Hvor myto-logisk! forslag til mytelæsninger 7: Fra præstinde til heks mytologi og folkeeventyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor myto-logisk! forslag til mytelæsninger 7: Fra præstinde til heks mytologi og folkeeventyr"

Transkript

1 Hvor myto-logisk! forslag til mytelæsninger 7: Fra præstinde til heks mytologi og folkeeventyr af Chresteria Neutzsky-Wulff Tidligere i denne serie, der er ment som en hurtigt læst myte-appetitvækker, har vi set på forskellige motiver i klassisk mytologi samt en alternativ analysemodel til mytologisk materiale. Meningen med indlæggene er at gøre opmærksom på den ganske logiske tankegang, der eksisterer inden for myternes eget univers, en tankegang, der er baseret på de særlige narrative regler, som bestemmer dette univers. Eftersom myten er den religiøse praksis sproglige udtryk (se indlæg nr. 1), bestemmes fortællingen i høj grad af rituelle hensyn og strukturer. Derfor synes narrativiteten i myter også ofte skæv i forhold til den narrativitet, vi kender fra moderne litteratur, hvor de narrative hensyn er enerådende. Det giver sig udtryk ved, at handlingen i en myte mange gange ikke virker sammenhængende på en moderne læser. Hvorfor vælger Zeus f.eks. den dårlige del af offeret, da Prometheus i Mekone tilsyneladende prøver at narre ham? Hvis ikke man ved, at den del af dyret, der (jf. Thors bukke i nordisk mytologi og skikken med dyrebegravelser) skal gives tilbage til guderne, netop ofte er knoglerne og fedtet, giver denne handling ingen mening. Skulle den alvise Zeus da være uvidende om Prometheus list? Mange sådanne tilsyneladende diskrepanser giver mening, hvis man går ind på myternes egen logik, og pludselig virker handlingen ikke helt så usammenhængende længere. Indtil videre er der kommet følgende indlæg i serien: 1. De mystiske myter forslag til mytelæsninger (Agora nr. 4, december 2003) 2. Den blinde seer og det dunkle orakel (Agora nr. 1, marts 2004) 3. Mødet med det guddommelige (Agora nr. 2, maj 2004) 4. Spiders & spinsters (Agora nr. 1, 2005) 5. Hvorfor er de piger så sørens kyske? (Agora nr. 2, 2007) 6. Erwin Neutzsky-Wulffs verdensaldermodel en analysemodel til mytologisk materiale (Agora nr. 3, 2008) Nummer 5 og 6 findes online i den nye elektroniske udgave af Agora, mens de andre indlæg er tilgængelige i elektronisk form på under Religion & Mytologi > Tekster. Denne gang skal vi se nærmere på mytens videre færd i folkeeventyret, eksemplificeret ved hekseskikkelsen. Også folkeeventyr er baseret på en særlig form for narrativitet. Handlingen hænger som oftest bedre sammen end i myterne, men det er stadig tydeligt, at den følger sine egne veje i forhold til narrativiteten i moderne litteratur. Tingene skal gøres tre gange, venlighed, gavmildhed og ydmyghed betaler sig, verden er fuld af overnaturlige hjælpere osv. At de narrative hensyn er blevet større, skyldes den større afstand til det oprindelige religiøst praktiske rationale. Hensynet til, at historien skal hænge sammen på en logisk tilfredsstillende måde, fylder med andre 1

2 ord mere i denne genre. Næste skridt i denne ud-(eller af-)vikling er den moderne historie eller roman, hvor eventuelle hensyn til det overnaturlige oftest følger udelukkende narrative regler (og derfor er Harry Potter og Tolkien heller ikke mytologi). Et generelt træk ved folkeeventyret er dets besjælede univers, en animistisk verden, hvor alt lige fra sten og myrer til træer, ovne og husdyr er besjælet, ganske ligesom mennesket. Vi får altså her en beskrivelse af det liv, verden besidder, alle genstandes personlighed. Her interagerer mennesket direkte med verden og får dermed ansvar for dens gang, hvilket cyklisk udtrykt vil sige ansvar for dens videreførelse. Alle eventyrets narrative meningsløsheder er rester af disse oprindelige verdensopretholdende ritualer, der ikke har nogen logisk, men derimod en magisk, (dvs. verdensopretholdende) funktion. De mange fællestræk og enslydende formler har flere forskere, heriblandt russeren Vladimir Propp, forsøgt at sætte i system. Denne strukturalistiske tilgang koncentrerer sig om de tilgrundliggende strukturer, ud fra tanken om, at det er dem, der bestemmer de enkelte eventyrs opbygning og udseende. Propp er nok en af de mest kendte eventyrforskere, og hans arbejde er også både grundigt og gennemført. Med ham får vi en forsker, hvis mål det er at undersøge folkeeventyret for dets egen skyld. Gennem Propps analyser bliver det endnu mere klart, hvor vigtigt det, for eventyrs vedkommende, er at se på enkeltelementer og deres kombination. Selv opdeler han disse elementer i deres mindste bestanddele og opstiller skemaer for deres kombination. Langt de fleste eventyr holder sig inden for ganske få skemaer, og på denne måde får man dem anbragt i, hvad man kunne kalde temagrupper. Sådanne strukturalistiske eventyranalyser kan være overordentlig nyttige, og i modsætning til f.eks. Freuds og Jungs fortolkninger er der fokus på det narrative udtryk selv. Eventyrets bagvedliggende mening kommer dog først frem, når man sammenholder dets regler med de mytologiske, som de er en videreudvikling af. Det vil vi så forsøge i dette indlæg, med en enkelt figur og de elementer, som omgiver den, nemlig Heksen. Vi kender hende i mange udgaver, som i Hans & Grete, hvor hun optræder som den fæle gamle kone, der bor i et mærkeligt hus ude i skoven og spiser børn. I Snehvide er hun lige så forfærdelig. Andre gange er hun dog mere venligtsindet, om end stadig gnaven, som det er tilfældet i Rapunzel. Og endelig kan hun optræde som den helt igennem gode fegudmoder, eller hun kan på anden vis hjælpe hovedpersonen igennem farerne, som vi ser det i f.eks. Askepot eller Mor Hulda. 2

3 Også i den klassisk mytologiske verden findes kimen til skikkelsen. Her optræder flere dæmoniserede kvindeskikkelser, f.eks. Medea og Kirke, som tydeligvis er tidlige hekseskikkelser, idet de åbentlyst beskæftiger sig med magi for at påvirke deres omgivelser i egen favør. Medusa med sine slangekrøller er mere monstrøs end hekseagtig, idet tryllemidlet ikke er noget, hun bevidst kan vælge at anvende som eksternt objekt, men er indbygget i hendes egen natur. I semitisk mytologi findes Lilith, Adams første og temmelig selvrådige hustru, der beskrives som mor til alle dæmoner og en ødelægger af mænd, idet hun suger livskraften ud af dem. Det er dog ikke altid, at heksens karakteristika er knyttet til hendes udseende i form af monstrøse træk. I forbindelse med Kirke, Mor Hulda og den gode fe er de traditionelle heksekarakteristika som den vortede næse og det skræmmende udseende ikke til stede. Heksen har med andre ord, anskuet som en samlet skikkelse, to sider, en skræmmende/destruktiv og en hjælpende/godgørende, hvorfor hun ofte, af narrative årsager, splittes op i to figurer: den onde og den gode kvindeskikkelse. Dette er f.eks. tilfældet i de russiske folkeeventyr om heksen Baba Yaga, hvor en god tante ofte giver pigen råd om, hvordan hun skal omgås den onde tante, Baba Yaga. I The Wizard of Oz optræder the Good Witch of the North and the Wicked Witch of the West i skikkelse af hhv. en fe og en heks. Dorothy kan ikke forstå, at en heks ikke behøver være grim og vortet, endsige at en heks kan være god. Dobbeltheden kan skyldes heksens oprindelse i præstindefiguren, idet heksen kommer til at repræsentere den ældre, erfarne præstinde, som har til opgave at oplære den unge novice eventyrets kvindelige hovedperson i tempeldisciplinen og omgangen med det guddommelige. Oplæringen er hårdt arbejde, og indvielse repræsenterer rituel død, hvilket kan anskues såvel positivt som negativt. Omgangen med det guddommelige udføres med henblik på velsignelse af samfundet og verdens opretholdelse, men det er ikke ufarligt at være så tæt på verdens guddommelige kræfter, jf. Semele og hendes fatale møde med Zeus i utilsløret skikkelse. Mange folkeeventyr handler om den unge pige, som er bestemt for en tilværelse i templet, f.eks. Askepot, Snehvide, Tornerose, Rødhætte & Ulven, Rapunzel, Skønheden & Udyret, Kong Blåskæg osv. Da folkeeventyr samtidig afspejler det moderne kristne kulturgrundlag, kommer dichotomien god ond til at spille en rolle, som den ikke før har haft. Vi ved alle, at der i eventyr findes de gode og de onde, og at det gode altid sejrer til sidst. Men denne insisteren på at dele verden op i gode og onde magter er overvejende et kristent fænomen, som det er vigtigt at kunne gennemskue i læsningen af eventyrene, hvis man ønsker at spore motiverne længere tilbage. Man skal med andre ord i sin læsning kunne se igennem den kristne fernis, som de mytologiske motiver har fået. 3

4 Især i den slaviske folkekultur er heksen en gennemgående figur. Mange russiske folkeeventyr handler om Baba Yaga. Baba betyder bedstemor, og Yaga er betegnelsen for en gammel kone. Men figuren er også kendt i Polen som Ienzababa eller Jezda og i Tjekkiet under navnet Jazi Baba. Figuren som generel skikkelse er kendt i hele verden, og i sin Baba Yaga-form er den udbredt både i de øst-, syd- og vestslaviske områder. Baba Yaga er en gammel kælling, benet og fæl, og hun bor i den underligste hytte. Hele huset hviler på en kyllingefod, og det er lukket inde bag et hegn fremstillet af knogler fra de mennesker, heksen har dræbt og fortæret. Når Baba Yaga skal ud i et ærinde, rejser hun over himlen i en morter, hvis spor slettes af et birkeris. Hun er kendt for at lokke børn til sig ved at efterligne deres mors stemme for derefter at spise dem. Hun er med andre ord temmelig frygtindgydende, og ofte anvendes navnet helt synonymt med heks i de russiske folkeeventyr og man taler om en baba yaga som en generel betegnelse. Da Baba Yaga er så populær en skikkelse, findes eventyrene om hende i et utal af versioner, såvel på tværs af geografiske områder som inden for de enkelte regioner. Man er derfor nødt til at undersøge så mange versioner som muligt for at få alle træk og facetter af figuren med. Folkeeventyret som tradition har mange år på bagen, hvorfor man også inden for det samme hovedeventyr kan tale om en yderligere udvikling i retning af det narrative. Yngre versioner vil således ofte gemme på mindre mytologisk stof end de gamle og mere oprindelige. Baba Yaga-figuren er tæt knyttet til forholdet mellem den unge og ældre præstinde. Men i eventyrets narrativt prægede univers fremstilles hun i en temmelig dæmoniseret form. Modsat f.eks. heksen i pandekagehuset i eventyret om Hans & Grete har Baba Yaga dog bibeholdt mange oprindelige træk. Hele karakterisationen af hende oser, som vi skal se, af tempeltjeneste. Hvis man skal applicere verdensaldrene (se indlæg nr. 6 i serien) på eventyret, må man sige, at den tilgrundliggende indvielse af den unge præstinde er en sølvalderindvielse. Men indvielsen anskues med senere tiders øjne, nemlig kobber- og jernalderens. Eventyret indeholder med andre ord så gamle rituelle 4

5 rester, at man enten ikke længere forstår dem eller i hvert fald tager afstand fra dem. Det er grunden til, at vi får dæmoniseringen af den ældre præstinde og den tempeltjeneste, hun repræsenterer indvielsens farer og strabadser er noget, man skal undgå, og den magtfulde kvinde er ikke længere en anset præstinde, men en gammel kælling, en heks. Som så mange andre eventyr starter Baba Yaga-versionerne ofte med en mand, hvis hustru dør og lader ham alene med deres fælles datter. Han gifter sig imidlertid igen, denne gang med en kvinde, som selv har to døtre. Som alle eventyr-stedmødre mishandler hun den stakkels pige af første ægteskab, mens hun favoriserer sine egne døtre. Alt dette sker selvfølgelig skjult for ægtemanden, der ingen anelse har om sin datters kummerlige forhold. Dette træk er meget gennemgående, og næsten ethvert eventyr har sin Askepot (eller Askeladen, hvis hovedpersonen er mandlig). I mange russiske udgaver hedder pigen Vasilissa, hvilket betyder dronning eller kongedatter (af det græske ord for konge, basileus). Antydningen af kongelighed eller åndelig ophøjethed skal markere en egnethed til templet. Pigen er, i kraft sit navn (dvs. sin natur) udvalgt. Ofte ender de fattige, men udvalgte piger jo netop med at blive gift med prinsen, det guddommeligt mandlige. I modsætning hertil (eller snarere som en forudsætning for denne senere ophøjelse) står den fornedrelse og tilintetgørelse af personligheden, der hører til indvielsen. Især i de ældre eventyr-versioner får Vasilissa en dukke af sin mor, der ligger på dødslejet. Den er fremstillet som en nøjagtig kopi af datteren, helt ned i mindste detalje, og kommer således til at repræsentere hendes andet Jeg, den gennem indvielsen rensede udgave af hende selv. Dukke-motivet optræder bl.a. også i form af de populære russiske trædukker, som har flere dukker gemt inde i hinanden. Også den ægyptiske forestilling om ka falder ind under dette motiv. Vasilissa nedgøres på alle måder og tjener nærmest som slave i huset. På dette punkt kan den onde stedmor siges at falde sammen med heksen funktionsmæssigt, nemlig i rollen som den, der udsætter pigen for prøvelserne. Men rent narrativt set skal denne udgangssituation bruges til at føre handlingen videre. Stedmoderen vil nemlig Vasilissa til livs og slukker en kold vintermorgen gløderne på ildstedet, så huset er helt uden ild, hvilket er et alvorligt problem midt i den russiske, bidende vinter. Hermed har hun chancen for at sende den stakkels pige ud i skoven med besked på at gå til Baba Yagas hus for at hente ild. I andre versioner er handlingen ikke helt så dramatisk, og pigen sendes blot af sted efter nål og tråd (som netop er rituelle redskaber til det verdensopretholdende arbejde, jf. indlæg nr. 4). Baba Yaga optræder nemlig ofte som en slægtning til den onde stedmor, en ting, der understreger de to figurers funktionelle sammenhæng. Pigen er selvfølgelig ikke særlig glad for opgaven, for hun kender historierne om den grumme heks, men lydig som hun er, begiver hun sig af sted. I versionerne, hvor dukken optræder, ledes 5

6 hun ofte af denne. Ellers søger hun råd hos en tante, den venlige udgave af heksen, inden sin færd. På vejen ser hun tre store ryttere komme gungrende forbi på deres enorme heste, en rød, en gul og en sort rytter. Baba Yaga røber senere, at de er hendes morgen, dag og aften. Rytterne repræsenterer altså solens faser. Oprindelig har der været tale om månefaser, jf. en skikkelse som Hecate triformis. At rytterne er i Baba Yagas tjeneste, vidner om det kvindeliges store magt det er af kvinden, verden med dens faser udspringer ifølge denne tankegang. Endelig ankommer pigen til Baba Yagas hytte dybt inde i skoven. Denne afsondrethed, som skoven generelt repræsenterer i eventyrene, viser, at vi nu er i en anden verden, og hegnet omkring hytten antyder hvilken. Knoglerne er et billede på dødsriget, den gamle underverden, som man gennem sin rituelle død rejser til under indvielsen. Antikkens Hades og hans bolig kunne ikke være skildret mere rammende. Oftest har skoven i folkeeventyrene ikke disse tydelige underverdenskarakteristika, men repræsenterer blot den tilstand eller det sted, hvor det er muligt at møde overnaturlige væsener. Faktisk foregår en stor del af eventyrenes samlede handlingsforløb i skoven. (Andre lignende beskrivelser af afstanden mellem denne og den anden verden er tjørnehækken i Tornerose, de syv bjerge i Snehvide og det velkendte udtryk østen for sol og vesten for måne.) Så langt er forskerne enige i tolkningen af figuren. Baba Yaga har flere uofficielle tilnavne, og blandt dem er skovens herskerinde, de vilde dyrs herskerinde (jf. samme tilnavn til Artemis), ulvegudinden og underverdenens vogter. Nogle gange er hun endda, helt åbenlyst narrativt, herskerinde over et underjordisk rige, og hun rejser uden besvær mellem dette rige og menneskenes verden. Af og til er hun endvidere én af tre søstre igen en reminiscens af månefaserne. Hytten er der større uenighed om. Dens placering på en kyllingefod antyder, at den er verdens midte, nemlig templet. Hele universet udfolder sig herfra, for det er her, det skabes. Eller man kan anskue verden som noget udstrakt, der drejer omkring en akse. En kylling kan nemlig stå på et ben og dreje om sig selv, og dette billede overføres på hytten, der på denne måde kan vende i alle retninger. Dette er måske den allertydeligste indikator af Baba Yagas oprindelse i den før-kristne præstinde. Hendes himmelske køretøj, morteren, bevæger sig fremad, ved at hun slår luften med støderen, mens hun selv sidder i morteren. Sporene sletter hun med en kost eller et birkeris. Hvis man tænker på trækkene ved en agerbrugskult som f.eks. de eleusinske mysterier, får man et hint om betydningen af dette element. Morteren er som så mange af elementerne omkring Baba Yaga relateret til den rituelle død. 6

7 I de eleusinske mysterier dør mysten en rituel død, ganske som kornet, der høstes for siden at blive tærsket og malet. Baba Yagas morter bliver dermed billedet på den rituelle tilintetgørelse af personligheden, som kræves i indvielsen. Det nuværende Jeg males til støv, så mysten kan genfødes. I nogle versioner udstyres heksen selv med tænder af jern, der på samme måde kan knuse de ting, som ender mellem hendes frygtindgydende kæber. I det hele taget er figuren kendt for sin vilde sult. En myteforsker, Elizabeth Warner, tolker morteren som udtryk for skikkelsens tilknytning til det landlige hverdagsliv, men konstaterer dog på samme tid, at den også må have en dybere mytologisk mening, som hun ikke tør udgrunde (jf. referencer sidst i indlægget). Takket være redskabets udformning i en fallisk støder og en beholder, som udtryk for kvindens skød, bruges den i bryllupsceremonier på landet til at betegne samleje. Før-kristne mysteriers seksuelle karakter ligger ofte lige under overfladen i folkeeventyrene. Propp sætter Baba Yaga i forbindelse med en tidligere slavisk stamme-indvielse af drenge (jf. referencer sidst i indlægget). Hun skulle således være en parallel til de præster, der forestår indvielsen og den rituelle død og genopstandelse. Dette er rigtigt nok, men det kan undre, at hun ikke snarere paralleliseres med præstinden og kvindeindvielse, når det nu oftest er piger, hun ansætter i sin tjeneste. Et andet tegn herpå er, at hun altid kun har døtre i fortællingerne, aldrig sønner. Hendes univers er helt igennem kvindeligt. Ofte sættes pigen straks ved ankomsten til at væve, en påmindelse om den magiske fremstilling af verden, som et stykke stof på væven. I det hele taget sættes hun til hårdt arbejde, rengøring, madlavning osv., idet Baba Yaga tager hende i sin tjeneste. Hun får kun smuler at spise og skal sove på klude i en krog af køkkenet. Ved den mindste forseelse vil hun blive dræbt og spist. Men pigen knokler, for tempelarbejde kan ikke gøres omhyggeligt nok. Det gælder jo selve verdensskabelsen. En forudsætning for at være præstinde er gavmildhed, hjælpsomhed og selvopofrelse selvforglemmelse, med et andet ord. Vasilissa besidder alle tre egenskaber. I nogle versioner, hvor hun forsøger at flygte 7

8 fra heksens hus, slipper hun væk ved at give heksens kat bacon, så den ikke sladrer, smøre dørens eller havelågens hængsler, så de ikke knirker, og binde et bånd om et træ i haven, så det ikke griber hende. Katten giver hende endog gode råd. Da Baba Yaga senere rasende spørger dem, hvorfor de lod pigen slippe væk, svarer de, at de ikke i hele deres tjenestetid har mødt samme venlighed. Tværtimod har Baba Yaga været alt for hård ved dem. I andre versioner, som er tættere på det oprindelige, mytologiske rationale, forlader Vasilissa dog ikke hytten, før hendes tjenestetid er ovre, dvs. før hun er indviet. Hun når at få så godt et forhold til heksen, at hun tør spørge hende om de tre ryttere, som hun har mødt i skoven. Og gennem sine spørgsmål viser hun sig værdig til at gennemføre indvielsen. Baba Yaga sender hende derfor hjem med ild i et af kranierne fra hegnet omkring hytten. Hjemme opklares sagen altid, lige meget hvilken version der er tale om, og da faderen finder ud af, hvor hårdt hans nye hustru har behandlet steddatteren, sendes hun og hendes egne to døtre bort. I enkelte versioner halshugges de, eller de brændes til aske af ilden fra det hjembragte kranium de kan ikke tåle templets lys, endnu et træk, der antyder, at Baba Yaga ikke er den onde heks, hun på overfladen fremstilles som. Vasilissa opnår hermed den ophøjelse, som hun har krav på. Snip, snap, snude... Selv om mange af detaljerne af narrative hensyn er anvendt anderledes, lader det sig dog gøre at føre dem tilbage til deres oprindelige plads. De narrative hensyn og den kristne fernis gør selvfølgelig puslespillet sværere at lægge end for myternes vedkommende, hvis indhold er tættere på ritualerne. Men med lidt øvelse lader det sig sagtens gøre. De fleste er sikkert mere fortrolige med eventyrets univers end myternes. Eventyrene er vores barndoms virkelighed, og derfor kender vi dem ud og ind. Vi kender tankegangen, fordi den på et tidspunkt har været vores egen. På børn virker det ulogiske endnu ikke stødende de forstår det umiddelbart, fordi deres verden endnu ikke er blevet klart afgrænset af konsensus og naturlove. Først senere lærer man, hvordan det skal være, for at kunne defineres som accepteret virkelighed. Til trods for de narrative hensyn er folkeeventyrene stadig uhyre rige på religiøse og rituelle mønstre, også selv om mange af de samlinger, vi kender, f.eks. Brødrene Grimms eventyrsamling, er ekspurgerede versioner, hvor anstødelige elementer er udeladt. Alligevel er der ikke langt fra eventyret om Vasilissa og Baba Yaga eller Tornerose til myten om Iphigenia, der kommer i Artemis tjeneste ved at blive ofret til hende. Også eventyr har regler, der med rette kan anskues som en narrativ tillempet udgave af de mytologiske. 8

9 I næste nummer af Agora skal vi se på lignende reminiscenser i en anden type tekst knyttet til barnets univers, nemlig i børneremser. God myte-jagt! Referencer: Propp, Vladimir (1971): Morphology of the Folk Tale, transl. by Laurence Scott, University of Texas Press (2nd. ed.) Propp, Vladimir (1984): Theory and History of Folklore, ed. Anatoly Liberman, Manchester University Press Neutzsky-Wulff, Erwin (2004): Det overnaturlige, Borgens Forlag, København (se især side ) Neutzsky-Wulff, Erwin (2004): Rod-eventyret, artikel oprindelig trykt i Bathos nr. 10, nu som online-artikel på > Religion & mytologi > Tekster Warner, Elizabeth (2002): Russian Myths, Austin Nyttige links: Omfattende eventyr-site: Om Baba Yaga samme sted: 9

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Heksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe

Heksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe Heksemor Lidt om eventyret Hans og Grethe Eventyret Hans og Grethe handler om to søskende, en dreng og en pige, som to gange på moderens opfordring og mod faderens vilje efterlades af deres forældre ude

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

Filosofisk fokus i litteraturlæsning

Filosofisk fokus i litteraturlæsning Filosofisk fokus i litteraturlæsning Børnene kæmper ofte med at få deres undren formuleret og begrebsliggjort. Det begrænser dem i at stille de for alvor saftige filosofiske spørgsmål. De kan måske godt

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen

Læs mere

HVOR MYTO-LOGISK! FORSLAG TIL MYTELÆSNINGER 4: SPIDERS & SPINSTERS

HVOR MYTO-LOGISK! FORSLAG TIL MYTELÆSNINGER 4: SPIDERS & SPINSTERS Artikel i Agora nr. 1, 2005 HVOR MYTO-LOGISK! FORSLAG TIL MYTELÆSNINGER 4: SPIDERS & SPINSTERS Af Chresteria Jakobsen, Klassisk Filologi (chresteria@chresteria.dk) I såvel myter som eventyr møder vi spinder-

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse: Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Simon Skov Fougt. 1 0 Jan: Ja (læser): I

Simon Skov Fougt. 1 0 Jan: Ja (læser): I LÆ: Det vi gør nu, det er vi gennemgår de to papirer I har fået her (viser papirer) og så tager vi selvfølgelig den sidste tekst til sidst, som Sofie jo lige har været hjemme og hente selvom den lå herovre

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Spænd over os Læsning Trosbekendelse Salme: 28: De

Læs mere

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 Den onde djævel havde skabt et spejl, som kunne forvrænge alting, alt skønt blev grimt. De små djævle lo og var fornøjede,

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Hvad ved jeg om eventyr?

Hvad ved jeg om eventyr? Før jeg læser bogen Hvad ved jeg om eventyr? Tænk dig godt om. Kig på skemaet. Kig i bogen. Skriv eller tegn alt, hvad du ved om eventyr. Nina Sahl Gyldendal Hvad ved jeg om eventyr? Skriv navne på eventyr,

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 756 Nu gløder øst 493 Gud herren så (mel. Schultz) 884 Fordi han kom 518 På Guds nåde (Mel. Herrnhut 1740) Lihme 10.30 12 Min sæl,

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

R O D E V E N T Y R E T

R O D E V E N T Y R E T R O D E V E N T Y R E T En tidlig død fik moderen, skønt datteren en sorg det var, sig gifter faderen igen med en, som tvende døtre har. Man siger, at der kun er et vist antal vittigheder i verden det

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

PIA SKOGEMANN EN KARL VAR MIN MOR, EN FISK VAR MIN FAR. Kvindekraft og mandsmod i nordiske folkeeventyr. Psykologisk fortolkning af Pia Skogemann.

PIA SKOGEMANN EN KARL VAR MIN MOR, EN FISK VAR MIN FAR. Kvindekraft og mandsmod i nordiske folkeeventyr. Psykologisk fortolkning af Pia Skogemann. PIA SKOGEMANN EN KARL VAR MIN MOR, EN FISK VAR MIN FAR Kvindekraft og mandsmod i nordiske folkeeventyr. Psykologisk fortolkning af Pia Skogemann. Papirklip af Lise Marie Nedergaard FAKTA INDHOLD OM AT

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø 16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø Fald i staver mit barn fald bare i staver sid og glo ud i luften ind i væggen på en flue på ingenting vær fraværende vær væk et øjeblik eller timer alt har

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Bujudia Book Of Shadows. Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD. Side 1

Bujudia Book Of Shadows. Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD. Side 1 Bujudia Book Of Shadows Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning - Omkring Bujudia...3 Hvad er Bujudia...3 Betydning...3 Korrekt udtale...3 Opstandelsen...4 Gud, Gudinden

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Side 1. Lys i håret. historien om santa lucia.

Side 1. Lys i håret. historien om santa lucia. Side 1 Lys i håret historien om santa lucia Side 2 Personer: Lucia Lucias mor Paulo Side 3 Lys i håret historien om santa lucia 1 Mor er syg 4 2 Agates grav 6 3 Et smukt lys 8 4 Paulo 10 5 Lucias øjne

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Konfirmationstale , 192, 68, Linedanser, 725

Konfirmationstale , 192, 68, Linedanser, 725 Konfirmationstale 2016 402, 192, 68, Linedanser, 725 1 + 1 = 2, 2 + 2 =4, 4 + 4 = 8, 8 + 8 = 16 der er tal over alt, I skal regne og jeg tror at I kommer til at stå i valget, om det skal være regning som

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Drageherren. Forløbet - generelt

Drageherren. Forløbet - generelt Drageherren Forløbet - generelt Som indledning tales der om fantasygenren. Der fortælles, at der kan være tale om to eller ét univers, hvor der sker ting, som ikke kan ske eller sker i vores verden. Der

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

DEN STORE FEST. Tales of Glory

DEN STORE FEST. Tales of Glory Jesus indbyder til fest i Himlen. De, der siger ja tak til indbydelsen; får lov til at være med 1 DEN STORE FEST Tales of Glory Til brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Lukas 14, 15-24 Rekvisitter:

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Heksekundskab. Herunder kan du se, hvor mange skyggeskår en heks får.

Heksekundskab. Herunder kan du se, hvor mange skyggeskår en heks får. Heksekundskab Hekse er magibrugere, som gennem en pagt med et Skyggevæsen, får evnen til at kaste magi. Heksens magi er en hurtig vej til magt, men ulempen er, at du typisk er jaget vildt, fordi de fleste

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Også i GT s tid var rummet, himmelsfæren, fascinerende. For David er den et vidnesbyrd om Guds storhed og almagt.

Også i GT s tid var rummet, himmelsfæren, fascinerende. For David er den et vidnesbyrd om Guds storhed og almagt. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 22. sept. 2013 Kirkedag: 17.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,1-11 Salmer: SK: 392 * 381 * 289 * 477 * 609,3+5 LL: 392 * 447 * 448 * 381 * 289 * 477 * 609,3+5 Lidt

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver Prædiken til den 10. juli 2016. Dagen der i kirkens kalender kaldes for 7. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er fra Matthæus

Læs mere

Anja og Ali på eventyr

Anja og Ali på eventyr 3. Kong Løvehjerte Månen var bleg, træerne kastede lange skygger, flagermusene flagrede, uglerne tudede, der lød vilde løve- og heksehyl og før de fik set sig om, var de faret vild i Troldeskoven.»HJÆLP!«De

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Opgaverne til Den fantastiske flugt er udarbejdet af: Vivian Bo Poulsen.

Opgaverne til Den fantastiske flugt er udarbejdet af: Vivian Bo Poulsen. Forord til læreren. Opgaverne til Den fantastiske flugt er udarbejdet af: Vivian Bo Poulsen. Tanken med opgaverne til Den fantastiske flugt er, at det skal være sjovt at arbejde videre med det læste stof.

Læs mere

Brdr. Grimm (Den Lille Rødhætte)

Brdr. Grimm (Den Lille Rødhætte) Brdr. Grimm (Den Lille Rødhætte) Gruppe 13: Rasmus Rolsted, Alexander Lissalde, Misam Anad, Yin Pang http://misam.dk/brdrgrimm/ Storyboard Storyboard Sekvensdiagram SPLASH SCREEN/INTRO SCENE 1 (FRAME 3)

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 Vor Gud og Fader uden lige! da blomstrer rosen i dit rige,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere