Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer"

Transkript

1 Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer

2 Udgivet i oktober 2002 af: Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej Valby Telefon: Tekst: HUR Grafisk design: Jan C Design & Kommunikation Fotos: Andrew Steward m.fl. Tryk: Burgundia tryk Oplag: 1000 ISBN:

3 Indledning Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har gennem de senere år forstærket samarbejdet med vejmyndighederne for at forbedre bussernes fremkommelighed i Hovedstadsregionen. Det er især i de centrale dele af regionen Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt hvor trafikproblemerne er størst, og busserne er flest, at der er brug for en styrket indsats. Derfor holder HUR faste, hyppige møder med vejmyndighederne, hvor problemerne for busserne diskuteres, prioriteres og løses. HUR har medvirket til gennemførelsen af mere end 100 små og store fremkommelighedsprojekter fra i hele regionen; heraf hovedparten i Københavns Kommune og Københavns Amt. Udvalgte projekter evalueres for at vise, om den ønskede effekt er opnået, og for at afsløre eventuelle mangler eller uhensigtsmæssigheder ved den valgte løsning. I denne pjece gives et overblik over de virkemidler, der typisk anvendes, en række eksempler på konkrete løsninger fra Hovedstadsregionen og deres effekt, samt hvorfor investering i bedre fremkommelighed for busserne betaler sig. Amagerbrogade. Ulovlig standsning i busbane. Bus i busbane passerer holdende bilkø. HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig 3

4 Bussen har stigende problemer med at komme frem Fremkommelighed for busserne Problemer og muligheder Bussens vilkår i trafikken er gradvist Udover længere køretid er resultatet blevet forringet de seneste år. Det skyl- dårligere regularitet, svigtende korre- des først og fremmest en stigende bil- spondancer med tog og andre busser trafik, som lægger stadig større beslag på byernes gadearealer. Bussen er den transportform, som rammes hårdest af de stigende fremkommelighedsproblemer. Den har ikke mulighed for at vælge en alternativ rute, når trafikken går i stå. Dens størrelse og manøvredygtighed gør, at den har sværere ved at sno sig i trafikken end bilerne og derfor taber mere tid, når f.eks. busbanen eller køresporet er blokeret af ulovligt holdende biler, eller der er lavet hastighedsdæmpende foranstaltninger. og ukomfortabel kørsel med mange opbremsninger. Alt sammen forringer kvaliteten og dermed den kollektive trafiks muligheder for at fastholde de nuværende kunder og tiltrække nye. HUR har i en tidligere pjece Fremkommelighed for busserne problemer og muligheder beskrevet bussens problemer i trafikken og dens konsekvenser. En række af konklusionerne er vist i figurerne på denne side. Km/t Vesterbrogade Godthåbsvej Nørrebrogade Østerbrogade Østerport-Rådhuspl. Figur 1: Kørehastigheder i 1991 og 2001 Bussernes kørehastigheder i 1991 og 2001 på udvalgte gader. Tallene viser en morgenmyldretid i retning mod city for lokalbusser Konsekvenser af forringet fremkommelighed lavere rejsehastighed dårligere præcision og pålidelighed færre passagerer dårligere arbejdsmiljø for chauffører flere driftsudgifter eller mindre busdrift dårligere lokalt miljø 15% 20% 20% 5% 40% Figur 2: Bussens typiske tidsforbrug Fri kørsel Stoppestedsophold Kø-kørsel Signaler Ud fra stoppested Østerbrogade Vesterbrogade Nørrebrogade Amagerbrogade Stormgade Figur 3: Antal buspassagerer og bilister i udvalgte snit i Københavns og Frederiksberg kommuner Buspassagerer Bilister 4 HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig

5 Bedre fremkommelighed betaler sig Beregninger viser, at det er fornuftigt at investere i forbedret fremkommelighed for busserne. God fremkommelighed mindsker behovet for driftsbusser og giver flere passagerer. Den hidtidige udvikling viser, at bussernes driftsøkonomi forringes i takt med, at trængslen på vejene stiger. Der skal bruges flere busser og køres flere timer for at levere den samme afgangsfrekvens. Når bussernes kørehastighed falder, forringes servicen for passagererne. Det gør, at nogle kunder vælger bussen fra, og dermed mistes indtægter. Som det fremgår af tabel 1 vil investeringer i fremkommelighed på 20 mio. kr. medføre en årlig driftsbesparelse på ca. 5 mio. kr. svarende til en tilbagebetalingstid på 4 år. Hvis der ikke investeres i busfremkommelighed, vil bussernes driftsøkonomi blive forringet med ca. 10 mio. kr./år. Det betyder, at et årligt inve- Anlægsinvesteringer i bedre fremkommelighed (inkl. moms) 0 kr. 20 mio. kr. 40 mio. kr. 60 mio. kr. 80 mio. kr. Samlet anlægsinvestering (inkl. moms) 0 kr. 200 mio. kr. 400 mio. kr. 600 mio. kr. steringsniveau på ca. 40 mio. kr. kan opretholde et uændret serviceniveau. Øgede driftsudgifter eller anlægsinvestering? Tabel 2 viser forøgelsen af HURs nettoomkostninger til busdriften i perioden afhængig af omfanget af investeringer i fremkommelighed. Hvis trængslen fortsætter som hidtil i de næste 10 år, vil det samlet set koste Forøgelse af årlige driftsomkostninger p.g.a. færre passagerindtægter og ekstra bustimer 10 mio. kr. 5 mio. kr. 0 kr. -5 mio. kr. -10 mio. kr. Forøgelse af driftsomkostninger p.g.a. færre passagerindtægter og ekstra bustimer mio. kr. 275 mio. kr. 0 kr mio. kr bustrafikken ca. 550 mio. kr. i perioden at opretholde samme afgangsfrekvens som i dag, men med markant lavere hastighed. Hvis der i stedet investeres ca. 400 mio. kr. i fremkommelighedsforbedringer frem til 2010 kan det nuværende serviceniveau opretholdes, og der spares ca. 150 mio. kr. i driftsomkostninger i forhold til ingenting at gøre. Tabel 1 viser sammenhængen mellem forskellige engangsinvesteringer i bedre fremkommelighed og effekten for driftsomkostningerne i hvert af de følgende år. Forøgelse af nettoomkostninger mio. kr. 475 mio. kr. 400 mio. kr. 325 mio. kr. Tabel 2 viser forøgelsen af HURs nettoomkostninger til busdriften i perioden afhængig af omfanget af investeringer i fremkommelighed. Beregningerne er baseret på fremkommelighedstiltag af den type, der laves i dag, og som beskrives i denne pjece. De samme fremkommelighedsforbedringer kan opnås for færre midler ved at vælge mere omkostningseffektive tiltag, men disse vil typisk få mere mærkbare konsekvenser for de øvrige trafikanter f.eks. i form af kørsels- og parkeringsrestriktioner. HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig 5

6 Bedre fremkommelighed betaler sig beregningseksempler A-busserne Erfaringen fra tidligere fremkommelighedsprojekter viser, at der skal satses på forbedringer over længere sammenhængende strækninger, før der for alvor kommer en gevinst ud af det. HUR har i forbindelse med A-busprojektet gennemført analyser af sammenhængen mellem fremkommelighedsinvesteringers størrelse og forventede gevinster. De sparede bustimer og de forventede merindtægter fra passagerer er beregnet til i alt ca mio. kr./år. Den samlede anlægsinvestering vil således kunne tilbagebetales over 6-7 år (se tabel 3). Tilbagebetalingstiden for tiltagene på de mest belastede strækninger vil dog være noget kortere. Samfundsøkonomi Hvis den nuværende udvikling i trafikken fortsætter frem mod 2010, så viser en analyse med Nørrebrogade som eksempel, at den stigende trængsel vil medføre betydelige samfundsøkonomiske tab. Rejsetiden vil stige for både buspassagerer og bilister. Også driftsomkostningerne til at opretholde den nuværende busbetjening vil stige. Den forringede fremkommelighed vil koste samfundet ca. 40 mio. kr. mere i året 2010 end i året 2000 (se tabel 4). Uanset om der investeres i busfremkommelighed, eller bilisterne overføres til busserne med andre tiltag, vil der være tale om en markant samfundsøkonomisk gevinst. Det skyldes bl.a., at busserne allerede i dag transporterer betydeligt flere personer på Nørrebrogade end bilerne, samt at en buspassager optager langt mindre areal end en bilist. I indre by kan trængselsproblemer ikke løses ved vejudbygninger, men alene gennem overførsel af trafikanter til mere pladseffektive transportsystemer. A-buslinie Forventet Procentuel Sparede bustimer anlægsinvestering køretidsreduktion (inkl. moms) 1A 76 mio. kr. 10 % A 68 mio. kr. 13 % A 88 mio. kr. 14 % A 45 mio. kr. 14 % A 31 mio. kr. 11 % A 60 mio. kr. 8 % Alle 368 mio. kr. 12 % Tabel 3: Beregninger af anlægsinvesteringer i fremkommelighed og forventet driftsbesparelse for A-busnettet. Udviklingen i trafikken Der investeres 20 mio. kr 25% bilister overflyttes fortsætter uden indgreb i busfremkommelighed til busserne Årets samfundsøkonomiske tab i 40 mio. kr. - 2 mio. kr mio. kr i forhold til 2000 Tabel 4: Samfundsøkonomiske tab og gevinster i året 2010 i forhold til året 2000 ved 3 forskellige udviklinger på Nørrebrogade. 6 HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig

7 Løsningsmuligheder værktøjskassen Busserne kan hjælpes frem med man- Busbanetyper flyttes til andre vejstrækninger. Herved stederne placeres, så bus- ge forskellige virkemidler. Nogle af de mest almindelige virkemidler er beskre- Busbaner er særlige kørespor for busser med/ sænkes trafikniveauet på strækningen, og fremkommeligheden for busserne sen kan passere flere signalanlæg mellem to stop- vet nedenfor med skønnede enhedspri- modsat den øvrige trafiks forbedres. Busslusen kan for eksempel pesteder og dermed bed- ser inklusiv moms men eksklusiv even- kørselsretning. De kan etableres ved hjælp af en bom, en sænk- re følge den grønne bølge. tuelle eksproprieringer. Kl. 7-9 og kombineres med cykelbaner eller højresvingsbaner bar pullert eller en sporviddeforhindring. Sidstnævnte løsning er driftsteknisk Et sparet stoppestedsophold reducerer køretiden Busbaner og kan etableres som myl- mest simpel og foretrækkes oftest. med i gennemsnit ca. 20 sekunder. Busbaner kan udformes og bruges på flere måder. De anvendes især på dretidsbusbaner, så køresporet kan benyttes som Etablering af bussluse: kr. pr. Nedlæggelse af stoppested: kr. strækninger med hyppige kødannelser almindeligt kørespor eller sluse pr. stoppested. Stoppestedsflytning og lave hastigheder. Fælles for busbanerne er, at de giver busserne den parkering uden for myldretiden. Ændringer af ruter og ekskl. læskærm og etablering af buslomme: kr. Etablering af ny bus- bedst mulige fremkommelighed, fordi stoppesteder lomme: kr. pr. buslomme. busserne ikke påvirkes og forsinkes af Etableringsomkostninger- Ændringer af stoppestedernes place- den øvrige trafik. ne afhænger af, om bus- ring og bussernes ruter kan give mærk- Fremrykket stoppested banen kan etableres på et bare køretidsgevinster, men skal bruges Fremrykkede stoppeste- eksisterende kørespor, med omtanke, da større ændringer kan der etableres typisk i eller om der skal anlægges nyt køre- forringe det øvrige serviceniveau for pas- P STOP P gader med parkerede spor. Etablering af busbane: 400 til sagererne. biler. Ved at rykke stop kr. pr. m. pestedet frem til ydersiden af parkere- Flytning/sammenlægning af de biler kan bussen hurtigere komme til Bussluse stoppesteder og fra stoppestedet, og der bliver plads En bussluse fungerer som Flytning og nedlæggelse af stoppesteder til f.eks. flere p-pladser. Stoppestedet vejlukning for de øvrige motorkøretøjer, som over- kan medvirke til at øge bussernes fremkommelighed, eksempelvis hvis stoppe- indrettes, så passagererne stiger på og af bussen direkte fra en perron i stedet HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig 7

8 for på f.eks. en cykelsti. Den tidsmæs- Signalanlæg kan enten indkobles fast, eller når der etableres samtidig en busbane frem til sige besparelse er gennemsnitligt ca. 5 Busserne spilder ofte meget tid med at registreres en bus. Bussignalet kan krydset, så busserne kan ledes uden- sekunder pr. stoppestedsophold. holde for rødt. Derfor kan selv små placeres ved siden af de øvrige signaler om bilkøen og over krydset før den ændringer af signalanlæggenes virke- eller som et forsignal nogle meter før øvrige trafik. Tidsgevinsten er ca. 2 Etablering af fremrykket stoppested: måde hjælpe med til at afkorte busser- krydset. Ved flere på hinanden følgende sekunder pr. køretøj i køen, der passe kr. pr. stoppested. nes køretider og forbedre regulariteten. signalanlæg er det vigtigt, at samord- res plus sparede stop for rødt på den ningen gøres busvenlig, da 'rød bølge' efterfølgende strækning. Signaltekniske tiltag nemt kan koste minutlange køretidsfor- Linieomlægning Signaltekniske tiltag længelser. Etableringsomkostningerne afhænger Omlægning af en buslinie ad en alter- omfatter ændringer i sig- af busbanens længde, omfanget af nativ rute kan betyde, at bussen kan nalanlæggenes virkemåde Ændring i styreskab m.m.: kr. ændringer i signalprogrammet og evt. undgå strækninger eller og udformning. Det kan pr. anlæg. busdetektering. kryds, hvor der ofte opstår være en ændring af Etablering af detektorspoler: kr. forsinkelser. Den tidsmæs- grøntidsfordelingen i bus- pr. anlæg. Dynamisk signalregulering sige besparelse afhænger sernes retning eller etab- Ændring af samordning uden ny bus- (adaptiv signalregulering) af den nye rutes længde samt antallet af lering/fjernelse af svingpi- detektering: kr. pr. strækning. Ved dynamisk signalregu- stoppesteder, signalanlæg, sving m.v. le. Ved at etablere bus- Etablering af forsignalanlæg: lering justeres grøntiderne følere i vejen kan busser- kr. pr. anlæg. og de grønne bølger hele Omkostningerne ved en linieomlægning ne gives prioritet ved at tiden til den aktuelle trafik- afhænger af, om der f.eks. skal etable- forlænge grøntiden eller Dosering mængde. Det sker på baggrund af res nye stoppesteder eller laves andre forkorte rødtiden for bus- På strækninger med fla- registreringer fra spoler i vejen og evt. vejtekniske ændringer. s serne. I signalanlæg, hvor bussen har egen bane, Dosering skehalsproblemer kan man dosere trafikken ved positioneringsudstyr i busserne. kan der laves en særlig hjælp af signalregulering, Bussernes køretid kan på en given signalfase for bussen med så der ikke lukkes mere trafik ind på en strækning reduceres med op til 20%. et bussignal. Signalfasen strækning, end den kan afvikle. Oftest Samtidig fås ofte en forbedret frem- 8 HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig

9 kommelighed for den øvrige trafik. Etableringsomkostningerne afhænger især af antallet af signaler og det nødvendige antal detektorspoler. Dynamisk signalregulering: kr. pr. signalanlæg. Øvrige virkemidler Disse virkemidler etableres ofte i kombination med de tidligere nævnte tiltag. Etablering/forlængelse af svingbane Etablering af svingbaner og forlængelse af eksisterende svingbaner kan øge antallet af køretøjer, der kan svinge i den givne retning, og dermed afkorte ventetiden i krydset. Samtidigt fjernes svingende trafik fra ligeudsporet. Parkerings- og standsningsforbud Parkerings- og standsningsforbud kan etableres (eventuelt tidsbegrænset) på strækninger, hvor parkeringen optager et kørespor. Ligeledes kan tidsbegrænsningen på eksisterende forbud udvides eller fjernes. Den øgede kapacitet medfører bedre fremkommelighed for trafikken generelt. Etablering af standsningsforbud: kr. pr. m. Etablering på eksisterende vejbane: 400 kr. pr. m. Anlæg af et nyt spor: kr. pr. m. Svingforbud Etablering af svingforbud betyder, at busser og øvrig trafik ikke sinkes af svingende trafik. Svingforbud har størst effekt på gadestrækninger, hvor pladsforholdene ikke tillader etablering af selvstændige svingbaner. Etablering af svingforbud: kr. pr. m. HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig 9

10 Erfaringer HUR har samlet mange erfaringer gennem de seneste års arbejde med at forbedre bussernes fremkommelighed i Hovedstadsregionen, og mange forskellige løsningstyper er afprøvet. Kombinér virkemidlerne Der er mange forskellige virkemidler, der kan hjælpe busserne frem, men for at opnå den størst mulige effekt, kan de med fordel ofte kombineres. Strækningsprojekter giver mest Erfaringen viser, at hvis der satses på forbedringer over længere sammenhængende strækninger, kan der ofte opnås store gevinster både i forhold til køretiden og regulariteten. Punktprojekter er stadig relevante, hvis det problem, der skal løses, udelukkende vedrører en afgrænset lokalitet. Evaluering er vigtig Det er vigtigt at evaluere de gennemførte projekter. For det første for at kunne dokumentere, hvor stor effekt der er opnået, så køreplanerne efterfølgende kan tilpasses. For det andet for at afsløre eventuelle uhensigtsmæssigheder ved de gennemførte tiltag, så disse kan udbedres. Evalueringsgrundlaget kan f.eks. være køretidsmålinger eller buschaufførernes tilbagemeldinger om de gennemførte tiltags virkemåde. Effekten skal måles både på køretid og regularitet Bedre fremkommelighed er ikke kun kortere køretid, men også bedre præcision og regularitet. Det betyder, at ventende passagerer i højere grad vil opleve en bedre service og en mere pålidelig busdrift, og korrespondancer med tog og andre busser vil oftere kunne overholdes. I dag klumper busserne sig ofte sammen på mange strækninger. Det giver uregelmæssig busankomst til stoppestederne og betyder dårligere serviceniveau og varierende passagerbelægning fra bus til bus. Bedre regularitet betyder også, at spredningen på bussernes køretider bliver mindre, så der kan spares køretid i køreplanen. Et projekt, som ifølge evalueringen giver en gennemsnitlig køretidsbesparelse pr. bus på 20 sekunder, kan f.eks. dække over at 2 ud af 3 busser ikke oplever nogen ændring, mens hver tredje bus sparer 1 minut. Når køreplanen laves, indarbejdes som udgangspunkt de forsinkelser, som de langsomste busser udsættes for på strækningen for at sikre, at den udmeldte køreplan bedre kan overholdes. Prisen for en troværdig køreplan er en transporttidsforlængelse for passagererne i de busser på linien, som reelt kunne have gennemkørt strækningen hurtigere. Korteste køretid Længste køretid Forskel (minutter) (minutter) (minutter) Linie 1 (Rødovre St. - Østerbro) Linie 6 (Svanemøllen St. - Ålholm Pl.) Linie 42 (Værebroparken - Bremerholm) Linie 161 (Avedøre Holme - Lyngby St.) Ny længste Antal sparede Driftsbe køretid busser i myldre- sparelse (minutter) tiderne (kr.) Linie 1 (Rødovre St. - Østerbro) mio. Linie 6 (Klampenborg St. - Ålholm Pl.) mio. Linie 42 (Værebroparken - Bremerholm) mio. Linie 161 (Avedøre Holme - Lyngby St.) mio. Eksempler på køretidsforskelle for en række buslinier på hverdage. Driftsbesparelse pr. år hvis forskellen mellem korteste og længste køretid halveres. 10 HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig

11 Eksempel 1 - Valby Eksempel 2 - Strandvejen Tiltag Tiltag Dosering Sted Vigerslev Allé, Toftegårds Allé og Valby Langgade Problem Der kører mange buslinier gennem området, og de 9 tidsstyrede signalanlæg afviklede ikke trafikken optimalt. Løsning Adaptivt signalstyresystem der tilpasser signalanlæggenes grøntider og de grønne bølger til den aktuelle trafikmængde og trafikmønsteret. Desuden er der indbygget lokal busprioritering. Effekt 20% reduktion af bussernes rejsetid gennem området svarende til i gennemsnit ca. 1 minut pr. bus. Pris Ca. 5 mio. kr. Sted Strandvejen, Hellerupvej - Maglemosevej Problem Kødannelser i myldretiden. Løsning I krydset Maglemosevej/Strandvejen holdes en del af trafikken tilbage i retning mod byen, når der kører en bus på strækningen, hvorved kødannelserne reduceres i de efterfølgende kryds på Strandvejen. Herudover er signalanlæggene udbygget med detektorer, så busserne kan forlænge grøntiden, og enkelte stoppesteder er flyttet til en placering, hvor busserne har lettere ved at komme ud fra stoppestedet. Effekt Ændringerne har givet store forbedringer af køretiden for hovedparten af busserne, dog er køretiden steget mod byen om eftermiddagen. Mod syd Morgen: Gevinst 13 sek. Eftermiddag: Tab 23 sek. Mod nord Morgen: Gevinst 16 sek. Eftermiddag: Gevinst 25 sek. Pris kr. HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig 11

12 Eksempel 3 - Vester Voldgade Eksempel 4 - Avedøre Havnevej Tiltag Tiltag Sted Vester Voldgade Problem Unødig forsinkelse fra Rådhuspladsen til Jarmers Plads på grund af manglende samordning mellem krydset Vester Voldgade/Studiestræde og Rådhuspladsen Løsning Signalanlæggene i krydset Vester Voldgade/Studiestræde og Vester Voldgade/Busterminalen er omprogrammeret og samordnet. Effekt Der er opnået en mærkbar reduktion i antallet af forsinkede busser og et lille fald i den gennemsnitlige forsinkelse. Mod Jarmers Plads Morgen: 100 % færre forsinkelser Eftermiddag: 72 % færre forsinkelser Pris kr. Sted Avedøre Havnevej ved Rødovre St. Problem Omvejskørsel fra Avedøre Havnevej ad Agerkær og Storekær i retning mod Rødovre Station Løsning Der er etableret en venstresvingsbane for busser på Avedøre Havnevej ud for Rødovre Stationscenter, så busserne kan dreje til venstre ad Damhus Boulevard. I venstresvingsbanen er etableret en bussluse, der forhindrer anden trafik end busser i at passere. Effekt Busserne har opnået en mærkbar forbedring af køretiden fra Roskildevej frem til Rødovre Station: Morgen: Gevinst 18 sek. Eftermiddag: Gevinst 20 sek Pris kr. 12 HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig

13 Eksempel 5 - Køge Eksempel 6 - Glostrup Tiltag Tiltag Sted: Køge - Ringvejen Problem Lange ventetider for grønt for busser, der krydser Københavnsvej og Ringvejen fra Marksvinget/Sdr. Viaduktvej, Ringstedvej/ Blegdammen og Stensbjergvej/ Københavnsvej Løsning På de 12 buslinier, der kører gennem signalanlæggene, er alle busser udstyret med en særlig sender placeret under bussen. Busserne registreres ved hjælp af detektorer i kørebanen og påvirker på denne måde signalvisningen, så ventetider for rødt nedsættes. Effekt Bussernes ventetid for rødt reduceres i alle tre kryds med gennemsnitligt ca. 35 %. Køge Ringvej/Stensbjergvej/Københavnsvej: Morgen: Gevinst 7 sek. Eftermiddag: Gevinst 12 sek. Køge Ringvej/Blegdammen/Ringstedvej Morgen: Gevinst 11 sek. Eftermiddag: Gevinst 15 sek. Køge Ringvej/Marksvinget/Sdr. Viaduktvej Morgen: Gevinst 7 sek. Eftermiddag: Gevinst 16 sek. Pris 3,5 mio. kr. heraf var HURs andel 0,5 mio. kr. Sted Hovedvejen (Roskildevej)/Nordre Ringvej Problem Vanskeligt for busser mod vest at komme ud fra stoppestedet på Hovedvejen og videre ligeud eller til højre ad Ringvejen pga. stærk trafik særligt i myldretiderne Løsning Der er etableret en ca. 70 m. lang busbane i direkte forlængelse fra stoppestedet på Hovedvejen og frem til krydset. Effekt Der er opnået en generel reduktion i køretiden både om morgenen og om eftermiddagen. Morgen: Gevinst 7-19 sek. Eftermiddag: Gevinst sek. Pris 1,25 mio. kr. HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig 13

14 Eksempel 7 - Bistrup Trafikplads Tiltag Eksempel 8 - Gl. Køge Landevej Tiltag Sted Bistrup Trafikplads Problem Lang ventetid for busser, der kører gennem Bistrup Trafikplads fra nord mod syd. Løsning Trafikpladsen er ombygget således, at kun busser, der har endestation på Bistrup Trafikplads kører ind på pladsen. Herudover er signalanlæggene ved Birkerød Parkvej, Vasevej og Abildgårsparken omprogrammeret og samordnet, så linie 500S får glæde af en grøn bølge. Effekt Køretiden for busser med endestation på Bistrup Trafikplads er stort set uændret. Der er sket en reduktion i køretiden for alle busser mod Farum, særligt for linie 500S. Linie 334: Gevinst 3-15 sek. Linie 500 S: Gevinst sek. Pris 1,5 mio. kr. Sted Gl. Køge Landevej/Brøndbyvester Boulevard Problem Store forsinkelser om eftermiddagen for busser kommende fra øst på grund af manglende kapacitet i krydset. Løsning Afmærkningen i krydset er blevet ændret, så der i dag er 2 ligeudspor i begge retninger (hhv. et kombineret venstre/ligeudspor og et højre/ligeudspor) mod tidligere ét spor. Signalprogrammet er ligeledes blevet ændret. Tiltagene har medført store reduktioner i køretiden, især om eftermiddagen. Effekt Mod øst: Morgen: Gevinst 18 sek. Eftermiddag: Gevinst 4 til 62 sek. Mod vest: Morgen: Gevinst op til 20 sek. Eftermiddag: Gevinst op til 52 sek. Pris kr. 14 HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig

15 HUR medfinansierer HUR har hverken ejerskab eller myndighed over de veje, busserne benytter. Det er således de lokale vejmyndigheders ansvar, at trafikken herunder bustrafikken kan afvikles tilfredsstillende. Det er derfor også vejmyndigheden, der som udgangspunkt har det økonomiske ansvar for tiltag til forbedring af busfremkommeligheden. Forbedring af fremkommeligheden er imidlertid et meget centralt område for HUR. Derfor afsætter HUR hvert år et beløb til medfinansiering af tiltag, som kan forbedre busfremkommeligheden. Princippet er, at HUR kan medfinansiere op til 50% af udgifterne til at forbedre bussernes fremkommelighed. HUR er gerne behjælpelig med at sætte processen i gang hos den enkelte vejmyndighed. Et typisk forløb indeholder: Kortlægning af bussernes fremkommelighedsproblemer Valg af løsningsmuligheder fra værktøjskassen Gennemførelse og evaluering af de valgte projekter. Hele forløbet foregår i tæt samarbejde mellem vejmyndigheden og HUR. Yderligere eksemplarer af denne pjece, samt pjecen Fremkommelighed for busserne problemer og muligheder, kan rekvireres hos HUR: Kontaktadresse HUR Trafikdivisionen Anlæg og bygningsafdelingen Gammel Køge Landevej Valby Tlf: Fax: HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig 15

16 Gammel Køge Landevej Valby Tlf

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR SER I KØBENHAVNS AMT Rammeplan Marts 2000 SIGNATURFORKLARING Separat busbane Kombineret busbane - højresvingsspor Flytning af stoppested Nedlæggelse af stoppested Linieomlægning

Læs mere

HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006

HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006 HUR og Københavns Amt Bussen skal frem En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed December 2006 Udgivet December 2006 Tekst: COWI Foto: HUR Layout COWI Tryk COWI Oplag 50 ISBN nr 978-87-7971-201-0

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Vesterbrogade - evaluering af ombygningen

Vesterbrogade - evaluering af ombygningen Vesterbrogade - evaluering af ombygningen November 2004 Vesterbrogade - evaluering af ombygningen November 2004 Dokument nr.: 2.2 Revision nr.: November 2004 Udgivelsesdato: 18.11.2004 Udarbejdet: LM Kontrolleret:

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Bump & busser - to verdener mødes på vejen. Positivliste for trafiksaneringer August 2005

Bump & busser - to verdener mødes på vejen. Positivliste for trafiksaneringer August 2005 Bump & busser - to verdener mødes på vejen Positivliste for trafiksaneringer August 2005 Busser og bump svært forenelige størrelser på det danske vejnet Til januar 2007 overtager kommunerne det økonomiske

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 By- og Teknikforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Per Jensen

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilag 6 - Holme-området

Bilag 6 - Holme-området Bilag 6 - Holme-området Forslag: Årlige omkostninger: Passagertal: Omlægning af linjerne 16, 20 og 202 i Holme-området. Omkostningsneutralt. Skønnes uændret. Problematikker: 1) Der er ønsker om direkte

Læs mere

Husk at stemple CityPass første gang der stiges på. CityPass er gyldigt i 24 timer efter stempling.

Husk at stemple CityPass første gang der stiges på. CityPass er gyldigt i 24 timer efter stempling. Benyttelse af CityPass Transport med bus, tog og metro kan i zonerne 1-4 betales med City Pass. Betaling for transport til lufthavnen er således inkluderet. Husk at stemple CityPass første gang der stiges

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15

Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 10. februar 2014 1-3-3-12 Frits Hedegaard fnh@midttrafik.dk 87 40 82 50 Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE/BRT FASE 2 - UDVIKLING I DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ARBEJDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

11.06.09 / Gl. Avernæs Migration af store systemer fra ArcView 3x til ArcGIS 9x

11.06.09 / Gl. Avernæs Migration af store systemer fra ArcView 3x til ArcGIS 9x 11.06.09 / Gl. Avernæs Migration af store systemer fra ArcView 3x til ArcGIS 9x Gitte Schwartz gsc@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia Movia Dannet 1. januar 2007 ved fusion mellem de tre Trafikselskaber:

Læs mere

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Forår 2009 Titel: Undertitel: Det adaptive signalstyringsprincip MOTION Undersøgelse af MOTION s

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

+Way. Abstrakt. Indledning

+Way. Abstrakt. Indledning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

5A Vores bus Intelligente køreplaner og aktiv trafikstyring pa linje 5A

5A Vores bus Intelligente køreplaner og aktiv trafikstyring pa linje 5A Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Bussen kommer HUR-anbefalinger om busvenlig trafikteknik.

Bussen kommer HUR-anbefalinger om busvenlig trafikteknik. Bussen kommer HUR-anbefalinger om busvenlig trafikteknik. Trafikinspektør Stig Prehn, HUR Indledning. Busdriften i Hovedstadsregionen udføres af mere end 3500 buschauffører på 1100 busser. Den daglige

Læs mere

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY Ved Jesper Nygård Kristensen Trafikbestillerkonferencen 2014 12. juni 2014 ROSKILDE KOMMUNE: DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK ER HØJT PRIORITERET +WAY VISION Politisk besluttet

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED!

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED! KOLONNEKØRSEL M.V. Her har du en lille guide til kolonnekørsel m.v. Ca. 2 min før afgang gives der et signal (råb eller fløjten), her gives der en kort beskrivelse af turen, hvorefter man begynder at klargøre

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

ITS INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER 8 NYE INTELLIGENTE TRAFIKLØSNINGER

ITS INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER 8 NYE INTELLIGENTE TRAFIKLØSNINGER ITS INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER 8 NYE INTELLIGENTE TRAFIKLØSNINGER 1 FREMTIDENS TRAFIKLØSNINGER ER INTELLIGENTE INTRODUKTION Busser, der får fortrinsret ved lyskryds, så de kan overholde køreplanen.

Læs mere

Forretningsplan 2011-2014

Forretningsplan 2011-2014 Forretningsplan 2011-2014 Forretningsplan 3 Indledning I 2007 udarbejdede Movia sin første forretningsplan. Forretningsplanen udstak målene for, hvad Movia skulle arbejde med i perioden 2008-2010. Planen

Læs mere

Om signalregulering. af trafikingeniør Lars Bo Frederiksen, Københavns Kommunes Center for Trafik

Om signalregulering. af trafikingeniør Lars Bo Frederiksen, Københavns Kommunes Center for Trafik Om signalregulering i KØBENHAVN af trafikingeniør Lars Bo Frederiksen, Københavns Kommunes Center for Trafik indhold Signalsystemet 5 Kriterier for etablering af signalanlæg 5 Overvejelser om etablering

Læs mere

Direktebusser på Sjælland

Direktebusser på Sjælland Movia Idéskitse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Dokument nr P-66732-2 Revision nr 3 Udgivelsesdato 21 september 2007 Udarbejdet Kontrolleret

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Udeladte signaler i Viborg

Udeladte signaler i Viborg Udeladte signaler i Viborg Trafikanters holdninger Søren Underlien Jensen Oktober 2008 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Indledning... 5 2. Metode og gennemførelse... 7 2.1 Udformning af spørgekort

Læs mere

KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411

KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411 KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411 Konsekvenser for trafikanter og samfund BEDRE TRAFIKSIGNALER Rapport 411-2012 DATO: April 2012 LAYOUT: Vejdirektoratet / MONTAGEbureauet

Læs mere

Busprioritering med GPSdetektering

Busprioritering med GPSdetektering Busprioritering med GPSdetektering Anders Boye Torp Madsen, Københavns Kommune Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg Vejforum 2011 Projektet 39 signalregulerede kryds med GPS-baseret busprioritering

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt Velkommen i Metroen Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt rundt på en bæredygtig måde. Billetter

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest.

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest. NOTAT Projekt Arealbehovsanalyse for Modulvogntog Klient Greve Kommune Notat nr. 001 Dato 20100219 Til Michael Løgstrup Fra Rambøll By og Trafik 1. Indledning Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Justeringer af busbetjening i Egedal Kommune INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Pendlingsanalyse, sammenfatning 2

Justeringer af busbetjening i Egedal Kommune INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Pendlingsanalyse, sammenfatning 2 MOVIA OG EGEDAL KOMMUNE Justeringer af busbetjening i Egedal Kommune ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

Frederikssund Kommune - Følgebrev til Regnskab 2011 for Trafikselskabet Movia

Frederikssund Kommune - Følgebrev til Regnskab 2011 for Trafikselskabet Movia Til Frederikssund Kommune Sagsnummer Sagsbehandler STY Direkte 36 13 15 89 Fax - STY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 14. maj 2012 Frederikssund Kommune - Følgebrev til Regnskab

Læs mere

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf.

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf. Grundejerforeningen Teglbakken Skåde Skole Katterhøjvej Grf. Askehøjen Moesgårdvej Grundejerforeningen Københavnergården Grundejerforeningen Bækkelund Aarhus Efterskole Grf. Skådehøjen Restaurant Unico

Læs mere

Flere passagerer. Visioner. for den regionale og lokale kollektive trafik

Flere passagerer. Visioner. for den regionale og lokale kollektive trafik KOLLEKTIV TRAFIK Flere passagerer MINDRE TRÆNGSEL BEDRE MILJØ Visioner for den regionale og lokale kollektive trafik Visioner for den regionale og lokale kollektive trafik Danske Regioner, KL, Trafikselskaberne

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Region Sjælland Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Oktober 2009 Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Hermed fremsendes

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere