omslutter hovedstaden som et Grønt Tørklæde. Det Grønne Tørklæde består af en blanding af områder med skovbeplantning og uberørt natur, især tuet slette og hedelandskab tillige med vådområder med et rigt dyreliv. Laks Floden Elliðaá løber gennem hovedstaden. Her gyder vilde laks. For at beskytte den vilde laks mod overfiskeri styres fiskeriet i floden af Reykjavik Lystfiskerforening. Man følger nøje med i bestandens trivsel, og fiskeriet er begrænset til to laks pr. halvdagsstang. Floden giver et godt afkast til sammenligning med andre floder i Island og i sommeren 2013 blev der fanget laks. Kysten Reykjavik ligger ved havet og har derfor mange og store strandområder både nord og syd for byen. Byen har en kyststrækning på i alt 29 km. Strandområderne har en stor rigdom af habitater, stenede forstrande, ler og sandende forstrande, der er levesteder for en mangfoldighed af arter, og de har en høj beskyttelsesværdi. Mange områder indenfor byens grænser har kvarterbeskyttelse, er fredede og på det islandske miljøagenturs liste over fredede eller bevaringsværdige områder I Reykjavik kan man fange bæredygtig vildlaks 5 km fra midtbyen Kortet til højre viser grønne områder i Reykjavik. Der er rigeligt biodiversitet i byen. Kortet viser hvor forskellige væsner trives tæt på bebyggede områder. 11 Store åbne grønne områder Grønne områder for særligt brug Kommunegrænser

4 Natur og biodiversitet Bylandbrug For at øge bæredygtigheden i hovedstaden har man lagt vægt på at styrke bylandbruget. Byboerne kan hver sommer ansøge om en nyttehave mod en lille betaling, og kommunen pløjer haverne før de tages i brug. For at støtte op omkring bylandbruget er der i en nylig vedtagen bekendtgørelse fra sundhedsministeriet givet tilladelse til hønsehold i Reykjavik. Oplysninger og undervisning Hovedstaden står for et omfattende oplysningsarbejde i forbindelse med natur og miljø. Reykjaviks Naturskole blev stiftet i 2005, og dens målsætning er bl.a. at styrke udeundervisning. Reykjaviks Arbejdsskole blev stiftet i 1937 og står for et omfattende miljøundervisningsprogram. Begge skoler er tildelt Grønt Flag. Botanisk Have i Reykjavik tager imod børnehavebørn og folkeskoleklasser og arrangerer kurser/undervisning åbne for alle om sommeren. Hovedformålet med undervisningssprogrammet er, med udgangspunkt i Botanisk Haves rigt varierede plantesamling, at oplyse borgerne om miljø, havebrug, botanik, dyreliv, havekultur og græsarters anvendelsesmuligheder samt at styrke friluftslivet og folkesundheden. Reykjaviks zoologiske have står for megen miljøundervisning for skolebørn og på øen Viðey er miljøundervisningen åben for alle og en del af et sommerundervisningsprogram. Reykjavik - myldrer med liv er et nyt undervisningstiltag om det farverige dyre og planteliv i Reykjavik, og med dette tiltag ønsker man at styrke undervisningen om den biologiske diversitet indenfor bygrænsen. 75% af alle Reykjaviks skoler deltager i et grønt projekt af én eller anden art, f.eks. Grøn Fane Grøn Skole projektet og/eller deltager i Reykjavik kommunes Grønne Skridt. Økosystemtjenester Her i sommer blev et innovativ projekt om at kortlægge og foretage en økonomisk vurdering af økosystemtjenester i et af byens grønne områder, Elliðaárdal, sat i gang. Naturens økosystem yder en meget alsidig tjeneste, sørger for livets grundelementer bl.a. ren luft, vand, føde og råvarer til produktion. Økosystemtjenester foregår for det meste uden omkostninger skønt udbyttet er af stor økonomisk værdi. I et forsøg på at stoppe udnyttelsen af naturen er lande og storbyer mere og mere begyndt at måle det økonomiske udbytte af økosystemtjenester. Lykkes ovenfor nævnte projekt, vil man se på om samme metode kan bruges til en vurdering af økosystemtjenester i andre af byens grønne områder. Projektet får støtte fra fond omkring studenters innovative projekter. Nu må holde høns i byen Reykjaviks Arbejdsskole er for børn i 8.-. klasse og er aktiv om sommeren. Naturskole, deltagelse: Folkeskoler Børnehaver Deltagere i Botanisk Haves undervisningsprogram i 2013: 90% 70%

5 Åbne områder 92% af Reykjaviks indbyggere bor i 300 m gåafstand fra et grønt område Rekreative områder Indenfor bygrænsen ligger, og er der let adgang til, en række rekreative grønne områder, hvor man kan finde en blanding af den oprindelige natur og et menneskeskabt miljø. 92 % af byens indbyggere bor i 300 m gåafstand fra et grønt område. I en undersøgelse fra 2013 fremgår det at 94 % af indbyggerne havde besøgt et grønt område i løbet af Nauthólsvík strand Den menneskeskabte strand, Ylströnd i Nauthólsvík, ligger tillige indenfor bygrænsen og er meget populær. Her ledes varmt vand ud i en gryde ved stranden og i en strandsø i strandkanten. Om sommeren udfolder der sig her et traditionelt strandliv, hvis vejret tillader, og her havbades hele året rundt. Ylströnd har fået tildelt det Blå Flag, og der er naturundervisning på stranden med udgangspunkt i det Blå Flag. Vi er glade for at kunne fortælle, at det Blå flags internationale dommerkomite har valgt Ylströnds undervisningsprogram som et forbillede for andre badestrande, og at undervisningsprogrammet tillige vil blive fremlagt på det Blå Flags internationale møde til efteråret. Afventende pladser og Sommergader Afventende pladser og Sommergader er nogle af de projekter Reykjavik har sat i gang i løbet af de sidste tre år. Gader, parkeringspladser og dårligt udnyttede eller forsømte områder i byen bliver for en vis tidsperiode omdannet til åbne områder med adgang for alle. Herved skabes bedre forhold for den gående og cyklende trafik, og det sker med tillid til byens mål om en By for mennesker, der spiller en stor rolle i Reykjaviks kommuneplan. Projekterne vil fortsætte hele sommeren og også næste år med det formål for øje, at der sker en yderligere udvikling af områderne, så de fremstår som attraktive friluftsområder for byboerne og tilskynder til et større udendørs og byliv. Nauthólsvík: Blå Flag strand Øverst: Nauthólsvík. Billede: Borghildur Nederst til venstre: Óðinstorg, afventet plads. Parkeringspladsen er blevet ændret til torv i forskellige udformninger fire år i træk. Nederst til højre: Reykjaviks Botaniske Have. 5

6 Vand Hovedstadens vandkvalitet er fremragende. Byboerne og borgerne i de omkringliggende kommuner har adgang til drikkevand fra beskyttede drikkevandsområder i nærheden af byen. Drikkevandet derfra er af særlig god kvalitet og det er derfor muligt at lede vandet direkte fra borehullet og gennem ledningsnettet uden yderligere behandling. Reykjavik er den eneste hovedstad i Norden, der har det privilegium at kunne lede ubehandlet drikkevand direkte ind i byboernes hjem. Der føres streng kontrol med drikkevandsområdet og denne foretages af direktionen, der består af direktørerne for hovedstadskommunernes sundhedstilsyn med drikkevandsområdet. Kvaliten af vand i Reykjavik er fremragende Kvalitet af drikkevand i Reykjavik procent brugbare vandprøver Billede: Raf ehf. Luftkvalitet Luftkvaliteten i Reykjavik er almen god, og nitrogen dioxid (NO 2 ) og svævestøv (PM) er de to stoffer, der er størst sandsynlighed for når over de tilladte grænseværdier. Reykjavik har et beredskabssteam, der arbejder på vegne af beredskabsplanen for luftkvaliteten. Teamet skal bl.a. sende meddelelser ud om evt. overskridelser af grænseværdierne for luftkvaliteten og tage beslutning om en evt. indgriben. Af andre luftforurenende stoffer der måles i Reykjavik, er der: ozon (O 3 ), kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og benzen (C 6 H 6 ). De ligger dog oftest alle under grænseværdierne. År 2006 begyndte man tillige at måle sulfid (H 2 S). Reykjavik Kommune har i mange år anbefalet, at man ikke bruger pigdæk i byens gader. De er dog tilladte ifølge Færdselsloven. Resultatet er indiskutabelt, da brug af pigdæk på ti år er gået ned fra 67 % af bilerne og til 32 %. Det har stor betydning for luftkvaliteten i byen, da der på samme tid er sket en drastisk nedgang i svævestøvet fra asfalten fra 55 % til 17 %. Parkeringsklokke for en miljøvenlig bil uden pigdæk. 6

7 Affald og genbrug År 2012 blev det i alle hovedstadens kvarterer gjort obligatorisk at sortere papir fra andet affald og lade det gå til genbrug. Dette medførte en kraftig forøgelse i sorteringen af pap og papir, alene fra 2012 og til 2013 indsamledes dobbelt så meget papir i de blå tønder til papirgenbrug, fra 80 ton til 160 ton. Papiret bliver nu genbrugt til andre varer i stedet for at ende som affald. Generelt er der sket en reduktion i det almene affald i de sidste år. Reykjavik by satte gang i en undervisnings og oplysningskampagne om genbrug, og den blev i 2013 nomineret til prisen for årets bedste reklamekampagne af ÍMARK, da genbrugstønderne ved boligerne steg med 176 %. Reklamekampagnen tilbød en dialog mellem beboerne og kommunen. Der blev fokuseret på hvert enkelt kvarter for sig og man kunne finde information og oplysninger på hjemmesiden pappirerekkirusl.is Mængde husholdsaffald fra Reykjavíks indbyggere kg affald/indbygger Et billede fra reklamekampagnen Papir er ikke skrald Miljøledelse 87% af Reykjaviks egne køretøjer dreves af vedvarande energi Der er lagt stor vægt på miljøet i den kommunale drift. 87 % af kommunens biler anvender miljøvenligt brændstof, metan eller el. Der lægges vægt på miljøvenligt indkøb, og alt kontorpapir er miljømærket, og i nogle tilfælde er det 0 % genbrug. Projektet Grønne Skridt i kommunens arbejdsmetode blev igangsat 2011 og det er et internt miljøstyrelsessystem, der bl.a. har til opgave at formindske den negative miljøpåvirkning fra driften af Reykjavik Kommune. Det er frivilligt at deltage, men i dag deltager 1 arbejdspladser i projektet eller ca. 30 % af kommunens arbejdsstyrke. Miljø og planlægningsafdelingens miljøledelse er akkrediteret i henhold til ISO reykjavik.is/ graenskref En af kommunens elbiler. 7

8 Fremtidens Reykjavík Fremtidsvisionen for Reykjavik står i Reykjavik Kommuneplan Her kan man bl.a. finde en miljø og naturresursestrategi hvor der er sat målbare mål for at kunne følge op på strategien. Her er de vigtigste fremtidsvisioner i store træk: Bæredygtige kvarterer Bæredygtig transportation I kommuneplanen er der lagt vægt på en miljøvenlig planlægning for de enkelte kvartere. Man har fra 2013 arbejdet på en kvarterplan for hver kvarter på grundlag af Kommuneplanens Rammeplan. Dette er nyt for Island. Hensigten og formålet med kvarterplanerne er bl.a. det ret så ambitiøse at lægge et fundament for udviklingen af byens kvarterer på miljøvenlige betingelser. Miljøvenlig bebyggelse i byens kvarterer er én af metoderne til at opfylde målet om en bæredygtig udvikling som beskrevet i Reykjavik Kommunes Kommuneplan. Det er planen at styrke den kollektive -, gående - og cyklende trafik betragteligt, og at fordelingen i byboernes transportform til og fra arbejde i år 2030 bliver således: 8 % cyklende, 22 % gående, 12 % tager den kollektive trafik og 58 % bilen. (I dag er tallene således at 75 % tager bilen, 4 % bussen og 21 % går eller cykler.) Bl.a. regner man med at opsætte opladestationer i alle byens kvarterer, så det bliver muligt for transportmidler at anvende el som energikilde. 58% 12% Transportation % 22% By for mennesker Den kreative by økonomi samfunds bæredygtig velstand pragmatisme samfunds samfund og miljø miljø kvalitet Byen ved Sundene Til venstre er bæredygtighedsskema i sammenhæng med kommuneplanens temaer: By for mennesker, Den kreative by, Byen ved Sundene, Den grønne by. Billedet til højre er lavet af Organisationen for bilfri livstil, inspireret af det klassiske billede fra Münster i 1991, og viser den plads forskellige transportformer tager på gaden. Kortet nedenunder viser 15 minutters radius fra Reykjaviks geografiske midtpunkt, på cykel og til fods samt gå - og cykelstier. Den grønne by 8

9 Åbne områder Biodiversitet Affald og genbrug Kommuneplanen indeholder målsætninger vedrørende byens åbne områder. De styrker byens natur, landskab og friluftslivet, og ses som en del af en øget livskvalitet og folkesundhed i byen. Byboerne er sikret adgang til grønne områder, man vil styrke et sammenhængende net af åbne områder, øge træbeplantningen og bylandbruget med vægt på grøntsagsavl og åbne op for hjemmeproduktion af f.eks. æg og honning. Der arbejdes på en specifik strategiplan for vedligeholdelsen af den biologiske diversitet i bylandskabet. Planen er, at mere affald går til genbrug og at genanvendelsen øges. Man regner med at 80 % af al papir og pap, 60 % plast og alt biologisk nedbrydeligt affald genanvendes i år Urban farming i Árbær. Billede: Borghildur Året 2020 vil vi genanvende: 80% af pap og papir 60% af plast 0% af organisk affald Drivhusgasemissioner Fortætning Drift Nettoudslippet af drivhusgasser skal reduceres med omkring 35 % i år 2020 og 73 % i år 2050 set i forhold til udledningen i Det er planen, at der bygges tættere end hidtil, og at 90 % af alle nybygninger frem til år 2030 sker indenfor grænserne af den bymæssige bebyggelse. Det er ligeledes planen yderligere at reducere miljøpåvirkningen i den kommunale drift, såsom at reducere brugen af kemikalier og lægge vægt på miljøvenligt byggeri. Året 2050 vil vi udlede: 73% færre drivhusgasser 90% 90% nybyggeri indtil 2030 skal være indenfor Reykjavíks urban grænse. % Det Grønne Flag. Billede: Landvernd Ikke mere sprawl: nybyggeri indenfor urban grænsen 9

10 Umhverfis- og skipulagssvið Reykjavíkurborgar Umhverfis- og skipulagssvið Reykjavíkurborgar 1 Reykjavik kommune går meget op i at præsentere de nyeste miljø og planlægningsprojekter på en tilgængelig og sjov måde for borgerne. Vi lægger også vægt på beboerindragelse, for eksempel i den nye kvarterplan Borgarsýn 04 Pappírinn FER EKKI LENGUR Í RUSLIÐ Hann fer í bláa tunnu eða næsta grenndargám. Sé pappír ekki flokkaður til endurvinnslu heldur settur í gráu sorptunnuna er hætt við að hún verði ekki losuð. Sem er vesen fyrir alla. Blá tunna fyrir húsið sameiginlegt verkefni og ákvörðun Á heimasíðunni pappírerekkirusl.is er PowerPoint kynning fyrir húsfundinn og fleiri gagnlegar upplýsingar fyrir íbúa í fjölbýlishúsum. Í BLÁU TUNNUNA Á AÐ FARA: PAPPÍR ER EKKI RUSL Í GRÁU TUNNUNA Á AÐ FARA: Aðalskipulag Reykjavíkur júlí 2013 tillaga Gerðu hverfinu þínu gott! Íbúafundir Hverfisskipulags eru með vinnufundarsniði. Á fundunum vinna íbúarnir í smáum hópum með fulltrúum skipulagssviðs og geta þannig haft raunveruleg áhrif á framtíðarskipulag hverfisins. Vesturbær Hagaskóli 16. sept Hlíðar Kjarvalsstaðir 17. sept Laugardalur Laugardalshöll 18. sept Háaleiti - Bústaðir Réttarholtsskóli 19. sept Breiðholt Gerðuberg 23. sept Árbær Fylkishöll 24. sept Grafarholt - Ingunnarskóli 25. sept Úlfarsárdalur Grafarvogur Gufunesbær 26. sept Vinna við hverfisskipulag í Miðborg og á Kjalarnesi er ekki hafin. Gamla höfnin nýtt skipulag Markmiðið er að gera gömlu höfnina að óaðskiljanlegum og lifandi hluta af miðborg Reykjavíkur Hljómalindarreitur Ljómandi jólaborg Brynjureitur Blönduð byggð nýjar skipulagstillögur Viðburðir og dagskrá fyrir jólaborgina fyrir tvo miðborgareiti Hverfisskipulag er nýtt verkefni Reykjavíkurborgar og stærsta skipulagsverkefnið sem unnið hefur verið á Íslandi. hverfisskipulag.is Takk fyrir að flokka thank you forrecycling Borgarsýn, tidsskrift om planlægning. Nyt genanvendelsessystem: Papir er ikke skrald Kort version af den nye kommuneplan. Beboerindragelse for den nye kvarterplan. CMYK Borgartún Reykjavík tlf Kontaktperson: Hrönn Hrafnsdóttir reykjavik.is

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Odense Bæredygtighedspris

Odense Bæredygtighedspris Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

TILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev

TILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev TILLÆG nr. 1 om mulighed for solcelleanlæg til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1-29 Område til boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Indledning

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere

Naturformidling i Fredericia. Agenda 21 bæredygtige indsatser

Naturformidling i Fredericia. Agenda 21 bæredygtige indsatser Fremadrettet formidler vi de grønne projekter, tiltag og events i dette nyhedsbrev. Her fortæller vi den gode historie om, hvordan vi arbejder med bæredygtighedstanken i vores by og kommune. Nyhedsbrevet

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG ORGANISATION GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKELIG ORGANISATION: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-,

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Lærervejledning Besøg genbrugspladsen 0.-4. klasse

Lærervejledning Besøg genbrugspladsen 0.-4. klasse Lærervejledning Besøg genbrugspladsen 0.-4. klasse I sommerhalvåret inviteres folkeskolens mindste elever til at besøge ARCs genbrugspladser. Ved besøget lærer eleverne at sortere affald i otte fraktioner,

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

fællesskab København

fællesskab København fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Landskaberne jordbrug, natur og rekreation Tankefuld-projektet onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Tankefuld er ved at være på plads - Kommuneplan 2009-2021 - Lokalplan 540, febr. 2011 - De første

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde www.miljokommunerne.dk et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde Green Cities Vision og mission Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende

Læs mere

TRANSFORMASJON AV FORUS

TRANSFORMASJON AV FORUS FAKTABOKS: Projekt: Udvikling af Vision Forus - en fremtidssikret strategi for udviklingen af Forus Næringspark Klient: Forus Næringspark AS Areal: ca. 645 km, 1.000.000 m2 erhvervsejendomme Periode: Rådgivning

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 041, Mejerigårdsvej i Lyngerup Dato: August 2011 Sagsbehandler: prybo J.nr.: 018561-2010 Dok.

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING Grønt regnskab 2009 Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING GRØNT REGNSKAB 2009 Grønt regnskab i VA I år er det fjortende gang, Vridslø - selille Andelsboligforening

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Byggeprojekt 1: Opførelse af et staldanlæg på Dyrehavens materielplads til brug for Dyrehavens kapervognmænd Sagsreference LTK: 20130430180

Byggeprojekt 1: Opførelse af et staldanlæg på Dyrehavens materielplads til brug for Dyrehavens kapervognmænd Sagsreference LTK: 20130430180 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Byggeprojekt 1: Opførelse af et staldanlæg på Dyrehavens

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Bilag 2: Tjekliste til MV-screening

Bilag 2: Tjekliste til MV-screening Bilag 2: Tjekliste til MV-screening Titel: Kommuneplantillæg nr. 6 Til Fae Kommuneplan 2009 Rammeområde Å-T12 Stenknuseri ved Fae Kalkbrud Sagsbehandler: ANFR Dato: 12.10.2011 Sagsnr: 09/25495 Beskrivelse

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

TJEKLISTE FOR SANKT ANSGARS KIRKE, BREDGADE, KØBENHAVN

TJEKLISTE FOR SANKT ANSGARS KIRKE, BREDGADE, KØBENHAVN TJEKLISTE FOR SANKT ANSGARS KIRKE, BREDGADE, KØBENHAVN Følgende liste er blevet gennemgået og godkendt af menighedsrådet på mødet d. 29. marts 2016. Arbejdet med at kunne opfylde kriterierne på listen

Læs mere