Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer"

Transkript

1 Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer

2 Udgivet i oktober 2002 af: Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej Valby Telefon: Tekst: HUR Grafisk design: Jan C Design & Kommunikation Fotos: Andrew Steward m.fl. Tryk: Burgundia tryk Oplag: 1000 ISBN:

3 Indledning Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har gennem de senere år forstærket samarbejdet med vejmyndighederne for at forbedre bussernes fremkommelighed i Hovedstadsregionen. Det er især i de centrale dele af regionen Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt hvor trafikproblemerne er størst, og busserne er flest, at der er brug for en styrket indsats. Derfor holder HUR faste, hyppige møder med vejmyndighederne, hvor problemerne for busserne diskuteres, prioriteres og løses. HUR har medvirket til gennemførelsen af mere end 100 små og store fremkommelighedsprojekter fra i hele regionen; heraf hovedparten i Københavns Kommune og Københavns Amt. Udvalgte projekter evalueres for at vise, om den ønskede effekt er opnået, og for at afsløre eventuelle mangler eller uhensigtsmæssigheder ved den valgte løsning. I denne pjece gives et overblik over de virkemidler, der typisk anvendes, en række eksempler på konkrete løsninger fra Hovedstadsregionen og deres effekt, samt hvorfor investering i bedre fremkommelighed for busserne betaler sig. Amagerbrogade. Ulovlig standsning i busbane. Bus i busbane passerer holdende bilkø. HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig 3

4 Bussen har stigende problemer med at komme frem Fremkommelighed for busserne Problemer og muligheder Bussens vilkår i trafikken er gradvist Udover længere køretid er resultatet blevet forringet de seneste år. Det skyl- dårligere regularitet, svigtende korre- des først og fremmest en stigende bil- spondancer med tog og andre busser trafik, som lægger stadig større beslag på byernes gadearealer. Bussen er den transportform, som rammes hårdest af de stigende fremkommelighedsproblemer. Den har ikke mulighed for at vælge en alternativ rute, når trafikken går i stå. Dens størrelse og manøvredygtighed gør, at den har sværere ved at sno sig i trafikken end bilerne og derfor taber mere tid, når f.eks. busbanen eller køresporet er blokeret af ulovligt holdende biler, eller der er lavet hastighedsdæmpende foranstaltninger. og ukomfortabel kørsel med mange opbremsninger. Alt sammen forringer kvaliteten og dermed den kollektive trafiks muligheder for at fastholde de nuværende kunder og tiltrække nye. HUR har i en tidligere pjece Fremkommelighed for busserne problemer og muligheder beskrevet bussens problemer i trafikken og dens konsekvenser. En række af konklusionerne er vist i figurerne på denne side. Km/t Vesterbrogade Godthåbsvej Nørrebrogade Østerbrogade Østerport-Rådhuspl. Figur 1: Kørehastigheder i 1991 og 2001 Bussernes kørehastigheder i 1991 og 2001 på udvalgte gader. Tallene viser en morgenmyldretid i retning mod city for lokalbusser Konsekvenser af forringet fremkommelighed lavere rejsehastighed dårligere præcision og pålidelighed færre passagerer dårligere arbejdsmiljø for chauffører flere driftsudgifter eller mindre busdrift dårligere lokalt miljø 15% 20% 20% 5% 40% Figur 2: Bussens typiske tidsforbrug Fri kørsel Stoppestedsophold Kø-kørsel Signaler Ud fra stoppested Østerbrogade Vesterbrogade Nørrebrogade Amagerbrogade Stormgade Figur 3: Antal buspassagerer og bilister i udvalgte snit i Københavns og Frederiksberg kommuner Buspassagerer Bilister 4 HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig

5 Bedre fremkommelighed betaler sig Beregninger viser, at det er fornuftigt at investere i forbedret fremkommelighed for busserne. God fremkommelighed mindsker behovet for driftsbusser og giver flere passagerer. Den hidtidige udvikling viser, at bussernes driftsøkonomi forringes i takt med, at trængslen på vejene stiger. Der skal bruges flere busser og køres flere timer for at levere den samme afgangsfrekvens. Når bussernes kørehastighed falder, forringes servicen for passagererne. Det gør, at nogle kunder vælger bussen fra, og dermed mistes indtægter. Som det fremgår af tabel 1 vil investeringer i fremkommelighed på 20 mio. kr. medføre en årlig driftsbesparelse på ca. 5 mio. kr. svarende til en tilbagebetalingstid på 4 år. Hvis der ikke investeres i busfremkommelighed, vil bussernes driftsøkonomi blive forringet med ca. 10 mio. kr./år. Det betyder, at et årligt inve- Anlægsinvesteringer i bedre fremkommelighed (inkl. moms) 0 kr. 20 mio. kr. 40 mio. kr. 60 mio. kr. 80 mio. kr. Samlet anlægsinvestering (inkl. moms) 0 kr. 200 mio. kr. 400 mio. kr. 600 mio. kr. steringsniveau på ca. 40 mio. kr. kan opretholde et uændret serviceniveau. Øgede driftsudgifter eller anlægsinvestering? Tabel 2 viser forøgelsen af HURs nettoomkostninger til busdriften i perioden afhængig af omfanget af investeringer i fremkommelighed. Hvis trængslen fortsætter som hidtil i de næste 10 år, vil det samlet set koste Forøgelse af årlige driftsomkostninger p.g.a. færre passagerindtægter og ekstra bustimer 10 mio. kr. 5 mio. kr. 0 kr. -5 mio. kr. -10 mio. kr. Forøgelse af driftsomkostninger p.g.a. færre passagerindtægter og ekstra bustimer mio. kr. 275 mio. kr. 0 kr mio. kr bustrafikken ca. 550 mio. kr. i perioden at opretholde samme afgangsfrekvens som i dag, men med markant lavere hastighed. Hvis der i stedet investeres ca. 400 mio. kr. i fremkommelighedsforbedringer frem til 2010 kan det nuværende serviceniveau opretholdes, og der spares ca. 150 mio. kr. i driftsomkostninger i forhold til ingenting at gøre. Tabel 1 viser sammenhængen mellem forskellige engangsinvesteringer i bedre fremkommelighed og effekten for driftsomkostningerne i hvert af de følgende år. Forøgelse af nettoomkostninger mio. kr. 475 mio. kr. 400 mio. kr. 325 mio. kr. Tabel 2 viser forøgelsen af HURs nettoomkostninger til busdriften i perioden afhængig af omfanget af investeringer i fremkommelighed. Beregningerne er baseret på fremkommelighedstiltag af den type, der laves i dag, og som beskrives i denne pjece. De samme fremkommelighedsforbedringer kan opnås for færre midler ved at vælge mere omkostningseffektive tiltag, men disse vil typisk få mere mærkbare konsekvenser for de øvrige trafikanter f.eks. i form af kørsels- og parkeringsrestriktioner. HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig 5

6 Bedre fremkommelighed betaler sig beregningseksempler A-busserne Erfaringen fra tidligere fremkommelighedsprojekter viser, at der skal satses på forbedringer over længere sammenhængende strækninger, før der for alvor kommer en gevinst ud af det. HUR har i forbindelse med A-busprojektet gennemført analyser af sammenhængen mellem fremkommelighedsinvesteringers størrelse og forventede gevinster. De sparede bustimer og de forventede merindtægter fra passagerer er beregnet til i alt ca mio. kr./år. Den samlede anlægsinvestering vil således kunne tilbagebetales over 6-7 år (se tabel 3). Tilbagebetalingstiden for tiltagene på de mest belastede strækninger vil dog være noget kortere. Samfundsøkonomi Hvis den nuværende udvikling i trafikken fortsætter frem mod 2010, så viser en analyse med Nørrebrogade som eksempel, at den stigende trængsel vil medføre betydelige samfundsøkonomiske tab. Rejsetiden vil stige for både buspassagerer og bilister. Også driftsomkostningerne til at opretholde den nuværende busbetjening vil stige. Den forringede fremkommelighed vil koste samfundet ca. 40 mio. kr. mere i året 2010 end i året 2000 (se tabel 4). Uanset om der investeres i busfremkommelighed, eller bilisterne overføres til busserne med andre tiltag, vil der være tale om en markant samfundsøkonomisk gevinst. Det skyldes bl.a., at busserne allerede i dag transporterer betydeligt flere personer på Nørrebrogade end bilerne, samt at en buspassager optager langt mindre areal end en bilist. I indre by kan trængselsproblemer ikke løses ved vejudbygninger, men alene gennem overførsel af trafikanter til mere pladseffektive transportsystemer. A-buslinie Forventet Procentuel Sparede bustimer anlægsinvestering køretidsreduktion (inkl. moms) 1A 76 mio. kr. 10 % A 68 mio. kr. 13 % A 88 mio. kr. 14 % A 45 mio. kr. 14 % A 31 mio. kr. 11 % A 60 mio. kr. 8 % Alle 368 mio. kr. 12 % Tabel 3: Beregninger af anlægsinvesteringer i fremkommelighed og forventet driftsbesparelse for A-busnettet. Udviklingen i trafikken Der investeres 20 mio. kr 25% bilister overflyttes fortsætter uden indgreb i busfremkommelighed til busserne Årets samfundsøkonomiske tab i 40 mio. kr. - 2 mio. kr mio. kr i forhold til 2000 Tabel 4: Samfundsøkonomiske tab og gevinster i året 2010 i forhold til året 2000 ved 3 forskellige udviklinger på Nørrebrogade. 6 HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig

7 Løsningsmuligheder værktøjskassen Busserne kan hjælpes frem med man- Busbanetyper flyttes til andre vejstrækninger. Herved stederne placeres, så bus- ge forskellige virkemidler. Nogle af de mest almindelige virkemidler er beskre- Busbaner er særlige kørespor for busser med/ sænkes trafikniveauet på strækningen, og fremkommeligheden for busserne sen kan passere flere signalanlæg mellem to stop- vet nedenfor med skønnede enhedspri- modsat den øvrige trafiks forbedres. Busslusen kan for eksempel pesteder og dermed bed- ser inklusiv moms men eksklusiv even- kørselsretning. De kan etableres ved hjælp af en bom, en sænk- re følge den grønne bølge. tuelle eksproprieringer. Kl. 7-9 og kombineres med cykelbaner eller højresvingsbaner bar pullert eller en sporviddeforhindring. Sidstnævnte løsning er driftsteknisk Et sparet stoppestedsophold reducerer køretiden Busbaner og kan etableres som myl- mest simpel og foretrækkes oftest. med i gennemsnit ca. 20 sekunder. Busbaner kan udformes og bruges på flere måder. De anvendes især på dretidsbusbaner, så køresporet kan benyttes som Etablering af bussluse: kr. pr. Nedlæggelse af stoppested: kr. strækninger med hyppige kødannelser almindeligt kørespor eller sluse pr. stoppested. Stoppestedsflytning og lave hastigheder. Fælles for busbanerne er, at de giver busserne den parkering uden for myldretiden. Ændringer af ruter og ekskl. læskærm og etablering af buslomme: kr. Etablering af ny bus- bedst mulige fremkommelighed, fordi stoppesteder lomme: kr. pr. buslomme. busserne ikke påvirkes og forsinkes af Etableringsomkostninger- Ændringer af stoppestedernes place- den øvrige trafik. ne afhænger af, om bus- ring og bussernes ruter kan give mærk- Fremrykket stoppested banen kan etableres på et bare køretidsgevinster, men skal bruges Fremrykkede stoppeste- eksisterende kørespor, med omtanke, da større ændringer kan der etableres typisk i eller om der skal anlægges nyt køre- forringe det øvrige serviceniveau for pas- P STOP P gader med parkerede spor. Etablering af busbane: 400 til sagererne. biler. Ved at rykke stop kr. pr. m. pestedet frem til ydersiden af parkere- Flytning/sammenlægning af de biler kan bussen hurtigere komme til Bussluse stoppesteder og fra stoppestedet, og der bliver plads En bussluse fungerer som Flytning og nedlæggelse af stoppesteder til f.eks. flere p-pladser. Stoppestedet vejlukning for de øvrige motorkøretøjer, som over- kan medvirke til at øge bussernes fremkommelighed, eksempelvis hvis stoppe- indrettes, så passagererne stiger på og af bussen direkte fra en perron i stedet HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig 7

8 for på f.eks. en cykelsti. Den tidsmæs- Signalanlæg kan enten indkobles fast, eller når der etableres samtidig en busbane frem til sige besparelse er gennemsnitligt ca. 5 Busserne spilder ofte meget tid med at registreres en bus. Bussignalet kan krydset, så busserne kan ledes uden- sekunder pr. stoppestedsophold. holde for rødt. Derfor kan selv små placeres ved siden af de øvrige signaler om bilkøen og over krydset før den ændringer af signalanlæggenes virke- eller som et forsignal nogle meter før øvrige trafik. Tidsgevinsten er ca. 2 Etablering af fremrykket stoppested: måde hjælpe med til at afkorte busser- krydset. Ved flere på hinanden følgende sekunder pr. køretøj i køen, der passe kr. pr. stoppested. nes køretider og forbedre regulariteten. signalanlæg er det vigtigt, at samord- res plus sparede stop for rødt på den ningen gøres busvenlig, da 'rød bølge' efterfølgende strækning. Signaltekniske tiltag nemt kan koste minutlange køretidsfor- Linieomlægning Signaltekniske tiltag længelser. Etableringsomkostningerne afhænger Omlægning af en buslinie ad en alter- omfatter ændringer i sig- af busbanens længde, omfanget af nativ rute kan betyde, at bussen kan nalanlæggenes virkemåde Ændring i styreskab m.m.: kr. ændringer i signalprogrammet og evt. undgå strækninger eller og udformning. Det kan pr. anlæg. busdetektering. kryds, hvor der ofte opstår være en ændring af Etablering af detektorspoler: kr. forsinkelser. Den tidsmæs- grøntidsfordelingen i bus- pr. anlæg. Dynamisk signalregulering sige besparelse afhænger sernes retning eller etab- Ændring af samordning uden ny bus- (adaptiv signalregulering) af den nye rutes længde samt antallet af lering/fjernelse af svingpi- detektering: kr. pr. strækning. Ved dynamisk signalregu- stoppesteder, signalanlæg, sving m.v. le. Ved at etablere bus- Etablering af forsignalanlæg: lering justeres grøntiderne følere i vejen kan busser- kr. pr. anlæg. og de grønne bølger hele Omkostningerne ved en linieomlægning ne gives prioritet ved at tiden til den aktuelle trafik- afhænger af, om der f.eks. skal etable- forlænge grøntiden eller Dosering mængde. Det sker på baggrund af res nye stoppesteder eller laves andre forkorte rødtiden for bus- På strækninger med fla- registreringer fra spoler i vejen og evt. vejtekniske ændringer. s serne. I signalanlæg, hvor bussen har egen bane, Dosering skehalsproblemer kan man dosere trafikken ved positioneringsudstyr i busserne. kan der laves en særlig hjælp af signalregulering, Bussernes køretid kan på en given signalfase for bussen med så der ikke lukkes mere trafik ind på en strækning reduceres med op til 20%. et bussignal. Signalfasen strækning, end den kan afvikle. Oftest Samtidig fås ofte en forbedret frem- 8 HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig

9 kommelighed for den øvrige trafik. Etableringsomkostningerne afhænger især af antallet af signaler og det nødvendige antal detektorspoler. Dynamisk signalregulering: kr. pr. signalanlæg. Øvrige virkemidler Disse virkemidler etableres ofte i kombination med de tidligere nævnte tiltag. Etablering/forlængelse af svingbane Etablering af svingbaner og forlængelse af eksisterende svingbaner kan øge antallet af køretøjer, der kan svinge i den givne retning, og dermed afkorte ventetiden i krydset. Samtidigt fjernes svingende trafik fra ligeudsporet. Parkerings- og standsningsforbud Parkerings- og standsningsforbud kan etableres (eventuelt tidsbegrænset) på strækninger, hvor parkeringen optager et kørespor. Ligeledes kan tidsbegrænsningen på eksisterende forbud udvides eller fjernes. Den øgede kapacitet medfører bedre fremkommelighed for trafikken generelt. Etablering af standsningsforbud: kr. pr. m. Etablering på eksisterende vejbane: 400 kr. pr. m. Anlæg af et nyt spor: kr. pr. m. Svingforbud Etablering af svingforbud betyder, at busser og øvrig trafik ikke sinkes af svingende trafik. Svingforbud har størst effekt på gadestrækninger, hvor pladsforholdene ikke tillader etablering af selvstændige svingbaner. Etablering af svingforbud: kr. pr. m. HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig 9

10 Erfaringer HUR har samlet mange erfaringer gennem de seneste års arbejde med at forbedre bussernes fremkommelighed i Hovedstadsregionen, og mange forskellige løsningstyper er afprøvet. Kombinér virkemidlerne Der er mange forskellige virkemidler, der kan hjælpe busserne frem, men for at opnå den størst mulige effekt, kan de med fordel ofte kombineres. Strækningsprojekter giver mest Erfaringen viser, at hvis der satses på forbedringer over længere sammenhængende strækninger, kan der ofte opnås store gevinster både i forhold til køretiden og regulariteten. Punktprojekter er stadig relevante, hvis det problem, der skal løses, udelukkende vedrører en afgrænset lokalitet. Evaluering er vigtig Det er vigtigt at evaluere de gennemførte projekter. For det første for at kunne dokumentere, hvor stor effekt der er opnået, så køreplanerne efterfølgende kan tilpasses. For det andet for at afsløre eventuelle uhensigtsmæssigheder ved de gennemførte tiltag, så disse kan udbedres. Evalueringsgrundlaget kan f.eks. være køretidsmålinger eller buschaufførernes tilbagemeldinger om de gennemførte tiltags virkemåde. Effekten skal måles både på køretid og regularitet Bedre fremkommelighed er ikke kun kortere køretid, men også bedre præcision og regularitet. Det betyder, at ventende passagerer i højere grad vil opleve en bedre service og en mere pålidelig busdrift, og korrespondancer med tog og andre busser vil oftere kunne overholdes. I dag klumper busserne sig ofte sammen på mange strækninger. Det giver uregelmæssig busankomst til stoppestederne og betyder dårligere serviceniveau og varierende passagerbelægning fra bus til bus. Bedre regularitet betyder også, at spredningen på bussernes køretider bliver mindre, så der kan spares køretid i køreplanen. Et projekt, som ifølge evalueringen giver en gennemsnitlig køretidsbesparelse pr. bus på 20 sekunder, kan f.eks. dække over at 2 ud af 3 busser ikke oplever nogen ændring, mens hver tredje bus sparer 1 minut. Når køreplanen laves, indarbejdes som udgangspunkt de forsinkelser, som de langsomste busser udsættes for på strækningen for at sikre, at den udmeldte køreplan bedre kan overholdes. Prisen for en troværdig køreplan er en transporttidsforlængelse for passagererne i de busser på linien, som reelt kunne have gennemkørt strækningen hurtigere. Korteste køretid Længste køretid Forskel (minutter) (minutter) (minutter) Linie 1 (Rødovre St. - Østerbro) Linie 6 (Svanemøllen St. - Ålholm Pl.) Linie 42 (Værebroparken - Bremerholm) Linie 161 (Avedøre Holme - Lyngby St.) Ny længste Antal sparede Driftsbe køretid busser i myldre- sparelse (minutter) tiderne (kr.) Linie 1 (Rødovre St. - Østerbro) mio. Linie 6 (Klampenborg St. - Ålholm Pl.) mio. Linie 42 (Værebroparken - Bremerholm) mio. Linie 161 (Avedøre Holme - Lyngby St.) mio. Eksempler på køretidsforskelle for en række buslinier på hverdage. Driftsbesparelse pr. år hvis forskellen mellem korteste og længste køretid halveres. 10 HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig

11 Eksempel 1 - Valby Eksempel 2 - Strandvejen Tiltag Tiltag Dosering Sted Vigerslev Allé, Toftegårds Allé og Valby Langgade Problem Der kører mange buslinier gennem området, og de 9 tidsstyrede signalanlæg afviklede ikke trafikken optimalt. Løsning Adaptivt signalstyresystem der tilpasser signalanlæggenes grøntider og de grønne bølger til den aktuelle trafikmængde og trafikmønsteret. Desuden er der indbygget lokal busprioritering. Effekt 20% reduktion af bussernes rejsetid gennem området svarende til i gennemsnit ca. 1 minut pr. bus. Pris Ca. 5 mio. kr. Sted Strandvejen, Hellerupvej - Maglemosevej Problem Kødannelser i myldretiden. Løsning I krydset Maglemosevej/Strandvejen holdes en del af trafikken tilbage i retning mod byen, når der kører en bus på strækningen, hvorved kødannelserne reduceres i de efterfølgende kryds på Strandvejen. Herudover er signalanlæggene udbygget med detektorer, så busserne kan forlænge grøntiden, og enkelte stoppesteder er flyttet til en placering, hvor busserne har lettere ved at komme ud fra stoppestedet. Effekt Ændringerne har givet store forbedringer af køretiden for hovedparten af busserne, dog er køretiden steget mod byen om eftermiddagen. Mod syd Morgen: Gevinst 13 sek. Eftermiddag: Tab 23 sek. Mod nord Morgen: Gevinst 16 sek. Eftermiddag: Gevinst 25 sek. Pris kr. HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig 11

12 Eksempel 3 - Vester Voldgade Eksempel 4 - Avedøre Havnevej Tiltag Tiltag Sted Vester Voldgade Problem Unødig forsinkelse fra Rådhuspladsen til Jarmers Plads på grund af manglende samordning mellem krydset Vester Voldgade/Studiestræde og Rådhuspladsen Løsning Signalanlæggene i krydset Vester Voldgade/Studiestræde og Vester Voldgade/Busterminalen er omprogrammeret og samordnet. Effekt Der er opnået en mærkbar reduktion i antallet af forsinkede busser og et lille fald i den gennemsnitlige forsinkelse. Mod Jarmers Plads Morgen: 100 % færre forsinkelser Eftermiddag: 72 % færre forsinkelser Pris kr. Sted Avedøre Havnevej ved Rødovre St. Problem Omvejskørsel fra Avedøre Havnevej ad Agerkær og Storekær i retning mod Rødovre Station Løsning Der er etableret en venstresvingsbane for busser på Avedøre Havnevej ud for Rødovre Stationscenter, så busserne kan dreje til venstre ad Damhus Boulevard. I venstresvingsbanen er etableret en bussluse, der forhindrer anden trafik end busser i at passere. Effekt Busserne har opnået en mærkbar forbedring af køretiden fra Roskildevej frem til Rødovre Station: Morgen: Gevinst 18 sek. Eftermiddag: Gevinst 20 sek Pris kr. 12 HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig

13 Eksempel 5 - Køge Eksempel 6 - Glostrup Tiltag Tiltag Sted: Køge - Ringvejen Problem Lange ventetider for grønt for busser, der krydser Københavnsvej og Ringvejen fra Marksvinget/Sdr. Viaduktvej, Ringstedvej/ Blegdammen og Stensbjergvej/ Københavnsvej Løsning På de 12 buslinier, der kører gennem signalanlæggene, er alle busser udstyret med en særlig sender placeret under bussen. Busserne registreres ved hjælp af detektorer i kørebanen og påvirker på denne måde signalvisningen, så ventetider for rødt nedsættes. Effekt Bussernes ventetid for rødt reduceres i alle tre kryds med gennemsnitligt ca. 35 %. Køge Ringvej/Stensbjergvej/Københavnsvej: Morgen: Gevinst 7 sek. Eftermiddag: Gevinst 12 sek. Køge Ringvej/Blegdammen/Ringstedvej Morgen: Gevinst 11 sek. Eftermiddag: Gevinst 15 sek. Køge Ringvej/Marksvinget/Sdr. Viaduktvej Morgen: Gevinst 7 sek. Eftermiddag: Gevinst 16 sek. Pris 3,5 mio. kr. heraf var HURs andel 0,5 mio. kr. Sted Hovedvejen (Roskildevej)/Nordre Ringvej Problem Vanskeligt for busser mod vest at komme ud fra stoppestedet på Hovedvejen og videre ligeud eller til højre ad Ringvejen pga. stærk trafik særligt i myldretiderne Løsning Der er etableret en ca. 70 m. lang busbane i direkte forlængelse fra stoppestedet på Hovedvejen og frem til krydset. Effekt Der er opnået en generel reduktion i køretiden både om morgenen og om eftermiddagen. Morgen: Gevinst 7-19 sek. Eftermiddag: Gevinst sek. Pris 1,25 mio. kr. HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig 13

14 Eksempel 7 - Bistrup Trafikplads Tiltag Eksempel 8 - Gl. Køge Landevej Tiltag Sted Bistrup Trafikplads Problem Lang ventetid for busser, der kører gennem Bistrup Trafikplads fra nord mod syd. Løsning Trafikpladsen er ombygget således, at kun busser, der har endestation på Bistrup Trafikplads kører ind på pladsen. Herudover er signalanlæggene ved Birkerød Parkvej, Vasevej og Abildgårsparken omprogrammeret og samordnet, så linie 500S får glæde af en grøn bølge. Effekt Køretiden for busser med endestation på Bistrup Trafikplads er stort set uændret. Der er sket en reduktion i køretiden for alle busser mod Farum, særligt for linie 500S. Linie 334: Gevinst 3-15 sek. Linie 500 S: Gevinst sek. Pris 1,5 mio. kr. Sted Gl. Køge Landevej/Brøndbyvester Boulevard Problem Store forsinkelser om eftermiddagen for busser kommende fra øst på grund af manglende kapacitet i krydset. Løsning Afmærkningen i krydset er blevet ændret, så der i dag er 2 ligeudspor i begge retninger (hhv. et kombineret venstre/ligeudspor og et højre/ligeudspor) mod tidligere ét spor. Signalprogrammet er ligeledes blevet ændret. Tiltagene har medført store reduktioner i køretiden, især om eftermiddagen. Effekt Mod øst: Morgen: Gevinst 18 sek. Eftermiddag: Gevinst 4 til 62 sek. Mod vest: Morgen: Gevinst op til 20 sek. Eftermiddag: Gevinst op til 52 sek. Pris kr. 14 HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig

15 HUR medfinansierer HUR har hverken ejerskab eller myndighed over de veje, busserne benytter. Det er således de lokale vejmyndigheders ansvar, at trafikken herunder bustrafikken kan afvikles tilfredsstillende. Det er derfor også vejmyndigheden, der som udgangspunkt har det økonomiske ansvar for tiltag til forbedring af busfremkommeligheden. Forbedring af fremkommeligheden er imidlertid et meget centralt område for HUR. Derfor afsætter HUR hvert år et beløb til medfinansiering af tiltag, som kan forbedre busfremkommeligheden. Princippet er, at HUR kan medfinansiere op til 50% af udgifterne til at forbedre bussernes fremkommelighed. HUR er gerne behjælpelig med at sætte processen i gang hos den enkelte vejmyndighed. Et typisk forløb indeholder: Kortlægning af bussernes fremkommelighedsproblemer Valg af løsningsmuligheder fra værktøjskassen Gennemførelse og evaluering af de valgte projekter. Hele forløbet foregår i tæt samarbejde mellem vejmyndigheden og HUR. Yderligere eksemplarer af denne pjece, samt pjecen Fremkommelighed for busserne problemer og muligheder, kan rekvireres hos HUR: Kontaktadresse HUR Trafikdivisionen Anlæg og bygningsafdelingen Gammel Køge Landevej Valby Tlf: Fax: HUR - Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig 15

16 Gammel Køge Landevej Valby Tlf

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Fremkommelighed på A-busserne Status efter 4 års arbejde det går op og ned

Fremkommelighed på A-busserne Status efter 4 års arbejde det går op og ned Trafikdage i Ålborg, august 2006 Fremkommelighed på A-busserne Status efter 4 års arbejde det går op og ned Torben Abildgaard Knudsen tak@hur.dk Fremkommelighed er penge værd Anlægsinvestering omsættes

Læs mere

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR SER I KØBENHAVNS AMT Rammeplan Marts 2000 SIGNATURFORKLARING Separat busbane Kombineret busbane - højresvingsspor Flytning af stoppested Nedlæggelse af stoppested Linieomlægning

Læs mere

HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006

HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006 HUR og Københavns Amt Bussen skal frem En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed December 2006 Udgivet December 2006 Tekst: COWI Foto: HUR Layout COWI Tryk COWI Oplag 50 ISBN nr 978-87-7971-201-0

Læs mere

Københavns kollektivtransport

Københavns kollektivtransport Onsdag 21. sep. 2005 Transport i by - Oslo Københavns kollektivtransport Torben Knudsen (Per Gellert) tak@hur.dk Kommunalreform 1. januar 2007 Vision Værdier VT HUR København 1 nyt selskab (bus & lokalbane)

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Hovedstadens Udviklingsråd Fremkommelighed på A-busserne

Hovedstadens Udviklingsråd Fremkommelighed på A-busserne Hovedstadens Udviklingsråd Fremkommelighed på A-busserne Status september 2005 Udgiver: HUR Design: COWI Tekst: COWI Foto: HUR og COWI Tryk: COWI Udgivelsestidspunkt: Oktober 2005 Oplag: 100 ISBN-nummer:

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen Endepunkterne for strækningen er Åmarken Station og Nordhavn Station. Jagtvej-linjen inkluderer Gammel Køge Landevej, Toftegårds

Læs mere

Fremkommelighed der batter på linje 200S

Fremkommelighed der batter på linje 200S Fremkommelighed der batter på linje 200S (Lyngby st. Avedøre Holme) Screening og effektvurdering af forbedringer for fremkommeligheden 1 Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 2 www.movia.dk

Læs mere

Busprioritering med GPS-detektering

Busprioritering med GPS-detektering Busprioritering med GPS-detektering Trafikingeniør Anders Boye Madsen, Københavns Kommune, BJ39@tmf.kk.dk, og Civilingeniør Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg, jak@afhh.dk For at forbedre bussernes

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold Østerbro Lokaludvalg Teknik & Miljø Randersgade 35, parterre 2100 København Ø Att.: Linda Christensen Fredeliggørelse af Østerbrogade 1. Indledning Østerbro Lokaludvalg har på møde den 6.10.2010 anmodet

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Fremkommelighed der batter på linje 3A

Fremkommelighed der batter på linje 3A Fremkommelighed der batter på linje 3A (Kongens Enghave, Valbyparken Nordhavn st.) Screening og effektvurdering af forbedringer for fremkommeligheden 1 Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Brøndby

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre

Læs mere

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen Revideret 17.06.2015/ATM Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen Endepunkterne for strækningen er Åmarken Station og Nordhavn Station. Jagtvej-linjen er delt op i to etaper: Etape 1 inkluderer

Læs mere

Busomlægninger under anlæg af Letbane på Ring 3 i Glostrup Kommune

Busomlægninger under anlæg af Letbane på Ring 3 i Glostrup Kommune Notat Til: Glostrup Kommune Kopi til: Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Herlev Kommune, Region H. Sagsnummer Sagsbehandler PBM Direkte +45 36 13 17 28 Fax - pbm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Anvendt Metode* Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid 9 5 4

Anvendt Metode* Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid 9 5 4 nr.: Kommune: Rødovre Rødovre Parkvej/Brandholms Alle () Nyt eller allerede foreslået tiltag Der er i dag busstyring af signalanlægget ved Brandholms Alle, men denne vurderes at kunne udvides med mere

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik

Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik Vejdirektoratet Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik Trafikteknisk detailprojekt for 3 signalregulerede kryds på Udgivelsesdato : 18. november 2010 Projekt : 21.9090.01 Version

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

6 Anmeldelse og forlængelse 4. Signalanlægget har følgende signalgrupper:

6 Anmeldelse og forlængelse 4. Signalanlægget har følgende signalgrupper: VEJDIREKTORATET FUNTIONSBESKRIVELSE FOR NYT SIGNALANLÆG VED KOLLEKOLLEVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Signalgrupper

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

Projekt PrioBus. Afd.ing. Peter Rasmussen Københavns kommune, Stadsingeniørens Direktorat

Projekt PrioBus. Afd.ing. Peter Rasmussen Københavns kommune, Stadsingeniørens Direktorat Projekt PrioBus Afd.ing. Peter Rasmussen Københavns kommune, Stadsingeniørens Direktorat 1. Indledning --------------- Københavns kommune har i mange år satset på forbedret fremkommelighed for den kollektive

Læs mere

Effektundersøgelse af busfremkommelighed. Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: / mail:

Effektundersøgelse af busfremkommelighed. Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: / mail: Effektundersøgelse af busfremkommelighed Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: 4820 900 / mail: via@viatrafik.dk KAN DET BETALE SIG AT INVESTERE I BUSFREMKOMMELIGHED? EFFEKTUNDERSØGELSEN Gennemført af Vejregelgruppen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag Roskilde Kommune Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Generelle tiltag 1

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gladsaxe

Læs mere

Københavns kommune har bedt Movia konsekvensvurdere en række forslag til forbedret betjening af Folehaven. Forslagene er:

Københavns kommune har bedt Movia konsekvensvurdere en række forslag til forbedret betjening af Folehaven. Forslagene er: Notat Til: Københavns kommune Kopi til: Hvidovre kommune Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte 36 13 16 40 Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 14. juni 2013 Busbetjeningen

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre

Læs mere

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Indhold 1 Indledning... 2 2 Resumé... 3 2.1 Trafikstruktur... 3 2.2 Trafikmængder på Ballerup Boulevard... 4 2.3 Kapacitet i kryds... 4 Søvej

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1.

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1. Vejdirektoratet Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen Signalregulering af rampekryds 4429not002, Rev. 2, 24.1.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Godkendt: TW Side 1 1. Indledning I forbindelse

Læs mere

Dynamisk Ruderanlæg (DR) Diverging Diamond Interchange (DDI) Casper Gravlev Christensen & Torben Friis Nielsen

Dynamisk Ruderanlæg (DR) Diverging Diamond Interchange (DDI) Casper Gravlev Christensen & Torben Friis Nielsen Dynamisk Ruderanlæg (DR) Diverging Diamond Interchange (DDI) Casper Gravlev Christensen & Torben Friis Nielsen 1. Baggrunden Rampekryds med stor andel af venstresvingende trafik I Frankrig opfandt man

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 6. runde

Fremkommelighedspuljen 6. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 6. runde 28. november 2011 3 Tilsagnsnotat Der er i 6. runde udmøntet for 88,5 mio. kr. til 6 projekter. Dermed er der 92 mio. kr. tilbage i Fremkommelighedspuljen,

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

højklasset busbetjening

højklasset busbetjening + way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS

Læs mere

Københavns Kommune. Busfremkommelighed, linje 18 Projektforslag, Etape B beskrivelse. NOTAT 5. august 2010 SB/MM/OS. Buslinje 18 ved Valby st.

Københavns Kommune. Busfremkommelighed, linje 18 Projektforslag, Etape B beskrivelse. NOTAT 5. august 2010 SB/MM/OS. Buslinje 18 ved Valby st. Busfremkommelighed, linje 18 Projektforslag, Etape B beskrivelse NOTAT 5. august 2010 SB/MM/OS Buslinje 18 ved Valby st. Indholdsfortegnelse Projektforslag, Etape B beskrivelse... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Baggrund. Opgradering af linje 229E og 239 til R-net linje. Notat. Til: Kopi til: 15. februar 2010

Baggrund. Opgradering af linje 229E og 239 til R-net linje. Notat. Til: Kopi til: 15. februar 2010 Notat Til: Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler SJ Direkte 36 13 17 10 Fax SJ@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 15. februar 2010 Notat vedrørende omlægning af bustrafikken i Hornsherred

Læs mere

Fremtidens Cykelveje. Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG

Fremtidens Cykelveje. Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG Fremtidens Cykelveje Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG Basis Basis morgen Resultater DanKap Ingerlevsgade vest V 0,18 Ingerlevsgade vest L 0,36 Ingerlevsgade vest H 0,43 Ingerlsevgade øst

Læs mere

12 Anlæg for busser på vejnettet

12 Anlæg for busser på vejnettet 12 Anlæg for busser på vejnettet Dette afsnit er baseret på vejreglerne, der laves af Vejdirektoratet. [Vejregler for bustrafik, 2006]. 12.1 Overordnede hensyn for bustrafik Af særlige hensyn for bustrafik

Læs mere

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Trafikdage i Aalborg 22. august 2016 v/lone M. H. Kristensen og René Juhl Hollen Indhold Evalueringsprojekt Formål med evalueringsprojekt

Læs mere

Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid?

Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid? Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid? Det korte svar ja! Rasmus Albrink, Plan og trafik, RSAL@COWI.DK 1 1 OKTOBER 2015 Agenda Lidt historie om rejsetider og CitySense Rejsetider beregnet

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger. Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet 1997-99 indgik en højklasset trafikløsning på Ring

Læs mere

Ny Amagerbrogade Helhedsplan

Ny Amagerbrogade Helhedsplan AFTENVISUALISERING - sundbyvester Plads Ny Amagerbrogade Helhedsplan 93 94 Ny Amagerbrogade Helhedsplan Ny Amagerbrogade Helhedsplan 95 96 Ny Amagerbrogade Helhedsplan TRAFIK Ny Amagerbrogade Helhedsplan

Læs mere

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR 2016.02.23 Side 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KOMMENTARER TIL KAPITEL 6 BUS RAPID TRANSIT (BRT) 3 1.1 Selvstændigt afsnit om konsekvensvurdering 3 1.1.1 Mulige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING Til Køge Kommune Dokumenttype Notat Dato September 2011 VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING VESTERGADE ETABLERING AF PARKERING Revision V2 Dato 2011-09-15 Udarbejdet af CM, PT Beskrivelse Notat vedr.

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Effektundersøgelse af busfremkommelighed

Effektundersøgelse af busfremkommelighed Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune. v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen

Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune. v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen Vej & Park, Københavns Kommune Trafikstyret programvalg er en overordnet signalstyring, der automatisk

Læs mere

Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals

Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 300 Offentligt Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals Oversigtskort, der viser området omkring Kridtsvinget

Læs mere

Bedre bus til Nørre Campus

Bedre bus til Nørre Campus Forfattere: Civilingeniør Peter Hvid Nielsen, Via Trafik, ph@viatrafik.dk Trafikplanlægger Simon Baadsgaard, Københavns Kommune, sib@okf.kk.dk Introduktion Nørre Campus er fællesbetegnelsen for et byudviklingsområde,

Læs mere

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Analyse af scenarier November 2013 Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: Elena Pérez-Rebollo Kontrolleret af: Lene Hansen Godkendt af: Elena Pérez-Rebollo

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Vejdirektoratet. Vejregelgruppen kollektiv trafik på veje Effektundersøgelse af busfremkommelighedsprojekter NOTAT 2. marts 2016 IH/MM/HP

Vejdirektoratet. Vejregelgruppen kollektiv trafik på veje Effektundersøgelse af busfremkommelighedsprojekter NOTAT 2. marts 2016 IH/MM/HP Vejregelgruppen kollektiv trafik på veje Effektundersøgelse af busfremkommelighedsprojekter NOTAT 2. marts 2016 IH/MM/HP Forord På vegne af vejregelgruppen Kollektiv trafik på veje har Via Trafik og MOE

Læs mere

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål MOVIA IDÉOPLÆG TIL +WAY I HOVEDSTADSOMRÅDET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 +WAY konceptet

Læs mere

C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Jernbane Allé C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Grøndals Parkvej Jernbane Allé - Flintholm st. - C.F. Richs Vej.

C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Jernbane Allé C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Grøndals Parkvej Jernbane Allé - Flintholm st. - C.F. Richs Vej. Notat Til: JEG, TOR Kopi til: ANS Sagsnummer Sagsbehandler SBA Direkte +45 36 13 16 32 Fax - sba@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 15-01-2014 Analyse af køretid og regularitet på

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

UDKAST. Rudersdal Kommune

UDKAST. Rudersdal Kommune UDKAST Rudersdal Kommune Birkerød Bymidte Vurdering af ændringer på vejnettet NOTAT REV. 1 22. august 2014 JVL/uvh 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Skiltning og P-ring rundt om Birkerød

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december 2015. Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune

Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december 2015. Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune Notat Til: Ballerup Kommune Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. december 2015 Arbejdsprogram for trafikbestilling

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

ITS til prioritering af cyklister

ITS til prioritering af cyklister ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005

Læs mere

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved Køge Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Sagsnummer Sagsbehandler SN Direkte +45 36 13 16 62 Fax - SN@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 4. marts 2016 Linje 245 før-efter analyse

Læs mere

Udtalelse. Taxiers anvendelse af busbaner. Til: Århus Byråd via Magistraten. Trafik og Veje. Den 11. juni 2008

Udtalelse. Taxiers anvendelse af busbaner. Til: Århus Byråd via Magistraten. Trafik og Veje. Den 11. juni 2008 Udtalelse Til: Århus Byråd via Magistraten Den 11. juni 2008 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Taxiers anvendelse af busbaner 1. Konklusion Venstres byrådsgruppe har den 6. december 2006 fremsat

Læs mere

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold Memo Rudersdal Kommune Titel Dato 5 marts 2010 Til Kopi Fra Kongevejen - opgavebeskrivelse Rudersdal Kommune COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere