Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie"

Transkript

1 1 Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Materielle Tid Alder B6 140 min Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Denne øvelse handler om at definere sin egen identitet og om multidiskrimination. Den tager udgangspunkt i en personlig historie, fortalt af Jonathan en ung mand, der ikke passer ind i heteronormen. Han identificerer sig som både etnisk minoritet og homoseksuel. Eleverne læser historien som forberedelse og arbejder med de forskellige normer, som optræder i historien, ud fra forskellige temaer. I opsamlingen diskuteres historiens temaer i klassen. Formål At eleverne får en øget forståelse af de sammensatte årsager til fordomme og diskrimination pga. seksuel orientering og kønsidentitet At deres evne til at analysere og reflektere over sociale normer og forventninger styrkes, samtidig med at de forholder sig til, hvordan de selv handler og reagerer At eleverne gennem den personlige fortælling stimuleres til at reflektere over egne holdninger og værdier, kulturel og normmæssig forandring, både på et individuelt plan og i klassen Fag Dansk, historie Trinmål efter 9. klassetrin Dansk forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer Historie forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer

2 2 Tidsforbrug 5 minutters introduktion til emnerne og forberedelse forud for undervisning (for læreren) 45 minutters hjemmearbejde (for eleverne): Læsning af historie 45 minutter til arbejde med spørgsmålene og opsamling Materialer Adgang til internet, hvis eleverne skal kunne besøge rådgivnings- eller debatsider på nettet om relevante emner. Bilag 1: Til eleverne: Jonathans historie: Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv Bilag 2: Til eleverne: Spørgsmål til Jonathans historie. Bilag 3: Til læreren: Tip og baggrundsmateriale til arbejde med multidiskrimination ud fra Jonathans historie. Vejledning 1. Introducer øvelsen og hjemmearbejdet Forklar eleverne på forhånd, at I skal arbejde med en virkelig historie, nemlig en ung mands personlige beretning. Omdel Jonathans historie (Bilag 1), der skal læses som hjemmearbejde. 2. Resume af teksten Lad eleverne i fællesskab give et kort resume af historien i klassen. 3. Arbejde med teksten og præsentation på klassen Eleverne inddeles i grupper, der arbejder med spørgsmålene i bilag 2. Hver gruppe vælger en elev, der tager noter og til slut opsummerer diskussionen. Der gives ca. 20 minutter til at diskutere spørgsmålene i grupperne. Derefter præsenterer grupperne deres diskussioner for resten af klassen. Som lærer kan du bruge Bilag 3 (til læreren) som baggrund for diskussionen efter gruppernes præsentationer. 4. Opsamling Med udgangspunkt i gruppearbejderne og i Bilag 3 til læreren kan du afrunde ved at trække tråde til elevernes egen hverdag og virkelighed: Hvordan er kønsnormerne og forventningerne her i klassen og her på skolen i forhold til henholdsvis piger og drenge? Hvordan er normerne her i klassen og her på skolen i forhold til kønsidentitet, seksuel orientering og etnicitet? Hvilke normer for kønsidentitet, seksuel orientering og etnicitet ville du ændre på for at gøre det lettere for alle elever at føle sig accepterede i skolen?

3 3 Tip til læreren Ikke alle unge mennesker føler sig specielt udsatte, fordi de definerer sig selv som homoseksuel, biseksuel eller transkønnet og/eller en etnisk minoritet. Jonathans historie kan derfor også bruges til at tale om fordelene ved at have en sammensat identitet, at kunne navigere mellem forskellige kulturelle sammenhænge og forstå verden fra forskellige vinkler. I opsamlingen kan du også vælge at tale med eleverne om mulighederne for telefonisk eller online rådgivning for LGBT-personer og unge mennesker i det hele taget. Kender eleverne til nogle rådgivningstilbud eller hotlines? (Et eksempel kunne være radioprogrammet og internetportalen Tværs, Diskuter, hvilke behov den form for rådgivning kan dække. Vær opmærksom på: At arbejde med personlige historier kan i nogle tilfælde inspirere elever til selv at åbne op for egne historier og følelser i den efterfølgende diskussion. Hvis det sker, kan der være risiko for, at læringsrummet bliver utrygt, og at en elev bliver sårbar over for klassekammeraterne. Observer derfor disse spilleregler : Fortæl eleverne, at de er meget velkomne til at bidrage med personlige erfaringer, hvis de har lyst til det men at det også er helt ok at deltage i diskussionerne uden at inddrage personlige oplevelser og følelser. Sørg for at samle op på og afrunde hver diskussion, så de elever, der har delt noget personligt, føler at deres historier er blevet anerkendt som positive bidrag til gavn for hele klassen. Anbefalinger Det anbefales at arbejde med Grundregler og Samarbejde og inklusion, inden I arbejder med dette materiale. Der findes flere oplysninger om normer, heteronormativitet og seksualitet i Heteronormen. Denne øvelse styrker elevernes bevidsthed om, hvad normer er, og hvorfor heteroseksualitet opfattes som normalt og naturligt. Når eleverne først er blevet klar over de normer og uskrevne regler, der vedrører køn og seksualitet, bliver de bedre i stand til at sætte spørgsmålstegn ved normer og analysere, hvordan og hvorfor visse mennesker oplever diskrimination. Som supplement anbefales det også at arbejde med øvelsen Et skridt fremad, der skærper elevernes bevidsthed og refleksion i forhold til at tilhøre bestemte sociale kategorier, herunder at være minoritet inden for en minoritet. Endelig kan I også supplere med øvelsen Alle har brug for en hjemmebane. Lines historie, der tager udgangspunkt i en personlig historie, fortalt af en ung kvinde, som er opvokset i en etnisk dansk familie, og som ikke passer ind i heteronormen. Her arbejder eleverne bl.a. med, hvordan heteronormen kan spille sammen med normer for adfærd i familie-, skolemæssige og andre sociale sammenhænge.

4 4 Kilder Interviewet med Jonathan er fra bogen Den forbandede kærlighed. Fjorten fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed af Marianne Nøhr Larsen og Malene Fenger- Grøndahl, CDR-Forlag 2007, Danmark. Fotos: Hanne Bielefeldt. Personen på billederne er ikke Jonathan, men en model.

5 5 Bilag 1: Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Han er sort, han er homoseksuel, og han har oplevet diskrimination på grund af begge dele. Men 19-årige Jonathan ser det som en ekstra chance at tilhøre en dobbeltminoritet. Det giver mig mulighed for at se livet fra mange vinkler, siger han. Lige fra børnehavealderen følte jeg mig tiltrukket af drenge, og lige fra begyndelsen følte jeg mig anderledes end de andre drenge. Jeg var også vant til, at folk kiggede, fordi jeg er sort. Men ingen af delene har været specielt svært for mig. Jeg har lært at stole på mig selv og stå inde for, hvem jeg er, og det kommer man langt med, siger Jonathan. Han fortæller her om sit liv og om sin oplevelse af at tilhøre to minoritetsgrupper i Danmark. Jonathan er nemlig homoseksuel, og han er sort. Han er født i Danmark, og begge hans forældre er fra Kenya. Det kom ikke som noget chok for mig Jeg sprang ud første gang, da jeg var 13 år. På det tidspunkt havde jeg erkendt over for mig selv, at jeg var homoseksuel. Jeg havde ligesom fået sat navn på dét, som jeg egentlig havde vidst eller fornemmet i mange år. Vi havde nemlig lavet projekt på skolen, og jeg havde siddet på skolens bibliotek og kigget i en bog om seksualitet og drillet nogle piger ved at vise dem nogle nøgenbilleder i bogen, som de blev flove over at kigge på. I bogen var der en historie om to drenge, der var bedste venner. Da den ene fik en pigekæreste, blev den anden jaloux, og på den måde gik det op for ham, at han måske mest af alt var forelsket i sin ven og ikke bare ville være venner med ham. Da jeg læste den historie, følte jeg, at det kunne have været mig. Jeg kunne fuldstændig identificere mig med den dreng, der blev jaloux på sin ven. Bag i bogen fandt jeg så telefonnummeret til LGBT Danmark, Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, og ringede til deres rådgivning. Efter den opringning var det, som om jeg vidste, at det var det, jeg var: homoseksuel eller måske biseksuel. Jeg var lidt uden for nummer Sprang du ud over for dine forældre? Nej, de fandt ud af det ved et tilfælde. Dagen efter, at jeg havde ringet til Landsforeningen, trak jeg mine bedste venner, tre piger, til side ovre i skolen og fortalte dem, at jeg også var til fyre. Deres reaktion var bare noget i retning af nå, var det ikke andet, du ville sige. Det var ikke nogen stor overraskelse for dem, for jeg var så meget en del af deres pigefællesskab, at det næsten var naturligt, at jeg kunne lide drenge, ligesom de kunne. Men jeg blev så overvældet over, at de tog det på den måde, at jeg begyndte at græde, og så begyndte de også at græde.

6 6 Det var nok også ret nemt for mig at sige det til dem først, fordi de var piger. Jeg tror, at drenge tit går mere i forsvarsposition, hvis en anden dreng fortæller dem, at han er til fyre, for så opfatter de det, som om han retter sin seksualitet mod dem. Men i min klasse var der ikke nogen store problemer med det. Måske fordi de alle sammen kendte mig godt i forvejen. De opfattede mig nok som anderledes allerede på forhånd, fordi jeg altid havde været mest sammen med piger og snakkede bedst med piger. Og så betød det nok også noget, at jeg rent fagligt var ret stærk. Jeg var længere fremme end de andre i klassen, så drengene havde ligesom accepteret, at jeg var lidt uden for nummer. Til gengæld var der nogle drillerier fra drenge i de ældre klasser. Det begyndte allerede, inden jeg sprang ud. De kaldte mig tøsen og pigen, fordi jeg legede med piger og godt kunne lide at synge. Jeg var nok også ret feminin dengang. Var bange for morens reaktion Da jeg var sprunget ud over for mine klassekammerater, tænkte jeg lidt på at springe ud over for min mor og min stedfar. Men min mor er meget troende kristen, og jeg vidste, at mange kristne opfatter homoseksualitet som en synd, så jeg var bange for, hvordan hun ville reagere. Så jeg sagde ikke noget. Men min mor opdagede det selv. Jeg havde været i ungdomsgruppen i Landsforeningen en enkelt gang og havde fået nogle blade og brochurer med hjem, og jeg havde også lånt nogle bøger på deres bibliotek. Det lå alt sammen på mit værelse, og en dag da min mor ryddede op, fandt hun det. Hvorfor læser du den slags, hvad har det med dig at gøre? spurgte hun. Jeg tror, at jeg også er sådan, sagde jeg. Hun reagerede med at sige, at det var synd for mig. Men jeg tror egentlig, at hun syntes, at det var synd for hende selv. Hun blev også såret over, at mine klassekammerater havde fået det at vide før hende, og at jeg havde skjult det for hende. Noget djævelsk, der kom udefra Den næste periode var hård. Min mor overvågede mig og ville vide, præcis hvad jeg lavede. Hun var bange for, at jeg løj for hende, og hun var også bange for, at nogen i det kenyanske miljø ville opdage, at jeg var homoseksuel. I virkeligheden kunne hun nok godt selv acceptere, at jeg var homoseksuel, men hun var bange for, hvad andre ville sige. Så jeg lovede min mor og min stedfar, at ingen i det kenyanske miljø ville få noget at vide, og det er stadig vores aftale. Jeg forstår godt, hvorfor det er vigtigt for dem. Hvis folk i det kenyanske miljø hører, at jeg er homoseksuel, vil der komme en masse sladder om mine forældre og deres opdragelsesmetoder. Hvad ens barn laver, falder tilbage på én selv, og blandt kenyanere opfattes homoseksualitet som regel som noget, der kommer udefra på grund af dårlig opdragelse, eller fordi man er blevet påvirket af det danske miljø. Jeg har været nødt til at læse Bibelen på en ny måde Min mor prøvede at overtale mig til at gå til psykolog og sagde til mig, at jeg kunne blive behandlet for mine tilbøjeligheder. Og hun citerede en masse fra Bibelen og sagde til mig, at mine ideer om at være til drenge var noget djævelsk, der var kommet til mig udefra.

7 7 Det troede jeg ikke selv på, men jeg skulle da bruge noget tid på at finde ud af, hvordan jeg kunne kombinere kristendom og homoseksualitet. Jeg var troende kristen dengang, og det er jeg også nu, men jeg har været nødt til at læse Bibelen på en ny måde for at bevare min tro. Jeg har lagt en distance til nogle af de ting, der bliver prædiket i kirken. Jeg prøver at sætte kritisk lys på det, der bliver sagt om kristendom og homoseksualitet, og det er gået op for mig, at når det præsenteres som uforenelige størrelser, er det, fordi bibelcitaterne tages ud af deres sammenhæng. Flere steder i Det Gamle Testamente er der fordømmelser af homoseksualitet, men det står som en del af en hel pakke med regler om, hvad man må og ikke må, og de fleste af de regler efterleves slet ikke i dag, heller ikke af troende kristne. Der står for eksempel, at kvinder, der menstruerer, ikke må forlade huset, og at alt, hvad de rører, skal brændes, fordi de er urene. Det er der jo ingen, der tager alvorligt i dag. Overholder kenyanske traditioner Jeg synes jo heller ikke, at fordømmelse af homoseksuelle hænger særlig godt sammen med grundværdierne i kristendommen, som vel er kærlighed og forståelse. Det har jeg også prøvet at sige til min mor. Men vi diskuterer ikke det med religion så meget mere. Hun går mere op i at bevare familiens ære og status i det kenyanske miljø, og derfor er der også nogle regler, jeg respekterer, selv om jeg er over 18 år og godt selv kunne bestemme. For eksempel vil hun helst ikke have, at jeg drikker og kommer fuld hjem hen på morgenen. Det er imod kenyansk tradition, og hvis jeg gør det, og alle i det kenyanske miljø hører om det, vil de mene, at mine forældres opdragelse har slået fejl. Så jeg forsøger at overholde nogle af de ting. Faktisk synes jeg, det er godt, at der er nogle grænser. Det foretrækker jeg frem for den måde, mange danskere opdrager deres børn på. At opleve diskrimination Har du nogensinde oplevet at blive diskrimineret, fordi du er sort? Jeg havde lidt af en krise, da jeg var år gammel, hvor jeg var meget bevidst om, at jeg er sort, og hver gang nogen sagde noget grimt om sorte eller indvandrere, lagde jeg mærke til det. Det gik mig virkelig på og gjorde mig ked af det. Det var svært for mig at forstå, hvorfor andre opfattede mig som anderledes, når jeg nu følte mig dansk. Selvom Jonathan med tiden har fået lettere ved at håndtere diskriminationen, møder han den stadig, og

8 8 han føler, at den er blevet værre, efter at han sprang ud: Jeg har faktisk oplevet mere diskrimination i homomiljøet, fortæller han. Tvunget til at tage stilling Det at være homoseksuel betyder, at jeg har været tvunget til at tage stilling til mit liv og mine værdier i en ung alder. Det opfatter jeg som en styrke. At jeg så har en anden etnisk baggrund end dansk, betyder bare, at jeg har et endnu bredere syn på verden og kan se forskellige ting fra mange vinkler. Jeg er anderledes end flertallet på flere måder, og derfor ser jeg nok altid tingene lidt udefra. Jeg ser verden som et menneske først og fremmest, så som dansker, og så som dansker med anden etnisk baggrund, og endelig som etnisk minoritet og homoseksuel. De fleste andre kan kun se verden som dansker eller som dansk kvinde eller dansk mand. Folk har også tit sagt til mig, at jeg slet ikke svarer til deres billede af, hvordan en homoseksuel er, eller hvordan en sort er. Jeg er jo bare mig selv. Så hvis nogen kom og sagde, at de kunne fjerne min homoseksualitet, ville jeg sige nej tak. Ens seksualitet er jo en stor del af ens personlighed, og jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv.

9 9 Bilag 2: Refleksionsspørgsmål til teksten Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv Kønsnormer Hvilke kønsnormer eller forventninger i forhold til henholdsvis piger og drenge støder Jonathan på i sin klasse, hos drengene i de større klasser og senere hos sine tre bedste venner? Hvilke normer giver Jonathan selv udtryk for i sin historie? Kan du genkende nogle af de samme normer hos folk, du selv kender, eller i dit eget liv? Diskuter, hvad der skal til, for at en person har det godt med at skille sig ud fra mængden og være anderledes. Hvad skal der for eksempel til for at føle sig godt tilpas i jeres klasse? Etnicitet Hvad vil det sige at tilhøre en etnisk gruppe? Er det noget andet end at have en nationalitet? Hvad mener du kan være konsekvenserne af at føle sig udenfor eller som en fremmed i sin skole, sin omgangskreds eller det land, man bor i? Diskrimination og multi-diskrimination (Multi-diskrimination vil sige, at en person bliver diskrimineret på baggrund af flere forhold samtidig). Hvilke faktorer har gjort, at Jonathan har oplevet diskrimination? Hvordan kan man undgå eller stoppe den slags mobning? Er det nok at passe ind i normerne for at undgå at blive diskrimineret?

10 10 Bilag 3 (til læreren): Begreber og baggrund for arbejde med multi-identitet Multi-identitet og roller Identitet kan forstås som summen af en række forskellige dele, der tilsammen definerer, hvem vi er som individer. Kultur og tradition, religiøs og social baggrund er nogle af de faktorer, der spiller ind i forhold til forskellige dele af vores identitet og hvordan vi lever med dem. Men identitet er fleksibel og foranderlig, og vi positionerer og identificerer os forskelligt alt efter, hvem vi er sammen med; hvilke forventninger vi (tror vi) bliver mødt med (køn, seksuel orientering, alder, etnicitet m.m.); og hvilke muligheder og forhindringer, vi støder på. Mange unge er gode til at navigere mellem forskellige kulturer og miljøer, hvor de definerer sig selv i forhold til sammenhængen. Men det betyder ikke, at vi helt frit vælger, hvilken del af vores identitet vi fremhæver eller bringer i spil i en given sammenhæng. Der er altid nogle normer i et samfund for, hvordan og hvor vi kan positionere os dvs. nogle bestemte opfattelser af, hvordan man er en normal dreng, pige, mor, søster, muslim, kristen, elev, lærer osv. Begreberne minoritet, majoritet, diversitet Begrebet minoritet betegner et individ eller en gruppe af individer med nogle karakteristika, der anses for anderledes (ofte på en negativt ladet måde) fra majoriteten. Minoriteten indgår i en asymmetrisk magtrelation til majoriteten i en gruppe eller befolkning. En minoritet befinder sig ofte i en mindre privilegeret position end majoriteten, når det gælder at definer normer såvel som adgang til rettigheder. En minoritet kan godt være kvantitativt større end majoriteten. Eksempelvis havde en lille, hvid del af befolkningen i Sydafrika under apartheid magten til at definere normer og kontrollere adgang til rettigheder for den langt større sorte og farvede befolkning. Andre eksempler på minoriteter er seksuelle minoriteter, etniske minoriteter og religiøse minoriteter. Begrebet majoritet betegner en privilegeret gruppe i et samfund, som indtager en magtposition i relation til en minoritet eller minoriteter. Majoriteten kan siges at have monopol på normerne og sætter dermed betingelserne for, hvad der anses som rigtigt og forkert. Dette norm-monopol udøves gennem uskrevne regler, såvel som i lovgivning og/eller anden forvaltning i samfundet. Et eksempel på sådan et norm-monopol er den heteronormative ide om, at det er mere naturligt og rigtigt at være heteroseksuel end at være homoseksuel eller biseksuel. Inden for lovgivning ses heteronormen fx i ulige rettigheder til at gifte sig i de fleste samfund. Begrebet diversitet omfatter både synlige og ikke-synlige forskelle mellem mennesker. Det kan være forskelle relateret til køn, alder, funktionsevne, religion eller tro, etnisk baggrund, seksuel orientering og/eller politisk holdning. Diversitets-begrebet inkluderer både minoriteter og majoritet. Når begrebet diversitet bruges i dette materiale, refererer det også til en ide om diversitet som positiv sameksistens mellem mennesker med forskellige baggrunde fx i et lokalmiljø eller en skole, og en anerkendelse af diversitet som en vigtig ressource i samfundet.

11 Begrebet multi-diskrimination henviser til det faktum, at diskrimination er et komplekst fænomen, og at personer ofte diskrimineres på baggrund af flere forhold. En kvinde fra en etnisk minoritetsgruppe kan for eksempel opleve diskrimination både pga. sit etniske tilhørsforhold, sit køn og sin religion. Samtidig indebærer diskrimination ofte, at der fokuseres på især én egenskab hos personen og dermed overses det, at dette menneske ligesom alle andre har mange forskellige sider af sin identitet, som køn, alder, etnicitet, seksuel orientering osv. 11

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Alle har brug for en hjemmebane. Lines historie

Alle har brug for en hjemmebane. Lines historie 1 Alle har brug for en hjemmebane. Lines historie Materielle Time Alder B7 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Øvelsen handler om identitet og normer. Den tager udgangspunkt

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

What doesn t kill you makes you stronger. Jamilas historie

What doesn t kill you makes you stronger. Jamilas historie 1 What doesn t kill you makes you stronger. Jamilas historie Nøgleord: Identitet, LGBT, ligebehandling, normer Indhold Øvelsen handler om identitet, normer og multidiskrimination. Den tager udgangspunkt

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Virkelighedens Frodo. Torkils historie

Virkelighedens Frodo. Torkils historie 1 Virkelighedens Frodo. Torkils historie Material Time Age C5 2x45+5+45 16-17 min Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Øvelsen handler om identitet og normer. Den tager udgangspunkt

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 I arbejdslivet antager vi ofte en enshed vi antager implicit, at alle har de samme behov, arbejder ens og skal behandles på samme måde.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0 Mobbeundersøgelse 1. Er du: Dreng 56.0% 1,040 Pige 44.0% 818 answered question 1,858 skipped question 0 2. Hvor gammel er du? 10 år eller yngre 8.6% 159 11 13.8% 257 12 16.0% 297 13 26.1% 485 14 14.2%

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Kærlighed. Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket i:

Kærlighed. Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket i: Kærlighed Har du en favoritsang, der handler om kærlighed? Hvilken? Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil være kærester med en? Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd Sundhedsplejerskens undervisningsplan Sundhedspædagogisk tilbud i 6. klasse 2014-2015 Et samarbejde mellem sundhedsplejen og SSP i Silkeborg Kommune Indhold

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Til læreren. historie

Til læreren. historie historie Til læreren Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at styrke elevernes viden om hvordan normer omkring køn og seksualitet har forandret sig gennem tid. Materialet

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere