December 2007, 16. årg, nr. 4. NATUR vejleder. Tema: Pattedyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "December 2007, 16. årg, nr. 4. NATUR vejleder. Tema: Pattedyr"

Transkript

1 RNATURVEJLEDE December 2007, 16. årg, nr. 4 NATUR vejleder FORENI NGEN Tema: Pattedyr

2 RNATURVEJLEDE FORENI NGEN Naturvejlederforeningen i Danmark Naturvejlederforeningen i Danmark er et fagligt forum for naturvejledere og naturskolepersonale samt andre der interesserer sig for naturvejledning med henblik på spredning af erfaring og information om naturvejledning. Det overordnede mål er at fremme og opmuntre til naturskolevirksomhed og naturvejledning på et højt kvalitetsniveau samt at arbejde på, at alle sikres mulighed for naturoplevelser og friluftsliv. Naturvejlederforeningen er ikke en egentlig fagforening - dertil har naturvejlederne for mange forskellige arbejdsgivere og ansættelsesforhold samt mange forskellige former for uddannelse. Medlemsbladet NATURvejleder Naturvejledernes årskonference Foreningen udgiver bladet NATURvejleder, som udkommer 4 gange årligt. Bladet indeholder artikler og temastof om naturformidling, debat, nyheder og»tips og Tricks«, der er relevante for naturvejledere i hverdagen. Redaktionen forsøger at opsnuse, hvad der foregår på naturformidlings-området rundt om i landet og give det videre til medlemmerne via bladet. Derudover bringer bladet nyt fra de regionale netværk af naturvejledere og naturformidlere samt nyt fra Fællessekretariatet for naturvejledning, dvs. Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen. Årskonferencen er det årlige samlingspunkt for naturvejledere i Danmark. Hver årskonference har sit eget tema, og arrangeres på skift mellem de regionale netværk af naturvejledere. Årskonferencen 2008 afholdes april i Thy Se indstik midt i bladet! Naturvejleder foreningens generalforsamling afvikles i forbindelse med årskonferencen. Her kan du få direkte indflydelse på foreningens arbejde og fremtid. Naturvejlederforeningens web-adresse er: På foreningens hjemmeside er der oplysninger om foreningens mål og virke samt links til naturvejledere og naturskoler i Danmark. Hjemmesiden har desuden en oversigt over kurser, der udbydes af naturvejledere. NATURVEJLEDERFORENINGEN I DANMARK v/ Dorrit Hansen, Bøgevang 27, 2830 Virum Foreningens e-post: Bestyrelsen: Dorrit Hansen (formand) 7138 Jesper Grube Kristiansen 9612 Allan Winther 4200 Marianne Hald 5038 Arne Bondo-Andersen 1164 Lars Borch 8888 Tomas B. Vilstrup 5759 Thomas Gyalokay (suppl.) 2537 Helle-Marie Taastrøm (suppl.) 2537 Kasse og regnskab: Jesper Grube Kristiansen Solbakkevej 36, 4760 Vordingborg (Husk at skrive dit medlems- eller abonnementsnummer når du betaler, især vigtigt ved homebanking) Medlemsskab og adresseændring: Kontakt redaktøren Lars Stubkjær Nielsen på tlf eller på e-post: 2 NATUR vejleder 15. årg. nr

3 Pattedyr Mammalia, klasse af hvirveldyr med ca nulevende arter i omkring 24 ordner. Størrelsen varierer fra få gram store spidsmus over den ca. 7 tons afrikanske elefant til alle tiders største dyr, blåhvalen, med en længde op til 33 meter og en vægt på op mod 200 tons. Citat fra Den Store Danske Encyklopædi. Tema: Pattedyr Foto: Allan Gudio Nielsen Citatet herover er en meget kort beskrivelse af en gruppe dyr som de fleste af os naturvejledere er meget fascinerede af, men som vi oftest ikke ser, når vi arbejder i felten som formidlere. Larm fra skridt i skoven, eller snak og diskussioner er med til at skræmme dyrene væk. Så det er spor efter dyrene som lorte, fodspor, gevir eller gnav, der viser at de alligevel er her. Vi synes dog at det kunne være interessant og spændende at tage temaet pattedyr op i NATURvejleder. Hvordan formidler man pattedyr rundt i Danmark, og hvordan gør vi pattedyrene synlige for vores publikum? Bladet indeholder en række artikler, der fortæller om den direkte formidling af pattedyr, men I finder også en artikel af Bent Jørgensen omhandlende hvad et pattedyr er. Der er en artikel om borgerinddragelse i forbindelse med projekt birkemus og en situationsbeskrivelse af verdens eneste pattedyrpenismuseum. Vi har udvalgt en række artikler, som vi synes er relevante for vores formidling, men der er rigtig mange andre artikelemner vi kunne have bragt. Der var bare ikke plads. Så vi lægger op til at I bringer dem på Skolekom, hvis I har lyst til at videreformidle, hvad vi som redaktion ikke fik fat i til dette blad. Ulla Didriksen og Allan Gudio Nielsen 3

4 NATURvejleder 16. årg., nr. 4, december 2007 Tema: Pattedyr Redaktørernes leder Et pattedyr men ikke som andre Bent Jørgensen fortæller i sin artikel om et ganske særligt pattedyr - mennesket - hvad er det, der gør mennesket til noget særligt bland pattedyrene...side 6 Et pattedyr men ikke som andre... 6 Bent Jørgensen fortæller om en af klodens mest dominerende pattedyr - os mennesker Peter pindsvin sommerens hit... 9 På Odsherred Naturskole har formidling af pindsvin været sommerens hit Flyvende pattedyr ved nattetide Flagermus i natten er et af hovedtemaerne når de københavnske naturvejledere laver tur i natten på Assistens Kirkegård Verdens eneste pattedyr penismuseum Allan Gudio Nilesen har haft hele familien med til Island for at studere naturen - her er en beretning fra intet mindre end et pattedyrpenismuseum Pindsvin har været det helt store formidlings-hit på Odsherred Naturskole denne sommer. Læs om hvordan de har grebet formidlingen an......side 9 Fabelagtig formidling for børn med levende dyr som formidlingsredskab. Rikke Laustsen har været down under, hvor hun fortæller om formidling med levende dyr Birkemus og borgerinddragelse Julie Dahl Møller beretter om feltarbejdet med at kortlægge birkemusens udbredelse - et projekt, hvor der har deltaget en masse frivillige Velkommen på SælSafari i Vadehavet Ivar Gram beretter fra Vadehavet om, hvordan han formidler sæler i stor stil Brug hunden i naturvejledningen Claus Landbo Olesen bruger sin jagthund i formidlingen Ivar Gram har i år haft gæster med på sine naturvejlederture med sit firma SortSafari, hvor han bl.a. formidler Vadehavets sæler......side 22 0 Vi har brug for dig... 0 Har du noget vi kan få glæde af? Selv om NATURvejleder er opbygget omkring et tema, så er der også altid plads til artikler om det du synes er interessant! Skriv til NATURvejleder... NATURvejleder udgives af NATURVEJLEDERFORENINGEN I DANMARK Naturvejlederforeningen på Internettet: Redaktionens postadresse er: Lars Stubkjær Nielsen Københavns Statskovdistrikt Fægyden 1, 3500 Værløse Redaktionens e-post, fax og tlf.: Tlf Fax Tips&Tricks redaktion: Dorrit Hansen Redaktion: Stella Blichfeldt; Anne Johannisson; Ulla Didriksen; Anja Hørnell; Dorrit Hansen; Kari Hald; Allan Gudio Nielsen; Finn Lillethorup; Allan Winther: Lars Stubkjær Nielsen (ansh); 4

5 Hvalturisme I Island - både ude og inde Allan Gudio Nielsen har besøgt hvalmuseet i Husavik og har været på vandet som hval-turist Fotofælder afslørerdyrelivet i Sydamerika Mogens Trolle fortæller om sine erfaringer med at benytte fotofælder til at fange pattedyr med - han opfordrer os til at prøve metoden selv Ulven kommer Er ulven på vej til Danmark - og skal den have lov til det? Pernille Hjort kommer med sine betragtninger omkring emnet Effektmåling på Naturama Naturvidenskabeligt læringsprojekt skal få flere til at studere naturfag Projektleder Simon Høegmark fortæller om projektet Pattedyrene er tit svære at få øje på, men det problem løser Mogens Trolle ved at sætte fotofælder op - og det kan du også selv prøve......side 30 Formandens Leder En levende forening Her er din bestyrelse Kender du din bestyrelse? - her er fotos af den siddende bestyrelse Nyt fra Bestyrelsen Nyheder fra bestyrelsen National strategi for natur, teknik og sundhed Naturvejlederforeningens oplæg til konferencen om National Strategi... Ulven levede en gang i Danmark, og måske er den igen på vej til vore breddegrader. Men kan og skal vi overhovedet have ulve i Danmark?...side 6 Nyt fra Fællessekretariatet Nyttige informationer fra Fællessekretariatet Fugle til tælling Friluftsrådet og Dansk Ornithologisk forening inviterer naturvejlederne Landet Rundt Løst og fast om livet ude blandt de danske naturvejledere Årskonferencen 2008 Se indstik i dette blad På Naturama i Svendborg er man i gang med et projekt, der skal være med til at inspirere flere unge til at studere naturfag......side 34 NATURvejleder udkommer: Marts (med deadline: 1/1) Maj (med deadline: 1/3) Oktober (med deadline: 15/8) December (med deadline: 1/10) Artikler til optagelse i bladet: Artikler modtages som e-post. Se skrivevejledning på foreningens hjemmeside: Kommende temaer: Mar: Get Moving Juni: Naturpleje Okt: Naturvejledernes arbejdspladser Dec: Klimaforandringer Temaredaktører for dette nummer: Ulla Didriksen Allan Gudio Nielsen Opsætning/Layout: Finn Lillethorup Forside-foto: Allan Gudio Nielsen. Copyright: Gengivelser fra bladet er tilladt med kildeangivelse. NATURvejleder er Svanemærket Oplag: 800 ex. på gallerie art silk-papir Tryk: From Grafisk, Kolding 5

6 Et pattedyr men ikke som andre Foto: photos.com Af Bent Jørgensen, zoolog og forfatter. 6 Vi er pattedyr. Som børn var vi pattebørn, der ligesom andre pattedyrunger drak mælk af moders bryst (eller måske af en flaske, men mælk fik vi). Og ligesom alle andre pattedyrhunner er vore hunner udstyret med mælkekirtler eller mammae og derfor gav Linné vores og alle andre pattedyrs klasse navnet Mammalia. Men der er ikke mange, der interesserer sig for slægtskabet. Hvorfor er der egentlig så få fritidsmammaloger? Ornitologerne, der elsker dinosaurernes efterkommere, møder du ofte ude i landskabet. Og lepidopterologerne med deres sommerfuglenet og sukkerlokning. Og botanikerne og måske også svampefolket, selv om mange af dem mere er ude i kulinarisk øjemed. Men mammalogerne hvornår så man sidst en feltmammalog? Nej, vel... Det har sine naturlige årsager, og det skal der vendes tilbage til. Men først dig selv dit gamle pattedyr! Din historie som pattedyr er meget gammel. Den begyndte for 200 millioner år siden ja, egentlig længe før det, for uden nogle dyr, der huserede på Jorden allerede for 300 millioner år siden, var det aldrig blevet til noget med pattedyrene og dermed heller ikke med dig. Jorden var dengang domineret af en slags krybdyr, der siden skulle udvikle sig til de første pattedyr. Der fandtes også andre krybdyr på den tid, og nogle af dem bar en storhed i sig, for de skulle siden udvikle sig til dinosaurer og endnu senere til de fugle, der giver os så mange glæder i haven og ude i naturen. Men for 300 millioner år siden var det patte-krybdyrene, der satte dagsordenen.

7 Nu med knurhår... Som tiden gik, blev der mindre krybdyr og mere pattedyr over dem. I hvert fald, hvad angår kranier og skeletter, som er alt, hvad vi har at studere i dag. Måske mindede de også af ydre mere og mere om rigtige pattedyr. Der er grund til at tro, at det var dengang, vi og alle andre pattedyr fik hår på kroppen. Ikke, fordi man har fundet forstenede hår, men fordi studier af kranierne giver en begrundet formodning om, at de havde knurhår. Og hvis de havde knurhår på snuden, har de nok også haft hår på kroppen. Hår på kroppen kan næsten kun betyde, at de var varmblodede dyr, der havde fordel af en isolerende pels. Alligevel blev det andre krybdyr, der for en tid kom til at dominere alle landjordens økosystemer. De udviklede sig til dinosaurer, og de primitive pattedyr måtte gå i en slags indre eksil. I de næste 150 millioner år var det de færreste pattedyr, der blev større end en rotte. Men de bukkede ikke under. De slog ind på en levevej i det skjulte. På nogle af de få kranier, man har fundet, er der aftryk af hjernen, som klart viser, at de støttede sig til en god hørelse og en skarp lugtesans. Synet var derimod ikke meget bevendt. Det må have været natdyr, der med bævende knurhår, lyttende ører og vejrende snuder først frem, når dinosaurerne var gået til ro. I den kølige nat holdt pelsen på den indre varme. Med hammer og armbolt Den gode hørelse skyldtes ikke mindst, at de første pattedyr til brug for mellemøret kunne inddrage et par af de knogler, som krybdyrene ellers bruger i deres underkæbe og i kæbernes ophæng. To af mellemørets bittesmå knogler hammer og ambolt var oprindelig knogler, der havde plads i krybdyrenes kæber. Det er faktisk en af definitionerne på, at du er et pattedyr, at din underkæbe består af kun én knogle, mens du i mellemøret har tre knogler. Ved den tid skete der også noget med pattedyrenes tænder. De lignede ikke længere krybdyrenes oftest meget simple tænder, der nærmest kan sammenlignes med pløkker. De blev specialiserede til forskelligt arbejde, og kindtænderne udviklede på overfladen små knuder. De små knuder kan sætte en mammalog i Foto: photos.com ekstase, for de er forskellige fra art til art, og selv om man ikke står med andet end en kindtand, kan det være nok til at beskrive en helt ny art. I evolutionen hænger det ene altid sammen med det andet. Og forenklingen af underkæben hang utvivlsomt sammen med det nye og effektive gebis. Men nye tænder, et bedre høreapparat og en lun pels var ikke nok til at rokke ved dinosaurernes position. Der skulle mere til, og den katastrofe, der på en eller anden måde gjorde det af med dinosaurerne for 65 millioner år siden, ryddede scenen for pattedyrene og i sidste ende altså for dig. Parfumeri Nu er vi her så - over arter, hvoraf Homo sapiens blot er den ene. Alle med hår, mellemøre, knudrede tænder, patter og det andet, der gør os til pattedyr. Og hvorfor er mammalogi så ikke vores hobby? Hvorfor farer vi ikke i vores fritid ud for at se på vores nære slægtninge? Hvorfor drager vi i stedet hjemmefra for at kigge på fugle og sommerfugle og blomster? Fordi vi nok er pattedyr, men ikke typiske pattedyr. I udviklingens løb kom vi til at følge vores egne veje. Det typiske pattedyr støtter sig i stort omfang stadig til den skarpe lugtesans, som de første pattedyr udviklede for så mange millioner år siden. De fleste pattedyr lever i en verden af dufte, som vi 7

8 8 slet ikke kan forestille os. Et pattedyr er et omvandrende parfumeri, der fortæller artsfæller og andre pattedyr en masse historier. Men i den tid, hvor vores forfædre var menneskeaber, der holdt til oppe i træerne, satte de en stor del af pattedyrets lugtesans over styr. Oppe i træerne var det en sans, der var mindre væsentlig. Og hvis en anatomisk eller fysiologisk detalje er mindre væsentlig, sørger den naturlige udvælgelse i tidens løb for, at der på den ofres mindre energi færre kalorier. Hvis vi stadig havde det typiske pattedyrs lugtesans, ville vi ikke drage ud for med kikkert at se på dinosaurernes efterkommere. Så var vi snarere hver aften gået hjemmefra for med vibrerende næsebor at afkode de dramatiske historier, som vores slægtninge blandt pattedyrene fortæller med deres duftstoffer. Farvesyn Men da vi som aber oppe i træerne mistede en stor del af lugtesansen, fik vi noget i bytte. Vores forfædre udviklede det rige farvesyn, som de fleste pattedyr må klare sig uden de er mere eller mindre farveblinde. Vores forfædre var frugtspisere, og formodentlig var det en stor fordel med et farvesyn, der gør det muligt at se forskel på modne og umodne frugter. Det er ikke uvæsentligt at kunne skelne, for umodne frugter indeholder faktisk gifte. En sidegevinst ved farvesynet var, at det åbnede for en helt ny verden. Også fugle og sommerfugle (og mange andre insekter) har et farvesyn, og kulører betyder noget i deres indbyrdes forståelse. Det har præget deres udseende. Ofte bærer de farver, som vi har mulighed for at glæde os over, selv om de egentlig ikke henvender sig til os. Og vi kan på samme måde glæde os over blomsternes farver, selv om de som bekendt heller ikke er bestemt for vores øjne, men for bier og andre bestøvere. (Til en vis grad kan vi selvfølgelig også lugte blomsterne, for helt lugtblinde er vi trods alt ikke) Gribehænder Et farvesyn er ikke til noget bevendt i mørke, og derfor foretrækker vi at være oppe og i gang, mens det lyst. Lige præcis i de timer, hvor fugle og dagsommerfugle er aktive, mens mange af vores med-pattedyr med deres lugtesans og skarpe hørelse foretrækker at færdes i nattens mulm og mørke. Og så er der for resten én ting til: oppe i træerne gjaldt det om at holde ordentligt fast. Et fast greb omkring en gren eller kvist kan betyde forskellen mellem liv og død. Vore forfædre bevarede de første pattedyrs primitive fødder med fem tæer og fingre, og de udviklede dem videre til gribehænder med bevægelige fingre. Netop de fingre, der langt senere skulle vise sig så vel egnede til at håndtere en kikkert og til at plukke en buket blomster med. o

9 Peter pindsvin sommerens hit Fotos: Per Virum Odsherred Naturskole har sommeren igennem, haft fornøjelsen af en meget værdsat og meget stikkende gæst, nemlig Peter pindsvin. Peter er ikke noget tilfældigt bekendtskab, han har været hovedpersonen på familieaktiviteten Pindsvin, målrettet turister i Odsherred. Levende dyr i naturformidlingen trækker mange gæster. Gæster som vil helt tæt på og helst røre ved dyret. Vi vil gerne, at gæsterne får sanseoplevelser, sanseoplevelser gennem både øje, næse øre, men også fingre. Det er en stor udfordring for det dyreetiske. Aktiviteten, var af to timers varighed og delt op i fire: Første del, velkomsten, inkluderede en gennemgang af pindsvinets ydre morfologi. Her blev det udstoppede pindsvin Egon vist frem (han blinker hvis man kigger godt efter). Bagefter fik deltagerne lov til at røre ved Egon, så de kunne mærke de spidse pigge og studere pindsvinet grundigere. Brugen af et udstoppet pindsvin var godt til at vække børnenes nysgerrighed og det tog lidt af kæle trykket af det levende pindsvin Peter, som ikke er et kæledyr. Den anden del af aktiviteten, var en gåtur rundt om naturskolen. På turen var der sat tavler op med fakta og billeder om/af pindsvin, så børnene kunne danne sig et indtryk af dyrets levevis. Ud over tavlerne var der lagt en bunke kviste ud som viste et naturligt pindsvi- Af Kie Knudsen og Jan Barslund, naturvejledere på Odsherred Naturskole. 9

10 10 nebo. Der var lagt et duftspor, så børnene kunne prøve at snuse sig frem til en pindsvinegodbid. Børnene fik også et bægre med på turen så de kunne samle mad til Peter. Gåturen sluttede ved pindsvinegården, hvor Peter pindsvin bor og hvor tredje del af aktiviteten foregik. Pindsvinegården er indrettet næsten som en hule. Når man går ind skal man igennem en smal åbning i hækken. Det skaber et afgrænset rum, et intimt læringsrum, der skaber de helt rigtige rammer for at møde det levende pindsvin Peter. Rummets fysiske afgrænsning gjorde det muligt at få deltagerne til at blive helt stille, hvilket er meget vigtigt i og med, at pindsvin har en meget lav stresstærskel og er ret følsomme overfor høje lyde. Fremvisningen af Peter pindsvin, var klart dagens højdepunkt og de fleste, både børn og voksne, var meget begejstrede når de fik lov til at røre et levende pindsvin. Fjerde og sidste del af turen var den kreative del. Deltagerne bearbejdede dagens indtryk ved at lave deres eget pindsvin i ler og andre naturmaterialer. Det var en god måde at slutte af på. Fa-

11 Fotos: Per Virum milierne hyggede sig meget med det kreative og med hinanden. Det har været vigtigt for os, at gøre deltagerne opmærksomme på at pindsvin er vilde dyr og ikke kæledyr. Når deltagerne kommer på en naturskole og ser et pindsvin i fangenskab, kan folk få den opfattelse, at det er okay at holde pindsvin som kæledyr. Vi har gjort meget ud af at forklare at man skal have en speciel tilladelse fra Skov og Naturstyrelsen for at kunne have et vildt dyr til aktiviteten og at det skal sættes ud i naturen igen efter brug. Pindsvineaktiviteten er resultatet af et samarbejde mellem Odsherred Naturskole og en pindsvineplejestation (Boye Petersen, Gislinge). Boye Petersen har bistået med gode råd og vejledning i pindsvinehold og pindsvin generelt. Peter pindsvin var i pleje på Naturskolen for en kortere tid og blev efter sæsonen leveret tilbage til plejestationen. Aktiviteten har været særdeles velbesøgt. Peter pindsvin har klaret sommerens aktiviteter rigtig flot og han vil i nærmeste fremtid blive sat ud i naturen igen. o 11

12 Flyvende pattedyr ved nattetide Af Ulla Didriksen, publikumchef i Zoo København. 12 For femte år i træk har Kulturcentret Assistens og naturvejlederne i København samarbejdet om en flagermustur på Assistens Kirkegård. Vi ved af erfaring, at der skal være tilmelding til turen - for succesen er på forhånd i hus. Turen indeholder nemlig de rigtige elementer der tilrækker folk: Nattens komme - gravstemning på kirkegården - flagermus der både vækker interesse, men også en smule skræk - de gode historier og trygheden ved at gå på en kirkegård sammen med nogle eksperter. Også I år blev der lukket små hundrede interesserede ind gennem den store knirkende gitterlåge mod Kapelvej 2. Vi havde tændt over 30 flagermuslygter. Flagermusene føj allerede rundt om os, så stemningen var slået godt an lige fra start. Planlægning Der er en vis logistik i at planlægge sådan en tur så alle deltagere føler, at de får noget ud af det. At de får snakket med os, stillet spørgsmål og får relevante og gode svar. Og så selvfølgelig set og hørt flagermus. Derfor deler vi de besøgende op i to store hold. Det ene begynder ude, det andet på Kuturcentret Hold 1 går ud med de to naturvejledere fra Københavns Kommune for at se og lytte. De opdeles igen og hver naturvejleder har ca. 25 personer og en række flagermusdetektorer som sættes på forskellig frekvens. Der leges og lyttes og diskuteres. Holdet der er inde opdeles i 3 hold der går på tur mellem 3 workshops. Kirkegården by night Turen gennem kirkegården blandt mørke træer, gravsten og mausolærer tager naturvejlederne sig af. På turen oplever man brun-, skimmel-, dværg og troldflagermus. Der lyttes både til den orienterings lyd som flagermusene anvender for at registrere deres omgivelser og den lyd de bruger når de jager. Og flokken er imponerede. Det er underligt for de fleste at opleve, at man ved hjælp af den lille Pettersson detektor kan omforme flagermusens lyd til frekvenser vores øre kan opfatte, så vi kan opleve hvad flagermusen arbejder for om natten. Efter 2 timer er turen slut Der udleveres 2 foldere udarbejdet af Kulturcentret Assistens - Insekter på Assistens Kirkegård og Flagermus på Assistens Kirkegård. Desuden videregives adresser til Bjarne Golles hjemmeside om flagermus - hvis folk ønsker at udskrive plancher med flagermus. o

13 Workshop 1: Hvad er en flagermus for en størrelse Rummet er dunkelt, kun oplyst med flagermuslygter. Tørrede skimmel- og dværgflagermus hænger på væggen. Folk sætter sig og ved hjælp af store læderhandsker sættes snakken i gang med erfaringer med at røre ved flagermus, der er dumpet ind af vinduet hjemme. Bid og rabies gennemgås. Ved hjælp af kridt tegnes flagermusenes sonarsystem op på gulvet. Med en stor bukseelastik spændt rundt om formidleren, illustreres omkredsen af den tynde hud som sætter flagermusen i stand til at flyve. Tommelfingeren og fødderne stikker ud og forklarer hvordan flagermusen kan klatre rundt eller holde sig fast. En sutteflake med mælk undrer nogle og pattedyrdiskusionen kommer på banen. Flagermusenes sommer- og vinterliv, sædcellernes levetid og hvornår ægget befrugtes gennemgås. Der fortælles om flagermusenes lokale og globale succes. En flagermuskasse slutter workshoppen af med, hvorfor nogle flagermus er truede og hvordan man kan prøve at hjælpe flagermusen til at overleve. Workshop 2: Flagermusens dårlige rygte I lokalet for Skoletjenesten, Etisk Værksted for børn og unge, er der sat fokus på, hvorfor flagermus er blevet forbundet med mørkets kræfter, uhygge og død. Flagermusens biologi og levevis går på tværs af det almindeligt vedtagne. Den er et pattedyr, men flyver som en fugl. Den er vågen om natten og sover om dagen oven i købet i en omvendt stilling med hovedet nedad. Endelig opholder den sig på steder, der er mørke og dunkle, og forskrækker folk med sin pludselige og hurtige flugt. Dyr der er både -og eller hverken-eller bliver ofte tillagt overnaturlige evner eller ligefrem forbundet med død og uhygge. Undervisningslokalet rummer en lille samling genstande og bøger med relation til en af kirkegårdens kendte begravede, forfatteren Dan Turèll. En af de bøger han skrev har titlen: Alverdens Vampyrer (Borgen, 1978). Vi dykker ned i bogens mange historier om vampyrer gennem tiderne, og taler om folketroens sammenkædning af flagermus og vampyrer. Vidste du... At flagermuseksperten Hans Baagø for nylig har fundet flere nye flagermusearter i Danmark; bl.a. 2 nye arter dværgflagermus fundet på Bornholm. Workshop 3: Hvad æder flagermus? Det er jo ikke kun flagermus der ved hjælp af lyd registrerer deres omgivelser. En del af flagermusens byttedyr har lignende system. Der er på denne workshop sat lamper op der tiltrækker insekter og menneskeflokken sendes ud for at se på det væld af insekter der tiltrækkes af lyset. Over hovederne på folk flikflakser flagermus i massevis. 13

14 Der mangler kun et pattedyr før samlingen er komplet men donationer er undervejs. Verdens eneste pattedyrspenismuseum i Husavik. Fotos: Allan Gudio Nielsen Verdens eneste pattedyr penismuseum Af Allan Gudio Nielsen, naturvejleder for Fugleværnsfonden. 14 Hallo er det Zoo? Vi er nogle gutter nede fra bodegaen som har et spørgsmål det gælder en kasse øl. Hvor lang er en elefantpik? Ovenstående spørgsmål har altid været en fast tilbagevendende begivenhed, når man har passet telefonen i Københavns Zoos Skoletjenestene. Freud ville uden tvivl have haft en god forklaring på hvorfor man(d) altid har været så fascineret af det hanlige kønsorgan. Rent anatomisk er det da også et ganske interessant organ, og formidlingsmæssigt slår en god tissemandshistorie sjældent fejl. Et godt eksempel er historien om det lille krebsdyr ruren, som nok har den længste penis i dyreriget set i forhold til deres størrelse. Forklaringen på hvorfor det lige netop er ruren, som er blevet så urimeligt begunstiget, skyldes dens meget ringe mobilitet som voksen. Når ruren som en lille larve slår sig ned blandt andre rurer, så er det nemlig med udsigt til permanent opholdstilladelse. Formeringen foregår ved, at rurens flere centimeter lange penis stikkes frem og indføres i et nabodyr. Da rurer er hermafroditter spiller det heldigvis ikke nogen rolle hvem man har placeret sig ved siden af, blot vedkommende er inden for en omkreds af et par centimeter.

15 Lamper i bedste klunkestil her fra en tyr. Penisknogler hvem har og hvem må undvære? Der findes desværre ikke nogle helt vandtæt huskeregel for hvilke pattedyr som er udstyret med en penisknogle. Man forsøgte sig engang med at bruge forkortelsen: P.R.I.C. (sig det ikke for højt ), men den viste sig desværre ikke at holde hele vejen, da man hele tiden stødte på undtagelser. Men langt hen ad vejen en den rimelig brugbar, selvom kæden dog hopper af lige fra start: P står for Primater og selvom mange af gruppens medlemmer rent faktisk er udstyret med en penisknogle, så må vi undvære. R står for Rodentia (gnavere) og her har mange penisknogler. Faktisk kan man bruge penisknogler som en taxonomisk karakter når man skal bestemme visse arter af gnavere, da udformningen af ikke kun penis, men også penisknoglen, er forskellig fra art til art. I står for Insectivora (insektædere bl.a. spidsmus, pindsvin og flagermus). Her gælder det samme som hos visse gnavere, at man kan bruge penisknoglen til at artsbestemme to ellers nærtbeslægtede hanner af visse flagermus. C står for Carnivora (rovdyr) og her har langt de fleste penisknogler. Til gruppen hører sælerne og hvalros hvis penisknogle måler hele 42 cm. (Man skulle i øvrigt umiddelbart tro, at alle havpattedyr som lever i koldt vand, godt kunne have glæde af en penisknogle, men hvaler er f.eks. ikke udstyret med en penisknogle). I øvrigt viste du at hos mange af de ovennævnte pattedyr hvor hannen er udstyret med en penisknogle, så holder hunnen sig ikke tilbage? Hun har nemlig ofte en knogle i klitoris. Den er ganske vist lille, men den er der. Kaskelotpenis en ordentlig kleppert. Tissemænd i lange baner At peniser også kan formidles i større stil kan man opleve i byen Husavik i det nordlige Island. Her ligger verdens nok eneste pattedyrspenismuseum. Endda et særdeles veludrustet et af slagsen, med over 150 forskellige penisser fra i alt 42 forskellige pattedyr i alle mulige størrelser og former. Faktisk er alle Islands pattedyr repræsenteret, dog med undtagelse af én art. Godt gættet - mennesket naturligvis. Flere mænd fra både Island, England, USA og Tyskland har dog testamenteret deres ædlere dele til museet. En af donorerne har netop passeret de 85 år, og selvom han påstås at være i fuld vigør, både på den ene og anden måde, så det er kun et spørgsmål om tid før samlingen bliver komplet. Lamper i bedste klunkestil I august besøgte vi dette lidt usædvanlige pattedyrsmuseum. Laura på 12 og Anna på 10, var lidt beklemte ved situationen, da vi trådte ind af døren til det Penisknogler. De to store stammer fra hvalros, mens krummerikken nederst i midten er fra en grønlandssæl. 15

16 Peniser i lange baner Som trofæer hænger på væggene forskellige hvalpeniser til skue. Den her stammer fra en sejhval. Kunne en røget hestepenis mon friste? 16 lille og dunkle museum. Det er ikke altid lige let at være på ferie med to naturvejledernørder. I receptionen blev vi budt velkommen af museets ejer, Sigurdur Hjartarson, som siden 1974 har indsamlet de mange genstande til museet. Sigurdur langede os straks en lang liste med numre og navne på alle de udstillede genstande alle oversat til dansk. Over receptionen hang en række underlige behårede lampeskærme. Det viste sig at de var fremstillet af fåre- og tyrenosser. Lidt bizart, men værre bliver det da vi opdager en lille montre med røgede hestepeniser! Da vi spørger Sigurdur om det er en lokal egnsret, kan han berette at en islandsk mand indtil sin død i 1930 faktisk spiste sådanne røgede hestepeniser, dog uden de krydderurter som Sigurdur siden hen har moderniseret retten med. Velbekomme. Frem med luppen Som storvildtstrofæer hænger forskellige tørrede hvalpeniser på rad og række ud fra væggen. Desværre kunne vi ikke finde en fra en blåhval som skulle måle hele 2,5 meter i slap tilstand. Til gengæld genkender vi straks en gammel bekendt i en kæmpe glasbeholder. En 170 cm lang og 70 kilo tung kaskelotpenis. Sådan en fætter har vi engang brugt som afsæt til at komme op på ryggen af en flok strandende kaskelothvaler på Rømø, som vi var med til at partere. Pigerne går og ryster på hovedet. De har været meget stille undervejs, men pludselig fanges deres interesse af en penis i en petriskål. Det kræver faktisk en lup før man kan få øje på den. Det viser sig at den mikroskopisk lille penis stammer fra en hamster. Tænk at Mulle Hamster derhjemme i buret har en så lille en! Efter en lille halvtime orker vi ikke at se på flere udstillede tissemænd og styrer mod udgangen. Vi kan lige nå at besøge byens lidt mindre kuriøse pattedyrsmuseum, det flotte hvalmuseum, som ligger lidt længere henne af vejen. Se side 24. Hvor lang er den så? Nå ja forresten, hvor lang er så egentlig en elefantpenis? Ja, det kommer jo an på i hvilken tilstand man måler den, men halvanden meter i fuld vigør. o

17 Stedet er Melbourne Zoo og året er Jeg er rejst down under til fantastiske Australien, i praktik som naturformidler i havens skoletjeneste Discovery & Learning, i en 6 måneders periode. I skoletjenesten arbejder vi med en lang række levende dyr i formidlingen pattedyr, krybdyr, padder og fugle indfødte som indførte. Alle har de deres egen historie at fortælle og alle kan de bruges i formidlingen af et utal af emner det er bare spændende! Fotos: Rikke Laustsen Fabelagtig formidling for børn med levende dyr som formidlingsredskab Åhh hvor er den bare dejlig! et udbrud alle elever kommer med, når de besøger den lille, truede Long-footed Potoroo, i hobbit-huset. Der, i det lille indelukke mellem bregnerne, hopper det lille lodne pungdyr rundt og lader sig håndfodre med sød kartoffel, mens han behændigt sniger sig ind i alle børnenes hjerter. Jo vist, det er et godt virkemiddel, at introducere denne lille fyr! Alt imens han charmerer alle, bliver der formidlet om truede arter og problemerne omkring indførte arter og den øgede urbanisering drages frem. Og det virker alle og en synes, at det er forfærdelig synd for den lille potoroo og alle de andre truede dyr. Præcis den reaktion man ønsker at vække empati og medfølelse! Efterfølgende bliver der diskuteret problematikker og eleverne kommer med ideer til simple løsningsforslag; f.eks. at give katten et klokkehalsbånd på, så den ikke kan angribe små, landlevende, forsvarsløse pattedyr, som potorooen. Inden vi forlader hobbit-huset, er eleverne blevet opmærksomme på nogle af truslerne mod truede arter. Måske har de gså fået en bedre forståelse for den unikke sammensætning af arter og den store biologisk mangfoldighed, aussielandet besidder. Af Rikke Laustsen, naturvejleder på Tårnby Naturskole. 17

18 Vil du vide mere... Skulle der være nogle derude, der kunne tænke sig at læse en mere teoretisk indgangsvinkel til emnet om Børn, dyr og dannelse - om naturformidling med dyr, i pædagogisk teori og praksis er i velkomne til at kontakte mig: 18 Måske vil de en dag kæmpe en kamp, for at bevare den biologiske mangfoldighed og gøre en indsats for naturen og miljøet? Fascination og forundring Som en del af formidlingsseancen, får eleverne altid en smule hands on erfaring. Det afføder mange forskellige reaktioner; oftest fascination og forundring men af og til også væmmelse eller frygt især når krybdyrene kommer på banen! En ting er dog altid sikker pattedyrene er et hit og dem kan alle lide! De små dødningehoved-aber (alias Hr. Nelson) vækker altid stor begejstring; Se, den har fem fingre ligesom os!. Også Wattle the wombat ender i kategorien som total sej med dens særlige tilpasninger, er den outbackens bulldozer. Den kan med dens pansrede rygskjold knuse kraniet på en dingo, ved et angreb også selvom den ser meget fredsommelig ud, som den står der og gumler gulerodsstænger. Hvad er det der gør, at pattedyrene går mere rent ind? Er det dyrets symbolske værdi der træder i kraft? Er det bare pr. definition sådan, at pattedyr kategoriseres som søde og rare inde i vores hjerne, modsat f.eks. krybdyr, der ofte anses for at være aggressive og onde? Dyr - det dur! I løbet af mine 6 måneder i Melbourne Zoo, lærte jeg en vigtig ting; formidling med dyr, det dur! Dyrene havde en nærmest magnetisk kraft på børnene når først dyrene kom på banen, slugte de al opmærksomheden og de blev til genstand for megen nysgerrighed og undren, hvilket affødte en lang række af spørgsmål og mange historier. Siden min tid i Australien har jeg haft mange gode formidlingsoplevelser med brugen af dyr, i mit pædagogiske arbejde lige fra brugen af den mindste haletudse, til mus og køer. Brugen af dyr i formidlingsøjemed, er et fantastisk redskab både til at fortælle en historie, til at udbrede et budskab og ikke mindst, til at skabe vigtige førstehåndsoplevelser med. Der findes to rigtig gode grunde til, at benytte dyr som formidlingsredskab og magnet, over for målgruppen børn: Fordi jeg som formidler ønsker at give børnene nogle gode, konkrete og sansemæssige oplevelser, der kan føre til nye færdigheder, viden og erkendelse. Og fordi jeg på lang sigt som formidler, ønsker at være med til at lære børnene, at udvise respekt for såvel dyr og mennesker, samt at give børnene et skub i retningen af forståelse og holdningsdannelse, i forhold til natur- og miljørelaterede problemstillinger i samfundet. Der findes mange forskellige måder at formidle på - har du endnu ikke forsøgt dig med brugen af levende dyr i din formidlingspraksis, så har jeg kun et godt råd: PRØV DET! o

19 Birkemusen Birkemusens latinske navn, Sicista betulina, betyder Den som piber ved birken? Navnet fik den, fordi den første gang blev fundet på en russisk flodslette med birkebevoksning. Birkemusen er dog ikke særligt knyttet til birk, men ynder fugtige enge, gerne med nærliggende tørre skrænter eller diger. Foto: Marianne Gaversen Birkemusen er et af de sjældneste og mindst kendte pattedyr i Danmark. Selvom feltundersøgelser i de seneste år har kastet nyt lys over det lille, gådefulde dyrs adfærd og valg af levested, er mange aspekter af artens biologi stadig dårligt kendte. Birkemus og borgerinddragelse Det forsøger man nu at råde bod på ved hjælp af Projekt Birkemus, som er et stort samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Naturhistorisk Museum i Århus og Statens Naturhistoriske Museum i København. Også flere naturskoler har med succes deltaget i feltarbejdet. Lidt om birkemus Birkemusen adskiller sig på mange måder fra de mus, man oftest ser i den danske natur. Bortset fra den sorte rygstribe ligner den en ægte mus fra musefamilien (fx dværg-, skov- og husmus), men den er i virkeligheden den eneste danske repræsentant for en helt anden familie, hoppemusfamilien. Birkemusen er nataktiv, og om dagen ses den kun hvis den skræmmes op fra sit skjul. Ligesom hasselmusen sover birkemusen vintersøvn fra oktober til maj, og på kølige sommerdage kan den gå i en dvalelignende søvn. Birkemus formerer sig langsomt i forhold til andre mus. De bliver først kønsmodne når de er et år gamle og føder kun ét kuld unger (ca. 4-6 stk.) årligt. Artens kost udgøres hovedsageligt af insekter korn, græsfrø, plantedele og bær. Det lille dyr er opført på mange lister over truede dyr, herunder EU s habitatdirektiv og den danske rødliste over truede arter. Udbredelse og habitat Danmark udgør den vestligste grænse af birkemusens udbredelse, og ligesom i udlandet er udbredelsen her fragmenteret: Den findes kun i Jylland, i Thy og Af Julie Dahl Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 19

20 Har du set en birkemus? Birkemusen vejer blot 5-16 g og er på størrelse med en dværgmus. Den kendes på sin smalle, veldefinerede, sorte rygstribe og den umådeligt lange hale, som er halvanden gange kroppens længde. Birkemusen forveksles nogle gange med skov- eller halsbåndsmus, hvis pels er lidt mørkere midt på ryggen end i siderne. Halen på disse mus er dog kun lige så lang som kroppen. Brandmusen er den eneste mus i Danmark som også har en sort rygstribe. Den er dog meget større end birkemusen og er ikke fundet i Jylland i nyere tid, så de to arter kan dermed næppe forveksles. 20 det vestlige Limfjordsområde samt i et bælte fra Vejle og Haderslev i øst til Varde og Ribe i vest. De fleste observationer er gjort i Thy, hvor bestanden synes at være størst. Arten er observeret i meget forskellige habitater: Ådale, fugtige enge, dyrkede marker, hede samt åbne skove og plantager. Områderne har dog det fællestræk at de er åbne, har tæt bundvegetation (græs og urter) og oftest er fugtige. Vores viden om birkemusens udbredelse og habitatvalg er ret begrænset i Danmark såvel som i udlandet. Det skyldes først og fremmest at de yderst sjældent går i normale musefælder, men sandsynligvis også at de enkelte bestande af birkemus ikke er ret store sammenlignet med andre musearter. Kortlægning Dansk Pattedyratlas I de sidste syv år er der via Dansk Pattedyratlas, mit dertil knyttede specialeprojekt og det nationale overvågningsprogram NOVANA ydet en betydelig indsats for at indsamle mere viden om birkemusen. I jagten på nye oplysninger om birkemusens forekomst blev en lang række metoder taget i brug: Håndfangst, faldfælder, analyse af knoglerester i uglegylp, foredrag, undervisning af skolebørn samt efterlysninger i aviser, radio og tv. I perioden blev der således indsamlet observationer af 142 individer. I den forudliggende periode fra birkemusens opdagelse i 1863 til 2000 blev der rapporteret om observationer af blot 219 individer. Hvordan går det med birkemusbestanden? Førhen sås birkemusen oftest i forbindelse med landbrugsdrift, særligt i havretraverne. Fra nyere tid er der ikke nær så mange observationer fra landmænd. Det skyldes muligvis intensiveringen af landbruget og den følgende forringelse af levesteder, samt øget brug af store landbrugsmaskiner der gør det sværere at få øje på de små mus. Enkelte steder er arten forsvundet helt, fx i Aalborg, hvor den sidst blev set i 1930 erne. Lokaliteten blev ødelagt da der blev bygget stadion, hospital og zoologisk have på den, og birkemusen er ikke set i Aalborg eller omegn siden. I Thy og det vestlige Limfjordsområde trives den fint, omend bestanden synes indskrænket lidt i nyere tid. I det sydlige Jylland er situationen ikke nær så god. Lokaliteterne er nu oftest meget isolerede fra hinanden hvorfor man må antage, at bestandene her kan være ret sårbare over for habitatpåvirkninger. Projekt Birkemus Birkemusen har i forvaltningsøjemed været en forholdsvis overset art, men er en af de dyrearter som Danmark har pligt til at overvåge ifølge EUs habitatdirektiv. Derfor blev Projekt Birkemus iværksat, som skal munde ud i en handlingsplan for arten. Et af målene med projektet er at øge vores viden om birkemusens habitatvalg og aktivitetsradius. Det gøres ved at udstyre musene med en lillebitte radiosender (0,35 g) så vi kan følge deres færden.

21 Men først skal de vel at mærke fanges og det er en stor udfordring! Det kan faktisk slet ikke lade sig gøre at fange mus nok til disse undersøgelser uden hjælp til røgtning af de mange faldfælder. Derfor kontaktede vi de relevante lokalkomiteer i Danmarks Naturfredningsforening og annoncerede desuden i flere aviser for at hverve frivillige. De interesserede deltog i et informationsmøde i foråret hvor de desuden tilmeldte sig en fælderøgtningstjans, enten om morgenen eller eftermiddagen i en uge. Da feltarbejdet begyndte, kom hjælpere i hvert lokalområde med ud på en fælles fælderøgtning, hvor fældernes placering blev vist og hvor de lærte at røgte dem og at se forskel på arterne. Ved feltarbejdets afslutning i september var vi oppe på 70 hjælpere! Fælderne blev røgtet i mere end to måneder i løbet af sommeren. I denne periode kommunikerede hjælperne og jeg vha. jeg sendte nyhedsbreve ud om projektet med jævne mellemrum, og når der blev fanget en birkemus fik de besked om hvornår de kunne komme og se den. Hjælperne i hvert delområde skrev desuden flittigt sammen ang. fangsterfaringer og identifikation af mus. Feltarbejdet gik rigtig godt og det lykkedes de frivillige at fange 19 birkemus i Sydjylland, hvor vi ellers havde så få observationer. Vi håber på gode resultater også til næste år, hvor feltarbejdet fortsætter! Mus i undervisningen De fleste danske pattedyr lever en meget skjult tilværelse og mange af dem får man kun lejlighed til at se i glimt. Fangst af mus er derfor en rigtig god måde at vise børn nogle af de dyr som omgiver os og at lære dem, at mus ikke bare er mus, men at der faktisk findes mange og meget forskellige arter. Det er en fascinerende oplevelse, for det er jo ikke ret tit at man får mulighed for at se vores pattedyr helt tæt på. Med lidt forsigtighed kan man også lade børnene røre ved musene. Guldager Naturskole nord for Esbjerg deltog i Projekt Birkemus, og naturvejlederne Tom Vestergaard og Rene Rasmussen havde stor succes, både med at fange birkemus i faldfælderne og med at inddrage børnene. De lavede desuden terrarier til nogle af musene, så børnene kunne studere dem nærmere. Når man skal fange birkemus, kan man sommetider tage andre metoder i brug end fælder. Nær Klosterheden har naturvejleder Henning Givskov ofte fanget birkemus ved sammen med børn og voksne at gå i en linje henover heden og håndfange de mus som springer op. I Thy fangede daværende naturvejleder Paw Hansen en birkemus ved at vende halmballer. Begge disse metoder kræver dog gode forhold og lidt held: Paw og jeg vendte næsten 2000 halmballer før birkemusen dukkede op! Hvis du vil bruge mus i undervisningen kan du relativt nemt fange dem i vippefælder udstyret med hø, havre og æble. De er enkle at sætte op og kan bruges i sommerhalvåret, men skal tilses to gange om dagen så dyrene ikke lider overlast. Til at fange birkemus er faldfælderne bedst, men det kræver en særlig tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen, da birkemusen er fredet. Faldfælderne er mere besværlige at røgte end vippefælder, men til gengæld finder man mange sjove ting i fælderne, lige fra sprælske spidsmus og store biller til frøer, tudser, firben og salamander. Har du som naturvejleder, alene eller sammen med dine elever, lyst til at deltage i Projekt Birkemus aktiviteter til næste år, er du meget velkommen til at kontakte forfatteren. Du kan læse mere om projektet på o Du kan læse mere om projektet på 21

22 Velkommen på SælSafari i Vadehavet af Iver Gram, naturvejleder og direktør for Sort Safari 22 SælSafari er for store og små Skibet er klar og forventningerne altid meget store, før vi sejler ud i Vadehavet med skibet Adler VII fra Rømø havn. Der går ikke lang tid, så pludselig er de der, de spættede sæler, med deres runde hoveder. Nysgerrigt betragter de os og vi dem. Et intenst møde i naturen. Vi kommer tæt på, men ikke for tæt. Sælerne skal ikke forstyrres, det er dem, der bor i Vadehavet, vi er her blot på besøg. Intense minutter går med at iagttage sælerne gennem kikkerter, og på vej bort fra sælerne fortælles der om sælernes liv på både dansk og tysk. På alle ture ser vi også efter marsvin, og det lykkes de fleste gange at se disse små hvaler, og så ser vi selvfølgelig også efter vandfugle og dem er der MASSER af i Vadehavet. Det går altid for hurtigt, og knap 2 timer senere er vi tilbage i Havneby, en intens naturoplevelse rigere vi har oplevet SælSafari. SælSafari - en succes for sæler og mennesker! Samarbejdet mellem Sort Safari og rederiet Adler Schiffe begyndte for en del år siden og har stille og roligt udviklet sig til et gedigent og omfattende samarbejde. I sommeren 2007 gennemførte vi i alt ca. 120 programsatte SælSafariture og havde over gæster med. Skibet Adler VII kan rumme op til 200 gæster, og der er mange dage, hvor vi har fyldt skibet med forventningsfulde gæster. Adler VII har en køldybde på 1,45 m og er derfor optimal til Vadehavets lave vandstande. Vi sejler efter fast sejlplan, samme tid hver dag. Det kan vi gøre trods skiftende tidevand, fordi vi har fået tilladelse til at sejle ind i nærheden af en banke i det tyske Vadehav, hvor der er sæler også ved højvande. Ved lavvande sejles der til banker i det danske Vadehav. Gennem de seneste år er de områder vi sejler til blevet benyttet af flere og flere sæler. Den største banke rummer nu helt regelmæssigt over 200 sæler. Sælerne er også blevet mere og mere fortrolige med at vi kommer og at vi ikke udgør en trussel. Sort Safari har fra starten lagt en krystalklar linje, vi vil ikke acceptere at vi med SælSafari jager og forstyrrer sælerne, og det giver nu resultat. De seneste 2 år har vi nu også regelmæssigt set gråsæler dejligt at så store rovdyr på op til 300 kg er genindvandret. Hvert år trykker vi foldere, der på dansk og tysk fortæller om SælSafari.

23 Der er opbygget et e-bookingssystem på både dansk og tysk, og vi har aftalt billetsalgssamarbejde med Rømø Turistbureau og Rømø-Sild Rederiet. I 2006 indførte vi en familiepakke, hvor egne børn kommer gratis med, hvilket blev en stor succes. Vi fylder nu i mange uger hen over sommeren skibet til bristepunktet. Formidling På samtlige ture er der naturvejleder fra Sort Safari med, som på tysk og dansk formidler om Vadehav, sæler, fisk og fugle og altid har et vågent øje ude i horisonten efter spændende oplevelser. Formidlingen foregår med trådløs mikrofon, og der er højttalere over hele skibet. Der gives indledningsvis en introduktion til Vadehavet, hvorefter der fortælles om den natur og ikke mindst de arter af dyr vi kommer tæt på. Specielt populært for børn er programpunktet med minifiskeri med bundtrawlet, som altid bringer spændende fisk og bunddyr op på skibets agterdæk, hvor et fortællebord med bassin er indrettet specielt til formålet. En klassisk naturvejlederformidling med se på, røre ved og evt. smage på elementer. To timers formidling på tysk og dansk med glade og meget vidensbegærlige gæster er intenst og hårdt arbejde, men også givende, fordi vore gæster altid er glade og godt tilfredse. Vi ser sæler på så godt som alle ture, fordi vi efterhånden har stor viden om hvor vi skal søge, men sælgaranti kan og vil vi dog ikke give. Succesen kræver planlægning og booking De seneste år har vi konsekvent anbefalet reservation for at være sikker på at få plads. Det er ikke sjovt at stå med forventningsfulde børn og få at vide der ikke er plads. Sejlplanen for 2008 er på vej, og den vil muligvis indeholde flere nyheder. Prisen i 2007 var 130 kr. for voksne og 80 kr. for børn. Der er grupperabatter. Booking telefon (+45) eller E-post: o Sort Safari er en privatejet virksomhed startet for 4 år siden af Iver Gram. Firmaet arrangerer uden nogen form for tilskud forskellige naturevents. Antallet gæster i 2007 var på

24 Som jæger er det utænkeligt for mig ikke at have en jagthund. For der er store oplevelser forbundet med arbejdet med jagthunde. Da jeg som naturvejleder især arbejder med formidling af jagt, er det naturligt for mig at inddrage min jagthund i formidlingen. Brug hunden Jeg er klar til udfordringen i naturvejledningen Af Claus Landbo Olesen, naturvejleder for Danmarks Jægerforbund 24 Jagthundens sanser Jeg har sammensat et forløb jeg kalder: Jagthundens sanser. Det tager ca. 2 timer og på den tid får jeg præsenteret en lang række facetter af jagthundearbejdet. Min snart 9 år gamle Field Trial Springer spaniel Mads, har siden han var ganske ung, haft det som en del af hans arbejdsfelt, også at være formidlingshund. Det er et arbejde han er meget glad for, fordi det giver en masse opmærksomhed, hvilket han nyder. Forløbet er bygget op, så jeg viser både jagthundens sanser og hvordan den skal trænes, og sidst men ikke mindst hvordan børnene undgår at blive bidt, hvis de kontakter hunde som de ikke kender. Kontakt hunden rigtigt Fordi mange børn er ikke vant til at omgås hunde, starter jeg med at fortælle dem, at man altid skal spørge ejeren om lov til at snakke med hunden. Derefter skal man nærme sig med sænket hånd, og starte med at lade hunden snuse til hånden, så skal man klø den på bringen og ikke på hovedet. Fordi man virker aggressiv hvis hånden kommer ovenfra. Jeg viser dem at det er det samme når vi giver hånd til hinanden, så er det også ubehageligt hvis hånden kommer ovenfra (lige som en lussing). Sådan har hunden det også, og hvis den er nervøs eller aggressiv, kan man risikere at blive bidt, hvis hånden kommer på den måde. Lugtesansen Hundens lugtesans er vores meget overlegen. Hvis vi sammenligner, kan man sige hvis vores lugtesans er på størrelse med et frimærke, så er hundens på størrelse med en fodboldbane. Det gør hunden til en uvurderlig hjælper på jagt. Den kan finde det vildt jeg gerne vil skyde, og når jeg har skudt det, er det også hunden som ved hjælp af lugtesansen, finder og apporterer det skudte vildt. Forskellen på lugtesansen bliver demonstreret ved at jeg gemmer en tør og for børnene temmelig lugtløs hundekiks i den ene hånd. Eleverne får så lov til at prøve om de kan lugte sig frem til kiksen. Det er en svær opgave for dem, for de kan ikke lugte den, og de erkender som oftest at de har gættet sig frem til hvor kiksen er. Derefter får Mads lov til at prøve, og han behøver ikke lang tid før han med poten markerer den hånd som kiksen er gemt i. Børnene vil ofte gerne prøve, selv at gemme kiksen i de-

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Udfordringen. Indledning og formål. Mulm og Mørke

Udfordringen. Indledning og formål. Mulm og Mørke Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Forløbets varighed: 4 trin + en nat Udfordringen Indledning formål Dette mærke tager fat i en stolt spejdertradition, nemlig at

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til:

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: 1 Professoren -går i skole! Forkortet læseprøve 2015 af Kim Christensen Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: Annette Thomsen, Hundemassør. Dyrehospitalet Sønderborg. Århus Dyrehospital. Hvor

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Formidlingsevents. giver os mere viden om truede arter

Formidlingsevents. giver os mere viden om truede arter Formidlingsevents giver os mere viden om truede arter Skov- og Naturstyrelsen på Fyn og i Sønderjylland arbejder sammen med to tyske partnere: Stiftung Naturschutz og Landesforsten, begge i Schleswig-Holstein,

Læs mere

Østjysk. naturkalender 2011

Østjysk. naturkalender 2011 Østjysk naturkalender 0 Vi arbejder for gode og spændende oplevelser i naturen året rundt Med støtte fra Friluftsrådet og Dansk Magisterforening har vi i år mulighed for at omdele Østjysk Naturkalender

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen GYNGESTATIVET Mette Vogt Thuesen Billedet er taget lige nedenfor vores lejlighed, på legepladsen. Min lillesøster havde lavet en indhegning rundt om gyngestativet, for at vise at det var hendes område.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 1 af 4 www.flatcoat.dk

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 1 af 4 www.flatcoat.dk TILLYKKE MED DIN/JERES NYE FLATCOAT! Raceledelsen for Flatcoated retriever, vil hermed ønske tillykke med den nye hvalp. I daglig tale kaldet: en "Flat". Vi håber ikke det kommer som en overraskelse, men

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum Naturvejledning på Morslands Historiske Museum ÅRSRAPPORT 2012 Naturvejleder Jørgen Frank Rasmussen. Jeg blev ansat 1. marts 2009. Friluftsrådet, Morsø Kommune og museet yder løntilskud til stillingen.

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Kommandoer i klikkertræning

Kommandoer i klikkertræning Kommandoer i klikkertræning Klikkertræning af din hvalp Klikkertræning blev udviklet tilbage i 1940 erne af trænere af havpattedyr, idet de blev klar over, at de kunne kommunikere med delfiner og hvaler

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie!

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie! Fælles info Efterårsferie! Vi har åbent i efterårsferien fra kl. 06.30 til 16.00. Bemærk venligst at vi lukker 1 time tidligere end til daglig! Tilmelding ikke nødvendig (se forklaring om dette i de sidste

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset Kaninens kropssprog Når kaninen gerne vil have kontakt. Der er meget forskel på hvordan kaniner beder om opmærksomhed. De lidt tilbageholdende kaniner er mere afventende og diskrete, end kaninerne på disse

Læs mere

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS FORORD TIL SPILØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER Fodbolddelen består af 12 øvelseskort med en øvelse på forsiden og et spil på bagsiden.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

HvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling

HvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling HvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling INDHOLD Kapitel 1: Velkommen til Ha det godtskoven...................................

Læs mere

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede Hvis hunden er frygtsom over for fremmede 1 Selvom du ikke er generet af, at din hund reagerer frygtsomt over for fremmede mennesker, skal du tænke på, at hundens frygtsomhed er et problem for den selv.

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder Uge: 2 Lave billeder Sted: Børnehavens fysioterapi-rum at male med fine bevægelser på småt papir at give sig tid til aktiviteter at udvikle de kreative evner En god oplevelse, hvor børnene var koncentreret

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere