handlingsplan for grøn mobilitet kort version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "handlingsplan for grøn mobilitet kort version"

Transkript

1 handlingsplan for grøn mobilitet kort version

2 Trafikken i København skaber i dag problemer med trængsel, forurening og udledning af CO2. Derfor skal vi fremover satse på de transportformer, der gør det nemt og hurtigt at komme rundt i København samtidig med at vi nedbringer forureningen og CO2-udledningen. Det betyder blandt andet, at flere skal cykle og bruge den kollektive transport. Ayfer Baykal Teknik- og miljøborgmester I København satser vi på grøn mobilitet. Vi vil gøre det lettere, hurtigere og grønnere at transportere sig fra A til B. Grøn mobilitet bidrager til at gøre København til verdens første CO2-neutrale hovedstad og gør samtidig hverdagen grønnere og lettere for københavnerne og københavnske virksomheder. Frank Jensen Overborgmester 2

3 vision og målsætninger Mobiliteten i København skal effektiviseres og forgrønnes for at stimulere væksten, bidrage til en CO2-neutral by og det gode københavnerliv. Grøn mobilitet handler om at gøre det nemmere, sundere og mere effektivt at bevæge sig rundt i København og at sikre, at alle har muligheden for at vælge et grønt transportmiddel. Det er vigtigt at skabe de bedste vilkår for, at den enkelte trafikant kan nå til sine aktiviteter, for at virksomheder kan tiltrække arbejdskraft, og for at varelevering i byen fungerer. Det hele på den mest effektive og miljø venlige måde. Grøn mobilitet hænger tæt sammen med Københavns Kommunes visioner for grøn vækst og livskvalitet. Københavns Kommune skal stadig være en af verdens bedste byer at bo i, og den skal være en tryg og inspirerende by med sin særlige og unikke blanding af gamle og nye bygninger, grønne åndehuller og mennesker i byens rum. Grundlaget for at opfylde visionen skal opbygges ved at udvikle København, så vilkårene for den grønne mobilitet styrkes yderligere. forbedre de grønne transporttilbud. tilpasse hele transportsystemet til en mere bæredygtig trafikafvikling. anvende information og påvirkning til at øge brugen af grønne transportformer. Den bedre mobilitet er en forudsætning for vækst, og samtidig kan udvikling på transportområdet i sig selv være en vækst faktor ved udvikling af ny teknologi og nye, innovative løsninger. Der skal store greb til at sikre både den bedre mobilitet og erhvervslivets vækstvilkår, samtidig med at miljøet forbedres og CO2-udledningen reduceres. 3

4 Overordnet tilgang Visionen om effektiv og grøn mobilitet, der giver vækst og øget livskvalitet, kan kun nås gennem store samlede indsatser. I København betyder det, at vi satser på at blive verdens bedste cykelby, samtidig med at den kollektive trafik udbygges med mere metro, evt. letbane og hurtige, komfortable busser. De mange flere indbyggere i København skal bl.a. bo i nye byudviklingsområder, der i højere og højere grad indrettes til de cyklende og med gode kollektive trafikforbindelser fra starten. Et stort nyt byområde som Nordhavn skal betjenes af en metro fra starten og vil samtidig også få adgang til det overordnede vejnet via en mulig Nordhavnstunnel. Samtidig gøres de eksisterende byområder mere trafikfredelige. Frem mod 2025 udfordres mobiliteten : Der kommer over nye indbyggere og nye arbejdspladser. Trængsel på veje, stier og baner allerede er et problem. Økonomisk vækst kræver god mobilitet. Københavnerne skal have renere luft, mindre støj og bedre muligheder for bevægelse. København skal være CO2-neutral. Der er tale om store, investeringstunge tiltag, og for at sikre optimal sammenhæng og øget brug af de grønne transportformer bliver de overordnede investeringer i mobiliteten i København nu også suppleret med en grøn mobilitetspakke med 25 helt konkrete initiativer. 4

5 Metro, A-busser og letbane + Regionale cykelnetværk og hovedcykelnet i byen + Nordhavnstunnel, fredeliggjorte kvarterer og strøggader + Grøn mobilitetspakke = Øget vækst og mobilitet, bedre miljø samt mindre klimapåvirkning

6 Den grønne mobilitetspakke Københavns Kommune har i mange år arbejdet for at sikre et bedre miljø og gode trafikforhold i byen gennem en bred vifte af tiltag. Handlingsplan for Grøn mobilitet tager afsæt i dette store arbejde, og den redegør for de investeringer i infrastruktur og overordnede tiltag, der allerede er på vej til københavnerne. Derudover introducerer handlingsplanen en pakke af konkrete nye initiativer, der kan føres ud i livet i de kommende fem til ti år for at øge den grønne mobilitet yderligere. Den grønne mobilitetspakke er bygget op omkring fem temaer, der bygger oven på hinanden. 1 2 Byens udvikling Byen udvikles og indrettes på en måde, så de grønne transportmuligheder er de mest oplagte Grønne transporttilbud De grønne transportsystemer udbygges 3 Transportsystem Vejnettet tilpasses en glidende trafikafvikling 4 Incitament De grønne transporttilbud understøttes gennem bedre information og øget incitament til at vælge dem 5 Innovation Udvikling af transportteknologi og nye koncepter skaber mulighed for grøn vækst Hvert tema har særlige indsatsområder, der rummer helt konkrete initiativer. Initiativerne er valgt på baggrund af den eksisterende planlægning, de kommende års hovedudfordringer samt gennem et større inddragelsesforløb med workshops, møder og konference for en række aktører som interesseorganisationer, trafikselskaber, lokaludvalg, miljøpunkter, virksomheder, forskere, børn og unge. Kriterier for valget af initiativerne er, at : de fremmer brugen af grøn transport. de forbedrer de grønne transporttilbud. de inddrager forslag fra inddragelsesforløbet. de bygger videre på og understøtter igangværende planer, strategier og tiltag. de er ikke sat i gang i andet regi. 25 INITIATIVER tema indsatsområde initiativ Handlingsplan for Grøn Mobilitet omfatter 25 udvalgte initiativer, der kan gennemføres for at medvirke til at nå mål om effektiv og grøn mobilitet i København. På de følgende opslag skitseres indhold i 10 udvalgte eksempler. 6

7 Temaer, indsatser og initiativer et overblik Samlet indeholder den grønne mobilitetspakke 25 initiativer med investeringer for mellem 0,8 og 1,2 mia. kr. I disse investeringer indgår ikke eventuelle udgifter til videre udbygning af metro, letbane, Nordhavnstunnel, parkering i konstruktion eller strøggadeombygninger. Det er vigtigt at understrege, at initiativerne påvirker hinanden på kryds og tværs, og at der ikke findes én enkeltstående løsning på byens mobilitet. En række af initiativerne kan finansieres inden for de eksisterende rammer, mens nogle af initiativerne kræver yderligere finansiering. En oversigt over økonomien for initiativerne kan findes i den fulde version af Handlingsplan for grøn mobilitet. Byens udvikling Kommuneplan Parkering Grønne transporttilbud VERDENS BEDSTE CYKELBY 1. plusnet 2. Genveje for cyklister 3. Cykelsuperstier 4. Cykelservices KOLLEKTIV TRAFIK 5. Busfremkommelighed og stoppestedsforhold 6. Højklassede trafikknudepunkter 7. Busser på alternative drivmidler FODGÆNGERE 8. Fodgængernetværk GRØNNE TRANSPORTSYSTEMER 9. Infrastruktur til el- og brintbiler 10. Delebiler SAMSPIL HELE REJSEN 11. Bycykler 12. Bike and ride Transportsystem BRUGEN AF BYRUM OG VEJE 13. Vejnetsplan 14. Strøggader 15. Smart og sikker trafikafvikling 16. Fleksible gaderum OPTIMEREDE TRANSPORTSYSTEMER 17. Citylogistik grøn varelevering 18. Mobilapplikation til samkørsel Incitament MOBILITETSPLANLÆGNING 19. Smart (IT) information 20. Fremtidens trafikanter 21. Lokale samarbejder Innovation GRØN mobilitet-teknologi 22. Laboratorium for grøn teknologi 23. E-mobilitet 24. Miljøzoner IDÉUDVIKLING 25. Innovationsværksted 7

8

9 BYENS UDVIKLING GRØN MOBILITET SKAL INDARBEJDES I DEN FYSISKE PLANLÆGNING I KØBENHAVN. København skal være metropol for grøn vækst og skal i 2025 være verdens første CO2-neutrale hovedstad. Bæredygtig byudvikling og grøn mobilitet er centrale elementer i den udvikling. For samspillet mellem mobiliteten og byens udvikling er en helt nødvendig forudsætning for, at københavnerne og byens gæster vælger grønne transportformer. Derfor indarbejdes grøn mobilitet i byplanlægningen, og der lægges vægt på den grønne mobilitet i kommuneplanarbejdet. Københavns Kommune arbejder for at indarbejde grønne mobilitetsløsninger fra starten, når nye byområder bliver planlagt og udbygget. Den konkrete fysiske udformning af både nye og eksisterende byområder skal understøtte brugen af de grønne transporttilbud. For at fremme den udvikling har Københavns Kommune udviklet et bæredygtighedsværktøj, som bruges til at vurdere, i hvor høj grad et planlægningsprojekt lever op til kommunens målsætninger om at fremme bæredygtighed. indsatser for byens udvikling omfatter Nye byområder sikres god kollektiv trafik og gode cykelforhold. Tæthed i eksisterende og nye byområder. Nærhed til funktioner. Stationsnærhed. Parkering strategi og parkeringsnormer. MÅL Københavns Kommuneplan fastslår, at : Københavns Kommunes overordnede vision for trans - port er, at andelen af kørende trafik fordeler sig med mindst 1/3 på cykel, mindst 1/3 med kollektiv trafik og højst 1/3 med bil. 9

10 Bæredygtig tæt byudvikling i Nordhavn Eksempel København får både flere indbyggere og arbejdspladser, og derfor udvikles i disse år en række nye byområder. Et af de største nye byområder er Nordhavn, som skal være fremtidens bæredygtige bydel. Nordhavn bliver en tæt bydel med god adgang til den eksisterende by, og hvor en afgrening fra Metrocityringen skal sikre metroforbindelse til brokvartererne, Indre By og Frederiksberg. Grøn mobilitet skal indarbejdes fra starten, og visionen er, at Nordhavn skal være en bydel, hvor velplanlagte stier, cykelbroer og metro gør de bæredygtige transportformer til det oplagte valg. Samtidig skal Nordhavn være en bydel, hvor afprøvning af nye løsninger og ny teknologi kan styrke København som laboratorium for grøn vækst. Potentialer God tilgængelighed, nærhed til aktiviteter og tæthed omkring kollektiv trafik er afgørende for, at grønne transportformer bliver de mest attrative. 10

11 Parkeringsnormer Eksempel Parkeringsnormerne i København er fastsat ud fra hensyn til både byens borgere og miljøet. Borgere og erhvervsliv skal kunne parkere i nærheden af henholdsvis bolig og virksomhed, samtidig med at pendlerbiltrafikken til arbejdspladser i København begrænses. Kommuneplanen indeholder byens normer for bil- og cykelparkering, der skal sikre passende parkering ved både boliger og erhvervsbyggeri. Grøn mobilitet er indarbejdet i parkeringsnormerne gennem : Faste minimumsnormer for cykelparkering, herunder krav om parkering til pladskrævende cykler ved boliger og butikker. Desuden skal halvdelen af cykelparkeringspladserne som udgangspunkt etableres med overdækning. Lavere bilparkeringsnormer i de tætte bykvarterer, hvor der er god kollektiv trafikbetjening, og i de nye byudviklingsområder, hvor der satses på en tæt, funktionsblandet og bæredygtig udvikling. Bilparkeringsnormer, der sætter en maksimumsgrænse for antal pladser i stedet for en minimumsgrænse. Fx kan der ved boligbyggeri i de tætte bydele højst etableres én plads pr. 200 m 2. Mulighed for, at der i lokalplaner stilles krav om, at en andel af parkeringspladserne forberedes til eller forsynes med el til opladning af elbiler. Potentialer I rene boligområder skal der være mindst 1 bilparkeringsplads pr. 200 m 2 og højst 1 pr. 100 m 2,og der skal være 2,5 cykelparkeringspladser pr. 100 m 2. 11

12

13 GRØNNE TRANSPORTTILBUD ALLE I KØBENHAVN BÅDE BORGERE, VIRKSOMHEDER, PENDLERE OG GÆSTER SKAL HAVE MULIGHED FOR AT TRÆFFE ET GRØNT OG SUNDT TRANSPORTVALG. Grønne transporttilbud handler om cykler, kollektiv trafik, fodgængere, delebiler og el- og brintbiler. For at udbrede brugen skal de forbedres og udbygges og der skal skabes sammenhænge, så de supplerer hinanden. Det er Københavns mål at blive verdens bedste cykelby, og at halvdelen af alle cykler til arbejde eller uddannelse. Det svarer til, at hvor vi i dag ser tre cyklister, vil vi i fremtiden se fire. Det kræver en stor indsats at nå det mål, og derfor skal cykler tænkes ind i al planlægning og alle løsninger i byen. Københavns Kommune satser på hurtig kollektiv trafik af høj klasse i form af underjordisk metro i de tætte bydele koblet sammen med højklassede busløsninger og moderne letbaner uden for de tætte bydele. Et godt og fleksibelt netværk mellem bus, letbane, metro og tog prioriteres højt, ligesom samspillet mellem cykel og kollektiv trafik er et vigtigt bidrag til at skabe bedre alternativer til bil på især længere ture. Forhold for fodgængere er særdeles vigtige for grøn mobilitet. Både som underbygning for kollektiv trafik og som sin egen sunde og grønne transportform. Gang er en udbredt transportform, der skal betragtes på lige vilkår med andre former for transport. * Ud over disse mål er en række af Københavns Kommunes mål for grøn transport fastsat i Miljømetropolen, Cykelstrategien Fra god til verdens bedste og KBH 2025 Klimaplanen. Mål* Cykler Andelen af PLUSnettet, som har tre baner, udgør 40 % i 2015 og 60 % i Cyklisternes rejsetid er reduceret med 5 % i 2015 og 10 % i 2020 i forhold til Andelen af københavnske cyklister, som oplever cykel stierne som godt vedligeholdte udgør 70 % i 2015 og 75 % i Andel af københavnerne, som synes, at cykelkulturen på virker bylivet positivt udgør 70 % i 2015 og 75 % i Kollektiv trafik 2 % flere passagerer i kollektiv trafik i 2015 og 20 % flere i 2025 i forhold til Bussernes rejsetid er reduceret 10 % fra 2011 til Bussernes regularitet er forbedret 20 % fra 2011 til I 2025 er den kollektive trafik CO2-neutral. Fodgængere I 2015 er der et prioriteret fodgængernetværk. Grønnere biler Der findes ladestandere til elbiler og fire brint tank stationer i Der er dobbelt så mange delebiler i 2020 som i Heraf udgør el-delebiler mindst 10 %. Samspil hele rejsen Bycykler indgår som del af det kollektive trafiksystem. Samspillet mellem cykel og kollektiv trafik er styrket gennem fysiske forbedringer på stationer og ved busterminaler. 13

14 Verdens bedste cykelby PLUSnettet og genveje Eksempel Undersøgelser viser, at københavnere vælger cyklen, fordi det er det hurtigste og nemmeste. Skal andelen af cyklende øges yderligere, handler det derfor om, at cyklen skal gøres til det hurtigste og nemmeste transportmiddel for endnu flere end i dag. Bl.a. gennem et direkte, sammenhængende og komfortabelt tilbud af cykelstier og cykelruter. Der skal derfor udpeges et PLUSnet, der består af grønne cykelruter, cykelsuperstier og de mest anvendte cykelstier. Her skal cykelstierne være ekstra brede, og vedligeholdelsen af dem skal være særligt prioriteret, så mange cyklister på samme tid kan færdes trygt og komfortabelt på dem og i det tempo, der passer den enkelte. Potentialer Hvis flere begynder at cykle i København, gavner det både miljøet, mindsker trængsel og er en gevinst for samfundsøkonomien. Når en person vælger at cykle, udgør det en nettogevinst for samfundet på 1,22 kr. per cyklet kilometer. Modsat har samfundet et nettotab på 1,13 kr. per kørt kilometer i bil. Da rejsetid er en afgørende parameter prioriteres det særligt højt at etablere missing links, fx i form af broer og tunneller og i det hele taget skabe genveje i kryds, stikveje over pladser og cykling mod ensretningen. 14

15 Delebiler Eksempel Delebiler som erstatning for, at hver har sin egen private bil giver færre biler og mindre bilkørsel. Delebiler kan opfylde et transportbehov for dem, der har valgt ikke at købe bil, eller som vælger at sælge bilen, og da erfaringer viser, at delebilister både cykler mere og kører med bus og tog, understøtter adgang til delebiler den grønne transport. Samtidig er delebiler i sig selv grønnere, dels fordi delebilister kører langt færre km i bil end almindelige bilister, dels fordi man kan vælge at bruge lige netop den størrelse bil, der passer til kørselsbehovet. Potentialer Typisk erstatter en delebil fire til ti privatbiler, og erfaringer viser, at tidligere bilejere kører væsentligt mindre end før. Derfor vil Københavns Kommune øge udbredelsen og brugen af delebiler. Det gøres allerede ved at stille reserverede parkeringspladser til rådighed for delebilerne og ved at tillade gratis parkering for delebiler i betalingszonerne. For yderligere at øge udbredelsen skal det afklares, hvilke andre muligheder der er for at fremme delebiler, herunder samarbejde med relevante aktører. Muligheder kan fx være krav om delebilpladser ved nybyggeri, virksomheders medlemskab af delebilklubber, tydeligere markering i gaderum samt målrettede kampagner suppleret med pilotforsøg. 15

16

17 TRANSPORTSYSTEM Høj mobilitet og tilgængelighed skal sikres gennem et intelligent og bæredygtigt transportsystem. Det samlede transportsystem skal optimeres, så Københavns gader og veje udnyttes bedst muligt, og så trafikanterne kan komme rundt i byen på den mest effektive, glidende og miljøvenlige måde. I dag er trafikformerne meget blandede i byens rum. Stort set alle veje bruges af alle typer af trafikanter. Men der er ikke plads til alle overalt. For at tilgodese den grønne transport, få trafikken til at glide bedre og mindske forureningen er det nødvendigt at prioritere brugen af de offentlige by- og vejrum. Samtidig kan en bedre udnyttelse af de eksisterende vejtransportsystemer bidrage til at nedbringe antallet af køretøjer. Vejarealet kan fx udnyttes bedre, ved at hvert køretøj transporterer flere personer eller mere gods. Mål Brugen af byrum og veje Ny vejnetsplan med klar prioritering af trafikanter danner i 2014 grundlag for drift, planlægning og administration af veje og byrum. IT-løsninger fremmer trafikafviklingen ved at tilgodese grøn mobilitet og ved at give glidende trafik. I 2020 skal antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken være reduceret 50 % i forhold til Optimerede transportsystemer System for optimeret varelevering afprøvet og udviklet inden % af bilpendlerne benytter samkørsel til arbejde i Kilde : DTU Transport Bybane Letbane Fodgænger Cykel Bus Bil Kapacitet af forskellige transportsystemer Der er trængsel og kamp om pladsen i byen. Derfor er det vigtigt at udnytte pladsen bedre. De grønne transporttilbud fylder mindre for hver person. Derfor udnyttes byens sparsomme plads bedre gennem at satse på grøn mobilitet. Figuren viser, hvor mange mennesker et kørespor af hvert transportmiddel kan transportere i timen. Således kan der fx være omkring 7-10 gange så mange cykler, som biler på samme plads

18 Strøggader Amagerbrogade Eksempel Københavns strøggader er vigtige trafikårer, hvor de største busruter og vigtigste cykelruter løber igennem. De er også centrale indkøbsstrøg og fodgængerstrøg, og de er vigtige mødesteder. Tilstedeværelsen af alle disse funktioner i det samme gaderum er strøggadernes særlige kvalitet, men rummer samtidig en række udfordringer og et behov for initiativer, der kan binde funktionerne bedre sammen. Den første store ombygning af en strøggade var Nørrebrogade, og nu er arbejdet med Amagerbrogade gået i gang. Ombygningen af Amagerbrogade skal gøre handelsmiljøet mere attraktivt, give bedre opholdsmuligheder, gøre gaden grønnere og sikre bedre forhold for fodgængere og cyklister. Endvidere skal bussernes fremkommelighed og buspassagerernes komfort ved stoppesteder prioriteres højt. Potentialer Ombygning af Nørrebrogade til strøggade har øget antallet af cyklister med 11 % på den ydre del og med 20 % på den indre del. Det har også givet 45 % færre uheld, 10 % kortere rejsetid for busser og 45 % mindre biltrafik samt betydet lavere støjniveau og mere ophold i gaden. Der vil stadig være biltrafik på den nye Amagerbrogade. Men den gennemkørende biltrafik og hastigheden skal reduceres, og kørebanerne bliver indsnævret, uden at det går ud over vareleveringen til butikkerne og til mindst mulig gene for de tilstødende beboelsesgader. 18

19 Smart og sikker trafikafvikling Eksempel Biltrafik i byen skal afvikles på den mest intelligente, sikre og miljøvenlige måde. Her er intelligente transportsystemer (ITS) et vigtigt redskab. En ny central overvågningsenhed for Københavns 360 lyssignaler skal bidrage til en mere glidende trafik, hvilket mindsker brændstofforbruget. Eventuelt i kombination med rådgivning om ecodriving, så ikke bare systemet, men også bilisterne er opmærksomme på at optimere kørslen. Potentialer Optimering af signalanlæg, trafikledelse og ecodriving kan nedbringe forsinkelser i trafikken og give mere hensigtsmæssig prioritering af trafikarter. Derudover er det afgørende, at systemet kan prioritere fremkommelighed for busser og cykler for at hjælpe dem bedre frem gennem byen. På længere sigt skal systemet kunne indstilles efter en pludselig opstået hændelse, fx en ulykke eller ved særlige arrangementer i byen. Og det skal spille sammen med mobilapplikation til opdateret information. 19

20

21 INCITAMENT De grønne transportformer i København skal være mere attraktive, effektive og synlige. Det daglige valg af transport afhænger af en række sammensatte forhold for den enkelte. Generelt er tid og pris vigtige faktorer, men også bedre, direkte og nemt tilgængelig viden og information kan gøre de grønne transportmuligheder mere attraktive. En koordineret indsats gennem mobilitetsplanlægning kan samtidig optimere udnyttelsen af infrastrukturen. Mobilitetsplanlægning kombinerer nemlig traditionel trafikplanlægning med værktøjer som information, kampagner og synliggørelse. Mål Mobilitetsplanlægning Relevante data om mobilitet er tilgængelige i et åbent format i Transport er indbefattet i virksomheders miljøledelsessystemer eller indgår som led i deres transport- og HR-strategi i Der er mindst to samarbejdsfora for udbredelse af grøn mobilitet. I 2015 har alle skoler en trafikpolitik, der indeholder grøn mobilitet og trafiksikkerhed. Tilgangen har et aktørperspektiv på transport og har fokus på at påvirke rejsen, inden den begynder, at påvirke valget af transportmiddel, samt at effektivisere transporten. Påvirkningen kan ske med holdningsbearbejdning, information og tekniske tiltag. Formidlingen hjælpes på vej gennem samarbejder med lokale aktører, der også kan hjælpe med at målrette indsatserne. 21

22 Fremtidens trafikanter Eksempel Børn og unge er fremtidens trafikanter, og de transportvaner, de har nu, vil have stor betydning for den trafikale adfærd, de får senere i livet. Samtidig kan børn påvirke deres forældres valg af transportformer. Mange børn vil nemlig helst gå eller cykle, især på grund af det sociale aspekt i at følges eller mødes med kammerater på vejen. Ofte er det forældrene, der af praktiske årsager vælger bilen. Potentialer Samarbejder med skoler kan medvirke til, at bilture til skole reduceres op mod 40 %. Børnene skal inddrages i trafikløsninger i deres lokalområde, dels gennem deres skole eller institution, dels gennem Børnenes Trafikråd. Dette skal ske i samspil med programmet Sikre Skoleveje og ved at inddrage af ByX, som er Københavns Kommunes kompetencecenter for inddragelse af børn og unge i byens bæredygtige udvikling. Samarbejder med skoler og forældre understøttes af undervisningsmateriale og information om mulige indsatser for at rådgive om transporten til og fra skole. Herudover er det vigtigt, at kommunen sikrer, at konsekvenser for børn og unge indgår i planlægningen af byen. Derfor udvikles et værktøj til børnekonsekvensanalyser, som siden skal anvendes som planlægningsværktøj. 22

23 Lokale samarbejder Eksempel Københavns Kommune ønsker at påvirke den enkelte borger, pendler og besøgende til at vælge grøn transport i videst muligt omfang. Påvirkning af den enkelte sker bedst gennem samarbejder med lokale aktører, der både har nærheden og kendskabet tættere på. Det giver bedre muligheder for konkrete løsninger, som kan imødekomme den enkeltes behov. For at koordinere, synliggøre og målrette indsatsen etableres der et mobilitetsprogram, som skal synliggøre og fremme grønne transportmuligheder i samarbejde med lokaludvalg, miljøpunkter, virksomheder, skoler, trafikselskaber m.fl. Det skal sikre faste indsatser rettet mod fx tilflyttere eller i forbindelse med skolestart. Potentialer I England har skræddersyet information til bilister givet 11 % færre bilture. Erfaringer fra Sverige og England viser, at transportplaner for virksomheder kan give % færre bilture til arbejdspladsen. Københavns Kommune er allerede i gang med en indsats rettet mod virksomheder på Amager, hvor der i regi af projektet Formel M er dannet et virksomhedsnetværk, der arbejder med transportvaner for medarbejderne. Desuden samarbejdes der med Bispebjerg Hospital om eksisterende og fremtidig transportomfang med henblik på at nedbringe parkerings- og trængselsproblemer omkring hospitalet. 23

24

25 INNOVATION København skal være laboratorium for grønne mobilitetsløsninger. Klimaløsninger og grøn teknologi bliver nogle af fremtidens afgørende konkurrenceparametre. København arbejder på at skabe de løsninger, som andre byer leder efter også inden for transport. Derfor skal København være stedet, hvor den grønne mobilitets løsninger afprøves i praksis, og hvor der er rum til at opfinde helt nye muligheder. Det vil både skabe løsninger, byen selv får glæde af, og det vil styrke Københavns rolle som centrum for cleantech-virksomheder og forskning. Desuden fastholdes og udbygges byens rolle som laboratorium for nye cykelprodukter og cykelkoncepter. Københavns Kommune er allerede gået foran ved at støtte udvikling af el- og brintteknologi gennem indkøb af kommunale køretøjer, ved at udvikle signaler med grønne bølger for cyklister og ved at lægge LED-lys i cykelstier, der advarer lastbilschauffører om cyklister. Mål Grøn mobilitetsteknologi København skal fungere som udstillingsvindue for udvikling, afprøvning og ibrugtagning af grønne teknologier og nye løsninger indenfor transport. Kommunen deltager i tre forsknings- og udviklingsprojekter inden Københavns miljøzonekrav skal skærpes og omfatte flere typer køretøjer. Idéudvikling Der skal skabes rum for nytænkning og afprøvning af idéer. Med denne handlingsplan ønsker Københavns Kommune at udvide mulighederne for transportteknologisk udvikling gennem regionale og internationale samarbejder på tværs af erhvervsliv, forskningsmiljøer, regioner og kommuner. 25

26 E - mobilitet Eksempel E-mobilitet dækker over en bred indsats for at sikre en større andel af elektriske køretøjer i København. Det gælder både i forhold til den kollektive trafik, biler, knallerter og cykler, samt hvis der kommer nye transportformer på markedet. Københavns Kommune har allerede i flere år arbejdet for flere elbiler og brintbiler, bl.a. ved selv at udskifte kommunens vognpark. Videre udbredelse af elbiler og samspillet med opladning og elproduktion udvikles i regi af KBH 2025 Klimaplanen. Derfor fokuserer Handlingsplan for Grøn Mobilitet på elcykler og elvarecykler. Elcykler øger rækkevidden for en cykeltur, de kan hjælpe til at cykle med tungt læs, og de hjælper, hvis man vil undgå at blive for svedig på cykelturen. Københavns rolle som laboratorium for nye cykelløsninger skal også understøttes gennem nye elcykelkoncepter. Cykling bidrager til grøn vækst Der er registreret 309 virksomheder i Storkøbenhavn, som sælger, reparerer eller fremstiller cykler. Disse genererer omkring 650 fuldtidsstillinger og en anslået omsætning på 1,3 mia. kr. om året. Hertil kommer andre firmaer såsom cykeludlejningsfirmaer, cykeltaxaer og cykelbude. Første skridt er at indkøbe elcykler, som skal lånes eller lejes ud til virksomheder, ligesom organisationer, foreninger, miljøpunkter og andre kan låne cyklerne til fremvisning og afprøvning samt at undersøge mulighederne for varelevering med elcykler. 26

27 Miljøzoner Eksempel Miljøzoner med krav til køretøjers udledning af luftforurenende stoffer kan begrænse luftforureningen og samtidig understøtte den teknologiske udvikling af renere køretøjer. København har allerede en miljøzone, men kravene omfatter kun tunge køretøjer og kun partikelforurening. Kommunen ønsker at udvide ordningen til at omfatte personbiler og varebiler samt at udvide kravene til også at kunne omfatte andre typer forure ning, fx CO2-udledning og især NOx. Det er dog med den nuværende lovgivning ikke muligt at gennemføre sådanne ændringer. Derfor er Københavns Kommune i dialog med Miljøministeriet om at ændre i lovgivningen, både hvad angår typer af køretøjer og typer af forurening. Potentialer Miljøzonen for tunge køretøjer har reduceret udledningen af partikler på H.C. Andersens Boulevard med 16 % og NOx udledningen med 8 %. I Berlin, hvor miljøzonen omfatter personbiler, er partikeludledningen reduceret med 58% og NOx ca. 20 %. Sideløbende vurderes mulige krav og udformninger og deres potentialer for reduktion af luftforurening. Omkostninger for bilejere, virksomheder, handelsliv og andre aktører belyses i vurderingerne. 27

28 Samlet plan og opfølgning København har allerede et bredt udbud af grøn mobilitet - fx i form af cykelstier, cykelruter, gågader, S-tog, metro og busbaner og der sker hele tiden en løbende udbygning. Med handlingsplanen lægges der ekstra vægt på øget udbud af grøn mobilitet, også når det gælder alternativer som elbiler, delebiler, bycykler, bedre information og nye transportløsninger. Handlingsplan for Grøn Mobilitet udvider begrebet transport til at handle om mobilitet. Når vi transporterer os, er det som regel for at komme fra A til B og ikke turens egen skyld. Således handler bedre mobilitet både om, at de funktioner, københavnerne har brug for i deres hverdag, er inden for rækkevidde, og at man nemt og hurtigt kan komme rundt. Derfor er det afgørende, at byplanlægning og transportplanlægning med handlingsplanen i højere grad bliver integreret. Mere fokus på indretningen af byen og samspillet med transport giver også bedre vilkår for, at en transporttur kan være en oplevelse i sig selv, kan give motion og kan give mulighed for at møde andre i byens rum. Således er indretningen og brugen af byens rum afgørende for mobiliteten og livskvaliteten, og den grønne mobilitetspakke omfatter en del initiativer, der påvirker indretningen af byens rum. Det drejer sig bl.a. om strøggader, fodgængernetværk, fleksible gaderum og busfremkommelighed. En bedre udnyttelse af vejene skal desuden hjælpes på vej med signalstyring og Intelligente Transport Systemer (ITS). For at følge op på handlingsplanen indarbejdes nøgletal og indikatorer i forhold til grøn mobilitet i kommunens allerede eksisterende årlige Miljøregnskab. Herudover laves en årlig opfølgning på handlingsplanens 25 initiativer. Sharing Bedre udnyttelse af plads og ressourcer er kernen i mange af fremtidens løsninger. Vi kan udnytte byens rum bedre, vi kan deles mere også om biler og cykler og vi kan udnytte pladsen i køretøjer bedre Fordeling af alle ture til, fra og i København 2011 Fodgængere Cykler Kollektiv trafik Biler 34% 18% 27% 21% 28

29 29

30 Det handler derfor om at skabe de bedste vilkår for, at vi hver især kan transportere os, hvorhen vi gerne vil, og det handler om, at en virksomhed kan levere varer til et bestemt sted på den mest effektive og miljøvenlige måde. Frank Jensen og Ayfer Baykal

31

32 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Postboks København V Telefon : layout tmf grafisk design Foto troels heien, ursula bach, københavns kommune Tryk FORMULA A/S

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Handlingsplan for Grøn Mobilitet

Handlingsplan for Grøn Mobilitet Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser, projektleder Grøn Mobilitet Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Hovedpunkter for præsentationen Om København og udfordringer Plan, proces

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Special Session, 27. august 2013 // Trafikdage 10. september 2013 Baggrund CO2-udledning, transportsektoren Stigende CO 2 -udledning Store sundhedsproblemer

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Mobilisten. Tegning: JP

Mobilisten. Tegning: JP 1 Mobilisten 2 Tegning: JP Hvad kan få pendleren til at lade bilen stå Kortere rejsetid + flere afgange Rejsetidsgarenti ved samkørsel Bedre busforbindelse til S-tog station Skattefrit bus- og togkort

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD Verdens bedste cykelby. Intet mindre. Det er Københavns mål for 2015. Og vi er allerede godt på vej. Hvert år tiltrækker vores unikke cykelkultur

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Intro v. Jakob Svane Dansk Industri, Infrastruktur Transportplan hos Novo Nordisk v. Søren Spielberg-Winther Transportplaner i erhvervsnetværk v. Joy

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår.

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår. Kbh. den 30. september 2011 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan Rådet for Bæredygtig

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Trafik- og Miljøplan 2003. Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter

Trafik- og Miljøplan 2003. Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter Trafik- og Miljøplan 2003 Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter Debat indtil 31. december 2002 1 Indledning Baggrund For at sikre en bæredygtig udvikling må vi lære at tænke og handle anderledes.

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Program. 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning. 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum

Program. 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning. 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum Program 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum Mobilitets- Planlægning også) i din kommune? Anna Thormann Formel M Gate 21 Anna.thormann@gate21.dk

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning, der bringer hovedstaden i front.

København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning, der bringer hovedstaden i front. Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 158 Offentligt Kronik: Bæredygtig bevægelse i byen København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning,

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING 130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Transport og bæredygtig byudvikling Af seniorforsker Thomas A. Sick Nielsen, adjunkt Maria Josefina Figueroa og seniorforsker Henrik Gudmundsson TRANSPORT OG BÆREDYGTIG

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Referat Side 1 af 8 Til: Mødedeltagere Dato: 25. februar 2016 Sted: Aarhus Kunsthal Intern workshop om Trafik- og Mobilitetsplanen for Aarhus Midtby I nærværende notat beskrives de emner, som blev diskuterede

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Trafik Grøn mobilitet Cykeltrafik Kollektiv trafik Biltrafik Fodgængere Trafiksikkerhed November 2014. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Tema: Trafik

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

At orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning.

At orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 27. oktober 2011 Cathrine Krogh Keinicke 15 Movias arbejde med højklassede busløsninger Indstilling: Det indstilles, At orienteringen om status for

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Parkering 2015 - Bruttoliste

Parkering 2015 - Bruttoliste Parkering 2015 - Bruttoliste Teknik- og Miljøforvaltningen er i gang med at udarbejde Parkering 2015, jf. aftale i Budget 2015 om, at der fremover udarbejdes en årlig parkeringsredegørelse forud for budgetforhandlingerne.

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere