Klima miljø og Energi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima miljø og Energi"

Transkript

1 Klima miljø og Energi Computer firmaer Computer Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen Christine Johnsen Michael Jokil Samfundsfag: Jørn Christian Bendtesn Matematik: Jørn Christian Bendtesn Kom / it: Karl G Bjarnason Teknologi: Arne Wamsler Klasse 1.4. RTG Aflevering 03/12 09 Kl. 8:00 Side 1 af 46

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problembeskrivelse... 5 Indledning... 5 Problemobservation... 5 Problemtræ... 5 Problemanalyse... 6 Problemudkast... 6 Diskussion af mulige løsninger... 7 Krav til vores produkt... 8 Tidsplan... 9 Klima ændringerne Årsagerne Klima ændringerne Forsøgte løsninger på klimaproblemerne Internationalt et stort samarbejde Kyoto-aftalen Energicharteret Danmark tager sin tjørn Kyoto: Dansk energibesparelse: Virksomhederne Difko Dmt Den enkelte borger Forbedringer af computere og produktionen bag Producenterne og virksomhederne Hvad kan politikerne gøre: Oppositionen: Enhedslisten: Socialt folkeparti: Radikal venstre: Regeringen: Side 2 af 46

3 Venstre: Konservativ: Dansk folkeparti: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationers indflydelse Konklusion Samfundsfag Matematik om bærbare pc er Pc strøm kwh CO Skolens regnskab Konklusion Matematik Produkter Indledning Fra idé til virkelighed Formålet Kobbersolcelle Teori Udførelse Brombærsolcelle Udførelsen: Afprøvelsen Konklusion - Teknologi Kommunikation/It Indledning Kanylemodellen Produkt beskrivelse Formål: Medie: Udvikling: Resultater Konklusion Kom/it Endelig konklusion Kildeliste Side 3 af 46

4 Indledning Denne rapport er vores andet SO1 projekt. Den her gang handler det om klima, miljø og energi. Denne rapport indeholder en masse synsvinkler. Under de synsvinkler indgår: Teknologiske, matematiske, samfundsmæssige og nogle synsvinkler indenfor hvordan man publicerer sit produkt gennem eks. reklamer. Samfundsmæssigt ser vi på hvad årsagerne til CO 2 udslippet er, hvad konsekvenserne er, hvilke løsninger man har prøvet og hvad regeringen har gjort. Under det matematiske har vi fundet nogle data om hvor meget vi egentlig udleder og hvor meget vi nu kunne spare hvis vi forbedrede vores tankegang og handlinger. Teknologisk ser vi på vores egne løsninger, som vi så har lavet produkter ud fra. Vi har så valgt at forklare lidt om hvordan vi har bygget dem og hvor meget de udleder. Og indenfor publiceringen, ser vi på hvad der skal til, hvad vores produkter skal være og så hvordan vi lavede det. Side 4 af 46

5 Problembeskrivelse Indledning Rapporten er vores SO2. Rapporten er lavet i forbindelse med temaet Klima, energi og miljø. Problemobservation Vi er blevet informeret om emnet industriproduktet computer via. fælles brainstorm i klassen. Indenfor samfundet, er der nogle økonomiske aspekter og miljømæssige aspekter, fordi vi ødelægger nogle samfund når vi forurener for meget. Indenfor teknologi er det hvordan man udvikler og producerer en grønnere og mere miljømæssig computer. Problemtræ Side 5 af 46

6 Problemanalyse Vores problem er, at der bliver udledt alt for meget CO 2, så der sker radikale ændringer i vores klima. Der findes flere forskellige grunde til dette problem, men det vi vil beskæftige os med er hvordan computerfirmaerne og deres produkter påvirker vores miljø. Grunden til at det er et problem, eller det kunne gå hen og blive et, er, at computere er i konstant udvikling. Og når computere bliver hurtigere og bedre, kræver de også mere og mere strøm. Konsekvenserne af at computeren bliver ved med at udvikle sig, kan være at den kommer til at bruge meget mere strøm end den gør i dag, og derved også forurene så meget mere, for det er jo ikke kun én computer vi snakker om, men flere millioner. De bliver jo alle sammen gjort bedre og hurtigere. Der er dog også blevet udviklet produkter til computeren der er mere miljøvenlig end andre, bl.a. har western digital udviklet en harddisk der hedder green power fordi den bruger mindre strøm end normale harddiske. Det vi så helt specifikt kunne tænke os at beskæftige os med er hvor meget CO 2 computere i sig selv og computerfirmaerne udleder, og hvordan man kan mindske den udledning, og hvilke samfundsmæssige aspekter en computer har. Problemudkast Vi vil undersøge hvor meget CO 2 en computer udleder hvis vi anser at det kun er energi fra fossile brandstoffer og hvor meget strøm den bruger. Vi vil undersøge hvorfor man endnu ikke har lavet en lov om at gøre tingene så CO 2 neutrale så muligt og om det har noget at gøre med den regering vi har i dag? Hvad er regerings planer for at mindske CO 2 udslip? Vi vil undersøge hvordan vi kan løse CO 2 udslippet og hvordan vi kan gøre en et computerfirma mere miljø venligt. Vi vil kigge på om det kan lade sig gøre at køre et computerfirma på alternativ energi, og hvilken energi det kunne være. Side 6 af 46

7 Diskussion af mulige løsninger 1. Solkraft Solkraft er en god mulighed til at forsyne computernes producenter, men den er nok ikke ideel til at oplade en computer direkte. Den eneste mulige løsning kan være at have en stor solcelle stående udenfor med ledning ind til ens computer, dette ville dog være upraktisk, da man ikke bare kan tage en stor solcelle med sig alle vegne, da den kan være svær at transportere. 2. Vindkraft Det gode ved vindkraft er at det er billig grøn energi. I Danmark er vi specielt gode til at lave vindmøller, det førende firma inden for vind teknologi i Verden er jo Vestas som jo er et Dansk firma. Vindteknologi ville være en god løsning som alternativ energi til producenterne af computere fordi teknologien jo er grøn men det vil nok være lidt svært at bruge en vindmølle som oplader til computeren, da vindmøller jo er noget man ikke bare kan have i lommen. 3. Vandkraft Vandkraft er en god energikilde, dog ikke så effektiv i Danmark da vi ikke har så mange elve som i f.eks. Norge 4. Kinæstetisk kraft/motorisk kraft Kinæstetiskkraft vil ikke kunne betale sig da det ikke kan lave nok elektricitet nok til at køre noget som helst stort. Det ville dog godt kunne lade sig gøre på mindre ting som f.eks. en computer, så det er helt klart en løsningsmulighed til en oplader til en computer 5. Atomkraft Atomkraft er en meget ren energikilde, men risikoen for nedsmeltning og udnyttelse til A-våben er alt for stor, plus at man skal finde en måde at komme af med alt det radioaktive affald. Side 7 af 46

8 Krav til vores produkt Vedvare energi: Den må ikke udlede CO 2 da det skal være så CO 2 neutralt så muligt. Praktisk: Det skal være så praktisk så muligt. Og det skal være en nem løsning som ikke kræver de stor installations problemer. Pris: Det skal være en billig løsning så alle firmaer ser en god grund til at købe det. Produkt CO 2 udlede 1= meget CO 2 5=ingenCO 2 Praktisk 1= upraktisk 5=meget praktisk Pris 1= dyr 5=billig Vindmølle Vand kraft Motorisk kraft Sol celle I alt Grundet til vi har givet de disse karakter er Produkt CO 2 grund Praktisk grund Pris grund Vindmølle 5 Det er CO 2 neutralt 2 du kan ikke have en 2 Prisen er sikkert god. vindmølle i alle baghaver Men vis man skal købe i industri kvarter og linen en ny grund for at ligge vindmølle eller ligge en masse ledninger for at få den vedvare energi over Vandkraft 5 Det er CO 2 neutralt 1 det er næsten ikke muligt at havde vandkraft i Danmark Motorisk kraft 5 Det er CO 2 neutralt 1 det kræver folk og arbejdes kraft Sol celler 5 Det er CO 2 neutralt 4 det kan stå på taget da mange firmaer har store arealer af tag til firmaet 1 vi skulle igen transporter energien fra en kilde og vi placer ikke selv kilden 4 vis man bruger den rigtige løsning kan man få det billigt 3 det koster meget at installer en sol celle. Side 8 af 46

9 Tidsplan Aktivitet/uge ansvarlig Uge 43 Uge 44 Uge 45 Uge 46 Uge 47 Uge 48 Uge 49 Problemtræ alle p/u behovserkendelse alle p/u Problemformulering alle p/u p/u Informationssøgning alle p/u p/u Problemanalyse/behovsundersøgelse alle p p/u Rapport Rasmus p/u p/u p/u p/u p/u p/u p/u Rapport Christine p/u p/u p/u p/u p/u p/u p/u Rapport Michael p/u p/u p/u p/u p/u p/u p/u Samfundsfaglig analyse og principper for grafisk design p/u Matematiske modeller p/u u u Politiske bud på løsninger p/u Krav og skitser til den praktiske løsning Delaflevering samfundsfag Forberedelse til udarbejdelsen af den praktiske løsning produkt p/u p/u deadline p p/u Delaflevering matematik p/u deadline Forberede fernisering og arbejde med rapport p/u Samfundsfaglige elementer der skal indgå p/u p/u p/u Medieprodukt p/u Indledning p/u Side 9 af 46

10 Klima ændringerne Årsagerne I dette afsnit vil vi se på klima årsagerne, hvordan det nu er kommet så langt og vi vil ridse lidt op i grunden til klima problemerne. Man mener de er menneske skabt men nogen mener at grund ligger bag de store eksplosioner på solen og årsagen til den pludselige stigning af jordens temperaturer kommer fra de hede bælger der skabes når disse eksplosioner kommer frem eller at det bare er natur skabt. Og mener ikke at menneskerne kan gøre noget eller har gjort noget for klimaet. Andre mener det er menneskeskabt. Først har landbrug en stor del af skylden, dels på grund af deres dyrs metangas og på grund af deres mange maskiner. Vi har også vores store forbrug af fossile brændstoffer, til bl.a. biler og afbrænding til energi. Der er også det faktum at vi ikke bruger særlig mange penge på vedvarende energi i forhold til de fossile brændstoffer. Dette er grundene til mange mener det er menneske skabt. Vi i gruppen mener det er menneskeskabt men at naturen også kan havde spillet lidt ind. Vi vil gerne gribe mere fat i de to sidste med den vedvarende energi og at vi brænder meget fossile brændstoffer af. Der er nemlig en særlig forbinding mellem lige præcis disse to faktor. Den ene fremskynder nemlig den anden. Det at vi stadig bruger mere og mere energi i f.eks. Kina, gør at der skal brændes mere kul af. Det kan vi også se ved at der åbnes kulkraftværker i Kina om ugen 1. Grunden til vi fortsat skal brænde mere kul af er at vi ikke bruger så mange penge på de vedvarende energikilder. På den måde udleder vi en del mere CO 2. Det der sker når vi udleder CO 2 er vi øger det lag af drivhusgasser der er i atmosfærerne. Jo mere CO 2 vi har i atmosfæren jo flere af jordens infrarøde stråler fanges og holdes tilbage så temperaturen stiger. Vi kan undre os over grunden til at vi ikke bruger pengene til den vedvarende energi. Vi finder svaret hos regering som ikke ønsker at bruge penge på den vedvarende energi. Man kan se at Danmark nyder f.eks. en kæmpe indkomst i de fossile brændstoffer vi henter op fra Nordsøen. Dette er en af de store faktorer for en global opvarmning. Vi i Danmark følger nemlig de andre og lade vores økonomiske vækst stiger mens klimaet langsomt ryger ud af kontrol. Den fejl vi laver er vi ikke tænker på at passe på vores jord og kun på penge. Men som Al gore så fint siger det vi har denne vægt på den ene side har vi en masse guld bare! Jeg ville gerne eje sådan en gul bar. På den anden side har vi hele planeten i dette citat sætter han et fokus på planeten og den måde vi misbruger den uden at tænke på konsekvensen og som han selv siger vis vi ikke har nogen planet hvad gør vi så? (citaterne er oversat og ikke direkte citeret) 1 Jørn Sten Nilsens foredrag Side 10 af 46

11 Klima ændringerne Klimaændringerne har store konsekvenser, både for os, virksomheder og samfundet. Når vi udelukker store mængder drivhusgasser ligger drivhusgasserne sig som en dyne under vores ozonlag og holder varmen fra jordens udstråling inde. Når kloden bliver varmere får det store konsekvenser for os mennesker, både som en del af samfundet og forskellige virksomheder, men også som enkeltperson. Information d. 6. Oktober 2009, har opstillet et scenarie på hvordan det kunne gå helt til år Det hele starter med at klimatopmødet i København bryder sammen. Grunden til at det bryder sammen er at Kina ikke ville gøre noget for at nedsætte deres CO 2 -udledning hvis ikke vesten gjorde noget drastisk, for at nedsætte deres CO 2 -udledning. Dette går USA ikke med til og topmødet bryder sammen. Derefter går det ellers bare nedad, på grund af den manglende klimaaftale bryder EU s CO 2 -kvote system også ned på grund af at det forringer EU-landenes konkurrenceevne i forhold til lande uden for EU. Den økonomiske krise bliver også ved med at vokse, og oliepriserne stiger. Der kommer flere og flere klimaflygtninge, og værre og værre storme. Havene stiger så meget at ø-grupper som Maldiverne bliver lagt helt under vand, og der kommer mere og mere tørke. Det er et eksempel på hvad der kunne ske, kort fortalt. Dog mærker vi allerede nogle af effekterne på den globale opvarmning. Isen ved Arktis er allerede smeltet så meget, at det har været muligt at sejle hele vejen gennem det arktiske bælte, uden at støde på grund/is. Der er større hedebølger, den første oplevede vi i Europa år 2003, hvor mennesker døde af den 2. Det bliver for eksempel også sjældnere og sjældnere, at vi ser sne i Danmark. Helt konkret kommer der nok til at være dyrere olie- og elpriser. Virksomheder og måske også individet vil komme til at lide under finanskrisen, og samfundene i den verden vi kender i dag kan risikerer at bryde sammen. Som jeg allerede har nævn er der klimaflygtninge, men der vil nok bare komme mange flere end der er nu. Der kunne udbryde krig på grund af olie eller andre mangelvarer, og der ville nok også generelt være en større mistillid i vores verden. En anden problematik er også at det er I-landene der udleder mest CO-2, og det er U-landene det skader mest, med hensyn på tørke, oversvømmelser, tsunamier og lignende naturskabte katastrofer. Der er også problemet med at det er denne og den forrige generation der har udledt disse store mængder CO-2, men det er de næste generationer der kommer til at lide under det. 2 Information d. 6. oktober 2009 Side 11 af 46

12 Forsøgte løsninger på klimaproblemerne I dette afsnit vil jeg gerne se lidt på de forskellige initiativer der er blevet taget overfor de klimaproblemer vi har i dag. Både internationalt, politisk her i Danmark, Virksomhedernes og den enkelte borger. Internationalt et stort samarbejde Internationalt har vi gjort en del ting for at få disse klimaproblemer løst. Vi har lagt mange planer, som mange er med på. Men hvor meget har vi egentlig gjort? Her er et par at de initiativer der er blevet taget: Kyoto-aftalen Kyoto-aftalen er en international aftale, som har til formål at beskytte jordens klima. De lande, der tiltræder traktaten forpligter sig til at begrænse og senere reducere udledningen af CO 2 og fem andre drivhusgasser. Traktaten er en videreførelse af FN konventionen "United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC)". Med Kyoto-protokollen har EU forpligtet sig selv til at nedbringe udledningen af vores drivhusgasser i perioden til et niveau, der ligger 8 procent under niveauet i år Danmark er med til at præge den internationale og europæiske energipolitik og fremme af danske energiteknologiske løsninger. Energi er højt på den internationale dagsorden. Energistyrelsen er med til at præge den internationale energipolitik og søger at fremme Danmarks internationale position og styrke eksportmulighederne for dansk know how og energiteknologiske løsninger i forskellige fora såsom EU, IEA, Energicharteret, OECD, FN, Nordisk Råd og IRENA samt gennem multilaterale og bilaterale aftaler. - Energistyrelsen Energicharteret Energi Charter Traktaten (ECT) er en multilateral traktat, som blev lavet lige efter det sovjetiske sammenbrud i de tidlige 1990 ere som et forsøg på at skabe en stabil energiforsyning og at øge investeringer i energisektoren i det, der tidligere var det sovjetiske imperium, og i Østeuropa 4. Udover denne hovedopgave med at sikre et stabilt investeringsklima så omfatter ECT også en forøgelse af energieffektiviseringsløsninger baseret af tillægsprotokollen om energieffektivisering og miljø (PEEREA 5 ). ECT og PEEREA blev underskrevet i 1994 og trådte i kraft i stater i USA, EU og traktaten Euratom 6 har underskrevet eller tiltrådt traktaten heriblandt Rusland, som ikke har godkendt traktaten COP15-10/ Energistyrelsen - 10/ Energy Charter Secretariat 10/ Folketinget 10/11-09 Side 12 af 46

13 Danmark tager sin tjørn Her i Danmark har vi snakket meget, diskuteret meget og vi har fundet frem til et par ting: Kyoto: Som bidrag til Kyoto-protokollen har vi, her i Danmark, forpligtet os til en reduktion på 21 procent af udledningen i forhold til niveauet i Regeringens vision er, at vi på længere sigt skal være 100 % uafhængig af fossile brændstoffer. Som led i denne plan arbejder vi på at reducere vores drivhusgasudledninger. Målet skal nås gennem nationale tiltag og via EU's kvotehandelssystem. Danmarks allokeringsplan: Dansk energipolitik står på tre ben: forsyningssikkerhed, klimahensyn og omkostningseffektivitet. Regeringens vision er et samfund uafhængigt af fossile brændsler - Energistyrelsen Regeringens vision er, at Danmark på sigt skal være 100 % uafhængig af fossile brændsler. Som led i denne vision arbejder Danmark på at reducere sine drivhusgasudledninger. I Kyoto-protokollen har Danmark forpligtet sig til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i perioden med 21 % i forhold til niveauet i Danmarks korrigerede CO 2-udledning er faldet med over 13 % siden 1990 [2]. - Energistyrelsen Alle EU-lande skal forud for hver periode under Kyoto-protokollen lave en allokeringsplan 8. Dansk energibesparelse: En central del af vores energipolitik er energibesparelser og energieffektivisering, som gør at vi begrænser vores energiforbrug. Der er brug for store energibesparelser inde for alle områder. Vi skal bruge mindre energi i vores boliger, i virksomheder og der skal gøres en særlig indsats i de offentlige institutioner. I denne energipolitiske aftale er der fastlagt en del ambitiøse målsætninger for energibesparelsesindsatsen. De årlige energibesparelser skal være 1,5 procent af det endelige energiforbrug i 2006, det svarer til ca boligers energiforbrug. Derudover skal vi reducere bruttoenergiforbruget med 4 procent i 2020 i forhold til 2006 [3]. 7 Side 13 af 46

14 Virksomhederne Difko 9 Grøn strøm er fremtiden. Ikke mindst er det en stor fordel for miljøet og dermed for de næste generationer, at vi alle tænker på, hvordan vi anvender energiressourcerne. Derfor har Difko valgt at blive en grøn virksomhed. Difko har købt grønne certifikater, som svarer til hele virksomhedens elforbrug i Et grønt certifikat er et bevis for, at der er produceret én MWh CO2 fri strøm. Ved at købe grønne certifikater nu sikrer man leverance af CO2 neutral energi i fremtiden. Det er en længerevarende proces at skabe flere vedvarende energikilder, så det bør igangsættes hurtigst muligt. Dmt DMT EuroGros ApS er en grøn virksomhed. Vi tænker på miljøet i alle vores handlinger. Det gælder både, når vi planlægger belysning på kontoret, vælger biler til vores sælgere samt den helt store post, Grønne certifikater. En grøn profil er vigtig i denne tid. Men den skal også kunne dokumenteres. Ved køb af grønne certifikater får din virksomhed dokumentation for, at en mængde strøm, svarende til din virksomheds strømforbrug, kommer fra en danskejet og dansk produceret vindmølle. Dermed har den strøm, der er brugt på at producere din virksomheds produkter, været CO2 neutral. Det er ikke kun miljøet, der er den store vinder, når der tales om grønne certifikater. Din virksomheds investering i en grøn profil vil også kunne mærkes på bundlinjen. - RECS International når vi transporterer varer fra Italien til vore kunder i Skandinavien. Vi forsøger at transportere mest muligt gods på Jernbanen, og i dag er vi oppe på at over 80 % af godsmængden bliver transporteret på skinner Side 14 af 46

15 Den enkelte borger Det som den enkelte borger egentlig kunne gøre, er at lytte til alle de forskellige råd, som man får fra bl.a. Klima- og energiguiden 12. Hvis alle i Danmark tog det initiativ og valgte at slukke for sine maskiner på kontakten eller f.eks. tage kortere bade, så ville man ikke kun hjælpe miljøet og klimaet, men også din egen elregning. Så får du flere penge på lommen, og dem kan du så bruge på flere nye og mere effektive maskiner. Til sidst ender du med et stort overskud, som du så kan bruge på andre goder. En anden ting man kunne gøre, er at anskaffe sig en mere Co 2 -neutral bil. Den er godt nok lidt dyrere end en benzinbil, men du kommer meget hurtigt til at tjene pengene ind. Gode elvaner er vejen til en lavere elregning og et bedre klima. Langt de fleste familier kan skære 10 % af elforbruget væk uden at sænke komforten. Der er f.eks. op til kr. at spare på elregningen i en computers levetid, hvis du vælger en energieffektiv model. Reducér energiforbruget, når dine elapparater ikke er i brug. Sluk for kontakten på apparatet eller brug en elspareskinne. Så behøver du kun at slukke ét sted. Mange især ældre apparater har et højt standby forbrug. Det gælder ikke mindst IT-udstyr, tv og andet medieudstyr. Energimærkning af elektronisk udstyr giver dig mulighed for at vælge de mest energieffektive apparater. Der findes forskellige mærkningsordninger bl.a. Blomsten og Svanen, der er de europæiske og nordiske miljømærker Klima- og Energiguiden. I stedet for at betale i dyre domme for benzin, så kan du hælde madolie på tanken eller bare sætte den i stikkontakten. Men så er der selvfølgelig dem der siger: en miljø bil er grim, og så siger den ikke noget. Det skal den! Men der tager de så fejl. Tesla Motors 13, et firma i USA, producerer smarte elbiler. De er nu også begyndt at sælge deres biler her i Europa 14. Tesla Roadster :imagepanel:phot_link:1:ilinklistener:: Side 15 af 46

16 Forbedringer af computere og produktionen bag Producenterne og virksomhederne. Producenternes ideer om, hvad grøn it er, begrænser sig desværre for øjeblikket til pc'er, der bruger mindre strøm, CPU'er, der producerer mindre varme, og skærme, der har et lavere strømforbrug. På kun to år skulle virksomhederne kunne tjene investeringen på nye skærme ind, hvis de skifter de gamle strømslugende ud. Hvis grøn it skal batte noget, skal begrebet gøres meget bredere. I stedet for at falde for hurtige reklametrick, må vi se seriøst på, hvad det bør omfatte. Emnet er langt mere omfattende og kræver en grundig gennemgang af produktionen, brugen og bortskaffelsen af itapparater - og en gennemgang af apparaternes livsforløb - før man kan begynde at tale om grøn it 15. Dette initiativ er blevet taget verdenen over, da alle er med på at vi skal prøve at gøre computeren mere miljøvenlig, da den bliver brugt af alle. Et andet oplagt initiativ der lyder meget lovende er Cradle to Cradle (vugge til vugge) metoden. Cradle to Cradle går i korte træk ud på at vi designer vores levevis og moderne goder sådan, at vores affald bliver næringsstoffer for de kommende generationer af produkter, råmaterialer og alt levende. I stedet for at fremstille produkter der bliver til affald, der forurener og fylder på vores lossepladser i slutningen af deres levetid, så fokuserer vi på at designe med hele livscyklussen for øje. Det handler ikke om at lave ting der gør mindre skade eller gå tilbage til en livsstil, hvor vi forbruger mindre, men om at skabe produkter, huse, ja endda hele byer som aktivt bidrager til livscyklussen. For hvad den enkelte borger angår så er der ikke så meget man kan lave. Man kan købe en mere miljørigtig computer, men det er lidt svært da de som regel er dyrere. Ellers så kan man gøre som de fleste har. Nemlig at købe el spareskinner, som man sætter computeren og alle andre ting der bruges til den, til. Når man så slukker computeren, så behøver man ikke længere at tænke på at skulle slukke de andre ting. For det gør de nemlig selv. 15 Side 16 af 46

17 Hvad kan politikerne gøre: Vi kan se at politikerne kan gøre mange ting for at gøre klimaet en tjeneste. En ting man kunne gøre var at investere i vedvarende energi, og så lukke kulkraftværker. Men denne udvikling ligger så langt ude i fremtiden at man kan gøre mere drastiske ting. Man kunne forbyde kød produktion eller sætte høje skatter på, man kunne gøre offentlig transport gratis og sætte flere toge og lignende ind. Derefter kunne man sætte benzinpriserne op, for at tvinge bilister og andre der fører motoriserede køretøjer til at tage den offentlige transport. Men i stedet for give belønninger til de mennesker der kører i el- og brintbiler. Men det absolut bedste de kan gøre er at investere i vedvarende energi og sørge for at gøre alt så CO 2 -neutralt som muligt. F.eks. at gøre produktionen af computere helt CO 2 -neutral ved at ligge solceller på fabrikkernes flade tage. På denne måde vil firmaet være i stand til at producer egen energi. En af disse grunde til at de ikke vil udføre alt dette ligger nok i de økonomiske årsager. Hvis de forbød kødproduktionen ville vores store svine eksport jo gå til grunden og en af vores store økonomiske indtægter ville forsvinde og vi ville miste en masse penge. Også offentlig transport er en god indtægt da der kommer skatter ind. Vi ved vi har et problem men vi ønsker ikke at skade vores økonomi mere end højst nødvendigt. Side 17 af 46

18 Oppositionen: Enhedslisten: Enhedslisten er et grønt parti. Vi leverer realistiske klimapolitiske forslag, der er nødvendige i en tid, hvor klimaforandringer truer. Det gør vi f.eks., når vi kræver at staten opkøber og destruerer en CO 2 kvote hver eneste gang danskerne sammen sparer en CO 2 kvote. Eller ved at tage cyklen og lade bilen stå eller ved at slukke for stand by apparaterne - simpelt, effektivt og letforståeligt. Enhedslisten er det eneste parti i Folketinget, der tør sige, at klimakrisen ikke kan løses på kapitalismens vilkår - at vækst for vækstens skyld har spillet fallit. 16 Direkte citat. Som det ser ud nu virker det ikke som om partiet har de store muligheder for at fører det ud i livet de gerne vil. Men ud fra deres hjemmeside virker deres politik meget miljø venlig, men på grund af størrelsen og udbredelsen af partiet kan jeg ikke se hvor meget de virkelig ville gøre. Socialt folkeparti: SF vil arbejde for: En ny vindmøllepark på havet hvert andet år. Billigere og bedre kollektiv trafik. Energisparende forbrug gøres billigt - alle elpærer skiftes til sparepære 17 Direkte citat. Her ser vi jo at partiet gør en indsat for at få det med klimaet men også de har det svært da de ikke helt kan danner en regering men er et af de større partier. Socialdemokraterne: Danmark skal som det første land i verden være CO 2 -neutrale om 20år. Danmarks energisystem skal om 40 år være baseret på 100 % vedvarende energi og dermed være uafhængig af fossile brændsler som kul, gas og olie 18 Direkte citat. Sociale demokraterne ligger mere vægt på det offentlige velvære end miljø. De har også en da begge udsagn har den samme betydning bare forskellige udløbsdatoer. Radikal venstre: Vi skal tage ansvar for det globale klima og gå forrest med udviklingen af intelligente og bæredygtige teknologier. Vi ønsker at give et grønnere Danmark videre til vores børn og børnebørn. 19 Direkte citat. Partiet her er ikke længer et stort parti og har mistet mange mandater ved sidste valg så deres indflydelse er blevet betydelig minder. Men der ud over ligger de højere vægt på skole end miljøet. Jeg kan ud fra disse citater se her ville være større chance for at vi ville ku tvinge firma til at blive miljø venlig vis denne del af parti linjen sad på magten. Vi kan se på deres citater de er klar på miljøet er et problem som de ønsker at gøre noget ved. Til valget i november 2007 sagde Helle Torning at hun ønskede at en stor del af Dansk energi skulle komme fra vindmøller eller andet vedvarende energi. Som der skrives i citat over at A ønsker at gøre dansk energi skal være 100% vedvarende Side 18 af 46

19 Regeringen: Venstre: Danmark skal være et foregangsland når det kommer til at reducere CO2-udledningen. Vi skal gå forrest i internationale forhandlinger for at nå ambitiøse fælles mål. klimatopmødet i København i december er en afgørende milepæl på vejen. 20 Direkte citat Som regerings parti med et ikke særlig stort fokus på klima tror jeg ikke på dette citat. Også oppositionen mener venstre havde en slap miljø politik først efter den nye valg periode har de strammet op på det grønne område. Konservativ: Konservative er Danmarks grønne parti og vi ønsker at aflevere et grønnere Danmark end det, vi overtog. Vi vil videreføre miljø-milliarden og beskytte vandmiljøet. 21 Direkte citat. Som regerings parti med et ikke særlig stort fokus på klima tror jeg ikke på dette citat. Da en af deres mærke sager er laver skat, vi er ikke i stand til både at gøre klimaet beder og formindske vores skat. Dansk folkeparti: Ja. Vi skal passe på vores naturressourcer, og vi støtter de initiativer, der er sund fornuft. Men vi ønsker, at miljøpolitik skal føres ud fra reel viden og ikke ud fra modeluner. 22 Direkte citat. Dansk folkepartis er det eneste parti der ikke syndes at klima problemet er et problem. Som så tydeligt siger i citatet syndes de klima problemerne er en opreklemert løgn og de har også støttet videnskabsmænd, i dette års finnens opgørelse 23, der siger det de mener nemlig at klima problemet er natur skabt og ikke et større problem. Jeg kan ud fra citater se at den højere del af parti linjen ikke ville være villig til at tvinge firma til at bruge formuer på at lave et CO 2 venligt / neutralt produktion Samfundsfags lærer Jørn Side 19 af 46

20 Græsrodsbevægelser og interesseorganisationers indflydelse En måde de to forskellige organisation kan påvirke politikerne på er ved at skriv et forsalg og sende det ind til politikerne så de kan undersøge og kigge på det. En underskift indsamling der fortæller politikerne at så mange mennesker i befolkningen syndes ikke dette er en god ide, eller syndes det her er en dog ide. En anden måde er ved at lave civil ulydighed så som demonstrationer, som enten forhindrer et bygningsværk i at blive opført eller en tur op og ned af gaden. Et godt eksempel på det er Greenpeace der mange gange har sørget for at der ikke ku bygges mere ved kulkraftværker udvides osv. Og så er der også medierne. Der er mange måder at få fat i dem på. En demonstration en tale en happening en tilstrækkelig stor strike. Alle disse ting ville fange medierne og de ville sætte fokus på emnet for organisation og på den måde vække politikernes interesse. En kampagne betalt ind i media som reklamer kan også vække opmærksomheden. WWF er en kendt interesseorganisation. De bliver også støttet af staten til at køre deres arbejde. De har lavet en aftale med CODAN der skal udarbejde en forsikring med et klimavenligt profil 24. Det vil sige de har fremarbejdet en kampagne med CODAN. Nogen bruger også nettet som et basis for deres budskab. F.eks. har Danmarks naturfrednings forening en masse firmaer der støtter dem i deres kampagner, de har også krav til de forskellige kommuner der fortæller hvad de skal gøre. Så vis en organisation fanger folks opmærksomhed kan de spille en stor rolle. I København skal der være et klima topmøde vor organisation og bevægelser som Greenpeace og WWF vil optræde en del og prøve at fortælle de mange politiker der kun ser blødt på problemet vor stort dette problem endelig er. Politikerne er nemlig begyndt at løsne sig lidt og aftalerne er begyndt at gå galt. Vi kan se at politikerne ikke er villige til at gøre det nødvendige. Det er så her organisationerne skal ind og vise de ikke er tilfredse og det skal helst udvikle sig til at politikerne for gjort det der skal til. 24 Side 20 af 46

21 Konklusion Samfundsfag Vi har fundet ud af at nogle af årsagerne til klimaændringer er landbruget, deres maskiner og vores forbrug af fossile brændstoffer. Kina bruger f.eks. rigtig meget energi i form af kul og da de er så mange, så åbner de hele tiden flere kulkrafts værker. Så vi udleder rigtig meget CO 2 og øger derved den globale opvarmning. Problemet er at ikke mange ønsker at skifte til vedvarende energi, da det koster penge. Ingen af de 2 store lande der udleder CO 2 vil give sig, da de er bange for at komme bagud hvad det angår økonomi. De to store lande er Kina og USA. En af konsekvenserne er at der kommer en ny slags flygtninge, nemlig klimaflygtninge. Andre er at isen ved Antarktis smelter, vi får flere hedebølger og tornadoer. En anden ting er f.eks. vores vejr. Vi får mindre og mindre sne. Men vi har gjort mange forsøg på at løse disse problemer. Internationalt har vi flere protokoller. Bl.a. Kyoto-protokollen som går ud på at vi skal reducere vores CO 2 -udslip. Og Energicharteret, der går ud på at vi sikrer en stabil energiforsyning og forøger investeringerne i energisektoren. Her i Danmark har vi lovet at spare 21 % CO 2 og vi har ud fra det lavet en allokeringsplan. Hvad angår virksomheder så har de indført grønne virksomheder, som gør hvad de kan for at gøre sig selv CO 2 -neutrale. To af dem er bl.a. Difko og Dmt. Hver især har vi gjort en del, vi har slukket for kontakter og er begyndt at købe hybrid biler og elbiler. Og det er blevet mere attraktivt at købe elbiler, da de er blevet federe. Ellers har vi en del forbedringer, bl.a. at mindske forbruget af CO 2 på produkterne og Cradle to Cradle metoden. Side 21 af 46

22 Matematik om bærbare pc er I dette afsnit vil vi undersøge en bærbar pc s strømforbrug, hvor meget CO 2 den udleder og hvor mange penge det koster. Vi vil også se på skolens omkostninger i strøm bare for computere der køre på skolen. Vi vil kigge på et lån til køb af solceller og bearbejde de data, disse data skulle være i forbindelse med skolen skulle købe disse solceller, men kan også henvises til computer firmaernes produktions-fabrikker. Vi tænkte os at udforme det i nogen visuelle grafer, så man for et overblik over disse data. Side 22 af 46

23 Pc strøm Vi valgte at måle en bærbar pc s strøm forbrug for at se hvor meget CO 2 og kwh den forbruger. Vi har målt at en bærbar pc bruger 11,1 volt i timen. Så hvis vi antager at en bærbar kan vare 2,5 time per opladning. Det vil sige at en bærbar pc bruger 11,1*2,5 volt per opladning = 27,75volt per opladning. Her ses en graf over vor mange volt en bærbar pc bruger i timen (graf 1). f (x) = 11,1x volt per time volt timer Figur 1graf 1 Dette er en lineær proportionel funktion da den går i gennem Origo (0,0) derfor er den lige frem proportionel. Den er stingene monoton. Hvor y er afhængig af x. X timer Y volt 0 11,1 22,2 33,3 44,4 55,5 66,6 77,7 88,8 Side 23 af 46

24 kwh Nu vil jeg gerne omregne det til kwh for at finde ud af hvor meget det koster mig at havde min pc tændt i x antal timer. Derfor vil jeg starte med at omregne det til watt. Jeg ved der går 4 amber på en time. og man finder Watt ved at gange volt med amber. 4*11,1 = 44,4 watt For at få de kwh jeg snakkede om skal jeg dele med ,4/1000= 0,0444 kwh Her ser du en graf over vor mange kwh jeg bruger per time den bærbar pc kører. (graf (2) ) f (x) =0,0444x kwh kw 0,5 0,4 0,3 0,2 0, timer Figur 2 graf 2 Dette er en lineær proportionel funktion da den går i gennem Origo (0,0) derfor er den lige frem proportionel. Den er stingende monoton. Hvor y er afhængig af x. X timer Y kw 0 0,0444 0,0888 0,1332 0,1776 0,222 0,2664 0,3108 0,3552 Side 24 af 46

25 Vi har nu en lavet en graf med samme forskrift som graf nr. 2 Men denne gang sætter vi det i et større perspektiv. (graf 3) f(x)=0,0444x kwh kw 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, timer Figur 3 graf 3 Dette er en lineær proportionel funktion da den går i gennem Origo (0,0) derfor er den lige frem proportionel. Den er stingende monoton. Hvor y er afhængig af x. X timer Y kw 0 0,444 0,888 1,332 1,776 2,22 2,664 3,108 3,552 Side 25 af 46

26 41,91 [1] øre koster det per kwh Her ses en graf for hvor mange penge vi bruger når vi har brugt x antal kwh (graf 4) f(x)=41,91x pris per kwh pirs i øre kwh Figur 4 graf 4 Dette er en lineær proportionel funktion da den går i gennem Origo (0,0) derfor er den ligefrem proportionel. Den er stingende monoton. Hvor y er afhængig af x. X kwh Y øre. 0 41,91 83,82 125,73 167,64 209,55 251,46 293,37 335,28 X kwh Y kr. 0 0,4191 0,8382 1,2573 1,6764 2,0955 2,5146 2,9337 3,3528 Side 26 af 46

27 [1] CO 2 Der udledes 550g CO2 25 per kwh (graf 5) f(x) = 550x CO2 per kwh CO2 i g kwh Figur 5 graf 5 Dette er en lineær proportionel funktion da den går i gennem origo (0,0) derfor er den lige frem proportionel. Den er stingende monoton. Hvor y er afhængig af x. X kwh Y CO Side 27 af 46

28 Skolens regnskab På den måde kan vi sammenligne nogle af graferne og se hvor meget CO 2 vores klasse udleder på en dag og hvor meget det koster skolen. Der er 26 elver i klassen 26. Hvis vi antager at de alle har en pc kørende alle 4 moduler. Så er 4 moduler = 4 moduler *1,5 time = 6 timer. Og 6 timer * 26 elever =156 timer. På denne måde kan vi se hvor mange kwh vi bruger: f(156) = 0,0444x punktet bliver 6,9264. Vi bruger altså 6,9264 kwh. Så vi udleder 6,9264*550g CO 2, det vil sige 3809,52g CO 2 per dag. Det koster derudover skolen 6,9264 kwh *41,91 øre = 290, øre per dag. Hvis vi skal regne det ud på årsbasis uden at tage højde for de korte dage, så koster vores klasse skolen 290, øre *200 dage= 58057,0848 øre om året (De 200 dage kommer ud af vi ca. har 200 skole dage om året). Hvis vi regner ud hvor mange kr. det er, så giver det 58057,0848 øre /100 = 580,57kr om året. Hvis skal se på det som CO 2 er det. 3809,52 g CO 2 * 200 = g CO 2 om året. Vi vil kigge på hvor meget det koster at administrer alle elevers strøm til computere på et år. Først skal vi regne ud hvor mange kwh alle de 23 klasser(466 elver) bruger om året. Hvis vi siger at vi gennemsnitlig har 3 moduler på årsbasis hver dag. (1,5 time *3 moduler)*466 elever =2097 timer. Så mange timer er vores pc er tændt, det vil sige vi bruger 0,0444 kwh *2097 timer =93,1068 kwh om dagen. Det vil sige 93,1068 kwh *200 dage = ,36 kwh om året. Det koster ,36 kwh * 0,4191kr = 7804,21 kr. om året. 26 Side 28 af 46

29 Anlægget i eksemplet har en indkøbspris på kr. 27 Ved forskellige elpriser pr. kwh i anlæggets levetid Anlægget er tjent hjem efter 1,75 kr. 38 år 2,00 kr. 33 år 2,50 kr. 27 år 3,50 kr. 19 år Figur 6 Hvis skolen vælger at købe en solcelle så bliver de nød til at gå i banken og låne penge. Her fortæller banken os at. solcelle lån Lånebeløb pr solcelle Omkostninger Samlet lånebeløb Rente p.a. i % 7 % Lånet afvikles over 15 år Ydelse pr. kvartal Ydelse F (x) = 3301 Afdrag: F (x) =1145,54*1,02 x Rente: F (x) = 0,297x 2-16,632x+2140, Side 29 af 46

30 Figur 8 graf 7 tabel for graf 6 og 7 Periode gæld primo Rente Afdrag ydelse gæld ultimo Side 30 af 46

31 Side 31 af 46

32 i alt Side 32 af 46

33 Graf 6 og 7 går ud fra samme tabel værdier. Graf 6 er der en eksponentiel graf nemlig afdrag som er stingene renten er polynomisk og aftagende det kan forklares ved: afdragene stiger da det total betalte beløb stiger hele tiden. Og renten falder da der tages 7 % af et faldende beløb. Ydelsen er en lineær graf parallel med x aksen. Vi har vundet F (x) afdrag og set at der er 11 % afvigelse. Vi har også kigget på F (x) for renten og set at den afviger med 28 % hvilket er ret meget. Men når vi ser på rentens tal har den en tildens til at gå systematisk tilbage til tal f.eks. periode 5 og 10 eller periode 3 6 og 9 har samme rente tal. På graf 7 ses den % vise forskel på vore meget af pengene der er afdrag og vor meget der er rente. Konklusion Matematik Vi har fundet ud af at en computer ikke bruger meget strøm i forhold til vores forventninger. Disse tal har vi regent på og lavet nogle små grafer for at se tallene i forhold til hinanden. Vi fandt ud af skolens omkostninger var 7804,21 kr. at for at administrer vores forbrug om året. Vi så på et lån til solceller og hvordan det kom til at se ud vis vi betale det lån tilbage på 15 år med en rente på 7 % p.a. og med en betaling per kvartal. Det har vi vist med en graf og en procent fordeling af ydelsen to faktor rente og afdrag. Side 33 af 46

34 Produkter Indledning I dette afsnit kigger vi på de produkter vi selv har fremstillet, hvordan vi har fremstillet dem og hvorfor vi har fremstillet lige netop disse. I afsnittet er der også inkluderet en afprøvning af vores to produkter. Fra idé til virkelighed Da vi tænkte på en løsning som skulle være gennemgående i hele dette projekt, da valgte vi så solceller. Så vi ville prøve at bygge en selv. Vi startede med at kontakte energistyrelsen og spørge dem om nogle planer over en solcelle. Men vi kunne ikke få nogle af de rigtige planer nogle steder. Men vi blev flere gange henvist til at bygge en skolesolcelle, den såkaldte brombærsolcelle. Men til at starte med ville vi godt finde noget andet. Dog havde vi den stadig i øje, da den lød yderst spændende. Altså hvordan kan man lave en solcelle med Brombær? Så vi forsatte søgningen, og pludselig faldt vi over en såkaldt kobbersolcelle. Den lød nem og enkel. Så den valgte vi med det samme. Den var så simpel, at vi simpelthen ville have en del tid til overs. Så vi valgte at lave brombærsolcellen samtidigt. Så havde vi både en fotokemisk solcelle og en fotoelektrisk solcelle. Formålet Formålet med at lave disse produkter, er at vi gerne ville finde ud af om man selv kunne bygge en solcelle, og så se hvor meget strøm man egentlig kan få ud af det. Vi vil også finde ud af om de er vedvarende, eller hvor længe de holder. Side 34 af 46

35 Kobbersolcelle Teori Kobbersolcellen er en solcelle der bygger på den fotoelektriske effekt, det vil sige, at den får elektronerne i et materiale til at bevæge sig og derved skabe en strøm, også kaldet ionvandring. Det der sker, er at ionerne bevæger sig fra den oxiderede kobberplade til den ikke oxiderede, op gennem et multimeter, hvor strøm og spænding kan måles, hvorefter at de løber tilbage til den oxiderede kobberplade. Udførelse Vi startede med at skærer toppen af vores plasticflaske, så det var muligt at få kobber til at passe deri. Materiale/Apparatur liste: Plasticflaske (helst 2-liters) 2 Kobberplader 2 ledninger 2 krokodillenæb Multimeter Svejsebrænder (alternativt, kogeplade 100W) saltvandsopløsning Derefter bøjede vi kobberpladerne, til de passede til plasticflaskens kant, dog uden at de to kobberplader kunne røre hinanden. Så brændte vi den ene af vores kobberplade med svejsebrænderen, til der kom et tykt lag kobberdioxid (Cu 2 O) på den. Så lod vi pladen med kobberdioxid køle af til den var omkring stuetemperatur igen. Derefter vaskede vi den kobberplade med kobberdioxid, så kun et tyndt lag af det var tilbage, det lag som vi skulle bruge. Så satte vi kobberpladerne ned i plasticflasken, og fyldte den med en saltvandsopløsning vi selv havde lavet, til kobberpladerne var dækket lidt mere end halvt. Så brugte vi et multimeter og målte hvor meget strøm den producerede. Den producerede cirka 50 mv i almindeligt lys, og under en 500 W lampe producerede den 105 mv. Side 35 af 46

36 Her kan man så se de materialer vi har brugt til vores kobbersolcelle, en 2-liters sodavandsflaske og to kobberplader Her kan man så se at vi står og opvarmer den ene, af de to kobberplader vi har, så der dannes kobberdioxid og kobberoxid. Her kan man så se, at vi har hældt vand i vores sodaflaske, og er ved at lave en saltvandsopløsning Her står vi så og måler på vores kobbersolcelle ved hjælp af et multimeter Side 36 af 46

37 Brombærsolcelle Brombær-solcellen er en lille og enkel solcelle, som er nem at bygge. Den illustrerer princippet i den fotokemiske solcelle (PEC-cellen), da den som de rigtige solceller, indeholder en halvleder imprægneret med et farvestof Her er farvestoffet fra brombær en elektrolytopløsning og en modelektrode. Denne simple solcelle er et oplagt valg til skolebrug som f.eks. en introduktion enten til solceller og vedvarende energi. Alle kan selv fremstille deres egen solcelle, der er i stand til at generere en målbar strømstyrke. Udførelsen: Det første vi gjorde var at anskaffe os noget energiglas, som vi var så heldige at få af Glarmester Karl E. Derefter skar vi glasset ud i størrelsen 10x6 cm. Glasset skal ikke være større, da det så kan gå i stykker når det skal bages senere. Så smurte vi den ene af glassiderne med et godt lag Titaniumoxid, der var opløst i vand. Pladerne tørrede så i ca. 15 min. Derefter bagte vi dem ved 450 C i en halv time. Apparatur liste: - Brombær - Energiglas fra en temorude - Titaniumoxid - Nikkelnet - Grafit - Iod/iodidopløsning - Morter - Et multimeter - Ledninger med krokodillenæb - Spatel - Ovn (450 C) - Petri-skåle ml kolbe - Tape, saks - Pipetter, Pensler Imens glasset var i ovnen, maste vi så brombærrene i en morter. Side 37 af 46

38 De maste brombær blev så smurt ud på glaspladen der var blevet bagt, da glaspladen kom ud af ovnen. Så smurte vi det andet stykke glas med grafit. Så satte vi 2 stykker nikkelnet på pladen med brombær og titaniumoxid. Derefter satte vi pladerne sammen og tilsatte iod/iodid-opløsningen. Og så var solcellen færdig, med lidt ekstra hjælp fra Bill. Side 38 af 46

39 Afprøvelsen Vi afprøvede selvfølgelig brombærcellen udenfor, i sollys. Afprøvningen af solcellen udenfor gik ikke så godt, da cellen nåede at tørre inden den vi kom i gang. Så var det her at vi fik hjælp fra Bill, han hjalp os med at få gjort cellen hurtigt klar. Denne gang afprøvede vi den så indenfor under en lampe, så vi kunne nå det inden den nåede at tørre. Vi kunne så justere lidt på nikkelnettet og få en spænding på ca. 200 millivolt. Og det er ca. ligeså meget som de professionelle solceller. (Brombærcellen holder kun i ca. 15 min. da brombærsaften tørrer) Side 39 af 46

40 Konklusion - Teknologi Efter at have lavet disse produkter, brombærsolcellen og kobbersolcellen, har vi fundet ud af at alle, der kan læse og har de materialer til rådighed som man skal bruge til at lave disse solceller, kan lave dem. Vi har fundet ud af at kobbersolcellen kan give op til 150 mv, og brombærsolcellen kan give op til 200 mv, det var dog kun i svagt lys, i forhold til kobbersolcellen som kun gav 150 mv da den var under en 500 W lampe. Vi har fundet ud af at begge vores solceller bruger vedvarende energi, dog holder brombærsolcellen kun 15 minutter, da brombærsaften tørrer, og kobbersolcellen holder i cirka to uger. Side 40 af 46

Klima miljø og Energi

Klima miljø og Energi Klima miljø og Energi Computer firmaer Computer Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen Christine Johnsen Michael Jokil Samfundsfag: Jørn Christian Bendtesn Matematik: Jørn Christian Bendtesn Kom / it: Karl

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Toge rapport AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde Sammenarbejde mellem Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse Indledning: s.3 Problem

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen

Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen 2009 Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen Vejledere: Jørn Bendtsen, Karl G Bjarnason, Bartek Warszawski og Arne Wamsler Niclas Larsen, Benjamin Christiansen, Helene Baadsgaard og Jens Nielsen Klasse

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Ane Wintoniak-Bendtsen Kloden brænder 19-01-2010. Kloden brænder

Ane Wintoniak-Bendtsen Kloden brænder 19-01-2010. Kloden brænder Kloden brænder I december, nærmere beskrevet d. 7., går startskuddet til FN s klimatopmøde i Danmarks hovedstad, København, hvor ministre og embedsmænd fra omkring 193 lande samt et stort antal organisationer

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma 14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma Indhold: Indledning Problemformulering Projekt beskrivelse Produktbeskrivelse Produktvurdering

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) 2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

BASISPAKKE Dit valg, din service

BASISPAKKE Dit valg, din service BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

SparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb

SparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb SparOmeter-forløb Opbygning af SparOmeter-forløb Introduktion til målinger Målinger apparatforbrug Målinger apparatforbrug Sparekampagne Elevundersøgelserne veksler mellem arbejde på skolen og målinger

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Viden. om kurveknækkeraftalen

Viden. om kurveknækkeraftalen Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.

Læs mere

PLUSPAKKE Dit valg, din service

PLUSPAKKE Dit valg, din service PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere