Høringssvar til Fanø Kommunes årlig besparelse på kr. i forbindelse med naturpleje

Transkript

1 Olivier Vryens Fanø Kommune Selvstændig naturkonsulent Skolegade 5-7 Dagmarsvej Fanø 6720 Fanø Høringssvar til Fanø Kommunes årlig besparelse på kr. i forbindelse med naturpleje I forbindelse med Kommunalbestyrelses oplæg til budget for 2017, er der lagt op til at spare kr. i forbindelse med planlægning og udførelse af naturpleje. Dette vil jeg på det kraftigste opfordre til at genoverveje. Baggrund Fanø rummer i en dansk sammenhæng store naturværdier, som er udpeget som habitatnatur, og som derfor kræver en aktiv forvaltningsindsats ifølge EU's Habitatdirektiv samt Fuglebeskyttelsesdirektiv. Den udpegede natur går under fællesbetegnelsen Natura2000. Danmark er forpligtet til at sikre en gunstig bevaringstilstand for disse naturtyper og arter, eftersom disse ikke kun er af national værdi, men derimod af europæisk værdi. Eftersom ca. 50 % af klitnaturen, som er tilbage i EU, skal findes i Danmark, har Danmark ifølge direktiverne et særligt ansvar, for at sikre en gunstig tilstand for klithabitatnaturtyperne. Netop disse klitnaturtyper findes i stor udstrækning på Fanø. En forsigtig vurdering er, at ca. 50 % af Fanø er udpeget. Af figur 1 fremgår de klitnaturtyper som er udpeget. Således er det for Fanøs vedkommende ikke et spørgsmål om man synes om naturpleje, og om man synes der er et behov for det, men derimod et lovbefæstet krav.

2 Figur 1 Kortoversigt over Natura2000 habitatnatur. De gule områder er lysåbne naturtyper, mens de grønne er skovnaturtyper. For alle arealer gælder der et krav om en gunstig naturtilstand. Kommunerne er forpligtet til at sikre dette ved en aktiv indsats. Natura2000-forpligtelse Miljømålsloven beskriver processen for Natura2000-planlægning. Staten har ansvar for at udpege naturtyperne samt arter og deres levesteder, at udføre en basisanalyse med en vurdering af tilstanden og eventuelle trusler. Denne basisanalyse ligger til grund for en plan for én planperiode, som på nuværende tidspunkt gælder for Planen skal indeholde hvilke indsatser der prioriteres. Kommunernes ansvar er beskrevet i det endelige handleplan. Således er det igen ikke tale om, hvorvidt kommunalbestyrelsen synes det ønskværdigt eller ej at udføre naturpleje, men derimod en velbeskrevet proces og en uddelegeret opgave. Kommunerne har pligt til at sikre handleplanens mål. Der henvises til Handleplan for H78-vadehavet for uddybende beskrivelse af forpligtelse for Fanøs vedkommende. Ved Novana-kortlægningen besøges arealerne, og deres tilstand vurderes på baggrund af tilstandsvurderingsmetode som er udarbejdet af DCE under Århus Universitet. Den indhentede

3 tilstandsvurdering beregner, hvorvidt naturtilstanden for et givent areal er gunstigt eller ej. Således er det lige til at benytte disse data til at se, hvilke arealer på nuværende tidspunkt ikke har opnået en gunstig tilstand. For ca. et år siden udarbejdede jeg et naturplejeplan for Fanø for Naturstyrelsen Blåvandshuk. Denne rapport blev ligeledes sendt til udvalgsmedlemmerne for Natur og Teknik, som således burde være bekendt med dens analyse og konklusioner. I rapporten analyseredes der, hvilke arealer på Fanø der på daværende tidspunkt ikke havde opnået en gunstig tilstand. Disse arealer fremgår af figur 2. Alle disse arealer som fremgår af figuren havde ved den seneste Novana-kortlægning ikke opnået en gunstig naturtilstand. Figur 2 Kortet viser hvilke habitatnatur-arealer på Fanø på nuværende tidspunkt ikke har opnået en gunstig bevaringsstatus.

4 Nødvendige indsatser fremadrettet På informationsaftenen, hvor borgmesteren redegjorde for de kommende besparelser, blev han spurgt, hvordan kommunalbestyrelsen vil sikre den nødvendige naturpleje. Hertil var svaret at iværksættelsen af græsning på kommunens ejede arealer ved Sønderho Strandsø og Skifterne ansås for at være tilstrækkelig. Af figur 2 fremgår det tydeligt at denne indsats, om end positiv, ikke kan anses for at være tilstrækkelig. Fra kommunens side er man ikke i mål. Der kræves stadigvæk en indsats på de andre arealer. Handleplanen for perioden lægger op til en aktiv indsats i stor omfang for bekæmpelse af uønsket opvækst herunder invasive arter såsom rynket rose og bjergfyr, indførelse af ekstensiv drift såsom græsning og høslæt, og sikring af naturlig hydrologi. På Fanø er der stadigvæk et problem med tilgroning med især ikke-hjemmehørende fyrretræsarter. De klitheder, som er i en moderat tilstand ifølge figur 2, er alle udsat for tilgroning, og behøver en aktiv indsats. Hertil kommer, at en uhensigtsmæssig slåning og afbrænding af klithederne stedvis har skabt gunstige betingelser for opvækst af især birk. Reduceret interspecifik konkurrence fra dværgbuskene har bidraget til denne udvikling. Man har ønsket at skabe gunstige betingelser for pionerarterne samt laver og mosser, men glemt at birk også er en fortrinlig pionerart. Således vurderes der, at der skal en aktiv plejeindsats til i fremtiden, hvis denne udvikling skal stoppes. Rynket rose er en tiltagende udfordring på Fanø, og hvis problemet ikke skal forværres yderlige, kræves der, at en større indsats iværksættes. Adskillig arealer på Halen og ved Nyland (Grønningen) huser i dag store forekomster med rynket rose, og er på nuværende tidspunkt ikke udpeget som værende i en negativ tilstand. Herved opstår der et risiko for, at disse arealer vil miste deres vurdering som værende gunstige på et senere tidspunkt. Dertil kommer, at der stedvis kan ses en spredende opvækst af gyvel og glansbladet hæg, som bliver en udfordring fremadrettet. Klitlavningerne på Fanø fremstår oftest som artsfattig med dominans af tagrør eller blåtop, og stedvis med opvækst af gråpil. Dette på trods af at netop klitlavningerne kan rumme en stor artsdiversitet. Der burde arbejdes mere aktivt med slåning, afskrælning, tørvegravning og forbedret hydrologi til sikring af disse naturværdier. Arter og familier såsom benbræk, ulvefod, soldug, klokkeensian og halvgræsserne, vil alle have gavn af disse indsatser. Herved opnås der ligeledes forbedrede forhold for padder, tudser, og et stort antal fuglearter, herunder nogle på udpegningsgrundlaget. Manglende kloakering af Rindby Sommerhusområde medfører i dag eutrofiering af enkelte klitlavninger ved Gåsehullerne. Og en del lodsejere tilskudsfodrer græsningsdyrene i vinterhalvåret, hvilket ligeledes medfører næringsstofberigelse af arealerne, herunder en del udpeget som habitatnatur. Kommunen burde arbejde mere aktivt for at standse denne eutrofiering af de næringsfattige naturtyper. Mens såvel Naturstyrelsen og Fanø Kommune har iværksat græsning på store dele af klithederne og enkelte steder de mere udvaskede grønne klitter, mangler aktiv pleje af en del af de nyopståede grønsværklitter. Disse kalkholdige græsbevoksede klitter rummer en sjældent artsdiversitet, som dog er i fare for at blive udkonkurreret af høje græsser såsom tagrør, stiv kvik, sandhjælme og rød svingel. Basiske grønne klitter er en sjældenhed på europæisk plan, og det ville være ønskværdig med en mere proaktiv indsats, hvis disse naturværdier skal komme til deres ret. De lidt ældre grønne klitlavninger er oftest domineret af få græsarter og et tykt førnelag, og burde plejes med afbrænding, græsning eller høslæt.

5 Således kan det siges, at opgaverne er mange og diverse. Til en mere detaljeret gennemgang af anbefalede naturplejeindsatser, henvises der til føromtalte naturplejeplan, som jeg udarbejdede i 2015, og som blev sendt til kommunens ansvarlige medarbejdere, samt udvalgsmedlemmerne for Natur og Teknik. Økonomi På nuværende tidspunkt er Fanø Kommunes naturindsats begrænset til få medarbejdere, som alle kun bruger en mindre del af deres arbejdstid på forvaltning af natur. Esbjerg Kommune er myndighed, og står for planlægningen af en del naturpleje, men denne indsats har været næsten fraværende for en del års vedkommende. Der er udført rydning af Sønderho Hede samt Skifterne, men ikke alle arealer er ryddet, hvilket har medført, at der kan ses tilgroning med især contorta, gråpil, og birk. Der skal gøres opmærksom på, at hvis der er udbetalt tilskud fra staten til dette projekt, er det et krav, at der bliver udført en opfølgende rydning indenfor fem år. Således skal man regne med en opfølgende rydning indenfor få år. Ved at spare yderlige på budgettet for naturpleje, er det givet, at fremtidig pleje af naturværdier vil komme til at lide. De nuværende medarbejdere vil ikke have ressourcer nok til at kunne planlægge en proaktiv indsats. Dette er beklageligt, eftersom der netop er opstået et momentum på Fanø i forbindelse med naturplejeindsatsen. Således risikeres der, at indsatsen forsvinder, lige netop når den er kommet i gang. Paradokset er, at landbrugets støtteordninger i disse år bliver rettet mod naturplejeindsatsen i Natura2000- områder. Således kan store dele af projekterne finansieres med midler fra EU, som bliver fordelt igennem Naturerhvervsstyrelsen. Ekstensiv græsning af habitatnatur udløser et tilskud på 2600 kr. per hektar, hvilket er særdeles gunstigt, når nu næringsværdien af arealerne ellers er så lavt. Al habitatnatur på Fanø, som fremgår af figur 1, er støtteberettiget. Udgifterne til hegning, drikkevandsforsyning og fangefolde dækkes med 100%, dog er klithederne undtaget. Rydning af uønsket opvækst i form af træer og buske dækkes for størsteparten af arealet ligeledes med 100%. Alle disse opgaver kan komme lokale entreprenører og landmænd til gode. Selvom plejen kan finansieres, skal den dog planlægges. Der skal indgås dialog med eventuelt berørte lodsejere. Eventuelle tilladelser skal søges om, og fredning, klitfredning og besværliggør ligeledes processen. Derfor skal der afsættes de nødvendige midler til administrativt arbejde i forbindelse med naturpleje. Borgmesteren meddelte at Fanø Kommune bruger lige så meget som Esbjerg Kommune på naturpleje. Dette anses for at være irrelevant eftersom Fanøs Natura2000-natur dækker ca ha. For Esbjerg Kommune er der kun tale om ådalene af Kongeåen, Alslev ådal, Sneum og Holsted ådal, og Mandø. Således har Esbjerg Kommune arealmæssig ikke mere habitatnatur end Fanø, som skulle begrunde lavere udgifter til naturpleje på Fanø. Det er ikke antal indbyggere eller kommunens størrelse, som afgør ens forpligtelse i forbindelse med Natura2000. Afslutningsvis vil jeg gerne bemærke, at man kunne lade sig inspirere af kommunalbestyrelsens egne forslag til finansiering af cykelsti. Her lægger man op til udarbejdelse af skuffeprojekter, således at der kan søges eksterne midler, når disse bliver mulige. Sådan en forberedelse af naturpleje vil kunne tilgodese Fanøs naturværdier, fødevareproduktion og afledt beskæftigelse, samt branding af Fanø som verdensarv og nationalpark, og godt sted at bo. Med venlig hilsen, Olivier Vryens, naturkonsulent