Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie"

Transkript

1 1 Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Materielle Tid Alder B6 140 min Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Denne øvelse handler om at definere sin egen identitet og om multidiskrimination. Den tager udgangspunkt i en personlig historie, fortalt af Jonathan en ung mand, der ikke passer ind i heteronormen. Han identificerer sig som både etnisk minoritet og homoseksuel. Eleverne læser historien som forberedelse og arbejder med de forskellige normer, som optræder i historien, ud fra forskellige temaer. I opsamlingen diskuteres historiens temaer i klassen. Formål At eleverne får en øget forståelse af de sammensatte årsager til fordomme og diskrimination pga. seksuel orientering og kønsidentitet At deres evne til at analysere og reflektere over sociale normer og forventninger styrkes, samtidig med at de forholder sig til, hvordan de selv handler og reagerer At eleverne gennem den personlige fortælling stimuleres til at reflektere over egne holdninger og værdier, kulturel og normmæssig forandring, både på et individuelt plan og i klassen Fag Dansk, historie Trinmål efter 9. klassetrin Dansk forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer Historie forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer

2 2 Tidsforbrug 5 minutters introduktion til emnerne og forberedelse forud for undervisning (for læreren) 45 minutters hjemmearbejde (for eleverne): Læsning af historie 45 minutter til arbejde med spørgsmålene og opsamling Materialer Adgang til internet, hvis eleverne skal kunne besøge rådgivnings- eller debatsider på nettet om relevante emner. Bilag 1: Til eleverne: Jonathans historie: Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv Bilag 2: Til eleverne: Spørgsmål til Jonathans historie. Bilag 3: Til læreren: Tip og baggrundsmateriale til arbejde med multidiskrimination ud fra Jonathans historie. Vejledning 1. Introducer øvelsen og hjemmearbejdet Forklar eleverne på forhånd, at I skal arbejde med en virkelig historie, nemlig en ung mands personlige beretning. Omdel Jonathans historie (Bilag 1), der skal læses som hjemmearbejde. 2. Resume af teksten Lad eleverne i fællesskab give et kort resume af historien i klassen. 3. Arbejde med teksten og præsentation på klassen Eleverne inddeles i grupper, der arbejder med spørgsmålene i bilag 2. Hver gruppe vælger en elev, der tager noter og til slut opsummerer diskussionen. Der gives ca. 20 minutter til at diskutere spørgsmålene i grupperne. Derefter præsenterer grupperne deres diskussioner for resten af klassen. Som lærer kan du bruge Bilag 3 (til læreren) som baggrund for diskussionen efter gruppernes præsentationer. 4. Opsamling Med udgangspunkt i gruppearbejderne og i Bilag 3 til læreren kan du afrunde ved at trække tråde til elevernes egen hverdag og virkelighed: Hvordan er kønsnormerne og forventningerne her i klassen og her på skolen i forhold til henholdsvis piger og drenge? Hvordan er normerne her i klassen og her på skolen i forhold til kønsidentitet, seksuel orientering og etnicitet? Hvilke normer for kønsidentitet, seksuel orientering og etnicitet ville du ændre på for at gøre det lettere for alle elever at føle sig accepterede i skolen?

3 3 Tip til læreren Ikke alle unge mennesker føler sig specielt udsatte, fordi de definerer sig selv som homoseksuel, biseksuel eller transkønnet og/eller en etnisk minoritet. Jonathans historie kan derfor også bruges til at tale om fordelene ved at have en sammensat identitet, at kunne navigere mellem forskellige kulturelle sammenhænge og forstå verden fra forskellige vinkler. I opsamlingen kan du også vælge at tale med eleverne om mulighederne for telefonisk eller online rådgivning for LGBT-personer og unge mennesker i det hele taget. Kender eleverne til nogle rådgivningstilbud eller hotlines? (Et eksempel kunne være radioprogrammet og internetportalen Tværs, Diskuter, hvilke behov den form for rådgivning kan dække. Vær opmærksom på: At arbejde med personlige historier kan i nogle tilfælde inspirere elever til selv at åbne op for egne historier og følelser i den efterfølgende diskussion. Hvis det sker, kan der være risiko for, at læringsrummet bliver utrygt, og at en elev bliver sårbar over for klassekammeraterne. Observer derfor disse spilleregler : Fortæl eleverne, at de er meget velkomne til at bidrage med personlige erfaringer, hvis de har lyst til det men at det også er helt ok at deltage i diskussionerne uden at inddrage personlige oplevelser og følelser. Sørg for at samle op på og afrunde hver diskussion, så de elever, der har delt noget personligt, føler at deres historier er blevet anerkendt som positive bidrag til gavn for hele klassen. Anbefalinger Det anbefales at arbejde med Grundregler og Samarbejde og inklusion, inden I arbejder med dette materiale. Der findes flere oplysninger om normer, heteronormativitet og seksualitet i Heteronormen. Denne øvelse styrker elevernes bevidsthed om, hvad normer er, og hvorfor heteroseksualitet opfattes som normalt og naturligt. Når eleverne først er blevet klar over de normer og uskrevne regler, der vedrører køn og seksualitet, bliver de bedre i stand til at sætte spørgsmålstegn ved normer og analysere, hvordan og hvorfor visse mennesker oplever diskrimination. Som supplement anbefales det også at arbejde med øvelsen Et skridt fremad, der skærper elevernes bevidsthed og refleksion i forhold til at tilhøre bestemte sociale kategorier, herunder at være minoritet inden for en minoritet. Endelig kan I også supplere med øvelsen Alle har brug for en hjemmebane. Lines historie, der tager udgangspunkt i en personlig historie, fortalt af en ung kvinde, som er opvokset i en etnisk dansk familie, og som ikke passer ind i heteronormen. Her arbejder eleverne bl.a. med, hvordan heteronormen kan spille sammen med normer for adfærd i familie-, skolemæssige og andre sociale sammenhænge.

4 4 Kilder Interviewet med Jonathan er fra bogen Den forbandede kærlighed. Fjorten fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed af Marianne Nøhr Larsen og Malene Fenger- Grøndahl, CDR-Forlag 2007, Danmark. Fotos: Hanne Bielefeldt. Personen på billederne er ikke Jonathan, men en model.

5 5 Bilag 1: Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Han er sort, han er homoseksuel, og han har oplevet diskrimination på grund af begge dele. Men 19-årige Jonathan ser det som en ekstra chance at tilhøre en dobbeltminoritet. Det giver mig mulighed for at se livet fra mange vinkler, siger han. Lige fra børnehavealderen følte jeg mig tiltrukket af drenge, og lige fra begyndelsen følte jeg mig anderledes end de andre drenge. Jeg var også vant til, at folk kiggede, fordi jeg er sort. Men ingen af delene har været specielt svært for mig. Jeg har lært at stole på mig selv og stå inde for, hvem jeg er, og det kommer man langt med, siger Jonathan. Han fortæller her om sit liv og om sin oplevelse af at tilhøre to minoritetsgrupper i Danmark. Jonathan er nemlig homoseksuel, og han er sort. Han er født i Danmark, og begge hans forældre er fra Kenya. Det kom ikke som noget chok for mig Jeg sprang ud første gang, da jeg var 13 år. På det tidspunkt havde jeg erkendt over for mig selv, at jeg var homoseksuel. Jeg havde ligesom fået sat navn på dét, som jeg egentlig havde vidst eller fornemmet i mange år. Vi havde nemlig lavet projekt på skolen, og jeg havde siddet på skolens bibliotek og kigget i en bog om seksualitet og drillet nogle piger ved at vise dem nogle nøgenbilleder i bogen, som de blev flove over at kigge på. I bogen var der en historie om to drenge, der var bedste venner. Da den ene fik en pigekæreste, blev den anden jaloux, og på den måde gik det op for ham, at han måske mest af alt var forelsket i sin ven og ikke bare ville være venner med ham. Da jeg læste den historie, følte jeg, at det kunne have været mig. Jeg kunne fuldstændig identificere mig med den dreng, der blev jaloux på sin ven. Bag i bogen fandt jeg så telefonnummeret til LGBT Danmark, Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, og ringede til deres rådgivning. Efter den opringning var det, som om jeg vidste, at det var det, jeg var: homoseksuel eller måske biseksuel. Jeg var lidt uden for nummer Sprang du ud over for dine forældre? Nej, de fandt ud af det ved et tilfælde. Dagen efter, at jeg havde ringet til Landsforeningen, trak jeg mine bedste venner, tre piger, til side ovre i skolen og fortalte dem, at jeg også var til fyre. Deres reaktion var bare noget i retning af nå, var det ikke andet, du ville sige. Det var ikke nogen stor overraskelse for dem, for jeg var så meget en del af deres pigefællesskab, at det næsten var naturligt, at jeg kunne lide drenge, ligesom de kunne. Men jeg blev så overvældet over, at de tog det på den måde, at jeg begyndte at græde, og så begyndte de også at græde.

6 6 Det var nok også ret nemt for mig at sige det til dem først, fordi de var piger. Jeg tror, at drenge tit går mere i forsvarsposition, hvis en anden dreng fortæller dem, at han er til fyre, for så opfatter de det, som om han retter sin seksualitet mod dem. Men i min klasse var der ikke nogen store problemer med det. Måske fordi de alle sammen kendte mig godt i forvejen. De opfattede mig nok som anderledes allerede på forhånd, fordi jeg altid havde været mest sammen med piger og snakkede bedst med piger. Og så betød det nok også noget, at jeg rent fagligt var ret stærk. Jeg var længere fremme end de andre i klassen, så drengene havde ligesom accepteret, at jeg var lidt uden for nummer. Til gengæld var der nogle drillerier fra drenge i de ældre klasser. Det begyndte allerede, inden jeg sprang ud. De kaldte mig tøsen og pigen, fordi jeg legede med piger og godt kunne lide at synge. Jeg var nok også ret feminin dengang. Var bange for morens reaktion Da jeg var sprunget ud over for mine klassekammerater, tænkte jeg lidt på at springe ud over for min mor og min stedfar. Men min mor er meget troende kristen, og jeg vidste, at mange kristne opfatter homoseksualitet som en synd, så jeg var bange for, hvordan hun ville reagere. Så jeg sagde ikke noget. Men min mor opdagede det selv. Jeg havde været i ungdomsgruppen i Landsforeningen en enkelt gang og havde fået nogle blade og brochurer med hjem, og jeg havde også lånt nogle bøger på deres bibliotek. Det lå alt sammen på mit værelse, og en dag da min mor ryddede op, fandt hun det. Hvorfor læser du den slags, hvad har det med dig at gøre? spurgte hun. Jeg tror, at jeg også er sådan, sagde jeg. Hun reagerede med at sige, at det var synd for mig. Men jeg tror egentlig, at hun syntes, at det var synd for hende selv. Hun blev også såret over, at mine klassekammerater havde fået det at vide før hende, og at jeg havde skjult det for hende. Noget djævelsk, der kom udefra Den næste periode var hård. Min mor overvågede mig og ville vide, præcis hvad jeg lavede. Hun var bange for, at jeg løj for hende, og hun var også bange for, at nogen i det kenyanske miljø ville opdage, at jeg var homoseksuel. I virkeligheden kunne hun nok godt selv acceptere, at jeg var homoseksuel, men hun var bange for, hvad andre ville sige. Så jeg lovede min mor og min stedfar, at ingen i det kenyanske miljø ville få noget at vide, og det er stadig vores aftale. Jeg forstår godt, hvorfor det er vigtigt for dem. Hvis folk i det kenyanske miljø hører, at jeg er homoseksuel, vil der komme en masse sladder om mine forældre og deres opdragelsesmetoder. Hvad ens barn laver, falder tilbage på én selv, og blandt kenyanere opfattes homoseksualitet som regel som noget, der kommer udefra på grund af dårlig opdragelse, eller fordi man er blevet påvirket af det danske miljø. Jeg har været nødt til at læse Bibelen på en ny måde Min mor prøvede at overtale mig til at gå til psykolog og sagde til mig, at jeg kunne blive behandlet for mine tilbøjeligheder. Og hun citerede en masse fra Bibelen og sagde til mig, at mine ideer om at være til drenge var noget djævelsk, der var kommet til mig udefra.

7 7 Det troede jeg ikke selv på, men jeg skulle da bruge noget tid på at finde ud af, hvordan jeg kunne kombinere kristendom og homoseksualitet. Jeg var troende kristen dengang, og det er jeg også nu, men jeg har været nødt til at læse Bibelen på en ny måde for at bevare min tro. Jeg har lagt en distance til nogle af de ting, der bliver prædiket i kirken. Jeg prøver at sætte kritisk lys på det, der bliver sagt om kristendom og homoseksualitet, og det er gået op for mig, at når det præsenteres som uforenelige størrelser, er det, fordi bibelcitaterne tages ud af deres sammenhæng. Flere steder i Det Gamle Testamente er der fordømmelser af homoseksualitet, men det står som en del af en hel pakke med regler om, hvad man må og ikke må, og de fleste af de regler efterleves slet ikke i dag, heller ikke af troende kristne. Der står for eksempel, at kvinder, der menstruerer, ikke må forlade huset, og at alt, hvad de rører, skal brændes, fordi de er urene. Det er der jo ingen, der tager alvorligt i dag. Overholder kenyanske traditioner Jeg synes jo heller ikke, at fordømmelse af homoseksuelle hænger særlig godt sammen med grundværdierne i kristendommen, som vel er kærlighed og forståelse. Det har jeg også prøvet at sige til min mor. Men vi diskuterer ikke det med religion så meget mere. Hun går mere op i at bevare familiens ære og status i det kenyanske miljø, og derfor er der også nogle regler, jeg respekterer, selv om jeg er over 18 år og godt selv kunne bestemme. For eksempel vil hun helst ikke have, at jeg drikker og kommer fuld hjem hen på morgenen. Det er imod kenyansk tradition, og hvis jeg gør det, og alle i det kenyanske miljø hører om det, vil de mene, at mine forældres opdragelse har slået fejl. Så jeg forsøger at overholde nogle af de ting. Faktisk synes jeg, det er godt, at der er nogle grænser. Det foretrækker jeg frem for den måde, mange danskere opdrager deres børn på. At opleve diskrimination Har du nogensinde oplevet at blive diskrimineret, fordi du er sort? Jeg havde lidt af en krise, da jeg var år gammel, hvor jeg var meget bevidst om, at jeg er sort, og hver gang nogen sagde noget grimt om sorte eller indvandrere, lagde jeg mærke til det. Det gik mig virkelig på og gjorde mig ked af det. Det var svært for mig at forstå, hvorfor andre opfattede mig som anderledes, når jeg nu følte mig dansk. Selvom Jonathan med tiden har fået lettere ved at håndtere diskriminationen, møder han den stadig, og

8 8 han føler, at den er blevet værre, efter at han sprang ud: Jeg har faktisk oplevet mere diskrimination i homomiljøet, fortæller han. Tvunget til at tage stilling Det at være homoseksuel betyder, at jeg har været tvunget til at tage stilling til mit liv og mine værdier i en ung alder. Det opfatter jeg som en styrke. At jeg så har en anden etnisk baggrund end dansk, betyder bare, at jeg har et endnu bredere syn på verden og kan se forskellige ting fra mange vinkler. Jeg er anderledes end flertallet på flere måder, og derfor ser jeg nok altid tingene lidt udefra. Jeg ser verden som et menneske først og fremmest, så som dansker, og så som dansker med anden etnisk baggrund, og endelig som etnisk minoritet og homoseksuel. De fleste andre kan kun se verden som dansker eller som dansk kvinde eller dansk mand. Folk har også tit sagt til mig, at jeg slet ikke svarer til deres billede af, hvordan en homoseksuel er, eller hvordan en sort er. Jeg er jo bare mig selv. Så hvis nogen kom og sagde, at de kunne fjerne min homoseksualitet, ville jeg sige nej tak. Ens seksualitet er jo en stor del af ens personlighed, og jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv.

9 9 Bilag 2: Refleksionsspørgsmål til teksten Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv Kønsnormer Hvilke kønsnormer eller forventninger i forhold til henholdsvis piger og drenge støder Jonathan på i sin klasse, hos drengene i de større klasser og senere hos sine tre bedste venner? Hvilke normer giver Jonathan selv udtryk for i sin historie? Kan du genkende nogle af de samme normer hos folk, du selv kender, eller i dit eget liv? Diskuter, hvad der skal til, for at en person har det godt med at skille sig ud fra mængden og være anderledes. Hvad skal der for eksempel til for at føle sig godt tilpas i jeres klasse? Etnicitet Hvad vil det sige at tilhøre en etnisk gruppe? Er det noget andet end at have en nationalitet? Hvad mener du kan være konsekvenserne af at føle sig udenfor eller som en fremmed i sin skole, sin omgangskreds eller det land, man bor i? Diskrimination og multi-diskrimination (Multi-diskrimination vil sige, at en person bliver diskrimineret på baggrund af flere forhold samtidig). Hvilke faktorer har gjort, at Jonathan har oplevet diskrimination? Hvordan kan man undgå eller stoppe den slags mobning? Er det nok at passe ind i normerne for at undgå at blive diskrimineret?

10 10 Bilag 3 (til læreren): Begreber og baggrund for arbejde med multi-identitet Multi-identitet og roller Identitet kan forstås som summen af en række forskellige dele, der tilsammen definerer, hvem vi er som individer. Kultur og tradition, religiøs og social baggrund er nogle af de faktorer, der spiller ind i forhold til forskellige dele af vores identitet og hvordan vi lever med dem. Men identitet er fleksibel og foranderlig, og vi positionerer og identificerer os forskelligt alt efter, hvem vi er sammen med; hvilke forventninger vi (tror vi) bliver mødt med (køn, seksuel orientering, alder, etnicitet m.m.); og hvilke muligheder og forhindringer, vi støder på. Mange unge er gode til at navigere mellem forskellige kulturer og miljøer, hvor de definerer sig selv i forhold til sammenhængen. Men det betyder ikke, at vi helt frit vælger, hvilken del af vores identitet vi fremhæver eller bringer i spil i en given sammenhæng. Der er altid nogle normer i et samfund for, hvordan og hvor vi kan positionere os dvs. nogle bestemte opfattelser af, hvordan man er en normal dreng, pige, mor, søster, muslim, kristen, elev, lærer osv. Begreberne minoritet, majoritet, diversitet Begrebet minoritet betegner et individ eller en gruppe af individer med nogle karakteristika, der anses for anderledes (ofte på en negativt ladet måde) fra majoriteten. Minoriteten indgår i en asymmetrisk magtrelation til majoriteten i en gruppe eller befolkning. En minoritet befinder sig ofte i en mindre privilegeret position end majoriteten, når det gælder at definer normer såvel som adgang til rettigheder. En minoritet kan godt være kvantitativt større end majoriteten. Eksempelvis havde en lille, hvid del af befolkningen i Sydafrika under apartheid magten til at definere normer og kontrollere adgang til rettigheder for den langt større sorte og farvede befolkning. Andre eksempler på minoriteter er seksuelle minoriteter, etniske minoriteter og religiøse minoriteter. Begrebet majoritet betegner en privilegeret gruppe i et samfund, som indtager en magtposition i relation til en minoritet eller minoriteter. Majoriteten kan siges at have monopol på normerne og sætter dermed betingelserne for, hvad der anses som rigtigt og forkert. Dette norm-monopol udøves gennem uskrevne regler, såvel som i lovgivning og/eller anden forvaltning i samfundet. Et eksempel på sådan et norm-monopol er den heteronormative ide om, at det er mere naturligt og rigtigt at være heteroseksuel end at være homoseksuel eller biseksuel. Inden for lovgivning ses heteronormen fx i ulige rettigheder til at gifte sig i de fleste samfund. Begrebet diversitet omfatter både synlige og ikke-synlige forskelle mellem mennesker. Det kan være forskelle relateret til køn, alder, funktionsevne, religion eller tro, etnisk baggrund, seksuel orientering og/eller politisk holdning. Diversitets-begrebet inkluderer både minoriteter og majoritet. Når begrebet diversitet bruges i dette materiale, refererer det også til en ide om diversitet som positiv sameksistens mellem mennesker med forskellige baggrunde fx i et lokalmiljø eller en skole, og en anerkendelse af diversitet som en vigtig ressource i samfundet.

11 Begrebet multi-diskrimination henviser til det faktum, at diskrimination er et komplekst fænomen, og at personer ofte diskrimineres på baggrund af flere forhold. En kvinde fra en etnisk minoritetsgruppe kan for eksempel opleve diskrimination både pga. sit etniske tilhørsforhold, sit køn og sin religion. Samtidig indebærer diskrimination ofte, at der fokuseres på især én egenskab hos personen og dermed overses det, at dette menneske ligesom alle andre har mange forskellige sider af sin identitet, som køn, alder, etnicitet, seksuel orientering osv. 11

What doesn t kill you makes you stronger. Jamilas historie

What doesn t kill you makes you stronger. Jamilas historie 1 What doesn t kill you makes you stronger. Jamilas historie Nøgleord: Identitet, LGBT, ligebehandling, normer Indhold Øvelsen handler om identitet, normer og multidiskrimination. Den tager udgangspunkt

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Virkelighedens Frodo. Torkils historie

Virkelighedens Frodo. Torkils historie 1 Virkelighedens Frodo. Torkils historie Material Time Age C5 2x45+5+45 16-17 min Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Øvelsen handler om identitet og normer. Den tager udgangspunkt

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Lærervejledning til It takes all kinds

Lærervejledning til It takes all kinds 1 Lærervejledning til It takes all kinds It takes all kinds fighting homophobia in schools Denne publikation er et samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder, LGBT Danmark, GLEN (Irland), KPH (Polen),

Læs mere

MINoriteter og MANGfoldighed

MINoriteter og MANGfoldighed Den forbandede kærlighed en workshop om MINoriteter og MANGfoldighed Marianne Nøhr Larsen En håndbog om en workshop Homoseksualitet. Etniske minoriteter. Religion. En sprængfarlig kombination? Håndbogen

Læs mere

UNGES STEMMER. et undervisningsmateriale fra. Udviklet til projektet Unges stemmer under Københavns Kommune Institut for Menneskerettigheder

UNGES STEMMER. et undervisningsmateriale fra. Udviklet til projektet Unges stemmer under Københavns Kommune Institut for Menneskerettigheder UNGES STEMMER et undervisningsmateriale fra Udviklet til projektet Unges stemmer under Københavns Kommune Institut for Menneskerettigheder 1 Indhold 3 Kære Underviser 4 Til læreren 6 Hvad er diskrimination

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej af Jim HD Indholdsfortegnelse Kære dagbog...3 22-03-2230...3 23-03-2230...3 29-03-2230...3 01-04-2230...3 02-04-2230...4 04-04-2230...4 2230/05/04...4 28-06-2230...4 07-10-2230...4

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

anti-diskrimination og ligebehandling Lærervejledning og øvelser Til udskolingen 2012

anti-diskrimination og ligebehandling Lærervejledning og øvelser Til udskolingen 2012 anti-diskrimination og ligebehandling Lærervejledning og øvelser Til udskolingen 2012 Anti-diskrimination og ligebehandling Lærervejledning og øvelser Til udskolingen 2012 Redigeret af Lene Timm og Charlotte

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

3. Gunhild som er psykoterapeut og opdagede sine lesbiske følelser meget sent

3. Gunhild som er psykoterapeut og opdagede sine lesbiske følelser meget sent 3. Gunhild som er psykoterapeut og opdagede sine lesbiske følelser meget sent 27 Gunhild Aaen Madsen har været gift i 35 år og har fire voksne børn. I dag oplever hun ægteskabet som lykkeligt, men der

Læs mere

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Sammenfatning Juni 2009 Leyla Gransell og Henning Hansen Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår 8 CASA,

Læs mere

LGBT OG MENNESKERETTIGHEDER. et undervisningsmateriale

LGBT OG MENNESKERETTIGHEDER. et undervisningsmateriale TYVE S E TI N C AMNTERA I LGBT OG MENNESKERETTIGHEDER et undervisningsmateriale til filmen Misfits Især for 7.-10. klasser Udarbejdet og redigeret af: Amnesty International og Karen Ewers Haahr Udgivet:

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Bamse Polle. i 2. klasse

Bamse Polle. i 2. klasse Bamse Polle i 2. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

SÆT SPot på homofobi med din klasse

SÆT SPot på homofobi med din klasse AMNESTY INTERACTIVE SÆT SPot på homofobi med din klasse Redigeret og udarbejdet af: Amnesty International Karen Ewers Udgivet: 2012 Amnesty International Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K Tlf. 33 45

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Forumspil om konflikter O M

Forumspil om konflikter O M Forumspil om konflikter T D A O M K E R I Indhold En øvelse, hvor eleverne via forumspil skal bearbejde forskellige konflikter. Forumspil er en velegnet metode til at lære i fællesskab. Som optakt til

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

LGBT. Ligestilling på arbejdspladsen

LGBT. Ligestilling på arbejdspladsen LGBT Ligestilling på arbejdspladsen Informations- og værktøjsmateriale til tillidsvalgte og kollegaer om lesbiskes, bøssers, biseksuelles og transpersoners ligestilling på arbejdspladsen Indhold Forord

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

Redaktørernes introduktion

Redaktørernes introduktion Redaktørernes introduktion På dette site kan du læse 16 historier fortalt af kvinder, der sent i livet vælger at leve lesbisk. De fleste har levet i et mangeårigt ægteskab med mand og børn. For nogle kvinder

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere