Retorisk medborgerskab, temanummer af Rhetorica Scandinavca, nr 48 (2008)
|
|
- Jens Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Temaintro: Retorisk medborgerskab Retorisk medborgerskab, temanummer af Rhetorica Scandinavca, nr 48 (2008) Bibliografisk Forfatter: Lisa Storm Villadsen Rhetorica Scandinavica 48 (2008), side Introduktionen Retorik er samfundets kit. I den vestlige verden er retorikken uløseligt forbundet med det offentlige liv, og det gælder hvad enten man som retoriker er primært praktisk, historisk eller teoretisk interesseret. Vi kan ikke tænke demokrati uden at tænke retorikken med. Det skal vi heller ikke. Tværtimod er der vigtige punkter hvor re torikken stadig kan bidrage til at forklare og forbedre den offentlige debat i bredeste forstand. Dette er kort sagt baggrunden for forskernetværket Retorisk Medborgerskab: Perspektiver på deliberativt demokrati. I dette nummer af Rhetorica Scandinavica præsenterer vi netværket og dets aktiviteter herunder et forskerseminar holdt i juni Vi bringer i denne sammenhæng to artikler der er blevet til på baggrund af seminaret, nemlig Christian Kocks Fornuftig uenighed og Jens E. Kjeldsens Retoriske omstændigheder. Retorikken i en fragmenteret, foranderlig og kompleks verden. Hvilke perspektiver ligger der i at betragte det at være borger i et samfund fra en retorisk synsvinkel? Hvordan forstår vi bedst retorikkens rolle i moderne samfundsdebat, og hvordan kan den evt. bruges som udgangspunkt for konstruktiv forandring? Hvilke forventninger kan man have til den offentlige debats funktion? Hvordan håndterer man uenighed konstruktivt? Hvilke barrierer er der for at komme til orde i et demokratisk samfund, og hvordan kan de nedbrydes? Hvad kendetegner en konstruktiv talerposition? Dette er eksempler på spørgsmål som forskere med tilknytning til forskernetværket Retorisk medborgerskab: Perspektiver på deliberativt demokrati er interesserede i. Forskernetværket bygger på en to-årig bevilling fra Forskningsrådet for Kunst og Kommunikation under det danske ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Netværket ledes af lektor i retorik Lisa Storm Villadsen og professor i re torik Christian Kock, Afdeling for 1 / 5
2 Retorik på Københavns Universitet. De ca. 35 deltagerne i netværket er retorikforskere fra Danmark og de skandinaviske lande samt forskere fra andre fag som statskundskab, film-og medievidenskab og journalistik, der alle har en interesse for demokratiets sproglige manifestationer og kommunikative udfordringer. Netværkets overordnede formål er at udforske medborgerskab som et retorisk-kommunikativt fænomen, altså hvordan selve det at være borger kan forstås og vurderes fra en retorikfaglig vinkel. Hensigten med netværkets aktiviteter er at understrege at retorik er langt mere end blot et redskab til at vinde indflydelse; den er et medium for det at være borger. Projektet fokuserer på praktiske såvel som ideologiske og etiske perspektiver på den offentlige diskurs. I en tid præget af eksplosiv udvikling i informationsstrømmen og kommunikationsmedier bliver samfundet stadig mere segmenteret i forhold til bl.a. uddannelse, etnicitet, geografi, køn, kultur og alder. Samtidig med at vi får bedre og flere muligheder for at være i konstruktiv kontakt med hinanden på tværs af fx sted og status (tænk blot på blogosfæren), er der tendenser der rækker i modsat retning hvor folk på forskellige måder socialt, politisk og intellektuelt lever i parallelle verdner og reelt kun har meget lidt kontakt med hinanden og bl.a. derfor har en meget lille fælles referenceramme. I et videnssamfund hvor svage læsere og unge uden uddannelse er en voksende gruppe, rejser der sig en række samfundsmæssige udfordringer som retorikken kan hjælpe til at analysere og måske møde med konstruktive forslag til løsninger. Bare i forhold til et emne som offentlig demokratisk debat har retorikken meget at byde på i undersøgelsen af vores idealer om hvad god debat er, og hvordan den bør gennemføres. En anden vinkel er at undersøge hvordan det lykkes for nogle grupper at vinde gehør for deres synspunkter hvorimod andre grupper kæmper en tilsyneladende håbløs kamp om at komme til orde. Der er en række fordele ved at betragte det at være medborger som et retorisk fænomen. Det ligger for så vidt allerede i betegnelsen medborger. I modsætning til ordet borger ligger der i medborger en normativ og præskriptiv forventning om at vi som medlemmer af samfundet alle har adkomst til at påvirke kollektive beslutninger. Det er et standpunkt der tilskriver den enkelte en rolle i samfundslivet hvad enten det er som aktiv i græsrodsbevægelser, medlem af skolebestyrelser, som blogger eller simpelthen som kritisk bevidst borger og vælger. At betragte det at være medborger som en retorisk aktivitet betyder at man vægter den sproglige udveksling af holdninger og ideer højt. Selve processen anses altså for mindst lige så væsentlig som resultatet. Man interesserer sig fx for hvordan man skaber rammerne for den bedst mulige offentlige debat. Det er en radikal anden tilgang til politisk debat end den der ligger til grund for fokusgruppeundersøgelser og meningsmålinger der måler hvad folk anser som mest fordelagtigt for sig selv. At lægge retorikken til grund for politisk debat indebærer desuden en forpligtelse på det fælles gode - eller i hvert fald at besinde sig på at afveje forskelligartede hensyn med henblik på praktiske løsninger for fællesskabet. Her er spørgsmål om grundlæggende adfærdsregler i debat selvsagt centrale at undersøge og måske udvikle. Det kunne fx dreje sig om respektfuldt sprog, om evnen til at anerkende uenighed som uundgåelig og derfor tænke mere i at afveje synspunkter. Men derudover må man også interessere sig for den bredere ramme for debatten: Hvor foregår den? Og hvad konkurrerer den med? For samtidig med at tilgængeligheden af viden og nyheder stiger og stiger, tegner der sig en tendens til øget social og vidensmæssig differentiering der giver sig udslag i stærkt varierende samfundsengagement på tværs af befolkningsgrupper. Begrebet retorisk medborgerskab er en nyskabelse. Det henviser ikke til en bestemt type 2 / 5
3 retorik og er ikke knyttet til en bestemt teori, men er derimod bevidst tænkt som en tværfaglig ramme for undersøgelser af retorikkens rolle på samfundsplan. Begrebet er bredt nok til at favne undersøgelser fra både humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, og samtidig er det egnet til at rumme teoretiske og mere konkrete kritiske studier. Hvor netværkets medlemmer altså går til emnet med deres respektive faglige redskaber, er der især to forskningsretninger der har været inspirationskilder for netværket, nemlig de teoretiske diskussioner om begrebet re torisk agency/rhetorical agency og den anseelige tværfaglige interesse i begrebet de liberativt demokrati. 1 Begrebet retorisk medborgerskab kan danne ramme for undersøgelser af alternative måder at manifestere sit bidrag til samfundet på i forhold til mere tradi tionelle politiske kanaler. Ved fx at lægge retorikkens positive erfaringer med saglig og åben meningsudveksling og dets aristotelisk-inspirerede ideal om phronesis, den praktiske dømmekraft, til grund mener vi at have en konstruktiv vinkel på spørgsmål om hvordan kan man eksempelvis formidler kompliceret viden om samfundsforhold så som økonomi, miljø eller udenrigspolitik i et mediehav der skvulper over med underholdningsprogrammer og segmentstyret redigering. Forskernetværkets aktiviteter I maj 2008 arrangerede forskernetværket et to-dages ph.d.-kursus med fire prominente gæsteforelæsere fra Canada (Trudy Govier, University of Lethbridge), USA (Rob Asen, University of Wisconsin og Bruce Gronbeck, University of Iowa) og England (Ruth Wodak, Lancaster University) der holdt foredrag for 16 ph.d.-studerende fra Danmark, Finland, Norge og Sverige samt flere andre lande. Efter hovedforelæsningerne var der lejlighed for de studerende til at fremlægge og diskutere deres projekter for hinanden og de inviterede gæsteforelæsere. I juni 2008 mødtes medlemmer af forskernetværket til en seminardag på Københavns Universitet under overskriften Begrebet Retorisk medborgerskab og dets rolle i retorikfaget på universitetsniveau. Oplægsholderne blev bl.a. bedt om at komme med deres bud på hvad man kan lægge i begrebet retorisk medborgerskab, hvilke teoretiske og/eller metodiske aspekter af det de fandt interessante, hvilke pædagogiske og/eller samfundsmæssige perspektiver de så i det, og hvad man kan gøre for at fremme retorisk medborgerskab. Jean Goodwin (Iowa State University, USA) var hovedtaleren, og der var indlæg fra retorikere fra Norge (Kjell Lars Berge, Universitetet i Oslo, Jens E. Kjeldsen, Universitetet i Bergen), Sverige (Anders Sigrell, Universitetet i Lund) og Danmark (Christian Kock og Lisa Storm Villadsen, begge Københavns Universitet). I dette nummer af Rhetorica Scandinavica bringer vi bearbejdede versioner af hhv. Jens Kjeldsens og Christian Kocks indlæg. Også dette arrangement var yderst velbesøgt af både retorikstuderende, færdige kandidater og forskere med interesse for retorik. Netværkets hidtil væsentligste arrangement foregik i oktober 2008 i form af en international og tværfaglig konference med titlen Rhetorical Citizenship and Deliberative Democracy. Fire fremtrædende gæsteforelæsere John Dryzek (Australian National University, AUS), Georgia Warnke (University of California, Riverside, USA), Rosa Eberly (Penn State University, USA) og John M. Murphy (University of Illinois, Champaign-Urbana, USA) bidrog hver især med forelæsninger om teoretiske og kritiske vinkler på retorisk medborgerskab: fra berøringspunkter mellem forskningen i deliberativt demokrati og retorik til generelle vilkår og den enkeltes muligheder for at deltage i hverdagens politiske debatter. Og fra retorisk nærlæsning af tre 3 / 5
4 amerikanske præsidentkandidaters forklaringer på den økonomiske krise til filosofisk analyse af argumenter for og imod abort. I konferencen deltog desuden over 50 forskere og studerende fra 12 lande med foredrag fordelt efter emne på 11 sessioner. Konferencen tiltrak ca. 100 deltagere i alt. Det er planen at udvalgte foredrag fra konferencen skal undkomme i bogform i Som en sidste aktivitet i 2008 havde Afdeling for Retorik ved Københavns Universitet desuden besøg af den amerikanske retoriker og filmforsker Kendall Phillips (Syracuse University, USA) i to uger. Som gæsteforsker med tilknytning til netværket forelæste han bl.a. på overbygningskurset Retorisk Medborgerskab og deltog i en studenterorganiseret diskussionsaften om den amerikanske valgkamp. Læs mere på: Noter: 1 Se fx Cheryl Geisler. How Ought We to Understand the Concept of Rhetorical Agency? Report from the ARS, i: Rhetoric Society Quarterly 34 (2004): Hoff-Clausen, Isager og Storm Villadsen. Retorisk agency Hvad skaber retorikken?, i: Rhetorica Scandinavica 33 (2005) og Lundberg & Gunn. Ouija Board, Are There Any Communications? Agency, Ontotheology, and the Death of the Humanist Subject, or Continuing the ARS Conversation, i: Rhetoric Society Quarterly 35 (2005) henholdsvis John Dryzek. Deliberative Democracy and Beyond: Liberals, Critics, Contestations. (Oxford: Oxford University Press, 2000), Eriksen & Weigård. Kommunikativt demokrati: Jürgen Habermas teori om politik og samfund (København: Hans Reitzel, 2003) og Andrew C. Hansen, Dimensions of Agency in Lincoln s Second Inaugural, i: Philosophy & Rhetoric 37 (2004) Litteratur: Asen, Robert A Discourse Theory of Citizenship, i: Quarterly Journal of Speech 90 (2004): Dryzek, John. Deliberative Democracy and Beyond: Liberals, Critics, Contestations. (Oxford Political Theory). Oxford: Oxford University Press, Eriksen, Erik Oddvar, & Jarle Weigård. Kommunikativt demokrati: Jürgen Habermas teori om politik og samfund. Oversat af Henning Vangsgaard. København: Hans Reitzel, (Norsk originaludgave: Kommunikativ handling og deliberativt demokrati: Jürgen Habermas teori om politikk og samfunn. Bergen: Fakbokforlaget, 1999.) Geisler, Cheryl. How Ought We to Understand the Concept of Rhetorical Agency? Report from the ARS, i: Rhetoric Society Quarterly 34 (2004): 9-17 Hansen, Andrew C. Dimensions of Agency in Lincoln s Second Inaugural, i: Philosophy & Rhetoric 37 (2004) Hansen, Kasper Møller: Forbedrede politiske holdninger gennem deliberation. Tidskriftet Politik (7, nr. 3) 2004: Hoff-Clausen, Elisabeth, Christine Isager og Lisa Storm Villadsen. Retorisk agency Hvad skaber retorikken?, i: Rhetorica Scandinavica 33 (2005): / 5
5 Ivie, Robert L. Rhetorical Deliberation and Democratic Politics in the Here and Now, i: Rhetoric & Public Affairs 5 (2002): Lundberg, Christian & Joshua Gunn. Ouija Board, Are There Any Communications? Agency, Ontotheology, and the Death of the Humanist Subject, or Continuing the ARS Conversation, i: Rhetoric Society Quarterly 35 (2005): Murphy, John M.: To Form a More Perfect Union: Bill Clinton and the Art of Deliberation, i: Rhetoric & Public Affairs 8 (2005): / 5
Hvem tror retorikerne egentlig de er? - Retorikforlaget Søndag, 04. december 2011 00:00
Retorikere har altid været lidt selvfede: Med god retorik kan verden blive et bedre sted. Men uforskammede kritikere er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved hvor god retorikken egentlig er. Hvis retorik
Læs mereRetorik og dannelse. FiP i retorik Tornbjerg Gymnasium 9. marts Hans Elgaard Mogensen
Retorik og dannelse FiP i retorik Tornbjerg Gymnasium 9. marts 2017 Hans Elgaard Mogensen he@risskov-gym.dk Kort intro Hans Elgaard Mogensen Cand. Mag. i retorik, engelsk og dansk Master i Gymnasiepædagogik:
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereRamme: Ny læreplan i retorik. Fokus: Retorisk kritik Spotlys: Vurdering. Lisa Villadsen Lektor, ph.d. Københavns Universitet
Ramme: Ny læreplan i retorik. Fokus: Retorisk kritik Spotlys: Vurdering Lisa Villadsen Lektor, ph.d. Københavns Universitet lisas@hum.ku.dk Fra vejledningen: Eleverne skal lære at foretage retorisk kritik
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereSAMFUNDSFAG, CENTRALFAG
SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereDet Moderne Danmark. E
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereDIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN
DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN I et forsøg på Stavanger Katedralskole har lærere og forskere samarbejdet om at fremme dialogen i undervisningen i fagene religion og etik og historie og filosofi.
Læs mereKonference. 25. oktober It virker!
Konference 25. oktober 2018 It virker! It virker! Virker it? I Danmark har vi i de senere år investeret milliarder i it i folkeskolen. Nu rejser flere spørgsmålet, om de mange penge overhovedet har haft
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs merePensum i Politisk teori, forår 2018
Pensum i Politisk teori, forår 2018 * Grundbog: Will Kymlicka (2002). Contemporary Political Philosophy: An Introduction, Oxford: Oxford University Press. Kan købes i Politologisk Bogformidling (lokale
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mere5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereVELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016
VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016 FÆLLES OM FORDYBELSE Har du lyst til at lære noget nyt om et emne, så gå
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereOtte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group
Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.
Læs mere1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet
1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereFra Kunnskabsbasert Praksis til Kunnskapsbasert Forskning
Fra Kunnskabsbasert Praksis til Kunnskapsbasert Forskning et norsk-dansk samarbejde Hans Lund professor, Høgskolen i Bergen (N) lektor, studieleder, Syddansk Universitet (DK) Aktuelle situation "Med Samhandlingsreformen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Samfundsfag C ved jea Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Samfundsfag C Jens Andresen (jea) 1mt16 Forløbsoversigt (7) Forløb
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs merePage 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Bachelorfag (F10) International politik og organisation International Relations Fagnr. 9305202 Esbjerg Kolding Odense Scient.pol.
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs merePOKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet
POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereFolkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen
Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereVelkommen til statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mere1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereKonference om public service forskning d. 28. janauar 2009
Jens Thorhauge, Direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Velkommen til konferencen Public service- de 10 bud. På vegne af Radio- og tv-nævnet
Læs merePensum i Politisk teori, forår 2019
Pensum i Politisk teori, forår 2019 * Grundbog: Will Kymlicka (2002). Contemporary Political Philosophy: An Introduction, Oxford: Oxford University Press. Kan købes i Politologisk Bogformidling (lokale
Læs mereUNG I EN PRÆSTATIONSKULTUR
UNG I EN PRÆSTATIONSKULTUR Du er, hvad du præsterer. Konference hos Center for Ungdomsforskning 8. maj 2018 PROGRAM 09.00-09.30 Kom og få en croissant og en kop morgenkaffe 09.30-09.45 Vi byder velkommen,
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017
E-mail: ler@dps.aau. Semesterbeskrivelse 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelsen
Læs merePubliceringsprocessen gode råd og tips fra en editor
Publiceringsprocessen gode råd og tips fra en editor, ph.d. lektor Redaktør for Nordisk Sygeplejeforskning, Nordisk sykepleiforskning, Chief Editor Nordic Nursing Research Dagens pointer Det gode budskab
Læs mereLærervejledning (STX og HF)
Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Mundtlig akademisk fremstilling v. Stine Heger
Læs mereBidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk
Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereKonference d. 20. marts FOTO: DUF & Michael Schlosser
SÅDAN SER FREMTIDENS POLTIKERE UD Hvem er de unge, som engagerer sig i politik, hvordan formes de som politikere, og hvem er det egentlig, de repræsenterer? Konference d. 20. marts 2013 FOTO: DUF & Michael
Læs mereGrundtvig som samfundsbygger
1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereProfessionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013
Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale
Læs mereMiljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.
Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ
Læs mereAKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder
CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs mereSTUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv
Læs meref. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.
Rettelsesblad til Studieordning for Tilvalgsuddannelsen i webkommunikation 2015 Gælder kun for studerende indskrevet pr. 1. september 2015 og kun for undervisning i foråret 2016 26. It-pædagogik udgår
Læs mereVelkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?
Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier
Læs mereUngdomsliv Mellem individualisering og standardisering
Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereThis page intentionally left blank
Ideer vi lever på This page intentionally left blank Ideer vi lever på Humanistisk viden i videnssamfundet Redigeret af Finn Collin og Jan Faye Ideer vi lever på Humanistisk viden i videnssamfundet 2008
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereHvad vil videnskabsteori sige?
20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du modulets relevans
Læs mereHovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere
Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereProjektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser
Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereAntisemitisme i Danmark?
Arbejdsrapporter fra DCHF 5 Antisemitisme i Danmark? Forskningsseminar den 2. marts 2001 Red.: Michael Mogensen Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008-maj 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag
Læs mereSTATSKUNDSKAB. 3-årig Bacheloruddannelse. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet
STATSKUNDSKAB 3-årig Bacheloruddannelse Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget for dig.
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: dsd@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereEvaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det
Læs mereBØRNS LÆRINGSSTIL TEORI OG PRAKSIS. Svend Erik Schmidt
BØRNS LÆRINGSSTIL TEORI OG PRAKSIS Svend Erik Schmidt Dafolo Forlag 2001 Indholdsfortegnelse Forord................................... 7 1. Hvad er læringsstil?....................... 11 2. Børns læringsstil
Læs mereNærmere om projektet og forfatterne
Valgundersøgelsen 2005 Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv Nærmere om projektet og forfatterne www.valg.aau.dk maj 2007 1 1. Om Det Danske Valgprojekt og Valgundersøgelsen 2005
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereGenerelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Illinois at Urbana-Champaign Land: USA Periode: Fra:27/8-2012 Til:21/12-2012 Udvekslingsprogram:
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereMasterprojekt (15 ETCS)
København, semester F2014 Masterprojekt (15 ETCS) Master i Børnelitteratur Koordinator: Lektor Anna Karlskov Skyggebjerg Undervisere: Lektor Anna Karlskov Skyggebjerg, aks@dpu.dk Lektor Nina Christensen,
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereVERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE
VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? KONFERENCE DEN 22. MARTS 2012 VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 22. marts
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mere(Mortensen in: Nordicom-Information nr. 1-2, 1994:45-48).
Indledning 10. november 2002 fyldte professor Frands Mortensen 60 år. I den anledning arrangerede vi på Institut for Informations- og medievidenskab et seminar med titlen»forskning i mediepolitik mediepolitisk
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget
Læs mereOm at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"
Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mere