20. januar Blog fra kommissærhøringerne i Europa-Parlamentet: Kommissærernes dagbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "20. januar 2010. Blog fra kommissærhøringerne i Europa-Parlamentet: Kommissærernes dagbog"

Transkript

1 20. januar 2010 Blog fra kommissærhøringerne i Europa-Parlamentet: Kommissærernes dagbog

2 FORORD OLE RYBORG MANDAG MORGENS EU-KORRESPONDENT Kommissærkandidater i skudlinjen Siden mandag i sidste uge har 26 kandidater til EU s næste Kommission været til høring i Europa-Parlamentet. Høringerne udviklede sig til et politisk drama som tirsdag resulterede i, at den rumænske kommissær-kandidat, Rumiana Jeleva, trak sig. Det politiske drama betyder, at Europa-Kommissionen ikke er klar til godkendelse i næste uge, som det oprindeligt var planlagt. I stedet forventes det nu, at den næste Kommission vil kunne godkendes ved en afstemning i Europa-Parlamentet den 9. februar. Høringerne af de 26 kommissær-kandidater var dog andet og mere end et europapolitisk drama. Høringerne var også den første mulighed for at få et indtryk af, hvad Europa-Kommissionen vil prioritere de kommende fem år. Hvordan gribes den økonomiske krise an? Hvilke nye regler og reguleringer venter den finansielle sektor i Europa? Hvordan kommer vi videre efter COP15-topmødet i København. Mandag Morgens EU-korrespondent, Ole Ryborg, har fulgt alle høringerne. Det resulterede i en daglig blog som blev offentliggjort på MM-Share. Vi har her samlet samtlige blogindlæg. Her kan læseren både følge det europapolitiske drama, der har udspillet sig siden mandag i sidste uge, dels få indsigt i nogle af de initiativer, der kan ventes fra den næste Kommission Barroso II når den tiltræder, hvilket formentlig bliver i midten af februar. 2 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

3 11. januar 2010 Dag 1: Farvel til de store armbevægelser Det var fire bemærkelsesværdigt beskedne og krisebevidste kommissærkandidater, man kunne møde i Bruxelles mandag. DEn økonomiske KRISE blev et gennemgående tema, da Europa-Parlamentet i går i Bruxelles indledte høringerne af medlemmerne af den Europa-Kommission der skal forsøge at regere EU-samarbejdet frem til Fire kommissærer fik hver for sig lov til at tilbringe tre timer i selskab med medlemmer af Europa-Parlamentet til en seance med spørgsmål. Dagen startede med udenrigskommissær Catherine Ashton og den polske budgetkommissær, Janusz Lewandowski og fortsatte derefter med den finske økonomikommissær Olli Rehn og den lettiske udviklingskommissær, Andris Piebalgs. José Manuel Barroso har taget styringen og sat meget tydelige grænser for, hvad de enkelte kommissærer kan tillade sig. Selv om mandagens emner med udenrigs- og udviklingspolitik, økonomi og budget umiddelbart virker langt fra hinanden, så var der alligevel et betydeligt fælles træk som formentlig kan forventes at blive gentaget i dag og de kommende dage. Fællesnævneren for mandagens seance var, at de store europapolitiske armbevægelser var fuldstændigt fraværende. Deres plads var i stedet afløst af en bemærkelsesværdig krisebevidsthed hos de fire kommissær-kandidater. Medlemmer af Europa-Parlamentet er traditionelt mere ekstravagante end EU-landenes ministre, når europæiske politikker skal formuleres. Forklaringen er enkel. De såkaldte MEPer har stor lovgivningsmagt og er konstant med til at formulere politikker som koster penge. Men MEPerne har intet ansvar for EUs indtægter. Det ansvar ligger suverænt hos medlemslandene og derfor er MEPerne den sjældne type af europæiske parlamentarikere som aldrig bliver afkrævet økonomisk dækning for deres politiske forslag. Selv om Europa-Parlamentet er modnet enormt det seneste årti, så var der alligevel en række MEP er som under mandagens høringer forsøgte at lokke de kommende kommissærer til nye ambitiøse europæiske politiske initiativer de kommende år. Men forgæves. Ingen af de fire kommissærer under mandagens høringer tog den politiske madding. Tværtimod viste høringerne, hvordan Kommissionens formand, José Manuel Barroso i sin anden Kommission har taget styringen og sat meget tydelige grænser for, hvad de enkelte kommissærer kan tillade sig. Janusz Lewandowski blev spurgt om han da ikke ønskede sig et større EU-budget i de kommende år. Jeg ville meget gerne have flere ressourcer og når vi ser på behovene de kommende år, for eksempel på klima-området, så behøver vi også flere penge. Men jeg er samtidig nødt til at være realistisk, forklarede Lewandowski som på sin høring flere gange gjorde det klart, at det næppe bliver fra hans hånd, man skal forvente sig et forslag om, at EUs budget skal øges kraftigt. Som budget-kommissær bliver det Lewandowski, der skal lave et forslag til, hvordan EU s finanser skal reformeres inden udgangen af Forslaget til, hvordan det skal ske i praksis kommer senest sommeren 2011, forklarede Lewandowski. Men at dømme efter høringen, så skal man fra den polske kommissær vente sig forslag til en revision af budgettet ikke en revolution. Der var ellers ikke blandt MEPerne mangel på mere radikale forslag som f.eks. indførelsen af en EU-skat til KOMMISSÆRERNES DAGBOG Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 3

4 Fra den polske kommissær vente sig forslag til en revision af budgettet ikke en revolution. at øge EUs indtægter eller afskaffelsen af den europæiske landbrugspolitik for at reducere udgifterne. Lewandowski var ikke tilhænger af nogle af delene. Til gengæld viste den polske kommissær-kandidat sig overraskende villig til at ville overveje en såkaldt Tobinskat en afgift på finansielle transaktioner. At denne polske villighed næppe var helt tilfældigt så man efterfølgende ved høringen af den lettiske udviklingskommissær, Andris Piebalgs. Da han blev bedt om at garantere, at kommende hjælp til klimainvesteringer i udviklingslandene ikke bliver finansieret med penge fra den almindelige udviklingshjælp, der f.eks. går til fattigdomsbekæmpelse, så hev den lettiske kommissær blandt andet spørgsmålet om en Tobin-skat frem som en mulig finansieringskilde. Man kan forvente sig, at spørgsmålet om en Tobinskat på finansielle transaktioner vil dukke op igen flere gange i denne uge. Alvorlige tider At krisebevidstheden var til stede hos den finske kommissær-kandidat, Olli Rehn, var på ingen måde overraskende. Han skal efter planen være EUs økonomikommissær de næste fem år. Den opgave er alt andet end let. Som økonomikommissær vil hans fornemste opgave være at sikre, at medlemslandene lever op til reglerne i EUs vækst og stabilitetspagt. At det ikke er tilfældet for øjeblikket er årets understatement. Værst står det til i Grækenland som i år ventes at få et underskud på det nationale budget på 13 procent af BnP og få timer inden høringen i Europa-Parlamentet begyndte viste nye tal, at arbejdsløsheden i blandt eurolandene nu har passeret 10 procent. For Olli Rehn bliver den altoverskyggende opgave at sikre, at medlemslandene får bragt orden i de offentlige finanser. Der skal være en strategi for, hvordan Europa kommer ud af krisen en såkaldte exit-strategi. Siden krisen tog fart har exit-strategier været øverst på Europas politisk-økonomiske dagsorden og Olli Rehn forventes ikke at opfinde de vise sten. Både Europa-Kommissionen og EU s økonomi- og finansministre har vedtaget politikker for, hvordan vejen ud af krisen og tilbage til orden i de offentlige finanser bør ske. Derfor var MEP ernes fokus da også i høj grad på spørgsmålet om, hvordan den finske kommissær vil agere, hvis det viser sig, at planerne ikke holder. Vil økonomikommissæren f.eks. straffe medlemslande som ikke lever op til deres økonomiske løfter? Diskussionen om sanktioner var i øvrigt ikke kun fokuseret på de nationale budgetter og den offentlige gæld i medlemslandene. Spørgsmålet om mulige sanktioner dukkede også op i forhold til den såkaldte 2020-plan. Den plan, der skal afløse EUs såkaldte Lissabon-strategi planen skal indeholde målsætninger for f.eks. fremtidig forskning, udvikling og innovation i EU, for fremtidens europæiske arbejdsmarked og for holdbarheden i de offentlige finanser mere generelt. F.eks. på pensionsområdet, hvor Olli Rehn lovede MEPerne at han vil præsentere en grønbog om de europæiske pensionssystemers bæredygtighed. Vil Olli Rehn så være villig til at straffe medlemslande som ikke holder orden i økonomien? Hastigt voksende offentlig gæld vil blive mødt med hård hånd af økonomikommissæren. I begrænset omfang, var svaret. Vækst og stabilitetspagten gælder i EU og lande som har alt for store budgetunderskud og en hastigt voksende offentlig gæld vil blive mødt med hård hånd af økonomikommissæren. 4 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

5 Vi skal sikre en bedre effektiv overvågning af, at medlemslandene følger anbefalingerne og vi skal have incitamenter og instrumenter til at sikre, at det vil ske OLLI REHN KANDIDAT TIL POSTEN SOM EUS ØKONOMIKOMMISSÆR Men Olli Rehn ville til gengæld ikke støtte tanker, som det spanske EU-formandskab præsenterede i sidste uge om, at lande som ikke lever op til målsætningerne i den kommende 2020-plan skal kunne straffes. Vi skal sikre en bedre effektiv overvågning af, at medlemslandene følger anbefalingerne og vi skal have incitamenter og instrumenter til at sikre, at det vil ske, sagde Olli Rehn. Men han undgik behændigt at bruge ordet sanktioner en eneste gang. Olli Rehn var i og for sig enig i, at det største problem med Lissabon-strategien er, at den ikke blev overholdt og at den fejl ikke må gentage sig. Men samtidig understregede økonomikommissæren, at Lissabon-strategien ikke kun var en fiasko. Faktisk har Lissabon-strategien også haft flere successer. F.eks. så ser vi i dag i Europa langt mere ens på, hvordan vores europæiske arbejdsmarked skal se ud. Her er der nu et fælles syn på, at det er flexicurity som gælder og det støtter jeg fuldt ud, sagde Olli Rehn. Mens Olli Rehn ikke meldte sig på holdet som ønsker sanktioner overfor lande som ikke følger en kommende 2020-plan, så viste han sig i stedet meget målbevidst om behovet for at håndtere planen anderledes end det var tilfældet med Lissabon-strategien. Derfor forklarede den finske kommissær, at han vil præsentere Europa- Parlamentet for forslag til, hvordan europæisk økonomi kan vurderes i et nyt lys. Her vil Olli Rehn hente inspiration fra den såkaldte Stiglitz-rapport udarbejdet af nobel-prisvinderen Joseph Stiglitz. Ros uden indflydelse Udenrigskommissær Catherine Ashton var præcist som mandagens øvrige kommissær kandidater meget effektiv i forhold til at anerkende europa-parlamentarikernes store indflydelse. I den første time af høringen blev hver eneste spørger rost for sit gode spørgsmål og hvert eneste svar indledt med, at netop dette emne var et, hvor Ashton var meget interesseret i at høre parlamentets holdninger. Men når det kom til stykket, så var udenrigskommissæren ligesom mandagens øvrige kommissærer ikke villig til at give parlamentet mere indflydelse end højest nødvendigt. Budgetkommissær Lewandowski lovede betydelig ny indflydelse til parlamentet af gode grunde. Det er nemlig skrevet ind i Lissabon-traktaten. Men Catherine Ashton afviste parlamentets ønske om indflydelse på to centrale områder. Det ene er budgettet for EUs kommende udenrigstjeneste. Det budget vil parlamentet kun få begrænset indflydelse på. Og når det gælder parlamentets våde drøm om, at de kommende 130 EU-ambassadører som skal lede de EUambassader som bliver en central del af en kommende udenrigstjeneste, alle skulle godkendes ved høringer i parlamentet præcis som det er tilfældet i USA, så var der tale om et blankt nej. Mandagen viste tydeligt, at kommissær-kandidaterne har respekt for MEPerne. Men den viste i endnu højere grad, at de er krisebevidste. Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 5

6 12. januar 2010 Dag 2: Heksejagt og dansk nederlag Et uventet offer, en socialist for fri konkurrence og et dansk nederlag. ALLEREDE FRA MORGEnSTUnDEn tirsdag blæste medlemmerne af Europa-Parlamentet den institutionelle magtkamp i gang. Inden høringerne begyndte mandag har de europæiske aviser været fulde at spekulationer om, hvor mange kommissærer MEP erne vil forsøge at få fyret og i hvor høj grad EU-parlamentarikerne vil kræve, at der flyttes rundt på forskellige porteføljer. To af de seks kommissærer, der skulle til høring tirsdag havde længe stået på listen over mulige ofre. Det viste sig dog at være en helt tredje kommissær-kandidat, der allerede fra morgenstunden fik problemer. To af de seks kommissærer, der skulle til høring tirsdag havde længe stået på listen over mulige ofre. Den litauiske kommissær-kandidat, Algirdas Semeta, viste sig at få flere problemer med at forklare sine politiske visioner for MEP erne. Semeta har fået nogle meget blandede opgaver i Kommissionen. Dels skal han være kommissær for skat og told. Et område, hvor Semeta blandt andet blev spurgt om han vil arbejde for introduktionen af en europæisk CO2-afgift, hvilket kommissæren ikke ville afvise. Det var imidlertid på Semetas andet ansvarsområde nemlig EU s administration og kampen mod svindel, litaueren løb ind i vanskeligheder. I og for sig var vanskelighederne ikke helt overraskende. En del af de spørgende MEP er ved høringer var medlemmer af parlamentets berygtede budgetkontrol-udvalg på EU-swahili kaldet COCOBU. Og det er velkendt i parlamentet, at der findes to typer af budget-politikere i parlamentet. Dem der vil arbejde med budget for at fordele penge. De søger alle til budgetudvalget. Og så er der alle ballademagerne der søger sig til budget-kontrol udvalget. Det er her svindelsagerne havner. De kan give højtråbende MEP er en høj profil. Fra dansk side har MEPer som Freddy Blak, Søren Søndergaard og Jens-Peter Bonde været profilerede medlemmer af COCOBU. COCOBU-medlemmer er ualmindeligt svære at gøre tilfredse og det var da heller ikke overraskende dem, der skabte problemer for Semeta. Først fik Semeta problemer med spørgsmålet om, hvorvidt EU svindelbekæmpelses-kontor OLAF skal gøres helt uafhængigt af Europa-Kommissionen. Semetas holdning til det spørgsmål endte med at være uklar. Derefter kom den litauiske kommissær-kandidat i vanskeligheder i forhold til spørgsmålet om, hvordan han vil håndtere medlemslandes lemfældige omgang med EU-midler. når der er uregelmæssigheder i brugen af penge fra EU-kassen så er det næsten altid ude i medlemslandene, der er problemer. Og de penge har Europa-Kommissionen ingen mulighed for at kontrollere brugen af. Ansvaret ligger på medlemslandene selv. Det vil parlamentet gerne gøre op med, men Semeta var til MEPernes store utilfredshed ikke videre samarbejdsvillig på det punkt. Efter Semetas høring kom den første pressemeddelelse fra en af den store politiske grupper med en slags krigserklæring. Det europæiske socialdemokrater var ikke tilfredse med Algirdas Semetas optræden. Den socialdemokratiske bandbulle blev dog hurtigt fulgt op med en udmelding fra den borgerlige kristdemokratiske gruppe som anse, at Semeta havde gjort det godt. Dermed er litaueren nok udenfor fyrings-risiko, men ri- 6 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

7 sikerer at der vil blive fremsat krav om, at der skal flyttes rundt på hans portefølje. Store problemer Den første kandidat tirsdag som var ventet at få problemer var den tjekkiske kommissær-kandidat, Stefan Füle. Han er kommissær for udvidelse og naboskab. Emnerne er velkendte og målsætningerne bekræftede Füle undervejs i høringen. Kroatien er på vej ind i EU. Tyrkiets forhandlinger går deres tunge gang og der skal gøres nye indsatser for at løse Cypern-problemerne. Stadig flere Balkan-lande er begyndt at nærme sig EU og den proces fortsætter. Andre lande som Ukraine og en række Middelhavslande må se sig knyttet til EU gennem naboskabs-aftaler. Ikke for alvor noget nyt under solen. Udover de ventede kontroversielle spørgsmål om Stefan Füles fortid som medlem af Tjekkoslovakiets kommunistiske parti. Ville Füle undskylde sin fortid ville et hollandsk parlamentsmedlem vide? Men han fik ingen undskyldning fra Tjekken. Dagens altafgørende problembarn blev dog som ventet den bulgarske kommissær-kandidat, Rumiana Jeleva. Som kommissær skal hun have ansvaret for internationalt samarbejde og humanitær bistand. Men den tidligere bulgarske udenrigsminister havde ualmindeligt svært ved at få MEP erne til at interessere sig for hendes stofområde. Vivianne Reding er præcis som sin forgænger i embedet på direkte kollissionskurs med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech Under en seance som så ud til at være nøje styret af den grønne gruppe i Europa-Parlamentet, som også gennem den tidligere fransk/norske undersøgelsesdommer, Eva Joly, er formand for udviklingsudvalget som stod for høringen med Jeleva, blev der stillet utallige spørgsmål til både hendes mands eventuelle forbindelse til russisk og bulgarsk mafia og til hendes eget delejerskab i en virksomhed som har været med til at håndtere EU-støtte. Seancen blev kaotisk og indeholdt blandt andet ankomsten af et liberalt bulgarsk medlem som helt uden for talerækken fik ordet for at fremsætte nye anklager mod sin landsmand. Rumiana Jeleva selv blev ikke hjulpet meget af, at hendes engelsk tydeligvis var så besværet, at svarene kom til at virke mere undvigende end godt var. Jeleva forsvarede sig med, at der i Bulgarien hverken er mistanker eller anklager mod hende eller hendes mand. Men intet forsvar virkede på MEP erne som fortsatte deres angreb. Den tre timer lange høring endte med mange sure miner og den bulgarske kommissær-kandidat går nogle ganske spændende dage i møde, hvor hendes fremtid i Bruxelles er alt andet end sikker. Dansk nederlag Mens tre østeuropæiske kommissærer alle havde større eller mindre vanskeligheder, så bød tirsdagen også på tre kommissær-kandidater fra de gamle medlemslande som gled let og ubesværet gennem høringerne. En af dem var den luxembourgske veteran, Viviane Reding, der er på vej ind til sin tredje periode som EU-kommissær. Luxembourgeren skal de næste fem år have ansvaret for justits, fundamentale rettigheder og borgerskab. Det betyder, at under hendes ansvarsområde ligger det hos den danske regering så forhadte opholdsdirektiv som er en konstant trussel mod den danske udlændingepolitik. Reding gjorde det lysende klart overfor Europa-Parlamentet, at når det gælder opholdsdirektivet, har hun frem for alt én prioritet. nemlig at sikre, at det bliver gennemført fuldt og helt i alle EUs medlemslande. Dermed er Reding præcis som sin forgænger i embedet på direkte kollissionskurs med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, den danske regering og Dansk Folkeparti som alle har erklæret, at de ønsker at få direktivet revideret. Men en mulig revision af opholdsdi- Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 7

8 rektivet blev hverken nævnt af Reding under høringen og det fremgår heller ikke af det skriftlige materiale Reding sendte til parlamentet inden høringen. Faktisk viste Viviane Reding under den tre timer lange udspørgning ingen tegn på overhovedet at have kendskab til, at der måtte være et ønske om at få ændret opholdsdirektivet. Og efter høringen var luxembourgeren lige så uvidende på det punkt som inden. For tydeligvis havde ingen dansk politikere eller embedsmand benyttet lejligheden dette for enhver kommissær mest sårbare tidspunkt i hele karrieren til at lægge pres på Luxembourgeren for at få sat en ændring af opholdsdirektivet på dagsordenen. Faktisk lovede Reding i stedet for en ændring, at hun er stærkt indstillet på at trække lande for EU-Domstolen, hvis de ikke overholder opholdsdirektivet. Udover opholdsdirektivet forklarede Reding, at hun holder fast i forslaget til EU-direktiv om barselsorlov, at hun vil presse på for EU-lovgivning til at håndtere skilsmisser på tværs af grænser. Andre emner på dagsordenen var body-skannere i lufthavne og beskyttelse af data. Reding er stærkt indstillet på at trække lande for EU-Domstolen, hvis de ikke overholder opholdsdirektivet. Imponerende belgier Mens Viviane Reding sejlede trygt gennem sin høring, så var tirsdagens ubetingede stjerne den belgiske kommissær-kandidat Karel de Gucht. Den tidligere belgiske udenrigsminister skal være EU s forhandler i forhold til alle handelsaftaler som EU indgår med omverdenen. Porteføljen er imponerende fordi handel er et område, hvor EU s medlemslande har afgivet al suverænitet til EU. Danmark kan ikke forhandle en egen handelsaftale med noget land udenfor EU. Det er kun EU repræsenteret ved Karel de Gucht, der kan forhandle en handelsaftale. Uanset om det er en multilateral aftale i WTO eller bilaterale aftaler som den EU netop har underskrevet med Sydkorea. Karel de Gucht kunne sit emne i detaljer og imponerede udvalget. Han satsede på en færdiggørelse af Doharunden i WTO enten i år eller næste år. Han kritiserede den kinesiske Yuan for at være for lav i kurs og han forklarede, hvorfor flere bilaterale handelsaftaler mellem EU og lande som Sydkorea er nødvendige. Et område står dog stadig uklart efter høringen. Med Lissabon-traktaten har Europa-Parlamentet fået en form for indflydelse på fremtidige handelsaftaler. Hidtil har det været en sag mellem Kommissionen og medlemslandene. Men med Lissabon-traktaten skal handelsaftaler også have en slags godkendelse i Europa-Parlamentet. Første test-sag bliver handelsaftalen med Sydkorea. Og spørgsmålet er, hvad der sker, hvis parlamentet ikke skriver under? Emnet er relevant da dele af den europæiske bilindustri er i gang med at lobbye parlamentet for at forsinke aftalen. Bilindustrien anser nemlig, at aftalen vil skade den i forvejen hårdt pressede europæiske bilindustri. Hvad der sker med Sydkorea-aftalen gav høringen ikke noget klart svar på. Til gengæld var det klart for alle, at Karel de Gucht står til at blive en helt central kommissær for udenrigshandel. Socialist sikrer fri konkurrence Tirsdag aften sluttede høringerne med tre timers udspørgning af Joaquin Almunia som skal være den næste kommissær for konkurrence. Almunia lovede at fortsætte den traditionelle linie, hvor Europa-Kommissionen bekæmper karteller, prisaftaler og unfair konkurrence. Almunia lovede at holde et ekstra øje med, at der ikke bruges penge fra statslige bankpakker til bonusordninger eller lignende i bankerne. Hvis virksomheder bryder mod konkurrence-reglerne kan de også i fremtiden vente betydelige bøder og de penge ender lige i den slunkne EU-kasse. Almunia afviste nemlig et forslag om, at indkomne penge fra bøder skal betales ud til medlemslandene. De fortsætter med at havne direkte på EUs budget. 8 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

9 13. januar 2010 Dag 3: øje for øje tand for tand En rød ungarnsk kommissær i skudlinjen og en franskmand, som vil regulere den finansielle sektor, var nogle af højdepunkterne ved onsdagens høringer i Europa- Parlamentet. når En KOMMISSæR-KAnDIDAT er til høring i Europa-Parlamentet foregår det i de fagudvalg som behandler det område kommissæren senere skal have ansvaret for i Europa-Parlamentet. Fire kommissærer blev udspurgt onsdag. Franskmanden Michel Barnier med ansvaret for det indre marked var på besøg i netop det udvalg. Ireren Máire Geoghegan-Quinn blev udspurgt i forskningsudvalget om hendes portefølje om forskning og innovation. Slovenen Janez Potocnik blev i miljøudvalget udspurgt om sine planer som miljøkommissær, mens László Andor blev udspurgt af medlemmerne af arbejdsmarkedsudvalget om sine planer som kommissær med ansvar for det område. At dømme efter, hvad der sivede ud fra gruppemøderne, er en politisk krig under opsejling i parlamentet Onsdagens store drama foregik dog ikke i udvalgslokalerne hvor de fire blev udspurgt. Det startede tidligere på dagen, hvor de politiske grupper fra morgenstunden mødtes til gruppemøde. netop det forhold, at høringerne foregår i fagudvalgene betyder, at MEP erne har meget svært ved at følge alle kommissær-kandidaters indsats. Det er god tone, at det kun er MEP er fra udvalgene som befinder sig i selve lokalet, hvor høringerne foregår. Lokalet er i forvejen stopfyldt, for udover MEP er og deres assistenter, vil journalister, lobbyister og mange andre også gerne vide, hvad der foregår. Høringerne kan naturligvis følges på nettet og der er referater. Men i praksis følger parlamentarikerne frem for alt de kommissærer som de efterfølgende skal arbejde sammen med de kommende fem år. Inden det samarbejde kan indledes skal Kommissionen dog først godkendes. Det skal efter planen ske ved en afstemning den 26. januar. Gruppemøderne onsdag formiddag parlamentarikernes første mulighed for at orientere sig bredere om høringerne frem til nu og i samtlige politiske grupper var der frem for alt ét emne til diskussion. Rumiana Jeleva. Gruppemøderne i parlamentet er som i Folketinget lukkede, men at dømme efter, hvad der sivede ud fra gruppemøderne, er en politisk krig under opsejling i parlamentet. Socialister, liberale, grønne og venstrefløjen er stærkt utilfredse med den bulgarske kommissær. Dels på grund af hendes uafklarede økonomiske forhold dels fordi de anså, at hun var svag på substansen i sit fagområde. nu tilhører Rumiana Jeleva den borgerlige kristdemokratiske politiske familie, som er den største i parlamentet og på netop deres gruppemøde var tonen en helt anden. I denne såkaldte PPE-gruppe anså langt de fleste medlemmer, at hele høringen og behandlingen af Jeleva havde været dybt unfair. I første omgang har parlamentet sendt et brev til Kommissionens formand, José Manuel Barroso og bedt ham om indenfor 24 timer at opklare nogle af uklarhederne omkring Jelevas økonomiske forhold. Det svar skal med andre ord komme i dag. Derudover har parlamentet bedt sine egne jurister om at se på sagen. De har dog ikke fået nogen deadline. Skal man dømme efter snakken i parlamentets korridorer efter gruppemøderne onsdag formiddag, så er der for øjeblikket to muligheder. Den ene er, at PPE-gruppen sætter alt ind på at redde Jeleva. En redningsindsats Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 9

10 vil som minimum blive forsøgt i løbet af de kommende dage. Alternativt vil hun blive fyret som kommissær, hvilket vil forsinke hele processen med at få den nye Kommission godkendt. Men hvis Jeleva sendes tilbage til Sofia, så vil hun næppe være den eneste kommissær som ofres. PPEgruppen var EP-valgets store vinder og stemningen i gruppen viste tydeligt, at hvis parlamentets skal fyre kommissær-kandidater, så skal der også ryge en fra venstrefløjen. Den mest oplagte kandidat var passende til høring onsdag lige netop som gruppemøderne blev afsluttet. De borgerlige MEP ere var indstillede på, at hvis Bulgarske Jeleva skal forlade Bruxelles som fyret kandidat så kan hun bestille en dobbelt-billet ud af byen sammen med ungarske Andor. Ungarer i fokus Den ungarske kommissær for arbejdsmarkedet, László Andor, nåede ikke mere end en times tid ind i sin høring inden han blev spurgt til sin politiske fortid. Han er tidligere modstander af mange ting lige fra Maastrichttraktaten til nato og både når det gælder fortiden og de emner han som kommissær skal beskæftige sig med i fremtiden var det tydeligt, at de borgerlige MEP ere var indstillede på, at hvis Jeleva skal forlade Bruxelles som fyret kandidat ja så kan hun bestille en dobbelt-billet ud af byen sammen med Andor. Jobbet som kommissær for arbejdsmarkedet er ikke let. Arbejdsløsheden i euroområdet har netop passeret 10 procent og det hastigt voksende antal arbejdsløse er naturligvis i fokus. Men samtidig har netop en kommissær for arbejdsmarkedet ikke mange muligheder for at påvirke den situation. For det første er det medlemslandenes nationale politikker som frem for alt kan ændre situationen på arbejdsmarkedet og for det andet så er enhver regulering af det europæiske arbejdsmarked følsomt da det især i norden ofte er områder som arbejdsmarkedets parter helst håndterer uden politisk indblanding. Andor blev spurgt om en kommende revision af direktivet om arbejdstid. Et emne som er stærkt kontroversielt især i Storbritannien. Han blev spurgt om, hvilke konsekvenser han drager af den såkaldte Lavalsag, hvor et byggeri i svenske Vaxholm med lettiske arbejdstagere blev stoppet af blokader fra fagbevægelsen. Sagen endte ved EU-Domstolen som konstaterede, at blokaden var ulovlig ifølge EU-reglerne. Afgørelsen fra EU-Domstolen vakte dyb bekymring hos arbejdsmarkedets parter i Danmark og de øvrige nordiske lande. Spørgsmålet er, hvad Andor har tænkt sig at gøre med den sag. Svaret var at diskutere sagen med parterne. I forhold til at øge beskæftigelsen foreslog ungareren en revision af EU s strukturfonde så de får større fokus på beskæftigelse. Og derudover annoncerede han en kommende grønbog om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Demografiske udfordringer med en større andel ældre er på flere områder sat på den næste kommissions dagsorden. Både i forhold til pensionssystemers holdbarhed og i forhold til landenes pensionsordninger. I praksis kan Kommissionen dog ikke gøre meget andet end at analysere emnet og igangsætte en europæisk diskussion. Efterløn og pensionsordninger er national kompetence og bestemmes ikke i Bruxelles. Kombinationen af ikke at have megen kompetence til handling, sin politiske fortid og et forholdsvis usikkert udtryk under høringen betød, at fra siden onsdag eftermiddag har Lászlo Andor været den mest oplagte kandidat, hvis hørings-spillet i næste uge i Strasbourg ender med, at pilen peger på, at en eller flere kommissær-kandidater skal sendes hjem. For at dømme efter formiddagens politiske gruppemøder, så er stemningen for øjeblikket øje for øje tand for tand. Sikker franskmand Hvis der var en kommissær-kandidat som onsdag gled gennem høringerne uden problemer så var det franskmanden Michel Barnier. Han er tidligere kommissær, tidligere MEP, tidligere minister. Og så er han frem for alt en gudsbenådet operatør på den europæiske politiske 10 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

11 scene. Barnier har fået ansvaret for det indre marked og med i den portefølje ligger også ansvaret for kommende EU-lovgivning for hele den finansielle sektor. netop det område har gjort Barnier til et kontroversielt valg. For Frankrig er traditionelt det EU-land som presser mest på for en hård regulering af den finansielle sektor. Overfor Frankrig står Storbritannien som er Europas finansielle centrum med the City of London. Her frygter politikerne at alt for omfattende regulering vil få finansielle virksomheder til at flytte udenfor EU og det vil ramme britisk økonomi hårdt. At placere en franskmand på ansvaret for fremtidig EU-regulering af finanssektoren er med andre ord dybt kontroversielt på den anden side af Kanalen. Men med sin vanlige blanding af elegance og arrogance fik Barnier præsenteret den lange stribe forslag til reguleringer og alligevel på en eller anden måde beroliget omgivelserne med, at britiske bankdirektører roligt kan afbestille flyttebilerne og lade rejsekufferten blive under sengen. Der vil blive ændret på direktivet om kapitalkrav til bankerne. Der vil komme flere reguleringer af markedet for derivater. Der vil komme EU-regler som skal sikre en større sporbarhed i de finansielle pakker som bankerne sælger, sådan at en situation som det, der startede finanskrisen ikke kan gentage sig. Ja faktisk står Europa overfor et tocifret antal EU-reguleringer på det finansielle område som kan ventes de kommende år. Og ikke alene vil Barnier lovgive. Han vil også undersøge om bankdirektører har levet op til EU-landenes anbefalinger i forhold til bonusser og er det ikke tilfældet kan der også på det område komme indgreb. I forhold til det indre marked så vil Barnier have stor fokus på service-direktivet som trådte i kraft her ved årsskiftet. Ikrafttrædelsen var dog kun første skridt i en lang og omfattende proces på netop det område. Alle medlemslande har redegjort for hvilke nationale godkendelsesordninger de har oprethold for at service-erhverv som fra elektrikere til skorstensfejere skal have lov til at operere i et medlemsland. nu vil Kommissionen gennemgå alle disse nationale godkendelsesordninger som stadig eksisterer det ventes at være op imod Barnier vil mødes med alle lande og diskutere ordningerne og målet er at få afskaffet mange flere. At placere en franskmand på ansvaret for fremtidig EU-regulering af finanssektoren er dybt kontroversielt på den anden side af Kanalen. Som franskmanden udtrykte det: I mit land brugte vi meget tid på at diskutere den polske blikkenslager. Men i virkeligheden burde vi diskutere den Luxembourgske blikkenslager. Hvis han vil påtage sig et arbejde mere end 40 kilometer udenfor Luxembourg, så skal han indhente fire forskellige tilladelser, sagde Barnier. Fra Luxembourg er der 40 kilometer til Tyskland, Belgien og Frankrig. Hvert land har ligesom Luxembourg sine nationale ordninger for at få tilladelse til at udføre arbejde som blikkenslager. Det skal ændres og medlemslandene skal blive meget bedre til at godkende andre landes professionelle kvalifikationer. Irsk powerkvinde Mens Michel Barnier i udvalgslokalet på fjerde sal snoede MEP erne som sin lillefinger sad den irske kommissærkandidat Máire Geoghegan-Quinn to etager længere nede og redegjorde for sine planer som kommissær for forskning og innovation. Kvinden med efternavnet som er enhver korrekturlæsers mareridt optrådte kraftfuldt i en sådan grad, at det blev kommenteret af flere medlemmer. Som forskningskommissær er der ikke så meget hun kan gøre i starten af sin arbejdsperiode. Forskningspengene på EU s budget er bundet op til projekter og derfor var udvalget frem for alt interesseret i, hvad hun vil gøre på lidt længere sigt når budgettet revideres. Et emne som blev diskuteret var den mængde bureaukrati som virksomheder skal igennem for at kunne deltage i europæiske forskningsprojekter. Især for små og mellemstore virksomheder er det meget besværligt. Máire Geoghegan-Quinn lovede at arbejde med at få afbureaukratiseret området. Men måtte samtidig fra sin Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 11

12 egen fortid som medlem af EU s Revisionsret erkende, at mange regler indføres for at sikre, at pengene fra EUkassen anvendes fornuftigt og for at undgå snyd. Andre emner som blev diskuteret var det forhold, at patenter er meget dyrere i Europa end i f.eks. USA og det forhold at forskningen i Europa er meget splittet og at det betyder, at der er en del duplikation hvor forskere forskellige steder i Europa forsker i præcist det samme. Målsætningen for ireren er et fælles europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for forskere og den viden de skaber. Men i praksis er der stadig lang vej frem før det er en realitet. går den forkerte vej og det skal ændres. Blandt andet gjorde Potocnik det klart, at efter hans opfattelse så skal biodiversiteten i langt højere grad indarbejdes i andre EU-politikker som blandt andet landbrug og fiskeri. Derudover vil den slovenske kommissær holde nøje øje med, hvordan medlemslandene gennemfører EU s omfattende forordning på kemikalieområdet REACH. I det hele taget blæste Potocnik til kamp for at sikre en bedre gennemførelse i medlemslandene af de europæiske miljøregler. Den slags er populært i Europa-Parlamentet og det samme var Potocni. Onsdagens mulige offer i det europapolitiske spil om fremtidens kommission blev Lászlo Andor. Målsætningen er et fælles europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for forskere og den viden de skaber. Men i praksis er der stadig lang vej, før det er en realitet. Biodiversitet Endelig var den slovenske kommissær Janez Potocnik til høring i miljøudvalget. Han var her stort set lige så overbevisende og sikker som Barnier var i udvalget for det indre marked. Et af de meget centrale punkter på høringen af Potocnik var, at han lovede at inden udgangen af året at have præsenteret en ny handlingsplan for biodiversitet. Han erkendte at området er stærkt problematisk. Det 12 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

13 14. januar 2010 Dag 4: Magtkampen raser Fem kommissær-kandidater er sat på observationslisten. Ikke fordi de alle skal fyres, men fordi Europa-Parlamentet vil have mere magt. Et kompliceret europæisk magtspil ventes at kulminere i næste uge. DA HøRInGERnE I Europa-Parlamentet sluttede torsdag aften kunne medlemmerne af Europa-Parlamentet (MEP) konstatere, at de nu havde haft 20 af de 26 kommissær-kandidater til høring. Og det foreløbige resultat var mildt sagt blandet. Faktisk var kommissær-kandidaternes faglige kompetence altså det MEP erne frem for alt skal kontrollere det emne, som de europæiske parlamentarikere brugte mest tid på at diskutere med hinanden torsdag. Fokus i Bruxelles var et helt andet sted end i de to udvalgslokaler, hvor kommissær-kandidaterne på tre timer lange seancer har mulighed for at forklare sig selv og deres politiske visioner. Torsdagen bød på høringer med den tyske energikommissær. Günther Öttinger, den estiske transportkommissær Siim Kallas, sundheds- og forbrugerkommissær John Dalli fra Malta, cypriotiske Androulla Vassiliou som skal være kommissær for kultur og uddannelse, østrigske Johannes Hahn som får ansvaret for regionalpolitikken og endelig den hollandske kommissær for digitale spørgsmål, nellie Kroes. Men på gangene var det ikke indholdet af de seks høringer, der dominerede diskussionerne. Der var reelt kun ét spørgsmål som for alvor interesserede MEP erne torsdag. Det var spørgsmålet om Europa-Parlamentet reelt er på vej til at fyre en eller flere kommissærer, hvem det i givet fald bliver og hvordan det politiske spil vil fortsætte de kommende dage. Socialist-gruppen i Europa-Parlamentet har fortsat deres kritik mod den bulgarske kommissær-kandidat Rumiana Jeleva og i løbet af torsdagen meldte den liberale gruppe sig på socialisternes side. Dermed er der reelt et flertal i parlamentet for at insistere på, at få udskiftet bulgareren. Men spillet er på ingen måde afsluttet endnu. For det første viste den store borgerlige gruppe PPE-gruppen torsdag tydeligt, at denne gang vil de konservative og kristdemokraterne ikke acceptere, at en af deres fyres uden at der også ryger en socialist med i købet. Men i første omgang startede PPE-gruppens modoffensiv et andet sted. Under tirsdagens høringer blev Rumiana Jeleva angrebet for at være en gansterbrud med forbindelser til mafia i både Bulgarien og Rusland. Der blev stillet store mængder af spørgsmålstegn ved hendes egen erhvervsvirksomhed. Især ved firmaet Global Consult som hun har været medejer af og som er blevet solgt. Spørgsmålet var, hvorfor indkomst fra firmaet ikke stod på Jelevas selvangivelse, hvorfor der ikke var indberettet fortjenester fra firmaet etc. Alvorlige anklager som Jeleva viste sig at være ualmindeligt dårlig til at forklare. Det hele lignede en fuldstændig klar sag som socialister og liberale var i gang med. Men torsdagen viste, at sagen måske ikke var så enkel endda. Global Consult blev solgt til en pris af euro. Jeleva solgte sine aktier i firmaet til samme pris som hun havde givet for dem og havde derfor ikke nogen fortjeneste som skulle indberettes. Internet mediet new Europe som har flere bulgarske journalister har gransket sagen om Jeleva og samlet alle dokumenterne omkring hendes anklager på deres hjemmeside. Og gennemgangen viser et noget andet billede end det socialister og liberale hidtil har malet af den bulgarske kommissær-kandidat. Efter offentliggørelsen kunne man torsdag også høre et skifte i socialdemokraternes retorik. Fokus var mindre på Jelevas økonomiske forhold og nu fremhævede de i stedet, at Jeleva under høringen ikke havde virket fagligt kompetent. PPE-gruppen lancerede ikke alene et forsvar for Jeleva torsdag. De indledte samtidig et frontalangreb på en af de socialdemokratiske kommissær-kandidater. nemlig den slovakiske Maros Sefcovic som skal være Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 13

14 kommissær for EU s administration. Sefcovic skal først til høring mandag i Strasbourg, men allerede nu er han havnet med ørerne i maskinen. Forklaringen er en rapport fra OSCE som citerer en udtalelse som Sefcovic kom med ved en konference i Bruxelles om romaer i januar Sefcovic var på det tidspunkt Slovakiets EUambassadør og ved konferencen sagde han, at landets romaer var exploiters of the Slovak welfare system. Udtalelsen refereres i en OSCE-rapport fra Gruppeformanden i PPE, Joseph Daul, gjorde det torsdag meget klart, at han har instrueret medlemmer af PPE-gruppen om, at de ved høringen på mandag aften i Strasbourg skal bore dybt og længe i Maros Sefcovic udtalelser. De kom i 2005 rapporten fra OSCE kom i I dag siger Sefcovic at han ikke kan huske udtalelserne, men han har ikke i den mellemliggende tid gjort noget for at forklare eller forsvar sin udtalelse. Først nu hvor kommissær-jobbet er havnet i farezonen har Sefcovic blandt andet med hjælp fra seks forskellige roma-organisationer i Slovakiet forsvaret sig og forklaret sig. Gruppeformanden i PPE, Joseph Daul, gjorde klart, at han har instrueret sine i, at bore dybt og længe i Maros Sefcovic udtalelser. Politisk spil I det politiske spil i Europa-Parlamentet er Jeleva og Sefcovic på ingen måde de eneste, der har fået ørerne i maskinen. Allerede mandag kritiserede socialisterne den litauiske kommissær-kandidat Algirdas Semeta og onsdag kritiserede PPE erne så ungareren Laszlo Andor. Og for at fuldende billedet spillede PPE-gruppen torsdag ud med yderligere utilfredshed. Denne gang var det finske Olli Rehn hvis politiske tilhørsforhold er liberalt som blev trukket op på skafottet. Set udefra kunne det ligne et spil, hvor hele fem kommissær-kandidater står til fyring. Reelt handler det nuværende spil dog om noget helt andet og en fyring af fem kommissærer er fuldstændig usandsynligt. Allerede i december måned gik rygterne i Europa- Parlamentet at høringerne i januar nok ville ende med en situation, hvor to røde, to blå og en gul kommissær ville blive kritiseret. Og det er præcist den situation som er opstået nu. Situationen er velkendt og forløbet ligner fuldstændig det der er set siden Europa-Parlamentet indførte høringer i 1994, hvor det dengang fra Ritt Bjerregaard, finske Erkki Liikanen og svenske Anita Gradin, der hver især blev udsat for kritik. Parlamentet udtrykker sin bekymring over et antal kommissær-kandidater og med trusler om fyringer, ekstra-høringer, forsinkelse af godkendelse af Kommissionen etc præsenterer de store politiske grupper så Kommissionens formand for et antal krav og ønsker som denne bedes reagere på. Torsdagen i Europa-Parlamentet bød ikke alene på listen over fem problematiske kommissær-kandidater men sandelig også på nogle af de første tanker om, hvad der i næste uge vil kunne bidrage til, at MEP erne formilder sig. Fra PPE-gruppen cirkulerede tanker om, at Barroso skulle kunne love, at når Europa-Parlamentet vedtager en såkaldt initiativ-betækning, så vil en sådan indenfor et år lede til, at Kommissionen fremsætter et forslag. Sagt på dansk: Barroso skal forpligte sig til, at hvis Europa-Parlamentet kræver det, så skal Kommissionen fremsætte forslag til EU-love på et bestemt område. Med Lissabon-traktaten får Europa-Parlamentet en ny beføjelse. Parlamentet skal i fremtiden godkende internationale aftaler. Hvis f.eks EU tiltræder en ny aftale til afløsning af Kyoto-protokollen, så skal en sådan handling godkendes i parlamentet. Derfor vil en del parlamentarikere nu kræve af Barroso, at de skal være med i de internationale forhandlinger. For f.eks. Connie Hedegaards vedkommende ville det betyde, at hun som klima-kommissær skulle have et antal MEP er med, når hun deltager i internationale forhandlinger. En tredje ide som cirkulerede torsdag var, at Barroso skulle acceptere det, som hans udenrigskommissær afviste i mandags. nemlig at lederne af de kommende EUdelegationer rundt omkring i verden skal igennem hø- 14 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

15 ringer i Europa-Parlamentet på samme måde som amerikanske ambassadører skal igennem høringer i kongressen. Det store spørgsmål som venter på en afklaring er, hvad Barroso nu vælger at gøre. Vil han kæmpe for sine kommissærer inklusive for Jeleva? Eller er han villig til at ofre en eller flere kommissærer? Barrosos handlinger vil ikke alene sige noget om hans fremtidige forhold til Europa-Parlamentet. Det vil også være et signal til de kommissærer han skal samarbejde med de kommende fem år. Nye løfter For dem der havde overskud til at følge de faktiske forhold under torsdagens seks høringer, var der faktisk en del relevant og interessant information. Intet af det dog så dramatisk som snakken i korridorerne. Transport-kommissær Siim Kallas kritiserede f.eks. lande som har indført body-scanners i lufthavnen uden at vente på, at der kommer en fælles EU-holdning til den sag. Han forventede sig intensive forhandlinger om såkaldte eurovignetter et vej-betalingssystem for lastbiler senere på året. Han vil gerne have fly-sektoren omfattet af det europæiske system for handel med CO2- udslip (ETS). Kalles luftede tanken om, hvorvidt der bør etableres en egentlig EU-fond for investeringer i infrastruktur og erklærede sig enig med parlamentet i, at 40 procent af EU s transport-budget bør bruges på jernbane-investeringer. Den tyske energikommissær Günther Öttinger erklærede, at han vil arbejde ihærdigt for en europæisering af energipolitikken. netværkene skal udbygges, der skal skabes mere konkurrence på energimarkedet. Der skal være større solidaritet og en situation som den hvor Tyskland og Rusland blev enige om nordstream gasledningen udenom om de baltiske lande bør undgås i fremtiden. Den maltesiske kommissær, John Dalli, med ansvaret for både sundhed og forbrugerbeskyttelse vil kæmpe for at få vedtaget EU-direktivet om patientmobilitet. Han vil ikke bruge forbrugerpolitikken til at forbyde ting for f.eks. at bekæmpe fedme. Vejen frem er at informere forbrugerne. Forbrugerne er en mikroarmé som gennem sine handlinger kan påvirke både sundhed, klima osv, forklarede John Dalli. Han så sig selv som leder af forbrugerhæren. østrigeren Johannes Hahn vil kæmpe for en et endnu større budget til europæisk regionalpolitik i fremtiden. Og digital-kommissær nellie Kroes vil under ingen omstændigheder acceptere, at borgernes adgang til internettet begrænses. Hedegaard sikker Med fem kommissærer på observationslisten, så har de politiske grupper nu tilstrækkeligt med skyts til næste uges politiske kamp med José Manuel Barroso. Alene af den grund kan den danske kommissær-kandidat Connie Hedegaard føle sig ganske sikker ved dagens høring som indledes klokken ni. Et blik på listen over, hvem der har fået mulighed for at stille spørgsmål til den danske kommissær-kandidat burde berolige hende yderligere. Men Connie Hedegaard slipper ikke fuldstændig fri for kritiske spørgsmål. MEPerne er ikke imponerede over forløbet af COP15-mødet i København. Hverken af den praktiske håndtering af mødet, hvor f.eks. parlamentarikeren Vittorio Prodi bror til den tidligere kommissionsformand måtte tilbringe fire timer ude i kulden foran Bella Centret. Eller af det indholdsmæssige, hvor Connie Hedegaard vil få rig mulighed for at forklare og forsvare, hvad der egentlig skete i København. Men i praksis har Europa-Parlamentet med oplægget til danske høring vist, at Connie Hedegaard er udenfor farezonen. Det betyder at hun kan koncentrere sig på at bruge høringen til at få placeret sig i forhold til de parlamentarikere som bliver helt afgørende for hendes mulighed for at sætte klima-fingeraftryk på europæisk politik de kommende fem år. Den kommende danske kommissær kan naturligvis også skabe problemer for sig selv den slags er set før. Men som udgangspunkt står Connie Hedegaard til at tage et stort skridt nærmere et kontor i Berlaymont-bygningen her i formiddag. Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 15

16 15. januar 2010 Dag 5: Store danske ski edag Snart er Mariann Fischer Boel færdig som kommissær i Bruxelles. Fredag var dagen, hvor alle kunne se, hvad hendes exit får af konsekvenser. Den nye danske kommissær Connie Hedegaard var til høring. Det samme var Dacian Ciolos, der skal afløse Fischer Boel som landbrugskommissær. KUn TO KOMMISSæRER var til høring i Europa-Parlamentet fredag. En logisk konsekvens af, at hvis parlamentarikere fra fjerne hjørner af Europa som Cypern, Malta og Umeå eller Tammerfors blot skal have en chance for at nå hjem til aftensmad fredag aften, så starter rejsen ud af Bruxelles allerede fredag middag. De to kommissærer der var til høring fredag formiddag var til gengæld begge kommissærer som var ekstra interessante set med danske briller. I miljøudvalget skulle Connie Hedegaard testes for at se, om hun er værdig til at afløse Mariann Fischer Boel som det danske medlem af Europa-Kommissionen. Og to etager længere ned i bygningen sad rumæneren Dacian Ciolos foran medlemmerne af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg. Han skal nemlig også afløse Mariann Fischer Boel ikke som dansk kommissær, men som landbrugskommissær. Fredagen i Bruxelles var med andre ord dagen, hvor alle havde mulighed for at få det første indtryk af, hvilke konsekvenser det forestående danske kommissærskifte vil få. Connie Hedegaard imponerede medlemmerne af miljøudvalget fra første gang hun fik ordet. Indsigten i klimaproblematikkerne var i top. Målsætningerne med, hvad hun vil opnå som klima-kommissær de næste fem år harmonerede fint med MEP ernes ønsker og forventninger. Hendes indsigt i, hvor besværligt det risikerer at blive at få klima-politikken til at sprede sig videre til alle EU s politikker, var tydelig. Men samtidig viste Connie Hedegaard en tydelig vilje til at ville presse på overfor kolleger i Kommissionen for at få dem til at tænke klima selv med de sparsomme værktøjer hun er udstyret med i Kommissionen. Og den besked var tydeligvis tilstrækkelig for medlemmerne af Europa-Parlamentet som i tilfældet Connie Hedegaard var helt overbeviste om, at udtrykket hvor der er en vilje er der også en vej gælder for hendes indsats i Bruxelles de kommende fem år. Høringen blev i sig selv et billede på, hvordan arbejdet i hverdagen vil blive for Connie Hedegaard. Gennem den tre timer lange høring blev der stillet adskillige spørgsmål til emner som absolut er klima-relevante, men som i Europa-Kommissionen hører ind under andre kommissærers kompetencer. Det gælder fremtiden for regnskovene og biodiversitet som hører under miljøkommissæren. Energiforsyninger som hører hjemme under energikommissæren. Det var spørgsmål om transport, landbrug med mere. En arbejdsmetode som vil at sikre mere klima i alle politikkerne, som Connie Hedegaard diskuterede med MEP erne var muligheden for at kræve, at alle projekter og investeringer som modtager bidrag fra EU-kassen automatisk skal underlægges en klima-vurdering. Connie Hedegaard forklarede udvalget, at en af de store opgaver de kommende fem år bliver at holde øje med, at de 27 medlemslande gennemfører de klima-tiltag de har forpligtet sig til i EUs klima og energipakke. De har lovet at mindske CO2-udledningen med 20 procent i Samme år skal andel af vedvarende energi være vokset med 20 procent og det samlede energiforbrug faldet med 20 procent. Hvert land har et antal forpligtelser og det bliver Connie Hedegaards opgave at holde øje med, at landene gør, hvad de har lovet. Udover det interne EU-arbejde på klima-området, så var der ved høringen stor fokus på det internationale klima-arbejde og især det forhold, at det ikke lykkedes at få vedtaget en forpligtende klimaaftale ved COP15- topmødet i København. Connie Hedegaard blev spurgt til sit ansvar i forhandlingerne og flere MEP er forsøgte at placere ansvaret for COP15-mødets manglende resultater på de danske værter. Men den kritik fejede den danske kommissær-kandidat fuldstændig af bordet. Det var ikke 16 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

17 manglende danske visioner som førte til de manglende resultater i København. Det var en stribe lande som ikke ville levere varen. I forhold til COP15-topmødet var Connie Hedegaard dog meget åben om EU s manglende politiske evne til at agere. EU fører globalt på klimaområdet i forhold til egen indsats og i forhold til ambitionsniveau. Men i København demonstrerede Unionen samtidig at den ikke var i stand til at agere kraftfuldt politisk på klimaområdet. Europa talte ikke med en stemme. Det vil Connie Hedegaard forsøge at lave om på. Hendes beskrivelse af København viste tydeligt, at hun har store ambitioner i forhold til sin egen kommende indsats i de fortsatte forhandlinger frem mod næste COPmøde i Mexico ved årets slutning. Det åbne spørgsmål er om resten af EU vil lade klima-kommissæren spille den rolle hun gerne vil. I København spillede miljøkommissær Stavros Dimas ikke nogen fremtrædende rolle og det bliver en ny situation med en klima-kommissær som helst vil sætte sig i spidsen for det hele. I det omfang Europa-Parlamentet kan være til nogen hjælp for Connie Hedegaard, så kan hun efter fredagens indsats være godt tilfreds. Hun fik sig en del venner og allierede i det magtfulde udvalg og fik dermed den bedst tænkelige start på de kommende fem år i Bruxelles. Ny landbrugspolitik Ligesom Connie Hedegaards høring tydeligt viste, at der blæser nye vinde i Europa-Kommissionen på klimaområdet, så viste høringen af den rumænske kandidat ti l posten som landbrugskommissær, at der også blæser nye vinde indenfor den europæiske landbrugspolitik. Hvor Mariann Fischer Boel gennem de seneste fem år systematisk og pragmatisk har reformeret den europæiske landbrugspolitik, så vil Dacian Ciolos som hendes afløser lægge en anden kurs. Den rumænske kommissær-kandidat lovede landbrugsudvalget, at niveauet for støtten til europæisk landbrug efter hans opfatelse skal fastholdes. Dacian Ciolos ligger altså langt fra f.eks. danske ønsker om en gradvis afvikling af den europæiske landbrugspolitik og ønsket om at flytte midler fra landbrug til blandt andet forskning og udvikling. Rumæneren vil sikre landmændene en minimumsindkomst og lovede samtidig mere lighed. Det udtryk er interessant da landmændene fra Central- og østeuropa frem til 2013 får mindre i landbrugsstøtte end land mændene i de gamle medlemslande. Hvad der skal ske efter 2013 er uklart. Det bliver en del af forhandlingerne om de finansielle perspektiver. Og skal østlandenes landmænd have fuld betaling som deres kolleger i vest, så vokser regningen på landbrugsbudgettet. nogle lande i EU har luftet tanker om, at en gradvis afvikling af landbrugspolitikken skulle kunne erstattes af en delvis re-nationalisering af landbruspolitikken. Sagt på en anden måde i stedet for at give landmændene EU-støtte, så skulle hvert land selv kunne bestemme sig for at give deres landmænd statsstøtte. Tendens sås lidt under mælkekrisen, hvor EU besluttede at tillade en fordobling af statsstøtten til mælkebønder. Men Dacian Ciolos gjorde det klart, han ikke ønsker at gå videre ad den vej. De overordnede mål for landbrugskommissæren er at sikre landmændene stabile indkomster og fødevaresikkerhed i Europa. Dacian Ciolos er tidligere rumænsk landbrugsminister og Rumænien er kendt som det EU-land, hvor der er flest uregelmæssigheder omkring landbrugsstøtten. Men da den kommende landbrugskommissærs holdninger til en fortsat omfangsrig europæisk landbrugspolitik flugtede fint med holdningen hos hovedparten af medlemmerne i landbrugsudvalget, slap rumæneren nådigt gennem høringen. Faktisk var de tilstedeværende danske medlemmer i form af Christel Schaldemose og Morten Messerschmidt de mest kritiske. Men alt i alt bragte fredagen besked til kommissionsformand José Manuel Barroso om, at yderligere to kommissærer er parate til at starte arbejdet i den nye Kommission. Fredagen var dog ikke helt uden bekymringer for Barroso. For i løbet af det blev det klart, at parlamentets industriudvalg var så utilfredse med gårdagens høring af nellie Kroes, at hun nu også er placeret på en slags observationsliste. Dermed er der to borgerlige, to liberale og to socialdemokratiske kommissær-kandidater som i de kommende dage kan vente sig at blive genstand for betydelig opmærksomhed. Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 17

18 18. januar 2010 Dag 6: Positionskampen Endnu en kommissær blev - som forventet - udsat for kritik, da høringerne begyndte igen i Strasbourg mandag aften. Men med kun to høringer tilbage er fokus i Europa-Parlamentet frem for alt på det politiske slagsmål som starter, når parlamentet skal bestemme sig for, at Europa-Kommissionen kan godkendes uden ændringer. MAnDAG FLYTTEDE høringerne af den næste Europa- Kommission fra Bruxelles til Strasbourg. Det meste af mandagen var store rejsedag for medlemmerne af Europa-Parlamentet og derefter var der kun tid og mulighed for to høringer mandag aften mellem 18 og 21. Den kommende industrikommissær, Antonio Tajani fra Italien og den kommende slovakiske kommissær, Maros Sefcovic, der får ansvaret for interinstitutionelle anliggender og administration blev hørt i tre timer. At dømme fra billederne på høringsskærmene i pressesalen i Strasbourg og af fremmødet i selve mødesalene, så var det slovakiske Maros Sefcovic høring som fik mest opmærksomhed. At både journalister, MEP er og deres assistenter er mere interesserede i at følge en høring af kommissær-kandidaten for administrative anliggender end af industrikommissæren midt under en økonomisk krise med betrængte europæiske industrier som f.eks. bilindustrien siger alt om det stadie høringerne er nået frem til. Tajani og Sefcovic var høring nummer 23 og 24 og der er kun to høringer tilbage tirsdag aften. naturligvis var MEP erne interesserede i de fagspørgsmål som de to kommissærer skal håndtere de kommende fem år, og langt de fleste spørgsmål var da også fagligt funderede. Men i praksis ved alle i Europa-Parlamentet, at høringerne nu er på vej ind i næste stadie og derfor var fokus mandag aften på Sefcovic og fokus efter høringen var frem for alt på analysen hvad bliver det næste. Den slovakiske kommissær måtte svare på mange spørgsmål lige fra om han støttede Strasbourg som hjemsted for parlamentet til hvordan han vil håndtere den administrative opbygning af EU s kommende udenrigstjeneste (EEAS). Som tidligere slovakisk EUambassadør siden 2005 havde Maros Sefcovic ikke de store problemer med at finde rundt i den type af spørgsmål. Han vil som kommissær forsvare traktaten og det er i den, stats- og regeringscheferne enstemmigt har indskrevet, at Strasbourg er parlamentets hjemsted. Arbejdet med at opbygge EEAS skal gå hurtigt men surprise, surprise ikke hurtigere end det er ansvarligt! Listen over yderligere spørgsmål til Sefcovic kunne fortsættes, for under en tre timer lang høring bliver listen over spørgsmål også lang. Og spørgsmålene var absolut relevante i en verden af EU-insidere, hvor spørgsmål som administration, samarbejde mellem institutioner, traktatrevisioner etc både er interessante og betydningsfulde. Men i praksis er den slags emner som hverken kan eller bør interessere mere end nogle få håndfulde mennesker indenfor landets grænser. Knald eller fald Det som til gengæld interesserer bredt både i Danmark og resten af Europa er spørgsmålet om den kommende Kommission bliver godkendt, om den forsinkes og mest af alt om den falder.og det var netop på grund af det spørgsmål, at høringen med Maros Sefcovic havde tiltrukket sig den største opmærksomhed. Sefcovic er citeret i en rapport fra OSCE for at have sagt, at romaerne i Slovakiet udnytter det slovakiske velfærdssystem. netop det spørgsmål satte MEP erne fra den borgerlige gruppe i parlamentet fokus på fra høringens start. Første spørgsmål om emnet kom fra Inigo Mendez de Vigo fra Spanien og senere under høringen blev det fulgt op fra ungareren Jozsef Szajer. Sefcovic forsvarede sig med, at citatet var trukket ud af en større sammenhæng og at han i øvrigt som slovakisk EU-ambassadør har været med til at forhandle et EU-finansieret regionalt program frem til hjælp til romaerne i Slovakiet. Udover angrebene fra den borgerlige PPE-gruppe var der dog under høringen ikke den helt store interesse for at kritisere Maros Sefcovic. 18 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

19 Forklaringen er den enkle, at parlamentarikerne efterhånden har kritiseret tilstrækkeligt med kommissærer for at være klar til den næste runde i den proces, der skal lede frem til, at Kommissionen kan godkendes ved en afstemning den 26. januar. PPE-gruppen fastholdt sin kritik af Sefcovic efter mødet og dermed er status den, at to røde kommissærer, Sefcovic og ungareren Laszlo Andor er blevet kritiseret. To gule liberale kommissærer, Olli Rehn og nellie Kroes fra henholdsvis Finland og Holland er udsat for kritik, lige som to blå kommissær-kandidater, nemlig bulgarske Rumiana Jeleva og litauiske Algirdas Semeta. når høringerne afsluttes tirsdag aften, så skal Europa- Parlamentet i gang med næste fase af processen. De politiske grupper skal til at gøre op med sig selv og hinanden, om de vil godkende Kommissionen eller om de vil kræve en eller flere kommissær-kandidater udskiftede. Den borgerlige PPE-gruppe, der er parlamentets største, ser ud til at ville godkende hele Kommissionen under visse vilkår. Hvor socialstgruppen stiller sig er endnu uklart. Spillet er kompliceret, for hvis socialisterne bestemmer sig for at kræve den mest udsatte kommissær-kandidat, bulgarske Jeleva fjernet, så ser det ud til, at PPE-gruppen vil kræve en socialst væk. Inden høringen med Sefcovic lignede slovakken den mest oplagte kandidat til en fyring. Men efter mandag aften er fokus igen tilbage på ungareren Laszlo Andor. Og en fyring af ham ville også gøre mere ondt på socialistgruppen end en fyring af Sefcovic. netop fænomenet fyring er i øvrigt et emne som diskuteres i betydeligt omfang i korridorerne, nu hvor slutspillet om den næste kommission nærmer sig. Den slags kan gennemføres på to måder. Den ene er en situation hvor en eller flere kommissær-kandidater vælger at trække sig. Det vil forsinke udnævnelsen, fordi nye kandidater skal igennem en høring inden den samlede Kommission kan godkendes. Det skete sidst, da italieneren Rocco Buttiglione, trak sig som kommissær-kandidat. Men i Strasbourg tales der også om en anden variant. PPE-gruppen er nemlig motiveret for at tilføje socialisterne et massivt nederlag. Hvis socialisterne insisterer på at få fjernet Jeleva, så er stemningen i PPE-gruppen for øjeblikket, at så skal der ikke trækkes kandidater i stedet vil gruppen gennemføre den planlagte afstemning om Kommissionen tirsdag den 26. januar. En sådan afstemning er højt spil. For stemmer MEP erne om Kommissionen og den falder ved afstemningen så er det hele kommissionen, der er faldet. Inklusive Kommmissionens formand, José Manuel Barroso, Connie Hedegaard og de øvrige. Medlemslandene kan naturligvis genudnævne dem, men en ny Kommission skal starte med en genudnævnelse af Barroso og hele processen kan trække ud i måneder og med betydeligt politisk drama. Omvendt vil en Europa-Kommission, kun godkendt med de borgerlige stemmer i Europa-Parlamentet, være det ultimative nederlag for socialistgruppen, mens godkendelsen af en Kommission hvor socialisternes hadeobjekt nummer et Rumiana Jeleva får lov til at blive siddende, vil være et mindre nederlag. For øjeblikket bliver det politiske spil højere og højere. Og alle venter på, hvad Barroso vil spille ud med, når høringerne slutter tirsdag aften. For Kommissionens formand har mange værktøjer som kan benyttes til at får MEPerne til at formilde sig og godkende Barroso II Kommisssionen. Hvilken pris Barroso kan tænkes at betale var et af hovedemnerne i korridorsnakken mandag aften. I et sådant omfang, at meget få interesserede sig for, at den kommende industri-kommissær Antonio Tajani under sin høring diskuterede EU-standarder for bilbatterier og anden infrastruktur som skal gøre det muligt at bygge mange flere elbiler i Europa. En ifølge Tajani central måde at redde den europæiske bilindustri på. Andre relevante spørgsmål om alt fra lobbyisme til bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder havde også kun begrænset interesse udenfor mødelokalet. Tirsdag aften skal den svenske kommissær for retlige anliggender, Cecilia Malmström og den græske fiskerikommissær Maria Damanaki høres. De tilhører henholdsvis den liberale og den socialistiske familie i Europa-Parlamentet. når de høringer er overstået kan det sidste afgørende spil om den nye Europa-Kommission endelig gå i gang. Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Ryborg blogger fra Europa-parlamentets kommissærhøringer 19

20 19. januar 2010 Dag 7: Drama udskyder ny kommission Så røg den første kommissær efter rygter om forbindelse med den bulgarske efterretningstjeneste. Rumiana Jeleva har trukket sig og Bulgarien har udnævnt en ny kommissær-kandidat. 12 TIMER KAn VæRE LAnG TID i europæisk politik. Mandag meddelte jurister fra både Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet, at de havde foretaget en grundig gennemgang af den bulgarske kommissær-kandidat, Rumiana Jelevas økonomiske forhold og den viste, at der ikke var noget at komme efter. Med den besked stillede både Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso og Europa-Parlamentets borgerlige gruppe PPE-gruppen sig mandag bag Rumiana Jeleva som EU-kommissær. De kommende 48 timer vil afgøre om udskiftningen af Jeleva er den eneste forandring der kommer, eller om det var startskuddet til et større politisk blodbad. Opbakningen forsvandt dog som dug for solen tirsdag morgen, da den EU-specialiserede hjemmeside, Euractiv, kunne offentliggøre historien om, at Rumiana Jeleva tilsyneladende i 1999 i en alder af kun 30 år var direktør for et firma med hovedsæde i Lichtenstein. Et firma som ifølge historien blev oprettet af den bulgarske efterretningstjeneste helt tilbage i Historien var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Klokken 11 tirsdag formiddag blev det meddelt, at Rumiana Jeleva trak sig som kandidat til posten som Europa-Kommissær. Samtidig med meddelelsen forklarede den bulgarske premierminsiter i Sofia, at han havde fundet en ny kandidat. Det er Kristalina Georgieva, der er tidligere miljødirektør i Verdensbanken. Georgieva har en fortid i økonomisk spørgsmål, mens Rumiana er udenrigsminister en post hun fortsætter på. Så spørgsmålet er, om kommissionsformand, José Manuel Barroso, nu vil benytte lejligheden til at rykke rundt på en eller flere porteføljer i Kommissionen. Uanset hvad, så står det lysende klart, at Kommissionen ikke længere bliver godkendt ved den planlagte afstemning tirsdag den 26. januar. Der bliver ikke nogen afstemning overhovedet. Den nye kommissær fra Bulgarien skal have tid til at forberede sig på en høring i parlamentet. Hvis der skal flyttes om på porteføljerne vil flere kommissærer skulle til høring igen. Derfor vil der tidligst blive en afstemning om den nye Kommission, når Europa-Parlamentet mødes igen i Strasbourg et sted mellem den 9-11 februar. De kommende 48 timer vil afgøre om udskiftningen af Jeleva er den eneste forandring der kommer, eller om det var startskuddet til et større politisk blodbad. Tirsdag morgen var der høring med de to sidste kommissær-kandidater. Svenske Cecilia Malmström som skal være kommissær for retlige anliggender og græske Maria Damanaki som skal være fiskerikommissær. Svenske Cecilia Malmström gled gennem sin høring med bravour, mens de borgerlige kastede sig over den socialistiske græske fiskerikommissær og kritiserede hendes optræden. Høringerne er nu overstået alle 26. Hvert udvalg som har haft en kommissær til høring skal skrive et brev til formanden for Europa-Parlamentet, hvor de evaluerer høringen og kommer med en bedømmelse af kommissær-kandidaterne. Det er såkaldte koordinatorer fra de politiske grupper som mødes og formulerer brevene. De samles hos parlamentsformand Jerzy Buzek som derefter kan gøre en samlet status over høringerne. Tirsdag aften vil de politiske grupper diskutere situa- 20 MANDAG MORGEN SHARE Innovation by Communication

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant i Bruxelles Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. november 2008 Skolefrugtordningen behandlet

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 15. september 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

August/september MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport.

August/september MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport. August/september MÅNEDSRAPPORT EU Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport. 12. september 2014 1 Agenda 2014 16.-17. september Uformelt rådsmøde Transport i Milano 17.-18. september

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2016 COM(2016) 303 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering

Læs mere

Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne

Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne IP/08/1276 Bruxelles, den 28. august 2008 Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne Den 30. august bliver det billigere at ringe op og blive

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0018 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0018 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0018 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2015 COM(2015) 18 final 2015/0011 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET 17. marts 2010 Center for Europa Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse Europa 2020 en strategi for

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

EU-Orientering. Fra LO-Kontoret - Bruxelles nr. 9-3. oktober 2001. EU-Parlamentet og Rådet på ny kollisionskurs

EU-Orientering. Fra LO-Kontoret - Bruxelles nr. 9-3. oktober 2001. EU-Parlamentet og Rådet på ny kollisionskurs EU-Orientering Fra LO-Kontoret - Bruxelles nr. 9-3. oktober 2001 EU-Parlamentet og Rådet på ny kollisionskurs Et spinkelt forlig i Rådet om information og høring af ansatte bliver truet af krav fra udvalg

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 26. maj 2015 Skatteunddragelse

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Revision af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

EU-Orientering 6 JHUIRUOLJ

EU-Orientering 6 JHUIRUOLJ EU-Orientering 8GJLYHWDI/2.RQWRUHWL%UX[HOOHV QU±PDM (8NRPPLVVLRQHQSnYHM PHGQ\WIRUVODJRPDUEHMGVWLG (XURSD3DUODPHQWHWVVWUDPQLQJDIIRUVODJWLOQ\HUHJOHUIRUDUEHMGVWLG L(8P GHUNULWLNEnGHL(8NRPPLVVLRQHQRJEODQGW(8ODQGHQHV

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen?

Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen? MEMO/0/174 Bruxelles, den 7. april 00 Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen? EU har nu i to år haft 5 medlemsstater og 0 officielle sprog. De mange sprog gør EU unik i verden, og for nogle kan

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: Kommissionen Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love) 3) Dømmende magt EU har en dobbelt

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

EU-Orientering. skrider frem, uden det /2.RQWRUHWL%UX[HOOHV

EU-Orientering. skrider frem, uden det /2.RQWRUHWL%UX[HOOHV EU-Orientering /2.RQWRUHWL%UX[HOOHV QUDXJXVW ()6SUHVIRUPHUH VRFLDO(8IRUIDWQLQJ 'HWLWDOLHQVNH(8IRUPDQGVNDEPnVW\UNHGHQVRFLDOHVLGHLGHWIRUHO ELJHRSO J WLOHQIRUIDWQLQJVWUDNWDWPHQHUGHQHXURS LVNHIDJEHY JHOVHGHU

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0661 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 6.11.2006 KOM(2006) 661 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0219 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0219 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0219 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.4.2013 COM(2013) 219 final 2013/0115 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelsen af en rammeaftale mellem Den

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

POLITIKUDSPIL: FARVEL TIL FUSK OG FEJL I EU

POLITIKUDSPIL: FARVEL TIL FUSK OG FEJL I EU POLITIKUDSPIL: FARVEL TIL FUSK OG FEJL I EU Jeppe Kofod: Farvel til fusk og fejl i EU Den 9. maj fejrer vi Europa-dagen. Her markerer vi årsdagen for det europæiske samarbejdes fødsel. Og vi minder hinanden

Læs mere

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET Januar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET EU's statsledere har vedtaget en finansiel ramme for landbrugspolitikken, der indebærer en fastfrysning

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for 2005 Juni FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets beslutning om decharge

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

Justitsministeriet. Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den. artikler om lange transporter af svin, som blev bragt i

Justitsministeriet. Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den. artikler om lange transporter af svin, som blev bragt i 07-02-07 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 31. januar 2007 Dok.: JAU40445 Dyrevelfærdskontoret Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere