Ungdommens Uddannelsesvejledning København (UU-Kbh.) Mette Gram (Brug for alle unge)

Transkript

1 1. Generelle oplysninger: Projekttitel Organisationens navn Kontaktpersonernes navn Journal nr. UEA for forældre i Urbanplanen med fokus på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning København (UU-Kbh.) Mette Gram (Brug for alle unge) 1. maj januar 2014: John Vinter Knudsen, Trine Rølle (UU- Kbh.) 1. februar august 2014: Anthony Ansell-Henry, Mette Sun Nygaard (UU-Kbh.) P.391 Dato for evaluering 31. august 2014 Projekt periode 1. maj april 2014 forlænget til 31. august Baggrund: Boligområderne Urbanplanen og Sundholmskvarteret er kendetegnede ved, at der bor mange forældre og unge med minoritetsbaggrund. Mange af forældrene i boligområdet opfatter uddannelse som nøglen til social opstigning og inklusion i samfundet. De er optaget af, at deres børn får gode karakterer og klarer sig godt i skolen, samtidig har de ofte et begrænset kendskab til uddannelsessystemet og de mange uddannelsesmuligheder. For mange af minoritetsforældrene er det derfor et klart ønske, at deres børn efter grundskolen fortsætter i gymnasiet. De vejleder deres børn i retning af de klassiske prestigefyldte embeder som fx læger, jurister og ingeniører. En del af områdets unge kommer derfor i klemme mellem forældrenes høje ambitioner og deres egne forudsætninger og ønsker. De unge oplever således et pres fra familien, som de kan have svært ved at leve op til. Fx udtalte flere forældre på et af arrangementer i forældreindsatsen, at det er vigtigt at deres børn/unge får en uddannelse. I modsætningen til de lande hvor forældrene selv kommer fra, har man i Danmark mange muligheder for at tage en uddannelse. Det medfører en forventning fra forældrenes side om, at deres børn/unge også bruger de muligheder, der er i uddannelsessystemet. Generelt er der et behov for, at der arbejdes konkret med at kvalificere minoritetsforældrenes viden om og forståelse af det danske uddannelsessystem især deres viden om de muligheder, der ligger inden for erhvervsuddannelserne, således at forældrene oplever det som et værdigt og reelt alternativ til gymnasiet. Forældrene har samtidigt brug for at få blik for egne ressourcer i forhold til at støtte deres børns skolegang og valg af uddannelse samt redskaber til en bedre kommunikation med deres børn, så de i højere grad kan deltage aktivt i deres børns skoleliv. 1 Forældreindsatsen i Urbanplanen og Sundholmskvarteret var oprindelig fastsat til at vare i perioden 1. maj april For at sikre forankringen af forældreindsatsen blev samarbejdsaftalen forlænget til den 31. august Der har ikke været tale om yderligere tilførelse af økonomiske midler i forbindelse med forlængelse, da der var restmidler tilbage i budgettet ved den oprindelige periodes udløb. 1

2 2. Målgruppe 1) Den primære målgruppe for samarbejdsaftalen er forældre med etnisk minoritetsbaggrund fra Urbanplanen og Sundholmskvarteret, som har børn/unge i alderen år. Indsatsen er målrettet såvel mødre som fædre med forskellige etniske minoritetsbaggrunde. Forældrene, som har deltaget i forældreindsatsen, har en blandet etnisk sammensætning der har fortrinsvis deltaget forældre med pakistansk, arabisk, somalisk, tyrkisk og etnisk dansk baggrund til arrangementerne. Forældrenes alder er mellem år. Som det blev påpeget i statusrapport fra januar, deltog der fortrinsvis mødre til de første arrangementer i forældreindsatsen og det var en generel udfordring at få fædrene til at deltage i arrangementerne. Der blev derfor i den efterfølgende periode arbejdet målrettet med at få fædrene til at deltage, hvilket har lykkes (jf. punkt 5). Således har forældreindsatsen formået at ramme så vel mødre og fædre, hvilket ellers er en udfordring ikke bare i Brug for alle unges øvrige forældreindsatser, men i indsatser generelt, som forsøger at nå begge forældrepar. Endvidere er det værd at bemærke, at selvom forældreindsatsen som udgangspunkt var målrettet forældre fra Urbanplanen og Sundholmskvarteret, viste interessen for at deltage i aktiviteterne i indsatsen at brede sig ud over området, så indsatsen har også tiltrukket forældre fra Holmbladsgadekvarteret. 2) Den sekundære målgruppe er børnene/de unge til de forældre, som er tilknyttet indsatsen. Disse er blevet berørt af indsatsen på flere forskellige måder. Som udgangspunkt må man forvente, at den viden og de redskaber forældrene har fået samt de refleksioner, forældrene har gjort sig qua deres deltagelse i aktiviteterne i indsatsen undervejs er blevet omsat i deres dagligdag i forhold til deres samtaler med deres børn/unge. De indledende aktiviteter i indsatsen henvendte sig udelukkende til forældremålgruppen, men der blev undervejs i forløbet udviklet aktiviteter, som henvendte både til forældre og deres børn/unge. Dette skyldes, at Brug for alle unge ønskede at udvikle metoder i forhold til at styrke dialogen om uddannelse og uddannelsesvalg mellem forældrene og deres større børn/unge. Sideløbende viste det samtidigt, at forældrene i lokalområdet efterspurgte aktiviteter, hvor de kunne tage deres børn/unge med og gå i dialog med dem omkring uddannelsesrelaterede forhold og emner. I sidste halvdel af samarbejdsperioden blev der derfor udviklet og afviklet dialogbaserede aktiviteter med henblik på at styrke dialogen mellem forældre og deres større børn/unge, og forældrene blev opfordret til at invitere deres større børn/unge med. Der har således, som det fremgår af punkt 6, deltaget en del unge til disse arrangementer i alt ca. 85 unge samlet set. Disse unge har fortrinsvis været udskolingselever i alderen år. Der har ved arrangementerne været rigtige gode diskussioner mellem de unge og deres forældre. Forældreindsatsen har således - qua denne nye tilgang - ikke kun berørt de unge indirekte, men også direkte ved også at inkludere og aktivere de unge i selve aktiviteterne. 2

3 3) Den tertiære målgruppe for samarbejdsaftalen omfatter de aktører i lokalområdet, som bliver involveret i aktiviteterne. Urbanplanen og Sundholmskvarteret er kendetegnet ved, at de lokale aktører i et vist omfang havde etableret et samarbejde på tværs af helhedsplanerne og områderne. Der manglede dog et uddannelsesfremmende element i de projekter, som allerede var igangsat, og for Urbanplanens vedkommende havde det været en udfordring at få aktiveret forældrene i området. Da Brug for alle unge tog kontakt til boligområdet i forbindelse med at etablere et samarbejde omkring en forældreindsats, var det med tanken, at forældreindsatsen skulle omfatte forældremålgruppen bosiddende i Urbanplanen. Men da den boligsociale helhedsplan i Urbanplanen i forvejen samarbejder med den boligsociale helhedsplan i Sundholmskvarteret i et vist omfang, og det faktum at de to boligsociale helhedsplaner på længere sigt skal slås sammen, blev samarbejdsaftalen om forældreindsatsen udvidet til at omfatte forældremålgruppen i begge områder. Samarbejdet omkring forældreindsatsen mellem de to boligsociale helhedsplaner har været medvirkende til at styrke og øge samarbejdet yderligere og særligt få skabt fokus på forældremålgruppen som helhed, som der i Urbanplanen manglede initiativer i forhold til. Der har gennem hele samarbejdsperioden været et tæt samarbejde mellem de lokale aktører, UU- Kbh og Brug for alle unge. At have UU-Kbh med som primære tovholder har også gjort UU- Kbh tydeligere i lokalområdet og styrket samarbejdet mellem UU og de lokale aktører. Forældreindsatsen har endvidere været medvirkende til, at der efter samarbejdsperiodens ophør sammentænkes og koordineres aktiviteter fremadrettet. 3. Resultater De opnåede resultater er beskrevet i nedenstående punkter under punkt 4 og Delmål og succeskriterier Delmål: 50 forældre har deltaget i aktiviteterne Der har i den samlede periode i alt deltaget ca. 250 forældre. Der har undervejs været gengangere, men der også hele tiden kommet nye deltagere. Der har været en jævn tilslutning og været i gennemsnit mødre og fædre til de enkelte arrangementer. Forældrene har endvidere taget deres mindre børn (alder 2-10 år) med, da forældreindsatsen også tilbød aktiviteter målrettet de lidt mindre børn, herunder lektiehjælp. Der har været mellem mindre børn med til aktiviteterne. Der har endvidere deltaget i gennemsnit 15 unge til de aktiviteter i indsatsen, hvor forældrene blev opfordret til at tage deres større børn/unge med. 3

4 90 pct. af forældre har fået en større og bedre forståelse af uddannelsessystemet Det første arrangement i forældreindsatsen havde udelukkende fokus på at give forældrene viden om og forståelse af, hvordan uddannelsessystemet er opbygget. Til arrangementet var der taget højde for de sproglige barrierer hos forældremålgruppen. Der var derfor inviteret UU-vejledere, som kunne holde oplæg på de forskellige modersmål. Forældremålgruppen lyttede engageret og stillede uddybende spørgsmål undervejs og efterfølgende. Uddannelsesbasaren, som var anlagt som et større arrangement, havde også det formål at oplyse lokalområdets forældre og børn/unge bredt om de uddannelsesmuligheder, der eksisterer. Forældrene og deres unge havde her muligheden for at besøge de forskellige uddannelsesstande og få oplysningerne omkring de specifikke uddannelser, som havde deres interesse. Der er ved begge arrangementer kommet meget positive tilbagemeldinger fra forældrene og de involverede aktører (oplægsholdere, repræsentanter fra ungdomsuddannelserne mv.) har meldt tilbage, at forældrene virkede meget interesserede i at indhente viden om og få en større forståelse af uddannelsessystemet og uddannelsesmuligheder. Det må derfor vurderes, at størstedelen af forældre, som har deltaget i aktiviteterne, har fået en større og bedre forståelse af uddannelsessystemet. 60 pct. af forældrene får fokus på og blik for egne ressourcer ift. at motivere og støtte deres børn skolegang. Der har været flere arrangementer, hvor forældrenes fokus og blik for egne ressourcer i forhold til at motivere og støtte deres børns skolegang er blevet aktiveret. Her kan særligt nævnes de to arrangementer med deltagelse af unge og forældrerollemodeller og de to arrangementer med psykolog Basim Osman. En af de overordnede temaer ved disse arrangementer var at få blik for og diskutere, hvordan man som forældre kan støtte sine børn i deres skolegang, selvom man ikke har de helt optimale forudsætninger (sprogligt, uddannelses- og ressourcemæssigt etc.). Netop arrangementerne med Basim Osman skal fremhæves, fordi han er god til at facilitere i en flerkulturel kontekst. Med den rette kombination af forståelse for de udfordringer forældrene dagligt navigerer i og en anerkendelse af, at det er svært at være forældre til et ungt menneske samt den form og metode, som Basim Osman anvender muliggjorde, at alle forstyrrelser også blev synlige. Generelt har det haft en god effekt, når oplægsholderne formår at spejle forældrene, og de herigennem får mulighed for at se egen situation i et andet perspektiv. Der har til disse 4 arrangementer i særlig grad været mulighed for forældrene at få mere viden, nye dialogværktøjer og forståelsesrammer og herved få sat sin situation i et større perspektiv det må derfor forventes, at over halvdelen af de deltagende forældre i højere grad har fået blik for egne ressourcer i forhold til at motivere og støtte deres børns skolegang. 4

5 60 pct. af forældrene får redskaber til at skabe dialog med deres børn. Der har været arrangementer i forældreindsatsen, som var udviklet til at henvende sig til både forældre og deres større børn/unge. Der var her tale om dialogbaseret aktiviteter med netop det formål at styrke dialogen mellem forældrene og deres børn/unge og give forældrene redskaber til at skabe dialog med deres børn på en konstruktiv måde. Særligt arrangementet med psykologen Basim Osman samt de to arrangementer med unge og forældrerollemodeller (hhv. dialogaftenen og arrangementet under uddannelsesbasaren) var meget positive. Uddannelsesbasaren var netop tilrettelagt som en familiebegivenhed med det formål at styrke dialogen mellem forældrene og deres større børn. Forældremålgruppen kan have svært ved at reflektere over egen situation, og det var tydeligt til arrangementet med Basim Osman, at forældrene fik reflekteret over deres egen rolle og fik sat denne i et nyt perspektiv. Samtidigt fik Basim Osman forældrene til at åbne deres øjne i forhold til nye måder at skabe dialog med deres børn. Til de to forskellige arrangementer med unge og forældrerollemodeller, hvor rollemodellerne på skift holdt oplæg, og der efterfølgende var diskussion i plenum, var der livlig debat. Det fungerede rigtig godt at få svære emner belyst i såvel hhv. et forældre- og ungdomsperspektiv. Både forældre og deres børn/unge gav udtryk for deres holdninger og argumenteret for disse, og der blev samtidigt udtrykt forståelser for andres respektive blik og holdninger. Til rollemodeloplæggene på uddannelsesbasaren fungerede det også godt, at de unge deltog. De dialogbaserede arrangementer, hvor forældrene havde taget deres større børn med, kan være medvirkende til at skabe grobund for at gøre lignende diskussioner mindre farlige hjemme hos familierne og give forældrene redskaber til at gå i dialog med deres børn med nye forståelsesrammer og tilgange - lige såvel som det omvendt kan bidrage til at give de unge nye forståelser af deres forældres handlemåder. Succeskriterier Succeskriterier ved projektets afslutning: Mindst 75 pct. af forældrene har fået større viden om deres børns uddannelsesmuligheder. Som beskrevet i punkt 4 har der været flere arrangementer, som har haft til formål at give forældrene en større viden om deres børns uddannelsesmuligheder. Arrangementerne skulle samtidigt være medvirkende til, at de deltagende forældre har fået et mere realistisk billede af de muligheder, deres børn har, når de skal vælge uddannelse. Det har samtidigt været nogle af de aktiviteter, hvor der har deltaget flest forældre (jf. punkt 6). Der har været mange positive tilbagemeldinger fra bl.a. første arrangement, hvor der var oplæg om det danske uddannelsessystem og fra uddannelsesbasaren. I forhold til det første arrangement gik forældrenes positive tilbagemeldinger bl.a. på, at de var glade for, at oplæggene gik på deres modersmål samt muligheden for dialog og spørgsmål også på eget modersmål, da dette gav mulighed for at få en større forståelse. Flere gav udtryk for et bedre overblik efter oplæggene, og mange forældre var i den efterfølgende dialog optaget af at stille spørgsmål omkring deres forældrerolle/ansvar i forhold til deres børns uddannelsesvalg. 5

6 Ligeledes på uddannelsesbasaren var der megen dialog med og spørgsmål til repræsentanterne fra de fremmødte uddannelsesinstitutioner, og de forskellige stande var velbesøgte. Med baggrund i de meget positive tilkendegivelser fra de deltagende forældre samt deres aktive deltagelse i aktiviteterne, vurderes det, at succeskriteriet er opfyldt. Mindst 40 pct. af forældrene deltager mere aktivt i deres børns skolegang, herunder deltager i forældremøder samt understøtter børnenes deltagelse i de lokale uddannelsesrelaterede tilbud. Det har ikke været muligt at måle på, hvor vidt 40 pct. af forældrene, som har deltaget i forældreindsatsen, deltager mere aktivt i deres børns skolegang, herunder deltager i forældremøder samt understøtter børnenes deltagelse i de lokale uddannelsesrelaterede tilbud. Det ville have krævet, at projektmedarbejderen ved indsatsens start havde udspurgt forældrene om i, hvor høj grad forældrene på daværende tidspunkt deltog aktivt i deres børn skolegang og igen ved projektets afslutning. Ved projektets opstart har den helt primære opgave for projektmedarbejderen været at få skabt kontakt til forældremålgruppen og få rekrutteret til aktiviteterne, og da forældrene samtidigt på daværende tidspunkt ikke kunne betragtes som en homogen gruppe, som kunne vurderes til at komme til samtlige aktiviteter i indsatsen, har det ikke været muligt. Samtidigt kunne man forestille sig, at nogle forældre ville føle, at der fra start af blev sat spørgsmålstegn ved deres interesse for deres børn, hvis de fra start blev udspurgt om deres deltagelse i deres børns skoleliv, og på den måde ville man måske skræmme nogle af forældrene væk fra deres videre deltagelse i aktiviteterne. En anden mulighed for at kunne måle dette succeskriterium kunne have været at tage kontakt til de skoler, hvor forældrenes børn går men dette ville være alt for omfattende og tidskrævende i forhold til det timetal, der var ansat til projektmedarbejderens stilling. Dog må man forvente, at flere forældre har fået mod på at deltage i højere grad på flere forskellige områder i deres børns skoleliv, da forældrene i forældreindsatsen har fået mere viden og flere redskaber med i forhold til kunne deltage mere aktivt. Mindst 75 pct. af forældrene er blevet bedre til at støtte deres børns skolegang og uddannelsesvalg. Samlet set kan man sige, at fælles for de aktiviteter, der er blevet afholdt i forældreindsatsen har været, at de alle har haft det formål, at de deltagende forældre bliver i bedre stand til at støtte deres børns skolegang og uddannelsesvalg set fra forskellige vinkler. Der har været aktiviteter, som har haft til formål at give forældrene en større grundlæggende viden om det danske uddannelsessystem som også skulle være med til at give forældrene et mere realistisk billede af deres børns uddannelsesmuligheder. Der har endvidere været dialogbaseret aktiviteter, som skulle være medvirkende til, at de deltagende forældre bliver motiveret at tale med deres børn om uddannelsesliv samt at give forældrene blik for egne ressourcer i forhold til at støtte deres børns skolegang. 6

7 Det må derfor formodes, at 75 pct. af de deltagende forældre har oplevet at have fået bedre forudsætninger i forhold til at støtte deres børns skolegang og uddannelsesvalg og i forhold til at tale med deres børn om deres skoleliv og uddannelsesplaner. Mindst 75 pct. af forældrene har fået udvidet deres sociale netværk i lokalområdet. Forældreindsatsen var som udgangspunkt tiltænkt forældre i Urbanplanen, men som beskrevet under punkt 1, blev den udvidet til også at omfatte forældre i Sundholmskvarteret, og undervejs er der også kommet forældre fra Holmbladsgadekvarteret til aktiviteterne. Eftersom der således har deltaget forældre fra hele tre forskellige boligområder må det formodes, at den overvejende del af de deltagende forældre har fået udvidet deres sociale netværk. Samtidigt har forældreindsatsen tiltrukket forældre med meget forskellig etnisk baggrund, hvilket endvidere kan have haft en positiv indflydelse på udvidelse af forældrenes sociale netværk på tværs af etnicitet. Der er blevet oprettet et lokalt forældrenetværk bestående af 5-10 forældre, som forankres i Partnerskabet/Sundholmskvarteret. Forankringen og organisering af uddannelsesbasaren er placeret hos UU-Kbh. i grundskolen afdeling øst. Ledelsen hos UU-Kbh. har nedsat en gruppe af vejledere fra de tre lokale folkeskoler (Højdevangens Skole, Peder Lykke Skolen og Amager Fælled Skole) i lokalområdet, som er i gang med planlægning af uddannelsesbasaren. Udover dette er det tanken, at der i forlængelse heraf vil blive nedsat en arbejdsgruppe i forbindelse med planlægningen og afholdelsen af uddannelsesbasaren. Arbejdsgruppen vil kunne bestå af de lokale UU-vejleder fra områdets folkeskoler, den etablerede styregruppe fra forældreindsatsen, repræsentanter fra det frivillige forældrenetværk og evt. andre relevante repræsentanter fra lokalområdet og. Udviklingen og gennemførelsen af uddannelsesbasaren skal således ske gennem et samarbejde mellem helhedsplanerne, UU-Kbh., det frivillige forældrenetværket med UU-Kbh. som tovholder. Det er planlagt, at næste uddannelsesbasar afholdes lørdag den 8. november 2014 på Peder Lykke Skolen. Det frivillige forældrenetværk forankres i helhedsplanerne i Urbanplanen og Sundholmskvarteret. Der er 6-10 kvinder, som tidligere har tilkendegivet, at de gerne må kontaktes i forbindelse med deltagelse i forældrenetværket. Forældreindsatsen blev i foråret forlænget frem til 31. august for at sikre forankringen af såvel uddannelsesbasaren som det frivillige forældrenetværk. Det skyldtes, at der i foråret gik noget tid tabt grundet udskiftning af projektmedarbejder, og grundet Ramadanen og sommerferien var det ikke været muligt at afholde et planlægningsmøde med det frivillige forældrenetværk før i slutningen af august. Projektmedarbejderen og repræsentanter fra de to boligsociale helhedsplaner holdt i den forbindelse et formøde inden sommerferien. Der blev foreslået, at det frivillige forældrenetværk i samarbejde med to medarbejdere, som har et stort netværk blandt forældrene afholder 4 arrangementer om året. Det frivillige forældrenetværk vil kunne understøtte uddannelsesbasaren og få aktiveret deres netværk til at deltage i uddannelsesbasaren. Der blev på mødet stillet forslag om, at der nedsættes en arbejdsgruppe, hvor der udarbejdes en langsigtet strategi for, hvordan forældrenetværket på længere sigt bliver selvkørende. Mødet med det frivillige forældrenetværk blev afholdt i slutningen af august - det er 7

8 stadig en proces at få forældrenetværket selvkørende, og der er planlagt forskellige aktiviteter for fortsat at arbejde på dette. Der afholdes fortsat styregruppemøder, møder med det frivillige forældrenetværk mv. i september for at få det hele endelig på plads. Samarbejdet mellem forældre og lokale aktører, herunder UU, samt samarbejdet de lokale aktører i mellem er forøget. Som beskrevet under punkt 2, har der i hele samarbejdsperioden været et vellykket samarbejde mellem de forskellige lokale aktører og med UU Kbh. Ved forældreindsatsens start blev der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra de to boligsociale helhedsplaner i hhv. Urbanplanen og Sundholmskvarteret, UU-Kbh, Højdevangens Skole og Brug for alle unge. Der er i samarbejdsperioden blevet afholdt styregruppemøde ca. hver 3. uge, hvilket har styrket planlægning, rekruttering og gennemførelse af aktiviteterne i forældreindsatsens forløb samt det øvrige samarbejde de lokale aktører imellem. Det har samtidigt været en fordel, at der har været mange aktører involveret i forældreindsatsen i forhold til at hive andre relevante aktører med ind i aktiviteterne i forhold til at koordinere og sammentænke øvrige aktiviteter i lokalområdet med forældreindsatsen samt i forhold til rekruttering af forældre. Det har endvidere været en fordel, at konsulenten Brug for alle unge har fulgt forældreindsatsen tæt. Samarbejdet omkring forældreindsatsen har endvidere medført, at den nyoprettede udskolingsskole, Højdevangens Skole, som er placeret et godt stykke uden for boligområderne, men samtidigt har mange udskolingselver fra særligt Urbanplanen, er blevet en synlig medspiller. Repræsentanten fra Højdevangens Skole, som har deltaget i styregruppen for forældreindsatsen, har qua sin deltagelse i styregruppe bl.a. sørget for, at eleverne og deres forældre fra en af Brug for alle unges øvrige indsatser Læringsakademi for drenge på Højdevangens Skole er blevet gjort opmærksom på og inviteret til forældreindsatsens aktiviteter. Dette har været med til at skabe synenergi mellem Brug for alle unges indsatser samt at brede forældreindsatsen yderligere ud. Samarbejdet med Højdevangens Skole i forældreindsatsen har endvidere været medvirkende til at sammentænke aktiviteter i lokalområdet fx sammentænkes undervisningsforløb på skolen med den kommende lokale uddannelsesbasar (jf. punkt 5). Samarbejdet mellem de lokale aktører og UU omkring forældreindsatsen har endvidere medført, at UU fremadrettet tænkes med som aktiv deltager i lokalområdets øvrige aktiviteter (se punkt 5). Samarbejdet har også medført, at der i højere grad er kommet fokus på forældremålgruppen på tværs af områderne. Etableringen af det frivillige forældrenetværk vil endvidere medføre, at forældrene bliver engageret i planlægning og afholdelse af uddannelsesfremmende aktiviteter i lokalområdet. Samlet set betyder det et øget samarbejdet mellem det frivillige forældrenetværk, de øvrige forældre i Urbanplanen/Sundholmskvarteret, som kommer til arrangementer, de lokale aktører samt UU-Kbh. 5. Andre resultater og igangsatte processer Som det blev beskrevet i statusrapporten fra januar, har det været en udfordring at få fædrene fra lokalområdet til at deltage i aktiviteterne i forældreindsatsen. Der blev efterfølgende for at imødekomme denne udfordring, koblet en mandlig boligsocial medarbejder fra Sundholmskvarteret med et stort netværk på forældreindsatsen og i 8

9 styregruppe, hvilket gav meget positive resultater. Der har typisk deltaget 6-10 fædre efterfølgende i forældreindsatsen. Forældreindsatsen har været medvirkende til at skabe et øget fokus på forældremålgruppen i lokalområdet. UU-Kbh har qua indsatsen fået mulighed for at få en større indsigt i forældremålgruppens viden om uddannelsessystemet (med særlig fokus på overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelse) samt nye ideer til, hvordan arrangementer for denne gruppe fremadrettet kan tilrettelægges og udføres. Uddannelsesbasaren er blevet forankret i UU og er nu en tilbagevendende årlig begivenhed. Uddannelsesbasaren afholdes næste gang den 8. november Forældreindsatsen har været medvirkende til at sammentænke og koordinere flere aktiviteter fremadrettet i lokalområde. Eksempelvis samarbejder den boligsociale helhedsplan i Urbanplanen og Højdevangens Skole om et 8 ugers forløb om digital storytelling om 9. klasses elevernes vej ud i livet efter folkeskolen. Eleverne fra 9. klasserne skal formidle deres fortællinger på den kommende uddannelsesbasar. UU overvejer at deltage med en stand på Urbanfestivalen samt til Girl-festivalen og gøre reklame for den kommende uddannelsesbasar. 6. Aktiviteter og outputs Der er afholdt i alt 8 arrangementer for forældrene i indsatsen: 1. arrangement: Oplæg om det danske uddannelsessystem og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Den 25. september Deltagelse af i alt 41 forældre (herunder 3 fædre): 7 pakistanske kvinder, 8 kvinder med dansk og tyrkisk som sproglig baggrund, 7 arabiske kvinder, 19 somaliske kvinde. Et tilsvarende antal børn under 10 år var med til arrangementet. Der var endvidere repræsentanter fra Brug for alle unge, Cubion og UU Kbh. Arrangementet blev indledt med fællesspisning, og projektmedarbejderen holdt et kort oplæg om selve forældreindsatsen og temaet ved dette arrangement. Herefter gik forældrene ind i den tilstødende sal, hvor de kunne vælge at høre oplæg på deres modersmål i mindre grupper. Det var UU-vejledere, som stod for oplæggene for forældrene, som var opdelt i mindre gruppe fordelt på de forskellige sproggrupper (dansk, arabisk, somali og urdu). Der var ligeledes en tyrkisk oversætter til stede til oplægget på dansk, så de tyrkisktalende forældre blev også imødekommet sprogligt). Forældrene havde mulighed for at stille spørgsmål. Forældrene lyttede interesserede til oplæggene, og der var mange, som stillede spørgsmål undervejs og bagefter. 2. arrangement: Indledende møde i det frivillige forældrenetværk. Den 23. oktober I projektbeskrivelsens aktivitetsrække fremgår det, at der skulle afholdes et kursus for de forældre, som var interesseret i at være med i et frivilligt forældrenetværk. Men erfaringer fra Brug for alle 9

10 unges tidligere forældreindsats i Haraldsgadekvarteret, hvor der blev afholdt et større kursus for det frivillige forældrenetværk med deltagelse af interne og eksterne oplægsholdere viste, at forældrene havde brug for et mindre forum/koncept første gang, de skulle mødes. De efterlyste mere praksisnære informationer som fx hvad det vil sige at være frivillige, og derfor valgte projektmedarbejderen i forældreindsatsen i Urbanplanen/Sundholmskvarteret i stedet, at det planlagte kursus blev afholdt som et mindre indledende møde. 8 kvinder fra Urbanplanen og Sundholmskvarteret deltog på mødet. Det var kvinder, som på daværende tidspunkt havde givet udtryk interesse for at deltage i et netværk. Kvinderne har tyrkisk, arabisk og somalisk baggrund. Projektmedarbejderen havde taget initiativ til også at invitere forældre fra det frivillige forældrenetværk i Haraldsgadekvarteret, som var etableret i forbindelse med Brug for alle unges første forældreindsats herfra deltog en boligsocialmedarbejder og to fra det frivillige forældrenetværk. Formålet med at invitere det frivillige forældrenetværk fra Haraldsgadekvarteret til mødet var at give forældrene i Urbanplanen/Sundholmskvarteret en bedre fornemmelse af, hvad det vil sige at være frivillig i et forældrenetværk, herunder hvordan man planlægger og afholder aktiviteter. Endvidere var formålet, at de frivillige forældrenetværk fra de to områder kunne erfaringsudveksle og få en oplevelse af at være en del af en større indsats. Forældrene fra det frivillige forældrenetværk i Haraldsgadekvarteret holdt oplæg om deres erfaringer med at arbejde frivilligt i et forældrenetværk. De havde billeder med, eksempler på opslag, eksempler på temaer de havde haft oplægsholdere ude og tale om etc. Det gav rigtig god mening at invitere et andet frivilligt forældrenetværk til mødet, da de kunne fortælle om deres oplevelser/erfaringer og udfordringer der blev stillet mange spørgsmål undervejs og grinet over genkendeligheden i de problemer, man har arbejdet med i Haraldsgadekvarteret bl.a. om hvorvidt man skal holde arrangementer, hvor både mænd og kvinder deltager samtidigt. Efter oplægget fra det frivillige forældrenetværk i Haraldsgadekvarteret arbejdede det frivillige forældrenetværk fra Urbanplanen/Sundholmskvarteret og projektmedarbejderen selv videre. Projektmedarbejderen præsenterede aktivitetsplanen for de kommende arrangementer i Urbanplanen/Sundholmskvarteret og bad om input, ændringsforslag, ris/ros og nye tanker og idéer på baggrund af oplægget fra Haraldsgadekvarteret. Forældrene kom med mange forskellige input og overvejelser til oplægget, og projektmedarbejderen fik afslutningsvis deres kontaktoplysninger og der blev aftalt, at kvinderne gerne måtte kontaktes i forbindelse med uddannelsesbasaren og bl.a. hjælpe med at rekruttere forældre til at deltage i basaren. 3. arrangement: Uddannelsesbasar. Afholdt den 23.november Deltagelse af ca. 170 forældre og børn/unge og fra området. Uddannelsesbasaren blev afholdt i Peder Lykke Skolens foyer. Her var de forskellige uddannelsesstande repræsenteret. Der var arrangeret forskellige aktiviteter for de mindre børn fx et tegnehjørne og forskellige udendørsaktiviteter. Der var endvidere en buffet, hvor deltagerne kunne forsyne sig med mad og vand. Se endvidere punkt 6. På uddannelsesbasaren var der endvidere oplæg ved to unge rollemodeller og to forældrerollemodeller. Rollemodellerne indledte med korte historier fra deres eget liv om 10

11 vigtigheden af den gode dialog mellem forældre og børn. Der var under hele arrangementet en livlig debat og dialog mellem forældre, rollemodeller og de unge. 4. arrangement: oplæg og efterfølgende debat v/ psykolog Basim Osman afholdt 12. december Deltagelse af 39 kvinder, et tilsvarende antal børn under 10 år og 3 unge. Der deltog endvidere en repræsentant fra hhv. helhedsplanen i Urbanplanen og Sundholmskvarteret. Der blev med afsæt i Basim Osmans oplæg debatteret flere tabubelagte emner til arrangement som fx kriminalitet, seksualundervisning, og hvorfor alle forældre vil have deres børn til at læse en ALI (advokat, læge, ingeniør). Arrangementet med Basim Osman var en så stor succes, at forældrene bad om at få endnu et arrangement med Basim Osman og hvor de kunne tage deres større børn/unge med. 5. arrangement: Dialogbaseret oplæg v/basim Osman afholdt 30.januar Deltagelse af ca. 30 forældre, heraf 10 fædre. Der deltog endvidere 10 unge og derudover ca. 20 mindre børn. Der var ved dette arrangement gjort en særlig indsats for at få unge med. Basims Osmans oplæg tog udgangspunkt i de mange kontekster, børn indgår i. Han fremhævede de udfordringer, der kan være, når man har en dobbelt kulturel identitet og kom med gode råd til, hvordan man som forældre kan tackle de problemstillinger. Der blev endvidere diskuteret følgende emner; kønsroller (herunder hvilke forventninger man har til hhv. sin søn og datter), religionens betydning for de unges opdragelse, konflikter og løsning af konflikter i familier, forholdet mellem forældre og børn/unge i dag. Forældrene nikkede genkendende til de problemstillinger og udfordringer, Basim Osman beskrev og grinede, når Basim Osman gav problemstillingerne et humoristisk twist. Stemningen var meget engageret og koncentreret, og der var næsten ingen tid til at holde pause. Der opstod en god og interessant dialog på tværs af generationerne, og det havde en god effekt, at forældrene havde taget deres unge med - de unge var ivrige debattører under de fleste af de temaer, der blev taget op. 6. arrangement: Foredrag med Lorrraine Hayles, økonomisk rådgiver fra Lejerbo. Afholdt 20.februar Deltagelse af ca. 24 forældre i alt heraf 5 fædre. Der var endvidere 3 unge piger og 15 mindre børn. Det er desuden værd at bemærke, at arrangementet tiltrak familier (far, mor og børn/unge). Der deltog endvidere 2 repræsentanter fra styregruppen (fra Højdevangens Skole og fra Sundholmskvarterets helhedsplan) samt fra UU-Kbh. 11

12 Dette arrangement fremgår ikke af den oprindelige projektbeskrivelse, da det var et emne, som var efterspurgt fra forældrenes side. Det var et tema, som forældrene var blevet inspireret af ved det første møde for det frivillige forældrenetværk. Det havde været et tema for et arrangement i forældreindsatsen i Haraldsgadekvarteret. Overskriften for arrangementet var Hvad koster en teenager?. Der blev diskuteret følgende temaer; lommepenge, fritidsjob, hvad er godt børneliv, økonomi og køn, ændringer i forbrug ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, deltagelse i studieture og andre udgifter forbundet med at gå på gymnasiet. Oplægsholdere udleverede endvidere en opgave, som forældrene skulle løse i grupper. Forældrene deltog aktivt under hele arrangementet og stillede mange spørgsmål og debatterede livligt. 7. arrangement: Dialogaften med unge rollemodeller CPH Rise og forældre rollemodeller afholdt 27. marts Deltagelse af ca. 19 forældre i alt - heriblandt 6 fædre. Der deltog endvidere 8 unge og ca. 25 mindre børn i forskellige aldre. Gruppen var bredt sammensat af forældre med forskellige etniske baggrunde. Der deltog også forældre med etnisk dansk baggrund. Til arrangementet var endvidere repræsentanter fra Brug for alle unge, Cubion og UU vejledere. De to unge rollemodeller var på først og fortalte deres historie med megen inddragelse af kommentarer fra de fremmødte forældre. Der var en rigtig god dialog mellem rollemodellerne og forældrene, og der blev ivrigt debatteret over det dilemma at bakke op om noget, man som forældre ikke synes er det bedste for den unge. Andre emner som blev debatteret var, at det kan være svært for den unge at vælge en uddannelse, når der dels er et stort pres hjemmefra, og dels hvis man som ung ikke ved, hvad man vil, for man har jo alle muligheder. En mor reflekterede i plenum over, at hun fortrød, at hun havde presset sin søn til at gå i gymnasiet, da han hellere ville gå på teknisk skole. De unge rollemodeller var gode til at sætte en debat i gang og skabte en let og afslappet stemning, som fik forældrene til at være åbne omkring deres synspunkter og ikke mindst deres fejl. Forældrene tilkendegav, at de synes, at det var interessant at høre de unges personlige historier. Den ene forældrerollemodel fortalte om en problematisk opstart for hans søn i folkeskolen, og om folkeskolens betydning for en vellykket integration og om vigtigheden af et godt skole-hjemsamarbejde. Den anden forældrerollemodel fortalte, om hvordan hendes mor havde støttet i hende i at tage en uddannelse trods svære vilkår, og hvordan hun selv bruger sine oplevelser i forhold til at støtte sine egne børn. Generelt var de deltagende forældre meget engagerede og meget ivrige efter at kommentere og deltage i debatten. En vigtig pointe i forhold til tilbageløb af viden i forhold til UU Kbh var, at forældrene nævnte brobygning som et svar på at gøre det mindre forvirrende at vælge uddannelse samt, at der efterspørges mere vejledning målrettet forældre. 12

13 8. arrangement: Møde med det frivillige forældrenetværk og de boligsociale helhedsplaner. Afholdt den 28. august. Projektmedarbejder, 2 medarbejdere fra den boligsociale helhedsplan i hhv. Sundholmskvarteret og Urbanplanen havde inviteret interesserede forældre fra lokalområdet til møde vedr. forældrenetværket. Det er stadig en proces at få forældrenetværket selvkørende, og der er planlagt forskellige aktiviteter for fortsat at arbejde på dette. Der afholdes fortsat styregruppemøder mv. i september for at få det hele endelig på plads. Andre aktiviteter: Kvindecaféaften i Sundholmskvarteret. Afholdt den 4. juni 2014 Projektmedarbejder deltager i arrangementet med det formål at rekruttere flere forældre til det frivillige forældrenetværk. Møde vedrørende forankring af forældrenetværk med de boligsociale helhedsplaner. Afholdt 23. juni Projektmedarbejder, 2 medarbejder fra den boligsociale helhedsplan i Sundholmskvarteret og 2 medarbejder fra den boligsociale helhedsplan i Urbanplanen deltog i mødet. Se punkt 9 for yderligere information. Styregruppemøder. Der er afholdt styregruppemøde i opstartsperioden 2 gange om måneden og herefter ca. hver 3 uge. Der er endvidere afholdt flere møder i med repræsentanter fra de boligsociale helhedsplaner, Undervisningsministeriet og UU-ledelsen vedr. forankring af uddannelsesbasaren. 7. Udfordringer Det har været en udfordring for forældreindsatsen, at den oprindelige projektmedarbejder stoppede i januar pga. jobskifte. Den daværende projektmedarbejder havde på det tidspunkt fået oparbejdet en god kontakt til forældregruppen. Det tager tid at opbygge et tillidsvækkende forhold til forældremålgruppen, hvorfor det samtidigt er svært for en helt ny projektmedarbejder at komme ind i et forløb og særligt i den afsluttende fase og nå at få tilsvarende kontakt til forældrene. Det er altid en tidskrævende opgave og udfordring at få rekrutteret forældre til arrangementer samt at få dem fastholdt i forløbet. En gruppe af de deltagende forældrene er i forvejen aktive i andre lokale aktiviteter, andre har mange børn, andre har ikke mange ressourcer osv. Det faktum, at der har været mange lokale aktører involveret i forældreindsatsen samt en rigtig god sammensætningen af styregruppen har dog vist sig at være en fordel i forhold til rekruttering og fastholdelse af forældrene. 13

14 8. Eventuelle ændringer i forandringsteorien Der er foretaget en enkel justering i aktivitetsrækken. Det drejer sig om det planlagte arrangement med Forum Teater, som udgik, da forældrene i stedet udtrykte ønske om endnu et arrangement med psykologen Basim Osman. Det første arrangement med Basim Osman var nemlig så stor en succes, at forældrene i fællesskab bad om at få endnu et arrangement med ham og hvor de kunne tage deres større børn med. Endvidere ønskede forældrene en temaaften med titlen Hvad koster en teenager?, som blev tilføjet aktivitetsrækken. Således har projektmedarbejderen og styregruppen - hele tiden undervejs tilpasset aktiviteterne efter målgruppens behov. Det er ikke ændringer, der har påvirket forældreindsatsens resultater tværtimod har der været tale om aktiviteter, der understøtter indsatsens formål. Fx opstod der, som beskrevet tidligere, undervejs nogle idéer om, at det kunne være hensigtsmæssigt at lave nogle arrangementer, hvor de unge deltog sammen med deres forældre, hvilket blev imødekommet og med succes. I forhold til implementering af forældreindsatsen er det er vigtigt at sørge for at vedligeholde forældrenes engagement og være opmærksom på ændringer i målgruppens behov. 9. Forankring af projektet Forankringen og organisering af uddannelsesbasaren er placeret hos UU-Kbh. i grundskolen afdeling øst. Ledelsen hos UU-Kbh. har nedsat en gruppe af vejledere fra de tre lokale folkeskoler (Højdevangens Skole, Peder Lykke Skolen og Amager Fælled Skole) i lokalområdet, som er i gang med planlægning af uddannelsesbasaren. Udover dette er det tanken, at der i forlængelse heraf vil blive nedsat en arbejdsgruppe i forbindelse med planlægningen og afholdelsen af uddannelsesbasaren. Arbejdsgruppen vil kunne bestå af de lokale UU-vejleder fra områdets folkeskoler, den etablerede styregruppe fra forældreindsatsen, repræsentanter fra det frivillige forældrenetværk og evt. andre relevante repræsentanter fra lokalområdet og. Udviklingen og gennemførelsen af uddannelsesbasaren skal således ske gennem et samarbejde mellem helhedsplanerne, UU-Kbh., det frivillige forældrenetværket med UU-Kbh. som tovholder. Det er planlagt, at næste uddannelsesbasar afholdes lørdag den 8. november 2014 på Peder Lykke Skolen. Det frivillige forældrenetværk forankres i helhedsplanerne i Urbanplanen og Sundholmskvarteret. Der er 6-10 kvinder, som tidligere har tilkendegivet, at de gerne må kontaktes i forbindelse med deltagelse i forældrenetværket. Forældreindsatsen blev i foråret forlænget frem til 31. august for at sikre forankringen af såvel uddannelsesbasaren som det frivillige forældrenetværk. Det skyldtes, at der i foråret gik noget tid tabt grundet udskiftning af projektmedarbejder, og grundet Ramadanen og sommerferien var det ikke været muligt at afholde et planlægningsmøde med det frivillige forældrenetværk før i slutningen af august. Projektmedarbejderen og repræsentanter fra de to boligsociale helhedsplaner holdt i den forbindelse et formøde inden sommerferien. Der blev foreslået, at det frivillige forældrenetværk i samarbejde med to medarbejdere, som har et stort netværk blandt forældrene afholder 4 arrangementer om året. Det frivillige forældrenetværk vil kunne understøtte uddannelsesbasaren og få aktiveret deres netværk til at deltage i uddannelsesbasaren. Der blev på mødet stillet forslag om, at der nedsættes en arbejdsgruppe, 14

15 hvor der udarbejdes en langsigtet strategi for, hvordan forældrenetværket på længere sigt bliver selvkørende. Mødet med det frivillige forældrenetværk blev afholdt i slutningen af august - det er stadig en proces at få forældrenetværket selvkørende, og der er planlagt forskellige aktiviteter for fortsat at arbejde på dette. Der afholdes fortsat styregruppemøder, møder med det frivillige forældrenetværk mv. i september for at få det hele endelig på plads. 10. Erfaringer og anbefalinger Der blev etableret en styregruppe i forældreindsatsen i stedet for de oprindeligt planlagte statusmøder, som skulle have foregået kvartalvis mellem konsulenten fra BFAU og projektmedarbejderen i forældreindsatsen. Styregruppen har afholdt styregruppemøder i gennemsnit hver 3. uge. i samarbejdsperioden, og samarbejdet har været meget velfungerende. Selvom møderne har været afholdt hyppigt og således også har været en tidskrævende affære, har det vist sig at være en effektiv investering og sparet tid i andre sammenhæng. Arbejdet har endvidere været medvirkende til at sikre et bredt samarbejde også udover det interne arbejde i selve styregruppen. Det kan derfor anbefales at etablere en styregruppe tidligt i processen og med en bred repræsentation. Det kan anbefales at have UU som er primær og aktiv sammenspiller i en forældreindsats, da der kan trækkes på den faglige ekspertise, som UU besidder. Forældreindsatsen kan på den anden side være medvirkende at gøre UU mere synlige i lokalområdet. Det er samtidigt et plus at have blik for det tilbageløb af viden, som eksisterer i en sådan indsats. En ting er, at UU kan være en ressource for forældrene i form af deltagelse af UUvejlederne i fx oplæg om uddannelsessystemet, men samtidigt ligger der også megen viden om og forståelse af forældremålgruppens behov og udfordringer for UU, som er til gavn for UUs videre arbejde med målgruppen. Denne viden og inspiration UU har opnået ved at være aktive i denne forældreindsats kan bl.a. være medvirkende til, at de lokale skoler og UU fremadrettet har mulighed for at tænke forældrearrangementer - i forbindelse med de unges valg af ungdomsuddannelse - på en ny og mere konstruktiv måde. Det er dog vigtigt at pointere her, at der er tale om en længere proces. Der vil gå noget tid førend den tid, der er blevet investeret i koordinering og øget samarbejde vil vise sig i form af større deltagelse til kommende forældrearrangementer samt herigennem at afholde færre, men bedre uddannelsesaftener for forældremålgruppen. Det er endvidere afgørende, at UU ledelsen fremadrettet inddrager erfaringerne fra forældreindsatsen forstår nødvendigheden og værdien af at samarbejde med lokalområdets øvrige aktører om uddannelsesfremmende aktiviteter. Det er vigtigt, at der i forældreindsatser generelt er mulighed for at arbejde fleksibelt særligt i forhold til rammerne. Der skal hele tiden være fokus på at udvikle metoder i forhold til rekruttering og fastholdelse af forældrene samt tilpasse aktiviteterne løbende i forhold til målgruppens behov. De involverede aktører omkring en forældreindsats må hele tiden være villige til at ændre i selve programmet, så dem, man tiltænker indsatsen, inkluderes og herved er med til at præge både form og indhold. 15

16 Forældreindsatsen i Urbanplanen og Sundholmskvarteret har involveret mange aktører i lokalområdet. Det er af afgørende betydning, at der samarbejdes bredt om den primære målgruppe (forældrene) såvel som den sekundære målgruppe (børn/unge). Det kan anbefales at inddrage forældrenes større børn/de unge i udvalgte aktiviteter i en forældreindsats. Erfaringer fra Urbanplanen/Sundholmskvarteret har vist, at dette er med til at styrke dialogen mellem forældrene og deres større børn og kan være medvirkende til at få aflivet nogle af de fordomme og myter, der kan eksistere generationerne imellem. 11. Øvrige forhold Samarbejdet med de boligsociale medarbejdere har været meget givende for projektet. Især deres indgående kendskab til familierne (mødre, fædre og de unge) har været uvurderlig viden i forhold til at rekruttere forældre og sikre en tilslutning til de arrangementer, der er blevet afholdt. 16