Efterlysning: idealister Verdens Skove har brug for din hjælp. Vi efterlyser de flere end gamle Nepenthes-regnskovsceritifikater,

Transkript

1 SKOV & FOLK M E D L E M S B L A D F O R V E R D E N S S K O V E 2 8. Å R G A N G 3 / Tema: Regnskovskampagnen 2.0 Én vision danskere Den skovkorridor, som danskere var med til at købe og overdrage til den costaricanske stat i 1990 erne, står her endnu Hvordan redder man Regnskoven? Om Verdens Skoves nye regnskovskampagne, herunder om området og dets beboere samt om truslen fra palmeolieproducenterne Efterlysning: idealister Verdens Skove har brug for din hjælp. Vi efterlyser de flere end gamle Nepenthes-regnskovsceritifikater, som er derude et sted Naturperle i Danmark Verdens Skoves medlemmer beskriver et naturskønt og overset område i Danmark. Denne gang Bolderslev Skov i Sønderjylland Dieselbiler på planteolie Klimaet, mennesker og dyr vil lide under den nye brændstofform, fordi blandt andet EU og Danmark ikke har fået skabt de regler, der gør, at danskernes brændstofforbrug kan foregå bæredygtigt SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST

2 Så røg Østerild FORSIDEFOTO Fotograf: Julie Helquist REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Erik Højerslev (ansv. redaktør), Kristian Jørgensen og Tim Whyte LAYOUT Jens Raadal TRYK Cool Grey FLYTTER DU? Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf eller send et flyttekort. HOVEDKONTOR Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Århus C Tlf Fax info@verdensskove.org Kontortid: Mandag til fredag kl LOKALKONTORER Verdens Skove København Økologihuset Blegdamsvej 4B, 2200 København N Tlf.: kbh@verdensskove.org Verdens Skove Møn Skolegade 6, 4780 Stege Tlf info@tvaersam.dk PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit mindstebeløb dog 25 kr. BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,- Studenter og pensionister kr. 300,- Institutioner kr. 370,- Abonnement kr. 195,- Indbetales på giro OPLAG Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. ISSN Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler og Biblioteksstyrelsen. Nepenthes gamle regnskovskampagne fra senfirserne med flere end opkøb af regnskovsområder erstattes her i efteråret af en helt ny kampagne, hvor Verdens Skove i stedet betaler de lokale skovbrugere for at passe på skoven. Denne model kaldes PES (Payments for Environmental Services), som frit kan oversættes til betaling for miljøgoder. Man giver de lokale et økonomisk incitament for at passe på skoven i grove træk på samme måde, som man kan betale en havemand for at passe på sin køkkenhave. Læs mere om, hvordan man redder Regnskoven side 6-9 FOTO: JULIE HELQUIST Indhold Én vision danskere... 4 Hvordan redder man Regnskoven?... 6 Generalforsamling i Verdens Skove Efterlysning: idealister Regnskovsbilleder i kæmpeformat Naturperle DK: Bolderslev Skov Alarmerede CO 2 -regnskab for biodiesel Nature Tours Klimavenlig opskrift Hvor var Verdens Skove, da man fældede Østerild Plantage? Jeg blev under dagene med protester i Østerild kontaktet af flere journalister, medlemmer m.m., der fandt det som en selvfølge, at foreningen var til stede. Andre savnede en reaktion fra os. Nej, vi stod ikke foran skovningsmaskinerne med protestbannere, men vores forening var tidligt med i kritikken af testcentrets placering med en stribe kritiske indlæg i pressen og henvendelser til politikerne. Jeg selv var blandt talerne ved demonstrationen på Højbro Plads i foråret Lad mig slå fast, at processen omkring testcentret har været dybt kritisabelt, og at anlægge det i et naturområde er direkte pinligt og understreger blot manglen på politisk mandsmod til at sætte naturen forrest og gøre op med hensynet til de få. Med de få refererer jeg til de navlepillende lokalpatrioter, man ser ytre sig kritisk, hver gang der skal rejses vindmøller. Af en eller anden grund står møllerne altid bedre i nabokommunen, og udsigten her er jo unik er et ofte fremført argument. Det fænomen har i USA fået sin egen betegnelse, nimby: Not in my back yard. indad for at se. Et nej til møller i Østerild er samtidig et ja til en mølle på nabomatriklen. Alt andet ville være hyklerisk. Østerild er i god mening trukket frem som et unikt naturområde, hvilket helt bestemt kan diskuteres, men situationen med skovfældning er bestemt ikke unikt for området. Faktisk ville blokadeaktivisterne i Østerild kunne have kastet sig over et hav af andre skovfældninger, der har fundet sted i samme område, og som oven i købet har haft større negativ indvirkning på biodiversiteten end plantagerne i Thy. Forfejlet skovlov Faktum er, at Skovloven ikke tager hensyn til træerne, men blot at der skal være træer på arealet. Om der er tale om mono kultur eller vildtvoksende naturskov er ét fedt. Tidligere har man fra politisk side droppet arbejdet med at registrere og beskytte naturskovene, og derfor er det svært for interesseorganisationer og naturelskere eller for den sags skyld aktivisterne fra i Kampagnen dengang var enkel og letforståelig, og der var noget slagkraftigt over konceptet: Køb dit eget stykke regnskov, så bliver dét i hvert fald ikke fældet! Kampagnen blev en større succes, end nogen nok havde regnet med, og flere end danskere købte regnskovs certifikater mhp. at bevare regnskoven. Og skovområderne står der endnu. Dog er tiden løbet fra konceptet med at opkøbe for at bevare. Som det også fremgår af artiklen Hvordan redder man Regnskoven? i indeværende blad, involverer opkøb ikke i tilstrækkelig grad de mennesker, der lever i og er afhængige af regnskoven. Samtidig er der en reel risiko for, at afskovningen blot flyttes til nye regnskovsområder i folks søgen efter jord mhp. at opretholde deres levefod og forsørge deres familier. Derfor satser Verdens Skove denne gang på en ny regnskovskampagne, som bunder i en flerspektret model, der skal sikre bæredygtighed for både mennesker, miljø og klima. Rent kommunikativt har modellen ikke samme enkelthed og slagkraft som den Statsministeren, af Carsten Graabæk Manglende politisk mod Vindmøller er en varm kartoffel, de færreste lokalpolitikere vil have i hånden. Det Østerild i at sætte ind. Vi ved simpelthen ikke, hvor vi skal kigge hen. I foråret kom så anbefalingerne fra miljøministerens skovpolitiske udvalg, gamle kampagne eller som f.eks. Køb en ged! Derimod tager modellen højde for den komplekse størrelse, regnskovsbevarelse nu engang er. er manglende politisk mod og manglende hvori Verdens Skoves repræsentant havde I Verdens Skove ser vi frem til kampagnen økonomisk prioritering, der nu placerer taget kampen for biodiversiteten. En af og krydser fingre for, at den bliver en lige testcentret i naturen, skønt 60 procent af anbefalingerne var netop registrering og så stor succes som den gamle. det danske land er produktionsareal. Raps beskyttelse af naturskovene, og vi kan nu og hvede vokser fint under møller, men kun håbe, at miljøministeren tager anbefa- landbrugsjord var aldrig en mulighed i de lingerne om biodiversitet til sig. opstillede kriterier, hvilket for en stor del må tilskrives den generelle danske mod- Ny regnskovskampagne Med venlig hilsen stand mod møller i nabolaget. Fra og med dette efterår bliver den alt- Og hvorfor pløjemarkerne ikke kom i overskyggende største aktivitet i Verdens Kristian Jørgensen betragtning som område for testcentret Skove-regi relanceringen af den regn- Formand for Verdens Skove fra start af, må danskerne også kigge skovskampagne, som blev indledt tilbage kj@verdensskove.org 2 SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST 2011 SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST

3 Én vision danskere Den skovkorridor, som dan biolog, Mario Boza, beskrev udviklingen pct. af landet for regnskov, hvis de driftige sågar i flere omgange lokket mennesker skere var med til at købe og overdrage i skovene i Costa Rica og de tømmerbiler, forretningsfolk ellers fik lov. Boza havde til at flytte ind i området. Og han var ven til den costaricanske stat i 1990 erne, bananplantager og mennesker, der var set, at hvis skoven skulle bevares, skulle med dommeren. Det fik den costaricanske står her endnu. To skovområder blev ved at slå sig ned i skovene. Budskabet Costa Rica tjene penge på den. Derfor regering til at indføre en lov, der forbød forenet til ét stort beskyttet område. var, at hvis ikke der blev sat en stopper for blev nationalparkvæsenet oprettet med folk at slå sig ned på offentlig jord, hvis Der kører ikke længere fyldte tøm den udvikling, ville et område som f.eks. henblik på turisme. Og det var særdeles der var forhandlinger i gang om, at den merbiler ud fra skoven aften efter aften skoven ved Tortuguero blive ryddet helt fremsynet. Turismen baseret på regnskov skulle blive til nationalpark. Dermed var efter politiets lukketid. Lastbilerne ud til kysten inden for få år. Dermed ville udgør stadig en stor procentdel af Costa den første store sejr om skoven vundet. Vi ladet med bananer kører stadig i dagti Tortuguero Nationalpark og vildtreser- Ricas bruttonationalprodukt her 25 år havde været med til at ændre costaricansk merne, men plantagerne fik ikke lov til vatet Barra del Colorado blive adskilt af senere, og ca. 25 pct. af landet er nu dæk- lovgivning i den rigtige retning. at brede sig videre ind i skoven. kvæg, bananproduktion og udpint jord. Tortuguero Nationalpark var i sig selv ket af skov. Den danske biolog var frivillig i Verdens Danskernes skov Af Vibeke Tuxen, tidligere leder af projekt ikke stor nok til at opretholde store dyr Skove (dengang Nepenthes), og her blev Imens betalte danskerne igennem Funda- afdelingen som f.eks. jaguaren, som kræver meget alle straks fyr og flamme. De MÅTTE se, ción Neotrópica for beskyttelse af skoven. plads at fouragere på. om danskerne var villige til ikke blot at Parkvagter sejlede ad floderne og gik i sko- Det hele startede med en hhv. dansk og Mario Boza var idémanden bag opstarten lytte til fortællinger fra skoven, men også ven for at holde indtrængere ude. Den ord- costaricansk biolog, som mødtes sidst i 1980 erne på en skovklædt bjergtop af Costa Ricas nationalparkvæsen få år tidligere. Costa Rica er et lille land, som betale for, at den kunne bevares. Og det var de! Regnskovskampagnen startede ning var regeringen i Costa Rica udmærket tilfreds med, så da alle opkøb var afklaret, FOTO: JULIE HELQUIST for at studere fugle. Den costaricanske nemt ville kunne få ryddet de sidste 15 i efteråret 1989, og inden jul var der og skoven nu tilhørte Fundación Neotrópi- samlet mange penge ind. Verdens Skoves ca, blev den sidste store hurdle at få staten og fisk fra skoven, men en lokal kvinde bliver beskyttet som dette. Jaguaren er Regnskovsopkøb i Honduras : Bilsa-reservatet frivillige tilbragte aften efter aften med at udskrive certifikater og få dem sendt ud. Salget af certifikater gik langt over for- til at overtage overvågningen af skoven og dermed erklære den nationalpark. Det lykkedes i 1995, og danskernes slog til. Hun anmeldte dem og vandt sagen. Hun ville ikke have en asfalteret vej. Nationalparkvæsnet arbejder også med for længst vendt tilbage til Tortuguero. Det er dejligt at vide, at vi har del i dette naturparadis. Opkøbt areal vha. Verdens Skove: 402 ha. ventning, og sendes skulle de jo. Dyrt var skov blev endegyldigt erklæret national- oplysning og bevidstgørelse af lokalbe- På vej tilbage kører vi igennem bufferzo- Areal: ha, hvoraf 80 pct. er primær det også, for man havde lovet danskerne, park, som er den højeste beskyttelsesgrad folkningen om lovgivningen og skovens nen til Tortuguero Nationalpark, nærmere skov, og 20 pct. er sekundær skov. at beløbet gik ubeskåret til regnskoven, af natur i Costa Rica. værdi i sig selv. I næste weekend afholder bestemt landbrugsområderne, som grænser Lokalitet: Esmeraldas-provinsen i det nordvestlige Ecuador. så certifikater, konvolutter og frimærker skulle betales andetstedsfra. Skoven fortsat under pres de en festival med oplysning, fodbold og dans. Det sidste mest for at være sikker på, op til parken. Verdens Skove gennemførte fra 1993 til 2002 et bufferzoneprojekt her Skovtype: Tågeskov med mm årlig nedbør i 300 til 750 m. højde. Biodiversitet: Stor sejr Pengene strømmede ind, men det var ikke En dag i februar i 2011 sidder jeg på nationalparkvæsnets kontor i Tortuguero by sammen med Astrid, som er 15 år og at folk kommer. En forskel for at give de nybyggere, som ikke længere måtte trænge ind i parken, viden om bæredygtigt skovlandbrug. Dermed kunne de Regnskovsopkøb i Ecuador : Jatun Sacha-reservatet Pattedyr: over 45 arter, heriblandt. jaguar, puma, ocelot, jaguarundi, brøleabe og myresluger. gjort med det. Nu skulle de nybyggerfamilier, som allerede boede i skovområdet eller havde jord der, kontaktes, og skal skrive 9. klasses projektopgave om regnskoven. Sammen har vi kastet os ud i et interview med kontorets leder, Sara Endelig kommer vi selv ud i skoven. Det er 15 år siden, jeg har været her sidst, og her er stadig frodigt overalt. Det har reg- leve leve af den jord, de allerede havde slået sig ned på. Området, der før var fattigt og bar et midlertidigt præg med flere skure Opkøbt areal vha. Verdens Skove: 781 ha. Fugle: over 330 arter, heriblandt hjelm- priser på jorden skulle fastsættes, helst Zúñiga, en fyldig og meget engageret net hele dagen regnskoven bærer med end huse, er nu veletableret med huse af Samlet areal: ha, hvoraf 70 pct. er parasolfugl (Cephalopterus penduliger) og uden at de steg, idet det efterhånden gik kvinde, som også selv er parkvagt. Der rette sit navn. Men selv i dette regnvejr, cement, blomstrende haver og velholdte primær skov, og 30 pct. er sekundær skov. båndet jordgøg (Neomorphus radiolosus). op for folk, at der var mange interesserede er stadig et stort pres på skoven. De, der pakket ind i regnslag på sædet af en kano, skoler. Der står træer overalt indimellem Lokalitet: Napo-provinsen i den ecuado- Krybdyr og padder: 97 arter og dermed købere. Der var hurtigt adskillige ejere til lever af turismen, ønsker at bevare den, ser vi spændende dyr. En alligator ligger kvæg og afgrøder. Vi møder kun ét eneste rianske Amazonas. det mest artsrige område i det nordvest- hvert jordlod, og nye jordlodder, som før mens andre ønsker at sælge tømmer, vildt med næse og øjne over vandoverfladen, savværk, hvor der før lå mindst et i hver Skovtype: Tropisk regnskov med lige Ecuador. slet ikke havde ejere, fik det lige pludselig. og fisk. Hvis ikke danskerne havde gjort den ligger helt stille, så vi kan sejle ganske landsby. Og vi ser ingen tømmerbiler på vej mm årlig nedbør i 450 m. højde. Planter: Næsten arter med over 30 Et større udredningsarbejde begyndte. denne skov til nationalpark, havde den tæt og kigge ned på den. Forskellige fugle ud af skoven. Biodiversitet: nye arter for videnskaben, og med over 90 Verdens Skove havde allieret sig med den ganske sikkert været fældet på nuværende sidder på nogle tørre grene og virker gan- Det er dejligt at vide, at vi har haft part Pattedyr: 51 arter, deriblandt puma, træarter pr. hektar. costaricanske organisation Fundación tidspunkt. Så sent som i går blev seks fi- ske upåvirkede af regnen. Et egern leger i også i dette. Vi kan ikke tage hele æren, jaguar og brunrygget tamarin. Neotrópica, som stod for indsatsen i skere pågrebet ud for kysten pga. ulovligt et træ, og den karakteristiske, ganske lille idet andre har også arbejdet i samme Krybdyr og padder: 112 arter. Bilsa grænser op til Mache-Chindul-reser- Costa Rica, imens Verdens Skove samlede fiskeri. og røde pilegiftfrø med blå ben kigger bæredygtige retning. Men vi har bidraget Planter: knap arter, med 250 for- vatet på ha. Begge områder er i penge ind i Danmark. For nylig ville nogle mennesker asfaltere op på os. Endnu flere skildpadder end før og gjort en forskel, så det er med en rar skellige træarter pr. hektar. Der er fundet Choco-regionen og anset som et af de 25 En lokal advokat, som selv ønskede at en vej ind igennem skoven mhp. at kunne lægger deres æg på stranden, måske fordi følelse, vi rejser videre rundt i landet. 222 forskellige arter orkideer i reservatet. vigtigste biodiversitet-hotspots i verden. profitere på jorden og retssagerne, fik komme i bil til Tortuguero og hente vildt flere af deres andre foretrukne steder ikke vibeke.tuxen@gmail.com 4 SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST 2011 SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST

4 Hvordan redder man Regnskoven? Nepenthes gamle regnskovskampagne fra senfirserne hvor flere end danskere bidrog til opkøb af regnskovsområder erstattes her i efteråret af en helt ny kampagne, hvor Verdens Skove i stedet betaler de lokale skovbrugere for at passe på skoven, og samtidig opbygger lokal Af Karin Elisabeth Lind, sekretariatschef Salg af regnskovscertifikater har gennem de seneste godt 20 år beskyttet store regnskovsområder i hhv. Costa Rica og Ecuador. Den regnskov, der er blevet opkøbt gennem årene, er stadig beskyttet og står den dag i dag, men afskovningen af verdens tropiske skove fortsætter med alarmerende hast. Faktisk ryddes eller omdannes tæt på kvadratkilometer regnskov hvert år, hvilket svarer til ca. fire gange Danmarks samlede areal. Og med rydningen af den tropiske skov er halvdelen af verdens plante- og dyrearter truet, og de 20 procent af verdens CO 2 - udslip, der stammer fra regnskovsrydning, fortsætter. Selvom opkøbsmodellen fra den gamle kampagne bevarer regnskov, er der flere udfordringer forbundet hermed: Opkøb involverer ikke i tilstrækkelig grad de mennesker, der lever i og er afhængige af regnskoven, hvorved der ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til deres rettigheder til skoven og dens ressourcer. Samtidig er der en reel risiko for, at afskovningen blot flyttes til nye regnskovsområder i folks søgen efter jord mhp. at forsørge deres familier. Og endelig har opkøb vist sig som en dyr løsning, idet jordpriserne presses op, og udgifterne til efterfølgende forvaltning og beskyttelse er omfattende. Især når presset på skoven og dens ressourcer øges, i takt med at regnskoven forsvinder. Der er således stadig behov for at redde regnskoven, men der skal flere og nye metoder til, og de skal være bæredygtige for både mennesker og miljø. Gentænkning af konceptet Verdens Skove indleder en ny regnskovskampagne her i efteråret, dog med en gentænkning af konceptet. Verdens Skove ønsker at gå fra udelukkende regnskovsopkøb hen imod et mere fleksibelt og bæredygtigt koncept, der i stedet muliggør en kombination af forskellige tilgange og bl.a. kobler udviklingsaktiviteter inden for landbrug og turisme med direkte betalinger til de lokale for at passe på skoven. Denne betalingsmodel kaldes Payments for Environmental Services (PES), som kan oversættes til betalinger for miljø goder. Betaling for miljøgoder bygger på et ønske om at tilgodese lokalbefolkningens interesser, rettigheder og roller ift. regnskovsbevarelse gennem anerkendelse af og betaling for de positive miljøgoder, som de er med til at beskytte og bevare. Det kræver, at de vælger at indgå en aftale om levering af miljøgoder såsom biodiversitet, rent vand og CO 2 -optag ved at ændre deres anvendelse af regnskoven. Kort sagt betales skovejeren for det miljøgode eller den service, det er at passe på regnskoven og dens naturværdier. Dvs. at han/ hun betales for at beskytte skoven samt for at undlade at fælde eller sælge den til f.eks. tømmervirksomheder. Hertil er det vigtigt at nævne, at det er kombinationen af tilgange, der skal sikre den langsigtede bæredygtighed og ikke PES alene. kapacitet til at investere betalingerne produktivt i f.eks. landbruget eller turisme. Denne model kaldes PES (Payments for Environmental Services), som frit kan oversættes til betaling for miljøgoder. Man giver de lokale et økonomisk incitament til at passe på skoven og dens serviceydelser inklusiv biodiversitet, rent vand og CO 2 -optag, i grove træk på samme måde, som man betaler en virksomhed for levere vand og el. 6 SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST 2011 FOTO: JULIE HELQUIST Truslen fra palmeolievirksomhederne Behovet for initiativer til beskyttelse af områdets biodiversitet forstærkes af den på længere sigt realistiske trussel mod tilbageværende skov i bufferzonen. Truslen kommer fra både afskovning generelt (gradvis konvertering til landbrug) og udvidelse af især arealet dedikeret til dyrkning af afrikansk oliepalme og plantager med den ikke-hjemmehørende og hurtigtvoksende Melina. Således er den samlede arealanvendelse konverteret til oliepalme i perioden steget fra ha til ha. De fleste familier er tilflyttere til området og har ikke tradition for skovbrug. Og mens de rydder regnskov i moderat omfang i forbindelse med udvidelse af deres landbrug eller kvægbrug, er den reelle trussel mod regnskoven den udbredte tømmervirksomhed og aggressive udvidelse af oliepalmeplantager, specielt fra selskabet PALCASA. Virksomhederne køber enten retten til at fælde det værdifulde tømmer og fjerner alt andet i processen eller opkøber bøndernes ikke-udnyttede jorde som oftest står i primær skov, der så efterfølgende ryddes og omdannes til monokulturelle oliepalmeplantager. Med en tilstrækkelig indtægt fra regnskoven - f.eks. fra PESbe talinger og/eller turismeaktiviteter - vil mange husholdninger være mindre tilbøjelige til at sælge deres ejendom, da den dermed giver en bedre indtægt og et mere stabilt livsgrundlag bl.a. i form af fødeva resikkerhed og uddannelse. Uden indtægter har mange familier en ejendom, hvor de hvert år er usikre på, om dekan dyrke nok til at forsørge deres familie eller har penge nok til at købe de fornødenheder, de ikke selv kan producere. PALCASA ser p.t. ud til at være mest aktiv uden for det umiddelbare fokusområde for pilotprojektet, men her er der til gengæld stor lokal bekymring ift. PALCASAs opkøb af ejendomme mhp. etablering af plantager med oliepalmer. Sådanne plantager dyrkes traditionelt med relativt høj anvendelse af både kunstgødning og pesticider, og dyrkningssystemerne indbefatter traditionelt et omfattende drænsystem, der giver anledning til høje erosionsrater og dermed en stor sedimentbyrde og potentiel pesticidbyrde på omkringliggende vandløb. SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST

5 Gode erfaringer med PES For de deltagende familier har betalingerne FOTOS: KARIN ELISABETH LIND pagne ud fra en række kriterier: Placering Her ender bidragene El Castillo er en af de fattigste kommuner i Nicaragua og ligger i bufferzonen til det beskyttede område Indio Maíz, som samtidig er en del af den mesoamerikanske biologiske korridor, som også Verdens Skoves tidligere opkøbsområde (Tortuguero) på den anden side af grænsen i Costa Rica udgør. Området er karakteriseret ved en høj grad af fattigdom og en meget dårlig adgang til offentlige serviceydelser. Den dårlige infrastruktur giver typisk landbefolkningen meget lang og besværlig adgang til både skoler, hospitaler eller blot mindre klinikker og salgssteder for langbrugsprodukter. I området bor der over mennesker, som primært er mestizer (blandet etnisk oprindelse), hvoraf 70 procent er under 30 år. Lokalbefolkningen er meget afhængig af deres jord og andre naturressourcer for at kunne forsørge deres familier, og de lever hovedsageligt af landbrug og kvægdrift samt jagt og fiskeri på subsistensniveau. Landbruget er ekstremt lavteknologisk og primært uden input i form af kunstgødning el.lign. Biodiversiteten er kendetegnet ved en fantastisk mosaik af tropisk skov, vådområder og floder og indeholder et rigt planteliv og dyrearter såsom jaguar, tapir, søkøer, puma, brøle-aber og rød og grøn papegøje. Læs mere om fuglelivet i området på: baggrund/nicafugle.php Verdens Skove og den mangeårige sam- ud fra en gennemsnitlig betragtning ud- af geografisk område ift. Verdens Skoves arbejdspartner i Nicaragua, Fundación gjort et betydeligt tilskud på 36 procent til udviklingsprojekter, troværdighed og del Río, gennemførte i perioden familiens driftsbudget. Dette dækker over stabilitet af partnerorganisation, biologisk 2009 et PES-pilotprojekt med betalinger en betydelig højere andel for de dårligst mangfoldighed, omkostningsniveau, tids- for miljø goder i form af biodiversitet. stillede familier og en tilsvarende mindre perspektiv og muligheder for inddragelse Midlerne til projektet blev rejst, dels via andel for de bedst stillede. Ud af i alt 36 af lokalbefolkningen. Hertil vægtes hensyn indsamlingskampagnen Grøn papegøje enkeltudbetalinger er kun én blevet soldet til oprindelige folk i området og eventu- savnes i Danmark, og dels via projekt- op. Resten er brugt på forbedringer af boli- elle udfordringer med landrettigheder. midler fra igangværende projekter. gen, familiens ernæringstilstand, børnenes Det lange samarbejde med den lokale Pilotprojektet blev gennemført i området uddannelse eller investeret i landbruget. partner såvel som erfaringen fra pilotpro- El Castillo i det sydøstlige Nicaragua i Rio Der er solide indikationer fra pilot projektet jektet gør en fortsættelse af denne tilgang San Juan-provinsen. Målet med pilotprojektet var at sikre bæredygtig udvikling i forskellige former i området med det delmål at styrke den lokale beskyttelse af biodiversiteten. I pilotprojektet deltog 13 familier fordelt på fire lokalsamfund, og i alt m 2 regnskov er blevet beskyttet ved hjælp af betalingerne. på, at man via PES-betalinger yder et betydeligt bidrag til familiernes økonomi og dermed til bekæmpelse af den udbredte lokale fattigdom. Den nye regnskovskampagne Samme område og samarbejdspartner er blevet valgt til den nye regnskovskam- til at redde regnskoven oplagt. Det vil således fortsat handle om at bevare regnskoven og biodiversiteten i området samt at sikre bæredygtig udvikling på de lokale folks præmisser. kel@verdensskove.org Danskere kan beskytte regnskoven PES-tilgangen bygger på frivillig deltagelse med forpligtelser. Målet er, at den deltagende lokalbefolkning i perioden dels får erklæret skoven som privat skovreservat en eviggyldig beskyttelsesstatus og dels anvender/investerer PESbetalingerne til øget indkomstgenerering. Således kan en familie hæve sin levestandard og leve et værdigt liv. Tanken er, at danskerne skal være med til at betale for beskyttelsen af regnskoven i Rio San Juan området i en tiårig periode. I løbet af denne periode vil ovenstående være opnået, og hvis ikke, vil der være fundet alternative finansieringskilder gennem f.eks. REDD+ lignende projekter, hvor specielt stater/regeringer og store virksomheder forpligter sig. PES-tilgangen kombineres med såkaldt reaktivt opkøb, hvor kun udbudte jorder med stående skov købes til markedspris for at undgå, at de købes af f.eks. palmeolieplantager. Ejerskabet til disse jorder vil i første omgang overgå til Verdens Skoves lokale partner, men vil så vidt muligt på sigt inddrage både den nicaraguanske stat og lokalbefolkningen i forvaltningen og beskyttelsen af ejerskabet. Disse tilgange vil blive understøttet af Verdens Skoves udviklingsindsatser i området finansieret af Danida. Gennem træning og forskellige aktiviteter vil skovejeren blive støttet i at investere betalingerne produktivt og bæredygtigt f.eks. i børnenes uddannelse, nye turismeudbud eller i landbruget. Således vil det give en bedre ydelse og dermed mindske presset for at udvide landbrugsarealet. Pilotprojektet har bl.a. vist, at investeringerne generelt har bidraget til at mindske affolkningen i området og dermed har skabt grobund for langsigtede bæredygtige løsninger på både fattigdom og regnskovsrydning. For at styrke den langsigtede bæredygtighed er det ligeledes hensigten, at regnskovsprojektet generelt og PES-programmet specifikt skal være forgangsmodel for fremtidige REDD+ projekter. Klimaprojekter og pengeoverførsler fra nord til syd er i den sammenhæng en finansieringsmekanisme i kraftig fremgang. Verdens Skoves rolle i den sammenhæng er at være med til at udvikle og teste modeller, der er etisk forsvarlige og reelt kommer lokalbefolkningen til gode, og som samtidig fremmer biodiversiteten og andre miljøgoder frem for at være rent klimaog biomassefokuserede. 8 SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST 2011 FOTO: JULIE HELQUIST SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST

6 Generalforsamling i Verdens Skove Efterlysning idealister I weekenden den oktober 2011 afholdes efterårets store begivenhed, nemlig generalforsamling i Verdens Skove. Sted: Næsbycenteret Skelbyvej Glumsø Program for weekenden Det endelige program er endnu ikke fastlagt, men én ting er sikkert: Det bliver en weekend fyldt med spændende aktiviteter, hvor vi vil benytte os af områdets mange udendørsfaciliteter. Vi tør også garantere spændende diskussioner både i plenum og i krogene, måske over en øl eller to. Det foreløbige program ser ud som følger: Fredag: Ankomst og aftensmad Aktivitet Lørdag: Kl : Generalforsamling, dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent og referent 2. Fremlæggelse af bestyrelsens forslag til målsætninger og arbejdsprogram for det kommende år 3. Fremlæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år 4. Fastlæggelse af kontingent for individuelt og kollektivt medlemskab 5. Indkomne forslag 6. Eventuelt NB. Indkomne forslag til endelig dags orden skal være bestyrelsen i hænde senest fredag den 16. september 2011 Eftermiddag: Aktivitet Aften: Middag, fri leg, dans og røverhistorier Søndag: : Morgenmad 11.00: Guidet tur i Suserup Skov Tilmelding Tilmelding sker hos Tina Hvidsten, tlf eller th@verdensskove.org Området omkring Næsbycentret: Det smukke, midtsjællandske område er i høj grad præget af sidste istid, hvor nordøstisen var inde over området. Dette har medført et meget diverst område både i forhold til topografi og jordbundsforhold, hvilket også giver mulighed for at se meget forskellig natur i området. Både Susåen, Tyrstrup Sø og Tyrstrup Skov er at finde tæt på centret. Derudover ligger Holmegårds Mose, en af Danmarks største højmoser, tæt på centeret. For en forening som vores vil det absolutte højdepunkt sandsynligvis være Suserup Skov, der forvaltes som en urørt skov. Øst og vest for skoven er der to marker, der er udlagt til naturlig succession. Læs mere om området ved Næsbycenteret på Naturstyrelsens hjemmeside. Af Tim Whyte, Leder af kommunikationsafdelingen i Verdens Skove Kender du én, der engang købte et regnskovscertifikat og aldrig hørte mere om, hvad der skete med den regnskov, han eller hun støttede? Desværre er der nok en del derude, der tror, redningen af regnskoven slet ikke blev til noget. Da kampagnen stod på sit højeste, var der skoleklasser, arbejdspladser og butikker involveret landet over. Over danskere var med, men det var de færreste, der holdt kontakten med os, efter de købte et certifikat. Man kan næsten se certifikatet falme og blive lagt væk på loftet, mens kynismen gradvist stiger: Jeg gav nogle penge, men kom der egentlig noget ud af det? Faktisk kom der en hel del af ud af det. Opkøbsområderne står velbevaret i Costa Rica og Ecuador, og vi arrangerer stadig rejser ud til flere af områderne. Regnskoven har stadig behov for hjælp, men desværre har vi i dag kun kontakt til en brøkdel af de mennesker, der betalte for opkøbene i 1980 erne og 1990 erne. Brug for din hjælp! Vi vil så gerne fortælle de tidligere regnskovsidealister om alt det, deres bidrag har betydet, men vi skal vi lige have fundet frem til dem først! Og det er her, vi har brug for din hjælp. Hvis du kender folk, der engang har købt et regnskovscertifikat, så vil vi gerne sende dem et billede af deres regnskov, der har det så trygt og godt + et med venlig hilsen fra dig. SÅDAN GØR DU EN TIDLIGERE REGNSKOVSIDEALIST GLAD: Fortæl dem at det nyttede! Vis dem billederne fra de opkøbte områder på regnskoven-er-reddet. Meld dem til vores nyhedsbrev, eller få dem ind på vores Facebook-side, hvor de løbende får informationer fra opkøbsområderne. Send dem et billede af områderne: Mail adresseoplysninger til skovogfolk@ verdensskove.org. Så sender vi billedet med et Med venlig hilsen fra dig Invitér dem ud og se på opkøbsområderne! Nature Tours arrangerer rejser ud til både Ecuador og Costa Rica. Læs mere på tw@verdensskove.org 10 SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST 2011 ANEMONER I SUSERUP SKOV. FOTO: JAN KUNSTMANN SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST

7 Regnskovsbilleder i kæmpeformat Fotograf Julie Helquist som selv købte et certifikat engang har her i foråret været ude at fotografere opkøbsområderne i Costa Rica og Ecuador. Det er der kommet en stor fotoudstilling ud af, der hedder Regnskoven er reddet hvis du vil være med. Billederne har været på turné rundt omkring i landet hen over sommeren. Hvis du gik glip af udstillingen, kan du stadig nå at fange den i efteråret. Se billederne og turnéplan inde på vores hjemmeside. Du kan også støtte den gode sag og købe et af de flotte udstillingsbilleder i kæmpeformat (200x140) til kr. Bestilling sker på skovogfolk@verdensskove.org 12 SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST 2011 FOTOS: JULIE HELQUIST SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST

8 Naturperle i Danmark: Bolderslev Skov Tekst og fotos af Jan Kunstmann, tidligere næstformand i Verdens Skove Bolderslev Skov er en af Danmarks fineste naturskove. Derfor er den også fredet, udlagt til urørt skov og udpeget som NATURA 2000-område. I skoven findes Danmarks største bestande af stor og småbladet lindetræer. Træerne er resterne af urskoven, og skoven er meget fugtig og har derfor aldrig der af dødt ved, findes der mindst 12 været udnyttet intensivt. Tidligere er arter af hulrugende fugle i skoven, bl.a. der der blevet plantet sitkagran forskellige steder i skoven, men i forbindelse træløber. I skovens mange små vandhul- stor flagspætte, sumpmejse og korttået med statens overtagelse af skoven er alle ler yngler bjergsalamanderen, som kun sitkagraner blevet fældet. Skoven rummer næsten alle danske skovtilknyttede Danmark. Bjergsalamanderen er en rigtig findes enkelte andre steder i det sydlige plantearter og hele 34 arter, der indikerer skovsalamander, der ikke tåler høje vandtemperaturer. gammel skov. Selvom skoven ikke rummer store mæng- jk@visent.dk ÆGBLADET FLIGLÆBE DØD SITKA Bolderslev Skov er sammen med Uge Skov en af Danmarks største naturskove med et areal på 157 hektar. Skoven rummer mange sjældne, fredede og truede planter og svampe, og der er registreret ca. 300 arter af urter, buske og træer, hvoraf flere er sjældne. Bl.a. findes der sort pil, engblomme, samt fire fredede orkideer, nemlig tyndakset gøgeurt, skovhullæbe, ægbladet fliglæbe og skovgøgelilje. Skoven er også et af de få hjemsteder for den sjældne og fredede bjergsalamander. Bolderslev Skov blev i 1999 fredet som urørt skov af Naturklagenævnet. Skoven bruges nu til naturvidenskabelige undersøgelser. Især forskere og studerende fra Aarhus Universitet bruger skoven til forskningsprojekter. FRYNSET SKJOLDBÆGER Naturperle i Danmark er et nyt, fast indslag i Skov & Folk. Her kan medlemmer af Verdens Skove mulighed i billeder og ord at beskrive en gerne overset naturperle i Danmark, som medlemmerne så har mulighed for at opsøge. Kender du til en naturperle, du gerne vil dele med Verdens Skoves medlemmer? Så send billeder og tekst til redaktøren på: skovogfolk@verdensskove.org Naturperle i Danmark findes også som blog på hjemmesiden. Se hvordan du selv lægger et indslag ind på: BOLDERSLEV SKOV 14 SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST 2011 FLERSTAMMET LIND SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST

9 Alarmerede CO 2 -regnskab for biodiesel Det lyder grønt og godt at tilføre planteolie til dieselbenzinen, men både klimaet, mennesker og dyr vil lide under den nye brændstofform, fordi blandt andet EU og Danmark ikke har fået skabt de regler, der gør, at danskernes brændstofforbrug kan foregå bæredygtigt. Af Kristian Jørgensen, formand for Verdens Skove Fra 1. juli 2011 vil der blive tilført 7 procent bioethanol i al diesel. Beslutningen om tvungen iblanding af biobrændstoffer har til formål at begrænse udslip fra drivhusgasser fra vejtransport og er en del af planen om at leve op til EU s direktiv om vedvarende energi, det såkaldte VEdirektiv. For transportområdet betyder det, at 10 procent skal komme fra vedvarende energi i 2020 herunder eksempelvis elbiler og biobrændstoffer. I Danmark som i resten af EU forventes målet primært opfyldt af biobrændstoffer. EU har opsat nogle bæredygtighedskriterier, der kræver, at biobrændstoffer skal have en drivhusgasbesparelse på minimum 35 procent sammenlignet med konventionelle fossile brændstoffer stigende til 50 procents besparelse i Hertil er der i kriterierne indlagt en række hensyn til specifikke økosystemer af hensyn til biodiversitet samt områder, der indeholder store kulstoflagre. Problemet Der er imidlertid ingen sikkerhed for, at biobrændstoffer har en positiv klimaeffekt som følge af de CO 2 -udslip, der sker på grund af såkaldte indirekte effekter i arealanvendelsen benævnt ILUC, som står for indirect land use changes. EU-kommissionen skulle senest ved udgangen af 2010 have fremlagt en rapport, der redegør for, hvordan EU vil tackle og minimere den indirekte drivhusgasudledning, der er forbundet med produktionen af biobrændstoffer. Denne rapport er udskudt til slutningen af juli 2011, men ifølge kilder i Bruxelles frygtes det, at rapporten vil blive yderligere forsinket. Der er bred konsensus om, at det CO 2 - udslip, der sker som følge af ILUCeffekten, har væsentlig betydning for klimaregnestykket og bør medregnes. Introduktionen af biobrændstoffer sker derfor i blinde uden vished om, at det tjener formålet. Connie i centrum Klimakommissær Connie Hedegaard spiller en central rolle, idet hun som dansk klimaminister selv indførte Biobrændstofloven i Nu skal hun sikre, at ILUCeffekten ikke slår bunden ud på EU s reelle klimaregnskab. Connie Hedegaard har flere gange understreget, hvor vigtigt det er at foretage de rigtige valg med hensyn til bioenergi i Europa med henvisning til, at når først investeringer og infrastruktur er der, er det svært at rulle tilbage eller ændre politikker. Derudover har hun også udtalt, at bare fordi der står bio foran noget, er det ikke nødvendigvis godt. Hun har også omtalt ILUC som et meget, meget væsentligt problem, men hvis vi reelt ikke ved, hvor stor klimaeffekten af biobrændstoffer er, kan hun og andre ikke rapportere om, hvordan det går med at opfylde vores klimaforpligtelser. Dystre ILUC-beregninger ILUC-effekten sker som følge af en udvidelse af landbrugsarealerne, når fødevareproduktion fordrives af energiafgrøder. Fødevarerne skal stadig dyrkes et eller andet sted, hvilket nødvendiggør en udvidelse af det globale landbrugsareal. Den største udvidelse sker typisk på bekostning af naturarealer - ofte skov og savanne og ofte med et negativt klimaregnskab samt tab af biodiversitet til følge. Her er der flere problematikker, bl.a.: Der er cirka to årtiers tilbagebetalingstid af den CO 2 der udledes, når savanneområder i Brasilien (Cerradoen) konverteres til sukkermarker til ethanol. Der er cirka hundred års tilbagebetalingstid af den CO 2 der udledes, når regnskov konverteres til palmeolieplantager. Der er flere hundrede års tilbagebetalingstid af den CO 2 der udledes, når regnskov på tørvebund konverteres til palmeolieplantager. Med tilbagebetalingstid menes den tid, hvori man skal benytte biobrændstoffet for at neutralisere etableringsudledningen fra ødelagte økosystemer. Ovenstående emissioner er fra direkte ændringer i arealanvendelse, men kan lige så vel ske som følge af, at fødevareproduktion presses ud af biobrændstofferne. Dette er en global mekanisme, og biobrændstofproduktion i Europa kan derfor medføre en arealudvidelse i troperne. Tillægges biobrændstoffer en ILUC-faktor vil klimaregnestykket for mange typers vedkommende ikke kunne leve op til EU s 35 procents reduktionskrav i forhold til fossile brændstoffer. Flere vil endda have en mere skadelig effekt end regulær diesel og benzin. Som EU-kommissionens egen Joint Research Center skriver det: The uncertainties of the emissions due to indirect effects, much of which would occur outside the EU, mean that it is impossible to say with certainty that the net GHG effects of the biofuels programme would be positive. Der er forskellige ILUC-beregninger. IEEP beregnede i 2010, at når ILUCeffekten medregnes, er de fødevarebaserede biobrændstoffers samlede udslip mellem 80 og 150 procent værre end de fossile brændstoffer, de erstatter. I den modsatte ende anslår IFPRI en noget lavere procentsats, men selv disse lavere tal viser, at der ikke er klimagevinst ved brug af fødevarebaserede brændstoffer. Bæredygtighed uden hensyn til mennesker Selvom biobrændstofproduktion og i lige så høj grad ILUC-effekten har konsekvenser for f.eks. arbejdsforhold, landrettigheder, oprindelige folks rettigheder, fødevaresikkerhed og fødevarepriser, mangler EU s bæredygtighedskriterier at tage højde for sociale hensyn. Efterspørgsel på arealer betyder en stigende spekulation i erhvervelse af jord eks. til plantager til bioenergi. Særligt det afrikanske kontinent står svagt over for såkaldt land grab, hvor lokalbefolkninger presses til salg eller tvinges væk fra den jord, der er deres levebrød. Dette er velkendte konsekvenser, men som sagt ikke adresseret af EU. kj@verdensskove.org 16 SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST 2011 SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST

10 Grupperejser: Oplev verden sammen med andre Mange unge vælger at tage en pause og jeg tror desværre, der er mange som af fra f.eks. studierne for at komme ud og den grund ikke kommer af sted. Men har opleve verden. Men for nogle kan det man nogen at følges med, føler mange sig være skræmmende at tage det store skridt mere trygge. Dermed bliver oplevelserne alene. Derfor lancerer Nature Tours en også det bedre, og vi vil så gerne give helt ny rejseform, nemlig Grupperejser. folk gode oplevelser og minder for livet, Her giver vi jer mulighed for at rejse ud udtaler Sidse Hansen, som arbejder for med andre frivillige fra Danmark, så I kan Nature Tours. Med den nye rejseform vil dele oplevelserne sammen. Når man skal vi ramme ikke blot de unge, men også rigtig gerne den ældre generation, som går ud i verden på egen hånd, kan alt det nye og ukendte godt virke lidt skræmmende, og drømmer om at rejse ud i en fantastisk verden fuld af oplevelser. Tager du af sted på en grupperejse, vil der stadigvæk være mulighed for at arrangere individuelle rejser efterfølgende, hvis du ønsker at rejse rundt efter gruppeforløbet. Næste afgang for grupperejse bliver i starten af oktober 2011, og rejsen vil blive gennemført ved minimum fire deltagere. Hold øje med vores nye hjemmeside for mere information. Nyt look til hjemmesiden Nature Tours har fået ny hjemmeside, men adressen er fortsat den samme: www. naturetours.dk. Med den nye hjemmeside har vi forsøgt at gøre det mere overskueligt at finde vej til det, du har brug for at vide. Du får let adgang til info om lande, projekter eller de mere praktiske ting, som man kan være i tvivl om, når rejsen går langt væk hjemmefra. Samtidigt forsøger vi at give endnu mere inspiration til rejsen gennem frivilliges beretninger og billeder. Og hvem ved? Måske bliver du en dag inspirationskilde for andre Informationsmøder Overvejer du at tage ud at rejse som frivillig? Kom til informationsmøde og hør mere om Nature Tours miljøprojekter i Latinamerika. Kommende møder afholdes: Aarhus: 10. september København: 1. oktober Læs mere på Kontakt os På Nature Tours kontor i Aarhus kan du træffe Sidse Hansen, som har mange rejser med i bagagen. Sidse sidder klar til at svare på spørgsmål og vil gøre sit bedste for at hjælpe dig på vej ud i verdens skove. Træffe- og telefontider: Tirsdag-torsdag kl Tlf.: Mail: naturetours@verdensskove.org. 18 SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST 2011 FOTOS: JULIE HELQUIST SKOV & FOLK NR. 3 AUGUST

11 Verdens Skove Odensegade 4b Postboks 5102, 8100 Århus C ID-Nr.: Klimavenlig opskrift: Pasta Cozze Napolitana (Pasta i blåmuslingesautér) Til 4 personer Ingredienser Økologisk tørpasta eller frisk pasta 1 pund blåmuslinger 2 økologiske tomater 1 håndfuld bredbladet persille 2 fed hvidløg ½ teskefuld tørrede chilikerner ½ dl koldpresset økologisk extra virgin olivenolie 1 flaske god hvidvin på økologiske druer ½ økologisk filonebrød Forberedelse (ca. 20 min.) Blåmuslingerne renses grundigt i en balje vand med børste eller ru svamp, og alle gribestrenge fjernes for at undgå urenheder og bismag. Gryde med vand og salt til pastaen sættes over gasblus. Alle kerner fjernes fra tomaterne, som derefter finthakkes. Massen med kernerne gemmes, men bør ikke steges, idet tomatkerner afgiver bitterhed ved opvarmning. Bredbladet persille finthakkes og blandes med tomaterne. Skallen fjernes fra de to fed hvidløg, som derefter trykkes flade med bladet af en kniv, således at de åbner sig. Massen med tomatkernerne fordeles tyndt på fire halve skiver brød, som derefter dryppes med lidt økologisk extra virgin olivenolie, drysses med det andet forstegte finthakkede hvidløg samt lidt salt og sættes i ovnen ved 200 grader i 5 minutter, hvorefter ovnen slukkes. Vil man spare energi, kan disse tomatbrød også med fordel nydes friske uden bagning i ovn. Tilberedning (7-10 min.) Når vandet til pasta koger, lægges pastaen i gryden og koges uden låg for svag varme. Stor dyb pande eller wok med tætsluttende låg sættes over gasblus for høj varme med ½ dl økologisk extra virgin olivenolie, ½ teskefuld tørrede chilikerner samt de to fed hvidløg. Når det simrer i olien omkring hvidløgene (efter 1-2 min.), tages disse op og finthakkes hurtigt. Blåmuslinger, finthakkede tomater og bredbladet persille samt det ene finthakkede fed hvidløg puttes straks på panden og steges under tætsluttende låg for høj varme, indtil muslingerne har åbnet sig (ca. 5 min.). Det kan anbefales også at tilsætte en lille sjat god hvidvin. Panden med låg bør rystes jævnligt under stegning. Pastaen tages af kog et minut før den er færdigkogt, blandes med blåmuslingerne på panden og simrer for laveste varme i 2 min., for at pastaen tager optimal smag af sautéren. Brødet med tomat, olivenolie, salt og hvidløg tages ud af ovnen og serveres til sammen med friske humpler af filonebrød til at dyppe i den varme blåmuslingesauté. Det anbefales at drikke resten af den gode hvidvin på økologiske druer til måltidet. Af Nikolaj Bro Moseholm SÅDAN TAGER DU HENSYN TIL KLIMAET I FORBINDELSE MED MÅLTIDET: brug råvarer fra økologisk landbrug uden CO 2 -belastende kunstgødning brug danske råvarer uden lang transportvej brug koldpresset olivenolie, som kræver mindre energi ved raffineringen vælg gode grøntsager enkeltvis uden plastik og anden emballage vask råvarer i balje og ikke under rindende vand undgå lang tilberedelsestid drik mindre mængder, men bedre kvalitet vin, og sluk tørsten i vand.