Et åbent Danmark for dem der kan og vil! Fast, Fair og Konsekvent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et åbent Danmark for dem der kan og vil! Fast, Fair og Konsekvent"

Transkript

1 Et åbent Danmark for dem der kan og vil! Fast, Fair og Konsekvent - et oplæg til en ny indvandringspolitik for Venstre

2 Indhold 1. Indledning Generelle overvejelser Arbejde i stedet for familiesammenføring Øvrige regler for kvalificeret arbejdskraftindvandring Mere effektiv håndtering af udlændingesager Familiesammenføring Permanent ophold Statsborgerskab Dispensationssager i folketingsudvalg Omgåelsestilfælde Forholdet til internationale konventioner Økonomi

3 1. Indledning Danmarks daværende ambassadør til Bangladesh havde engang møde med landets premierminister. Hun spurgte henkastet, om ikke Danmark kunne tage imod 10 millioner mennesker fra Bangladesh, da hun havde 150 millioner at give af, og det forekom hende at være vel mange. Til det svarede den danske ambassadør: I givet fald vil Danmark ophøre med at være Danmark, og De, fru Danmark skal være et åbent samfund. Alle, der kan og vil gøre en indsats, og som vil respektere de demokratiske spilleregler, skal være velkomne til at bo og arbejde i Danmark. Citat fra Venstres Principprogram premierminister, vil såmænd ikke mærke den fjerneste forskel. Det er sagens kerne, og svaret på, hvorfor Venstre mener, Danmark skal have en udlændingepolitik. For at sikre, at Danmark bliver ved at være Danmark forstået i bredeste forstand. Venstre ønsker et åbent Danmark, for dem, der vil udvikle og styrke og kan bidrage til Danmark. Og et hermetisk lukket land, for dem, der ikke vil. Der er rigeligt andre steder i verden, der ikke er danske. Der er kun et Danmark. At begrebet dansk kultur til gengæld skal forstås i hele sin bredde, og at dansk kultur også får mere spændvidde af påvirkning udefra, er også en naturlig erkendelse. Kun med den erkendelse får vi også den dynamiske udvikling af Danmark, der er Venstres ønske. I Venstre er vi positive overfor globaliseringen. Det, der kunne synes som en konflikt, er for os en naturlig udvikling, men selvfølgelig indeholder den udfordringer. At vi modtager impulser udefra er ingenlunde nyt i en kultur, der altid har været over hele verden, og med H.C. Andersens ord har genlydt af dansk sang og mejselslag. Vi ønsker derfor at værne om Danmark. Men vi ønsker også, at det værn skal byde mennesker velkomne, som vil være med til at fastholde og udvikle Danmark som et af verdens bedste og rigeste lande. Ideelt set ønsker Venstre derfor en udlændingepolitik, der bæres af to principper: Venstre ønsker at gøre det så nemt som muligt for så mange som muligt, som det er uproblematisk at integrere, og som samtidig kan og vil bidrage til udviklingen, at komme til Danmark, bo, arbejde og bidrage. Venstre ønsker en stram og konsekvent udlændingepolitik, der er effektiv i forhold udlændinge, der ikke vil bidrage til det danske samfund og respektere grundlæggende danske værdier, som tros- og ytringsfrihed og ligeværd mellem kønnene. Vores tanke er at etablere en udlændingelovgivning, hvor mennesker fra lande, med hvem vi har en dokumenterbar kulturel forbundenhed og tilknytning, får den nemmest tænkelige adgang til at komme hertil. Det vil bl.a. betyde nem adgang for borgere fra en række lande så som USA, Canada, New Zealand, Australien, Israel m.fl., hvor sandsynligheden for en vellykket integration på både arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt er stor. Det vil udelukke nogen. Også mennesker, der ville kunne bidrage til Danmarks udvikling. Højtuddannede ingeniører fra den tredje verden eller læger, f.eks. En ny udlændingelov er nødt til at tage højde for, at sådanne mennesker også skal have en chance for at dokumentere evnen til at kunne bidrage. 3

4 Det er Venstre grundholdning, at udlændinge skal yde fra første dag, og først kunne nyde sociale ydelser, når man har bidraget. Der skal sikres et socialt system, hvor ydelser, i det omfang det er muligt, forbeholdes danske statsborgere og udlændinge med permanent ophold. Desuden bør den eksisterende mulighed for at udvise udlændinge, der ikke kan klare sig selv udnyttes i højere grad. Det afgørende for de friere indrejseregler er kravet om selvstændighed og virkelyst at man kan klare sig selv og bidrager. Kan man ikke det, er betingelsen for ophold som udgangspunkt ophørt. I en række sammenhænge må EU-borgere regnes som danske statsborgere, ligesom der gælder særlige regler for flygtninge, som Venstre ikke ønsker at ændre. Det ligger samtidig i tråd med Venstres ønske om, at en af betingelserne for at erhverve dansk statsborgerskab er og skal være længerevarende selvforsørgelse. 4

5 2. Generelle overvejelser Venstres udlændingepolitik hviler på ovenstående værdipolitiske grundlag og har til formål at sikre en udlændingelovgivning, som åbner Danmark mere, for dem der kan og vil, men samtidig lukker Danmark mere, for dem der ikke vil. Dog er det også vigtigt at tage højde for, at når der laves firkantede regler, kommer mennesker en gang i mellem urimeligt og utilsigtet i klemme. Derfor er det vigtigt at skabe rum for at tage særlige hensyn i særlige situationer. Konkret foreslår Venstre en udlændingepolitik med tre hovedelementer: 1) Indførsel af en særlig privilegeret og ubesværet adgang til at arbejde i Danmark for mennesker fra udvalgte lande, som erfaringsmæssigt er lette at integrere. 2) Strammere krav til udlændinge, der ikke er umiddelbart integrationsegnede. Og lettere krav til dem, hvor det ikke vil være noget problem. 3) Fornuften tilbage i administrationen. Indførsel af en dispensationsbeføjelse ift. udlændingelovgivningen, som i helt særlige tilfælde kan anvendes ved at den ansvarlige minister indstiller til et udvalg, at der skal ske en praksisændring. 5

6 3. Arbejde i stedet for familiesammenføring Baggrund Flere og flere danske statsborgere rejser ud i verden for at studere eller arbejde. Og i takt med at verden via globaliseringen, mentalt såvel som fysisk, bliver mindre og mindre, sker det for flere og flere, at de finder kærligheden udenfor Danmarks grænser. Venstre anerkender og ønsker at værne om retten til familieliv, men vores unikke velfærdssamfund og kultur nødvendiggør, at vi stiller krav til de familier, der ønsker at leve som familie i Danmark. Derfor er der bred politisk enighed om at stille krav til familiesammenføring. Spørgsmålet er, hvilke krav der skal stilles. Danmark vil også i fremtiden have brug for udenlandsk arbejdskraft, hvis vi skal opretholde vores velfærdssamfund. Allerede i dag er danske virksomheder på flere områder afhængig af adgang til kvalificeret arbejdskraft den adgang skal være lettere, men det er nødvendigt at stille krav. Den nuværende regering synes, at der skal stilles færre krav til personer, der vil familiesammenføres. Derfor har regeringen afskaffet VK-regeringens pointsystem, lempet tilknytningskravet og nedsat beløbet for den økonomiske sikkerhedsstillelse. Regeringens lempelser har betydet en eksplosion i antallet af både ansøgninger og tilladelser. I 2011 var der ansøgninger, mens der i 2012 var ansøgninger. Og mens fik tilladelse til familiesammenføring i er det tal steget til i Det er en stigning på over 60 pct. For Venstre er det centralt, at de krav, vi stiller, forhindrer, at mennesker familiesammenføres ind i ghettoer. De skal med andre ord modvirke dannelsen af parallelsamfund i vores land. Regeringens lempelser af familiesammenføringsreglerne har desværre haft den modsatte virkning og har været med til at forstærke problemet med ghettodannelser. VK-regeringens pointsystem var grundlæggende fornuftigt, og grundidéen om at stille krav, der understøtter integration, ønsker Venstre at videreføre. Men som med alle systemer kan reglerne ramme utilsigtet. Arbejde og studie skal være den primære indgang til det danske samfund. Venstre finder det naturligt, at en udlænding, der f.eks. ønsker at leve sammen med sin ægtefælle i Danmark, i første omgang prøver at komme til Danmark på en måde, der i sig selv vil være et bidrag til det danske samfund. En udlænding, der enten arbejder eller studerer, har de bedste forudsætninger for et liv i Danmark. Antallet af arbejdstilladelser skal følge konjunkturerne, således at antallet kan øges i tider med lav arbejdsløshed og mindskes i tider med høj arbejdsløshed. Der skal fortsat være mulighed for at opnå permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret. Grundideen Konkret ønsker Venstre at udvide den succesfulde beløbsordning, hvor udlændinge, som er tilbudt arbejde med høj løn, har særligt let adgang til det danske arbejdsmarked. Der stilles ikke særlige krav til uddannelse, erhvervsområde eller stillingens præcise karakter. Ordningen forudsætter allerede i dag selvforsørgelse, og de personer, der benytter ordningen, bidrager til det danske samfund og vores samfundsøkonomi. 6

7 Venstre foreslår at skabe en beløbsordning i to niveauer. 1) En ændring af den nuværende beløbsordning. Venstre foreslår, at grænsen forhøjes fra de nuværende kr. om året i løn til kr. Beløbet blev senest ændret i 2008 og ville i dag udgøre , hvis beløbet var blevet satsreguleret. Beløbet skal fremover årligt satsreguleres. 2) En årlig kvote med særlig lempelig adgang for mennesker fra lande, der har en økonomisk, kulturel og social udvikling, der minder om vores, for hvem det vil være relativt let og hurtigt at integrere sig i Danmark, lære sproget og forstå vores samfund. Der er tale om lande, hvor sandsynligheden for misbrug af ordningen er minimal. Kravet for at få en arbejdstilladelse fra disse lande er, at man får et tilbud om et job til minimum kr. i løn om året. Det svarer omtrent til en overenskomstmæssig mindsteløn for en butiksmedarbejder. 1 Kvoten skal følge konjunkturerne. Hvis man tilbydes et job til minimum kr. om året i løn, er man ikke omfattet af den antalsmæssige begrænsning. Lande med særligt lempelig adgang De lande, som Venstre ønsker omfattet af den særligt lempelige ordning, er først og fremmest lande, der har en økonomisk, kulturel og social udvikling, der minder om vores, og hvor der derfor er en formodning for, at de pågældende relativt let og hurtigt kan integreres i Danmark. Venstres udgangspunkt for hvilke lande, der skal være omfattet af den særligt lempelige adgang, vil være en kombination af de højest placerede lande på FN s Human Development Index og listen over visumfrie lande. HUMAN DEVELOPMENT INDEX OG VISUMFRIHED FN udarbejder et Human Development Index, der ranglister verdens lande. Hvis et land tilhører den højeste rang (meget højt) er det en indikation af, at landet generelt er højtudviklet, at befolkningen er veluddannet og har en god levestandard. Der er i øjeblikket 47 lande, der har et meget højt HDI. Det er bl.a. alle vesteuropæiske lande, Australien, USA, Japan, Sydkorea m.v. EU fastsætter regler for visumpligt og visumfrihed. Hvis borgerne fra et land nyder visumfrihed, er det en indikation af, at der er en lille risiko for, at at borgere fra det pågældende land vil misbruge et ophold i Danmark ved enten at opholde sig her ulovligt eller søge om asyl. Det er desuden let at hjemsende borgere fra det pågældende land, hvis de alligevel skulle bryde reglerne for deres ophold. 1 HK: Butiksoverenkomsten med Dansk Erhverv

8 Det vil betyde, at borgere fra Andorra, Argentina, Australien, Barbados, Brunei Darussalam, Canada, Chile, Israel, Japan, New Zealand, Schweiz, Seychellerne, Singapore, Sydkorea, USA som udgangspunkt vil få adgang til Danmark på de lempelige betingelser. Dertil vil borgere fra de øvrige EU-lande og Norden i kraft af allerede eksisterende aftaler fortsat have lempelig adgang til det danske danske arbejdsmarked. Samlet vil det betyde, at Danmark i fremtiden bliver et særdeles åbent land for dem, der kan og vil arbejde. KORT OVER LANDE MED SÆRLIGT LEMPELIG ADGANG TIL DANMARK Selvforsørgelseskrav For arbejdstagere fra lande uden for EU/Norden gælder et krav om selvforsøgelse. Opholdstilladelsen gælder kun, så længe den pågældende har et arbejde. Hvis man mister sit arbejde, så mister man automatisk også sin arbejds- og opholdstilladelse. Venstre mener, at det skal være lovligt at opholde sig yderligere 6 måneder i Danmark, hvor man kan forsøge at finde ny beskæftigelse forudsat, at man forsørger sig selv i perioden. Dokumentationskrav Præcis som i dag med beløbsordningen skal man kunne fremvise en ansættelseskontrakt eller et konkret jobtilbud, hvoraf løn og ansættelsesvilkår fremgår. Løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold. I visse tilfælde kan det desuden være en betingelse, at man har fået en dansk autorisation. Dette gælder eksempelvis læger, som skal have autorisation af Sundhedsstyrelsen. Der skal desuden være en løbende kontrol med, at den pågældende fortsat modtager løn på et niveau, der giver adgang til arbejds- og opholdstilladelse. Det kan ske gennem jævnlige træk fra SKATs systemer. Ret til at medtage ægtefælle og familie I dag har man under beløbsordningen ret til at medbringe sin ægtefælles og sine børn, forudsat at man kan forsørge dem. Denne mulighed foreslås fastholdt. Det skal dog ikke gælde for udlændinge, der får opholdstilladelse i medfør af den særligt lave beløbsordning, Ægtefællen vil selv have mulighed for at få arbejds- og opholdstilladelse, hvis vedkommende finder beskæftigelse over beløbsgrænsen. Hvis begge 8

9 forældre kommer hertil i medfør af den særligt lave beløbsordning, har de ret til komme hertil med deres børn. Varighed Hvis man får en opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en tidsubegrænset ansættelseskontrakt (dvs. en ansættelseskontrakt uden fast ophørsdato), vil man normalt få en opholdstilladelse på 4 år. Herefter kan man søge om forlængelse af opholds- og arbejdstilladelsen, hvis man fortsat er i samme job. Hvis ens opholdstilladelse udløber, og man har søgt om forlængelse, og man stadig er ansat i det samme job på samme vilkår, som da man fik den oprindelige opholdstilladelse, har man ret til at blive i Danmark og fortsætte i sit job, mens ansøgningen behandles. Opholdstilladelsen kan godt forlænges, selvom beløbsgrænsen senere hæves, hvorefter ens årlige indtægt kommer til at ligge under grænsen, så længe man er i samme ansættelsesforhold. Hvis man får en opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en tidsbegrænset (midlertidig) ansættelseskontrakt, vil opholdstilladelsen have samme varighed som ansættelseskontrakten plus 6 måneder. Det skyldes, at man får 6 måneders ekstra opholdstilladelse, så man har mulighed for at søge job, når ansættelseskontrakten udløber. I jobsøgningsperioden har man ikke ret til at arbejde. Hvis man finder et nyt job, skal man ansøge om en ny opholds- og arbejdstilladelse senest samtidigt med, at man begynder på sit nye job. Den nye beløbsordnings sammenhæng med familiesammenføringsreglerne Den naturlige vej til Danmark skal i første omgang gå over enten arbejde eller studie. Det betyder også, at en udlænding, der problemfrit har opholdt sig i Danmark på en arbejds- eller studietilladelse, efterfølgende skal have lettere adgang til at blive familiesammenført. Derfor skal udlændinge, der har været i Danmark for at arbejde eller studere i en længere periode, som udgangspunkt underlægges de lempelige betingelser, der stilles til udlændinge, der vurderes til at være integrationsegnede. 9

10 4. Øvrige regler for kvalificeret arbejdskraftindvandring Studie i Danmark skal give ret til længere opholdstilladelse Undersøgelser viser, at personer, der har studeret i et land, har større chance for at få job end personer, der kommer til udefra via fx greencard. Udenlandske studerende får lov til at blive her en periode efter endt uddannelse. Vi foreslår 1½ år mod de i dag gældende seks måneder. Såfremt den pågældende i løbet af perioden får fast arbejde i Danmark, skal der kunne søges om yderligere forlængelse af opholds- og arbejdstilladelsen i medfør af den særligt lave beløbsgrænse på kr. Afskaf positivlisten og greencard Sidste år kom kun omkring hundrede personer hertil via positivlisten. Og størstedelen af dem, der kommer til Danmark på Greencardordingen, arbejder som lavtlønnede og ikke højt kvalificeret arbejdskraft, som ordningen ellers var tiltænkt. Vi ønsker derfor at afskaffe begge ordninger og i stedet fokusere på beløbsordningen. Styrk modtagelsen af udenlandske medarbejdere Modtagelse af arbejdskraftindvandrernes familier skal prioriteres højere end i dag, da et væsentligt problem er, at mange udenlandske familier har svært ved at falde til i Danmark. Samtidig kan bureaukratiet virke overvældende. Der skal derfor sikres mindre papirarbejde for den enkelte udlænding, langt hurtigere sagsbehandlingstider, bedre forhold for internationale skoler, danske mentorprogrammer mv. Det vil også medføre større åbenhed. Det skal ske gennem en øget dialog med erhvervslivet og de udenlandske medarbejdere, så regelforenklinger sker der, hvor de største byrder opleves. Desuden afsættes en pulje på 10 mio. kr., der skal anvendes til at styrke myndighedernes samarbejde på området. Kommunerne skal kunne oprette internationale skoler Mange udlændinge, der kommer hertil for at arbejde, oplever i dag, at det er vanskeligt at finde eller betale en international skole tæt på bopælen. Det foreslås derfor at give bedre mulighed for etablering af engelsksprogede spor på flere folkeskoler, da det giver den bedste mulighed for integration af familierne og holder udgiften nede for familierne. Øget serviceniveau hos myndighederne Der skal etableres en task force bemandet med engelskkyndige medabejdere, som er parate og klædt på til at kunne rådgive udenlandske arbejdstagere og virksomheder, som ønsker at etablere sig i Danmark. Der skal desuden udarbejdes how to -guider, der kan hjælpe den enkelte med at forstå skatteregler m.v. Udbetaling Danmark bør ligeledes offentliggøre afgørelser på deres hjemmeside, så virksomheder og borgere har bedre mulighed for at danne sig overblik over praksis. Øget anerkendelse af udenlandske uddannelser Venstre ønsker at gøre det attraktivt for højtuddannet arbejdskraft at komme til Danmark og arbejde. I dag oplever flere imidlertid, at deres uddannelse slet ikke anerkendes, og de kan derfor ikke arbejde på områder, hvor der kræves en autorisation. Venstre ønsker derfor, at udenlandske uddannelser i højere grad anerkendes - helt eller delvist. Det vil medføre, at et udenlandsk eksamensbevis i større omfang end i dag direkte skal kunne erstatte et tilsvarende dansk eksamensbevis. I en del tilfælde vil det dog kræve, at arbejdstageren består en prøve for at dokumentere, at vedkommende har de reelle kvalifikationer, der svarer til den danske uddannelse. I andre tilfælde vil det kun være en del af den udenlandske uddannelse, der vil kunne meritoverføres. Også her vil meritoverførslen kunne gøres afhængig af en bestået prøve. 10

11 Øget retssikkerhed for danske virksomheder I dag kan udlændinge få skattekort, selvom de ikke har ret til at arbejde i Danmark. Det skaber en usikker situation for virksomheder, der gerne vil overholde reglerne, at de ikke som en selvfølge kan gå ud fra, at et skattekort er et bevis på, at den pågældende udlænding har ret til at arbejde. Venstre foreslår, at et skattekort fremover kun skal kunne udstedes til udlændinge med lovligt ophold i Danmark, og at skattekortet automatisk inddrages, hvis en opholds- og arbejdstilladelse inddrages. Det vil skabe større retssikkerhed for danske virksomheder. 11

12 5. Mere effektiv håndtering af udlændingesager Hurtig sagsbehandling Sagsbehandlingstiden ved asyl skal være så kort som mulig. Målet har været 4 måneder i første instans udlændingestyrelsen og 6 måneder i 2. instans - Flygtningenævnet. Med det massive pres på Danmarks grænser, der har ført til en fordobling af antallet af asylansøgere i 2013 mod året før, skrider sagsbehandlingstiderne dag for dag. Det medfører meget store indkvarteringsudgifter og unødig usikkerhed for asylansøgerne. Hvis man er flygtning, skal man anerkendes hurtigst muligt; hvis man er afvist, skal man udsendes hurtigst muligt. Venstre foreslår derfor, at asylsagsprocessen speedes yderligere op, således at en normal asylsag som udgangspunkt er afgjort efter 3 måneder. Herefter skal en asylansøger enten anerkendes og integreres eller afvises og udsendes. Det foreslås yderligere, at sagsbehandlingstiden for den særligt hastende åbenbart grundløse procedure, reduceres til 48 timer. Det vil sende et klart og tydeligt signal om, at Danmark ikke ønsker, at vores asylsystem misbruges. Kriminelle asylansøgeres ansøgninger skal straks-behandles Vi har igennem den seneste tid set flere og flere eksempler på, at nogle asylansøgere begår alvorlig kriminalitet, f.eks. narkokriminalitet, mens de venter på, at deres asylsag afgøres. Tæt ved hver femte asylansøger er sigtet for at begå kriminalitet. En asylsags behandling kan ikke afbrydes, og der kan ikke ske udvisning, mens behandlingen af en asylsag pågår. Men ventetiden på svar på ansøgningen må og skal ikke være en undskyldning for at begå alvorlig kriminalitet. Derfor foreslår Venstre en hasteprocedure for sådanne sager, som i domstolssystemet skal ligestilles med hasteproceduren for voldssager. I Udlændingeservice skal sagerne behandles særligt hurtigt ud fra en afvejning af risikoen for, at der bliver begået yderligere kriminalitet, imens der ventes på en afgørelse. Hvis den pågældende afvises, skal vedkommende straks udsendes, og hvis den pågældende anerkendes som flygtning, skal vedkommende indgå i et særligt integrationsforløb for kriminelle asylansøgere, som nøje skal overvåges af politi og de sociale myndigheder. Begrænsning af humanitær opholdstilladelse Der er fortsat et massivt pres på ansøgninger om humanitær opholdstilladelse. Der er i øjeblikket en stor sagspukkel, og sagsbehandlingstider på flere år er ikke unormalt. Gennemsnittet for sagsbehandlingen har i 2014 været over 100 dage. Sagsbehandlingen skal speedes op, og det skal være sværere at ansøge. I dag foregår ansøgning om humanitær opholdstilladelse blot ved at sætte et kryds i et skema. Det foreslås, at selve ansøgningen om humanitær opholdstilladelse skal ske i form af en selvstændig ansøgning, og der skal betales et gebyr på 500 kr. der refunderes, hvis man får humanitær opholdstilladelse. Der skal være mulighed for bortfald af gebyret i ganske særlige tilfælde. Sagsbehandlingstiden vil kunne mindskes, hvis der i forbindelse med den almindelige ansøgning om at opnå flygtningestatus angives den pågældendes helbredsstatus. Dermed vil man hurtigt kunne afgøre de yderligere sager om humanitær opholdstilladelse o.lign., da der ikke først skal laves en ny undersøgelse af dette spørgsmål. Der bør ligeledes ansættes lægefaglige konsulenter i ministeriet. Der kan dog fortsat være behov for en lægeerklæring, da helbredsoplysningerne kan være forældede. 12

13 Det foreslås, at man højst kan søge om genoptagelse to gange. Det forsinker ofte afgørelsen betydeligt, at der skal indhentes sundhedsfaglige oplysninger i udlandet via Danmarks ambassader. Til løsning af dette foreslås det, at omrejsende udlændingeattacheer (se nedenfor), får ansvaret for at indhente disse oplysninger. Effektiv og konsekvent udsendelse På trods af forskellige regeringers tiltag er der mange afviste asylansøgere i Danmark mange af dem udsendelseshindrede asylansøgere. Det er uacceptabelt, bl.a. fordi en del begår ganske alvorlig kriminalitet, mens de ikke kan udvises af Danmark. Samtidig har samfundet betydelige udgifter til underhold og indkvartering - en asylansøger koster kr om året. Afviste asylsøgere skal udsendes senest 7 dage efter, at deres udrejsefrist udløber Ifølge Justitsministeriet var der i sommeren 2013 ca afviste asylansøgere i aktuel udsendelsesposition, hvilket er mere end tre gange så mange som i Langt hovedparten af disse afviste asylansøgere vil ikke medvirke til deres udsendelse, og det betyder, at udsendelsen ofte tager meget lang tid. Det er utilfredsstillende, og Venstre vil derfor stramme udsendelsesprocedurerne. Vi er netop nu i gang med at opruste lovgivningen vedrørende udsendelse af afviste asylsøgere på EU-plan. Venstres indstilling til den nye lovgivning er, at Rigspolitiet skal forpligtes til, hvor det er muligt, at udsende afviste asylsøgere senest 7 dage efter, at deres udrejsefrist er udløbet. Rigspolitiet skal i højere grad kunne dokumentere, at asylansøgere er udrejst Rigspolitiets tal viser også, at 367 asylsøgere rejste ud i 2011 men i over halvdelen af tilfældene er der alene tale om, at det skønnes, at de er udrejst. Dermed har vi ingen sikkerhed for, at de rent faktisk er udrejst. Det er en af årsagerne til, at asyleksperter vurderer, at der lever asylsøgere illegalt i Danmark. Afviste asylsøgere skal sendes hjem de skal ikke bo ulovligt i Danmark under kummerlige forhold i et land, hvor de ikke har nogen fremtid. Opklaringsenhed skal afdække menneskesmuglermønstre VK-regeringen strammede lovgivningen, så langt færre opnåede asyl, mens den nuværende regering har gjort det mere atraktivt at søge asyl i Danmark. Lovgivningen skal indrettes således, at alle, der er berettiget, får asyl, samtidig med at alle, der ikke reelt er flygtninge, sendes hjem. På trods af en stram lovgivning, kan vi imidlertid se, at menneskesmuglere stadig har held til at smugle mennesker til Danmark, som ikke reelt er flygtninge. Derfor skal vi have stoppet ruterne, før asylansøgerne kommer til Danmark og koster en masse penge i sagsbehandling og indkvartering. Venstre vil derfor nedsætte en opklaringsenhed, der skal afdække menneskesmuglermønstre, så vi kan forebygge menneskesmugleres spekulation i det danske asylsystem. Opret udlændingeattacheer Der er store problemer med at få nogle lande til at modtage deres egne statsborgere, som er afviste asylansøgere. Landene er folkeretligt forpligtet til det, men respekterer ikke deres forpligtelser. Danmark bør aktivt søge at indgå bilaterale aftaler med de lande, der nægter eller er tilbageholdende overfor at modtage afviste asylansøgere. Særligt bør der være fokus på at lave aftaler om, at landene modtager kriminelle afviste asylansøgere. I dag varetager Udenrigsministeriet opgaven med at forhandle aftaler på plads. Det er en opgave, som er lavt prioriteret, og som vil blive endnu sværere for tjenesten at varetage fremover som følge af 13

14 regeringens yderligere besparelser på udenrigstjenesten. I en række af de lande, hvor vi har store udfordringer udsendelsesmæssigt, f.eks. Irak, er Danmark ikke tilstede med udsendte diplomater. Der bør derfor oprettes særlige omrejsende udlændingeattachéer udsendt af Justitsministeriet, som får til opgave i samarbejde med Udenrigsministeriet at forhandle hjemsendelsesaftaler på plads og koordinere den indsats, der foregår på ambassaderne ift. effektiv udsendelse. De vil ligeledes kunne assistere med at indsamle de nødvendige sundhedsfaglige oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med en ansøgning om humanitær opholdtilladelse. Udgifter til 1 attaché på en dansk ambassade i Mellemøsten og Afrika udgør mellem mio. kr. årligt. Kriminalitetsfri vandel som betingelse for opholdstilladelse Alle, der får en opholdstilladelse, skal skrive under på, at de accepterer, at opholdet i Danmark er betinget af, at de ikke begår kriminalitet. Det vil fortsat være op til domstolene at vurdere, om en udvisning skal finde sted, men udlændingens udtrykkelige accept af kriminalitetsfri vandel kan indgå som et led i proportionalitetsvurderingen. Generelt eftersyn af administrationen af udvisningsreglerne Udlændinge, der misbruger opholdet i Danmark til at sætte sig op mod det danske samfunds regler, tager med deres handlinger afstand til det danske fællesskab. Derfor mener Venstre, at kriminelle udlændinge skal udvises i videst muligt omfang. Venstre ønsker, at Rigsadvokaten udarbejder klare retningslinjer til anklagemyndigheden, der klargør, at der i udvisningssager skal anlægges en skærpet linje. Spørgsmålet om udvisninger af kriminelle udlændinge har gang på gang været diskuteret, da der ofte kan være usikkerhed om, hvorvidt en kriminel kan udvises. Det skyldes, at man i afgørelsen af udvisningssager skal tage hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, herunder den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK). EMRK er dynamisk, og fortolkningen heraf kan variere. Senest har UK i Europarådet taget diskussionen om ret til udvisning op og ønsket, at EMD respekterer retten til at udvise kriminelle udlændinge. Venstre foreslår derfor, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal kaste lys over udvisningsreglerne og ikke mindst administrationen af disse i andre europæiske lande sammenlignet med Danmark. Formålet skal være at analysere, om Danmarks praksis for udvisning af kriminelle udlændinge svarer til praksis og fortolkningen i andre lande, der er medlem af Europarådet Venstre vil desuden føre udvisningsreglerne tilbage, således at der igen skal ske udvisning, medmindre det med sikkerhed strider imod Danmarks internationale forpligtelser. Markant skærpelse af straffen for overtrædelse af et indrejseforbud Det sker stadigt hyppigere, at udlændinge overtræder indrejseforbud. I 2008 blev 108 kriminelle fra Østeuropa tiltalt for brud på indrejseforbud, mens antallet i 2013 var steget til 191. Straffen for indrejseforbud i Danmark i førstegangstilfælde er 10 dage til 2 måneder. I Norge er det netop sat op fra 1 måneds til 1 års ubetinget fængsel. Venstre foreslår derfor at skærpe straffen for overtrædelse af indrejseforbud markant. 14

15 En fordobling af straffen vil medføre merudgifter for 7 mio. kr. årligt, mens en minimumsstraf på 3, 6 og 12 måneder vil medføre merudgifter for hhv. 8, 35 og 79 mio. kr. årligt. Til tallene skal lægges etableringskomstninger for nye fængselspladser. Justitsministeriet skønner, at disse vil udgøre fra 161 mio. kr. for en minimumsstraf på 6 måneder til 356 mio. kr. ved en minimumsstraf på 1 år. Mulighed for udsendelse af afviste asylansøgere og kriminelle til andre lande end hjemlandene Det er hyppigt forekommende, at Danmark ikke kan udsende afviste asylansøgere eller udviste kriminelle til de pågældendes hjemland, fordi hjemlandet ikke vil udstede nødvendige rejsepapirer eller modtage egne statsborgere, der udsendes med tvang. Venstre vil derfor udsende afviste asylansøgere og udviste til andre lande, end deres pågældende hjemland mod, at Danmark betaler for deres underhold. Dette vil foregå efter aftale med de pågældende lande og/eller UNHCR. Danmark vil tilsikre, at de pågældende opholdssteder overholder internationale standarder. En asylansøger koster i Danmark over kr. årligt. Til sammenligning bruger FN ca kr. pr. flygtning i Etiopien på lejradministration, koordination, overnatningsfaciliteter, sikkerhed m.v. Asylansøgeres adgang til at bo og arbejde udenfor asylcentrene Regeringen gav i 2012 visse asylansøgere herunder også afviste adgang til at bo og arbejde udenfor asylcentrene. Ordningen betyder, at der for mange reelt bliver sat lighedstegn mellem en asylansøgning og en opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Det kan både medvirke til at øge tilstrømningen til Danmark og give håb om en fremtid i Danmark til nogle, der allerede er afvist. Venstre ønsker derfor, at ordningen nedlægges. 15

16 6. Familiesammenføring De eksisterende regler for familiesammenføring er: - 24-års reglen - Tilknytningskravet (i de tilfælde, hvor den herboende ægtefælle ikke har haft dansk statsborgerskab i minimum 26 år eller har haft lovligt ophold i Danmark i 26 år) - Den ansøgende ægtefælle skal bestå en danskprøve senest 6 måneder efter, at der er meddelt opholdstilladelse - Ægtefællen i Danmark har forsørgelsespligt (normalt opfyldt, hvis ægtefællen ikke har modtaget offentlig forsørgelse de seneste tre år) - Ægtefællen i Danmark skal råde over egen bolig af rimelig størrelse - Ægtefællen i Danmark skal stille økonomisk sikkerhed på ,40 kr. ( kr. i 2011) - Ægtefællen i Danmark skal have opholdstilladelse som flygtning eller have haft permanent opholdstilladelse i mere end de seneste tre år (i de tilfælde han/hun ikke er dansk statsborger). - Ægtefællen i Danmark skal opfylde en del af de gældende betingelser for at opnå permanent ophold (i de tilfælde han/hun ikke er dansk statsborger eller har ophold som flygtning). NYE FAMILIESAMMENFØRINGSREGLER Der indføres nye familiesammenføringsregler, hvor integrationen er i centrum. Der stilles flere og større krav til udlændinge, der har ringere forudsætninger for at blive integreret, og hvor en familiesammenføring derfor kan være betænkelig i forhold til integrationen, men færre krav til de udlændinge, der har forudsætningerne for en let og umiddelbar deltagelse i det danske samfund, der gør en familiesammenføring ubetænkelig. Der lægges som i pointsystemet vægt på både den herboende og udlændingens kvalifikationer og integrationsegnethed. Det er afgørende, at den herboende har mulighed for at hjælpe den familiesammenførte udlænding med at blive velintegreret. INTEGRATIONSEGNETHED Bedømmelsen af udlændingens integrationsegnethed er en konkret og individuel vurdering ud fra lovfæstede momenter. Ingen af momenterne er ufravigelige, men det kan i lovteksten bestemmes, at der skal lægges særlig vægt på visse momenter. Bedømmelsen foretages ud fra følgende momenter: Deltagelse i samfundslivet i et demokratisk samfund med stærke demokratiske institutioner, der er baseret på værdier som ligeværd, ytrings- og trosfrihed og ligestilling mellem kønnene. Erhvervserfaring, hvor der lægges særlig vægt på erhvervserfaring med relevans for det danske arbejdsmarked. Uddannelse, hvor der lægges særlig vægt på højere uddannelser inden for områder, der enten er eller må forventes at være brug for i fremtiden. Kendskab til nordiske sprog, engelsk, tysk m.v. Integrationsrelevante forhold i øvrigt. Vurderingen foretages af Udlændingestyrelsen. Hvis der er tvivl, kan afklaringen ske efter et interview på en lokal, dansk repræsentation eller i Danmark. 16

17 ET SYSTEM TO SÆT KRAV Betingelserne for familiesammenføring vil være afhængige af vurderingen af den pågældendes integrationsegnethed. Der vil med andre ord blive stillet flere betingelser før en familiesammenføring kan gives, når udlændingen alt andet lige er mindre integrationsegnet. KRAV INTEGRATIONSEGNET MINDRE INTEGRATIONSEGNET 1. Ingen kriminalitet Permanent ophold eller statsborgerskab + (3 år) + (12 år) 3. Boligkrav Selvforsørgelse Sikkerhedsstillelse Sprogkrav Aktiv samfundsdeltagelse årsreglen + 9. Tilknytningskrav + INGEN KRIMINALITET Kravene skal gælde for alle familiesammenføringer. I dag kan der ikke gives opholdstilladelse, hvis den herboende ægtefælle inden for de seneste 10 år ved endelig dom i Danmark er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for personfarlig kriminalitet mod en tidligere ægtefælle/partner. Dette omfatter bl.a. voldtægt, manddrab, vold, ulovlig tvang, frihedsberøvelse m.v. Kravet udvides, så der ikke gives opholdstilladelse, hvis den herboende eller udlændingen er dømt for nogle af de nævnte forbrydelser i de sidste 10 år uanset hvem kriminaliteten er rettet mod, og hvor den er begået. 244-vold mod andre end partneren omfattes som udgangspunkt ikke. PERMANENT OPHOLD / STATSBORGERSKAB Kravene skal gælde for alle familiesammenføringer. Det er et krav i dag, at den herboende opfylder en del af betingelserne for at permanent opholdstilladelse. Det foreslås, at den herboende fremover skal opfylde alle krav til permanent ophold på tidspunktet for ansøgningen. I dag er det desuden et kav, at den herboende har haft permanent ophold i 3 år, hvis ikke den herboende er dansk statsborger. Venstre foreslår, at dette krav hæves til 12 år for herboende, der ønsker familiesammenføring med en person, som er mindre integrationsegnet. Kravet skal fortsat være 3 år for personer, der ønsker familiesammenføring med en person, som er integrationsegnet. 17

18 Medfølgende ægtefæller og børn, der indrejser sammen med personer, der er omfattet af beløbsordningen, omfattes ikke af familiesammenføringsreglerne. BOLIGKRAV Kravene skal gælde for alle familiesammenføringer. I dag stilles der krav om, at den herboende råder over en bolig af passende størrelse. Hvis der er tale om en lejebolig, skal lejemålet være tidsubegrænset eller være på mindst 3 år. Hvis den herboende ægtefælle lejer en andelsbolig, skal lejemålet dog være tidsubegrænset, og dette må ikke stride mod andelsboligforeningens vedtægter. Fremleje af en bolig opfylder ikke boligkravet. Boligen skal have en rimelig størrelse. Det vil sige, at når familiesammenføringen er gennemført, må der højst bo 2 personer pr. beboelsesrum i boligen, eller også skal boligens areal være på mindst 20 m2 pr. person. Venstre ønsker, at der indføres et nyt boligkrav om en passende bolig. Boligen skal fortsat overholde de eksisterende størrelseskrav, men varighedskravet nedsættes til 2 år. Derudover skal boligens placering i sig selv understøtte udlændingens integration i samfundet. Det skal derfor indgå i den samlede vurdering, om boligen befinder sig i et område, som er optaget på ghettolisten. SELVFORSØRGELSE Kravene skal gælde for alle familiesammenføringer. I dag er det et krav, at den herboende ægtefælle ikke må have modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven f.eks. kontanthjælp - inden for de seneste 3 år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring. Hvis man har modtaget ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik efter at være blevet visiteret til et fleksjob, er det ikke til hinder for ægtefællesammenføring. Er der derimod udbetalt ledighedsydelse forud for tidspunktet for visitering til fleksjob, og det er sket indenfor de sidste 3 år, vil det fortsat være til hinder for ægtefællesammenføring. Modtagelse af dagpenge fra a-kassen er ikke en offentlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og arbejdsløshedsdagpenge er derfor ikke til hinder for ægtefællesammenføring. Det foreslås at indføre et skærpet og mere reelt selvforsørgelseskrav, der betyder, at der som udgangspunkt kun gives tilladelse til familiesammenføring, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: 1. Den herboende er aktuelt selvforsørgende gennem egen erhvervelse af indkomst i ustøttet beskæftigelse og har været det igennem 2 år og 9 måneder ud af de sidste 3 år. 2. Den herboende er under uddannelse, og det må ud fra en samlet vurdering forventes, at den herboende uden nævneværdige problemer kan finde beskæftigelse kort tid efter endt uddannelse. 3. Den herboende modtager en offentlig ydelse, der er tilkendt for bestandig f.eks. førtidspension eller folkepension. 18

19 Det kan desuden være et krav, at den herboende kan dokumentere at råde over midler, der er tilstrækkelige til at forsørge udlændingen i mindst 1 år. Der kan f.eks. tages udgangspunkt i rådighedsbeløbet på ca kr. månedligt for et ægtepar, der lægges til grund i sager om gældssanering. Desuden indføres der en udvidet, gensidig forsørgerpligt. Den herboende skal erklære sig indforstået med, at forsørgelsen af den familiesammenførte alene påhviler den herboende, indtil den familiesammenførte har opnået ret til permanent ophold. Det skal sikres, at forsørgerpligten opfyldes, og kommuner skal afskæres muligheden for at udbetale kontantydelser til familiesammenførte. SIKKERHEDSSTILLELSE Kravet skal gælde for alle familiesammenføringer I dag stilles et krav om, at den herboende stiller en økonomisk garanti på kr. Garantien er beregnet til dækning af kommunens eventuelle fremtidige udgifter til hjælp til den udenlandske ægtefælle efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Det foreslås, at det nuværende niveau for sikkerhedsstillelsen fastholdes. Den udvidede, gensidige forsørgerpligt betyder, at behovet for sikkerhedsstillelse bliver mindre, da udlændingen som udgangspunkt ikke vil have ret til f.eks. kontanthjælp. Garantien kan dog blive relevant, hvis det offentlige skal betale danskkursus m.v. Den økonomiske sikkerhedsstillelse anvendes i dag ca. 20 gange årligt. 2 SPROGKRAV Den herboende skal i dag have bestået Dansk 1, mens udlændingen efter ankomst til Danmark skal bestå en prøve i Dansk 1 inden for seks måneder. Det foreslås, at kravet til den herboende skærpes til Dansk 2, ligesom det skal være en betingelse, at udlændingen dokumenterer at beherske et sprog, der allerede fra ankomsten vil gøre det muligt for den pågældende at foretage almindelige, ukomplicerede gøremål i Danmark f.eks. købe ind eller gå på posthuset. Det vil i realiteten betyde, at den pågældende skal dokumentere kendskab til engelsk, tysk eller et af de nordiske sprog. Kravet skal kun gælde i sager, hvor udlændingen vurderes til at være mindre integrationsegnet. 24-ÅRSREGLEN Reglen fastholdes i sin nuværende udformning, men kun i sager, hvor udlændingen er mindre integrationsegnet. 2 Svar på spørgsmål 292 UUI. 19

20 TILKNYTNINGSKRAV Kravet tilbageføres til 2011, så det fremover kræves, at parrets samlede tilknytning til Danmark er væsentligt større. I dag skal tilknytningen blot være større. Kravet stilles kun i sager, hvor udlændingen er mindre integrationsegnet. AKTIVT MEDBORGERSKAB I det nu afskaffede pointsystem for opnåelse af permanent ophold blev der givet point for aktivt medborgerskab. Dette kunne opnås, hvis udlændingen i mindst 1 år har været medlem af f.eks. en forældrebestyrelse, en skolebestyrelse, en bestyrelse for en almennyttig boligorganisation, et integrationsråd eller et ældreråd. Kravet ville endvidere være opfyldt, hvis den herboende gennem mindst 1 år har deltaget i børne- eller ungdomsarbejde, f.eks. ved at fungere som træner i en idrætsforening eller ved at gennemføre en dommer- eller træneruddannelse. Det samme gælder deltagelse i et højskoleophold, rollemodelarbejde eller engagement i andre organiserede fritidsaktiviteter for børn og unge, f.eks. lektiehjælp. Det foreslås, at kravet om aktivt medborgerskab også indføres i forhold til den herboende i familiesammenføringssager. Kravet gælder dog kun, når udlændingen, der ønskes familiesammenført, er mindre integrationsegnet. Alle relevante former for aktivt medborgerskab skal være omfattet af bestemmelsen, ligesom der er mulighed for at opfylde kravet ved at tage en prøve. GEBYR FOR FAMILIESAMMENFØRING Regeringen afskaffede i forbindelse med finansloven for 2012 gebyrer på familiesammenføring. Afskaffelsen medfører en merudgift for staten på ca. 55 mio. kr. årligt. Venstre ønsker at genindføre gebyrerne for ansøgninger om familiesammenføringer. NEDLÆGGELSE AF UDLÆNDINGENÆVET Regeringen oprettede i 2012 Udlændingenævnet, der er et uafhængigt nævn, der fungerer som klageinstans i en række sager på udlændingeområdet, herunder afslag på familiesammenføring. Udlændingenævnet betyder, at ministeren har mistet en stor del af indflydelsen på administrationen og medført merudgifter for ca. 20 mio. kr. årligt. Venstre foreslår derfor at nedlægge nævnet. 20

POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL

POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Indledning 4 Ansvarlig arbejdskraftsindvandring 7 Fleksible familiesammenføringsregler 12 Håndfast

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt.

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 7. november 2010 Nye Tider. Nye krav. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring i Danmark.

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

De danske regler vedrørende muligheder for opholdstilladelse

De danske regler vedrørende muligheder for opholdstilladelse Notat: De danske regler vedrørende muligheder for opholdstilladelse i Danmark Indhold 1. Introduktion... 2 2. Kort resume... 2 3. Visum (kort ophold)... 7 4. Permanent opholdstilladelse... 8 5. Arbejde...

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere. Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik

Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere. Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik 01 Spørgsmålene om indvandrere og flygtninge og deres ophold i Danmark, hvad enten opholdet er kortvarigt

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair N O T A T 23. januar 2012 Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair J.nr. 12/005066 Erhvervsenheden 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets og Udlændingeservices

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring 28. november 2013 Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring I Ægteskab Uden Grænser har vi med stor interesse fuldt debatten om familien Iversens familiesammenføringssag, som har

Læs mere

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere)

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) Ansøgningsskema Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) IN6_da_141014 Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges af asylansøgere, som ønsker at arbejde

Læs mere

Udlændingeservice etablerer Regionale Netværk

Udlændingeservice etablerer Regionale Netværk Nyhedsbrev til kommunerne og KL Maj 2010 Udlændingeservice etablerer Regionale Netværk Dialogen med vores brugere og interessenter er helt afgørende for, at vi kan lykkes med løbende at forbedre vores

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Bekendtgørelse af udlændingeloven

Bekendtgørelse af udlændingeloven Bekendtgørelse af udlændingeloven Herved bekendtgøres udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009 med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 493 af 12. juni 2009, 3, nr. 1, 4-21

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark.

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark. Ansøgningsskema SG3_da_141014 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af tidligere dansk statsborgerskab, dansk afstamning eller tilhørsforhold til det danske mindretal i Sydslesvig Hvad kan

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring Herning d. 2. oktober 2015 Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring Ægteskab Uden Grænser har i dag sendt det vedhæftede brev til Udlændingenævnet, hvori vi påpeger, at anvendelsen

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet I en sag om ægtefællesammenføring klagede en advokat på vegne af ansøgeren til ombudsmanden over sagsbehandlingstiden i Integrationsministeriet.

Læs mere

XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør

XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør Ansøgningsskema XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at ansøge

Læs mere

FA4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte børn

FA4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte børn Ansøgningsskema Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte børn Obligatorisk digital selvbetjening En ansøgning om forlængelse af til familiesammenførte børn er omfattet af obligatorisk

Læs mere

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på:

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/medborgerskab/statsborgerskab/indfoedsretsproeve.htm

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2007/5001

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Bekendtgørelse af udlændingeloven

Bekendtgørelse af udlændingeloven 1 of 58 27/09/2010 11:17 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Udlændinges indrejse og ophold Kapitel 2 Arbejde Kapitel 3 Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser og arbejdstilladelser Kapitel

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005.

Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005. Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005. DRFs udtalelse til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, j.nr. 2005/4000-69. D A N S K R E T S P

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring

10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring 10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring Integrationsministeriet indførte i maj 2003 en ny praksis for sager om familiesammenføring. Ændringen betød at

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 Sag 125/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 27. oktober

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 21. april 2009. Nr. 322. Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I

Læs mere

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Ansøgningsskema GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse

Læs mere

Notat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning

Notat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning NOTAT Dato: 28. maj 2008 Kontor: Kontoret for Integrationspolitik J.nr.: 2007/5023-175 Sagsbeh.: JGB Notat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning

Læs mere

Overgang til elektronisk sagsbehandling i Udlændingeservice

Overgang til elektronisk sagsbehandling i Udlændingeservice Nyhedsbrev til kommunerne og KL November 2010 Overgang til elektronisk sagsbehandling i Udlændingeservice Udlændingeservice er ved at overgå til elektronisk sagsbehandling, og befinder sig derfor i en

Læs mere

Indvandringens historie

Indvandringens historie Indvandringens historie Den tidlige indvandring I tidens løb har mange forskellige folkeslag slået sig ned i Danmark. Fremmede der gennem historien er blevet modtaget meget forskelligt efter hvor rige

Læs mere

International rekruttering

International rekruttering International rekruttering Vækst og øget velstand forudsætter et stort og kvalificeret udbud af arbejdskraft. Regeringen har derfor siden sin tiltrædelse gennemført en række ordninger og initiativer, der

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Dato: 22. december 2005 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2005/4000-65 Sagsbeh.: SWE/LEJ Fil-navn: Lovforslag jan II 2006 Udkast til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Betinget udvisning,

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan

Notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan Lovafdelingen Dato: 17. september 2014 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne A. Edmonson Sagsnr.: 2013-6140-0442 Dok.: 1247301 Notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan 1. Indledning EU-Domstolen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 10. november 2005 Udkast til Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse I medfør af udlændingelovens 11, stk. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Københavns politi Udlændingekontrolgruppen

Københavns politi Udlændingekontrolgruppen Københavns politi Udlændingekontrolgruppen Historie 2009 Skotske asfalts arbejdere i København 2010 Østeuropæere hærger København 2 Roma-aktioner på Amager Den varme seng 2010 Arbejdsgruppe nedsætte mhp.

Læs mere

Rapport fra regeringens arbejdsgruppe om betinget udvisning

Rapport fra regeringens arbejdsgruppe om betinget udvisning Rapport fra regeringens arbejdsgruppe om betinget udvisning November 2005 Rapport fra regeringens arbejdsgruppe om betinget udvisning November 2005 Rapport fra regeringens arbejdsgruppe om betinget udvisning

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Sverige- løsningen. - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle

Sverige- løsningen. - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle Sverige- løsningen - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle Sådan flytter du til Sverige ved hjælp af EU-reglerne Bopæl

Læs mere

Au pair formidling hjælper værtsfamilien med alle formalia i forbindelse med ansøgning om en filippinsk au pair, herunder:

Au pair formidling hjælper værtsfamilien med alle formalia i forbindelse med ansøgning om en filippinsk au pair, herunder: au pair formidling Au pair formidling tilbyder professionel og kvalificeret kontakt mellem familier og au pairs fra Filippinerne. Vores baggrund er et indgående kendskab og tæt samarbejde med det filippinske

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

1. Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet.

1. Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet. Kapitel 1 Udlændinges indrejse og ophold 1. Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet. 2. Udlændinge, der er statsborgere i et land, der

Læs mere

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven UDKAST Dato: 2. marts 2012 Kontor: Sagsnr.: Udlændingelovkontoret 2012-960-0003 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Sådan søger man visum til Danmark

Sådan søger man visum til Danmark Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 UUI alm. del Bilag 120 Offentligt Bilag 1 Sådan søger man visum til Danmark Hvad er et Schengenvisum? Et Schengenvisum er en tilladelse, der giver

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Bekendtgørelse af udlændingeloven

Bekendtgørelse af udlændingeloven LBK nr 1044 af 06/08/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-09-2007 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Bekendtgørelse af udlændingeloven Herved bekendtgøres udlændingeloven jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Ansvarlighed og konsekvens. En stram og ansvarlig udlændinge- og integrationspolitik

Ansvarlighed og konsekvens. En stram og ansvarlig udlændinge- og integrationspolitik Ansvarlighed og konsekvens En stram og ansvarlig udlændinge- og integrationspolitik 10. november 2014 1 Indholdsfortegnelse Resumé...3 Indledning...4 Flygtninge: Vi har en forpligtigelse til at hjælpe

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik Dato: 3. november 2006 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2006/4000-78 Sagsbeh.: SWE Fil-navn: Lovforslag Nov II 2006 Udkast til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark.

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark. Spørgeskema BF3b_da_141014 Spørgeskema til forælder/slægtning i Danmark til brug for behandling af ansøgning om, at et barns opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet Hvad kan dette skema bruges

Læs mere

Information til prøvedeltagere om medborgerskabsprøven

Information til prøvedeltagere om medborgerskabsprøven Information til prøvedeltagere om medborgerskabsprøven 1. Særlig vigtig information i forbindelse med tidsubegrænset opholdstilladelse For at få tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse skal man som

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Bekendtgørelse af udlændingeloven 1)

Bekendtgørelse af udlændingeloven 1) LBK nr 1021 af 19/09/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-949-0440 Senere ændringer til forskriften LOV nr 572 af 31/05/2010

Læs mere

Sidste nyt og udvalgte emner indenfor udlændingeretten

Sidste nyt og udvalgte emner indenfor udlændingeretten Sidste nyt og udvalgte emner indenfor udlændingeretten Fredag den 13.december 2013 Sidste nyt og udvalgte emner indenfor udlændingeretten Undervisere: Advokat Bjørn Dilou Jacobsen og Eddie Khawaja, Homann

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Ansøgning om permanent opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring

Ansøgning om permanent opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring Ansøgningsskema Ansøgning om permanent opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring TU1_da_010515 Obligatorisk digital selvbetjening En ansøgning permanent opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler)

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler) Integrationsministeriet lovkontoret@inm.dk awh@inm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 13. juni

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. marts 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark Ansøgningsskema Ansøgning om pas til udlænding i Danmark Hvad kan du bruge dette skema til? Du kan bruge dette ansøgningsskema til at søge om: Rejsedokument for flygtninge (konventionspas). Fremmedpas.

Læs mere