Tema: Øje på beskæftigelsen november 2014

Transkript

1 Aktuel Statistik 4/ november 2014 Tema: Øje på beskæftigelsen november 2014 Dansk økonomi i bedring Der er udsigt til fremgang i dansk økonomi i år efter tilbagegang sidste år, jf. figur 1.1a. BNP-væksten ventes at tiltage yderligere til knap 2 pct. i 2015 og godt 2 pct. i Men der er stadig i slutningen af 2016 langt til en mere normal kapacitetsudnyttelse. I takt med fremgangen i økonomien skønnes der at blive skabt nye private job i , jf. figur 1.1b. Til sammenligning gik der ca private job tabt i Bedringen på arbejdsmarkedet forventes desuden at føre til et fald i arbejdsløsheden på samlet personer frem mod Figur 1.1a. BNP-vækst Pct. 2,5 Pct. 2,5 Figur 1.1b. Beskæftigelsesudvikling personer personer ,0 2, ,5 1,5 1,0 1, ,5 0, ,0 0, ,5-1, ,5-1,0 Anm.: Beskæftigelsen er ekskl. orlov. Beskæftigelsen i den offentlige sektor er her korrigeret for effekten af lærerlockout. Kilde: Danmarks Statistik (herunder QDAM) samt egne beregninger og skøn Privat sektor Offentlig sektor 0 Stigende udlandsvækst trods øget usikkerhed Privatforbrug og virksomhedernes investeringer på vej op Væksten i udlandet har været afdæmpet de senere år, men er langsomt på vej op. Krise i bl.a. Ukraine og Mellemøsten har imidlertid øget usikkerheden. Der ventes dog fortsat tiltagende udlandsvækst i 2015 og 2016 til gavn for dansk økonomi. Herhjemme er privatforbruget så småt begyndt at stige igen efter nogle år med stilstand. Bedringen på boligmarkedet fortsætter, og det er godt nyt for forbrugerne. De oplever samtidig en styrket købekraft fra en historisk lav inflation og reallønsfremgang. Virksomhedernes maskininvesteringer er steget lidt siden Det ventes at fortsætte i takt med bedringen i økonomien bl.a. som følge af et stort opsparet investeringspotentiale fra krisen. Bygge- og anlægsinvesteringerne har samlet set stabiliseret sig på et lavt niveau. Et stort antal ledige erhvervsboliger dæmper byggeriet. Omvendt holdes aktiviteten oppe af de politisk besluttede anlægsinvesteringer. Erhvervsbyggeriet ventes at stige med fremgangen i økonomien. Side 1 af 14

2 Tema: Øje på beskæftigelsen november 2014 Finanspolitikken bør fortsat understøtte vækst og beskæftigelse De offentlige finanser i Danmark er blandt de sundeste i Europa. Samtidig er der stadig lavkonjunktur og mange ledige ressourcer i økonomien. Det vil også være tilfældet de næste år trods forventningen om fremgang i økonomien. Det er derfor vigtigt, at finanspolitikken ikke strammes og lægger en unødig dæmper på det begyndende opsving. Der er både råd og plads til fortsat at understøtte væksten og bidrage til, at der skabes flere job. Tabel 1.1. Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, Mia. kr Realvækst, pct Privatforbrug 920 0,4 2,3 2,5 Offentligt forbrug 504 0,9 0,7 0,6 Offentlige investeringer 69 1,6-2,1-4,6 Boligbyggeri 71 3,3 2,6 3,6 Erhvervsinvesteringer 206 1,1 3,3 5,1 Eksport ,4 3,7 4,7 Import 916 1,9 3,5 4,8 Lagerinvesteringer 1) 8 0,0 0,0 0,0 BNP ,8 1,8 2, personer Ændring i personer Beskæftigelse 2) heraf privat heraf offentlig Bruttoarbejdsløshed 3) Arbejdsstyrke Mia. kr Betalingsbalancen Offentlig sektors saldo Pct. af BNP Betalingsbalancen 7,2 6,7 6,7 6,8 Offentlig sektors saldo -1,1-0,7-1,7-1, Pct Gns. obligationsrente 4) 1,6 1,4 1,3 1,6 Inflation 0,8 0,6 1,1 1,3 Vækst i huspriser 2,7 3,2 3,3 3,6 Lønstigningstakt 1,7 1,6 2,0 2,2 1) Inkl. værdigenstande. Skøn er vækstbidrag i pct. af BNP. 2) Beskæftigelsen ekskl. orlov. 3) Bruttoarbejdsløshed er den registrerede arbejdsløshed, tillagt aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede jobklare kontanthjælpsmodtagere. 4) Vægtet gennemsnit af 1-årig variabel rente, rente på 10-årig statsobligation og rente på 30-årig realkreditobligation. Kilde: Danmarks Statistik (herunder QDAM), renter fra Thomson Reuters, Nasdaqomxnordic.com og Jyske Bank samt egne beregninger og skøn. Side 2 af 14

3 Konjunkturstatistik Konjunkturstatistik Konjunkturbarometer for serviceerhverv Positive forventninger i service Konjunkturindikatoren for serviceerhvervene er steget i løbet af 2014 og lå i oktober på 9. Forventningerne har generelt været positive siden efteråret 2013, og befinder sig nu på det højeste niveau siden juli Anm.: Fra maj 2011 ændrede Danmarks Statistik deres opgørelse af konjunkturbarometer for serviceerhverv. Konjunkturbarometer for industrien Dyk i industriens forventninger Konjunkturindekset for industrien er faldet i Industrivirksomhedernes tillid befandt sig ellers omkring årsskiftet på det højeste niveau, siden krisen indtraf. Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Tilliden i industrien påvirkes af den økonomiske udvikling hos Danmarks samhandelslande og dermed også af den geopolitiske uro fra blandt andet krise i Ukraine og Mellemøsten, som har øget usikkerheden i den internationale økonomi. Stadig negative forventninger i byggeriet Konjunkturindikatoren for bygge- og anlægssektoren lå i oktober 2014 på -12, hvilket var uændret i forhold til september. Forventningerne er faldet lidt tilbage igen efter de positive effekter fra reparationsarbejdet som følge af efterårsstormene i Forventningerne er på samme niveau som oktober sidste år og væsentlig over lavpunktet i Side 3 af 14

4 Konjunkturstatistik Sæsonkorrigeret detailomsætningsindeks Lille stigning i detailsalg Detailhandlen har generelt udviklet sig svagt, siden krisen indtrådte i På det seneste er detailsalget imidlertid steget lidt med 1,5 pct.- point i oktober 2014 i forhold til oktober Sæsonkorrigeret produktionsindeks for industri Industriproduktionen langsomt på vej frem Siden det kraftige fald i forbindelse med krisen er industriproduktionen langsomt steget igen. Indekset svinger en del fra måned til måned, men har de seneste måneder stabiliseret sig omkring et niveau, der er det højeste siden Det samlede påbegyndte boligbyggeri Stilstand i boligbyggeriet Fra juli til september er det påbegyndte boligbyggeri faldet fra 989 til 871. Dette er sket efter en stor stigning fra juli til august, og efterfølgende fald fra august til september. Boligbyggeriet ligger stadig lavt og udgør under en tredjedel af niveauet fra før krisen. Side 4 af 14

5 Konjunkturstatistik Byggebeskæftigelsen Stabil byggebeskæftigelse Fra 2. kvartal 2014 til 3. kvartal 2014 faldt byggebeskæftigelsen med ca. 250 personer, hvilket svarer til et fald på 0,2 pct. Udviklingen har siden 2010 været forholdsvis uændret, dog med en lille stigning ind i I dag er byggebeskæftigelsen ca personer lavere end før krisen. Kilde: Danmarks Statistik. Sæsonkorrigerede konkurser Færre konkurser trods seneste stigning Antallet af konkurser steg i oktober 2014 til 407 mod 340 måneden inden. De seneste tre måneder er antallet af konkurser steget med 8 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Stigningen i oktober kommer efter flere måneder med færre konkurser, og sammenlignet med oktober sidste år var der i oktober pct. færre konkurser. Tvangsauktioner Færre tvangsauktioner Antallet af tvangsauktioner var i oktober 2014 på 298 mod 307 i september. Siden oktober 2013 er antallet af tvangsauktioner faldet med 20 pct. Side 5 af 14

6 Forbrugerforventninger Stadig optimistiske forbrugere Konjunkturstatistik Forbrugertilliden er steget kraftigt siden midten af 2013, og befinder sig omkring niveauet fra før krisen indtraf. Efter uafbrudte stigninger i 2014 frem til august, er tilliden dog faldet lidt tilbage igen. I november var forbrugertilliden således på 6,3 mod 8,2 i oktober. Nyregistrerede personbiler Flere nyregistrerede personbiler I oktober 2014 blev der nyregistreret 4,5 pct. flere personbiler end i september. Det er dog 2,5 pct. færre i forhold til antallet af nyregistreringer i oktober Udviklingen er i 2014 præget af et fald i private nyregistreringer, mens nyregistreringer indenfor erhverv er steget. Faldet i private nyregistreringer kommer efter kraftige stigninger i 2012 og Side 6 af 14

7 Prisudvikling Prisudvikling Forbruger- og nettopriser Historisk lav inflation Forbrugerprisindekset steg med 0,5 pct. i oktober 2014 i forhold til oktober sidste år. Inflationen befinder sig dermed fortsat på et historisk lavt niveau. Harmoniseret prisudvikling i EU Dansk inflation er lav i EU-sammenhæng Inflationen i EU målt ved det EU-harmoniserede forbrugerindeks, HICP, lå i oktober 2014 på 0,5 pct. Dette er 0,1 pct.-point højere end i september Den danske inflation (HICP) var på 0,3 pct. i oktober 2014 og lå dermed lidt lavere end inflationen i eurolandene, som lå på 0,4 pct. Anm: Storbritannien har endnu ikke offentliggjort tal for oktober 2014, så her er tallet for september anvendt. Kilde: Danmarks Statistik. Side 7 af 14

8 Prisudvikling Ejendomspriser Stigende boligpriser Priserne på enfamilieshuse er steget i løbet af 2013 og ind i Fra juli til august 2014 steg priserne med 2,1 pct. Huspriserne er steget med 4,2 pct. fra august 2013 til august Kilde: Danmarks Statistik. Priserne på ejerlejligheder faldt fra juli til august 2014 med 0,4 pct. Priserne har dog været stigende siden starten af 2012 og prisstigningerne er også taget til i 2014 frem til juni. Prisen på ejerlejligheder er det seneste år steget med 8,8 pct. Priserne på enfamiliehuse er på niveau med priserne i slutningen af 2010, mens priserne på ejerlejligheder er på niveau med priserne i slutningen af Europæisk rente Historisk lave renter I september 2014 satte ECB renten ned til det historisk lave niveau på 0,05 pct. Den danske nationalbank valgte at fastholde diskontoen og udlånsrenten på hhv. 0,0 pct. og 0,2 pct., mens renten på indskudsbeviser blev sænket med 0,1 pct.-point til -0,05 pct. Kilde: Thomson Reuters. Renten på de 10-årige danske statsobligationer er faldet fra omkring 2 pct. ved årsskiftet til det historisk lave niveau på 0,8 pct. i begyndelsen af november. Renten på de 10- årige tyske statsobligationer ligger på omtrent samme niveau. Side 8 af 14

9 Udenrigshandel Udenrigshandel Betalingsbalancen Stort overskud på betalingsbalancen I september 2014 viste betalingsbalancens løbende poster et overskud på over 15 mia. kr. Dermed er overskuddet på betalingsbalancen stadig stort. Udenrigshandelsbalancen, sum af seneste 12 måneder Handelsoverskuddet fortsat stort Varehandlen bidrager stadig til et stort overskud, idet summen af de seneste 12 måneders udenrigshandelsbalance i august lå på over 82 mia. kr. Overskuddet er dog faldet lidt gennem Udenrigshandelsbalancen er opgjort som nettoeksporten af varer eksklusiv skibe. Vareeksport og -import Vareeksporten faldt i 3. kvartal Eksporten af varer målt i løbende priser faldt med 0,6 pct. fra august til september Set over de seneste tre måneder er eksporten faldet med 1,1 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Eksporten var i september 1,4 pct. lavere end samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik. Importen steg med 3,1 pct. fra august til september Importen er imidlertid faldet over de seneste tre måneder med 0,9 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Importen var 0,5 pct. lavere i september 2014 end i september sidste år. Side 9 af 14

10 Den effektive kronekurs Kronekursen er svækket i 2014 Udenrigshandel Den effektive danske kronekurs, der opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandelspartneres valutakurs overfor kronen, lå i november 2014 på 102,3 mod 103,5 i januar. Svækkelsen kommer efter kronekursen steg fra midten af 2012 og frem til starten af Aktiekurser Stabilisering på aktiemarkedet Det danske aktieindeks, OMXC20, ligger pr. 7. november 2014 på 289,9. Dermed er indekset mere end fordoblet siden den seneste bund i oktober Indekset har stabiliseret sig omkring 290 efter en kraftig stigning i første halvår af Kilde: Thomson Reuters. Oliepriser De amerikanske og europæiske aktieindeks, Standard & Poors 500 composite og MSCI Europe er steget med henholdsvis 76,0 pct. og 33,2 pct. i perioden siden starten af oktober Faldende oliepris Olieprisen ligger pr. 14. november 2014 på 76,74 $ pr. tønde. Efter at havde ligget på et relativt stabilt niveau omkring 110 $ pr. tønde i over et år, er oliepriserne faldet med omkring 33 pct. i de seneste fem måneder. Kilde: Thomson Reuters. Side 10 af 14

11 Arbejdsmarked Arbejdsmarked Bruttoarbejdsløshed Faldende arbejdsløshed Anm.: Bruttoarbejdsløsheden bliver opgjort som summen af de registrerede arbejdsløse og de aktiverede. Efter fald i starten af året har bruttoarbejdsløsheden stabiliseret sig siden maj. Der var i september personer uden job. Det svarer til 5,0 pct. af arbejdsstyrken. Siden december 2012 er arbejdsløsheden faldet med godt fuldtidspersoner. Faldet i arbejdsløsheden i 2014 skal udover tegn på bedring i økonomien og på arbejdsmarkedet også ses i lyset af kontanthjælpsreformen, hvor nogle unge ikke længere kan modtage kontanthjælp og i den forbindelse er blevet omdefineret og derfor ikke længere indgår i arbejdsløsheds-statistikken. Derudover har en stor gruppe personer mistet dagpengeretten i 2013 og 2014 som følge af dagpengereformen. Heraf fremgår godt halvdelen ikke længere i statistikken. Varslinger Antallet af varslede fyringer er steget lidt Målt på et tre-måneders glidende gennemsnit var der i oktober 2014 knap 805 varslede fyringer. Det er godt 45 mere end i oktober I den private sektor er antallet af varslede fyringer stort set uændret i forhold til oktober 2013, mens der i den offentlige sektor var godt 55 flere varslinger. Kilde: Jobindsats og egen sæsonkorrektion. Antallet af varslede fyringer befinder sig dog aktuelt på et markant lavere niveau end under krisen. Side 11 af 14

12 Arbejdsmarked Nyopslåede stillinger Fortsat flere nyopslåede stillinger Kilde: Jobindsats og egen brancheinddeling. Der er taget tre-måneders glidende gennemsnit på alle serier. Antallet af nyopslåede stillinger stiger fortsat. Fordelt på brancher er antallet af nyopslåede stillinger steget med godt stillinger (20,3 pct.) i den private servicebranche i oktober 2014 i forhold til oktober Antallet af nyopslåede stillinger er steget med knap 130 stillinger (17,2 pct.) i industrien, mens antallet er steget med knap 340 stillinger (48,6 pct.) inden for bygge og anlæg. I den offentlige sektor er antallet af nyopslåede stillinger steget med godt 780 stillinger (19,3 pct.) det seneste år. Lønstigninger på DA-området kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. Fremstillingsvirksomhed 1,7 1,7 1,6 1,9 1,9 Bygge og anlæg 1,4 1,6 1,0 1,1 1,3 Serviceprægede erhverv 1,6 1,5 1,3 1,5 1,6 Funktionærer 1,8 1,7 1,5 1,9 2,0 Arbejdere 1,4 1,4 1,3 1,3 1,4 Hele DA 1,6 1,6 1,4 1,6 1,7 Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Svagt tiltagende lønstigninger på DA-området Lønstigningerne på DA-området var på 1,7 pct. i 3. kvartal 2014, hvilket var på niveau med det overenskomstbaserede referenceforløb. Lønstigningstakten i 3. kvartal 2014 var 0,1 pct.-point højere end i 2. kvartal Fremstillingsvirksomhed havde den højeste lønstigning på 1,9 pct., hvilket var det samme som i kvartalet inden. I både bygge og anlæg og serviceprægede erhverv tiltog lønstigningstakten mellem 2. og 3. kvartal. For funktionærer var lønstigningstakten på 2,0 pct., mens den for arbejdere var på 1,4 pct. Side 12 af 14

13 Arbejdsmarked Lønindeks for den offentlige sektor Blandet billede for offentlige lønstigninger Lønstigningstakten for alle offentlige delsektorer har været højere igennem 2014 end i Kommunalt ansatte, årlig stigning i pct kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. 3.kv. Administration 0,3 0,3 1,4 1,3 1,2 Undervisning 0,5 0,2 1,0 0,1 1,5 Sundhedsvæsen 0,4 0,2 0,9 0,5-0,1 Sociale institutioner 0,5 0,3 1,5 1,0 0,9 Kultur og fritid -0,2-0,5-0,2 1,3 1,2 Rengøring og anden operationel service 0,3 0,7 1,2 1,8 1,3 I alt 0,4 0,3 1,3 1,0 1,1 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er vandforsyning og revision udgået. Kilde: Danmarks Statistik. Regionalt ansatte, årlig stigning i pct kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. 3.kv. Administration 0,9 0,6 2,1 0,2 0,1 Sundhedsvæsen -0,9 0,4 1,2 1,7 0,8 Sociale institutioner -4,2-2,9-2,0 0,0 1,9 I alt -0,8 0,4 1,2 1,5 0,8 Kilde: Danmarks Statistik. Lønstigningstakten i kommunerne var i 3. kvartal 2014 på 1,1 pct., hvilket er 0,1 pct.- point højere end kvartalet inden. Den realiserede stigning lå dermed lidt over det overenskomstbaserede referenceforløb, der var på 1,0 pct. Lønnen steg med 1,5 pct. inden for undervisning, mens det kommunale sundhedsvæsen oplevede en lønnedgang på 0,1 pct. For regionalt ansatte var lønstigningstakten i 3. kvartal 2014 på 0,8 pct., hvilket er 0,2 pct.- point under referenceforløbet, der var på 1,0 pct. Dette er et fald på 0,7 pct.-point i forhold til seneste kvartal. I 3. kvartal var lønstigningstakten for sociale institutioner på 1,9 pct., mens administration kun oplevede en lønstigning på 0,1 pct. Det var den første gang i mange kvartaler, at sociale institutioner oplevede en positiv lønudvikling. Statsansatte, årlig stigning i pct. Forskning og udvikling Statslig administration kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. 3.kv. 2,6 0,6-0,1 0,4 0,3 0,3 0,1 1,2 2,1 1,6 Kultur og fritid 0,0-0,6-1,5 0,1 0,3 Undervisning 1,4 0,9 0,7 1,0 0,2 I alt 0,8 0,6 0,9 1,5 0,8 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er Transportvirksomhed udgået. Kilde: Danmarks Statistik. I staten steg lønnen med 0,8 pct. i 3. kvartal 2014, hvilket er 0,7 pct.-point mindre end i 2. kvartal Lønstigningerne i 3. kvartal 2014 lå under referenceforløbet, der var på 1,1 pct. Den største stigning i lønnen i 3. kvartal 2014 for ansatte i staten var på 1,6 pct. for statslig administration. Undervisning så det største fald i lønstigningstakten mellem 2. og 3. kvartal 2014 fra 1,0 pct. til 0,2 pct. Side 13 af 14

14 Nationalregnskabet Nationalregnskabet Nationalregnskab - BNP BNP steg i første halvår af 2014 BNP steg med 0,2 pct. i 2. kvartal I de to første kvartaler af 2014 er BNP steget med 0,9 pct. i forhold til 1. halvår Stigningen i BNP i 2. kvartal var især trukket af fremgang det private forbrug. Beskæftigelsen, nationalregnskab Flere private i beskæftigelse Beskæftigelsen ekskl. personer på orlov steg med knap personer i 2. kvartal 2014 i forhold til 1. kvartal 2014, når der korrigeres for sæsonudsving. Anm.: Tallene er ekskl. orlov. Kvartalsvis BNP-vækst, udlandet Stigningen i beskæftigelsen blev trukket af beskæftigelsen i den private sektor, som steg med godt personer, mens beskæftigelsen i den offentlige sektor faldt med knap 300 personer i 2. kvartal 2014 i forhold til årets første kvartal. Svag vækst i udlandet Sverige oplevede en vækst på 0,7 pct. i 2. kvartal mod 0,1 pct. i 1. kvartal. For hele euroområdet var BNP nærmest uændret i 2. kvartal 2014 mod en stigning på 0,4 pct. i 1. kvartal Tysk økonomi har udviklet sig svagt de sidste par kvartaler, mens væksten i Storbritannien og USA fortsat er relativt høj. Kilde: Thomson Reuters og nationale statistikbureauer. Side 14 af 14