17 Miljøvurdering. Kapitlet indeholder en miljøvurdering af kommuneplanen,

Transkript

1 17 Miljøvurdering Kapitlet indeholder en miljøvurdering af kommuneplanen, med speciel vægt på de nye kommuneplanrammer, der udlægges med kommuneplanen. Lov om miljøvurdering af planer og programmer fastlægger, at der skal foretages en miljøvurdering af nye tiltag i offentlige planer herunder kommuneplaner. Derfor er der udarbejdet en miljøvurdering af dele af kommuneplanen. Miljøvurderingen er primært foretaget på nye arealudlæg og på retningslinjer, der kan medføre nye udlæg. Udgangspunktet for miljøvurderingen er et bredt og omfattende miljøbegreb, der bl.a. rummer den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, fl ora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelse, samt arkitektonisk og arkæologisk arv. Et ikke-teknisk resumé Miljøvurderingen er primært foretaget på nye arealudlæg og på retningslinjer, der kan medføre nye udlæg. Miljøvurderingen er foretaget på kommuneplanens nyudlæg og omfatter: Bymønster: 1 område til offentlige formål. Boliger: 3 ændrede boligudlæg. Erhverv: 6 ændrede erhvervsudlæg. Trafi k og transport: omfartsvej ved Nakskov og Kramnitse. Turisme og friluftsliv: 4 sommerhusområder, ændrede udlæg til besøgscentre, campingpladser, feriehoteller, fritidshavne m.m. Naturinteresser, skovrejsning og økologiske forbindelser. Miljø og forsyning: 1 nærgenbrugsstation og 1 spildevandsrenseanlæg. Kommuneplanen fastlægger i hovedsagen kommuneplanrammer for eksisterende arealer med mulighed for nødvendige tilpasninger og moderniseringer. Bolig- og erhvervsrammerne fastlægges stort set på baggrund af de byvækstarealer, der var fastlagt i regionplanen. Det vurderes, at rammerne ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Trafi kanlæggene er vurderet nødvendige, for at sikre trafi kafviklingen i erhvervsarealerne i Nakskov, og i de nyudlagte sommerhusområder ved Hummingen og Kramnitse. Vejforløbende kan først gennemføres på baggrund af en VVM, der redegør for, at anlæggene ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på miljøet. Turist- og fritidsområderne, f.eks., sommerhusområder, feriehoteller, campingpladser og fritidshavne m.m. får fastlagt rammer på baggrund af en samlet turist- og friluftspolitik for hele kommunen. Hovedparten af rammerne foretages på baggrund af udpegninger i landsplandirektiv og regionplan, samt for eksisterende anlæg med muligheder for mindre udvidelser, for at styrke turismeudviklingen i kommunen. Også på de små øer fastsættes der rammer for at styrke turismen, og for at sikre en bæredygtig overlevelse. Turismeudviklingen på øerne er bl.a. vurderet på baggrund af en Natura 2000-konsekvensvurdering, der viser, at en skånsom turismeudvikling i Smålandsfarvandet er mulig uden at dette medfører en væsentlig påvirkning af natur og miljø. Der fastlægges desuden nødvendige miljømæssige rammer i form af udlæg til et nyt spildevandsrenseanlæg og til en ny genbrugsplads. Samlet vurderes det, at kommuneplanen kan gennemføres, uden at dette medfører en væsentlig negativ påvirkning af natur og miljø i Lolland Kommune. Blomster på Enehøje. 282 MILJØVURDERING

2 Markvej med vilde kørvel. Fakta Formålet med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til at integrere miljøhensyn ved udarbejdelsen og vedtagelsen af planer, som kan påvirke miljøet væsentligt, for derved bl.a. at fremme en bæredygtig udvikling. Lovens 4, stk. 3 stiller krav om, at kommunen skal høre berørte myndigheder, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt der skal gennemføres en miljøvurdering. I tilfælde af, at kommunen agter at gennemføre en miljøvurdering, vil denne høring med fordel kunne slås sammen med høringen af miljøvurderingens indhold også kaldet scoping i henhold til lovens 7, stk. 4. Scoping af miljøvurderingen har været sendt i høring hos berørte myndigheder i perioden 18. februar til 12. marts Scopingen gav anledning til, at Museum Lolland-Falster kom med bemærkninger, som er medtaget i de relevante afsnit. Miljøvurderingens faser: Scoping I første fase fastlægges indholdet af miljøvurderingen. Det er i denne fase, berørte myndigheder skal høres og bl.a. på grundlag heraf afgøres det, hvilke oplysninger og hvilken viden der skal inddrages i arbejdet med miljøvurderingen. Sammenfattende redegørelse Fjerde fase består i kommuneplanens endelige vedtagelse på grundlag af miljørapporten, de indkomne bemærkninger fra høringen og kommunens sammenfattende redegørelse. Den sammenfattende redegørelse skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af den endeligt vedtagne kommuneplan. Overvågningsprogram Afslutningsvis i den femte fase er den opfølgende overvågning af planens miljømæssige konsekvenser i overensstemmelse med det i miljørapportens fastlagte overvågningsprogram. Scopingen, som er et forslag til miljøvurderingens indhold, har været i høring hos berørte myndigheder. Bemærkninger fra Museum Lolland-Falster er indarbejdet i Miljøvurderingen. Miljørapporten (anden fase) er udarbejdet i forbindelse med Forslag til Kommuneplan , og er indsat som kapitel 17, Miljøvurdering i kommuneplanen. Den offentlige høring (tredje fase) forløb parallelt med den offentlige høring af Forslag til Kommuneplan , som forløb medio august - medio oktober Miljørapport Anden fase består af den egentlige miljøvurdering og udarbejdelse af miljørapporten. Offentlighedsfase Tredje fase er høringsfasen hvor ikke kun offentligheden, men også de berørte myndigheder igen får lejlighed til at udtale sig om planforslaget og miljøvurderingen. Høringsfasen forløber samtidig med høringsfasen af forslag til kommuneplan. MILJØVURDERING 283

3 Miljørapportens indhold og opbygning Miljørapporten er opbygget i overensstemmelse med miljøvurderingsloven, og forholder sig til relevante emner i loven, og indeholder følgende hovedoverskrifter: 17.1 Indhold og hovedformål En skitsering af planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Nuværende miljøstatus og 0-alternativ De relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og den sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres (Det såkaldte 0-alternativ) Miljøforhold i berørte områder Miljøforholdene i områder der kan blive væsentligt berørt Forebyggelse af miljøpåvirkninger Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens gennemførelse, samt en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning Internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura 2000 områder Ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet, som f.eks. de områder, der er udpeget efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF (De såkaldte internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura 2000-områder). Udover de nævnte afsnit og indhold rummer miljøvurderingen i afsnit 17.2, 17.3, og 17.5 også en vurdering af den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet. Det vil sige en vurdering af den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser. Alle tre afsnit vurderer også på de miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt og statsligt plan, og som er relevante for planen, og hvordan der under udarbejdelsen af den, er taget hensyn til disse mål og andre hensyn. Efter den offentlige høring er der indsat et nyt afsnit: 17.6 Sammenfattende redegørelse På baggrund af miljøvurderingen og de indkommende bemærkninger i høringsfasen sammenfatter kort de overordnede konklusioner af miljøvurderingen. Mælkebøttemark. 284 MILJØVURDERING

4 17.1 Indhold og hovedformål Kommuneplanen indeholder den overordnede plan for kommunens udvikling indenfor offentlig og privat service, bymønstre og byvækst, erhverv, turisme, trafi k, tekniske anlæg, arealinteresser, vandmiljø, grundvand og miljøbeskyttelse m.m. Kommuneplanen fastlægger de overordnede rammer for udvikling inden for de enkelte emner og har på mange områder nærmere arealafgrænsninger for anvendelse af kommunens areal i mere eller mindre fastsatte rammer. Kommuneplanen indgår i et planhieraki og må ikke være i strid med landsplandirektiver, Den Regionale Udviklingsplan og andre overordnede planer f.eks. Råstofplan 2008 for Region Sjælland, samt statens vand- og naturplaner. Kommuneplanen fastlægger rammerne for de underliggende og mere detaljerede planer som f.eks. lokalplaner og andre sektorplaner som affaldsplan, spildevandsplan m.m. Kommuneplanen er en videreførelse af de 7 tidligere kommuners planer, af regionplanen, samt af de landsplandirektiver, f.eks. for sommerhusudlæg, der er gældende for Lolland Kommune. skal der i visse tilfælde foretages en miljøscreening med henblik på at vurdere, om en plan eller et anlæg skal gennemgå en såkaldt VVM, (Vurdering af Virkningerne på Miljøet). Miljøvurderingen er ikke en vurdering af det samlede forslag til kommuneplan men en vurdering af de områder, som indeholder væsentlige ændringer af plangrundlaget i forhold til tidligere gældende kommuneplaner og til regionplanen. Lolland Kommune har igangsat en lang række initiativer bl.a. på erhvervsområdet, på natur- og turistområdet og på klimaområdet. Og så betyder planerne for Femern Bælt forbindelsen på sigt ændringer i kommunens infrastruktur, samt en række ændringer og nyudlæg til f.eks. erhvervsetableringer. Miljøvurderingen af kommuneplanen koncentrerer sig primært om disse nyudlæg og om nye retningslinjer, der giver mulighed for at planlægge for nye udlæg. Parallelt med kommuneplanen er der vedtaget en temakommuneplan for vindmøller Temakommuneplanen er afstemt i forhold til kommuneplanens temaer, og det er sikret, at temakommuneplanen ikke er i konfl ikt med kommuneplanens beskyttelsesniveau. Temakommuneplanen er indarbejdet i kapitel 16.9, Vindmøller i kommuneplanen. Miljørapporten skal indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder, samt til hvor detaljeret planen er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i planhierakiet planen befi nder sig. Det vil sige, at miljøvurderingen af kommuneplanen kun foretager en overordnet vurdering. Vurderingen skal udbygges f.eks. ved lokalplanlægningen, hvor der er yderligere krav til en miljøvurdering. Desuden Tulipanmark ved Vesterborg. MILJØVURDERING 285

5 17.2 Nuværende miljøstatus og 0-alternativ Kommuneplanen indeholder efter kommunesammenlægningen en lang række tidligere og nye miljøhensyn. Kommuneplanerne omfattede tidligere rammerne for udviklingen for befolkningen, menneskers sundhed og materielle goder i form af rammer for byudvikling, erhverv, detailhandel, offentlig service m.m. Kommuneplanen har ved sammenlægningen også fået et stort indhold af traditionelle miljøforhold, som tidligere har været sikret af amtet. Det drejer sig især om arealinteresser, hvor der indgår jordbrug, naturbeskyttelse, skovrejsning, råstoffer, kulturmiljøer, geologiske interesser, landskaber, kirkeomgivelser, vandløb, søer og kystvande, beskyttelse af grundvandet, vandindvinding, forurenet jord, beskyttelse mod støj m.m. Nærværende kommuneplan ønsker at udvide de eksisterende økologiske forbindelser, og der er et ønske om at etablere mere skov og gerne bynær skov. Derfor er der udpeget store områder i kommuneplanen til disse formål. 0-alternativ Det såkaldte 0-alternativ vil betyde en videreførelse af den nuværende erhvervs- og boligstruktur med store ubrugte arealer i kommunen til følge. Landplandirektivets udlæg af sommerhusområder vil være uændrede. Udlæg af feriehoteller i henhold til regionplanen vil kunne gennemføres. Desuden vil 0-alternativet betyde, at de mange eksisterende besøgscentre, campingpladser, m.m., uden kommuneplanrammer videreføres uden de nødvendige muligheder for udvikling. 0-alternativet vil betyde, at nye omfartsveje ved Nakskov og Kramnitse ikke gennemføres, at miljømæssige nødvendige tiltag, i form af nyt spildevandsrenseanlæg og genbrugsplads, ikke gennemføres. Endelig vil udpegning af nye skovrejsningsområder og økologiske forbindelser ikke gennemføres. Allé ved Halsted. Forholdene har været søgt sikret i den tidligere Regionplan , samt i tilhørende regionplantillæg. Der er i den nuværende kommuneplan ikke ønsker om større ændringer af den tidligere beskyttelsespraksis, hvorfor beskyttelsespraksis stort set overføres til kommuneplanen med et uændret beskyttelsesniveau. Det er stort set kun 0-alternativet, der er vurderet. I forhold til fastlæggelse af de enkelte kommuneplanrammer, er en lang række delalternativer og småjusteringer dog blevet vurderet. Disse delalternativer og småjusteringer vil blive behandlet i de miljøvurderinger, der følger med lokalplanerne for de enkelte områder. De vil befi nde sig på et andet detaljeringsniveau, end kommuneplanen skal behandle. Med 0-alternativet videreføres kommunens nuværende erhvervs- og boligstruktur med en lang række ubrugte arealer til følge. Det er vurderet, at med den generelle centralisering i samfundet og med den kommende Femern Bælt forbin- De rammer der fastlægges til f.eks. sommerhusområder, og de ønsker, der er om udvikling af turismen, tager udgangspunkt i gældende landsplandirektiv og i regionplanens udpegninger og udlæg. Desuden fastlægges der kommuneplanrammer omkring eksisterende anlæg til f.eks. campingpladser, fritidshavne, feriehoteller, besøgscentre m.m., med mulighed for mindre udvidelser. Dette gælder også for bolig- og erhvervsudlæg. Der fastlægges rammer omkring eksisterende bolig- og erhvervsområder, der sker tilpasninger og småjusteringer. Samlet set sker der udtagning af en lang række små og store erhvervsog boligarealer. Diget ved Næsby Strand. 286 MILJØVURDERING

6 delse rykker udviklingen fra land til by og fra vest mod øst. Derfor bør ubrugte bolig- og erhvervsarealer i de gamle kommuners erhvervsområder og primært i kommunens vestlige område ikke videreføres. Derfor er de taget ud af kommuneplanen. I stedet satses der fremadrettet mod at skabe udvikling i centerbyerne og specielt ved udviklingsaksen Maribo, Holeby, Rødby og Rødbyhavn med en forventning om, at Femern Bælt forbindelsen vil medføre en efterspørgsel på attraktive erhvervs- og boligarealer i kommunens østlige del. 0-alternativet vil medvirke til stagnation i erhvervs- og boligudviklingen. Det er vurderet, at 0-alternativet i hovedsagen vil videreføre den nuværende turismeudvikling, med de i Landsplandirektiv og regionplan udlagte områder til sommerhuse og feriehoteller m.m. Med kommuneplanen ønsker kommunen, at styrke turismeudviklingen på en lang række områder. Der satses på sejlerturisme og på natur- og oplevelsesturisme. Derfor fastlægges der rammer med muligheder for små udvidelser og moderniseringer, af eksisterende turistfaciliteter i form af besøgscentre, campingpladser, mindre feriehoteller, lystbådehavne m.m. Det er vurderet, at muligheden for turismeudvikling vil blive styrket i forbindelse med Femern Bælt forbindelsen, og derfor forsøges turismesektoren styrket og moderniseret med nærværende kommuneplan. 0-alternativet vil medvirke til stagnation i turismeudviklingen. 0-alternativet på det tekniske område vil medføre, at nødvendige tiltag i form af god trafi kafvikling og nødvendige miljømæssige tiltag ikke vil kunne gennemføres til skade for natur, miljø og befolkningen. Desuden betyder 0-alternativet, at de planlagte udvidelser af skovrejsningsområder og økologiske forbindelser ikke gennemføres, hvilket vil være til skade for de rekreative udfoldelses muligheder og naturen. Vurderingen er foretaget på baggrund en samlet vurdering af erhvervs- og boligstrukturen i kommunen. Og på baggrund af en samlet vurdering af turismeudviklingen i Lolland Kommune. Sejlskib i Rødbyhavn Havn. MILJØVURDERING 287

7 17.3 Miljøvurdering for de enkelte områder Nedenstående ses de nyudlæg der foretages i kommuneplanen. Rammenummer fremgår af kortet og anvendes i de følgende afsnit. Se i øvrigt kort Nedenstående er en liste over de områder, der nærmere er forhåndsvurderet eller screenet i forbindelse med udarbejdelse af miljøvurderingen af kommuneplanen. Nummereringen henviser til kommuneplanens kapitler. Med fed er fremhævet de områder, hvor der specielt foretages nyudlæg, som indgår i miljøvurderingen. 6 Bymønster og bosætning I kapitel 6 fastlægges et nyt mindre rammeområde til offentlige formål, som miljøvurderes. 7 Boliger 8 Erhverv 9 Detailhandelsplanen: Medfører ikke nyudlæg, der medfører krav om miljøvurdering. 10 Trafik og transport 11 Kulturarv og landskab Der foretages ikke udlæg, der medfører krav om miljøvurdering. Museum Lolland-Falster har i forhold til kulturarven, for fl ere af kapitlerne til kommuneplanen, haft bemærkninger til den indledende scoping af miljørapporten. Det skal desuden nævnes, at Museum Lolland-Falster har foretaget en arkæologisk og nyere tids arkivalsk kontrol på de områder, der udlægges i planen. 12 Turisme og friluftsliv 13 Kystnærhedszonen Miljøvurderes ikke selvstændigt, men temaet skal behandles i alle de relevante planer, som berører kystnærhedszonen. Udlæg i kystnærhedszonen er beskrevet i kapitel 7 om boliger, kapitel 8 om erhverv, kapitel 12 om turisme og kapitel 16, miljø og forsyning. Alle udlæg i kystnærhedszonen vil kræve speciel opmærksomhed med hensyn til at vurdere, om der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Dette fremgår af planloven og af kommuneplanens retningslinje Naturinteresser 15 Vand Der foretages ikke udlæg, der medfører krav om miljøvurdering. 16 Miljø og forsyning 6 Bymønster Nakskov Nordøst: Der fastlægges et nyt rammeområde 360-O5 på 3,5 ha til offentlige formål (undervisning eller lignende) ud til Løjtoftevej nordøst for Nakskov centrum. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning. Lolland Kommune har samlet aktiveringen for gruppen af langtidsledige i Lolland Kommune i ét hus under navnet AktivCenter Lolland. Der udlægges derfor et nyt areal nordøst for Nakskov til offentlige formål, med henblik på at etablere faciliteter til bl.a., at varetage opgaver for borgere der er ledige, ønsker et nyt job, er på sygedagpenge, kontanthjælp eller i fl eksjob. Miljøforhold: Ud over kystnærhedszone er der igen andre væsentlige miljøtemaer registeret i området. I forbindelse med lokalplanlægningen skal planen miljøvurderes. Vurdering: Hele Nakskov by er beliggende i kystnærhedszone. AktivCenter Lolland er en del af byens centerfunktion. Således har Lolland Kommune vurderet, at der er en planlægningsmæssig begrundelse, for at udlægge et nyt område til offentlige formål i kystnærhedszonen. 7 Boliger Der fastlægges 3 nye/ændrede rammeområder for boliger i forbindelse med kommuneplanen: De 3 boligudlæg i kommuneplanen skal miljøvurderes, da de er nyudlæg. Der er dog tale om udlæg i to områder, der er udpeget som byvækstområder i regionplanen og kun ét mindre område, hvor der er tale om huludfyldning i byområde. På boligområdet står Lolland Kommune over for to udfordringer. For det første er der et generelt overskud på anslået boliger, og problemet må forventes at blive 288 MILJØVURDERING

8 Kort 17.3 Nyudlæg i Lolland Kommune. MILJØVURDERING 289

9 forstærket som følge af faldende folketal, og forskydning af befolkningen internt i kommunen, fra land til by, og fra vest til øst. For det andet er der en relativ høj andel af utidssvarende boliger. Den overordnede målsætning er at skabe bedre balance, så udbuddet af gode, tidssvarende boliger svarer til efterspørgslen. Det attraktive bymiljø indebærer en fortættet bygningsmasse uden huller i bebyggelsen. Rødbyhavn Vest: Her fastlægges rammeområde 360-B4 på 13 ha. Området ligger i kystnærhedszonen, men er en naturlig udbygning af Rødbyhavn i tilknytning til den eksisterende byzone bag eksisterende udlæg til ferieformål. Området vil være et attraktivt boligområde tæt ved strand og havn. Området, der er udpeget som byvækstområde i regionplanen, overføres ved lokalplanlægning til byzone. Lokalplanen skal screenes med henblik på miljøvurdering. Selvom der er overskud af boliger, så er det fortsat vigtigt at sikre et realistisk udbud af byggegrunde. Det betyder først og fremmest, at tidligere udlagte arealer skal udtages, selvom der med kommuneplanen også nyudlægges mindre områder. Det gælder især i de østlige dele af kommunen, hvor der forventes befolkningstilvækst blandt andet som følge af den faste forbindelse over Femer Bælt. I kommuneplanen udtages der 115 ha boligareal, primært i Nakskov. Samtidigt nyudlægges der 0,7 ha som huludfyldning i Rødby, og de to byvækstarealer i Rødbyhavn og Maribo på henholdsvis 13,0 ha og 7,3 ha omdannes til boligareal. Disse boligarealer udlægges, da det vurderes, at de vil være attraktive boligområder for bl.a. tilfl yttere. Boligområdet ved Rødbyhavn med den kystnære beliggenhed vil være speciel attraktiv. Boligområdet i Rødby vil grundet huludfyldningen medføre en generelt mere sammenhængende bystruktur. Og boligområdet i Maribo er attraktiv grundet dens beliggenhed ved et større bysamfund, og med gode trafi kale forbindelser. Med de nye boligudlæg søges det at skabe tidssvarende boligområder, hvor der bl.a. er lagt vægt på, at byer med et vist service niveau skal have en vis rummelighed til en egentlig udbygning. Samlet set er ændringerne med til at understøtte bysamfundene generelt, hvilket vurderes at kunne være grundlag for at fastholde lokal service i kommunens byer. Miljøforhold: Ud over kystnærhedszone, og i den sydligste del jordbrugs- og beskyttelsesområde, er der ikke registreret væsentlige natur- og miljøtemaer i området. Rammeområdet er beliggende i kystnærhedszonen. Da udlægget foretages som en huludfyldning i et område, der i forvejen er præget af byudvikling og ferieaktiviteter (Lalandia) har Lolland Kommune vurderet, at der er en god planlægningsmæssig begrundelse for at omdanne det regionplanlagte byvækstareal til boligudlæg. I boligudlægget i Rødbyhavn, er den sydlige del af området udpeget til jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier. Ifølge retningslinje , kapitel 14, må der generelt ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der kan forringe områdernes landskabs- og naturmæssige værdier. I dette tilfælde betyder udpegningen dog blot, at området er udpeget som særligt lokalt fritidsområde se kapitel 12, afsnit 8. Området er bl.a. præget af de mange besøgende til Lalandia. Denne udpegning vurderes ikke, at være til hindring for udlæg af boliger i området. Det lokale fritidsområde bør indtænkes i lokalplanen. Parcelhus ved Dråben i Maribo. I forbindelse med nyudlæg i Rødbyhavn peger Museum Lolland-Falster på, at der bør tages højde for en husmandsudstykning, samt fl ere af inddæmningslandskabets kulturhistoriske elementer ved Rødby Fjord. Senest i forbindelse med 290 MILJØVURDERING

10 lokalplanlægning bør der foretages en nyere tids arkivalisk kontrol på de områder, der udlægges i planen, museet agter at foretage en arkæologisk undersøgelse af området. Rødby Vest: Som huludfyldning mellem eksisterende parceller langs Vestergade udlægges rammeområde 360-B5 på 0,7 ha til nyt boligområde. Lokalplanen skal screenes med henblik på miljøvurdering. Samlet vurdering: Screening af de 3 boligudlæg viser, at der ikke er væsentlige natur eller miljøforhold, der kan medføre, at planerne ikke bør realiseres. Generelt er de nye udlæg til boligarealer med til at understøtte udviklingen i byerne. Ændringerne er i så lille skala, at de samlet set må anses for at være ubetydelige for miljøet. Ved udbygningen skal der være opmærksomhed på den lokale natur- og kulturmiljøerne i det enkelte område. 8 Erhverv Der udlægges kommuneplanrammer i Nakskov, ved Rødbyhavn og ved Holeby for i alt 6 erhvervsområder i denne kommuneplan. Miljøforhold: Der er ikke registreret væsentlige natur- og miljøtemaer i området. Maribo: Øst for eksisterende bebyggelse ved Agerhønevej, der i Regionplanen er udlagt som byvækstområde, fastlægges rammeområde 360-B3 på 7,3 ha til nyt boligområde i tilknytning til den eksisterende by. Lokalplanen skal screenes med henblik på miljøvurdering. For bedre, at kunne servicere nye og eksisterende erhvervsvirksomheder i den nye Lolland Kommune, har der været behov for en gennemgribende revision af erhvervsstrukturen. Mange erhvervsområder lå uhensigtsmæssigt i forhold til både den fremtidige erhvervsstruktur og i forhold til infrastrukturen. Derfor udtages der uudnyttede erhvervsarealer i Nakskov, Maribo, Holeby, Tårs, Sandby, Birket, Søllested, Dannemare, og Horslunde. Desuden tages en del af erhvervsarealet omkring Nakskov ud, som følge af udlægget til skov- og naturarealer omkring Nakskov. I alt udtages der 197,4 ha uudnyttet erhvervsarealer. Den nye erhvervsstruktur er bygget op over en model, der integrerer erhvervs-, miljø-, og transportplanlægning, og hvor der arbejdes med seks kategorier af erhvervsområder (ABCDEF)-modellen, der er beskrevet i erhvervskapitlet. Kommunen oplever allerede et øget pres på erhvervsgrunde ved motorvejen, som følge af den kommende Femern Bælt forbindelse. De nye erhvervsområder langs motorvejen skal være med til at tiltrække virksomheder inden for transporttungt erhverv, som f.eks. et nyt transportcenter. Ligeledes giver den netop overståede, uddybning af sejlrenden i Nakskov Havn nye muligheder for transporttunge erhverv omkring Nakskov. En hensigtsmæssig placering af erhvervsarealer er med til at sikre funktionelle byer og skaber grundlag for et godt serviceniveau i og omkring byerne. Et attraktivt og spændende bymiljø, med en effektiv infrastruktur, har samtidig stor betydning for de erhvervsmæssige potentialer og mulighederne for at tiltrække den kvalifi cerede arbejdskraft. Miljøforhold: Der er ikke registreret væsentlige natur- og miljøtemaer i området. Som yderområde, uden for det normale pendlingsområde til København, skal Lolland Kommune have mulighed for at tiltrække virksomheder til attraktive erhvervsarealer. Lolland Kommune vil derfor skabe fi re stærke erhvervscentre i Nakskov, Maribo, Holeby og Rødbyhavn støttet op af lokale erhvervsområder i hele kommunen. Nakskov Vest: Det i regionplanen udlagte byvækstområde udlægges til rammeområde 360-E8 på 3,7 ha til nyt er- MILJØVURDERING 291

11 hvervsområde. Ved lokalplanlægning overføres området til byzone. Lokalplanen skal screenes med henblik på miljøvurdering. Miljøforhold: Ud over kystnærhedszonen og et beskyttet dige i skellet mod nord, er der ikke registreret væsentlige natur- og miljøtemaer i området. Vurdering: Det vurderes, at der er en funktionel begrundelse til at udlægge området i kystnærhedszonen, da området bl.a. kan anvendes til havnerelaterede aktiviteter. Det vurderes, at det beskyttede dige i skellet til grunden ikke vil blive berørt. Nakskov Vest: En del af det i regionplanen udlagte areal til agroindustri fastlægges til rammeområde 360-E6 på 52 ha til erhvervsområde. Området overføres til byzone ved lokalplanlægning. Lokalplanen skal screenes med henblik på Miljøvurdering. Miljøforhold: I området er der registreret kystnærhedszone, lavbundsareal, kirkeomgivelser, og i det sydlige område er der et målsat vandløb, der samtidig er 3 område og økologisk forbindelse. Nakskov Vest: Resten af det i regionplanen udlagte areal til agroindustri fastlægges til rammeområde 360-E2 på 100 ha til agroindustri. Området forbliver i landzone. Videre planlægning i området vil medføre behov for screening med henblik på miljøvurdering. Miljøforhold: I området er der registreret kystnærhedszone, kirkeomgivelser i den nordøstlige del af området, lavbundsareal, landbrugs- og beskyttelsesområde mod nord, beskyttet dige mod nord, samt vandløb som økologisk forbindelse. Vurdering af de to områder Nakskov Vest: Den funktionelle begrundelse for placeringen i kystnærhedszonen er områdets mulighed for at udnytte nærheden til Nakskov Havn. Ved Nakskov Vest er der kirkeomgivelser, der skal tages hensyn til på enkelte steder. Det vurderes dog at være uproblematisk, da området i forvejen er præget af industri- og havneaktiviteter. Ligeledes anses det for uproblematisk, at indtænke det målsatte vandløb i lokalplanerne. Vandløbet, der er også er omfattet af 3, og desuden fungerer som økologisk forbindelse skal sikres bevaret som et åbent naturligt vandløb (kanal) og må ikke rørlægges. Råhave gård - Grønt Center i Holeby. 292 MILJØVURDERING

12 Rødbyhavn: Rammeområde 360-E5 på 20,3 ha, der i regionplanen var udpeget som byvækstareal, udlægges som erhvervsområde. Ved lokalplanlægning overføres området til byzone. Området ligger umiddelbart op til reservationszonen til Femern Bælt forbindelsen. Området udlægges som erhvervsområde bl.a. med mulighed for at skabe fabrikationsmuligheder til dele af Femern Bælt forbindelsen. I forbindelse med lokalplanprocessen og i forbindelse med Femern A/S VVM-proces, skal det nærmere afklares, hvorvidt området skal VVM-vurderes selvstændigt eller indgå som en del af et større område, der samlet bliver VVM sagsbehandlet. Lokalplanen skal screenes med henblik på miljøvurdering. miljøgodkendelsesvilkår vil blive stillet krav om tæt befæstning, procedure for opsamling af spild samt miljøgodkendt olie-kemikalie opsamling/opbevaring vil der ikke være en væsentlig forøget risiko for forurening af grundvand. For området er kommuneplanens retningslinjer og vedr. beskyttelse af grundvand gældende. De 2 nye erhvervsområder ligger lige udenfor kirkeomgivelser (fjernvirkning). Miljøforhold: Ud over kystnærhedszone, regionalt friluftsområde mod syd, søbeskyttelseslinje og et vandværk i sydvestlige skel, er der ikke registreret væsentlige natur- og miljøtemaer i området. Vurdering: Den funktionelle begrundelse for at fastlægge erhvervsrammer i kystnærhedszonen er områdets beliggenhed ved den nuværende havn og ved den kommende Femern Bælt forbindelse. Ved lokalplanlægningen skal søens rekreative værdier bevares. Da området sandsynligvis vil undergå en kraftig forandring i forbindelse med etablering af den faste forbindelse, skal søen, vandværk, afvandingskanaler m.m. indgå i en mere overordnet plan for reetablering af hele områdets natur og rekreative værdier. Holeby Vest: Rammeområderne 360-E4 på 21 ha, og 360-E7 på 8 ha udlægges til nye erhvervsarealer. Ved lokalplanlægning overføres områderne til byzone. Lokalplanerne skal screenes med henblik på miljøvurdering. Miljøforhold: Ud over drikkevandsområde, et lavbundsområde i midten af området og et målsat vandløb igennem området, er der ikke registreret væsentlige natur- og miljøtemaer i området. Arealet 360-E7 er beliggende i et område med begrænset drikkevandsinteresser (OBD). Da der i forbindelse med Vurdering: Gennem lokalplanlægningen skal grundvandsområdet sikres mod forurening, desuden skal lavbundsarealet og målsat vandløb i området bevares som natur. Det vurderes som uproblematisk ved lokalplanlægningen at indtænke naturen i udbygningsplanerne. Miljøforhold for erhvervsområderne samlet: De seks nye rammer til erhverv er beliggende i byerne Nakskov, Rødbyhavn og Holeby. De fi re rammer i Nakskov og Rødbyhavn udlægges i eksisterende byvækstområder/agroindustrielt areal. Områderne ligger i kystnærhedszonen, og udlægges med den planlægningsmæssige og funktionelle begrundelse, at de ligger i sammenhæng med eksisterende og fremtidige erhvervsområder, og at de ligger i nærområderne til henholdsvis Nakskov Havn og Rødbyhavn Havn/Femern Bælt forbindelsen. I Nakskov og Rødbyhavn betyder inddæmningen, at fl ere af områderne ligger i lavbundsarealer, og at områderne er præget af kanaler, vandløb og beskyttede diger. Kanaler og vandløb er miljømæssigt lavt målsat, men udgør dog fl e- re steder økologiske forbindelser, og enkelte er 3 beskyttet. Dette skal der tages hensyn til ved lokalplanlægning. Da kanaler og vandløb er nødvendige for afvanding af områderne, vil der ikke nødvendigvis opstå konfl ikter mellem udbygning af erhvervsområderne og varetagelse af beskyttelseshensynet i områderne. MILJØVURDERING 293

13 Erhvervsarealet ved Rødbyhavn miljøvurderes ikke nærmere for indeværende, da området muligvis ligger så tæt på Femern Bælt forbindelsen, at området muligvis skal indgå i en mere overordnet planlægningsproces. I forbindelse med VVM på de danske tilslutnings- og rampeanlæg til Femern Bælt forbindelsen, har Museum Lolland- Falster forestået en større kulturhistorisk undersøgelse af området omkring Rødbyhavn. Ifølge museets konklusioner bør erhvervsudviklingen i Rødbyhavn følge byens historiske udvikling, således at erhvervsaktiviteter koncentreres mod øst omkring banen samt på selve industrihavnen. Samtidig bør man være varsom i forbindelse med udbygningen af bosætning og turisme i byens vestlige del, hvor der fi ndes kulturhistoriske værdier. De to sidste erhvervsrammer er udlagt ved Holeby, hvor der skal tages hensyn til drikkevandsområde og til mindre lavbundsareal og målsat vandløb. Samlet vurdering: Generelt er de ændrede/nye udlæg til erhvervsarealer med til at understøtte udviklingen af erhvervsstrukturen i kommunen. Ændringerne, der i hovedsagen er udlæg af rammer i allerede udlagte byvækstarealer og de to mindre erhvervsudlæg ved Holeby, er i så lille skala, at de samlet set må anses for at være ubetydelige for miljøet. Ved udbygningen skal der være opmærksomhed på den lokale natur og kulturmiljøerne i de enkelte områder. Samlet set vurderes det, at udlæggene ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af natur og miljø. 10 Trafik og transport I kapitel 10, Trafi k og transport muliggør retningslinje planlægning af nedenstående veje. Rute 9: Kommuneplanen indeholder forslag til opgradering af rute 9 fra Halsted til Maribo. Landsdelsforbindelsen rute 9 forbinder Odense og Maribo. Fra Tårs færgehavn til Halsted er vejen en motortrafi kvej og videre herfra en 2-sporet hovedlandevej med tilslutning til motorvej E47. Vejdirektoratet er vejbestyrer, og er ansvarlig for vedligeholdelse. En opgradering vil kræve en VVM. Det vil være Vejdirektoratet, der skal forestå VVM. Som alternativ er der overvejelser om en ny vejforbindelse fra Halsted til Holeby, hvilket vil kræve en VVM. Det vil være Vejdirektoratet, der skal forestå VVM. Omfartsvej ved Nakskov: Omfartsvejen er under VVMsagsbehandling. Der er skitseret en række forskellige vejforløb i den indledende VVM-sagsbehandling. De 2 nordlige vejforslag ville berøre Nakskov Indrefjord, der er udpeget som Natura 2000-område. Til den videre planlægning blev der hos By- og Landskabsstyrelsen søgt om planlægningstilladelse, da der er planlægningsforbud i Natura 2000-områder, jf. Habitatbekendtgørelsen. By og Landskabsstyrelsen har givet afslag på ansøgning om planlægningstilladelse, hvorfor der ikke kan planlægges for en vejføring, der berører Nakskov Indrefjord. Således vil kun de linjeføringer, der forløber længere mod syd, indgå i den videre VVM-sagsbehandling. En tidligere VVM-redegørelse, udført af Storstrøms Amt, har peget på, at omfartsvejen vil nødvendiggøre afværgeforanstaltninger bl.a. for landbrugets adgangsforhold til markerne, sikring mod mulig vandstandshævning omkring Lammehave, etablering af faunapassage ved Ryde Å, afværgeforanstaltninger i anlægs- og driftsfasen f.eks. i form af vejvandsbassiner. Desuden skal der ved vejprojekteringen tages en række hensyn til lavbundsarealer og fredede diger m.m. Den igangværende VVM skal nyvurdere de foreslåede vejforløb. I dag afvikles trafi kken fra det sydlige havneområde over Nybro til gene for store transporter og de svage trafi kanter, samt for boligerne i bykernen pga. støj og udstødning. I kommunens planer for erhvervsudviklingen i Nakskov er der udlagt store erhvervsarealer ved Stensø syd for Nakskov Havn. Udbygningen af dette område vil øge trafi kken, især den tunge trafi k, og dermed behovet for omfartsveje. Byrådet har igangsat planlægningen for en ny omfartsvej og undersøger forskellige linjeføringer fra erhvervsarealerne syd for Nakskov Havn til Nakskov Syd landevejen, som vist på kortet. Miljøforhold: Der foreligger udkast til mulige linjeføringer, og på baggrund af en VVM-redegørelse vil byrådet tage stilling til en endelig linjeføring, og herefter udlægges en reservationszone. Omfartsvejens videre forbindelse til det overordnede vejnet skal ligeledes nærmere vurderes. I VVM-sagbehandlingen skal miljøforhold vedrørende lavbundsarealer, vandstandssænkninger, faunapassager ved Ryde Å, m.m. inddrages. Da anlægget gennemgår en omfattende VVM-sagsbehandling, vil anlægget ikke blive miljøvurderet nærmere i kommuneplanen. Omfartsvej ved Kramnitse: Ved Kramnitse planlægges der en omfartsvej nord om Kramnitse fra Vibelunden i Kramnitse øst, ad Pumpehusvej til Gloslunde Strandvej nord om Hummingen, som vist på kort Et sådant vejanlæg vil fredeliggøre sommerhusområderne Hummingen og Kramnitse for gennemkørende trafi k. Linjeføringen vil blive fastlagt på baggrund af en VVM redegørelse, og herefter udlægges en reservationszone. Omfartsvejen skal således øge sommerhusområdernes rekreative værdier. Miljøforhold: Linjeføringen vil blive fastlagt på baggrund af en VVM-redegørelse, og herefter udlægges en reservationszone. 294 MILJØVURDERING

14 Området er beliggende i kystnærhedszonen. Det vurderes, at der er planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for omfartsvejen, da trafi kken vil blive ledt ind i landet og dermed væk fra sommerhusområderne og væk fra de rekreativeområder ved kysten. Området er præget af lavbundsarealer med afvandingskanaler og diger. Flere er disse fungerer som økologiske forbindelser, og/eller er 3 beskyttet. Disse forhold skal inddrages i en VVM-sagsbehandling. Kort Vejprojekter. Desuden skal kulturmiljøet, med karakteristiske kanaler og diger i det inddæmmede område, inddrages i VVM-sagsbehandlingen. Endelig skal der gennemføres arkæologiske undersøgelser, da der forventes en række fund ved den tidligere naturlige kystlinje, der nu er beliggende inde i landet i Rødby Fjord området. Museum Lolland-Falster vil, som forvaltningsmyndighed for kulturarven i Lolland Kommune i henhold til museumslovens kapitel 8, meget gerne indgå i udarbejdelsen af helheds- MILJØVURDERING 295

15 Skitse af arbejdshavn ved Rødbyhavn. planer for vejprojekterne. Lolland Kommune skal i udlæggelsen af vejanlæg tage højde for enkeltområders kulturhistoriske værdier. Museet nævner, at det tidligere Storstrøms Amt i udgivelsen 24 kulturmiljøer, har udpeget Kramnitse og Rødby Fjord som et særligt kulturmiljø, hvorfor nyanlæg her kulturhistorisk set er problematisk. I følge Regionplan beskrives målsætningen for inddæmmede områder således: Væsentlige naturmæssige og kulturhistoriske værdier på lavbundsarealer må ikke gå tabt. Samlet vurdering: Da de to vejprojekter skal gennemgå en omfattende VVM-redegørelse, vil de ikke blive nærmere miljøvurderet her. Det er Lolland Kommunes umiddelbare vurdering, at de to vejprojekter ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af natur og miljø. Femern Bælt: I indeværende planperiode udlægges der ikke direkte nye udlæg til Femern Bælt forbindelsen. Reservationszonen, ved det påtænkte landfæste, vil stadig lægge nogle planbindinger på området, indtil en linjeføring mere præcist er blevet fastlagt. I retningslinje åbnes der planmulighed for ilandføring af Femern Bælt forbindelsen: Desuden åbner kommuneplanen mulighed for anlæg af en arbejdshavn i området, da Storstrøms Amt allerede har gennemført en VVM-redegørelse med henblik på at skabe muligheder for etablering af en arbejdshavn øst for Rødby Havn. I øjeblikket bliver hele reservationsområdet, samt et større område, der strækker sig fra den vestlige del af Rødbyhavn området (fra Bredfjed) til den østlige del (til Saksfjed), vurderet med henblik på at afgrænse området gennem en VVM-scoping. Jf. Femern Bælt forbindelsen: VVM Scopingrapport, Udkast 3, November VVM-scopingen vil bl.a. afklare, hvilke områder der nærmere skal inddrages i en VVM-redegørelse, før Femern Bælt forbindelsen kan realiseres. I en senere fase, når linjeføringen for den faste forbindelse er fastlagt skal arealer til betalingsanlæg, trafi kknudecenter med station mv. vurderes med henblik på VVM m.m. Dette vil muligvis ske omkring Museum Lolland-Falster har i forbindelse med udarbejdelsen af den kulturhistoriske del af VVM til Femern Bælt forbindelsen, rampe- og tilslutningsanlæg, kortlagt et større område omkring arealreservationszonen. Museet har pt. indgivet konklusioner og anbefalinger vedr. bevaringsværdige og sårbare kulturhistoriske værdier i undersøgelsesområdet til Femern Bælt A/S. Det vil være naturligt, at Lolland Kommune og Museum Lolland-Falster indleder et samarbejde omkring den fremtidige planlægning i forbindelse med anlæggelsen af en fast Femern Bælt forbindelse. Femern Bælt forbindelsen og medfølgende landanlæg m.m. kan ikke på nuværende tidspunkt miljøvurderes nærmere i forbindelse med nærværende kommuneplan. 12 Turisme og friluftsliv 12.1 Besøgscentre og større udendørsanlæg I dag er turismen på Lolland præget af nogle få store og mange mindre aktører. Turisterne besøger primært Knuthen- 296 MILJØVURDERING

16 borg Safaripark og Lalandia, der tilsammen har knapt en million besøgende. Knuthenborg Safaripark: Der udlægges et nyt rammeområde 360-R5 på i alt 602 ha til den eksisterende Knuthenborg Safaripark og således, at der gives mulighed for en udvidelse på 220 ha mod øst. Området forbliver i landzone. En lokalplan med tilhørende miljøvurdering er under udarbejdelse. Knuthenborg Safaripark er Nordeuropas største safari-, dyre- og landskabspark på omkring 382 ha med fritgående dyr fra hele verden. Landskabsparken er enestående i Danmark med mange spændende træer og buske. Der fastlægges rammer for den eksisterende park og et område øst for, således at parken kan foretage en udvidelse med 220 ha. Rammen følger ejendommens oprindelige stenmur, der blev anlagt ved havens etablering. Størstedelen af området vil fortsat blive drevet som landbrug, men en del af staldfaciliteterne og arealerne indenfor nyudlægget anvendes som afl astning/karantæneområde for parkens dyr. Med nyudlægget får Knuthenborg Safaripark, der er et helt centralt turist-fyrtårn i kommunens turismestrategi, på sigt nye udvidelsesmuligheder. Fastlæggelse af rammen betyder ikke nødvendigvis en udvidelse af parken her og nu, men det er vigtigt for Knuthenborg Safaripark og for Lolland Kommune, at en af områdets hovedattraktioner får mulighed for udvidelser. Knuthenborg Safaripark skal, som moderne turistdestination, stort set til hver ny sæson, kunne levere en ny attraktion. Med den udvidede ramme, der følges op af en mere detaljeret lokalplan for området, er det muligt hurtigere at tilpasse nye turisttiltag indenfor rammen. Således får Knuthenborg Safaripark mulighed for til stadighed at modernisere turistudbuddet, hvilket er med til at styrke turismeudviklingen i Lolland Kommune. Hovedindgangen til Knuthenborg Safaripark. Miljøforhold: Ved Knuthenborg Safaripark er der registreret en lang række natur- og miljøforhold, der skal tages stilling til i den miljøvurdering der følger med lokalplanen. Det drejer sig om kystnærhedszone, landskab og kulturmiljø, om fredninger og fortidsmindebeskyttelse, om en lang række 3 beskyttede områder i form af vandhuller og åer, og det nærved liggende Natura 2000-område m.m. Knuthenborg Safaripark er præget af et bevaringsværdigt parkanlæg i engelsk herregårdsstil. Parken har de senere år gennemgået en renovering med henblik på at tilbageføre området til den oprindelige stil fra omkring I selve parken ligger der en række bevaringsværdige bygninger. Ud over parkanlægget og safariparken er området også præget en række andre lokale naturtyper, og en lang række af disse naturtyper er beskyttet. Knuthenborg Safaripark er stærkt optaget af at sikre bevarelse af parkanlægget og de bevaringsværdige bygninger m.m. Desuden vil Knuthenborg Safaripark i samarbejde med kommunen arbejde for at sikre de mere traditionelle naturområder. Ved og i Knuthenborg Safaripark er der registeret beskyttede diger og vandløb, der er beskyttede arter i området, og der er en række beskyttede byggelinjer, og i nærområdet er der Natura 2000-område. Derfor skal naturog miljøforhold indtænkes i alle planer. Med udgangspunkt i kommuneplanrammen er Knuthenborg Safaripark i samarbejde med Lolland Kommune i gang med en lokalplan for området. Lokalplanen skal miljøvurderes. Ud over lokalplan skal der meddeles miljøgodkendelse til safariparken. Samlet vurdering: Knuthenborg Safaripark er en af Lolland Kommunes helt centrale turistfyrtårne, hvor der nu fastlægges kommuneplanrammer til sikring og udvidelse af turistattraktionen, til gavn for Knuthenborg Safaripark og for turismeudviklingen i Lolland Kommune. Gennem lokalplan med miljøvurdering og gennem miljøgodkendelse skal det sikres, at parken til stadighed har udviklingsmuligheder med respekt for parkmiljøet, kulturmiljøet, landskabet og natur- og miljøforholdene i området. Det er Lolland Kommunes umiddelbare vurdering at kommuneplanrammen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af natur og miljø. MILJØVURDERING 297

17 Peter Hansens Have: Der udlægges et nyt rammeområde 360-R3 på 5,9 ha til den eksisterende Peter Hansens Have. Arealet udlægges til besøgscenter/gartneri. Der gives hermed mulighed for, at Peter Hansens Have kan udvides med ca. 2,9 ha. Peter Hansens Have ligger i kystnærhedszonen. Der er ikke registeret andre væsentlige natur- og miljøtemaer i området. Da ændringen er i så lille skala, må det samlet set vurderes at være uden væsentlig betydning for miljøet. Miljøforhold: Ud over skovbyggelinjen mod øst, er der ikke registreret væsentlige natur- og miljøtemaer i området. Området ligger indenfor en risikovirksomheds konsekvenszone. Da der er uklarhed vedrørende planlægningsmulighederne i området, bliver området ikke nærmere miljøvurderet for nuværende. House of Energy: Der udlægges et nyt rammeområde 360- R16 på 9,5 ha til etableringen af et videnscenter, House of Energy i tilknytning til testvindmølleparken ved Kappel. En del af arealet skal bruges til parkeringsplads fælles med Peter Hansens Have. Begge områder forbliver i landzone Det nordvestlige hjørne af området er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Da der med miljøgodkendelsesvilkår vil blive stillet krav om tæt befæstning, procedure for opsamling af spild samt miljøgodkendt olie-kemikalie opsamling/opbevaring vil der ikke være en væsentlig forøget risiko for forurening af grundvand. Miljøforhold: Udover kystnærhedszonen er der ikke registeret væsentlige natur- og miljøtemaer i området. Det nye besøgscenter ligger i kystnærhedszonen, men da nærheden til testvindmølleparken er vigtig, er placeringen valgt på dette sted i tilknytning til eksisterende bebyggelse i Vesternæs. Da ændringen er i så lille skala, må det samlet set vurderes at være uden væsentlig betydning for miljøet. Gateway North, (motorvejsafkørsel 48): Der udlægges et nyt rammeområde 360-R7 på 10 ha til rekreative formål/ besøgscenter kaldet Gateway North. Området forbliver i landzone. Ved Maribo planlægges et større turismecenter, Gateway North. Centret ligger ved motorvejen i udkanten af byen og tæt ved landbrugsland og skov. Centret er tænkt som et supplement og støtte til eksisterende besøgscentre på Lolland, og det skal indeholde erhverv direkte tilknyttet turisme og formidling på Lolland og Falster. Peter Hansens Have. Maribo Golf: Der udlægges et nyt rammeområde 360-R12 på 36,3 ha til udvidelse af Maribo Sø Golfbane fra 18 til 27 huller øst for eksisterende golfbane. Området forbliver i landzone. Golfbanen skal screenes med henblik på miljøvurdering. Maribo Sø Golfklub har i dag en bane med 18 huller. Der er lidt over 800 medlemmer, og banen besøges årligt af omkring gæstespillere. Der er trængsel på den eksisterende bane, og man har måttet lukke for optagelse af nye medlemmer. Golf er en populær fritidsaktivitet for byens 298 MILJØVURDERING

18 befolkning og af betydning for byens hoteller, og er derved med til at styrke turismen på Lolland. Klubben er interesseret i at udvide banen med 9 huller sydøst for den eksisterende bane. Med udgangspunkt i dette behov fastlægges der en ramme på 36,3 ha, så der kan planlægges for en udvidelse af banen. Byrådet støtter udvidelsen på det nævnte areal, fordi det dels ligger nært ved de eksisterende baner og klubfaciliteter, og dels kommer til at ligge som en beskyttende buffer mellem en mulig fremtidig byudvikling og søen. Skydebane: Syd for Nakskov i ramme 367-G12 åbnes der mulighed for at etablere en fl ugtskydebane ved den eksisterende riffelskydebane og motorbane. Området er beliggende i kystnærhedszonen og i område hvor skovrejsning er ønsket, desuden er området lavbundsareal. Ud over ovenstående er der ikke registeret andre væsentlige miljøtemaer i området. Etablering af fl ugtskydebane vil kræve en miljøgodkendelse. Vurdering: Kommunen har vurderet at der fi ndes en planlægningsmæssig begrundelse for placeringen af fl ugtskydebanen i og med at der i forvejen fi ndes riffelskydebane og motorbane. Det er vurderet at ønsket om at etablere bynær skov i området ikke vil være i konfl ikt med ønsket om etablering af fl ugtskydebane. Samlet set har kommunen vurderet at fl ugtskydebanen kan etableres uden at dette vil medføre en væsentlig påvirkning af natur og miljø i området Sommerhusområder Der fastlægges kommuneplanrammer for 4 nye sommerhusområder. Miljøforhold: I området er skovrejsning uønsket, der er skovbyggelinje, det er regionalt friluftsområde og Natura 2000-område, og der er landskabsfredning mod syd. Udvidelsen kan kun realiseres, hvis det er muligt at opnå den fornødne dispensation fra den gældende fredning, der berører den sydlige del af arealet. En del af arealet er omfattet af EF-fuglebeskyttelse (Natura 2000), hvorfor der også skal indhentes en planlægningstilladelse fra Naturstyrelsen, inden planlægningen af området igangsættes. Udvidelse af golfbanen vil styrke områdets rekreationsværdi og dermed styrke Maribo som bysamfund. Det er Lolland Kommunes vurdering at udvidelsen kan foretages uden at dette vil medføre en væsentlig påvirkning af natur og miljø. Arealet er beliggende i et område med begrænset drikkevandsinteresser (OBD). Der vil i forbindelse med naturkonsekvensvurdering og planlægningstilladelse blive stillet krav om at der ikke tillades forøget risiko for forurening af grundvand. For området er kommuneplanens retningslinjer og vedr. beskyttelse af grundvand gældende. Feriegæsterne i sommerhusområderne styrker turismen på Lolland og bidrager til indtjeningen i kommunen. Udlæg af nye sommerhusområder specielt på øerne vil bl.a. forbedre kundegrundlaget for de lokale detailhandelsbutikker. Desuden vurderes udlæg af sommerhusområder at bidrage til omsætningen i håndværk, detailhandel og anden servicevirksomhed på Lolland. De fi re sommerhusområder er udlagt med Landsplandirektiv for 5 sommerhusområder i kystnærhedszonen på Lolland, Femø og Fejø Januar Det 5. sommerhusområde, Hummingen er et område, der er fastlagt rammer for med kommuneplantillæg fra maj Landsplandirektiv 2007 åbner mulighed for at udlægge 5 sommerhusområder i Lolland Kommune med i alt op til 500 sommerhusgrunde. Tre af disse områder ligger på Femø og Fejø med en rummelighed på i alt 340 huse. To områder med plads til i alt 160 huse er udlagt ved Kramnitse og Hummingen. Med Landsplandirektivet er der gældende retningslinjer for områderne, og der er beskrevet hvilke miljøforhold, der skal vurderes i forbindelse med lokalplanlægning med tilhørende miljøvurderinger. Landplandirektivets redegørelse for de 4 nye områder kan ses på kommunens hjemmeside under MILJØVURDERING 299

19 Kramnitse: Rammeområde 360-S3 udlægges jf. Landsplandirektiv 2007 til et fremtidigt sommerhusområde på i alt 46 ha. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til sommerhusområde. Miljøforhold: Se redegørelse fra landsplandirektivet for sommerhuse. Miljøforhold: Se redegørelse fra landsplandirektivet for sommerhuse. Vesterby, Fejø: Rammeområde 360-S4 udlægges jf. Landsplandirektiv 2007 til et sommerhusområde på i alt 13,7 ha. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til sommerhusområde. Femø Vest: Rammeområde 360-S5 udlægges jf. Landsplandirektiv 2007 til et sommerhusområde på i alt 4,6 ha. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til sommerhusområde. Miljøforhold: Se redegørelse fra landsplandirektivet for sommerhuse. Miljøforhold: Se redegørelse fra landsplandirektivet for sommerhuse. Femø Øst: Rammeområde 360-S6 udlægges jf. Landsplandirektiv 2007 til et sommerhusområde på i alt 1,8 ha. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til sommerhusområde Samlet vurdering: De fi re nyudlæg af sommerhusområder skal være med til at styrke turismen i Lolland Kommune. Sommerhusområderne er planlagt i henhold til Landsplandirektiv, hvorfor kommuneplanen udelukkende fastlægger kommuneplanrammer for områder, udlagt i Landplandirektivet. Områderne er ved Landsplandirektivet blevet miljøscreenet, og de miljøforhold, der skal indgå i miljøvurderingerne af lokalplanerne, er nærmere beskrevet i Landsplandirektivet. Således vil der ikke blive foretaget en nærmere miljøvurdering her. 300 MILJØVURDERING

20 12.4 Hoteller og feriehoteller Kommuneplanen har medtaget retningslinjer, der giver planlægningsmulighed for en række mindre og større feriehoteller. Realiseringen af planerne vil medføre, at der skal gennemføres en VVM-screening af projekterne. Der er mulighed for placering af følgende mindre hoteller/ feriehoteller/udvidelser: Ved havnen i Kragenæs med maksimalt 10 enheder. På og ved havnearealerne på Femø med maksimalt 50 enheder. I Onsevig i eksisterende bygninger og som huludfyldning i eksisterende landsbybebyggelse med maksimalt 10 enheder. Kragenæs: Ved Kragenæs er der interesse for at etablere et lille feriehotel på 10 enheder på et areal i byzone tæt ved campingplads og fritidshavn. Arealet er i en lokalplan udlagt til beboelse, og projektet forudsætter udarbejdelsen af en ny lokalplan. Området ligger i kystnærhedszonen i Kragenæs by bag eksisterende bebyggelse i gåafstand til attraktive ferietilbud ved vandet. 360-BE7 Fejø Kro. Femø: Bag ved eksisterende bebyggelse på Femø Havn er der udlagt en landsbyramme 360-BE7 og for selve havnearealet en ny ramme 360-R9. Der kan indrettes et feriehotel med 50 enheder, hvoraf de 20 enheder kan indrettes i den eksisterende bygning, kaldet æblepakhuset. Miljøforhold: Fælles for områderne på Femø er deres beliggenhed i kystnærhedszonen, i friluftsområder, samt at de ligger i eller tæt op af Natura 2000-område. Deres beliggenhed ved Natura 2000-område, stiller særlige planlægningsmæssige krav, f.eks. om at der skal gennemføres en Natura 2000 konsekvensvurdering. Lolland Kommune har, i samarbejde med Cowi, gennemført en konsekvensvurdering for turismeudviklingen i Smålandsfarvandet. Konsekvensvurderingen er beskrevet senere i afsnittet, der omhandler Natura De små øer er naturligt beliggende i kystnærhedszonen. Således er der en naturlig funktionel og planlægningsmæssig begrundelse af udlæggene i kystnærhedszonen. Onsevig: I Onsevig er der i forbindelse med landsbyens grønne feriemiljø- og energiudviklingsplan ønske om at indrette et mindre feriehotel på 10 enheder i landsbyen. Onsevig byder på gode rekreative muligheder med fritidshavn, lystfi skeri, skov, strand og camping. Bevarelse af den omgivende natur indgår som et væsentligt element i konceptet. Udviklingen skal ske indenfor en bevarende landsbyplan, hvor den oprindelige landsbygade og arkitektur fastholdes med alternativ grøn energiforsyning. Nybyggeri skal ske som huludfyldning og afrunding af landsbygaden. Feriehotellet kan placeres inden for den afgrænsede landsby Onsevig. Miljøforhold: En del af landsbygaden ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og en del inden for en skovbyggelinje. Feriehoteller kan placeres udenfor disse beskyttelseslinjer. Udlægget er beliggende i kystnærhedszone med den planlægningsmæssige begrundelse, at feriehotellet skal ses i sammenhæng med campingplads og havn m.m. Det er vurderet at etableringen er i så lille skala at det vil være uden betydning for natur og miljø. MILJØVURDERING 301