Byliv der betaler sig 4 cases COWI A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byliv der betaler sig 4 cases COWI A/S"

Transkript

1 Byliv der betaler sig 4 cases COWI A/S 1

2 2 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet Juni 2012 Udarbejdet for Naturstyrelsen, Miljøministeriet Udviklingsselskabet By & Havn IS/ Aarhus Kommune Kildebjerg-Ry A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Sammenfatning og konklusioner Indledning Forskellige beslutningstagere Forskellige beslutninger Beslutninger om Midlertidige og relationelle investeringer i byliv - 4 cases Case 1: Fysiske investeringer i events: "Havnebad i Aarhus" Case 2: Fysisk investering: "Kildebjerg Ry A/S - golfbanen og pulsparken" Case 3: Midlertidig funktionel investering: "Nedsættelse af husleje for butikker i et nyt boligområde" Case 4: Midlertidig fysisk investering: "PLUG N PLAY i Ørestad Syd" Bilag A Side 3 af 31

4 1. Sammenfatning og konklusioner Hvordan kan økonomiske beregninger bidrage til beslutninger om bylivsinvesteringer? Projektet "Byliv der betaler sig" blev igangsat i 2010 i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, By & Havn, Kildebjerg Ry A/S og Aarhus Kommune, De Bynære Havnearealer. Denne rapport bidrager med nogle bud på hvorvidt og hvordan økonomiske beregninger kan udgøre en del af beslutningsgrundlaget for bylivsinvesteringer. Vores overordnede konklusion er, at økonomiske beregninger kan udgøre en central del af et sådant beslutningsgrundlag, hvis investeringen er velbeskrevet og der er tilstrækkelige data til rådighed. Der er mindst tre gode grunde til at sådanne beregninger er værdifulde: 1. Økonomiske beregninger bidrager til at skærpe beskrivelsen af bylivsinvesteringen og dens forventede effekter. Når økonomiske vurderinger beregninger inddrages i beslutningsprocessen systematiseres beskrivelsen af investeringen i henhold til anerkendte principper, og beslutningsgrundlaget bliver klarere. Bylivsinvesteringer er dog ofte sværere at afgrænse end f.eks. investeringer i veje eller rensningsanlæg. Men når dette gøres, fås en systematisk beskrivelse af bylivsinvesteringen, og det sikres at alle de relevante omkostninger og indtægter/gevinster opgøres - enten via faktuelle data eller via velfunderede antagelser. Samtidig betyder stringensen, at de økonomiske beregninger er gangbare, og at de kan lægges frem for beslutningstagerne med stor tryghed. 2. Økonomiske beregninger kan bidrage til, at forskellige bylivsinvesteringsmuligheder kan sammenlignes. Et vigtigt resultat af en systematisk tilgang er, at man kan sammenligne gevinster og omkostninger ved forskellige investeringer i byliv og bykvalitet - og dermed vælge den bedste løsning. Denne mulighed for sammenligninger gælder både for forskellige optioner for en given investering - f.eks. forskellig størrelse og placering af et havnebad - og for mere forskellige investeringer i at skabe mere byliv i et givet område. F.eks. via en fysisk bylivsinvestering eller via en mere relationel bylivsinvestering såsom en event. 3. Økonomiske beregninger kan foretages hvor der er flere beslutningstagere. Skabelsen af byliv og udvikling af nye bydele indebærer ofte deltagelse af både private og offentlige beslutningstagere - og i mange tilfælde også halvoffentlige beslutningstagere som eksempelvis udviklingsselskaber. Mange beslutninger kan betragtes som fælles beslutninger eller som koordinerede beslutninger. I denne rapport viser vi hvordan en given investering kan ses med enten privatøkonomiske, kommunaløkonomiske, eller samfundsøkonomiske øjne. For hvilke bylivsinvesteringer giver økonomiske beregninger værdi? Rapporten rummer økonomiske beregninger af investeringer i byliv via 4 cases. 4

5 1. Case 1: "Havnebad i Aarhus". Denne case er en meget aktuel bylivsinvestering. Det er oplagt at bruge den foreslåede metode, idet beslutningen tages af byrådet med skelen både til kommunekassen og til den samfundsøkonomiske værdi af byudviklingen. Resultatet af beregningerne viser, at havnebadsinvesteringen forventes at give et positivt afkast både for kommunekassen og set fra en samfundsøkonomisk vinkel. Beregningen bygger på en række forudsætninger, bl.a. en vis påvirkning af byggeretspriser. For kommunekassen kan man se, at indtægter fra øgede byggeretspriser og indtægter fra grundskyld mere end dækker de forventede drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Resultaterne skal dog tolkes med betydelig forbehold. 2. Case 2: "Kildebjerg Ry A/S golfbanen og pulsparken (aktivitetspark)". Dette er også en case hvor metoden vurderes at give stor værdi, idet beslutningen om bylivsinvesteringer i form af en golfbane og en pulspark (aktivitetspark) tages af et udviklingsselskab, som både har et privatøkonomisk mål og et samfundsøkonomisk formål, og som søger medfinansiering hos fonde. Resultatet viser, at antagelsen om, at golfbanen og pulsparken giver en merværdi ved salg af grunde i Kildebjerg Ry på kr. pr. stk. (baseret på mæglerudsagn).. Det betyder at det giver god mening for udviklingsselskabet at bruge godt 17 millioner kroner på etablering af en planlagt pulspark og at jorden til en golfbane er solgt til en privat investor med en rabat på 5 millioner kroner set i forhold til en alternativ anvendelse. Faktisk ville investeringerne give mening selv hvis merværdien på salg af grunde var lige under kr. Samfundsøkonomisk giver denne bylivsinvestering også mening. 3. Case 3: "Nedsættelse af husleje for butikker i et nyt boligområde". Denne case indikerer, at det privatøkonomisk kan give mening at bruge penge på at forcere salget af nye butiks- og boligarealer. I casen udlejes en del af butiksarealet i en periode til en leje væsentligt under markedslejen for at skabe et attraktivt bymiljø og dermed få hurtigere gang i både udleje af butikker og salg af boliger, erhvervsbyggeri mv. Casen bygger på et "tænkt" eksempel, som rummer antagelser om, at det beløb der investeres i starten, dvs. tabet fra den lavere husleje for en del af butiksarealet, opvejes af at indtægten fra salget af boliger mv. kommer før end det ellers ville have været tilfældet, hvis der ikke blev etableret butikker i stueetagen fra start. Men der er alene tale om et principielt eksempel, og nedsættelse af husleje i stueetagen forudsætter, at der allerede er et vist kundegrundlag for butikker i området. Casens antagelser er forbundet med betydelig usikkerhed. 4. Case 4: "PLUG N PLAY i Ørestad Syd". Denne case illustrerer, at det er vanskeligt at måle og vurdere effekterne af en bylivsinvestering, der har til formål både at skabe brugerværdi, brandingværdi, og samtidig fremme salget generelt i et byområde. Indtil videre har det ikke været muligt at dokumentere en direkte effekt på boligsalget i området, men det skal bemærkes at området ikke er færdigt udviklet. Beregninger viser, at der indirekte betales ca. 60 kroner pr. bruger for, at investeringen på godt 15 millioner kroner dækkes. Værdien af den faktiske medieomtale er søgt medregnet. PLUG N PLAY er et midlertidigt anlæg og beregningen er baseret herpå. Hvordan skal økonomiske beregninger bruges af byudviklere? Det korte svar på dette spørgsmål er, at der er muligt at opstille relativt enkle og håndterbare metoder, som gør det muligt at bruge økonomiske beregninger til beslutninger om bylivsinvesteringer - eller til at evaluere om faktiske bylivsinvesteringer har givet mening i økonomisk forstand. 5

6 Værdien ligger dog ikke kun i selve regnestykkerne, men i værdien af at være bevidst om regnestykkernes forskellige elementer som en del af beslutningsprocessen. Med andre ord: Byudviklere kan - f.eks. via følsomhedsberegninger - få en rigtig god indsigt i, hvilke faktorer der har størst betydning for, om en bylivsinvestering er god eller dårlig. Endelig viser beregningerne, at en del af resultaterne fremkommer via såkaldte break-even analyser, hvor det analyseres, hvor store gevinsterne skal være for at omkostninger dækkes. Denne tilgang skyldes, at der stadig kun er lidt viden om betalingsvilligheder og herlighedsværdier ved sådanne bylivsinvesteringer. Forskningsprojektet "Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet" (GEVIBB), som er gennemført parallelt med udarbejdelsen af denne rapport, ventes dog at bidrage væsentligt med ny viden på dette felt. 6

7 2. Indledning Delopgave om økonomiske beregninger som beslutningsgrundlag Projektet "Byliv der betaler sig" blev igangsat i 2010 i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, By & Havn, Kildebjerg Ry A/S og Aarhus Kommune, De Bynære Havnearealer. Formålet med projektet er at synliggøre incitamenter for bylivsinvesteringer ved at kvalificere private developeres/investorers, udviklingsselskabers og kommuners beslutningsgrundlag i overvejelserne om investeringer i byliv. Denne rapport giver nogle eksempler på, hvorvidt og hvordan økonomiske beregninger kan udgøre en del af beslutningsgrundlaget. for investeringer i byliv Formålet er mere præcist at undersøge hvordan økonomiske beregninger kan foretages og anvendes for fysiske, funktionelle og relationelle investeringer i byliv - en type investeringer, der sjældent er blevet økonomisk analyseret. Forskningsprojektet "Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet" (GEVIBB), som er gennemført parallelt med udarbejdelsen af denne rapport, ventes desuden at bidrage væsentligt med ny viden på dette felt. Med fysiske bylivsinvesteringer menes her investeringer i fysiske anlæg som eksempelvis et havnebad, aktiverende byrum mv. I nogle tilfælde er disse tænkt som midlertidige anlæg med begrænset levetid på eksempelvis 5-10 år indtil de erstattes af permanente anlæg. Med funktionelle bylivsinvesteringer menes her bylivsaktiviteter, som fremmes aktivt. Eksempelvis butikker i stueetagen i et nyt byområde, kultur- og idrætstilbud, som skaber byliv. Med relationelle bylivsinvesteringer menes her eksempelvis events eller dannelse af foreninger, som skaber byliv. Der er i rapporten hovedfokus på fysiske og funktionelle bylivsinvesteringer. Som udgangspunkt adskiller beslutninger om disse typer bylivsinvesteringer sig ikke grundlæggende fra andre økonomiske beslutninger. Bylivsinvesteringer kan håndteres vha. de økonomiske beslutningsredskaber, der ofte anvendes til andre investeringsbeslutninger, f.eks. om veje eller rensningsanlæg. Nogle bylivsinvesteringer er dog svære at afgrænse, og der er ikke megen viden om værdisætninger af økonomiske gevinster ved sådanne investeringer. Det gælder i særdeleshed for de relationelle bylivsinvesteringer. 4 cases - som illustration I denne rapport illustrerer vi gennem 4 cases hvordan sådanne økonomiske beregninger kan foretages. De 4 cases er en blanding af allerede gennemførte investeringer og planlagte, fremtidige investeringer for at kunne lave troværdige antagelser om afgrænsning og størrelse af investeringer og efterfølgende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, indtægter og andre gevinster. De 4 cases er: 7

8 1. Case 1: Fysisk investering - "Havnebad i Aarhus". Denne case er en aktuel investeringsovervejelse, idet Aarhus Kommune arbejder på at etablere et havnebad i tilknytning til De Bynære Havnearealer. Den økonomiske beregning bygger her på erfaringerne fra havnebadet på Islands Brygge i København. Beregningen belyser, hvilket afkast en investering i et havnebad kan give i relation til byggeretspriser ved senere salg af grunde. 2. Case 2: Fysisk investering - "Kildebjerg Ry A/S - golfbanen og pulsparken". Denne case drejer sig om et udviklingsselskabs beslutning om, hvorvidt det giver mening at skabe ekstra kvaliteter og sætte yderligere fart i et større byudviklingsprojekt ved at foretage - eller at motivere private parter og fonde til at foretage - ekstra investeringer i en golfbane og en pulspark, der øger attraktiviteten og prisniveauerne ved salg af boliggrunde. 3. Case 3: Midlertidig funktionel investering - "Nedsættelse af husleje for butikker i et nyt boligområde". Formålet er at skabe byliv i et nyt boligområde i en tidlig fase ved at lade et antal butikslejere leje lokaler i stueetagerne i et nyt byområde til en leje, der ligger under markedslejen i en opstartsperiode, hvor kundegrundlaget i det nye byområde er spinkelt. Antagelsen er, at dette vil gøre området mere attraktivt, så eksempelvis boliger sælges hurtigere og evt. til en højere pris. En sidegevinst kan være, at andre butiksdrivende også ser en idé i at fremskynde deres butiksetablering i området. 4. Case 4: Midlertidig fysisk investering - "PLUG N PLAY i Ørestad Syd". PLUG N PLAY er et stort aktivitets- og idrætsområde i Ørestad Syd, som er etableret midlertidigt i 2009 i Ørestad Syd af By & Havn med støtte fra Københavns Kommune og to fonde. Ambitionen har været at understøtte bylivet for beboere og besøgende i Ørestad, samt sætte bydelen på københavnernes mentale landkort som en oplevelsesrig og spændende bydel. En evaluering fra 2010 af effekten af PLUG N PLAY på boligsalget mv. viser, at disse effekter er svære at dokumentere på nuværende tidspunkt. I denne case beregnes prisen pr. bruger samt hvilken værdi medieomtalen af PLUG N PLAY har betydet. Disse cases indledes i det næste kapitel med en kort beskrivelse af de anvendte metoder til økonomiske beregninger, herunder hvordan en bylivsinvestering - og dens afkast - kan ses med forskellige øjne, dvs. fra synsvinklen af en privat investor/developer, et udviklingsselskab, en kommune(kasse) eller med et samfunds økonomisk perspektiv. 8

9 3. Økonomiske beregninger som beslutningsgrundlag Bylivsinvesteringer foretages af mange forskellige offentlige og private parter, og ofte med vidt forskellige formål. Når de økonomiske effekter af bylivsinvesteringer skal vurderes er det derfor vigtigt at være meget omhyggelig med at redegøre for, hvem der er beslutningstager, og hvad det betyder for afgrænsningen af selve beregningerne Forskellige beslutningstagere Private, halvoffentlige og offentlige beslutningstagere Skabelsen af byliv og udviklingen af nye bydele indebærer ofte deltagelse af både private og offentlige beslutningstagere - og i mange tilfælde også halvoffentlige beslutningstagere såsom udviklingsselskaber, med helt eller delvist offentligt ejerskab. Mange beslutninger kan således betragtes som fælles beslutninger eller som koordinerede beslutninger. Selvom det kan give god mening at koordinere beslutninger, tages beslutningerne af de forskellige beslutningstagere i princippet ud fra egne og ofte forskellige formål. Analysen adskiller sig lidt fra traditionelle costbenefit analyser (se f.eks. European Commission, 2008), hvor man oftest blot analyserer behovet for og gevinsten af offentlig (med)finansiering af investeringer, hvor det ikke viser sig at give forretningsmæssig mening set fra et privatøkonomisk perspektiv. Figur nr. 1 afspejler, at vi i denne delopgave inddrager én beslutningstager mere end i en traditionel cost-benefit analyse - nemlig et udviklingsselskab - som kan være ejet af flere offentlige og private parter. Figuren viser desuden, at man i samfundsøkonomiske vurderinger ofte skelner mellem to typer af velfærdsstigninger. Den første er den samlede produktion, dvs. om der skabes ekstra produktion og dermed beskæftigelse til gavn for hele samfundet ved tiltaget. I den givne situation dækker dette både over den ekstra aktivitet i erhvervslivet og den ekstra værdi skabt i boligsektoren. Den anden drejer sig - hvad der især er interessant i relation til bylivsinvesteringer - om værdien for brugerne af bylivsinvesteringen. Man kan så diskutere om værdien af øget branding af byområdet tilhører den ene eller den anden type gevinst. 9

10 Gevinster og omkostninger - for hvad? Privatøkonomien Udviklingsselskabsøkonomien Kommunaløkonomien Samfundsøkonomien Virksomhedsbudget, overskudsgrad osv. Afkast til selskab, "bylivskvalitet" Kommunekassen Den samlede produktion Værdi for brugerne - for hvem (eller i hvis interesse)? Private developere, investorer Stat/kommune, fonde andre Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelse, bruger, "os alle" - af hvad Bylivsinvestering i en given kommune rettet mod en given gruppe af brugere Figur nr. 1 Der skelnes i disse analyser mellem fire typer af beslutningstagere. med forskellige formål Mens de private developere eller investorer alene ser på de finansielle konsekvenser af at foretage en bylivsinvestering - dvs. hvad det betyder for virksomhedsbudgettet og overskudsgraden - har udviklingsselskaber ofte et yderligere formål der går ud over at skabe finansielle afkast af sine investeringer. Et udviklingsselskab kan f.eks. have nedfældet som formål også at understøtte udviklingen af en bæredygtig og levende bydel med en blanding af boligtyper, erhverv, butikker og kulturelle aktiviteter, eller afledte effekter som eksempelvis øget sundhed og dermed reducerede udgifter til sundhedsvæsenet mv. Dette skyldes ikke mindst at udviklingsselskaber ofte består i et samarbejde mellem stat/kommune, fonde og evt. andre. Som nævnt skelner vi derudover mellem to typer af formål for de offentlige beslutningstagere. For det første har kommunalbestyrelsen et øje på, at en given bylivsinvestering ikke er en belastning for kommunekassen, og at det gerne skulle lede til gevinster såsom øgede skatteindtægter eller indtægter fra salg af kommunale grunde. For det andet ser kommunalbestyrelsen, andre offentlige beslutningstagere, brugere og i princippet os alle på de samfundsøkonomiske gevinster ved en given bylivsinvestering. 10

11 3.2. Forskellige beslutninger Forskellige afgrænsninger Mens de forskellige beslutningstagere ser på en bylivsinvestering med forskellige øjne, vil det ofte kun være én af beslutningstagerne, som i praksis tager beslutningen. Dette er også hovedreglen i de 4 cases. Det betyder, at der kan være bylivsinvesteringer som tages ud fra en privatøkonomisk kalkule, og dermed vil afgrænsningen af investeringen blive foretaget med den private developers/investors øjne. Det betyder selvfølgelig ikke, at en sådan investering ikke også kan have samfundsøkonomiske gevinster. Gevinsterne er blot ikke en del af det givne beslutningsgrundlag. I tilfælde hvor formålet med bylivsinvesteringen er at skabe øget livskvalitet for brugerne, er afgrænsningen af gevinsterne mere diffus - især hvis der ikke er tale om brugerbetaling. Her er der ikke noget privatøkonomisk rationale, hvorfor en eventuel beslutning i stedet for vil blive taget ud fra en samfundsøkonomisk vinkel. Forskellige beregninger De forskellige formål med og afgrænsninger af bylivsinvesteringerne giver også anledning til, at der foretages forskellige beregninger af investeringernes afkast. Beregningerne og dermed beslutningerne vil bl.a. afhænge af: Den økonomiske metodes anvendelighed. Det er selvfølgelig en betingelse for at kunne tage en god beslutning, at den metode der anvendes til beregninger af økonomiske afkast er anvendelig i den givne situation. Der skal kunne foretages en præcis afgrænsning af omkostninger og gevinster, og at der skal være forholdsvise gode bud på størrelsen af disse. Målbarhed af omkostninger og gevinster. Det kan ikke undgås, at det kan være svært at komme med gode bud på de fremtidige omkostninger og ikke mindst gevinster ved bylivsinvesteringer. Der er f.eks. ikke megen viden om værdisætning af økonomiske gevinster ved midlertidige og relationelle bylivsinvesteringer. Dette betyder, at man som beslutningstager må overveje, om man kan leve med, at de økonomiske afkast er beregnet på baggrund af den data/viden, der er tilgængelig, som kan være forbundet med stor usikkerhed. Krav til afkast. Mens en privatøkonomisk kalkule drejer sig om, at indtægterne er større end de direkte omkostninger set over en given periode (altså et krav om en vis forrentning af investeringen), så drejer en samfundsøkonomisk kalkule sig ofte mere om at vurdere om den værdi, der skabes i samfundet i form af produktion og/eller værdi for brugerne er større end omkostningerne (f.eks. herlighedsværdi). Hvor det er svært at komme med gode bud på disse samfundsøkonomiske værdier - f.eks. via beregninger af brugernes betalingsvillighed - foreslås anvendelse af den såkaldte break-even 1 tilgang, hvor det analyseres hvor store de samfundsøkonomiske gevinster skal være for at omkostningerne dækkes. I denne sammenhæng diskuteres det, om sådanne break-even værdier er realistiske og f.eks. svarer til hvad man påkræver fra politisk hold. 1 Break-even er det punkt hvor der er ligevægt mellem indtægter (gevinster) og omkostninger. 11

12 12

13 4. Beslutninger om Midlertidige og relationelle investeringer i byliv - 4 cases Exante økonomiske beregninger I det følgende illustrerer vi via 4 cases, hvorledes økonomiske beregninger kan bidrage til beslutninger om investeringer i byliv - også når det gælder midlertidige og relationelle investeringer. Hvor det er muligt, gør vi dette ved anvendelse af data fra 4 eksisterende eller allerede planlagte investeringer for at kunne lave nogle troværdige antagelser om omkostninger og gevinster. For hver af de 4 cases redegør vi for: Investeringen - som en økonomisk beslutning. Med dette menes en afgrænsning af, hvad investeringen faktisk består i, for hvem/hvis skyld investeringen foretages, og hvad vi forventer gevinsterne vil være. Denne afgrænsning ses især med den relevante beslutningstagers øjne. Dvs. enten af private developere/investorer, udviklingsselskaber, kommunalbestyrelser eller af brugere/ andre. Data - til den økonomiske beslutning. Her er det vigtigt at gentage at beslutningen om en given investering foretages overvejende på baggrund af forventede omkostninger og gevinster - selvom vi bygger på erfaringer fra 4 eksisterende investeringer. Data vil således i praksis bestå i gode bud på investeringsomkostninger, rimelige bud på de løbende omkostninger, lidt usikre bud på indtægter, og ofte meget usikre bud på samfundsøkonomiske gevinster. Økonomiske beregninger - dvs. en præsentation af de privatøkonomiske, udviklingsselskabsøkonomiske, kommunaløkonomiske, og samfundsøkonomiske regnestykker, der kan lade sig gøre med en rimelig troværdighed på baggrund af det etablerede datagrundlag. Økonomisk beslutning. Endelig vurderes det, hvordan eller om man kan foretage en lødig investeringsbeslutning ud fra sådanne økonomiske beregninger - evt. via en break-even tilgang i en (politisk) vurdering af størrelsen af de samfundsøkonomiske gevinster Case 1: Fysiske investeringer i events: "Havnebad i Aarhus" Investeringen - som en økonomisk beslutning 13

14 Aarhus Kommune planlægger at etablere et havnebad som led i udviklingen af De Bynære Havnearealer, og vil gerne bygge på de gode erfaringer med havnebade, der har vist sig f.eks. i København i forhold til byudvikling, byliv, og ejendomspriser. Derudover ses der på sundhedsmæssige aspekter i projektet, idet undersøgelser viser at nærhed til sport- og fritidsmuligheder har stor betydning for, hvor meget folk dyrker motion. Vi antager således i denne case, at beslutningen tages af byrådet både ud fra en samfundsøkonomisk vinkel og ud fra et blik på kommunekassen, idet en investering i et havnebad både forventes at skabe værdi for brugerne/ borgerne, og samtidig kan give et afkast i relation til byggeretspriser ved et senere salg af grunde. Data og forudsætninger - til den økonomiske beslutning Casen bygger dels på overslag over anlægs- og driftsudgifter samt antal besøgende, skønnet af Aarhus Kommune; dels på nogle grove og relativt usikre skøn over havnebadets betydning for byggeretspriserne på De Bynære Havnearealer, baseret på erfaringer fra Islands Brygge i København, hvor der tilsvarende er etableret et havnebad. Her er der foretaget en rundringning til fire ejendomsmæglere på Islands Brygge i København. Figur nr. 2 Placering af planlagt havnebad i Aarhus Det planlagte havnebad er vist på illustrationen ovenfor sammen med en angivelse af planlagte byggefelter (grøn), evt. fremtidige byggefelter (grå) samt et forsigtigt bud på, hvor stor en del af området, der vil blive direkte påvirket positivt af et evt. havnebad i relation til byggeretspriser. Anlæggets fysiske placering er vurderet nøje for at modvirke gener for boliger i første række - bl.a. baseret på erfaringer fra Islands Brygge. 14

15 Casen tager som flere af de øvrige beregninger udgangspunkt i en "alt-andet-lige" vurdering, hvor der forudsættes konstante byggeretspriser mv., dvs. at der ikke tages højde for konjunktursvingninger mv. 15

16 Faktaboks & forudsætninger Casen bygger på følgende oplysninger og skøn: Anlægsudgiften er vurderet til 15 millioner kroner, og det forventes at anlægget vil kræve et årligt driftsbudget på mellem 2 og 2,5 millioner kroner. Begge udgifter betales af Aarhus Kommune. Anlægget forventes at kunne betjene ca. 500 personer ad gangen og ca om året. Brugerne vil have gratis adgang til havnebadet, mens der er en positiv brugerværdi. Denne er sat til 45 kroner pr. gang - svarende til voksen enkeltbillet til Aarhus Svømmestadion. Det bør dog understreges, at havnebadet ikke nødvendigvis ses som et direkte alternativ til Svømmestadion, idet havnebadet vil byde på flere og andre oplevelser end blot det at svømme. Der forudsættes en basisbyggeretspris på kr. pr. etage m 2 boliger på De Bynære Havnearealer. Endelig skønnes det, at et boligetageareal på omkring m 2 etagemeter omkring Bassin 7 inderst mod Pier 4 ejet af Aarhus Kommune vil kunne sælges til en 2% højere byggeretspris, dog 10% højere for de bedst beliggende m 2 etagemeter. Prisstigningerne tager udgangspunkt i erfaringerne fra Islands Brygge i København, hvor Københavns Kommune oplyser, at der er konstateret stigninger i boligpriserne på % i "første række" samt ca. 10% i bagvedliggende boliger. Prisstigningerne på Islands Brygge skyldes dog ikke alene et havnebad, men en langt større investering i en havnepark og byfornyelse, hvor havnebadet udgør ét blandt flere elementer. En rundringning til fire ejendomsmæglere (Danbolig, EDC, Estate og Nybolig) viser, at alle vurderer, at investeringerne i havnepark og havnebad har haft en positiv effekt (eller afbødet et kraftigere prisfald i krisen). Men der er forskellige vurderinger af, hvor stor en del der kan tilskrives selve havnebadet. Ingen af de fire mæglere tør give et konkret bud på havnebadets betydning for prisudviklingen. Derfor er der anvendt et forsigtigt og lavere skøn i beregningen af effekterne af et havnebad i Aarhus. De øgede byggeretspriser giver dermed ekstra indtægter i kommunekassen. Denne højere byggeretspris anses samtidig at afspejle en øget herlighedsværdi for beboerne i dette område, så hele dette ekstra beløb er også medregnet som en samfundsøkonomisk gevinst. Endelig vil de højere boligpriser øge de kommunale indtægter fra ejendomsskatter, hvor det her antages at grundskyldspromillen forbliver på 2012-niveauet i hele beregningsperioden, dvs. 24,58. Figur nr. 3 viser antagelser og indsamlede data for en tiårig periode, som antages at være tidshorisonten for investeringsbeslutningen. 16

17 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 Investeringsomk. [1000 kr.] Drifts- og vedligeh. [1000 kr.] Boligareal Etagemeter påvirket [m 2 ] Byggeretspris - før [kr. pr. m 2 ] Byggeretspris - efter (30000 m 2 ) Byggeretspris - efter (resten) Antal brugere Figur nr. 3 Antagelser. Kilder: Aarhus Kommune; COWI A/S. Figur 4 viser, at havnebadsinvesteringen forventes at give et positivt afkast både for kommunekassen og set fra en samfundsøkonomisk vinkel. Dette gælder både når man ser på nutidsværdien (NV), hvor der er anvendt en kalkulationsrente på 6%, og når man blot ser på den samlede pengestrøm (cashflowet). For kommunekassen kan man se, at indtægterne fra højere byggeretspriser, herunder hvad dette betyder for indtægterne fra grundskyld, mere end dækker anlægsudgiften. En break-even analyse viser, at byggeretsprisen på de bedst beliggende boliger blot behøver at stige til over 4250 kroner pr. m2 for at investeringen har positive konsekvenser for kommunekassen. Tabellen viser, at det samfundsøkonomiske regnskab også er positivt. Dette skyldes, at vi har antaget at de højere byggeretspriser faktisk afspejler den højere herlighedsværdi ved at bo i De bynære Havnearealer, samt at brugerne har en nytte (betalingsvillighed) for at kunne hoppe i havnebadet. Vi har derimod blot betragtet den øgede grundskyldsindtægt til kommunen som en overførsel mellem boligejer og kommune, som dermed ikke indgår i det samfundsøkonomiske regnestykke. Det kan dog argumenteres for at denne på lige fod med de højere byggeretspriser afspejler en herlighedsværdi, som i princippet kunne medregnes. Dette ændrer dog ikke på afgørende på investeringsbeslutningen. Vi har som sagt været forsigtige i vores skøn på hvor stort et boligetageareal, der vil opleve stigninger i byggeretspriser som følge af havnebadet. En alternativ beregning, hvor vi antager at yderligere m 2 etagemeter (dvs m 2 i alt) kan sælges til den lidt højere byggeretspris, viser at denne lidt højere pris blot skal være over 4020 kroner pr. m 2 sammenlignet med førprisen på 4000 kroner pr. m 2 for at investeringen har positive konsekvenser for kommunekassen. Det skal endeligt bemærkes, at der ikke er indregnet en værdi af evt. medieomtale af et havnebad (se evt. Case 2 og 4). 17

18 NV I alt år 1 år 2 år 3 år 4 år 5-10 Kommunekassen Investeringsomk Drifts- og vedligeh Indtægter højere byggeretspriser grundskyld Netto-indtægt Samfundsøkonomien Investeringsomk Drifts- og vedligeh Gevinster højere byggeretspriser brugeradgang Netto-gevinster Figur nr. 4 Omkostninger og indtægter/gevinster [1000 kr.]. Kilder: COWI A/S Økonomiske beslutning Det er således med de givne antagelser en god investering at opføre et havnebad i Aarhus Kommune. Det kræver at der opnås fondsstøtte til at dække investeringsomkostningen. Det skal bemærkes, at forudsætningerne om øgede byggeretspriser baseret på erfaringer fra Islands Brygge er forbundet med betydelig usikkerhed. På den anden side skal der kun begrænsede stigninger i byggeretspriser til at investeringen ser fornuftig ud. 18

19 4.2. Case 2: Fysisk investering: "Kildebjerg Ry A/S - golfbanen og pulsparken" Investering - som en økonomisk beslutning Data og forudsætninger - til den økonomiske beslutning Denne case drejer sig om et udviklingsselskabs beslutning om, hvorvidt det giver mening at fremme et større byudviklingsprojekt ved at skabe nye bylivskvaliteter i form af en pulspark og en golfbane, der øger attraktiviteten og grundprisniveauerne på de boliggrunde, der samtidigt sættes til salg. Casen bygger på de erfaringer Kildebjerg Ry A/S har med etablering af en golfbane (i privat regi) samt den igangværende etablering af en pulspark med støtte fra fonde. I casen vurderer vi således, hvilken værdi golfbanen og pulsparken har for udviklingsselskabet Kildebjerg Ry A/S i kraft af forventede merindtægter ved grundsalg. Casen bygger på eksisterende data om forventede anlægs- og driftsudgifter, en ejendomsmæglers vurdering af husprisstigninger som følges af etableringen af golfbanen og pulsparken samt grove skøn over fremtidigt salg af grunde. Sidstnævnte tager ikke højde for fremtidige konjunktursvingninger mv. Fakta & Forudsætninger Casen bygger på følgende oplysninger og skøn: Etablering af en golfbane, som har kostet 50 mio. kr. at anlægge. Da den er anlagt og drives i et særskilt, privat selskab indgår dette beløb ikke i beregningen. Det skønnes dog at Kildebjerg Ry A/S for at tilskynde golfbaneetableringen har givet en rabat på grunden på 5 mio. kr. Dette beløb er indeholdt i investeringsomkostningen for udviklingsselskabet. Etableringen af pulsparken forventes at koste godt 17 mio. kr., hvor godt 12 mio. kr. går til anlæg af stier, som etableres af udviklingsselskabet Kildebjerg Ry A/S. Resten finansieres af hhv. Lokale- og Anlægsfonden og Realdania. Der er indgået aftaler med private firmaer samt grundejerforeningen om drift af pulsparken i 10 år (årlig udgift kr.). En lokal mægler (Morten Elmgaard, Home Ry) vurderer, at golfbanen og pulsparken giver er merværdi ved salg af grunde i Kildebjerg Ry på kr. pr. bolig. Der antages i beregningerne en merværdi på kr. pr. bolig som følge af golfbanen og pulsparken. Denne merværdi giver også anledning til højere kommunale indtægter fra ejendomsskatter. Her anvendes 2012 grundskyldspromiller på 24,66 for hele beregningsperioden. Et interview med en anden lokal mægler (Brian Petersen, Danbolig i Ry) Brian Petersen viser, at han har kendskab at nogle af de personer, der har købt grunde i Kildebjerg-Ry specifikt har valgt at købe i området pga. nærheden til golfbanen. For disse mennesker vil det have en reel økonomisk værdi at der er etableret en golfbane i tilknytning til udstykningen. Golfbanen har formentlig lettet salgsprocessen, og et hurtigere salg giver erfaringsmæssigt en højere pris. Det er dog meget vanskeligt at svare på, hvor stor denne værdistigning er målt i kroner og ører. Brian Petersen vurderer også, at pulsparken vil gøre det fremtidige salg af grunde lettere, men i forhold til grundpriserne har pulsparken formentlig mindre betydning. Direktøren for Kildebjerg Ry A/S vurderer, at der kan sælges

20 byggeretter til nye boliger indenfor de kommende 10 år. Værdien af medieomtale er desuden medregnet (1,5 mio. kr.) Endelig forudsættes der at være 25 daglige brugere af pulsparken, hvor der som udgangspunkt antages en brugerværdi på 50 kroner pr. person pr. dag. Der er ikke tale om en entréindtægt, men alene en samfundsmæssig "brugerværdi", som indgår i den samfundsøkonomiske beregning. Figur nr. 5 viser en oversigt over antagelser og indsamlede data. Bemærk at investeringsomkostningen både omfatter selve pulsparken og den rabat, der er givet til det private selskab, der har etableret golfbanen. år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 Investeringsomk. [1000 kr.] Udviklingsselskab Fonde Drift- og vedligeh. [1000 kr.] Virksomheder Udviklingsselskab Boliger Antal Solgt ved tiltag (%) 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Solgt ved tiltag Mersalgspris [1000 kr.] Medieomtale [1000 kr.] Brugere pr. dag Figur nr. 5 Antagelser og data. Kilder: COWI A/S; Ansøgning til Realdania (2011); PRIMUSMOTOR. Økonomiske beregninger Figur nr. 6 viser at investeringen med de ovenfor givne antagelser både er rentabel set med udviklingsselskabet øjne og set med samfundsøkonomiske øjne - der også inkluderer brugerværdien af pulsparken. For de private virksomheder antager vi blot at deltagelsen løber rundt. En break-even analyse for udviklingsselskabet viser, at mersalgsprisen for boligerne blot skal være omkring kroner - altså godt kroner mindre pr. bolig end antaget - for at det stadig løber rundt for udviklingsselskabet. For kommunekassen betyder de øgede boligpriser en øget indtægt fra grundskyld. Det skal bemærkes, at beregningen selvfølgelig er meget afhængig af det forudsatte, betydelige grundsalg. 20

21 NV I alt år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6-10 Privatøkonomien Investeringsomk Drifts- og vedligeh Indtægter Netto-indtægt Udviklingsselskab Investeringsomk Drifts- og vedligeh Indtægter Indtægter (medieomtale) Netto-indtægt Kommunekasse Investeringsomk. 0 0 Drifts- og vedligeh. 0 0 Indtægter (grundskyld) Netto-indtægt Samfundsøkonomien Investeringsomk Drifts- og vedligeh Gevinster Netto-gevinster Figur nr. 6 Omkostninger og indtægter/gevinster [1000 kr.]. Kilder: COWI A/S 21

22 Økonomiske beslutning Det giver altså stor mening for et udviklingsselskab at fremme initiativer som en golfbane og en pulspark, hvis det har en effekt som forventet på priserne på de boliger der sættes til salg. Derudover er casen et godt eksempel på, hvordan økonomiske beregninger kan bidrage til beslutninger om bylivsinvesteringer, idet beslutningen her tages af et udviklingsselskab, som både har et privatøkonomisk mål og et samfundsøkonomisk formål, og som søger medfinansiering hos private fonde, som har et almennyttigt formål. En umiddelbar delkonklusion på casen synes at være, at udviklingsselskabet bl.a. i kraft af fondsstøtten opnår en økonomisk gevinst ved salg af grundene. I praksis er gevinsterne ved denne type udviklingsprojekter, hvor der indtænkes nye typer bylivsaktiviteter i udviklingen af et nyt byområde, dog forbundet med stor usikkerhed i det øjeblik, hvor beslutningen tages. Kildebjerg-Ry A/S påtager sig således sammen med fondene en risiko ved at være "firstmover", der afprøver nye idéer til at indtænke bylivsinvesteringer i byudviklingsprojekter. Casen indikerer, at Kildebjerg-Ry A/S i dette tilfælde får en gevinst ved initiativet. Men for fondene har det ligeledes værdi: Fondene støtter en "firstmover", og påtager sig dermed en del af risikoen. Til gengæld har casen eksempelværdi for de pågældende fonde, som herved kan vise, at det formentlig er en god idé at indtænke denne type bylivsinvesteringer i nye byområder. Det skal dog understreges, at man skal være forsigtig med at overføre konklusionerne til andre byområder, hvor der f.eks. ikke er en golfbane som har betydning for hvad det er for typer af købere af grunde der tiltrækkes til området Case 3: Midlertidig funktionel investering: "Nedsættelse af husleje for butikker i et nyt boligområde" Investeringen - som en økonomisk beslutning En privat investor kan ud fra en forretningsmæssig vurdering vælge at nedsætte huslejen midlertidigt for nogle af sine butikslokaler i en ny bebyggelse i et nyere byområde. Baggrunden kan eksempelvis være, at det kan være svært at tiltrække butikker fra start, da der ofte ikke er markedsgrundlag for etablering af butikker i opbygningsfasen, hvor byområdet endnu ikke er fuldt udviklet. De tiltænkte effekter kan eksempelvis være, at butikker med midlertidigt lavere husleje kan gøre det lettere at sælge boliger mv. i bydelen, dvs. hurtigere salg og evt. højere priser. Det skal dog understreges, at det ikke vurderes at være muligt at tiltrække butikker til et nyt byudviklingsområde fra start alene ved at nedsætte huslejen. Det kræver, at der er et kundegrundlag tilstede i området, før der kommer butikker. Casen er således opstillet for at illustrere, hvorledes der kan regnes på gevinster og omkostninger ved nedsættelse af husleje for butikker i stueetagen i byudviklingsområder, hvor der er et vist kundegrundlag, men hvor en almindelig markedsleje vil være for høj til at der etableres butikker på normale vilkår. Det forudsættes, at det er en privat investor eller et udviklingsselskab, der står for udleje af butiksarealerne, da nedsat husleje i kommunalt ejede bygninger ikke vil være i overensstemmelse med kommunalfuldmagten. 22

23 Fakta & Forudsætninger Casen bygger på følgende oplysninger og skøn: Etablering af etage m 2 detailhandel i stueetagen i et nyt, større byudviklingsområde. Opførelse og salg af etage m 2 boliger i etaper over en periode på 10 år. Der udlejes fra start etage m 2 til detailhandel til en leje væsentligt under markedslejen (500 kr. pr. m 2 pr. år mod en forudsat markedsleje på kr. pr. m 2 pr. år). Lejen optrappes til markedsniveau over en periode på 5 år. Det forudsættes, at salget af boliger går marginalt hurtigere ved udleje af butiksarealer til lavere husleje, end hvis butiksarealerne var udlejet til markedsleje (jf. tabellen: "ved tiltag" og "uden tiltag"). Det forudsættes, at butiksarealet tilsvarende udlejes lidt hurtigere ved udleje af butiksarealer til lavere husleje, end hvis butiksarealerne var udlejet til markedsleje. Det forudsættes som udgangspunkt ikke, at boligerne sælges til højere pris som følge af den øgede udlejning af stueetagerne. Denne case bygger ikke på erfaringer fra én specifik, case - dog inspireret af nyere danske byudviklingsprojekter - men på skønnede, realistiske antagelser om butiks- og boligarealer og leje- og prisniveauer i Københavnsområdet. Disse antagelser er derudover blevet verificeret af COWIs egne byudviklere med erfaringer med projektudvikling, der pointerer at man nok skal have en del af boligerne beboet eller i det mindste solgt, før det kan betale sig for nogen at åbne butikker. Man skal således være meget opmærksom på denne gensidige afhængighed mellem butikker og boliger - en afhængighed der varierer noget fra sag til sag. Den givne case skal derfor ikke tages som mere end et tænkt eksempel, der dog illustrerer at metoden også kan anvendes til vurdering af denne type bylivsinvesteringer. Casen tager udgangspunkt i "alt-andet-lige" betragtninger, hvor der analyseres på omkostninger og gevinster ved forskelle i huslejeniveauer, hvorimod der ikke tages højde for eksempelvis konjunktursvingninger. I praksis vil de enkelte parametre (huslejeniveauer, salgstider mv.) selvfølgelig være stærkt afhængige af konjunkturmæssige forhold, hvor området ligger i byen, hvilke konkurrerende butiksområder der findes i nærheden osv. Men for overskuelighedens skyld holdes disse parametre altså konstante. Forudsætningen om uændrede boligpriser kan måske siges ikke at stemme helt overens med analyserne foretaget af Københavns Universitet (2012), som finder en sammenhæng mellem adgangen til indkøbsmuligheder og boligpriser. Deres analyse viser især, at der er store gevinster når der er mange forskellige butikker i et område - dvs. stor diversitet, hvorfor investoren i vores case burde stræbe efter at tiltrække f.eks. bagere og caféer såvel som udvalgsvarebutikker. På den 23

24 anden side vil antallet at butikker i vores case efter nogle år stort set være den samme med og uden tiltaget, hvorved der ikke nødvendigvis vil være en effekt kommende fra mængden af butikker. Resultaterne fra Københavns Universitets analyse indikerer således, at der især opnås en stigning i boligpriserne, hvis det nye byområde har en tilstrækkelig stor, kritisk masse til at tiltrække et varieret udbud af butikker (formentlig både daglig- og udvalgsvarebutikker). Det vurderes derfor ud fra et byplanmæssigt perspektiv som tvivlsomt, om etableringen af m 2 boliger og m 2 detailhandel er tilstrækkeligt til at opnå en sådan diversitet - og dermed værdistigning alene som følge af butikker i stueetagen. 24

25 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 Butikker Butiksareal i alt [m 2 ] Tiltag - udlejet med lavere husleje Tiltag - udlejet med alm. husleje Tiltag - udlejet i alt Uden Tiltag Husleje [kr. pr. m 2 ] Lavere husleje Alm. husleje Boliger Boligareal i alt [m 2 ] Solgt ved tiltag (%) 0 % 30 % 55 % 75 % 90 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Solgt ved tiltag Solgt uden tiltag (%) 0 % 28 % 53 % 73 % 88 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Solgt uden tiltag Salgspris [kr. pr. m 2 ] Ved tiltag Uden tiltag Figur nr. 7 Antagelser og data. Kilder: COWI A/S Figur nr. 7 viser yderligere, at vi antager at den private investor har en tidshorisont for dette tiltag på 10 år. Samtidig antager vi for de nedenstående økonomiske beregninger, at investoren anvender en kalkulationsrente på 5,25%. Det forudsættes som sagt, at den private investor vælger at udleje 40% af sit butiksareal til en lavere husleje i en femårig periode - startende med 50% af den almindelige husleje og gradvist stigende. Dette leder til at det samlede butiksareal udlejet i hele perioden er større end det ville have været uden dette tiltag - dog marginalt efter fem år. Det antages samtidig, at tiltaget hjælper på boligsalget, hvor det m 2 store boligareal forudsættes solgt marginalt hurtigere end det ville have været tilfældet uden tiltaget - dog til samme kvadratmeterpris. Økonomiske beregninger Med ovenstående forudsætninger foretages en beregning af nettoindtægten ved den valgte huslejenedsættelse. Det er således vurderet, at investorens etablerings- og driftsomkostninger ved udleje af butiksarealer er de samme i de to situationer: "ved tiltag" (huslejenedsættelse) og "uden tiltag" (uden huslejenedsættelse). Figur nr. 8 viser, at den private investor med de givne antagelser får en nettoindtægt på ca. 3,8 millioner kroner (beregnet som nutidsværdi [NV]). Dette betyder, at det beløb der investeres i starten, dvs. tabet fra den lavere husleje for en del af butiksarealet, opvejes af at indtægten fra salget af boliger kommer før 25

26 end det ellers ville have været tilfældet - og indtægter der falder tidligere indgår i regnestykket med større værdi på grund af brugen af kalkulationsrente. Faktisk er der en positiv nutidsværdi, samtidig med at den samlede - ikketilbagediskonterede - netto-indtægt er en smule negativ ( kroner). Det positive afkast skyldes især forrentningen af det fremrykkede boligsalg - der jo som vist betyder, at man får de 25 millioner kroner tidligere i hånden, og så betaler lidt for dette. Det skal dog bemærkes, at det fremrykkede boligsalg alene er et "tænkt" eksempel, som ikke er dokumenteret via undersøgelser eller lignende. En break-even analyse viser, at en huslejenedsættelse helt ned til 82 kr. pr. m 2 det første år (stigende med 100 kr. pr. år de følgende fire år) stadig vil give et positivt afkast med det forudsatte, fremrykkede boligsalg. Men det skal bemærkes, at beregningen er et principielt eksempel, der er forbundet med meget stor usikkerhed. Break-even analysen kan ikke tages som udtryk for et generelt niveau for en forventelig huslejenedsættelse i stueetager mv. Usikkerheden knytter sig bl.a. til, om det er muligt at fremskynde salg af boliger ved etablering af butikker i stueetagen. NV I alt år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 Netto-indtægt heraf butikker heraf boliger Figur nr. 8 Omkostninger og indtægter for privat investor [1000 kr.]. Kilder: COWI A/S 26

27 Økonomiske beslutninger Ud fra de givne forudsætninger giver det altså mening for den private investor at foretage dette tiltag. Analysen fra Københavns Universitet (2012) viser derudover, at den private investor ikke kun bør fokusere på mængden af butikker, men også at sikre en vis forskellighed i de butikker, der tiltrækkes. Det skal selvfølgelig bemærkes at antagelserne, og dermed beregningerne, er forbundet med en vis usikkerhed, og at man i praksis i en beslutningsproces vil foretage en risikoanalyse. I denne case er det især antagelsen om det fremrykkede boligsalg, der har betydning for det økonomiske regnestykke. Desuden skal det understreges, at der erfaringsmæssigt ikke kan etableres butikker, før der er et vist kundegrundlag - uanset huslejeniveauet Case 4: Midlertidig fysisk investering: "PLUG N PLAY i Ørestad Syd" Investeringen - som en økonomisk beslutning Ambitionen med PLUG N PLAY som blev etableret i 2009 har bl.a. været at understøtte bylivet for beboere og besøgende i Ørestad, sætte bydelen på københavnernes mentale landkort som en oplevelsesrig og spændende bydel samt teste aktiviteter i 1:1 skala. Der har samtidigt været en formodning om at denne øgede opmærksomhed omkring bydelen også vil have en positiv afsmitning på boligsalg eller -udlejning i denne del af Ørestad. Sådanne gevinster ved bylivsskabende aktiviteter findes bl.a. af Københavns Universitet (2012), mens Wachter og Gillen i en undersøgelse i USA finder gevinster for boligområder ved at undgå for mange uudnyttede områder tæt ved boligerne, som f.eks. kunne lede til uhensigtsmæssig brug af området. En evaluering af PLUG N PLAY i Ørestad Syd (Hausenberg, 2010) viser dog, at man efter ca. 1 år i drift ikke på det tidspunkt kunne dokumentere et øget salg direkte som følge af anlægget. Denne case er derfor begrænset til at belyse størrelsen på det tilskud der betales pr. bruger, herunder det at brugen skaber en mere aktiv og sundere befolkning. Derudover ser vi mere indirekte på en vurdering af prisen der betales for at øge kendskabet til Ørestad Syd og dermed brande området. Betalingsvilligheden pr. bruger kan samtidig siges at afspejle brugernes egen betalingsvillighed for den gratis adgang til faciliteterne og dermed den samfundsøkonomiske værdi - set fra en brugervinkel. Beslutningen tages som sagt af et udviklingsselskab (By & Havn), som har finansieret hovedparten af anlægget. Her opnår forskellige foreninger forskellige rettigheder til brugen af anlægget mod at vedstå en del af vedligeholdelsen af banerne selv og ved at afholde åbne arrangementer årligt. Dette betyder at den frie adgang til banerne gives næring ved organisering af og vejledning i brugen af banerne, samtidig med at der blandt brugerne - især fra foreningerne - opleves en vis form for ansvar og ejerskab. Endelig betyder brugerbetalingen jo også noget for, hvorledes de løbende omkostninger dækkes. Data og forudsætninger - til den økonomiske beslutning Casen bygger således på en allerede gennemført investering, hvor anlægs- og driftsudgifter er velkendte, hvorimod gevinsterne er vanskelige at vurdere. Oprindeligt var den forventede levetid på omkring 5 år, men anlægget forventes at være tilgængelig lidt længere - måske helt op til 10 år. Vi anvender dog 8 år i casen. 27

BETALER SIG BYLIV DER NATURSTYRELSEN BY & HAVN AARHUS KOMMUNE KILDEBJERG RY A/S

BETALER SIG BYLIV DER NATURSTYRELSEN BY & HAVN AARHUS KOMMUNE KILDEBJERG RY A/S BETALER SIG BYLIV DER NATURSTYRELSEN BY & HAVN AARHUS KOMMUNE KILDEBJERG RY A/S Byliv der betaler sig / gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Projektet Byliv der betaler sig er gennemført i

Læs mere

Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling. Annette Walter, Plan og Økonomi anw@cowi.dk

Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling. Annette Walter, Plan og Økonomi anw@cowi.dk Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling 1 Annette Walter, Plan og Økonomi anw@cowi.dk Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for at

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter. en kortlægning af bestemmende faktorer for ejendomsværdien

Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter. en kortlægning af bestemmende faktorer for ejendomsværdien Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter en kortlægning af bestemmende faktorer for ejendomsværdien Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Projektet Gevinster ved investeringer i

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest. Cash-flow analyse

Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest. Cash-flow analyse Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Hørsholm kommune Udbygningsplan

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 OPSAMLING Tema: Hvad er det værd? - modeller til beregning af værdistigninger Vært: Hillerød Kommune, Stationszonen Mødet blev afholdt torsdag den 12. juni 2008.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater;

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere 14.maj 212 Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere Det er fortsat udfordrende tider på boligmarkedet, og det er uden tvivl en situation, som kan give anledning til hovedbrud for boligsælgerne

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 23. juni 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C

Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C 03-06- 2008 Århus Kommunes ansøgning om fritagelse for offentligt udbud i forbindelse med salg af ejerlejlighed med parkeringsanlæg under det kommende Multimediehus på

Læs mere

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 1 Til Herning Kommune Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 Som ejere af Vildbjergvej 7 fremsendes hermed vores indsigelse imod den påtænkte opførelse af en solcellepark jf.

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

Finansiering af metro til Rødovre

Finansiering af metro til Rødovre Finansiering af metro til Rødovre Rødovre Kommune 1 Indledning Forfatter: Kristian Kolstrup Dato: 1. december 2014 I dette notat giver vi et overblik over mulighederne for finansiering af en metro til

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Samlet turismeomsætning 164.169.544 kr. 170.456.063 kr.

Samlet turismeomsætning 164.169.544 kr. 170.456.063 kr. Giro d Italia 2012 RESUME I starten af maj begynder Giro d Italia 2012, og de første tre etaper køres i Herning og Horsens. De deltagende hold præsenteres i Herning d. 4. maj, og de følgende tre dage cykles

Læs mere

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015 Notat Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud Den 13. august 2015 Baggrund Aarhus Kommune skal kunne tilbyde en varieret og fleksibel vifte af pasningsmuligheder til

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Udbud af byggefelter ved Bassin 7, Nikoline Kochs Plads og X2 på Aarhus Ø

Udbud af byggefelter ved Bassin 7, Nikoline Kochs Plads og X2 på Aarhus Ø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 31. maj 2016 Åben dagsorden Udbud af byggefelter ved Bassin 7, Nikoline Kochs Plads og X2 på Aarhus Ø 1. Resume Teknik og Miljø foreslår

Læs mere

HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND

HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND BILAG 1 - BUSINESS CASE: HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND Proof-of-business-fonden skal, med mindre investeringer opbygge erfaringer og kompetencer i forhold

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ

HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ 1 Kunst- og kulturgruppen i Korsør BAGGRUND: Halsskov Hovedgade

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Behandling af høringssvar

Behandling af høringssvar Notat Behandling af høringssvar Der har i forbindelse med behandling af projektforslag for fjernvarme i Glamsbjerg, været to fokusområder Den samfundsøkonomiske beregning og Det økonomiske forhold, hvilket

Læs mere

B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y

B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y PARTNERSKABET BAG BYOMDANNELSESPROJEKTET FRA GADE TIL BY ER NU SÅ LANGT I PLANLÆGNINGEN AF BYGGEPROCESSEN, AT

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania

Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania Fællesskabet Christiania og Christianias beboere og virksomheder 31. marts 2011 J.nr. 11/00264 Ledelsessekretariatet SVS/TOP/KLJ Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania I forlængelse af finansministerens

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

SOF og BUF ønsker begge at fraflytte lejemålet, der ikke kan opsiges delvist.

SOF og BUF ønsker begge at fraflytte lejemålet, der ikke kan opsiges delvist. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT 07-08-2014 Opsigelse af lejemål på Tycho Brahes Allé - bilag til august-indstillingen Formål Casen understøtter udfasning af

Læs mere

Budget 2015-2018, Prioriteringsbidrag. Budget 2015-2018. Udvidelse af Taxhuset med to udrednings- og genoptræningspladser

Budget 2015-2018, Prioriteringsbidrag. Budget 2015-2018. Udvidelse af Taxhuset med to udrednings- og genoptræningspladser Budget Nr. 551-11 2015-2018 Udvidelse af Taxhuset med to udrednings- og genoptræningspladser Forslagsstiller: Udvalg: Center: Politikområde: Administrationen Socialudvalget Social- og Handicapcentret 551

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne. Modeller for organisering og finansiering af en udvidelse af Roskilde-Hallerne 22. november 2007 I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master

Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master 1. juli 2014 /ALLVIL Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master Denne vejledning beskriver nærmere tre forskellige metoder til, hvordan kommuner og regioner kan fastsætte den rette lejepris

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Menu Investeringer i byomdannelse Hvorfor samarbejde Virksomheders stedstilknytning og ansvar

Læs mere

Z-Huset, Aarhus Ø - videreførelse af projekt

Z-Huset, Aarhus Ø - videreførelse af projekt Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 12. august 2014 Åben dagsorden Der indgås en supplerende aftale med Z-Huset A/S med henblik på at videreføre et. 1. Resume Z-Huset

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt Søndre Havn 15 ha Stationsområdet 6 ha Collstrop 3 ha Boliger: 152.000 kvm Erhverv: 118.000 kvm Detail: 22.000 kvm Kultur: 15.000 kvm Offentlig

Læs mere

Udvikling af boliger i et marked i opgang

Udvikling af boliger i et marked i opgang Udvikling af Boligmarkedet 2014/2015 Udvikling af boliger i et marked i opgang ELF DEVELOPMENT A/S Udviklingsdirektør Anette Krarup ELF Development Præsentation af ELF Tendenser for udvikling Developer

Læs mere

GRundskyld og tilskud

GRundskyld og tilskud GRundskyld og tilskud Indledning Dansk Golf Union (DGU) har i samarbejde med PwC udarbejdet denne vejledning inden for grundskyldsfritagelse. Vejledningen berører også emnet tilskud efter folkeoplysningsloven.

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Ældrebolighandlingsplan 2. etape. Norddjurs Kommune

Ældrebolighandlingsplan 2. etape. Norddjurs Kommune Ældrebolighandlingsplan 2. etape Norddjurs Kommune 17. april 2009 Dok. nr. 49984-09 / 50019-09 / 52320-09 / 56515-09 Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til ældrebolighandlingsplanens

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET

GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET PARTER MILJØMINISTERIET KØBENHAVNS UNIVERSITET REGION HOVEDSTADEN KØBENHAVNS KOMMUNE RINGBY KOMMUNERNE AARHUS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE SKANDERBORG KOMMUNE BY & HAVN KILDEBJERG RY A/S KOLOFON Tekst

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Notat. A. Salg skal ske til markedsprisen B. Kommunen skal handle økonomisk ansvarligt. Ad A: Salg skal ske til markedsprisen

Notat. A. Salg skal ske til markedsprisen B. Kommunen skal handle økonomisk ansvarligt. Ad A: Salg skal ske til markedsprisen Notat Forvaltning: Erhverv og Udvikling/ Miljø & Teknik, Fast Ejendom Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. maj 2010 10/003766 1 Udfærdiget af: Poul Krogsgaard Nielsen, Mona Andersen & Alex Weinreich Vedrørende: Lovlig

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Region Midtjylland Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 13. september 2006 Punkt nr. 14 Bilag til valg af indtægtsfordelingsmodel. Indhold

Læs mere

Til ejerne af Udviklingsselskabet By & Havn I/S, (Transportministeriet og Københavns Kommune)

Til ejerne af Udviklingsselskabet By & Havn I/S, (Transportministeriet og Københavns Kommune) Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 780 Offentligt Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Tak for opgaven med at vurdere mulighederne for bebyggelserne Hannebjerg og Møllehuset.

Tak for opgaven med at vurdere mulighederne for bebyggelserne Hannebjerg og Møllehuset. Page 1 of 5 Marianne Godtfredsen Fra: Finn Jensen [fje@edc.dk] Sendt: 11. september 2013 15:52 Til: Betina Bojesen Cc: Anne Holmegaard Emne: Louis Petersensvej 11 og Møllevænget 5 - gennemgang af muligheder

Læs mere

Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan 994

Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan 994 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Center for Byens Anvendelse Dato 11. september 2015 Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan Arealerne i lokalplan, sydvest for Ny Studstrupvej/Lauritshøj

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere