VANPEE HÅNDBOG I PERSONDETEKTERING

Transkript

1 HÅNDBOG I PERSONDETEKTERING

2 Forord Indholdsfortegnelse 1. Forord Side 2 2. Hvor og hvornår anvendes behovsstyret belysning Side 3 3. Eksepel på behovsstyret belysning Side 8 4. Teknik til tilstedeværelsesdetektering Side PIR-detektering Side Akustisk detektering Side Kobinationsdetektering Side Valg af detekteringsprincip Side Placering af PIR-sensoren Side Linsebibliotek Side Produktoversigt Side 46 Forord Vi oplever dagligt, at ange, både rådgivende ingeniører, energirådgivere og el-installatører, har probleer ed projektering ed persondetektering. Dette gælder især projektering af lokaler, der ikke behøver at være kontinuerligt oplyste så so trappeopgange, garageanlæg, korridorer, gangarealer, lagergange. Alt for ofte øder vi slutbrugere der ikke er blevet inforeret o de nye rentable og energieffektive løsninger, so ofte ville have haft en eget kort tilbagebetalingstid. Vor erfaring viser at, vælger du det rigtige udstyr, kan der spares rigtig ange penge. En kvalitetssensor har lang rækkevidde og ange detekteringslag, herved sparer du tid og penge på installationen. Er sensoren rigtigt opsat sparer både du og din kunde penge og ærgelser. I denne håndbog vil vi forsøge at videregive noget af den erfaring vi har opbygget genne tiden, i håb o at du, hvad enten du er rådgiver eller installatør, kan udføre effektive og velfungerende anlæg. Et godt lysstyringsanlæg skal ikke kunne ærkes. Det skal bare sætte ind og rette/korrigere når vi gleer, satidig ed at det skal øge koforten. Vi håber, at du vil læse vores råd og anbefalinger, således at både du og dine kunder kan drage erfaring og nytte af vores ekspertise. Du kan finde yderligere inforation og installationseksepler på vores hjeeside eller i vores håndbog Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring. Med venlig hilsen Vanpee A/S Du er altid velkoen til at kontakte os hvis du behøver råd og vejledning. 2

3 2. Hvor og hvornår anvendes behovsstyret belysning Hvad er behovsstyret belysning? Lys er en forudsætning for liv Lys er nødvendigt for vor eksistens og uden den rigtige belysning er der ange af de daglige gøreål so vi ikke kan klare. En god belysning er vigtig i de fleste hverdags- og arbejdssituationer. Det er et krav for at arbejdsopgaver skal kunne udføres rigtigt, sikkert og effektivt sat for at dagligdagen skal fungere. Der forekoer dog et eget stort sløseri ed lys. I et utal af lokaler strøer lyset ud trods det at lokalerne i lange perioder står toe og til hvilken nytte? Ved arbejdsdagens begyndelse er det ørkt og belysningen i arbejdsruet skal være tændt. Nogle tier senere er dagslysængden øget og giver egentlig en tilstrækkelig alenbelysning i ruet. Loftsbelysningen skulle nu kunne slukkes, en i de fleste tilfælde forbliver den tændt hele dagen eller i det indste fre til frokost. Måske slukker an belysningen når an går til frokost. Erfaringer viser at det er ganske usædvanligt at vi slukker lyset når der er ere lys end vi behøver. Her er det vigtigt at få forståelse for de forskellige logiske enheder, so er tilgængelige i produktprograet. Behovsstyret belysning En okostningseffektiv og bekve åde at indske sløseriet ed lys so lyser unødvendigt, er at installere et syste til behovsstyring af belysningen. Et godt syste skal tage hensyn til bevægelser, i visse tilfælde dagslysindfald og det skal kunne betjenes anuelt. I lokaler uden dagslys kan det dog ange gange være tiltrængt at få autoatisk tænding af belysningen og at det sker så tidligt so uligt. Det er ikke eningen at an skal gå et stykke vej i ørke og fale efter kontakten inden lyset tændes. Belysningsautoatik til belysningen skal give en øget kofort og ikke indebære irritationsoenter. Systeet å ikke have uleper såso: Lyset slukker ved tilstedeværelse Lys, so ikke tændes Lys, so ikke kan tændes eller slukkes anuelt. Belysningen tager ikke hensyn til dagslyset i visse lokaler Belysningsniveauet kan ikke tilpasses idlertidige behov. Et godt styresyste skal ikke kunne ærkes, en bare sættes ind og rette vores fejl, satidig ed at det giver øget kofort. Mulighed for at tænde og slukke anuelt I visse situationer skal det være uligt at regulere lyset anuelt, fx. ved filforevisninger, Luciaoptog eller ved fotografering. Det er derfor nødvendigt at kunne tænde, slukke og regulere belysningen anuelt. Tænde og slukke? Skal belysningen tændes autoatisk? Det er naturligt at vi tænder når det er for ørkt, hvilket erfaringer også viser. Det er derfor ofte forkert at anvende autoatik til at tænde belysningen i lokaler, hvor der er dagslys. De, der går ind i lokalerne skal være tvungne til selv at tænde lyset hvis an synes det er nødvendigt. I princippet kan an sige, at an ikke skal tilføje andre funktioner til belysningen, end hvad an har derhjee. Det skal ikke være nødvendigt at have en uddannelse for at tage hånd o eller forstå belysningsanlæggets funktion. Miljø Et lavere energiforbrug giver et bedre iljø pga. indre CO 2 -udslip. Er investeringsokostningerne store? Energibesparelse og øget bekveelighed lyder godt, en hvad er ulepen? Er investeringsokostningerne høje? Også ventilatorer kan tilsluttes systeet og styres af tilstedeværelsessensorer hvilket giver yderligere besparelse. Nej, der findes ingen uleper, kun fordele. Systeerne ed tilstedeværelsesstyret belysning er relativt enkle og billige. Derudover er installationerne enkle også i eksisterende anlæg. Det edfører at tilbagebetalingstiden ofte bliver eget kort, nogle gange under et år. Erfaringer viser at tilstedeværelsesdetektering er den energispareetode, so giver den største besparelse i forhold til investering! Yderligere besparelser Foruden energibesparelsen, takket være den behovsstyrede belysning, kan yderligere energibesparelser opnås genne indsket krav til køling af luften på arbejdspladsen. Belysningen og alle andre apparater på en arbejdsplads afgiver store ængder af overskudsenergi i for af vare. Den skal ofte nedkøles for at arbejdsiljøet er acceptabelt. Det koster cirka dobbelt så eget at nedkøle luften so at opvare den. Behovsstyret belysning indsker ængden af overskudsenergi i for af vare og dered behovet for at nedkøle luften. Det bevirker en stor besparelse på udgifterne til luftnedkøling. Oklædningsru er et eksepel på et lokale, hvor akustisk tilstedeværelsesdetektering er at foretrække. 3

4 2. Hvor og hvornår anvendes behovsstyret belysning Hvor kan behovsstyret belysning anvendes? På dette opslag viser vi et antal eksepler på lokaler, hvor et behovsstyret belysningssyste anvendes til at give en ere effektiv anvendelse af el. Forskellige lokaler kræver forskellige typer af detektorer og styresysteer for at anlægget kan fungere optialt. Hvilken type af detektor og hvilket styresyste so skal vælges afhænger af hvorledes lokalet ser ud, hvad det bruges til, hvordan det er øbleret og indrettet. Placeringen af detektorerne i lokalet er også eget vigtig for at anlægget skal fungere godt. Opgang I opgange er de akustiske detektorer AD-500/600 ofte overlegne i forhold til alle andre etoder til tilstedeværelsesdetektering. Til opgange, so anvendes ed en vis hyppighed, anbefales Dynaisk belysningsstyring. De fleste eksepler so gives her beskrives indgående i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring. Reception Konferenceru Konference Her styres belysningen af en hjørneonteret PIR-sensor og et logisk syste. Opgang Lager FRAGI LE F R AGI L E F R AGI L E F R A GI L E E Oklædningsru og bad Hele lokalet til oklædning, bad og sauna Elevator detekteres af en akustisk detektor AD-600. Elevator Gynastiksal Gynastiksalen detekteres af to hjørneon- Oklædningsru terede PIR-sensorer da den er delt. Et logisk kredsløb uliggør belysning i to til fire lysniveauer til forskellige aktiviteter. Korridor Gynastiksal En enkelt PIR-sensor ed speciallinse detekterer i to retninger. For altid at odtage en hurtig tænding er anlægget kopleenteret ed en akustisk hjælpedetektor AD-300. Dens opgave er i første ogang at tage hånd o tændingen når orådet betrædes via en af de tre døre ved arkivet, dette da de er skjult for PIR-sensoren. Til korridorer, der anvendes ed en vis hyppighed anbefales Dynaisk belysningsstyring. Kontorer I kontorer og andre så ru er det ofte svært at otivere en satsning på tilstedeværelsesstyret belysning ud fra et økonoisk synspunkt. Investeringsokostningerne ed den nuværende teknik er for stor i forhold til den besparelse der kan opnås. Detektering i denne type lokaler sker ed PIR-sensorer so udstyres ed en højtopløsende linse. Mange gange kan iljøæssige gevinster og øget bekveelighed tages ed i regnestykket, hvilket kan lede til at investeringen kan otiveres. Derudover kan øgede energipriser i fretiden sat billigere og bedre udviklet teknik lede til at det bliver rentabelt at satse på tilstedeværelsesstyret belysning også i kontorer. 4

5 2. Hvor og hvornår anvendes behovsstyret belysning længe tilstedeværelse detekteres. Lager På lageret er det i ange tilfælde hensigtsæssigt ed en loftonteret PIRsensor. Den detekterer et konisk oråde og ser over de opstillede varer. Hvis der er ange hylder og andet, so kan hindre sensoren, kan systeet kopletteres ed en akustisk hjælpedetektor AD-350, so bevarer lyset tændt så Kontorlandskab I et kontorlandskab ed lydafskærende vægge af tekstil (ikke etal) kan en HF detektor anvendes til tilstedeværelsesdetektering. Fordelen ed denne er den høje følsohed og evne til at detektere genne tynde vægge og forskellig indretning. Vi anbefaler at funktionen afprøves og vurderes i hvert enkelt tilfælde. Korridor Kontorlandskab Pausehjørne Korridor En hjørneonteret PIR-sensor ed en langt seende linse detekterer hele korridoren. I korridorer, der anvendes ed en vis hyppighed anbefales Dynaisk belysningsstyring. F R A G I L E FRAGI L Forelæsningssal Kopiru Elevator Elevator Forelæsningssal Tilstedeværelse i forelæsningssalen detekteres af en PIR-sensor. Belysningen kan ved detektering tændes i to belysningsgrupper. Selv stillesiddende arbejde detekteres takket være en linse ed ange dækningsoråder. Bad Arkiv Serverru Herretoilet Daetoilet Pauseoråde og korridor En enkelt PIR-sensor kan detektere både pauseorådet og korridorerne der støder op til, takket være en speciallinse. Adgang til orådet elevatorerne detekteres ed agnetkontakter eller akustiske detektorer (AD-300) Korridor Rengøring Kopiru Dette ru får sporadiske besøg, hvor den besøgende er relativt bevægelig. Dette ru detekteres af en PIR-sensor, so erstatter den ordinære afbryder. Garderobe Toiletter Herre- og daetoiletter detekteres af en akustisk detektor AD-500. En ed 2 udgange opsættes. Arkiv og coputerru Disse ru besøges kortvarigt og sporadisk. Personerne å anses for at være relativt bevægelige i ruet. Detektering kan ske ed en PIR-sensor indbygget i en boks, so erstatter belysningens alindelige afbryder. Korridor og garderobe Korridoren detekteres af en hjørneonteret PIR-sensor ed langt seende linse. Garderoben detekteres ed en loftonteret PIR-sensor, so ser ned elle skabe og bøjler. 5

6 2 A 3 0 V DC 2. Hvor og hvornår anvendes behovsstyret belysning Eksepel på hvor behovsstyret belysning/ventilation kan anvendes Følgende opstilling giver et billede af projekter, hvor an kan finde lokaler ed potentiale for besparelser. Dette er bare nogle ideer og forslag. Listen kan sikkert gøres eget længere! Forslagene er delt op i tre spalter, afhængig af hvilken type af tilstedeværelsesdetektering, so i de fleste tilfælde anvendes i de respektive lokaletyper Passer teknikken i projektet? Ved usikkerhed bør an foretage tilstedeværelsesålinger for at fastsætte potentialet for energieffektivisering! I katalogdelen i slutningen af denne håndbog, beskrives tilstedeværelses- og drifttidsålinger so kan anvendes. Er an usikker på o det er uligt at detektere på en sikker åde, bør an opstille en enkel prøveinstallation i en del af lokalet for at foretage evaluering. Kufferter ed akustiske detektorer kan lånes hos Vanpee & Weterberg. PIR-detektering Kobination af PIR- og akustisk detektering Akustisk detektering Gynastiksale Skoler/Institutioner Oklædningsru Idrætshaller Museer Offentlige toiletter Arkiv Lejr/indkvartering Fryseru/køleru Lager Militære bygniner, lagre, servicehaller, korridore, kantiner,. Trappeopgange Korridorer og fællesru på kollegier Sygehuse Garage/parkeringshus Butikker Underjordiske gange Underjordiske gange/korridorer Kælderlager Terinalbygninger, raper Ventesale Personalekantiner/kaffestuer Vaskeri Værksteder Ældrepleje Fængsler Badefaciliteter Større kontorer Bade- og vaskefaciliteter på capingpladser Hotel Er behovsstyret belysning egnet? For at afgøre o det kan betale sig at installere behovsstyret belysning å følgende spørgsål besvares: Tilstedeværelsesåling For at åle hvor egen tilstedeværelse, der er i et lokale kan PIR-sensor og drifttidsåler anvendes. 1. Hvor stor er den installerede effekt? 2. Hvor længe er belysningen tændt uden tilstedeværelse? 3. Hvor længe er belysningen tændt ed tilstedeværelse? 4. Hvor høj er energiprisen? Kan an svare på disse spørgsål, kan an også beregne o en investering i behovsstyret belysning kan betale sig. For at gøre evalueringen lettere findes der et hjælpeiddel i for af tilstedeværelsesåler so giver svar på spørgsålene 2 og 3. Valg af detekteringsetode, detektortype og udforning af anlægget afhænger bla. af lokalets udforning, indretning, anvendelse, akustik og lyd. PIR-sensoren PD-2200 detekterer tilstedeværelse og tilstedeværelsestiden åles af drifttidsåleren BW-7. Tilstedeværelsestiden kan saenlignes ed hvor længe belysningen er tændt. Resultatet anvendes for at beregne hvor stor besparelsespotentiale tilstedeværelsesstyret belysning har. Se ekseplet nedenfor. EXTRONIC NO 3 9 Drifttidsåler BW-7 Best.nr h V~ 50 Hz NO C NC + TP (+)A B (-) Relä 12 V 12 VDC 230 VAC Eksepel ed PIR-sensorer og driftidsåler. 6

7 2 A 3 0 VD C 2 A 3 0 V D C 2. Hvor og hvornår anvendes behovsstyret belysning Beregning af ulighederne for besparelse For at vurdere hvor stor en besparelse bliver, hvis der installeres tilstedeværelsesstyret belysning i et lokale, kan testenheden Mitsubishi anvendes saen ed en PIRsensor eller en akustisk detektor. Se ekseplet nedenfor. Testenheden åler total tilstedeværelsestid i lokalet, tid ed tændt lys sat antal tændinger. Måleresultatet anvendes til at beregne ulighederne for besparelse. So hjælpeiddel findes der et beregningsprogra til PC. Testenhed Mitshubishi Måling af anlæg ed dynaisk belysningsstyring Ved dynaisk belysningsstyring betaler det sig at anvende en energiåler til at åle både før og efter installation, efterso energiængden per tidsenhed varierer alt efter tilstedeværelse. Man får da også togangs tab ed og det bliver lettere at regne forbruget ud. Så energiålere til DIN-skinneontage findes både i en-fase og tre-fase udførelser. Se ekseplet nedenfor. Se afsnittet Tips og dokuentation V Til følgende araturer Strøafbryder til belysning PIR-sensor PD V + Kontakter tilpasses efter strøforbrug C NO L1 N Araturer ~ IN L N F 230 N VAC Level switch NV-2T Extronic AB Stockhol Sweden POWER AC 100/240V AC INPUT For 1-10 V regulating of luinaires with diable HF ballasts and tier for 230V regulating EXTRONIC (+)A B (-) Relæ 12 V MITSUBISHI ESC + OK EXTRONIC NO C NC + TP 2 1 x 4 x 0,25 Version 1.0 Current for low level regulating: Max. 100 A Two 1-10 V-levels Tier: in Niveauvælger NV-2T Strøforsyning EXE A2-Garage-NV-IR.cdr NO C NC + TP RELAY OUTPUT 12 VDC til oråde VDC OUT1 OUT2 Eksepel ed testenhed Mitshubishi og PIR-sensor. I stedet for en PIR-sensor kan en akustisk detektor anvendes. Vurdering af bestående anlæg For at vurdere o et bestående lysstyrings anlæg fungerer optialt, kan testenheden Mitsubishi anvendes saen ed en akustisk detektor AD- 500/600 so i nedenstående eksepel. Ekseplet kan også anvendes ved optial justering af den akustiske detektor AD-500/600. Indkoende faser N L1 L2 L Ved test fås værdier på detekteringstid (brændtid) og total åletid. 2 kvarh 1 EM24-DIN 230 VAC ~ IN L N C NO NC C NO NC Svenskt patent nr: Europa pantent nr: POWER AC 100/240V AC INPUT Effektåler EM24-DIN EXTERN MIC EXT HF EXT LF RANGE HF FAR EXT DET NEAR HF INTERN MIC. MIN LF MAX HF LF DETECT SUM START BLOCK BLOCK HF BLOCK NORMAL BLOCK INPUT PHOTOCELL FUNCTION CHANNEL SENS. NO START A FORCE A&B OFF MIN MAX MODE 1 AREA TOGGLE 2 AREAS EXTRA FUNC. STANDARD EXTRA SEE MANUAL AND VER. NO. POWER CHANNEL A CHANNEL B TIME TIME MIN MAX MIN INPUT 2 x1 SWITCH x10 EXT. DET. MAX MITSUBISHI ESC + Eksepel på indkobling af tre-faset effektåler i et syste til Dynaisk belysningsstyring MIN MAX Progravara 5.1 TEST NORMAL AD400/BUZZER OK LF HF + - Extronic Elektronik AB Stockhol Sweden Till ikrofon AD-260 AD500/600 Version OUT1 RELAY OUTPUT OUT2 På følgende sider gives nogle eksepler på hvor store ængder energi, der kan spares ed relativt enkle idler uden at koforten indskes. Eksepel ed testenhed Mitshubishi og akustik dektektor AD

8 3. Eksepel på behovsstyret belysning Eksepel på besparelsespotentialet ved den tilstedeværelsesstyrede belysning Energiokostningerne sænkes ed 64% i oklædningsruet I et oklædningsru i Husbyhallen, var den gennesnitlige belysnings brændetid før tiltag 13,6 tier/døgn. Man beholdte de gale araturer ed drosselspole. Efter tiltagene var brændetiden 4,9 tier, dvs. En sænkning af energiokostningerne ed 64%. Med den relativt lave effekt (0,54 kw) bliver tilbagebetalingstiden 3,5 år. Energieffektivisering ed 87% Ved beregningen af et parkeringsanlæg blev der regnet ed en drifttid på 4 tier i forhold til de tidligere 24 tier. Tilstedeværelsesstyret belysning ed en akustisk detektor blev installeret. Målinger efter installationen viste et endnu bedre udfald, 3,1 tier dvs. en energieffektivisering på 87%. Energiokostninger før tiltagene kr, efter tiltagene kr. Besparelse kr/år Tilbagebetalingstid Installationsokostninger ca kr. Tilbagebetalingstid ca. 6 åneder. Denne applikation Før Efter Før Efter Kuldioxidudslip (CO 2 ) Godt iljøvalg Energibesparelsen blev på 64% i oklædningsru 87% effektivisering i garage Sænkede energiokostningerne ed 75% På herretoiletterne i Stockhol Globe Arena, installeredes AD Før tiltagene var drifttiden 24 tier og efter installationen blev den indsket til 6 tier pr. døgn. Energiokostningerne blev således sænket ed 75%. 80% s besparelse i korridor i Länna, Stockhol Før tiltagene brændte lyset hele arbejdsdagen. Araturerne blev byttet ud ed dæpbare HF-araturer og der blev installeret dynaisk belysningsstyring ed PIR-sensorer. Forbrug Før tiltag: 3112 kwh/år Efter tiltag: 622 kwh/år Det indskede energiforbrug i denne korridor edfører et indsket CO2-udslip på 3015,5 kg/år i forhold til Energiyndighedernes beregningsgrundlag. Energiforbruget blev indsket Før Efter ed 80% (2490 kwh/år). Før Efter 75% besparelse på Globens toiletter 80% effektivisering i korridor 8

9 3. Eksepel på behovsstyret belysning Kounalt boligkopleks Før tiltagene var lyset tændt døgnet rundt i trappeopgange ed syv lejligheder. Idrætshal Før installationen var lyset tændt en stor del af dagen. Dynaisk belysningsstyring ed akustiske detektorer blev installeret. Tilstedeværelsesstyret belysning ed PIR-sensorer blev installeret. Okostninger Før tiltag: Kr/år Efter tiltag: 550 Kr/år Besparelsen blev over 95% ( kr/år) Årsokostninger før tiltag: Kr Årsokostninger efter tiltag: Kr Besparelsen blev på 85% ( Kr/år) Tilbagebetalingstid Installationsokostninger ca Kr Tilbagebetalingstid ca. 9 åneder. Før Før Efter Efter Energibesparelsen blev på 95% i trappeopgang 85% s besparelse i idrætshal Boligforening i Køge Følgende eksepel er hentet fra en 3 etagers trappeopgang hos en boligforening i Køge. Tilstedeværelsesstyret belysning ed akustisk detektor AD-600 blev installeret. Forbrug Før tiltag: Belysningen var tændt døgnet rundt. Efter tiltag: Belysningen er tændt 7,2 tier pr. døgn. Besparelse: 70% Før Efter 70% s energibesparelse i trappeopgang Ellearken 9

10 3. Eksepel på behovsstyret belysning Sygehuskældre og korridorer En sektion af kældergange består af korridorer ed en saenlagt længde på 310. Af sikkerhedsgrunde er det vigtigt at lyset er tændt eller tændes når nogen går ind i den underjordisk gang. I kældergangene sidder 67 stk. 2x36W araturer. Ved at installere en tilstedeværelsesåler har an fundet at der forekoer aktivitet i gangene i under 7,2 tier pr. døgn. Lyset i gangene er tændt alle årets dage i 24 tier pr. døgn. Dette giver en tilbagebetalingstid på indre end 6 åneder. Dynaisk belysningsstyring Ved nybygning eller renovering, hvor an får ulighed for at vælge araturer ed dæpbare spoler, er det ed gennetestet erfaring og teknikkens uligheder i dag en alvorlig fejl, ikke at udføre anlægget i henhold til princippet o Dynaisk belysningsstyring Princippet beskrives ere indgående et andet sted i håndbogen. Teknikken kan anvendes både ved akustisk styring og styring ed PIR-sensorer. De vigtigste fordele so opnås ed Dynaisk styring er En jævnt fordelt grundbelysning uden ekstra araturer so lyser til 100 procent Mulighed for at spare procent under driften Lavere arbejdsteperaturer i araturerne ed øget levetid til følge Mindsket antal tændinger ed længere levetid på lyskilderne til følge Mulighed for at undslippe lyskildefabrikanternes anbefalinger ht. brændtider, hvilket drastisk indsker drifttiderne og øger besparelsen. Med kendskab til dagens teknik er det forkert ikke at bruge Dynaisk styring i lokaler der bruges ed en vis frekvens. Dette er ikke noget ekstret tilfælde når det gælder en kort tilbagebetalingstid. Før Efter Se beregningseksepel nedenfor! Energibesparelsen blev på 64% Lysrørseffekt 67 stk. x 2 stk. x 36 W/stk. = 4,824 kw Reaktortab 67 stk. x 2 stk. x 9 W/stk. = 1,206 kw Salet effekt 6,030 kw Energiforbrug før tiltag 6,030 kw x 24 t x 365 dage = 52,82 MWh Energiforbrug efter tiltag 52,82 MWh x 0,30 (30 procent) = -15,85 MWh Energieffektivisering efter tiltag 36,97 MWh Materielspecifikation Detektorer 4 stk. x kr = kr Strøforsyninger 2 stk. x 850 kr = kr Kontaktorer 4 stk. x 270 kr = kr Ledning + diverse 400 kr = 400 kr Salede aterialeokostninger kr Monteringsokostninger 6 t x 350 kr/tie = kr Totalokostninger kr Beregning af tilbagebetalingstid Okostninger kr Besparelse 0,5 kr/kw t x kw t kr/år Tilbagebetalingstid 0,524 år 10

11 3. Eksepel på behovsstyret belysning Det skjulte besparelsespotentiale I ange klasselokaler og korridorer ser det i dag således ud! Lyset tændes o orgenen og slukkes i bedste fald o efteriddagen når eleverne går hje. Det er lige så absurd so at lukke helt op for varen i huset og derpå lufte ud for at få overskudsvaren ud, eller at tænde både for vare- og køleanlægget på sae tid. At bruge unødig energi i ejendoen ved unødig belysning hæves også teperaturen i lokalerne. Det koster yderligere ved at ventilationen å forceres og luften evt. behøver at bliver nedkølet. Desværre planlægges og udføres der stadig anlæg so fungerer således! Ved første øjekast undrer ange sig over hvilke fejl der er på denne type anlæg (se bill. 2). Lyset tænder når an går ind og slukker når alle har forladt lokalet. Dette bevirker helt klart en besparelse og sikrer at lyset ikke står og brænder unødigt når lokalet er tot. Men der findes en eget stor skjult ulighed for at spare yderligere energi! Man å spørge sig selv hvornår pedellen går rundt i lokalerne for at slukke? I følge undersøgelser er benyttelsesgraden af vores klasselokaler og korridorer er ikke særlig høj. Derfor er klasselokaler og korridorer eget passende steder at installere tilstedeværelsesstyret belysning i. Men det betyder at det skal være anlæg so er tilpasset den enneskelige opførsel og behov. Det sker ved at indføre en logisk styring, so spærrer tilstedeværelsesdetektoren hver gang den slukker lyset. Det indebærer, at det ikke tændes næste gang nogen koer ind i lokalet. x kw En noral lektion Forsinkelse 4-7 in i tilstedeværelsesdetektoren X kw Belysningen tændes o orgenen? Hvornår slukker pedellen? Frokost 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 Frokost 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 Billede 2: Energiforbrug i et klasselokale i løbet af en dag, ed tilstedeværelsesdetektering uden logisk styring Billede 1: Energiforbrug i et klasselokale i løbet af en dag, uden belysningsstyring Det er slet ikke sikkert at lyset skal være tændt i lokalet bare fordi der er nogle! Hvorfor tænder ennesker lys, so de ikke behøver? Når eleverne vender tilbage efter frikvarteret er lyset slukket og hvis dagslysindfaldet er tilstrækkeligt overvejer de slet ikke at tænde for lyset. Dette kan fortsætte helt fre til o efteriddagen, naturligvis afhængig af aktivitet, det personlige behov og årstid. Det er et væsentligt besparelsespotentiale so ikke å glees ved projekteringen. Derfor er anuel tænding i visse tilfælde at foretrække. En noral lektion X kw Her slukkede en elev anuelt Forsinkelse 4-7 in i tilstedeværelses detektoren Dagslysindfaldet er utilstrækkeligt og an har tændt hovedbelysningen anuelt, dog ikke tavlebelysningen. Der findes skjulte besparelsespotentialer i ange klasselokaler Efter pausen var dagslysindfaldet så stort att ingen tænkte på att tænde hovedbelysningen. Kun tavlelyset er tændt Overhead projektor? Frokost 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 Billede 3: Energiforbrug i et klasselokale i løbet af en dag, ed tilstedeværelsesdetektering og logisk styring 11

12 3. Eksepel på behovsstyret belysning I korridorer er der endnu ere lys sløseri! Hvorfor skal lyset i korridorerne være tændt ens der undervises? I lokaler, so deles af alle såso korridorer, venteru etc. bør lyset styres ed tilstedeværelsesdetektering. Man kan ikke lade enkelte individer ed forskellige lysbehov påvirke lysstyringen. Passende lysniveauer fastsættes og styres ed tilstedeværelsesdetektering og en i detektoren indbygget fotocelle (dagslysspærring). Både tilstedeværelse og eventuelt dagslysindfald bør være paraetre i styringen. I korridorer ed dagslysindfald vælges en tilstedeværelsesdetektor ed fotocelle so blokerer funktionen i dagens lyseste tier. Også et koblingsur so giver en bestet alenbelysning på visse tider af døgnet kan være et interessant tillæg. En noral lektion X kw Forsinkelse 4-7 in i tilstedeværelsesdetektoren Lærere og personale forlader skolen periodisk Suen af tiltag kan se således ud! Saenlign ed illustration (på side 11)! Hvis an lægger klasselokaler og korridorer saen bliver dette suen (se billede 5). Der koer naturligvis toppe når både korridorer og klasselokaler er oplyste. Har an siden øget virkningsgraden på araturer og forkoblinger, sat valgt ere effektive lyskilder hvor det er uligt, kan den totale effekt være indsket så eget, at det er på tide at diskutere en lavere tarif ed sin el-leverandør. Dette kan betyde yderligere besparelser. Inden an gør dette skal an naturligvis kigge på lysstyringen i skolens gynastiksale og oklædningsru. Et interessant forslag til differentieret logisk styring i gynastiksale vises i installationsekseplet 5F. Hvorfor tænde for 20 kw s belysning, blot fordi nogen skal ind og hente et par glete strøper. KW Energitoppe når lyset er tændt i både korridor og klasselokale Til frokost eller ed tilstrækkeligt dagslysindfald, fås et lavere belysningsniveau Lærere forlader sporadisk skolen; aktivitet i visse lokaler Frokost 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 Billede 4: Energiforbrug i et klasselokale i løbet af en dag, ed tilstedeværelsesstyret belysning Under frokosten er hovedparten af lyset slukket, undtagen i kantinen etc. Frokost 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 Billede 5: Salet totalt energiforbrug i løbet af en skoledag, ed tilstedeværelsesstyret belysning og logikstyring Referenceliste Her følger en liste ed nogle af vores referencer: Panu Instituttet IKEAs centrallager udenfor Jönköbing COOPs rigslager Bro, Stockhol. Her styres araturer ed lysrør af 670 detektorer. Energikoordinator Jan Thelén håbede på en 30% besparelse - resultatet blev 70% Stadsarkivet i Stockhol. Sparer ca Kr pr. år Køge alennyttige Boligselskab OKG (Oskarshans kernekraftsgruppe). Værksteder, lager, bjergru til ellelagring, korridorer og underjordiske gange KAB Helsingør Sygehus Den Kongelige Opera Globen Det Nye Moderne Museu Politihuset i Stockhol Novo Nordisk H. Lundbeck Radisson SAS Hotel Mange referencer og eksepler savnes! Vi angler ange referencer og ålinger af energiforbrug før og efter installation af tilstedeværelsesstyret belysning. Hvis flere udførte disse ålinger, est for egen skyld, så kunne vi sikkert vise langt flere eksepler på indsket energiforbrug og kort tilbagebetalingstid so ville få ange til at løfte øjenbrynene. Desværre er der ikke så ange so giver sig tid til at åle energiforbruget før og efter en installation. Hvis du gennefører et interessant projekt og kan redegøre for åleresultatet er vi interesserede i at høre o det. 12

13 3. Eksepel på behovsstyret belysning Teknik til tilstedeværelsesdetektering Teknikken so anvendes til at detektere tilstedeværelse af ennesker og styre belysningen ed det forål at spare energi varierer, afhængende af lokalernes udforning og indretning. Der findes flere forskellige fysiske arbejdsprincipper til at detektere tilstedeværelse af ennesker. Ingen er dog perfekt, alle har svagheder. For at kunne lave optiale projekteringer og installationer kræves viden o dette. Illustrationen neden for viser de teknikker so for øjeblikket er ulige at anvende til tilstedeværelsesdetektering. Ultralydsdetektor Oråde A; Stillesiddende arbejde 70 Oråde B; Gående ennesker Oråde C; Korridor Tilstedeværelsesdetektering af ennesker Detekteringsoråde ved 2,4 onteringshøjde Ultraljud.cdr Infrarød stråling 7-10 Højfrekvent lyd 6-8 khz HF Ikke hørbar lavfrekvent lyd 0-3 Hz LF S-lyd Højfrekvent lyd 6-8 khz HF Forskellige principper af tilstedeværelsesdetektering Ultralydsdetektoren Denne detektortype koer fra sikkerhedsbranchen og blev introduceret i slutningen af 60- erne. Den gav dog en del probleer i for af ubegrundede alarer ed efterfølgende politiudrykning. Detektoren er en såkaldt aktiv detektor og sender kontinuerligt energi ud. Teknikken var følso over for faldende blade og potteplanter, vibrationer i vinduer og turbulent luft fra ventilationsanlæg. Derfor blev den hurtigt erstattet af andre typer. Mikrobølger 4-76 GHz Enkelt Doppler Ultralyd 40 khz Moderne ultralydsdetektor Ulepen er, at der behøves relativt store refleksionsoverflader for at odtage et tilstrækkeligt signal. Det betyder at det er svært at detektere håndens bevægelse over et tastatur eller de så bevægelser so forekoer når nogen for eksepel taler i telefon. Med andre ord egner ultralydsdetektoren sig ikke til tilstedeværelsesdetektering hvor der forekoer stillesiddende arbejde. Teknikken er også relativt dyr. Mikrobølgedetektoren Mikrobølgedetektoren er efterfølger til ultralydsdetektoren i sikkerhedsbranchen. Arbejdsprincippet inder o ultralydsdetektoren, en frekvensorådet er eget højere. Her handler det o elektroagnetiske bølger okring 10 GHz. Disse frekvenser genfinder an bl.a. i radarsysteer. Ulepen ed ikrobølger er at disse går genne tynde vægge etc. så detekteringen kan ske udenfor det ønskede detekteringsoråde. Men denne egenskab kan nogle gange være en fordel. Ønsker an at detektere stillesiddende personer for eksepel i et kontorlandskab, kan det være en fordel, hvis Mikrobølgedetektor detektoren kan se igenne tynde aterialer i skærvægge og lignende. Også ikrobølgedetektoren er en aktiv detektor so sender energi ud. Videnskaben er ikke helt enige o grænseværdierne for denne type af stråling. Eksepel på ikrobølgedetektorens detekteringsoråde Optial detekteringsretning Max 20 Ultralydsdetektoren so arbejder i henhold til dopplerprincippet sender en, for ennesker, ikke hørbar lyd ud ed en frekvens på ca. 40 khz, so reflekteres af tingene i ruet. Detektoren odtager det reflekterede signal og saenligner det ed det udsendte signal. Hvis et enneske eller en genstand er blevet flyttet iod eller bort fra detektoren opstår der en forskel i frekvensen so analyseres og påvirker et udgangsrelæ. Max 20 Mikrovdet.cdr 13

14 4. Teknik til tilstedeværelsesdetektering PIR-sensor Akustiske detektorer, hjælpedetektorer, ikrofoner og fotocelle. PIR-sensor PD-2200 til tilstedeværelsesdetektering Akustisk detektering I den senere tid er der frekoet en helt ny detektortype. Den har evnen til at detektere inden der trædes ind i lokalet og rundt o hjørner og visse lokaler ed afskærende indretning. Arbejdsprincippet bygger på aflytning af hørbare og ikke hørbare lyde i kobination, efter et svenskudviklet patent. Den i øjeblikket doinerende teknik til tilstedeværelsesdetektering er PIRsensoren. En passiv teknik so ikke udsender nogen energi en registrerer den varestråling so hver varblodigt væsen udsender. Et enneske i hvile afgiver ca. 100 W so registreres af et pyroelektrisk eleent i sensoren. Det kan ske på en afstand af op til 80 eter og i visse tilfælde endnu længere. Også denne teknik er en arv fra sikkerhedsbranchen. Kravene til detekteringsevne ved tilstedeværelsesdetektering er dog betydeligt højere end hvad der forekoer i sikkerhedssaenhæng. Tilstedeværelsessensoren har højere opløsning på optik, større forstærkning og dered øget følsohed. Det gør den uegnet so detektor i indbruds-alar, på grund af den øgede risiko for ubegrundede alarer. Teknikken har vist sig anvendelig i trappeopgange, oklædningsru, offentlige toiletter og garager etc. Især i trappeopgange er teknikken anvendelig hvor det ikke er økonoisk forsvarligt at detektere hver etage ed PIR-sensorer. Kobinationsdetektering I lokaler, der er svære et projektere kan akustiske hjælpedetektorer anvendes i kobination ed PIR-sensorer. Der findes også koplette kobinationsdetektorer ed både PIR-detektering og akustisk detektering. Kapacitiv detektering Yderligere en ulighed for at detektere tilstedeværelse er kapacitiv detektering. Den bygger på at en person forstyrrer et elektroagnetisk felt elle to ledere eller et såkaldt lækkende koaxialkabel. Linse (Max.) (Min.) Eksepel på detekteringsoråde for tilstedeværelsessensoren PD-2200 af PIR-sensor typen. Til tilstedeværelsessensoren PD-2200 findes en række linser so giver forskellige størrelser og forer af detekteringsoråde En akustisk detektor kan detektere en hel trappeopgang 14

15 5. PIR-detektering Tilstedeværelsesdetektorernes funktion På de følgende sider beskrives principperne og funktionen hos de detektorer so Extronic og Vanpee & Westerberg arkedsfører og so anvendes i ekseplerne i projekteringsguiden. De beskrevne koponenter er: Valg af den rette detekteringsteknik og de rigtige koponenter ved tilstedeværelsesdetektering er grundlaget for et velfungerende syste. PIR-sensorer Akustiske detektorer Akustiske hjælpedetektorer PIR-sensorens funktion Den passive IR-sensor (PIR-sensor) føler den energi so hver varblodig skabning udstråler. Et enneske udstråler i hvile W, en ganske kraftig stålingskilde. Strålingen ligger over det synlige oråde i det såkaldte fjerne PIR-oråde ed en bølgelængde på 7-10 ikroeter. + PIR-teknikken staer fra ilitær teknologi, hvor den anvendes i natkikkerter til passiv søgning og ålsøgende robotter. I naturen finder an evnen til at se i ørke inden for PIR-orådet hos visse dyr. Et eksepel er en klapperslange. Filter for synligt lys Detektoreleent + Sensorens opbyggning er således at det ikke bare rækker ed en strålingskilde til detektering. Arbejdspricippet kræver både en strålingskilde af en vis størrelse og at denne bevæger sig genne sensorens dækningsoråde. Den bedste detektering fås når strålingskilden passerer i 90 o vinkel od dækningsorådet. Linse af spejltypen Konkavt facetteret spejl Vindue til bølgelængdeorådet 7-10 ikroeter noralt polyeten På arkedet findes i hovedtræk to forskellige linsesysteer til passive PIRsensorer. Fresnellinser og spejllinser. Den est alindelige linsetype er Fresnellinsen, so bliver frestillet i polyeten. Dækningsoråde + For at opnå en sikker detektering uanset baggrundsstråling og andre forstyrrende kilder, er de fleste detektorer af dobbelt eleent typen. Det betyder at hvert dækningsoråde består af to tæt tilstødende felter. De påvirker hvert sit deleleent i sensoren, det ene af positiv art det andet af negativ. En lige stor påvirkning af begge felter satidigt betyder at suen af signalet bliver nul. Dette er tilfældet når sensoren fx. kigger på en radiator. Detektoreleent af dobbeleenttypen + + Triggertærskel Detektor af dobbelteleenttypen 3 Volt Volt 1 Volt + - Støjtærskel Filter for synligt lys + Bevægelsesretning Fresnellinse s i polyeten opdelt i indre linser + Optial detektering opnås ved bevægelse od detekteringsfeltet Funktionsprincip for en passiv PIR-sensor Linse af fresneltypen Spejltypen forekoer oftest i bevægelsesdetektorer til brug udenfor og til indbrudsalar. De har et facetslebet konkavt spejl ed detektoreleentet placeret i fokus. Disse detektorer har sædvanligvis færre dækningsoråder. På grund af det lave antal dækningsoråder egner de sig ikke til tilstedeværelsesdetektering i systeer, til ere effektiv anvendelse af el. Før detektering kræves der således en bevægelse so påvirker først det ene deleleent(+) og dernæst det andet (-) eller odsat. Det er vigtigt at der er en tidsforskel elle disse påvirkninger. Ved at vælge tidskonstanter for den efterfølgende forstærker, kan an konstruere sensoren til forskellige ålehastigheder så ubegrundede detekteringer eliineres. En eget langso teperaturforandring (lav ålehastighed) kan således eliineres. 15

16 5. PIR-detektering Driftsforstyrrelser og begrænsninger Læg ærke til følgende ved installation og placering af PIR-sensorer: Objektets bevægelsesretning Baggrundsiljø Kilder til forstyrrelser Solindstråling Krav til linsetæthed Solindstråling Placer ikke PIR-sensorer således at direkte solindstråling kan nå sensoren. Glas i vinduesruder er ganske vist et godt filter for dette bølgelængdeoråde, en ed de effekter solen har findes der stadig risiko for at sensoren blokeres. PIR-sensor udsat for dagslysindfald Bedste detektering på tværs af feltet Dårligste detektering ved bevægelse od feltet PIR-sensoren skal ikke placeres så den udsættes for direkte dagslys Bevægelse på tværs af dækningsorådet giver den bedste detektering Objektets bevægelsesretning Maksial detekteringsevne fås hvis objektet passerer dækningsorådet i 90 o. Bevægelse lige od sensoren giver den dårligste detektering. Vælg derfor linse og placering af sensoren så bevægelsen skærer feltet ed hensyntagen til andre faktorer. Terisk baggrundsiljø Ved bygninger, der kræver store afstande ed følgende høj forstærkning i sensoren (rækkeviddekontrollen sat på ax.), findes der risiko for at teriske forstyrrelser i detekteringsorådet udløser ufrivillige tændinger i autoatiske systeer. Nogle enkeltstående tændinger pr åned kan an naturligvis bære over ed, en hvis det gentager sig ofte er det ikke godt. Tænk derfor på følgende ved onteringen. Kilder til forstyrrelser Træk fra vinduer, varluft, der hæver sig fra radiatorer, varluft indblæsning fra luftsyste kan udgøre en risiko for ubegrundede detekteringer. Ligesådan kan bevægelige objekter ed evne til at reflektere IR-stråling eller kortvarigt afskære denne fra baggrundsstrålingen, være udgangspunkt for probleer. Et roterende skilt, der hænger i ruet, kan bevirke, at sensoren varierende ser forskellige teperaturer og dered kan der opstå ubegrundede detekteringer. Teperaturen varierer ed højden i ruet, forskellige felter koer til at have forskellige nuancer. Undvig at rette sensoren ud genne vinduet eller od vare steder i ruet so fx. radiatorer etc. Ved høj ru teperatur skal an tilstræbe at sensoren kigger od ruets køligste steder. Man behøver også at tilstræbe at så ange felter so uligt har et referenceareal. At rette en detektor lige ud i et ru, so er længere end sensorens norale detekteringsevne, er ikke hensigtsæssig. Ret sensoren således, at den ser i gulvet på den længste detekteringsafstand. Et bevægeligt reklaeskilt forstyrrer PIR-sensoren Metalliserede reklaeskilte eller andre etalgenstande kan være kilder til forstyrrelser, hvis disse er i bevægelse (se ovenstående illustration). PIR-sensorer installeres ofte ed feltet vendt skråt nedad. Hvis disse nedadgående felter afskæres kortvarigt af et i loftet hængende skilt, kan dette forårsage ubegrundede detekteringer. 16

17 5. PIR-detektering Krav til linsetæthed For at kunne detektere tilstedeværelse i et ru, å an overveje hvorledes ruet anvendes. Princippet er naturligvis, at ed den rette linse at kunne dække så stor en overflade so uligt. Til PIR-sensorerne PD-2200 og PD findes over 40 forskellige linser at vælge ielle. ca. 80 Korr1.cdr I fx. en idrætshal hvor ange bevæger sig over store arealer ed en relativt stor hastighed, bør an vælge en linse ed få dækningsoråder, en ed lang rækkevidde, fx linse 15. Detekteringsprincipperne bygger på ændring i varestrålingen. For at detektere en sovende eller stillesiddende person so ved skrivebordsarbejde udfører så bevægelser er det velegnet at vælge en tættere linse fx. linse 51. Klasselokaler er et eksepel på lokaliteter so kræver stor dynaik ht. detekteringsevne, fra læreren so sidder alene og relativt stille og arbejder til et fyldt klasselokale. Når der arbejdes alene kræves en linse ed eget høj opløsning (linse 51) so kan registrere så forandringer so bevirker at lyset forbliver tændt. En tæt linse i et lokale ed ange elever kan på den anden side få den effekt at sensoren opfatter at baggrundsstrålingen er 37 o C og dered slukke. Ved fejl bør an bytte linse og prøve sig fre til en optial funktion. Alternativt kan bygningen kopleenteres ed akustisk hjælpedetektor. I lange korridorer anvendes linse 43 Til korridorer findes specielle linser, so klarer både korridorer og tilstødende ru, fx. Linse 51. Med den rigtige linse kan bygningen optieres og antallet af detektorer kan indskes, hvilket sænker okostningerne til installationen betragteligt. Linse 47 er et eksepel på en linse, so kan anvendes til detektering af to korridorer og et venteru Linse 15 Oppefra Oppefra Linse 15 er standardlinse til PD Max (Max.) 0 0,75 1,5 2,25 3 3,75 4,5 5,25 6 (Min.) Linse 51 anvendes ved stillesiddende arbejde so fx klasselokaler -30-7, (Max.) (Min.) Linse 47 har et langtseende felt ed lang rækkevidde, nyttigt fx i korridorløsninger, Venteru WC WC Placering af PIR-sensorer Placeringen af PIR-sensorerne er også afgørende for o funktionen bliver korrekt. Det er bla. aktiviteten i lokalet og lokalets udforning so påvirker hvor sensoren skal placeres. Se afsnittet Placering af PIR-sensorer på side 26. En korridor der er aks. 15 lang og et venteru kan detekteres ed en linse 51 17

18 5. PIR-detektering Tillægsfunktioner for justering til tilstedeværelsesdetektering For at gøre PIR-sensoren passende til tilstedeværelsesdetektering er denne kopleenteret ed nogle tillægsfunktioner udover de so findes i alindelige PIR-sensorer til tyverialarer. Følsohedsindstilling For at tilpasse sensoren til lokalet findes en følsohedsindstilling so påvirker rækkevidden. Denne bør stilles så højt so uligt for at garantere detektering af så bevægelser ved stillesiddende arbejde. Aktivitetsvælger Med en oskifter kan signalbehandlingen tilpasses til lokaler ed høj eller lav aktivitet. Pulssuen er en langsoere åleetode, so detekterer tilstedeværelse i et lokale ed lille aktivitet hvilket resulterer i svage signaler. To niveauer kan vælges: Low/Office anvendes i lokaler hvor der forekoer stillesiddende arbejde, fx i kontorer, visse lagerlokaler og biblioteker. Følsoheden øges når sensorens relæ er trukket. Activity High anvendes i lokaler hvor ennesker opholder sig kortvarigt fx. korridorer og underjordiske gange, dvs. veldefinerede passager. Hvis fejldetektering opstår ved at sensoren reagerer over for andre strålingskilder i for af varlufts indblæsning, varluft, der hæver sig fra araturer, eller andre forstyrrelser, skal følsoheden indskes. Dette kontrolleres ed et åleinstruent so tilsluttes en speciel testforbindelse på klerækken. Dette beskrives i installationsvejledningen til PD-2200 (BL1). TP Volt 5,0 Ingen tilstedeværelse Indgang Tilstede, ed gentagende pulser der ikke når op til triggertærsklen 1,0 Slukket Tændt 0,9 0,8 0,7 Triggertærskel for en enkelt puls (aks. følsohed) Pulssu 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Sekunder Pulssu vælges i lokaler ed stillesiddende arbejde Lysindfald PIR-sensoren PD-2200 har en indbygget fotocelle so blokerer sensoren når dagslysindfaldet er så kraftigt at der ikke behøves ekstra belysning. Lyset styres således autoatisk på en optial åde alt efter dagslys, årstid og tilstedeværelse i lokalet. Lysdiode til gang test PIR-sensoren PD-2200 Detektoreleent Aktivitetsvælger Tie 5 2,5 10 Tid efter seneste bevægelse Sensoren indeholder en tidskreds, so akkuulerer detekteringerne og autoatisk forlænger tiden for udgangsrelæet. Denne tid skal holdes så kort so ulig. En alindelig fejl er at an forsøger at kopensere en sensors dårlige detekteringsevne ht så bevægelser ved at sætte tiden op efter sidste bevægelse. Det indsker naturligvis besparelsen i udstrakt grad. Fotocelle Relæ EXTRONIC PD A 3 0 VD C 2 s 20 Justering af: - Tid; forsinkelse -Følsohed - Fotocelle; lysniveau Læg ærke til udgiften for fx. at lade 200 kontorer lyse indst 20 inutter ekstra ved hver tænding. I et klasselokale har det vist sig hensigtsæssigt ed 5-7 inutter, så det ed sikkerhed når at slukke i frikvarteret og den logiske spærrefunktion når at træde i kraft og forhindre autoatisk tænding af lyset efter pausen. NO Diagra i PIR-sensoren PD-2200 C NC + TP Se også Det skjulte besparelsespotentiale på side 11 18

19 Irutoh.cdr kontor.cdr 5. PIR-detektering Udendørs detektering ed PIR Udendørs applikationer fx på kajer, i lagerbygninger etc. hvor aktiviteten foran en sensor er ere bevægelig, rækker det ed en sensor af typen bevægelsessensor også kaldet en bevægelsesvagt. Udendørs sensorer kan ikke bruges indendørs Mange udendørs sensorer bliver onteret indendørs på grund af for ringe kendskab. Dette er desværre forekoet ed andre fabrikater, hvilket har givet så dårlige resultater ved evalueringer at teknikken har fået et fejlagtigt dårligt rygte. At vælge den rigtige sensor, rigtig optik og rigtig placering er eget vigtig for at opnå en optial installation. Man adskiller således bevægelsessensor/bevægelsesvagt og tilstedeværelsessensor selv o det fysiske arbejdsprincip er det sae. Forskellene fregår af følgende: Bevægelsessensoren Bevægelsessensoren kendetegnes ved relativt få dækningsoråder, lav forstærkning og kort rækkevidde, sædvanligvis eter. Den har også forskellige filterfunktioner til at bortsortere så teriske forstyrrelser so forekoer udendørs. De fleste bevægelsessensorer er af udendørs typen. Udendørs sensor Filter En god tilstedeværelsessensor bør kunne forsynes ed forskellige linser for at funktionen skal kunne tilpasses til hvert objekts varierende forudsætninger. Filtre til at eliinere så teriske forandringer forekoer heller ikke. Tilstedeværelsessensor kan forsynes ed forskellige typer logiske tænde- og slukke enheder, for at nå et højere besparelsespotentiale i visse objekter. Konklusion Sensorer til udendørs brug er konstrueret for det eget svære iljø, so forekoer pga. vejrvariationer. Udendørssensorer skal have filter og autoatisk følsohedsregulering for at bortfiltrere så forstyrrelser. For tilstedeværelsessensorer til indendørs brug, er det helt odsat. Så forstyrrelser fra fingrene på et tastatur eller så hovedbevægelser skal opfattes so reelle detekteringer. Anvend aldrig udendørssensorer indenfor! Bevægelsessensorer i onteringsdåse På arkedet forekoer forskellige typer af sensorer til indbygning i onteringsdåse i stedet for strøafbryder. Desværre har der været en dårlig forståelse af hvilke begrænsninger, der gælder for denne type sensor og dens onteringsplads. Den optiale placering af en PIR-sensor er sjældent dér hvor strøafbryderen sædvanligvis sidder. Kun i visse applikationer so fx. arkiv, kopiru etc, hvor folk koer og går, og hvor store bevægelser forekoer, er de anvendelige, under forudsætning af at sensoren ikke afskæres af øbler og indretning. Styring Sensor ed autoatisk forstærkningsregulering Arkivhylder Så forstyrrelser filtreres bort Udendørs detektering ed bevægelsessensor Arkivhylder Dosir.cdr Disse sensorer er gode på pladser hvor en arkant bevægelse forekoer fx. rundt o bygninger, garageopkørsler, og indre arkiver hvor an kortvarigt går ud og ind. Anvender an bevægelsessensor i klasselokaler, konferenceru etc. ed konstant tilstedeværelse vil an få probleer. Detekteringsevnen er utilstrækkelig. Tilstedeværelsessensoren Ved tilstedeværelsesdetektering stilles krav til at sensoren skal kunne detektere konstant tilstedeværelse af ennesker. Detekteringen skal fungere i fx. klasselokaler, konferenceru og kontorer ned til et sovende enneske i et ru hvor også ventilationen og luftkonditioneringen styres af sensoren. PIR-sensor placeret på strøafbryderens plads i et arkiv For at undgå dårlig detektering er det vigtigt at vælge en PIR-sensor ed det rigtige detekteringsoråde og det rette antal dækningsfelter. Med et detekteringsoråde på 180º og 10 dækningsfelter bliver der 18º elle felterne hvilket ikke er tilstrækkeligt for at opnå sikker detektering ved stillesiddende arbejde. (se nedstående ill.) Terinalarbejdsplads Indendørs sensor Optik ed høj opløsning til indendørs brug Arkiv Styring Sensor ed eget høj forstærkning Fejl! Indendørs detektering Irinoh.cdr Spredt linse indebærer, at der er langt elle dækningsoråderne, og "strøafbryderplaceringen" kan bevirke, at indretningen afskærer for dækningsfelter, fx i et kontor. 19

20 6. Akustisk detektering Den akustiske detektors funktion Ved at lytte og analysere to adskilte lydfrekvenser opnåes en tilstedeværelsesdetektering egnet til styring af belysning i fx. trappeopgange. De aktuelle frekvenser ligger både inden for og uden for det hørbare oråde adskildt, genne et frekvensbånd hvor detektoren er næsten døv eller i hvert fald eget hårdt dæpet. De dæpede frekvenser odvirker ubegrundet detektering af strukturbåret støj so kan forekoe i objektets bygningskonstruktion. Aplitude (V) Infralyd 0-3Hz (LF) Det ene frekvensoråde, lave frekvenser (LF) er for ennesker ikke hørbare Kraftigt dæpet oråde odsvarande ejendoen strukturbåret støj HF = højere frekvenser S -lyd Frekvens (Hz) Detekteringsoråde stor afstand ( FAR ), større frekvensoråde Detekteringsoråde kort afstand ( NEAR ), indre frekvensoråde Extret lave frekvenser LF, ikke hørbar lyd Ad-fk3.cdr detekteres for at tænda belysningen En dør so åbnes genererer en lavfrekvent lyd, en infralyd Frekvenskarakteristik for AD500/600 infralyde so opbygges når døre åbnes og lukkes. Den lavfrekvente LF-lyd intitierer tænding af lyset. Dette sker allerede inden døren er blevet åbnet. Med andre ord, an ærker ikke at det har være slukket når an koer ind i lokalet, da det er tændt allerede når selve døren er åbnet 2-3 c. To forskellige indstillinger kan vælges til detektering af de høje frekvenser (HF) so aflyttes for at holde lyset tændt. Det bredere frekvensoråde anvendes til at detektere lyd på større afstande. Det indre frekvensoråde anvendes til at detektere lyde i nærorådet. Genne detektering af de specielle lyde so genereres af trin i trappeopgange og visse karakteristiske høje frekvenser (HF) i den enneskelige tales S - lyd fås en fortsat detektering og lyset forbliver tændt så længe an opholder sig i lokalet. Signalerne fra den dobbelte detekteringsteknik føres saen i en ikroprocessor, hvor også andre forhold lægges til. Det kan være inforation fra en fotocelle, signaler fra passagesysteer, styring fra andre typer af detektorer, anuelle kontakter etc. Frekvenskarakteristikken fregår af nedenstående diagra. Ikke hørbar lavfrekvent lyd 0-3 Hz LF S-lyd Højfrekvent lyd 6-8 khz HF Højfrekvent lyd 6-8 khz HF Den akustiske detektor detekterer både lavfrekvente og højfrekvente lyde. I det elleliggende frekvensoråde er den næsten døv 20

21 6. Akustisk detektering Justering genne prograering Hovedfunktionen er autoatisk tænd/sluk af lyset ved tilstedeværelse/fravær. Tænd/sluk kan ske i to separate kanaler, A og B (belysningsgrupper). Den akustiske detektor kan prograeres på forskellige åder for at optiere funktionen i det aktuelle lokale på følgende åde: Blokeringsfunktioner Soe tider vil an ikke tænde lyset autoatisk. Med en fotocelle eller et koblingsur kan an blokere tænding for den ene eller begge kanaler. Man kan også tænde den ene kanal ed trykknap og den anden autoatisk. Knap funktioner Der findes to indgange til trykknapper. Forskellige funktioner kan vælges til indgangene. Funktionstilstande Der kan vælges forskellige funktionstilstande til forskellige typer lokaler: 1 AREA STANDARD (en eller to belysningsgrupper i et lokale, fælles styring af lysgrupperne) Anvendelsesoråder OBS! Til detektering ed en akustisk detektor kræves det at lokalet er lukket od de ogivende lokaler. Det indebærer at døre og vinduer noralt er lukkede. For sikker tænding skal adgang til lokalet ske genne en dør so åbnes og dered generer en infralyd (1-3 Hz) so påvirker detektoren. Hvis dette er tilfældet kan en akustisk detektor være egnet. Hvis lokalet er åbent od ogivne lokaler skal en PIR-sensor vælges. Efterso AD-500/600 er en akustisk detektor kan den lytte o hjørner og i ru ed afskæret indretning. Dette gør den specielt egnet i trappeopgange, oklædningsru ed skabe og gange, bad, vinklede korridorer, garager, offentlige toiletter, lagerlokaler v. De akustiske detektorer i AD-serien er interessante kopleenter til den konventionelle teknik ed PIR-detektering. Hver applikation kræver en vurdering ed hensyn til de ogivende lyde og akustik. Akustisk detektering gør det uligt at styre lys og ventilator i lokaler hvor det tidligere ikke har været teknisk uligt eller økonoisk forsvarligt at styre ed persondetektering. TOGGLE (jævn fordeling af belysningstid elle to lysgrupper) 2 AREAS (belysningsstyring i to lokaler) 1 AREA EXTRA (en eller to lysgrupper i et lokale). TOGGLE EXTRA (vekslende funktion for ældre lysrørsaraturer) Svenskt patent nr: Europa pantent nr: EXTERN MIC EXT HF EXT LF RANGE HF FAR EXT DET NEAR MIN MIN HF LF MAX MAX INTERN MIC. HF LF DETECT SUM START BLOCK BLOCK HF BLOCK NORMAL BLOCK INPUT PHOTOCELL FUNCTION CHANNEL SENS. NO START A FORCE A&B OFF MIN MAX MODE 1 AREA TOGGLE 2 AREAS POWER CHANNEL A CHANNEL B MIN TIME EXTRA FUNC. NORMAL INPUT 2 EXTRA SEE MANUAL SWITCH AND VER. NO. EXT. DET. TEST NORMAL MAX MIN TIME x1 x10 AD400/BUZZER MAX Extronic Elektronik AB Stockhol Sweden AD500/600 Version Den akustiske detektor kan prograeres ed et antal stifter I ange trappeopgange er lyset unødigt tændt hele døgnet 21

22 6. Akustisk detektering Fire versioner Der findes fire versioner af akustiske detektorer i AD-serien: Hjælpedetektor AD-300 En akustisk hjælpedetektor so kun lytter på eget lave, ikke-hørbare frekvenser (infralyd 0-3 Hz). AD-300 er ent til at anvendes ved kobinationsdetektering saen ed en PIR-sensor. Detektorens opgave er at tænde lyset når an træder ind i lokalet for at sikre tænder hvor PIR-sensoren ikke når hen for derigenne at øge koforten. Se afsnittet på side 23. Hjælpedetektor AD-350 En akustisk detektor so kun lytter på høje frekvenser inden for et begrænset oråde elle ca. 3 og 7 khz. Efterso detektorens arbejsprincip bygger på lyd kan den lytte o hjørner og i ru ed afskæret indretning. AD-350 anvendes ofte ved kobinationsdetektering saen ed en PIR-sensor for at sikre at lyset forbliver tændt ved tilstedeværelse. De høje frekvenser so AD- 350 aflytter stopper oftest i det lokaler hvor de opstår. Se afsnittet på side 23. Detekteringsoråde Størrelsen på detekteringsorådet kan variere ed hensyn til de akustiske forhold. Detektoren fungerer optialt i lukkede lokaler, hvor indgang sker genne døre, der noralt er lukkede. En ikrofon dækker noralt op til 3. sal, der kan tilsluttes op til 6 ikrofoner. Voluen på de detekterede lokaler bør ikke overstige pr detektor eller ekstra ikrofon. Ved usikkerhed anbefales praktisk afprøvning. Prøver har vist at voluen ofte kan være eget større. Stor reduktion af drifttiden Målinger so blev udført i en noral trappeopgang i fleretagers ejendoe, viser en reduktion af drifttiden fra 24 tier til 2-3 tier pr. døgn. Dette betyder en energibesparelse på op til ca. 80% Ved at sænke drifttiden kan an forlænge tiden elle udskiftning af lyskilder, satidig ed at an sparer energi. Når det gælder lavenergilyskilder og lysrør, å disse have forkoblinger af HFtypen ed varstart, so giver korte brændtider uden at det øger slitagen på lyskilden drastisk. Ældre lysrørsaraturer kan anvendes hvis glitænderne erstattes ed elektroniske tændere. AD-300 og AD-350 har sae udseende og findes i planforsænket eller påbygningsversioner AD-500 og AD-600 Se funktionsbeskrivelsen på foregående side og ovenfor. AD-500 har pladekapsling og indbygget ikrofon. AD-600 har plastkapsling til ontage på DINskinne og kræver separat ikrofon. Derudover er detektorerne identiske. Der kan tilsluttes op til seks ekstra ikrofoner til både AD-500 og AD-600. Ekseplet på side 31 viser en noralinstallation i en trappeopgang so bruges so nødudgang. Tilstedeværelsen er stort set ikke eksisterende, hvilket kan indebære en energieffektivisering på ere end 90%. Her har an udnyttet uligheden for at tilslutte to ekstra ikrofoner for at sikre detektering af de højfrekvente lyde, so deler belysningen op i to grupper for at få en differentieret slukning, og opfylde kravet til skilte grupper/faser. AD- 500/600 har nelig to separate relæudgange ed individuelt indstillelige tidsfunktioner. I en alindelig trappeopgang kan an styre en alenbelysning i for af laper, tilsluttet til den ene kanal og få disse til at være tilstedeværelses-styrede saen ed hovedbelysningen. Hvis der findes nogle i opgangen når hovedbelysningen går ned til basislys gælder det bare o at sige Hve slukkede lyset? hvorpå hovedbelysningen tændes igen. Detektoren er således følso overfor S-lyden i slukkede og lyset. Aplitude (V) Infralyd 0-3Hz (LF) Kraftigt dæpet oråde odsvarande ejendoen strukturbåret støj HF = højere frekvenser S -lyd Akustiske detektorer AD-500 og AD-600 Frekvens (Hz) Detekteringsoråde stor afstand ( FAR ), større frekvensoråde Detekteringsoråde kort afstand ( NEAR ), indre frekvensoråde Extret lave frekvenser LF, ikke hørbar lyd Ad-fk3.cdr detekteres for at tænda belysningen Den akustiske detektor detekterer både lavfrekvente og højfrekvente lyde. I det elleliggende frekvensoråde er den næsten døv 22

23 7. Kobinationsdetektering Kobinationsdetektering Både PIR-sensoren og den akustiske detektor har sine begrænsninger. Det edfører at en kobination af PIR- og akustisk detektering ofte giver den optiale løsning og højeste kofort. Det gælder fx. i lukkede lokaler ed bløde gulve, vinkler, afskærede lokaler, skjulte døre og afskæret indretning. AD-350 detekterer høje frekvenser og anvendes i første ogang for at holde lyset tændt. AD-350 er en detektor so registrerer hørbare lyde (HF) inden for et selektivt oråde. Den hjælper detekteringen hvor PIR-sensoren ikke kan nå pga. indretningen. Det kan fx være et lager eller bibliotek, hvor det ikke er økonoisk forsvarligt at ontere ange PIR-sensorer. Kobinationssensor PD-2210HF og hjælpesensor PD-22LF, akustisk detektor AD-300 og AD-350 I kobinationsløsninger kan den akustiske detektering anvendes til at detektere lave frekvenser og tænde lyset eller detektere høje frekvenser for at holde lyset tændt. Kobinationsdetektering kan ske ed en PIR-sensor i kobination ed en hjælpedetektor eller ed en kobinationssensor. PIR-sensor og hjælpedetektor PIR-sensor PD-2200 (eller PD-2400) kan kobineres ed de akustiske hjælpedetektorer AD-300 eller AD-350. AD-300 detekterer lave frekvenser (LF) og anvendes til at tænde lyset når en eller flere døre åbnes. AD-300 detekterer lave frekvenser (LF), ikke hørbare infralyde, so genereres af døren. Den øger koforten og indsker antallet af PIR-sensorer so behøves i svært detekterbare lokaler, se ekseplet. Med AD-300 opnås effekten at der er tændt inden an træder ind i lokalet, uden detektering af en PIR-sensor. Man går helt enkelt ud fra at ingen bliver stående i døren i længere tid, en passerer ud i korridoren hvor PIR-sensoren overtager detekteringen. Værksted ed obil indretning so skærer for PIR-sensoren, se projekteringsforslag 10A i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring. PIR-sensor ed integreret hjælpedetektor Hjælpesensoren PD-22LF er ent til anvendelse i kobination ed PIR-sensoren PD-2200 i svært detekterbare lukkede lokaler og til at styre HF-araturer ed 1-10V. Den kan anvendes hvor det ikke er uligt at detektere hele lokalet ed en PIR-sensor. Den er konstrueret til ontering i PIR-sensorens kapsling på sensorens klee. Hjælpesensoren PD-22LF består af en akustisk detektor so detekterer lave frekvenser (LF, 0-3 Hz) og en niveauvælger. Niveauvælgeren veksler elle norallydsniveau, ca. 80% og grundlydsniveau, ca. 2%. Denne løsning anvendes bla. på etagerne i trappeopgange og elevatorgang. IR-detektor PD2200 ed hjælpedetektor PD-22LF. Skjulte døre Skjult dør AD-300 Skjult dør Elevator ed skydedør genererer ingen infralyd når den åbnes! Dør skjult for IR-detektoren. PD2200 Skjult dør Svært detekteret korridor, se projekteringsforslag 2D i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring Elevatorgang i ejendo, se projekteringsforslag 4C i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring Udskiftning af araturer i bebyggelsernes elevatorgang til araturer ed dæpbare HF-forkoblinger ed 1-10V- styring giver flere fordele. Udover de En forudsætning for denne løsning er, at lokalet er lukket, dvs. at det er døre, indbyggede fordele ed flierfrit lys og lavere energiforbrug, giver det ulighed so noralt er lukkede od alle andre lokaler. Soloakustisk detektering for en udgiftseffektiv og nænso tilstedeværelsesstyring af lyset. (AD-500/600) fungerer ikke tilfredsstillende på grund af det bløde gulv i fx. en hotelkorridor. 23 Se skea på næste side!

24 2 A 3 0 V D C EXTRONIC 2 A 30V DC 7. Kobinationsdetektering Flere PIR-sensorer kan strøforsynes af EXE Lav et strøbudget! PIR-sensor PD-2200 ed PD-22LF Tie 5 Indkoende faser 230 VAC L1 N Strøforsyning EXE-2000 Kobinationsdetektorer En anden løsning, der fx. kan anvendes i oklædningsru hvor indretningen skjuler dele af lokalet for PIR-sensoren, er en koplet kobinationssensor PD-2210HF. En akustisk hjælpedetektor er indbygget i PIR-sensoren. PIRsensoren har sae funktion so PD-2200/2400. Se beskrivelsen af PD- 2200/ , s 20 PD2200 Akustiske detektorer detekterer rundt o skabe og ind i badet. EXTRONIC EXTRONIC NO C NC + TP 2 1 x 4 x 0,25 C NC + L+ L V + + Bad/Vask Til svøe hallen 13,65 VDC/ 1,5 A Montering af PD-22LF Funktion i kobination ed PIR-sensoren PD-2200 Når an træder ind i lokalet tændes belysningen til noralt niveau af den akustiske hjælpedetektor eller af PIR-sensoren. Den akustiske hjælpedetektor detekterer de infralyde (0-3Hz) so opstår når en dør åbnes. Den akustiske detektor har den fordel også at detektere indtræde i trappeopgangen genne døre, so er skjult for PIR-sensoren. WC WC Skabet længst væk dækker for PIR-sensorens dækningsoråde Detektor PD-2210HF linse 15 Indgang Belysningen forbliver tændt på noralt niveau så længe, der detekteres tilstedeværelse af PIR-sensoren, plus en forsinkelse so er indstillelig ed en knap på hjælpedetektoren (2 sek, 10 sek, 30 sek, 1 in. eller 5 in.). Derefter dæpes belysningen til et grundlysniveau so afhænger af araturerne og kan variere elle 1-10%. Grundlyset lyser til næste gang nogen går ind i lokalet. Oklædningsru i svøehal, se projekteringsforslag 8C i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring. Den akustiske hjælpedetektor i PD-2210HF detekterer lyd inden for frekvensorådet elle ca. 3 og 7 khz, so siden analyseres af en ikroprocessor. Hjælpedetektoren er blokeret indtil PIR-sensoren detekterer tilstedeværelse. Det indebærer at lyset ikke tændes hvis kun den akustiske hjælpedetektor detekterer lyd. Tænding kan kun ske ved detektering af PIR-sensoren. Når PIRsensoren detekterer tilstedeværelse og lyset tændes så forbliver lyset tændt af lyd ed høje frekvenser. Sandsynligheden er lille for, at der er helt stille satidig ed at der ikke er nogen i PIR-sensorernes detekteringsoråde. Ca. 40 Kobinationssensor PD-22HF Linse nr. 51, 90 I en foredragssal ed relativt stillesiddende personer detekteres tilstedeværelsen af to kobinationssensorer PD-22HF. Den indbyggede akustiske hjælpedetektor detekterer tilstedeværelsen i de oråder so PIR-sensoren ikke dækker 24

25 8. Valg af detekteringsprincip Valg af detekteringsprincip Det gælder o at vælge det rigtige fysiske arbejdsprincip til tilstedeværelsesdetektering i objektet. PIR-detektering eller akustisk detektering eller en kobination af begge arbejdsprincipper hvor de kan hjælpe hinanden? Ja, det er faktisk uligt at kobinere detekteringspricipperne og det kan give et utrolig godt resultat i visse typer lokaler. At vælge den rigtige sensor ed rigtig linse (gælder PIR) og at placere den på det rette sted er nok det sværeste ved konstruktion og projektering af et anlæg til tilstedeværelsesstyret belysning. Type af gulv Bløde gulve so dæper trinnene fx. ed heldækkende tæpper indebærer at akustisk detektering kan være svært. Hårde gulve edfører lyden af trin so den akustiske detektor let detekterer. Lokalets udforning Også lokalets udforning påvirker valget af detekteringsprincipper. Er der ange vinkler og hjørner, afskærede pladser og skjulte døre, er det svært at detektere lokalet ed PIR-sensorer. Der kræves ange sensorer for at få en heldækkende detektering. Er lokalet lukket, dvs. at der er døre, so noralt er lukkede od alle andre lokaliteter, er det passende at vælge en akustisk detektor. Kobineret detektering Både PIR-sensoren og den akustiske detektor har sine begrænsninger. Det edfører at en kobination af PIR- og akustisk detektering ofte giver den optiale løsning og højeste kofort. Det gælder fx. i lukkede lokaler ed bløde gulv, vinkler, afskærede steder og skjulte døre.en forudsætning for denne løsning er at korridoren er lukket, dvs. at det er døre so noralt er lukket od alle andre lokaliteter. Kun akustisk detektering fungerer ikke tilfredsstillende på grund af det bløde gulv. I kobinationsløsninger anvendes de akustiske hjælpedetektorer AD-300, AD-350 eller kobinationssensorer PD-22LF, PD- 2210HF. Detektorer til tilstedeværelsesdetektering. Akustisk detektor AD-600, PIR-sensor PD-2200 og akustisk hjælpedetektor AD-300/350 Forskellige lokaler kan kræve forskellige opløsninger og rækkevidder ved PIR- Skjulte døre sensorering. Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige sensor ed den rette linse tilpasset til detekteringsopgaven. Skjult dør AD-300 Skjult dør Faktorer, so påvirker valget af detekteringsprincip Valget af detekteringsprincip afgøres af følgende faktorer: Åben aflukket lokale Type af arbejde Indretning Type af gulve Lokalets udforning Åbent - aflukket lokale Til detektering ed en akustisk detektor kræves det at lokalet er aflukket od de ogivende lokaler. Det indebærer at døre og vinduer noralt er lukkede. Hvis det er tilfældet kan en akustisk detektor være god. Hvis lokalet er åbent od ogivelserne skal an vælge en PIR-sensor. PD2200 Skjult dør Eksepel ed svært detekteret lokale ed bløde gulve, skjulte døre og vinkler og hjørner Type af arbejde Ved stillesiddende og relativt stille arbejde fx. i et klasselokale eller bibliotek, giver en PIR-sensor ed en højopløselig linse oftest den bedste detektering. Er det bevægeligt arbejde, er det andre faktorer, so afgør detektorvalget. Indretning Et lokale ed en sådan indretning so edfører at der kræves ange PIRsensorer for at detektere hele overfladen, gør at en akustisk detektor kan være det bedste valg. Også indretning so hele tiden flyttes fx. et lager, indebærer at PIR-sensorer ikke er et godt valg. 25

26 EXTRONIC EXTRONIC 9. Placering af PIR-sensoren Placering af PIR-sensorer Bevægelig aktivitet Lokaler ed bevægelig aktivitet er fx. idrætshaller, korridorer, lagergange og garager. Der kan detektering ske ed relativt få og sparsot dækkende dækningsoråder, hvilket øger rækkevidden. Hver dellinse i PIR-sensorens optik kan gøres større og dered længere. Ulepen er at følsoheden indskes og dered uligheden for at detektere så bevægelser. Standardlinsen nr. 15 til PD-2200 PIR-sensoren når 41x41 eter og tager i ange tilfælde hånd o en hel gynastiksal. Nedenstående billeder viser Extronic s PD-2200 saenlignet ed en ARGUS loftsensor 360IP20 Oppefra 104 PD Max 41 Lins Detekteringsoråde for PD-2200 ed linse nr. 51 Linse nr. 15 Oppefra Indgang 90 PD-2200 ed linse nr. 15 i en sportshal Stillesiddende aktivitet Eksepler på lokaler ed stillesiddende aktivitet er fx. kontorer, klasselokaler, konferenceru og andre arbejdspladser. Her å anvendes linser so har ange dækningsoråder pr. given overflade. Det giver en øget følsohed for så bevægelser. Ulepen er at det kræver ange dellinser i optikken og de å gøres indre hvorpå rækkevidden indskes. Linse 51 i linsebiblioteket har 168 dækningsoråder fordelt på syv plan. Billederne nederst viser dækningsoråderne hos forskellige sensorer, hvor den højre har størst følsohed for stillesiddende arbejde ed så bevægelser. Oppefra (Max.) 0 0,75 1,5 2,25 3 3,75 4,5 5,25 6 (Min.) LINS-e51.cdr ARGUS 360IP20 ARGUS 360 IP20 2,5 4 Konklusion: PD-2200 har 168 felter og ARGUS har 24 felter inden for lige store sektorer, vertikalt og horisontalt. Det giver forholdet 168/24 = 7. PD-2200 har således en følsohed, der er 7 gange højere end ARGUS. PD-2200 detekterer desuden et 4,6 gange så stort oråde. Monteringshøjde Sensoren skal onteres i sådan en højde og være rettet od den del af ennesket so udstråler est energi (torso). Passende onteringshøjde er ofte 1,6-1, PIR-sensor PIR-sensor Dækningsoråde Dækningsoråde For højt onteret Linse der giver lav følsohed Linse der giver høj følsohed For høj placering giver dårlig detektering 360º sensorer Monteringssted Desværre findes der en ængde sertefulde forsøg på at styre belysningen Når an har valgt den rigtige sensor gælder det o at ontere den det rette ed 360 O loftsensorer i klasselokaler og kontorer. Loftsensorer so spreder sted i det lokale, so skal styres. Det PIR-bølgelængdeoråde, so ennesker dækningsorådet i 360 O, gør felterne alt for udspredt og det giver dered lav udstråler går ikke igenne glas. Det er således tilladt at rette sensoren følsohed. Mange producenter redegør ikke for antallet af dækningsoråder od glas overflader. og deres konfiguration. Man bør ikke ontere en sensor i nærheden af, eller således at den kigger od et ventilationssyste, der blæser var eller kold luft. Det er også vigtigt at I de tilfælde hvor dækningsoråderne redegøres kan an foretage en beregning vælge det rigtige hjørne, så sensoren ikke kigger ud genne døren og dered af forholdet elle forskellige sensorers følsohed. Ved at beregne detekterer personer, so passerer uden for og holder lyset tændt. Man bør al- hvor ange felter, der findes inden for en kvadrant sat beregne de vertikalt tid tage hensyn til onteringshøjden, so kan variere afhængig af valg af linse. udbredte felter, kan an finde antallet af felter inden for givne vinkler for sensorerne I korridorer kan onteringsåden variere ed forskellige onteringshøjder og so skal saenlignes. forskellige linser. 26

27 9. Placering af PIR-sensoren Korridorløsninger 45 Nedenfor vises to forskellige åder at detektere i korridorer. Hjørneontering og loftontering af PIR-sensoren. Linse 15 (standardlinse) anvendes i en hjørneonteret sensor, i lidt bredere korridorer, ed døre og vægge langs begge langsider. Rigtig placeret sensor PD-2200 ed linse 15 Sensoren skrues direkte i loftet od 45 kanten i sensorens bagstykke. Linse nr. 17 (100 vinkel) skal anvendes. 45 Med standardlinse 15 ca. 40. Sensorens overkant I enden af korridorer placeres en hjørneonteret PIR-sensor (PD-2200) Her ed en linse nr. 15 Loftsontering af PIR-sensor PD-2200 I eget lange korridorer kan linse 41 eller 43 anvendes, eller også onteres en sensor diagonalt i hver ende, så at de kigger od hinanden. Når linse 41 eller 43 anvendes kan det være svært at rette sensoren rigtigt og vi anbefaler at feltindikeringsdioden BL-1 anvendes. PD-2200 ed linse 41 Rigtig placeret sensor To skruer i loftet Loft PIR-sensor PD-2200 ed linse nr 17 Væg To skruer i væggen Med linse 41 ca. 80 I eget lange korridorer kan en hjørneonteret PIR-sensor (PD-2200) anvendes, her ed linse 41 eller 43 eller en endnu ere langtseende linse (se linsebibliotek) Det er også vigtigt at sensoren onteres i det rigtige hjørne, så den ikke skjules når døren åbnes. Observer at onteringshøjden skal være 1,6-1,9. 45 Dør OBS! Placér sensoren på den rigtige side af døren. OBS! h Monteringshøjden (h) i korridorer skal være 1,6-1,9. Ved loftsontering kan PD-2200 onteres direkte i vinklen elle loftet og væggen Linse 17 anvendes i kobination ed en loftonteret, liggende PD-2200 i sallere korridorer og gange hvor an af hensyn til hærværk vil ontere sensoren højt, fx i skoler. Denne løsning skal også anvendes i gange so er åbne til siderne så sensoren ikke ser ud af siderne. Aratur Loftonteret onteringsbeslag so når ned, så sensoren placeres under eller i højde ed araturerne. Monteringsbeslag BR-1 Sensorens overside 45 Plads, so er åben od gangen. PIR-sensor PD-2200 ed linse 17 Hvis der er nedhængte araturer skal sensoren onteres så den detekterer under araturerne PIR-sensor PD-2200 PIR-sensor PD-2200 I korridorer eller gange der er åbne i den ene eller begge sider skal an anvende en loftsonteret (liggende) PIR-sensor (PD-2200) Hvis der er døre i begge ender af korridoren skal PIR-sensoren altid onteres i den ende af korridoren, hvor der oftest er passage. 27 I eget lange korridorer kan det være nødvendigt ed to sensorer der er rettet od hinanden.

28 9. Placering af PIR-sensoren Hotelkorridor løsninger Trappeopgange I korridorer ed ange salle gange, vinkler og hjørner, kan det være godt at kobinere forskellige fysiske arbejdsprincipper for at få en sikker detektering. For at højne koforten og slippe for at ontere ange PIR-sensorer kan an kobinere lyd ed PIR-detektering. Se nedenstående eksepel ed den akustiske hjælpedetektor AD-300 og PIR-sensor PD PIR-detektering duer ikke i trappeopgange. Hvor end sensoren placeres vil an blive skjult af døren ved udgang fra lejlighederne. Det kræver at an eksponerer sig i feltet. En kold dør i bevægelse påvirker ikke sensoren! Derudover kræves en sensor på hver etage. Se side 26 og projekteringsforslag 4B i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring. Skjulte døre Skjult dør AD-300 Skjult dør Elevator Nödutryningstrapphus Nødudgang trappe PD2200 Skjult dør En PIR-sensor giver en dårlig detektering da den skæres af dørene Lager og arkivgange applan.cdr Hotelkorridorer ed skjulte døre detekteres ed PIR-sensoren PD og en akustisk hjælpedetektor AD-300 Elevatorgange og trappekorridorer Elevatorgange er et andet eksepel på hvor to detektorteknikker kan kobineres ed et godt resultat. Standardsensoren PD-2200 kan udrustes ed et lille tillægskort PD-22LF, so indeholder en akustisk LF detektor (lavfrekvens) og en integreret niveauvælger til styring af 1-10 V araturer. På lagre og i arkivgange kan det være en fordel at ontere sensorerne højt for at undgå at de bliver kørt i stykker af trucks. Ved at udruste PD-2200 ed linse nuer 17 kan an få et detekteringsoråde so billedet nedenfor. Notér den specielle vinkling og ontering af sensoren. Anvend feltindikeringsdiode BL-1 til finjustering af sensoren sideværts, så den ikke ser ind i lagerhylderne. Horisontalvinkelen justeres ved at kredskortet i sensoren forrykkes. Se side 26 og projekteringsforslag 6A i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring. 45 Ved hjælp af LF-detekteringen vil der være tændt inden an når at få døren til lejlighederne op. LF-detektoren på kortet føler døråbninger fra satlige døre bortset fra elevatorens skydedøre. I dette tilfælde detekterer PIR-sensoren udgang fra elevatoren sat eventuel længere tilstedeværelse på elevatoretagen. Se side 26 og projekteringsforslag 2C i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring. Sensoren onteres i 45 vinkel od hjørnestolpens lodlinje ed foden od stolpen. Linse nr. 17 (100 vinkel) skal anvendes. Sensorens overside 45 PIR-sensor PD-2200 ed hjælpedetektor PD-22LF. Rullearkiver I større rullearkiver er det svært at få en detektering af hver enkelt gang so åbner sig. Men ved at kobinere PIR-teknologi ed akustisk detektering inden for det hørbare oråde, kan an opnå et relativt godt anlæg. Se billedet nedenfor. Se side 26 og projekteringsforslag 6B i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring. Hjørneonterede PIRsensorer PD-2200 Hjørneonterede PIRsensorer PD-2200 Elevator ed skydedør genererer ingen infralyd når den åbnes PIR3 Rullehylder 1 PIR2 PIR1 Akustisk hjælpedetektorer AD-350 Arkivhylder Loftsonterede PIR-sensorer PD-2200 Skjult dør for PIR-sensoren PIR4 Rullehylder 2 I en elevatorgang ed skjulte døre sker tilstedeværelsesdetekteringen ed PIR-detektering i saarbejde ed en hjælpedetektor Sidegang 2 = Aratur Arkiv ed rullehylder og faste hylder 28 Sidegang 1

29 9. Placering af PIR-sensoren.Åbne lagre ed højt til loftet På lager hvor an konstant flytter højt gods på paller kan en detektering ed en eller flere loftsdetektorer være en løsning. Nedenfor vises en kobination ed en hjørneonteret detektor sat en loftonteret PD-2200 ed linse 51. PD2200 ed linse 51 A - A 6 Garage ed PIR-detektering I parkeringshuse eller andre parkeringsfaciliteter so har åbninger od det fri, kan an ikke anvende den akustiske teknik. Det er heller ikke godt at anvende akustiske detektorer hvis en parkeringsgarage har flere etager ed fælles opkørsel, da lyset i så fald vil tændes på flere etager. Det er også lettere at sektionere belysningen i større garager. Se endvidere nedenstående placeringsforslag ed sektionering af et parkeringshus. Se også projekteringsforslagene 1A, 1B og 1E i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring. 8 A A Oråde 1 Oråde 2 Oråde 3 Indgang Oråde 4 Udgang PD-2200 ed linse nr. 41 PD-2200 ed linse nr. 41 PD2200 ed linse 15 ca. 35 Tilstedeværelsesdetektering i dette lager sker ed to PIR-sensorer PD- 2200, en onteret i hjørnet og en onteret i loftet Dækningsorådet på gulvet kan løses grafisk. Hvis an kender loftshøjden kan dækningsorådets længde/bredde læses ud af diagraet. Monteringshøjde() (Fra loft til gulv) PD-2200 loft onteret ed linse 51 Set fra den korte side 104 7,6 10,2 1 15,1 17,6 20 Detekteringsorådets længde Parkeringshus ed PIR-detektering og sektionering Klasselokaler og konferenceru I konferenceru og klasselokaler er det vigtigt ed den rette sensor ed rigtig linse (51) i rigtigt hjørne og rigtig logisk enhed, se nedenstående eksepel. Billedet nedenfor viser hvorledes sensoren skal placeres. I kobination ed linse 51, so tillader en højere placering, opnås en optial detektering ved indgang. Derudover ser sensoren ikke ud genne døren hvilket indebærer at belysningen ikke forbliver tændt når nogen passerer i korridoren udenfor. Indgang i salen sker på tværs af felterne hvilket giver en sikker detektering. 20 Monteringshøjde() (fra loft til gulv) Set fra den lange side 60 3,5 4,5 5,7 6,8 8,0 9,2 Detekteringsorådets bredde Detekteringsoråde for en loftsonteret PD-2200 ed linse nr Linse nr Korridor Placering af sensor i klasselokale eller konferenceru Placeringen af sensoren i det hjørne so ligger længst væk fra døren edfører at sensoren kan onteres højere oppe hvilket indsker risiko for hærværk. Med denne ontering når de svagt nedadrettede felter ned i passende højde henne ved døren.

30 EXTRONIC 2 A 3 0 V DC 9. Placering af PIR-sensoren I næste eksepel vises et klasselokale hvor an ikke er detekteret ved indgang i ruet. Belysningen tændes anuelt. Afbryderen til anøvrering af loftsbelysningen sidder get for sensoren. Strø afbryder Indstilling af detekteringsoråde Feltindikator BL-1 BL-1 Lysdiode Tie ON 5 2,5 10 LED 2 s 20 PD2200 Korridor NO C NC + TP Strøafbryderen sidder uden for detekteringsorådet Dette håndteres af den logiske enheds autoatik, so gør det uligt at købe tid, i dette tilfælde 15 sekunder. Derved når an at passere ind i det detekterede oråde og belysningen holdes tændt. Hvis ikke sensoren registrerer tilstedeværelse inden for dette tidsru, slukkes belysningen igen efterso lokalet er tot. Idrætshaller Her er IR-teknikken at foretrække, da sensoren ed standardlinse nr. 15 dækker et oråde på 41x41 eter. Placeringen skal ske i hjørnet, så den ikke ser ud genne døren. Max 41 Feltindikator BL-1 For at lette indjusteringen af PD-2200 kan feltindikeringsdiode BL-1 anvendes. Den bevirker at an kan se sensorens dækningsoråde i ruet hvilket letter indjustering af sensoren. For at anvende feltindikator BL-1 å bøjlen til lysdioden løsnes, hvorefter BL-1 trykkes ned over de tre stifter, så den lille lysdiode koer i detektoreleetets centru og rettes fread. Er sensoren forsynet ed strø, lyser lysdioden og udgør en punktforet lyskilde i fokus af linsesysteet. Sæt fronten tilbage. BL-1 giver nu ulighed for at se hvert enkelt detekteringsfelt, ved at kigge od sensoren på forskellige afstande og i forskellige vinkler. Når et linsesegent lyser op ser an odsvarende dækningsoråde. Ved på denne åde at gå fre og tilbage på forskellige afstande kan an fastslå hvad sensoren ser og derved eksakt justere detekteringsorådet og derefter askere de linsesegenter so ser potentielle kilder til forstyrrelser. Tag BL-1 væk efter justeringen. Sæt afbryderen tilbage, før lysdioden til ønsket niveau og ontér fronten. Feltindikeringsdiode BL-1 Midlertidig onteret feltindikeringsdiode BL-1 i linsesysteets fokus Indgang Linse nr. 15 Sensoreleent af dobbelteleenttypen Idrætshal uden foldevæg Er hallen udstyret ed foldevæg findes der alternative placeringer, enten på hver sin side af foldevæggen i 45% eller i to yderhjørner på sae side so dørene. Fordelen ved at ontere på hver sin side af foldevæggen kan være at hallerne kan anvendes hver for sig uden at foldevæggen behøver at lukkes. Man kan således have den ene halvdel slukket. Alternative placeringer af sensorer Kredskort i sensoren Filter for synligt lys sædvanligvis kisel Fresnellinse i polyeten opdelt i indre dellinser Fresnellinsen fokuserer den punktforige lyskilde BL-1 genne dellinserne så hvert dækningsoråde kan betragtes når an ser od sensoren. Max. 41 Indgang Indgang Foldevæg Foldevæg Hver dellinse i hovedlinsen lyser op når betragterens øjne befinder sig i et dækningsoråde EXTRONIC Indgang Indgang Linse nr. 15 Indjustering af optikken i en lang korridor bliver gjort eget lettere ed feltindikeringsdioden Linse nr. 15 Idrætshal ed foldevæg 30

31 9. Placering af PIR-sensoren Akustisk teknik Når det gælder den akustiske teknik, er grundkravet at det er et lukket lokale, an går ind i ved at åbne en dør. Der å altså ikke findes døre ed agneter so holder dørene åbne. Trappeopgange, visse garager og korridorer, kældergange og loftsgange, oklædningsru og offentlige toiletter er eksepler på lokaler so ed fordel kan styres ed akustisk detektering. Kældergange I kældergange ed hårde vægge og forholdsvis stille lokaler kan an påregne en rækkevidde på ca. 25 eter til hver side. Placering af en eller flere ikrofoner i akustisk styrede objekter er ikke så kritisk so placeringen af PIR-sensorer. Princippet er at disse har et cirkulært optagelses oråde ed en radius på eter, afhængig af de akustiske forhold. Placeringen af ikrofoner i fx. garager løses enklest ed en passer grafisk direkte på tegningen. Ved lyddæpende ateriale i loftet kan rækkevidden indskes noget. Flere ikrofoner kan kobles parallelt for at øge optagelsesorådet. Pas på at der ikke findes nogle forstyrrende kilder lige i nærheden af ikrofonen, fx. ventilatorer eller kopressoraggregater. Trappeopgange Ekstra ikrofon Ekstra ikrofon I trappeopgange har erfaringer vist, at op til 5 etager kan klare sig ed en ikrofon på halvvejen, dvs. to eller tre etager oppe. Se følgende billeder. Akustisk detektor AD-500 A A A Mikrofon AD-260 A Vaskeru Mikrofon til akustisk detektor AD-500/600 A A A Akustisk detektor AD-500 I en kælder detekteres tilstedeværelsen af en akustisk detektor AD-500 sat en eller flere ekstra ikrofoner En ikrofon klarer fe etager Garage A I højere trappeopgange anvendes flere ikrofoner Offentlige toiletter eller oklædningsru På offentlige toiletter og i oklædningsru ed tilhørende bad er lydteknikken uovertruffen da den koer od folk rundt o tøj og skabe sat kan høre o nogen bader uden at an behøver ontere en detektor i et fugtigt ru. Mikrofonerne kan placeres ed op til dobbelt radius ielle de. Rækkevidden på ikrofonerne kan være eters radius afhængig af de akustiske forhold. Lofter ed akustikplader kan indske rækkevidden for HF-signalet. Klædeskab Akustisk detektor AD-500 onteret på loftet Bad/Vask Klædeskab Oklædningsru Herrer Oklædningsru Daer Elcentral ed AD-600 Klædeskab Vaskepladser Mikrofoner Klædeskab Loftonteret ikrofon AD-260 Bad/Vask = Belysningsgruppe A = Belysningsgruppe B To ikrofoner detekterer tilstedeværelsen i en garage 31 En akustisk detektor ed en ekstra ikrofon detekterer tilstedeværelse i to oklædningsru

32 9. Placering af PIR-sensoren Fejlagtige projekteringer Der foretages stadig sertefulde styringsforsøg af belysningsautoatik. For at bringe klarhed over hvorfor det ikke altid bliver succesfulde løsninger, præsenteres her nogle eksepler fra virkeligheden på en skole. Eksepel 1 Loftssensor fra Tridonic so indgår i konceptet Sart Di er onteret idt i loftet i klasselokaler. Dette billede viser hvordan tilstedeværelsesdetektering i et klasselokale bør udføres. Se endvidere projekteringsforslagene 3A, 3B og 3C i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring. Rigtigt Forkert 16 Korridor PD Korridor Detekteringsoråde for PD-2200 ed linse nr. 51 onteret i et klasselokale Eksepel 2 Dobbelte udendørssensorer i hvert klasselokale er onteret på de lange vægge ved loftet. I følge inforationer fra personale og pedel er kounens fine investering i energieffektivisering i dag afonteret og glet. Forkert 15 dellinser i 90 vinkel 145:15= 9,67 ggr h 7,0 Dækningsoråde ved en onteringshøjde på a b a= oråde ed tilstedeværelsesdetektering b= oråde ed bevægelsesdetektering h a b 4,0 3,0 2, ,5 3,0 3,5 4,0 6,0 7,0 7,5 8,0 10,0 16 Korridor Detekteringsoråde for en tilstedeværelsessensor af typen TRIDONIC Sart SIM sensor 2 En enkel analyse af dækningsorådet ved given onteringshøjde sat beregning af linsetæthed i en given eller saenlignelig retning burde have forhindret dette forsøg. Logikken i systeet erkender heller ikke at tavlebelysningen indbefattes af tilstedeværelsesstyringen. Konklusion: Forkert sensor på forkert sted ed forkert optik og forkert logisk enhed. I en horisontal sektor på 90 har PD-2200 ed linse 51, 168 felter i syv niveauer. Maksialt detekteringsoråde < Forsøg ed udendørs sensorer indenfor 32

33 9. Placering af PIR-sensoren Eksepel 3 Sensoren er onteret vandret på væggen bag eleverne i for høj højde. Nedenstående billeder taler sit tydelig sprog. ed lange forsinkelser, hvilket er uforsvarligt ud fra et energisynspunkt. Desuden kan an ikke koe til det skjulte besparelsespotentiale so findes i hvert klasselokale. Detektorerne styrer desuden både ventilatorer, belysning, jalousi og alar, noget so ikke burde forekoe. Ventilationsteknikeren å ved arbejde i systeet altid have en alarinstallatør ed gældende polititilladelse ed sig ved arbejde i bygningen. Se side 26 og installationsekseplerne 3A, 3B og 3C i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring for rigtig placering. Død zone 15 Postens hovedkontor Ikke ange rigtige! At projektere tilstedeværelsesstyring ed PIR-sensorer, so har 180 detekteringsvinkel i horisontalplan kræver sin and. Ved en inspektion på pladsen fandtes en asse fejlagtigt placerede sensorer. Både i konferenceru, korridorer og garage. Konferenceru 1 Allerede i entréen ødes an af to konferenceru ed sensorer, der ser ud genne dørene. Død zone Linse nr.15 Korridor Placer ikke sensoren plant på væggen. Det resulterer i store udetekterede oråder Forkert placering : Sensoren placeret idt på den korte væg. Forkert højde =180 Antallet af praktisk anvendelige dækningsoråder er 50% af de tilgængelige. Det indsker sensorens evne til at detektere så bevæ gelser. PIR-sensor ed horisontalvinkel 180 : Monteringshøjden er 3 eter, araturerne er pendlede til 3 eter. Fork. logisk enh. : Ingen logisk enhed er onteret, belysningen tændes ved indgang. Se side 26 og installationsekseplerne 3A, 3B og 3C i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring for rigtig placering. Eksepel 4 PIR-sensorer ed 180 -linser er onteret i 90 hjørne og endvidere er der to i hvert klasselokale. 50% af sensorerne ser ind i væggene satidig ed at de har alt for sparsot dækningsoråde til at klare konstant tilstedeværelse og stillesiddende arbejde. So sædvanligt forsøger an at kopensere dette 45 ikke udnyttede ressourser i sensorerne PIR-sensor ed horisontalvinkel 180 Fejlagtig placeret PIR-sensor Her burde en sensor ed en 90 vinkel være onteret Se side 26 og installationsekseplerne 3A, 3B og 3C i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring for rigtig placering. Konferenceru 2 Et større antal konferenceru havde fuldstændig forkert placerede sensorer. Et eksepel er dette: 40% af detektorfeltet ser direkte ind i væggen, da sensoren er onteret lige på væggen og rettet ud genne en dør. Forkert Forkert placering Rigtig placering Vinduesvæg 45 ikke udnyttede ressourser i sensoren 45 ikke udnyttede ressourser i sensoren Fejlagtigt placeret sensor Forkert Korridor Uønsket detektering kan ske genne døren ud i korridoren. Klasselokale på en skole. En detektor for eget. 33 Rigtig linse og rigtig placering

34 9. Placering af PIR-sensoren Korridorer ved toiletter i Postens hovedkontor En sensor ed 180 s detekteringsoråde tænder lyset udenfor toiletterne. Hver passage i de hosliggende korridorveje tænder og slider på lyskilderne uden for toiletterne. Denne løsning fandtes på flere forskellige steder, soetider ed den variation at passage i to hosliggende korridorer påvirkede sensoren. Lyskilderne tændes således ved suen af passage uden for toiletterne. Mange tændinger gør, at vedligeholdelsen bliver betydelig på grund af at systeet også savner dynaisk styring, so skåner lyskilderne. Toiletter Toiletter Forkert placeret sensor ved cykelparkering Forkert Forkert linse og - Gang Gang Gang Rigtigt Toiletter Vi forlader posthusets lokaler og begiver os ud for at se på et nogle andre typiske fejlplaceringer. Sportshaller Nedenfor vises nogle eksepler på gynastikhaller hvor detektorerne er placeret forkert. Skole i Tullinge I en idrætshal på en skole i Tullinge havde an onteret sensoren i vinklen elle væggen og loftet. Billedet taler for sig selv. Gang Denne placering giver store udetekterede oråder - forkert placeret sensor Lins nr. 15 Rigtig linse og korrekt placering Cykelkælder i garagen, Postens hovedkontor Her er en detektor ed en 180 s linse so er onteret på forkert sted, så den kigger ud genne hegnet og detekterer alle køretøjer, so passerer i den nærliggende kørebane. Se nedenfor, sat forslag til placering af sensor i rigtigt hjørne og ed en 90 s linse. 60 Indgang Foldevæg Indgang Rigtigt Se side 26 og projekteringsforslagene 5A til 5G i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring Forkert Rigtigt Forkert L! for korrekt placering af sensorer i idrætshaller. 180 Max 41 Forkert Ikke detekterede oråder! Kørebane Kørebane Linse nr. 15 Indgang Sensoren ser ud genne dørene. Indgang Fejlagtigt placeret sensorer detekterer bevægelse, so ikke skal detekteres 34 Plant på endevæggen

35 9. Placering af PIR-sensoren Linse nr. 15 Max 41 Eksepel 6 - parkeringsanlæg Sensoren er rettet od garageindkørslen og ed dørene åbne, så sensoren lige ud od de passerende biler på en gade. I den garage slukkedes lyset nok aldrig. Ind- & udkørsel Forkert Forkert hjørne Indgang Indgang Sensoren ser ud genne dørene. Dårlig detektering ved indgang Forkert Oråde ed dårlig detektering. Sensoren er onteret for højt. Max 41 Linse nr. 15 Indgang Indgang Forkert Biler der passerer på gaden tænder lyset i garagen Skole i Jordbro To sensorer er onteret i fire eters højde og rettet od hinanden i sae lokale, ed 12 eters afstand. De havde været nok ed en detektor i det rigtige hjørne og ed korrekt linse. Forkert højde Rigtigt Se side 26 og projekteringsforslagene 5A til 5G i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring for korrekt placering af sensorer i idrætshaller. Eksepel 5 - korridor på skole Sensor i korridor er fejlagtigt onteret i hjørnet jævnfør nedenstående billede. En stor del af dækningsoråderne ser direkte ind i væggen. Se side 27 og projekteringsforslagene 2A til 2F i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring for korrekt placering. Forkert Korridor lins15 Forkert Forkert ontering resulterer i at en stor del af dækningsorådet kigger ind i væggen Her havde det været tilstrækkeligt ed en sensor ed linse nr. 51 placeret korrekt 35

36 9. Placering af PIR-sensoren Korridor hos postvæsenet Eksepel 7 - Auditoriu/forelæsningssal på højskole I forelæsningssalen er sensorerne fejlplacerede, og derfor kræves der tre sensorer for at få en nogenlunde god detektering af hele salen. Store dele af detekteringsoråderne udnyttes ikke på grund af at de for det este kigger ind i væggene. Derudover bliver en del af salen ved døren ikke detekteret. Med den rigtige placering fås en bedre detektering ed én sensor. I korridorer eller gange so er åbne til siderne er PIR-sensorer onteret i loftet eller kigger skråt nedad. Det edfører at uønskede oråder ved siden af gangen detekteres, så lyset i gange holdes tændt af personer, so bevæger sig ved siden af gangen. Derudover fås udetekterede oråder i gangen nærest sensorerne. Se også side 26 og projekteringsforslagene 3A, 3B og 3C i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring for rigtig placering. Forkert Forkert ca 15 A Linse nr. 51 Plads, so er åben od gangen. Linse nr. 51 Korridor 90 Tre forkert placerede sensorer giver sae detektering, so én rigtigt placeret sensor Linse 15 A Rigtigt A-A Forkert placerede sensorer i en gang i Postens hovedkontor Se side 26 og projekteringsforslag 2F i Projekteringsforslag til energieffektiv lysstyring for rigtig placering i korridorer so er åbne til siderne. Linse nr. 51 Korridor 90 Placering af sensor i klasselokale eller konferenceru 36

37 Appendix - Linsebibliotek Linsebibliotek Når et ru skal afdækkes ed en PIR-sensor, er det vigtigt for koforten at vælge den rigtige sensor. Antallet af PIR-sensorens detekteringsfelter, sat antallet af detekteringslag, kan være forskellen på succes og fiasko. Herudover skal der tages højde for synsvinklen sat PIR-sensorens rækkevidde. Ved at vælge den rigtige PIR-sensor kan der spares tid og penge på såvel installation so på indjustering. Eksepel Til en indendørs sportshal kræves der 4-6 standard PIR-sensorer for at afdække hallen. Hvis der i stedet anvendes optierede PIRsensorer so type PD-2200, onteret ed linse nr. 15, vil sae hal kunne afdækkes ed kun 2 PIR-sensorer. Hered opnås en betydelig besparelse alene på installationsokostningerne. Oplysninger so detekteringsfelter, detekteringslag, synsvinkler, rækkevidde, onteringshøjde og dækningsareal kan du finde her i vort linsebibliotek. På de næste 2 sider viser vi linser, der dækker de est alindelige lokaler. På de efterfølgende sider viser vi linser, der kan anvendes til specialløsninger. Ved anvendelse af PIR-sensorer ed andre typenure henviser vi til de respektive datablade. Mål på rækkevidder og dækningsoråder for linserne i linsebiblioteket gælder for PIR-sensorerne PD-2200 (for 12V) og PD-2400 (for 24V) 37

38 Appendix - Linsebibliotek Standardløsninger Linserne nr. 17 og 34: 1, 2, 3 eller 4 horisontale detekteringslag i en synsvinkel på elle 8 og 140. Linserne nr. 37, 41, 43, 45, 47 og 76: Kobination af et langt seende og et vidvinkelt synsfelt. Nr. 17 Nr. 34 Nr. 37 Nr. 41 Antal felter 24 Antal felter 16 Antal felter 20 Antal felter 26 Vinkel 100º Vinkel 90º Vinkel 140º Vinkel 90º Rækkevidde [] 50x50 Rækkevidde [] 8x83 Rækkevidde [] 83x83 Rækkevidde [] 41x , (Max.) (Min.) LINSE-E17.cdr (Max.) (Min.) LINSE-E34.cdr 1, (Max.) (Min.) LINSE-E37.cdr -30-7, (Max.) (Min.) LINSE-E41.cdr Ser i en 100º vinkel 50 fre i et detekteringslag. Afdækker et oråde på ax 50 x 50. Ser i en 8º vinkel 83 lige fre i fire detekteringslag, herudover ser den i en 90º vinkel 10 fre i et detekteringslag. Ser i en 8º vinkel 83 lige fre i to detekteringslag, herudover ser den i en 140 vinkel 33 fre i et detekteringslag. Ser i en 8º vinkel 83 fre i tre detekteringslag, herudover ser den i en 90 vinkel 41 fre til højre for idten i et detekteringslag. Nr. 43 Nr. 45 Nr. 47 Nr. 76 Antal felter 28 Antal felter 28 Antal felter 28 Antal felter 36 Vinkel 90º Vinkel 90º Vinkel 90º Vinkel 140º Rækkevidde [] 41x83 Rækkevidde [] 58x83 Rækkevidde [] 83x83 Rækkevidde [] 45x , (Max.) (Min.) LINSE-E43.cdr -30-7, (Max.) (Min.) LINSE-E45.cdr -30-7, (Max.) (Min.) LINSE-E47.cdr (Max.) 0 4,5 9 13, ,5 (Min.) LINSE-E76.cdr Ser i en 8º vinkel 83 fre i tre detekteringslag, herudover ser den i en 90 vinkel 41 fre til venstre for idten i et detekteringslag. Ser i en 8º vinkel 83 fre i tre detekteringslag, herudover ser den i en 90 vinkel 58 fre 45 på hver side af idten. Ser 2 stk. 8º vinkler ed 90 forskydning 83 fre i tre detekteringslag, herudover ser den i en 90 vinkel 40 fre elle disse. Ser i en 140 vinkel 45 fre i tre et oråde på ax 45 x

39 Appendix - Linsebibliotek Linserne nr. 15, 18, 51 og 52: Mange detekteringsfelter og lag, en bred synsvinkel og en lang rækkevidde løser opgaven. Nr. 15 Nr. 18 Nr. 51 Nr. 52 Antal felter 58 Antal felter 60 Antal felter 168 Antal felter 48 Vinkel 100º Vinkel 100º Vinkel 104º Vinkel 104º Rækkevidde [] 41x41 Rækkevidde [] 41x41 Rækkevidde [] 16x16 Rækkevidde [] 41x41 Linse (Max.) (Min.) (Max.) (Min.) LINSE-E18.cdr (Max.) 0 0,75 1,5 2,25 3 3,75 4,5 5,25 6 (Min.) ,5 5 7, , ,5 20 (Max.) (Min.) Ser i en 100º vinkel 41 fre i tre et oråde på ax 41 x 41. Ser i en 100º vinkel 40 fre i tre et oråde på ax 41 x 41. Ser i en 104º vinkel 16 fre i syv et oråde på ax 16 x 16. Ser i en 104º vinkel 41 fre i et et oråde på ax 41 x

40 Appendix - Linsebibliotek Specialløsninger Generelt opnås den optiale persondetektering ved at placere PIR-sensoren i et hjørne. Linserne 100 og 101 har 1, 2 eller 3 horisontale detekteringslag i en synsvinkel på elle 90 og 100. Det største detekteringsareal er 66 x 66 eter. Linserne nedenfor anbefales når ogivelsesteperaturerne er høje og detekteringsfølsoheden evt. reduceres af en høj baggrundsteperatur: Den lille pil på grundlinjen i diagraet indikerer iniuafstand til PIR-sensoren for opnåelse af detektering forudsat at PIR-sensoren er onteret i en højde på 1,80 og justeret til -20. Nr. 100 Nr. 101 Antal felter 36 Antal felter 36 Vinkel 90º Vinkel 90º Rækkevidde [] 50x50 Rækkevidde [] 50x (Max.) (Min.) LINS-E100.cdr (Max.) (Min.) LINSE101.cdr Ser i en 90º vinkel 50 fre i tre et oråde på ax 50 x 50. Ser i en 90º vinkel 50 fre i to et oråde på ax 50 x 50. Nr. 16 Nr. 25 Nr. 26 Nr. 27 Antal felter 48 Antal felter 28 Antal felter 20 Antal felter 10 Vinkel 100º Vinkel 90º Vinkel 90º Vinkel 90º Rækkevidde [] 45x45 Rækkevidde [] 58x58 Rækkevidde [] 62x62 Rækkevidde [] 66x (Max.) 0 4,5 9 13, ,5 (Min.) LINS-E16.cdr , ,5 58 (Max.) 0 7,25 14,5 21,75 29 (Min.) LINSE-E25.cdr (Max.) (Min.) LINSE-E26.cdr , , ,5 66 (Max.) (Min.) LINSE-E27.cdr Ser i en 100º vinkel 45 fre i to et oråde på ax 45 x 45. Ser i en 90º vinkel 58 fre i tre et oråde på ax 58 x 58. Ser i en 90º vinkel 62 fre i to et oråde på ax 62 x 62. Ser i en 90º vinkel 66 fre i et et oråde på ax 66 x

41 Appendix - Linsebibliotek Linserne nr. 102 og 36: Har et horisontalt detekteringslag. De kan ed fordel anvendes ved detektering i fx svøehaller, hvor an ikke ønsker at vandets bevægelser skal kunne påvirke PIR-sensoren. For at opnå optial detektering og iniere de døde zoner skal PIR-sensoren onteres i lav højde. Linserne nr. 65 og 66: Har 2 eller 3 horisontale detekteringslag, de er vidvinklede 120º og kan derfor også placeres på en lige væg. Linserne nr. 67 og 77: Har 1 horisontalt detekteringslag. De kan ed fordel anvendes ved detektering i oråder hvor an ikke vil detektere bevægelse i lav højde. De er vidvinklede - 120º og 140º - og kan derfor også placeres på en lige væg. Nr. 102 Nr. 36 Nr. 65 Nr. 66 Antal felter 18 Antal felter 6 Antal felter 46 Antal felter 36 Vinkel 90º Vinkel 90º Vinkel 120º Vinkel 120º Rækkevidde [] 54x54 Rækkevidde [] 83x83 Rækkevidde [] 41x83 Rækkevidde [] 45x (Max.) (Min.) LINSE102.cdr (Max.) (Min.) LINSE-E36.cdr (Max.) 0 2,5 5 7, , ,5 20(Min.) LINSE-E65.cdr (Max.) 0 4,5 9 13, ,5 (Min.) LINSE-E66.cdr Ser i en 90º vinkel 54 fre i et et oråde på ax 54 x 54 Ser i en 90º vinkel 83 fre i et et oråde på ax 83 x 83. Ser i en 120º vinkel 41 fre i 3 et oråde på ax 41 x 83 Ser i en 120º vinkel 45 fre i 2 et oråde på ax 45 x 83 Nr. 67 Nr. 77 Antal felter 18 Antal felter 18 Vinkel 120º Vinkel 140º Rækkevidde [] 50x91 Rækkevidde [] 50x (Max.) (Min.) LINSE-E67.cdr (Max.) (Min.) LINSE-E77.cdr Ser i en 120º vinkel 50 fre i 1 et oråde på ax 50 x 91 Ser i en 140º vinkel 50 fre i 1 et oråde på ax 50 x 91 41

42 Appendix - Linsebibliotek Linserne nr. 30, 42 og 48: Er specielt velegnede til lange salle gange, linse 48 kan i visse tilfælde tage to gange. For aksial detektering ed disse linser anbefales en onteringshøjde på 1,2 1,6. Nr. 30 Antal felter 4 Vinkel 6º Rækkevidde [] 8x100 Nr. 42 Antal felter 16 Vinkel 90º Rækkevidde [] 41x83 Nr. 48 Antal felter 18 Vinkel 90º Rækkevidde [] 83x (Max.) (Min.) LINSE-E30.cdr 1, (Max.) (Min.) LINSE-E42.cdr 1, (Max.) (Min.) LINSE-E48.cdr Ser i en 6º vinkel 100 fre i et et oråde på ax 8 x 100 Ser i en 8º vinkel 83 fre i to detekteringslag herudover ser den i en 90 vinkel 41 fre til højre for idten i et detekteringslag. Ser 2 stk. 8º vinkel ed 90 forskydning 83 fre i to detekteringslag herudover ser den i en 90 vinkel 40 fre elle disse. Linserne nr. 53, 54 og 55: Har ange vertikale detekteringslag og få horisontale detekteringsfelter. De ange vertikale detekteringslag er i en vinkel på ca. 60 hvilket uliggør højere ontering. Nr. 53 Antal felter 48 Vinkel 90º Rækkevidde [] 83x83 Nr. 54 Antal felter 80 Vinkel 90º Rækkevidde [] 83x83 Nr. 55 Antal felter 70 Vinkel 140º Rækkevidde [] 33x (Max.) 0 2,5 5 7, , ,5(Min.) LINSE-E53.cdr (Max.) 0 2,5 5 7, , ,5(Min.) LINSE-E54.cdr (Max.) 0 2,5 5 7, , ,5(Min.) LINSE-E55.cdr Ser i en 90º vinkel 33 fre i otte et oråde på ax 33 x 33. Ser i en 90º vinkel 33 fre i otte et oråde på ax 33 x 33. Ser i en 140º vinkel 33 fre i fire et oråde på ax 33 x

43 Appendix - Linsebibliotek Linserne nr. 35, 44 og 46: Er velegnede i ru forbundet til lange salle gange fx. hotelgange ed elevator og lignende. For aksial detektering ed disse linser anbefales en lav onteringshøjde. Nr. 35 Antal felter 18 Vinkel 100º Rækkevidde [] 66x83 Nr. 44 Antal felter 26 Vinkel 90º Rækkevidde [] 41x83 Nr. 46 Antal felter 18 Vinkel 90º Rækkevidde [] 58x ,5 40 7,5 90 1, (Max.) (Min.) LINSE-E35.cdr 1, (Max.) (Min.) LINSE-E44.cdr 1, (Max.) (Min.) LINSE-E46.cdr Ser i en 8º vinkel 83 lige fre i to detekteringslag herudover ser den i en 100 vinkel 33 fre i et detekteringslag. Ser i en 8º vinkel 83 fre i to detekteringslag herudover ser den i en 90 vinkel 40 fre til venstre for idten i et detekteringslag Ser i en 8º vinkel 83 fre i to detekteringslag herudover ser den i en 90 vinkel 40 fre 45 på hver side af idten. Linserne nr. 70, 72, 20 og 104: Har yderligere et 20 opadseende detekteringslag. Med disse linser er det uligt at detektere trapper satidig ed, at den øvrige detekteringsopgave løses. Se endvidere på de øvrige linser ed opadsende detekteringslag. Nr. 70 Nr. 72 Nr. 20 Nr. 104 Antal felter 54 Antal felter 72 Antal felter 46 Antal felter 54 Vinkel 140º Vinkel 140º Vinkel 90º Vinkel 90º Rækkevidde [] 37x66 Rækkevidde [] 41x83 Rækkevidde [] 54x54 Rækkevidde [] 37x (Max.) 0 2,5 5 7, , ,5 20(Min.) LINSE-E70.cdr (Max.) 0 2,5 5 7, , ,5 20 (Min.) LINSE-E72.cdr (Max.) (Min.) LINSE-E20.cdr (Max.) 0 2,5 5 7, , ,5 20(Min.) LINSE104.cdr Ser i en 140º vinkel 41 fre i tre et oråde på ax 37 x 66. Ser i en 140º vinkel 41 fre i tre et oråde på ax 41 x 83. Ser i en 90º vinkel 54 fre i fire et oråde på ax 54 x 54. Ser i en 90º vinkel 37 fre i fire et oråde på ax 37 x

44 Appendix - Linsebibliotek Linserne nr 10 og 11: Ligner linserne 15, 65 og 76 en har derudover et kort opadseende detekteringsfelt. Linserne nr. 60 og 61: Har 4 detekteringslag hvoraf det ene er et opadseende detekteringsfelt til fx. trapper. Det opadseende detekteringsfelt ser ca. 20 over hoveddetekteringsfeltet. Nr. 10 Nr. 11 Nr. 60 Nr. 61 Antal felter 76 Antal felter 108 Antal felter 64 Antal felter 82 Vinkel 100º Vinkel 100º Vinkel 120º Vinkel 120º Rækkevidde [] 33x33 Rækkevidde [] 41x41 Rækkevidde [] 33x62 Rækkevidde [] 40x (Max.) 0 2,5 5 7, , ,5(Min.) LINS-E10.cdr (Max.) 0 2,5 5 7, , ,5 20(Min.) LINS-E11.cdr (Max.) 0 2,5 5 7, , ,5(Min.) LINSE-E60.cdr (Max.) 0 2,5 5 7, , ,5(Min.) LINSE-E61.cdr Ser i en 100º vinkel 33 fre i fire et oråde på ax 33 x 33. Ser i en 100º vinkel 41 fre i fire et oråde på ax 41 x 41. Ser i en 120º vinkel 33 fre i fire et oråde på ax 33 x 62. Ser i en 120º vinkel 40 fre i fire et oråde på ax 40 x 83. Opadseende detektering Et opadseende detekteringsfelt ed en synsvinkel på 90 fungerer bedst hvis det onteres i et hjørne. Det opadseende detekteringsfelt kan anvendes til detektering af trapper eller ru ed forskudt plan. Husk! Vertikaljusteringen og onteringshøjden skal tilpasses det pågældende ru. OBS! For at iniere risikoen for utilsigtet detektering kan loftonterede PIR-sensorer ikke onteres på steder hvor der findes aircondition eller anden for for hurtige teperaturudsving. Persondetektering af trapper OBS! PIR-sensorer på trappeopgange bør kun bruges såfret det ikke er uligt at anvende akustiske detektorer type AD-500/600. Bevægelsesdetektorer PIR-sensorer - (infrarøde sensorer) har deres begrænsninger. De kan ikke opfatte bevægelser bag skillevægge, søjler, skabe osv. Akustiske detektorer - hører alt, også lyde det enneskelige øre ikke kan opfatte. F.eks. den lydbølge der skabes, når en dør åbnes. Satidig kan akustiske detektorer høre o hjørner, bag stolper og de generes ikke af eleenter der bliver placeret foran de. 44

45 Appendix - Produktoversigt Akustiske detektorer for LF og HF-sound Akustiske detektorer lavvolt (stand alone) AD-600 Akustisk detektor 230VAC for DIN skinneontering El-nuer: EAN-nuer: AD-500 Akustisk detektor 230VAC for vægontering /indbygget ikrofon El-nuer: EAN-nuer: AD-300U Akustisk detektor i plastkasse udvendig ontage LF-sound El-nuer: EAN-nuer: AD-350U Akustisk detektor i plastkasse udvendig ontage HF-sound El-nuer: EAN-nuer: PIR-sensorer 12V PIR-sensorer 24V PD-2200 PIR-sensor 12VDC ed tier og dagslysspærring El-nuer: EAN-nuer: PD-2210HF PIR-sensor ed akustisk hjælpedetektor HF-sound El-nuer: EAN-nuer: PD-22LF PIR-sensor ed akustisk hjælpedetektor LF-sound El-nuer: EAN-nuer: DISC-ET 12 PIR-sensor 12VDC ed tier for loftontering El-nuer: EAN-nuer: PD-2400 PIR-sensor 24VDC ed tier og dagslyssensor El-nuer: PD-24/12 Converter print fra 24VAC/DC til 12VDC 50 A El-nuer: EAN-nuer: DISC-ET 24 DISC-ET PIR-sensor, 360 o 24VDC El-nuer: EAN-nuer: Eksterne følere for AD-500/600 Stand-alone PIR-sensorer til indbygning - Legrand AD-260P Extern ikrofon i etalkasse LF og HF-sound El-nuer: EAN-nuer: Stand-alone PIR-sensor for loftontering Detetekteringsoråde 360 o 22 2 El-nuer: EAN-nuer: AD-260U Extern ikrofon i plastkasse LF og HF-sound El-nuer: EAN-nuer: Dual stand-alone sensor for loftontering Detetekteringsoråde 360 o 90 2 El-nuer: EAN-nuer: LS-10 Lyssensor til D-500/600 for dagslysspærring DAG El-nuer: EAN-nuer: Stand-alone PIR-sensor for loftontering Detetekteringsoråde 360 o 45 2 El-nuer: EAN-nuer: Fjernbetjening til indstilling af sensor El-nuer: EAN-nuer: Forfradåse 2 oduler, dybde 50 El-nuer: EAN-nuer:

46 Appendix - Produktoversigt Tilbehør EWG-1 PIR Beskyttelsesgitter for plan væg El-nuer: EAN-nuer: EWG-2 PIR Beskyttelsesgitter for hjørneontering El-nuer: EAN-nuer: BL-1 Feltindikeringsdiode (til indjustering af PIR) El-nuer: EAN-nuer: Udskiftelige linser for PIR type PD. Angiv linsenuer ved bestilling. El-nuer: EAN-nuer: BR-1 Beslag til vægontage El-nuer: EAN-nuer: BR-2 Beslag til hjørneontage El-nuer: EAN-nuer: BR-3 Beslag til loftontage El-nuer: EAN-nuer: Relæer Dagslysstyring Relæ Solid State Velegnet til PD-2200/PD-2400 El-nuer: EAN-nuer: Relæ Solid State Velegnet til AD-500 El-nuer: EAN-nuer: MIMO20/DK Dagslyssensor, FUGA 50x50 El-nuer: EAN-nuer: TK3/DK Drejepotentioeter /afbryder El-nuer: EAN-nuer: S1PO/DK Drejepotentioeter u/afbryder El-nuer: EAN-nuer: Strøforsyning EXE-2000 Elektronisk strøforsyning 230VAC / 12 VDC 20 VA El-nuer: EAN-nuer: PS 125 Strøforsyning /relæ 230VAC / 12 VDC 20 VA El-nuer: EAN-nuer: (For ax. 4 PD, indbygget relæ) EXE-2400 Elektronisk strøforsyning 230VAC / 24 VDC 20 VA El-nuer: EAN-nuer:

47 Appendix - Produktoversigt Logikoduler EX-11 Logikodul styreenhed for belysning 2 tændinger El-nuer: EAN-nuer: NV-2T DSI Niveauvælger til DSI ed tier El-nuer: EAN-nuer: EX-13 Logikodul styreenhed for belysning 4 tændinger El-nuer: EAN-nuer: EX-22 Logikodul El-nuer: EAN-nuer: NV-3 TR Niveauvælger ed 3 niveauer og tier til 1-10V analog El-nuer: EAN-nuer: NV-4T Niveauvælger ed 4 niveauer og tier til 1-10V analog El-nuer: EAN-nuer: NV-2 Niveauvælger til 1-10-V analog El-nuer: EAN-nuer: TEMP Teperatursensor for NV-4 El-nuer: EAN-nuer: NV-2R Niveauvælger til 1-10-V analog for flere PIR-sensorer i parallelkobling El-nuer: EAN-nuer: NV-2T Niveauvælger ed tier til 1-10V analog El-nuer: EAN-nuer: NV-2TDL Niveauvælger til Dali-broadcast El-nuer: EAN-nuer: NV-2 DSI Niveauvælger til DSI El-nuer: EAN-nuer:

48 Ovennævnte er et lille udpluk af de ange lysstyringsanlæg, Vanpee har leveret Novo Nordisk Ellearken, Køge DFDS Seaways - Crown of Scandinavia Københavns Universitet Ballerup Rådhus Crowne Plaza Arken Panu Instituttet Jyske Bank BOXEN JP/Politikens Hus Musikhuset Esbjerg Børsen Copenhagen Airport Hilton Hotel Gentofte Bibliotekerne Vanpee A/S Vallensbækvej Brøndby Telefon: Telefax: info@vanpee.dk 2014