Geologi i europæisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geologi i europæisk perspektiv"

Transkript

1

2 Geologi i europæisk perspektiv GEUS vært for EGS årsmøde Geologer fra de europæiske lande har i mange år arbejdet sammen, for at kunne levere en bedre viden om geologi, råstoffer og miljø til institutioner nationalt og internationalt. Det har været til stor gavn for Danmark, og i dag nyder også EU godt af det samarbejde, som foregår i regi af organisationen EuroGeoSurveys (EGS), der repræsenterer 32 nationale geologiske undersøgelser i Europa. I september 2010 var GEUS vært for EGS årsmøde, hvor direktørerne for alle de geologiske undersøgelser var samlet i København. EGS har været lokomotiv for et udbygget europæisk samarbejde, især inden for projekter som har med alle EGS-medlemmernes kerneopgaver at gøre, dvs. viden om naturressourcer, data og kortlægning, undergrunden, samt harmonisering af den samlede viden. Resultaterne af EGS arbejde har været til stor gavn for det europæiske fællesskab, og GEUS har været partner i de fleste initiativer. En af EGS hovedfunktioner er at skabe en platform for og en pulje af ekspertise til integration af geologisk viden og geologiske data. Der er behov for, at vi arbejder mere integreret i fremtiden, så vi sammen kan opfylde kravene til geologisk information og viden på euro - pæisk plan, sagde direktør Johnny Fredericia fra GEUS i et interview til EGS Newsletter. Hvis den ansøgning, der er for nylig blev indsendt til EU s 7. rammeprogram om at undersøge muligheden for en fælles europæisk infrastruktur for forskning, der omfatter hele EGS, går igennem, vil det give EGSmedlemmerne mulighed for at gå i dybden med en sådan infrastruktur for at finde en model for et samarbejde. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi må styrke EGS og medlemmernes arbejde på europæisk plan, men det må bygge på styrken af de enkelte nationale geologiske undersøgelser. Hvis vi kapper forbindelsen mellem det nationale geologiske arbejde og det arbejde der udføres på europæisk plan, vil de geologiske undersøgelser tabe i betydning, og den fælles europæiske opgaveløsning vil blive dårligere og kontinuiteten vil blive mindre, sagde Johnny Fredericia videre.

3 Årsberetning 2010 giver et kort overblik over udvalgte opgaver, som GEUS løste i løbet af året var et udfordrende år, hvor dispositionsbegrænsninger på GEUS bevillinger medførte, at ikke alle opgaver kunne løses som planlagt, og at nogle investeringer måtte udskydes. Det lykkedes dog GEUS at afslutte året med et regnskab i balance og opfyldelse af de fleste af de mål, vi havde sat os. GEUS havde ved årets begyndelse en god opgaveportefølje, og det lykkedes fortsat at skaffe nye, betydelige projekter inden for forskning og rådgivning, der rækker ind i 2011 og I årets løb var der øget fokus på GEUS internationale arbejde. I EU-regi styrkede GEUS samarbejdet med søsterorganisationer og deltog i en lang række projekter med det formål at øge brugen og nytten af geologi på europæisk plan. Især opbygning af fælles, harmoniserede datasamlinger var nøgleopgaver. Således blev projektet OneGeologyEurope afsluttet, og brugerne har nu adgang til et samlet, digitalt, geologisk kort over Europa. Tilsvarende arbejdes der med opbygningen af databaser over energi- og mineralske ressourcer samt råstoffer på havbunden med tilhørende maringeologiske data af be - tydning for miljø og infrastruktur. Som led i internationaliseringen var GEUS vært for EuroGeoSurveys årsmøde med deltagelse af direktørerne fra 32 lande i Europa, samt deltagere fra USA og Det Europæiske Miljøagentur. I 2010 afsluttedes også det internationale projekt: Petroleum Geological Atlas of the Southern Permian Basin Area, som er en sammenstilling af resultaterne fra 150 års olie- og gasefterforskning i Danmark og vores sydlige og vestlige nabolande et projekt til samlet 50 mio. kr. På den globale scene har GEUS oplevet en stærkt stigende interesse for danske løsninger, bl.a. på vandområdet, hvor GEUS viden, igennem partnerskaber, kan danne grundlag for en vækst i grøn eksport, ikke mindst til de voksende økonomier i Asien. Også på mineralområdet løste GEUS opgaver internationalt, bl.a. med forbedring af forholdene for small-scale mining, der er livsgrundlaget for mange fattige mennesker i tredjeverdenslandene. En anden international dimension knytter sig til kontinentalsokkelprojektet, hvor GEUS i 2010 leverede det faglige grundlag for indsendelse til FN s havretskommission af materiale vedrørende rettigheder til et område ved Færøerne uden for 200 sømilegrænsen. Opgaven blev løst i samarbejde med færøske og danske institutioner og ministerier. Det vigtige arbejde med tre områder omkring Grønland, hvor krav kan gøres gældende, blev fortsat gennem hele året bød også på en revision af grundvandsovervågningen, og GEUS medvirkede ved udarbejdelse af Energistrategi 2050, hvor såvel fossile som vedvarende energikilder er områder, hvor GEUS i de kommende år kan bidrage til løsninger. Tilpasning til nye hydrologiske forhold og et stigende havniveau på grund af klimaændringer var også styrende for GEUS prioriteringer. For Grønlands Selvstyre udførte GEUS forskning og løste opgaver med henblik på at vurdere landets mineralpotentiale, især i Sydvest- og Sydgrønland. I forbindelse med den meget store interesse for sjældne jordartsmetaller blev der afholdt en international workshop. Endelig fortsatte GEUS de store forskningsprojekter i Nordøst - grønland af betydning for de kommende udbudsrunder vedrørende olie og gas. GEUS har en videnbase af betydning for løsningen af centrale samfundsproblemer og ser derfor frem til fortsat at bidrage til udviklingen af nutidens og fremtidens ressourcer i det danske og grønlandske samfund i Per Buch Andreasen Bestyrelsesformand Johnny Fredericia Direktør

4 Nye webtilbud til skolerne Lærere, elever og andre interesserede kan nu hente masser af ny viden om grundvand og is og klima på GEUS' hjemmeside. På Vandets Dag den 22. marts åbnede GEUS for en ny og betydeligt udvidet udgave af hjemmesiden Viden om Grundvand, som har været flittigt brugt af blandt andet skolerne. Den nye udgave dækker flere emner om grundvandet, og alle kort og grafik er opdateret med de nyeste oplysninger om blandt andet grundvandets kvalitet. De mange grafiske illustrationer og kort kan downloades, og endelig er der kommet flere animationer og videoer på siderne, som fortæller om, hvordan man kortlægger grundvandet. I april fik skolerne adgang til et nyt webbaseret undervisningsprogram om gletsjere, indlandsis, klimaændringer og havniveau-ændringer. Her kan man lære om, hvad der sker med Indlandsisen i Grønland, og få at vide, hvordan forskere overvåger den store ismasse. E-læringsprogrammet Isskolen er delt i teori, underholdning og øvelser, og det henvender sig til grundskolens klasse, og giver inspiration til undervisning i fag - ene fysik, matematik og geografi. Isskolen er udviklet af forskere ved GEUS i samarbejde med e-læringsfolk fra firmaet Context og undervisningskræfter fra Krebs Skole. Udviklingen af programmet er sket med støtte fra Undervis - nings ministeriets Tips og Lotto midler. På GEUS hjemmeside blev der i 2010 åbnet en opdateret indgang til Digitale Data og Kort, som giver adgang til nye brugervenlige, interaktive kort samt en udvidelse af GEUS korttjenester til den professionelle bruger. Kortene trækker nu direkte på GEUS nationale databaser for boringer, geofysik, olie & gas samt rapportdatabasen og den geologiske modeldatabase. Samtidig er GEUS øvrige datasider blevet integreret i kortene, så man kan zoome og klikke sig direkte frem til alle detaljer via kortet. Opdateringen omfatter også en række nye muligheder for brugeren som fx at søge på adresser eller vælge GEUS jord - artskort eller flyfotos og topografi fra Kort- og Matrikelstyrelsen som baggrundstema. Og i samarbejde med Miljøcentrene er der etableret en ny korttjeneste med adgang til oplysninger om forekomsten af 35 forskellige kemiske stoffer, som er målt i grundvandet. Grundvandsanalyserne hentes fra GEUS Jupiter database, som indeholder landsdækkende oplysninger om boringer, grundvands- og drikkevandsdata.

5 Digitalt geologisk kort over Europa Det europæiske samfund har som resten af verden et stigende behov for adgang til natur- og miljødata på tværs af de menneskeskabte grænser, for at kunne forvalte ressourcerne bedst muligt. Udvekslingen af geodata og miljødata står højt på dagsordenen i EU. Geologiske kort er et vigtigt værktøj, når der skal findes vand, olie og mineraler, eller når man skal minimere følgerne af naturkatastrofer som jordskælv og vulkanudbrud. GEUS har sammen med 28 partnere herunder 20 geologiske undersøgelser deltaget i projektet OneGeology-Europe, som har til formål at udvikle et digitalt geologisk kort over hele Europa i skala 1: Projektet blev afsluttet i oktober 2010 og de geologiske data er nu tilgængelige via en webportal (http://onegeologyeurope.brgm.fr/geoportal/viewer.jsp), hvor kort og oplysninger om overfladegeologien kan findes på landenes mange sprog. I forbindelse med afslutningen af projektet blev der udgivet en bog One Europe One Geology Applying Geoscience for Society som igennem lette tekster, kort og grafik fortæller om geologiens betydning for samfundet. Bogen er tilgængelig på hjemmesiden OneGeology-Europe er et godt eksempel på anvendelig geo viden i europæisk skala, og i november 2010 underskrev EuroGeoSurveys og Det Europæiske Miljøagentur en aftale om samarbejde om anvendelsen af OneGeology data til miljøbeskyttelse i Europa. I de seneste år har GEUS arbejdet på flere EUstøttede forskningsprojekter, der skal fremme udvekslingen af geodata på tværs af landene i Europa. Der er tale om projekter som støtter EU s INSPIRE direktiv om opbygning af en fælles europæisk infrastruktur for geografisk information, så man lettere kan udveksle data hen over landegrænserne. Et af projekterne EuroGeoSource har til formål at harmonisere data om energi- og mineralressourcer og gøre dem tilgængelige via en fælles dataportal. Der er tale om oplysninger om olie, gas og kul samt data om forekomsten af metaller, industrimineraler og byggematerialer som sand, grus og ler. Det er alle vigtige ressourcer for Europa, og dataportalen skal være med til at stimulere investeringer i en bæredygtig udnyttelse af råstofferne. En anden aktivitet er projektet Geo-Seas, som har til formål at levere harmoniserede geologiske og geofysiske data for de europæiske havområder. Oplysninger om dybder og havbundens topografi og geologi er uundværlige for miljø - beskyttelse, råstofindvinding til havs og etableringen af fx søkabler, pipelines eller havvindmøller, og den nye dataportal vil lette adgangen til de mange marine data, som i dag ligger hos nationale geologiske undersøgelser og havforsknings - institutioner i Europa. Overblik over europæiske ressourcer

6 Forurening fra industri og landbrug truer vandmiljøet, og mange steder finder man stoffer som fx nitrat, pesticider og chlorerede stoffer i grundvand og vandløb i uønskede koncentrationer. Et nyt EUstøttet forskningsprojekt AQUAREHAB skal udvikle nye op rens ningsteknikker for jord og vand og udvikle et forvaltningsværktøj, som gør det muligt at forudsige hvordan de nye teknikker påvirker grund- og overfladevandet. Arbejdet ud føres af 19 forskningsinstitutioner fra 12 lande og afprøvningen af metoderne foregår i tre vandløbsoplande, heriblandt oplandet til Odense Å. Arbejdet omfatter også udarbejdelse af retningslinjer for brugen af de nye oprensningsteknikker, og projektet forventer at skabe et grundlag for en forbedret forvaltning af vandmiljøet generelt og et grundlag for styring af oprensning af forurening i specifikke områder. GEUS samarbejder med Københavns Universitet om undersøgelser, der skal belyse nye vådområders potentiale for nedbrydning af pesticider i Odense Å oplandet. Arbejdet er kommet godt i gang i 2010, og de første resultater tikker ind. De viser overraskende, at flere pesticider også kan nedbrydes uden ilt, hvilket er positivt, når man tager pesticiders nedbrydningspotentiale i forskellige miljøer i betragtning. En ny undersøgelse med deltagelse af forskere fra GEUS vurderer, at klorid fra vejsaltning ikke udgør et større regionalt eller nationalt problem for grundvandskvaliteten. Men saltningen kan lokalt forøge kloridindholdet væsentligt i trafikerede områder, hvor der bru ges meget vejsalt. Vi ved ikke særlig meget om hvor meget klorid fra vejsaltningen, der ender i grundvandet, og forskerne bag undersøgelsen konkluderer derfor, at der er et behov for feltundersøgelser i et større byområde, for bedre at kunne vurdere saltningens præcise betydning. Forurening af vores grundvand med klorid er kritisk, da en forurening i dag vil påvirke grundvandskvaliteten i mange år frem. Fx vurderer modelberegninger i projektet, at det i Storkøben - havn vil tage år, før vi kan se den fulde effekt på grundvandet af en forurening med vejsalt fra en større vej. Undersøgelsen viser også, at det øverste danske grundvand påvirkes af klorid fra flere andre kilder på jordoverfladen - fx atmosfærisk nedfald og landbrugsgødning. Præcis identifikation af kilderne kræver flere fremtidige kemiske analyser af grundvandet, hvilket også er en af anbefalingerne i rapporten. Undersøgelsen er foretaget i et samarbejde med Geologisk Institut, Aarhus Universitet og Rambøll på vegne af Naturstyrelsen.

7 Nitratudvaskning fra landbruget skal reduceres betydeligt i forbindelse med implementeringen af det Euro - pæiske Vandrammedirektiv, primært for at forbedre forholdene i vores fjorde og havområder. Den hidtidige regulering har været ens for alle områder uden skelen til, at de naturlige betingelser for nitratreduktion i undergrunden varierer betydeligt afhængig af de geologiske forhold. Disse generelle reguleringer rammer imidlertid også de dele af det danske landbrugsareal, hvor de ingen effekt har, fordi nitraten her alligevel bliver nedbrudt i jordlagene mellem rodzonen og vandløbene. GEUS leder et nyt forskningsprojekt NICA, som skal udvikle værktøjer til at bestemme nitratreduktionen i undergrunden mellem rodzonen og vandløb. De udvik - lede værktøjer afprøves i to oplande Lillebæk på Sydøstfyn og Norsminde ved Odder, syd for Århus. I 2010 er der foretaget feltundersøgelser i Lillebæk, og der er opstillet en første udgave af en hydrologisk model til beregning af strømning og nitrattransport i området. Endelig er der udviklet nyt geofysisk udstyr til en detaljeret kortlægning af den overfladenære geologi. Projektet skal bidrage til en mere omkostningseffektiv forvaltning på oplandsniveau ved at udpege landbrugsarealer, hvor kun en begrænset mængde af den udvaskede nitrat når frem til vandløbene. Projektet støttes af det Det Strategiske Forskningsråd, og arbejdet foregår i et samarbejde med Aarhus og Københavns Universitet, Laval University, Canada, DHI, Aarhus og Odder kommune, Videncenter for Landbrug og firmaerne SkyTEM, ALECTIA A/S og Aarhus Geophysics. EU ønsker en bæredygtig udnyttelse og en god beskyttelse af Europas grundvandsressourcer, og retningslinjerne for at beskytte vandmiljøet er nedfældet i EU s Vandrammedirektiv og Grundvands - direktiv. Men i dag er der omkring områder i Europa som er forurenet med forskellige kemiske stoffer. Et EU-støttet uddannelses- og forskningsprojekt GOODWATER ITN skal skabe hjerner og viden til at gøre noget ved det. Projektet har til formål at uddanne en ny generation af grundvands - eksperter med en målrettet mangesidig ekspertise inden for mikrobiologi, hydrogeologi, kemi og stabile isotoper. Udannelsen af de nye eksperter sker igennem løsningen af konkrete forskningsprojekter, som foregår på institutioner i Tyskland og Belgien, og i Danmark deltager DTU og GEUS med deres ekspertiser. Uddannelsen og forskningen på GEUS fokuserer på mikrobiologisk nedbrydning af lave koncentrationer af pesticider, og kortlægning af den rumlige fordeling af aktive mikrobielle populationer. I 2010 har fem ph.d.-studerende fra forskellige lande været under uddannelse på GEUS, og der er fremdrift i forskningen. Resultaterne indikerer indtil videre, at der eksisterer populationer af mikroorganismer i undergrunden, der kan omsætte helt lave pesticidkoncentrationer, og at disse er fordelt med en stor rumlig variation.

8 International forskningsevaluering af programområdet Energiråstoffer Kvaliteten af GEUS forskning inden for programområdet Energiråstoffer blev kigget efter i sømmene i 2010 af et internationalt panel. Eftersynet er en del af GEUS løbende evaluering af kvaliteten af det viden skabelige arbejde. Eftersynet udmundede i en rapport som indeholder en ræk ke vurderinger og anbefalinger. Klima- og Energiminister Lykke Friis har taget evalueringspanelets rapport til efterretning og udtrykt stor tilfredshed med panelets vurdering af, at GEUS fremviser høj forskningskvalitet på dette område. "Jeg har især bemærket mig de positive bemærkninger om forskning og rådgivning i Nord søens olie/gas ressourcer, der vil have stor betydning for samfundets økonomi og energiforsyning i en længere overgangsperiode. Det er også vigtigt, at GEUS tydeligvis er på forkant med anden mulig brug af undergrunden med henblik på bl.a. at udnytte det geotermiske energipotentiale eller lagring af CO2 i undergrunden på land og til havs. Endelig er det posi tivt, at ud dannelse og forskningsformidling er fremhævet set i lyset af GEUS vigtige rolle for at sikre rekruttering." Selv om Central Graven i Nordsøen er en moden olieprovins, så mangler der viden om kulbrintepotentialet i lagene fra Jura tiden, som tilmed er meget komplekse. GEUS har sammen med Nordsøfonden diskuteret vigtigheden af at få lavet et nyt detaljeret studie af juralagene, og i 2010 præsenterede GEUS et forslag til et multiklientstudie ved en workshop for olieselskaber, som er aktive i efterforskning efter olie og gas i den danske del af Centralgraven. Forslaget blev godt modtaget og flere olieselskaber sponserer i første om gang et basisstudie om Det Jurassiske kulbrintepotentiale i Dansk Centralgrav. Projektet vil bygge videre på den eksisterende viden, som er publiceret af GEUS i den omfattende bog The Jurrasic of Denmark and Green - land. De tidligere stratigrafiske og seismiske fortolkninger vil blive opdateret og revideret og sammenholdt med logdata for at skabe en sammenhængende ramme for reservoirbjergarterne fra Juratiden. Arbejdet vil blive præsenteret på halvårlige seminarer og vil resultere i en række sammenfattende kort og analyser. Nordsøfonden støtter fuldt ud projektet, og de skriver på deres engelske hjemmeside, at resultaterne af studiet vil være af stor værdi for de selskaber, som er aktive i efterforskning efter olie og gas i Danmark.

9 En stabil, sikker og miljøvenlig forsyning af energi står højt på dagsordenen, og rundt omkring i hele verden arbejder politikerne med at udvikle energistrategier, som både tilgodeser forsyningssikkerheden og en bæredygtig udvikling. GEUS er involvereti udviklingen af Europas energistrategier gennem sit formandskab for en nyoprettet Fossil Fuel Expert Group inden for orga nisationen af geologiske undersøgelser i Europa EuroGeoSurveys. Ekspertgrup pen er nedsat som et rådgivende organ efter ønske fra EU s Energikommission (DG ENER), og det er planen, at gruppen i 2011 skal udvikle sig til en Energy Expert Group. GEUS har i flere år været involveret i energiforskning på europæisk plan. Ét eksempel er udgivelsen i 2010 af det om fattende oliegeologiske atlas Petroleum Geological Atlas of the Southern Permian Basin Area. Publikationen sammenstiller en omfattende og systematisk oversigt over resultaterne af mere end 150 års olieefterforskning i det sydlige Perm Bassinområde, som strækker sig ind i de britiske, belgiske, hollandske, tyske, danske og polske sektorer. Atlasset er blevet til i et samarbejde mellem de geologiske undersøgelser i sektor - landene, universiteter og sponserende olieselskaber, og et af formålene er, at atlasset skal være med til at stimulere olieindustrien til at fortsætte deres aktiviteter i dette modne bassin. I 2004 ratificerede Danmark FN s havretskonvention, som åbner mulighed for at gøre krav på undergrundens og havbundens ressourcer uden for 200 sømilegrænsen. Et eventuelt krav skal dokumenteres primært med oplysninger om havdybder og sedimenttykkelser. Som projekt leder for Rigsfællesskabets Kontinentalsokkel - projekt har GEUS siden 2003 haft travlt med at indsamle og fortolke data fra de fem om råder, som er i spil. Det drejer sig om ét område i det Arktiske Ocean, to ud for hhv. Nordøstgrønland og Sydgrønland og to områder hhv. nordøst og sydvest for Færøerne. I december 2010 blev den videnskabelige dokumentation for kravet i området sydvest for Færøerne indsendt til FN. Dermed er den færøske del af kontinentalsokkelprojektet afsluttet. I årets løb er der endvidere arbejdet med data fra området syd for Grønland med henblik på senere fremsættelse af krav. Endelig har GEUS i november deltaget i en workshop i St. Peters - borg, hvor de videnskabelige aspekter af undersøgelserne i det Arktiske Ocean var på programmet. Mødet i Rus land havde deltagere fra Canada, Danmark og Rusland og med repræsentanter fra Norge og USA som observatører. Konti nentalsokkelprojektet finansieres af Mini - steriet for Videnskab, Teknologi og Udvik ling med bidrag fra det færøske Lands styre, og arbejdet foregår i et sam arbejde mellem GEUS og andre institutioner fra Danmark, Færøerne og Grønland.

10 En målrettet markedsføring af Grønlands mineralske råstoffer er en af de aktiviteter, som skal være med til at tiltrække investeringer til landet fra den internationale mineindustri. Grønlands mineralpotentiale markedsføres igennem direkte kontakt med industrien og formidling af viden gennem forskellige medier. I løbet af 2010 har GEUS i samarbejde med Råstofdirektoratet i Nuuk deltaget i to store råstofmesser i Van - couver og Toronto i Canada, hvor investorer og mineindustrien mødes. Årets temaer på Grøn - landsstanden var geologiske miljøer, muligheder for at finde gigant-forekomster, præsentation af Grønlands nikkelpotentiale og endelig nye områder med mineralpotentiale. Sidst på året bidrog GEUS med information til Råstofdirektoratets Greenland Day - Down Under i Perth i Australien, hvor bl.a. grønlandske forekomster af ædelmetaller, jern, special- og basemetaller blev præsenteret for mineindustrien. Derudover er efterforskningsaktiviteter og geologien i Grønland blevet formidlet igennem nyhedsbrevet MINEX, temabladet Geology and Ore og faktabladet Exploration and mining in Greenland. Efterforskningen efter guld i Grønland har været stor i mange år, og flere lokaliteter specielt i Vestgrønland er i mineselskabernes søgelys. I den samme periode har geologerne fra GEUS haft travlt med at udrede den geologiske historie og kortlægge de processer og forhold i naturen, der har ført til koncentration af guld i fjeldene. I forbindelse med de malmgeologiske undersøgelser i felten har GEUS udviklet strukturelle, geokemiske og statistiske modeller, der kan udlede specielle karaktertræk ved guldmineraliseringer. Mange forskellige typer data er blevet brugt til at etablere modellerne, fx detaljeret geologisk kortlægning, magnetiske data, tyngdedata og geokemiske data. Resultater fra modellerne bruges som guidelines for søgningen efter nye guldmineraliseringer i felten og er med til at fremme forståelsen af, hvorfor mineraliseringerne optræder i de pågældende geologiske miljøer. I løbet af 2010 er resultaterne fra modellerne blevet anvendt i sommerens feltarbejde med henblik på at udpege områder, hvor man kan forvente at finde guldmineraliseringer.

11 Solid geologisk viden er vigtig for mineselskabernes efterforskning, og industrien efter spørger blandt andet detaljerede geologiske kort. GEUS har i de seneste år arbejdet intensivt med geologisk kortlægning og vurderinger af mineralpotentialet i Vestgrøn land, og i 2010 er der gennemført feltundersøgelser i området mellem Frederikshåb Isblink og Sermiligaarsuk, blandt andet for at modernisere det geologiske kortværk i skala 1: Sideløbende med kortlægningen er der foretaget malmgeologiske undersøgelser for at vurdere mulighederne for at finde nye mineralforekomster. Ar bejdet fokuserede især på de prækambriske suprakrustalbjergarter, som kan rumme mineraliseringer af ædel- og basismetaller, og geologerne har specielt kigget efter guld. Felt - undersøgelserne er foregået i et samarbejde mellem Københavns Universitet og universiteter i England, Canada og Syd afrika, og aktiviteterne støttes økonomisk af Råstofdirektoratet i Nuuk. I løbet af året publicerede GEUS kortblads - beskrivelsen Geological map of Greenland, 1: , Kangaatisiaq 68 V.1 Syd and Ikamiut 68 V.1 Nord og et stærkt revideret geologisk oversigtskort i skala 1: Det drejer sig om kortbladet Søndre Strømfjord Nuussuaq N; W, som dækker et område, hvor flere mineselskaber driver efterforskning. Geologer fra GEUS har i to år foretaget intensive malmgeologiske undersøgelser af det så - kaldte anorthositkompleks nær Fiskenæsset, som er resterne af en gammel magmaintrusion. Projektet har omfattet feltarbejde og detaljerede geokemiske og mineralogiske undersøgelser med henblik på at vurdere områdets indhold af platingruppemineraler (PGE). Arbejdet blev af sluttet i 2010 med meget lov - ende resultater, idet der blev påvist et stort indhold af platin, palladium, og rhodium, som mineindustrien allerede har vist interesse for. Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra Råstofdirektoratet i Nuuk. EU har udtrykt bekymring for Europas fremtidige forsyning af de såkaldte sjældne jordarter (REE), som en del af den europæiske industri er afhængig af. Sjældne jord arter er en gruppe grundstoffer, som særligt bruges i højteknologiske produkter og grønne teknologier, og forsyningen af grundstofferne til verdensmarkedet kommer i dag hovedsageligt fra mineralforekomster i Kina. Der kendes store forekomster af sjældne jord - arter i Grønland, og i 2010 afholdt GEUS en workshop om potentialet for denne type forekomster. I workshoppen deltog, ud over eksperter fra GEUS, internationale eksperter inden for REE-forekomster og flere efterforsknings- og mineselskaber. Workshoppen blev arrangeret i samarbejde med Råstofdirektoratet i Nuuk.

12 Det dansk-ledede forskningsprojekt BALANCE har modtaget prisen National Energy Globe Award for Danmark. Det skete den 3. juni ved et arrangement i Rwandas hovedstad Kigali i forbindelse med UNEP s fejring af FN s internationale miljødag. Projektet har udviklet nye redskaber og metoder til en bæredygtig forvaltning af Østersøen, så landene omkring bedre kan be skytte havområdets sårbare habitater. Et af resultaterne er udviklingen af marine landskabskort for Østersøen, Kattegat og Skagerrak. Kortene klassificerer havbunden i forskellige landskabstyper på baggrund af oplysninger om sedimenter, saltholdighed og lysforhold, som er vigtige parametre for beskrivelsen af planter og dyrs livsbetingelser på havbunden og dermed for udpegningen af habitater. Kortene er baseret på eksisterende geologiske og fysiske data fra alle Østersølandene, og GEUS har i projektet været ansvarlig for sammenstilling af data og produktion af kort - ene, der alle er tilgængelige via projektets dataportal. Østersøområdets habitater er udsat for trusler fra sandpumpning, fiskeri, turisme og forurening, og de mange ofte modsatrettede interesser skaber problemer, som kalder på fælles løsninger fra Østersø landene. De marine landskabskort er et vigtigt redskab til at lave en samlet forvaltningsplan for området, der kan skabe balance mellem naturen og de menneskelige aktiviteter. Verdens gletsjere og iskapper smelter hurtigere end nogensinde før, og det bekymrer mange. I den seneste rapport fra Inter governmental Panel on Climate Change, IPCC, understreges det, at den største usikkerhed på fremskrivningen af stigningen af det globale havniveau er bidraget fra smeltning af gletsjere og iskapper. Et nyt EU projekt ice2sea med deltagelse af GEUS er i gang med at undersøge ismassernes bidrag til havniveaustigning over de næste 200 år. Arbejdet omfatter undersøgelse af de processer, som styrer isens reaktion på klimaet og udviklingen af mo deller til mere pålidelige fremskrivninger af ismassernes reaktion. Undersøg - elserne dækker repræsentative gletsjere og iskapper i hele verden. I 2010 har glaciologerne fra GEUS foretaget undersøgelser af isbevægelsen på fem store udløbsgletsjere fra Indlandsisen i Vestgrønland, med henblik på at beregne isens dynamik og lave be regninger af gletsjernes reaktion på klimaet. Projektet ice2sea er et samarbejde mellem 24 forskningsinstitutioner fra 14 lande.

13 GEUS overvåger jordskælv i Rigsfælles skabets område. Det foregår fra fire permanente seismografstationer i Danmark og fire permanente i Grønland plus et antal midlertidige stationer. Seismologerne registrerer store jordskælv rundt omkring i verden og mindre lokale jordskælv samt rys telser fra sprængninger, trafik og anden menneskeskabt uro i nærheden af in - stru menterne. Registreringerne fra Danmark og Grønland indgår i et stort internationalt netværk af stationer, der overvåger de store jordskælv i verden. GEUS får mange henvendelser fra offentligheden og pressen, som ønsker kom - mentarer og faglige forklaringer, når der er mærkbare jordskælv i det danske område eller når jorden ryster kraftigt i andre dele af verden. I 2010 havde seismologerne specielt travlt efter jordskælvet i Nordsøen den 19. februar som blev følt i store dele af Nordjylland og efter de ødelæggende store jordskælv i Haiti den 12. januar og i Chile den 27. fe bruar. Som en ser - vice til offentligheden og pressen åbnede GEUS et nyt afsnit på sin hjemmeside Kvik guide til jordskælv hvor man kan få besvaret de oftest stillede spørgsmål om naturfæno - menet, og se animationer af, hvordan jordskælvsbølgerne påvirker jordoverfladen. Kvik guiden indleder undervisningssiderne om jordskælv Viden om Den Dynamiske Jord, på Skibsvrag og andre konstruktioner på havets bund er en vigtig del af den europæiske kultur - arv, som der er en stor interesse for at bevare. Alene i Østersøen ligger op imod velbevarede skibsvrag og andre genstande forbundet med søfarten. Denne unikke samling er nu i fare for at blive ødelagt af pæleormen Teredo navalis, som graver gange i træet. Med støtte fra EU er en gruppe forskere i gang med at udvikle et værktøj til at lokalisere og forudsige spredningen af pæleormen i Østersø området, samt at undersøge metoder til beskyttelse af bevaringsværdige skibsvrag hvor de ligger. Forskerne har i 2010 udviklet modeller, som kan beregne udbredelsen af pæleormen ud fra oplysninger om dyrets tolerancer over for forskellige naturlige forhold som fx saltindhold og temperatur. Modellen viser resultaterne i form af kort, hvor man kan se sæsonmæssige og langsigtede ændringer i udbredelsen af ormen. Kort - ene viser områder, hvor pæleorm har størst mulighed for at overleve, angribe træ og reproducere sig selv. Resultaterne viser at pæleorm er udbredt i hele Kattegat og de danske bælter om sommeren, men mindre udbredt længere mod øst omkring Bornholm og i den sydlige Østersø. Udbre delsen af reproduktionen af pæleorm i efteråret er øget gennem de tre sidste årtier, og forskerne har fundet ud af, at klimaændringer kan have forlænget angrebs - perioden, frem for at have udvidet den rumlige spredning. Kortene og vejledninger i brug af metoden skal frem over være med til at forbedre forvaltningen af den marine kulturarv i Europa. Projektet Wreck Protect er et samarbejde mellem Tech - nical Re search Institute of Sweden, GEUS, Nationalmuseet, Vikingeskibsmuseet, Dutch Cultural Heritage Agency og Göteborgs Universitet.

14 Kvalitetssikring af geofysiske data i Ghana I januar 2010 blev et 4-årigt projekt afsluttet, hvor GEUS har hjulpet mineralsektoren i Ghana. Sektoren er et vigtigt erhverv i Ghana og tid ligere kaldtes landet for Guld kysten, da en væsent lig del af landets eksport kom fra guldminedrift. Den dag i dag udgør mineralske rå - stoffer ca. 38 % af landets indkomst. Forskere fra GEUS har i løbet af projektperioden kvalitetssikret geofysiske data, som blev indsamlet af de to kommercielle geofysik-selskaber, Fugro Airborne Surveys og Geotech Airborne Ltd. ved hjælp af flybårne målinger. Volta og Keta bassinerne, som udgør ca. en tredjedel af Ghanas landterritorium, blev opmålt af Fugro, som brugte magnetiske, elektromagnetiske (GEOTEM), gamma-spectrometriske og gravimetriske metoder. Data fra de tre førstnævnte metoder blev efterfølgende kvalitets - sikret af GEUS, mens en forsker fra Danmarks Rumcenter forestod kvalitetssikringen af de gravimetriske data i samarbejde med GEUS. Geotech Airborne Ltd. foretog elektromagnetiske (VTEM) og magnetiske opmålinger i fire mindre områder uden for bassinerne, og disse da ta blev ligeledes kvalitetssikret af GEUS. Hjælpen har også omfattet intensiv op læring af medarbejdere ved Geological Survey Depart - ment (GSD) i kvalitetssikring af geofysiske data og undervisning i de bagved liggende teorier samt organisering af de mange data. Arbejdet støttes af EU s Mining Sector Support Pro - gramme (MSSP) under European Development Fund, som en europæisk hjælpepakke til mineralsektoren i Ghana. Markedsføring af Yemens mineralpotentiale Forudsætningerne for større internationale investeringer i minebranchen i Yemen er til stede. Landet har en lovende geologi, og mange mineralforekomster er i fortiden blevet udnyttet. Den geologiske undersøgelse, Yemen Geological Survey and Mining Re sources Board (YGSMRB) under Ministry of Oil and Minerals, har gennemført geologisk og geokemisk kortlægning af landet, men international markedsføring af mulighederne for mineraludnyttelse halter bag ud. Med økonomisk støtte fra Verdens - banken har GEUS siden 2008 samarbejdet med YGSMRB om at synliggøre Yemens mineralpotentiale og investeringsmulighederne. Arbejdet har omfattet udarbejdelsen af trykt markeds - føringsmateriale om ud valgte mineraler i Yemen og plancher til brug på den årlige PDAC mineralmesse i Toronto, Canada. I løbet af året har GEUS også bistået med en indledende evaluering af kvaliteten af nogle forekomster af ædelsten, og de danske geologer har vurderet om disse forekomster kan indeholde kommercielt interessante akvamariner, rubiner og turmaliner.

15 Bæredygtig small-scale mining i Nigeria GEUS har i de seneste år på vegne af Verdens - banken arbejdet i flere udviklingslande med at kortlægge omfanget af small-scale mining og rådgivet om en mere miljøvenlig praksis i denne form for minedrift i miniskala. Small-scale mining (SSM) er et vigtigt livsgrundlag for op mod 100 millioner mennesker i verden. Det er hovedsagelig udvinding af guld og ædelsten, der skaber de mange job i små samfund. Udgrav ningen af mineralerne foregår oftest under meget dårlige sikkerhedsforhold i trange og dybe skakter. Og ved indvindingen af guld, anvender arbejderne kviksølv, som skaber store miljø- og sundhedsproblemer, hvis det ikke håndteres rigtigt. GEUS har i løbet af året gennemført en vurdering af SSM-erhvervet i Nigeria med henblik på at ud arbejde en Håndbog om small-scale mining, som indeholder gode råd til miljømyndighederne om en mere sikker indretning af udgravningerne og beskrivelser af metoder til håndtering af kviksølv, så det ikke skader miljøet og arbejdernes sundhed. Desuden er der udviklet et SSM-træningsprogram for ud - valgte medarbejdere fra Ministry of Mines and Steel Develop ment, så projektet senere kan fortsætte med nigerianske lærerkræfter. Projek - tet gennemføres i samarbejde med Rambøll og finansieres af Verdensbanken. Arsen og salt i grundvandet i Vietnam Grundvand, der pumpes op fra flodsletten under Den Røde Flods deltaområde i Vietnam, indeholder mange steder høje koncentrationer af arsen, og saltvand trænger flere steder ind i grund - vandsma gasinerne på den lavtliggende flodslette. Arsen forekommer naturligt i sedimenterne under flodsletten, men naturlige geokemiske processer i grundvandssystemet medfører mobilisering af arsen, så det tilføres grundvandet. Da grundvandet har en god bakteriologisk kvalitet, kommer al drikkevandet i området fra disse magasiner, men forurening med arsen og indtrængning af saltvand truer nu denne forsyning. GEUS leder anden fase af forskningsprojektet VietAs, som skal skaffe ny viden om de mekanismer, der er skyld i at arsen findes i grundvandsmagasinerne, og opstille en konceptuel model for udbredelsen af saltvand i Røde Flod deltaet. I 2010 blev der etableret to feltlokaliteter, hvor frigørelse af arsen til grundvandet undersøges dels under naturlige forhold, dels ved en vandforsyning til Hanoi by. Der er også foretaget geofysiske målinger for at kortlægge saltvandet i deltaet i 2010, og der er opstillet en konceptuel model for udbredelsen af saltholdigt grundvand i magasinerne. Projektet sigter både på forskning og kapacitetsopbygning hos tre vietnamesiske forskningsinstitutioner, og i løbet af året har 15 viet - namesiske studerende været på skolebænken i Vietnam og nogle af disse har tillige fået vejledning i Danmark. Projektet finansieres af Rådet for Udvik lingsforskning under Danida og det gennemføres i et samarbejde med DTU, Hanoi Uni - versity of Mining and Geology og Hanoi Univer - sity of Science and Technology.

16 I efteråret 2010 kunne danskerne møde geologerne fra GEUS og snuse til deres forskning. I slutningen af september gik startskuddet for Dansk Naturvidenskabs festival, hvor danskerne igennem en lang række arrangementer i hele landet kunne møde forskerne og høre om, hvad de går og laver. Forskerne fra GEUS stod klar med 9 forskellige foredrag, hvor skoler og andre, som kan samle et publikum af børn og unge, kunne bestille en forsker til at komme og fortælle de spændende historier fra forskningens verden. I oktober var GEUS vært for Klima- og Energi - ministeriets Kulturnat-arrangement Føl på Forsk - ningen, hvor københavnerne kunne lytte til foredrag, deltage i konkurrencer og se klimashow og afprøve elbiler. Endelig var GEUS en af koordinatorerne bag Geologiens Dage 2010 i september, der bød på 54 velbesøgte arrangementer rundt i hele landet under sloganet Se, hør, føl og forstå landet, du lever på. Temaet for geodagene var Danmarks Naturkanon, hvor fire af de i alt sytten kategorier dækker geologiske emner. GEUS har i årets løb ydet faglig støtte til Naturstyrelsen i forbindelse med den landsdækkende grundvandskortlægning. I løbet af året er der udgivet en række Geo-vejledninger, som skal sikre kvalitet og ensartethed i den igangværende grund vandskortlægning, og hjemmesiden er videreudviklet til informationsudveksling. I januar var medarbejdere fra GEUS blandt lærerkræfterne på et kursus i anvendt grundvandsmodellering for vandforvaltere og medarbejdere ved vandforsyninger og rådgivende firmaer. Kurset er en blanding af forelæsninger, praktiske øvelser i modellering på computer og erfaringsudveksling.

17 Jacob Bælum har modtaget Det Frie Forsk - ningsråds Ung Eliteforskerpris på kr. Han er forsker ved GEUS og fik sin ph.d.-grad i 2008 ved LIFE på Københavns Universitet. Han arbejder nu med at udvikle molekylærbiologiske tekniker, som kan bruges til at rense jord forurenet med klorerede opløsningsmidler. Disse stoffer findes på mange gamle industrigrunde, og de er flere steder en trussel for vores drikkevand. Ung Eliteforskerpris, til talentfulde unge forskere, gives som ekstra støtte til den forskning de unge arbejder med, og Jacob Bælum kan nu sætte ekstra skub på sine miljøkemiske studier af, hvordan vi kan rense forurenet jord. I begrundelsen for prisen skriver Det frie Forsk - ningsråd blandt andet: "At der er tale om et elegant forskningsprojekt, hvor en ung forsker fordyber sig i avanceret basal molekylærbiologisk forskning, der har en meget praktisk an vendelse i løsningen af vigtige forureningsproblemer." Seniorforsker Peter Appel fra GEUS fik overrakt Nairamdal medaljen af Mongoliets præsident H.E. Mr. Tsakhia Elbegdorj, under hans officielle besøg i Danmark. Overrækkelsen fandt sted den 8. oktober ved en reception i Asia House i København. Den mongolske Nairamdal medalje gives til udlændinge, som har bidraget til at styrke samarbejdet mellem deres land og Mongoliet, og Peter Appel modtog medaljen for sit arbejde med small-scale mining, som blev gennemført i Det omfatter en kortlægning af small-scale mining i Mongoliet og de metoder der anvendes med fokus på udvinding af guld, flusspat og kul. Guldgraverne bruger kviksølv til at udvinde guldet, og Peter Appels arbejde har derfor omfattet kurser for guldgravere og deres familier, så de bliver bedre til at håndtere kviksølvet på en mere miljøvenlig og mindre sundhedsskadelig måde. Endelig blev der afholdt workshops for statslige og lokale administratorer i Ulaanbaatar og flere små bysamfund. Den 17. september 2010 blev den sidste prøve taget op af jorden på spidsen af Albuen ved Nakskov Fjord. Og herved var felt-delen af den geologiske kortlægning af Sjælland, Fyn, Born - holm, Møn, Lolland-Falster og øerne afsluttet, og en vigtig milepæl i den geologiske kortlægning af Danmark var nået. Det blev fejret ved, at vicedirektør Bjørn Kaare Jensen fra GEUS afslørede en mindeplade for indsatsen under over - værelse af pressen og inviterede gæster. Siden kortlægningen blev påbegyndt for 122 år siden, har de danske geologer travet, hvad der svarer til 3 gange rundt om jorden, taget mere end 10 millioner jordprøver og tolket deres oprindelse. Den seneste kortlægning af Lolland- Falster er nu under bearbejdelse til trykning af 3 kortblade, som vil udkomme de nærmeste år. Den geologiske kortlægning er dog ikke hermed sat i stå. For at nå færdiggørelsen af de sidste 14,5 % ukortlagte dele af Dan mark er kortlægningen af Him merland iværksat med fokus på Mariager Fjord. Denne kortlægning vil bidrage med en væsentlig ny forståelse af de geologiske og geomorfologiske forhold i det nordlige Østjylland, som ikke har været kortlagt før.

18 Nøgletal for 2010 Mere detaljerede nøgletal for GEUS virksomhed findes i Årsrapport Regnskabsåret 2010 og i Faglige resultater Begge kan læses på publikationer institutionsrapporter. Antal medarbejdere: 319 Antal faglige projekter: ca. 600 REGNSKAB 2010 Indtægter fordelt på indtægtskilder i mio. kr. i mio. kr Indtægter 288,3 Nettotal (Bevilling) 138,8 Driftsindtægter 149,5 Udgifter 294,7 Lønninger 170,2 Øvrige driftudgifter 124,5 FORMIDLINGSVIRKSOMHED Langsigtet videnopbygning Artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter/publikationer 139 Finanslov og tillægsbevillingslov: 137,6 Program- og fondsmidler: 84,4 Øvrig samfinansieret kontraktforskning: 37,7 Kommercielle kontrakter og datasalg: 35,4 Øvrige indtægter: 0,2 Artikler i egne videnskabelige serier 31 Videnskabelige publikationer iøvrigt 15 Løbende faglig opgaveløsning, rådgivning og formidling Udgifter fordelt på programområder i mio. kr. Offentligt tilgængelige rapporter 71 Fortrolige rapporter 96 Notater, udtalelser, redegørelser m.v. 84 Generel formidling Institutionsrapporter (årsberetning m.v.) 4 Generel og populærvidenskabelig formidling 129 Heraf populærvidenskabelige foredrag 68 FORSKERUDDANNELSE MED GEUS VEJLEDER Igangværende ph.d.-studerende 74 Afsluttede ph.d.-grader i Databanker og formidling: 49,9 Vandressourcer: 68,0 Energiråstoffer: 86,0 Mineralske råstoffer: 54,4 Natur og klima: 37,0

19 Organisation Bestyrelse Direktion A D M I N I S T R A T I O N O G S E R V I C E Sekretariat IT, Information og Logistik F O R S K N I N G S A F D E L I N G E R Geofysik Geokemi Geologisk Datacenter Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Hydrologi Maringeologi og Glaciologi Petrologi og Malmgeologi Reservoirgeologi Stratigrafi P R O G R A M O M R Å D E R DATABANKER OG FORMIDLING VAND- RESSOURCER ENERGI- RÅSTOFFER MINERALSKE RÅSTOFFER NATUR OG KLIMA GEUS havde i 2010 ni forskningsafdelinger og to administrative/serviceafdelinger. Det faglige arbejde foregår på 5 program områder, hvor opgaverne løses i projektgrupper i en matrix-struktur. PROGRAMOMRÅDE: DATABANKER OG FORMIDLING Arkivere og databehandle den lovpligtige indberetning af geodata til GEUS. Målet er at sikre, at data- og prøvesamlinger er på et kvalitetsniveau, så de kan anvendes til løsning af opgaver inden for overvågning, beredskab, rådgivning og forskning. Desuden omfatter programområdet ITopgaver, der sikrer velfungerende og moderne IT-værktøjer på GEUS samt formidling til den videnskabelige verden og offentligheden. PROGRAMOMRÅDE: VANDRESSOURCER Tilvejebringe det nødvendige grundlag til forvaltning af vandressourcerne. Ind - satsen rettes mod vandets kredsløb, vandressourcernes størrelse og kvalitet, grundvandsbeskyttelse samt transport og omsætning af miljøfremmede stoffer i vandmiljøet med hovedvægt på grundvandet. Indsatsen danner udgangspunkt for myndighedsrådgivning samt rådgivning af regioner og kommuner. PROGRAMOMRÅDE: ENERGIRÅSTOFFER Tilvejebringe og bidrage med grundlaget for en fortsat efterforskning og bæredygtig udnyttelse af rigets energiressourcer. Arbejdet omfatter egne forskningsprojekter og internationalt samarbejde inden for olie/gas og vedvarende energi. Den indsamlede viden danner grundlag for GEUS rådgivning af myndigheder i Danmark og Grønland samt i et vist om fang løsning af opgaver for erhvervslivet. PROGRAMOMRÅDE: MINERALSKE RÅSTOFFER Tilvejebringe det videnskabelige grund - lag for en målrettet efterforskning og miljøskånsom udnyttelse af råstof- og mineralforekomster i både Grønland og Dan mark. Arbejdet omfatter geologisk kortlægning og undersøgelser for mineralske råstoffer i Grønland samt myndighedsbehandling og rådgivning for Grønlands Selvstyre. Desuden udføres undersøgelser i forbindelse med råstoffer og anlægsarbejder i Danmark og internationalt. PROGRAMOMRÅDE: NATUR OG KLIMA Belyse de processer, der især inden for Danmark og det nordatlantiske område har ført til nutidens klima og miljøtilstand. Det er et mål at forbedre mulighederne for at kunne skelne mellem naturbetingede og menneskeskabte miljøændringer. Programområdet omfatter også kortlægning af de geologiske forhold på landoverfladen og havbunden samt jordskælvsforskning og -overvågning.

20 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Klima- og Energiministeriet Øster Voldgade København K Danmark Telefon: Telefax: E-post:

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD GEUS er en vidensorganisation De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 Indhold: Baggrund Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 I. Kommunalreformen II. Reorganisering af det danske forskningslandskab III. Nye initiativer på klimaområdet IV. Styrket vand og naturindsats

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen

Læs mere

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Vand Energi Mineraler

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Heidi Christiansen Barlebo GEUS Vintermøde, ATV Fonden for Jord og Grundvand, Vingsted, 4. - 6. marts 2013 Dansk-asiatisk samarbejde før 2000 Emner

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

RESSOURCER OG KLIMA. vand energi råstoffer natur ÅRSBERETNING 2008

RESSOURCER OG KLIMA. vand energi råstoffer natur ÅRSBERETNING 2008 RESSOURCER OG KLIMA vand energi råstoffer natur ÅRSBERETNING 2008 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET Startskud til Geocenter Danmark - ny professor

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Geoviden til samfundet

Geoviden til samfundet Geoviden til samfundet ÅRSBERETNING 2014 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET åberetnindhold_txtdk2014-ny2_åb2012_indh m txt 25/06/15 10:43

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Velkommen State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Helle Momsen Fredslund Project Manager Intelligent Energy Hvem står bag State of Green? State of Green er et offentligt-privat partnerskab

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Viden. vækst og velfærd. til ÅRSBERETNING 2011 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

Viden. vækst og velfærd. til ÅRSBERETNING 2011 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Viden til vækst og velfærd ÅRSBERETNING 2011 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET GEOLOGI for samfundet Viden til vækst og velfærd - ny strategi

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Projektbeskrivelse 12. juni 2008

Projektbeskrivelse 12. juni 2008 Projektbeskrivelse 12. juni 2008 Projektnavn: Projektperiode: 1.2.2008-1.8.2009 Projektejer + institutions ejer: Projektleder: Geovejledning i kemisk grundvandskortlægning GEUS og Miljøcentrene Birgitte

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND VI SIKRER REN JORD OG RENT VAND Hovedstadsregionen skal være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse S C I E N C E Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse Vulkanen Mutnovsky i Kamchatka, Rusland, er bare ét eksempel på jordens øjeblikkelige og dramatiske udvikling,

Læs mere

Netværksmøde 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009

Netværksmøde 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009 1 Formål Formålet er at styrke opmærksomheden på spidskompetencerne i dansk offshore i udlandet samt at øge

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Nærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces i forhold til evt. igangsætning af fase 2.

Nærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces i forhold til evt. igangsætning af fase 2. 1 of 6 NOTAT Projekt Kolindsund - Fase 1 8. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs Kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund - ii det

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Ressourcer til Samfundet

Ressourcer til Samfundet Ressourcer til Samfundet ÅRSBERETNING 2012 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Gode rammer for læring gennem interkulturel forståelse et

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere