GEOGRAFI Opgave 2. En opgave om kulturgeografi med udgangspunkt i Farum by og omegn. Afleveret d. 3/ Udarbejdet af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEOGRAFI Opgave 2. En opgave om kulturgeografi med udgangspunkt i Farum by og omegn. Afleveret d. 3/05-2012. Udarbejdet af"

Transkript

1 GEOGRAFI Opgave 2 En opgave om kulturgeografi med udgangspunkt i Farum by og omegn Afleveret d. 3/ Udarbejdet af Simon Baudtler ( ) Bettina Shiaumei Nielsen ( ) ( ) Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Farum og omegn beskrivelse af området Arealanvendelse i Farum og omegn Bebyggelse i Farum og omegn Fingerplanen Urban bebyggelse Landlig bebyggelse Beskrivelse og analyse af Farum by Befolkningsudvikling i Farum og Furesø kommune Farum Furesø kommune Erhverv Fysisk planlægning Kommuneplan Agenda Sammenfattende regionalisering og samlet karakteristik af området Undervisningsforløb: Hvor godt kender du Danmark? Undervisningsforløbet i forhold til Fælles Mål Undervisningsplan Litteraturliste 28 2

3 1.0 Farum og omegn beskrivelse af området Vores kort er 1514 II SV Farum udgivet af Kort og Matrikelstyrelsen. Det strækker sig fra Farum i syd til Tokkekøb Hegn i Nord og fra Birkerød i vest til Slangerup i øst. 1.1 Arealanvendelse i Farum og omegn Ved at observere på et topografisk kort over Farum og omegn, kan vi vurdere fordelingen af forskellige kategorier til at være som følger: Skov udgør ca. 20% af området. Det er hovedsageligt løvskov, dog med enkelte nåleskovsplantager. Bebyggelse udgør lidt under 20% og de to største byer på kortet er Farum og Lillerød. Desuden ligger der nogle mindre byer spredt i området med ca. samme afstand til hinanden. Landbrug udgør omkring 30-40% af området, det fremgår ikke hvilken slags landbrug. Nord for Farum ligger der et moseområde, som strækker sig over 2 km. fra syd mod nord og udgør omkring 5%. På kortet har vi Farum Sø, Bastrup Sø og Buresø som de store vandområder. Sammen med de mange småsøer i området udgør de omkring 10% af arealanvendelsen. Der er en motorvej, som kører gennem Farum og op vest for Lillerød, samt en vestgående hovedvej, som kører mod Slangerup. De to krydser hinanden i Farum og der ligger derfor et trafikknudepunkt. I Farum ligger en togstation, som er endestationen og gennem Birkerød og Lillerød kører en anden togbane. Begge togbaner er begge flersporet. I Farum by kan vi observere et trekantsområde, som vi formoder, er et industriområde. Desuden ligger der vest for byen et område, som vi antager, er en grusgrav, da området ifølge kortet hovedsageligt består af sand. Der ligger to søer i midten som højst sandsynligt er opstået i forbindelse med udgravningen, dvs. det er grundvandsspejlet man ser. I forbindelse med grusgraven er der et bebygget område, som vi formoder, er industribyggeri. Desuden ligger der et mindre område med lignende byggerier i Lillerød. Vi skønner derfor industri til at udgøre ca. 4% af kortet. Vi har fundet et cirkeldiagram over arealanvendelsen i Farums kortlægningsområde. Det viser nogenlunde de samme tal, som vi har skønnet os frem til (se fig. 1.1). Dog dækker det kun en brøkdel af det område, vi har taget udgangspunkt i. 3

4 Fig. 1.1: Procentvis fordeling af arealanvendelsen i Farum Kortlægningsområde (Orbicon, 2009: 4). Sammenligner man med landsgennemsnittet for arealanvendelse kan man konstatere, at der i dette område ikke er nær så meget landbrug, men dog mere skov end gennemsnittet. Gennemsnitstallene for Danmark er taget fra Geografi Fag og undervisning, hvor fordeling er som følger: Fig Arealbenyttelse i Danmark (Clausen, 2007:49). Det samme kan ses på figur 1.3, som viser den relationelle fordeling af arealanvendelsen og man kan her se, at der i området ved København og Nordsjælland er mindre landbrug end resten af landet. Området ved Farum har historisk set været præget af større og mindre landsbyer og spredte små landejendomme. Langs Mølleåen har man siden middelalderen udnyttet vandkraften og da 4

5 industrialisering tog fart i den første halvdel af 1800-tallet havde området ved Farum og omegn allerede et forspring. De industrielle opsving bevirkede at der skete en udvidelse af fabrikker langs åen, gartnerier skød op, man begyndte at udvinde kalk og grus i morænen vest for Farum og teglværkerne udvidedes. Alt dette kræver arbejdskraft og byerne udvides i takt med industrialiseringen. Fig Den relative fordeling af arealanvendelsen fordelt på amter og hovedkategorier (2000). Byudviklingen vokser hastigt og udviklede sig op gennem 1900-tallet til en forstad til København. I 1970 indfører man by - og landzoneloven, som er den første fase ud af tre i en planlovsreform. Formålet var at forhindre uønsket og ukontrolleret bebyggelse i det åbne land og derved kontrollere byudviklingen. Udover at beskytte befolkningens rekreative interesser og geologiske interesser, ville man sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af råstofressourcerne og jordbrugsmæssige arealressourcer i sær omkring byerne pga. øget efterspørgsel af jord til bebyggelse. Den efterfølges af Lands- og regionplanloven og Hovedstadsregionsplanloveni 1974 og Kommuneplanloven i De tre love bliver i 1992 samlet i en samlet planlov, som frem til 2006 er blevet ændret 40 gange (www.byerhvervudvalg.dk) Det har haft betydning for Farum og omegns byudvikling og udvidelse af rekreative områder og herunder bevarelse eller gendannelse af både naturgeografiske og kulturgeografiske bevaringsværdige områder. 5

6 1.2 Bebyggelse i Farum og omegn Fingerplanen I takt med at København voksede ud af selve kommunen i løbet af 1900-tallet, blev der et øget behov for at styre byudviklingen i forstadsområderne. Populært kaldet Fingerplanen (fra 1947) illustreret på figur 1.4, ses hvordan fem retninger fra København skulle gøres særligt lettilgængelige i forhold til transport- og handlemuligheder væk fra Københavns centrum (Clausen, 2007: 69). Farum befinder sig i ringfingeren også kaldt Farumfingeren. På illustrationen (figur 1.5) nedenfor kan man også se at Fingerplanen er i overensstemmelse med Figur 1.4: Fingerplan fra Kilde:www.byhistorie.dk. grønne og lilla linje kører via Lyngby mod Hillerød. DSB s S-togs forbindelser i hovedstadsområdet, hvor den røde (H) og blå (A) linje i nord har endestation i Farum, mens den Figur 1.5 : Tog og stationer i hovedstadsområdet 6

7 På det topografiske kort over Farum og omegn (figur 1.6) kan man danne sig et overblik over byerne i området. I den sydøstlige del af kortet ligger Farum nord for Farum Sø og Furesø som den befolkningsmæssigt største by i området. Nordøstligt for Farum ligger Birkerød, mens Lillerød ligger nord for. Af mindre landsbyer i området ligger Lynge, Slagslunde og Slangerup vest for Farum, mens Gørløse, Uvelse og Nørre Herlev ligger nordvestligt. Øst for Lillerød ligger Blovstrød. Man kan således dele området op i urban bebyggelse og rural bebyggelse. Figur 1.6: Oversigt over Farum og omegn Urban bebyggelse Farum Farums oprindelse kan ledes år tilbage, hvor stenalderens første jægere og fiskere kom op til Farum Sø langs Mølleåen. Der opstod hurtigt et hovedvejsstrøg, således at landtrafikken kunne få adgang sydfra til Helsingør. Det er øst for dette hovedstrøg Farum opstår. På oldnordisk betyder Farum pladsen ved passagen og i en mere bred betydning kan det oversættes til vejspor, overgang eller overfart. Senere i den tidlige middelalder opstod Farum landsby ved kirken (ca. 1150). I 1370 bliver hovedgården Farumgård første gang nævnt i Roskilde bispens jordebog, og det var bispen som styrede den nyanlagte mølledrift langs Mølleåløbet ud til Strandmøllen ved Kattegat. Denne mølledrift betød, at vandstanden steg i Farum sø og overgangsstedet forsvandt og blev erstattet af en 7

8 bedre ved den nye vandmølle ved Fiskebæk. Denne overgang er den samme som i dag. Fra midten af 1400-tallet begynder Danmarks magtcenter at rykke sig fra Roskilde til København og det gamle hovedvejstrøg sygner hen. I 1804 udskifter man trevangsbruget til den stjerneform, som man i dag stadig kan ses i byplanen (se figur 1.7). Figur 1.7 I løbet af 1800-tallet indtager gartnerierne den frugtbare jord. I 1906 anlægges Slangerupbanen og Farum blev en stationsby. I 1977 har Farum både motorvej, S-tog, Midtpunkt og Bytorv og byens centrum flytter sig til hvor den er i dag ved stationen og motorvejen (www.farumlokalhistoriskeforening.dk). Birkerød Birkerød optræder første gang i Esrumbogen i 1307 under navnet Birkeryth, som betyder Birks rydning og det viser sig, at byen er grundlagt i vikingetiden/tidlig middelalder i tallet (www.rudersdal.dk). På dette tidspunkt bliver den første kirke også opført af træ og det formodes at den er opført på et allerede helligt sted, da man har fundet skålgrube sten i den gamle præstegårdshave (www.birkeroedsogn.dk). I 1864 bliver Nordbanen fra Lyngby til Helsingør taget i brug og Birkerød udvikler sig til en af landets største stationsbyer med fire teglværker og mange håndværkere og handlende. Birkerød er i dag en sammenvoksning af Birkerød, Kajerød og Bistrup og udgør et stort bymæssigt område med etageejendomme og parcel- og rækkehuse (www.rudersdal.dk). Lillerød og Allerød Lillerød som landsby er nævnt første gang i Endelsen rød betyder rydning og Lillerød kan derfor oversættes til den lille rydning. Den centrale bebyggelse ligger omkring Lillerød Kirke. I 1864 bliver stationen anlagt, men det er ikke før starten af 1900-tallet at M.D. Madsensvej bliver anlagt og tiltrækker villaer ned mod stationen. 8

9 I 1907 begynder man første gang at betegne Lillerød som Allerød, da den første telefoncentral kom. I 1952 ændrer stationen navn til Allerød station og i 1970 bliver kommunerne Blovstrød, Lillerød og Lynge Uggeløse lagt sammen under navnet Allerød. Så Allerød station ligger i Lillerød og Lillerød ligger i Allerød kommune (www.lafak.dk). Lillerød har i dag et indbyggertal på og har et velfungerende forretningsliv og desuden et egnsteater ved navn Mungo Park. Tidligere husede byen endvidere teatergruppen Dr. Dante fra 1979 (1: Allerød har desuden lagt navn til en tidsperiode i slutningen af sidste istid (ungbaltiske isfremstød), ca f.kr. Denne varme periode lå mellem ældre og yngre dryas 1, med temperaturer på mellem C. Den viden vi har om denne periode stammer fra undersøgelser af Allerød teglværks lergrav udført i 1897 af geologen Vilhelm Milthers og botanikeren Nikolaj Hartz. De fandt et 5 30 cm tykt brunligt lag af organiske aflejringer i leret, som viste at der i denne periode havde levet elge, rensdyr og gedder og planten pil havde vokset. Disse dyr og plante(r) kræver varme og derfor måtte der have været isfrit i denne periode (2: Landlig bebyggelse Lynge Lynge er en lille landsby med indbyggere. Den består af landsbyerne Lynge og Uggeløse som er forbundet med et parcelhuskvarter. Slangerup Slangerup ligger i Frederikssund Kommune og har indbyggere. Slangerup var tidligere en købstad fra ca Men byen er endnu ældre og bliver nævnt i Saxos Krønike. Navnet har ændret navn fra Slangethorp til Slangerup og byer som ender på -rud, -um, -lev og -thorp er oftest sammensat af den første, der beboer stedet og i dette tilfælde en der hed Slange eller Slangir, som grundlagde en boplads her (3: Endelsen thorp betyder en samling af huse eller en udflytter bebyggelse som senere er blevet til rup (Clausen, 2007: 60). 1 Dryastid (dryas er det latinske navn for den arktiske plante rypelyng): En periode med arktisk eller subarktisk klima i slutningen af sidste istid. Denne periode/senglacialtid havde tre kolde perioder Ældste Dryastid (før f.kr.), Ældre Dryastid ( f. Kr.) og Yngre Dryastid ( f.kr.). Foruden rypelyng bestod tundravegetationen bl.a. af dværgulvefod, engelskgræs, leveurt og strandvejbred. Træer forkommer kun i Yngre Dryastid (www.denstoredanske.dk). 9

10 I 1906 åbnede den 100% privatfinansierede jernbane Kjøbenhavn Slangerup banen, men i 1948 overtog staten den og i 1954 måtte man nedlægge dele af strækningen (3: Gørløse Gørløse er en lille stationsby med indbyggere. Stednavnet bliver nævnt på skrift første gang i 1366 som Gærløsæ (4: men navnet indikerer, at stedet må have eksisteret fra omkring år (Clausen, 2007: 60). I Gørløse kirke har man fundet en gammel træbjælke over kirkedøren, som stammer fra et træ der er fældet før år 1000 og menes at have været brugt i en tidligere trækirke (http://stroekirke.dk). Erhvervsområdet i Gørløse består mest af let industri og den største virksomhed er Elos Medtech Pinol A/S, som har over 150 medarbejdere (www.elos.se). Uvelse I Uvelse er en lille by med 983 indbyggere. Byen har en kirke, som er opført tilbage i slutningen af 1100-tallet formentlig af Sune Ebbesøn. Desuden har Uvelse et fritidscenter, en idrætsforening, en Brugs, et vandværk og en skole (5: Nørre Herlev I Nørre Herlev bor der 426 indbyggere. Som det er tilfældet med de andre små landsbyer, så er der her også en kirke fra omkring 1100-tallet. En kilometer fra Nørre Herlev ligger Brødeskov, som er et nybygget område fra omkring 2000 og nord for begge byer ligger Brødeskov station (6 :www.da.wikipedia.org). Blovstrød/Bloustrød Blovstrød er en landsby med indbyggere. Stednavnet findes første gang omtalt i 1265 som Blaustruth. Man mener at navnet er en sammensætning af farven blå, Blau og navnet Westi, Ust og endelsen ruth, senere rød, betyder rydning. Man kan derfor tolke det som værende Blå Westis rydning og Westi er ham der først begyndte at rydde området (7: I 1860 bliver Blovstrød Teglværk opført og var et af de største i Nordeuropa. Det lukkede i 1982 og Djk (Dansk Jernbaneklub) har overtaget bygningerne og den gamle industribane 10

11 (www.blovstroed.dk). I Blovstrød ligger Danmarks største asylcenter Sandholmlejren og de militære anlæg Høvelte og Sjælsmark kaserner. 2.0 Beskrivelse og analyse af Farum by 2.1 Befolkningsudvikling i Farum og Furesø kommune Farum er i dag mest kendt for sin tidligere borgmester, Peter Brixtofte og FCN, som er en fodboldklub som går under navnet F.C. Nordsjælland. Men laver vi et nedslag i historiebøgerne vil man hurtig erfare, at Brixtofte og fodboldholdet blot er en lille del af den udvikling, Farum har gennemgået de sidste mange år. Vi har valgt i denne opgave at lave forskellige nedslag i tiden, som skal være eksemplarisk for den udvikling Farum og Furesø kommune har gennemgået. Vi har dog valgt at se bort fra den kommunale sammenlægning, og vi vil fokusere på nøgletal fra 2006 og bagud. Denne prioritering af nøgletal skyldes at sammenlægningen af Farum og Værløse kommune har givet den nye kommune, Furesø, et langt større befolkningstal og kan som sådan ikke kædes direkte sammen med byudviklingen i Farum. Derimod vil vi behandle Furesø kommune senere i opgaven, som en del for sig selv Farum Året er 1950 og Farum som by har gennemgået en fordobling i indbyggertal siden Men denne ekspansion af indbyggertallet skulle vise sig at eskalere yderligere gennem de efterfølgende 30 år. Mange faktorer ligger til grund for denne massive udvikling i indbyggertallet, men særligt de infrastrukturelle forhold styrkes og er en stor medspiller i den udvikling Farum gennemgår. I perioden fik Farum både motorvej og S-tog, som skulle vise sig at udsætte Farum for et ufatteligt vokseværk og seksdoble indbyggertallet siden 1950, som dengang var på ca indbyggere. Udover den infrastrukturelle udvikling har byen også udviklet sig. Med påbegyndelse af bygningen Farum Midtpunkt i 1971 og senere åbningen af Farum bycenter i 1977, var der lagt et grundlag for at tilflytningen kunne finde sted. Op igennem 80- og 90'erne er man nået op mellem 16- og indbyggere. I dag er der næsten indbyggere i Farum (www.noegletal.dk). Denne vækst i befolkningstallet er stadig eksisterende om end i et noget mindre omfang. I det følgende vil vi gennemgå udviklingen i Farum fra og Furesø fra

12 Betragter man fordelingen hvad angår alder, så har Farum over de sidste 10 år ( ) ikke formået at præstere nogen nævneværdig vækst i 0-6 års alderen (www.noegletal.dk), som udgjorde 11% af befolkningen i Farum kommune anno Sammenligner man tallene fra år 2000 og frem til 2006, vil man opdage, at der hvert år er sket et fald i væksten af denne aldersgruppe. Befolkningsudviklingen fra 2000 til 2006 er i denne aldersgruppe faldet med 19,2% ifølge hvilket svarer til et fald på ca. 400 personer. Derimod er udviklingen en anden i aldersgruppen 7-16 år, der udgjorde 13,5% af befolkningen. Her har man i samme periode oplevet en vækst i aldersgruppen på 17,7%, hvilket svarer til en vækst på ca. 400 personer. Ser vi nærmere på den arbejdsdygtige alder (17-64 år), som udgjorde 63,7% af befolkningen i Farum kommune, har der, ligesom i aldersgruppen 0-6 år, også været et fald i væksten af denne aldersgruppe. Arbejdsstyrken er blevet mindsket med 4,8% siden basisåret, hvilket vil svare til ca. 500 personer i arbejdsstyrken. Derimod er sagen en anden, når det kommer til byens ældre (65+), som udgjorde 11,5% af Farum Kommune. Her har man oplevet en stigning på 24,4%, hvilket svarer til ca. 450 personer. Den ulige fordeling vil betyde, at Farum vil have mangel på arbejdskraft og en meget stor ældregruppe som skal forsørges af den manglende arbejdsstyrke (Furesø kommuneplan, 2009), hvilket også afspejler det billede vi kender på landsplan, med en stor ældregruppe på sigt i forhold til den arbejdsdygtige alder. Denne fordeling vil betyde et større pres på den arbejdsdygtige alder, hvilket er noget man er opmærksom på både kommunalt, på landsplan og i Europa (EUR-Lex). For tal se figur

13 Figur 1.8: Befolkningsudviklingen i % i Farum kommune ( ) Figur 1.9: Aldersspredningen på landsplan 13

14 Figur 2.0: Befolkningsfordelingen på landsplan Furesø kommune Denne udvikling gør sig også gældende i den nye kommune, Furesø. Her vil man også opleve en ulighed i fordelingen af unge og gamle (Furesø kommunalplan, 2009: 7). Der er i det følgende blevet indsamlet og præsenteret statistik over Furesø kommune, hvad angår fordeling af køn, fødsels- og dødshyppighed, migration og etnisk Figur 2.1 baggrund, som er ordnet ved hjælp af alder. Figur 2.1 beskriver befolkningens udvikling efter nytilgang/bestand og tid, figur 2.2 beskriver folketallet efter køn, herkomst og alder i

15 På baggrund af indsamlede statistikker kan man konkludere, at udviklingen i Farum og Furesø Kommune i stor grad afspejler det billede, vi kender på landsplan. Der forekommer altså en faldende vækst i fødselsraten og en stigning i ældregruppen, som vi for alvor vil se konsekvensen af inden for de næste år. 15

16 2.2 Erhverv Erhverv kan klassificeres i tre grupper: primær, sekundær og tertiære (Jensen, 2007: 63ff). Primær erhverv er er bl.a. landbrug og en søgning på landbrug i Farum på viser, at der i Farum og omegn ligger en del små landbrug. Tal fra en miljøtilsynsberetning fra Furesø kommune 2010, viser at der her er 17 landbrug, dog ikke med en dyrebesætning større end 75 dyreenheder (www.furesoe.dk). Sekundær erhverv er industri og håndværk. Kendetegnene ved disse erhverv er, at de forarbejder de råvarer, som fremstilles eller udvindes af de primære erhverv (Clausen, 2007: 207). I Farum og omegn er der enkelte områder med industri, bl.a. i den nordvestlige del af Farum. Desuden ligger der en grusgrav vest for Farum ved Lynge, som går under begge nævnte klassifikationer, da de både udvinder råstoffer, samt sorterer og oparbejder restprodukter fra erhvervslivet til nye råstoffer (www.fsg.dk). Tertiær erhverv kaldes også for servicefag eller tjenesteydelser og det er denne gruppe af erhverv, som dette område har flest af. Dele af de tertiære erhverv kan yderligere inddeles i kvartære erhverv, som bl.a. er bank-, forsikrings- og rådgivningsvirksomheder, advokater og arkitekter. Dette fremgår tydeligt af Furesø Erhvervsforenings medlemsliste (www.farumerhvervsforening.dk). Det betyder, at størstedelen af befolkningen er beskæftiget i disse erhverv (se figur 2.2) Figur 2.2: Erhvervsfordeling i Furesø kommune,

17 Desuden er det vores opfattelse, at der bor mange pendlere i Farum og omegn, som er beskæftiget i enten København eller anden større by i nærområdet. Nedenfor ses et cirkeldiagram over antal kvinder og antal mænd, der henholdsvis indpendler og udpendler. Ud fra diagrammet (figur 2.3) kan vi konkludere, at der procentvis er flere mænd end kvinder, der udpendler fra kommunen end der indpendler. Dog viser den også, at der i kommunen er erhverv, som efterspørger arbejdskraft udefra, da der er en indpendling af både mænd og kvinder. Supplerende tal fra Danmarks Statistik viser at indpendlende kvinder hyppigst er beskæftiget indenfor offentlig administration, undervisning og sundhedssektoren og indpendlende mænd hyppigst er beskæftiget indenfor handel, transport, industri, råstofs udvinding og forsyningsvirksomhed. Fordelingen af erhvervene afspejler, at Figur 2.3: Oversigt over indpendling og udpendling i Furesø kommune af beskæftigede mænd og kvinder. området er attraktivt for familier og personer med en delvis høj indkomst. 2.3 Fysisk planlægning Kommuneplan Som tidligere nævnt er storbyområdet inddelt i en række byfingre (jf. fingerplanen). Furesø Kommune ligger i den korte Farumfinger, der gennemskæres af storbyområdets grønne kiler og ringe. Furesø Kommuneplan fra 2009 er den første plan siden Kommunalreformen, som har visioner for den fysiske udvikling i både byerne og det åbne land. Planen udgør den samlede plan for udviklingen i Furesø kommune de næste 12 år og heri kan borgere, virksomheder, interesseorganisationer etc. orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i kommunen. Byrådets overordnede fremtidsvision for kommunen er, at det fortsat skal være et godt sted at bo og med mulighed for at arbejde. Der skal være plads til alle befolkningsgrupper og der lægges derfor vægt på at bevare og styrke kommunens lokalsamfund. Kommunen skal udvikles bæredygtigt både økonomisk, socialt og i miljø- og klimamæssig forstand (Hovedstruktur, 2009: 7ff) 17

18 I planen fremgår det, at kommunen står overfor overordnet tre udfordringer: 1. Fremme en positiv befolknings- og erhvervsudvikling til støtte for kommunens økonomiske grundlag. 2. Fremme byudvikling og forbedre mulighederne for at udnytte de grønne områder rekreativt og samtidig beskytte natur- og landskabsværdierne. 3. De stigende trafikmængder sætter infrastrukturen under pres, og flere plages af trafikstøj (Ibid.: 7). Med henvisning til afsnittet om befolkningen tidligere i opgaven afspejles det i kommuneplanen at udfordringen om befolkningsudviklingen udspringer af tendensen til fald i befolkningstallet færre i den erhvervsaktive alder og flere ældre. Som det fremgår af planen, er strategien for at fastholde befolkningstallet en boligtilvækst i de centrale dele af byerne og ved Flyvestation Værløse. Denne boligudvikling har til formål at imødekomme forskellige boligbehov ift. alder, familiestørrelse, indtægt og fysisk formåen. Fx skal der være et udbud af boliger til seniorer, der modsvarer det stigende behov for ældreboliger (Ibid.: 9). Flyvestation Værløse omdannes fra militære til civile formål og er kommuneplanens største plan- og arealmæssige ændring. Den kommer primært til at indgå i løsningen af udfordring omkring rekreative områder, og størstedelen bliver derfor udlagt til rekreative formål. Men som sagt, vil der i den sydlige del blive udbygget til erhverv og boliger (Ibid.:9). Figur 2.4: Stationsnære kerneområder Målsætningen for erhvervsudviklingen er, at de dynamiske erhvervsmiljøer skal fastholdes og udvikles, der skal etableres flere arbejdspladser, eksisterende erhvervsområder skal opretholdes og videreudvikles og der skal være et match mellem lokale virksomheder og bosatte borgere. For at nå denne målsætning har de opsat retningslinjer, som både indebærer, at erhvervene skal placeres i det stationsnære kerneområde dette følger stationsnærhedsprincippet i fingerplanen fra 18

19 2007 (www.naturstyrelsen.dk), samt at der stilles arkitektoniske krav til områderne bl.a. at de skal tilpasses omgivelserne og indeholde grønne områder. Figur 2.4 viser de stationsnære kerneområder i Farum, hvor det vurderes, at der er mulighed for placering af intensive byfunktioner, herunder etageboligområder, centerområder og erhvervsområder (Hovedstruktur, 2009: 59ff). Grøn plan Desuden skal der udarbejdes en Grøn Plan for Furesø Kommune. Den skal sætte fokus på natur, landskab, kulturhistorie og friluftsliv i landområderne. Mere specifikt har planen fokus på biologisk mangfoldighed, en sikring af natur, landskabs- og kulturoplevelser og befolkningens adgang og benyttelse af naturen. I forhold til denne opgave er det interessant at se på målet om en sikring af natur, landskabs- og kulturoplevelser og hvilke geologiske interesser der er i området og hvilke tiltag der er indenfor det område (Ibid.: 103f). Figur 2.5 Geologiske interesser Hovedparten af den vestlige del af kommunen indgår i et nationalt, geologisk interesseområde. Dette skyldes områdets markante landskabs- og terrænformer, bl.a. Mølleåsystemet, som er et af Danmarks største tunneldalssystem. Disse områder er specielt sårbare overfor visuelle ændringer, som fjerner eller slører landskabets oprindelige former. Det er fx ved bortgravning råstofindvinding. Landskabet er også sårbare overfor dominerende eller forstyrrende bebyggelse og anlæg, tilplantning med skov og juletræer, naturlig tilgroning og dræning, som ændrer jordlagsstrukturen. Furesø Kommune tillader derfor kun opførsel af nye bygninger i de udpegede geologiske beskyttelsesområder, som ikke slører eller forringer de særlige landskabsdannelser. Der gives ikke tilladelse til råstofgravning, terrænregulering eller større beplantninger. Figur 2.5 viser de geologiske værdier der er i kommunen (Ibid.: 93f). Desuden indgår der i planen et genopretningsprojekt i forbindelse med lavbundsarealer. Det er lavtliggende områder, tidligere enge, moser og afvandede søer, som nu dyrkes landbrugsmæssigt. Genopretningen består i at genskabe den naturlige vandstand ved at regulere dræning, grøfter, 19

20 oppumpning og opstemning. Efter denne genopretning må arealerne ikke anvendes til intensiv landbrugsdrift igen. Figur 2.6 til venstre viser et kort over de beskyttede naturområder (Ibid.: 101). Hovedstrukturen for landskabet kan ses på figur 2.7 nedenfor til højre (Ibid: 8). Figur 2.6 Figur Agenda 21 Agenda 21 er kommuneplanstrategien, som Furesø Byråd har som køreplan for kommunen i fremtiden. Den plan skal bl.a. være med til at gøre Furesø Kommune til en kommune, hvor bærerdygtighed og livskvalitet er i centrum. De tiltag som foretages i bestræbelserne for at nå disse mål, kommer bl.a. til udtryk ved en større opmærksomhed på energiforbruget i bygninger og til transport. Byrådet opererer med to tidshorisonter, der indeholder kortsigtede og langsigtede mål. De kortsigtede mål omhandler bl.a. en løsning på de trængselsproblemer, som forekommer i forbindelse med pendling i hovedstadsområdet. Derfor er dette et centralt tema for udvikling i og af hovedstadsområdet. De langsigtede mål indeholder bl.a. en vision om total frigørelse fra de fossile brændstoffer, og man arbejder derfor frem mod en energi-vision for kommunen, som skal være baseret på 100 % vedvarende energi. Derudover ønsker byrådet også en fortætning af byerne Værløse og Farum, da byrådet mener, at denne fortætning samt byudvikling og en opprioritering af de grønne arealer skal give mere bærerdygtige og oplevelsesrige byer (Agenda 21: 11). Byrådet formulerer deres bevæggrunde for denne udvikling således: 20

21 Fortætning skal understøtte større bæredygtighed ressource- og miljømæssigt, medføre større tiltrækningskraft over for tilflyttere og investorer og øge bymiljøernes attraktivitet (Ibid). Regionale perspektiver i Agenda 21 I Furesø Kommune er transportmulighederne især mod nord en barriere i forhold til udvikling. Kommunen ligger i den korte S-togsfinger med endestation i Farum, og dækningen med kollektiv transport nordpå er svag, da der i dag ikke findes tog eller en direkte buslinje fra Farum til Hillerød. Det er særligt en barriere for unge, der vil benytte uddannelsesinstitutioner i Hillerød og Allerød. Behovet for en kollektiv trafikbetjening mod nord vil øges med etableringen af et nyt hospital i Hillerød (Agenda 21: 7). Løsningen på dette problem lader sig vente, da den politiske motivation er forbeholdt Ring 5 transportkorridor (Ibid), som Furesø byråd stiller sig kritisk overfor, da byrådet ikke mener dette er løsningen på de problemer kommunen står overfor i fremtiden med transport nord på, og Ring 3 letbane (Ibid), som byrådet forholder sig mere optimistisk til, da man mener at etableringen af en letbane på Ring 3 understøtter en betydelig byudvikling i Ring 3-kommunerne. Det kan på længere sigt give vækst i regionen og i Furesø kommune (Agenda 21: 6). (se figur 2.8) Figur 2.8 I forlængelse af dette ønsker byrådet også at fremme kulturen om en bærerdygtig infrastruktur. Dette indebærer at transportformer skal være bæredygtige både klimamæssigt, naturmæssigt og miljømæssigt, og de skal understøtte den fremtidige vækst i regionen (Agenda 21: 8). Strategien til at opnå disse perspektiver beskrives sådan i Agenda 21; 21

22 Byrådet ønsker at fremme bæredygtige transportformer. En styrket kollektiv trafik og gode cykelstier er blandt kommunens helt centrale indsatsområder. Samtidig vil kommunen medvirke til at fremme en mere grøn bilisme, hvor for eksempel elbiler og delebiler erstatter en større del af bilparken. Der skal etableres bedre kollektiv trafikbetjening mod Hillerød og Allerød. Der skal bygges en tværgående kollektiv trafikforbindelse mellem fingrene uden for Ring 3, der kan udgøre alternative trafikløsninger til Ring 5. Den interkontinentale trafik bør føres gennem Sverige og forbindes til Danmark via Øresundsbroen (Agenda 21: 9). Udover opmærksomheden på en bærerdygtig infrastruktur er den politiske motivation også at finde i de planer som foreligger for naturområderne. Byrådet har således et mål for naturområderne som hedder: Naturområderne skal hænge sammen, og de skal være gode levesteder for de naturligt forekommende vilde dyr og planter. Dette mål skal kommunen opnå ved bl.a. at øge de rekreative områder, samt lægge op til samarbejde med nabokommunerne i bestræbelserne på at skabe øget sammenhæng mellem naturområderne i regionen og arbejde for at bevare et rigt plante- og dyreliv (Agenda 21: 9). Byer og lokalområder Byrådets klare vision er at skabe mindre afstand mellem byerne i kommunen og derudover udvikle bylivet i de respektive byer. Første skridt i denne udvikling går under navnet Farum i udvikling. Projektets formål er at skabe mere byliv og bedre sammenhænge i midtbyen og komme med forslag til nye byfunktioner på Bybækgrunden og i midtbyen. Projektet skal desuden styrke Farum Midtpunkt ved forbedring af uderum og tryghed (Agenda 21: 10). Dertil er der også iværksat en analyse af detailhandelen i Værløse Bymidte. Perspektivet er, at den skal danne udgangspunkt for et projekt til byudvikling af Værløse Bymidte. Der skal skabes bedre sammenhænge mellem Værløse Station og forretningsstrøgene, Galaksen og biograftorvet. Derudover vil byrådet også give lokalområderne et løft. Dette gør sig særligt gældende for de mindre lokalsamfund, som skal være levende og aktive: i de mindre lokalområder skal lokal detailhandelsforsyning og lokale byfunktioner så vidt muligt bevares, understøttes og udvikles (Agenda 21: 13). Dertil forudser byrådet at den lokale detailhandel kan medvirke til, at der kommer mere liv i lokalområderne. Dette skal også afhjælpes af, at byfunktioner placeres, hvor der er god tilgængelighed, og placeringen af disse byfunktioner, skal understøtte en cykel- og gangkultur og 22

23 brug af offentlig trafik. Dermed indikerer byrådet også, at placeringen af byfunktionerne skal være med til at understøtte den grønne vision, som er beskrevet i Agenda Sammenfattende regionalisering og samlet karakteristik af området Ud fra ovenstående beskrivelse, analyse og konklusion, samt analyse fra tidligere opgave om naturlandskabet, kan vi inddele området i de tre følgende regioner A, B og C (se bilag 1). Området A er et dødislandskab og er præget af mange fladbakker, lavninger og småsøer (jf. Geografiopgave 1: 9). Midt gennem området ligger en strækning med mose og skov, som ikke er beboet og umiddelbart fremstår som et rekreativt område. Vest for ligger byen Lillerød og øst for byerne Bovstrød og Birkerød og desuden en del små husmandsteder. Område B er en typisk moræneflade. Kurveforløbet er her mindre rodet end område A, men er stadig præget af en del bakker. Området er dannet ved en frontal afsmeltning og materialerne er derfor usorteret. Området bærer præg af spredt gårdbebyggelse og få mindre byer. Hovederhvervet i området er landbrug. Område C er et område med tunneldale og enkelte tunnelåse. Det betyder, at området er præget af langstrakte bakker og skrænter og dybe dale med langsøer. Grundet dette består jordbunden af sorteret materiale og man har derfor udvundet sand og grus i området. Der ligger stadig en grusgrav ved Lynge, som foretager indvindinger af primære råstoffer og sorterer og oparbejder restprodukter fra erhvervslivet til nye råstoffer. Resten af området er en del af Farum Naturpark og kan klassificeres som rekreativt område. 23

24 4.0 Undervisningsforløb: Hvor godt kender du Danmark? Vi har taget udgangspunkt i Geotoper 2 og udarbejdet et undervisningsforløb med titlen Hvor godt kender du Danmark, hvor eleverne kommer omkring de emner, vi har behandlet i denne opgave; by og byudvikling, befolkning og erhverv. 4.1 Undervisningsforløbet i forhold til Fælles Mål Overordnede formål og mål er hægtet op på følgende slutmål for geografiundervisningen i afsnittet om kultur og levevilkår: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold - vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget I forhold til arbejdsmåder og tankegange lægger undervisningsforløbet sig op ad følgende mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - Foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet - Læse, forstå og vurdere information i faglige tekster - Anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelse, registrering, bearbejdning og fremlæggelse - Skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer - beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en samfundsform til en anden, herunder årsager til og konsekvenser af en vigende, stagnerende og voksende befolkning 4.2 Undervisningsplan Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i, at hver undervisningsgang består af to lektioner. 24

25 Indhold 1. undervisningsgang 2. undervisningsgang 3. undervisningsgang Ind i emnet Arbejde Arbejde med det Præsentation af det med seværdigheder og erhvervsvirksomheder i DK. bagvedliggende Faktorer som spiller ind i by - og erhvervsudviklingen. bagvedliggende Sammenfatning af informationer og sætte informationerne i relation til hinanden Form og metode Gruppearbejde og Informationssøgning og Fremlæggelse, individuelt arbejde. individuelt/gruppe individuelt eller som Informationssøgning arbejde. gruppe. Formål/mål 1: Læse, forstå og 1: Beskrive og forklare 1: Beskrive og forklare vurdere information i vigtige forhold, der vigtige forhold, der faglige tekster. påvirker befolknings- påvirker befolknings- 2: Anvende og byudvikling med og byudvikling med informationsteknologi i udgangspunkt i danske udgangspunkt i danske forbindelse med forhold forhold informationssøgning, 2: Vurdere de undersøgelse, miljømæssige registrering, konsekvenser af bearbejdning og samfundenes udnyttelse fremlæggelse. af naturgrundlaget Første undervisningsgang: ind i emnet Første lektion; belysning af elevernes forforståelse. I første lektion får eleverne udleveret et kort over Danmark uden anden information end byindtegnelse fra Geotoper2, arbejdshæfte (se bilag 2). Eleverne får derefter til opgave at indsætte navne på de byer, de kender. Eleverne bliver sat sammen to og to, så der er mulighed for samarbejde og dialog om bynavne og placering. Herefter skal eleverne beskrive hvad det bl.a. er, 25

26 der kendetegner de byer, de har indskrevet med navn; fx størrelsen, erhverv, turistattraktion mv. Herefter bytter eleverne arbejdspapir med et andet par, hvorefter det er tilladt at tilføje yderligere oplysninger. Eleverne har nu efter bedste formåen udfyldt arbejdspapiret med navne og de kendetegn som måtte knytte sig til byerne. Denne opgave hjælper både lærer og elever med at belyse stærke og svage områder i det danske kulturlandskab hos eleven og opgaven opsamles i fællesskab på klassen. Dette giver mulighed for læreren at opnå noget indsigt i elevernes forforståelse af emnet. Anden lektion; at skabe en større forståelse Hvor vi i første lektion arbejder med elevernes forforståelse af området, vil vi i anden lektion arbejde med at udvide denne forståelse. Det skal bl.a. lade sig gøre ved at arbejde med elevernes svage områder i forhold til emnet. Derfor får eleverne en opgave, som tager afsæt i en turistattraktion og en erhvervsvirksomhed. Lærerens viden om forforståelsen kommer til at spille ind her, for det skal være op til læreren at udfordre eleven i de områder, hvor eleven har vist sig svag. Eleven som har udfyldt størstedelen af sjælland med byer og erhvervsaktiviteter, men intet i Jylland skal udfordres i det jyske. Opgaven vil derfor tage sig ud som følgende: Du er turist i Danmark og ønsker at se Den Tilsandede Kirke og aflægge et virksomhedsbesøg hos Grundfoss. Hvilke by(er) skal du tage til for, at dette kan lade sig gøre? Eleverne skal nu bl.a. indsamle informationer om de områder, som er genstand for opgavens formulering. De informationer, som skal indsamles, formuleres af læreren. Derudover udvælger læreren også de kilder som bruges til informationssøgningen. Dermed sikrer læreren sig, at fokus bliver det, læreren finder vigtig i forhold til emnet. I vores tilfælde vil vi vægte 3 fokuspunkter i forhold til undervisningen: Beliggenhed, attraktionen, økonomi 1. Beliggenhed Eleverne skal have kendskab til de danske seværdigheder og erhvervsvirksomheder 2. Attraktionen Hvorfor er Den Tilsandede Kirke en seværdighed og hvorfor er Grundfoss en vigtig erhvervsfaktor? 26

27 3. Økonomi Hvad betyder det for byen? Findes der nogen økonomisk gevinst ved at have turistattraktioner og virksomheder? Hvad er vigtigst set i et kulturelt og økonomisk lys, seværdigheden eller virksomheden? Spørgsmålene kan selvfølgelig være mange flere, og dette er blot et lille udsnit af de spørgsmål som kan relateres til emnet. Anden undervisningsgang: arbejde med det bagvedliggende Arbejde med det bagvedliggende kommer i forlængelse af sidste undervisningslektion og tager bl.a. afsæt i de 3 nævnte fokuspunkter. At arbejde med det bagvedliggende vil sige at arbejde med den udvikling 2, som knytter sig til opgavens genstandspunkt og den indflydelse seværdigheden og/eller virksomheden har haft lokalt, men også på national plan og måske international plan. Denne opgave skal være med til at udvikle elevernes evne til at gennemskue forhold, som gør sig gældende i forhold til udvikling af en by eller et område. Opgaven kræver at eleven indsamler og analyserer informationer, som har relevans i forhold til opgavens formulering. Derudover kræver opgaven, at eleverne forholder sig til de oplysninger, som bliver fundet ved informationssøgningen, og udplukker de oplysninger, som er vigtige i forhold til opgavens omfang. Eleverne skal derfor i anden undervisningsgang arbejde med faktorer som gør sig gældende ved udviklingen. Eleverne skal bl.a. undersøge følgende i forhold til en erhvervsvirksomhed: - Virksomhedens historie (tilblivelse) og produktion Hvorfor opstår denne virksomhed? Hvad produceres der? Har/havde beliggenheden nogen indflydelse på produktionen? Osv. - Virksomhedens økonomiske leje Kategorisere lille mellemstor - multinational virksomhed - Virksomhedens bidrag til det lokale og nationale plan (økonomisk) - Virksomhedens indflydelse på byudviklingen, befolkningsudvikling og nærmiljøet - Virksomhedens eventuelle belastning af naturgrundlaget Eleverne skal bl.a. undersøge følgende i forhold til en seværdighed: - Seværdighedens tilblivelse og hvorfor er det en seværdighed? 2 Befolkningsudvikling, byudvikling, økonomisk udvikling, osv. 27

28 - Seværdighedens økonomiske gevinst - Seværdighedens eventuelle indflydelse på byudviklingen - Seværdighedens eventuelle belastning af naturgrundlaget Informationssøgningen, vil ligesom i første undervisningslektion være ramme sat af læreren. Dvs. at læreren finder kilder, som kan besvare ovenstående, så det undgås, at eleverne bevæger sig ud i Google junglen uden idé om, hvor de skal lede. Derudover vil rammen også fremme lærerens fokus på emnet. Tredje undervisningsgang: præsentation af det bagvedliggende Relevante informationer skal sammenfattes i en folder, prezi-fremvisning, power point, wiki eller lignende, som skal danne grundlag for fremlæggelsen, der skal finde sted i tredje undervisningsgang. Dermed tvinges eleverne til at lave et overblik over informationerne og fremvise informationerne som en helhed, hvor modtager får et indtryk af de faktorer som spiller ind på hinanden. Dermed kommer informationerne til at fremstå som en helhed og ikke som fragmenteret oplysninger, hvor relationen imellem informationerne ikke er til at få øje på. Eleverne skal være opponent på hinanden ved fremlæggelsen, og komme med kritik i forhold til fremlæggelsen. 28

29 5.0 Litteraturliste Faglitteratur Andersen, Torben et. al.(2006): Geografihåndbogen, 4. udgave, 2. oplag, Systime A/S Clausen, Ole B. et. al.(2007): Geografi. Fag og undervisning, 3. udgave, 2. oplag, Geografforlaget Kristensen, Poul (2007): Feltgeografi, 1. ugave, 1. oplag, Geografforlaget Faghæfte 14: Fælles Mål 2009: Geografi Clausen, Ole B. et. al.(2006): geotoper2, arbejdshæfte, 1. udgave, 1. oplag, Geografforlaget Clausen, Ole B. et. al.(2007): geotoper2,lærerhåndbog, 1. udgave, 3. oplag, Geografforlaget Hjemmesider d , kl. 13:30 d , kl. 16:45 d , kl. 18:15 d , kl. 11:15 art%c3%a6r/dryastid, d , kl. 14:00 d , kl. 11:57 d , kl. 17:00 d , kl. 11:30 d , kl. 13:00 29

30 d , kl. 12:45 d , kl. 10:30 px, d , kl. 14:00 d , kl. 12:14 1: d , kl. 13:34 2: d , kl. 14:45 3: d , kl. 17:45 4: d , kl. 18:00 5: d , kl. 15:00 6: d , kl. 15:09 7: d , kl. 14: EUR-Lex: 30

31 (Lokaliseret den 20.marts 2012 kl ) Furesø kommunalplan - hovedstruktur Kommunen/Politikker%20og%20planer/LokalplanOgKommuneplan/Kommuneplan2009MM/Kom muneplan2009%20hovedstruktur%20pdf.ashx, , kl Agenda 21- Kommuneplanstrategi for Furesø: /media/c66af7445ef94c2cb1c4e d5f5.ashx, , kl

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

Resumé af 3 analyserapporter om Østjylland

Resumé af 3 analyserapporter om Østjylland Resumé af 3 analyserapporter om Østjylland Resumé af analysen "Erhverv og befolkning i Østjylland " 1. Forfatter: Anette Nissen og Lars Winther, KU Der har været og er en høj vækst i antallet af arbejdspladser

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermødet på Hedehusene Fritidscenter begyndte kl. 19.30, omkring 130 deltagerne havde fundet deres pladser, da Borgmester Michael Ziegler og Viceborgmester

Læs mere

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

de mindre byer i varde k o mmune

de mindre byer i varde k o mmune de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for 9. klasse Geografi 12/13 Basis materialer: Geotoper 3, grundbog Geotoper 3, arbejdshæfte

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Byudvikling og Letbaner

Byudvikling og Letbaner Byudvikling og Letbaner 1 2 Odense Letbane Overordnet proces v/mh Visionen for Odense Vision for Odense Letbane Linjeføring Proces 3 Odense fra stor dansk by til dansk storby Vision Odense fra stor dansk

Læs mere