Hvor myto-logisk! forslag til mytelæsninger 7: Fra præstinde til heks mytologi og folkeeventyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor myto-logisk! forslag til mytelæsninger 7: Fra præstinde til heks mytologi og folkeeventyr"

Transkript

1 Hvor myto-logisk! forslag til mytelæsninger 7: Fra præstinde til heks mytologi og folkeeventyr af Chresteria Neutzsky-Wulff Tidligere i denne serie, der er ment som en hurtigt læst myte-appetitvækker, har vi set på forskellige motiver i klassisk mytologi samt en alternativ analysemodel til mytologisk materiale. Meningen med indlæggene er at gøre opmærksom på den ganske logiske tankegang, der eksisterer inden for myternes eget univers, en tankegang, der er baseret på de særlige narrative regler, som bestemmer dette univers. Eftersom myten er den religiøse praksis sproglige udtryk (se indlæg nr. 1), bestemmes fortællingen i høj grad af rituelle hensyn og strukturer. Derfor synes narrativiteten i myter også ofte skæv i forhold til den narrativitet, vi kender fra moderne litteratur, hvor de narrative hensyn er enerådende. Det giver sig udtryk ved, at handlingen i en myte mange gange ikke virker sammenhængende på en moderne læser. Hvorfor vælger Zeus f.eks. den dårlige del af offeret, da Prometheus i Mekone tilsyneladende prøver at narre ham? Hvis ikke man ved, at den del af dyret, der (jf. Thors bukke i nordisk mytologi og skikken med dyrebegravelser) skal gives tilbage til guderne, netop ofte er knoglerne og fedtet, giver denne handling ingen mening. Skulle den alvise Zeus da være uvidende om Prometheus list? Mange sådanne tilsyneladende diskrepanser giver mening, hvis man går ind på myternes egen logik, og pludselig virker handlingen ikke helt så usammenhængende længere. Indtil videre er der kommet følgende indlæg i serien: 1. De mystiske myter forslag til mytelæsninger (Agora nr. 4, december 2003) 2. Den blinde seer og det dunkle orakel (Agora nr. 1, marts 2004) 3. Mødet med det guddommelige (Agora nr. 2, maj 2004) 4. Spiders & spinsters (Agora nr. 1, 2005) 5. Hvorfor er de piger så sørens kyske? (Agora nr. 2, 2007) 6. Erwin Neutzsky-Wulffs verdensaldermodel en analysemodel til mytologisk materiale (Agora nr. 3, 2008) Nummer 5 og 6 findes online i den nye elektroniske udgave af Agora, mens de andre indlæg er tilgængelige i elektronisk form på under Religion & Mytologi > Tekster. Denne gang skal vi se nærmere på mytens videre færd i folkeeventyret, eksemplificeret ved hekseskikkelsen. Også folkeeventyr er baseret på en særlig form for narrativitet. Handlingen hænger som oftest bedre sammen end i myterne, men det er stadig tydeligt, at den følger sine egne veje i forhold til narrativiteten i moderne litteratur. Tingene skal gøres tre gange, venlighed, gavmildhed og ydmyghed betaler sig, verden er fuld af overnaturlige hjælpere osv. At de narrative hensyn er blevet større, skyldes den større afstand til det oprindelige religiøst praktiske rationale. Hensynet til, at historien skal hænge sammen på en logisk tilfredsstillende måde, fylder med andre 1

2 ord mere i denne genre. Næste skridt i denne ud-(eller af-)vikling er den moderne historie eller roman, hvor eventuelle hensyn til det overnaturlige oftest følger udelukkende narrative regler (og derfor er Harry Potter og Tolkien heller ikke mytologi). Et generelt træk ved folkeeventyret er dets besjælede univers, en animistisk verden, hvor alt lige fra sten og myrer til træer, ovne og husdyr er besjælet, ganske ligesom mennesket. Vi får altså her en beskrivelse af det liv, verden besidder, alle genstandes personlighed. Her interagerer mennesket direkte med verden og får dermed ansvar for dens gang, hvilket cyklisk udtrykt vil sige ansvar for dens videreførelse. Alle eventyrets narrative meningsløsheder er rester af disse oprindelige verdensopretholdende ritualer, der ikke har nogen logisk, men derimod en magisk, (dvs. verdensopretholdende) funktion. De mange fællestræk og enslydende formler har flere forskere, heriblandt russeren Vladimir Propp, forsøgt at sætte i system. Denne strukturalistiske tilgang koncentrerer sig om de tilgrundliggende strukturer, ud fra tanken om, at det er dem, der bestemmer de enkelte eventyrs opbygning og udseende. Propp er nok en af de mest kendte eventyrforskere, og hans arbejde er også både grundigt og gennemført. Med ham får vi en forsker, hvis mål det er at undersøge folkeeventyret for dets egen skyld. Gennem Propps analyser bliver det endnu mere klart, hvor vigtigt det, for eventyrs vedkommende, er at se på enkeltelementer og deres kombination. Selv opdeler han disse elementer i deres mindste bestanddele og opstiller skemaer for deres kombination. Langt de fleste eventyr holder sig inden for ganske få skemaer, og på denne måde får man dem anbragt i, hvad man kunne kalde temagrupper. Sådanne strukturalistiske eventyranalyser kan være overordentlig nyttige, og i modsætning til f.eks. Freuds og Jungs fortolkninger er der fokus på det narrative udtryk selv. Eventyrets bagvedliggende mening kommer dog først frem, når man sammenholder dets regler med de mytologiske, som de er en videreudvikling af. Det vil vi så forsøge i dette indlæg, med en enkelt figur og de elementer, som omgiver den, nemlig Heksen. Vi kender hende i mange udgaver, som i Hans & Grete, hvor hun optræder som den fæle gamle kone, der bor i et mærkeligt hus ude i skoven og spiser børn. I Snehvide er hun lige så forfærdelig. Andre gange er hun dog mere venligtsindet, om end stadig gnaven, som det er tilfældet i Rapunzel. Og endelig kan hun optræde som den helt igennem gode fegudmoder, eller hun kan på anden vis hjælpe hovedpersonen igennem farerne, som vi ser det i f.eks. Askepot eller Mor Hulda. 2

3 Også i den klassisk mytologiske verden findes kimen til skikkelsen. Her optræder flere dæmoniserede kvindeskikkelser, f.eks. Medea og Kirke, som tydeligvis er tidlige hekseskikkelser, idet de åbentlyst beskæftiger sig med magi for at påvirke deres omgivelser i egen favør. Medusa med sine slangekrøller er mere monstrøs end hekseagtig, idet tryllemidlet ikke er noget, hun bevidst kan vælge at anvende som eksternt objekt, men er indbygget i hendes egen natur. I semitisk mytologi findes Lilith, Adams første og temmelig selvrådige hustru, der beskrives som mor til alle dæmoner og en ødelægger af mænd, idet hun suger livskraften ud af dem. Det er dog ikke altid, at heksens karakteristika er knyttet til hendes udseende i form af monstrøse træk. I forbindelse med Kirke, Mor Hulda og den gode fe er de traditionelle heksekarakteristika som den vortede næse og det skræmmende udseende ikke til stede. Heksen har med andre ord, anskuet som en samlet skikkelse, to sider, en skræmmende/destruktiv og en hjælpende/godgørende, hvorfor hun ofte, af narrative årsager, splittes op i to figurer: den onde og den gode kvindeskikkelse. Dette er f.eks. tilfældet i de russiske folkeeventyr om heksen Baba Yaga, hvor en god tante ofte giver pigen råd om, hvordan hun skal omgås den onde tante, Baba Yaga. I The Wizard of Oz optræder the Good Witch of the North and the Wicked Witch of the West i skikkelse af hhv. en fe og en heks. Dorothy kan ikke forstå, at en heks ikke behøver være grim og vortet, endsige at en heks kan være god. Dobbeltheden kan skyldes heksens oprindelse i præstindefiguren, idet heksen kommer til at repræsentere den ældre, erfarne præstinde, som har til opgave at oplære den unge novice eventyrets kvindelige hovedperson i tempeldisciplinen og omgangen med det guddommelige. Oplæringen er hårdt arbejde, og indvielse repræsenterer rituel død, hvilket kan anskues såvel positivt som negativt. Omgangen med det guddommelige udføres med henblik på velsignelse af samfundet og verdens opretholdelse, men det er ikke ufarligt at være så tæt på verdens guddommelige kræfter, jf. Semele og hendes fatale møde med Zeus i utilsløret skikkelse. Mange folkeeventyr handler om den unge pige, som er bestemt for en tilværelse i templet, f.eks. Askepot, Snehvide, Tornerose, Rødhætte & Ulven, Rapunzel, Skønheden & Udyret, Kong Blåskæg osv. Da folkeeventyr samtidig afspejler det moderne kristne kulturgrundlag, kommer dichotomien god ond til at spille en rolle, som den ikke før har haft. Vi ved alle, at der i eventyr findes de gode og de onde, og at det gode altid sejrer til sidst. Men denne insisteren på at dele verden op i gode og onde magter er overvejende et kristent fænomen, som det er vigtigt at kunne gennemskue i læsningen af eventyrene, hvis man ønsker at spore motiverne længere tilbage. Man skal med andre ord i sin læsning kunne se igennem den kristne fernis, som de mytologiske motiver har fået. 3

4 Især i den slaviske folkekultur er heksen en gennemgående figur. Mange russiske folkeeventyr handler om Baba Yaga. Baba betyder bedstemor, og Yaga er betegnelsen for en gammel kone. Men figuren er også kendt i Polen som Ienzababa eller Jezda og i Tjekkiet under navnet Jazi Baba. Figuren som generel skikkelse er kendt i hele verden, og i sin Baba Yaga-form er den udbredt både i de øst-, syd- og vestslaviske områder. Baba Yaga er en gammel kælling, benet og fæl, og hun bor i den underligste hytte. Hele huset hviler på en kyllingefod, og det er lukket inde bag et hegn fremstillet af knogler fra de mennesker, heksen har dræbt og fortæret. Når Baba Yaga skal ud i et ærinde, rejser hun over himlen i en morter, hvis spor slettes af et birkeris. Hun er kendt for at lokke børn til sig ved at efterligne deres mors stemme for derefter at spise dem. Hun er med andre ord temmelig frygtindgydende, og ofte anvendes navnet helt synonymt med heks i de russiske folkeeventyr og man taler om en baba yaga som en generel betegnelse. Da Baba Yaga er så populær en skikkelse, findes eventyrene om hende i et utal af versioner, såvel på tværs af geografiske områder som inden for de enkelte regioner. Man er derfor nødt til at undersøge så mange versioner som muligt for at få alle træk og facetter af figuren med. Folkeeventyret som tradition har mange år på bagen, hvorfor man også inden for det samme hovedeventyr kan tale om en yderligere udvikling i retning af det narrative. Yngre versioner vil således ofte gemme på mindre mytologisk stof end de gamle og mere oprindelige. Baba Yaga-figuren er tæt knyttet til forholdet mellem den unge og ældre præstinde. Men i eventyrets narrativt prægede univers fremstilles hun i en temmelig dæmoniseret form. Modsat f.eks. heksen i pandekagehuset i eventyret om Hans & Grete har Baba Yaga dog bibeholdt mange oprindelige træk. Hele karakterisationen af hende oser, som vi skal se, af tempeltjeneste. Hvis man skal applicere verdensaldrene (se indlæg nr. 6 i serien) på eventyret, må man sige, at den tilgrundliggende indvielse af den unge præstinde er en sølvalderindvielse. Men indvielsen anskues med senere tiders øjne, nemlig kobber- og jernalderens. Eventyret indeholder med andre ord så gamle rituelle 4

5 rester, at man enten ikke længere forstår dem eller i hvert fald tager afstand fra dem. Det er grunden til, at vi får dæmoniseringen af den ældre præstinde og den tempeltjeneste, hun repræsenterer indvielsens farer og strabadser er noget, man skal undgå, og den magtfulde kvinde er ikke længere en anset præstinde, men en gammel kælling, en heks. Som så mange andre eventyr starter Baba Yaga-versionerne ofte med en mand, hvis hustru dør og lader ham alene med deres fælles datter. Han gifter sig imidlertid igen, denne gang med en kvinde, som selv har to døtre. Som alle eventyr-stedmødre mishandler hun den stakkels pige af første ægteskab, mens hun favoriserer sine egne døtre. Alt dette sker selvfølgelig skjult for ægtemanden, der ingen anelse har om sin datters kummerlige forhold. Dette træk er meget gennemgående, og næsten ethvert eventyr har sin Askepot (eller Askeladen, hvis hovedpersonen er mandlig). I mange russiske udgaver hedder pigen Vasilissa, hvilket betyder dronning eller kongedatter (af det græske ord for konge, basileus). Antydningen af kongelighed eller åndelig ophøjethed skal markere en egnethed til templet. Pigen er, i kraft sit navn (dvs. sin natur) udvalgt. Ofte ender de fattige, men udvalgte piger jo netop med at blive gift med prinsen, det guddommeligt mandlige. I modsætning hertil (eller snarere som en forudsætning for denne senere ophøjelse) står den fornedrelse og tilintetgørelse af personligheden, der hører til indvielsen. Især i de ældre eventyr-versioner får Vasilissa en dukke af sin mor, der ligger på dødslejet. Den er fremstillet som en nøjagtig kopi af datteren, helt ned i mindste detalje, og kommer således til at repræsentere hendes andet Jeg, den gennem indvielsen rensede udgave af hende selv. Dukke-motivet optræder bl.a. også i form af de populære russiske trædukker, som har flere dukker gemt inde i hinanden. Også den ægyptiske forestilling om ka falder ind under dette motiv. Vasilissa nedgøres på alle måder og tjener nærmest som slave i huset. På dette punkt kan den onde stedmor siges at falde sammen med heksen funktionsmæssigt, nemlig i rollen som den, der udsætter pigen for prøvelserne. Men rent narrativt set skal denne udgangssituation bruges til at føre handlingen videre. Stedmoderen vil nemlig Vasilissa til livs og slukker en kold vintermorgen gløderne på ildstedet, så huset er helt uden ild, hvilket er et alvorligt problem midt i den russiske, bidende vinter. Hermed har hun chancen for at sende den stakkels pige ud i skoven med besked på at gå til Baba Yagas hus for at hente ild. I andre versioner er handlingen ikke helt så dramatisk, og pigen sendes blot af sted efter nål og tråd (som netop er rituelle redskaber til det verdensopretholdende arbejde, jf. indlæg nr. 4). Baba Yaga optræder nemlig ofte som en slægtning til den onde stedmor, en ting, der understreger de to figurers funktionelle sammenhæng. Pigen er selvfølgelig ikke særlig glad for opgaven, for hun kender historierne om den grumme heks, men lydig som hun er, begiver hun sig af sted. I versionerne, hvor dukken optræder, ledes 5

6 hun ofte af denne. Ellers søger hun råd hos en tante, den venlige udgave af heksen, inden sin færd. På vejen ser hun tre store ryttere komme gungrende forbi på deres enorme heste, en rød, en gul og en sort rytter. Baba Yaga røber senere, at de er hendes morgen, dag og aften. Rytterne repræsenterer altså solens faser. Oprindelig har der været tale om månefaser, jf. en skikkelse som Hecate triformis. At rytterne er i Baba Yagas tjeneste, vidner om det kvindeliges store magt det er af kvinden, verden med dens faser udspringer ifølge denne tankegang. Endelig ankommer pigen til Baba Yagas hytte dybt inde i skoven. Denne afsondrethed, som skoven generelt repræsenterer i eventyrene, viser, at vi nu er i en anden verden, og hegnet omkring hytten antyder hvilken. Knoglerne er et billede på dødsriget, den gamle underverden, som man gennem sin rituelle død rejser til under indvielsen. Antikkens Hades og hans bolig kunne ikke være skildret mere rammende. Oftest har skoven i folkeeventyrene ikke disse tydelige underverdenskarakteristika, men repræsenterer blot den tilstand eller det sted, hvor det er muligt at møde overnaturlige væsener. Faktisk foregår en stor del af eventyrenes samlede handlingsforløb i skoven. (Andre lignende beskrivelser af afstanden mellem denne og den anden verden er tjørnehækken i Tornerose, de syv bjerge i Snehvide og det velkendte udtryk østen for sol og vesten for måne.) Så langt er forskerne enige i tolkningen af figuren. Baba Yaga har flere uofficielle tilnavne, og blandt dem er skovens herskerinde, de vilde dyrs herskerinde (jf. samme tilnavn til Artemis), ulvegudinden og underverdenens vogter. Nogle gange er hun endda, helt åbenlyst narrativt, herskerinde over et underjordisk rige, og hun rejser uden besvær mellem dette rige og menneskenes verden. Af og til er hun endvidere én af tre søstre igen en reminiscens af månefaserne. Hytten er der større uenighed om. Dens placering på en kyllingefod antyder, at den er verdens midte, nemlig templet. Hele universet udfolder sig herfra, for det er her, det skabes. Eller man kan anskue verden som noget udstrakt, der drejer omkring en akse. En kylling kan nemlig stå på et ben og dreje om sig selv, og dette billede overføres på hytten, der på denne måde kan vende i alle retninger. Dette er måske den allertydeligste indikator af Baba Yagas oprindelse i den før-kristne præstinde. Hendes himmelske køretøj, morteren, bevæger sig fremad, ved at hun slår luften med støderen, mens hun selv sidder i morteren. Sporene sletter hun med en kost eller et birkeris. Hvis man tænker på trækkene ved en agerbrugskult som f.eks. de eleusinske mysterier, får man et hint om betydningen af dette element. Morteren er som så mange af elementerne omkring Baba Yaga relateret til den rituelle død. 6

7 I de eleusinske mysterier dør mysten en rituel død, ganske som kornet, der høstes for siden at blive tærsket og malet. Baba Yagas morter bliver dermed billedet på den rituelle tilintetgørelse af personligheden, som kræves i indvielsen. Det nuværende Jeg males til støv, så mysten kan genfødes. I nogle versioner udstyres heksen selv med tænder af jern, der på samme måde kan knuse de ting, som ender mellem hendes frygtindgydende kæber. I det hele taget er figuren kendt for sin vilde sult. En myteforsker, Elizabeth Warner, tolker morteren som udtryk for skikkelsens tilknytning til det landlige hverdagsliv, men konstaterer dog på samme tid, at den også må have en dybere mytologisk mening, som hun ikke tør udgrunde (jf. referencer sidst i indlægget). Takket være redskabets udformning i en fallisk støder og en beholder, som udtryk for kvindens skød, bruges den i bryllupsceremonier på landet til at betegne samleje. Før-kristne mysteriers seksuelle karakter ligger ofte lige under overfladen i folkeeventyrene. Propp sætter Baba Yaga i forbindelse med en tidligere slavisk stamme-indvielse af drenge (jf. referencer sidst i indlægget). Hun skulle således være en parallel til de præster, der forestår indvielsen og den rituelle død og genopstandelse. Dette er rigtigt nok, men det kan undre, at hun ikke snarere paralleliseres med præstinden og kvindeindvielse, når det nu oftest er piger, hun ansætter i sin tjeneste. Et andet tegn herpå er, at hun altid kun har døtre i fortællingerne, aldrig sønner. Hendes univers er helt igennem kvindeligt. Ofte sættes pigen straks ved ankomsten til at væve, en påmindelse om den magiske fremstilling af verden, som et stykke stof på væven. I det hele taget sættes hun til hårdt arbejde, rengøring, madlavning osv., idet Baba Yaga tager hende i sin tjeneste. Hun får kun smuler at spise og skal sove på klude i en krog af køkkenet. Ved den mindste forseelse vil hun blive dræbt og spist. Men pigen knokler, for tempelarbejde kan ikke gøres omhyggeligt nok. Det gælder jo selve verdensskabelsen. En forudsætning for at være præstinde er gavmildhed, hjælpsomhed og selvopofrelse selvforglemmelse, med et andet ord. Vasilissa besidder alle tre egenskaber. I nogle versioner, hvor hun forsøger at flygte 7

8 fra heksens hus, slipper hun væk ved at give heksens kat bacon, så den ikke sladrer, smøre dørens eller havelågens hængsler, så de ikke knirker, og binde et bånd om et træ i haven, så det ikke griber hende. Katten giver hende endog gode råd. Da Baba Yaga senere rasende spørger dem, hvorfor de lod pigen slippe væk, svarer de, at de ikke i hele deres tjenestetid har mødt samme venlighed. Tværtimod har Baba Yaga været alt for hård ved dem. I andre versioner, som er tættere på det oprindelige, mytologiske rationale, forlader Vasilissa dog ikke hytten, før hendes tjenestetid er ovre, dvs. før hun er indviet. Hun når at få så godt et forhold til heksen, at hun tør spørge hende om de tre ryttere, som hun har mødt i skoven. Og gennem sine spørgsmål viser hun sig værdig til at gennemføre indvielsen. Baba Yaga sender hende derfor hjem med ild i et af kranierne fra hegnet omkring hytten. Hjemme opklares sagen altid, lige meget hvilken version der er tale om, og da faderen finder ud af, hvor hårdt hans nye hustru har behandlet steddatteren, sendes hun og hendes egne to døtre bort. I enkelte versioner halshugges de, eller de brændes til aske af ilden fra det hjembragte kranium de kan ikke tåle templets lys, endnu et træk, der antyder, at Baba Yaga ikke er den onde heks, hun på overfladen fremstilles som. Vasilissa opnår hermed den ophøjelse, som hun har krav på. Snip, snap, snude... Selv om mange af detaljerne af narrative hensyn er anvendt anderledes, lader det sig dog gøre at føre dem tilbage til deres oprindelige plads. De narrative hensyn og den kristne fernis gør selvfølgelig puslespillet sværere at lægge end for myternes vedkommende, hvis indhold er tættere på ritualerne. Men med lidt øvelse lader det sig sagtens gøre. De fleste er sikkert mere fortrolige med eventyrets univers end myternes. Eventyrene er vores barndoms virkelighed, og derfor kender vi dem ud og ind. Vi kender tankegangen, fordi den på et tidspunkt har været vores egen. På børn virker det ulogiske endnu ikke stødende de forstår det umiddelbart, fordi deres verden endnu ikke er blevet klart afgrænset af konsensus og naturlove. Først senere lærer man, hvordan det skal være, for at kunne defineres som accepteret virkelighed. Til trods for de narrative hensyn er folkeeventyrene stadig uhyre rige på religiøse og rituelle mønstre, også selv om mange af de samlinger, vi kender, f.eks. Brødrene Grimms eventyrsamling, er ekspurgerede versioner, hvor anstødelige elementer er udeladt. Alligevel er der ikke langt fra eventyret om Vasilissa og Baba Yaga eller Tornerose til myten om Iphigenia, der kommer i Artemis tjeneste ved at blive ofret til hende. Også eventyr har regler, der med rette kan anskues som en narrativ tillempet udgave af de mytologiske. 8

9 I næste nummer af Agora skal vi se på lignende reminiscenser i en anden type tekst knyttet til barnets univers, nemlig i børneremser. God myte-jagt! Referencer: Propp, Vladimir (1971): Morphology of the Folk Tale, transl. by Laurence Scott, University of Texas Press (2nd. ed.) Propp, Vladimir (1984): Theory and History of Folklore, ed. Anatoly Liberman, Manchester University Press Neutzsky-Wulff, Erwin (2004): Det overnaturlige, Borgens Forlag, København (se især side ) Neutzsky-Wulff, Erwin (2004): Rod-eventyret, artikel oprindelig trykt i Bathos nr. 10, nu som online-artikel på > Religion & mytologi > Tekster Warner, Elizabeth (2002): Russian Myths, Austin Nyttige links: Omfattende eventyr-site: Om Baba Yaga samme sted: 9

HVOR MYTO-LOGISK! FORSLAG TIL MYTELÆSNINGER 4: SPIDERS & SPINSTERS

HVOR MYTO-LOGISK! FORSLAG TIL MYTELÆSNINGER 4: SPIDERS & SPINSTERS Artikel i Agora nr. 1, 2005 HVOR MYTO-LOGISK! FORSLAG TIL MYTELÆSNINGER 4: SPIDERS & SPINSTERS Af Chresteria Jakobsen, Klassisk Filologi (chresteria@chresteria.dk) I såvel myter som eventyr møder vi spinder-

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig!

Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig! Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig! Denne BOG tilhører... Hvad er der i bogen? Skabeloner

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr.

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr. Eventyrgenren Eventyr er en genre der hører til folkedigtning. Man finder eventyr i alle kulturer, og det er en meget gammel fortælleform. De ældste eventyr man kender til, er fra Egypten og er omkring

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Ugebrev. Nr. 22, skoleåret 2013-14. 15. februar 2014. Og de levede lykkeligt til dagens ende. Eller noget i den retning...

Ugebrev. Nr. 22, skoleåret 2013-14. 15. februar 2014. Og de levede lykkeligt til dagens ende. Eller noget i den retning... Ugebrev Nr. 22, skoleåret 2013-14. 15. februar 2014 Og de levede lykkeligt til dagens ende. Eller noget i den retning... Det store eventyr i uge 6 sluttede med at Dronning Rødhætte d. 4 ringede med sin

Læs mere

Hvor myto-logisk! - forslag til mytelæsninger 5: Hvorfor er de piger så sørens kyske? af Chresteria Neutzky-Wulff

Hvor myto-logisk! - forslag til mytelæsninger 5: Hvorfor er de piger så sørens kyske? af Chresteria Neutzky-Wulff Hvor myto-logisk! - forslag til mytelæsninger 5: Hvorfor er de piger så sørens kyske? af Chresteria Neutzky-Wulff Det er efterhånden ved at være længe siden, at vi sidst så på myter og det mytologiske

Læs mere

De olympiske guder fakta og oversigt.

De olympiske guder fakta og oversigt. Olympen: Som du måske ved, bor de græske guder på bjerget Olympos, som ligger i Thessalien. Bjerget er 3000 meter højt, og der er sne på toppen. Indgangen til gudernes hjem er en stor skyport, som bevogtes

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

De Okkulte. Vigtigt - Om Okkulte! Tjeneste og Belønning. Særlige Evner

De Okkulte. Vigtigt - Om Okkulte! Tjeneste og Belønning. Særlige Evner De Okkulte Rundt om på kontinentet Falthea findes der individer der har særlige evner som ingen andre end dem selv helt ved hvor kommer fra. Disse individer siges at være i kontakt med overnaturlige væsner

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej af Jim HD Indholdsfortegnelse Kære dagbog...3 22-03-2230...3 23-03-2230...3 29-03-2230...3 01-04-2230...3 02-04-2230...4 04-04-2230...4 2230/05/04...4 28-06-2230...4 07-10-2230...4

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

HISTORIEN OM Den Blå Planet

HISTORIEN OM Den Blå Planet UNDERVISNINGSMATERIALE HISTORIEN OM Den Blå Planet En fantasifuld fabel om sol, skygge og sommerfuglestøv Til læreren I Historien om Den Blå Planet har de yngste masser af muligheder for at drømme sig

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre

En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre genren faktion. Faktion er en betegnelse for tekster, der

Læs mere

Kan vi bære tanken om Helvede?

Kan vi bære tanken om Helvede? Kan vi bære tanken om Helvede? Kapitel 1 De to skikkelser gik langsomt hen ad den lange hospitalsgang. Den 10-årige pige gik beklemt med sin mor i hånden. Da de kom til stue 148, standsede de op og kiggede

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Filmbeskrivelser - Salaam Filmfestival 2011/12

Filmbeskrivelser - Salaam Filmfestival 2011/12 Filmbeskrivelser - Salaam Filmfestival 2011/12 Her kan du læse vores forslag til film i Grenaa og Ørsted under Salaam Filmfestival 2011/12. Vi har også vedhæftet/vedlagt en kort beskrivelse af Salaams

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Noget om hovedrengøring

Noget om hovedrengøring 1 Noget om hovedrengøring Prædiken til 3. søndag i fasten I Det er marts måned; foråret så sagte kommer; solen er igen i tiltagende. For mig er der en ting, der hører foråret til nemlig forårsrengøring.

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

De nordiske guder. Aser: Odin:

De nordiske guder. Aser: Odin: De nordiske guder. Aser: Odin: Odin er søn af Bor og Bestla. Sammen med sine brødre Vile og Ve skabte han de første mennesker Ask og Embla. Odin er gift med Frigg. Odin er den øverste Gud blandt Asene.

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Magi, magiske væsner og fortryllede genstande

Magi, magiske væsner og fortryllede genstande Magi, magiske væsner og fortryllede genstande Dette system giver oplysninger omkring magiske genstande, magiske væsner, og en lang række andre fænomener man kan støde på i Niraham. Det adskiller sig fra

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Den gamle togkonduktør

Den gamle togkonduktør SANDSYNLIGHEDSREGNING OG LOGIK SVÆR Den gamle togkonduktør Grubleren En pensioneret togkonduktør går en gang i døgnet en tur med sin hund. Han kommer altid forbi broen over banen og altid på et tilfældigt

Læs mere

fantasiens hersker Forord Udklædningskrav Om sortelveren L'elamshin d'lil Ilythiiri zhah ulu har'luth jal L'alurl gol zhah elghinyrr gol

fantasiens hersker Forord Udklædningskrav Om sortelveren L'elamshin d'lil Ilythiiri zhah ulu har'luth jal L'alurl gol zhah elghinyrr gol fantasiens hersker Sortelver hæftet v. 1,1 Forord En del af det, der bliver beskrevet her i dette hæfte, er information fra Dungeons & Dragons universet og nogle hjemmesider. Husk på at dette kun er en

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Vi er på en oplevelsesferie i Asien alene og uden guide.

Vi er på en oplevelsesferie i Asien alene og uden guide. Personlig profil Michael Vi er på en oplevelsesferie i Asien alene og uden guide. Vi kører i en lejet bil. Det er en gammel Landrover, som kun kører 8 km. Per liter ved en gennemsnitsfart på 80 km/t. Man

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere