Kina og Afrika. Bjarke Eltard-Larsen, Kahin M. Farah og Manja Hoppe Andreasen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kina og Afrika. Bjarke Eltard-Larsen, Kahin M. Farah og Manja Hoppe Andreasen"

Transkript

1 Kina og Afrika - A replay of the old story? Bjarke Eltard-Larsen, Kahin M. Farah og Manja Hoppe Andreasen Internationale Udviklingsstudier, bachelormodulet efterår 2007, Roskilde Universitetscenter Vejleder: Birger Linde

2 Indholdsfortegnelse 1. Problemformulering og metode Problemfelt Problemformulering Definition af politiske og økonomiske relationer Definition af Afrika syd for Sahara Definition af udvikling Arbejdsspørgsmål Metode Analyseniveau Cases Angola Nigeria Sudan Sydafrika Empiri Empiri til spørgsmål Empiri til spørgsmål Empiri til spørgsmål Kinas politik i Afrika Kinas Afrika politik i sammenhæng Den maoistiske periode Det første årti med Deng Xiaoping Perioden efter demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads Kinas politik i Afrika Kinas interesser i Afrika Opsamling Politiske og økonomiske relationer mellem Kina og Afrika syd for Sahara Politiske relationer Diplomatisk kontakt FOCAC-møderne Politisk samarbejde Økonomisk samarbejde Social udvikling og kulturelle udvekslinger Handel Omfang Hvilke afrikanske lande handler Kina med? Hvad handles der med? Investeringer Omfang Hvilke afrikanske lande investerer Kina i? Hvad investerer Kina i? Hvilken rolle betyder staten? Lån Omfang Hvilke afrikanske lande giver Kina lån til? Hvad bliver lånene brugt til?...55 Side 2 af 118

3 3.5 Bistand Omfang Hvilke afrikanske lande giver Kina bistand til, og hvad bruges bistanden på? Opsamling Vækst og eksport Udviklingen i den økonomiske vækst Hvordan Kina påvirker væksten i Afrika syd for Sahara Kinas rolle i forhold til eksporten Hvordan eksporten påvirker væksten Handelsbalancen Handelsbalancen med Kina Kinas rolle i forhold til råvarepriserne Væksten i case landene Udviklingen i væksten Kinas betydning for væksten i case landene Eksporten Handelsbalancen Opsamling på case landene Opsamling Eksportstrukturen og bytteforholdet Eksportstrukturen Bytteforholdet Eksportstruktur og bytteforhold i de fire case lande Opsamling Lokal produktion og beskæftigelse Kinesiske pengestrømme skaber ny produktion Import af kinesiske fremstillingsvarer udkonkurrerer lokal produktion Konkurrencen med Kina på eksporten til verdensmarkedet Industrialisering Beskæftigelsen Kan Kinas engagement bryde regionens økonomiske marginalisering? Opsamling Konklusion Perspektivering Referencer Side 3 af 118

4 1. Problemformulering og metode 1.1 Problemfelt Siden årtusindskiftet er der kommet både flere og dybere økonomiske og politiske relationer mellem Kina og Afrika. I år 2000 havde den samlede handel mellem Kina og Afrika syd for Sahara en værdi af 10,1 mia. US dollars, mens den i 2006 var steget til en samlet værdi på 43,7 mia. US dollars (Wang 2007, s. 28). Kinesiske direkte investeringer, specielt på infrastrukturområdet, er steget med eksplosiv hast. Niveauet af kinesisk bistand og kinesiske lån er også stigende, og Kina har eftergivet gæld til en række afrikanske lande. Blandt forklaringerne på de stigende relationer mellem Kina og Afrika, nævnes tit Kinas hastigt voksende økonomi. Siden 1990 er den vokset med næsten 10 procent om året, hvilket har store konsekvenser for resten af verden på grund af størrelsen og den kinesiske økonomis eksportorientering (Jenkins og Edwards 2006, s. 207). Den høje økonomiske vækst har fået regeringen i Beijing til at kigge udenlands efter nye markeder, råvarer og energi, specielt olie. Siden 1993 har Kinas efterspørgsel efter olie været større end deres egen produktion (Alden 2005a, s. 415). Fra Beijings side har der siden 1998 været et ønske om at diversificere olieimporten, og det er i den forbindelse at Afrika er blevet rigtig interessant for Kina (Tull 2006, s ). De sidste par år er relationerne mellem Kina og Afrika kommet i de vestlige mediers søgelys. Kina beskyldes for at handle uetisk i deres søgen efter ressourcer, og specielt Kinas relationer med styret i det krigshærgede Sudan har været udsat for massiv kritik. Kina tilsidesætter hensyn til demokrati og menneskerettigheder, og arbejder derfor lodret imod den massive vestlige indsats for at binde lån og bistand sammen med krav om god regeringsførelse, lyder kritikken. Et eksempel på dette er Angola, der i 2004 accepterede et lån på 2 mia. US dollars fra Kina, og samtidigt stoppede forhandlingerne med IMF, som havde krævet større gennemsigtighed og antikorruptions tiltag i bytte for et lån (Taylor 2007, s. 142). Vestens kritik bider dog ikke på Kina, der forsvarer sine relationer med korrupte afrikanske regimer med argumentet om at økonomisk udvikling må have forrang for politisk udvikling og at business is business. Side 4 af 118

5 You, the West, have tried to impose a market economy and multiparty democracy on these countries which are not ready for it. Kinas viceudenrigsminister Zhou Wenzhong (Africa Confidential 2006, s. 6) At Kina ikke er enige i vestens kritik kan vel næppe komme som en overraskelse, men også blandt de afrikanske lande er vandene delte. En stor del af de afrikanske ledere er, som Angola, glade for Kinas betingelsesløse pengestrømme jf. nedenstående citat. In the case of the agreement recently signed with the Chinese bank, no humiliating conditions were imposed on Angola. The agreement therefore greatly surpasses the contractual framework imposed on the Angolan government by European and traditional markets and opens up a practical means of sustained and mutually advantageous cooperation with one of the world economies with the highest growth rate. (Angolas ambassade i Storbritannien 2004). Kinas ikke-indblandingsprincip bliver set som et kærkomment alternativ til vestens politiske betingelser, og fra både Kinas og mange af de afrikanske landes side bliver der talt positivt om samarbejdet. I år 2000 blev Forum On China-Africa Cooperation (FOCAC) dannet, og siden er der blevet holdt ministerkonferencer hvert tredje år. I aftalepapirerne bliver samarbejdet betegnet som et syd-syd samarbejde mellem udviklingslande med fælles interesser baseret på økonomiske win-win situationer. Kina og Afrika bliver blandt andet beskrevet som værende komplementære på energiområdet, og Kina kan med deres erfaringer som udviklingsland hjælpe Afrika med at udnytte deres fordele inden for området. Det er dog ikke alle Afrikanske lande, som er positive overfor Kinas engagement i regionen. Mbeki was quoted as saying that if Africa just exported raw materials to China while importing Chinese manufactured goods, the African continent could be condemned to underdevelopment, resulting in a replication of Africa s relationship with its former colonial powers. (Taylor 2007, s. 144) De to citater illustrerer hvor komplicerede og komplekse effekterne af Kinas relationer med Afrika er. Specielt oliehandlen mellem Kina og Afrika har skabt enorme eksportindtægter for en række afrikanske lande, og med de stigende oliepriser er der udsigt til at de afrikanske lande kan tjene endnu mere. De direkte investeringer fra Kina har ligeledes været med til at skabe udvikling. Infrastrukturen omkring olieindustrien er blevet Side 5 af 118

6 forbedret, men også andre projekter som opførelse af skoler og hospitaler er blevet iværksat. Man kan dog også stille spørgsmålstegn ved det positive i udviklingen af Kina og Afrikas relationer. Kina er blevet kritiseret for at relationerne med Afrika er ubalancerede og har en tendens til at kopiere regionens asymmetriske relationer med de tidligere koloniherrer (Tull 2006, s. 475). Andre har hævdet at selvom Kina-Afrika samarbejdet præsenteres som et syd-syd samarbejde, er Kina potentielt lige så farlig for Afrikas udvikling som de tidligere kolonimagter var (Lee 2006, s ). Ved at bygge hele økonomien op om eksport af ressourcer, især olie, bliver en række lande stærkt afhængige af ressourcepriserne, og et eventuelt prisfald vil have store økonomiske konsekvenser. Samtidig rapporterer flere kilder at de kinesiske virksomheder i Afrika medbringer egen arbejdskraft, og der er derfor ingen garanti for at de øgede investeringer skaber afrikanske arbejdspladser. Det kan også være en kilde til bekymring at handelsrelationerne med Kina er med til at fastholde Afrika syd for Sahara som råvareeksporterende region og ikke fordrer industrialisering. Dette har ledt os frem til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvordan påvirker de politiske og økonomiske relationer med Kina udviklingen i Afrika syd for Sahara? Denne problemformulering indeholder fem centrale begreber, som vi gerne vil knytte nogle ord til. De politiske og økonomiske relationer med Kina er de uafhængige variable i problemformuleringen, og her vil vi gerne uddybe, hvad vi mener med hhv. politiske og økonomiske relationer. Udviklingen i Afrika syd for Sahara er den afhængige variabel i problemformuleringen, og her vil vi gerne uddybe hvad vi mener med hhv. Afrika syd for Sahara og udvikling. Det sidste centrale begreb påvirker er også det vigtigste, fordi det handler om, hvordan vi vil undersøge relationen mellem de to variable. Dette er dog et metodisk problem, som vi vil behandle dybere i afsnit 1.4 om metode. Side 6 af 118

7 1.2.1 Definition af politiske og økonomiske relationer Siden 2000 har de politiske relationer mellem Kina og Afrika været administreret og forhandlet gennem FOCAC. Når vi snakker om politiske relationer mellem Kina og Afrika, er det derfor primært FOCAC aftalerne vi tager udgangspunkt i, herunder ministerdeklarationer og handleplaner fra FOCAC konferencerne. Økonomiske relationer dækker over fire økonomiske relationer, som vi vil undersøge nærmere, nemlig handel, investeringer, lån og bistand Definition af Afrika syd for Sahara I løbet af dette projekt er vi stødt på vidt forskellige definitioner af Afrika syd for Sahara. Vi har valgt at bruge FN s definition, som er ret bred og inkluderer alle afrikanske lande undtagen de fem nordafrikanske lande Libyen, Marokko, Tunesien, Algeriet og Egypten. Disse er valgt fra fordi de er middelindkomstlande med en rimelig høj grad af integration i den internationale økonomi (Verdensbanken 2007a). Vi er derimod interesseret i hvordan de øgede relationer påvirker det mørke Afrika, dvs. det Afrika der traditionelt har haft en marginaliseret rolle i den internationale økonomi. Vi synes det er interessant at undersøge, hvordan den øgede interesse fra en stormagt som Kina kan påvirke en traditionelt marginaliseret region. FN s definition af Afrika syd for Sahara omfatter dog to mindre lande, som vi har valgt ikke at inkludere, nemlig Reunion og Skt. Helena. Disse to lande er ikke inddraget, fordi de ikke optræder på Kinas liste over lande i Afrika, og i øvrigt er henholdsvis fransk og britisk territorium. For en liste over landene i Afrika syd for Sahara se afsnit Definition af udvikling Begrebet udvikling kan som bekendt bruges i mange sammenhænge og betydninger. I dette projekt har vi valgt at bruge det som et økonomisk begreb, hvor vi fokuserer på vækst, eksport, eksportstrukturer, bytteforhold, lokal produktion og beskæftigelse. Vores forståelse af udvikling trækker i høj grad på strukturalisternes kritik af de neoklassiske økonomer. De neoklassiske økonomer opfatter udvikling som økonomisk vækst og eksportsektoren som nøglen til udvikling. Strukturalisterne kritiserer dette synspunkt for at være for simpelt. Det kommer ikke kun an på mængden af eksport, men også i høj grad på hvad man eksporterer. Ifølge strukturalister vil eksport af råvarer, som mange Side 7 af 118

8 udviklingslande baserer deres økonomi på, ikke føre til udvikling, fordi bytteforholdet historisk forringes for råvarer. De mener også at industrialisering, forstået som vækst i fremstillingsindustrien, er nøglen til udvikling. Derfor vil vi i vores analyse og diskussion koncentrere os om, hvordan Afrikanske lande syd for Saharas relationer tmed Kina påvirker eller kan tænkes at påvirke væksten, eksporten, eksportstrukturen, bytteforholdet samt den lokale produktion og beskæftigelse. Vi bruger således teorien til at finde ud af, hvad vi skal kigge efter i vores analyse af empirien, som en slags forforståelse af begrebet udvikling. Vores tanke er at det skal være et empirisk orienteret projekt, hvor vi vil koncentrere os om at dykke ned i data og eventuelt også bruge den empiriske analyse til at moderere teorien, eller sætte den i et nyt lys. Her afgrænser vi os fra en bredere socioøkonomisk forståelse af udvikling, hvor social udvikling for den bredere befolkning i forhold til fattigdom, sundhed og uddannelse er et vigtigt parameter. Med begreber som vækst, eksport og produktion bevæger vi os i stedet indenfor nogle klassiske udviklingsdiskussioner omkring økonomisk vækst og hvad der skaber det. Vi mener dette er interessant og relevant, fordi økonomisk vækst ofte må ligge til grund for en bredere socioøkonomisk udvikling. Væksten er midlet til at nå målet, så at sige. Hvorvidt en øget vækst rent faktisk vil udmønte sig i en bredere socioøkonomisk udvikling, afhænger af en række andre faktorer som fx, hvordan pengene bliver investeret. Optimalt set, ville vi også gerne have inddraget en bredere socioøkonomisk udvikling. En oplagt målestok for dette kunne fx være HDI og fattigdomsmålinger. Vores afgrænsning er selvfølgelig også et spørgsmål om tid og omfang, men derudover er det meget svært metodisk, fordi data på området er meget mangelfulde. 1.3 Arbejdsspørgsmål 1. Hvad vil Kina i Afrika? a. Hvad siger Kina selv at de vil i Afrika? b. Hvad er Kinas interesser og motiver for at engagere sig i Afrika? Side 8 af 118

9 2. Hvilke politiske og økonomiske relationer er der mellem Kina og Afrika syd for Sahara? a. Politisk samarbejde og diplomatisk kontakt i. Hvilke afrikanske lande plejer Kina diplomatiske relationer med? ii. Hvilke afrikanske lande deltog i FOCAC møder? iii. Er der nogen sammenhæng i forhold til disse landes anerkendelse af ét-kina-princippet? iv. Hvilke områder blev parterne enige om at samarbejde om, og i hvilket omfang? b. Handel i. Omfang? ii. Hvilke varer eksporterer Afrika syd for Sahara til Kina? iii. Hvilke varer importerer Afrika syd for Sahara fra Kina? iv. Hvilke afrikanske lande syd for Sahara handler Kina med og i hvilket omfang? v. Er der nogen sammenhæng i forhold til om disse lande er ressourcerige eller om de anerkender ét-kina-princippet? c. Investeringer i. Omfang? ii. Hvilke sektorer bliver der investeret i? iii. Hvilke lande investerer kineserne i, og i hvilket omfang? iv. Er der nogen sammenhæng i forhold til om disse lande er ressourcerige eller om de anerkender ét-kina-princippet? v. Hvor mange kinesiske virksomheder er til stede i Afrika syd for Sahara? vi. Hvilken rolle spiller det at de kinesiske virksomheder er statsejede? d. Lån i. Omfang? Side 9 af 118

10 ii. Hvilke typer af lån giver Kina til afrikanske lande? iii. Hvad bliver kinesiske lån brugt til? iv. Er der nogen sammenhæng i forhold til om disse lande er ressourcerige eller om de anerkender ét-kina-princippet? e. Bistand i. Omfang? ii. Hvad bliver den kinesiske bistand brugt til? iii. Hvilke afrikanske lande modtager bistand og i hvilket omfang? iv. Er der nogen sammenhæng i forhold til om disse lande er ressourcerige eller om de anerkender ét-kina-princippet? 3. Hvordan påvirker relationerne til Kina udviklingen i Afrika syd for Sahara? a. Hvordan påvirker relationerne til Kina væksten og eksporten? i. Kan der påvises nogen sammenhæng mellem en øget vækst og Kinas engagement i Afrika syd for Sahara? ii. Er væksten i Afrika syd for Sahara eksportdrevet? iii. Hvad betyder råvarepriserne i denne sammenhæng? iv. Hvad betyder Kinas efterspørgsel for de stigende råvarepriser? v. Hvordan påvirker Kina handelsbalancen i Afrika syd for Sahara? b. Hvordan påvirker relationerne til Kina eksportstrukturen og bytteforholdet? i. Hvordan påvirker relationerne til Kina eksportstrukturen? ii. Fastholdes afrikanske lande som råvareeksportører? iii. Hvordan påvirker Kina bytteforholdet? c. Hvordan påvirker relationerne til Kina den lokale produktion og beskæftigelse? i. Sætter kinesiske investeringer gang i lokal produktion? Side 10 af 118

11 ii. Udkonkurrerer kinesiske fremstillingsvarer lokal fremstillingsindustri? iii. Betyder konkurrencen med Kina på eksporten til verdensmarkedet at afrikansk produktion udkonkurreres? iv. Hvordan påvirker relationerne med Kina industrialiseringen? v. Hvordan påvirker Kina beskæftigelsen i Afrika syd for Sahara? vi. Har Kinas øgede engagement betydet at andre lande også er begyndt at investere mere i Afrika syd for Sahara? Spørgsmål 1 vil blive besvaret i kapitel 2, spørgsmål 2 vil blive besvaret i kapitel 3 og spørgsmål 3 vil blive besvaret i kapitel 4, 5 og Metode Analyseniveau Som nævnt tidligere har vi valgt at afgrænse vores analyseniveau til Afrika syd for Sahara, fordi vi er interesseret i at undersøge, hvordan de øgede relationer med Kina påvirker det Afrika, der traditionelt har haft en marginaliseret rolle i den internationale økonomi. Derfor har vi altså afgrænset os fra at beskæftige os med middelindkomstlandene i Nordafrika. De afrikanske lande syd for Sahara er naturligvis meget forskellige, og relationerne med Kina må nødvendigvis påvirke landene forskelligt afhængigt af omfanget og dybden af relationerne samt en række nationale forhold såsom graden af stabilitet, de lokale politiske forhold, den lokale økonomi etc. Formålet med dette projekt er dog ikke at gå i dybden med alle disse specifikke forhold, men i stedet at gå i bredden så at sige. Problemet med at gå i dybden med ét enkelt land er nemlig at vi ville fortabe os i diskussioner af det specifikt nationale, og i en region som Afrika syd for Sahara forestiller vi os at der kan være mange forskellige grunde til at udviklingen kan være gået skævt i de enkelte lande. Det vi er interesserede i er i stedet hvordan Kina-relationerne påvirker hele regionen. Kina fører som bekendt politikker i Afrika som en del af en samlet strategi jf. kapitel 3, og hvis man vil fange hvordan Kinas opførsel som regional stormagt påvirker regionen, er man nødt til at kigge overordnet på hele regionen. Vi vil dog også supplere analysen med cases, men mere om det senere. Side 11 af 118

12 I løbet af dette projekt er vi stødt på flere forskellige definitioner på Afrika syd for Sahara i vores kildemateriale. Som vi forklarede i uddybningen af problemformuleringen har vi også valgt vores egen definition. Da kildematerialet bruger forskellige definitioner, vil vi bruge lidt plads på at udrede de forskellige definitioner. Det har nemlig stor betydning for talmaterialet senere hen. Fx inkluderer IMF, som er en af vores vigtige kilder, ikke Sudan i sin definition. Da Sudan står for noget nær 10 procent af den samlede udenrigshandel med Kina, er det meget relevant for analysen, hvorvidt vores talmateriale inkluderer Sudan eller ej. Hvor det er muligt, har vi gjort vores kilders beregninger efter med de lande som vi inkluderer. Igennem projektet er vi nødt til at operere med fire forskellige definitioner. FN s er den bredeste, og fraregner blot de fem nordafrikanske lande Libyen, Egypten, Marokko, Tunesien og Algeriet. Vores definition ligger meget tæt op ad FN s og medregner blot ikke Reunion og Skt. Helena, som heller ikke optræder i Kinas opgørelse over lande i Afrika. Reunion er en lille ø i det indiske ocean, som officielt er tilknyttet Frankrig som oversøisk territorium, og Skt. Helena er en ø i det sydlige Atlanterhav, som officielt er tilknyttet Storbritannien som oversøisk territorium. Vores definition er en politisk og økonomisk afgrænsning, fordi vi som nævnt tidligere er interesseret i at kigge på den del af Afrika, der traditionelt har været økonomisk og politisk marginaliseret. IMF opererer med en smallere definition, der i højere grad er geografisk bestemt. Den består af 42 lande og udelukker de seks mere nordlige lande, Sudan, Somalia, Liberia, Mauretanien, Djibouti og Eritrea. I tabellen nedenfor har vi forsøgt at skabe et overblik over de forskellige definitioner. Første kolonne viser de 53 lande, man normalt medregner til det geografiske Afrika. De fem nordafrikanske lande er markeret med fed. Anden kolonne viser FN s definition af Afrika syd for Sahara, som udelukker de fem nordafrikanske lande, men inkluderer Reunion og Skt. Helena. De to er markeret med fed. Tredje kolonne viser vores definition, dvs. FN s definition minus Reunion og Skt. Helena. De seks nordligere lande, som IMF ikke inkluderer, er her markeret med fed. Den fjerde og sidste kolonne viser IMF s definition. Side 12 af 118

13 Figur 1. Det geografiske Afrika (53) FN s Afrika syd for Sahara (50) Vores Afrika syd for Sahara (48) Algeriet Angola Angola Angola Angola Benin Benin Benin Benin Botswana Botswana Botswana Botswana Burkina Faso Burkina Faso Burkina Faso IMF s Afrika syd for Sahara (42) Burkina Faso Burundi Burundi Burundi Burundi Cameroun Cameroun Cameroun Cameroun Cape Verde Cape Verde Cape Verde Cape Verde Comors Comors Comors Comors Den Centralafrikanske Republik Den Centralafrikanske Republik Den Centralafrikanske Republik Den Centralafrikanske Republik Den Demokratiske Republik Congo Den Demokratiske Republik Congo Den Demokratiske Republik Congo Den Demokratiske Djibouti Djibouti Elfenbenskysten Republik Congo Djibouti Elfenbenskysten Elfenbenskysten Etiopien Egypten Eritrea Eritrea Gabon Elfenbenskysten Etiopien Etiopien Gambia Eritrea Gabon Gabon Ghana Etiopien Gambia Gambia Guinea Gabon Ghana Ghana Guinea-Bissau Gambia Guinea Guinea Kenya Ghana Guinea-Bissau Guinea-Bissau Lesotho Guinea Kenya Kenya Madagaskar Guinea-Bissau Lesotho Lesotho Malawi Kenya Liberia Liberia Mali Lesotho Madagaskar Madagaskar Mauritius Liberia Malawi Malawi Mozambique Libyen Mali Mali Namibia Madagaskar Mauretanien Mauretanien Niger Malawi Mauritius Mauritius Nigeria Mali Mozambique Mozambique Republikken Congo Marokko Namibia Namibia Rwanda Mauretanien Niger Niger São Tomé and Principe Mauritius Nigeria Nigeria Senegal Mozambique Republikken Congo Republikken Congo Seychellerne Namibia Reunion Rwanda Sierra Leone Niger Rwanda São Tomé and Principe Swaziland Nigeria Saint Helena Senegal Sydafrika Republikken Congo São Tomé and Principe Seychellerne Tanzania Rwanda Senegal Sierra Leone Tchad Sao Tomé & Principe Seychellerne Somalia Togo Senegal Sierra Leone Sudan Uganda Seychellerne Somalia Swaziland Zambia Sierra Leone Sudan Sydafrika Zimbabwe Somalia Swaziland Tanzania Ækvatorial Guinea Sudan Sydafrika Tchad Swaziland Tanzania Togo Sydafrika Tchad Uganda Tanzania Togo Zambia Side 13 af 118

14 Tchad Uganda Zimbabwe Togo Zambia Ækvatorial Guinea Tunesien Zimbabwe Uganda Ækvatorial Guinea Zambia Zimbabwe Ækvatorial Guinea Kilde: IMF 2007, s FN National Bureau of Statistic China 2007a Cases Problemet med at vælge en hel region som analyseniveau er at det hurtigt kan blive meget overordnet og generelt. Vi har forsøgt at modvirke dette ved at inddrage cases i løbet af analysen. Vi har også valgt at inddrage cases for at kunne belyse den kausalsammenhæng, vi lægger op til at undersøge i vores problemformulering. Vi mener at vi er nødt til at bruge cases for at belyse de mere komplekse sammenhænge. Formålet med at inddrage cases er dog ikke at gå i dybden med specifikke nationale forhold, hvorfor inddragning af case lande ikke skal ses som et casestudie, men i stedet en eksemplificering af nogle mere generelle træk. Vores cases er derfor blevet valgt ud fra at de både har haft langvarige og dybe relationer med Kina, hvorfor vi mener at chancen for at kunne spore Kinas betydning er størst her. Vi har valgt at bruge Nigeria, Sudan, Sydafrika og Angola. Nedenfor gennemgår vi kort de fire case lande og deres relationer for at tydeliggøre hvorfor vi har valgt dem Angola Angola har store forekomster af naturressourcer og er storeksportør af olie til Kina. Landet har derfor stor strategisk betydning for Kina. Kina er samtidigt også en meget vigtig handelspartner for Angola. Kina udgjorde 35,6 procent af Angolas eksport i 2006 jf. figur 30, og 8,8 procent af Angolas import (World Factbook 2007a). Kina har samtidig ydet flere store fordelagtige lån, til at hjælpe med genopbygningen efter 27 års borgerkrig Nigeria Nigeria er den ledende olieproducent i Afrika syd for Sahara. Faktisk udgør råolie og olieprodukter 95 procent af Nigerias samlede eksport. Op mod 50 procent af Nigerias eksport går dog til USA, og Kina udgør kun en mindre del af Nigerias eksport, til gengæld stod Kina for 10,7 procent af Nigerias import i 2006 (World Factbook 2007b). Kina har Side 14 af 118

15 også investeret i Nigerias olieproduktion i stor stil, og i 2005 modtog Nigeria 15 procent af de samlede direkte udenlandske investeringer fra Kina til Afrika (National Bureau of Statistics China 2007b). Nigeria er for tiden præget af uroligheder, især i Niger-deltaer hvor størstedelen af olieproduktionen er placeret Sudan Sudan har været præget af næsten uafbrudt borgerkrig siden landets uafhængighed i 1956, og er stadig præget af en omfattende konflikt i den vestlige Darfur provins. Kina har tætte politiske relationer til Sudan, der på grund af krisen i Darfur, har haft et mere anstrengt forhold til den vestlige verden. Sudan er også et olierigt land, og Kina er en meget vigtig handelspartner for Sudan. I 2006 gik 78,8 procent af eksporten til Kina jf. figur 30, og 17,7 procent af importen kom fra Kina (World Factbook 2007c). Kina har også foretaget omfattende investeringer i Sudans olieindustri og olierelateret infrastruktur, og i 2005 modtog Sudan 23 procent af de samlede direkte udenlandske investeringer fra Kina til Afrika (National Bureau of Statistics China 2007b) Sydafrika Sydafrika er som det eneste case land ikke et olierigt land. Selvom Sydafrika ifølge IMF 2007 er kategoriseret som et ikke-ressourcerigt land, er Sydafrika dog stadig ret rig på andre naturressourcer end olie, som fx platin, guld og krom. 4 procent af Sydafrikas eksport gik i 2006 til Kina jf. figur 30, mens 10 procent af den samlede import kom fra Kina (World Factbook 2007d). Den relativt lave andel skyldes at Sydafrika er en stor økonomi med meget diversificerede økonomiske relationer. Niveaumæssigt er Sydafrika et af de lande i regionen som Kina har rigtigt mange relationer med. Sydafrika stod faktisk for 22 procent af den samlede handel mellem Kina og Afrika syd for Sahara (National Bureau of Statistics China 2007a), og modtog 12 procent af de samlede direkte udenlandske investeringer fra Kina til Afrika i 2005 (National Bureau of Statistics China 2007b). Et andet interessant aspekt er at den sydafrikanske præsident Thabo Mbeki som en af de få afrikanske ledere, har udtrykt kritik af Kinas politik i Afrika jf. citatet i problemfeltet. Dette kan tænkes at hænge sammen med at Sydafrika er det eneste rigtigt industrialiserede land i regionen, og derfor føler sig truet af billige kinesiske importvarer som tøj, sko og elektronik. Side 15 af 118

16 1.4.3 Empiri Empiri til spørgsmål 1 I forhold til at undersøge Kinas politik i Afrika har vi især trukket på en lang række analyser fra forskellige forskere, der bl.a. analyserer, hvilke interesser Kina har i regionen og hvad Kina vil. Derudover har vi undersøgt, hvad Kina selv siger om deres engagement i Afrika, ud fra en analyse af dokumentet China s African Policy fra januar 2006, suppleret med analyse af officielle ministerdeklarationer fra FOCAC møderne i 2000 og 2006, hvor nogle af pointerne fra China s African Policy er uddybet nærmere. Her har fokus været på en retorisk analyse af hvordan Kina omtaler Kina-Afrika relationerne og hvordan disse iscenesættes. Dette skal ikke ses som et udtryk for at Kinas ord og forskernes analyser nødvendigvis er forskellige eller modstridende. De to udlægninger supplerer hinanden og giver et mere helt billede af Kinas motiver for at engagere sig i Afrika. I forbindelse med dette kapitel kan vi nævne asymmetrien som et metodisk problem. Det er asymmetrisk at vi kun undersøger Kinas politik i Afrika uden at kigge på de afrikanske landes politikker i forhold til Kina. Hvordan relationerne til Kina påvirker udviklingen i Afrika syd for Sahara må også afhænge af, hvordan de afrikanske ledere forholder sig til Kina. Der er vi dog stødt på det metodiske problem at de afrikanske lande ikke på samme måde har en velformuleret strategi i forhold til Kina Empiri til spørgsmål 2 I forhold til at undersøge de politiske relationer mellem Kina og Afrika syd for Sahara har vi lavet en analyse af officielle aftaletekster fra de tre FOCAC ministerkonferencer afholdt i henholdsvis 2000, 2003 og Det drejer sig om ministerdeklarationer fra møderne i 2000 og 2006 samt handleplaner fra alle tre møder. Der blev ikke udarbejdet en ministerdeklaration fra mødet i Her har fokus været på en mere indholdsmæssig analyse, for at afdække hvad parterne blev enige om, på hvilke områder der samarbejdes eller skal etableres samarbejde samt i hvilket omfang. I forhold til at undersøge de økonomiske relationer har vi benyttet statistik indenfor handel, investeringer, bistand, lån og gæld. I nogle tilfælde er der tale om officielle statistikker, mens der i andre situationer mere er tale om andre forskeres kvalificerede bud. De officielle statistikker kommer primært fra National Bureau of Statistics China, Wang Side 16 af 118

17 2007, IMF 2007, Broadman 2007 og UNCTAD samt andre videnskabelige artikler med referencer til disse organer. National Bureau of Statistics China er det officielle kinesiske organ for indsamling og rapportering af statistik. Herfra har vi hentet statistik på omfanget af handel mellem Kina og landene i Afrika syd for Sahara, samt omfanget af direkte udenlandske investeringer fra Kina til landene i Afrika syd for Sahara. Wang 2007 er et IMF Working Paper udarbejdet af Jian-Ye Wang omkring Kinas voksende engagement i Afrika. Herfra har vi hentet statistik på omfanget af handelen mellem Kina og Afrika syd for Sahara, hvordan eksporten og importen fordeler sig på sektorer, samt omfanget af direkte udenlandske investeringer fra Kina til landene i Afrika syd for Sahara. Wang har hentet de fleste af sine rå data omkring Afrika syd for Sahara fra UNCOMTRADE, der er en statistikbank under FN. Wangs data må derfor forventes at være rimeligt pålidelige. De tal der omhandler hele Afrika har han endda trianguleret mellem UNCOMTRADE, IMF og National Bureau of Statistics, hvilket må forventes at øge validiteten. IMF 2007 er en IMF Regional Economic Outlook for Afrika syd for Sahara. Herfra har vi brugt statistik omkring hvordan handelen fordeler sig på sektorer og typer af lande. Vi har også brugt IMF s kategorisering af de afrikanske lande som hhv. olieressourcerige, ressourcerige på andet end olie samt ikke-ressourcerige. Broadman 2007 er en rapport udarbejdet af Harry G. Broadman for Verdensbanken omkring Kinas og Indiens stigende relationer med Afrika. Broadman 2007 har vi brugt til at belyse specielt omfanget af investeringer. UNCTAD står for UN Commission on Trade and Development. Herfra har vi brugt statistik omkring direkte udenlandske investeringer fra World Investment Report fra 2007 og en anden rapport fra 2007 omkring asiatiske direkte udenlandske investeringer til Afrika. Derudover har vi også brugt UNCTAD s online database. Generelt vurderer vi at dataene på handel er temmelig pålidelige, blandt andet fordi Wang har trianguleret disse data. Dataene på investeringer, bistand samt lån og gæld er dog noget mere usikre. De fleste af vores kilder rapporterer vidt forskellige tal på omfanget, og de officielle kinesiske statistikker er ofte underrapporterede. Problemet med at opgøre omfanget af pengestrømmene er også at det ofte er uklart hvornår en pengestrøm har status af at være bistand, et fordelagtigt lån, en direkte investering, finansiering af projekter fra Side 17 af 118

18 Kinas finansielle institutioner eller noget helt femte. Det skyldes blandt andet Kinas tilgang til finansiering af projekter, hvor et projekt fx kan være delvist finansieret gennem bistand, delvist gennem fordelagtige lån, delvist gennem kommercielle lån og delvist gennem kinesiske virksomheders investeringer. Det faktum at den kinesiske stat spiller en stor rolle i forbindelse med långivning og investeringer fra helt eller delvist statsejede virksomheder, er også med til at øge forvirringen. Vi har selvfølgelig forsøgt at udrede dette og komme med kvalificerede bud på omfanget af de forskellige pengestrømme, men vi mener ikke at det er så stort et metodisk problem præcis hvad der er hvad. Vi vil gerne undersøge hvordan relationerne påvirker udviklingen, og i den sammenhæng er både investeringer, bistand og lån at betragte som pengestrømme ind i regionen, som påvirker udviklingen alt afhængigt af hvordan og hvorledes de bruges. Derfor har vi brugt mere energi på at danne os et ordentligt overblik over hvordan disse penge bruges, hvad de investeres i og om omfanget er stigende. Derudover er tidsfaktoren en væsentlig metodisk usikkerhed. Relationerne mellem Kina og Afrika syd for Sahara er forholdsvis nye og først for alvor accelereret de sidste fem år i forhold til de data og parametre vi har anvendt. Meget af vores statistiske materiale er allerede et par år gammelt, og derfor allerede ved at være forældet. Vi forsøger at tage højde for dette igennem analysen og løbende komme med kvalificerede bud på hvordan relationerne vil udvikle sig i fremtiden og hvordan det kan tænkes at påvirke Afrika syd for Sahara Empiri til spørgsmål 3 I spørgsmål 3 tager vi fat på at behandle problemformuleringen for alvor. Det er langt fra uproblematisk at undersøge en kausal sammenhæng, som vi lægger op til i vores problemformulering. Derfor stiller det også andre metodiske krav til materialet end til de to første arbejdsspørgsmål. Som ved spørgsmål 2 trækker vi på et omfattende statistisk materiale fra en lang række officielle kilder. De vigtigste er UN Comtrade, National Bureau of Statistics China, IMF 2007, IMF Country Reports, African Statistical Yearbook, UN Statistical Division, IMF World Economic Outlook Database, Verdensbankens statistiske database, Broadman 2007, Centre for Chinese Studies 2006 samt case landenes nationale statistikbanker. UN Comtrade er en statistikdatabase over international varehandel. UN Comtrade kan give data på omfanget af handlen mellem to lande, hvilke varer der handles med og Side 18 af 118

19 hvordan relationerne har udviklet sig over tid. Vi har primært brugt UN Comtrade til at belyse case landenes handelsrelationer med Kina og resten af verden, herunder eksport- og importstrukturen. National Bureau of Statistics China er også blevet brugt til at finde data på handlen mellem Kina og case landene, men er især blevet brugt, hvor det ikke har været muligt at få data fra UN Comtrade. UN Comtrade har ikke data på handlen mellem Angola og Kina, og har kun begrænset data på handlen mellem Kina og Nigeria. Centre for Chinese Studies 2007 er en rapport udgivet af Stellenbosch University, som undersøger Kinas engagement i infrastruktur og oliesektoren i fire lande. Herfra har vi fået data på Angola omkring deres eksport til Kina. IMF 2007 har vi brugt til at belyse den økonomiske vækst i regionen, handelsbalancen og udviklingen i bytteforholdet. IMF Country Reports har vi brugt til at belyse de samme faktorer for case landene, og vi har ligeledes gjort brug af IMF s World Economic Outlook database til at sige noget om dette. Til at supplere dataen fra IMF, som ikke medtager Sudan i deres definition på Afrika syd for Sahara, har vi brugt Verdensbankens statistikdatabase samt UN Statistical division. Vi har også gjort brug af African Statistical Yearbook fra 2006, som er udgivet af FN, til at finde data på handelsbalancen i Afrika syd for Sahara, samt til at krydsrefererer de tal vi har fra National Bureau of Statistics China. I besvarelsen af spørgsmål 3 har det dog langt fra altid været muligt at skaffe systematiske data, især til kapitel 6 om lokal produktion og beskæftigelse. Derfor har vi i vid udstrækning også brugt en række videnskabelige artikler fra forskellige forskere, der er kommet med kvalificerede vurderinger af Kinas effekt på den økonomiske udvikling. Det væsentligste metodiske problem i forhold til besvarelsen af spørgsmål 3 er at vi undersøger en kausalsammenhæng. Som tidligere nævnt er dette langt fra uproblematisk. Faren er at man kommer til at lave forhastede konklusioner på baggrund af simpel korrelation. Korrelation er dog ikke det samme som kausalitet. Dette har vi været opmærksomme på hele vejen igennem vores analyse. Vi gør således meget ud af i løbet af analysen at anskueliggøre hvorvidt Kina kan tilskrives betydning og i hvor høj grad. Desuden har vi inddraget vores fire case lande i analysen for at kunne undersøge kausalsammenhængene ordentligt. Side 19 af 118

20 Desuden er det vigtigt at bemærke at relationerne med Kina naturligvis heller ikke er den eneste faktor, der påvirker udviklingen i regionen. Samfundsvidenskaben er fyldt med multikausaliteter, og udviklingen i Afrika syd for Sahara er naturligvis et resultat af en række komplekse sammenhænge. Også dette har vi været opmærksomme på i løbet af analysen og i forhold til at drage vores konklusioner. Tidshorisonten er et tredje problem i forhold til at undersøge kausalsammenhængen. Relationerne mellem Kina og Afrika syd for Sahara er først rigtigt accelereret for nylig, og det er derfor ikke muligt at spore de fulde effekter endnu. Derfor har vi også valgt at inddrage cases for at belyse de kausale sammenhænge, og udvalgt case lande der har haft længere og dybe relationer med Kina, fordi sandsynligheden for at kunne spore en sammenhæng må være størst i disse lande. Side 20 af 118

21 2. Kinas politik i Afrika I dette kapitel vil vi gennemgå Kinas politik i Afrika. Vi vil starte med at sætte Afrikapolitikken i sammenhæng, både historisk og med Kinas generelle udenrigspolitik. Derefter vil vi undersøge hvad Kina selv siger om deres Afrikapolitik gennem en analyse af dokumentet China s African Policy fra januar Til sidst vil vi kigge på Kinas motiver for at engagere sig i Afrika, ved at undersøge hvilke interesser Kina plejer i sine relationer med Afrika. Vi er klar over at det er asymmetrisk, når vi kun undersøger Kinas politik i Afrika, uden at kigge på de afrikanske landes politikker i forhold til Kina. Her er vi dog stødt på det metodiske problem at de relevante afrikanske lande ikke på samme måde har en egentlig strategi i forhold til Kina. 2.1 Kinas Afrika politik i sammenhæng Mawdsley 2007 inddeler Kinas udenrigspolitik fra 1949 og frem i tre perioder: Den maoistiske periode fra , det første årti med Deng Xiaoping fra samt perioden efter demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads fra 1989 og frem (Mawdsley 2007, s. 408) Den maoistiske periode Under Mao i perioden fra var Kinas udenrigspolitiske relationer i høj grad præget af ideologi og Maos ønske om at sprede den kinesiske socialisme. Afrika blev først og fremmest opfattet som en partner i oppositionen mod den vestlige verden. Kina støttede antikoloniale bevægelser i deres befrielseskampe med det langsigtede mål at skabe sociale revolutioner. Samtidigt var Taiwan-spørgsmålet vigtigt for kinesisk udenrigspolitik, og Kina forsøgte også her at opnå støtte fra Afrika. Indtil 1971 repræsenterede den Taiwanbaserede regering hele Kina i FN, men i 1971 lykkedes det Kina at blive optaget. 26 af de 76 lande der stemte for Kinas optagelse var afrikanske lande. Bandung-konferencen i 1955 var startskuddet for mere stabile og varige relationer mellem Kina og Afrika. Her blev 29 afrikanske og asiatiske lande enige om at lade relationerne styre af The Five Principles of Peaceful Co-existence, som oprindeligt blev nedfældet i en aftale mellem Kina og Indien i Disse principper har siden været styrende for Kina-Afrika relationerne. Side 21 af 118

22 De fem principper er vist i figur 2 og kredser om temaer som suverænitet, lighed og fredelig sameksistens. Principperne repræsenterede på mange måder en alternativ diskurs omkring internationale relationer, og var på mange måder også en direkte afvisning af både europæisk kolonialisme og rivaliseringen mellem supermagterne USA og Sovjet (Mawdsley 2007, s ). Figur 2. The Five Principles of Peaceful Coexistence: 1. Mutual respect for sovereignty and territorial integrity 2. Mutual non-aggression 3. Non-interference in each other s internal affairs 4. Equality and mutual benefit 5. Peaceful coexistence Kilde: Peopledaily.com Det første årti med Deng Xiaoping I denne periode blev Kinas udenrigspolitik mindre ideologisk baseret, fordi Deng Xiaopings tilgang til tingene var mere pragmatisk. I stedet for at rivalisere med Sovjet eller støtte antiimperialistiske kampe, bekymrede Kina sig mere om at sikre sin egen økonomiske vækst. Kinas udenrigspolitik blev mindre konfrontatorisk, og Kina udvidede sit samarbejde og sine handelsrelationer med USA, Japan og de vesteuropæiske lande. Kina udvidede også sine handelsrelationer med Afrika i denne periode betydeligt, men til gengæld faldt bistanden. Retorikken handlede stadig om syd-syd samarbejde, men i praksis blev kinesiske midler først og fremmest brugt på at investere i egen udvikling i stedet for at investere i Afrika (Mawdsley 2007, s ) Perioden efter demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads 1989 Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i 1989 markerede et nyt skifte i kinesisk udenrigspolitik. Det var en serie af demonstrationer, hvor kinesiske studenter demonstrerede for demokrati i Kina i perioden fra 15. april til 4. juni Demonstrationerne endte voldeligt da den kinesiske hær anvendte magt for at genetablere ro og orden. Begivenheden blev mødt med kraftig vestlig kritik. Dette fik Kina til at adoptere en mere udadvendt og aktiv udenrigspolitik, for at opbygge koalitioner med udviklingslande, herunder afrikanske, og skabe politiske allierede. Dette var langt fra en envejsproces, idet en række afrikanske ledere også sendte Side 22 af 118

23 signaler om anerkendelse af de kinesiske lederes håndtering af demonstrationerne. På dette område har Kina og mange afrikanske lande fundet fælles fodslag omkring at afvise vestlig kritik af mangel på menneskerettigheder og demokrati som forklædt imperialisme. Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads fik Afrika tilbage på Beijings verdenskort, og den kinesiske udenrigsminister besøgte 14 afrikanske lande i perioden efter fra Både kinesisk handel, investeringer og bistand er også steget dramatisk i denne periode (Mawdsley 2007, s. 411). Tull identificerer yderligere to vigtige begivenheder, der har været med til at konsolidere Kinas aktive udenrigspolitik i denne periode. For det første har Sovjetunionens sammenbrud i øget kinesisk frygt for amerikansk hegemoni, og Kinas udenrigspolitik kan derfor også ses som et forsøg på at skabe en mere multipolær verden, hvor Beijing er én af polerne. For det andet udstillede den økonomiske krise i Sydøstasien i 1997 svaghederne ved en åben og eksportorienteret økonomi som den kinesiske, og understregede behovet for at arbejde for at sikre økonomisk og politisk stabilitet i resten af verden, som Kina jo er afhængige af som eksportmarkeder (Tull 2006, s ). I løbet af det sidste årti har kinesiske ledere fulgt en række udenrigspolitiske principper, som er blevet refereret til som Beijing Consensus. Mawdsley opridser fire hovedpunkter for Beijing Consensus, som er gengivet i figur 3. Figur 3. Beijing Consensus Udviklingslande må stå sammen Syd-syd økonomisk samarbejde Respekt for national suverænitet Multilateralisme og fredelig. konfliktløsning Kilde: Mawdsley 2007, s De to første punkter refererer til en grundopfattelse af det internationale system som ulige og uretfærdigt. Ifølge Kina betyder globaliseringen langt flere fordele for de rige lande og langt flere ulemper for udviklingslandene. Derfor bør udviklingslande stå sammen politisk og samarbejde økonomisk på en måde så det er til gensidig fordel. Det tredje punkt handler om at et land ikke har ret til at krænke andre landes nationale suverænitet ved at blande sig i dets interne anliggender, den såkaldte ikke-indblandingspolitik. Det sidste punkt refererer Side 23 af 118

24 til at Kina tror på multilateralt samarbejde og fredelig konfliktløsning. Kina arbejder for et stærkere og mere demokratisk FN, hvor de også mener Afrika bør have en styrket position. Disse principper ligner til forveksling The Five Principles of Peaceful Co-existence i ånd og mening (Mawdsley 2007, s ). Beijing Consensus som begreb referer til Washington Consensus, der har været den dominerende vestlige udviklingsdiskurs de sidste år. Washington Consensus handler om at promovere neoliberale vækststrategier, herunder privatisering, deregulering, åbenhed i økonomien og eksportdrevet vækst. Disse strategier promoveres af vestligt dominerede institutioner som International Monetary Fund (IMF), Verdensbanken og World Trade Organization (WTO). Indenfor Washington Consensus bliver økonomisk støtte i form af lån og bistand kædet sammen med politiske betingelser om demokrati, god regeringsførelse, decentralisering og gennemsigtighed. Indenfor Beijing Consensus er der ingen politiske betingelser knyttet til økonomisk støtte, fordi dette ville krænke statens suverænitet. Dette bliver af mange udviklingslande opfattet som et velkomment alternativ til Washington Consensus (Mawdsley 2007, s ). 2.2 Kinas politik i Afrika I dette afsnit vil vi undersøge hvad Kina selv siger om deres politik i Afrika ud fra en analyse af dokumentet China s African Policy fra januar Der er her lagt vægt på en retorisk analyse af, hvordan der tales om Kina-Afrika relationerne og hvordan disse iscenesættes. Medmindre andet angives, henvises der i dette afsnit til dette dokument. I indledningen af dokumentet fastslås at Kina opfatter udvikling som den allervigtigste af de udfordringer verden står overfor. Kina omtales som det største udviklingsland, mens Afrika omtales som det kontinent med flest udviklingslande. Der skrives om Afrikas og Kina fælles historie, de tætte politiske bånd og hvordan de har støttet hinandens frihedskampe. I indledningen bruges altså en retorik hvor Kina og Afrika præsenteres som havende fælles identitet som udviklingslande, og hvor deres relationer præsenteres som syd-syd samarbejde mellem udviklingslande. Herefter præsenteres de øgede Kina-Afrika relationer som et nyt strategisk partnerskab baseret på politisk lighed og gensidig tillid. Oprigtighed, venskab, gensidighed og lighed er vigtige nøgleord. De gentages mange gange i teksten, og beskrives som de grundlæggende principper for Kina-Afrika samarbejdet. Teksten nævner ikke eksplicit begrebet Beijing Consensus, men der er Side 24 af 118

25 ingen tvivl om at det er disse principper, parterne har tænkt på. Det nævnes også, nærmest i forbifarten, at The Five Principles of Peaceful Co-existence er vigtige principper for samarbejdet. Især to begreber er interessante i forhold til Afrika: Gensidighed og respekt for national suverænitet. Kina lægger vægt på at det økonomiske samarbejde er til gensidig fordel, og at både Kina og de afrikanske lande skal have fordel af de økonomiske relationer. Dette er naturligvis ment som en indirekte kritik af vestlig politik i Afrika. Kina mener jf. Beijing Consensus at det internationale system, domineret af vesten, er ulige og uretfærdigt. I den sammenhæng opfatter Kina sig som et alternativ til vesten, hvor de afrikanske lande tilbydes mere værdige og lige samarbejdsvilkår. Princippet om respekt for national suverænitet er også interessant for Afrika, fordi den fører til en ikke-indblandingspolitik. Kina understreger at de vil respektere de afrikanske landes ret til at vælge deres egen vej til udvikling. Det er også i forlængelse af dette princip at Kina erklærer at de vil yde bistand til de afrikanske lande uden politiske betingelser. Dette må siges at være en klar kritik af vestlige landes bistand, som oftest væves tæt sammen med politiske betingelser om bestemte økonomiske politikker, demokrati, bekæmpelse af korruption og beskyttelse af menneskerettigheder. Én vigtig undtagelse er dog ét-kina-princippet. Kina stiller som betingelse for et eventuelt samarbejde at deres samarbejdspartnere bekender sig til ét-kina-princippet. Princippet lyder at der kun er ét Kina, og at Hongkong, Macau og Taiwan alle er den del af dette Kina. I praksis betyder det at Kina ikke vil samarbejde politisk eller have diplomatiske relationer til lande der samarbejder med regeringen i Taiwan. Efter opridsningen af de grundlæggende principper for Kina-Afrika samarbejdet, går dokumentet videre til at opridse en række områder, hvor Kina ønsker at samarbejde med afrikanske lande. Dette er opdelt i politik, økonomisk udvikling samt social udvikling og kulturelle udvekslinger. I forhold til politik ønsker Kina at øge udvekslingen af besøg mellem kinesiske og afrikanske ledere, lovgivende forsamlinger, politiske partier og lokale regeringer for at skabe kommunikation, forståelse, venskab og gensidig tillid. Derudover ønsker Kina en udbredt koordinering af udenrigspolitikken, hvor Kina og Afrika kan støtte hinanden i internationale sammenhænge som FN og WTO. Kina udpeger statens suverænitet, territorial integritet, national værdighed og menneskerettigheder som områder, hvor Kina og Afrika kan støtte hinanden internationalt. Dette stemmer godt overens med Side 25 af 118

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.6.2004 KOM(2004) 424 endelig. Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse af de justeringskoefficienter,

Læs mere

GEOS. 1.1 Libyen og vandet (1) DEN BLÅ PLANET VAND BETINGELSEN FOR LIV OASER

GEOS. 1.1 Libyen og vandet (1) DEN BLÅ PLANET VAND BETINGELSEN FOR LIV OASER DEN BLÅ PLANET VAND BETINGELSEN FOR LIV OASER 1.1 Libyen og vandet (1) Formål: At placere Libyen på verdenskortet. Materialer: Atlas og internet. Du skal hente oplysninger om Libyen i et atlas og på internettet.

Læs mere

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst fordelt på udrejseform i forbindelse med den seneste registrerede udrejse/udsendelse i perioden ' '` 1 Afghanistan 3 52 26 373 6 103 2 16 37 544 Albanien... 1. 3... 4 Algeriet. 6 4 83 1 46 1 1 6 136 Armenien.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 af 2. november 2006

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 af 2. november 2006 Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 8 Offentligt Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 af 2. november 2006 Spørgsmål: Der ønskes en oversigt over, hvilke lande der har bundet deres valuta

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20 6,00 2,50 60 kr. Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Priser til udlandet med Lebara Danmark + Norden

Priser til udlandet med Lebara Danmark + Norden AFGHANISTAN 1,29 DKK 2,19 DKK ALBANIEN 0,49 DKK 2,89 DKK ALGERIET 0,79 DKK 3,39 DKK AMERIKANSK SAMOA 6,69 DKK 6,69 DKK ANDORRA 1,99 DKK 1,99 DKK ANGOLA 1,69 DKK 1,99 DKK ANGUILLA 10,09 DKK 10,09 DKK ANTARKTIS

Læs mere

Afrika er blevet stormagtsinteressant

Afrika er blevet stormagtsinteressant En artikel fra KRITISK DEBAT Afrika er blevet stormagtsinteressant Skrevet af: Knud Vilby Offentliggjort: 03. maj 2008 Afrika er blevet interessant også for andre end afrikanere og turister på jagt efter

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 1. juli 2014. fra Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88

Læs mere

Internationale priser med Lebara NATIONAL & Lebara STANDARD Destination Fastnet /min Mobil /min

Internationale priser med Lebara NATIONAL & Lebara STANDARD Destination Fastnet /min Mobil /min ÆKVATORIAL GUINEA 1.99 kr. 1.99 kr. AFGHANISTAN 59 øre 1.49 kr. ALBANIEN 49 øre 1.79 kr. ALGERIET 29 øre 2.49 kr. AMERIKANSK SAMOA 6.69 kr. 6.69 kr. ANDORRA 1 øre 1.59 kr. ANGOLA 1.50 kr. 1.85 kr. ANGUILLA

Læs mere

BILAG. til. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet

BILAG. til. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.12.2015 COM(2015) 597 final ANNEXES 1 to 5 BILAG til Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om oplysninger om indvirkningen på budgettet af den årlige

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

Her kan du hurtigt få et overblik over Tellio s gældende priser for Tellio Free og Tellio Plenty. Prisliste

Her kan du hurtigt få et overblik over Tellio s gældende priser for Tellio Free og Tellio Plenty. Prisliste Her kan du hurtigt få et overblik over Tellio s gældende priser for Tellio Free og Tellio Plenty. Prisliste Månedsabonnement Oprettelse Telefonadapter Opkald Danmark fastnet Danmark mobil Skandinavien,

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015. samtaler Afghanistan 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Albanien 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80 2,00 48,00 Algeriet 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Andorra 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80

Læs mere

Fastnet til UDLAND. Land Opkaldsafgift Minutpris. Gælder fra 1. september 2015 Priser i kr. og inkl. moms

Fastnet til UDLAND. Land Opkaldsafgift Minutpris. Gælder fra 1. september 2015 Priser i kr. og inkl. moms Gælder fra 1. september 2015 Land Opkaldsafgift Minutpris Afghanistan 0,20 14,74 Albanien 0,20 3,93 Albanien Mobil 0,20 5,53 Algeriet 0,20 5,24 Algeriet Mobil 0,20 6,84 Andorra 0,20 2,34 Andorra Mobil

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015. Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Andorra 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 100,00 Angola

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

1 3Telia Talk udlandstakster g 0 3ldende til 14. juni 2012 Region Land Fastnet mobil

1 3Telia Talk udlandstakster g 0 3ldende til 14. juni 2012 Region Land Fastnet mobil 1 3Telia Talk udlandstakster g 0 3ldende til 14. juni 2012 Region Land Fastnet mobil Afrika Algeriet 0,39 1,99 Afrika Sydafrika 0,39 1,09 Afrika Kenya 0,56 0,69 Afrika Nigeria 0,59 0,59 Afrika Swaziland

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. maj 2016.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. maj 2016. i et Afghanistan 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Albanien 3,16 7,32 7,32 11,20 4,12 3,20 60,00 Algeriet 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Amerikanske Jomfruøer 3,16 * 9,56 * 9,56 11,20 9,56

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 23. maj 2016.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 23. maj 2016. fra et et Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Amerikanske Jomfruøer 3,95 * 11,95 * 11,95

Læs mere

J R E J Æ R S V Z I S X O Z G E I G A Ø Y T C B X S N O W J I I M Z I B A W A J B L Æ V B S U Y

J R E J Æ R S V Z I S X O Z G E I G A Ø Y T C B X S N O W J I I M Z I B A W A J B L Æ V B S U Y Navn: Klasse: A: B: C: R E H A Æ W G Q O R V E N I S X J R E J Æ R S V Z I S X O Z G E I W Å G A T U Y G J M K X F S O D: E: F: Å J T H A Z P Q N L O K E D U K I G A Ø Y T C B X S N O W J I I S Å F Æ Ø

Læs mere

ACP/CE/Bilag VI/da 1

ACP/CE/Bilag VI/da 1 BILAG VI LISTE OVER DE MINDST UDVIKLEDE AVS-STATER, AVS-INDLANDSSTATERNE OG AVS-ØSTATERNE Nedenstående lister indeholder navnene på henholdsvis de mindst udviklede AVS-stater, AVS-indlandsstaterne og AVS-østaterne.

Læs mere

Udlandstakster og landezoner Telenor og TDC

Udlandstakster og landezoner Telenor og TDC Udlandstakster og landezoner og Udlandstakster fra/til Europa Nordamerika verden 1 verden 2 Europa kr. 6,400 kr. 6,400 Nordamerika verden 1 kr. 12,400 kr. 12,400 verden 2 SMS, MMS og i pågældende zone

Læs mere

Nye FedEx-priser træder i kraft den 2. januar 2012

Nye FedEx-priser træder i kraft den 2. januar 2012 Nye FedEx-priser træder i kraft den. januar 0 Sådan bruger du denne oversigt og beregner din pris Find destinationszone og oprindelseszone i zonetabellen. Vælg den service, du vil benytte. Beregn din forsendelses

Læs mere

Udlandstakster og landezoner Telenor og TDC

Udlandstakster og landezoner Telenor og TDC Udlandstakster og landezoner og Udlandstakster fra/til Europa Nordamerika verden 1 verden 2 Europa kr. 6,400 kr. 6,400 Nordamerika verden 1 kr. 12,400 kr. 12,400 verden 2 Den angivne takst for tale, er

Læs mere

PRISER FRA DANMARK TIL UDLANDET Priser gælder fra 1. Juli 2014.

PRISER FRA DANMARK TIL UDLANDET Priser gælder fra 1. Juli 2014. Afghanistan 6,50 10,00 2,50 Cameroun 6,50 10,00 2,50 Albanien 3,20 6,00 2,50 Canada 3,50 8,00 2,50 Algeriet 6,50 10,00 2,50 Caymanøerne 6,50 10,00 2,50 Amerikansk Samoa 6,50 10,00 2,50 Centralafrikanske

Læs mere

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Priserne er gældende fra 1. juli 2013 Alle priser i danske kroner inklusiv moms. * Visse operatører tager en ekstra afgift for samtaler i deres net i udlandet.

Læs mere

PKA investeringer i Afrika

PKA investeringer i Afrika PKA AIP A/S Ny Kongensgade 0, st. DK-7 Copenhagen K DANSKE ARK medlemsmøde PKA investeringer i Afrika 6. maj 0 BAGGRUND PKA AIP er en del af PKA-strukturen og er etableret med henblik på at varetage PKA

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0772 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0772 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0772 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.11.2013 COM(2013) 772 final 2013/0380 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelsen af de justeringskoefficienter,

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Novums medlemsundersøgelse

Novums medlemsundersøgelse Novums medlemsundersøgelse (Completion rate: 100.) Hvad er dit køn? Kvinde Mand 7 28% Hvad er din alder? under 20 år mellem 20-35 år mellem 36-55 år over 55 33% 63% Oprindelsesland Afghanistan Albanien

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Bliv erhvervspartner OG STØT FLYGTNINGE I VERDENS BRÆNDPUNKTER

Bliv erhvervspartner OG STØT FLYGTNINGE I VERDENS BRÆNDPUNKTER Bliv erhvervspartner 2 HVORFOR BLIVE ERHVERVSPARTNER I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP? Som erhvervspartner i Dansk Flygtningehjælp er jeres virksomhed med til at hjælpe børn og voksne, der er tvunget på flugt på

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Giver en indføring i, hvordan man anvender teori på empiri Nemt tilgængeligt og med aktuelle cases Leder videre til øvrige emner, der er hot

Læs mere

GEOS. 1.1 Sydafrika og guldet (2) RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD

GEOS. 1.1 Sydafrika og guldet (2) RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD 1.1 Sydafrika og guldet (2) Dette cirkeldiagram viser verdens 10 største guldproducenter og deres andel af verdens guldproduktion. Uzbekistan 3,0 % Andre 35,2 % Kina 11,8

Læs mere

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Opdatering af tabeller s. 156, Gennemsnitlig årlig vækst i BNP, faste priser 1999 USA 4,1% Japan 2,1% Tyskland 1,7% Storbritannien 1,1% Frankrig 2,4% Kilde: Statistisk

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika Afrika: Verdens 2. største kontinent Lande: 54 afrikanske lande findes på det afrikanske kontinent Befolkning: Ca. 1 milliard mennesker Antal afrikanske sprog: Der findes mere end 1000 afrikanske sprog

Læs mere

De svageste er dømt til at sakke endnu længere bagud

De svageste er dømt til at sakke endnu længere bagud En artikel fra KRITISK DEBAT De svageste er dømt til at sakke endnu længere bagud Skrevet af: Knud Vilby Offentliggjort: 15. februar 2006 I moderne økonomisk debat sættes der lighedstegn mellem global

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.09.2004 KOM(2004) 588 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om anvendelsen af bilag X til vedtægten (Rådets forordning (Euratom, EKSF)

Læs mere

Rapport fra Kommissionen til Rådet. RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om anvendelsen af bilag X til vedtægten År 2006, 2007 og 2008

Rapport fra Kommissionen til Rådet. RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om anvendelsen af bilag X til vedtægten År 2006, 2007 og 2008 DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.1.2010 KOM(2010)2 endelig Rapport fra Kommissionen til Rådet RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om anvendelsen af bilag X til vedtægten År 2006, 2007 og 2008

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Undersøgelse af viden om globale forhold blandt 9. kl. Elever. Policy Advice/Timbuktu Fonden

Undersøgelse af viden om globale forhold blandt 9. kl. Elever. Policy Advice/Timbuktu Fonden t Undersøgelse af viden om globale forhold blandt 9. kl. Elever Policy Advice/Timbuktu Fonden 20. maj 2014 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 3 2.

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Prisark Trafik: Fastnet, mobil og Hjemmearbejdspladser kontraktens punkt 3.2

Prisark Trafik: Fastnet, mobil og Hjemmearbejdspladser kontraktens punkt 3.2 Prisark Trafik: Fastnet, mobil og Hjemmearbejdspladser kontraktens punkt 3.2 Fastnettelefoni Fastnettelefoni Tværgående abonnementsydelser Beskrivelse Priselement Antal Enhed Listepris (DKK. ex. moms)

Læs mere

Folketingets Udenrigsudvalg. Høring om dansk udviklingsbistand. 27. januar kl. 9.00-11.45. Landstingssalen, Christiansborg. Talenoter Finn Tarp

Folketingets Udenrigsudvalg. Høring om dansk udviklingsbistand. 27. januar kl. 9.00-11.45. Landstingssalen, Christiansborg. Talenoter Finn Tarp Udenrigsudvalget 2014-15 URU Alm.del Bilag 98 Offentligt Folketingets Udenrigsudvalg Høring om dansk udviklingsbistand 27. januar kl. 9.00-11.45 Landstingssalen, Christiansborg Talenoter Finn Tarp Hvad

Læs mere

SMART LATINO Priser 01.02.16

SMART LATINO Priser 01.02.16 SMART LATINO Priser 01.02.16 2 kr. opkaldsgebyr pr. opkald (kun ved opnået forbindelse) Lokalt nr. Afghanistan 34 2,94 17 5,88 Albanien 75 1,33 48 2,08 Albanien - Tirana 90 1,11 48 2,08 Albanien Mobil

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

SMART MIDDLE EAST Priser 01.02.16

SMART MIDDLE EAST Priser 01.02.16 SMART MIDDLE EAST Priser 01.02.16 2 kr. opkaldsgebyr pr. opkald (kun ved opnået forbindelse) Lokalt nr. Afghanistan 50 2,00 45 2,22 Afghanistan Mobil 50 2,00 45 2,22 Albanien 70 1,43 48 2,08 Albanien -

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmarks manglende skatteaftaler koster virksomheder dyrt

Danmarks manglende skatteaftaler koster virksomheder dyrt Danmarks manglende skatteaftaler koster virksomheder dyrt AF SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR, MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MADS JULIUS CHRISTENSEN, B.SC. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN,

Læs mere

1.1 Problemfelt... 3 1.2 Problemformulering... 4 1.3 Underspørgsmål... 4

1.1 Problemfelt... 3 1.2 Problemformulering... 4 1.3 Underspørgsmål... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Introduktion... 3 1.1 Problemfelt... 3 1.2 Problemformulering... 4 1.3 Underspørgsmål... 4 Kapitel 2: Metode... 5 2.1 Definition af centrale begreber... 5 2.1.1 UNPKOs...

Læs mere

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v.

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v. i:\maj-2001\udv-a-05-01.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÈ 29. juni 2001 BLANDEDE EKSPORTKREDITTER: EN SUCCES Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Vækst gennem eksport LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Verdensmarkederne Fødevareklyngen (2012) Mia. kr. EUROPA 100,3 AMERIKA 7,7 ASIEN 33,5 AFRIKA 2,4 OCEANIEN 2,0 Hvad gør

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Konference arrangeret af DI 20. januar 2005

Konference arrangeret af DI 20. januar 2005 Konference arrangeret af DI 20. januar 2005 Emne: Sydøstasien tilbage i sigtekornet ram plet og ikke ved siden af Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København.

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi Indledning Det diskuteres ofte, om globaliseringen er positiv eller negativ,

Læs mere

Oversigt over danske missionsorganisationers internationale arbejde i 2010

Oversigt over danske missionsorganisationers internationale arbejde i 2010 Oversigt over danske missionsorganisationers internationale arbejde i 2010 Senest opdateret 28. juli 2011 Udsendte i 2010 Heraf Oplag Antal Antal lokale Antal Samlet kont. Antal private Samlede Samlede

Læs mere

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN. Søg Herren og lev! Zdravko Stefanovic

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN. Søg Herren og lev! Zdravko Stefanovic 1. 2. KVARTAL 2007 2013 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Søg Herren og lev! Zdravko Stefanovic SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK 2013 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN 978 87 7532 551

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark

Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark IBIS Analyse juli 2011 Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark Af: Jens Mattias Clausen og Lars Koch Sudans eksterne gæld er på $38 milliarder dollars svarende til 57 % af landets samlede BNP.

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2012

Statistik om udlandspensionister 2012 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2012 18. marts 2013 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2,23 mia. kroner

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 KØBENHAVN K DANMARK TLF: 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk

DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 KØBENHAVN K DANMARK TLF: 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 KØBENHAVN K DANMARK TLF: 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk UDENLANDSKE INVESTERINGER OG UDVIKLING I AFRIKA Peter Kragelund DIIS Working Paper

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer Dansk-kinesisk samhandel Økonomiske udsigter for Kina Trends og udfordringer Mio. DKK (Løbende priser) 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Source: Danmarks Statistik

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse: Udviklingstendenser i den indonesiske økonomi. Udenrigsøkonomisk Analyseenhed

Udenrigsøkonomisk Analyse: Udviklingstendenser i den indonesiske økonomi. Udenrigsøkonomisk Analyseenhed Udenrigsøkonomisk Analyse: Udviklingstendenser i den indonesiske økonomi Udenrigsøkonomisk Analyseenhed Sammenfatning: Den overordnede økonomiske situation og udvikling Med et BNP på 889,8 mia. USD var

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere