ET FORSØGSPROJEKT TIL UDVIKLING AF NYE METODER, DER KAN FREMME OFFENTLIG - PRIVAT SAMFINANSIERING I OMRÅDEFORNYELSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET FORSØGSPROJEKT TIL UDVIKLING AF NYE METODER, DER KAN FREMME OFFENTLIG - PRIVAT SAMFINANSIERING I OMRÅDEFORNYELSEN"

Transkript

1 URBANE RESSOURCER ET FORSØGSPROJEKT TIL UDVIKLING AF NYE METODER, DER KAN FREMME OFFENTLIG - PRIVAT SAMFINANSIERING I OMRÅDEFORNYELSEN FORSIDEFOTO FORSIDEFOTO MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

2 Kolofon Titel: URBANE RESSOURCER - et forsøgsprojekt til udvikling af nye metoder til fremme af offentlig-privat samfinansiering Udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdisktrikter, februar 2012 Udarbejdet af: Thomas Leerberg, Lone Busk, Sweco Architects A/S Cases: Marianne Reinhardt, Guldborgsund Kommune Analyse: Flemming Sørensen, Centre for Leisure Management research Sweco Architects A/S Foto: Guldborgsund Kommune og Sweco Architects ISBN: Publikationen er udgivet digitalt

3 INDHOLD Urbane ressourcer 5 Offentligt/privat samarbejde understøtter hinanden Når krisen kradser må der tænkes nyt Social Kapital 10 Udvikling af den sociale kapital Relationen mellem fysiske og sociale rum Forsøgsprojektets Værktøjskasse 14 Social Touchpoints Basisinvestering Investeringssøgemaskinen Partnerskabspuljen Case 1 Vandmøllepladsen Case 2 Madkulturhus Case 3 Stengade -/ Sundbygade-grunden Case 4 Slotsgade Nord Case 5 Mad og Kultur Dok på Slotsbryggen Hvordan gik det? Offentlig/privat samfinansiering/private investeringer x 10 Nye former for ressourcer - viden, engagement og tid Anbefalinger Idékatalog - metoder der kan videreudvikle urbane ressourcer INDHOLD 3

4

5 FORSØGSPROJEKTET URBANE RESSOURCER INDGÅR I OMRÅDEFORNYELSESPROJEKTET BYLIV OG PARTNERSKAB, SLOTSGADEKVARTERET FREM MOD OMRÅDEFORNYELSEN I SLOTSGADEKVARTERET I NYKØBING FALSTER FORLØBER I PERIODEN MED EN RÆKKE INITIATIVER, HVIS SAMLEDE MÅL ER AT UDVIKLE OMRÅDET VED AT FREMME INVESTERINGER BÅDE I FORM AF KRONER/ØRE OG I FORM AF TID OG ENGAGEMENT. URBANE RESSOURCER 5

6 URBANE RESSOURCER URBANE RESSOURCER BESKRIVER DET SAMLEDE POTENTIALE I ET BYRUM ELLER BYOMRÅDE. DE BYGNINGER, DER AFGRÆNSER BYRUMMET, DEN FYSISKE UDFORMN- ING AF BYRUMMET, MATERIALER, RUMLIGE KVALITETER SAMT DE SOCIALE STRUKTURER OG ORGANISERINGER, DER ER MELLEM MENNESKER, HISTORISKE OG KULTURELLE ELE- MENTER, BEBOERNES OG VIRKSOMHEDERNES ENGAGEMENT, UDVIKLINGSPOTENTIALER, KREATIVE MILJØER M.M. Ved at arbejde med urbane ressourcer kan man få et kvalificeret helhedsbillede af de samlede ressourcer, et område besidder, og dermed skabe et godt grundlag for en helhedsorienteret planlægning. Dette er ofte afgørende, når man vil arbejde med dynamikken mellem de fysiske rammer i byen og det sociale liv, der udspiller sig i byens rum. Desuden kan man ved at arbejde med et bevidst afsæt i urbane ressourcer opnå, at forskellige ressourcer kommer i spil i samme kontekst. Dermed kan der sættes gang i tværfaglige tiltag - som fx historiske fortællinger, gode opholdsmuligheder, kreative miljøer, events og spændende belysning så byrummet også er attraktivt om aftenen. En del af de urbane ressourcer kan være skjult for udenforstående. Det kan f.eks. gælde personlige kompetencer, uformelle netværk, planer om investeringer og lignende. I starten af et områdefornyelsesprojekt er der derfor behov for at foretage en grundig undersøgelse af, hvilke urbane ressourcer de enkelte byområder, grupper af individer, virksomheder eller institutioner rummer. Der er begrænset viden om og erfaringer med inddragelse af denne type ressourcer i byfornyelsesprojekter, samt hvilke metoder et samarbejde af denne karakter kan betjene sig af. Derfor fokuserer dette forsøgsprojekt også på, hvordan skjulte ressourcer kan afdækkes, og hvordan uformelle netværk kan underbygges og mobiliseres. 6 URBANE RESSOURCER

7 BÅND OG BARRIERER Illustration: investeringshandlingsplan, Slotsgadekvarteret, Guldborgsund Kommune URBANE RESSOURCER 7

8 URBANE RESSOURCER ER PÅ SAMME TID DET SAMLEDE BYMÆSSIGE POTENTIALE, SOM DANNER GROBUND FOR INVESTERINGERNE OG DEN KVALITET, DER STYRKES SOM RESULTAT AF INVESTERINGERNE. Formålet med forsøgsprojektet er at afdække og udvikle de urbane ressourcer i området og få ny viden om relationen mellem offentlige og private investeringer. Det er et mål at udvikle metoder og redskaber der: fremmer private investeringer og offentligprivat samfinansiering i områdefornyelsen afdække nye former for ressourcer: borgeres og andre aktørers viden, engagement og tidsanvendelse fremkalder private investeringer med en faktor på op til 10 gange den offentlige investering får private økonomiske ressourcer til at spille sammen med ressourcerne, viden, engagement og tid Forsøgsprojektet tager udgangspunkt i tankegangen om urbane ressourcer. Det vil sige, at sammenspillet mellem en bys samlede ressourcer udgør et væsentlig potentiale som aktive drivkræfter i byudviklingen. Forsøgsprojektet har fra starten og gennem hele projektforløbet været en integreret del af områdefornyelsens større byrumsprojekter. I projektforløbet er der arbejdet med at afdække, udvikle, følge op på - og forankre de urbane ressourcer. OFFENTLIGT/PRIVAT SAMARBEJDE UNDERSTØTTER HINANDEN En samlet strategi for offentligt/privat samarbejde kan fremme de private investeringer og skabe et større omfang af investeringer i byomdannelsen. Gennem en dialogproces aftales et investeringssamspil mellem flere investorer med det mål, at alle parter får øget gavn af investeringen. I de fleste byomdannelsesprojekter indgår en lang række aktører med forskellige roller. Det kan være offentlige myndigheder, politiske organer, kulturelle eller erhvervsmæssige institutioner, eller det kan være private virksomheder, individuelle personer, finansielle institutioner m.m. Nogle gange er et samarbejde mellem en offentlig og en privat aktør noget helt nyt, f.eks. når en borger vil investere i sin bolig og dermed indgår i et stort byudviklingsprojekt i kommunen. Det kan også være noget, som begge parter har prøvet før og finder helt naturligt, som når et privat investeringsselskab samarbejder med kommunen om udarbejdelse af en lokalplan. I dette forsøgsprojekt har der principielt ikke været begrænsninger af, hvilke former for samarbejde mellem offentlige og private aktører, der kan inddrages. Hovedsigtet med projektet er at fremme investeringer i kroner/øre og samtidig styrke den sociale kapital. Det primære fokus er på den private borger med kommunen som koordinerende myndighed. 8 URBANE RESSOURCER

9 Dynamikken i samarbejdet mellem offentlige og private parter opstår ofte som et samspil mellem det, der kan styres, og det, der ikke kan styres i en bymæssig sammenhæng. Det, der som oftest kan styres, er samarbejdet mellem offentlige og private aktører indenfor rammen af en lokalplan, lovgivning, politisk aftale eller fælles interesse for udvikling. Resultatet af et sådant samarbejde er en ny struktur i form af en organisation, begivenhed, kommunikation eller en fysisk konkretisering. Det, der ikke så ofte kan styres, er borgernes og samfundets svar på en sådan struktur, og på hvordan der dannes social kapital, eller hvordan denne kapital beriger de urbane ressourcer. Når det gælder det fysiske byrum i et områdefornyelsesprojekt, vil kommunen ofte have rollen som initiativtager eller koordinator for borgernes initiativer til at opretholde investeringsmiljøet i byområdet. Når den private medfinansiering svækkes eller bortfalder, må kommunen således fortsat investere sin andel i samarbejde med borgerne og sikre, at der investeres på en sådan måde, at der efterfølgende sker private investeringer i forventet omfang. NÅR KRISEN KRADSER - MÅ DER TÆNKES NYT De ændrede vilkår kan være mange og sker ofte på samme tid, hvilket er med til at øge den negative effekt af et negativt investeringsmiljø. Ændringerne kan bl.a. ske ved: at tiltrækning af private investeringer mindskes i kraft af den generelle afmatning at en kommunes økonomiske evne til at igangsætte nye initiativer svinder i takt med generelle besparelser Det kan få den konsekvens, at tidshorisonten for byområdets udvikling forlænges, og at skalaen for mulige projekter mindskes. Men der kan ligeledes være aspekter, som ikke ændres, eller som ikke forventes at ændre sig: behovet for udvikling af byområdet er stadig det samme ønsket om udvikling hos kommune og beboere må forventes at være det samme formelle og uformelle strukturer i den sociale kapital er uforandrede urbane ressourcer er fortsat i området, dog kan der ske en øget fraflytning af virksomheder pga. mindsket omsætning Målet med at opretholde et positivt investeringsmiljø er derfor at mindske effekten af de negative ændringer. Det skal derfor sikres, at behovet for og ønsket om udvikling til stadighed dokumenteres, og at de urbane ressourcer synliggøres både i og uden for området, samt at de strukturer, der understøtter den sociale kapital, stadig aktiveres og stimuleres, bl.a. gennem møder og arrangementer. Samtidig skal det sikres, at offentlige initiativkroner bruges målrettet, og at målet for den store tidsplan og den store skala bibeholdes, mens der sideløbende kan arbejdes med en kortere tidshorisont og i mindre skala. URBANE RESSOURCER 9

10 SOCIAL KAPITAL I EN OMRÅDEFORNYELSE SPILLER DEN SOCIALE KAPITAL EN AFGØRENDE ROLLE FOR OPRETHOLDELSEN AF ET POSITIVT INVESTERINGSMILJØ OG OMKRING GRÆNSEFLADEN MELLEM DET FYSISKE OG DET SOCIALE RUM. Den sociale kapital er sammen med de urbane ressourcer det råstof, der skal få et byområde til at bevæge sig videre. Jo større social kapital, der er i et område, jo bedre tilpas er beboerne i området. Dermed får nye beboere større lyst til at bosætte sig i området det er et inkluderende miljø og jo større er sandsynligheden for, at investeringer i området giver et godt afkast. Det er så at sige en positiv spiral, der kan være med til at løfte og udvikle et helt byområde. Forskning inden for social kapital peger på, at det er muligt at understøtte de strukturer, der påvirker den sociale kapital. Dette kan bl.a. gøres ved at ændre på den fysiske karakter af byrum eller ved at understøtte samarbejder mellem beboerne. Hvis den sociale kapital skal være blivende og solid, skal der dog være et højt niveau af deltagelse og engagement hos den enkelte borger. Et sådant ejerskab er stærkest, hvis den enkelte selv har fået ideen til et fællesskab, eller i det mindste selv har valgt at deltage i fællesskabet. Det vil sige, at den sociale kapital ikke kan påtvinges borgerne, men at der godt kan skabes strukturer, der understøtter dannelsen af social kapital nedefra. Derfor har den sociale kapital det bedst i borgernes hænder. I praksis kan det dog være både nødvendigt og muligt for en kommune at være fødselshjælper for derefter at overlade det til borgerne selv at danne netværk og holde dem ved lige. social kapital tager udgangspunkt i troen på det civile samfunds styrke, som et netværk af tillid, gensidighedsnormer og samarbejdsvaner. Styrken i det civile samfund og dermed mængden af social kapital tages ofte som et direkte udtryk for et byområdes kvalitet og er på det seneste blevet bundet sammen med muligheden for økonomisk vækst, investeringer og udviklinger i byområder. (Putnam 2000, Bowling alone: America s Declining Social Capital) UDVIKLING AF DEN SOCIALE KAPITAL Når de sociale ressourcer i et byområde styrkes, øges sandsynligheden for, at de monetære investeringer giver det ønskede afkast og det bliver en bedre by at bo og arbejde i. Det er dog ikke blot et spørgsmål om at få så stærk en social kapital som muligt. Lektor PhD Flemming Sørensen påpeger i sin analyse af Slotsgadekvarteret, at en stærk social kapital ofte medfører et socialt monokulturelt byområde uden den diversitet og dynamik, der skal til for, at byområdet kan udvikle sig og fortsat kan være levedygtigt lang tid efter, byfornyelsesprojektet er afsluttet. Ligeledes er der en tendens til, at byomdannelsesprojekter i højere grad tilgodeser de nuværende beboere i området end de fremtidige beboere, fordi det er svært at få fremtidige beboere i tale. Det er derfor ofte en balancegang for en kommune på den ene side at styrke de strukturer, der er i den sociale kapital i et byområde, og samtidig supplere disse med nye kvaliteter og aspekter, som nogle gange kan være i konflikt med de ønsker, de nuværende beboere kunne have. 10 SOCIAL KAPITAL

11 Lektor PhD Flemming Sørensens analyse fremdrager tre problemstillinger, som kan siges at være generelle for byområder i Danmark: 1 Ofte er fokus på den enkelte boligforening eller grundejerforening, når der skal etableres en følelse af ejerskab. Hvis et byområde skal udvikles, er det nødvendigt at flytte fokus fra den enkelte forening til et fokus på tværs af disse foreninger og dermed etablere en konstruktiv ejerskabsfølelse til byområdet generelt. Udfordringen ligger her i at ændre beboernes interessehorisont. 2 Når et byområde fornyes, er der fare for, at diversiteten forsvinder. Det gælder både diversiteten i, hvilke personer der bor i området, og hvilke typer af netværk de indgår i, men også hvilke typer af fysiske rum og aktivitetsmuligheder, der er i et område. Ofte vil et områdefornyelsesprojekt for at tiltrække investeringer rydde op, så alle steder og rum i et område er veldefinerede og pæne. En sådan oprydning vil ofte resultere i en øget ensretning og mindre diversitet. Udfordringen er derfor at give et samlet løft til et område, så bredden i de urbane ressourcer ikke begrænses. Den sociale kapital kan være en væsentlig faktor for den økonomiske udvikling. Samtidig kan karakteren af byens rum have stor indflydelse på byområdets sociale karakter og på de økonomiske effekter heraf. Byens rum kan på forskellig vis understøtte personlige interaktioner og dermed social kapital. For eksempel kan byrum, der har flere forskelligartede anvendelsesmuligheder, være fordelagtige i forhold til at skabe social kapital. Sådanne byrum skaber muligheder for, at der opstår mange forskellige former for interaktioner blandt de mennesker, der bor og bevæger sig i byrummet. Økonomiske gevinster kan opstå på sigt, da den sociale kapital f.eks. binder forskellige ressourcer sammen (så som viden, aktiviteter og relationer), den understøtter det enkelte individs muligheder (f.eks. karrieremæssige), og den gør generelt byen mere attraktiv som bosætningsområde. 3 Ofte har erhvervsliv og beboere kun en meget begrænset berøringsflade. Butikker og kontorer er lukkede, når beboerne kommer hjem fra arbejde, så det er to verdener, som sjældent mødes. Desuden kan erhverv være forbundet med gener for beboerne i et byområde og derfor af nogle beboere opfattes som et forstyrrende element. (Lektor PhD Flemming Sørensen: Områdefornyelse, Slotsgadekvarteret - Identifikation og analyse af indikatorer for økonomiske effekter af områdefornyelsesprojekter) SOCIAL KAPITAL 11

12 AFFORDANCE - opfordring til handling EMPOWERMENT - opfordring til indflydelse Private investeringer sker ofte i projekter, der skaber ekskluderende private rum, hvor det kun er ejeren eller lejeren der har adgang, eller rum med en betinget adgang (butikker, restauranter, biografer m.m.), mens de offentlige investeringer oftest er i inkluderende offentlige rum, hvor alle har adgang og brugsret. 12 SOCIAL KAPITAL

13 FYSISKE OG SOCIALE RUM PÅVIRKER HINANDEN BÅDE POSITIVT OG NEGATIVT. PÅ DEN ENE SIDE DANNER DE FYSISKE RUM RAMMEN FOR DET SOCIALE LIV MED TILHØRENDE FRIHEDER, BEGRÆNSNINGER OG BETINGELSER TIL DET SOCIALE LIV - PÅ DEN ANDEN SIDE KAN SOCIALE RUM BERIGE OG FYLDE FYSISKE RUM MED LIV OG SPONTANITET, DET ER UMULIGT AT PLANLÆGGE SELV MED DEN BEDSTE FYSISKE UDFORMNING. RELATIONEN MELLEM FYSISKE OG SOCIALE RUM For integrationen mellem private og offentlige investeringer har det stor betydning, at forholdet mellem fysiske og sociale rum er gennemtænkte og robuste nok til at kunne tilpasse sig ændrede livsmønstre, gennem den lange levetid et fysisk bymiljø har. Et rigt socialt liv kan medvirke til at gøre et byområde attraktivt for investeringer. Lektor PhD Flemming Sørensen formulerer i analysen af Slotsgadekvarteret en række anbefalinger, som områdefornyelsesprojektet i Slotsgadekvarteret og lignende områdefornyelsesprojekter bør følge for at understøtte den sociale kapital. En del af anbefalingerne har en direkte kobling til de offentlige fysiske rum, bl.a. bør der skabes rum for aktiviteter langs kvarterets potentielle, midlertidige byrum, så aktiviteter ikke blot centreres i forudsigelige rum som pladser og hovedgader. Der bør tages hensyn til, at det sociale liv ikke kun foregår som high-lights ved store arrangementer og events, men i lige så høj grad foregår i det små, på hjørner og kanter som mødet mellem enkelte personer eller i små grupper i hverdagen. Flemming Sørensen anbefaler ligeledes, at der sideløbende med større arkitektoniske forandringer fokuseres på mindre og omkostningslette forandringer, der kan være med til at trække folk til og gennem kvarteret, f.eks. ved bedre skiltning, eller ved at gøre Slotsbryggen tilgængelig for de sejlende. Det fysiske rum kan ikke fremtvinge socialt liv, men attraktive byrum kan være med til at understøtte det sociale byliv. Det kan bl.a. ske ved: at skabe rum for andre befolkningsgrupper i området, så beboersammensætningen på længere sigt bliver mere mangfoldig (dette skal sammenholdes med, at en høj grad af social kapital ofte er samstemmende med en høj grad af homogenitet i et byområde) at skabe rum og bymiljøer, der får så mange som muligt føler sig hjemme i byrummet, at de tager ejerskab af byrummet på en positiv måde, og at områdets sociale aktiviteter finder sted i byrummet at integrere det sociale og fysiske miljø til et funktionelt hele, der er tilpasset det enkelte bymiljø at den fysiske udformning optimeres til at øge forbindelser og fællesskaber blandt beboerne, besøgende og andre. at stimulere andre sanser end synssansen med lyd, lys, duft, smag, vind, varme mv. som f.eks. duften af ristede kastanjer på en plads i Paris eller forskellen på den lyd, der fremkommer, når man går på granit eller gummibelægning at udvikle byrum med tanke på affordance og empowerment, dvs. med opfordring til borgerne om indflydelse på indretning og brug af byrummene at udvikle flere involverende fysiske miljøer omkring social touchpoints der kan bringe folk sammen på nye måder (Lektor PhD Flemming Sørensen: Områdefornyelse, Slotsgadekvarteret - Identifikation og analyse af indikatorer for økonomiske effekter af områdefornyelsesprojekter) SOCIAL KAPITAL 13

14 FORSØGSPROJEKTETS METODER OG REDSKABER SOCIAL TOUCHPOINTS - ELLER SOCIALE BERØRINGSPUNKTER - ER DE PUNKTER, DER BINDER DET SOCIALE NETVÆRK SAMMEN. DET KAN ENTEN VÆRE KONKRETE STEDER, OBJEKTER, KUNSTVÆRKER, GANGFORLØB, FORTÆLLINGER, HISTORISK FORMIDLING, BEGIVENHEDER ELLER EVENTS. SOCIAL TOUCHPOINTS Formålet med at arbejde med social touchpoints er at skabe nye forbindelser mellem beboerne i byen og aktivere de forbindelser, der allerede er knyttet. Metoden har specielt fokus på begreberne bonding og bridging. Social touchpoints kan yderligere udvikles gennem formgivning af opfordrende rum - efter begrebet affordance, hvor et rum eller objekt udsiger en opfordring til en speciel handling eller adfærd. Hvis man på denne måde går i dialog med objektet eller rummet, returneres der empowerment til brugeren, idet han/hun får indflydelse på rummets eller objektets anvendelse og udformning. Vandmøllepladsen er et eksempel på dette. Social touchpoints er dermed meget aktive initiativer, der binder det sociale netværk sammen og giver lokal indflydelse til den enkelte beboer eller til beboerne i et område. I arbejdet med at analysere sociale tyngdepunkter i et område kan der udarbejdes et socialt bykort. Bonding og bridging konkretiseres ved at kortlægge borgernes sociale rejse gennem byen og konstruere de steder, hvor mennesker mødes og danner sociale relationer. En Voxpop, hvor folk på gaden spørges om, hvordan de rent faktisk bruger rummene, er et andet enkelt redskab til at få viden om, hvordan forskellige borgere oplever byen. En metode der også har været anvendt i dette forsøgsprojekt. BONDING - forbindelse med erkendt fællesskab BRIDGING - forbindelse uden erkendt fællesskab 14 FORSØGSPROJEKTETS METODER OG REDSKABER

15 I modsætning til før, hvor jeg aldrig nogensinde har set nogen stoppe op på det sted, så gør de det nu Der er mange, der bruger den folk de sætter sig og snakker. Og så er der turister som kommer med deres cykler, og så sidder de og spiser deres mad. Og så kommer der nogle unge som kører cykler og kører ned ad bænkene og der er også nogle med skateboards FORSØGSPROJEKTETS METODER OG REDSKABER 15

16 OFTE FOKUSERES DER PÅ AT ETABLERE STRUKTURER SOM EN DEL AF BORGER- INDDRAGELSEN. DISSE STRUKTURER BØR VÆRE AF BLIVENDE KARAKTER. DET ER MÅLET AT VIDEREUDVIKLE DEN STRUKTUR, DER BENYTTES TIL AT KONKRETISERE BORGERNES ENGAGEMENT, OG UDVIKLE RELATIONEN MELLEM BORGERNE OG KOMMUNEN BÅDE PÅ KORT OG LANGT SIGT. BASISINVESTERING Basisinvestering er en metode, hvor der vha. offentlige midler gennemføres en basisinvestering - et basisprojekt - i et givet byrum. Forud for investeringens gennemførelse indledes en dialogproces med borgere, virksomheder foreninger, forvaltninger og andre parter, der har tilknytning eller som ønsker at have tilknytning til det pågældende byrum. Denne dialog handler om, at parterne investerer forskellige ressourcer, der understøtter det planlagte basisprojekt eller som på anden måde understøtter den bykvalitet, som basisprojektet bibringer byområdet. Det drejer sig her om alle former for ressourcer, fra pengeinvesteringer til aktiviteter, tidsanvendelse, engagement osv. På samme måde som basisprojekter kan bruges til at fremkalde private pengeinvesteringer i byudvikling kan de også anvendes til at fremkalde andre ressourcer. I forbindelse med gennemførelse af et basisprojekt på Vandmøllepladsen blev der etableret en dialog med alle med tilknytning til pladsen. Denne dialog gik ud på at motivere så mange parter som muligt til at investere alternative ressourcer i pladsen og de tilstødende områder. På længere sigt skal denne investeringskultur gerne føre til et nyt permanent investeringsmønster i byområdet. Det har været et centralt mål for områdefornyelsesprojektet at inddrage private investeringer i byudviklingen. For områdefornyelsesprojektet i Slotsgadekvarteret er det i den samlede løbetid målet at opnå en merinvestering på en faktor 10, dvs. at hver offentlig krone, der investeres i kvarteret, skal udløse eller ledsages af - en 10 gange så stor privat investering. Målet var, at de ca. 10 mio. kr., det offentlige har tilført projektet, gerne skulle forøges med ca. 100 mio. kr. i private monetære investeringer eller andre former for ressourcer, der svarer dertil. 10 mio mio. 16 FORSØGSPROJEKTETS METODER OG REDSKABER

17 Synkronisering af møderne i byudviklingsprojektet og i kommunens interne møder hjælper med til at fastholde beboernes engagement, som det sker i Slotsgadeprojektet. INVESTERINGSSØGEMASKINEN Fleksibel metode til at søge efter nye investorer og nye tiltag, der kan være med til at fremme investeringer, etablering af partnerskaber og andre initiativer, der kan bidrage til områdefornyelsen. være med til at fremme investeringer, etablering af pe Metoden består i at afsøge mulighederne i et projekt, hvor interviews med enkeltpersoner danner baggrund for en investeringsoversigt og basis for rundbordssamtaler, hvor dynamikken mellem investorerne dyrkes. Ofte kan investeringerne være forbundet med konkurrenceforhold, hvis en ny forretning skal etableres, eller naboforhold, hvis der skal søges om tilladelser etc. Interviews med borgere, der har andel i området bør derfor udføres i fortrolighed, da ikke alle ønsker deres planer og kommende investeringer offentligt kendt. Metoden indebærer, at den konkrete udformning af ønskede mål for byudviklingen, bykvaliteter, byfunktioner, byggeprojekter osv. udvikles i et rullende samspil med potentielle investorer, bl.a. på grundlag af ideer og forslag fra borgerne. Der er derfor fokus på: at holde kontakten ved lige mellem de private og offentlige investeringer at sikre en løbende opdatering af de urbane ressourcer Med henblik på at undersøge, hvordan det tilstedeværende potentiale kan udnytte og fremme urbane ressourcer, har metoden været anvendt i 5 cases (side 24-33) i forbindelse med områdefornyelsesprojekter i Slotsgadekvarteret. Investeringssøgemaskinen er en fleksibel metode til at søge efter nye investorer og nye tiltag, der kan PROJEKTETS METEODER OG REDSKABER 17

18 PARTNERSKABSPULJEN SKAL UNDERSTØTTE IGANGSÆTTELSEN AF PRIVATE INITIATIVER TIL GAVN FOR FÆLLESSKABET, ENGAGEMENT OG EJERSKAB TIL BYENS RUM OG ET AKTIVT BYLIV, BASIS FOR KUNST, KULTUR OG IDRÆT (BEVÆGELSE) I BYENS RUM OG VÆRE TIL GAVN FOR HELE BYOMRÅDET. PARTNERSKABSPULJEN Partnerskabspuljen består af afsatte midler fra den samlede ramme til områdefornyelse, som særskilt vil kunne bevilges til udvikling af projekter, der gennemføres i et partnerskab mellem flere parter. Målsætning for partnerskabspuljen er: at sikre gennemførelsen af små byforbedringsprojekter til gavn for helheden at sikre forankring og ejerskab til projekterne at der opnås et ejerskab til kvarteret gennem offentligt og privat samarbejde at der opnås øget interesse i investeringer i byområdet at sikre udviklingen af eksperimenterende projektideer til gavn for helheden at understøtte borgerinitiativer at skabe dynamik og udvikling i projektets gennemførelsesfase at være med til at sikre og udvikle et aktivt byliv i det offentlige rum, herunder kulturevents, kunst og idræt (bevægelse) at skabe fællesskab omkring arrangementer til gavn for byområdet som helhed at støtte formidlingen af kulturhistoriske spor at sikre en bred deltagelse og arrangement i områdefornyelsen CASES I PARTNERSKABSPULJEN I forbindelse med byfornyelsesprojektet i Slotsgadekvarteret har der under Partnerskabspuljen været afholdt en række kulturelle events på borgerinitiativ: Open air filmarrangementer er gennemført sommeren 2011 på initiativ af foreninger, som også afviklede open air filmaftenerne i samarbejde med den lokale biograf. De to filmaftener var meget velbesøgte. Arrangementet blev gennemført økonomisk gennem sponsorater, og der var gratis adgang hvor folk selv skulle komme med stole, tæpper m.v. Sankt Hans aften 2010 ved Slotsbryggen er ligeledes gennemført på initiativ af foreninger, som også afviklede arrangementet. Arrangementet blev gennemført økonomisk gennem sponsorater og med et lille tilskud fra partnerskabspuljen i Sankt Hans-arrangementet blev gentaget 2011 og 2012 uden støtte. Slotsbryggen Dag stod en lokal café bag, og områdefornyelsens deltagelse bestod i tilskud til musik, underholdning for børn m.v. Caféen har gentaget arrangementer uden tilskud. Med partnerskabspuljen er der således trådt initiativer frem, som rummer stedets urbane ressourcer, både med hensyn til stedets byrum og aktører. 18 FORSØGSPROJEKTETS METODER OG REDSKABER

19 ØGET SOCIAL KAPITAL I analysen af indikatorer konkluderes, at en række af de events og aktiviteter, der er blevet understøttet af områdefornyelsesprojektet, er af betydning for den sociale kapital, både internt blandt beboerne i kvarteret som eksternt i forhold til den befolkning på Lolland-Falster, som eventene henvender sig mod. Eventene virker understøttende på sammenhængskraften i området, da der opstår en fælles forståelse for områdets kvaliteter. Der skabes således noget at være fælles om at være stolte over. Samtidig har aktiviteterne resulteret i nye samarbejder mellem beboere, erhvervsdrivende, studerende, kommunale aktører m.m. Områdefornyelsesprojektet har således foretaget en første investering, der har understøttet skabelsen af social kapital. Der er opstået netværk, der kan aktiveres ved andre lejligheder og lette planlægning og gennemførelse af nye events og aktiviteter. Der er dog ingen sikkerhed for, at begivenhederne vil blive tilbagevendende begivenheder, idet det kræver, at der er personer med gå-på-mod med interesse i, at dette sker, som f.eks. caféens musikarrangementer. Selvfølgelig skal man ikke bruge eller mere igen for at få det op at stå. Det er klart, det skal man ikke. Det skal være dem, som var her, der synes, at det var så godt, at de skal gentage det. FORSØGSPROJEKTETS METODER OG REDSKABER 19

20 ERHVERVSUDVIKLINGSINITIATIVER HAR LIGGET IMPLICIT I PROGRAMMET MED AFSÆT I INVESTERINGSREDEGØRELSEN OG SOM EN VIDEREUDVIKLING AF OMRÅDETS URBANE RESSOURCER OG INVESTERINGSPOTENTIALER GENNEM VÆRDIBASERET OMRÅDEFORNYELSE, HVOR MÅLET ER AT INVOLVERE INVESTORER AKTIVT. INDDRAGELSE AF PRIVATE INVESTORER I programmet for områdefornyelsen Byliv og partnerskab, Slotsgade frem mod 2012 indgår, at der i områdefornyelsens gennemførelse skal arbejdes aktivt med at få investorer til at interessere sig for området og gå ind med investeringer som en opfølgning på den offentlige investering eller som et samarbejdsprojekt. Et af målene er at udvikle en metode til at finde investorer og fremme deres interesse for området. Et af værktøjerne er at udarbejde en investeringshelhedsplan for byområdet, således at den enkelte grundejer kan se sin ejendom og eventuelle investeringer i en større sammenhæng, og således at de enkelte offentlige investeringer kan ses i en større helhed. Som omtalt tidligere er der arbejdet med en metode, som i programmet kaldes en investeringssøgemaskine. Det betyder, at mulige investeringsfremmende initiativer skal afprøves. Innovation camp Investeringsseminar Markedsdag Erhvervsinitiativgruppe Innovation Camp blev gennemført efteråret 2010 i et samarbejde mellem Center for Erhvervsrettede uddannelser (CELF), International Danish Entrepreneurship Academy (IDEA), Syddansk Universitet (SDU) og Guldborgsund Kommune. Virksomheder, grundejere og institutioner bidrog med at stille lokaler og faciliteter til rådighed for campen, der blev afviklet i Slotsgadeområdet med studerende fra de nævnte uddannelsesinstitutioner. Der blev leveret 12 forslag til projekter og initiativer til fremme af områdets attraktion og erhvervslivet i Slotsgadekvarteret. Projekterne blev bedømt af en dommerkomité med repræsentation af erhvervslivet. Investeringsseminaret blev afholdt foråret 2011 med indledning af borgmesteren. Udvalgte projektforslag fra Innovation Camp blev præsenteret med efterfølgende dialog omkring muligheder i området. Desværre var den økonomiske afmatning slået ind og havde resulteret i konkurser og butikslukninger i kvarteret. Markedsdag for lokale fødevarer blev afholdt august 2011 som en afprøvning af stedets mulighed for markedsdage, der samtidig understøtter lokale kvalitetsfødevarer. Denne event blev gennemført som led i projektet Torvehal med lokale kvalitetsfødevarer, der indgår i områdefornyelsesprogrammet. Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster (CELF) stod for planlægningen og afviklingen af markedsdagen. Markedsdagen blev fulgt op af et koncept for andre, der ønsker at tage det videre initiativ, og indgår desuden i madkulturhusprojektet. 20 FORSØGSPROJEKTETS METODER OG REDSKABER

21 Erhvervsinitiativgruppen blev nedsat for et år som opfølgning på investeringsseminaret. Gruppen består af erhvervsdrivende fra Slotsgadekvarteret, repræsentanter fra borgerstyregruppen, Business LF og repræsentanter fra kommunen. Erhvervsinitiativgruppens målsætning er: At fremme udviklingen af erhvervslivet i Slotsgadekvarteret og på Slotsbryggen ved konkrete initiativer med en særlig vægt på skabelse af en aktiv og attraktiv Slotsbryggen At skabe en platform for at udvikle og gennemføre fælles initiativer til fremme af livet på Slotsbryggen At tage initiativ til fremme af investeringsinteresser i Slotsgadekvarteret, på Slotsbryggen og omkringliggende arealer At erhvervsinitiativgruppen er et forum, hvor investorer og andre interessenter kan få nem og hurtig adgang til en samlet dialog med kommunen, Business LF, erhvervsdrivende i området, facaderåd m.v. At tage initiativ til i samarbejde med andre aktører og foreninger - at iværksætte tiltag, events m.v., der fremmer en grobund for flere besøgende og dermed mere byliv på Slotsbryggen At være med til at understøtte kvaliteten i byrummene til fremme af attraktive mødesteder FORSØGSPROJEKTETS METODER OG REDSKABER 21

22 RESSOURCER I FORM AF TID, VIDEN, ENGAGEMENT OG INDSIGT I de nævnte projekter indgår megen ekstern tid, viden og engagement, som det er svært at gøre op i penge, men som er det absolut bærende i projektet. SOCIAL KAPITAL Markedet og de øvrige events, der har været afholdt på Slotsbryggen, har på forskellig vis betydning for den sociale kapital på både kort og langt sigt. På kort sigt er de med til at skabe liv på Slotsbryggen og dermed bringe folk sammen. Herved skabes der grundlag for, at den sociale kapital kan fremmes. Disse events er ligeledes med til at skabe atmosfære på Slotsbryggen og forbedre såvel beboere som besøgendes opfattelse af området, hvor aktiviteterne har medført, at mange mennesker i Nykøbing-området er blevet mere positivt stemt for Slotsbryggen og stedets muligheder. I et længere perspektiv kan disse aktiviteter således være med til at brande Lolland-Falster både internt og eksternt. Den sociale kapital kan således påvirkes, idet der opstår nye fælles normsæt og værdier omkring området såvel lokalt som regionalt. Der skabes noget at være fælles om at være stolte over. PARTNERSKABER DER ER OPNÅET Innovation Camp er gennemført i et partnerskab med CELF og den goodwill, der er vist i området mht. til adgang til lokaler og faciliteter. Investeringsseminaret blev arrangeret og afholdt i området af kommunen og styregruppen for områdefornyelsen og med deltagelse fra CELF. Markedsdagen er gennemført med CELF som konsulent og med deltagelse af deltagende aktører. Erhvervsinitiativgruppen gennemføres i samarbejde mellem interessenter fra området og Business LF. RAMMEBELØB I PROJEKTET Realiseringen har været mulig gennem partnerskabspuljen i områdefornyelsesprojektet og den deltagelse, der har været fra eksterne aktører. Et resultat har været, at en lokal selvstændig erhvervsdrivende har taget initiativ til at sætte et projekt i værk i 2012, målrettet kendskab til lokale kunstnere, kunsthåndværkere og producenter af kvalitetsfødevarer. Projektet er gennemført i sommermånederne juni - september 2012 i samarbejde med Erhvervsinitiativgruppen, Business LF og Guldborgsund Kommune. 22 FORSØGSPROJEKTETS METODER OG REDSKABER

23 Aktiviteterne, som f.eks. Markedsdagen, har medført, at mange mennesker i Nykøbing-området er blevet mere positivt stemt for Slotsbryggenområdet og dets muligheder: Det har det. Fordi folk kommer til at snakke positivt om Slotsbryggen De kommer herned og får bekræftet, at der ikke er nogen skibe inde i havnen. De får bekræftet, at der er sorte ruder. Men hvis de så får en god oplevelse, så går de vel også ud og snakker om, at det var sgu hyggeligt det der i går, altså nede på Slotsbryggen altså hvor det ikke kun er det negative, der bliver gentaget og gentaget FORSØGSPROJEKTETS METODER OG REDSKABER 23

24 CASE 1 VANDMØLLEPLADSEN VANDMØLLEPLADSEN (BYRUM A) ER ET AF DE CENTRALE STEDER I HOVED-STRATEGIEN OM AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM BYMIDTEN OG SLOTSBRYGGEN. STEDET ER KVARTERETS INFRASTRUKTURELLE KNUDEPUNKT OG DERMED VIGTIGT FOR DEN INTERNE SAMMENHÆNG I KVARTERET. Gennemført 2009 RESSOURCER I FORM AF TID, VIDEN, ENGAGEMENT OG INDSIGT Der er afsøgt mulighed for privat deltagelse og engagement ved dialogmøder og interviews m.v. Grundejerne hilste initiativerne til en fornyelse af byrummet velkommen, men var ikke parate til at gå ind med midler til det offentlige byrum. De var dog villige til at byde ind med en hjælpende hånd, da problemerne opstod. F.eks. har en grundejer vederlagsfrit stillet sin grund til rådighed for byggeplads over 4-5 måneder ved etablering af den nye plads. En anden grundejer lod velvilligt et areal udstykke til pladsen uden, der skulle betales for det, ud over matrikuleringsomkostningerne. Ejerne og beboerne omkring pladsen har vist stor generøsitet under anlægsperioden, hvor de endda serverede suppe for anlægssjakket. De har efterfølgende taget initiativ til og indvilget i at få ens blomsterkrukker samt tilplante og passe blomsterkrukkerne og tænde fakler ved særlige lejligheder. Pladsen bruges ved museums- og kulturhistoriske byvandringer og er blevet brugt til events arrangeret af beboerne og ved et særligt arrangement i forbindelse med indvielser af projekter i kvarteret. PARTNERSKABER OPNÅET Der er opnået et partnerskab med Statens Kunstfond omkring udvikling af projektet. Kunstfonden gik med ind over vedrørende skitsering og udvikling af projektet. Dette indebar, at Statens Kunstfond udpegede arkitekterne, der skulle udarbejde projektet. Dette samarbejde skete på baggrund af en skriftlig aftale. Statens Kunstfond investerede kr. Kommunen supplerede med afsatte penge til et projekt til fornyelse af ringvejsdelen, der går over pladsen. Hertil kom en manglende færdiggørelse efter opgravning i Forsyningsafdelingens regi. SOCIAL KAPITAL Den overordnede holdning til den nye Vandmølleplads er positiv, og oplevelsen er, at pladsen er et aktiv for byområdet. Med pladsprojektet er der skabt et opholdssted med mulighed for, at mennesker mødes, og den sociale kapital understøttes. Pladsens shared space mellem gående og kørende færdsel er desuden med til at nedbryde barrieren mellem den nordlige og sydlige del af kvarteret. Samtidig er anlæggelsen af Vandmøllepladsen et eksempel på, hvordan de processer, der knytter sig til områdefornyelsesprojektet og til en fysisk forandringsproces af det urbane rum, kan være med til at skabe incitamenter blandt borgerne til at indgå i samarbejder og derigennem danne nye netværk. RAMMEBELØB I PROJEKTET kr. budgetteret til selve pladsen og kr. til kunstindslag. Den samlede investering blev 5 mio. kr. Hertil kom midlerne til en manglende færdiggørelse efter opgravning i Forsyningsafdelingens regi den frivillige investerede tid, viden og engagement. 24 CASE 1 VANDMØLLEPLADSEN

25 STEDBUNDNE URBANE RESSOURCER Stedets kvalitet er udtrykt i: Dets placering midtvejs i aksen fra midtbyen til Slotsbryggen, hvor den tætte middelalderby møder den mere åbne 1800-tals bydel. De omkransende bebyggelser med dels små historiske byhuse og dels den kulturhistoriske brede gade med 2-3 etages bebyggelse fra 1900-tallet. Stedets historiske spor og dets nutidige brug med megen bevægelse på kryds og tværs. Byggemulighed på en hjørnegrund, der kan aktualiseres med en større højde ved en ny lokalplan. I investeringshelhedsplanen optræder pladsen i båndene kultur/historie og handel/færdsel. CASE 1 VANDMØLLEPLADSEN 25

26 CASE 2 MADKULTURHUS I FORBINDELSE MED PROGRAMUDARBEJDELSE FOR OMRÅDEFORNYELSEN ER DER FRA BORGERES SIDE UDTRYKT OPBAKNING OG INTERESSE FOR AT SKABE EN TORVEHAL I OMRÅDET (ET GOURMETTORV). DERFOR INDGÅR DET I PROGRAMMET AT AFSØGE OG ANALYSERE MULIGE RESSOURCER OG INVESTERINGER MED HENBLIK PÅ AT ETABLERE EN TORVEHAL FOR REGIONALE PRODUCENTERS KVALITETSFØDEVARER OG FØDEVARER MED HISTORIE I SAMFUNDET. TORVEHAL OG MADKULTURHUS INDGÅR SOM ET EKSEMPEL- PROJEKT I SAMMENHÆNG MED OMRÅDEFORNYELSENS FORSØGSDEL. Et projekt under udførelse RESSOURCER I FORM AF TID, VIDEN, ENGAGEMENT OG INDSIGT Det første ideoplæg blev lavet i et partnerskab mellem Visit Guldborgsund med opbakning fra dennes bestyrelse, Grønt Center, Guldborgsund Museum (nu Museum Lolland-Falster) inkl. dennes bestyrelse og områdefornyelsesprojektet og via støtte fra partnerskabsmidlerne. Der blev udarbejdet et prospekt med projektideer til kombineret turistkontor, madkulturhus og torvehal. På baggrund heraf blev der taget de første skridt mod en forretningsplan. Der blev lagt en del timer i projektet, dels fra Visit Guldborgsund, dels fra Museet og med Grønt Center som konsulent. Undervejs skete der en strukturændring hos Visit Guldborgsund, der blev lagt ind under det nydannede Business LF, og projektet blev herefter lagt hen for en tid. Det blev genoptaget, da Realdania viste interesse for at gå ind i projektet, og fonden har bevilget penge til dækning af 50 % af en interessentanalyse og forretningsgrundlag. Der arbejdes fortsat med en placering i museets bygninger ved Vandmøllepladsen dels i et bindingsværkspakhus og dels i en fredet tidligere kuskestald (hal). PARTNERSKABER OPNÅET Der er opnået et stærkt lokalt initiativ og en aftale mellem interessenterne. Senere er Realdania gået ind i projektet, og i kommunen er projektet nu forankret i Stab og Plan og har netop fået politisk opbakning til den videre proces. SOCIAL KAPITAL I udvikling af projektet ligger en bridging mellem forskellige aktører, hvor den lokale turistforening gik i samarbejde med det lokale museum og med opbakning fra borgerstyregruppen for at udvikle en idé, der var opstået under rundbordsmøderne nævnt tidligere. Der i projektet mulighed for udvikling af den sociale kapital, idet der her er tale om et sted, der henvender sig bredt til borgerne i kvarteret og har en interaktion ud af kvarteret. RAMMEBELØB I PROJEKTET Der er ikke afsat direkte midler til udvikling af projektet, men der er i programmet lagt op til at søge om midler fra partnerskabspuljen til udvikling af projektet. Der er indtil nu bevilget ca kr. Herudover er opnået et tilskud til konsulentbistand fra Realdania. 26 CASE 2 MADKULTURHUS

27 STEDBUNDNE URBANE RESSOURCER Stedets kvalitet er udtrykt i: Der ligger en stærk ressource i en meget velbesøgt fiskehandel, som ligger ved Lystbådehavnen, og det var fiskehandlerens idé, at torvehallen (gourmettorvet) skulle være i en form for synergi med fiskehandlen. På stedet lå en tom, tidligere maskinfabrik, men der viste sig at være andre interesser i dette sted, bl.a. en nedrivning med det formål at udlægge arealet til oplægning af både, hvilket lystbådehavnen havde stærkt brug for. Fiskehandlen er fortsat meget besøgt. Da der i 2008 blev vist interesse for at kombinere turistinformation med en torvehal og madkulturhus, blev der set på en mere central lokalisering, og her kom de bygninger, der tilhører museet og er beliggende vis a vis Vandmøllepladsen, ind i billedet. CASE 2 MADKULTURHUS 27

28 CASE 3 STENGADE-/SUNDBYSTRÆDE-GRUNDEN SOM LED OMRÅDEFORNYELSESPROGRAMMETS KAPITEL 3 INDGÅR DET, AT DER KAN GIVES TILLADELSE TIL ALTERNATIVE AREALANVENDELSER OG HØJERE UDNYTTELSESGRAD AF GRUNDE I DET OMFANG, NYE PROJEKTER LEVER OP TIL HELHEDSPLANENS VÆRDIER OG VISIONER OG NATURLIGVIS RAMMERNE I KOMMUNEPLANEN. FOR EN STØRRE EJENDOM MED FALDEFÆRDIGE LAGERHALLER BLEV DER INDLEDT FORHANDLING OMKRING EN NY LOKALPLAN, HVOR DER BLEV ARBEJDET MED, HVORDAN BEBYGGELSEN KUNNE GIVE ET VÆRDISKABENDE ARKITEKTONISK OG FUNKTIONELT TILSKUD TIL OMRÅDET. DER BLEV GIVET TILLADELSE TIL NEDRIVNING AF HALLERNE, OG EN MINDESTEN FOR EN FALDEN FRIHEDSKÆMPER BLEV SAT I DEPOT, SÅ DEN KUNNE KOMME OP IGEN I SAMMENHÆNG MED BYGGERIET. Et projekt under udførelse RESSOURCER I FORM AF TID, VIDEN, ENGAGEMENT OG INDSIGT Der er lagt ressourcer i projektet fra grundejers side for at skabe grundlag for en dialog omkring projektet. Herudover er lokalplanen tidsmæssigt behandlet som øvrige lokalplaner og med borgermøde i høringsfasen. PARTNERSKABER OPNÅET Bortset fra dialog og den særlige investering, ejeren har lagt i udarbejdelse af tegningsmaterialet til lokalplanen, indgår der ikke partnerskab i dette projekt. Desværre er projektet på grund af den finansielle krise gået i stå, og der er endnu ikke bygget på grunden. Ejendommen er i stedet sat til salg. SOCIAL KAPITAL Projektets udvikling er i højere grad foregået som en forhandling mellem kommunens embedsmænd end med borgerstyregruppen, der har haft rollen som høringspart i processen, dvs. under udarbejdelse af forslag til lokalplan. Der er i projektet indarbejdet krav om etablering af en sti til havesiden for en række grunde langs en gade med historiske huse. Stien vil kunne være med til at understøtte udbygning af et social touchpoint RAMMEBELØB I PROJEKTET Der er ikke afsat midler til dette projekt, men investeret en del midler fra ejers side til arkitektbistand. 28 CASE 3 STENGADE-SUNDBYSTRÆDEGRUNDEN

29 STEDBUNDNE URBANE RESSOURCER Stedets kvalitet er udtrykt i: Ejendommen havde en lokalitet, der dannede indgangen til Slotsbryggen, områdets vestlige del, lystbådehavn og søsportsfaciliteter. Der blev derfor lagt vægt på, at huset skulle markere sin rolle som port og indgang. Desuden skulle grunden give større kvalitet til Gl. Toldbod, hvor husene ligger tæt med bagvedliggende haver. Det blev derfor stillet som krav, at der blev givet mulighed for at skabe adgang fra haverne til en sti, der blev indarbejdet i lokalplanen. CASE 3 STENGADE-SUNBYSTRÆDEGRUNDEN 29

30 CASE 4 SLOTSGADE NORD SLOTSGADE NORD INDGÅR I PROGRAMMET SOM DEL AF BYRUM B OG BYRUM C. BYRUM B STRÆKKER SIG FRA TORVET TIL VANDMØLLEPLADSEN OG VIDERE FRA PLADSEN TIL SLOTSBRYGGEN. I DETTE PROJEKT INDGÅR STRÆKNINGEN FRA VANDMØLLEPLADSEN TIL SLOTSBRYGGEN OG TIL HØSTSGADE MOD NORD. Et projekt udført Der er etableret cykelsti i den vestlige side af gaden, så de cyklister, der cykler mod den ensrettede trafik, bliver fredet i egen tracé. Der er indarbejdet pladsdannelser foran Tinghuset og Byporten. Stedets kulturhistoriske spor er synligjort, og der fortælles herom på skilte. Bl.a. er det tidligere slots mure markeret i belægningerne. Gaden er blevet renoveret og forskønnet, og der er kommet trafikregulering på strækningen. Denne gade udgør et af de centrale steder i hovedstrategien, som går ud på at skabe sammenhæng mellem Bymidten og Slotsbryggen. Slotsgadeprojektet har i projekteringsforløbet skabt mulighed for, at der kunne indarbejdes et klimatiltag omkring afledning af regnvand. RESSOURCER I FORM AF TID, VIDEN, ENGAGEMENT OG INDSIGT Museet er en afgørende samarbejdspart i projektet omkring det kulturhistoriske spor. Ejeren af ejendommen ved Slotsporten er samarbejdspart omkring et belysningsprojekt for Slotsporten. Guldborgsund Forsyning er ejer af projektet omkring regnvandsforsøg, idet de er gået ind i projektet med ekspertise og økonomi. Politiet er samarbejdspart omkring etablering af byrumsareal foran Tinghuset/Arrestbygningen. PARTNERSKABER OPNÅET Der indgår partnerskab omkring forsøgsdelens regnvandsprojekt med Guldborgsund Forsyning. Der indgår partnerskab med politiet omkring byrumsplads foran Tinghuset. Herudover indgår samarbejde med ejer af huset ved Slotsporten og Museum Lolland-Falster SOCIAL KAPITAL Analysen af indikatorer af den sociale kapital viser med hensyn til Slotsgade Nord-projektet, som ikke var færdigt ved gennemførelsen af analysen, at der er mange synspunkter omkring forventningerne til projektet. Projekt har også budt på den udfordring, at borgernes synspunkt på trafikretningen i Slotsgade er i modstrid med den beslutning, som politisk blev taget på baggrund af udtalelser og vurderinger af eksperter. En proces, hvor borgerne høres, men reelt ikke har indflydelse, virker demoraliserende på borgernes engagement med fare for, at den linkingkapital, der dannes, når borgerne oplever indflydelse på projektet, ikke bliver optimal. RAMMEBELØB I PROJEKTET Et projekt til 3,9 mio. kr., hvoraf Områdefornyelsen indgik med en budgetramme på 2,5 mio. kr., kommunens vejafdeling med 0,6 mio kr., Guldborgsund Forsyning med 0,7 mio. kr. til regnvandsprojektet og en ejendomsejer med til et byrum. En ejer har ombygget et byhus beliggende mod Slotsgade til 4 tidssvarende lejligheder med en samlet omkostning på 6,2 mio. kr. og med et byfornyelsestilskud på 1 mio. kr. samt et tilskud fra Nykøbing F. Bevaringsfond på kr. 30 CASE 4 SLOTSGADE NORD

31 STEDBUNDNE URBANE RESSOURCER Stedets kvalitet er udtrykt i: Slotsgadeforløbet er helt centralt for sammenhængen mellem bymidten og Slotsbryggen og for Slotsgadekvarteret som helhed. Stedet har en høj kvalitet ved dets kulturhistoriske spor, som dog stort set ikke er present og synlige. Gadens bygninger fortæller om et historisk tidsforløb, som kan afspejle kvarterets historiske lag. Gaden har den kvalitet, at der er et fald, der i sig selv kan aflede regnvand til Slotsbryggen, og det skal udnyttes. Slotsporten, der i dag er en passage for gående og cyklende, men også et markant sted på strækningen, kan udnyttes som en byrumsoplevelse. CASE 4 SLOTSGADE NORD 31

32 CASE 5 MAD OG KULTUR DOK PÅ SLOTSBRYGGEN INITIATIVET TIL PROJEKTET MAD OG KULTUR DOK KOM FRA EN PRIVAT ERHVERVS- DRIVENDE. PROJEKTET LIGGER I TRÅD MED OMRÅDEFORNYELSENS MÅLSÆTNING UNDER PROJEKTET TORVEHAL MED REGIONALE KVALITETSFØDEVARER, HOVEDSTRATEGIEN OMKRING ERHVERVSUDVIKLING OG INVESTERINGER SAMT SAMMENHÆNG MELLEM BYMIDTEN OG SLOTSBRYGGEN. Et projekt gennemført i 2012 RESSOURCER I FORM AF TID, VIDEN OG ENGAGEMENT Projektet Mad og Kultur Dok kom i værk ved, at en privat erhvervsdrivende havde fået øje på Slotsbryggen og de initiativer, der var taget omkring dette at trække byens borgere og besøgende ud i Slotsgadekvarteret og Slotsbryggen. Initiativtageren fik gennem kommunen kontakt til den nedsatte erhvervsinitiativgruppe (tidligere omtalt), som understøttede projektet og hjalp med at guide projektet til en realisering. Projektet blev stablet på benene over 3-4 måneder og blev gennemført juniseptember 2012, hvor lokale kunstnere og kunsthåndværkere præsenterede værker i to butikker, og lokale kvalitetsfødevarer blev præsenteret i en tredje butik, der samtidig var café. Desuden blev der etableret en eventcafé, som havde åbent ved arrangementer, som løb af stablen over juni-september samt ved byens kulturnat. Yarn Bombing (garngrafitti) blev gennemført i forbindelse med byens festuge for at sætte fokus på Slotsgade-forløbet og Slotsbryggen. Projektet har ved afrapportering og opsamling givet et koncept til, at lignende projekter kan sættes i værk. PARTNERSKABER OPNÅET Projektet byggede på partnerskab mellem det private og offentlige. Konceptudvikling, formidling og events blev støttet af kommunen, mens butikkerne skulle være selvfinansierende. Der blev indgået partnerskab omkring gennemførelse mellem Business LF, initiativtageren og kommunen med hensyn til projektets økonomi og mellem projektledelsen og de medvirkende vedrørende butikkerne. En nydannet forening til initiativer i Slotsgadekvarteret blev projektets ejer, og den kan anvende konceptet i andre projekter. SOCIAL KAPITAL Projektet Mad og Kultur Dok har været fremmende for den sociale kapital, da der her var et sted, hvor man mødtes over en kop kaffe, mad, oplevelser og samtaler og ikke mindst omkring de mange events, der blev afviklet over sommeren, bl.a. projektet Yard Bombing, hvor mange bidrog til projektet gennem strikkeklubber, skoleklasser m.v. Desuden skabtes open air teaterstykket Vølvens Spådom, der tog hele byrummet omkring Slotsbryggen i brug til 8 forestillinger i juni måned. RAMMEBELØB I PROJEKTET Projektet Mad og Kultur Dok blev støttet med kr., hvoraf kr. blev bevilget fra partnerskabspuljen under områdefornyelsen. Herudover har deltagerne investeret økonomi i deres deltagelse i projektet, og mange har bidraget med tid. 32 CASE 5 MAD OG KULTUR DOK PÅ SLOTSBRYGGEN

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015 Dansk Sejlunion - Klubkonference 21. november 2015 Vi vil fortælle om Baggrunden for projekt Vild med Vand Status for projektet Hvad består projektet af Hvad leverer projektsekretariatet Hvordan kommer

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Oplevelsesøkonomi og sammenhængen mellem erhverv og bypolitik

Oplevelsesøkonomi og sammenhængen mellem erhverv og bypolitik Workshop 2 Oplevelsesøkonomi og sammenhængen mellem erhverv og bypolitik Inger Callisen, arkitekt m.a.a., Pia Heike Johansen, Adjunkt, PH.D, Syddansk Universitet Jens Otto Callisen, byfornyelseskonsulent,

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling

Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling v/ Chefkonsulent Peder Lind Pedersen, Realdania By Projektsekretær Britt Lindy Knudsen, FredericiaC Norske arkitekters landsforbund Oslo, 20.

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

1. Baggrund og metode

1. Baggrund og metode ER STØTTEN VÆK? 1. Baggrund og metode Denne sammenfatning er udarbejdet af Lisbeth Snoager Sloth og John Niensen på grundlag af Socialministeriets udmelding af byfornyelsespulje 2009, hvor et af temaerne

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City NOTAT Instant City Dato 13. juli 2015 Jnr. *** Marianne Stenberg Direkte 61201935 E-mail mast@bbbo.dk Projektbeskrivelse Instant One First step Instant City Instant City Instant City er første skridt på

Læs mere

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebro station Nørrebrohallen Svømmehal Hillerødsgades Skole Minoritetspark Eventpark Havremarkens skole Skt. Stefans kirke Ungdomshuset Anna kirke Telefonhuset

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Sivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade. Forslag - Januar 2015

Sivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade. Forslag - Januar 2015 Sivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade Forslag - Januar 2015 Wiedeveltsvej Fredensborg Bymidte - Jernbanegade Slotsgade Jernbanegade Rådhushaven Kronprinsessevej Østrupvej Jernbanegade Rosingsvej

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Udviklingsfasen Aktiviteter og milepæle for en udviklingsfase

Udviklingsfasen Aktiviteter og milepæle for en udviklingsfase Udviklingsfasen Aktiviteter og milepæle for en udviklingsfase Det samlede budget for udviklingsfasen er på 1.125.000 kr. og strækker sig over ca. ½ år. Der er udarbejdet en plan for finansieringen af dette

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive

Læs mere

Helhedsplan for Marielyst fornyet oplæg til videre proces.

Helhedsplan for Marielyst fornyet oplæg til videre proces. Helhedsplan for Marielyst fornyet oplæg til videre proces. Baggrund for fornyet projektgrundlag: I August 2010 godkendte Teknik og Miljøudvalget og Erhverv og Turismeudvalget det overordnede 1. forslag

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen

Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen Kontaktinformation på ansøger Organisation: Ringkøbing Fjord Turisme Adresse: Nørregade 2B Postnr.: 6960 Hvide Sande Kontaktperson:

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere