UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE. Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors. Almen Medicin. i kombination med.

Transkript

1 UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors i kombination med Almen Medicin Regionshuset Niels Bohrs Vej Aalborg Ø

2 Uddannelsesprogram Klinisk basisuddannelse Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors og Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet og de involverede ansættelsessteder, herunder introduktion, supervision og vejledning 3. Præsentation af kompetencemål, konkretisering af disse samt plan for organisering 4. Beskrivelse af læringsmetoder 5. Beskrivelse af evalueringsmetoder 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse på uddannelsesstedet 7. Konkretisering af de 15 læringsmål 1. Indledning Den kliniske basisuddannelse er placeret umiddelbart efter medicinsk embedseksamen og vil derfor være en ansættelsestid, hvor kandidaten står med en omfattende teoretisk viden og en vis praktisk kunnen, der skal integreres og videreudvikles i den kliniske hverdag. Kandidaten skal videreudvikle rollen som læge, fra medicinsk kandidat til selvstændigt virke, samt forberede valg af fremtidigt speciale. Målet for den kliniske basisuddannelse er erhvervelse af Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge. Et centralt formål med basisuddannelsen er en selvstændiggørelse af den enkelte læge i arbejdet som læge med opøvelse af evnen til at følge den kliniske beslutningsproces i dens faser fra modtagelse med umiddelbar vurdering og undersøgelse over diagnostik til primær behandling og justering af denne behandling hos såvel den akutte som den kroniske patient. Ud over rollen som medicinsk ekspert indgår således træning i kommunikatorrollen, kompetencer vedr. ledelse og administration, samarbejde samt sundhedsfremmer-rollen, akademikerrollen og den professionelle lægelige rolle. Lægen skal således efter endt klinisk basisuddannelse kunne fungere tilfredsstillende på et grundlæggende lægeligt niveau i forhold til alle de 7 roller i speciallægeuddannelsen med et indhold, der er tilpasset dette uddannelsestrin. Basisforløbene er sammensat, så der i de første 6 måneder fokuseres på akutte medicinske og kirurgiske patientforløb og kompetencer knyttet til dette gennem ansættelse på et sygehus, mens der i de sidste 6 mdr. fokuseres på de mere kroniske forløb og samspil mellem forskellige sektorer i sundhedsvæsnet, typisk via ansættelse i almen praksis som beskrevet i nærværende uddannelsesprogram. Det kroniske patientforløb stiller andre krav til basislægen end det akutte forløb. Basislægen skal i læreprocessen opøve sin evne til overblik over en kompleks klinisk proces med mange behandlere og et behandlingsregime, der involverer aktører fra forskellige er/sektorer. Basislægen skal derfor være opmærksom på de krav, der her stilles til kommunikationen mellem læger og andet sundhedspersonale og med andre 2

3 aktører (hjemmepleje, offentlige myndigheder mv.), der kan indgå i den samlede indsats omkring patienters sygdoms- og behandlingsforløb. Sideløbende med at basislægens identitet som læge styrkes og de faglige læringsmål oparbejdes i løbet af den kliniske basisuddannelse, fungerer uddannelsen også som en forberedelse til speciallægeuddannelsen. Forberedelsen består bl.a. i, at lægen påbegynder en proces i retning af at blive bevidst om egne faglige præferencer og interesser samt styrker og svagheder. En sådan begyndende erkendelsesproces vil skulle danne grundlaget for den livslange læring, der forventes af fremtidens speciallæger. Såvel erkendelsen af egne stærke og svage sider som indsigten i egne præferencer er væsentlige formål med den kliniske basisuddannelse, da disse er nødvendige for, at lægen får de bedst mulige forudsætninger for at søge introduktionsstilling - og på længere sigt foretage den mest konstruktive forvaltning og prioritering af hhv. ønsker og muligheder i forhold til valg af speciale. Der henvises i øvrigt til målbeskrivelse og bekendtgørelse for den kliniske basisuddannelse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside 2. Præsentation af forløbet og involverede ansættelsessteder, herunder introduktion, supervision og vejledning I Region Nordjylland vil de mulige stillingsforløb være knyttet til Aalborg Sygehus/Sygehus Himmerland, Sygehus Thy-Mors og Sygehus Vendsyssel i samarbejde med almen praksis i områderne Uddannelsesforløbet indledes med 6 måneder på medicinsk, hvor basislægen vil få et godt indblik i behandlingen af patienter med akut opstået sygdom. Derefter fortsætter uddannelsen med 6 måneder i almen medicin, hvor du sammen med den praktiserende læge fokuserer på patienter med mere kroniske forløb. Ansættelsessted og forløb, herunder introduktion samt supervision og vejledning, beskrives nedenfor for de to delforløb hver for sig. Uddannelsesprogrammet fra den praktiserende læge vil dog i praksis være tilpasset den enkelte praksis, så beskrivelsen af 2. delforløb nedenfor er af mere overordnet karakter gældende for hele praksissektoren. 3

4 Præsentation af 1. ansættelsessted og delforløb på Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Basisuddannelsen ved Ortopædkirurgisk, Sygehus Thy-Mors 2.1 Beskrivelse af ens arbejds- og uddannelsesmiljø: Indledning: Ortopædkirurgisk, Sygehus Thy-Mors varetager den ortopædkirurgiske betjening af indbyggerne i Region Nordjylland s vestlige område, som omfatter Thy, Mors og den vestlige del af Hanherred og pr. tradition tillige modtager indbyggere fra Nordsalling. Afdelingen har et patientunderlag på ca indbyggere og modtager uselektivt alle ortopædkirurgiske patienter, hvoraf over 95 % behandles i lokalområdet. På såvel Thisted som Nykøbing Mors Sygehus findes moderne operationsfaciliteter og moderne ambulatoriefunktioner, ligesom der er en veletableret fysio- og ergoterapi. Den akutte døgnfunktion er placeret på Thisted Sygehus og har adgang til hotelfunktion og intensiv funktion. I dagafsnittet i Nykøbing Mors er der ambulatoriefunktion samt et elektivt operationsprogram på hverdage. Afdelingen arbejder snævert sammen med Ortopædisk Sektor i Aalborg. Afdelingen varetager traumatoligi og der er desuden en udstrakt artroskopisk og håndkirurgisk virksomhed, ligesom der udføres hofte-, knæ- og skulderalloplastik. Afdelingens struktur gør den særdeles velegnet som uddannelsessted for det første halvår af den kliniske basisuddannelse med fokus på den akutte patient Aktivitetsnøgletal: Antal operationer ialt Ca Antal udskrevne Antal ambulante besøg Ca Beskrivelse af lægebemanding samt vagtstruktur: Den ortopædkirurgiske er normeret med 10 overlæger, hvoraf de 6 har vagtforpligtelse samt 5 reservelæger, hvoraf 2 er basislæger. Samtlige overlæger er speciallæger i ortopædkirurgi og har herudover et interesseområde. Kirurgisk områdes specialicererede forvagt G-intr G-blok G- Hov G ukl K-blok O-blok O-intro Kirurgisk forvagt Vagten Kir Ort Ort Ukl varetages af Kir bas Bas Bas Bas Ukl Ort Kir Ukl Gyn Vagten omfatter Kir +ort Kir +ort Kir +ort Kir +ort Ort + gyn Kir +gyn Kir +gyn Afdelingen har en vagtstruktur med 2 vagtlag: 1. Et bagvagtslag med tilstedeværelse på sygehuset i dagtimerne og med tilkaldevagt aften og nat. 4

5 2. Derudover indgår ens reservelæger i det kirurgiske områdes 2 forvagtsrul (fællesvagt), som er organiseret således: a. De i alt 14 reservelæger på de 3 kirurgiske er deler vagten i 2 forvagtsrul, (1) det specialiserede forvagtslag, som varetager vagten i et (eget) speciale og (2) basislægeforvagtsrullet, som varetager vagten i de 2 øvrige (eget og et andet). Hvilke specialer skifter fra dag til dag efter ovennævnte skema. b. Basislægeforvagtsrullet er 7 skiftet med tilstedeværelsesvagt. I dette indgår de 2 ortopædkirurgiske og 2 organkirurgiske basislæger. For disse 4 er der vagtfællesskab for organkirurgi og ortopædkirurgi. For de øvrige læger, der indgår i rullet er der vagtfællesskab med et af de andre kirurgiske specialer (se skema). c. Det specialiserede forvagtslag er også 7 skiftet med tilstedeværelsesvagt. Heri indgår læger i intro-, blok- og hoveduddannelse. Disse har kun vagt i eget speciale (Kirurgi, Gynækologi, eller Organkirurgi), og har alle selvstændigt virke, og varetager det endelige ansvar for basislægernes virke i perioden fra disse har kaldt den relevante bagvagt og til denne er i huset. Er den specialicerede forvagt ikke besat, pålægges en bagvagt fra et af de kirurgiske specialer tilstedeværelsesvagt og har det endelige ansvar for basislægernes virke i perioden fra disse har kaldt den relevante bagvagt og til denne er i huset Ved fællesvagters afslutning mødes basislægen og bagvagten for organkirurgi, før ortopædkirurgisk s morgenkonference, så basislægen superviseres i begge specialer. Basislægens rolle er primært skadestuearbejde samt modtagelse af akutte kirurgiske patienter som indlægges via skadestuen eller af vagtlæge. Forvagten har her tæt samarbejde med bagvagterne i de 2 kirurgiske specialer. Forvagtens ansvarsområde er selve den akutte vurdering og behandling af skadestuepatienterne og den akutte vurdering af de henviste patienter med efterfølgende plan-lægning af det umiddelbare udredningsprogram. Herudover varetager forvagten også akut patient-arbejde på de kirurgiske sengeafsnit. Sygehuset er i gang med at etablere fælles formaliserede undervisningsseancer for alle forvagter med fokus på emner, der er relevante for basislægerne Beskrivelse af ens uddannelsesmiljø: Uddannelsesansvarlig overlæge er Hans J. Andersen, som sammen med de kliniske vejledere har det overordnede ansvar for gennemførelsen af den kliniske basisuddannelse ved en. Basislægen vil ca. 4 uger før ansættelse få tilsendt skriftligt introduktionsmateriale, bl.a. navn på tildelt klinisk vejleder. I samarbejde med denne udarbejdes for hver enkelt læge i klinisk basisuddannelse en personlig uddannelsesplan allerede indenfor én af de første uger i ansættelsen i forbindelse med introduktionssamtalen. Med henblik på at sikre den fortsatte kompetenceudvikling aftales faste mødedatoer for feedback og evaluering mellem den kliniske vejleder og uddannelseslægen. Den teoretiske uddannelse i en sker ved basislægens deltagelse i tirsdagsundervisning, hvor der på forhånd er valgt klinisk relevante emner, som fremgår af undervisningsplanen. Undervisningen varetages primært af en speciallæge. Den kliniske uddannelse ved en sker på traditionel vis i form af mesterlære med vejledning og supervision. Den uddannelsessøgende læge eksponeres under ansættelsen på ortopædkirurgisk for et stort spektrum af sygdomsmanifestationer i forbindelse med varetagelsen af funktionen som forvagt under modtagelsen af uselekterede akutte patienter. Herudover deltager basislægen i ambulatoriefunktionen. Formålet er at basislægen med tiden skal arbejde under stigende selvstændighed i varetagelsen af diagnostik og behandling af de enkelte patienter. Den kliniske uddannelse af basislæger foregår endvidere gennem deltagelse i ens daglige konference. Ud- 5

6 dannelseslægen deltager også i den daglige røntgenkonference, hvor billeder af indlagte/skadestuepatienter gennemgås og diskuteres Introduktion til Sygehus Thy-Mors Fælles introduktion for nyansatte på Sygehus Thy-Mors Dag 1 Dag 2 Introduktion til Sygehus Thy-Mors v/ repræsentant for sygehusledelsen. Gennemgang af administrationens organisation og opgaver v/ stabschef. Sikkerhedsorganisationens arbejde v/ arbejdsmiljøkoordinator. Tillidsrepræsentanternes arbejde v/ fællestillidsrepræsentant. Brandbekæmpelse Sygehusets beredskabsplan/katastrofeberedskab Introduktion til EPJ - elektronisk patientjournal Introduktion til hjerte/lunge udredning v/overlæge for anæstesien. Hjertestopkursus. Introduktion til Ortopædkirurgisk. Dag 1 Dag 2 Introduktion ved ortopædkirurgisk sledelse, hvor der bl.a. informeres om sygehusets værdier. (Introduktion ved parenkymkirurgisk sledelse). Introduktion til ernes sengeafsnit, ambulatorium og skadestue v/ de respektive ssygeplejersker. Introduktion til skadestuearbejde Praktisk anvendelse af IT på skadestuen og i erne Introduktion til røntgen en samt klinisk biokemisk 6

7 2.1.6 Beskrivelse af tilrettelæggelse af supervision og vejledning. Som allerede nævnt tildeles den nye basislæge før tiltrædelse en klinisk vejleder, som altid vil have et højere uddannelsestrin end den nyansatte. Det er vejlederens ansvar, at der gennemføres introduktions-, evaluerings- og slutsamtaler, indenfor de angivne tidsrammer, og at der udarbejdes en individuel uddannelsesplan for den nye basislæge i samarbejde med denne. Endelig gennemfører vejleder sideløbende supervision af uddannelsesforløbet gennem det daglige samarbejde og evt. ved gennemgang af journalmateriale. Basislægens funktion i første halvår har fokus på den akutte patient gennem funktion som forvagt. Forvagtens primære rolle er skadestuearbejde samt modtagelse af akutte ortopædkirurgiske og parenkymkirurgiske patienter, som indlægges i de respektive er. Forvagten har et tæt samarbejde med bagvagten omkring planlægningen af det videre indlæggelsesforløb. Forvagten foretager også forefaldende akut arbejde på sengeerne i samarbejde med bagvagten eller ens øvrige læger. Basislægernes første vagtarbejde sker som følgevagt, dvs. som dubleret forvagt under supervision af de øvrige vagthavende læger. Efterfølgende overtager basislægerne mere selvstændig forvagtsfunktioner, dog stadig under supervision af mere erfarne læger. 7

8 2.1.7 Beskrivelse af organiseringen af arbejdstilrettelæggelse i forhold til at sikre progression i kompetenceudvikling, herunder også uddannelses-planlægning gennem personlige uddannelsesplaner. Basislægens funktion i første halvår har fokus på den akutte patient gennem funktion som forvagt. Forvagtens rolle er primært skadestuearbejde samt modtagelse af akutte patienter, som indlægges på ortopædkirurgisk, parenkymkirurgisk og gynækologisk. Forvagten har her et tæt samarbejde med bagvagten på de respektive er om planlægningen af det videre indlæggelsesforløb. Som tidligere anført foregår basislægens første vagtarbejde på en som følgevagt, dvs. som dubleret FV under supervision af øvrige vagthavende læger. Efterfølgende sker basislægens arbejde som forvagt med stigende selvstændighed men under kontinuerlig supervision af mere erfarne kolleger, og herigennem fremmes basislægens selvstændige ansvarsfølelse i varetagelse af diagnostik og behandling overfor den akutte patient. Målet er at basislægen skal opnå grundlæggende viden om ætiologi, forekomst, forløb og behandling af de mest almindelige ortopædkirurgiske (og parenkymkirurgiske samt gynækologiske) lidelser. Basislægen vil sideløbende med funktion som forvagt med modtagelse af akutte patienter kunne deltage i ambulatoriefunktionen. Den kliniske vejleder sikrer, at der gennemføres introduktions-, evaluerings- og slutsamtaler indenfor de angivne tidsrammer, og at der udarbejdes en individuel uddannelsesplan for basislægen, for herigennem at imødekomme den enkelte uddannelsessøgende læges individuelle behov for oplæring. I denne plan kan der lægges planer for træning med særlige patientkategorier. 8

9 2.2 Præsentation af 2. ansættelsessted og delforløb i Almen Praksis Almen medicin og uddannelsesforløbet i almen praksis Ansættelsen som praksisreservelæge foregår i en almen praksis, som vi tilstræber geografisk er placeret i optageområdet for det sygehus, hvor 1. delforløb af den kliniske basisuddannelse har fundet sted. Dette kan dog fraviges efter den enkelte basislæges ønsker og prioritering samt hensynet til praksisreservelægeordningens drift. Den kliniske vejleder i almen praksis er en praktiserende læge, som er uddannet som tutorlæge og dermed kan uddanne og vejlede yngre kolleger, såvel læger i klinisk basisuddannelse som uddannelseslæger på vej i den almen medicinske speciallægeuddannelse Faget almen medicin Dansk Selskab for Almen Medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet og dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlig integritet og for de værdier som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg Uddannelsesforløbet I løbet af de første par uger vil der blive afsat tid til en introduktionssamtale. Her vil du og din tutorlæge i fællesskab afklare, hvilke forudsætninger du møder op med, og hvad praksis kan tilbyde dig. I vil ved samtalen kigge på uddannelsesprogrammet med kompetencerne, som danner basis for dit ophold i praksis. Der udarbejdes en individuel, realistisk uddannelsesplan, som beskriver hvordan kompetencerne opnås og godkendes. Endvidere træffes aftaler vedrørende planlagt supervision, ad hoc supervision, undervisning, konferencer og tidspunkt og rammer for de efterfølgende samtaler mellem praksisreservelægen og tutorlægen. De første uger i praksis er introduktionsperioden, hvor du har mulighed for at følge en eller flere af tutorlægerne ved deres konsultationer. Du kan lære medarbejderne og arbejdsgangen at kende og sætte dig ind i klinikkens IT-system. Hver dag får du enkelte patienter i det tempo, der passer til dit niveau. Med tiden kommer du til at arbejde mere selvstændigt, og du skulle helst nå flere patienter efterhånden. De fysiske rammer i almen praksis giver gode muligheder for mesterlære, idet tutorlægen som regel arbejder i konsultationslokalet ved siden af. Du er naturligvis velkommen til at kontakte tutorlægen (eller en anden ledig læge i klinikken), hvis du er i tvivl om noget eller vil spørge til husets behandlingsprincipper. Efter 3 måneder er der afsat tid til en midtvejssamtale, hvor du og din tutorlæge vil gøre op, hvor langt du er nået, og lægge planer for dine sidste 3 måneder i praksis, så du kan få godkendt at have erhvervet alle de planlagte kompetencer. Umiddelbart før afslutningen af din praksisreservelægetid vil du og din tutorlæge foretage en slutevalueringssamtale og sætte fokus på dit samlede forløb i klinikken. Evalueringen skal rumme såvel tutorlægernes vurdering af dig som din vurdering af praksis som uddannelsessted. Evalueringen foregår via 9

10 Introduktionsdage Der vil i løbet af de første uger blive afholdt introduktionskursus ved bl.a. uddannelseskoordinatorerne. Temadage Endvidere vil der under dine 6 måneders ansættelse som praksisreservelæge blive afholdt temadage. Introduktionsdagene og temadagene er obligatoriske og skal betragtes som arbejdsdage, og du skal melde dit lovlige fravær i klinikken den dag. Disse dage er ud over det faglige input tænkt som netværksskabende, hvor du møder dine kolleger. Informationer til dig som praksisreservelæge, herunder om introduktions- og temadagenes tidspunkt og indhold, vil blive tilsendt dig pr brev eller mail, eller du vil blive henvist til en hjemmeside med disse oplysninger. Tildeling af praksis Du vil ca. 3-4 måneder efter din start på den kliniske basisuddannelse få tildelt en praksis. Samtidig får du tilsendt en praksispræsentation. Du opfordres til at aftale et besøg i din tildelte praksis før din tiltræden. På den måde kan I få hilst på hinanden, og du kan træffe personalet og se klinikken Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet i Almen Praksis 1 a. Præsentation af praksis, læger og personale Praksisnavn Lokalisation, historie, patientgrundlag Læger Praksismedarbejdere 1 b. Organisation af arbejdet ( dagsplan ) Arbejdstid for uddannelseslægen 1 c. Beskrivelse af praktiske forhold i praksis fx. Instrumenter EKG Vitalograf Mikroskop Lab. undersøgelser Podninger Blodprøver Telefonsystem Edb-system Diagnoseregistrering Alarm Apoteker Samarbejdspartnere 10

11 2. Introduktionsperiode og introduktionssamtale samt supervision Første dag Anden dag De følgende dage Telefonkonsultation Sygebesøg Beskrivelse af den daglige supervision og vejledning (morgenbriefing, ad hoc supervision, daglig gennemgang, fluen på væggen) Introduktionssamtalen 3. Konferencer, kurser 1. Daglig konference 2. Konference i lægehuset 3. Deltagelse i møde i efteruddannelsesgruppe 4. Besøg hos samarbejdspartnere 5. Kurser Alle uddannelsespraksis/tutorer har som en del af godkendelsesproceduren til at blive tutorpraksis udarbejdet eget uddannelsesprogram. Dette indeholder bl.a. beskrivelse og præsentation af egen praksis, samt beskrivelse af introduktionsperioden. Ovenstående danner skabelon for udarbejdelse af dette. 3. Præsentation af kompetencemål, konkretisering af disse samt plan for organisering Ansættelsessted De første 6 måneder på Sygehus Thy-Mors og derefter almen praksis i 6 måneder. Kompetencer Nedenstående skemaer (afsnit 7) angiver målbeskrivelsens 15 læringsmål med tilhørende delmål, lærings- og evalueringsmetode. Det anbefales, at kompetencer inden for alle 7 roller i speciallægeuddannelsen opnås i alle ansættelsessteder. For læringsmålene 2, 3, 4, 5, 7 og 9 er der angivet et antal konkretiseringer af hvert læringsmål. For disse læringsmål udvælges kun to af konkretiseringerne til summativ evaluering. Såfremt der i konkretiseringen er anført mere end et ansættelsessted, foretages én evaluering hvert sted. Alle opnåede kompetencer godkendes ved vejleders datering og underskrift (læselig) i basislægens logbog. Skemaerne indebærer således en beslutning om, hvilke kompetencer der skal opnås på hvert ansættelses- og uddannelsessted samt en plan for progression i uddannelsen, ved angivelse af anbefalet tidspunkt for læring og evaluering. Skemaerne er med til at sikre, at alle kompetencer opnås. De minimumskompetencer, der skal opnås i den pågældende type uddannelsesforløb, fremgår af målbeskrivelserne. 11

12 4. Beskrivelse af læringsmetoder Obligatorisk kursusdeltagelse i hjertestopkursus. Katedral undervisning i forbindelse med introduktion til sygehus samt. Praktisk klinisk arbejde under supervision af ældre kolleger med efterfølgende feedback og vejledersamtaler. 5. Beskrivelse af evalueringsmetoder Studie-/vejledersamtale. Supervision og feedback i forbindelse med klinisk arbejde, herudover feedback i forbindelse med undervisningsseancer. (Se også afsnit 3 og 7) 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse på uddannelsesstedet Sundhedsstyrelsen udarbejder og reviderer retningslinier herfor. Det er meget vigtigt at en sådan evaluering gennemføres ved hver ansættelses afslutning og gennemgås sammen med vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge i en, så der løbende er mulighed og gode råd for optimering af forløbene. Der sendes årligt en samlet evaluering til Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Uddannelsesregion Nord, der er ansvarlig for at sikre en god uddannelseskvalitet på de forskellige er. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinier for den eksisterende inspektorordning. Denne ordning sikrer, at alle er gennemgår en ekstern audit med korte intervaller, og at konklusionen for denne audit er offentlig tilgængelig. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside findes vejledning for inspektorbesøg og deres indhold og gennemførelse samt de offentliggjorte rapporter. Her vil ens seneste besøgsrapport således kunne findes. 7. Konkretisering af de 15 læringsmål Målbeskrivelsens minimums kompetencemål med anbefalet lærings- og evalueringsmetode samt tidspunkt og ansættelsessted for læring og evaluering er kort beskrevet i det følgende. 1. mål: Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Delmål: initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation give livreddende primær medicinsk behandling Læringsramme: 1. mål: Gennemgå obligatorisk kursus i hjertestopbehandling i forbindelse med introduktion til Sygehuset. Bliver sammen med mellemvagt og bagvagt tilkaldt til samtlige hjertestop på Sygehuset. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Delmål: initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation give livreddende primær medicinsk behandling Evaluering: Godkendt hjertestopkursus 12

13 2. mål: Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i ens/praksis daglige kliniske praksis Læringsramme: Klinisk arbejde under supervision Evaluering: Struktureret klinisk observation. 2.1 Foretage GU inkl. cytologisk prøvetagning og procedurer ved relevante podninger. Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. 2.2 Foretage otoskopi Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. 2.3 Foretage synstavleundersøgelse af voksne og børn 2.4 Foretage vaccination af børn samt foretage tetanusprofylakse. 2.5 Foretage måling af hæmoglobin, blodsukker, SR, CRP i praksis laboratorium 2.6 Foretage ledundersøgelse, ryg, knæ, skulder, nakke, hofte. 2.7 Anlægge perifer intravenøs adgang (venflon) Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning.. Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. arbejde under vejledning. Ortopædkirurgisk bedømmelse. bedømmelse. bedømmelse. bedømmelse. bedømmelse. bedømmelse. 2.8 Anlægge ledningsanæstesi arbejde under vejledning. Ortopædkirurgisk 2.9 Suturere simple sår arbejde under vejledning. Ortopædkirurgisk 2.10 Anlægge simple bandager arbejde under vejledning. Ortopædkirurgisk 2.11 Anlæggelse af blærekateter arbejde under vejledning. Ortopædkirurgisk 2.12 Tolke diverse røntgenbilleder arbejde under vejledning. Ortopædkirurgisk og røntgen en 13

14 3. mål: Basislægen skal kunne den diagnostiske proces Delmål: foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse ordinere relevante parakliniske undersøgelser stille tentativ diagnose på baggrund heraf iværksætte primær behandling lave en klar fremstilling heraf til journal Læringsramme: Klinisk arbejde i medicinske modtagelse, skadestue og almen praksis med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler på anførte sygdomsforløb. 3.1 Patient med bevidsthedssløring/bevidstløshed ortopædkirurgisk 3.2 Patient med fraktur(er) ortopædkirurgisk 3.2 Patient med akut abdomen parenkymkirurgisk 3.3 Patient med sepsis ortopædkirurgisk bedømmelse, parenkymkirurgisk bedømmelse, otopædkirurgisk Kommentar: Basislægens arbejde i ALMEN PRAKSIS er hovedsagligt at foretage ovenstående diagnostiske proces gennem daglige konsultationer med ptt. Derfor vil dette mål indgå i mange af de andre mål. Basislægen skal trænes i, at grundvilkåret i almen praksis er, at der hos en del af patienterne ikke kan/skal stilles en eksakt diagnose, men måske alene afkræfte oplagte differentialdiagnoser Hovedindsatsen skal rettes mod information og vejledning/rådgivning. 4. mål: Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med ens/praksis almindeligst forekommende lidelser Delmål: reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten Læringsramme: Læringsrammen er i almen praksis klinisk arbejde med elektive patienter under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Evaluering sker ved vejledersamtaler med struktureret gennemgang af udvalgt journal for hver af de 10 nedenstående tilstande. Målet skal evalueres i forhold til flg. tilstande: 14

15 4.1 Diarre: Vurdere AT, mulig ætiologi. Evt. indlæggelse eller udredning/behandling i AP (lab. Rådgivning). Struktureret vejledersamtale med gennemgang af udvalgte journaler, almen praksis. 4.2 Urinvejsinfektion: skelne mellem førstegangsinfektion og recidiverende infektion 4.3 Svimmelhed: Skelne mellem neurologiske, oftalmologiske, otologiske, kredsløbs og muskulære årsager. Obj. us inkl. neurologi evt. EKG og lab. ) 4.4 Træthed: Identificere alm. somatiske samt psykogene årsager. 4.5 Demens: Udrede med demens-test, blodprøver, anamnese. Henvise til evt. yderligere udredning. (neurolog, CTscanning) 4.6 Patient med fraktur ortopædkirurgisk Struktureret vejledersamtale med gennemgang af udvalgte journaler, almen praksis. Struktureret vejledersamtale med gennemgang af udvalgte journaler, almen praksis. Struktureret vejledersamtale med gennemgang af udvalgte journaler, almen praksis. Struktureret vejledersamtale med gennemgang af udvalgte journaler, almen praksis. 4.7 Patient med bevidsthedssløring/bevidstløshed ortopædkirurgisk 4.8 Patient med dyb venetrombose medicinsk 4.9 Patient med akut abdomen parenkymkirurgisk bedømmelse, medicinsk bedømmelse, parenkymkirurgisk 4.10 Patient med obstruktiv lungesygdom medicinsk bedømmelse, medicinsk 5. mål: Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Delmål: Basislægen skal kunne: iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med ens/praksis instrukser følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten. Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Selvstudium Evaluering: Evaluering sker ved vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Målet skal evalueres i forhold til flg. tilstande 15

16 Delmål Læringsmetode inkl. tid og sted Evalueringsmetode inkl. tid/sted Klinisk arbejde i almen praksis Struktureret vejledersamtale Åndenød: Kende principperne for akut og kronisk behandling af astma og KOL. 5.2 Graviditet: Konstatering af graviditet, blødning/smerter, pro Klinisk arbejde i almen praksis. Struktureret vejledersamtale.. fylaktiske svangreundersøgelser, abortvejledning. 5.3 Iskæmisk hjertesygdom: Klinisk arbejde i almen praksis Tilstand med brystsmerter eller hjerteinsufficiens 5.4 Udslet: Skelne mellem infektiøst og allergisk udslet samt ekse- Klinisk arbejde almen praksis mer i forhold til relevant behandling. 5.5 Patient med lettere traumer ortopædkirurgisk 5.6 Patient med hævede led ortopædkirurgisk 5.7 Patient med hudlæsioner ortopædkirurgisk Struktureret vejledersamtale.. Struktureret vejledersamtale Patient med abdominalsmerter parenkymkirurgisk bedømmelse, parenkymkirurgisk 5.9 Patient med urinretention parenkymkirurgisk bedømmelse, parenkynkirurgisk 6. mål: Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning Delmål: Basislægen skal i sin kliniske praksis kunne: overholde tavshedspligt indhente informeret samtykke foretage ligsyn udfærdige dødsattest foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Læringsramme: Klinisk arbejde under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion Evaluering: Sker ved vejledersamtaler med gennemgang af forskellige indberetninger, dødsattester el. lign., som basislægen har udarbejdet. 16

17 6.1 Udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Kørekortattest. Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser/arbejdsulykker. Begyndelses- Statusattest. ASK attester (forsikringsattester). 6.2 Kunne overholde tavshedspligten ved samtaler med pårørende myndigheder mm. 6.3 Kunne indhente informeret samtykke i forbindelse med obduktion 6.4 Foretage ligsyn, udfærdige relevante papirer, dette incl. dødsattest Klinisk arbejde, selvstudium medicinsk medicinsk medicinsk Vejledersamtale. Almen Praksis. bedømmelse, medicinsk bedømmelse, medicinsk bedømmelse, medicinsk 7. mål: Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Basislægen skal kunne vurdere og initiere behandling af de for en eller praksis relevante behandlingskomplikationer. Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. 7.1 Patient med postoperativ blødning 7.2 Patient med postoperativ febrilia ortopædkirurgisk ortopædkirurgisk 7.3 Patient med DVT ortopædkirurgisk 8. mål: Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling Læringsramme: Klinisk arbejde i det akutte beredskab med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Basislægen forventes at kunne håndtere følgende kliniske bille- 17

18 der: 8.1 Kunne modtage og vurdere differential diagnose hos en patient med sløret bevidsthed pga. traume, sepsis, cerebrovasculær sygdom mm. 8.2 Kunne vurdere differentialdiagnoser og starte udredning af den febrile patient 8.3 Kunne håndtere akutte smertetilstande 8.4 Kunne modtage, undersøge, starte akut behandling af blødende patienter 8.5 Kunne vurdere om patienter med akut abdomen, har brug for akut operation ortopædkirurgisk ortopædkirurgisk ortopædkirurgisk parenkymkirurgisk parenkymkirurgisk bedømmelse, orrtopædkirurgisk bedømmelse, parenkymkirurgisk bedømmelse, parenkymkirurgisk 9. mål: Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb Delmål: Basislægen skal kunne: overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen foretage relevant justering af igangsat behandling diskutere, hvordan en s/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner. Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. 9.1 Rygsmerter Klinisk arbejde i almen praksis almen praksis 9.2 Hovedpine Klinisk arbejde i almen praksis almen praksis 9.3 Diabetes Klinisk arbejde i almen praksis almen praksis 9.4 Hypertension Klinisk arbejde i almen praksis almen praksis 9.5 Depression Klinisk arbejde i almen praksis almen praksis 10. mål: (Kommunikator ) Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere Delmål: Basislægen skal kunne: informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende. afdække og forholde sig relevant til patientens forventninger, forestillinger og frygt 18

19 kommunikere med formålet med samtalen for øje dvs. skelne mellem information, vejledning/drøftelse og indgåelse af behandlingsaftaler. Læringsrammer : Selvstændigt klinisk arbejde og obligatorisk kommunikationskursus. Evaluering : Struktureret klinisk observation, enten direkte eller via video og godkendt kommunikationskursus Etablere kontakt med patienten præget af tillid, empati og situationsfornemmelse ortopædkirurgisk, kommunikationskursus Struktureret observation, ortopædkirurgisk 10.2 Kunne afdække patients og pårørendes behov for information ved akut opstået sygdom 10.3 Kunne fremlægge sygehistorie for kolleger i forbindelse med konference 10.4 Informere og rådgive patienter og pårørende ortopædkirurgisk Fremlæggelse ved daglige konferencer, ortopædkirurgisk ortopædkirurgisk Struktureret observation, ortopædkirurgisk Struktureret observation, ortopædkirurgisk Struktureret observation, ortopædkirurgisk 11. mål: (Sundhedsfremmer) Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: afdække forhold i patientens aktuelle livs-og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose-og behandlingsmuligheder informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme vejlede om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme og arbejdsmiljørelaterede sygdomme ved brug af motiverende livsstilssamtale. Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde, undervisning. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler Rygestopvejledning 11.2 Vægtreduktion 11.3 I anamnesen afdække patientens tobaks-, alkohol- og motionsvaner arbejde under supervision, ortopædkirurgisk Struktureret observation, medicinsk 19

20 12. mål: (Samarbejder) Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller Delmål: Basislægen skal: kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb kunne indgå i samarbejde på tværs af specialer og sektorer og udvise forståelse for dette samarbejde som forudsætning for det gode patientforløb. Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde Evaluering Strukturerede vejledersamtaler 12.1 Deltage aktivt i vagtholdets tværfaglige arbejde, specielt i forhold til plejepersonale og øvrige tværfaglige grupper arbejde under supervision, medicinsk Vejledersamtaler, ortopædkirurgisk 12.2 Deltage aktivt i vagtlagets vagt- og arbejdstilrettelæggelse. Nært samarbejde med skemaplanlægger/kolleger. Struktureret observation. 13. mål: (Professionel) Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis. Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde i almen praksis. Evaluering: Strukturerede vejledersamtale, der ansporer til refleksion over delmålene, almen praksis Kunne erkende egne begrænsninger og udnytte senior lægers kompetencer, når det er nødvendigt arbejde under supervision. Ortopædkirurgisk Struktureret observation 14. mål: (Leder/administrator) Basislægens skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion Delmål: Basislægen skal kunne: strukturere og prioritere det kliniske arbejde lede relevante behandlingsteams Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde Evaluering: Strukturerede vejledersamtaler. 20

21 14.1 Kunne lede det daglige arbejde i forhold til plejepersonale, service mm. arbejde under supervision. Ortopædkirurgisk Struktureret observation 14.2 Kunne uddelegere arbejdet i forbindelse med stuegang arbejde under supervision. Ortopædkirurgisk Struktureret observation 15. mål: (Akademiker) Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation til klinisk arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder undervise kollegaer og andre personalegrupper. Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning og planlægning af undervisning, diskussioner i kollegialt forum. Evaluering: 15.1 Undervise kolleger og Superviseret vidensøgning. Observation, vejledersamtaler, andre personalegrupper Ortopædkirurgisk Ortopædkirrgisk 21