den igangværende by borgerdeltagelse i byudvikling thomas fabian delman PhD afhandling

Transkript

1 den igangværende by borgerdeltagelse i byudvikling thomas fabian delman PhD afhandling

2

3 den igangværende by borgerdeltagelse i byudvikling thomas fabian delman PhD afhandling Institut for By & Landskab Arkitektskolen Århus Hovedvejleder Niels Albertsen Projektvejleder Pia Bille Andthusthecityisanoeuvre,closertoaworkofartthan toasimplematerialproduct.ifthereisproductionofthecity,and socialrelationsinthecity,itisaproductionandreproductionof humanbeingsbyhumanbeings,ratherthanaproductionofobjects. The city has a history; it is the work of history, that is of clearlydefinedpeopleandgroupswhoaccomplishthisoeuvre,in historicalconditions. (Lefebvre2008)

4

5 FORORD Alice started to her feet, for it flashed across her mind thatshehadneverbeforeseenarabbitwitheitherawaistcoatpocket,orawatchtotakeoutofit,andburningwithcuriosity,she ranacrossthefieldafterit,andfortunatelywasjustintimetosee itpopdownalargerabbit holeunderthehedge.inanothermomentdownwentaliceafterit,neveronceconsideringhowinthe worldshewastogetoutagain. (LewisCarroll,AliceinWonderland,1965) NårmanstarterpåetPhD projekterdet(forhåbentlig)fordimaner nysgerrigoverfordetemne,manskaltilbringedenæstetreårmedatudforske.alligevelkanjegikkeladeværemedatsemigselvlidtsomalice,der fulgtekaninennedihulletpåbaggrundafenpludseligindskydelseogmedét befandtjegmigienabsurdverden,hvoraltingvarvendtpåhovedetogdet varsværtatfindehovedoghaleidemangeindtryk.ogtiltideranedejeg ikke,hvordanellerhvornårjegkomopafhulletigen.nårdetalligevellykkedes at finde en vej ud, og forhåbentlig have fået skabt en smule mening i galskaben,skyldesdetikkemindstdenhjælp,jegharfåetundervejs. Først og fremmest vil jeg derfor gerne takke kollisionisterne Tobias Løssing,AndreasLykke Olesen,RuneNielsenogJeffSerio,somtilbragtemegetaftidenihulletsammenmedmig,ogudenhvemprojektetaldrigville havegivetmening.jegvilogsågernetakkeminevejledere,nielsalbertsen ogpiabille,ogminekollegerpåinstitutforbyoglandskabforråd,vinkog konstruktivkritik.destuderendepåinstituttetigennemdetreårskalogså haveenkollektivtakforathavelagtrygogprojektertilafprøvningafbåde teoriogmetoderundervejs.jegvildesudengerneretteenstortaktilalle samarbejdspartnereiprojektet,derharbidragetkonstruktivttilhverenkelt case ingennævnt,ingenglemt.sidst,menikkemindst,viljeggernetakke min familie, især Astrid, Andreas og Janus, der undervejs skabte et solidt ankertilhverdagen,nårjegstakhovedetopafhullet. Ognu,kærelæser,erdetdinturtilatfølgekaninennedihullet. 5

6 INDHOLD resumé 8 summary 11 den igangværende by 14 erfaringer & baggrund 23 projektets cases 26 teoretisk & metodisk afsæt 28 note til konstruktionen 32 artikler & posters 38 projektets metode 44 participatory action research 47 tre krav til metoden 52 participatory action research & projektet 63 research by design 67 case-baseret forskning 79 brugen af prototyper i designforskning 85 tværfaglighedens paradoks 89 borger, by & deltagelse 95 borgeren 98 det interaktive demokrati 121 byen 125 byen som igangværende arbejde 152 deltagelsen 158 den kompetente deltager 190 strategi & metode 193 strategi & borgerdeltagelse 195 AELIA-modellen 200 utopiatyping 219 6

7 INDHOLD cases 243 det nyaktivistiske praksisfællesskab 248 hovedcase 1: multimediehuset 252 hovedcase 2: køge 270 hovedcase 3: co øvrige cases 308 cases & idealmålet 318 afsluttende betragtninger 325 om forskningsmetoden 332 perspektiver på forskning og udvikling 334 perspektiver for aktuel byudviklingspraksis 338 litteratur 341 internetkilder 350 7

8 RESUMÉ resumé IPhD projektetbeskæftigerjegmigmedborgernesdeltagelseiaktuel byudviklingmedsærligtfokuspåatudfordreeksisterende(politisk)praksis gennem såvel teoretiske refleksioner som casebaserede interventioner. Omdrejningspunktetforprojekteterdiskussionenafvæsentligeproblemstillingerforborgerdeltagelseibyudviklingmedmålsætningenomatudvikleog kvalificerestrategiskeogmetodiskeovervejelserfremadrettet. Projektetharettværfagligtafsætogjegdefinererdetrentmetodisk med udgangspunkt i såvel Participatory Action Research som Research by Design.Projekteterbaseretpåminaktivedeltagelseienrækkecasebaseredeinterventionerisamarbejdemedeksternepartnereogmedtilknytningtil virksomhedenkollisionsomprimærtpraksisfællesskab.iafhandlingensmetodekapitel diskuterer jeg forskelle og ligheder mellem aktionsforskningen samt arkitekt, design og planlægningsfaglige metoder, herunder hvilken rollecase arbejdeogdesigninterventionerkanspilleienforskningssammenhæng. På den baggrund når jeg frem til tre måltyper, henholdsvis aktionsmål,udviklingsmålogidealmål,derdannerudgangspunktforcasekapitletsanalyser.aktionsmåleneersåledesdenkonkreteopgave,derskalløsesi hverenkeltcase,typiskdefineretisamarbejdemeddeneksterneklientorganisationogpraksisfællesskabet.udviklingsmåleneerdestrategiske,metodiske og redskabsorienterede overvejelser, der fra case til case fører til nye indsigterieniterativdesignprocesbaseretpåideenomprototyper.idealmålet er udtryk for projektets målsætning om at ændre eksisterende praksis, medsærligtfokuspådepolitiskeidealer,derliggertilgrundforborgernes aktivedeltagelseibyudviklingen. 8

9 RESUMÉ I afhandlingens teorikapitel diskuterer jeg tre teoretiske begreber, henholdsvis borgeren, byen og deltagelsen. Afsættet for min diskussion af borgerbegrebet er bl.a. en kortfattet gennemgang af begrebets oprindelse samtopfattelsenafborgerensrolleirelationtilforskelligedemokratisynmed udgangspunktietdeliberativtideal.diskussionenlederfremtilbegrebetdet interaktivedemokrati,derrelaterersigtilbehovetforatunderstøtteborgernesdeltagelseibyudviklingsprocesser,hvorderikkelængereeksistereren klar idé om et fælles bedste. Det medfører, at vi i stedet må acceptere fragmentation og væsensforskellige demokratisyn som udgangspunkt for deltagelsen, hvorfor processen bør tilrettelægges således, at borgerne får mulighedforatagere(politisk)iforholdtildengivnesituation,dvs.atvibør tillade,atforskelligedemokratisynkanspilleenrolle,afhængigtafformåleti denkonkreteproces. Iafsnittetombyendiskutererjegaktuellebyudviklingstendenserpå baggrundafenkortfattethistoriskgennemgangfremmodendefinitionaf byensomigangværendearbejde.ideenombyensomigangværendearbejde indebærer bl.a., at gensidigt udelukkende interesser, skal være tilstede på sammetidogderforbørbyensessometfællesværkmedafsætietmangfoldigtkulturbegreb,hvordererpladstilatanerkendesåvelkonsensussom konfliktsamtbaseretpåenforståelsefor,atbyensproblemererkomplekse, ogatderderforikkeernogensimpel,endeligellersand/falskløsningpåde oplevedeproblemer. Afsnittetomdeltagelsetagerafsætiendiskussionafdeudfordringer, dererforbundetmedborgernesaktivedeltagelse ellermangelpåsamme i byudviklingsprocesser. Jeg diskuterer såvel niveauer af deltagelse, som begrundelser for overhovedet at deltage samt konkrete udfordringer ved deltagelsesprocesser. På den baggrund når jeg frem til et begreb omden kompetentedeltager,derbaserersigpåideenom,atdeltagerneprocessuelt udstyres med kompetencer, herunder at de er motiverede, læringsvillige, refleksive,målorienterede,dialogorienteredeoghandlingsorienterede. 9

10 RESUMÉ IgennemPhD projekteterjegnåetfremtilenoverordnetstrategifor borgerdeltagelseibyudvikling,derharfåetnavnetaelia modellen.modellensudgangspunkter,at(by)udviklingsprocesserbørtilrettelæggesmedafsæt i opmærksomhedsskabende aktiviteter (Attention), oplevelsesorienteredeelementer(experience),læringogkapacitetsopbygning(learning),reel indflydelsetildeltagerne(influence)ogfokuspåhandling(action)såvelundervejs i deltagelsesprocessen som efterfølgende. Samtidig definerer jeg i afhandlingenutopiatypingsometoverordnetmetodiskgrebtilatdiskutere centrale udviklingsperspektiver medafsæt i et interaktivt demokratisyn og enopfattelseafbyensomigangværendearbejde,hvorborgerneindgårsom kompetentedeltagere. I casekapitlet beskriver jeg projektets tre hovedcases, henholdsvis Multimediehuset i Århus, et udviklingsforløb i Køge og projektet AAR HUSCO2030 samt en række mindre cases, der også har indgået i PhDprojektet.Detrehovedcasesanalyseresmedafsætidemål,jegopstilledei metodekapitlet;aktionsmålet,udviklingsmåletogidealmålet.ianalysenredegør jeg for, hvordan disse cases har påvirket udviklingen af AELIAmodellenogutopiatypingsommetodiskgreb,ligesomjegdiskutererdeenkeltecasesirelationtildeteoretiskepositionerogudvekslingenmellemteori ogcasebaserededesigninterventioner. Iafhandlingensafsluttendekapitelopsummererjegdevæsentligste udfordringer,jegservedborgernesaktivedeltagelseibyudviklingsprocesser ogrelationentildestrategiskeogmetodiskeovervejelser,jeghardiskutereti afhandlingen.jegdiskutererdesudenminegenmetodeogmulighedenfor fremadrettetatstyrkedengennemenstærkereintegrationmellemaktionsforskning og designforskning. Jeg opridser også nogle fremadrettede perspektiverforforskningogudviklingindenforborgerdeltagelseibyudvikling, derkanstyrkevoresvidenpåområdetogsuppleremitegetprojekt.afslutningsvisdiskutererjegperspektiverogudfordringerforaktuelbyudviklingspraksisbaseretpåenhøjeregradafborgerdeltagelse. 10

11 SUMMARY summary InmyPhD projectiaddresscitizenparticipationincurrenturbandevelopmentwithaparticularfocusonchallengingexisting(political)practice throughtheoreticalreflectionsaswellascasebasedinterventions.thefocal pointfortheprojectisadiscussioncentredonkeychallengesforcitizenparticipation in urban development with the specific aim of developing and qualifyingforward lookingstrategicandmethodologicalreflections. The project has an interdisciplinary basis and I position it methodologicallyattheintersectionbetweenparticipatoryactionresearchandresearchbydesign.theprojectisbasedonmyactiveparticipationinanumber ofcase basedinterventionsincollaborationwithexternalpartnersandthe companykollisionasaprimarycommunityofpractice.inthemethodologicalchapteridiscussthedifferencesandsimilaritiesbetweenactionresearch andresearchpracticeswithinthefieldofarchitecture,designandplanning with a strong focus on the role of casework and design interventions in a researchcontext. Thisleadsmetoformulatethreetypesofobjectives,respectivelyactionobjectives,developmentobjectives,andidealisticobjectives,whichform thebasisfortheanalysisinthecasechapter.actionobjectivesarethespecifictaskstobesolvedineachcase,typicallyincollaborationwiththeexternalclientorganizationandthecommunityofpractice.developmentobjectives are the strategic, methodological and tool oriented considerations, whichleadtonewinsightsinaniterativedesignprocessbasedonthenotion ofprototyping.idealisticobjectivesreflectstheproject'sgoalofchallenging existingpracticewithastrongfocusonthepoliticalidealsunderlyingactive citizenparticipationinurbandevelopment. 11

12 SUMMARY Inthetheoreticalchapter,Idiscussthreemaintheoreticalconcepts, respectivelycitizen,city,andparticipation.thediscussionoftheconceptof citizenshipincludeabriefreviewoftheoriginsofthenotionandtheviewof the citizen's role in relation to different perceptions of democracy with a specificfocusondeliberativeideals.thisbringsmetoadefinitionofinteractivedemocracy,whichtakesintoaccounttheneedtosupportcitizenparticipationinurbandevelopmentprocesseswhenwenolongerhaveastrong perceptionof'thecommongood'toguideus.consequentlywehavetoaccept fragmentation and substantially diverse notions of democracy as a fundamentalpremiseofparticipation.thismeansthatwehavetoorganise participatory processes in a way that enables citizens to act (politically) in relationtothesituationathand,i.e.weneedtoallowdifferentdemocratic perceptionstocomeintoplay,dependingonthepurposeofthespecificprocess. In the section concerning the city I discuss current urban developmenttrendsonthebasisofabriefhistoricaloverviewtowardsadefinitionof thecityasaworkinprogress.theideaofthecityasaworkinprogressinvolves,amongotherthings,thatmutuallyexclusiveinterests,mustbepresentatthesametimeandconsequentlythecityshouldbeseenasacollaborativework,basedonadiverseconceptofculture,acknowledgingbothconsensusandconflict,andanunderstandingofthecomplexityoftheproblems facingthecityinthesensethattherearenosimple,final,ortrue/falsesolutiontotheperceivedproblems. Thesectiononparticipationisbasedonadiscussionofthechallenges associatedwithactivecitizenparticipation orlackthereof inurbandevelopmentprocesses.idiscusslevelsofparticipation,aswellasjustificationsfor participation,andpracticalchallengesofparticipationprocesses.thisbrings metoformulateaconceptofthecompetentparticipant,meaningthatparticipants,throughtheparticipatoryprocess,areequippedwiththenecessary skills for participation, including motivation, willingness to learn, reflective skills,goal orientation,dialogue orientation,andaction orientation. 12

13 SUMMARY Through the PhD project, I have developed a general strategic approachtocitizenparticipationinurbandevelopment,whichhasbeennamed theaelia model.thepremiseisthat(urban)developmentprocessesshould bedesignedtograbtheattentionofcitizens,givethemanovelexperience, supportmutuallearningandcapacitybuilding,empowercitizensandoffer themgenuineinfluence,andfocusonactionduringtheprocessaswellas subsequently.ihavealsocoinedthetermutopiatypingasamethodological approachtoparticipationbasedonthenotionsofinteractivedemocracy,the cityasaworkinprogress,andaviewofthecitizensascompetentparticipants. IncasethechapterIdescribetheproject'sthreemaincases,respectively the Mediaspace in Aarhus, a development process in Køge and the projectaarhusco2030,aswellasafewminorcases,alsoincludedinthe PhD project.themaincasesareanalysedonthebasisoftheobjectivesdefinedinthemethodologicalchapter:actionobjectives,developmentobjectives,andidealisticobjectives.throughtheanalysisiexplainhowthecases haveinfluencedthedevelopmentoftheaelia modelandutopiatypingasa methodological approach. I also discuss the relation between cases and theoretical positions and how theory and case based design interventions haveaffectedoneanother. InthefinalchapterIsummarisethekeychallengesrelatedtomyview ofactivecitizenparticipationinurbandevelopmentprocessesandtherelation to the main strategic and methodological considerations, I have discussedinthethesis.ialsodiscussmyownmethodologicalapproachandthe possibility of reinforcing it through stronger ties between action research anddesignresearch.additionally,ioutlinesomeperspectivesonfutureresearch into, and development of, citizen participation, which might strengthenourknowledgeinthisareaandsupplementmyownresearch.in closingidiscusssomeoftheprospectsandchallengesforcurrenturbandevelopmentpracticesbasedonahighlevelofcitizenparticipation. 13

14 DEN IGANGVÆRENDE BY den igangværende by Thearchitect,theplanner,thesociologist,theeconomist, thephilosopherorthepoliticiancannotoutofnothingnesscreate newformsandrelations.moreprecisely,thearchitectisnomorea miracle workerthanthesociologist.neithercancreatesocialrelations, although under certain favourable conditions they help trendstobeformulated(totakeshape).onlysociallife(praxis)in its global capacity possesses such powers or does not possess them. The people mentioned above can individually or in teams cleartheway;theycanalsopropose,tryoutandprepareforms. Andalso(andespecially)[ ],assessacquiredexperience,provide a lesson from failure and give birth to the possible. (Lefebvre 2008,p.151) IcitatetovenforopridserHenriLefebvrebådenogleafdefagligerollerogdeudfordringer,dererforbundetmedudviklingenafbyen oghan slårfast,atingenafdenævntefagligheder,hverkenaleneellersammen,kan løse byens (sociale) problemer eller skabe nye sociale relationer, der kan dannegrobundforudviklingen.mendekanværemedtilatberedevejen,de kan lære af praksis og de kan skabe nye rammer og muligheder. Lefebvre fremhæver samme sted, at der er et tvingende behov for at ændre vores forståelseafogtilgangtiludviklingenafbyerneogderedskabervianvender. Først og fremmest foreslår han begrebettransduktion forstået som mulighedenforatkonstruereetteoretisk,ellermuligt,objektmedafsætiinformationforbundetmedvirkeligehændelserogproblemerienstadigudvekslingmellemdenkonceptuellerammeogdepartikulæreempiriskeobservationer(ibid.p.151).detvilsige,atvoresforståelseogudviklingafbyentager afsætienfællesforståelse,deropståriudvekslingmeddeerfaringer,vigør osikonkretesituationer.fordetandetforeslårhanbrugenafeksperimentelleutopier,derskaludforskesvedatundersøgedereskonsekvenseriden virkelige verden (Ibid.), dvs. vi bør formulere klare visioner og undersøge 14

15 DEN IGANGVÆRENDE BY deresholdbarhedvedatimplementeredemipraksis ogderigennemogså udfordreeksisterendepraksis. Lefebvresforslagbliverfremsati1968ibogenLeDroitàlavilleien tidprægetafstudenteroprøret,socialebevægelserogengryendeforståelse af,atsamfundetsproblemernokvarmerekomplekseendhidtilantaget.i slutningenaftresserneogstartenafhalvfjerdsernekomderforalvorfokus på,hvilkenrolleborgernekanspilleiudviklingenafbyernebådeidanmark ogenrækkeandrelande etfokus,derharfåetfornyetstyrkeogaktualiteti desenereår.noglegangeharhistoriendetmedatgentagesigselv,ogiløbetafmitprojekterjegstødtindiplanlæggere,forskereogpraktikere,deri forlængelseafovenståendeharpåpegettovæsentligepointer: atinddragelsenafbrugereogborgereikkeernogetnytien byudviklingskontekst,og atarkitekter,planlæggereogdesignerealtidharinddraget brugerne ellersomminimumhaftdemitankerne,nårde skabtebygninger,planerellerdesignobjekter. Det er ikke min hensigt fundamentalt at udfordre den sidstnævnte (selv)opfattelse,ogiforholdtilførstnævnteharmitprojektikkeetsærskilt fokus på inddragelsen af borgerne i et historisk perspektiv. Jeg skal derfor hellerikkeforsøgeatgøremigklogpåfortidenseksperimenterogpraksis. Mendetvilnæppeværeforkertatpåstå,atdetideologiskefundamenthar ændretsigsidentressernesoghalvfjerdsernesfokuspåinddragelsenafborgereiudviklingenafvoresbyer.overenfrokostsamtalepåvadstenakloster, hvorjegi2008deltogietforskningssymposiumomlefebvre,beskrevprofessorigeografiveduniversityofmanchester,ericswyngedouw,halvfjerdsernesinddragelsesometledienpolitiskkampomrettentilbyenmedreferencetillefebvre.omvendtbetegnedehanmoderneinddragelsesprocesser somendelafen(neo)liberalistiskog markedsliggørende trend,derultimativt risikerer at underminere selve demokratiet, som vi kender det. En påstandhanogsåudfolderienartikelfra2005: 15

16 DEN IGANGVÆRENDE BY The socially innovative figures of horizontally organised stakeholderarrangementsofgovernancethatappeartoempower civilsocietyinthefaceofanapparentlyovercrowdedand excessive state,may,intheend,provetobethetrojanhorsethatdiffuses and consolidates the market as the principal institutional form. (Swyngedouw,2005,p.2003) OmendSwyngedouwåbentbekendersigtilkommunismen,ogderfor må antages, at have et særligt ideologisk ståsted i forhold tilbegreber som marked, stat, civilsamfund og rettentilbyen ogikkemindstborgernesrelationtildisse såerhanspåstandinteressantogrammerdybti helediskussionenom,hvorforvioverhovedetønskeratinddrageborgernei udviklingenafvoresbyer ogenlangrækkeandreområder,fralegepladser overbibliotekertilborgerservice(s)ibredesteforstand.motiverneforatinddrageborgerneidagerheltsikkertikkedesammesomtidligere.ogifølge Swyngedouwerdenvæsentligsteforskel,atinddragelseidaggrundlæggende er udtryk for et urbant postpolitisk arrangement (Swyngedouw 2009), derløberparalleltmed: [ ] the rise of a neoliberal governmentality that has replaceddebate,disagreementanddissensuswithaseriesoftechnologiesofgoverningthatfusearoundconsensus,agreement,accountancy metrics and technocratic [ ] management. (Ibid. p. 604) Aktuelt handler inddragelse af borgerne således mere om at sikre konsensusogindgåelseafaftalerbaseretpå bogførtemålinger ogteknokratisk ledelse, snarere end der er tale om en inddragelse af borgerne i egentligepolitiske(beslutnings)processer.minerfaringfrapraksisbekræfter ividtomfangdennetendens menbehøverdetværesådan?ogvirkerdet overhovedet?kandetidetheletagetladesiggøreatopnåkonsensusog indgå holdbare aftaler omkring byen, eller er de underliggende (politiske) spændingersåstore,atvimåforsøgeatfindeen tredjevej meddemere 16

17 DEN IGANGVÆRENDE BY ellermindreneoliberalistiskeognewlabour orienteredekonnotationer,der idagogsåliggeridennebetegnelse? Foratvendetilbagetilspørgsmåletomdethistoriske,såkanvi som Heraklit(måske)formulerededet ikkebadeidensammeflodtogange, hvorfor vi næppe blot heller kan genoptage halvfjerdsernes diskussion om borgernesrolleibyen.påtitelbladetunderstøttesdetteogsåicitatetaflefebvre,hvorhanslårfast,atbyeneretværk,derblivertilunderbestemte historiskekonditioner,meddeltagelseafbestemtegrupperafpersoner(lefebvre2008).ogetprojektmedetfokuspåatudfordreeksisterendepraksis vilderforhavemeregavnafatforholdesigtilaktuellemotiverogtendenser, endtilenhistoriskpraksis omendjeganerkender,atprojektetselvfølgelig villeblivestyrketvæsentligtvedatrummebeggedimensioner.detvilledog ogsåblivelangtmereomfangsrigt.udfordringenformuleresudmærketaf DavidHarvey: [ ]Iamstruckagainandagainbythedifficultyofdesigninganadequatelanguage,anadequateconceptualapparatusto graspthenatureoftheproblemweseemtobefacedwith.iworry that last year s conceptual tools and goals will be used to fight nextyear sissuesinadynamicsituationthatmoreandmorerequires proactive rather than remedial action. (Harvey 2008, p. 416) Iforlængelseafhansbekymring,beskriverHarveybyensomenpalimpsest, hvor fortidens lag og former kan anes underneden den aktuelle form,mensnyelagtilstadighedtilføjes(ibid.p.417).foratforstådeaktuelle lagerdetderfornødvendigtidetmindsteatkradseensmuleidehistoriske, menmåskeikkeudgravedemfuldstændigt.udovernoglefåekskursionertil centraletendenser,begreberogmetodermedrodihistorien,harjegderfori mitprojektvalgtatbegrænsemigtildenallernærmestefortidsomkontekst forprojektetsudviklingsdimension.nårjegalligevelindledermedetcitatfra enmereendfyrreårgammelbog,erdetfordi,atderertrækveddatidens tilgangtilborgerdeltagelsen,dersynesatgivemeningienaktuelkontekst, 17

18 DEN IGANGVÆRENDE BY ikkemindstdenpolitiskedimension,derpåmangemådersynesathaveværetfraværendeienårrække,hvorfokusmåskeihøjeregradharværetpå borgerdeltagelsen som et instrument til at fremme en bestemt form for (markedsorienteret)vækst,somogsåswyngedouwantyder. SamtidigliggerderiLefebvresforslagtilnyestrategierogmetoderen direkte parallel til mit eget projekt, og selvom hans opfordring sker på en andenbaggrund ietvistomfangopgøretmeddenmodernistiskeplanlægningspraksisogideologiskefundament erderstadiggodetakteridelsideen om at lade nye indsigter opstå gennem en frugtbar udveksling mellem teori og praksis, dels forestillingen om at ladestærke visionsformuleringer styre(by)udviklingen.beggeideerergennemgåendetemaeriafhandlingen, denførstesommetodiskfundamentformitprojekt(ogsomrettesnorfor mangeafminecases),mensdenandenudforskesgennemmitprimæremetodiskebidrag,utopiatyping,somforslagtilenmetode,dernetopforsøgerat skabeeksperimentelleutopier. Hvadangåropfattelsenaf,atarkitekter,planlæggereogdesignerealtidharinddragetbrugerne,såerdetminpåstand,attilgangentilinddragelsen af brugerne i en lang række udviklingsprocesser i dag er præget af en andenformforsystematik,dertildelsharbaggrundiswyngedouwspointe omenstigendemarkedsliggørelse,delsidengenerellestyrkelseafnærdemokratiskeinstitutioner,derersket ikkemindstidanmark sidenhalvfjerdserne(andersen et al. 2000). I relation til markedsliggørelsen nævnes inddragelsen af brugere i dag netop ofte i sammenhæng med det lettere højstemte og efterhånden ikke så lidt nervøse spørgsmål, hvad skal Danmarkleveafifremtiden? Brugerdrevetinnovationogbrugerinddragelse harværetetvarmtemneigennemendelårisåveldetoffentligesomdet privateerhvervsliv. Iforskningsmæssigsammenhængkombegrebetforalvorpådagsordenen med Forsknings og Innovationsstyrelsens baggrundsrapport med anbefalingertilstrategiskeforskningsområderfra2007.irapportendefineresbrugerdreveninnovationsåledes: 18

19 DEN IGANGVÆRENDE BY Brugerdreveninnovationerentilgangtiludviklingafnye produkter, services og organisationsformer, der bygger på en grundlæggende,dialogbaseretudforskningaffremtidigebrugeres praksisogbehov. (FIST2007,p.7) Indenfordetoffentligeogdetprivateerhvervslivfikinddragelsenaf brugerneforalvorvindisejlenei2006medetableringenafetprogramfor brugerdreveninnovationundererhvervs ogbyggestyrelsen(ebst)meden årlig ramme på 100 millioner kroner sat af til at fremme udbredelsen af kendskabtilstrategierogmetoderindenforfeltet(ebst2010). Inoglebrancherharinddragelseafbrugerneværetfastpraksisien del år, f.eks. har man i Internetbranchen arbejdet med brugerinddragelse sidendegrafiskebrowseresspædestarti1994.røddernetildettearbejde strækkersigdogendnulængeretilbage;frafeltethuman ComputerInteractionogUsabilityogviderebagudtilarbejdetmedobservationerafarbejdsforholdog rutinerindenforområdethumanfactorsogtidligeergonomiske studier fra starten af forrige århundrede, bl.a. med Taylors samt Frank og LillianGilbrethsbevægelsesstudier(Meister1999).Ogsåindenforpsykologi ogorganisationsudviklingharbrugernesrolleværetdiskuteret(dewolffet al.2000),ligesommetodersomeksempelvisparticipatorydesigntrækkerpå etnografiskeogantropologisketraditionerforinddragelseogobservationaf brugerne(schuler&namioka1993). I de senere år har ideen om systematisk inddragelse af brugere og borgereogsåvundetindpasindenforarkitekturogbyudviklingogherhar afsættetmåskeihøjeregradværetønsketomenstyrkelseafnærdemokratietogde(lokal)politiskebeslutningsprocesser(bl.a.gamst2007)ogenmålsætningomatforankrebeslutningerneilokalområdet(bl.a.agger&hoffmann2008).menmarkeds oginnovationsdimensionenspilleralligevelogså her en væsentlig rolle(bl.a. Gulmann 2005). Mange konkurrenceprogrammerindenforsåveloverordnet(master)planlægningsomkonkretearkitekturprojekterindeholderidagetafsnitominddragelsenafbrugereogborgere.bl.a.hardetværeteteksplicitformuleretkraviflereafdekonkurrencer, 19

20 DEN IGANGVÆRENDE BY der indgår som cases i dette projekt. Flere kommuner har også vedtaget, mereellermindreløse,retningslinjerforinddragelsenafborgerneindenfor kommunens arbejdsområder. Et eksempel er Århus modellen for Borgerinddragelse,derbeskriver: [ ] hvordan borgerinddragelse skal og kan foregå, når kommunen laver overordnede politikker og strategier, planer og projekter,sombetydernogetformangeborgere.detkanværeinitiativer,dervedrørerhelekommunen,deleafkommunenelleret enkeltlokalområde. (ÅrhusKommune2010) OgsåKøbenhavnsKommuneharlagtderesvisionerogerfaringerpå området samt forslag til metoder offentligt frem på hjemmesiden iplanloven,menbestemmelserneheriansesidagafmangekommunerfor atværeetabsolutminimumskrav.såledeskonkluderedestrukturkommissionenalleredei2004følgende: I kommunerne har der igennem de senere år været et stærktstigendefokuspåborgerinddragelsesprocesser.praksiser, at borgerkontakten er langt bredere, end planloven foreskriver. Nyeredskaberudviklesogafprøvesløbende,f.eks.brugafhjemmesidersomdialogværktøj,borgerpaneleroginterview,nedsættelseafarbejdsgruppermv. (Strukturkommissionen2004,p.283) Kommunerne eksperimenterede altså allerede i 2004 med nye metodertilborgerinddragelse,ligesomderigennemdesenesteårerforsketi hvordan inddragelsen opfattes fra borgernes synspunkt (bl.a. Agger 2005) samthvilkeredskaber,derkunneværemedtilatsikreenmerejævnbyrdig dialogmelleminteressenterne(f.eks.løssing2005).i2007udkompublikationen Bedre interessentinddragelse inspiration til byudviklingsprojekter (Gamst2007)medforslagtilenlangrækkemetoder,derkanstyrkeinddragelsenafborgereogandreinteressenter.Gamstsanbefalingervarbaseret på interviews med både borgere, politikere, embedsmænd og praktikere. Igennemsineinterviewsfandthunfremtilenrækkefællestræk,dergjorde 20

21 DEN IGANGVÆRENDE BY siggældendehosstørstepartenafdeltagerneiundersøgelsen.kortopsummeretpegededeltagernepåfølgendecentralepunkter(ibid.p.6 7): Inputogåbneorganisationer:planmyndighederneharbrug forinputfrainteressenterneogønskersamtidigatdemonstrereenstørreåbenhed. Overblikovermetoder:dermanglergenereltetoverblikover, hvilkemetoderderkananvendestilhvadoghvornår. Reelinvolvering:Interessenterneønskerreelindflydelsepå beslutningsprocessen. Forventningsafstemning:Alleparteriprocessenefterlyser størreklarhedomkringdegensidigeforventninger. Bedreformidling:Alleparterønskerenmerekvalificeretdialog omkringkompleksitetenibyudviklingsspørgsmål. Adhoc kulturenhæmmer:dermanglerofteenoverordnet strategiforinteressentinddragelsen. Somalleredenævnterinteressenforborgernesrolleibyudviklingen ikkenogetnytfænomen,menkansporesihvertfaldtilbagetilslutningenaf tresserne,oglefebvreefterspurgteallerededengangredskaber,derkunne væremedtilatudfordreeksisterendetilgangetilbyudviklingen.medrevisionen af planloven i starten af halvfjerdserne kom der yderligere fokus på området herhjemme, og op igennem halvfjerdserne og firserne blev der eksperimenteretmednyeinddragelsesformeriplanlægningen(gaardmand 1993).Selvomviikkekanbadeidensammeflodtogange,erderalligevel noget der tyder på, at strømretningen ikke har ændret sig væsentligt i de senestefyrreår.hellerikkenårdethandleromdetmereellermindreakutte behovforstrategierogredskaber,derforholdersigtilbyudviklingensaktuelletendenserogfænomener,somogsåharveyefterlyser. Samletsethardergennemdesenestetiårtegnetsigetbilledeafen stadigtvoksendeinteresseforatudfordreeksisterendeplan ogudviklingsprocesser,ikkemindstmedfokuspåinddragelseafborgereogbrugereiså 21

22 DEN IGANGVÆRENDE BY veldetoffentligesomidetprivateerhvervsliv menogsåenstorusikkerhed omkring, hvordan man bedst griber inddragelsen an. Dette behov og den underliggendeusikkerhedvarenvæsentligbevæggrund,foratjeggavmigi kastmedmitphd projekt,menmedtilhistorienhørerogsåminegenbaggrundogerfaringermedområdetipraksis. 22

23 DEN IGANGVÆRENDE BY erfaringer & baggrund Interessen for at gå nye veje og usikkerheden omkring, hvilke stier, dergiverstørstudbyttegenkenderjegnemligogsåframineegneerfaringer indenforfeltet bådeførogefterstartenpåmitforskningsprojekt.mitførste,personligemødemedborgerinddragelseibyudviklingsprocesseripraksisvarprojektethavnespilletfra UdgangspunktetforHavnespilletvar: [ ]atskabeetredskab,derdelskunneinddrageborgere ogandreinteressenterrelativttidligtogforudsætningsløstiplanlægningsprocessenogsomsamtidigvillesikreettilstrækkeligtkvalificeret læringsgrundlag samt videreformidling af processens resultatertilbeslutningstagere,borgereogbrugere. (Løssingetal. 2003,p.43) FormåletvaratinddrageflereaktøreribyudviklingenmedsærligtfokuspåDeBynæreHavnearealeriÅrhusogsamtidigundersøgemulighederneforatfaciliterelæring,debatogenstørregensidigforståelsefordemange komplekse problemstillinger, der er på spil i moderne byudviklings og planlægningsprocesser. Spillet og projektets øvrige aktiviteter blev udviklet sideløbendemedårhuskommunesegenproces,derkunibegrænsetomfang,ogpårelativttraditionelvis,lodborgernekommetilordeiprocessen. Énafkonklusionernepåprojektetvar: [ ]atbyplanlægningsprocessermedfordelkaninddrage flereinteressenter ogsåselvomdesomudgangspunktikkehar de samme kvalifikationer som de traditionelle planlæggere og brugereaf planen.[ ]projektetharvistatderetteværktøjerkan væremedtilatengagererelevanteinteressenterogsamtidigkvalificeredebattenomudviklingogudnyttelseafbyrummet. (Ibid. p.52) 23

24 DEN IGANGVÆRENDE BY Havnespilletvarcaseformitspecialemedtitlen Spilsommediefor byplanlægningsprocesser i demokratiske rum, der blev afleveret på MultimedieuddannelsenvedÅrhusUniversiteti2004.Sammenmedtreartikler om spillet, jeg var medforfatter på efter havnespillet (Løssing et al. 2003, Løssing& Delman 2003, Nielsen et al. 2005), var specialet første gang jeg beskæftigede mig med de byudviklingsorienterede aspekter af bruger og borgerinddragelse. DaHavnespilletblevudvikletarbejdedejegsomselvstændigkonsulentforDanskeBank,hvorjegvarendelafentaskforce,derskulleskabe fællesbrugervenlighedsstandarderpåtværsafkoncernensmangehundrede forskelligewebsites.forudfordettehavdejegtidligereværetseniorkonsulentogpartnerianalysevirksomhedenvisabilityikøbenhavnsamtprojektleder,partnerogadministrerendedirektøriinternetbureauetrunemediai Århus,somjegvarmedtilatgrundlæggei1996.Idisseårarbejdedejegprimært med inddragelse af brugerne i webudviklingsprojekter for en række virksomheder,organisationerogoffentligeinstitutioner.jegvarienårrække desudenredaktørforogmedstifterafinternetforummetuserlab,hvorpraktikereogteoretikereindenforfelternehciogusabillitydiskuterededenyeste metoder og strategier. Derudover underviste jeg af flere omgange på kandidatuddannelseniinformations ogmedievidenskabvedårhusuniversitetifageneinteraktivkommunikation,medier&vidensorganiseringsamt DigitalForvaltning. I2004blevjegansatsomkonsulentiSKUB projektetigentoftegennemarkitekturbureauetkollisioniårhus.herarbejdedejegfremtilforåret 2006medbl.a.bruger ogborgerinddragelseiforbindelsemedudviklingaf Tranegårdsskolen i samarbejde med SRL Arkitekter og specialskolen SøgårdsskolenisamarbejdemedCebrasamtevalueringafbrugerinddragelsen påskovgårdsskolenogudviklingafoplægomfremtidensinteraktivelæringsrumforskub projektetsomhelhed. ISKUB projektetgikdetforalvoropformighvorstorforskeldererpå inddragelseafbrugereogborgereiprojekter,deridengradberørerhverda 24

25 DEN IGANGVÆRENDE BY genhosmedarbejdere,forældreogeleveriforholdtilinvolveringafbrugerneiudviklingaff.eks.netbanker,reservationssystemer,intranetportaleretc. Detlydermåskebanalt,menformigpersonligtvardetbådelærerigtoglidt afenøjenåbner;ikkemindstfordidetgikopformig,atinddragelseiallerhøjestegraderpolitisk,forståetsåledes,atdethandleromatforlige,udvikle eller acceptere modsatrettede dagsordener og i visse tilfælde udelukke synspunkterpåbekostningafandre.detkræverbåde,atprocessenerrelativtgennemsigtig,atalleharetkvalificeretbeslutningsgrundlag,atforventninger løbende afstemmes, at alle interessenter får reel indflydelse og at processens resultater og beslutninger formidles klart og tydeligt, jævnfør Gamstspointerovenfor.DettevarikkealtidtilfældetiSKUB projektet ligesomimangeandrestørre oglangvarige udviklingsprojekter. SKUB projektetgavdesudenminekollegerogjegmulighedforatafprøve en række nye metoder, fra worst case scenario workshops og spil rettetmodudviklingenafrumprogrammeroverscenariebaseretformidling tilteknologiskunderstøttedefremtidsworkshopsmedeleverne.metoderne virkedeimangetilfældeforløsendeforprocessen,iandretilfældeblevdeen forsinkendehæmsko.ogdetgikopformig,atderdelsmangledeenoverordnetforståelsefordenpolitiskebaggrundogengrundlæggenderamme ellerstrategi fordentypeinddragelsesprocesser,ligesomdermangledeet samlendemetodiskgreb,derkunneforenedemangeforskelligeredskaberi værktøjskassenienmålrettetdesignproces.jegfandtogsåudaf,atdervar relativ stor forvirring omkring, hvad brugerinddragelse egentlig er for en størrelse,hvaddenkanbrugestil ogikkemindst,hvaddenikkekanbruges til.mineerfaringerfraskub projektetvarenmedvirkendeårsagtil,atjegfik lysttilatdykkedyberenediområdetietforsøgpåatfindebedresvarpåde underliggende spørgsmål og imødekomme nogle af disse presserende behov. 25

26 DEN IGANGVÆRENDE BY projektets cases I 2005 blev jeg partner i Kollision og var, sideløbende med SKUBprojektet,involveretiandreprojekter,herunderprojektetByensStemmeri 2006,derdelsvarenudstillingiKunstbygningeniÅrhus,delsetborgerinddragelsesforløbmålrettetudviklingenafdetnyeMultimediehuspåhavneni Århus(Kollision2006A).ResultaternefradetteforløbindgiksidenhenikonkurrenceprogrammetforMultimediehusetogi2008indgikjegsammenmed KollisionietteambeståendeafC.F.Møller,Cebra,Grontmij CarlBroogBB +GGArquitectes,derblevprækvalificeretogudarbejdedeetforslagkaldet Inmedio(Kollision2008).ByensStemmerogInmedioindgårsomcasesiafhandlingenogvilblivediskuteretikapitel5. I2006blevKollisionindbudttilatudstillepåEfterårsudstillingenpå Charlottenborg. Vores bidrag var projektet i bølgen blå (Kollision 2006B),dermedentitellåntfravoresnationalsangforsøgteatstilleskarpt på spørgsmålet om konsekvenserne af vandstandsstigninger i forhold til fremtidige boformer og byudvikling. Installationen fra Charlottenborg blev sidenhenbearbejdetsomendelafenbyudviklingsudstillingikøgemedtitlen KØGE2027 (Kollision 2007B), der havde fokus på udviklingen af især Køges havnearealer. I 2010 har jeg sammen medkollision været med i et teambeståendeafastocarchitects&planners,masuplanning,corneli US+VÖGE,WSPGroupsamtWSGreenTechnologies,dervarmediopløbet i konkurrencen om Køge Kyst (Kollision 2010C). Alle tre projekter indgår ogsåsomcasesiprojektet. Den sidste større case i mit projekt er AARHUSCO2030 (Kollision 2009A) fra 2009, et borgerinddragelsesprojekt udviklet i samarbejde med Kollision for Århus Kommune med fokus på kommunens målsætning om C02 neutraliteti2030.derudoverharjegarbejdetpåmindrecases,derogså indgår i projektet, herunder installationen R/EVOLVE/R (Kollision 2009C) i samarbejdemedkollision,dererendelafdeninternationalerejseudstilling It s a Small World kurateret af DAC, DDC og Danish Crafts, udstillingen 26

27 DEN IGANGVÆRENDE BY SmartUseofEnergy kurateretafddc(kollision2009d)samteninddragelsesstrategiisamarbejdemedkollisioniforbindelsemedkonkurrencenomet nytstudenthouseivancouver,hvorkollisionindgikietteammed3xnog canadiskestantec(kollision2010a).senestharjegdeltagetiudviklingenaf enprototypepåetbrugerinddragelsesspilmålrettetsygehusbyggeriforregion Hovedstaden i samarbejde med Kollision, Smith Innovation, Universe FondenogBygherreforeningen(Kollision2010D). 27

28 DEN IGANGVÆRENDE BY teoretisk & metodisk afsæt Forudforforskningsprojektetsstarti2007varjegfra tilknyttetCenterforDesignforskningogInstitutforDesignvedArkitektskolen Aarhus som forskningsassistent på projektet Strategisk Design. Her udarbejdedejegarbejdspapiret StrategiskDesign værdi&visionsomudgangspunktforinnovation (Delman2007).Tankegodsetogkonklusionerneidennerapportgavefterfølgendeanledningtilenrækkegenerelleovervejelser om såvel udvikling af metoder til inddragelse, såvel som konkrete input til definition og diskussion af en egentlig designfaglig forskningsmetode. Mit personligeudgangspunktforprojektetharsåledesbådeværeterfaringerfra praktiske udviklingsprocesser, som teoretiske undersøgelser af designprocessersbetydningiudviklingssammenhænge.idensammenhæng harsærligtétudsagnspilletenrolleforminforståelseafdelsborgernesrolle Ibyudviklingen,mensåsandeligogsåforminegentilgangtilPhD projektet: Everyonedesignswhodevisescoursesofactionaimedat changingexistingsituationsintopreferredones. (Simon1996,p. 111) Citateterefterhåndensåvelkendt,atdetnærmesterblevetenkliché.Pådenenesideerdeténafdebredestedefinitionerpådesign,ogiden forstandsværtanvendelig.pådenandensideerudsagnettankevækkende pågrænsentildetprovokerendevedatgøredesigntilénafdemestfundamentalemenneskeligehandlinger.sommenneskerbefinderviosofteisituationer,hvorvoresmåler,atforandreeneksisterendetilstandtilentilstand, der passer os bedre. Dermed bliver de fleste, hvis ikke alle, mennesker til designere. Og alligevel efterlader udsagnet os med en masse ubesvarede spørgsmål.hvemgemmersigbagbegrebet enhver (everyone)?hvemdefinererhvilketilstande,derbørforandres?hvembeslutter,hvilkefremtidige tilstande,viforetrækker?erdetetkrav,atvibliverenige,sådinforetrukne tilstandikkekommerikonfliktmedmin?hvilkeværdierbyggervoresvision 28

29 DEN IGANGVÆRENDE BY forfremtidenpå?hvordankanviudveksledisseværdierogudviklevisioneri fællesskab?hvordanfastlæggervienplanforhandling?detteernogleafde spørgsmål,jegsattemigforatudforskedajegfortreårsidengikigangmed PhD projektet. Undervejserjegogsånåetfremtilendefinitionafmitegetprojekt sometdesignprojekt ellersnarereetresearchbydesignprojekt.etbegreb, deridisseårdiskuteresiforsøgetpåatfindeetbarenogenlundefastståsted indenfordelafforskningsverdenen,derbeskæftigersigmedarkitektur,designog(by)planlægning.mitprojektharformetsigsomenudvekslingmellempraksisogteori,hvorkonkretedesigninterventionerharinformeretudviklingenafetteoretiskbegrebsapparat ogomvendt.samtidighardenne udveksling ændret mit syn på den metode, jeg oprindeligt valgte som udgangspunktforprojektet. Mitafsætvariaktionsforskningen,eftersommiterklæredemålvarat ændreeksisterendepraksisindenforetområde,bredtdefineretsominddragelsenafborgerneiudviklingenafvorebyer.jegkunneogsåhavesatmig for,atudforskeholdningentilogbrugenafborgerinddragelsesprocesseriet historiskperspektiv,ellervalgtenkonkretcase,hvorjegsomfølgeforsker ogmedetminimumafpersonligindblanding fulgteetenkeltprojektgennemlængeretidforatevaluerekonsekvenserne.beggetilgangevillehave væretrelevanteogbragtnyvidentiltorvs.devilleogsåhaveværetnemmereafafgrænseogrentmetodiskvilledehaveværetlettereatdefinereog kontrollere.mendevilleikkenødvendigvishaveførttilændringerafeksisterendepraksisindenforområdet,ligesomdehellerikkevillehavegivetmig mulighedforatreflektereoverhvadforskningienarkitekt,design ogplanlægningsfagligkontekstegentligindebærer.diskussionenommetodeudfolderjegikapitel2. Projektetsudformningogpraktiskeudførelsebetyder,atjegietvist omfangofrerenklassiskvidenskabeligstringenstilfordelforenhøjeregrad afaktuelrelevans,enproblemstillingjegvendertilbagetilidiskussionenaf minmetode.somcand.mag.ilitteraturhistorieogmultimedierkanjeghel 29

30 DEN IGANGVÆRENDE BY ler ikke kalde mig designer i klassisk forstand(kunhvis jeg holder mig til Simonsdefinition).Igennemprojektet,ogidenneafhandling,berørerjegi såvel praksis som teori en lang række fagligheder, der som udgangspunkt kun knytter løseligt an til min uddannelsesmæssige baggrund og min erhvervsmæssige karriere. Projektet er, hvad man kalde tværfagligt på flere niveauer. Detbetyderogså,atjegbevægermigietfagligtminefelt,hvorprojektets bærende faglige søjler tilsammen er dimensioneret til at bære en tværfagligoverligger,menikkenødvendigvishverisærharenfagligstyrke, derkanståforennærmereefterprøvning,hvisprojektetskullebedømmes inden for hver af de berørte fagområder. Omvendt vil jeg påstå, at netop detteområde,borgerdeltagelseibyudvikling,hargavnafenudforskningfra en tværfaglig synsvinkel. En pointe der også blev antydet i det indledende citatfralefebvre.dennepåstanduddyberjegikapitel2.jegerdogheller ikkekommettilprojektetheltudenetegetfagligtfundament.gennemsnart femtenårharjeguddannetmigindenforogarbejdetsomkonsulentmed inddragelse af brugere i udviklingsprocesser. Først i IT branchen og senere inden for arkitektur, design og planlægning. I afhandlingens metodiske del kommer jeg nærmere ind på min faglige baggrund som udgangspunkt for diskussionen om aktionsforskning vs. research by design, spørgsmålet om tværfaglighedsamtmintilgangtilprojektetsomhelhed. Projektetsteoretiskefundamentbeståraftreprimæretilgange.Den første handler om borgerbegrebet og projektets politiske fundament. Den andenombyudviklingogomnogleafdevæsentligsteprocesserogdettankegods,derliggertilgrundfordenmereellermindreplanlagteudviklingaf voresbyer.densidsteblokhandleromborgernesdeltagelseidisseudviklingsprocesser,omfaldgruberogmuligheder ogibegrænsetomfangom inddragelses ogdeltagelsesbegrebetsomsådan.teorienudfoldesogdiskuteresikapitel3. Projektets målsætning om at udfordre, eller ændre, eksisterende praksis,harbl.a.førttildefinitionenafennystrategifordeltagelsesproces 30

31 DEN IGANGVÆRENDE BY ser,derharfåetbetegnelsenaelia modellensamtetmetodiskgreb,jeghar valgtatkaldeutopiatyping.beggeerbeskrevetiflereafdeartikler,derer publiceretundervejs,ogvilbliveudfoldetikapitel4. Somalleredenævntharmitprojektihøjgradformetsigsomenudvekslingmellemteoriogpraksisbaseretpådesigninterventioner,ellercases ommanvil.dissecasesudgørenvæsentligdelafmitprojekt.flereafdemer undervejsbeskrevetiartiklerpræsenteretpåkonferenceriind ogudland. Andreliggerforudforprojektetsstart,mensnogleharværetafvikletsåtæt pådeadlinefordenneafhandling,atdeendnuikkeerbeskrevetandetsteds. Ikapitel5samlerjegoppåminecasesimeresystematiskformogdiskuterer demirelationtilmetodeogteori.iafhandlingensafsluttendekapitel6samlerjegtrådeneogdiskutererhovedkonklusionerneiprojektetsamtudfolder nogleafdemulighederogperspektiver,derliggerforudesåvelforskningsmæssigtsomipraksis. 31

32 DEN IGANGVÆRENDE BY note til konstruktionen Som beskrevet ovenfor var en væsentlig målsætning for PhDprojektetatudfordreogændreeksisterendepraksisiaktuellebyudviklingsprocesser.Oprindeligtvardetdaogsåminmålsætningforprojektetatpræsentereetmetodekatalog,derkunnetjenesominspirationtilandrepraktikere inden for feltet. Der er flere forklaringer på, hvorfor jeg har fraveget denne målsætning i min endelige aflevering. For det første opdagede jeg undervejs i projektet, at det er vanskeligt at give konkrete anbefalinger til metoder og redskaber uden at kende til de forudsætninger, hvorunder de skalbringesianvendelse.jegharderforihøjeregradvalgt,atfokuserepå netop en diskussion af forudsætningerne teoretisk såvel som i praksis. I teorikapitletdefinererjegsåledesnoglecentralebegreber,somjegsenere forsøgeratoperationaliseresomudgangspunktfortilrettelæggelsenafstrategierforborgerdeltagelseibyudvikling. Fordetandeterderidesenereårkommetendelbredttilgængelige bidrag til byudviklingsværktøjskassen, ikke mindst Lise Gamsts Bedre interessentinddragelse (Gamst2007)samtAnnikaAgger&BirgitteHoffmanns Borgernepåbanen håndbogtilborgerdeltagelseilokalbyudvikling (Agger &Hoffmann2008),menogsåKnudAarups Frivillighedensvelfærdssamfund (Aarup2010)ogAnneTortzens Borgerinddragelse demokratiiøjenhøjde (Tortzen2008) fornublotatnævnenoglefåafdedanskebidrag.detskorterderforikkepåkonkretebudpå,hvordanborgerdeltagelseoginddragelse kan gribes an metodisk i aktuel praksis. I forlængelse heraf skal det også nævnes,atsåvelkommunersom(etutal)afkonsulenterharudvikletderes egnemetoderogredskaberienkrydsbestøvningmellempraksisogteoretisk,ellerihvertfaldkonceptuel,refleksion.etphd projektdermundedeudi enrækkekonkreteredskabervillederforibedstefaldblotkommeopmed noglefåegentligenyebidrag,iværstefaldblotvisesigathavegenopfundet endybtallerken,deralleredestodpåbordethosenkommuneellerenvirksomhed. 32

33 DEN IGANGVÆRENDE BY For det tredje gik det op for mig, efterhånden som projektet skred frem, at svaret på spørgsmålet om, hvordan vi bedst understøtter praksis måskeikkeskalfindesudelukkendeienværktøjskassemedkonkretemetoderogredskaber,mensnarereienbrederedebatom,hvadviegentligvil med borgerdeltagelsen, som også antydet ovenfor. Ikke dermed sagt, at dennedebaterminopfindelsealene,sålangtfra.menmedafsætienudvekslingmellemteoriogpraksisiformafcasebaseredeinterventioneropdagedejeg,atdiskussionenomfordeleogulemperveddeltagelsenpåetrelativtteoretiskplan,sommanf.eks.finderdethoscooke&kothari(2004)og Hickey&Mohan(2004)pådenenesideikkeisærlighøjgradinformererden aktuellepraksisogdetvoksendefokuspåborgerdeltagelseibyudviklingen(i hvertfaldikkeidanmark) ogpådenandensideanerkenderdenteoretiske diskussionmåskeikkeitilstrækkeliggrad,defaktiskefordele,derkanopnåsi visseprocesserbaseretpåenhøjgradafborgerdeltagelse. Jegharderforiafhandlingenihøjgradvalgtatlæggevægtenpåde aspekterafdenteoretiskediskussion,jegmenerkanværemedtilatforandre praksis og samtidig diskutere de erfaringer fra praksis, der måske kan tilføjenuancertildenteoretiskediskussion.jeghardoghellerikkeheltforladt målet om at bidrage til ændringen af praksis gennem udviklingen af strategierogmetoder,menhariafhandlingenvalgtatbegrænsemigtilnoglerelativtoverordnedeanbefalinger,derkanudledes(ogefterfølgendeafprøvesinyekontekster)afdekonkretecases,jeghararbejdetmedundervejs. I den forbindelse er det også værd at bemærke, at diskussionen om, hvordanmankanudledeuniverselleindsigterafpartikulæresituationereret gennemgåendetemaiafhandlingen,jf.lefebvresforslagomentransduktiv metode. Nårjegharvalgtdennevægtningiafhandlingenskyldes,detdogogså atjegundervejsiprojektetharprioriteretatformidlemineforskningsmæssigebidragirelationtilstrategierogmetoderløbendeiforskelligerelevante sammenhænge.delsgennempubliceringafartikler,oplægpåkonferencer ogseminarer,præsentationerforvirksomhederogoffentligeorganisationer samtgennemundervisning menogsågennemdekonkretecasebaserede 33

34 DEN IGANGVÆRENDE BY interventioner,dererblevettilienkontekst,hvordeharværetmedtilat prægedebattenogpraksisidekonkretesituationer. Nårjegharvalgtikkeatlademineartiklerindgådirekteiafhandlingen,skyldesdetistortomfanghensynettillæseren;enafhandlingbaseret påartiklernevillehavekrævetvæsentligespring,såveltematisksomkronologisk.mendetskyldesogså,atartiklerne fordideresfokuserpåkonkrete strategier,metoderogcases kunimegetkomprimeretogofteoverfladisk formforholdersigtilmangeafdeteoretiskeogmetodiskediskussioner,jeg menerervæsentligeforendybdegåendeforståelseaf,deudfordringerder erforbundetmedborgernesdeltagelseibyudviklingen. Idendelafafhandlingen,hvorjegbeskæftigermigmedmitegetbidragtilstrategiogmetode samtigennemgangenafminecases forsøger jeg derfor at give en mere samlet fremstilling af de nævnte områder, end tilfældet ville have været ved læsning af artiklerne. I afhandlingen har jeg ogsåhaftmulighedforendybererefleksionoversammenhængenmellem metode,teoriogmineforskningsmæssigebidrag,ligesomindsigter,derikke har fundet plads i artiklerne, men måske er præsenteret på konferencer, hvorjegharværetinviteretsomtaler,påseminarerellersomoplægsholder forprivatevirksomhederelleroffentligeorganisationer,ogsåharkunnefinde plads i afhandlingen. Samtidig har afhandlingen givet mig mulighed for at reflektereovermin(arbejds)metodeietstørreperspektiv,såvelsomidetaljenirelationtildeenkeltecases,hvorforjegogsåbetragterisærmetodekapitletisamspilmedcasekapitletogdeafsluttendebetragtningersomforskningsmæssigebidrag,derikkekan(gen)findesiartiklerne. Iløbetafprojektetharjeg,somnævnt,revideretmitmetodevalgfra etudgangspunktiparticipatoryactionresearchoverresearchbydesignog videretilenrefleksionover,hvordancasebaseredeinterventionerogprototyperkansessomendelafenstørresammenhæng.jegharderforimetodekapitlet forsøgt at forholde mig kritisk til såvel de enkelte metoders udgangspunkt,menogsåtilminegenbrugafdem.atmitmetodekapitelfylder relativtmegetiafhandlingenskalderforsesilysetaf,atjeggennemprojek 34

35 DEN IGANGVÆRENDE BY tetharhaftlejlighedtilatreflektereovermiteget(partikulære)metodiske fundament menherigennemogsåernåetfremtilenbredereforståelseaf, hvordantværfagligforskningindenforetarkitekt,planlægnings ogdesignfagligtfeltmåskekangribesan.deterdenneforståelse,jegharønsketat fremlæggeogdiskutereiafhandlingensometforhåbentligbrugbartbidrag tilenstandendedebat. Hvisjegforsøgsvisskalforklaremitprojektmedmetaforerlåntfraen arkitektfaglig sprogbrug, er målet med metodekapitlet at grave ud til fundamentet samtidigmed,atjegforsøgeratoverveje husets beliggenhediet størremetodisklandskab.projektetsteoretiskekapitelersomnævntopdelti treunderkapitlermedfokuspåhenholdsvisborgeren,byenogdeltagelsen. Atdettekapitelerendtmedatfyldesåmegetafafhandlingensomhelhed kanforklaresmedafsætiprojektetstværfagligekarakter atnåbarenogenlundeomkringnogleafdevæsentligsteteoretiskepointer,derkaninformere diskussionenompraksis,ersimpelthenpladskrævende,ogsåselvomdeenkeltesøjlerikkeisigselvkansigesatværetilstrækkeligtbærende,hvisdeses ietmeremonodisciplinærtperspektiv.dennediskussiontagerjegopimetodekapitlet i en diskussion om tværfaglighedens paradoks. I teorikapitlet harjegsåledesforsøgtatbelysenoglepositioner,derharhaftvæsentligindflydelse på mit projekt generelt, og udviklingen af strategier og metoder i særdeleshed. I hvert underkapitel forsøger jeg afslutningsvis at opridse de teoretiske bjælker,jegharønsketatlæggeafpådeteoretiskesøjler. Iafsnittetomborgerennårjegsåledesfremtiletbegrebomet interaktivtdemokrati,sometforsøgpåenmereoperationelforståelseafborgerensagerenpåetdemokratiskgrundlagideltagelsesprocesserendeksempelvisetklassiskdeliberativtideal(derellersvarmitudgangspunktforprojektet).iafsnittetombyentagerjegafsætienmegetkortfattetopridsningaf udvalgte,historisketendenserindenforbyudviklingenogvideretildetendenser,deriminoptikprægerbyudviklingenaktuelt.påbaggrundafdisse, ogmedafsætietbegrebdelvistlåntfralefebvre,nårjegfremtilenopfattelseafbyudviklingen,jegbeskriversom denigangværendeby.iafsnittet omdeltagelsendiskutererjegpåbaggrundafenrækkeafdeudfordringer, 35