e i b Strategisk energiplan OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "e i b Strategisk energiplan 2015-2025 OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN"

Transkript

1 Strategisk energiplan OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i e i b ENERGY INNOVATION BORNHOLM

2 e i b ENERGY INNOVATION BORNHOLM Den strategiske energiplan er udarbejdet i et partnerskab mellem foreningen Energy Innovation Bornholm f.m.b.a., der består af forsyningsvirksomhederne på Bornholm for el, varme og affald, sammen med det kommunale trafikselskab, BAT, Teknik & Miljø og Vækstforumsekretariatet i Bornholms Regionskommune, samt den private modellerings- og simuleringsvirksomhed Logics Aps. Energiplanen er udarbejdet med et samlet tilskud på 3 mio. kr. fra de statslige puljer: Superpuljen til fremme af foregangskommuner samt puljen til fremme af partnerskaber om strategisk energiplanlægning. UDGIVER: Energy Innovation Bornholm f.m.b.a. c/o Business Center Bornholm Landemærket Rønne PUBLICERET: Juli 2015 UDARBEJDET AF: Steen Søgaard, seniorpartner, Logics, Anna Sofie Poulsen, projektleder, Business Center Bornholm, Per Routh, Østkraft, og Michael Berg Larsen, journalist, Bergs Bureau Grafisk layout: Bergsbureau. TILTRÅDT AF: Bestyrelsen for Energy Innovation Bornholm a.m.b.a., der som projektejer for projekt Strategisk Energiplanlægning på Bornholm som demonstrations-ø, SEP-projektet, er overordnet ansvarlig for de beslutninger og valg, der er truffet som led i udformningen af Strategisk Energiplan Bornholm Derfor... Vi ved, at de ressourcer, vi baserer vores samfund på, ikke er uudtømmelige. Vi ved, at vi skal ændre vores måde at leve på, hvis vi skal sikre en bæredygtig fremtid for vores børn. Vi ved, at vi skal udfase vores forbrug af energi produceret af olie og kul. Bornholms vision er, at vi i 2025 skal være et CO 2-neutralt samfund baseret på vedvarende og bæredygtig energi. Vi er kommet rigtig langt. Vores lokale fjernvarmeog strømproduktion vil for eksempel i løbet af 2016 under normale produktionsforhold udelukkende blive fremstillet af vind, sol og biomasse. Vi har 10 år til at nå i mål. Den nye energistrategi viser, hvor der skal sættes ind, for at vi kommer hele vejen ind over målstregen. Samtidig har vi udviklet helt nye værktøjer. Energistrategiens simuleringsmodel kan måle de fremskridt, vi gør, og hvordan nye teknologier kan indpasses i vores energisystem undervejs. Den er også et værktøj, der kan vise, hvordan nye projekter kan indpasses i det samlede energisystem, så produktionen optimeres til gavn for forbrugerne. Med den nye energistrategi kan Bornholm som samfund bidrage med demonstration af et energisystem i samfundsskala til glæde for andre dele af verden, der kan bruge det bornholmske eksempel. Velkommen til... 2 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2015 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM

3 VISION UDFORDRING Bornholm er et CO2- neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i De næste 10 år skal vi skal reducere vores CO2-udslip med tons 4 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2015 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM

4 STRATEGISK LÆSEVEJLEDNING overblik. Rapporten rummer ganske store mængder data og information. Derfor har vi lavet denne læsevejledning og skabt en tretrinsraket, som giver dig et solidt overblik Enhver strategisk energiplan er et komplekst dokument. Derfor har vi valgt at give dig et hurtigt overblik over både udfordringen og et kortfattet resumé af den strategiske energiplan på de første 15 sider. Afsnittet Konlusioner og anbefalinger går et spadestik dybere og konkretiserer i kort form de erfaringer og den viden, der er en del af energiplanens rygrad. Desuden får du et destillat af de konklusioner, som simuleringsmodellen har skabt ved at analysere forskellige»hvad-nu-hvis-scenarier«. RESUME 8 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Anbefalinger til rollefordeling og det fortsatte samarbejde 24 Skalalogikken gør, at vi er nødt til at samarbejde endnu mere 26 Konklusionerne fra de undersøgende»hvad-nu-hvis-scenarier«28 DE FIRE STRATEGISKE MÅLSCENARIER Indledning til målscenarierne 32 A 17 MW geotermisk værk, kw solcellekapacitet, 121 MW vindmølle-kapacitet og eliminering af oliefyr 34 B 17 MW geotermisk værk, kw solcellekapacitet, 111 MW vindmølle-kapacitet uden eliminering af oliefyr 36 C Flisbaseret kraftvarmeværk, kobling af fjernvarmesystemer, kw solcelle-peak, eliminering af oliefyr 38 D Flisbaseret kraftvarmeværk, kobling af fjernvarmesystemer, kw solcelle-peak - uden eliminering af oliefyr 40 BARRIERER OG MULIGHEDER Afgifter, lovgivning og konkurrence sætter nogle stramme rammer 42 Det teknologiske muligheder og det elektricificerede samfund 46 Oversigt over det bornholmske varmesystem 48 Bornholmske ressourcer og styrkepositioner 50 SIMULERINGSMODELLEN Simuleringsmodellen giver et fælles, faktabaseret beslutningsgrundlag. 60 Stor dybde i de tal, der er rygraden i simuleringsværktøjet. 62 Eksempler på nogle af de data, der bruges af simuerlingsmodellen I afsnittet De fire strategiske målscenarier får du i oversigtsform en uddybning og effektmåling af de scenarier, der er udvalgt i jagten på at gøre Bornholm C0 2 - neutral. De fire strategiske målscenarer er bygget af de mest virkningsfulde elementer fra de undersøgende»hvad-nu-hvis-scenarier«vi anbefaler endvidere... Vil du spadestikket dybere, have fat i både diskussionerne og dilemmaerne, så skal du læse de undersøgende scenarier, der begynder på side 90. Læs mere om den unikke simuleringsmodel, som har givet Bornholm en solid og faktabaseret strategisk energiplan. Afsnittet begynder på side 90. BAGGRUND OG MÅLSÆTNINGER Energistyrelsens målsætninger med strategisk energiplanlægning. 74 Det bornholmske projekt: Bedre resultater gennem smartere beslutninger procent af alle klimaforskere er enige om, at den globale opvarmning er menneskeskabt. 76 DET ESSENTIELLE SAMARBEJDE Samarbejde er rygraden i enhver energistrategi 80 Oversigt over projektets offentlige og private virksomheder 82 Oversigt over styregruppen og arbejdsgruppen i projektet 84 Den erhvervsdrivende forening Energy Innovation Bornholm 85 Operatører i det bornholmske el- og varmesystem 90 ENERGISTRATEGIENS TEKNIK De undersøgende scenarier. Hvad nu, hvis? 90 Definitioner, forklaringer og forkortelser STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2015 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM

5 Energistrategien sætter helt nye standarder ved at være solidt forankret i fakta Simuleringsmodellen rummer rå mængder data: fakta fra forsyningsselskaberne og kommunen, viden fra en lang række udviklings- og forsøgsprojekter samt et utal af andre variable. Teknologi Rammer Økonomi Energistrategien er skabt ved hjælp af et unik simuleringsværktøj og et intensivt samarbejde i hele energisektoren Simuleringsværktøjet håndterer hele det bornholmske energisystem - og kan med stor nøjagtighed beregne en lang række konsekvenser af en given strategisk beslutning på el-, varme- og transportområdet. Simuleringsmodellen og det intensive samarbejde om at udvikle og anvende modellen betyder, at der langt lettere kan træffes kloge, faktabaserede beslutninger, før de bliver sat i værk. Simuleringsværktøjet belyser blandt andet produktion, udledninger, energieffektivitet og økonomiske konsekvenser. Energistrategien har derfor etableret et faktuelt beslutningsgrundlag, som gør, at der kan træffes robuste beslutninger, som også er kloge om år. Simuleringsmodellen bliver samtidig rygraden i arbejdet med at gennemføre energistrategien, da effekten af alle beslutninger og initiativer kan konsekvensberegnes. Modellen håndterer i dag: Hele det bornholmske el-net og -forbrug Hele det bornholmske varmenet og -forbrug Hele det bornholmske, landbaserede transportsystem indbyggere opvarmede bygninger køretøjer kvm bygningsarealer 19 forskellige produktionsenheder med deres faktiske driftslogikker inklusiv 7 akkumuleringstanke 6 separate varmedistributionsnet 1 eldistributionsnet 1 søkabel 35 store vindmøller og kvm solceller vejrdata-registreringer pr. år (hver time, fra 3 målestationer), samt beregning af yderligere vejrligsværdier pr. år. 8 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2015 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM

6 Bornholm er en ø. Det giver særlige muligheder og særlige udfordringer Det er svært at spå om fremtiden. Derfor skal energistrategien være effektiv, robust og fleksibel... Meget kan ændre sig i energisystemet over de kommende år. Vi kan udvikle nye teknologier, og afgiftssystemet kan blive lavet om. I det hele taget er det svært at spå om fremtiden. Indtil vi har lært at lagre og udnytte vind og sol i et helt andet omfang, end vi kan i dag, vil vi skulle spare på energiressourcerne. Ved en omstilling af energisystemet skal der derfor også ske en effektivisering af vores udnyttelse af de begrænsede energiressourcer. Vi kan reducere energiforbruget ved de traditionelle spareforanstaltninger som isolering af vores huse. De store effektiviseringsgevinster ligger dog i teknologiskift fra fossil til vedvarende energi og en øget anvendelse af energieffektive teknologier. Jo mere energieffektiv en teknologi er, jo mindre følsom er den også over for udsving i energiprisen. En anden måde at effektivisere energisystemet på er ved at integrere el, varme, transport og virksomhedernes udnyttelse af energien. Det giver også mulighed for en større fleksibilitet. Med mere strøm fra vindmøller og solceller vil el-produktionen blive mere svingende. Dette kan bedre håndteres i et integreret energisystem, som både kan levere strøm og varme, men også lagre den. Fleksibiliteten og forsyningssikkerheden skal også sikres ved at energisystemet kan omstilles fra en type brændsel til en anden, hvis udbud eller lovgivning ændrer sig. Her har fjernvarmen en vigtig rolle at spille som energibærer, fordi den kan anvende mange forskellige energikilder som vindkraft, solvarme, spildvarme, biomasse og geotermisk varme. Fjernvarmen kan også anvendes som buffer og lagring i et system med meget fluktuerende energiforbrug og -forsyning. Kravene om et fleksibelt, effektivt og robust energisystem skal anvendes på det bornholmske energisystem, der især er kendetegnet ved følgende: Søkablet. Bornholm er koblet til det nordiske elmarked med et søkabel. Søkablet leder strømmen til og fra Bornholm, alt efter efterspørgsel og produktion. Søkablets kapacitet er en ramme for, hvor meget vindog solstrøm vi kan producere på Bornholm til eksport. Bornholm er en landbrugs- og skovø. Det betyder, at der er en egenproduktion af biomasse, der ikke er økonomi i at eksportere, i hvert fald for gylle og halms vedkommende. Der er også energimæssig fornuft i at forbruge ressourcerne, hvor de produceres. På det øvrige biomasse-område er Bornholm en del af markedet der eksporteres biomasse fra Bornholm, når priserne er bedre uden for øen, og der importeres biomasse til Bornholm. Den bornholmske flis- og halmproduktion medregnes i beregningen af selvforsyningsgraden. Østersøen. Bornholm er omgivet af vand. Der er derfor andre forudsætninger for at lave stordrift og fælles løsninger med forsyningsvirksomheder uden for Bornholm, end i områder som er landfaste med hinanden. Det betyder noget for affaldshåndtering, biogasanlæg, fjernvarme, rensningsanlæg, elproduktion og kollektiv trafik. Energistrategien giver et bud på, hvordan Bornholm inden for realistiske rammer og med tilgængelige teknologier kan blive CO 2 -neutral i Der er to scenarier for el- og varmesystemet, der begge opfylder målet om CO 2 -neutralitet i Det er henholdsvis indførelse af et geotermisk værk i Rønne og flisbaseret kraftvarme i Rønne. Scenarierne har mange fælles træk og i energistrategisk sammenhæng er fællestrækkene relevante, mens et evt. valg mellem teknologier ligger hos forsyningsselskaberne. Uanset hvilket eller hvilke scenarier, der gennemføres, eller i hvilken rækkefølge de gennemføres, så er der mange fælles handlinger, der skal gennemføres for at gøre Bornholm CO 2 -neutral i De er gennemgået under el- og varmesystemet. 10 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2015 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM

7 Energistrategien viser, hvor vi skal sætte ind for at realisere visionen analyse Energistrategien giver svar på, hvordan vi træffer de rigtige beslutninger, foretager de rigtige investeringer i den rigtige rækkefølge, så vi får mest muligt for pengene - samtidig med at vi når målsætningen om, at Bornholm skal være CO 2 -neutralt samfund i data scenarie strategi SIKKERHED Energistrategien giver os forsyningssikkerhed inden for rammer, vi selv kan levere. Det skaber/ bevarer arbejdspladser på øen. ROBUST Samarbejdet mellem BAT, BOFA, Bornholms Forsyning, Bornholms Regionskommune, Business Center Bornholm, Logics, Rønne Vand og Varme samt Østkraft har skabt ny viden og fælles erkendelser, som gør, at der kan træffes mere robuste beslutninger, henset til investeringernes levetid. FLEKSIBEL Energistrategien er testet i simuleringsmodellen, der indeholder en række muligheder for og målepunkter til at vurdere robusthed og fleksibilitet i forhold til for eksempel ændret befolkningstal, ændringer i vejret, ændrede brændselspriser og nye energianlæg. INVESTERINGER Alle anbefalede investeringer sker inden for rammerne af elmarked og varmelovgivning, der sikrer hensyn til brugerøkonomi. Dertil kommer, at vi med simuleringsmodellen kan undgå dyre fejlinvesteringer og finde uudnyttede potentialer på tværs af selskaber og anlæg. VIDEN Bornholm høster nu af den viden om energi og teknologi, der er etableret i de mange udviklingsprojekter, der gennemføres på øen. Energistrategien er derfor baseret på en robust teknologivurdering - på teknologier, som vi ved virker. EFFEKTIV Strategien tager udgangspunkt i de håndtag og værktøjer, som vi selv kontrollerer, inden for den bornholmske kontrolcirkel. Den er effektiv målt på både energiforbrug og pengeforbrug. FAKTA Simuleringsmodellen håndterer store mængder data om vores energi. Bornholms Forsyning, Bornholms Regionskommune, Østkraft, Rønne Vand og Varme har fodret modellen og dermed etableret et faktuelt grundlag, der kan danne kvalificeret input til beslutningsprocessen, både på strategisk niveau og på projektniveau. 12 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2015 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM

8 Energistrategien viser veje til, hvordan vi kan reducere vores CO2-udslip med tons Energistrategien giver et bud på, hvordan Bornholm inden for realistiske rammer og med tilgængelige teknologier kan blive CO 2 -neutral i Strategiens fokuspunkter TRANSPORT TONS LANDTRANSPORT KRAFTVARME TONS ØSTKRAFT Involvér operatørerne Skab et fælles beslutningsgrundlag (simuleringsmodellen) Respektér operatørernes behov for konkurrenceevne Respektér markedets behov for forsyningssikkerhed Reducér behovene: Reducér behovet for energi hos forbrugerne Reducér tabene af energi i produktion og distribution Udjævn spidserne i behovene Elektrificér energiforbruget der, hvor det giver mening Flyt mest mulig produktion over på CO 2 -frie kilder Flyt mest mulig restproduktion over på afgiftsfrie CO 2 -kilder Design sikre og robuste teknologiplatforme Integrér og synkronisér indsatserne Optimér systemets driftslogikker (rækkefølger, tidspunkter, Smart-anvendelser o.l.) Eksekvér hurtigst muligt OLIEFYR TONS STK. IMPORT TONS SØKABLET VIRKSOMHEDER TONS 14 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2015 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM

9 EL- OG VARMESYSTEMET TONS CO2 TRANSPORT TONS LANDTRANSPORT 16 IMPORT TONS SØKABLET KRAFTVARME TONS ØSTKRAFT VIRKSOMHEDER TONS OLIEFYR TONS STK. INTEGRATION AF EL- OG VARMESYSTEMET / Fjernvarmesystemerne bør i højere grad kobles sammen, så vi udnytter eksisterende og nye produktionsanlæg bedst muligt. Bornholm kan for eksempel være test-ø for integration af fjernvarmesystemet og elsystemet, så overskudsstrøm fra vedvarende energikilder udnyttes i fjernvarmen. Et integreret og samlet energisystem giver fleksibilitet og robusthed. MERE ELPRODUKTION / Importen af sort strøm (afgiftsbelagt CO 2 ) via søkablet skal neutraliseres: Det kan ske med mere kraftvarmeproduktion på Bornholm eller mere vindmøllestrøm eller opsætning af yderligere vindmøller til lands eller til havs. Der skal sættes min. 56 MW op for at neutralisere el-importen via søkablet. MERE SOLCELLESTRØM / Yderligere kw solceller sættes op - det svarer til 600 store husstandsanlæg. UDFASNING AF OLIEFYR / I opvarmede ejendomme uden for fjernvarmeområder udfases alle oliefyr og i stedet opsættes CO 2 -neutral opvarmning i form af for eksempel træpillefyr eller varmepumper. ENERGIFORBRUG / Klimaskærme på huse fra før 1980 energirenoveres i form af isolering af tag, tætning/udskiftning af vinduer- og, hulmursisolering og deres energiforbrug teknisk effektiviseret så, det samlede energiforbrug reduceres med 15%. For at nå i mål, skal alle ovenstående handlinger gennemføres og derudover skal der indføres flisbaseret kraftvarme produktion og/eller opføres et geotermisk værk. De to kerneteknologier er ikke inkompatible - de kan fungere sammen. Det afhænger af tidsperspektivet og udviklingen i den nordiske energisektor. INFRASTRUKTUR Aktører: De bornholmske forsyningsselskaber og Bornholms Regionskommune. Første skridt: Aktørerne skal gennem samarbejde, myndighedsudøvelse, ejerbeføjelser og anvendelse af den bornholmske simuleringsmodel sikre, at alle beslutninger om ny-investeringer i el- og varmesystemet belyser muligheden for dannelse af et integreret el- og varmesystem. Aktørerne benytter i fællesskab modellen til at beskrive et samlet energisystem, og kommunen får som varmeforsyningsmyndighed udarbejdet relevante projektforslag. Beskrivelsen af det samlede bornholmske energisystem skal uddybes og nuanceres, herunder forskellen mellem samfundsøkonomi og Ø-økonomi. Der samarbejdes om et demonstrationsprojekt for integration af el i fjernvarmesystemet, samt at Bornholm bliver test-ø for afgiftsneutrale modeller.der arbejdes for bedre forståelse for opsætning af vindmøller, for eksempel gennem fælles ejerskab, andelsmøller mm. ENKELTEJENDOMME Aktører: Husejere, rådgivnings- og byggevirksomheder, BedreBolig Bornholm, Bornholms Regionskommune, foreninger og institutioner. Første skridt: Markedsføringsindsatsen for BedreBoligBornholms tilbud styrkes. Tallene for oliefyr kvalitetssikres yderligere. Udfasning af oliefyr skal gøres nemmere ved nemt tilgængelig rådgivning og lånemuligheder. Det undersøges, om leasing af den nye installation eller en fjernvarmelignende selskabskonstruktion kan anvendes. 16 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2015 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM

10 TRANSPORTEN TONS CO2 OPTIMERING / For den tunge transport som lastbiler og rutebiler arbejdes med reduktion af energiforbruget gennem kørselsoptimering, ruteoptimering og samarbejde om alt det, der ikke er kerneforretningen. UDDANNELSE / Der gennemføres uddannelse, erfaringsudveksling og etableres samarbejder for at reducere energiforbruget. Det forventes, at der kan opnås en reduktion i energiforbruget på mellem procent baseret på erfaringer fra andre projekter. TUNG TRAFIK Aktører: BAT, store virksomheder og store vognmandsforretninger, de lokale uddannelsesudvalg, Transportens Innovationsnetværk, Bornholms Regionskommune og de bornholmske forsyningsselskaber som udbydere. Første skridt: Erfa-samarbejde og vidensdeling faciliteret af for eksempel Transportens Innovationsnetværk. Offentlig efterspørgsel med vægt på energieffektivitet og brændselsforbrug. Afdækning af virksomhedernes samarbejdsflader uden for kerneforretningen. TRANSPORT TONS LANDTRANSPORT KRAFTVARME TONS ØSTKRAFT OLIEFYR TONS STK. NYE TEKNOLOGIER / Der skiftes til CO 2 -neutrale teknologier, når disse er markedsmodne og konkurrencedygtige. SMARTERE KOLLEKTIV TRAFIK / For persontransporten arbejdes der med at løfte en større del over til kollektiv transport, efterhånden som den bliver gjort smartere og mere tilgængelig på ad hoc-basis via elektroniske løsninger. Desuden arbejdes der med delebilsordninger, samkørsel, fremme af cyklisme og andre energireducerende indsatser via holdningsbearbejdning og vidensdeling. Incitamentet vil være energibesparelser for flådeejerne, og for borgerne vil det være billigere og tilstrækkelig fleksibel transport ved fælles løsninger. PRIVAT TRAFIK Aktører: De bornholmske forsyningsselskaber og Bornholms Regionskommune, som flådeejere og rollemodeller. Enkeltpersoner og firmaer som rollemodeller. Foreninger som drivkraft. Første skridt: Person- og små varebiler erstattes af elbiler sideløbende med, at den kollektive transport, delebilsordninger og samkørsel bliver smartere og mere tilgængelige via elektroniske løsninger. Det giver energibesparelser for flådeejerne, og for borgerne vil det være billigere og tilstrækkelig fleksibel transport ved fælles løsninger. Fokus på fremme af cyklisme og samspil mellem cyklisme og anden transport. IMPORT TONS SØKABLET VIRKSOMHEDER TONS 18 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2015 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM

11 VIRKSOMHEDER TONS CO2 MERE SOL, VIND OG BIOMASSE / Virksomhedernes FREMDRIFT procesenergi skal flyttes fra olie og gas til CO 2 -neutrale drivmidler. Hvis den nødvendige procestemperatur ligger under 80 grader kan fjernvarme benyttes direkte som procesvarme. Ved højere procestemperaturer kan biomasse, direkte el-opvarmning og højtemperatur-varmepum- Aktører: Virksomheder, brancheorganisationer, energirådgivere, offentlige og private virksomhedsrådgivere, Bornholms Regionskommunes virksomhedstilsyn og de bornholmske forsyningsselskaber. TRANSPORT TONS LANDTRANSPORT KRAFTVARME TONS ØSTKRAFT per benyttes. EFFEKTIVITET / Der skal arbejdes med bedre udnyttelse af ressourcer og energi i virksomhedernes produkter, bygninger og industrielle processer. SYMBIOSE / Virksomhedernes procesenergi skal integreres i varmesystemet, så der opnås størst mulig synergi på varme- og kølebehov. Muligheder for industrielle symbioser skal videreudvikles. Første skridt: Der arbejdes på, at kommunens miljøtilsyn med virksomheder får fokus på brændselsforbrug, CO 2 og energieffektiviseringer med inspiration fra Ålborg Kommune. Der laves et demonstrationsprojekt med fokus på virksomheder, med udarbejdelse af grønne forretningsplaner, energieffektiviseringer, symbioser, driftsoptimeringer, et styrket miljøtilsyn og styrkelse af netværk. Der følges op på symbioseprojektet om organisk husholdningsaffald. OLIEFYR TONS STK. IMPORT TONS SØKABLET VIRKSOMHEDER TONS 20 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2015 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM

12 SAMARBEJDE, UDSYN, FREMDRIFT OG OPFØLGNING SAMARBEJDE, UDSYN, FREMDRIFT OG OPFØLGNING Energibalancen følges op en gang om året og udbygges med bornholmske tal. Frem mod 2025 revideres Energistrategien i 2018 og 2022, så nye teknologier og muligheder indarbejdes. Nationalt og internationalt samarbejde plejes og udbygges med henblik på vidensopbygning, samarbejde om teknologier og branding af Bornholm. FREMDRIFT Aktører: De bornholmske forsyningsselskaber, Bornholms Regionskommune, Energitjenesten, LAG, bornholmske virksomheder, nationale og bornholmske vidensinstitutioner. Første skridt: Energiaktører og kommune kan for eksempel etablere en fælles enhed, der skal understøtte den kontinuerlige proces med udmøntning af energistrategien, facilitere demonstrationsprojekter, facilitere samarbejder på teknikerniveau, etablering af offentlig-private samarbejder, teknologiscreening/erfamøder og opfølgning på fremdriften.??? 22 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2015 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM

13 ANBEFALINGER OG KONKLUSIONER Anbefalinger til rollefordeling og det fortsatte samarbejde Energistrategien kan forløses, hvis kommunen koordinerer og strømliner sine ejerstrategier i de selskaber, som kommunen ejer; hvis energiaktørerne holder fast i det gode arbejde og fortsat udnytter simuleringsmodellen til at skabe de scenariebeskrivelser, der skaber bedre resultater gennem smartere beslutninger. Bornholms Regionskommune har som eneejer af det gennemføres på bestyrelses- og ledelsesniveau. bornholmske elselskab, Østkraft, det bornholmske affaldsselskab, BOFA, og vand- varme- og spildevandssel- bevilling af kommunegaranti til nye anlæg til selskaber, Kommunen har ligeledes muligheden for gennem sin skaberne i Bornholms Forsyning en enestående mulighed for at udpege og fastholde mål for sine selskaber via understøtter energistrategien. som kommunen ikke selv ejer, at sikre at projekterne generalforsamlinger og ejerstrategier. Imens dette projekt løber, har der i kommunalbestyrelsessammenhæng sideløbende været drøftet mulighe- Med denne rolle er det vigtigt, at kommunen sikrer, at mål og retning for selskaberne er klar alle beslutninger i de enkelte selskaber skal understøtte disse mål. forsyningsselskaber. Energistrategiprojektet forholder den af en fusion mellem et eller flere af kommunens Det betyder, at når kommunalbestyrelsen har vedtaget en energistrategi, der skal virkeliggøres gennem sig ikke til dette emne. et samarbejdende og fleksibelt energisystem, så skal Testning af samspil med det øvrige denne beslutning udmøntes i ejerstrategi og generalforsamlingsvedtagelser i de enkelte selskaber, og dermed I det fremtidige samarbejde mellem energisystem forsyningsselskaberne foreslås det, at både konkrete beslutninger om projekter, samt de overordnede energistrategiske beslutninger i de enkelte selskaber, træffes på et fælles og koordineret grundlag, hvor Energy Innovation Bornholms medlemmer har været inddraget på en måde og på et tidspunkt, der sikrer, at inddragelsen kan få indflydelse på den endelige beslutning. Inddragelsen af de øvrige selskaber bør derfor ske på et så tidligt tidspunkt i overvejelserne, at input stadig kan nå at blive indarbejdet i projektudkastet. I alle beslutninger bør det ønskede projekt blive afprøvet i en scenariekørsel i den bornholmske simuleringsmodel - med inddragelse af alle relevante muligheder for samspil i energisystemet. Disse scenariekørsler bør ske med inddragelse af en teknisk arbejdsgruppe på samme niveau, som den har fungeret i projektet, og resultaterne bør være tilgængelige for alle. Det projekterende selskab betaler for den fornødne scenariebeskrivelse og modellering. Hvis projektet ønskes gennemført af et selskab, selv om det af scenariekørslerne fremgår, at det i sammenhængen med det øvrige energisystem er suboptimalt, skal dette fremgå af den endelige projektbeskrivelse, sammen med begrundelse for fastholdelse af projektet, således at det står klart ved den videre myndighedsbehandling. Udvikling af nye samarbejder Den omstilling, det vil kræve på alle områder i det bornholmske samfund, for at nå målet om Bornholm som CO 2 -neutral ø i 2025, vil medføre, at vi bliver nødt til at gøre tingene på nye måder. Det er således oplagt at have fokus på, at andre eller tættere samarbejdsformer kan give merværdi i denne proces. Her kan der for eksempel være fokus på mulighederne for, at kommunen gennem sin indsats i miljøtilsynet, forsyningsvirksomhederne i deres energirådgivning og Business Center Bornholm i sin erhvervsrådgivning i højere grad får koordineret og understøttet hinandens indsatser. 24 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2015 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM

14 n ANBEFALINGER OG KONKLUSIONER Skalalogikken gør, at vi er nødt til at samarbejde endnu mere... En lokal konsekvens af det stærkt konkurrenceprægede elmarked og energisystemernes generelle skala-logik er, at det for eksempel ikke kan betale sig at producere strøm på små biomasse-baserede kraftvarmeværker. En region kan ikke opnå CO2-neutralitet ved at hver enkelt, lille operatør forsøger at blive CO2-neutral, Det bornholmske strategiprojekt skaber et integreret, produktions-enheder med de stordriftsfordele, som det praktisk grundlag for en strategisk energiplanlægning. bringer med sig - og med de krav til lokaliseringer og de Energistrategien udstikker retningen for politiske anvis- spredninger af virkninger, som det også fører med sig. ninger, for samarbejdet i energisystemet og for forsy- Det danske elnet er en integreret del af det nordiske ningsvirksomhedernes beslutninger om prioriteringer elmarked, Nord Pool Spot, hvorfra en del af det born- og investeringer. holmske elbehov dækkes og hvortil en del af den born- Simuleringsmodellen giver systemejer og -operatører 26 holmske elproduktion eksporteres. mulighed for at konsekvensanalysere forskellige drift Vi ved nu, vi ikke kan løse et energisystems udfor- scenarier, og dermed opstår muligheden for at optimere dringer inden for grænserne af en enkelt by eller et en- indsatsen af værker på tværs af organisatoriske skel. kelt forsyningsselskab. Konkurrencen i markedet er for hård og markedets skalaforhold for store til at det kan lade sig gøre. muligt. Det kan knap nok betale sig at producere strøm på Det samme gør sig for så vidt gældende i forbindel- regionale kraftvarme-værker i mindre regioner, som det se med havvindmøller, hvor kablingen i havet er så for- bornholmske. holdsvis dyr, at vindmølleparkerne først bliver konkur- En lokal konsekvens af denne energisystemernes ska- rence-dygtige, når de når over en vis størrelse. la-logik er, at det ikke kan betale sig i et stærkt konkur- Vi er nødt til, især inden for regionen og givetvis også rencepræget elmarked, at producere strøm på små bio- på tværs af regionerne, at løse CO2-udfordringen i nære masse-baserede kraftvarmeværker. samarbejder mellem energisystemernes operatører. Isoleret set kan det give rigtig god mening at planlægge at basere kraftvarmeproduktionen i ét selskab på flis, ligesom det kan give rigtig god mening at bygge et fjernvarmeværk i en nærliggende by baseret på halm. Men skalabetingelserne gør, at kraftvarme-værket kun Det er et rammevilkår i både danske og udenlandske Vi er nødt til at se ud over eller helt bort fra grænser- bliver rentabelt, hvis det samtidig leverer varme til na- energisystemer, at energisystemers årsager og virkninger ne og samarbejde. Samtidig er der en generel forudsæt- bobyen. Set i bakspejlet og sat overfor ambitionen om i dag overskrider grænser, såvel geografiske som organi- ning for optimering: Jo flere variable, man får adgang CO2-neutralitet har beslutningen om etablering af min- satoriske - både med hensyn forbrug af brændstoffer og til at inddrage i optimeringsopgaven, jo mere optimalt dre varmeværker, rundt omkring på Bornholm, således spredning af udledninger. Brændstoffer og energi trans- kan den løses. Helt konkret, så kan en region ikke opnå været mindre heldig. porteres i dag på kryds og tværs af grænser, således at CO2-neutralitet ved at hver enkelt, lille operatør forsø- Konsekvensen for den systemansvarlige er, at proble- oplandet for den enkelte energiproducent bliver stør- ger at blive CO2-neutral, for eksempel ved hjælp af små merne ikke kan løses inden for et enkelt, mindre forsy- re og større, hvilket giver mulighed for større og større biomasse-baserede kraftvarmeværker. ningsselskab. Energisystemernes skala-logik betyder, at STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2015 værkernes opland skal gøres så stort som overhovedet Vi importerer CO2 Heller ikke i energimæssig henseende er region Bornholm isoleret fra omverdenen. Det bornholmske energisystem importerer CO2-udslip, som finder sted helt andre steder i verden, samt forårsager CO2-udslip indenfor regionens egne grænser i forbindelse med produktion af strøm, der bruges helt andre steder i Europa. En vigtig forudsætning for at blive CO2-neutral region er derfor at blive i stand til at neutralisere CO2-importen. STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM

15 n ANBEFALINGER OG KONKLUSIONER De undersøgende scenarier har givet en række konklusioner Projektet har gennemført en lang række beregninger af forskellige hvad-nu-hvis-scenarier ved hjælp af simuleringsmodellen. Her får du en kort oversigt over de væsentligste. Brug for alternative varmekilder uden for fjernvarmenettet At øge virkningsgraden af de eksisterende centralvarmeløsninger i områder uden mulighed for fjernvarme (område 4) er en meget lidt effektiv metode at reducere CO2-udslip på - den nødvendige indsats og de mulige resultater taget i betragtning. > Læs mere side 91. Solceller har kun begrænset effekt At øge solcellearealet i regionen giver en meget lille virkning, for så vidt angår emission af afgiftsbelagt CO2, primært fordi solen mest skinner om sommeren og kun om dagen, hvor de største energibehov ligger om vinteren i mørketiden, En solfangerpark i tilknytning til varmeværkerne ændrer ikke på udledningen af afgiftsbelagt CO2, som er projektets mål - kun på den afgiftsfritagne CO2. > Læs mere side 92. Vindmøllestrøm virker, men giver nye udfordringer Øget produktion af vindmøllestrøm giver en meget konkret, effektiv og betydende reduktion af CO2-udledningerne, dels fordi vindmølleparker findes i grid size, er helt CO2-frie, er let skalérbare, producerer når der er mest behov for det, og producerer strøm, der ret beset kan afsættes både til elforbrug og som varme i fjernvarmesystemerne. 28 Problemet med vindmøllestrøm er dens store variation, således at den til tider slet ikke er tilgængelig, også når der er behov for den, og til andre tider er tilgængelig i overflod, også når der ikke er behov for den. > Læs mere side 93. Vindmøller kræver reservesystemer Etablering af vindmølleparker i regionen kan derfor dels ikke stå alene, men må bakkes op af en reservelast med stort reguleringsområde og -hastighed, og kan dels ikke ses løsrevet fra søkablets maksimumkapacitet (på cirka 56 MW), som en væsentlig, begrænsende faktor. Diskussionen kan dog heller ikke tages unuanceret, uden at se på i hvor stor en del af året kablet reelt er en begrænsning og hvor stor en produktion, der faktuelt ikke er eksportérbar (såkaldt cut off ), > Læs mere side 93. Søkablet sætter begrænsninger for eksport af vindmøllestrøm Flere af scenarierne, hvor opgaven for eksempel går på at neutralisere elimporten med lokalproduceret vindmøllestrøm, udviser en eksport større, end hvad søkablet til Sverige kan afsætte. Der opstår en ikke-eksportérbar andel elektricitet, et såkaldt cut off. Cut off et reducerer rentabiliteten i investeringen i vindmøller, med mindre der kan findes andre måder at anvende cut off et på. > Læs mere side 93 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2015 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM

16 ANBEFALINGER OG KONKLUSIONER Overskydende vindmøllestrøm Geotermi kræver yderligere 91 MW varme, er der nødt til at blive fundet en løsning på om- Mange fordele ved vindmøllebaseret kan bruges i fjernvarmen vindmøllekapacitet lægning af oliefyr til enten varmepumper, biomasseba- fjernvarmeproduktion Et oplagt sted at afsætte cut off et er i fjernvarmesyste- Geotermi er en relevant teknologi med forholdsvis stor serede ovne eller kombinationer af disse former. Lad os dvæle et kort øjeblik ved vindmøllebaseret kraft- met, dels fordi energibehovet i fjernvarmesystemerne kapacitet og stor reguleringshastighed, men den for- Et problem i denne forbindelse er, at der ikke findes varmeproduktion. Afsættes vindmøllernes cut off-pro- er forholdsvis stort og derfor kan aftage meget store trænger den nuværende kraftvarmeproduktion i Rønne, kollektive løsninger for landområderne, så en investe- duktion i fjernvarmesystemet, vil det have de klare for- mængder energi - mest på de tider af året, hvor cut og må således suppleres med 91 MW yderligere vind- ring i fjernvarme på for eksempel kr. står over- dele, at: off et er størst - og dels forbi strømmen nemt (i ek- møllekapacitet for at eliminere nettoimporten af elektri- for en investering i træpillefyr på for eksempel potentiel cut off på søkablet kan anvendes lokalt, sisterende ledningsnet og med lavt ledningstab) kan citet (og dennes CO 2 ). kr. eller varmepumper på for eksempel kr., i hvilket giver mulighed for at øge dimensioneringen af transporteres derhen, hvor behovet er, for eksempel Indtil import-el bliver CO 2 -neutral, vil geotermi derfor områder, hvor huspriserne og dermed lånemuligheder- lokal vindmøllekapacitet, til Allinge på den klippeholdige nordlige del af øen. være afhængig af for eksempel ekstra vindmøller, men ne er lave. hvilket giver mulighed for at hæve den lokale basis- > Læs mere side 95, 100. den store vindmøllekapacitet risikerer at forårsage et > Læs mere side 102. produktion af el, uhensigtsmæssigt og meget kostbart cut off på el-eks- hvilket gør det muligt at løse cut off i en lang række Et 100 procent elektricificeret samfund porten, som i så fald bør anvendes på anden vis, al- 50 procent biomasse, 50 procent scenarier, men især den meget vanskelige elektrifice- kræver 158 ekstra MW vindmøllestrøm lerbedst afsat i fjernvarmesystemet. Med afsætning af varmepumper i område 4 ring af fossilbaseret procesenergi, Bornholm bruger MWh/år fossilbaseret proce- cut off i fjernvarmesystemet kan cut off et i praksis helt Uden for fjernevarmesystemerne - det såkaldte område det vil i perioder fortrænge produktionen på fjernvar- senergi, som primært forbruges i virksomhedernes åb- neutraliseres. 4 - er der pt. kun individuelle løsninger. Det vil sige, meværker, der udleder CO 2, ningstid, det vil sige på hverdage mellem 7 og 15. > Læs mere side 97. at man kommer til at arbejde med familiers behovsop- det eksisterende elledningsnet kan bruges til at flytte Fordeles så stort et forbrug på så korte og fokuserede levelse, planlægning og beslutningsmønstre. Og dét er energi mellem fjernvarmesystemer, uden at der skal tidsrum, giver det voldsomme forbrugsspidser på visse Sammenkobling af fjernvarmeområder og langt vanskeligere end de store kollektive udrulninger graves nye fjernvarmerør ned i stedvist klipperige om- tider af døgnet, som stiller meget store krav til energiens strøm fra flis giver fordele af fjernvarme i byerne. Projektet har derfor forudsat, at råder, og tilgængelighed og reguleringshastighed. En sammenkobling af forsyningsnettene Rønne, Hasle område 4 omlægges for den ene halvdels vedkommen- det samlede ledningstab er lavere i elnettet, end i de Omlagt til elektricitet kræver det en voldsom import, og Åkirkeby (eventuel også Allinge og Klemensker), så- de til varmepumper og for den anden halvdels vedkom- varmebårne systemer. en stor opskalering af kraftvarmeværket eller en stor ud- ledes at kraftvarmeværket i Rønne bliver hovedleveran- mende til biomassebaserede ovne, uden at tage stilling > Læs mere side 95. videlse af vindmølleparken, mest udtalt om sommeren, dør af varme, er en relevant, konkret og seriøs kandidat til, hvordan dette skal gennemføres i praksis. hvor elbehovet stadig er højt til procesformål, og hvor til at øge produktionen af egenproduceret elektricitet og > Læs mere side 102. både varmebehovet (og dermed kraftvarmeproduktio- er, under forudsætning af en omlægning af kraftvarme- nen) og den gennemsnitlige vindhastighed (og dermed produktionen til 100 procent flis, en effektiv måde at re- Energisystemerne og optimerings- vindmølleproduktionen) begge er lave. ducere udledningen af afgiftsbelagt CO 2 fra elimporten potentialerne skal ses under ét Det viser sig, at hvis Bornholm udvider sin vind- på. Der eksisterer en række optimeringspotentialer i større møllekapacitet fra 30 MW til 188 MW og samtidig får > Læs mere side 98. systemer, som kun kan frigøres, når systemet ses under mulighed for at afsætte cut off i fjernvarmesystemet, og ét. Jo flere variable i beslutningsmodellen, jo større er dermed reducere værkernes produktion, kan den opga- Der mangler kollektive løsninger, der hvor optimeringspotentialet. Værket i Hasle kan godt køre ve, der umiddelbart så umulig ud - at elektrificere den fjernvarmen ikke kan nå frem optimalt indenfor sine egne forudsætninger, ligesom fossilbaserede procesenergi - praktisk talt løses, samti- I grundscenariet udspringer cirka ton afgiftsbe- værket i Klemensker kan køre optimalt indenfor sine dig med at regionen opnår fuld CO 2 -neutralitet, 100 lagt CO 2 pr. år fra centralvarmeopvarmede bygninger i forudsætninger, men det gør ikke den samlede drift af procent VE-andel og 92 procent selvforsyning. område 4 - udenfor fjernvarmesystemet værker på Vest- og Midtbornholm optimal totalt set. Der er, med denne løsning, skabt en ny form for Det er derfor ikke muligt at løse opgaven at blive Det kunne i virkeligheden være langt bedre at undla- kraftvarmeproduktion, der ikke er baseret på traditio- CO 2 -neutral på Bornholm uden at løse spørgsmålet om de at starte værkerne og i stedet lade Hasle og Klemen- Dyk nel, dampdrevet turbinedrift på Østkrafts blok 6, men neutralisering af CO 2 -udledningerne i områder uden sker forsyningsområder forsyne fra Rønne. Det er derfor Har du brug for og lyst til at dykke ned i tallene, forstå på vindmøller. mulighed for fjernvarmetilslutning. en anbefalelsesværdig og oplagt mulighed for regionen, logikken, analyserne og dilemmaerne bag de enkelte > Læs mere side 95, 100 og 103. Det kan ikke løses med forbedret klimaskærm eller at se hele energisystemet under ét og undersøge optime- konklusioner, så finder du alle»hvad-nu-hvis-scenari- mere effektive oliefyr. På samme måde, som forbruget i ringspotentialerne under denne forudsætning. erne«, på side 90. byerne hovedsagligt er omlagt til biomassebaseret fjern- 30 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2015 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM

17 DE FIRE MÅLSCENARIER Fire strategiske og gennemregnede målscenarier Målscenarierne beskriver de teknologiplatforme, løsninger og driftsmetoder, som giver Bornholm de bedste muligheder for at realisere sit mål om CO 2 -neutralitet i Det har vist sig, at der er flere veje og flere hastigheder frem til målet. Der er udvalgt fire komplekse, strategiske målscenarier, der skal analyseres videre på, inden aktørerne i energisystemet kan træffe en endelig beslutning. Der har udkrystalliseret sig et billede af to målscenarier, to kerneteknologier, som kan danne rygraden i energistrategien. Fælles for dem begge er, at de to kerneteknologier ikke kan stå alene, men skal suppleres på forskellig vis: Et geotermisk værk i tilknytning til fjernvarmen i forsyningsområde Rønne by, Ombygning af det eksisterende kraftvarmeværk i Rønne til at være 100% baseret på biomasse. De to kerneteknologier er ikke inkompatible - de kan fungere sammen. Det afhænger helt af tidsperspektivet og den fremtidige udvikling i resten af den nordiske energisektor. Et 17 MW geotermisk værk vil kraftigt reducere behovet for at producere fjernvarme med kraftvarme lokalt, hvilket reducerer den lokale kraftproduktion og øger elimporten. Det øger CO 2 -importen, medmindre der etableres tilstrækkelig vind- og solkraft på Bornholm, eller geotermi udskydes, indtil el-importen i sig selv er blevet CO 2 -neutral. Et 100% flisbaseret kraftvarmeværk med maksimal produktion vil kraftigt reducere den nuværende el- og CO 2 -import. Et tredie, vigtigt strategisk fokuspunkt er neutralisering af det CO 2 -udslip, der kommer fra de omkring oliefyr, der leverer varme i de ejendomme, der ligger uden for fjernvarmesystems rækkevidde - det såkaldte område 4. Den umiddelbare teknologiske løsning på den udfordring er i dag varmepumper og biomassefyr. Hvor oplagt det end synes, er det meget svært at gennemføre, fordi det er betinget af private husholdningers motivation, beslutningsadfærd og planlægningshorisont. Derfor er etableret fire målscenarier: A Geotermi med område 4 omlagt B Geotermi uden område 4 omlagt C Flisbaseret kraftvarme med område 4 omlagt D Flisbaseret kraftvarme uden område 4 omlagt Systemdesign Hvert af de følgende målscenarier har følgende grund- antagelser og betingelser som fælles udgangspunkt: Målscenarierne har prioriteret energisystemets driftslogikker, hovedsagligt prioriterings- og indkoblingsrækkefølger af de forskellige produktionsenheder. Sammenkobling af fjernvarmenettene, sådan som det beskrives i målscenarie C og D, øger antallet af tilknyttede produktionsenheder, og dermed antallet af variable i beslutninger om driftsmønstre i systemet. I Rønne findes BOFA, Østkrafts Blok 6 og Rønne Vand FAKTA OM MÅLSCENARIERNE Målscenarierne er kommet til verden gennem følgende proces: a) Etablering af en lokal og faktabaseret energibalance for året b) Etablering af et baseline-scenarie, hvor den faktiske energibalance for 2013 er blevet justeret for ekstraordinære begivenheder som f.eks. et brud på søkablet. Altså en normal-års-energibalance, hvor der også er taget højde for variable som faktiske udsving i temperatur og vindhastigheder. c) Etablering af et grundscenarie, hvor baseline scenariet herefter er blevet justeret på baggrund af de beslutninger og udviklinger på energiområdet, der er sket efter d) Talmaterialet i grundscenariet har været grundlag for simuleringsmodellens analyser af en række udvalgte og relativt snævre»hvad-nu-hvis-scenarier«. e) Målscenarierne er skabt ved at kombinere og justere forskellige kombinationer af løsninger fra»hvad-nu-hvis-scenarierne«. SÅDAN LÆSER DU MÅLSCENARIERNE Beskrivelserne af målscenarierne er en sammentrækning af ganske store mængder information. Her bringes de kortfattet og summarisk. Har du brug for og lyst til at dykke ned i tallene, forstå logikken, analyserne og dilemmaerne bag de enkelte strategiske initiativer, så finder du alle»hvad-nu-hvis-scenarierne«, på side 90. & Varmes reservelast. I Hasle findes Vestbornholms Fjernvarmeværk og et reservelast-anlæg i Muleby. I Åkirkeby findes Åkirkeby- og Lobbæk-værkerne, samt BioKraft. Med sammenkobling af disse net, opstår spørgsmålet om, i hvilken rækkefølge de enkelte værker skal kobles ind og levere til det samlede net. Med et samlet net opstår lige pludselig en mulighed for at optimere driften med hensyn til forskellige kriterier, for eksempel minimering af den samlede produktionspris eller minimering af CO 2 -udledningerne. Designet af det fremtidige, bornholmske energisystem inddrager en række velbegrundede antagelser for den nære fremtid: Udrulning af fjernvarme i Gudhjem, Melsted, Svaneke, Årsdale, Listed, Allinge, Sandvig, Tejn og Sandkås Opgradering af halmfjernvarmeværket i Nexø Bygningen af et 8 MW flisfjernvarmeværk i Allinge Danish Crown-slagteriet i Rønne kobles på fjernvarmenettet i Rønne Den gennemsnitlige klimaskærm i opvarmede bygninger fra før 1980 forbedres således, at energiforbruget reduceres med 15% Der opstilles 3 stk. 2,3 MW landvindmøller ved Hasle (allerede under opstilling) Den nuværende danske eldeklaration forbedres for så vidt angår CO 2 -udledninger (CO 2 -ækvivalenter) med 33% (fra 488 gr./kwh til 325 gr./kwh) Solcelle-kapaciteten på øen øges fra kw-peak til kw-peak Vindmøllekapaciteten øges med 9 MW landbaseret (er allerede under planlægning). Vindmøllekapaciteten øges desuden yderligere med den kapacitet, som bedst passer det enkelte scenarie. Designspecifikationen af energisystemet i de enkelte scenarier optimeres med hensyn til den ideelle vindmøllekapacitets dimensionering, hvor målet med optimeringen er at neutralisere elimporten og samtidig at minimere andelen af ikke-eksportérbar strøm. 32 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2015 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM

18 DE FIRE MÅLSCENARIER MÅLSCENARIE A 17 MW geotermisk værk, kw solcellekapacitet, 121 MW vindmøllekapacitet og eliminering af oliefyr Udrulning af fjernvarme i Gudhjem, Melsted, Svaneke, Årsdale, Listed, Allinge, Sandvig, Tejn og Sandkås. Opgradering af halmfjernvarmeværket i Nexø. Der opstilles 3 stk. 2,3 MW landvindmøller ved Hasle (Under installation). Bygning af et 17 MW geotermisk værk i Rønne. 97 Hele strategi-indsatsen kan ses i skemaet til højre. Vær opmærksom på, at præmissen i scenariet er, at ca MWh/år fossilbaseret procesenergi ikke indgår. Problemet med neutralisering af importeret elektricitet i scenariet øges, hvis man samtidig inddrager fossilbaseret procesenergi og forudser dens omlægning til elektricitet i tråd med den tidligere regerings vision om Det elektrificerede samfund. Bygning af et 8 MW flisfjernvarmeværk i Allinge. Danish Crown-slagteriet i Rønne kobles på fjernvarmenettet i Rønne. Omlægning af oliefyr i opvarmede bygninger uden for fjernvarmeområdet til 50% varmepumper og 50% til biomassefyr. Den nuværende danske eldeklaration forbedres for så vidt angår CO 2 -udledninger (CO 2 -ækvivalenter) med 33% (fra 488 gr./kwh til 325 gr./kwh). 102 Et geotermisk værk reducerer som udgangspunkt egenproduktionen af elektricitet på Bornholm, da Østkraft bliver nødt til at skrue ned for kraftvarmeproduktionen. Det øger affhængigheden af CO 2 -udledningerne fra den importerede elektricitet. Det stiller krav om øget lokal produktion af strøm fra sol- eller vindbaserede energikilder, eller at man alternativt afventer, at importen af strøm bliver CO 2 -neutral. Vindmøller er den enkleste skalérbare af disse teknologier. Samtidig leverer vinden - i højere grad end solbaseret energi - sin ydelse, når det bornholmske samfund har brug for den. Scenariet estimerer, hvor stor en supplerende vindmøllepark, der er behov for, når nettoimporten af elektricitet skal elimineres og mængden af ikke-eksportérbar strøm skal minimeres (Cut off-problematikken på grund af begrænsningerne i søkablet). Endelig bygger scenariet på en driftslogik, der fortsat tager hensyn til pligtproduktionen på forbrændingsanlægget BOFA, hvis primærhensyn ikke er at levere varme, men at brænde affald af. Den gennemsnitlige klimaskærm i opvarmede bygninger Crown-slagteriet fra før 1980 i forbedres Rønne kobles således, på Danish fjernvarmenettet at energiforbruget i Rønne reduceres med 15%. Vindmøllekapaciteten øges indenøs med 9 MW landbaseret (allerede planlagt). Vindmøllekapaciteten øges indenøs yderligere med 75 MW landbaseret Indenøs solcelle-kapacitet øges fra kw-peak til kw-peak. Indkoblingsrækkefølgen af produktionsenhederne i forsyningsområdet er: 1. BOFA 2. Geotermisk værk 3. Østkraft Blok 6 (kraftvarme-blok) 4. Rønne Vand- & Varmeforsyning reservelast. 92 RESULTAT : MÅLSCENARIE A Afgiftsbelagt CO 2 -reduktion t 93,0 % Vedvarende energigrad 97,7 % Afgiftsbelagt CO 2 -reduktion - ton/år t t Selvforsyningsgrad 96,6 % Et spadestik dybere: Du finder målscenariets mellemregninger og bagvedliggende diskussioner og dilemmaer i»hvad-nu-hvis-scenarierne.«læs bland andet hvordan energibalancen påvirkes, hvis... Import af strøm t 40,1 % Virkningsgrad 101,0 % oliefyrs virkningsgrad øges til 100% Ikke eksportérbar strøm (Cut-off) s MWh etablerer m 2 solfanger i Nexø Eksport af strøm (MWh/år) s MWh man sammenkobler fjernvarmesystemerne Østkrafts blok 6 ombygges til 100% flis Østkrafts blok 6 erstattes af varmeværk de MWh fossilbaserede procesenergi elektrificeres Energiforbruget leveret af traditionelle centralvarmeanlæg t 0 % ( Mwh/år). Energiforbruget leveret af små, private varmepumper s 476 % ( / MWh/år) Energiforbruget leveret af små, private biomasseanlæg s 476 % ( / MWh/år) Produktionen af varme på kraftvarmeværkets blok 6 t 83 % ( / MWh/år) Produktionen af varme på geotermisk værk udgør MWh/år 34 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2015 STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 e i b ENERGY INNOVATION BORNHOLM 1 Forord e i b ENERGY INNOVATION BORNHOLM

Læs mere

e i b Strategisk energiplan 2015-2025 OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN

e i b Strategisk energiplan 2015-2025 OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN Strategisk energiplan 2015-2025 OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025. e i b ENERGY INNOVATION BORNHOLM e i b ENERGY INNOVATION

Læs mere

OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN. Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025.

OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN. Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025. Strategisk energiplan 2015-2025 OPLÆG TIL KOMMUNALBESTYRELSEN Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025. [Vision vedtaget af Bornholms Regionskommune i 2008]

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015

Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015 Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015 Workshop del 1 ca 11 12.30 Vision, mål, strategi Åben land gruppen Har vi samme billeder og fælles fodslag? Indsatsområder og mulige tiltag Workshop del 2 ca.

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2050 OPLÆG OG DOKUMENTATION

STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2050 OPLÆG OG DOKUMENTATION Dokument: Strategisk Energiplan Bornholm 2050 - oplæg & dokumentation Dato: Juni 2015 Projektansvarlig: EUB-sekretariatet muff-illustration.ch STRATEGISK ENERGIPLAN BORNHOLM 2050 OPLÆG OG DOKUMENTATION

Læs mere

Energinet.dk s analysearbejde. Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energianalyse

Energinet.dk s analysearbejde. Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energianalyse Energinet.dk s analysearbejde Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energianalyse Vores strategi Om Energinet.dk Strategiplan 2014 Helhedsorienterede energianalyser Energinet.dk har ansvaret for forsyningssikkerheden

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Know Now, Know More 2. februar 2012, Skanderborg Hvorledes kommer vi videre med den konkrete indsats? Workshop 2: Vedvarende energi i varme- og elsektoren

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Regionalmøde 2015, Odense den 3. marts 2015 Strategisk energiplanlægning Hvad har det betydet for Fjernvarme Fyn? Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Disposition: 1. El- og varmeproduktion på Fynsværket 2. Udvidelser

Læs mere