Randers. Dronningborg Byggemodning nord for Emdrupborgvej og Rosenholmvej Vurdering af risiko for følgeskader i nabokvartererne

Transkript

1 Randers. Dronningborg Byggemodning nord for Emdrupborgvej og Rosenholmvej Vurdering af risiko for følgeskader i nabokvartererne GEO projekt nr Rapport 1, Sammenfatning Projektet omfatter byggemodning af et areal beliggende nord for Rosenholmvej og Emdrupborgvej samt vest for Kronborgvej. I den forbindelse ønskes en vurdering af, om projektet indebærer risiko for beskadigelse af eksisterende ejendomme i de villakvarterer, som støder op til arealet mod øst og syd. Det er oplyst, at udstykkeren vil indlægge en servitut på samtlige grunde, som fastlægger, at der ikke må udføres funderings-, jord- eller terrænarbejder nærmere eksisterende bevoksning omkring nabobygninger end bevoksningens højde x 2. Desuden er det oplyst, at også byggemodningsprojektet udformes, så ovennævnte krav overholdes. Ved tidligere undersøgelser er der indenfor byggemodningsområdet fundet overfladenære forekomster af meget fedt, plastisk ler på arealets vestlige og sydlige dele. På arealets nordøstlige del - dvs. nærmest villakvarteret mod øst (Kronborgvej) - er der truffet glaciale aflejringer bestående af vekslende moræneler, smeltevandssand og smeltevandsler. I de tilstødende parcelhuskvarterer er der truffet højtliggende plastisk ler, som dog mod øst (Kronborgvej) stedvis veksler med områder med højtliggende glaciale aflejringer. Det er GEOs vurdering, at den planlagte byggemodning med den oplyste servitut og den oplyste begrænsning på byggemodningsprojektet kan udføres uden risiko for gener for eksisterende nabobyggeri. GEO projekt nr Rapport 1, Randers. Dronningborg Saralyst Allé 52 Postbox Højbjerg Tlf.: Fax: geo@geoteknisk.dk Web: CVR-nr

2 Udarbejdet for Vognsen Rådgivende Ingeniører A/S Att.: Lars Vognsen Udbyhøjvej Randers Udarbejdet af Nik Okkels, Kontrolleret af Klaus Bødker Indhold 1 Baggrund og formål Jordbundsforhold Udtørring Det frie grundvand Det bundne vand Vurdering Konklusion...6 Bilag 1 Situationsplan GEO projekt nr Rapport 1, / 6

3 1 Baggrund og formål Projektet omfatter byggemodning af et areal beliggende nord for Rosenholmvej og Emdrupvej samt vest for Kronborgvej. I forbindelse hermed ønskes en vurdering af, om projektet indebærer risiko for beskadigelse af eksisterende ejendomme i de villakvarterer, som støder op til arealet mod øst og syd. De har oplyst, at udstykkeren vil indlægge en servitut på samtlige grunde, som fastlægger, at der ikke må udføres funderings-, jord- eller terrænarbejder nærmere eksisterende bevoksning omkring nabobygninger end bevoksningens højde x 2. Desuden er det oplyst, at også byggemodningsprojektet bliver udformet, så ovennævnte krav overholdes. Behovet for en risikovurdering er foranlediget af en tvist mellem villaejere i villakvarteret mod øst (Kronborgvej m.fl.) og et gasselskab vedrørende nedgravning af en gasledning langs kvarterets nordskel, og knytter sig særligt til problematikken omkring de skader, som opstår på bygninger pga. ændringer i plastisk lers vandindhold (fugtighed) under funderingsniveau. GEO har i 1982 udført geoelektriske målinger og boringer på arealet (GEO-projekt Å82257). Desuden har vi modtaget kopi af en undersøgelse udført af Grønskov Geoteknik på samme areal i 1998 (sag nr ). Endelig har vi udført undersøgelser flere steder i de eksisterende villakvarterer både mod syd og øst. 2 Jordbundsforhold Indenfor byggemodningsområdet (se bilag 1) falder terrænet jævnt fra kote ca. 58 mod nordvest til kote ca. 47 mod sydøst. Skråningsanlægget er overvejende temmelig stort (> 10) - indenfor den sydøstlige del dog noget mindre (mellem 7 og 10). Ved undersøgelserne er der fundet overfladenære forekomster af meget fedt, plastisk ler på arealets vestlige og sydlige dele svarende til, at det plastiske ler her stort set er truffet umiddelbart under overjordsdækket. På arealets nordøstlige del - dvs. nærmest villakvarteret mod øst (Kronborgvej) - er der truffet glaciale aflejringer bestående af vekslende moræneler, smeltevandssand og smeltevandsler til fuld boredybde ca. 3 meter under terræn. Ved pejling i de efterladte pejlerør umiddelbart efter markarbejdets afslutning var boringerne på arealets nordøstlige del tørre, mens der i boringerne indenfor området med plastisk ler er indmålt frie vandspejl 1,2 á 2,7 m under terræn. GEO projekt nr Rapport 1, / 6

4 Ved vore tidligere undersøgelser i parcelhuskvarteret mod syd (Rosenholmvej og Emdrupborgvej) er der generelt truffet højtliggende plastisk ler. I parcelhuskvarteret mod øst (Kronborgvej) har vi også truffet højtliggende plastisk ler, men her er der endvidere fundet områder med højtliggende glaciale aflejringer. 3 Udtørring Det meget fede, plastiske ler, der er truffet indenfor byggemodningsområdet og i villakvartererne syd og øst herfor, er udtørringsfarligt. Det skyldes, at beplantningens vandforbrug specielt kombineret med varme og nedbørsfattige somre kan medføre udtørring til væsentlig større dybde end normal frostsikker dybde. Med henblik på at imødegå gener herfra i form af revneskader skal der i forbindelse med direkte fundering udføres væsentlige ekstraforanstaltninger i form af øget funderingsdybde, armering af fundamenter og gulve, udlægning af dampspærrer og særligt vigtigt: reguleringer af den nærmeste bevoksning. Når det meget fede lers vandindhold (fugtighed) ændrer sig, påvirkes lerets volumen. Øges vandindholdet, kvælder (udvides) leret, og reduceres vandindholdet, så svinder det. Sker disse volumenændringerne under funderingsniveau, påvirkes fundamenterne, og er påvirkningerne store nok, revner bygningerne. Lerets fugtindhold påvirkes her til lands primært af nedbørs-, afstrømnings- og fordampningsmængden. Disse mængder undergår alle store årstidsmæssige variationer i det danske klima og varierer i øvrigt også fra år til år. Det samme gælder følgelig lerets fugtindhold. Det har vist sig, at specielt tilstedeværelsen af større træer og buske har stor indflydelse på lerets fugtindhold. Det skyldes, at der på grund af røddernes vandopsugning sker en kraftig forøgelse af fordampningen - og til langt større dybde end ellers. På engarealer uden træer og buske sker der erfaringsmæssigt væsentlige årstidsmæssige variationer af lerets vandindhold til 1,0 á 1,5 meters dybde, mens der nær store træer erfaringsmæssigt kan ske væsentlig variationer indenfor hele rodzonen dvs. indtil 5-6 meters dybde nær træet og indenfor en afstand af 1½ x træets højde. 3.1 Det frie grundvand Det frie grundvand bevæger sig i revner og sprækker i det meget fede ler. GEO projekt nr Rapport 1, / 6

5 Arealer med plastisk ler fra terræn vil i de tidligere forårsmåneder have frit vandspejl i eller nær terræn. En påfølgende udtørring i løbet af sommermånederne betyder, at det frie vand helt eller delvist fordamper eller opsuges af bevoksningen. I takt hermed dannes der udtørringsrevner fra terræn. Disse vil, når træer ikke bidrager til udtørringen, typisk nå nogle få meter under terræn. I nedbørsrige perioder dvs. - særligt i vintermånederne - vil dette revnesystem gradvist fyldes med vand. Det får leret til at kvælde, hvorfor revnerne delvis lukker igen. Der vil dog fortsat kunne ske en vandstrømning i revnesystemet. Dræn lagt i denne zone vil derfor have en effekt på beliggenheden af midlertidige grundvandspejl i denne øvre, terrænnære sprækkezone. Trods revnesystemet er permeabiliteten normalt forholdsvis beskeden og sænkningernes rækkevidde derfor tilsvarende lille. Ved systematisk dræning - eksempelvis udført med henblik på at forbedre stabilitetsforholdene - lægges drænstrengene traditionelt relativt tæt (ca. 5 m) svarende til, at sænkningens rækkevidde normalt er i samme størrelsesorden. 3.2 Det bundne vand Med de klimatiske forhold her til lands (nedbørsoverskud) indeholder plastisk ler store vandmængder. Dette vand kan ikke bevæge sig frit, da det er kemisk bundet til lermineralerne. Vandbevægelser i usprækket ler sker således meget langsomt. Kapillær- og molekylærkræfter gør endvidere leret i stand til at trække vand højt op over selv dybtliggende grundvandsspejl. Det plastiske ler kan på nogle områder sammenlignes med materialet Oasis, som anvendes til blomsterdekorationer. Ligesom plastisk ler forbliver Oasis fugtigt længe efter, det er kommet op over vandspejl. Desuden bevares en vis fugtighed, så længe Oasisblokken er i berøring med vand og/eller så længe den bliver vandet. Bevægelser af frie, midlertidige vandspejl i den terrænnære zone - eksempelvis foranlediget af dræning - har på den baggrund ikke væsentlig indvirkning på det plastiske lers vandindhold, så længe der ikke står store træer og buske i nærheden. 4 Vurdering Store træer og buske, som findes - eller med tiden vokser op - nær direkte funderede bygninger på plastisk ler, indebærer en betydelig risiko for, at der på sigt opstår skader foranlediget af udtørring under funderingsniveau. Skaderne vil typisk opstå i en særlig tør sommerperiode. GEO projekt nr Rapport 1, / 6

6 Med henblik på at imødegå denne risiko har GEO på grundlag af undersøgelser af et stort antal revneskadede huse og en systematisk opsamling af udenlandsk erfaring opstillet nogle generelle afstandskrav til bevoksninger omkring direkte funderede bygninger på meget fedt ler, plastisk ler. (se fx SBI-anvisning 181 eller BYG erfablad ). Selv mindre ændringer i ugunstig retning indenfor den potentielt skadevoldende bevoksningens rodzone vil indebære væsentlig risiko for at udløse nye skader. Skader som dog i et vist omfang alligevel vil ske på et senere tidspunkt, hvor bevoksningen har vokset sig større. Hvor de generelle afstandskrav ikke er overholdt, risikere enhver reduktion af vandtilførslen til bevoksningens rødder at foranledige, at der pludselig opstår nye skader på de berørte bygninger. Graves eksempelvis en væsentlig del af træets rodsystem over i forbindelse med jordarbejder, så tvinges træet til at skaffe den nødvendige vandforsyning fra den intakte del af sit rodsystem. Og strækker det sig ind mod eller under en bygnings fundament, er der risiko for øget udtørring her og dermed for nye skader. Med store træer og buske nær direkte funderede bygninger i områder med plastisk ler er der således risiko for at udløse skader i forbindelse med jordarbejder, som udføres indenfor disse træer og buskes rodzone - dvs. skønsmæssigt indenfor en afstand af 1,5 m gange bevoksningens højde. Det samme gør sig gældende, hvis der her udlægges tætte belægninger eller hvis afstrømningsforholdene på anden vis ændres i ugunstig retning. 5 Konklusion Det er på den baggrund GEOs vurdering, at den planlagte byggemodning med den oplyste servitut og den oplyste begrænsning på byggemodningsprojektet kan udføres uden risiko for gener for eksisterende nabobyggeri. GEO projekt nr Rapport 1, / 6

7