Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv"

Transkript

1 Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Analyserapport. Maj 2004

2 Velfærdskommissionen Torben M. Andersen (formand), professor, Aarhus Universitet. Stine Bosse, koncernchef, Tryg Vesta Gruppen. Jørgen Elmeskov, deputy director, OECD. Bente Hyldahl Fogh, direktør, Praktiserende Lægers Organisation. Birgitte Hansen, direktør, Emergent analyse & rådgivning. Peter Højland, adm. direktør, Transmedica A/S. Jørn Henrik Petersen, professor, Syddansk Universitet. Nina Smith, professor, Handelshøjskolen i Århus. Jørgen Søndergaard, direktør, Socialforskningsinstituttet. Sekretariatet Lars Haagen Pedersen, sekretariatschef. Jan V. Hansen, souschef. Søren Lindemann Aagesen, chefkonsulent. Tove Birgitte Pedersen, chefkonsulent. Helle Osmer Clausen, specialkonsulent. Ellen Klarskov Hansen, specialkonsulent. Svend Jespersen, specialkonsulent. Steen Nielsen, specialkonsulent. Peter Olsen, specialkonsulent. Zitta Mogensen, chefsekretær. Christian Scheuer, studentermedhjælper. Esben Anton Schultz, studentermedhjælper. Thomas Frederiksen, daglig webansvarlig/elev.

3 Velfærdskommissionen Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Maj 2004

4 Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Maj 2004 Oplag: ISBN: Elektronisk udgave Omslag: Esben Bregninge Design Tryk: Schultz Grafisk Pris: DKK 200,00 Publikationen sælges hos boghandlere og Velfærdskommissionens sekretariat: Landgreven København K. E T

5 Indholdfortegnelse Forord... 7 Redaktionelt forord... 9 Kapitel 1: Sammenfatning af det danske velfærdssamfund og dets udfordringer Indledning Principper for velfærd Udfordringer for det danske velfærdssamfund Fremtidig finansiering af velfærdssamfundet Del I: Velfærdssamfundets principper Kapitel 2: Hovedformål og organisering af velfærd Indledning Velfærdssamfundets hovedformål Opgaveløsning i velfærdssamfundet Velfærdsmodeller Forklaringer på velfærdssamfundenes opståen og historiske udvikling Ligestilling og køn Konklusion Kapitel 3: Forsikring og omfordeling Indledning Lighed og retfærdighed Sammenhængen mellem lighed og velfærd rigdom og retfærdighed Mekanismer til risikodeling Principper for risikodeling Hvordan kan aktørerne løse opgaven? Beskatning Andre aspekter vedrørende organisering af omfordeling og risikodeling Konklusion Kapitel 4: Balance mellem generationer og egenskaber ved pensionssystemer Indledning Holdbarhed og etik Økonomiske aspekter og den sociale kontrakt mellem generationer Egenskaber ved forskellige pensionssystemer Generationsregnskaber og finanspolitisk holdbarhed Konklusion... 97

6 Kapitel 5: Normer, social kapital og incitamenter Indledning Social kapital Solidaritet og individualisering Ansvarlighed Tillid Normer og incitamenter Konklusion Kapitel 6: Væksten i de offentlige udgifter og mulige drivkræfter bag udviklingen Indledning Væksten i de offentlige udgifter siden Mulige drivkræfter bag udviklingen Konklusion Del II: Det danske velfærdssamfund Kapitel 7: Offentlige udgifter og finansieringen i hovedtræk Indledning De offentlige udgifter og velfærdssamfundets formål Finansieringen af de offentlige udgifter Velfærdssamfundet og fordelingsmålsætningerne Skattebasernes sårbarhed i lyset af internationaliseringen Konklusion Kapitel 8: Overførsler og velfærdsservice i de seneste tre årtier Indledning Overordnede træk ved udviklingen i offentlige udgifter til overførsler og velfærdsservice Udviklingen i indkomsterstattende overførsler og tillægsydelser Udviklingen i velfærdsservice Konklusion Kapitel 9: Svage grupper i befolkningen Indledning Familier med relativ lavindkomst De svage eller udsatte grupper i det danske samfund Marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet Konklusion

7 Del III: Velfærdssamfundets fremtidige finansiering Kapitel 10: Befolkningens udvikling Udviklingen i den samlede befolkning Aldersfordelingen Indvandringen Middellevetid Usikkerhed med hensyn til befolkningens alderssammensætning Konklusion Kapitel 11: Forudsætninger om offentlige udgifter, arbejdsstyrke og overførselsindkomster Indledning Aldersfordelte udgifter til overførselsindkomster og serviceydelser Lønninger Arbejdsstyrken og antal overførselsmodtagere Forudsætninger om udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau Forudsætninger om udviklingen i arbejdstiden Konklusion Kapitel 12: Finansiering af velfærdssamfundet Indledning og konklusion Grundlæggende antagelser Fremskrivning uden tilpasninger i den økonomiske politik Finansieringsmuligheder Usikkerheder vedrørende befolkningsudviklingen Usikkerheder med hensyn til grundlæggende økonomiske variable Velfærdsdilemmaer Kapitel 13: Befolkningens bidrag til den offentlige sektor Indledning Offentlige indtægter og nettobidrag til det offentlige Kønsfordelte nettobidrag til den offentlige sektor Herkomstfordelte mellemværender med den offentlige sektor Konklusion

8

9 Forord Velfærdskommissionen udgiver sin første publikation i maj 2004 i form af et debatoplæg med titlen: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv. I debatoplægget rejses spørgsmål om, hvilke udfordringer velfærdssamfundet står over for, og hvordan velfærdssamfundet gøres mere robust over disse udfordringer. Endvidere diskuteres, hvordan velfærdssamfundet kan fastholdes og videreudvikles uden at hæve skatterne eller stifte gæld. Nærværende analyserapport dokumenterer og er dermed grundlag for debatoplægget. Rapporten giver imidlertid også en oversigt over en række tilknyttede problemstillinger og områder, som er nyttig baggrundsviden for at diskutere velfærdssamfundets udfordringer og udviklingsveje. Kapitlernes karakter varierer således fra frembringelse af ny viden om velfærdssamfundet i form af statistiske analyser og modelberegninger til en oversigt over den eksisterende viden. Mange af områderne vil blive genoptaget i kommende publikationer fra Velfærdskommissionen. I efteråret 2004 vil vi således se på globaliseringen og dens konsekvenser for velfærdssamfundet. Endvidere vil vi belyse, hvordan andre lande håndterer de fremtidige udfordringer. Udover analyserapporten er der udarbejdet tre arbejdsrapporter om Politologisk og sociologisk forskning om de politisk-institutionelle dynamikker bag det danske velfærdsamfund Økonomiske perspektiver på velfærdssamfundet Estimation af middellevetider for mænd og kvinder i Danmark baseret på Lee-Carter metoden. Dette materiale er i lighed med debatoplægget og analyserapporten tilgængeligt på kommissionens hjemmeside Med venlig hilsen Velfærdskommissionen 7

10 8

11 Redaktionelt forord Velfærdskommissionens analyserapport udkom i en foreløbig udgave d. 24. maj. Den endelige udgave har gennemgået en afsluttende redigering med fokus på sproglig afpudsning af alle kapitler. Der er endvidere sket følgende indholdsmæssige ændringer af kapitel 11 og 12: I kapitel 11 er 11.2 udvidet med et afsnit, der uddyber og diskuterer sammenhængen mellem restlevetid og individuelle serviceydelser. En genberegning af DREAM-kørslerne i kapitel 12 har vist små ændringer i resultaterne, og de korrekte tal er indføjet. Rettelserne påvirker ikke kapitlets konklusioner. I 12.6 i afsnittet "Helbredstilstand og offentlige serviceydelser" er rettet en fejl, som påvirker størrelsen af restlevetidsafhængigheden i den del af individuelle offentlige serviceudgifter, der går til sundhed samt sociale udgifter til ældre og plejeudgifter. Resultaterne i afsnittet er rettet, og følsomheden af udgifterne med hensyn til restlevetiden er ca. halveret Kapitel 12 er udvidet med et bilag, der dekomponerer forskellen mellem en standard DREAM-holdbarhedsberegning og Velfærdskommissionens grundforløb. 9

12 10

13 Kapitel 1 Sammenfatning af det danske velfærdssamfund og dets udfordringer 1.1 Indledning Det danske velfærdssamfund er i vid udstrækning baseret på det såkaldte universelle princip. Herved forstås, at velfærdsydelser og tilbud stilles frit til rådighed for borgerne, hvis de har været ude for en bestemt begivenhed. Finansieringen sker kollektivt i den forstand, at der betales skatter, der ikke er knyttet til ens brug af velfærdssamfundet. Både overførsler og serviceydelser er forholdsvis generøse, og derfor må skattebasen være bred og skattetrykket højt. De indkomstafhængige ydelser giver sammen med det høje skattetryk og progressionen i indkomstbeskatningen mulighed for en betydelig grad af omfordeling i Danmark er der meget få langvarigt fattige. Bagsiden af medaljen er, at der sker forvridninger af danskernes beslutninger om at arbejde, forbruge og spare op. I løbet af de seneste godt tre årtier er der sket en markant udbygning af såvel den offentligt finansierede velfærdsservice, dvs. social-, sundhedsog undervisningsområdet, som overførselsordningerne, f.eks. folkepension, efterløn og arbejdsløshedsdagpenge. En mindre del af væksten kan forklares med ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensætning i retning af en større andel af ældre. Det har medvirket til et større træk på folkepensionen samt forskellige omsorgs- og plejeydelser. Langt den væsentligste årsag er dog, at den offentlige sektor har stillet stadig flere muligheder af stadig bedre standard til rådighed for borgerne. En række forhold taler for, at den danske velfærdsmodel kan komme under stigende pres i fremtiden. Udfordringerne kan samles i fire hovedgrupper: Øget globalisering. Demografiske forskydninger. Ændrede normer og øget individualisering. Øget efterspørgsel efter velfærdstilbud fra det offentlige og efter fritid. Øget globalisering sætter den danske velfærdsmodel under pres, fordi det bliver mere omkostningsfuldt at finansiere velfærdsydelser med generelle skatter. Højtuddannede kan have en økonomisk tilskyndelse til at flytte til lande med større lønspredning og lavere skatter. Selv i den situation, hvor arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser forbliver beskeden, vil den internationale integrationsproces alligevel få betydning for mulighederne for at beskatte arbejdskraft. Det skyldes, at beskæftigelsens mobilitet på tværs af landegrænser meget vel kan blive øget i kraft af outsourcing og udenlandske direkte investeringer. Dette forhold kan i sig selv øge 11

14 Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv forvridningerne ved at beskatte arbejdskraft, hvis øgede skatter slår ud i højere lønninger. De demografiske forskydninger, der med stor sikkerhed kan forudses, er betydelige. Frem til 2040 bliver der færre erhvervsaktive i forhold til antallet af personer, der skal forsørges. Færre til at forsørge flere betyder øget finansieringspres på personerne i arbejdsstyrken for at opretholde niveauet for overførsler og offentlige serviceydelser. Øget fremtidig efterspørgsel efter offentlige velfærdstilbud og fritid ligger i forlængelse af den historiske udvikling og er ikke overraskende i lyset af den øgede velstandsudvikling. Tilsvarende er øget efterspørgsel efter fritid et resultat af øget velstand. Begge tendenser er udtryk for såkaldte velfærdsdilemmaer, som sætter den danske model under pres, da udgifterne øges, og skattegrundlaget formindskes. Den manglende kobling mellem bidrag og ydelser i den danske velfærdsmodel indebærer en konflikt. Velfærdsmodellen forudsætter, at vi alle bærer ansvar for hinanden og i særdeleshed for dem, der ikke kan klare sig selv. På den anden side indebærer modellen også en tilskyndelse til personligt at sikre sig størst mulig adgang til velfærdsydelser, fordi det ikke umiddelbart påvirker den enkeltes skattebetaling at kræve flere serviceydelser eller vælge mere fritid. Desuden reduceres adgangen til velfærdsydelser for den enkelte heller ikke, hvis man laver skatteunddragelse f.eks. ved sort arbejde. Det er vanskeligt at måle, om tendenserne til at unddrage sig den fælles ansvarlighed er voksende. Et tegn på, at solidariteten er mindsket i det danske samfund, er dog, at undersøgelser peger på, at sort arbejde er blevet mere socialt accepteret. I afsnit 1.2 uddybes principperne for det danske velfærdssamfund. Afsnit 1.3 indeholder en mere detaljeret præsentation af de fire ovennævnte udfordringer. Afsnit 1.4 beskriver mulighederne for fremtidig finansiering af velfærdssamfundet i lyset af udfordringerne. 1.2 Principper for velfærd En lang række andre forhold end økonomiske er med til at bestemme udviklingsmulighederne for velfærdssamfundet eksempelvis politiske, moralske og etiske hensyn og ønsker. Derfor præsenteres i dette afsnit vigtige økonomiske, politologiske og sociologiske vinkler på velfærdssamfundet på basis af især kapitlerne 2-6 i analyserapporten. I alle samfund er der fire hovedtyper af opgaver eller hovedformål, der skal varetages, jf. kapitel 2: 12

15 Kapitel 1 Kollektive løsninger på behovet for at fordele den enkeltes indkomst over livsløbet og for folkeforsikring. Fremme af lighed og omsorg for de svage grupper. Velstandssikring og investering. Sikkerhed, infrastruktur og andre statsopgaver. I kapitel 7 er de offentlige udgifter i Danmark fordelt på de fire hovedformål i årene 1971, 2002 og 2040, hvor oplysningerne om 2040 er baseret på de samfundsøkonomiske fremskrivninger i kapitel 12. Det fremtidige pres mod velfærdssamfundets finansiering som følge af globaliseringen og de forventede demografiske ændringer kan medføre, at de økonomiske muligheder for at hjælpe de svagt stillede i befolkningen formindskes fremover. Problemet kan blive forstærket, hvis den øgede individualisering resulterer i mindre opbakning til den universelle models kollektive ansvar for de svagest stillede. Derfor er det vigtigt, at det debatteres, hvilke grupper i befolkningen, der reelt har størst behov for omsorg, jf. kapitel 9. Velfærdssamfundets principielle opgaver og formål kan varetages på forskellige måder. De fleste vestlige lande opfattes som velfærdssamfund, men landenes velfærdssystemer er indrettet meget forskelligt. Ofte skelnes der overordnet mellem tre typer af velfærdssystemer: Den universelle model (Skandinavien). Den arbejdsmarkedsbaserede model (Kontinentaleuropa). Den residuale model (angelsaksiske lande). I den universelle model er princippet, at de sociale ydelser dækker alle borgere, der kommer ud for en bestemt begivenhed og i øvrigt opfylder betingelserne, uanset deres familiemæssige eller arbejdsmæssige situation. Ydelserne kan være afhængige af aktuel indkomst og/eller formue, eller de kan være ens for alle. I den arbejdsmarkedsbaserede model er de sociale ydelser især forbeholdt de persongrupper, der er eller har været på arbejdsmarkedet, og er ofte knyttet til forudgående indkomst. I den residuale velfærdsmodel er det kun de dårligst stillede, der modtager sociale ydelser, mens resten af befolkningen i stort omfang benytter velfærdsforsikringer på markedsvilkår eller er henvist til den frivillige sektor. I stort set alle industrialiserede lande er den offentlige sektor ekspanderet kraftigt i løbet af de seneste knap hundrede år. Væksten er især sket i perioden Udviklingen i de offentlige udgifter i Danmark afviger fra udviklingen i mange andre lande. Helt frem til starten af 1960 erne var de offentlige udgifter lavere end gennemsnittet for de øvrige lande. I løbet af 1960 erne og 1970 erne øgedes udgifternes andel af BNP imidlertid næsten dobbelt så hurtigt som i gennemsnittet af de øvrige industrialiserede lande, og siden slutningen af 1970 erne har Danmark haft ét af verdens højeste udgiftstryk. 13

16 Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Der kan peges på en række forskellige årsager, som har bidraget til udgiftsvæksten, jf. kapitel 6. Væsentlige overordnede årsager er formentlig omstillingen fra landbrugs- til industrisamfund, befolkningsaldring og kvindernes stigende erhvervsdeltagelse. Andre væsentlige forklaringer er, at det er vanskeligt at forøge produktiviteten i serviceerhverv, som udgør en væsentlig del af den offentlige sektors produktion. Det indebærer over tid en relativ fordyrelse af den offentlige sektors produktion. En yderligere forklaring kan være, at befolkningens villighed til at skattefinansiere offentlige ydelser er steget i takt med, at stigende indkomster har gjort det lettere at dække helt basale behov. Når det offentlige via overførselsindkomster og serviceydelser skaber et socialt sikkerhedsnet for personer ved indkomstbortfald, sygdom mv., har det også karakter af forsikring en implicit forsikring. Forsikringen er implicit, fordi den ikke beror på en kontrakt, hvor retten til erstatning forudsætter en præmieindbetaling. Men ligesom ved en almindelig forsikring gives der dækning ved f.eks. sygdom. Til gengæld er der i stedet for forsikringspræmie betalt en præmie via skatten, så der for den enkelte ikke er nogen sammenhæng mellem omfanget af forsikringsdækningen og skatteindbetalingernes størrelse. Ordningerne vil altid fremstå som omfordelende fra de heldige til de uheldige. Den implicitte forsikring sikrer således en høj grad af lighed, og omfordeling og forsikring bliver derfor til to sider af samme sag, jf. kapitel 3. Fordelene ved implicitte forsikringsordninger, som etableres af indkomstafhængige overførsler og skatter, er, at det offentlige på grund af sin mulighed for skatteopkrævning har stor økonomisk styrke og dermed gode muligheder for at håndtere specielle risici, som f.eks. risikoen for udbredt og langvarig arbejdsløshed i forbindelse med lavkonjunkturer. Desuden løser implicit forsikring delvist informationsproblemet i forhold til folks risikotype, da forsikringen er obligatorisk for alle, og derved sikrer det offentlige, at der findes en forsikringsordning. Endelig kan den implicitte forsikring sikre en høj grad af lighed. Implicitte forsikringer har imidlertid andre problemer indbygget: Nogle grupper bliver påtvunget en forsikring, de ikke ønsker eller har behov for. Endvidere forvrider beskatning beslutningerne om at arbejde, forbruge og spare op. Private forsikringsmarkeder har en række fortrin i kraft af, at den løbende markedskontakt inspirerer til produktudvikling, og at kundernes krav om sammenhæng mellem pris og kvalitet mærkes direkte og kan fremtvinge fokus på effektivitet. På markedet findes genforsikringsselskaber, der hjælper forsikringsselskaberne med at afdække den indtjeningsrisiko, der kan opstå, hvis forsikringsselskaberne specialiserer sig inden for enkelte kundesegmenter og forsikringstyper. På den måde kan der opnås specialiseringsgevinster samtidig med, at forsikringsselskabernes indtjening og dermed deres mulighed for at udbetale forsikringsbeløb til deres kunder er sikret. Nogle typer risiko, f.eks. risikoen for arbejdsløshed, kan imidlertid være vanskelig at forsikre for private forsikringsselskaber uden en vis form 14

17 Kapitel 1 for offentlig intervention. Det skyldes, at konjunkturbevægelser gør, at arbejdsløshed typisk rammer mange på en gang. Det kræver stor økonomisk styrke og kreditværdighed at kunne udbetale store beløb i arbejdsløshedsforsikring i en længere periode. Hertil kommer, at problemer i forhold til at observere, hvor høj risiko forskellige forsikringstagere har for en forsikringshændelse, kan føre til, at forsikringsdækningen bliver utilstrækkelig. I yderste konsekvens kan dette problem gøre det uprofitabelt for private virksomheder at udbyde visse typer forsikring for nogle befolkningsgrupper. På nogle områder er det en mulighed, at det offentlige gør det lovpligtigt for borgerne at være forsikret i private forsikringsselskaber. Obligatoriske forsikringer indebærer ikke nødvendigvis de samme forvridninger som implicit forsikring via det offentlige, da den ydelse, der modtages, hænger sammen med den præmie, der betales. I forbindelse med eventuelle omlægninger til at løse flere opgaver i privat regi, er det centralt, at der er fri konkurrence på forsikringsmarkederne. Hertil kommer vigtige overvejelser om, hvorvidt den grad af omfordeling, der foretages via private forsikringsmarkeder, er tilstrækkelig til at opfylde det samfundsmæssige behov for og ønske om omfordeling. Den danske velfærdsmodel hviler på en implicit kontrakt mellem generationerne. I forenklet form kan den samfundsmæssige kontrakt beskrives på den måde, at de erhvervsaktive via skattebetalinger finansierer offentlige udgifter og overførsler til børn og unge samt ældre. Til gengæld fik de erhvervsaktive offentlige ydelser, da de var børn og unge, og de har en forventning om at blive forsørget i deres alderdom. Finansiering af offentlige udgifter med løbende skattebetalinger benævnes også her-og-nufinansiering. Denne finansieringsform gør velfærdsmodellen følsom over for demografiske forskydninger på godt og ondt. Hvis antallet af erhvervsaktive øges i forhold til antallet af personer uden for arbejdsstyrken, bliver det lettere at finansiere velfærdsydelserne med skatter på arbejdsindkomst og omvendt. En opsparingsbaseret velfærdsmodel, hvor velfærdstilbuddene finansieres af borgernes egne øremærkede bidrag, er mindre følsom over for demografiske forskydninger, men en sådan model har en række andre ulemper i forhold til her-og-nu-finansiering, jf. kapitel 4. Her-og-nu-finansiering forudsætter, at der er solidaritet mellem generationer. Denne solidaritet kan selvfølgelig blive sat under pres i en fremtid med demografisk modvind. Solidariteten mellem generationer kan også erodere som følge af bl.a. øget individualisme, jf. kapitel 5. I fravær af generationssolidaritet kan der være en tilskyndelse for generationerne på arbejdsmarkedet til at udnytte, at den implicitte kontrakt vanskeligt kan håndhæves. Dette kan give sig udslag i, at de erhvervsaktive vægrer sig ved betale så meget til de yngre og ældre generationer som oprindeligt aftalt. 15

18 Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Et oplagt spørgsmål er derfor, hvad der er en rimelig balance mellem forskellige generationer. Denne problemstilling bliver selvfølgelig kompliceret af, at de valg, som de nulevende generationer træffer, ikke bare påvirker andre nulevende generationer, men også kommende generationer. De etiske aspekter ved sådanne valg bliver diskuteret i kapitel 4. Velfærdskommissionen har som udgangspunkt, at kommissionens arbejde skal lede til forslag, som sikrer, at velfærdstilbuddene i fremtiden kan have samme omfang som i dag og vokse i takt med den fremtidige velstandsudvikling. En økonomisk politik, der understøtter dette, benævnes som finanspolitisk holdbar, jf. boks 1.1. De reformer, der sikrer finanspolitisk holdbarhed og balance mellem generationer, skal være af en type, så både nulevende generationer og fremtidige generationer bidrager til at løse ubalancen. Finansieringen af en holdbar velfærd skal ikke kun pålægges fremtidige generationer. Nutidige generationer kan bidrage til fremtiden ved at sikre overskud på de offentlige finanser og derved nedbringe gælden og på sigt opbygge offentlig formue. Grundlaget for at bevare velfærdstilbuddenes nuværende omfang er, at de fremtidige generationer bidrager til samfundet i samme omfang som nuværende generationer. Fremtidige generationer kan vælge at bidrage mindre til velfærdssamfundet gennem en forøgelse af fritiden i form af f.eks. lavere arbejdstid eller tidligere tilbagetrækning. Velfærdskommissionen har imidlertid lagt til grund, at finansieringen af dette i givet fald alene vedrører fremtidige generationer. Nuværende generationer skal ikke bidrage til at sikre, at fremtidige generationer kan holde mere fri. Boks 1.1: Velfærdskommissionens definition af finanspolitisk holdbarhed Velfærdskommissionens forudsætning om, at velfærdstilbuddene i fremtiden skal have samme omfang, fortolkes som en økonomisk politik, der opfylder følgende: Overførselsindkomster pr. individ reguleres i takt med lønudviklingen efter fradrag for pensionsindbetalinger mv., jf. satsreguleringsloven. Udbredelsen af de enkelte typer af overførselsindkomst antages at være konstant i fremtiden. Det svarer til, at andelen af en given befolkningsgruppe (fordelt på køn, alder, herkomst mv.), som modtager en given ydelse, er uændret over tid. Forbruget af offentlig service (individuelt offentligt forbrug) har en bestemt fordeling i forhold til henholdsvis alder, køn og oprindelse. Den gennemsnitlige udgift pr. person i en given gruppe reguleres med produktivitetsstigningen og inflationen, hvilket omtrent svarer til regulering med lønudviklingen. Skatte- og afgiftssatser antages at blive fastholdt uændrede, bortset fra mængdeafgifter, der reguleres som følge af prisstigninger. 16

19 Kapitel 1 Velfærdskommissionens definition af finanspolitisk holdbarhed indebærer en finanspolitik med en lavere tendens til udgiftsstigninger, end den historiske erfaring tilsiger, jf. kapitel 8. Hvis fremtidige generationer ønsker stigninger i de offentlige ydelser i et omfang, der ligger ud over dette, eller ønsker skattelettelser, er det i Velfærdskommissionens fortolkning af kommissoriet op til de fremtidige generationer selv at finansiere dette. 1.3 Udfordringer for det danske velfærdssamfund Globalisering og mulige tilpasninger af velfærdssamfundet 1 Globalisering fører til tættere økonomisk integration mellem lande, dvs. øget gensidig afhængighed mellem den økonomiske udvikling i forskellige lande. Væsentlige drivkræfter i denne proces er et stigende handelsomfang, øget omfang af investeringer på tværs af landegrænser (direkte investeringer) og hyppig brug af outsourcing, hvor en voksende del af produktionsprocessen flyttes til lande med mere profitable produktionsomkostninger. De senere årtiers tendens til øget handel og flere investeringer på tværs af grænserne er et resultat af politiske beslutninger i begyndelsen af 1960 erne om at liberalisere handel og investeringer med en multilateral afvikling af mange handelsbarrierer for industrivarer. Udviklingen er blevet forstærket i EU-regi med etablering af det indre marked for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Den teknologiske udvikling er en vigtig del af globaliseringen, og den er i de seneste årtier især kommet til udtryk ved betydelige fald i omkostningerne på transport, kommunikation og information. Globaliseringen kan indebære betydelige gevinster, fordi kapital, arbejdskraft og ressourcer kan bruges mere effektivt som følge af nye muligheder for specialisering og stordriftsfordele. Selv om det indre marked også implicerer fri mobilitet af arbejdskraften, er den observerede mobilitet på tværs af de europæiske arbejdsmarkeder meget begrænset. Det kan dog ikke udelukkes, at mobiliteten vil øges i fremtiden, især for højtuddannet og specialiseret arbejdskraft. Selvom arbejdsmarkedet for nærværende ikke er direkte påvirket af integrationen i form af øget mobilitet, vil der alligevel være væsentlige indirekte effekter. Det skyldes, at forandringerne på varemarkederne og den øgede betydning af direkte investeringer betyder en større mobilitet af beskæftigelsen arbejdstagerne bevæger sig sjældent over landegrænserne, men til gengæld kan arbejdspladserne lettere flytte sig. 1 Dette afsnit er baseret på Andersen (2002). Der findes en række andre danske fremstillinger af globaliseringen og dens konsekvenser for velfærdssamfundet, eksempelvis Det Økonomiske Råd (2001) og Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003). 17

20 Analyserapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Det er vigtigt at slå fast, at selvom der ofte tales om en globaliseringsproces, så er det for varemarkederne mere korrekt at tale om en regional globaliseringsproces, idet den øgede handel ikke har indebåret væsentlige forskydninger mellem de store globale økonomiske områder. EU er i dag stort set lige så lukket som for 30 år siden, idet EU s samhandel med omverdenen i hele perioden har udgjort ca. 10 pct. af produktionen. Selvom handlen med lavtlønslande fra Østeuropa og Asien har fået større vægt, så er den samlede handel med lavtlønslande ikke øget i betydning. International integration kan påvirke skattesystemet på flere måder. En oplagt risiko er en øget mobilitet af skattebaserne, hvilket især er et problem for lande med et højt skattetryk. En sådan mobilitet kan skabe et behov for at flytte beskatningen fra mobile til mindre mobile skattekilder. I dansk perspektiv har udviklingen været kendetegnet ved mindsket virksomhedsbeskatning (lavere selskabsskattesats) denne tendens kan genfindes i hele EU samt tilpasning af grænsehandelsfølsomme punktafgifter. Hovedparten af det danske skatteprovenu stammer fra skat på arbejdsindkomst. Den helt afgørende faktor for, i hvilket omfang finansieringen af velfærdssamfundet sættes under pres, er derfor arbejdskraftens fremtidige mobilitet. Det kan blive sværere at finansiere omfordelende politikker, da byrden herved skal bæres af højindkomster med økonomisk tilskyndelse til at udvandre. Den implicitte kontrakt, der ligger til grund for velfærdssamfundet, om, at de heldige, dvs. højindkomsterne, skal betale til de mindre heldige, dvs. lavindkomsterne, bliver brudt ved migration. Hvis mobiliteten for de højtuddannede stiger i fremtiden, kan der komme brud på en anden implicit kontrakt, nemlig i relation til finansieringen af uddannelse i Danmark. Vederlagsfri uddannelse og generøs uddannelsesstøtte til de uddannelsessøgende skal betales med mange års skattebetaling. Øget udvandring kan betyde, at velfærdssamfundet risikerer at stå tilbage med ubetalte uddannelsesregninger. At disse sammenhænge er vigtige fremgår af, at mellem- og især højindkomster er betydningsfulde for finansieringen af velfærdssamfundet. Det gennemsnitlige nettobidrag dvs. summen af skatter og afgifter fratrukket udgifter til overførsler og serviceudgifter til de offentlige kasser fra højindkomster er ca kr. om året, mens personer med de laveste indkomster modtager ca kr. netto fra det offentlige, jf. Finansministeriet (2002). Det er derfor interessant at få belyst især højtuddannedes vandringsmønstre, og om der er sket strukturelle skift heri i de senere år. Selv hvis arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser forbliver beskeden, vil den internationale integration alligevel have betydning for virkningen af beskatning af arbejdskraft. Dette kan som nævnt henføres til, at arbejdspladserne bliver mere mobile på tværs af landegrænser. De lande eller områder, der er mest konkurrencedygtige, vil opleve den største jobvækst på bekostning af mindre profitable lande. Mobiliteten kan ske både i 18

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Aktuelle og fremtidige udfordringer til den danske velfærdsstat. Tema 1

Aktuelle og fremtidige udfordringer til den danske velfærdsstat. Tema 1 Aktuelle og fremtidige udfordringer til den danske velfærdsstat Tema 1 En velfærdsstat kan have mange former Markedet Offentlig sektor Liberal-residual velfærdsstat Civilsamfundet Kontinental-europæisk

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Maj 2004 O1 Omslag: Esben Bregninge Design Layout: Grafik/Design Tryk: Nordsjællands Trykcenter Aps Oplag: 5.000 Pris: 50 kr. inkl. moms. ISBN: 87-990192-0-5

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten 16. januar, 2011(NS)S Mikroøkonomi, Statskundskab 2011 Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten Litteratur: Andersen og Pedersen (2006), Vismandsrapport, Sommer 2011,

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Omfordelingsproblemets dimensioner Omfordeling fra rig til fattig over livsløbet, livsindkomsternes fordeling (den

Læs mere

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Torben M. Andersen 2, professor Aarhus Universitet, tandersen@econ.au.dk Lars Haagen Pedersen, forskningsleder DREAM, lhp@dreammodel.dk Resume: Regeringens forslag

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Fremtidens offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fremskrivning

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

XIV. Mekanismer til horisontal omfordeling af indkomst. over livsløbet

XIV. Mekanismer til horisontal omfordeling af indkomst. over livsløbet XIV. Mekanismer til horisontal omfordeling af indkomst over livsløbet XIV. Udfordringer til velfærdsstaten Øget velstand Velstandsdilemma Intensiveret globalisering Øget individualisering, nye forventninger

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere