Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked. Bilagsrapport. Peter Meibom, Forskningscenter Risø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked. Bilagsrapport. Peter Meibom, Forskningscenter Risø"

Transkript

1 Risø-R-1519(DA) (bilag) Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked Bilagsrapport Peter Meibom, Forskningscenter Risø Stine Grenaa Jensen, Forskningscenter Risø Hans Ravn, RAM-løse edb Sarah Straarup, RAM-løse edb Peter Børre Eriksen, Eltra Forskningscenter Risø Roskilde Danmark Juni 25

2 Forfatter: Poul Erik Morthorst (ed.) Titel: Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked. Bilagsrapport Afdeling: Systemanalyse Rapportnummer Risø-R-1519(DA) (bilag) Juni 25 Resume (max. 2 char.): Hvorledes vil elpriserne på det nordiske elmarked udvikle sig, såfremt der i de kommende 1-15 år ikke udbygges væsentligt med ny elkapacitet i Norden ud over de få anlæg, der på nuværende tidspunkt er besluttet? Og hvilke vilkår skal der til for at investorer vil initiere nye investeringer i kraftværker? Sagt meget kort er dette baggrunden for det EFP-støttede projekt Forsyningssikkerhed og økonomisk efficiens i det fremtidige elsystem, som i et samarbejde mellem Forskningscenter Risø, Eltra, Elkraft System og RAM-løse edb har ført til udarbejdelse af denne rapport. Udgangspunktet for projektarbejdet har været den nordiske elmarkedsmodel og dennes evne til at håndtere udbygningen af den nødvendige kapacitet på længere sigt. Centralt i projektet har været en kvantitativ analyse af, hvorledes priserne kan se ud på det nordiske elmarked i fremtiden afhængigt af omfanget af foretagne nyinvesteringer i elproduktionskapacitet. Ved hjælp af elmarkedsmodellen Balmorel er der opstillet et basisscenarie frem til 22, som kun indeholder de allerede i dag vedtagne beslutninger om udbygning med ny elkapacitet. Frem til 21 kan dette basisscenarie betragtes som et sandsynligt forløb. Men for perioden 21-2 kan beregningerne primært betragtes som illustrationer af, hvordan elpriserne kan udvikle sig, såfremt der ikke foretages yderligere investeringer. For perioden 21-2 er det således et såkaldt worst case, der er gennemregnet. I forhold til basisscenariet er der yderligere gennemregnet en række forskellige cases for året 215, bl.a. konsekvenserne af våd- og tørår og en usædvanlig kold vinterperiode. Endvidere er det i projektet analyseret, hvorledes prisudviklingen på elmarkedet påvirker profitabiliteten i nye investeringer i elkapacitet afhængigt af en række eksogene hændelser, som eksempelvis udbygning med vindkraft og prisen på CO 2 -markedet. Dette er gjort ved at analysere rentabiliteten i et nyt værk, placeret enten i Øst- eller Vest-Danmark. Analyserne er blevet gennemført for tre situationer: 1) For en enkelt investor uden besiddelse af andre elanlæg, 2) For en enkelt investor med en egen portefølje af elproduktionsanlæg, hvorfor et nyt anlæg vil konkurrere med ham selv og, endelig, 3) For to konkurrerende investorer, der investerer i det samme kendte anlæg, henholdsvis i Øst- og Vest-Danmark. I alle tilfælde investeres i et naturgas-fyret combined cycle anlæg med levering af både el og varme. Herudover er investorens egen mulighed for tidsmæssigt at time sin investering søgt kvantificeret i beregningerne, altså hvornår er det optimalt for ham at investere. ISSN ISBN Kontrakt nr.: ENS Journalnr. 331/ Gruppens reg. nr.: Sponsorship: Energistyrelsen Forside : Sider: 54 Tabeller: 1 Referencer: 5 Forskningscenter Risø Afdelingen for Informationsservice Postboks 49 DK-4 Roskilde Danmark Telefon Fax

3 Forord Dette er bilagsrapporten til den afsluttende rapport i EFP-projektet Forsyningssikkerhed og økonomisk efficiens i det fremtidige elsystem (Ens. Journalnr. 331/336-15). Projektet er udført i et samarbejde mellem Forskningscenter Risø, Eltra, Elkraft-System og RAM-løse edb. Projektet blev opstartet i 22 og er blevet støttet af Energistyrelsen gennem Energiforskningsprogrammet (EFP). Projektet er udført af en projektgruppe bestående af: Peter Meibom, Forskningscenter Risø Stine Grenaa Jensen, Forskningscenter Risø Peter Fristrup, Forskningscenter Risø Poul Erik Morthorst, Forskningscenter Risø (projektleder) Jacob Lemming, Forskningscenter Risø Helge Larsen, Forskningscenter Risø Hans Ravn, RAM-løse edb Sarah Straarup, RAM-løse edb Jørn Mikkelsen, Eltra Peter Børre Eriksen, Eltra Hans Henrik Lindboe, Elkraft System Rasmus Bøg, Elkraft System Jesper Werling, Elkraft System Risø, maj 25. Risø-R-1519 (bilag) 3

4 Forord 3 Balmorel-modellen 6 1 Balmorelmodellen generel beskrivelse Generelt Energistransformation Transmission og distribution Forbrug Den geografiske dimension Den tidsmæssige dimension Endogene og eksogene investeringer Simuleringsresultater Ligevægtsprincip Implementering Anskaffelse af Balmorel-modellen 12 2 Balmorelmodellen i projektet 12 3 Balmorel - Datagrundlag Geografisk inddeling i Balmorel Regionale timedata Elforbrug Udveksling mellem modelområder og lande udenfor modellen Vindkraftproduktion Uregulerbar vandkraftproduktion Områdeafhængige timedata Varmeefterspørgsel Ugedata Vandtilstrømning i Finland, Norge og Sverige Antagelser om tilgængelig kapacitets fordeling over året Årsdata Total vandkraftproduktion Brændselspriser Varmeforbrug Elforbrug Udveksling mellem Finland og Rusland Teknologidata Eksisterende enheder Transmission Dekommisionering i perioden i basisscenariet Ny kapacitet i basisscenariet Afgifter CO 2 -kvotepris SO 2 -afgift Udvikling i prisfleksibelt elforbrug Valg af basisår Repræsentativitet af basisår Referencer 27 4 Risø-R-1519 (bilag)

5 Investeringsmodellen 29 1 Investeringsteori Risikojustering Justering for fleksibilitet 36 2 Modellering af investeringsbeslutninger Investeringsmodulet Ændringer i det omkringliggende system Ændringer i investorens beslutninger 42 Mars-modellen 45 1 Indledning 46 2 Modellering af prisområder og transmissionsforbindelser 46 3 Modellering af efterspørgsel 47 4 Modellering af udbudsfunktion Generelt Prisuafhængig produktion Prisafhængig produktion Resulterende udbudsfunktion 48 5 Beregning af priskryds Optimeringsproblem 49 6 Flaskehalsindtægter Algoritme til beregning af markedskryds 5 7 Simulering af markedsmagt Påslag Nash-ligevægt: Definition Metode til bestemmelse af Nash-ligevægt Diskret rum for strategier Eksempel på simuleringsresultater fra MARS 54 Risø-R-1519 (bilag) 5

6 Balmorel-modellen 6 Risø-R-1519 (bilag)

7 1 Balmorelmodellen generel beskrivelse Balmorel-modellen er en partiel ligevægtsmodel, der beskriver et sammenhængende internationalt el- og kraftvarmesystem. Modellen er udviklet omkring år 2 for midler fra bl.a. EFP (det danske energiforskningsprogram) i et internationalt samarbejde. Formålet med modeludviklingen var at tilvejebringe en model til belysning af internationale forhold i østersøområdet. Et specifikt ønske til modellen var, at den skulle være fuldt dokumenteret og tilgængelig for at fremme gennemskueligheden i analyser og beslutningsprocesser, hvori modellen har en rolle. Derfor er modellen implementeret på en måde, der tillader og i et vist omfang også sikrer dette. Nedenstående kortfattede beskrivelse dækker de basale principper og funktionaliteter, som de findes i version Supplerende dokumentation og anvendelseseksempler kan findes på Andre dele af denne rapport beskriver modellen (specielt datasiden) og en anvendelse i forbindelse med forsyningssikkerhed i yderligere detalje. 1.1 Generelt Balmorel-modellen er et typisk eksempel på en model, der blander bottom-up elementer (klassisk teknisk/økonomisk modellering m.v.) og top-down elementer (baseret på økonometriske analyser m.v.). Modellen sigtede oprindeligt mod at repræsentere el og kraftvarme i et stort geografisk område og et langt tidsperspektiv, hvilket derfor modsvares af mindre detaljeringsgrad på andre områder. Da modellen er ekstremt fleksibel, har brugerne imidlertid mulighed for at vægte anderledes. De senere anvendelser har medført en forskydning mod mere detalje i tidsperspektivet, repræsentationen af produktionsanlæg m.v. Modellen er implementeret i et moderne modelleringssprog, der tillader en relativt nem modifikation af funktionaliteten, og som sikrer en fuldt dokumenteret funktionalitet (i form af en relativt overskuelig kode). Modellen er baseret på, at en standardalgoritme finder den numeriske løsning af det opstillede ligningssystem. Dette sikrer, at indsatsen kan koncentreres om modellering, data og anvendelse, det sikrer ensartethed i løsningerne og sammenlignelighed mellem forskellige cases, og det sikrer mulighed for standardfortolkninger i form af, at skyggepriser (marginalværdier) beregnes og kan fortolkes som f.eks. elpriser. Modellen er implementeret som en lineær model. Fordelene ved dette er bl.a., at data er simplere, at der er en vis fleksibilitet (f.eks. kan konvekse funktioner approksimeres stykvis lineært), og at meget store modeller kan løses. Ulemperne er bl.a., at ulineære (ikke-konvekse) egenskaber ikke kan repræsenteres (f.eks. start-stop af produktionsenheder). 1.2 Energistransformation Mulighederne for energitransformationen er angivet som en række teknologityper. Der er følgende standardtyper: Kondensanlæg Risø-R-1519 (bilag) 7

8 Modtryksanlæg Udtagsanlæg Varmepumper og elpatroner Varmekedler Vindkraft Vandkraft med langtidslager (reguleret vandkraft) Vandkraft uden regulerings eller lagringsmuligheder (ureguleret vandkraft) Korttids varmelager Korttids ellager De angivne navne skal tages med et gran salt; de antyder et typisk eksempel på et anlæg i typen, men hver af typerne dækker over en bestemt funktionsmåde i modellen snarere end en bestemt fysisk konstruktion eller virkemåde. Hvis et anlæg f.eks. et klassificeret som værende af typen modtryk betyder dette, at der i modellen er et fast forhold mellem el- og varmeproduktion, og et anlæg af denne type kan derfor godt i virkeligheden være en gasmotor. Tilsvarende kan et ellager have en af flere forskellige fysiske udformninger, der kan f.eks. være tale om et pumpekraftanlæg til vandkraft, eller der kan være tale om et brintlager. Disse typer kan klassificeres efter en række ideer, igen med udgangspunkt i funktionmåden i modellen: Rent elproducerende enheder (kondensanlæg, vindkraft, vandkraft med eller uden lager; ellager for så vidt dette kun vedrører el) Rent varmeproducerende enheder (kedler; varmelager for så vidt dette kun vedrører varme) Kraftvarmeenheder: her er der samtidig el- og varmeproduktion, typerne adskiller sig ved bindingen mellem de to produkter (modtryksanlæg, udtagsanlæg; varmepumper og elpatroner er i dette perspektiv også kraftvarmeanlæg) Enheder der kan lastfordeles (modtryksanlæg, udtagsanlæg, varmekedler, lagre) Enheder der ikke kan lastfordeles (vindkraft, ureguleret vandkraft) Lagre Et teknologianlæg i modellen er entydigt klassificeret som værende af én af ovennævnte typer, men der kan være mange varianter af en teknologi af en bestemt type. Disse varianter adskiller sig fra hinanden ved de numerisk størrelser af en række karakteristiske parameterværdier, f.eks. brændselstype, virkningsgrad, miljøforhold (SO2, NOx) m.v. Konkrete anlæg er i modellen angivet som værende af én af ovennævnte typer med tilhørende karakteristiske parameterværdier; oplysninger om anlæggets geografiske placering og kapacitet hører med for at gøre enheden entydigt identificerbar. 1.3 Transmission og distribution Transmission og distribution af el og varme håndteres lidt forskelligt i modellen. 8 Risø-R-1519 (bilag)

9 Balmorelmodellen har en geografisk opdeling, der tillader beskrivelse af et eltransmissionssystem. Det er gjort på den måde, at elproduktion samles i en række knudepunkter (regioner, se nedenfor), hvorimellem der er specificeret transmissionsforbindelser karakteriseret ved kapacitet, tab og omkostninger. Elnettet er således repræsenteret simpelt i form af en lineær strømningsmodel. Dette tillader blandt andet identifikation af flaskehalse i transmissionssystemet. I regionen er der endvidere defineret et elforbrugsknudepunkt. For eltransport mellem elproduktionsknudepunktet og elforbrugsknudepunktet er der et tilknyttet tab og en tilknyttet omkostning, dette repræsenterer et eldistributionsnet. For varmesiden gælder, at forbruget er repræsenteret i en række knudepunkter (områder, se nedenfor). Inden for hvert område er der et produktions- og et forbrugsknudepunkt, der er forbundet gennem et varmedistributionsnet, der lige som på elsiden er repræsenteret ved et tab og en omkostning. 1.4 Forbrug Forbruget et repræsenteret ved henholdsvis varme- og elforbrug. Varmeforbruget er repræsenteret på områdeniveau, mens elforbruget er repræsenteret på regionsniveau. Grundlæggende er der givet en tidsprofil for forbruget (hhv. el og varme), således at døgn-, uge- og sæsonvariation er repræsenteret. Det faktiske forbrug kan dog afvige fra den angivne profil, idet forbruget om ønsket kan specificeres som værende prisafhængigt. Dette betyder f.eks., at hvis elprisen bliver højere, reduceres forbruget. Forbrugets prisafhængighed (egenpriselasticitetet) kan angives frit (som en stykvis lineær approksimation, se ovenfor), således at der kan indlægges klassiske funktionsudtryk som f.eks. en CES (constant elasticity of substitution) funktion. Prisafhængigheden kan også være specificeret mere identificerbart, f.eks. ved angivelse af en forbrugertype, der vælger at reducere forbruget med en vis mængde, hvis elprisen kommer over et vist niveau. 1.5 Den geografiske dimension Modellen opererer med en geografisk opdeling på tre niveauer: Lande Regioner Områder Hierarkiet mellem de tre niveauer er således, at ethvert land består af en række regioner (én eller flere), mens enhver region har én eller flere områder. Landeniveauet sigter mod angivelse af f.eks. skatter, afgifter og kvoter, samt summation og præsentation af en række beregningsresultater, f.eks. nationale CO2-emissioner. Regionsniveauet sigter mod håndteringen af el-transmissionssystemet, herunder beregning af prisforhold for el, beregning af flaksehalse m.v. Derfor specificeres elforbrug (årsmængder, profiler, elasticiteter) på regionsniveau. Elproduktionen i en region findes ved summation over elproduktionen i de områder, der findes i regionen. Angivelse og beregning af eldistributionstab og omkostning sker på regionsniveau. Risø-R-1519 (bilag) 9

10 Områdeniveauet sigter mod håndteringen af kraftvarme. Derfor angives varmeforbrug (årsmængder, profiler, elasticiteter) på områdeniveau. Det antages, at der i hvert område er et sammenhængende varmedistributionssystem, der forbinder knudepunktet for hhv. varmeproduktion og varmeforbrug. Ethvert produktionsanlæg specificeres som hørende til netop ét område. 1.6 Den tidsmæssige dimension Modellen opererer med en tidsmæssig opdeling på tre niveauer: År Sæson Undersæson Et år er underopdelt i en række sæsoner, mens enhver sæson yderligere er underopdelt. Tidsopløsningen inden for året er fleksibel, således at der f.eks. kan være tale om 1 sæson, der ikke er underopdelt (dvs., der regnes på årsgennemsnitsværdier). 12 sæsoner (dvs., måneder i realiteten), hver underdelt i 12 typiske timer. 52 sæsoner (dvs., uger i realiteten), hver underdelt i 168 timer. Modellen repræsenterer en række år, f.eks. 2 til 23, hvor hvert år er underopdelt som illustreret. 1.7 Endogene og eksogene investeringer Modellen tillader, at den arbejdes med eksogene (brugerspecificerede) og endogene (fundet i modellen) investeringer for produktionsteknologier. Når der arbejdes med endogene investeringer tages der højde for investeringsomkostninger, således at investeringsprincippet afspejler en afvejning af kortsigtede og langsigtede marginalomkostninger. Investeringsbeslutninger tages i modellen med udgangspunkt i beregninger for ét integreret år (alle årets tidsafsnit indgår i vurderingen), mens fremtiden implicit er repræsenteret som om den for investeringen er (mindst) lige så gunstig som det år, der aktuelt betragtes. Når der simuleres fremad i tid gennem årene foretages der en investering i det første år, hvor det er økonomisk attraktivt og i den størrelse, der er optimal. I dette projekt er der indlagt et investeringsmodul, der mere nuanceret håndterer usikkerheder, tidsmæssige sammenhænge, størrelsen på investeringen m.v. 1.8 Simuleringsresultater En simulering med modellen fastlægger størrelsen af de variabler, der indgår i modellen, typisk: el- og varmeproduktion el- og varmeforbrug eltransmission energiforbrug emissioner 1 Risø-R-1519 (bilag)

11 investeringer Disse størrelser findes på de relevante tidsmæssige og geografiske niveauer. Hertil kommer at modellen som resultat giver priser, der ligeledes er tidsmæssigt og geografisk opdelt, og hvor den primære interesse knytter sig til: elpriser varmepriser men hvor også størrelser som f.eks. CO2-skyggerpriser kan findes. På baggrund af kendskab til de fysiske størrelser og priserne kan der udledes en række analyseresultater, f.eks. i form af beregning af samfundsøkonomiske forhold. 1.9 Ligevægtsprincip Løsning af modellen foregår ved at der formuleres en målfunktion, der optimeres. Den valgte målfunktion udtrykker differensen mellem forbrugernes nytte og producenternes omkostninger. Dette er en klassisk idé. Et almindeligt specialtilfælde haves, hvis forbruget ikke er prisafhængigt; dette tilfælde svarer til, at de samlede omkostninger ved at tilfredsstille forbruget minimeres. I almindelighed gælder, at hvis der er fuld information, vil den anvendte målfunktion give en løsning, der svarer til, at der produceres således, at der billigste anlæg anvendes først. Anlæggene anvendes altså i en rangorden svarende til de marginale produktionsomkostninger, og omkostningen på det marginale (dvs., det dyreste blandt de producerende) anlæg definerer prisen (el-, hhv. varme). Idet også forholdene omkring transmission, distribution, lagring og investeringer inddrages, vil løsningen (de fysiske størrelser) og de tilhørende priser afspejle en række ligevægte: Ligevægt mellem forbrugernes marginale nyttefunktioner og producenternes marginale omkostninger i ethvert tidsafsnit og ethvert geografisk delområde Ligevægt i ethvert tidsafsnit mellem de geografiske delområder (regioner), formidlet under påvirkning af eltransmissionsforhold (tab, omkostning og kapacitet) Ligevægt mellem de enkelte tidsafsnit inden for året, formidlet af lagre Ligevægt mellem el- og varmesiderne Ligevægt mellem de kortsigtede og de langsigtede marginale produktionsomkostninger. Ovennævnte ligevægtsprincip er ikke det eneste mulige, idet der i foråret 25 vil blive en Balmorel-version tilgængelig, der håndterer markedsmagt på elproduktionssiden, og hvor løsningsprincippet er en Nash-ligevægt. 1.1 Implementering Balmorel-modellen er implementeret i GAMS, der er et generelt algebraisk modelleringssprog. I et sådan sprog formulerer man sin model i matematiske termer i form at en række ligninger, der tilsammen beskriver den funktionelle sammenhæng Risø-R-1519 (bilag) 11

12 mellem modellens elementer. I GAMS-sproget kan man formulere modeller af vidt forskellige emner, om end sproget er bedst egnet til emner, der kan formuleres som optimeringsproblemer. Modellens data angives i en række tekstfiler i nemt gennemskuelige formater. En pointe i GAMS og tilsvarende sprog er, at der skelnes mellem modellen og dens numeriske løsning. Løsning af modellen overlades sædvanligvis til et standardprodukt, og derfor kan brugeren koncentrere sig om modelarbejde, data og analyse. Det er endvidere vigtigt at skelne mellem modelstruktur og data. Her vil modelstruktur blive forstået som de datastrukturer, der findes i modellen, og de relationer (den funktionalitet), der findes mellem de forskellige dataelementer. Data refererer til et konkret datasæt. Da modellen er fleksibel med hensyn til bl.a. geografisk og tidsmæssig opdeling, vedrører data også detaljeringsgraden. Balmorel-modellen (version 2.11) har en relativt veldefineret modelstruktur, mens der er flere forskellige datasæt i anvendelse i brugerkredsen. Da modellen er implementeret i et modelleringssprog, er der stor fleksibilitet i modelleringen. Dette betyder, at en bruger selv kan gå ind og ændre funktionaliteten i modellen, f.eks. ved at tilføje en nu teknologitype, eller indføre en bestemt emissionsbegrænsning Anskaffelse af Balmorel-modellen I overensstemmelse med formålet med modeludviklingen er modellen umiddelbart tilgængelig fra Her ligger såvel GAMS-koden med modelstrukturen som eksempler på datasæt. Der er desuden dokumentation, brugervejledning samt anvendelseseksempler. Modellen ligger som såkaldt open source eller free software, dette betyder bl.a., at modellen kan anvendes uden betaling. Der kræves dog adgang til GAMS, der er et kommercielt produkt, samt til en løsningsalgoritme, der også typisk vil være kommerciel. 2 Balmorelmodellen i projektet Formålet i dette projekt har bl.a. været at analysere fremtidige prisspidser på det Nordiske elmarked. Prisspidser opstår typisk i situationer med en anstrengt kapacitetsbalance dvs. spidslasttimer. Jo mere aggregerede tidsperioder der benyttes i modellen jo mindre bliver spidslastforbruget, og jo mindre bliver de beregnede prisspidser. Derfor blev der i projektet udviklet en version af Balmorelmodellen med timeopløsning kaldet Balmorel-timemodellen. I timemodellen optimeres hver enkelt uge bestående af 168 timer for sig, hvilket gør modellen mindre velegnet til at håndtere fordelingen af vandkraft over året. Derfor er en version af Balmorelmodellen (i denne tekst kaldet Balmorel-årsmodellen) havende en tidsopløsning på 52 uger underopdelt i 5 tidsperioder dvs 26 tidsafsnit indenfor året også blevet benyttet i projektet. I årsmodellen optimeres der over hele året, således at vandkraften bliver fordelt på de 52 uger indenfor året. Balmorel-årsmodellen simulerer udviklingen i det nordiske elsystem på års- og ugebasis frem til 22. Den fordeling af den tilrådighedværende vandmængde i de nordiske magasiner, som herved beregnes, overføres til Balmorel-timemodellen, som på basis af 12 Risø-R-1519 (bilag)

13 udbud og efterspørgsel efter el i det nordiske område for hver time i et år beregner strømprisen på markedet. Det er primært time-modellen, der beregner resultaterne i denne rapport, men det er nødvendigt at have årsmodellen med for at få den rigtige fordeling af vandmængderne, som har stor indflydelse på prisdannelsen på det nordiske elmarked. 3 Balmorel - Datagrundlag Dette afsnit beskriver datainputtet til Balmorel. Datainputtet kan opdeles i to grupper: 1. Data som beskriver det Nordiske elsystem i historiske år, hvor årene 21, 22 og 23 er valgt. 2. Data som beskriver udviklingen i det Nordiske elsystem i perioden Derudover kan data beskrives ud fra deres geografiske og tidslige opløsning. Geografisk operer Balmorel med tre niveauer: Lande som kan opdeles i regioner som igen kan opdeles i områder. Tidsligt opererer Balmorel med 4 typer data: data uden en tidslig dimension, årsdata, ugedata og timedata. Tabel 1 giver en oversigt over databehovene i Balmorel: Data object Regionale timedata: - Elefterspørgsel - Eludveksling mellem modelområder og lande udenfor modellen - Vindkraftproduktion - Ikke-regulerbar vandkraftproduktion i Finland, Norge og Sverige Regionale ugedata: - Vandtilstrømning i Finland, Norge og Sverige - Revisioners og haveriers fordeling over året Periode , 21, 23 Områdeafhængige timedata: - Varmeefterspørgsel Årlige tidsserier (både historiske data og scenarier) - Brændselspriser i hvert land - Varmeforbrug ab værk i hvert varmeområde - Elforbrug ab værk i hver region - Total vandkraftproduktion i Finland, Norge og Sverige - Udveksling mellem modelområder og lande udenfor modellen Teknologidata (kapaciteter, tekniske og økonomiske karakteristika): - Eksisterende enheder (produktion, transmission og lager) - Dekommisionering af eksisterende enheder i fremtiden - Nye enheder Afgifter: - CO2 kvotepris - SO2 afgift Priselasticitet af elforbrug Tabel 1 Oversigt over databehov i Balmorel. Risø-R-1519 (bilag) 13

14 Tidsserierne med timeopløsning bliver benyttet direkte i Balmorel-timemodellen. Endvidere er disse tidsserier blevet aggregeret til 52 5 tidsperioder og derefter benyttet i Balmorel-årsmodellen for at sikre størst mulig konsistens mellem de to modelversioner. 3.1 Geografisk inddeling i Balmorel Landene i Balmorel er Danmark, Finland, Norge og Sverige. Figur 1 viser hvordan landene er opdelt på regioner. NO-N SE-N NO-M FI NO-S SE-M DK-W DK-E SE-S Figur 1 Opdeling af land på regioner i Balmorel bortset fra NO_S som yderligere er opdelt i NO_S og NO_O, hvor NO_O repræsenterer Oslo-området, som er et stort forbrugscentrum uden særlig megen produktion. DK_W er opdelt i 11 varmeområder: 4 områder repræsenterer fjernevarmesystemerne i henholdsvis Århus, Ålborg, Odense og Trekantsområdet. 6 områder repræsenterer fjernevarmesystemerne i mindre byer (decentral kraftarme) inddelt efter brændselstyper og teknisk karakteristika af anlæg (C B -værdi) med to naturgasområder, to halmområde, et affaldsområde og et olieområde. Endelig er der et område som repræsenterer restfjernvarmeproduktionen. DK_E er opdelt i 7 varmeområder med 5 decentrale områder (2 naturgas, 1 halm, 1 olie, 1 affald), et område som repræsenterer de store værker i Københavnsområdet der leverer varme til VEKS og CTR-systemerne, og et område som repræsenterer de resterende store værker. 14 Risø-R-1519 (bilag)

15 FI_R er opdelt i 3 områder, et område som repræsenterer naturgaskraftvarme, et område som repræsenter Helsinki, og et restområde. De 4 regioner i Norge er hver især kun opdelt i ét varmeområde, da kraftvarmeproduktionen i Norge er meget lille. Det samme gælder for Sverige bortset fra SE_M som er opdelt i to områder, et der repræsenterer kraftvarme i Stockholm og et restområde. 3.2 Regionale timedata Elforbrug Elforbrugsdata for DK_E, DK_W, Norge og Finland hentet fra Nord Pools ftp server for årene Da Balmorel opererer med fire regioner i Norge, er data for det totale Norske elforbrug opdelt vha. følgende faste forholdstal: NO_S:.53, NO_O:.23, NO_M:.12, NO_N:.12. Elforbrug i Sverige opdelt på regioner er leveret af Svenska Kraftnät for 21 og 22. År 23 bruger 22 data Udveksling mellem modelområder og lande udenfor modellen Eludvekslingen mellem Finland og Rusland følger fast udvekslingsprofil bestemt på mængder. Den historiske eludveksling mellem Finland og Rusland hentet fra Nord Pools ftp server for årene Udveksling mellem DK_W-Tyskland, DK_E-Tyskland, SE_S-Tyskland og SE_S-Polen bestemmes vha. prissnit. Formen af prissnittet er konstrueret ud fra priserne på den tyske elbørs EEX. 876 T Average: /MWh 1 9/MWh Figur 2 Priserne fra EEX i årene (pr. time). Priserne er angivet i EURO9. Priserne er hentet fra EEX 2. 1 Nord Pools ftp-server indeholder historiske elmarkedsdata og er nærmere beskrevet på 2 ( ) Risø-R-1519 (bilag) 15

16 Som det ses på Figur 2 følger priserne på den tyske elbørs, EEX, ikke den danske prisprofil henover året. Nogle år ligger sommer priserne f.eks. på et meget højere niveau end vinter priserne. Det kan også ses at der forekommer ekstreme prisudsving på op til 13 EURO9/MWh. 52 W /MWh Figur 3 Priserne fra EEX i årene (ugentligt gennemsnit). Priserne er angivet i EURO9. Ser man på de ugentlige gennemsnitspriser (Figur 3) ses det endnu tydeligere, at det ikke er relevant at lave en prisprofil for Tyskland som varierer hen over året, idet der ikke er noget fast mønster i prisniveauet. I stedet har vi valgt at lave en prisprofil, som varierer hen over ugen, men ikke varierer fra uge til uge. Priserne på de enkelte timer i denne gennemsnits uge er gennemsnittet af de priser, som er observeret i årene Der benyttes det samme prissnit for alle fire udvekslinger. Det benyttede prissnit for årene er afbildet i Figur Risø-R-1519 (bilag)

17 DKK23/MWh T1 T14 T27 T4 T53 T66 T79 T92 T15 T118 T131 T144 T157 Prissnit Figur 4 Prissnittet som bestemmer udvekslingen mellem DK_W-Tyskland, DK_E- Tyskland, SE_S-Tyskland og SE_S-Polen. Ved at lægge et konstant pristillæg til alle timer i prissnittet kan netto-udvekslingen på de fire udvekslinger kalibreres. Vi forudsætter, at årsnetto-udvekslingen i basisscenariet i perioden skal være ca.. I Balmorel-årsmodellen er årsnetto-udvekslingen underlagt en restriktion, som for basisscenariet sættes til. Skyggeprisen af denne restriktion udgør derefter pristillæget, som skal lægges til prissnittet for at få nul nettoudveksling i årsmodellen. Skyggeprisen fundet i Balmorel-årsmodellen benyttes også i Balmorel-timemodellen som pristillæg til prissnittet. Da prissnittet i årsmodellen har en lidt anden form end i timemodellen pga. en anden tidsopløsning, bliver nettoudvekslingen i timemodellen ikke eksakt nul, men tæt på nul. I perioden er pristillægget under 2 DKK/MWh, men i perioden stiger priserne i Norden kraftigt pga. den stadig strammere kapacitetsbalance, hvilket medfører at pristillægget også må stige kraftigt for at sikre en netto-udveksling på nul. I 222 er pristillægget ca. 4 DKK/MWh regnet i faste år 22 priser Vindkraftproduktion Total vindkraftproduktion i DK_E og DK_W for årene hentet fra henholdsvis Elkraft og Eltras hjemmesider (www.elkraft-system.dk og Når der regnes på fremtidige år opdeles vindkraftproduktion i land- og havvind. Timeserierne for landvind er de ovenfor nævnte. Timeserien for havvind i DK_W er konstrueret ud fra målte vindhastigheder ved Horns Rev i årene ved brug af en power curve for en vindmølle. Horns Rev timeserien er leveret af Eltra og giver produktionen fra 1 MW vindkraft på Horns Rev. Den faktiske produktion fra Horns Rev i denne periode er formodentlig langt mindre pga. de store driftsproblemer som møllerne har haft. For havvindmøller i DK_E i perioden bruges tidsserie leveret af Claus Stefan Nielsen fra Elkraft som er baseret på vindmålinger fra målestationen i Abbed i år 2 (det var et normalår for vind). Risø-R-1519 (bilag) 17

18 Vindkraftproduktion for NO_S bruger profilen for landvind i DK_W skaleret med forholdet mellem installeret vindkraft kapacitet i NO_S relativt til DK_W. Vindkraftproduktion for SE_S og FI_R følger profilen for landvind i DK_E igen skaleret med kapaciteterne i de forskellige områder. Da det er umuligt at forudsige noget om vinden på lang sigt, nøjes vi for fremtidige år med at skalere de historiske vindkraft-tidsserier med forholdet mellem fremtidig vindkraftkapacitet og historisk vindkraftkapacitet Uregulerbar vandkraftproduktion Ureguleret vandkraftproduktion for årene i Norge estimeret på dagsbasis vha. metode beskrevet i (Dueholm & Ravn 24). Dagsværdierne fordeles ligeligt på timer. Den uregulerede vandkraftproduktion i Sverige er estimeret til.6* den uregulerede vandkrafproduktion i Norge. Den uregulerede vandkraftproduktion i Sverige fordeles på regioner i Sverige proportionalt med kapaciteten af vandkraft i hver region. For Norge fordeles den uregulerede vandkraftproduktion på regioner med 7.5% i NO_N, 19.3% i NO_M og 73.2% i NO_S. Disse tal er oplyst af SINTEF (Petterteig 24). Finland har kun reguleret vandkraft, dvs. der behøves ikke en tidsserie for uregulerbar vandkraftproduktion for Finland. 3.3 Områdeafhængige timedata Varmeefterspørgsel Alle varmeområder i Danmark bruger samme timeserie skaleret med forskellige årsforbrug. Timeserien for år 21 er konstrueret ved at kombinere en standardprofil for variationen indenfor døgnet med data for variationen fra dag til dag stammende fra data for fjernvarmesystemet CTR. År 22 og 23 bruger år 21 data skaleret vha. årsforbrugene. Varmeefterspørgslen for Sverige er lavet ud fra den østdanske varmeprofil skaleret på ugebasis således, at de er konsistente med uge produktions tal hentet fra Svensk Energis hjemmeside. For Norge er der tale om østdanske tal skaleret så der opnås en estimeret norsk årlig produktion. For Finland er der ud fra forventninger om et klima med større temperaturskift en i Danmark, lavet en timeserie baseret på de østdanske tal, men med større døgn og års svingninger, samt en timeserie for industrielt forbrug, med meget små svingninger, bortset fra i ferieperioder. Disse timeserier er blevet lagt sammen time for time, og den resulterende profil bruges i alle tre varmeområder i Finland skaleret med årsforbruget i hvert varmeområde. 3.4 Ugedata Vandtilstrømning i Finland, Norge og Sverige En profil for den ugentlige, vandtilstrømning til vandkraftmagasinerne for Norge Syd og Sverige Nord er lavet baseret på Nordel data. De andre regioner med regulerbar vandkraft i modellen benytter profilen fra Norge Nord Antagelser om tilgængelig kapacitets fordeling over året Tilgængelig kapacitet er den installerede kapacitet i elsystemet minus kapacitet ude pga. revision og minus kapacitet reserveret til reservekraft. Bruger data tilsendt fra Peter Børre fra Eltra, hvor andelen af total kapaciteten af elproducerende værker som er online er ugeafhængig. Efter sammenligning med Nordels kapacitetsbalance om vinteren er den 18 Risø-R-1519 (bilag)

19 tilgængelige kapacitet i Finland og Sverige blevet reduceret til 85% af den installerede kapacitet. 3.5 Årsdata Total vandkraftproduktion Den total årlige vandkraftproduktion i Norge, Finland og Sverige er fundet for årene 2, 21 og 23. År 2 repræsenterer et vådår i modellen, 21 et normalår hydrologisk set og år 23 et tørår. Der regnes ikke med vækst i vandkraftproduktionen i perioden For fremtidige år benyttes enten år 21 data (normalår), år 2 data (vådår) eller år 23 data (tørår) Brændselspriser De Nordiske lande forudsættes havende ens brændselspriser bortset fra naturgaspriserne. De historiske priser i årene er leveret af Thomas C. Jensen fra Energistyrelsen. Det er brændselspriser svarende til første udkast af opdateringen af brændselsprisforudsætningerne i Energistyrelsen. Scenarierne for brændselsprisudviklingen i perioden er leveret af Elkraft System og er i tæt overensstemmelse med Energistyrelsens brændselsprisscenarier (Pedersen 24). For kul, olie og naturgas baserer Energistyrelsens brændselsprisscenarier sig på IEAprognosen, World Energy Outlook 24. For at sikre at udnyttelsen af biomasse til elproduktion i Finland er i overensstemmelse med de historiske værdier, er prisen for træaffald (Wood Waste) sat meget lavt i modellen. Tabel 2 angiver de forudsatte brændselsprisværdier i faste DKK22/GJ priser. Figur 5 viser prisscenarierne for de fossile brændsler bortset fra uran grafisk. Uran Natural gas Coal Fuel oil Light oil Peat Municipal waste Straw Wood Wood Waste Tabel 2 Forudsatte brændselspriser i kr/gj an værk eksklusiv afgifter angivet i DKK 22 priser. Naturgasprisen gælder for Danmark og Finland. Svenske kraftværker Risø-R-1519 (bilag) 19

20 antages at have en 1% dyrere og norske værker en 1% billigere naturgaspris end den Danske pris DKK22/GJ Natural gas Coal Fuel oil Light oil Figur 5 Brændselsprisscenarier for fossile brændsler Varmeforbrug DK_E DK_W Finland Norge Sverige Stigning % 16% 8% 46% 8% Tabel 3 Årligt varmeforbrug ab værk i PJ. Tabel 3 viser de forudsatte værdier af det årlige varmeforbrug ab værk i PJ på landebasis (bortset fra Danmark). Det er først og fremmest tilstræbt at repræsentere varmeforbruget 2 Risø-R-1519 (bilag)

21 i kraftvarmeområder på fornuftig vis, således at produktionen fra disse anlæg bliver tilstrækkelig stor. Varmemarkederne repræsenterer ikke helt fyldestgørende varmeproduktionen i rene fjernvarmeområder, hvorfor det samlede fjernvarmeforbrug kan virke lavt, specielt i Sverige, men til dels også i Danmark. I de decentrale områder i Danmark har vi anvendt varmeproduktionen for anlæggene fra energiproducenttællingen til at estimere varmeforbruget. Vi har anvendt produktionen på kraftvarmeanlæg + 1% for at medtage produktion på spidslastanlæg. Varmeforbruget i de øvrige områder har vi baseret på tallene fra Elkrafts scenarierapport fra 23 (Elkraft 23) Elforbrug DK_E DK_W Finland Sverige Norge Stigning % 32% 26% 11% 26% Tabel 4 Årligt elforbrug ab værk i TWh. Det historiske årlige elforbrug i årene er fundet ved at opsummere timedata taget fra Nord Pools ftp server. Scenarierne for udviklingen i det årlige elforbrug i perioden er taget fra (Pedersen 24) Udveksling mellem Finland og Rusland Den årlige netto-udveksling mellem Finland og Rusland i årene er fundet ved at opsummere timedata taget fra Nord Pools ftp server. I perioden forudsættes en netto-import fra Rusland til Finland på 11 TWh, svarende til netto-importen i 23 på TWh. 3.6 Teknologidata Eksisterende enheder Elkrafts datasæt beskrevet i rapporten Scenarieberegninger Klimavirkemidler og forsyningssikkerhed, Juli 23 er blevet brugt som grunddatasættet for produktionsteknologier i det Nordiske elsystem både for kapacitetsdata og for tekniske Risø-R-1519 (bilag) 21

22 og økonomiske data for værkerne. Dette studie benytter færre varmeområder i Danmark end i nuværende studie, så værkerne i Danmark er blevet reallokeret svarende til den nye varmeområdeinddeling. Mht. kapacitetsdata er datasættet blevet sammenlignet med Nordeldata og følgende ændringer indført: Jordbro og Uppsala og en række andre værker fik ændret deres avgeff, fordi deres varmeproduktion er langt højere end deres elproduktion, hvilket fører til for høj effektivitet i backpressure mode. Den gennemsnitlige produktionseffektivitet (AvgEff) blev ændret således, at deres effektivitet i backpressure mode højst var 1.. Tilføjet 878 MW gasturbiner i FI_R_Rural som bruger Lightoil (DefTech GT- C8-LO). Slettet de 118 som stod i FI_R_Urban (Unit: Skällarn). 878 MW passer til NordEl opgørsel. Ændret kapacitet af hydropower i FI_R_Rural fra 253 MW til 2978 MW svarende til Nordel opgørsel. Ændret kapacitet af hydropower i Norge til 276 MW og indført form af udbudskurven for reguleret vandkraft svarende til værdierne estimeret i (Dueholm & Ravn 24). Forøgede kapaciteterne af værkerne i Tabel 5 med 75 MW hver, dvs. alt i alt blev der tilføjet 675 MW ekstra modtrykskapacitet i Finland. Tilføjede 4 gamle modtryksværker i SE_M på 3 MW hver som bruger henholdsvis olie, naturgas, træ og kul (Unitnavne: CHP Coal SE_M_Rural, CHP Wood SE_M_Rural, CHP NG SE_M_Rural, CHP Fuel oil SE_M_Rural) Unit Country Type MaxPower CHP Coal FI_R_Rural Finland IGBACKPR 2 CHP Coal Industry Finland IGBACKPR 19 CHP Fueloil FI_R_Rural Finland IGBACKPR 147 CHP Fueloil Industry Finland IGBACKPR 2 CHP Gas FI_R_Rural Finland IGBACKPR 319 CHP Gas Industry Finland IGBACKPR 12 CHP Peat FI_R_Rural Finland IGBACKPR 224 CHP Peat Industry Finland IGBACKPR 117 CHP Wood Waste Industry Finland IGBACKPR 586 Tabel 5 Resulterende kapacitet af 9 værker i Finland som hver fik deres kapacitet forøget med 75 MW for at sikre bedre overensstemmelse mellem Balmorel kapacitetsdata og Nordel kapacitetsopgørelse. 22 Risø-R-1519 (bilag)

23 Hydro Nuclear Condensing Backpressure Extraction Wind Total DK_W DK_E Norge Sverige Finland Total Tabel 6 Kapacitet i BalmorelTime i 24 opdelt på lande og teknologityper. Efter at have tilføjet disse data er der god overensstemmelse med Nordel-data Ultimo Transmission Transmissionskapaciteterne i det Nordiske elsystem er angivet i Tabel 7. DK_W DK_E SE_S SE_M SE_N NO_O NO_S NO_M NO_N FI_R DK_W 73 1 DK_E 17 SE_S SE_M SE_N NO_O NO_S NO_M NO_N FI_R Tabel 7 Transmissionskapaciteter mellem områderne i Balmorel. Første kolonne i tabellen angiver hvilket område transmission af strøm løber fra og første række i tabellen angiver hvilket område transmissionen af strøm løber til. Bemærk at transmissionskapaciteterne mellem to områder ikke altid er symmetriske Dekommisionering i perioden i basisscenariet Som grundregel udfases 1 % af kapaciteten af termiske værker per år (condensing, backpressure og extraction) bortset fra kernekraft. Dette gælder ikke for DK Øst hvor E2s annoncerede skrotninger er indført eksplicit og erstatter den 1% per år (se Tabel 8). Barcebäck 2 på 6 MW skrottes fra starten af 26. Transmissionskapaciteterne skrottes ikke. 3 Både Amagerværket blok 1 og 2 og Asnæsværket blok 3 regnes for skrottet. 4 Kapaciteten af reguleret vandkraft er 276 MW og summen af produktionen fra ureguleret og reguleret vandkraft indenfor Norge i hver enkelt time kan højst blive 276 MW. Det samme gælder for Sverige bare med MW som kapacitetsgrænse for reguleret vandkraft og kapacitetsgrænse for total produktionen. Risø-R-1519 (bilag) 23

24 Værk Skrotningsår Brændsel Elkapacitet H.C. Ørsted Værket, Rest 26 Naturgas 155 Svanemølleværket, Rest 27 Naturgas 75 Asnæsværket 4 26 Kul 27 Stignæsværket 1 26 Kul 143 Amagerværket 1 24 Kul 136 Tabel 8 Forudsat skrotning af værker i DK_E i perioden Baseret på E2s udmeldinger (Wittrup 24) Ny kapacitet i basisscenariet Den overordnede regel for udvælgelse af nye investeringer i basisscenariet i perioden er at der kun indføres værker, som allerede er under opførelse eller er nået langt i planlægningsfasen. Hovedkilden til valg af nye investeringer er (Pedersen 24). Nyinvesteringer er beskrevet i Tabel 9. Anlægstype DK_W DK_E Norge Sverige Finland Vandkraft Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Kernekraft Ingen Ingen Ingen Opgradering af Svensk kernekraft med 55 MW i MW Finsk kernekraft i 21 ved Øvrig termisk kraft Vindkraft Ingen Ingen 6 MW NGCC i 29 (Kaarstø og Kolsnes tilsammen) 2 MW ny havvind i MW nettotilgang af landvind til MW ny havvind i MW nettotilgang af landvind i DK_E til MW ekstra landvind Tabel 9 Ny kapacitet i basisscenariet i periode Rya NGCC i Göteborg på 26 MW i MW NGCC i 21 (Øresundsværk et). 15 MW ekstra landvind Efter 21 er der i basisscenariet ikke indført nye investeringer. Der er ikke forudsat investeringer i ny transmissionskapacitet mellem Regioner i basisscenariet i periode Afgifter I Danmark, Finland og Sverige er brændsel til varmeproduktion afgiftsbelagt, mens brændsel til el ikke er afgiftsbelagt. Endvidere er el brugt til varmeproduktion i elkedler og elvarmpumper underlagt elafgift i de Nordiske lande. Ingen af disse afgifter er medtaget i modellen. Olkiluoto Ingen 12 MW landvind 24 Risø-R-1519 (bilag)

25 3.7.1 CO 2 -kvotepris DKK23/ton CO CO2 afgift Figur 6 Udviklingen i CO2-priser i alle Nordiske lande undtagen Island i perioden i basisscenariet. Den forudsatte udvikling i CO2-afgiften i basisscenariet er vist i Figur SO 2 -afgift Der regnes med en SO 2 -afgift på 1 DKK/kg SO 2 i Danmark, 12 DKK/kg SO 2 i Sverige og 15 DKK/kg SO 2 i Norge i hele perioden. 3.8 Udvikling i prisfleksibelt elforbrug Mikael Togeby fra Elkraft har lavet et scenario for udviklingen i fleksibelt elforbrug, som han selv karakteriserer som optimistisk mht. udviklingen i fleksibelt elforbrug. DK FIN N S I alt kr/kwh , 4 2 1, , , 7 1,75 3,5 4 1, 2, 1,32 3,3 6, ,2 45 1,688 4,5 35 1,313 3,5 1,6 3,975 1, , 455 1,818 6, 379 1,515 5, 1,111 4,442 14,66 Tabel 1 Scenarie for udviklingen i fleksibelt elforbrug i perioden ved forskellige Elspot-priser. Næstøverste række angiver prisen i DKK23/kWh mens de følgende 4 rækker angiver mængden som elforbruget reduceres med, f.eks. i DK i 215 vil elforbruget reduceres med 4 MW når elprisen er større end.5 DKK/kWh. Er prisen over 1 DKK/MWh er reduktionen 15 MW. Er elprisen 5 DKK/kWh er reduktionen totalt set 4 MW. 3.9 Valg af basisår Som nævnt har vi indsamlet data for tre historiske år 21, 22 og 23. I basisscenariet bruges år 21 data, dvs. 21 data giver profilerne (tidsvariationen) af de Risø-R-1519 (bilag) 25

26 forskellige parametre, hvoraf enkelte så skaleres til fremtidige år (elforbrug og vindkraftproduktion). Valget af 21 er begrundet med at det er et normalår hydrologisk set Repræsentativitet af basisår Elproduktionen fra vindkraft i 21 i Norden var under gennemsnittet for perioden (8 % i Danmark, 87 % i Finland, 88 % i Sverige) (se Figur 7). Vindkraftproduktionsdata fra Norge mangler. 1 % = average production Wind power production indices DK FI SE year Figur 7 Årlig vindresource i perioden Norge NO average NO est. NO est. average Sverige SE average SE est. Finland FI average Figur 8 Årligt vandtilstrømning i Finland, Norge og Sverige [GWh/år]. Data fra Nord Pool (fede linier) og estimerede data for Norge og Sverige (tynde linier). Gennemsnitlige værdier er punkter. Vandtilstrømningsgennemsnit i reservoirerne i Norden var 24 TWh/ år, 59 % i Norge, 35 % i Sverige og 6 % i Finland. 21 var et gennemsnitligt år for vandkraftproduktionen. Norges andel af totalproduktionen var lidt mindre og Sveriges andel lidt højere end deres gennemsnitlige andele, men summen var næsten den samme. 26 Risø-R-1519 (bilag)

27 3.1 Referencer Elkraft System (23), Scenarieberegninger Klimavirkemidler og forsyningssikkerhed, Juli 23. Dueholm, L., Ravn, H. (24), Modelling of short term electricity prices, hydro inflow and water values in the Norwegian hydro system, Proceedings, 6th IAEE European Conference, Zürich, 24. Wittrup, S. (24), En tredjedel af kraftværkerne på Sjælland lukker, Ingeniøren, Nr. 42, Pedersen, S.L. (24), Basisfremskrivning af el- og fjernvarmeproduktionen , fjerde udkast. Petterteig, A. (24), Norwegian hydro inflo, Memo delivered in connection with the WILMAR project, SINTEF, Norway, 24. Risø-R-1519 (bilag) 27

28 28 Risø-R-1519 (bilag)

29 Investeringsmodellen Risø-R-1519 (bilag) 29

30 1 Investeringsteori En investeringsbeslutning i elproduktionskapacitet består blandt andet i et valg af anlægstype, anlægskapacitet og tidspunkt for investeringen. Disse beslutninger kædes sammen via en rentabilitetsvurdering af forskellige alternative typer og størrelser af kapacitet til forskellige tidspunkter. Den mest anvendte målestok ved rentabilitetsvurdering er nutidsværdien af en investering. I den moderne investeringsteori indeholder nutidsværdibegrebet tre elementer: Det forventede fremtidige dækningsbidrag. Dækningsbidraget kan defineres som forventede fremtidige indtægter minus forventede fremtidige omkostninger diskonteret tilbage til beslutningstidspunktet ved brug af en forventet risikofri markedsrente. Estimering af dækningsbidraget kræver at investeringens økonomiske levetid bestemmes og at tidsopløsningen for investeringskalkulen defineres. Justering for risiko. Investorer er generelt set risikoaverse, og vil derfor kræve en kompensation for usikkerheden forbundet med realisationen af det fremtidige dækningsbidrag. Justering for fleksibilitet. Hvis investeringsprojektet indeholder muligheder for investoren for at påvirke dækningsbidraget, efterhånden som udviklingen i tid af usikre parametre afdækkes, siges investeringen at indeholde optioner. Disse optioner vil altid have en ikke negativ effekt på nutidsværdien, idet optionerne i forhold til en situation uden optioner enten muliggør øget indtjening eller muliggør begrænsning af et eventuelt tab. Forskellige investeringsteorier adskiller sig hovedsageligt ved den måde risiko og fleksibilitet behandles på, samt ved deres forudsætninger om investorernes præferencer i forhold til specielt risikojustering. Figur 9: Illustration af forhold som skal overvejes i forbindelse med en investeringsbeslutning i elproduktionskapacitet på et liberaliseret elmarked. Pilene illustrerer en interaktion mellem forhold, f.eks. mellem investering og indtægter. 3 Risø-R-1519 (bilag)

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked

Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 9, 26 Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked Morthorst, Poul Erik; Jensen, Stine Grenaa; Meibom, Peter Publication date: 25 Document Version Også

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked

Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked Risø-R-59(DA) Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked Poul Erik Morthorst Stine Grenaa Jensen Peter Meibom Forskningscenter Risø Roskilde Danmark Maj 25 Forfatter: Poul Erik Morthorst

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Det Fremtidige Energisystem

Det Fremtidige Energisystem Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Fjernvarmens landsmøde Aalborg kongrescenter den 30. oktober 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk 30 års udvikling i Danmark Kilde: Energistyrelsen ..Og

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Regionalt forum, VPH3, 5. september 2013 Jesper Werling, Ea Energianalyse Indhold Analysens formål Udvikling i de overordnede rammer og modelværktøj

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet Store eldrevne varmepumper ny teknologi, nye afgifter, nye tider Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet 17. APRIL 2013 50% 45% Decentral kraftvarme giver efter for vind Samlet decentral produktion 46%

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Omstilling til CO2-neutral fjernvarme Varmeplan Hovedstaden 1+2 Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Varmeplan Hovedstaden 1+2 Et samarbejde mellem KE, CTR og VEKS Forsyning

Læs mere

Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM 21-1-214 2 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

Ea Energianalyse. Vindintegration i Danmark. Vindens værdi - og tiltag for at sikre den

Ea Energianalyse. Vindintegration i Danmark. Vindens værdi - og tiltag for at sikre den Ea Energianalyse Vindintegration i Danmark Vindens værdi - og tiltag for at sikre den 1 Denne rapport er udarbejdet af Ea Energianalyse a/s for Danmarks Vindmølleforening og Vindenergi Danmark, november

Læs mere

Baggrundsrapport E: El og fjernvarme

Baggrundsrapport E: El og fjernvarme Baggrundsrapport E: El og fjernvarme Indhold 1 Indledning... 2 2 Forudsætninger for Danmark... 3 2.1 Centrale og decentrale værker... 3 2.2 Vindkraft på havet... 7 2.3 Vindkraft på land... 10 2.4 Solceller...

Læs mere

De første scenarier for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet

De første scenarier for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet Nyhedsbrev nr. 4 - februar 2009 Affald og biomasse kan blive fremtidens brændsler i s varmeforsyning Det er realistisk at dække langt hovedparten af varmeforbruget i hovedstadsområdet med vedvarende energi

Læs mere

VPH 3. Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025. Modellens struktur

VPH 3. Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025. Modellens struktur VPH 3 12-08-2013 Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025 Varmeselskaberne CTR, HOFOR og VEKS gennemførte i perioden november 2010 til maj 2011 et fælles projekt, Varmeplan Hovedstaden 2 (VPH2), som havde

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Thomas Astrup (DTU Miljø) Ole Dall (SDU) Henrik Wenzel (SDU) 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Væsentlige forudsætninger...

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Er kraftvarmen under afvikling i Danmark?

Er kraftvarmen under afvikling i Danmark? 1 Er kraftvarmen under afvikling i Danmark? Fjernvarme og kraftvarme har gennem næsten 100 år haft en støt voksende rolle til rumopvarmning i Danmark, men nu ser det ud til, at udviklingen er vendt. Den

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Som et element i værktøjet til bæredygtig byudvikling, der kan ses i sin helhed på www.realdaniaby.dk/værktøj til

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power

Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power 22. marts 2013, Energinet.dk Strategikonference DONG Energy strategi 2020

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Elprisscenarier 2017-2035

Elprisscenarier 2017-2035 18. oktober 2014 ANALYSE nr. 16 Elprisscenarier 2017-2035 Side 1 ANALYSE NR. 16 19. NOVEMBER 2014 Elprisscenarier 2017-2035 Markedsforventninger til og scenarier for den fremtidige elspotpris 18. oktober

Læs mere