CO 2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013

Transkript

1 Til Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2014 CO 2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013

2 CO2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013 Revision 1A Dato Udarbejdet af Kirstine Underbjerg Toxværd Kontrolleret af Nadeem Niwaz Godkendt af Lars Erik Høgenhaven Larsen Beskrivelse Kortlægning af energiforbrug og CO 2- udledning fra Helsingør Kommune som geografisk område i 2013 Ref Document ID / HELKOM-Rapport-002 Version 1A Figur 1: Byområder i Helsingør Kommune Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Forudsætninger Afgrænsning Dataindsamling Metode 2 3. Hovedresultater 3 4. Varmeproduktion og forbrug Varmeproduktion Varmeforbrug Fjernvarme Naturgas Olie Resultater varmeforbrug 8 5. Elproduktion og forbrug Elproduktion Elforbrug Resultater elforbrug Transport og øvrige mobile kilder Vejtransport Togtransport Færgetransport Flytransport Ikke vejgående mobile kilder Resultater transport og øvrige mobile kilder Procesemissioner og opløsningsmidler Landbrug Husdyr og gylle Landbrugsarealer Resultater landbrug Affald og spildevand Affald og spildevand Resultater affald og spildevand Referencer 19 BILAG Bilag 1 Branchekoder Bilag 2 Befolkningstal

4 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af INDLEDNING Siden Helsingør Kommune i 2009 vedtog en samlet klimaplan, har man arbejdet målrettet på at reducere energiforbrug og udledning af drivhusgasser i kommunen. Helsingør Kommune ønsker at være blandt de kommuner i landet, som har den laveste udledning af drivhusgasser pr. borger. Helsingør Kommune har derfor vedtaget en målsætning om at reducere udledning af CO 2 til mindre end 1 ton pr. borger senest i 2030 og at være CO 2 neutrale i For at realisere målsætningen har man gennem kommunens handlingsplan valgt at koncentrere indsatsen på områderne Energi og klima, By og planlægning, Grønnere transport, Natur og klima, Adfærd samt Kommunen som virksomhed. Helsingør Kommune støtter desuden op omkring Region Hovedstaden (RH) og KKR Hovedstadens fælles Klimastrategi fra Målsætningen her er, at hovedstadsregionen frem mod 2025 bliver den mest klimaberedte og energieffektive region i Danmark baseret på regionale og tværkommunale samarbejder, hvor offentligt-private partnerskaber bidrager til grøn vækst. Helsingør Kommune har ligeledes valgt at indgå en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN), der forpligter kommunen til at nedbringe sit årlige CO 2 udslip med mindst 2 % årligt frem til 2025 for kommunen som virksomhed med 2007 som basisår. Derudover har kommunen tilsluttet sig borgmesterpagten, som forpligter kommunen til at reducere CO 2 udslippet med mindst 20 % i 2020 for kommunen som geografisk område med 2008 som basisår. For at måle effekten af klimaarbejdet har Helsingør Kommune det sidste årti arbejdet systematisk med at kortlægge udviklingen i kommunens energiforbrug og drivhusgasudledning. Der er således udarbejdet klimakortlægninger for kommunen som virksomhed for perioden , og med nærværende rapport for kommunen som geografisk område for årene 2008, 2011 og Helsingør klimamål Borgmesterpagten DN klimakommune RH klimastrategi Mindre end 1 ton CO 2 /borger i 2030 CO 2 neutral i % CO 2 i 2020 ift (kommunen som geografi) Tabel 1: Politiske rammer for klimaarbejdet i Helsingør Kommune -2 % CO 2 årligt indtil 2025 ift (kommunen som virksomhed) Samarbejde og leve op til overordnede mål Formålet med nærværende kortlægning er at redegøre for Helsingør Kommunes CO 2 udledning i 2013 indenfor kommunen som geografisk område. Kortlægningsresultaterne er sammenlignelige med tidligere kortlægninger, og gør det således muligt at se udviklingen i CO 2 udledning og dermed evaluere effekten af kommunens klimahandlingsplan. Derved kan resultaterne bruges fremadrettet til at målrette kommunens klimaindsats.

5 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af FORUDSÆTNINGER 2.1 Afgrænsning Kortlægningen omfatter kilder indenfor Helsingørs kommunegrænse som bidrager til drivhusgasudledning. Med mindre andet er anført, er det anvendt data fra kalenderåret Kortlægningen afgrænses dermed til aktiviteter, som sker indenfor kommunegrænsen, og omfatter således ikke produktion af energi, materialer eller produkter udenfor kommunen. Undtagelsen er flytransport, som er opgjort på baggrund at nationale emissionsdata. Kortlægningen omfatter udledning af de væsentligste drivhusgasser, som Danmark er forpligtet til at indberette til FN, nemlig kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). Udledningen er herefter omregnet til CO 2 ækvivalent (CO 2-ækv ) emission. 2.2 Dataindsamling Kortlægningen fokuserer på alle de sektorer Helsingør Kommune, som bidrager til udledning af drivhusgasser, herunder: Husholdninger Kommunen som virksomhed Øvrige offentlige institutioner Handel og service Industri Bygge og anlæg Landbrug og gartnerier Transport Affald og spildevand Følgende datakilder er anvendt til kortlægningen: Forsyning Helsingør (energiproduktion, elforbrug, fjernvarmeforbrug) Hornbæk Fjernvarme (energiproduktion, fjernvarmeforbrug) DONG Energy (elforbrug) Energistyrelsen (VE energiproduktion, div. nøgletal) BBR (olieforbrug) Danmarks Statistik (befolkningstal, bestand af personbiler) DSB (togkørsel kystbanen) Lokalbanen (togkørsel lokalbanen) Scandlines (færgetrafik) Stena Line (færgetrafik) Rambøll By & Trafik (vejtrafik) Århus Universitet (flytransport) Danmarks Miljøcenter (bestand af husdyr, landbrugsarealer) 2.3 Metode Beregningsmetode og forudsætninger er beskrevet detaljeret under de enkelte afsnit. Så vidt muligt er der i kortlægningen anvendt faktiske forbrugsdata (Tier 3 niveau), for at få den størst mulige detaljeringsgrad. Hvor dette ikke har været muligt, er forbrug og emission i stedet beregnet ud fra nøgletal på baggrund af kommune- eller landsgennemsnit (hhv. Tier 2 og 1 niveau). Drivhusgasudledning fra forbrug af el, varme og transport omfatter alene drivhusgassen CO 2, fordi bidraget fra andre drivhusgasser er begrænset og desuden vanskeligt at opgøre. Drivhusgasudledning fra husdyr, landbrugsarealer, affald og spildevand er beregnet vha. CO 2 beregneren (CO 2 beregner 2012), og omfatter drivhusgasserne CO 2, CH 4 og N 2 O omregnet til CO 2-ækv med en drivhusgasvirkning på hhv. 1*CO 2, 23*CO 2 og 296*CO 2.

6 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af HOVEDRESULTATER Drivhusgasudledningen i Helsingør Kommune er faldet i perioden fra 6,8 ton pr. borger til 5,6 ton pr. borger, som vist nedenfor. 6,8 6,2 5,6 Figur 2: Udviklingen i drivhusgasudledning pr. borger i Helsingør Kommune i perioden Den samlede udledning af drivhusgasser i Helsingør Kommune i 2013 var ton CO 2 - ækvivalenter. Med et befolkningstal på svarerede udledningen i 2013 til 5,6 ton pr. borger. Elektricitet Opvarmning Transport Ikke-energi I alt Ændring Elforbrug VE elproduktion Fjernvarme Naturgas Olie Vejtransport Togtransport Færgetransport Flytransport Ikke-vejgående transport Husdyr og landbrugsjord Affald og spildevand I alt Ændring -7 % -13 % -2 % -18 % -8 % I alt pr. borger ,7 1,6 2,1 0,3 5,6 I alt I alt pr. borger ,8 1,8 2,1 0,3 6,2 Tabel 2: Drivhusgasudledning i Helsingør Kommune 2013 angivet i ton CO 2-ækvivalenter Den største kilde til udledning var transportsektoren, som udgjorde 37 % af den samlede udledning. El- og varmeforbrug giver anledning til hhv. 30 og 28 % af den samlede udledning, mens ikke-energirelaterede kilder (landbrug, affald og spildevand) udgør 5 % af det samlede bidrag.

7 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af 19 CO 2-ækv udledning i 2013 fordelt på anvendelse % % % Elektricitet Opvarmning Transport Ikke-energi relateret % Figur 3: Drivhusgasudledning i Helsingør Kommune 2013 angivet i ton CO 2-ækvivalenter og fordelt på anvendelser Forbrug af brændstof og el bidrager tilsammen til 67 % af den samlede udledning, mens naturgas og olieforbrug til opvarmning udgør hhv. 15 og 8 %. Fjernvarmeforbrug og ikkeenergirelaterede kilder giver hver især anledning til 5 % af den samlede udledning af drivhusgasser. CO 2-ækv udledning 2013 fordelt på brændsler % % % % El Fjernvarme Naturgas Olie Brændstof Ikke-energi relateret % % Figur 4: Drivhusgasudledning i Helsingør Kommune 2013 angivet i ton CO 2-ækvivalenter og fordelt på brændsler Transport og husholdningssektoren giver anledning til størstedelen af drivhusgasudledningen i Helsingør Kommune, dvs. hhv. 37 % og 34 %. Helsingør Kommune som virksomhed bidrog med ton CO 2-ækv, svarende til 3 % af den samlede udledning.

8 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af 19 CO 2-ækv udledning 2013 fordelt på sektorer % Husholdninger % Kommunen som virksomhed Øvrige offentlige kunder % Handel og service Industri og bygge/anlæg Landbrug Transport Ikke-energi relateret % % % % % Figur 5: Drivhusgasudledning i Helsingør Kommune 2013 angivet i ton CO 2-ækvivalenter og fordelt på sektorer 4. VARMEPRODUKTION OG FORBRUG 4.1 Varmeproduktion Fjernvarmeforsyning i Helsingør Kommune varetages af Forsyning Helsingør og Hornbæk Fjernvarme. Forsyning Helsingør forsyner dele af Helsingør, Snekkersten, Tikøb, Gurre, Espergærde og Kvistgård, mens Hornbæk Fjernvarme forsyner området i og omkring Hornbæk. Forsyning Helsingør distribuerer energi produceret på træflis, affald, naturgas, bioolie og gasolie. Varmen som Hornbæk Fjernvarme sælger, kommer fra Helsingør Kraftvarmeværk. Ved driftsmæssige problemer startes eget værk, som fyres med rapsolie. Anlæg Sted Brændsel Helsingør Kraftvarmeværk Helsingør Naturgas Nordforbrænding Kraftvarmeværk Hørsholm Affald Kedelanlæg Helsingør, Snekkersten, Espergærde Flis, bioolie, naturgas Helsingør Kraftvarmeværk Helsingør Naturgas Kedelanlæg Hornbæk Rapsolie Tabel 3: Produktionsanlæg til varmeproduktion i Helsingør Kommune Fjernvarmeproducent Varmesalg (MWh) Andel Forsyning Helsingør % Hornbæk Fjernvarme % I alt % I alt Tabel 4: Fjernvarmeproduktion i Helsingør Kommune

9 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af Varmeforbrug Fjernvarme Forsyning Helsingør og Hornbæk Fjernvarme har leveret oplysninger om fjernvarmesalg i Helsingør Kommune. Opgørelsen fra selskaberne dækker hhv. perioden 1. januar 31. december 2012 samt 1. juni 2012 til 31. maj Forbruget er efterfølgende kategoriseret på forbrugstyper på baggrund af oplysninger om Helsingør Forsynings branchekoder samt Hornbæk Fjernvarmes egen skønnede forbrugsfordeling (se bilag 1). Herefter er forbruget for Helsingør Kommune som virksomhed justeret, så det svarer til resultatet i CO 2 kortlægningen for Helsingør Kommune som virksomhed (Alectia 2014), som er baseret på CVR-numre, der betragtes som et bedre datagrundlag. Forskellen i forbrug tilskrives kategorien øvrige offentlige kunder. Fjernvarmeforbrugene er graddagskorrigeret, ud fra antagelsen om at 20 % anvendes til opvarmning af brugsvand og dermed er graddagsuafhængigt og 80 % til rumopvarmning der graddagekorrigeres. Drivhusgasudledningen er derefter beregnet. Fjernvarme fra Forsyning Helsingør indregnes med en emissionsfaktor på 70 gco 2 /kwh ud fra leverede produktionsoplysninger, mens Hornbæk fjernvarme indregnes med en emissionsfaktor på 137,1 gco 2 /kwh, som vist nedenfor. Bemærk at emissionsfaktoren for Forsyning Helsingør er faldet, fordi en større mængde varme bliver produceret fra vedvarende energikilder. Emissionsfaktoren for Hornbæk Fjernvarme er derimod steget, fordi andelen af varme fra gaskedlerne på Helsingør Kraftvarmeværk er steget. Fjernvarme, emissioner til luft gco 2-ækv /kwh gco 2-ækv /kwh Fjernvarme Forsyning Helsingør 70,0 95,6 Fjernvarme Hornbæk Fjernvarme 137,1 130,5 Tabel 5: Emissionsfaktorer for fjernvarmeforbrug Forbruger Faktisk forbrug (MWh) Graddagskorrigeret forbrug (MWh) CO 2 udledning (ton) Husholdninger Kommunen som virksomhed Øvrige offentlige kunder Handel og service Industri, byggeri Landbrug I alt I alt Tabel 6: Fjernvarmeforbrug til rumopvarmning CO 2 udledningen fra fjernvarme i 2013 var ton. Det er en reduktion på 30 % ift. 2011, som dels skyldes en reduktion i det graddagskorrigerede forbrug, men i særlig grad brændselsomlægning på Forsyning Helsingør med en lavere emissionsfaktor til følge Naturgas HNG leverer naturgas i Helsingør Kommune og har leveret oplysninger omkring gassalget i 2013 fordelt på selskabets branchekoder. Det samlede gassalg var ca. 63 mio. Nm 3, svarende til ca. 697 GWh, hvoraf ca. 64 % anvendes til produktion af elektricitet 1, og derfor ikke indregnes i varmeforbruget % i 2011

10 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af 19 Kunde Antal Mængde (Nm 3 ) Energi (MWh) Varmekunder op til kbm Erhverv over kbm Timeafregnede kunder I alt I alt Tabel 7: Naturgasforbrug i Helsingør Kommune Gassalget fordelt på branchekoder er efterfølgende opdelt i kategorier til brug i kortlægningen (se bilag 1). Kunder op til m 3 antages at være husholdninger. Forbruget for Helsingør Kommune som virksomhed justeret, så det svarer til resultatet i CO 2 kortlægningen for Helsingør Kommune som virksomhed (Alectia 2014), som er baseret på CVR-numre, og forskellen i forbrug tilskrives kategorien øvrige offentlige kunder. Gasforbruget er graddagskorrigeret efter HNG s metode, hvor forbrug til komfur og varmt brugsvand er indregnet i graddagene, svarende til et graddagsuafhængigt forbrug på 31 %. Naturgasforbruget indregnes med en emissionsfaktor på 57,03 kgco 2 /GJ (205,3 gco 2 /kwh) på basis af Energistyrelsens Standardfaktorer (ENS 2012a), som vist nedenfor. Brændsel gco 2 /kwh Naturgas 205,3 Tabel 8: Emissionsfaktorer for naturgas (ENS 2012a) Forbruger Faktisk forbrug Graddagskorrigeret CO 2 udledning (1.000 Nm 3 ) (MWh) forbrug (MWh) (ton) Husholdninger Kommunen som virksomhed Øvrige offentlige kunder Handel og service Industri inkl. byggeri Landbrug I alt I alt Tabel 9: Naturgasforbrug til rumopvarmning CO 2 udledningen fra naturgasopvarmning i 2013 var ton. Det er en reduktion på 17 % ift. 2011, som især skyldes en reduktion i gasforbruget i handel og servicesektoren Olie I visse bygninger anvendes oliefyr til rumopvarmning. Helsingør Kommune har opgjort antallet af oliefyr i kommunen til ca stk, og planlægger at lave en kampagne rettet mod oliefyr. Til denne kortlægning er det imidlertid ikke muligt at fremskaffe oplysninger om oliesalg i kommunen, så olieforbruget er i stedet vurderet ud fra oplysninger i BBR omkring bygningsanvendelse, ejerforhold og varmekilde. Bemærk, at BBR registret ikke kan forventes at være fuldt opdateret, idet bolig- og bygningsejere selv er ansvarlige for at indberetning af oplysninger. Olieforbruget indregnes med en emissionsfaktor på 74 kgco 2 /GJ (266,4 gco 2 /kwh) på basis af Energistyrelsens Standardfaktorer (ENS 2012a), som vist nedenfor. Brændsel gco 2 /kwh Olie 266,4 Tabel 10: Emissionsfaktorer for olie (ENS 2012a)

11 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af 19 Forbruger Forbrug (MWh) CO 2 udledning (ton) Husholdninger Kommunen som virksomhed Øvrige offentlige kunder Handel og service Industri inkl. byggeri og anlæg Landbrug I alt I alt Tabel 11: Olieforbrug til rumopvarmning CO 2 udledningen fra naturgasopvarmning i 2013 var ton. Det er en stigning på 8 % ift. 2011, som primært skyldes en stigning i olieforbruget til husholdninger. 4.3 Resultater varmeforbrug Den samlede udledning af drivhusgasser fra varmeforbrug i 2013 var ton CO 2-ækv svarende til 1,6 ton pr. borger. Det er et fald på 12 % fra ton i 2011, som hovedsageligt skyldes en reduktion i udledningen fra handel og service sektoren. Den største kilde til udledning er husholdninger, som udgør 69 % af den samlede udledning fra varmeforbrug. Naturgas er det brændsel, som bidrager mest til drivhusgasudledning fra varmeforbrug. Samlet set er der siden 2008 sket en reduktion på 14 % i den samlede drivhusgasudledning fra varmeforbrug, som især skyldes en reduktion indenfor sektorerne handel, husholdninger og industri. Kilde Varmeforbrug CO 2 udledning Andel Reduktion (MWh) (ton) (ton CO 2 ) Husholdninger % Kommunen som virksomhed % 740 Øvrige offentlige kunder % Handel og service % Industri, byggeri og anlæg % Landbrug % 6 I alt % I alt Tabel 12: CO 2 udledning fra varmeforbrug Figur 6: Udvikling i CO 2 udledning fra varmeforbrug fordelt på sektorer

12 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af 19 Figur 7: Udvikling i CO 2 udledning fra varmeforbrug fordelt på brændsler

13 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af ELPRODUKTION OG FORBRUG 5.1 Elproduktion Den centrale elforsyning i Helsingør Kommune varetages af DONG Energy og Forsyning Helsingør. Derudover produceres der el til internt brug fra affaldsgas på Skibstrup Affaldscenter og fra Slamgas på Helsingør renseanlæg som vist nedenfor (seneste 2012 data er anvendt, ENS 2012b). Der er ifølge Energistyrelsen ikke opstillet vindmøller til elproduktion indenfor kommunegrænsen (ENS 2014). Producent Elproduktion (MWh) Andel DONG % Forsyning Helsingør % Helsingør Renseanlæg ,5 % Skibstrup Affaldscenter 145 0,1 % I alt % I alt Tabel 13: Elproduktion i Helsingør Kommune 5.2 Elforbrug Dong Energy og Forsyning Helsingør har leveret oplysninger om elsalg i Helsingør Kommune. Forbruget er efterfølgende kategoriseret på forbrugstyper på baggrund af oplysninger om selskabernes branchekoder (se bilag 1). Herefter er forbruget for Helsingør Kommune som virksomhed justeret, så det svarer til resultatet i CO 2 kortlægningen for Helsingør Kommune som virksomhed (Alectia 2014), som er baseret på CVR-numre, der betragtes som et bedre datagrundlag. Forskellen i forbrug tilskrives kategorien øvrige offentlige kunder. Elforbruget indregnes med en emissionsfaktor på 429 gco 2 /kwh inkl. 5 % nettab på basis af opgørelser fra Energinet.dk, som vist nedenfor. El, emissioner til luft gco 2-ækv /kwh gco 2-ækv /kwh Central elforsyning, inkl. 5 % nettab* Elforsyning affaldsgas 0 0 Elforsyning slamgas 0 0 Tabel 14: Emissionsfaktorer for elforbrug (Energinet.dk 2014) 5.3 Resultater elforbrug Den samlede udledning af drivhusgasser fra elforbrug i 2013 var ton CO 2-ækv svarende til 1,7 ton pr. borger. Det er et fald på 7 % fra ton i 2011, som hovedsageligt skyldes en reduktion i udledningen fra husholdninger, handel og service sektoren og industrisektoren. Den største kilde til udledning er husholdninger, som udgør 48 % af den samlede udledning fra elforbrug. Samlet set er der siden 2008 sket en reduktion på 16 % i udledningen fra elforbrug, primært indenfor sektorerne husholdninger, handel og service samt industri.

14 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af 19 Kilde Elforbrug CO 2 udledning Andel Reduktion (MWh) (ton) (ton CO 2 ) Husholdninger % Kommunen som virksomhed % 812 Øvrige offentlige kunder % 237 Handel og service % Industri, byggeri og anlæg % Landbrug % 149 I alt % I alt Tabel 15: Energiforbrug og CO 2 udledning fra elforbrug Figur 8: Udvikling i CO 2 udledning fra elforbrug 6. TRANSPORT OG ØVRIGE MOBILE KILDER 6.1 Vejtransport Opgørelsen over vejtransport er udarbejdet af Rambølls trafikplanlæggere, og er baseret på trafiktællinger på større og mindre veje i Helsingør Kommune. Dertil kommer en antagelse om, at hver borger i gennemsnit cykler 1 km /dag. Dette svarer til en samlet vejtransport på 250 mio. km i 2013 fordelt på nedenstående transportmidler. Vejtransport Kørsel (mio. km) Personbiler 289 Varebiler 23 Lastbiler 7 Busser 2 MC og knallerter 6 Cykel 22 I alt I alt Tabel 16: Vejtransport i Helsingør Kommune

15 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af 19 Nedenstående oplysninger og forudsætninger er anvendt til beregning af CO 2 -emission fra vejtransport. Personbiltransporten fordeles på benzin, diesel og elbiler ud fra landsdækkende tal fra Danmarks Statistik, og CO 2 udledning beregnes på baggrund af de angivne emissionsfaktorer. Personbiler i Danmark 2013 Antal Andel Personbiler, total % Personbiler, benzin % Personbiler, diesel % Tabel 17: Bestand af personbiler i Danmark 2013 (Statistikbanken 2014) Transportmiddel gco 2 /km Personbiler, benzin/diesel 175/147,5 Varebiler 223 Lastbiler 749 Busser 765 MC, knallerter 82 Cykel 0 Tabel 18: Emissionsfaktorer for biler (Key2green 2012) og anden vejtransport (CO 2 beregner 2012) Transportmiddel Kørsel Brændstof Energi CO 2 udledning (mio. km) (1.000 L) (MWh) (ton) Personbiler Varebiler Lastbiler Busser MC, knallerter I alt I alt Tabel 19: Energiforbrug og CO 2 udledning fra vejtransport i Helsingør Kommune CO 2 udledningen fra vejtransport i 2013 var ton, hvilket er et fald på 3 % ift Togtransport Togdriften i Helsingør Kommune varetages af DSB Øresund og Lokalbanen. DSB Øresund driver togdriften på Kystbanen mod København, og opererede i 2013 med togtyperne ETS, IR4 og IC3. DSB Øresund har oplyst det samlede transportarbejde på kystbanestrækningen 2013 fordelt på disse togtyper, og andelen af kørsel indenfor kommunegrænsen er efterfølgende beregnet. Lokalbanen driver togdriften på Lille Nord banen mod Hillerød st. og på Hornbækbanen mod Hornbæk st. Lokalbanen har oplyst det samlede brændstofforbrug på strækningerne i 2013, og andelen af brændstofforbrug indenfor kommunegrænsen er efterfølgende beregnet. Togstrækning Banestrækning i kommunen (km) Kystbanen 8,2 Lille Nord banen 10,4 Hornbækbanen 15,5 Tabel 20: Afstand til kommunegrænsen fra Helsingør st.

16 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af 19 Togtransport Kystbanen Kørsel pladskm togkm DSB ETS DSB IR DSB IC I alt I alt Tabel 21: Togtransport på Kystbanen i indenfor Helsingør kommunegrænse Togtransport Lokalbanen Kørsel (togkm) Brændstof (L) Lille Nord banen Hornbækbanen I alt I alt Tabel 22: Togtransport på Lokalbanen indenfor Helsingør kommunegrænse Nedenstående oplysninger og forudsætninger er anvendt til beregning af CO 2 -emission fra togtransport. Togtype Drivmiddel Emissionsfaktor DSB ETS El 8,6 gco 2 /pladskm DSB IR4 El 8,6 gco 2 /pladskm DSB IC3 Diesel 21,2 gco 2 /pladskm Lokalbanen Diesel 2,63 kgco 2 /L Tabel 23: Emissionsfaktorer for togtyper (DSB 2013, ENS 2012a) Transportmiddel Kørsel Brændstof El Energi CO 2 udledning (mio. km) (1.000 L) (MWh) (MWh) (ton) Tog I alt I alt Tabel 24: Energiforbrug og CO 2 udledning fra togtransport i Helsingør Kommune CO 2 udledningen fra togtransport i 2013 var ton. Det er et fald på ca. 30 % ift. 2011, som skyldes en stigning i antallet af eldrevne tog på kystbanestrækningen. 6.3 Færgetransport I Helsingør Kommune findes både erhvervshavne og lystbådehavne. Det væsentligste bidrag til skibstransporten er dog færgetrafikken mellem Helsingør og Helsingborg. Færgetransporten er medtaget i denne kortlægning, mens skibstransport fra øvrige erhvervshavne og fritidshavne skønnes mindre betydningsfuldt og derfor er udeladt. Der sejler fire færger på ruten mellem Helsingør og Helsingborg, og færgedriften drives af Scandlines Öresund I/S, som har bidraget med oplysninger om færgernes brændstofforbrug. Da færgerne sejler mellem de to byer, er det besluttet at fordele brændstofforbruget ligeligt, således at kun halvdelen medtages i kortlægningen. Brændstofforbruget indregnes med en emissionsfaktor på 74 kgco 2 /GJ (266,4 gco 2 /kwh) på basis af Energistyrelsens Standardfaktorer (ENS 2012a), som vist nedenfor. Brændsel gco 2 /kwh Gasolie 266,4 Tabel 25: Emissionsfaktorer for gasolie (ENS 2012a)

17 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af 19 Færgerute Energiforbrug (MWh) CO 2 udledning (ton) Helsingør-Helsingborg I alt I alt Tabel 26: Energiforbrug og CO 2 udledning fra færgetransport i Helsingør Kommune CO 2 udledningen fra færgetransport i 2013 var ton, hvilket er et fald på 8 % ift Flytransport CO 2 udledningen fra flytransport beregnes på Tier 1 niveau, dvs. ud fra et landsgennemsnit med den antagelse, at borgere i Helsingør Kommune flyver lige så meget som gennemsnitsdanskeren. CO 2 udledningen fra disse kilder beregnes på baggrund af den seneste nationale emissionsopgørelse fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) fra Bemærk, at DCEs opgørelse fra 2013 omfatter kalenderåret Flytransport National udledning Udledning Helsingør Kommune Energi (ton CO 2-ækv ) (ton CO 2-ækv ) (MWh) Indenrigs Udenrigs I alt 2013* I alt 2011** *** Tabel 27: Emission fra flytransport. *2013 omfatter opgørelsesåret 2011.**2011 omfatter opgørelsesåret ***CH4 udledning for 2010 er nedjusteret (DCE 2013) CO 2 udledningen fra flytransport i 2013 var ton. Det er en stigning på 2 % ift. 2011, som skyldes en større mængde udenrigsflyvninger. 6.5 Ikke vejgående mobile kilder Ikke vejgående mobile kilder omfatter maskiner som bruger brændstof, men som ikke normalt betegnes som transportmidler, bl.a. maskiner på byggepladser, landbrugsmaskiner, plæneklippere mv. CO 2 udledningen fra disse kilder beregnes vha. CO 2 beregneren på Tier 1 niveau, dvs. ud fra befolkningens størrelse. Flytransport Energi (MWh) CO 2 udledning (ton) Fiskeri Ikke vejgående have/hushold Ikke vejgående industri Ikke vejgående landbrug Ikke vejgående skovbrug I alt I alt Tabel 28: Energiforbrug og CO 2 udledning fra ikke vejgående mobile kilder i Helsingør Kommune CO 2 udledningen fra ikke vejgående mobile kilder i 2013 var ton, hvilket er en stigning på 7 % ift Resultater transport og øvrige mobile kilder Den samlede udledning af drivhusgasser fra transportområdet i 2013 var ton CO 2-ækv svarende til 2,1 ton pr. borger. Det er et fald på 2 % fra ton i 2011, som især skyldes en reduktion i udledningen fra togdrift. Den største kilde til udledning er personbiler, som udgør 38 % af den samlede udledning på transportområdet. Samlet set er der siden 2008 sket en reduktion på 7 % i udledningen fra transport. 2 Forbruget for 2011 er tilbagekorrigeret pga. forbedret datagrundlag

18 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af 19 Kilde Energi (MWh) CO 2-ækv udledning (ton) Andel Personbiler % Varebiler % Lastbiler % Busser % MC og knallerter % Tog % Færge % Fly % Fiskeri % Ikke vejgående have/hushold % Ikke vejgående industri % Ikke vejgående landbrug % Ikke vejgående skovbrug % I alt % I alt pr. borger 2,1 I alt Tabel 29: Energiforbrug og CO 2-ækv udledning fra transport i Helsingør Kommune Figur 9: Udvikling i CO 2 udledning fra transportområdet 7. PROCESEMISSIONER OG OPLØSNINGSMIDLER Industrivirksomheder bidrager i nogle tilfælde til dannelsen af drivhusgasser fra industrielle processer eller brug af opløsningsmidler. Det drejer sig især om industrier, der beskæftiger sig med: Cementproduktion Produktion af brændt kalk Produktion af glas, glasuld og mineraluld Våd røggasrensning på kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg Produktion af gule tegl Produktion af ekspanderende ler produkter Metalindustri Andre virksomheder, der bruger karbonat holdige råvarer 3 I kortlægningen for 2011 blev der rapporteret ton CO2. Mængden er her tilbagekorrigeret til ton CO2 i overensstemmelse med DCE (2013) korrektion til sin opgørelse over udledning fra flytransport, samt forbedret datagrundlag for færgetransport.

19 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af 19 Helsingør er ikke en kommune med intensiv industri. Der findes dog følgende større industrier i kommunen: ACCOAT, Kvistgård: Produktion af overfladebelægninger Bavarian Nordic, Kvistgård: Produktion af medicin Coloplast, Kvistgård: Produktion af sygeplejeartikler Trelleborg Sealing Solitions, Helsingør: Produktion af tætningsløsninger Bidrag fra procesemissioner er normalt begrænset, med mindre der findes store industrier i kommunen, som producerer cement eller anvender kalk i produktionen. Det vurderes, at nævnte industrier ikke giver anledning til procesemissioner i Helsingør Kommune. 8. LANDBRUG Landbrug bidrager primært med drivhusgasserne metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). CO 2 udledning fra el- og varmeforbrug i landbrugssektoren er ikke medtaget her, da det er inkluderet i de forrige afsnit. 8.1 Husdyr og gylle Husdyrs fordøjelse bidrager til udledning af metan, og antallet af forskellige husdyr har betydning for mængden af drivhusgasudledning Gødnings- og gyllelagre giver anledning til metan og lattergas udledning, og lagringsforhold kan her påvirke mængden af udledning. CO 2 udledningen fra disse kilder er beregnet vha. CO 2 beregneren på Tier 1 niveau ud fra oplysninger om antal dyr i landbruget i Helsingør Kommune. Husdyr Antal Heste 230 Malkekøer 99 Ammekøer 213 Kvier 291 Tyre og tyrekalve 160 Moderfår 176 Modergeder 3 Søer 2 Smågrise 2 Slagtesvin 6 Dådyr 4 Mink Æglæggere 60 I alt I alt Tabel 30: Antal husdyr i Helsingør Kommune (Danmarks Miljøportal 2014) 8.2 Landbrugsarealer Landbrugsarealer bidrager til udledning af lattergas, og typen af afgrøder samt størrelsen af langbrugsareal har betydning for mængden af drivhusgasudledning. Helsingør Kommune har et begrænset landbrugsareal, som det fremgår af tabellen nedenfor. CO 2 udledningen landbrugsarealer er beregnet vha. CO 2 beregneren på Tier 1 niveau ud fra oplysninger om afgrøder og landbrugsjord i Helsingør Kommune. Kvælstoftildeling til marker er vurderet til at være på niveau med gennemsnittet for Danmark, dvs. 130 kg N/ha i rotation og 50 kg N/ha for vedvarende græs, og der er anvendt standardfordeling af landbrugsareal med korn og bjærget halm.

20 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af 19 Afgrøder Areal (ha) Ukendt 31 Brak, randzone 0 Elefantgræs 0 Frøgræs 9 Græs i omdrift 897 Grøntsager 0 Juletræer 31 Kartofler og roer 3 Majs 2 Naturarealer 13 Pil og anden energiskov 4 Raps 112 Skovrejsning 130 Udyrket mark 33 Vedvarende græs 569 Vintersæd 922 Vårsæd 847 Øvrige arealer 3 I alt I alt Tabel 31: Afgrøder i Helsingør Kommune (Danmarks Miljøportal 2014) Landbrugsarealer Areal landbrugsareal i rotation ha Areal vedvarende græs 569 ha Areal organiske jorde 16 ha Kvælstoftildeling, landbrugsjorde 130 kgn/ha Kvælstoftildeling, vedvarende græs 50 kgn/ha Andel landbrugsareal med korn 65 % Andel halm bjærget 6 % Tabel 32: Landbrugsarealer i Helsingør Kommune (Danmarks Miljøportal 2014, CO 2 beregner 2012) 8.3 Resultater landbrug Den samlede udledning af drivhusgasser fra landbruget i 2013 var ton CO 2-ækv svarende til 0,1 ton pr. borger. Det er et fald på 1 % fra ton i 2011, som skyldes en reduktion i antallet af husdyr i landbruget. Den største kilde til udledning er udbragt handelsgødning samt husdyr og gylle, som udgør hhv. 33 % og 32 % af den samlede udledning fra landbruget. Samlet set er der siden 2008 sket en reduktion på 4 % i udledningen fra elforbrug, som skyldes en reduktion i bidraget fra husdyr og gylle. Kilde CO 2-ækv udledning Andel (ton) Husdyr og gylle % Udbragt handelsgødning % Husdyrgødning % Afgrøderester % Atmosfærisk deposistion % Udvaskning % Organiske jorde % Baggrundsemission % Kalkning % I alt % I alt pr. borger 0,1 I alt Tabel 33: CO 2-ækv udledning fra landbrug Areal (ha)

21 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af 19 Figur 10: Udvikling i CO 2-ækv udledning fra landbrug 9. AFFALD OG SPILDEVAND Affaldsdeponier og spildevandsbehandling bidrager med drivhusgassen metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). CO 2 udledning fra el- og varmeforbrug er inkluderet i de forrige afsnit. 9.1 Affald og spildevand Affaldsdeponier bidrager med drivhusgassen metan (CH 4 ), som frigives i takt med at organisk materiale i affaldsdeponierne nedbrydes. Mængden af frigivet metan mindskes gradvist, i takt med at mængden af organisk materiale mindskes. Spildevandsbehandling bidrager med drivhusgassen metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O), som frigives ved nedbrydning af organisk materiale. CO 2 udledningen fra affald og spildevand er beregnet vha. CO 2 beregneren på Tier 1 niveau ud fra oplysninger om befolkningstallet i Helsingør Kommune. Det antages derved, at borgere i Helsingør Kommune har deponeret samme mængde organisk affald og produceret samme mængde spildevand som landsgennemsnittet. 9.2 Resultater affald og spildevand Den samlede udledning af drivhusgasser fra affalds- og spildevandsområdet i 2013 var ton CO 2-ækv svarende til 0,2 ton pr. borger. Den største kilde til udledning af emissioner er fra affaldsdeponier, som udgør 86 %. Kilde CH 4 udledning N 2 O udledning CO 2-ækv udledning Andel (ton) (ton) (ton) Affald % Spildevand % I alt % I alt pr. borger 0,19 I alt Tabel 34: CO 2-ækv udledning fra affald og spildevand

22 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område af REFERENCER Alectia (2014): Kortlægning af Helsingør Kommune som virksomhed, Helsingør Kommune CO 2 regnskab CO 2 beregner (2012): Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og KL s CO 2 beregner version 2012, Tilgængelig på Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal (2014): Opgørelse over arealer og antal dyr på kommuneniveau 2011 CO 2 beregner. Vejledning, Den kommunale CO 2 beregner, tilgængelig på DCE (2013): Denmark s National Inventory Report 2013, videnskabelig rapport nr. 56, Aarhus Universitet 2013 DSB (2013): DSB Miljørapport 2013 Energinet.dk (2014): Miljødeklaration for el ENS (2012a): Energistyrelsens Energistatistik 2012, grunddata ENS (2012b): Energistyrelsens Data for biogasproduktion og anvendelsen af energiafgrøder, tilgængelig på ENS (2014): Energistyrelsens stamregister for vindmøller ultimo april 2014 Key2Green (2012): Miljønøgletal transport, Statistikbanken (2014): Bestand af personbiler pr. 1. januar efter drivmidler og egenkraft,

23 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område BILAG 1 BRANCHEKODER Branchekode Anvendelse Område Kategorisering 110 Stuehuse til landbrugsejendom Fjernvarme Husholdninger 111 Lejligheder i flerfamiliehuse. Uden elvarme El Husholdninger 112 Lejligheder i flerfamiliehuse. Med elvarme El Husholdninger 119 Fællesforbrug i flerfamiliehuse El Husholdninger 120 Parcelhuse Fjernvarme Husholdninger 121 Parcel-, række-, kæde-, og dobbelthus uden e El Husholdninger 122 Parcel-, række-, kæde-, og dobbelthuse med e El Husholdninger 123 Parcel-, række-, kæde-, og dobbelthuse m. Va El Husholdninger 130 Fritidshuse El Husholdninger 130 Række-, kæde- og dobbelthuse Fjernvarme Husholdninger 140 Etageboligbebyggelse Fjernvarme Husholdninger 150 Kollegier Fjernvarme Husholdninger 160 Døgninstitutioner Fjernvarme Kommunen 190 Anden helårsbeboelse Fjernvarme Husholdninger 210 Avls- og driftsbygning Fjernvarme Landbrug 211 Landbrug uden elvarme El Landbrug 212 Landbrug med elvarme El Landbrug 215 Vandingsanlæg El Landbrug 220 Gartneri El Landbrug 220 Fabrikker, værksteder o.l. Fjernvarme Industri 230 El-, gas-, vand- og varmeværker Fjernvarme Kommunen 310 Nærings- og nydelsesmiddelindustri El Industri 310 Transport- eller garageanlæg Fjernvarme Handel og service 320 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri El Industri 320 Kontor, handel, lager, off. adm. Fjernvarme Handel og service 330 Træindustri El Industri 330 Hotel, restauration, frisør o Fjernvarme Handel og service 340 Papir- og grafisk industri El Industri 350 Kemisk industri m.m. El Industri 360 Sten-, ler- og glasindustri El Industri 370 Jern- og metalværker, samt støberier El Industri 380 Jern- og metalindustri El Industri 381 Støberier El Industri 382 Jern- og metalindustri i øvrigt El Industri 390 Møbel- og legetøjsindustri, guld/sølvfremst El Industri 390 Uspec. transport og handel Fjernvarme Handel og service 410 Bygge- og anlægsvirksomhed El Industri 410 Bibliotek, kirke, museum o.l. Fjernvarme Kommunen 420 Undervisning, forskning o.l. Fjernvarme Kommunen 421 Detailhandel El Handel og service 422 Engroshandel og køle-/frysehuse El Handel og service 430 Hospital, sygehus o.l. Fjernvarme Øvrige offentlige institutioner 431 Restaurations- og hotelvirksomhed El Handel og service 432 Bank- og forsikringsvirksomhed og forretning El Handel og service 433 Kulturelle aktiviteter og husholdningsservi El Handel og service 440 Daginstitutioner Fjernvarme Kommunen 441 El-, gas-, varme- og vandforsyning El Handel og service 442 Kloak- og renovationsvæsen samt rensningsan El Kommunen 443 Undervisning og forskning El Øvrige offentlige kunder 444 Sundheds- og veterinærvæsen El Øvrige offentlige kunder

24 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område Sociale institutioner samt foreninger El Kommunen 446 Postvæsen og telekommunikation El Handel og service 447 Offentlig administration El Kommunen 450 Gade- og vejbelysning El Kommunen 450 Ukendt Fjernvarme Elektriske baner El Øvrige offentlige kunder 461 Elektriske baner El Øvrige offentlige kunder 462 Øvrig transport El Øvrige offentlige kunder 490 Uspecificeret institution Fjernvarme Kommunen 510 Sommerhuse Fjernvarme Husholdninger 520 Uspecificeret ferieformål Fjernvarme Handel og service 530 Idrætshaller, klubhuse Fjernvarme Kommunen 590 Uspecificeret fritidsformål Fjernvarme Kommunen Tabel 35: Kategorisering af branchekoder fra Forsyning Helsingør Branchekode DONG Anvendelse Kategori 110 Lejligheder uden elvarme Husholdninger 112 Lejligheder med elvarme Husholdninger 119 Fællesforbrug i lejligheder Husholdninger 121 Enfamiliehuse uden elvarme Husholdninger 122 Enfamiliehuse med elvarme Husholdninger 123 Enfamiliehuse med varmepumpe Husholdninger 130 Fritidshuse Husholdninger 211 Landbrug Landbrug 220 Gartnerier Landbrug 310 Næringsindustri Industri 320 Tekstilindustri Industri 330 Træindustri Industri 340 Papir- og grafisk industri Industri 350 Kemisk industri Industri 360 Sten-, ler- og glasindustri Industri 370 Jern- og metalværker Industri 381 Jern- og metalindustri Industri 382 Støberier Industri 390 Møbelindustri, legetøjsfab.,guld- og sølvfrem. Industri 410 Bygge- og anlægsvirksomhed Industri 421 Detailhandel Handel og Service 422 Engroshandel og køle/frysehuse Handel og Service 431 Restaurationer og hoteller Handel og Service 432 Bank og forsikring Handel og Service 433 Kulturelle aktiviteter Handel og Service 441 Energi og vandforsyning Handel og Service 442 Kloak og renovation Kommunen 443 Undervisning og forskning Kommunen 444 Sundheds- og veterinærvæsen Øvrige offentlige kunder 445 Sociale institutioner Kommunen 446 Postvæsen og telekommunikation Handel og Service 447 Offentlig administration Kommunen 450 Gade- og vejbelysning Kommunen 460 Jernbaner og øvrig transport Øvrige offentlige kunder Tabel 36: Kategorisering af branchekoder fra DONG Energy

25 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område Branchekode HNG Branche Kode Dyrkning af andre etårige afgrøder Landbrug Industriel fremstilling af brød, kager mv. Industri Fremstilling af friske bageriprodukter Industri Efterbehandling af tekstiler Industri Fremstilling af færdige tekstilvarer Industri Anden trykning Industri Fremstilling af sæbe Industri Fremstilling af lim Industri Fremstilling af farmaceutiske præparater Industri Fremstilling af plader Industri Fremstilling af plastemballage Industri Fremstilling af andre plastprodukter Industri Formning og forarbejdning af planglas Industri Fremstilling af færdigblandet beton Industri Overfladebehandling af metal Industri Maskinforarbejdning Industri Fremstilling af håndværktøj Industri Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n. Industri Fremstilling af elektroniske komponenter og plader Industri Fremstilling af printplader o.l. Industri Fremstilling af høreapparater og dele hertil Industri Fremstilling af elektriske fordelings- og kontrolapparater Industri Fremstilling af vindmøller og dele hertil Industri Fremstilling af andre pumper og kompressorer Industri Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr Industri Fremstilling af andre værktøjsmaskiner Industri Fremstilling af maskiner til føde- Industri Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål i.a.n. Industri Fremstilling af andre transportmidler i.a.n. Industri Installation af industrimaskiner og -udstyr Industri Produktion af elektricitet Industri Distribution af gas Industri Handel med gas gennem rørledninger Handel og Service Opførelse af bygninger Bygge- og anlæg El-installation Handel og Service VVS- og blikkenslagerforretninger Handel og Service Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed Handel og Service Glarmestervirksomhed Handel og Service Murere Bygge- og anlæg Anden bygge- og anlægsvirksomhed Bygge- og anlæg Detailhandel med personbiler Handel og Service Autoreparationsværksteder mv. Handel og Service Karosseriværksteder og autolakererier Handel og Service Dækservice Handel og Service Detailhandel med reservedele og tilbehør til Handel og Service motorkøretøjer Agenturhandel med blandet sortiment Handel og Service Engroshandel med øl Handel og Service Engroshandel med vin og spiritus Handel og Service Engroshandel med beklædning Handel og Service Engroshandel med radio og tv mv. Handel og Service Engroshandel med rengøringsmidler Handel og Service Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler Handel og Service Engroshandel med læge- og hospitalsartikler Handel og Service Engroshandel med cykler Handel og Service Engroshandel med bøger Handel og Service Engroshandel med kufferter og lædervarer Handel og Service Engroshandel med andre husholdningsartikler Handel og Service Engroshandel med andre kontormaskiner og andet Handel og Service kontorudstyr Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr Handel og Service Engroshandel med metaller og metalmalme Handel og Service Engroshandel med træ Handel og Service

26 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område Engroshandel med isenkram Handel og Service Engroshandel med kemiske produkter Handel og Service Engroshandel med andre råvarer og halvfabrikata Handel og Service Ikke-specialiseret engroshandel Handel og Service Købmænd og døgnkiosker Handel og Service Supermarkeder Handel og Service Discountforretninger Handel og Service Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger Handel og Service Detailhandel med brød Handel og Service Detailhandel med drikkevarer Handel og Service Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Handel og Service Detailhandel med tæpper Handel og Service Møbelforretninger Handel og Service Detailhandel med køkkenudstyr Handel og Service Forhandlere af sports- og campingudstyr Handel og Service Cykel- og knallertforretninger Handel og Service Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Handel og Service Tøjforretninger Handel og Service Planteforhandlere og havecentre Handel og Service Optikere Handel og Service Detailhandel med andre varer i.a.n. Handel og Service Detailhandel fra postordreforretninger Handel og Service Passagertransport med regional- eller fjerntog Handel og Service Rutebuskørsel Handel og Service Vejgodstransport Handel og Service Sø- og kysttransport af passagerer Handel og Service Stationer Handel og Service Erhvervshavne Handel og Service Posttjenester omfattet af forsyningspligten Handel og Service Hoteller Handel og Service Restauranter Handel og Service Pizzeriaer Handel og Service Event catering Handel og Service Anden restaurationsvirksomhed Handel og Service Cafeér Handel og Service Udgivelse af bøger Handel og Service Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi Handel og Service Banker Handel og Service Finansielle holdingselskaber Handel og Service Ikke-finansielle holdingselskaber Handel og Service Investeringsselskaber Handel og Service Andre kreditselskaber Handel og Service Anden finansiel formidling undtagen forsikring og Handel og Service pensionsforsikring Anden pensionsforsikring Handel og Service Formueforvaltning Handel og Service Køb og salg af egen fast ejendom Handel og Service Almennyttige boligselskaber Husholdninger Private andelsboligforeninger Husholdninger Anden udlejning af boliger Husholdninger Udlejning af erhvervsejendomme Husholdninger Ejendomsmæglere mv. Handel og Service Administration af fast ejendom på kontraktbasis Husholdninger Ejerforeninger Husholdninger Juridisk bistand Handel og Service Bogføring og revision, skatterådgivning Handel og Service Finansielle hovedsæders virksomhed Handel og Service Public relations og kommunikation Handel og Service Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om Handel og Service driftsledelse Arkitektvirksomhed Handel og Service Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og Handel og Service maskinteknik Anden teknisk rådgivning Handel og Service Teknisk afprøvning og kontrol Handel og Service

27 CO2 kortægning for Helsingør Kommune som geografisk område Anden måling og teknisk analyse Handel og Service Reklamebureauer Handel og Service Dyrlæger Handel og Service Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer Handel og Service Udlejning af videobånd og videodisks Handel og Service Udlejning og leasing af andre varer til personlig brug og Handel og Service husholdningsbrug Vikarbureauer i.a.n. Handel og Service Rejsearrangører Handel og Service Private vagt- og sikkerhedstjenester Handel og Service Almindelig rengøring i bygninger Handel og Service Anden rengøring af bygninger og rengøring af Handel og Service erhvervslokaler Landskabspleje Handel og Service Kombinerede administrationsserviceydelser Handel og Service Fotokopiering Handel og Service Anden forretningsservice i.a.n. Handel og Service Generelle offentlige tjenester Kommunen Forsvar Øvrige offentlige kunder Domstole og fængselsvæsen Øvrige offentlige kunder Folkeskoler o.lign. Kommunen Gymnasier Øvrige offentlige kunder Videregående uddannelser på universitetsniveau Øvrige offentlige kunder Anden undervisning i.a.n. Øvrige offentlige kunder Alment praktiserende læger Øvrige offentlige kunder Praktiserende speciallæger Øvrige offentlige kunder Psykologisk rådgivning Øvrige offentlige kunder Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n. Øvrige offentlige kunder Plejehjem Kommunen Dagcentre mv. Kommunen Børnehaver Kommunen Aldersintegrerede institutioner Kommunen Foreninger Kommunen Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold Kommunen Museer Øvrige offentlige kunder Drift af sportsanlæg Kommunen Sportsklubber Kommunen Fitnesscentre Handel og Service Fagforeninger Handel og Service Religiøse institutioner og foreninger Offentlige virksomheder Andre organisationer og foreninger i.a.n. Kommunen Reparation af møbler og boligudstyr Handel og Service Renserier Handel og Service Frisørsaloner Handel og Service Uoplyst Uoplyst Tabel 37: Kategorisering af branchekoder fra HNG Kategori Forbrugsfordeling Husholdninger 77 % Kommunen som virksomhed 10 % Øvrige offentlige kunder 3 % Handel og service 10 % Industri inkl. byggeri 0 % Landbrug 0 % Sum 100 % Tabel 38: Hornbæk Fjernvarmes eget estimat af forbrugsfordeling for fjernvarmeforsyning i 2013