Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
|
|
- Hedvig Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Analyserapport. Maj 2004
2 Velfærdskommissionen Torben M. Andersen (formand), professor, Aarhus Universitet. Stine Bosse, koncernchef, Tryg Vesta Gruppen. Jørgen Elmeskov, deputy director, OECD. Bente Hyldahl Fogh, direktør, Praktiserende Lægers Organisation. Birgitte Hansen, direktør, Emergent analyse & rådgivning. Peter Højland, adm. direktør, Transmedica A/S. Jørn Henrik Petersen, professor, Syddansk Universitet. Nina Smith, professor, Handelshøjskolen i Århus. Jørgen Søndergaard, direktør, Socialforskningsinstituttet. Sekretariatet Lars Haagen Pedersen, sekretariatschef. Jan V. Hansen, souschef. Søren Lindemann Aagesen, chefkonsulent. Tove Birgitte Pedersen, chefkonsulent. Helle Osmer Clausen, specialkonsulent. Ellen Klarskov Hansen, specialkonsulent. Svend Jespersen, specialkonsulent. Steen Nielsen, specialkonsulent. Peter Olsen, specialkonsulent. Zitta Mogensen, chefsekretær. Christian Scheuer, studentermedhjælper. Esben Anton Schultz, studentermedhjælper. Thomas Frederiksen, daglig webansvarlig/elev.
3 Velfærdskommissionen Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Maj 2004
4 Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Maj 2004 Oplag: ISBN: Elektronisk udgave Omslag: Esben Bregninge Design Tryk: Schultz Grafisk Pris: DKK 200,00 Publikationen sælges hos boghandlere og Velfærdskommissionens sekretariat: Landgreven København K. E kontakt@velfaerd.dk T
5 Indholdfortegnelse Forord... 7 Redaktionelt forord... 9 Kapitel 1: Sammenfatning af det danske velfærdssamfund og dets udfordringer Indledning Principper for velfærd Udfordringer for det danske velfærdssamfund Fremtidig finansiering af velfærdssamfundet Del I: Velfærdssamfundets principper Kapitel 2: Hovedformål og organisering af velfærd Indledning Velfærdssamfundets hovedformål Opgaveløsning i velfærdssamfundet Velfærdsmodeller Forklaringer på velfærdssamfundenes opståen og historiske udvikling Ligestilling og køn Konklusion Kapitel 3: Forsikring og omfordeling Indledning Lighed og retfærdighed Sammenhængen mellem lighed og velfærd rigdom og retfærdighed Mekanismer til risikodeling Principper for risikodeling Hvordan kan aktørerne løse opgaven? Beskatning Andre aspekter vedrørende organisering af omfordeling og risikodeling Konklusion Kapitel 4: Balance mellem generationer og egenskaber ved pensionssystemer Indledning Holdbarhed og etik Økonomiske aspekter og den sociale kontrakt mellem generationer Egenskaber ved forskellige pensionssystemer Generationsregnskaber og finanspolitisk holdbarhed Konklusion... 97
6 Kapitel 5: Normer, social kapital og incitamenter Indledning Social kapital Solidaritet og individualisering Ansvarlighed Tillid Normer og incitamenter Konklusion Kapitel 6: Væksten i de offentlige udgifter og mulige drivkræfter bag udviklingen Indledning Væksten i de offentlige udgifter siden Mulige drivkræfter bag udviklingen Konklusion Del II: Det danske velfærdssamfund Kapitel 7: Offentlige udgifter og finansieringen i hovedtræk Indledning De offentlige udgifter og velfærdssamfundets formål Finansieringen af de offentlige udgifter Velfærdssamfundet og fordelingsmålsætningerne Skattebasernes sårbarhed i lyset af internationaliseringen Konklusion Kapitel 8: Overførsler og velfærdsservice i de seneste tre årtier Indledning Overordnede træk ved udviklingen i offentlige udgifter til overførsler og velfærdsservice Udviklingen i indkomsterstattende overførsler og tillægsydelser Udviklingen i velfærdsservice Konklusion Kapitel 9: Svage grupper i befolkningen Indledning Familier med relativ lavindkomst De svage eller udsatte grupper i det danske samfund Marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet Konklusion
7 Del III: Velfærdssamfundets fremtidige finansiering Kapitel 10: Befolkningens udvikling Udviklingen i den samlede befolkning Aldersfordelingen Indvandringen Middellevetid Usikkerhed med hensyn til befolkningens alderssammensætning Konklusion Kapitel 11: Forudsætninger om offentlige udgifter, arbejdsstyrke og overførselsindkomster Indledning Aldersfordelte udgifter til overførselsindkomster og serviceydelser Lønninger Arbejdsstyrken og antal overførselsmodtagere Forudsætninger om udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau Forudsætninger om udviklingen i arbejdstiden Konklusion Kapitel 12: Finansiering af velfærdssamfundet Indledning og konklusion Grundlæggende antagelser Fremskrivning uden tilpasninger i den økonomiske politik Finansieringsmuligheder Usikkerheder vedrørende befolkningsudviklingen Usikkerheder med hensyn til grundlæggende økonomiske variable Velfærdsdilemmaer Kapitel 13: Befolkningens bidrag til den offentlige sektor Indledning Offentlige indtægter og nettobidrag til det offentlige Kønsfordelte nettobidrag til den offentlige sektor Herkomstfordelte mellemværender med den offentlige sektor Konklusion
8
9 Forord Velfærdskommissionen udgiver sin første publikation i maj 2004 i form af et debatoplæg med titlen: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv. I debatoplægget rejses spørgsmål om, hvilke udfordringer velfærdssamfundet står over for, og hvordan velfærdssamfundet gøres mere robust over disse udfordringer. Endvidere diskuteres, hvordan velfærdssamfundet kan fastholdes og videreudvikles uden at hæve skatterne eller stifte gæld. Nærværende analyserapport dokumenterer og er dermed grundlag for debatoplægget. Rapporten giver imidlertid også en oversigt over en række tilknyttede problemstillinger og områder, som er nyttig baggrundsviden for at diskutere velfærdssamfundets udfordringer og udviklingsveje. Kapitlernes karakter varierer således fra frembringelse af ny viden om velfærdssamfundet i form af statistiske analyser og modelberegninger til en oversigt over den eksisterende viden. Mange af områderne vil blive genoptaget i kommende publikationer fra Velfærdskommissionen. I efteråret 2004 vil vi således se på globaliseringen og dens konsekvenser for velfærdssamfundet. Endvidere vil vi belyse, hvordan andre lande håndterer de fremtidige udfordringer. Udover analyserapporten er der udarbejdet tre arbejdsrapporter om Politologisk og sociologisk forskning om de politisk-institutionelle dynamikker bag det danske velfærdsamfund Økonomiske perspektiver på velfærdssamfundet Estimation af middellevetider for mænd og kvinder i Danmark baseret på Lee-Carter metoden. Dette materiale er i lighed med debatoplægget og analyserapporten tilgængeligt på kommissionens hjemmeside Med venlig hilsen Velfærdskommissionen 7
10 8
11 Redaktionelt forord Velfærdskommissionens analyserapport udkom i en foreløbig udgave d. 24. maj. Den endelige udgave har gennemgået en afsluttende redigering med fokus på sproglig afpudsning af alle kapitler. Der er endvidere sket følgende indholdsmæssige ændringer af kapitel 11 og 12: I kapitel 11 er 11.2 udvidet med et afsnit, der uddyber og diskuterer sammenhængen mellem restlevetid og individuelle serviceydelser. En genberegning af DREAM-kørslerne i kapitel 12 har vist små ændringer i resultaterne, og de korrekte tal er indføjet. Rettelserne påvirker ikke kapitlets konklusioner. I 12.6 i afsnittet "Helbredstilstand og offentlige serviceydelser" er rettet en fejl, som påvirker størrelsen af restlevetidsafhængigheden i den del af individuelle offentlige serviceudgifter, der går til sundhed samt sociale udgifter til ældre og plejeudgifter. Resultaterne i afsnittet er rettet, og følsomheden af udgifterne med hensyn til restlevetiden er ca. halveret Kapitel 12 er udvidet med et bilag, der dekomponerer forskellen mellem en standard DREAM-holdbarhedsberegning og Velfærdskommissionens grundforløb. 9
12 10
13 Kapitel 1 Sammenfatning af det danske velfærdssamfund og dets udfordringer 1.1 Indledning Det danske velfærdssamfund er i vid udstrækning baseret på det såkaldte universelle princip. Herved forstås, at velfærdsydelser og tilbud stilles frit til rådighed for borgerne, hvis de har været ude for en bestemt begivenhed. Finansieringen sker kollektivt i den forstand, at der betales skatter, der ikke er knyttet til ens brug af velfærdssamfundet. Både overførsler og serviceydelser er forholdsvis generøse, og derfor må skattebasen være bred og skattetrykket højt. De indkomstafhængige ydelser giver sammen med det høje skattetryk og progressionen i indkomstbeskatningen mulighed for en betydelig grad af omfordeling i Danmark er der meget få langvarigt fattige. Bagsiden af medaljen er, at der sker forvridninger af danskernes beslutninger om at arbejde, forbruge og spare op. I løbet af de seneste godt tre årtier er der sket en markant udbygning af såvel den offentligt finansierede velfærdsservice, dvs. social-, sundhedsog undervisningsområdet, som overførselsordningerne, f.eks. folkepension, efterløn og arbejdsløshedsdagpenge. En mindre del af væksten kan forklares med ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensætning i retning af en større andel af ældre. Det har medvirket til et større træk på folkepensionen samt forskellige omsorgs- og plejeydelser. Langt den væsentligste årsag er dog, at den offentlige sektor har stillet stadig flere muligheder af stadig bedre standard til rådighed for borgerne. En række forhold taler for, at den danske velfærdsmodel kan komme under stigende pres i fremtiden. Udfordringerne kan samles i fire hovedgrupper: Øget globalisering. Demografiske forskydninger. Ændrede normer og øget individualisering. Øget efterspørgsel efter velfærdstilbud fra det offentlige og efter fritid. Øget globalisering sætter den danske velfærdsmodel under pres, fordi det bliver mere omkostningsfuldt at finansiere velfærdsydelser med generelle skatter. Højtuddannede kan have en økonomisk tilskyndelse til at flytte til lande med større lønspredning og lavere skatter. Selv i den situation, hvor arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser forbliver beskeden, vil den internationale integrationsproces alligevel få betydning for mulighederne for at beskatte arbejdskraft. Det skyldes, at beskæftigelsens mobilitet på tværs af landegrænser meget vel kan blive øget i kraft af outsourcing og udenlandske direkte investeringer. Dette forhold kan i sig selv øge 11
14 Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv forvridningerne ved at beskatte arbejdskraft, hvis øgede skatter slår ud i højere lønninger. De demografiske forskydninger, der med stor sikkerhed kan forudses, er betydelige. Frem til 2040 bliver der færre erhvervsaktive i forhold til antallet af personer, der skal forsørges. Færre til at forsørge flere betyder øget finansieringspres på personerne i arbejdsstyrken for at opretholde niveauet for overførsler og offentlige serviceydelser. Øget fremtidig efterspørgsel efter offentlige velfærdstilbud og fritid ligger i forlængelse af den historiske udvikling og er ikke overraskende i lyset af den øgede velstandsudvikling. Tilsvarende er øget efterspørgsel efter fritid et resultat af øget velstand. Begge tendenser er udtryk for såkaldte velfærdsdilemmaer, som sætter den danske model under pres, da udgifterne øges, og skattegrundlaget formindskes. Den manglende kobling mellem bidrag og ydelser i den danske velfærdsmodel indebærer en konflikt. Velfærdsmodellen forudsætter, at vi alle bærer ansvar for hinanden og i særdeleshed for dem, der ikke kan klare sig selv. På den anden side indebærer modellen også en tilskyndelse til personligt at sikre sig størst mulig adgang til velfærdsydelser, fordi det ikke umiddelbart påvirker den enkeltes skattebetaling at kræve flere serviceydelser eller vælge mere fritid. Desuden reduceres adgangen til velfærdsydelser for den enkelte heller ikke, hvis man laver skatteunddragelse f.eks. ved sort arbejde. Det er vanskeligt at måle, om tendenserne til at unddrage sig den fælles ansvarlighed er voksende. Et tegn på, at solidariteten er mindsket i det danske samfund, er dog, at undersøgelser peger på, at sort arbejde er blevet mere socialt accepteret. I afsnit 1.2 uddybes principperne for det danske velfærdssamfund. Afsnit 1.3 indeholder en mere detaljeret præsentation af de fire ovennævnte udfordringer. Afsnit 1.4 beskriver mulighederne for fremtidig finansiering af velfærdssamfundet i lyset af udfordringerne. 1.2 Principper for velfærd En lang række andre forhold end økonomiske er med til at bestemme udviklingsmulighederne for velfærdssamfundet eksempelvis politiske, moralske og etiske hensyn og ønsker. Derfor præsenteres i dette afsnit vigtige økonomiske, politologiske og sociologiske vinkler på velfærdssamfundet på basis af især kapitlerne 2-6 i analyserapporten. I alle samfund er der fire hovedtyper af opgaver eller hovedformål, der skal varetages, jf. kapitel 2: 12
15 Kapitel 1 Kollektive løsninger på behovet for at fordele den enkeltes indkomst over livsløbet og for folkeforsikring. Fremme af lighed og omsorg for de svage grupper. Velstandssikring og investering. Sikkerhed, infrastruktur og andre statsopgaver. I kapitel 7 er de offentlige udgifter i Danmark fordelt på de fire hovedformål i årene 1971, 2002 og 2040, hvor oplysningerne om 2040 er baseret på de samfundsøkonomiske fremskrivninger i kapitel 12. Det fremtidige pres mod velfærdssamfundets finansiering som følge af globaliseringen og de forventede demografiske ændringer kan medføre, at de økonomiske muligheder for at hjælpe de svagt stillede i befolkningen formindskes fremover. Problemet kan blive forstærket, hvis den øgede individualisering resulterer i mindre opbakning til den universelle models kollektive ansvar for de svagest stillede. Derfor er det vigtigt, at det debatteres, hvilke grupper i befolkningen, der reelt har størst behov for omsorg, jf. kapitel 9. Velfærdssamfundets principielle opgaver og formål kan varetages på forskellige måder. De fleste vestlige lande opfattes som velfærdssamfund, men landenes velfærdssystemer er indrettet meget forskelligt. Ofte skelnes der overordnet mellem tre typer af velfærdssystemer: Den universelle model (Skandinavien). Den arbejdsmarkedsbaserede model (Kontinentaleuropa). Den residuale model (angelsaksiske lande). I den universelle model er princippet, at de sociale ydelser dækker alle borgere, der kommer ud for en bestemt begivenhed og i øvrigt opfylder betingelserne, uanset deres familiemæssige eller arbejdsmæssige situation. Ydelserne kan være afhængige af aktuel indkomst og/eller formue, eller de kan være ens for alle. I den arbejdsmarkedsbaserede model er de sociale ydelser især forbeholdt de persongrupper, der er eller har været på arbejdsmarkedet, og er ofte knyttet til forudgående indkomst. I den residuale velfærdsmodel er det kun de dårligst stillede, der modtager sociale ydelser, mens resten af befolkningen i stort omfang benytter velfærdsforsikringer på markedsvilkår eller er henvist til den frivillige sektor. I stort set alle industrialiserede lande er den offentlige sektor ekspanderet kraftigt i løbet af de seneste knap hundrede år. Væksten er især sket i perioden Udviklingen i de offentlige udgifter i Danmark afviger fra udviklingen i mange andre lande. Helt frem til starten af 1960 erne var de offentlige udgifter lavere end gennemsnittet for de øvrige lande. I løbet af 1960 erne og 1970 erne øgedes udgifternes andel af BNP imidlertid næsten dobbelt så hurtigt som i gennemsnittet af de øvrige industrialiserede lande, og siden slutningen af 1970 erne har Danmark haft ét af verdens højeste udgiftstryk. 13
16 Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Der kan peges på en række forskellige årsager, som har bidraget til udgiftsvæksten, jf. kapitel 6. Væsentlige overordnede årsager er formentlig omstillingen fra landbrugs- til industrisamfund, befolkningsaldring og kvindernes stigende erhvervsdeltagelse. Andre væsentlige forklaringer er, at det er vanskeligt at forøge produktiviteten i serviceerhverv, som udgør en væsentlig del af den offentlige sektors produktion. Det indebærer over tid en relativ fordyrelse af den offentlige sektors produktion. En yderligere forklaring kan være, at befolkningens villighed til at skattefinansiere offentlige ydelser er steget i takt med, at stigende indkomster har gjort det lettere at dække helt basale behov. Når det offentlige via overførselsindkomster og serviceydelser skaber et socialt sikkerhedsnet for personer ved indkomstbortfald, sygdom mv., har det også karakter af forsikring en implicit forsikring. Forsikringen er implicit, fordi den ikke beror på en kontrakt, hvor retten til erstatning forudsætter en præmieindbetaling. Men ligesom ved en almindelig forsikring gives der dækning ved f.eks. sygdom. Til gengæld er der i stedet for forsikringspræmie betalt en præmie via skatten, så der for den enkelte ikke er nogen sammenhæng mellem omfanget af forsikringsdækningen og skatteindbetalingernes størrelse. Ordningerne vil altid fremstå som omfordelende fra de heldige til de uheldige. Den implicitte forsikring sikrer således en høj grad af lighed, og omfordeling og forsikring bliver derfor til to sider af samme sag, jf. kapitel 3. Fordelene ved implicitte forsikringsordninger, som etableres af indkomstafhængige overførsler og skatter, er, at det offentlige på grund af sin mulighed for skatteopkrævning har stor økonomisk styrke og dermed gode muligheder for at håndtere specielle risici, som f.eks. risikoen for udbredt og langvarig arbejdsløshed i forbindelse med lavkonjunkturer. Desuden løser implicit forsikring delvist informationsproblemet i forhold til folks risikotype, da forsikringen er obligatorisk for alle, og derved sikrer det offentlige, at der findes en forsikringsordning. Endelig kan den implicitte forsikring sikre en høj grad af lighed. Implicitte forsikringer har imidlertid andre problemer indbygget: Nogle grupper bliver påtvunget en forsikring, de ikke ønsker eller har behov for. Endvidere forvrider beskatning beslutningerne om at arbejde, forbruge og spare op. Private forsikringsmarkeder har en række fortrin i kraft af, at den løbende markedskontakt inspirerer til produktudvikling, og at kundernes krav om sammenhæng mellem pris og kvalitet mærkes direkte og kan fremtvinge fokus på effektivitet. På markedet findes genforsikringsselskaber, der hjælper forsikringsselskaberne med at afdække den indtjeningsrisiko, der kan opstå, hvis forsikringsselskaberne specialiserer sig inden for enkelte kundesegmenter og forsikringstyper. På den måde kan der opnås specialiseringsgevinster samtidig med, at forsikringsselskabernes indtjening og dermed deres mulighed for at udbetale forsikringsbeløb til deres kunder er sikret. Nogle typer risiko, f.eks. risikoen for arbejdsløshed, kan imidlertid være vanskelig at forsikre for private forsikringsselskaber uden en vis form 14
17 Kapitel 1 for offentlig intervention. Det skyldes, at konjunkturbevægelser gør, at arbejdsløshed typisk rammer mange på en gang. Det kræver stor økonomisk styrke og kreditværdighed at kunne udbetale store beløb i arbejdsløshedsforsikring i en længere periode. Hertil kommer, at problemer i forhold til at observere, hvor høj risiko forskellige forsikringstagere har for en forsikringshændelse, kan føre til, at forsikringsdækningen bliver utilstrækkelig. I yderste konsekvens kan dette problem gøre det uprofitabelt for private virksomheder at udbyde visse typer forsikring for nogle befolkningsgrupper. På nogle områder er det en mulighed, at det offentlige gør det lovpligtigt for borgerne at være forsikret i private forsikringsselskaber. Obligatoriske forsikringer indebærer ikke nødvendigvis de samme forvridninger som implicit forsikring via det offentlige, da den ydelse, der modtages, hænger sammen med den præmie, der betales. I forbindelse med eventuelle omlægninger til at løse flere opgaver i privat regi, er det centralt, at der er fri konkurrence på forsikringsmarkederne. Hertil kommer vigtige overvejelser om, hvorvidt den grad af omfordeling, der foretages via private forsikringsmarkeder, er tilstrækkelig til at opfylde det samfundsmæssige behov for og ønske om omfordeling. Den danske velfærdsmodel hviler på en implicit kontrakt mellem generationerne. I forenklet form kan den samfundsmæssige kontrakt beskrives på den måde, at de erhvervsaktive via skattebetalinger finansierer offentlige udgifter og overførsler til børn og unge samt ældre. Til gengæld fik de erhvervsaktive offentlige ydelser, da de var børn og unge, og de har en forventning om at blive forsørget i deres alderdom. Finansiering af offentlige udgifter med løbende skattebetalinger benævnes også her-og-nufinansiering. Denne finansieringsform gør velfærdsmodellen følsom over for demografiske forskydninger på godt og ondt. Hvis antallet af erhvervsaktive øges i forhold til antallet af personer uden for arbejdsstyrken, bliver det lettere at finansiere velfærdsydelserne med skatter på arbejdsindkomst og omvendt. En opsparingsbaseret velfærdsmodel, hvor velfærdstilbuddene finansieres af borgernes egne øremærkede bidrag, er mindre følsom over for demografiske forskydninger, men en sådan model har en række andre ulemper i forhold til her-og-nu-finansiering, jf. kapitel 4. Her-og-nu-finansiering forudsætter, at der er solidaritet mellem generationer. Denne solidaritet kan selvfølgelig blive sat under pres i en fremtid med demografisk modvind. Solidariteten mellem generationer kan også erodere som følge af bl.a. øget individualisme, jf. kapitel 5. I fravær af generationssolidaritet kan der være en tilskyndelse for generationerne på arbejdsmarkedet til at udnytte, at den implicitte kontrakt vanskeligt kan håndhæves. Dette kan give sig udslag i, at de erhvervsaktive vægrer sig ved betale så meget til de yngre og ældre generationer som oprindeligt aftalt. 15
18 Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Et oplagt spørgsmål er derfor, hvad der er en rimelig balance mellem forskellige generationer. Denne problemstilling bliver selvfølgelig kompliceret af, at de valg, som de nulevende generationer træffer, ikke bare påvirker andre nulevende generationer, men også kommende generationer. De etiske aspekter ved sådanne valg bliver diskuteret i kapitel 4. Velfærdskommissionen har som udgangspunkt, at kommissionens arbejde skal lede til forslag, som sikrer, at velfærdstilbuddene i fremtiden kan have samme omfang som i dag og vokse i takt med den fremtidige velstandsudvikling. En økonomisk politik, der understøtter dette, benævnes som finanspolitisk holdbar, jf. boks 1.1. De reformer, der sikrer finanspolitisk holdbarhed og balance mellem generationer, skal være af en type, så både nulevende generationer og fremtidige generationer bidrager til at løse ubalancen. Finansieringen af en holdbar velfærd skal ikke kun pålægges fremtidige generationer. Nutidige generationer kan bidrage til fremtiden ved at sikre overskud på de offentlige finanser og derved nedbringe gælden og på sigt opbygge offentlig formue. Grundlaget for at bevare velfærdstilbuddenes nuværende omfang er, at de fremtidige generationer bidrager til samfundet i samme omfang som nuværende generationer. Fremtidige generationer kan vælge at bidrage mindre til velfærdssamfundet gennem en forøgelse af fritiden i form af f.eks. lavere arbejdstid eller tidligere tilbagetrækning. Velfærdskommissionen har imidlertid lagt til grund, at finansieringen af dette i givet fald alene vedrører fremtidige generationer. Nuværende generationer skal ikke bidrage til at sikre, at fremtidige generationer kan holde mere fri. Boks 1.1: Velfærdskommissionens definition af finanspolitisk holdbarhed Velfærdskommissionens forudsætning om, at velfærdstilbuddene i fremtiden skal have samme omfang, fortolkes som en økonomisk politik, der opfylder følgende: Overførselsindkomster pr. individ reguleres i takt med lønudviklingen efter fradrag for pensionsindbetalinger mv., jf. satsreguleringsloven. Udbredelsen af de enkelte typer af overførselsindkomst antages at være konstant i fremtiden. Det svarer til, at andelen af en given befolkningsgruppe (fordelt på køn, alder, herkomst mv.), som modtager en given ydelse, er uændret over tid. Forbruget af offentlig service (individuelt offentligt forbrug) har en bestemt fordeling i forhold til henholdsvis alder, køn og oprindelse. Den gennemsnitlige udgift pr. person i en given gruppe reguleres med produktivitetsstigningen og inflationen, hvilket omtrent svarer til regulering med lønudviklingen. Skatte- og afgiftssatser antages at blive fastholdt uændrede, bortset fra mængdeafgifter, der reguleres som følge af prisstigninger. 16
19 Kapitel 1 Velfærdskommissionens definition af finanspolitisk holdbarhed indebærer en finanspolitik med en lavere tendens til udgiftsstigninger, end den historiske erfaring tilsiger, jf. kapitel 8. Hvis fremtidige generationer ønsker stigninger i de offentlige ydelser i et omfang, der ligger ud over dette, eller ønsker skattelettelser, er det i Velfærdskommissionens fortolkning af kommissoriet op til de fremtidige generationer selv at finansiere dette. 1.3 Udfordringer for det danske velfærdssamfund Globalisering og mulige tilpasninger af velfærdssamfundet 1 Globalisering fører til tættere økonomisk integration mellem lande, dvs. øget gensidig afhængighed mellem den økonomiske udvikling i forskellige lande. Væsentlige drivkræfter i denne proces er et stigende handelsomfang, øget omfang af investeringer på tværs af landegrænser (direkte investeringer) og hyppig brug af outsourcing, hvor en voksende del af produktionsprocessen flyttes til lande med mere profitable produktionsomkostninger. De senere årtiers tendens til øget handel og flere investeringer på tværs af grænserne er et resultat af politiske beslutninger i begyndelsen af 1960 erne om at liberalisere handel og investeringer med en multilateral afvikling af mange handelsbarrierer for industrivarer. Udviklingen er blevet forstærket i EU-regi med etablering af det indre marked for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Den teknologiske udvikling er en vigtig del af globaliseringen, og den er i de seneste årtier især kommet til udtryk ved betydelige fald i omkostningerne på transport, kommunikation og information. Globaliseringen kan indebære betydelige gevinster, fordi kapital, arbejdskraft og ressourcer kan bruges mere effektivt som følge af nye muligheder for specialisering og stordriftsfordele. Selv om det indre marked også implicerer fri mobilitet af arbejdskraften, er den observerede mobilitet på tværs af de europæiske arbejdsmarkeder meget begrænset. Det kan dog ikke udelukkes, at mobiliteten vil øges i fremtiden, især for højtuddannet og specialiseret arbejdskraft. Selvom arbejdsmarkedet for nærværende ikke er direkte påvirket af integrationen i form af øget mobilitet, vil der alligevel være væsentlige indirekte effekter. Det skyldes, at forandringerne på varemarkederne og den øgede betydning af direkte investeringer betyder en større mobilitet af beskæftigelsen arbejdstagerne bevæger sig sjældent over landegrænserne, men til gengæld kan arbejdspladserne lettere flytte sig. 1 Dette afsnit er baseret på Andersen (2002). Der findes en række andre danske fremstillinger af globaliseringen og dens konsekvenser for velfærdssamfundet, eksempelvis Det Økonomiske Råd (2001) og Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003). 17
20 Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Det er vigtigt at slå fast, at selvom der ofte tales om en globaliseringsproces, så er det for varemarkederne mere korrekt at tale om en regional globaliseringsproces, idet den øgede handel ikke har indebåret væsentlige forskydninger mellem de store globale økonomiske områder. EU er i dag stort set lige så lukket som for 30 år siden, idet EU s samhandel med omverdenen i hele perioden har udgjort ca. 10 pct. af produktionen. Selvom handlen med lavtlønslande fra Østeuropa og Asien har fået større vægt, så er den samlede handel med lavtlønslande ikke øget i betydning. International integration kan påvirke skattesystemet på flere måder. En oplagt risiko er en øget mobilitet af skattebaserne, hvilket især er et problem for lande med et højt skattetryk. En sådan mobilitet kan skabe et behov for at flytte beskatningen fra mobile til mindre mobile skattekilder. I dansk perspektiv har udviklingen været kendetegnet ved mindsket virksomhedsbeskatning (lavere selskabsskattesats) denne tendens kan genfindes i hele EU samt tilpasning af grænsehandelsfølsomme punktafgifter. Hovedparten af det danske skatteprovenu stammer fra skat på arbejdsindkomst. Den helt afgørende faktor for, i hvilket omfang finansieringen af velfærdssamfundet sættes under pres, er derfor arbejdskraftens fremtidige mobilitet. Det kan blive sværere at finansiere omfordelende politikker, da byrden herved skal bæres af højindkomster med økonomisk tilskyndelse til at udvandre. Den implicitte kontrakt, der ligger til grund for velfærdssamfundet, om, at de heldige, dvs. højindkomsterne, skal betale til de mindre heldige, dvs. lavindkomsterne, bliver brudt ved migration. Hvis mobiliteten for de højtuddannede stiger i fremtiden, kan der komme brud på en anden implicit kontrakt, nemlig i relation til finansieringen af uddannelse i Danmark. Vederlagsfri uddannelse og generøs uddannelsesstøtte til de uddannelsessøgende skal betales med mange års skattebetaling. Øget udvandring kan betyde, at velfærdssamfundet risikerer at stå tilbage med ubetalte uddannelsesregninger. At disse sammenhænge er vigtige fremgår af, at mellem- og især højindkomster er betydningsfulde for finansieringen af velfærdssamfundet. Det gennemsnitlige nettobidrag dvs. summen af skatter og afgifter fratrukket udgifter til overførsler og serviceudgifter til de offentlige kasser fra højindkomster er ca kr. om året, mens personer med de laveste indkomster modtager ca kr. netto fra det offentlige, jf. Finansministeriet (2002). Det er derfor interessant at få belyst især højtuddannedes vandringsmønstre, og om der er sket strukturelle skift heri i de senere år. Selv hvis arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser forbliver beskeden, vil den internationale integration alligevel have betydning for virkningen af beskatning af arbejdskraft. Dette kan som nævnt henføres til, at arbejdspladserne bliver mere mobile på tværs af landegrænser. De lande eller områder, der er mest konkurrencedygtige, vil opleve den største jobvækst på bekostning af mindre profitable lande. Mobiliteten kan ske både i 18
Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereGlobalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige
Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereAf Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK
i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereFINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG
31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereAktuelle og fremtidige udfordringer til den danske velfærdsstat. Tema 1
Aktuelle og fremtidige udfordringer til den danske velfærdsstat Tema 1 En velfærdsstat kan have mange former Markedet Offentlig sektor Liberal-residual velfærdsstat Civilsamfundet Kontinental-europæisk
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mereIndvandringens betydning for den offentlige økonomi
Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer
Læs mereIndvandring og finanspolitisk holdbarhed
Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandrere og efterkommeres indflydelse på den finanspolitiske holdbarhed analyseres ved hjælp af den dynamiske generelle ligevægtsmodel DREAM. Effekten af en
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereNutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1
Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereMere velfærd kræver mere arbejde
Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereDen offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011
Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereGenerationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten
16. januar, 2011(NS)S Mikroøkonomi, Statskundskab 2011 Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten Litteratur: Andersen og Pedersen (2006), Vismandsrapport, Sommer 2011,
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereSpareplan får hjælp af demografisk medvind
Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Maj 2004 O1 Omslag: Esben Bregninge Design Layout: Grafik/Design Tryk: Nordsjællands Trykcenter Aps Oplag: 5.000 Pris: 50 kr. inkl. moms. ISBN: 87-990192-0-5
Læs mereLangsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen
Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereBeskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen
Thomas Michael Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 Kirstine Flarup Tofthøj kift@di.dk, 3377 4649 FEBRUAR 2019 Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen
Læs mereDer er intet reelt råderum til skattelettelser
Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereFinanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1
Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereRegler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)
Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?
Læs mereDET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD
DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Læs mereOpdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på
Læs mereTemperaturen på arbejdsmarkedet
Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en
Læs mereBilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune
Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereAnalyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge
Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.
Læs mereTime-out øger holdbarheden
F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015
d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs merePrioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter
Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereGlobalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen
Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereHistorisk mulighed for at effektivisere i kommunerne
Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereDemografi giver kommuner pusterum i
Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales
Læs mereBefolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereLæseplan Socialøkonomi og -politik
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereDREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet
DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mereØget kommunal service for de samme penge
Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke
Læs mereArveafgiften hæmmer opsparing og investeringer
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går
Læs mereHvor er velfærden på vej hen?
Hvor er velfærden på vej hen? Torben Tranæs, SFI og Formandskabet for Det Økonomiske Råd Mediebilleder Nu da velfærdsstaten er under afvikling, skal vi måske genopdage bedsteforældrerollen som en forpligtende
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereDe Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015
De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mere