Redegørelse nr. R 2 (6/ ) Folketinget potentiale til at udnytte mulighederne i en globaliseret verden. Skriftlig redegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse nr. R 2 (6/10 2010) Folketinget 2010-11. potentiale til at udnytte mulighederne i en globaliseret verden. Skriftlig redegørelse"

Transkript

1 Redegørelse nr. R 2 (6/ ) Folketinget Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 6/ om det nordiske samarbejde (Redegørelse nr. R 2). Ministeren for nordisk samarbejde (Karen Ellemann): INDLEDNING Den nordiske globaliseringsindsats stod højt på den nordiske dagsorden i På Globaliseringsforum i Snekkersten den 20. maj 2010 var grøn vækst og energi i centrum for drøftelserne om Nordens evner til at takle globaliseringens udfordringer. Globaliseringsdagsordenen er af samarbejdsministrene og de forskellige fagministre blevet udmøntet i en række projekter til gennemførelse i perioden I budgettet for 2009 og 2010 blev der afsat hhv. 60 mio. og 70 mio. kr. til globaliseringsinitiativer. Gennemførelsen af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd 2010 og det nordiske globaliseringsinitiativ har fordret tæt samarbejde mellem Ministerrådene og Nordisk Råd, både nationalt og i nordisk regi. Regeringen har sat stor pris på det gode samarbejde med Nordisk Råds danske delegation i det forløbne år. Dette samarbejde har været og er centralt for Danmarks rolle i det nordiske samarbejde. Det nordiske samarbejde er betydningsfuldt og stærkt forankret i befolkningen. Mange frivillige bidrager til at knytte bånd mellem de nordiske lande. Samarbejdet berører mange områder af samfundet og derved mange nordiske borgeres og virksomheders hverdag. Dette års redegørelse handler om de mange samarbejdsområder, der nyder godt af det nordiske budget på cirka 900 mio. kr. for For at holde redegørelsen kort og målrettet er ikke alle nuancer af det nordiske samarbejde berørt. I TVÆRGÅENDE EMNER 1. Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd 2010 Rigsfællesskabet har haft formandskabet i Nordisk Ministerråd i Danmark, Færøerne og Grønland har i tæt samarbejde udarbejdet formandskabsprogrammet Norden i fremdrift. Grønland og Færøerne har sat deres tydelige fingeraftryk på både formandskabsprogrammet og gennemførelsen af formandskabet. Med udgangspunkt i de betingelser, som globaliseringen og den økonomiske krise byder Norden, har formandskabet forsøgt at bidrage til omlægningen af det nordiske samarbejde hen imod et bæredygtigt Norden med større slagkraft og potentiale til at udnytte mulighederne i en globaliseret verden. Formandskabet har arbejdet for at fremme nordiske værdier i Europa og i verden. Ved fælles ageren har regionen bidraget til den internationale klima- og miljødebat, bl.a. ved at forlænge den nordiske klimagruppes mandat mhp. fortsat påvirkning af de internationale klimaforhandlinger. Herudover har Nordisk Ministerråd bidraget til en FN-konference i Stockholm i juni 2010 vedr. kviksølv mhp. vedtagelse af en global FN-kviksølvkonvention til effektiv nedbringelse af de globale kviksølvudslip. Endvidere skal det fremhæves, at man har arbejdet med en fælles branding af Norden, hvor dette er relevant og giver merværdi. På verdensudstillingen EXPO2010 i Shanghai blev dette markeret med fællesnordiske arrangementer, som for eksempel en fællesnordisk klimaog energidag den 25. juni For at styrke grundlaget for fremgang i de nordiske lande har man bl.a. arbejdet med en grøn erhvervsstrategi og fokuseret årets Globaliseringsforum 2010 på grøn vækst. Dette ligger i forlængelse af globaliseringsindsatsens Topforskningsinitiativ, som skal bidrage til at udvikle og fremme bæredygtige energi- og klimaløsninger i Norden. Med et flerårigt budget på knap 400 mio. kr. og samarbejde på tværs af grænserne kan dette skabe synergi mellem de nationale udviklingsprogrammer og bidrage til, at Norden kan blive en ledende region inden for klima og energi. Centralt i de nordiske velfærdsamfund står uddannelse. På uddannelses- og forskningsområdet eksisterer der et stærkt nordisk samarbejde. Danmark har vægtet, at dette styrkes yderligere. Nordiske uddannelser skal fortsat være i verdensklasse. Derfor har man i 2010 fokuseret på talentudvikling i grundskolen, fællesnordiske masteruddannelser, livslang læring, gensidig godkendelse af uddannelser i Norden, innovation for unge, nabosprogsindlæring, øget forskermobilitet samt tættere forskningssamarbejde. Herudover har Danmark fortsat fokus på fleksible arbejdsmarkeder med høj beskæftigelse og ligestilling. Formandskabet har også arbejdet på at få færre, men mere politisk fokuserede ministermøder i Nordisk Ministerråd, hvilket har medført en reduktion i antallet af ministermøder og øget det enkeltes mødes relevans. 2. Den nordiske globaliseringsindsats Den fællesnordiske globaliseringsindsats er højt prioriteret af Danmark. Den har til formål at ruste Norden bedre til at håndtere globaliseringens udfordringer og muligheder. Indsatsen bygger på nordiske styrkepositioner som veludviklede uddannelsessystemer, ekspertise og forskning, evnen til at udnytte informationsteknologi og kreativitet på innovationsområdet. De nordiske statsministre understregede vigtigheden af globaliseringsindsatsen på det nordiske Globaliseringsforum i Snekkersten den 20. maj Temaet var grøn vækst, og statsministrene vedtog to fremadrettede projekter. Det første omhandler udvikling af det nordiske elmarked, og det andet

2 2 drejer sig om nedsættelse af en task force, som skal komme med forslag til nordiske initiativer vedrørende grøn vækst. Specifikke nordiske globaliseringsaktiviteter er indarbejdet i afsnittet om sektoraktiviteter. 3. Grænsehindringer Formandskabet har arbejdet målrettet med at fjerne urimelige grænsehindringer og forebygge nye grænsehindringer i Norden. Grænsehindringer har i 2010 været på dagsordenen i relevante ministerråd og embedsmandskomitéer. Bl.a. har Ministerrådet for Social- og Sundhedspolitk samt Ministerrådet for Arbejdsliv i juni 2010 nedsat en ekspertgruppe, der over det næste halvandet år vil gå i dybden med komplicerede grænsehindringer angående social sikring og beskyttelse. Ud over at fjerne grænsehindringer har man i nordisk regi også arbejdet med at identificere barrierer, som kan bunde i, at landenes regelsæt indgår i hver deres tradition og helhed. Hvis en barriere ikke kan fjernes, er information om den helt central. Med henblik på fortsættelse af arbejdet med grænsehindringer besluttede Nordisk Ministerråd at forlænge Grænsehindringsforums mandat til Budgettet og budgetprioriteringerne Udmøntningen af det nordiske budget gennemføres konkret ved, at samarbejdsministrene fordeler midlerne til sektorministerrådene på baggrund af en overordnet politisk prioritering. Herefter foretager sektorministerrådene den konkrete prioritering inden for de respektive områder. Aktiviteterne prioriteres generelt efter tilførsel af størst nordisk merværdi. 5. Arktisk samarbejde Det nordiske samarbejde er naturligt udstrakt til at omhandle Arktis. Samarbejdet, som dels foregår i sektorministerrådene og dels i rammen af det arktiske samarbejdsprogram, har til formål at forbedre levevilkårene for befolkningerne i de nordlige områder samt understøtte deres sociale og kulturelle udvikling. Der ydes endvidere støtte til miljø- og naturprogrammer, sikring af den biologiske mangfoldighed og bæredygtig udvikling. Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram råder over ca. 8,5 mio. kr., som efter beslutning i ministerrådet fordeles til en række projekter. Samarbejdsprogrammet er toårigt. Det aktuelle samarbejdsprogram løber og prioriterer følgende aktiviteter: Nordiske aktiviteter og nordisk medvirken inden for rammerne af Arktisk Råd. Opfølgning og udbredelse af resultaterne fra nordisk forskning om udviklingen i Arktis vedr. klimaændringer i Arktis og de oprindelige folks levevilkår samt økonomiske og kulturelle udviklingsmuligheder. Nordiske aktiviteter, som bidrager til at sikre en langsigtet arv fra det Internationale Polarår (IPY). Det nordiske samarbejde om arktiske spørgsmål er ikke begrænset til disse prioriterede emner. Arktiske spørgsmål indgår som en integreret del af fagministerrådenes arbejde. For at sikre koordination og sammenhæng med den nordiske indsats i Arktisk Råd har den Nordiske Samarbejdskomité (NSK) nedsat en arktisk sagkyndigkomité til at bistå med det arktiske samarbejde. Den arktiske samarbejdskomité består af de nordiske landes samt Grønlands og Færøernes repræsentanter i Arktisk Råd. Nordisk Ministerråd afholdt den 26. maj 2010 konferencen Arctic Changing Realities med fokus på lokal og global styring af Arktis (»governance«), ressourceudnyttelse i Arktis og arktiske levevilkår. Konferencen blev til under dansk formandskab for såvel Nordisk Ministerråd som Arktisk Råd. Herudover afholdes en workshop i Bruxelles i oktober 2010, der forventes at berøre emnerne: Social velfærd, bæredygtighed og økonomisk aktivitet. 6. Østsamarbejdet Østsamarbejdet koordineres af Nordisk Ministerråds sekretariat, og de enkelte fagministerråd leverer vigtige bidrag til samarbejdet på deres respektive områder. Estlands, Letlands og Litauens medlemskab af EU har betydet, at Nordisk Ministerråds østsamarbejde drejer henimod fælles aktiviteter og deltagelse på lige fod. Den Nordlige Dimension er et særligt fokusområde for det nordiske samarbejde. Aktiviteter på dette område er indarbejdet i såvel Nordisk Ministerråds som i de enkelte fagministerråds aktiviteter. 7. Ungdomssamarbejdet Nordisk regionalpolitik er præget af globaliseringens konsekvenser. I Nordens yderområder er det en udfordring at fastholde befolkningen og beskæftigelsen og dermed sikre velfærd og udvikling. Nordisk Ministerråds Børne- og Ungekomité og Undervisningsministeriet afholdt en ungdomskonference i Nuuk den august 2010, som satte fokus på udviklingspotentialer i de tyndtbefolkede områder i Norden. Temaet var Demokratisk medborgerskab og iværksætteri i Nordens yderdistrikter. Formålet var at aktivere unge til at gøre en aktiv indsats for at forbedre livsvilkårene i Nordens yderdistrikter. 8. Nordisk handicappolitisk samarbejde Nordisk Handicappolitisk Råd, der er et rådgivende og policyskabende organ for Nordisk Ministerråd, er opdelt i fem sektorer (arbejdsmarked, uddannelse, bygge- og planlægningsområdet, kultur og transport), der hver holder to årlige møder. I 2010 blev der arbejdet med handicappedes inkludering på arbejdsmarkedet og handicappedes muligheder for videregående uddannelse. II SEKTORAKTIVITETER 1. Arbejdsliv I 2008 blev et nyt samarbejdsprogram for arbejdslivsområdet for perioden fremlagt. Programmet sigter på aktuelle og langsigtede hovedudfordringer for de nordiske lande. Hovedprioriteterne er at fremme arbejdsudbuddet, sundhed og velfærd i arbejdet samt følge op på den nordiske arbejdslivsmodels vilkår, udfordringer og tilpasninger. Der er især fokus på de udfordringer, som det nordiske arbejdsmarked står over for som følge af globaliseringen og den demografiske udvikling. Det nordiske samarbejde på arbejdslivsområdet skal yde en merværdi for de nordiske lande. Ministerrådsmøderne har til dansk tilfredshed i de senere år været tilrettelagt omkring et aktuelt politisk emne for de nordiske lande. Ministrene havde på deres møde i Island den november 2009 en drøftelse af den økonomiske krise med den deraf følgende stigning i arbejdsløsheden i Norden, især ungdomsarbejdsløsheden, samt de tiltag, landene har iværksat. Drøftelsen af ungdomsarbejdsløsheden ventes fortsat under Ministerrådets møde i Danmark den 25. november 2010, idet en sammenlignende udredning om ungdomsarbejdsløsheden i de nordiske lande ventes at komme efter sommerferien.

3 3 Danmark har som formandskabsland desuden planlagt konferencer og seminarer om fastholdelse af udsatte personer på arbejdsmarkedet, indvandreres arbejdsmiljø, den frie bevægelighed og udfordringerne for den nordiske model: Tiltrækning af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft og endelig om outsourcing og»decent work«. De to sidstnævnte blev afholdt i foråret Inden for globaliseringstemaet Velfærd er der påbegyndt to globaliseringsprojekter med fokus på arbejdsliv. Det første projekt: Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdsmarkedet i Norden har som mål at bidrage til at styrke tilstedeværelsen af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft i Norden med henblik på at udvide arbejdsstyrken med de mest efterspurgte kompetencer. Det andet projekt: Styrke mulighederne for, at de nordiske lande får udbytte af nye økonomiske vækstområder skal styrke mulighederne for, at de nordiske lande får bedre udbytte af nye vækstområder (nanoteknologi, klimateknologi, m.v.) gennem forbedret tværsektorielt samarbejde. 2. Erhvervs-, energi- og regionalpolitik Det danske formandskabsprogram for nordisk erhvervspolitik 2010 fokuserer på grøn vækst, herunder grønne forretningsmodeller, offentligt-privat samarbejde, virksomhedernes samfundsansvar (CSR), bæredygtigt og klimavenligt byggeri samt kultur og kreativitet. Under dansk formandskab vil der blive udarbejdet et nyt erhvervs- og innovationspolitisk samarbejdsprogram for , herunder en grøn erhvervsstrategi i Norden. I den forbindelse blev der afholdt en workshop den maj 2010 med temaerne grøn vækst, velfærd og innovation og iværksætteri. Samarbejdsprogrammet skal godkendes af erhvervsministrene på deres ministerrådsmøde den 25. oktober På dansk foranledning blev der igangsat et nordisk globaliseringsprojekt om bæredygtigt og klimavenligt byggeri med det formål at etablere rammerne for et fællesnordisk innovationsprogram. Der blev bevilget midler til et analysestudie, som ventes forelagt erhvervsministrene på deres ministerrådsmøde den 25. oktober Inden for temaet offentligt-privat samarbejde blev der igangsat et formandskabsprojekt om strategisk brug af offentligt-privat samarbejde i Norden, som supplerer det nordiske globaliseringsprojekt om innovation og entreprenørskab i sundhedssektoren. Det danske formandskabsprogram på energiområdet afspejler det energihandlingsprogram for , der blev vedtaget i Der er fokus på klimavenlige løsninger i de arktiske egne og tyndt befolkede områder, udvikling af miljøvenlig transport, vedvarende energi, energieffektivisering og velfungerende energimarkeder. Et yderligere harmoniseret elmarked er nødvendigt for at indpasse de stigende mængder af vindkraft i elnettene. Dette understøttes af de nordiske globaliseringsinitiativer, hvor energi har en central rolle. Topforskningsinitiativet retter sig bl.a. mod udviklingen af nye energieffektive teknologier gennem et øget samarbejde mellem myndigheder, forsknings- og innovationsmiljøer samt erhvervslivet. Initiativet om energi og transport har til formål at øge effektiviteten i og udviklingen af grønne drivmidler til transportsektoren, herunder en vision for elbiler i Norden og en webportal (nordicenergysolutions.com) med fokus på udstilling af nordisk teknologi, forskning og politiske løsninger, som fremmer bæredygtigt energiforbrug. Der blev yderligere igangsat to formandskabsprojekter: 1) Energikommuner, som sætter fokus på og understøtter nordiske kommuners indsats for at fremme energirigtige løsninger. 2)»Drivers«for nordisk ren energiteknologi, som vil gøre status for teknologiernes udviklingsstade. Det danske formandskabsprogram for det regionalpolitiske samarbejde 2010 har taget udgangspunkt i det fælles samarbejdsprogram for , som fokuserer på nordiske byregioner og deres rolle i den regionale udvikling, landdistrikternes udviklingspotentiale, grænseoverskridende samarbejde samt afklaring af, hvad EU's territorielle samhørighedspolitik indebærer på både nationalt og nordisk niveau. På dansk initiativ blev der igangsat en analyse af erhvervsrelationerne mellem udvalgte nordiske byregioner. Formålet er at forstå arbejdsdelingen mellem byregioner og at udarbejde strategier for byregionernes samarbejde. Det danske formandskab har som et særligt indsatsområde igangsat en analyse af landdistrikter og mere tyndt befolkede områders særlige vilkår med fokus på nye ferieformer; kortere og hyppigere ferier, hyttebaserede ferier, aktiv ferie, stigende kvalitetskrav samt søgen efter det autentiske. Formålet er at afdække konsekvenserne af de nye ferieformer og præsentere et idékatalog med eksempler på nye innovative aktiviteter til inspiration for turismeerhvervet og andre lokale aktører til selv at gå i gang. Projektet udarbejdes i samarbejde med erhvervsområdet. 3. Fiskeri- og havbrugs-, jordbrugs-, fødevarer og skovbrugspolitik I perioden blev der på levnedsmiddelområdet bl.a. fokuseret på en totalrevision over fire år af næringsanbefalinger om kostråd og indtag af næringsstoffer. Publikationen De nordiske næringsstofanbefalinger skal opdateres i Der er fokus på opfølgning på handlingsplanen for kost og motion, nøglehulsordningen, sund mad for børn og unge, risikohåndtering og ensartet tilsynsvirksomhed og samarbejdet omkring det veterinære beredskab. Aktiviteterne understøttes af en række tværfaglige aktiviteter, bl.a vedr. grænsehindringer og globaliseringsinitiativer. Sidstnævnte blev udmøntet i et nordisk fødevareseminar i Shanghai under EXPO2010. Der arbejdes videre med programmerne om Ny Nordisk Mad, et»trend setteremne«på globalt gastronomisk plan og nye rammer for den fællesnordiske genbank Nordgen. Klimaforandringerne er fortsat vigtige for skovsamarbejdet. Der skal følges op på skovministerkonferencen d august 2008 i Selfoss, Island om skov, vand og klima, og anbefalingerne skal formuleres og implementeres. Som opfølgning på klimatopmødet i København 2009 blev der igangsat arbejde om skovenes tilpasning til et forandret klima. Sam- Nordisk Skovforskning er en vigtig bidragyder. Der er igangsat et tværsektorielt samarbejde mellem skov-, energi- og jordbrugsforskningen. Skovforskningssamarbejdet søges desuden udbredt mod øst i Østersøregionen gennem EU s Østersøstrategi og mod vest i det vestnordiske samarbejde. Færøerne har for første gang formandskabet i det nordiske fiskerisamarbejde. I 2010 er der planlagt omkring 50 aktiviteter, hvor hovedpunkterne er: Seminaret Rettighedsbaseret fiskeri, herunder allokering af fiskerirettigheder, blev holdt den juni i forlængelse af Vestnordisk Råds konference om fiskeriforvaltningssystemerne. Konferencen om Det pelagiske kompleks i Nordøstatlanten blev afholdt den september og fokuserer på biologi-

4 4 ske, forvaltningsmæssige, økonomiske og teknologiske udfordringer for fiskeri af makrel, sild, blåhvilling og lodde. Konferencen Seas the Future som ventes afholdt den oktober bliver en international konference på højt niveau, der behandler marinebaseret miljø-, ressource- og økonomisk samarbejde og udvikling i det nordatlantiske område. 4. Økonomi- og finanspolitik Det nordiske projekt for at bekæmpe international skatteunddragelse har fortsat været en succes. Projektgruppen, som blev nedsat i 2006, varetager fællesnordiske forhandlinger af informationsudvekslingsaftaler på skatteområdet. I er der indtil videre indgået aftaler med Isle of Man, Guernsey, Jersey, Caymanøerne, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Saint Kitts & Nevis, Saint Vincent & Grenadinerne, Anguilla, Antigua & Barbuda, Gibraltar, Turks- & Caicosøerne, Aruba, De Nederlandske Antiller, Saint Lucia, Cookøerne, Samoa, San Marino, Andorra, Bahamas, Dominica, Grenada, Monaco og Belize. I løbet af 2010 forventes der også indgået aftale med Marshalløerne, Vanuatu og Liberia. Det nordiske projekt har fået positiv opmærksomhed fra bl.a. OECD og har bidraget til, at de nordiske lande er blandt de lande i verden, der har indgået flest informationsudvekslingsaftaler med finansielle offshore-centre. Det nye nordiske tidsskrift Nordic Economic Policy Review (NEPR) blev udgivet første gang i juli I forbindelse med det nordiske finansministermøde den 22. marts 2010 blev der afholdt en konference for NEPR, hvor artiklerne blev præsenteret for en bred deltagerkreds. Tidsskriftet rekrutterer topforskere fra hele verden og skal videreformidle økonomisk/- politisk forskning på højt niveau samt levere input til drøftelserne blandt finansministrene. Inden for rammerne af globaliseringsinitiativet, og på dansk initiativ, blev der igangsat et projekt vedr. de nordiske landes ageren på markedet for emissionsreduktioner, herunder bl.a. inden for Clean Development Mechanism (CDM) og Joint Implementation (JI). Projektet Nordic Perspectives on Carbon Market Mechanisms samler relevante eksperter fra de nordiske myndigheder og andre interessenter for at udveksle erfaringer og drøfte muligheden for et fremtidigt nordisk samarbejde på området. Ministerrådet har desuden udskrevet en prisopgave med formål at undersøge den økonomiske politiks effekt på konjunkturudviklingen. Den samlede præmiesum er på kr. 5. Ligestilling I marts 2010 fejrede man ved FN's Kvindekommissions (CSW) samling i New York med Beijing + 15 og Platform for Action, hvad der er opnået i de nordiske lande i forhold til Beijing-deklarationen og handlingsplanen. Der var to nordiske events, der satte fokus på udfordringer og fremtidsprioriteringer i det fortsatte internationale ligestillingspolitiske arbejde samt nordiske erfaringer og best practices. Det danske formandskab har i 2010 på vegne af de nordiske ligestillingsministre sat to kortlægninger i gang om finanskrisen og det kønsopdelte arbejdsmarked samt spørgsmålet om den sociale kontrol, der udøves i nogle indvandrermiljøer. Kortlægningerne forventes færdige ultimo 2010, hvor resultaterne videreformidles til relevante aktører i Norden. Som led i Nordisk Ministerråds overordnede fokus på Vestnorden afholdes endvidere i efteråret 2010 et ligestillingsseminar i Grønland. Endelig vil der i 2010 blive udarbejdet et nyt fireårigt samarbejdsprogram for ligestillingsarbejdet i Nordisk Ministerråd. En række aktører fra Norden, Baltikum og Nordvestrusland er kommet med bidrag til programmet. Nordisk Råd blev i januar 2010 også inviteret til komme med input til programmet. 6. Kultur Arbejdet på kulturområdet lægger sig tæt op ad det samlede formandskabsprogram med en fortsat prioritering af globaliseringsindsatsen og effektivisering af det fællesnordiske kultursamarbejde. Som en særlig satsning tages der også fat på et nyt tema om sammenhæng mellem klima og kultur. En ny strategi og handlingsplan for det nordiske kultursamarbejde for perioden blev godkendt af Ministerrådet for Kultur den 28. april Nordisk Råds Kulturudvalg har haft mulighed for at kommentere strategien og handlingsplanen og er enig i den overordnede strategi og er kommet med en række forslag til konkrete satsninger. I 2005 blev der gennemført en større strukturomlægning på det fællesnordiske kulturområde, som skulle evalueres efter nogle år. Evalueringen er igangsat og ventes færdig primo Ministerrådet for Kultur har også diskuteret, om der kan etableres et nærmere samarbejde mellem Nordisk Kulturfond og Ministerrådet for Kulturs programvirksomhed inden for kunstområdet, da disse indholdsmæssigt ligger tæt op ad hinanden. Der kunne være fordele både økonomiske og også set i forhold til de kunstnere, som søger om projekttilskud i at vurdere forskellige modeller for samarbejde. Dette arbejde vil fortsætte i I forhold til satsningen på klima og kultur blev der afholdt to ekspertseminarer i Nordens Hus i Reykjavik: Nordiske Historier den 27. og 28. august og i Sydgrønland: Historie kulturarven den 11. til den 14. august. Formålet med de to seminarer er at vurdere, hvordan kulturen og kunsten kan bidrage med udtryk og initiativer, der fremmer menneskers erkendelse og forståelse for klima- og naturændringer og de samfundsmæssige og kulturelle konsekvenser. Herudover vil der blive taget initiativer til at styrke netværk og samarbejde mellem de nationale kulturinstitutioner, styrelser og kulturråd. I en globaliseret tidsalder er det nødvendigt med en mere samlet nordisk markering udad til for at være synlig og derved mere effektivt at kunne opbygge samarbejde og netværk med andre regioner og lande. 7. Lovsamarbejde Den nordiske embedsmandskomité for lovsamarbejde har bl.a. arbejdet med grænsehindringsspørgsmål, herunder muligheden for en spredning af justitssektorens samarbejdsmodel til andre sektorer, jf. rek. 29/2008. I forlængelse heraf og af det danske formandskabsprogram for Nordisk Ministerråd 2010 kan nævnes den sagkyndige udredning af behovet for en nordisk konvention om gældssaneringsspørgsmål, som den nordiske embedsmandskomité for lovsamarbejde i december 2009 bevilgede midler til at iværksætte. I forbindelse med det danske formandskab har embedsmandskomitéen for lovsamarbejde besluttet at støtte afholdelsen af et seminar om voldsoffererstatning som opfølgning på den konference, som blev afholdt i Norge i juni 2009 om samme emne. Embedsmandskomitéen har desuden bevilget penge til en stor konference om barnets perspektiv i familie-

5 5 retlige sager i en globaliseret verden. Begge konferencer skal afholdes i Danmark, og det forventes, at deltagerne vil komme fra alle de nordiske lande. På det praktiske plan er der fortsat et tæt nordisk samarbejde vedrørende bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Samarbejdet foregår bl.a. inden for rammerne af det nordiske politi- og toldsamarbejde (PTN) og i den såkaldte E6-gruppe, som bl.a. består af politiet i København, Malmø, Gøteborg, Stockholm, Oslo og Helsinki. Herudover arbejdes der i Østersø Task Forcen sammen om organiseret kriminalitet, hvor også de baltiske lande, Tyskland og Rusland deltager. 8. Miljø Det nordiske miljøhandlingsprogram for sætter rammerne for miljøsamarbejdet. Programmet har fokus på klima og luft, hav og kystzoner, biologisk mangfoldighed og økosystemtjenester samt bæredygtigt forbrug og produktion, herunder kemikalier. Miljøhandlingsprogrammet er desuden målrettet gennemførelsen af dele af den overordnede nordiske strategi for bæredygtig udvikling for , hvor klima samt bæredygtigt forbrug og produktion er to af de fire hovedprioriteter. Det danske formandskabs sektorprogram for miljøsamarbejde fokuserer på temaerne miljø og sundhed, biodiversitet, bæredygtigt forbrug og produktion samt klima. Temaerne er prioriteret ift. aktualitet i 2010, den nationale og internationale dagsorden. Konkrete tiltag inden for miljø og sundhed er rettet mod fremme af en effektiv global regulering af kviksølv gennem de kommende forhandlinger om en konvention i FN-regi. De nordiske lande medvirker særdeles aktivt i forhandlingerne om denne aftale. Indsatsen er en del af det nordiske globaliseringsinitiativ, som finansierede det første forhandlingsmøde i Stockholm den juni Hormonforstyrrende stoffer er et andet deltema, hvor målet er en øget forståelse for og fokus på hormonforstyrrende stoffer i de nordiske lande mhp. at skabe en fællesnordisk indsats i det videre arbejde med disse stoffer nationalt, internationalt herunder i EU er internationalt biodiversitetsår. Både i biodiversitetskonventionen og i EU-regi er der stærkt fokus på, hvor langt man er kommet med opfølgningen af de eksisterende mål og på eventuel fastsættelse af nye mål. Lancering af en platform for Business og Biodiversitet med det formål at inddrage erhvervslivet i beskyttelsen af natur og biodiversitet ventes gennemført som et konkret tiltag under det danske formandskab. Bæredygtigt forbrug og produktion er et område, hvor Norden har stærke kompetencer. De konkrete aktiviteter omfatter afdækning af nordiske styrkepositioner og erfaringer inden for bæredygtigt forbrug og grøn livsstil i Norden samt en undersøgelse af mulighederne for nedsættelse af detailhandelens miljøforum i Norden. På klimaområdet har opfølgning af COP15 central betydning. De internationale klimaforhandlinger inden for klimakonventionen (UNFCCC) fortsætter i 2010 med fokus på opfølgning af COP15, herunder Københavns Akkorden, som omfatter de centrale klimaemner. Målet er at opnå en samlet global klimaaftale under UNFCCC. Den nordiske ad hocgruppe for globale klimaforhandlinger vil fortsætte arbejdet på områder, hvor fællesnordiske indsatser eller interesser kan understøtte den videre forhandlingsproces. 9. Uddannelse og forskning Formandskabsprogrammet for uddannelses- og forskningssektoren har fokus på Norden som uddannelses- og forskningsregion med sprog, talent og kreativitet som omdrejningspunkter. Nordplus rammeprogrammet var præget af konsolidering og intentionen om at understøtte strategien for Ministerrådet for Uddannelse og Forskning samt indsatsområderne i det danske sektorprogram for uddannelse og forskning. Rådgivningsgruppen for højere uddannelse har koncentreret sig om udbygning af programmet for nordiske masteruddannelser og kvalitetssikringen heraf. Endvidere er der den 15. april 2010 i København afholdt en formandskabskonference om profilering af nordiske styrkepositioner inden for nordiske videregående uddannelser og forskning i globale sammenligninger. Nordisk skolesamarbejde har fortsat fokus på at øge andelen af unge, der får en kompetencegivende uddannelse. Endvidere arbejdes der med talentudvikling og kreativitet inden for naturvidenskab og med den praktisk-musiske dimensions inddragelse i andre fag. Det nordiske samarbejde om voksnes læring har fokuseret på videreudvikling af effektive strategier for voksnes fortsatte deltagelse i livslang læring, herunder forbedring af læse-, skrive- og it-færdigheder for kortuddannede voksne. Inden for det nordiske sprogsamarbejde blev der arbejdet videre med implementeringen af Den Nordiske Sprogdeklaration, og der blev den april 2010 afholdt en formandskabskonference om nabosprog og fremmedsprog i København. 10. Social- og sundhedspolitik Social- og sundhedsministrene drøftede den 22. juni 2010 den nordiske globaliseringsindsats. Ministerrådet for Social og Sundhed leder to af de syv projekter i globaliseringsinitiativet for helse og velfærd: Projektet om inkludering af udsatte grupper på arbejdsmarkedet og projektet om sundhedsfremme og forebyggelse. Under det danske formandskab har der på det sociale område været særligt fokus på forebyggende indsatser over for familier i risiko for social eksklusion. Emnet har været i fokus under den sociale temadebat ved ministerrådsmødet for social og sundhed den juni 2010, hvor ministrene besluttede, at ministerrådets projektmidler i årene prioriteres til dette tema. På sundhedsområdet har det danske formandskab sat fokus på kroniske sygdomme, inklusiv forebyggelse, og organisering af sundhedsvæsnet, herunder centralisering af den sekundære sundhedstjeneste koblet med udvikling af de decentrale tilbud. På ministermødet i juni 2010 blev der sat fokus på disse emner i en temadebat med deltagelse af regionaldirektøren for WHO s Europa region. Under ledelse af det danske formandskab har der også været gentagne drøftelser af det nordiske samarbejde vedr. autorisation af læger og andre sundhedspersoner. På social- og sundhedsministermødet i juni 2010 besluttede ministrene, at de nordiske lande inden årets udgang i fællesskab etablerer en øget adgang til udveksling af oplysninger, herunder historiske, mellem de nordiske landes centrale sundhedsmyndigheder om autorisationsforhold, som kan have betydning for de pågældende landes behandling af konkrete autorisationssager. I relation til formandskabets fokus på grænsehindringer har Ministerrådet for Social- og Sundhedspolitik i et samar-

6 6 bejde med Ministerrådet for Arbejdsliv nedsat en tværsektoriel ekspertgruppe, der skal kortlægge grænsehindringer på området for social sikring, herunder arbejdsmarkedsrelaterede ydelser. Nordisk Ministerråd fortsætter arbejdet med bekæmpelse af menneskehandel ved at forstærke det regionale samarbejde i Norden og med vores nabolande. Målet er at fremme koordinering og samarbejde over grænserne. Nordisk Ministerråds konkrete projektindsatser ligger inden for Den Nordlige Dimensions Region. Disse bidrager med både videndeling, netværk og kapacitetsopbygning mellem de nordiske- og nabolandenes myndigheder og mellem myndigheder og civilsamfundet (NGO er). Hovedparten af initiativerne er særligt rettet mod forebyggelse af menneskehandel blandt udsatte børn og unge. 11. Uformelt samarbejde Forbrugerpolitik Samarbejdet på det forbrugerpolitiske område har fundet sted i embedsmandsgruppen for nordisk samarbejde på det forbrugerpolitiske område (Nordisk Konsumentgruppe), der er etableret af de nordiske forbrugerministre. Arbejdet har koncentreret sig om erfaringsudveksling om aktuelle forbrugerpolitiske problemområder, samt myndighedssamarbejde og håndhævelses- og klagemuligheder. Der har samtidig været en fortsat dialog om EU-regulering både i relation til arbejdet med konkrete forslag og implementeringen heraf. Under det danske formandskab har man bl.a. drøftet et nyt samarbejdsprogram, herunder bedre vilkår for e-handel over grænserne samt udviklingen i forsikringsbranchen, bl.a. tillægsforsikringer. Asyl og indvandring Den Nordiske Samrådsgruppe på højt niveau for Flygtningespørgsmål (NSHF), som består af de nordiske ministre med ansvar for asyl og indvandring, er et uformelt forum, hvor der sker en løbende informations- og erfaringsudveksling om aktuelle emner på udlændinge- og integrationsområdet og om udviklingen i de enkelte nordiske landes politik på området. Norge har varetaget formandskabet for NSHF i , mens Finland har formandskabet i I de seneste år har der i dette meget udbytterige samarbejde bl.a. været særlig fokus på stigningen i antallet af uledsagede mindreårige, Dublin-forordningen, asylprocedurer og udsendelsespolitik. under den økonomiske krise. De nordiske lande skal være klar til at håndtere globaliseringen, kunne handle proaktivt og følge de nordiske befolkningers gode eksempel: At agere på de muligheder og udfordringer, som globaliseringen byder os. De nordiske landes mangfoldighed på den ene side og kulturelle og værdimæssige fællesskab på den anden side giver god basis for, at Norden er klar til at løfte de opgaver og udfordringer, som verden byder på i dag. Norden har et enestående grundlag for gennem en fælles indsats at sætte nordiske fodaftryk på verdensdagsordenen. Det skal udnyttes til fulde. Det nordiske samarbejde skal være relevant for mennesker, som bor i Norden. Derfor skal det være konkret og sætte borgeren i centrum. Det skal være nemt at være borger og virksomhed i Norden, og det nordiske samarbejde skal tilføre merværdi. Derfor vægtes det vanskelige arbejde med fjernelse af grænsehindringer højt, fordi det kan give håndgribelige resultater. Dette er også en af de væsentligste bevæggrunde for, at de nordiske regeringer efter oplæg fra Nordisk Råd har iværksat den nordiske globaliseringsindsats. Globaliseringsindsatsen er godt i gang, men målet er ikke nået endnu. Det er vigtigt for det nordiske samarbejde at fastholde fremdrift og fokus på globaliseringsindsatsen, da dette er med til at synliggøre det nordiske samarbejde. En målrettet indsats vil fortsat kræve midler fremover. Den vigtige globaliseringsdagsorden kræver løbende økonomiske omprioriteringer i budgettet inden for eksisterende rammer, hvilket regeringen vil arbejde for. Regeringen lægger også vægt på, at der opstilles konkrete målsætninger for globaliseringsindsatsen. Det er afgørende, at der er politisk vilje til at fokusere indsatsen og gennemføre vanskelige beslutninger, hvis det nordiske samarbejde fremover skal have gennemslagskraft og synlighed. Arbejdet, som finder sted i nordisk regi, skal koordineres med øvrige internationale, bilaterale og nationale aktiviteter, så det giver størst mulig nordisk merværdi. Regeringens ambitionsniveau for det nordiske samarbejde er fortsat højt. Afgørende er det derfor at give samarbejdet konkret indhold og skabe resultater til gavn for Nordens borgere, men også at landene bliver ved med at se på, om det nordiske samarbejde er på ret kurs, eller om det kan gøres bedre. Hermed slutter redegørelsen. III AFSLUTNING Nordens behov for at kunne udnytte globaliseringens muligheder og håndtere dens udfordringer er ikke blevet mindre

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde 2011-2012

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde 2011-2012 Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde 2011-2012 J. nr. 39.P.2-64. Indledning Det nordiske samarbejde var i det forgangne år præget af åben dialog mellem Nordisk Råds danske delegation

Læs mere

Redegørelse nr. R 2 (4/10 2012) Folketinget 2012-13 I TVÆRGÅENDE EMNER. Skriftlig redegørelse

Redegørelse nr. R 2 (4/10 2012) Folketinget 2012-13 I TVÆRGÅENDE EMNER. Skriftlig redegørelse Redegørelse nr. R 2 (4/10 2012) Folketinget 2012-13 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 4/10 12 om det nordiske samarbejde 2011-12. (Redegørelse

Læs mere

Folketinget 2009-10 R 2 Offentligt

Folketinget 2009-10 R 2 Offentligt Folketinget 2009-10 R 2 Offentligt Redegørelse nr. R 2 (8/10 2009) Folketinget 2009-10 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 8/10 09 om det

Læs mere

sektorprogram Næring, Energi og Regional

sektorprogram Næring, Energi og Regional sektorprogram Næring, Energi og Regional Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd 2010 NORDISK MILJØMÆRKNING Sektorprogram Næring, Energi og Regional 2010 Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

sek torprogram Miljø Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd 2010

sek torprogram Miljø Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd 2010 sektorprogram Miljø Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd 2010 NORDISK MILJØMÆRKNING Sektorprogram Miljø Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd 2010 ANP 2009:754 Nordisk Ministerråd, København

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Sektorplan. Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation

Sektorplan. Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation Sektorplan Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation Ministerrådet for næring, energi og regionalpolitik Islands formandskapsprogram 2009 Dagsorden for MR-NER 2009 Ministermøde og konferencer

Læs mere

sektorprogram Uddannelses- og forskningssamarbejdet

sektorprogram Uddannelses- og forskningssamarbejdet sektorprogram Uddannelses- og forskningssamarbejdet Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd 2010 NORDISK MILJØMÆRKNING Sektorprogram Uddannelses- og forskningssamarbejdet Det danske formandskab

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

sektorprogram Ligestilling

sektorprogram Ligestilling sektorprogram Ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3864-6 (PRINT) ISBN 978-92-893-3865-3

Læs mere

lighed ligestilling tolerance

lighed ligestilling tolerance SOCIALDEMOKRATERNE I NORDISK RÅD Norden i Europa lighed ligestilling tolerance VIRKSOMHEDSPLAN 2015 s-norden.org 1 EU har væsentlig indflydelse på hverdagen for borgerne i Norden og på de nordiske landes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland Udkast Til Oplæg Om Globaliseringens udfordringer For Region Midtjylland Baggrund og rationale for oplægget: Globaliseringen rummer udfordringer og nye muligheder for nationer, regioner og lokale myndigheder

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Nordisk samarbejde med fokus på samarbejde med naboer i vest og det arktiske område. Jeg vil indledningsvist

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 Pixi www.albertslund.dk/erhvervsstrategi FORORD Albertslund er en del af verden. Det betyder, at vi som by og erhvervsliv er i skarp konkurrence med vores naboer i Europa, men

Læs mere

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd Nordisk Ministerråd Mødegruppe Embedsmandskomiteen for arbejdsliv, EK-A Mødetid 3. oktober 2007 Mødested Beskæftigelsesministeriet, Holmens Kanal 20, København K, mødelokale F Store Strandstræde 18 DK-1255

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd UDKAST Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 8 7 Kontrakt 8 7.1 Ny kontrakt

Læs mere

NORDISK MINISTERRÅD København den 11 marts 2002 Sekretariatet BW/DSK

NORDISK MINISTERRÅD København den 11 marts 2002 Sekretariatet BW/DSK NORDISK MINISTERRÅD København den 11 marts 2002 Sekretariatet BW/DSK GODKENDT REFERAT FRA MØDE I EMBEDSMANDSKOMITÈEN FOR MILJØSPØRGSMÅL, (EK-M), KØBENHAVN DEN 18 FEBRUAR 2002 1. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

sektorprogram Social- og sundhedspolitik

sektorprogram Social- og sundhedspolitik sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7

Læs mere

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 541 TRYKSAG 457 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. februar 2015 Charter for mangfoldighed 1. Resume Aarhus Kommune

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 18. DECEMBER 2014 FORMÅL MED IT-KLUBBEN IT-klubben er et netværk for it-tillidsvalgte & it-professionelle medlemmer i Finansforbundet IT-klubben skal sikre en kontinuerlig

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2014-2018

HANDLINGSPLAN 2014-2018 HANDLINGSPLAN 2014-2018 Handlingsplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse 1. Om handlingsplanen...3 2. Prioriteringer og indsatsområder...3 3. Konkrete aktiviteter...4 Koordinering

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Social- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr. 2011-5794 lec 1. november 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

NORDISK KULTUR I FREMDRIFT Kulturministeriets formandskabsprogram 2010

NORDISK KULTUR I FREMDRIFT Kulturministeriets formandskabsprogram 2010 NORDISK KULTUR I FREMDRIFT Kulturministeriets formandskabsprogram 2010 Globalisering Klima Kultur Videreudvikling Billede: Kulturministeriet Side 1 Kulturens mangfoldige facetter Kulturen og kunsten er

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS)

Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) 1. Rammer og mål SNS handlingsplan for år 2014 gennemføres indenfor rammerne af SNS resultataftale med Nordisk Ministerråd for 2014-2017 samt prioriteringerne

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager

Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager Vedtaget på bestyrelsesmøde d. 26.marts 2012. 1 1. Indledning Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere