Når der åbner sig sprækker ned til eksistensens urfjeld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når der åbner sig sprækker ned til eksistensens urfjeld"

Transkript

1 1 Når der åbner sig sprækker ned til eksistensens urfjeld Min egentlige inspiration til dagens foredrag stammer fra nogle oplevelser jeg har haft som supervisor og underviser for social og sundhedsarbejdere, der arbejder med demensramte personer. Sådanne seancer indeholder mange vidt forskellige problemstillinger, men ind imellem er der dukket emner op, som forekommer mig at være essentielt vigtige både for forståelsen af hvad det vil sige at leve med en demenssygdom og for en respektfuld forståelse for, hvordan arbejdet med demensramte personer kan påvirke medarbejderne. Da jeg havde foreslået en titel til dette foredrag, kom jeg til at tænke på hvorfra denne dramatiske titel mon egentlig stammer fra? Sprækker ned til eksistensens urfjeld! Hvad mener man med eksistensens urfjeld og hvad er det for nogle sprækker, der åbner sig? Måske stammer inspirationen til titlen fra et besøg jeg i foråret aflagde på Færøerne. Da vi ankom og kørte i bil fra lufthavnen ind til Torshavn var det et herrens vejr. Skyerne var sorte, lå lavt og dækkede hele himlen. Selvom det var formiddag, var der mørkt som var det sent på aftenen. Det blæste voldsomt og regnen piskede ned i stride strømme. Når vi på bilturen kiggede ud af de duggede ruder, blev vi overvældede af de høje, mørke og uigennemtrængelige våde klipper, som regnvandet fossede nedad. Det landskab vi så, er det urokkelige og massive resultat af en vulkansk aktivitet, midt i det dybe nordlige Atlanterhav, der for millioner år siden medførte, at lava strømmede frem fra jordens indre og dannede de 18 øer Færøerne består af. Det var et fascinerende og foruroligende syn. Jeg mærkede den urovækkende følelse af at være et lille magtesløs væsen i et stort og upersonligt univers, som ethvert menneske ind imellem kan føle, når vi bliver konfronteret med naturens vælde og voldsomme kræfter. Dette må være en konkret og sanselig udgave af det man mener med eksistensens urfjeld, tænkte jeg. Eksistensens urfjeld i overført betydning Da jeg var på Færøerne for at tale om psykologiske perspektiver på demens, inviteret af den lokale Alzheimerforening, løb mine tanker straks videre til den mere metaforiske brug af udtrykket eksistensens urfjeld, for den overførte betydning af denne talemåde kredser om de urokkelige og grundlæggende vilkår, som den menneskelige eksistens er bygget på. De grundlæggende vilkår er blevet beskrevet på forskellig vis i tidens løb, men det er karakteristisk for de fleste beskrivelser, at de taler om, at når man kigger ned i sprækkerne på menneskelivets overflade, vil man se, at ethvert menneskeliv udfoldes på en massiv grund, der er potentielt truende, skræmmende og angstprovokerende. Og da jeg stod overfor at skulle holde foredrag for pårørende om Alzheimers demens vidste jeg, at jeg skulle møde mennesker, der har oplevet, at

2 2 jorden under dem har åbnet sig, og at nogle af dem er faldet ned i sprækkerne og har slået sig på eksistensens hårde grund. For sådan er det psykologiske grundperspektiv på demenslidelser; en demenssygdom vil for de berørte mennesker opleves som en truende, skræmmende og angstprovokerende virkelighed. Det er denne grundlæggende ramme jeg i dag vil tale om og indenfor. Intet menneske kan holde til at kigge ned i sprækkerne til eksistensens urfjeld dag ud og dag ind og den menneskelige tilværelse består da også af så meget andet end dystre og skræmmende kendsgerninger De mange frontmedarbejdere i vores ældresektor, der hver eneste arbejdsdag er i kontakt med ældre mennesker der er udfordret af, at kroppens fysiske kræfter nådesløst formindskes, at sygdom truer livsudfoldelsen og den kendsgerning, at døden er en nærtliggende realitet, ikke engang disse mennesker, kigger ufravigeligt og direkte ned i sprækkerne til tilværelsens urfjeld. De må og skal rette blikket mod de gode og positive muligheder for livsudfoldelse, som livet altid tilbyder, selv under de mest strenge og besværlige vilkår. Det skal de af hensyn til de ældre borgere de drager omsorg for og det skal de af hensyn til sig selv. For at passe på sig selv. Hvor heldigt et menneskes liv end former sig, hvor godt og effektivt vi ubevidst forsvarer os og hvor modvillige vi end er mod at stirre ned i sprækkerne til eksistensens mørke grundvilkår, så vil enhver tilværelse dog indbefatte episoder og passager, hvor den faste grund under vore fødder på faretruende vis åbner sig. Medarbejdere der arbejder med demente mennesker deler dette vilkår med alle andre, men for dem er der noget ved naturen af deres arbejde, der fremtvinger en hyppigere nærkontakt med eksistentielle grundvilkår, end så mange andre faggrupper oplever. Lad mig illustrere dette med et par eksempler: Nærhed, nærvær og identifikation En 58 årig plejehjemsassistent har efter mange års arbejde i ældresektoren fået et arbejde, der består i at være demenskoordinator for nyligt diagnosticerede i deres eget hjem. I sit arbejde kommer hun meget tæt på borgerne og i supervisionen fortæller hun om en kvinde på hendes egen alder, der har opgivet sit job som lærer pga. en tidlig Alzheimerdemens. Hun besøger kvinden og ægtefællen flere gange i hjemmet, snakker med den sygdomsramte borger og bliver nogle gange ringet op hvis der sker nyt. Hun hjælper kvinden med praktiske ting i hjemmet; hun har fx hjulpet med at sortere tøj fra klædeskabet og har flere gange kørt den sygdomsramte til hospitalet og andre steder i sin egen bil. Hun fortæller om 2 episoder, som har gjort stort indtryk på hende: Den ene episode foregår i et supermarked, hvor borgeren stivner da hun ved kassen bliver forvirret og ikke kan finde ud af at få varerne op på båndet, få fat i en plasticpose, betale osv. Der er en lang kø at betragtende og utålmodige kunder og demenskoordinatoren bliver utilpas og begynder at svede og føle at de andre kunder kigger kritisk på borgeren og hende selv.

3 3 I supervisionen snakker vi om, at hun fysisk og psykisk er så tæt på den demente kvinde, at hun på sin egen krop og sjæl mærker det som er den dementes daglige virkelighed; andre menneskers vurdering og undersøgende blik i det offentlige rum. Nærheden er smittefarlig! Ved en anden lejlighed gennemgår de en stak papirer fra læge og hospital for at finde en formular der skal underskrives for at den demente borger kan få tildelt en eller anden form for social ydelse. På et af papirerne står der diagnose Alzheimers demens. Selvom borgeren er informeret om sin sygdom og diagnose, stivner hun, peger på papiret og spørger Er det det jeg fejler? Medarbejderen bliver utilpas og svarer forsigtigt og stille bekræftende. Dernæst spørger borgeren, mens hun anspændt og urolig kigger medarbejderen i øjnene; Kan jeg blive rask igen?. Medarbejderen kender den syge vældig godt og ved hun i mange situationer benægter, fortrænger og minimerer sygdommens langsigtede konsekvenser og hun svarer; Der forskes meget i sygdommen i disse år, så det kan være de snart finder noget helbredende medicin. I supervisionen bliver der fokus på, at medarbejderen har en fin og stærk kontakt til den demente og derfor mærker den syges appel om et svar, der siger, at der er håb om helbredelse. Medarbejderen registrerer den syges modvilje mod sandheden, og mærker hendes angst for at se den bitre kendsgerning i øjnene; der er ingen håb om helbredelse. Medarbejderen fortæller at hun arbejder meget alene og i dagligdagen ikke har kollegaer at snakke med. Derfor kører hun når der er et lille hul i kalenderen ind imellem ned på havnen og sidder sin bil, kigger ud over vandet og prøver at få klarhed over sine tanker. Efter sidstnævnte episode sad hun i sin bil ved havnen, mærkede angsten snige sig ind på hende og hun begyndte at græde: Det var der, sagde hun, at jeg for første gang klart og tydeligt, med hele min krop erkendte, at den kvinde kunne være mig selv. Jeg blev bange for selv at ende mit liv med en Alzheimerdemens. Supervisionen afsluttes med en snak om, at hendes arbejde og hendes mod og evne til at være i dyb kontakt med de syge, har nogle konsekvenser for hendes eget sjæleliv og at hun skulle tage initiativ til at etablere faste kollegiale kontakter i det daglige arbejde, samt anmode om mulighed for jævnlig supervision. Demenskoordinatoren og det hviskede svar Da jeg i en undervisningsseance bad de tilstedeværende social og sundhedsuddannede deltagere om at komme med eksempler på oplevelser fra arbejdslivet, som på en særlig dybtgående måde havde rystet dem, fortalte en 48 årig demenskoordinator om en episode hun for nylig havde været involveret i. Hun var blevet tilkaldt af hjemmeplejen, der oplyste hende om, at de havde store vanskeligheder med at få lov til at komme ind i hjemmet hos en 61 årig kvinde, der for nylig

4 4 var blevet diagnosticeret som dement. Endvidere fortalte de, at kvinden var særdeles aggressiv og uvillig til at samarbejde når det så endelig lykkedes dem at få foden indenfor i hjemmet. Demenskoordinatoren forstod de særlige problemer der knytter sig til at demensdiagnosen i en relativ ung alder, en problemstilling hun tidligere havde arbejdet med. Hun fik opgaven føjet ind i det travle dagsprogram, formåede trods en del modvilje at blive lukket ind i hjemmet og fik så sat sig ned ved spisebordet overfor den demensramte kvinde. Efter nogle få indledende ordvekslinger opdager hun pludselig, at den demente kvinde er en hun kender; en tidligere kollega, en tidligere demenskoordinator, som hun for få år siden havde været på kursus med! Mit blod frøs til is, sagde hun, jeg skyndte mig at gøre samtalen færdig og forlod hjemmet. Jeg var rystet i flere dage, havde svært ved at sove og først dengang forstod jeg for alvor, at det lige så godt kunne være mig, der sad der på den forkerte side af bordet. Historien svarer meget godt til de mange oplevelser jeg har haft med at supervisere medarbejdere på demensenheder rundt omkring. Når supervisionen handler om konkrete beboere, hvis adfærd er vanskelig at greje og som personalet gerne vil drøfte i fællesskab, spørger jeg altid om hvad den demensramte person har beskæftiget sig med tidligere i livet. Det er ikke få gange at jeg har bemærket, at blikket enten bliver fjernt eller rettes ned i bordpladen og stemmen sænkes til et leje, der er en udfordring for min hørelse, når svaret er, at den syge har arbejdet indenfor ældreplejen i sit arbejdsliv. Det er som, at der mellem ordene i det hviskende svar er en foruroligende stemme, der samtidig siger Det kunne være mig. Forskellige former for viden: Empatiens byrde Sondringer mellem forskellige former for viden er et omfattende emne for almenpsykologien og en del af dette komplekse landskab omhandler den forskel der er mellem det man kan kalde at have begreber for noget versus det at have konkrete erfarede begreber om noget i. Vi mennesker har ufattelig mange begreber for alt mellem himmel og jord; vi ved så frygtelig meget om verden og den menneskelige tilværelse, men den største portion af vores viden beror på mere eller mindre abstrakte begreber og kun en mindre del har fast grund under sig i form af konkrete levede og sansede erfaringer. Emnet er vældig kompliceret, men et hjørne af dette landskab kan illustreres ved nogle eksempler, som mange er bekendte med. Vi ved f.eks. godt, at Mount Everest er verdens højeste bjerg, men først når vi har stået ved bjergets fod og mærket på vores krop hvordan vi for at se bjergets top må lægge hovedet tilbage så det næsten gør ondt i nakken, har vi en erfaret og uudslettelig konkret viden om, hvor imponerende højt et bjerg kan være. Vi ved og har begreber for, at fødevarer kan være sure og stærke, at for små sko klemmer fødderne, at det at få børn ændrer tilværelsen radikalt og vækker bekymring for børnenes ve og vel, at forelskelse er en særlig sindstilstand, at det at miste en kær nærtstående til døden er sorgfyldt, men når vi fx har bidt i den

5 5 sure citron og den stærke chili har vi begreb om hvad surt og stærkt er, når vi har fået en vabel af for små sko har vi erfaret hvad for små sko betyder, når vi har fået børn og ansvaret og angsten for hvad der kan ske dem har fyldt vores følelsesliv, har vi begreb om hvor dybtgående forældreansvaret tynger, når vi har prøvet at være forelskede ved vi hvorfor denne tilstand beskrives som himlen på jorden, og når vi har mistet en af vore kære har vi begreb om, hvad smertefuld sorg er. I vort dagligsprog og i almindelige talemåder, har vi indføjet erkendelsen af disse sondringer når vi f.eks. siger: Man skal have oplevet det på sin egen krop for at vide hvad det handler om eller Man skal selv have haft fingrene i suppen for at vide hvor varm den er og lignende. Vi må af gode og lyksalige grunde nøjes med at have abstrakte begreber for hvad det vil sige at skulle afslutte sin tilværelse med at få en demenssygdom, men det som de omtalte supervisander/medarbejdere oplever, er, at deres nærværende og empatiske kontakt bringer dem så tæt på at få begreber om hvad en sådan livsskæbne indebærer, som det måske er menneskeligt muligt. De mærker dele af den syges frygt, skam, fortvivlelse, angst og personlige tragedie på deres egen krop og sjæl. I øjeblikke af tæt identifikation erfarer de hvor den anden er. Vejen til indlevelse ender i en sandfærdig og angstprovokerende erkendelse af, at dette kan blive deres egen skæbne; ingen kan vide sig sikker. Måske skal mit eget liv ende med at mine åndsevner tilintetgøres så også jeg bliver dybt afhængig af andre menneskers daglige hjælp, hvisker en stemme i dem. Om ikke klart og bevidst, så på et ubevidst plan, synker deres erkendelse et lag dybere og de mærker et af de eksistentielle vilkår under deres fødder, som hele menneskehedens kulturhistorie både bygger på og forsvarer sig mod. De fornemmer i et skrækindjagende øjeblik, at mennesket er et lille og magtesløst væsen, som universets mægtige kræfter når som helst og hvor som helst kan bringe i knæ og vælte omkuld. Ikke som en abstrakt tanke, der kan udtrykkes i en distanceret bisætning, men som en emotionelt farvet sandhed, der fylder ethvert hjørne af både krop og sjæl. Den samme fornemmelse jeg i et kort øjeblik havde den dag på Færøerne, hvor naturens overvældende kræfter trængte sig ind på mig. Den gode og nærværende kontakt, skubber medarbejderen helt hen til kanten af sprækkerne ned til eksistensens urfjeld. Empatiens konsekvenser Samlet set kan man skrækkelig kortfattet sige, at konsekvenserne af det afstandsnedbrydende nærvær potentielt set har en række konsekvenser for både medarbejder og den demensramte person:

6 6 Personen og mennesket bag demenslidelsen træder endegyldigt frem for medarbejderen Eksempler på det der kaldes problemskabende adfærd, ses i et mere komplekst og nuanceret lys; angst, psykologiske forsvarsmekanismer og stærke sjælelige dynamiske kræfter, bliver inddraget som et element i fortolkningen af forstyrrende adfærd Medarbejderens tålmodighed forøges Socialpsykologiske interventionsformer tillægges større betydning Medarbejderens kommunikation og kontaktform forandres og den demenslidende får forøget oplevelsen af at være set og hørt; ensomhedsfølelsen reduceres Medarbejderen får understreget hvor vigtigt og meningsfuldt hendes arbejde er; den faglige stolthed forøges Medarbejderen kan ved egen kraft eller med hjælp fra andre, gå personligt og menneskeligt set styrket ud af oplevelsen af at have set nogle grundvilkår i øjnene Som supervisor kan jeg tilføje, at det man i sådanne situationer ser og hører, er overmåde opmuntrende og livgivende. Det man ser, er, at der findes mennesker der med deres egen sjælefred som indsats, er parat til at give en hjælpende hånd, der hvor håbløshedens mørke trænger sig på fra alle sider. Man ser mennesker, der formår og har mod til at leve sig dybt ind i andre menneskers ulykke og man forstår, at skulle det forfærdelige ske for én selv, kan der være lindrende hjælp at hente. Ligesom man kan bevæge sig rundt i det færøske landskab i solskin og få vidunderlige oplevelser af grønne græsbevoksede fjelde hvor de utallige får ubekymrede går rundt og spiser sig mætte i naturens rigdomme, således tilbyder menneskelivet da gudskelov også på varme, gode og opmuntrende oplevelser. Måske skal vi huske hinanden på, at det ikke kun er mørke, dystre og angstprovokerende ting at finde på eksistensens ufjeld, men at man også kan blive omfattet af lyse, livgivende og lindrende strømninger hvis man falder ned i en af det overfladiske livs mange sprækker. Vi må dog heller ikke glemme, at den daglige nærkontakt og det dybtgående empatiske nærvær med demensramte mennesker, ind imellem stiller medarbejderne overfor dybtgående psykologiske udfordringer og påvirkninger af deres eget psykiske univers. Søren Kierkegaard skrev for over 150 år siden følgende kloge ord: Derimod vil jeg sige, at dette er et eventyr, som ethvert Menneske har at bestaae, at lære at ængstes, for at han ikke enten skal fortabes ved aldrig at have været angest, eller ved at synke i Angesten; hvo der derfor lærte at ængstes retteligen, han har lært det Høieste. ii

7 7 Det jeg i dag har talt om er, at den gode og fine indlevelse i et andet menneske kan medføre en konfrontation med den andens følelse af skræmmende angst, som nu kan snige sig ind i det nærværende menneskes eget indre liv. Kierkegaard fortæller os, at hvis vi undgår at blive overvældet af angstens skræmmende natur og i stedet formår at lade angsten finde en afbalanceret plads i vort sjæleliv, så har vi lært det høieste vi har set dybt ned til eksistensens urfjeld og er blevet klogere og stærkere af dette svimlende blik. Som supervisor har det været mig en stor glæde at møde mange medarbejdere, der har løst en dobbelt opgave; De har hjulpet den angstplagede demensramte person og har samtidig fået en gave til deres egen tilværelse. De har lært sig selv at ængstes retteligen. Det psykologiske perspektiv Ovennævnte ord er fremsat i et foredrag i en pause i Dansk Gerontopsykologisk årsmøde. I selskabet har vi ofte talt om hvor glædeligt det er, at den psykologiske sagkundskab langsomt, men sikkert får en større og større rolle i den samlede indsats for at støtte de berørte parter på demensområdet. Der er gode grunde til denne udvikling og det er kun et spørgsmål om tid inden det professionelle psykologiske perspektiv bliver et obligatorisk og fremtrædende element i den samlede indsats på ældreområdet i almindelighed og indenfor demensområdet i særdeleshed. Det er jo åbenlyst for enhver, at det psykologiske perspektiv og den psykologfaglige indsats kan være en uvurderlig hjælp for både de demensramte personer, deres pårørende og de tusindvis af medarbejdere, der hver dag har demensproblematikker tæt inde på livet. Jeg slutte af med at sige til de medarbejdere hvis arbejde jeg i dag har refereret til, at vi som ser på jeres arbejde gennem psykologiske briller er glade for den inspiration I giver os. Vi ser frem til at få øget lejlighed til at bidrage med vores perspektiv på opgaven med at tage vare på og drage omsorg for demensramte og deres nærtstående. Vi kan se, at det er en udfordrende opgave I står overfor. I har i vore øjne gode grunde til at ranke ryggen og være stolte af jeres arbejde og jeres daglige indsats. i Brugen af ordene for versus om, for at skelne mellem mere erfaringstomme abstrakte begreber versus begreber der også beror på mere konkrete erfaringer, indhentet i den levende udveksling med verden, kan godt virke lidt forvirrende, da vi jo bruger disse ord på temmelig mange måder. Jeg håber dog sondringen forekommer klar nok. Den danske psykolog Jette Fog har brugt disse ord for at betegne forskelle i viden og begreber i en klassisk og læseværdig artikel for en del år siden. Se f.eks. Fog, J. (1985): Om den følsomme fornuft og den fornuftige følsomhed. Psyke og Logos, årg. 6, nr. 1, side Spørgsmålet om hvad viden er og hvordan vi kan og bør skelne mellem forskellige former for viden, er et klassisk filosofisk og almenpsykologisk emne, som har givet mennesker grå hår i hovedet i årtusinder.

8 8 Spørgsmålet indbefatter de grundlæggende ligheder, forskelle og sammenhænge mellem sansning, perception og begrebsdannelse, som f.eks. den amerikanske filosof og psykolog William James har skrevet tankevækkende, men vanskeligt tilgængeligt om. James, W. (1952/1890): The Principles of Psychology. Side og side 502 ff. Chicago London Toronto Encyclopædia Britannica, Inc. William Brenton, Publisher ii Kierkegaard, S., (1846) Begrebet Aangest, i Samlede værker, bind 6, side 234, v. Rohde, P København. Gyldendal

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

3. søndag efter påske 2015, Hurup og Gettrup Johs. 16, 16-22

3. søndag efter påske 2015, Hurup og Gettrup Johs. 16, 16-22 3. søndag efter påske 2015, Hurup og Gettrup Johs. 16, 16-22 Herre, Jesus Kristus fyld min tid med glæde, når sorgen truer. Fyld min tid med håb, når tvivlen truer. Fyld min tid med kærlighed nu og i evighed

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. 2.s.i fasten. A. 2019 Matt 156,21-28 Salmer: 753-410-128 582-25-6 Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. Men hvad mener Jesus med det? Jo, han kender hjerterne, kan man sige,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Din tro har frelst dig!

Din tro har frelst dig! Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Når familien rammes af en demenssygdom

Når familien rammes af en demenssygdom Når familien rammes af en demenssygdom Program Demens et kompliceret fænomen At være pårørende Når den alvorlige sygdom rammer familien psykisk krise Den sygdomsramtes udfordringer Pårørendes udfordringer

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Maj-juni serien Episode 4

Maj-juni serien Episode 4 15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser

holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser 21 Intens følelsesmæssig smerte kan give sår på sjælen Begivenheder, der overvælder os følelsesmæssigt, HOLISTISK REHABILITERING

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere