Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv"

Transkript

1 Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Analyserapport. Maj 2004

2 Velfærdskommissionen Torben M. Andersen (formand), professor, Aarhus Universitet. Stine Bosse, koncernchef, Tryg Vesta Gruppen. Jørgen Elmeskov, deputy director, OECD. Bente Hyldahl Fogh, direktør, Praktiserende Lægers Organisation. Birgitte Hansen, direktør, Emergent analyse & rådgivning. Peter Højland, adm. direktør, Transmedica A/S. Jørn Henrik Petersen, professor, Syddansk Universitet. Nina Smith, professor, Handelshøjskolen i Århus. Jørgen Søndergaard, direktør, Socialforskningsinstituttet. Sekretariatet Lars Haagen Pedersen, sekretariatschef. Jan V. Hansen, souschef. Søren Lindemann Aagesen, chefkonsulent. Tove Birgitte Pedersen, chefkonsulent. Helle Osmer Clausen, specialkonsulent. Ellen Klarskov Hansen, specialkonsulent. Svend Jespersen, specialkonsulent. Steen Nielsen, specialkonsulent. Peter Olsen, specialkonsulent. Zitta Mogensen, chefsekretær. Christian Scheuer, studentermedhjælper. Esben Anton Schultz, studentermedhjælper. Thomas Frederiksen, daglig webansvarlig/elev.

3 Velfærdskommissionen Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Maj 2004

4 Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Maj 2004 Oplag: ISBN: Elektronisk udgave Omslag: Esben Bregninge Design Tryk: Schultz Grafisk Pris: DKK 200,00 Publikationen sælges hos boghandlere og Velfærdskommissionens sekretariat: Landgreven København K. E T

5 Indholdfortegnelse Forord... 7 Redaktionelt forord... 9 Kapitel 1: Sammenfatning af det danske velfærdssamfund og dets udfordringer Indledning Principper for velfærd Udfordringer for det danske velfærdssamfund Fremtidig finansiering af velfærdssamfundet Del I: Velfærdssamfundets principper Kapitel 2: Hovedformål og organisering af velfærd Indledning Velfærdssamfundets hovedformål Opgaveløsning i velfærdssamfundet Velfærdsmodeller Forklaringer på velfærdssamfundenes opståen og historiske udvikling Ligestilling og køn Konklusion Kapitel 3: Forsikring og omfordeling Indledning Lighed og retfærdighed Sammenhængen mellem lighed og velfærd rigdom og retfærdighed Mekanismer til risikodeling Principper for risikodeling Hvordan kan aktørerne løse opgaven? Beskatning Andre aspekter vedrørende organisering af omfordeling og risikodeling Konklusion Kapitel 4: Balance mellem generationer og egenskaber ved pensionssystemer Indledning Holdbarhed og etik Økonomiske aspekter og den sociale kontrakt mellem generationer Egenskaber ved forskellige pensionssystemer Generationsregnskaber og finanspolitisk holdbarhed Konklusion... 97

6 Kapitel 5: Normer, social kapital og incitamenter Indledning Social kapital Solidaritet og individualisering Ansvarlighed Tillid Normer og incitamenter Konklusion Kapitel 6: Væksten i de offentlige udgifter og mulige drivkræfter bag udviklingen Indledning Væksten i de offentlige udgifter siden Mulige drivkræfter bag udviklingen Konklusion Del II: Det danske velfærdssamfund Kapitel 7: Offentlige udgifter og finansieringen i hovedtræk Indledning De offentlige udgifter og velfærdssamfundets formål Finansieringen af de offentlige udgifter Velfærdssamfundet og fordelingsmålsætningerne Skattebasernes sårbarhed i lyset af internationaliseringen Konklusion Kapitel 8: Overførsler og velfærdsservice i de seneste tre årtier Indledning Overordnede træk ved udviklingen i offentlige udgifter til overførsler og velfærdsservice Udviklingen i indkomsterstattende overførsler og tillægsydelser Udviklingen i velfærdsservice Konklusion Kapitel 9: Svage grupper i befolkningen Indledning Familier med relativ lavindkomst De svage eller udsatte grupper i det danske samfund Marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet Konklusion

7 Del III: Velfærdssamfundets fremtidige finansiering Kapitel 10: Befolkningens udvikling Udviklingen i den samlede befolkning Aldersfordelingen Indvandringen Middellevetid Usikkerhed med hensyn til befolkningens alderssammensætning Konklusion Kapitel 11: Forudsætninger om offentlige udgifter, arbejdsstyrke og overførselsindkomster Indledning Aldersfordelte udgifter til overførselsindkomster og serviceydelser Lønninger Arbejdsstyrken og antal overførselsmodtagere Forudsætninger om udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau Forudsætninger om udviklingen i arbejdstiden Konklusion Kapitel 12: Finansiering af velfærdssamfundet Indledning og konklusion Grundlæggende antagelser Fremskrivning uden tilpasninger i den økonomiske politik Finansieringsmuligheder Usikkerheder vedrørende befolkningsudviklingen Usikkerheder med hensyn til grundlæggende økonomiske variable Velfærdsdilemmaer Kapitel 13: Befolkningens bidrag til den offentlige sektor Indledning Offentlige indtægter og nettobidrag til det offentlige Kønsfordelte nettobidrag til den offentlige sektor Herkomstfordelte mellemværender med den offentlige sektor Konklusion

8

9 Forord Velfærdskommissionen udgiver sin første publikation i maj 2004 i form af et debatoplæg med titlen: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv. I debatoplægget rejses spørgsmål om, hvilke udfordringer velfærdssamfundet står over for, og hvordan velfærdssamfundet gøres mere robust over disse udfordringer. Endvidere diskuteres, hvordan velfærdssamfundet kan fastholdes og videreudvikles uden at hæve skatterne eller stifte gæld. Nærværende analyserapport dokumenterer og er dermed grundlag for debatoplægget. Rapporten giver imidlertid også en oversigt over en række tilknyttede problemstillinger og områder, som er nyttig baggrundsviden for at diskutere velfærdssamfundets udfordringer og udviklingsveje. Kapitlernes karakter varierer således fra frembringelse af ny viden om velfærdssamfundet i form af statistiske analyser og modelberegninger til en oversigt over den eksisterende viden. Mange af områderne vil blive genoptaget i kommende publikationer fra Velfærdskommissionen. I efteråret 2004 vil vi således se på globaliseringen og dens konsekvenser for velfærdssamfundet. Endvidere vil vi belyse, hvordan andre lande håndterer de fremtidige udfordringer. Udover analyserapporten er der udarbejdet tre arbejdsrapporter om Politologisk og sociologisk forskning om de politisk-institutionelle dynamikker bag det danske velfærdsamfund Økonomiske perspektiver på velfærdssamfundet Estimation af middellevetider for mænd og kvinder i Danmark baseret på Lee-Carter metoden. Dette materiale er i lighed med debatoplægget og analyserapporten tilgængeligt på kommissionens hjemmeside Med venlig hilsen Velfærdskommissionen 7

10 8

11 Redaktionelt forord Velfærdskommissionens analyserapport udkom i en foreløbig udgave d. 24. maj. Den endelige udgave har gennemgået en afsluttende redigering med fokus på sproglig afpudsning af alle kapitler. Der er endvidere sket følgende indholdsmæssige ændringer af kapitel 11 og 12: I kapitel 11 er 11.2 udvidet med et afsnit, der uddyber og diskuterer sammenhængen mellem restlevetid og individuelle serviceydelser. En genberegning af DREAM-kørslerne i kapitel 12 har vist små ændringer i resultaterne, og de korrekte tal er indføjet. Rettelserne påvirker ikke kapitlets konklusioner. I 12.6 i afsnittet "Helbredstilstand og offentlige serviceydelser" er rettet en fejl, som påvirker størrelsen af restlevetidsafhængigheden i den del af individuelle offentlige serviceudgifter, der går til sundhed samt sociale udgifter til ældre og plejeudgifter. Resultaterne i afsnittet er rettet, og følsomheden af udgifterne med hensyn til restlevetiden er ca. halveret Kapitel 12 er udvidet med et bilag, der dekomponerer forskellen mellem en standard DREAM-holdbarhedsberegning og Velfærdskommissionens grundforløb. 9

12 10

13 Kapitel 1 Sammenfatning af det danske velfærdssamfund og dets udfordringer 1.1 Indledning Det danske velfærdssamfund er i vid udstrækning baseret på det såkaldte universelle princip. Herved forstås, at velfærdsydelser og tilbud stilles frit til rådighed for borgerne, hvis de har været ude for en bestemt begivenhed. Finansieringen sker kollektivt i den forstand, at der betales skatter, der ikke er knyttet til ens brug af velfærdssamfundet. Både overførsler og serviceydelser er forholdsvis generøse, og derfor må skattebasen være bred og skattetrykket højt. De indkomstafhængige ydelser giver sammen med det høje skattetryk og progressionen i indkomstbeskatningen mulighed for en betydelig grad af omfordeling i Danmark er der meget få langvarigt fattige. Bagsiden af medaljen er, at der sker forvridninger af danskernes beslutninger om at arbejde, forbruge og spare op. I løbet af de seneste godt tre årtier er der sket en markant udbygning af såvel den offentligt finansierede velfærdsservice, dvs. social-, sundhedsog undervisningsområdet, som overførselsordningerne, f.eks. folkepension, efterløn og arbejdsløshedsdagpenge. En mindre del af væksten kan forklares med ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensætning i retning af en større andel af ældre. Det har medvirket til et større træk på folkepensionen samt forskellige omsorgs- og plejeydelser. Langt den væsentligste årsag er dog, at den offentlige sektor har stillet stadig flere muligheder af stadig bedre standard til rådighed for borgerne. En række forhold taler for, at den danske velfærdsmodel kan komme under stigende pres i fremtiden. Udfordringerne kan samles i fire hovedgrupper: Øget globalisering. Demografiske forskydninger. Ændrede normer og øget individualisering. Øget efterspørgsel efter velfærdstilbud fra det offentlige og efter fritid. Øget globalisering sætter den danske velfærdsmodel under pres, fordi det bliver mere omkostningsfuldt at finansiere velfærdsydelser med generelle skatter. Højtuddannede kan have en økonomisk tilskyndelse til at flytte til lande med større lønspredning og lavere skatter. Selv i den situation, hvor arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser forbliver beskeden, vil den internationale integrationsproces alligevel få betydning for mulighederne for at beskatte arbejdskraft. Det skyldes, at beskæftigelsens mobilitet på tværs af landegrænser meget vel kan blive øget i kraft af outsourcing og udenlandske direkte investeringer. Dette forhold kan i sig selv øge 11

14 Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv forvridningerne ved at beskatte arbejdskraft, hvis øgede skatter slår ud i højere lønninger. De demografiske forskydninger, der med stor sikkerhed kan forudses, er betydelige. Frem til 2040 bliver der færre erhvervsaktive i forhold til antallet af personer, der skal forsørges. Færre til at forsørge flere betyder øget finansieringspres på personerne i arbejdsstyrken for at opretholde niveauet for overførsler og offentlige serviceydelser. Øget fremtidig efterspørgsel efter offentlige velfærdstilbud og fritid ligger i forlængelse af den historiske udvikling og er ikke overraskende i lyset af den øgede velstandsudvikling. Tilsvarende er øget efterspørgsel efter fritid et resultat af øget velstand. Begge tendenser er udtryk for såkaldte velfærdsdilemmaer, som sætter den danske model under pres, da udgifterne øges, og skattegrundlaget formindskes. Den manglende kobling mellem bidrag og ydelser i den danske velfærdsmodel indebærer en konflikt. Velfærdsmodellen forudsætter, at vi alle bærer ansvar for hinanden og i særdeleshed for dem, der ikke kan klare sig selv. På den anden side indebærer modellen også en tilskyndelse til personligt at sikre sig størst mulig adgang til velfærdsydelser, fordi det ikke umiddelbart påvirker den enkeltes skattebetaling at kræve flere serviceydelser eller vælge mere fritid. Desuden reduceres adgangen til velfærdsydelser for den enkelte heller ikke, hvis man laver skatteunddragelse f.eks. ved sort arbejde. Det er vanskeligt at måle, om tendenserne til at unddrage sig den fælles ansvarlighed er voksende. Et tegn på, at solidariteten er mindsket i det danske samfund, er dog, at undersøgelser peger på, at sort arbejde er blevet mere socialt accepteret. I afsnit 1.2 uddybes principperne for det danske velfærdssamfund. Afsnit 1.3 indeholder en mere detaljeret præsentation af de fire ovennævnte udfordringer. Afsnit 1.4 beskriver mulighederne for fremtidig finansiering af velfærdssamfundet i lyset af udfordringerne. 1.2 Principper for velfærd En lang række andre forhold end økonomiske er med til at bestemme udviklingsmulighederne for velfærdssamfundet eksempelvis politiske, moralske og etiske hensyn og ønsker. Derfor præsenteres i dette afsnit vigtige økonomiske, politologiske og sociologiske vinkler på velfærdssamfundet på basis af især kapitlerne 2-6 i analyserapporten. I alle samfund er der fire hovedtyper af opgaver eller hovedformål, der skal varetages, jf. kapitel 2: 12

15 Kapitel 1 Kollektive løsninger på behovet for at fordele den enkeltes indkomst over livsløbet og for folkeforsikring. Fremme af lighed og omsorg for de svage grupper. Velstandssikring og investering. Sikkerhed, infrastruktur og andre statsopgaver. I kapitel 7 er de offentlige udgifter i Danmark fordelt på de fire hovedformål i årene 1971, 2002 og 2040, hvor oplysningerne om 2040 er baseret på de samfundsøkonomiske fremskrivninger i kapitel 12. Det fremtidige pres mod velfærdssamfundets finansiering som følge af globaliseringen og de forventede demografiske ændringer kan medføre, at de økonomiske muligheder for at hjælpe de svagt stillede i befolkningen formindskes fremover. Problemet kan blive forstærket, hvis den øgede individualisering resulterer i mindre opbakning til den universelle models kollektive ansvar for de svagest stillede. Derfor er det vigtigt, at det debatteres, hvilke grupper i befolkningen, der reelt har størst behov for omsorg, jf. kapitel 9. Velfærdssamfundets principielle opgaver og formål kan varetages på forskellige måder. De fleste vestlige lande opfattes som velfærdssamfund, men landenes velfærdssystemer er indrettet meget forskelligt. Ofte skelnes der overordnet mellem tre typer af velfærdssystemer: Den universelle model (Skandinavien). Den arbejdsmarkedsbaserede model (Kontinentaleuropa). Den residuale model (angelsaksiske lande). I den universelle model er princippet, at de sociale ydelser dækker alle borgere, der kommer ud for en bestemt begivenhed og i øvrigt opfylder betingelserne, uanset deres familiemæssige eller arbejdsmæssige situation. Ydelserne kan være afhængige af aktuel indkomst og/eller formue, eller de kan være ens for alle. I den arbejdsmarkedsbaserede model er de sociale ydelser især forbeholdt de persongrupper, der er eller har været på arbejdsmarkedet, og er ofte knyttet til forudgående indkomst. I den residuale velfærdsmodel er det kun de dårligst stillede, der modtager sociale ydelser, mens resten af befolkningen i stort omfang benytter velfærdsforsikringer på markedsvilkår eller er henvist til den frivillige sektor. I stort set alle industrialiserede lande er den offentlige sektor ekspanderet kraftigt i løbet af de seneste knap hundrede år. Væksten er især sket i perioden Udviklingen i de offentlige udgifter i Danmark afviger fra udviklingen i mange andre lande. Helt frem til starten af 1960 erne var de offentlige udgifter lavere end gennemsnittet for de øvrige lande. I løbet af 1960 erne og 1970 erne øgedes udgifternes andel af BNP imidlertid næsten dobbelt så hurtigt som i gennemsnittet af de øvrige industrialiserede lande, og siden slutningen af 1970 erne har Danmark haft ét af verdens højeste udgiftstryk. 13

16 Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Der kan peges på en række forskellige årsager, som har bidraget til udgiftsvæksten, jf. kapitel 6. Væsentlige overordnede årsager er formentlig omstillingen fra landbrugs- til industrisamfund, befolkningsaldring og kvindernes stigende erhvervsdeltagelse. Andre væsentlige forklaringer er, at det er vanskeligt at forøge produktiviteten i serviceerhverv, som udgør en væsentlig del af den offentlige sektors produktion. Det indebærer over tid en relativ fordyrelse af den offentlige sektors produktion. En yderligere forklaring kan være, at befolkningens villighed til at skattefinansiere offentlige ydelser er steget i takt med, at stigende indkomster har gjort det lettere at dække helt basale behov. Når det offentlige via overførselsindkomster og serviceydelser skaber et socialt sikkerhedsnet for personer ved indkomstbortfald, sygdom mv., har det også karakter af forsikring en implicit forsikring. Forsikringen er implicit, fordi den ikke beror på en kontrakt, hvor retten til erstatning forudsætter en præmieindbetaling. Men ligesom ved en almindelig forsikring gives der dækning ved f.eks. sygdom. Til gengæld er der i stedet for forsikringspræmie betalt en præmie via skatten, så der for den enkelte ikke er nogen sammenhæng mellem omfanget af forsikringsdækningen og skatteindbetalingernes størrelse. Ordningerne vil altid fremstå som omfordelende fra de heldige til de uheldige. Den implicitte forsikring sikrer således en høj grad af lighed, og omfordeling og forsikring bliver derfor til to sider af samme sag, jf. kapitel 3. Fordelene ved implicitte forsikringsordninger, som etableres af indkomstafhængige overførsler og skatter, er, at det offentlige på grund af sin mulighed for skatteopkrævning har stor økonomisk styrke og dermed gode muligheder for at håndtere specielle risici, som f.eks. risikoen for udbredt og langvarig arbejdsløshed i forbindelse med lavkonjunkturer. Desuden løser implicit forsikring delvist informationsproblemet i forhold til folks risikotype, da forsikringen er obligatorisk for alle, og derved sikrer det offentlige, at der findes en forsikringsordning. Endelig kan den implicitte forsikring sikre en høj grad af lighed. Implicitte forsikringer har imidlertid andre problemer indbygget: Nogle grupper bliver påtvunget en forsikring, de ikke ønsker eller har behov for. Endvidere forvrider beskatning beslutningerne om at arbejde, forbruge og spare op. Private forsikringsmarkeder har en række fortrin i kraft af, at den løbende markedskontakt inspirerer til produktudvikling, og at kundernes krav om sammenhæng mellem pris og kvalitet mærkes direkte og kan fremtvinge fokus på effektivitet. På markedet findes genforsikringsselskaber, der hjælper forsikringsselskaberne med at afdække den indtjeningsrisiko, der kan opstå, hvis forsikringsselskaberne specialiserer sig inden for enkelte kundesegmenter og forsikringstyper. På den måde kan der opnås specialiseringsgevinster samtidig med, at forsikringsselskabernes indtjening og dermed deres mulighed for at udbetale forsikringsbeløb til deres kunder er sikret. Nogle typer risiko, f.eks. risikoen for arbejdsløshed, kan imidlertid være vanskelig at forsikre for private forsikringsselskaber uden en vis form 14

17 Kapitel 1 for offentlig intervention. Det skyldes, at konjunkturbevægelser gør, at arbejdsløshed typisk rammer mange på en gang. Det kræver stor økonomisk styrke og kreditværdighed at kunne udbetale store beløb i arbejdsløshedsforsikring i en længere periode. Hertil kommer, at problemer i forhold til at observere, hvor høj risiko forskellige forsikringstagere har for en forsikringshændelse, kan føre til, at forsikringsdækningen bliver utilstrækkelig. I yderste konsekvens kan dette problem gøre det uprofitabelt for private virksomheder at udbyde visse typer forsikring for nogle befolkningsgrupper. På nogle områder er det en mulighed, at det offentlige gør det lovpligtigt for borgerne at være forsikret i private forsikringsselskaber. Obligatoriske forsikringer indebærer ikke nødvendigvis de samme forvridninger som implicit forsikring via det offentlige, da den ydelse, der modtages, hænger sammen med den præmie, der betales. I forbindelse med eventuelle omlægninger til at løse flere opgaver i privat regi, er det centralt, at der er fri konkurrence på forsikringsmarkederne. Hertil kommer vigtige overvejelser om, hvorvidt den grad af omfordeling, der foretages via private forsikringsmarkeder, er tilstrækkelig til at opfylde det samfundsmæssige behov for og ønske om omfordeling. Den danske velfærdsmodel hviler på en implicit kontrakt mellem generationerne. I forenklet form kan den samfundsmæssige kontrakt beskrives på den måde, at de erhvervsaktive via skattebetalinger finansierer offentlige udgifter og overførsler til børn og unge samt ældre. Til gengæld fik de erhvervsaktive offentlige ydelser, da de var børn og unge, og de har en forventning om at blive forsørget i deres alderdom. Finansiering af offentlige udgifter med løbende skattebetalinger benævnes også her-og-nufinansiering. Denne finansieringsform gør velfærdsmodellen følsom over for demografiske forskydninger på godt og ondt. Hvis antallet af erhvervsaktive øges i forhold til antallet af personer uden for arbejdsstyrken, bliver det lettere at finansiere velfærdsydelserne med skatter på arbejdsindkomst og omvendt. En opsparingsbaseret velfærdsmodel, hvor velfærdstilbuddene finansieres af borgernes egne øremærkede bidrag, er mindre følsom over for demografiske forskydninger, men en sådan model har en række andre ulemper i forhold til her-og-nu-finansiering, jf. kapitel 4. Her-og-nu-finansiering forudsætter, at der er solidaritet mellem generationer. Denne solidaritet kan selvfølgelig blive sat under pres i en fremtid med demografisk modvind. Solidariteten mellem generationer kan også erodere som følge af bl.a. øget individualisme, jf. kapitel 5. I fravær af generationssolidaritet kan der være en tilskyndelse for generationerne på arbejdsmarkedet til at udnytte, at den implicitte kontrakt vanskeligt kan håndhæves. Dette kan give sig udslag i, at de erhvervsaktive vægrer sig ved betale så meget til de yngre og ældre generationer som oprindeligt aftalt. 15

18 Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Et oplagt spørgsmål er derfor, hvad der er en rimelig balance mellem forskellige generationer. Denne problemstilling bliver selvfølgelig kompliceret af, at de valg, som de nulevende generationer træffer, ikke bare påvirker andre nulevende generationer, men også kommende generationer. De etiske aspekter ved sådanne valg bliver diskuteret i kapitel 4. Velfærdskommissionen har som udgangspunkt, at kommissionens arbejde skal lede til forslag, som sikrer, at velfærdstilbuddene i fremtiden kan have samme omfang som i dag og vokse i takt med den fremtidige velstandsudvikling. En økonomisk politik, der understøtter dette, benævnes som finanspolitisk holdbar, jf. boks 1.1. De reformer, der sikrer finanspolitisk holdbarhed og balance mellem generationer, skal være af en type, så både nulevende generationer og fremtidige generationer bidrager til at løse ubalancen. Finansieringen af en holdbar velfærd skal ikke kun pålægges fremtidige generationer. Nutidige generationer kan bidrage til fremtiden ved at sikre overskud på de offentlige finanser og derved nedbringe gælden og på sigt opbygge offentlig formue. Grundlaget for at bevare velfærdstilbuddenes nuværende omfang er, at de fremtidige generationer bidrager til samfundet i samme omfang som nuværende generationer. Fremtidige generationer kan vælge at bidrage mindre til velfærdssamfundet gennem en forøgelse af fritiden i form af f.eks. lavere arbejdstid eller tidligere tilbagetrækning. Velfærdskommissionen har imidlertid lagt til grund, at finansieringen af dette i givet fald alene vedrører fremtidige generationer. Nuværende generationer skal ikke bidrage til at sikre, at fremtidige generationer kan holde mere fri. Boks 1.1: Velfærdskommissionens definition af finanspolitisk holdbarhed Velfærdskommissionens forudsætning om, at velfærdstilbuddene i fremtiden skal have samme omfang, fortolkes som en økonomisk politik, der opfylder følgende: Overførselsindkomster pr. individ reguleres i takt med lønudviklingen efter fradrag for pensionsindbetalinger mv., jf. satsreguleringsloven. Udbredelsen af de enkelte typer af overførselsindkomst antages at være konstant i fremtiden. Det svarer til, at andelen af en given befolkningsgruppe (fordelt på køn, alder, herkomst mv.), som modtager en given ydelse, er uændret over tid. Forbruget af offentlig service (individuelt offentligt forbrug) har en bestemt fordeling i forhold til henholdsvis alder, køn og oprindelse. Den gennemsnitlige udgift pr. person i en given gruppe reguleres med produktivitetsstigningen og inflationen, hvilket omtrent svarer til regulering med lønudviklingen. Skatte- og afgiftssatser antages at blive fastholdt uændrede, bortset fra mængdeafgifter, der reguleres som følge af prisstigninger. 16

19 Kapitel 1 Velfærdskommissionens definition af finanspolitisk holdbarhed indebærer en finanspolitik med en lavere tendens til udgiftsstigninger, end den historiske erfaring tilsiger, jf. kapitel 8. Hvis fremtidige generationer ønsker stigninger i de offentlige ydelser i et omfang, der ligger ud over dette, eller ønsker skattelettelser, er det i Velfærdskommissionens fortolkning af kommissoriet op til de fremtidige generationer selv at finansiere dette. 1.3 Udfordringer for det danske velfærdssamfund Globalisering og mulige tilpasninger af velfærdssamfundet 1 Globalisering fører til tættere økonomisk integration mellem lande, dvs. øget gensidig afhængighed mellem den økonomiske udvikling i forskellige lande. Væsentlige drivkræfter i denne proces er et stigende handelsomfang, øget omfang af investeringer på tværs af landegrænser (direkte investeringer) og hyppig brug af outsourcing, hvor en voksende del af produktionsprocessen flyttes til lande med mere profitable produktionsomkostninger. De senere årtiers tendens til øget handel og flere investeringer på tværs af grænserne er et resultat af politiske beslutninger i begyndelsen af 1960 erne om at liberalisere handel og investeringer med en multilateral afvikling af mange handelsbarrierer for industrivarer. Udviklingen er blevet forstærket i EU-regi med etablering af det indre marked for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Den teknologiske udvikling er en vigtig del af globaliseringen, og den er i de seneste årtier især kommet til udtryk ved betydelige fald i omkostningerne på transport, kommunikation og information. Globaliseringen kan indebære betydelige gevinster, fordi kapital, arbejdskraft og ressourcer kan bruges mere effektivt som følge af nye muligheder for specialisering og stordriftsfordele. Selv om det indre marked også implicerer fri mobilitet af arbejdskraften, er den observerede mobilitet på tværs af de europæiske arbejdsmarkeder meget begrænset. Det kan dog ikke udelukkes, at mobiliteten vil øges i fremtiden, især for højtuddannet og specialiseret arbejdskraft. Selvom arbejdsmarkedet for nærværende ikke er direkte påvirket af integrationen i form af øget mobilitet, vil der alligevel være væsentlige indirekte effekter. Det skyldes, at forandringerne på varemarkederne og den øgede betydning af direkte investeringer betyder en større mobilitet af beskæftigelsen arbejdstagerne bevæger sig sjældent over landegrænserne, men til gengæld kan arbejdspladserne lettere flytte sig. 1 Dette afsnit er baseret på Andersen (2002). Der findes en række andre danske fremstillinger af globaliseringen og dens konsekvenser for velfærdssamfundet, eksempelvis Det Økonomiske Råd (2001) og Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003). 17

20 Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Det er vigtigt at slå fast, at selvom der ofte tales om en globaliseringsproces, så er det for varemarkederne mere korrekt at tale om en regional globaliseringsproces, idet den øgede handel ikke har indebåret væsentlige forskydninger mellem de store globale økonomiske områder. EU er i dag stort set lige så lukket som for 30 år siden, idet EU s samhandel med omverdenen i hele perioden har udgjort ca. 10 pct. af produktionen. Selvom handlen med lavtlønslande fra Østeuropa og Asien har fået større vægt, så er den samlede handel med lavtlønslande ikke øget i betydning. International integration kan påvirke skattesystemet på flere måder. En oplagt risiko er en øget mobilitet af skattebaserne, hvilket især er et problem for lande med et højt skattetryk. En sådan mobilitet kan skabe et behov for at flytte beskatningen fra mobile til mindre mobile skattekilder. I dansk perspektiv har udviklingen været kendetegnet ved mindsket virksomhedsbeskatning (lavere selskabsskattesats) denne tendens kan genfindes i hele EU samt tilpasning af grænsehandelsfølsomme punktafgifter. Hovedparten af det danske skatteprovenu stammer fra skat på arbejdsindkomst. Den helt afgørende faktor for, i hvilket omfang finansieringen af velfærdssamfundet sættes under pres, er derfor arbejdskraftens fremtidige mobilitet. Det kan blive sværere at finansiere omfordelende politikker, da byrden herved skal bæres af højindkomster med økonomisk tilskyndelse til at udvandre. Den implicitte kontrakt, der ligger til grund for velfærdssamfundet, om, at de heldige, dvs. højindkomsterne, skal betale til de mindre heldige, dvs. lavindkomsterne, bliver brudt ved migration. Hvis mobiliteten for de højtuddannede stiger i fremtiden, kan der komme brud på en anden implicit kontrakt, nemlig i relation til finansieringen af uddannelse i Danmark. Vederlagsfri uddannelse og generøs uddannelsesstøtte til de uddannelsessøgende skal betales med mange års skattebetaling. Øget udvandring kan betyde, at velfærdssamfundet risikerer at stå tilbage med ubetalte uddannelsesregninger. At disse sammenhænge er vigtige fremgår af, at mellem- og især højindkomster er betydningsfulde for finansieringen af velfærdssamfundet. Det gennemsnitlige nettobidrag dvs. summen af skatter og afgifter fratrukket udgifter til overførsler og serviceudgifter til de offentlige kasser fra højindkomster er ca kr. om året, mens personer med de laveste indkomster modtager ca kr. netto fra det offentlige, jf. Finansministeriet (2002). Det er derfor interessant at få belyst især højtuddannedes vandringsmønstre, og om der er sket strukturelle skift heri i de senere år. Selv hvis arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser forbliver beskeden, vil den internationale integration alligevel have betydning for virkningen af beskatning af arbejdskraft. Dette kan som nævnt henføres til, at arbejdspladserne bliver mere mobile på tværs af landegrænser. De lande eller områder, der er mest konkurrencedygtige, vil opleve den største jobvækst på bekostning af mindre profitable lande. Mobiliteten kan ske både i 18

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model Millionen Bagsiden af den danske flexicurity-model Af Stine Bosse, Peter Højland og Lars Haagen Pedersen Internationalt fremhæves Danmark ofte som et land, hvor velfærdssamfundet, virksomhederne og organisationerne

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Forsikring og velfærdsudfordringerne i Danmark

Forsikring og velfærdsudfordringerne i Danmark Forsikring og velfærdsudfordringerne NFT 2/2006 i Danmark Forsikring og velfærdsudfordringerne i Danmark af Per Bremer Rasmussen og Peter Skjødt Per Bremer Rasmussen pbr@forsikringenshus.dk Som en lang

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Samspil mellem offentlig og privat forsikring Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Disposition Resume Kritik Oplæg til diskussion Kommentarer ved Klavs Lindeneg Resume 1 Grundantagelse: Demografisk

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER II.1 Indledning Historisk høje stigninger i restlevetiden for ældre I alle vestlige lande stiger levetiden blandt ældre væsentligt hurtigere, end det tidligere er set.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Replik til Jesper Jespersen

Replik til Jesper Jespersen Replik til Jesper Jespersen Lars Haagen Pedersen, forskningsleder, DREAM, lhp@dreammodel.dk Poul Schou, chefkonsulent, DREAM, psu@dreammodel.dk Jesper Jespersen (JJ) kritiserer i artiklen Velfærdskommissionen

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Fremtidens velstand og velfærd

Fremtidens velstand og velfærd Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 26 Regeringen Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden Fremtidens velstand og velfærd

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere